og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE"

Transkript

1 D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense

2 Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen og Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende kursusforløbet At leve livet med en demenssygdom. Tre kvinder og tre mænd med demens tidligt i sygdomsforløbet deltog i efteråret 2002 og fem mænd deltog i foråret På kurserne fik deltagerne viden om demens. De udvekslede tanker, oplevelser og erfaringer. Desuden gav de hinanden gode råd og praktiske hints om, hvordan de og deres familie får hverdagen til at fungere på trods af deres demens. Ud fra erfaringerne med disse forløb opstod idéen med at lave en håndbog, hvor flere af Rådgivnings- og kontaktcentrets brugere kunne videregive deres erfaringer, gode råd og konkrete fif. Resultatet er denne håndbog. I bogen har vi samlet og bearbejdet de mange bidrag, der har været med til at gøre livet lettere for deltagerne. Vi håber, at andre med demens og deres familier kan bruge de forskellige erfaringer. Der er mange måder at gribe hverdagen an på. Håndbogen kan give et indblik i hvilken kreativitet, energi og eksempelvis brug af humor, som personer med demens kan mobilisere for at håndtere deres nye livssituation. Vi håber også, at bogen kan give mange faggrupper en nyttig viden, som de kan bruge i deres daglige samarbejde med demente og deres familier. Vi tænker, at den derfor også kan bruges i undervisningssammenhæng. Håndbogen indeholder 12 hovedtemaer, som ses på de næste sider. Hvert tema fylder to sider og belyses i fire rammer. Hver ramme har en overskrift, der fortæller om indholdet. Den enkelte ramme har en indledende tekst, der efterfølges af citater med de forskellige råd, som centrets brugere er kommet med. Bogens sidste to temaer viser, hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for hjælp. Vi håber, at du får glæde af bogen og ønsker dig god læselyst. På deltageres og egne vegne Ulla Thomsen Centerleder

3 Indhold 1. Diagnosen side 6 Reaktioner Problemer med at huske Åbenhed Viden og information 2. Identitet side 8 Det var mit liv Selvværd og medbestemmelse Nærvær og intimitet Sorger og glæder 3. Familieliv og børn side 10 At tale sammen Følelser Børn og svigerbørn Børnebørn 4. Ophør af arbejdsliv side 12 Arbejdets betydning Arbejdspladsens reaktion Pension Økonomi 5. Hverdagslivet side 14 Initiativ Ændring af roller Penge og indkøb Rammer og struktur 6. Det sociale liv side 16 Kontakt med læger og sygehuse Fritidsinteresser Fjernsyn, radio og aviser Det sociale samvær 7. Udseende side 18 Personlig hygiejne Tøj og indkøb Tænder, briller og høreapparat Helbred og medicin

4 8. Mad og alkohol side 20 Oplevelser med mad Spise hjemme eller ude Væske Alkohol 9. At orientere sig side 22 At miste orienteringen udendørs At finde rundt indendørs Aftaler om tid og sted Døgnrytme 10. Telefon og kalendere side 24 Telefon Kalendere Huskesedler Tid og ure 11. Transportmidler side 26 Bil og kørekort Bus og busplaner Cykel og knallert Taxa og tog 12. Fremtiden side 28 Hvad skal der ske? Tanker og oplevelser Frygt og tryghed Planlægning af boligforhold 13. Har du brug for hjælp? side 30 Den praktiserende læge Offentlige myndigheder Organisationer 14. Oplysninger side 32 Litteratur Links Egne gode råd og erfaringer

5 1. DIAGNOSEN Reaktioner Når man får stillet en demensdiagnose, vil den første tid ofte være vanskelig at tackle for én selv og familien. For de fleste er det en svær besked at få. For andre er det en lettelse at få at vide, at det er en sygdom, der er årsag til ens problemer. Der kan være mange ubesvarede spørgsmål og forskellige måder at gribe situationen an på. Jeg blev fuldstændig tom inde i hovedet, da jeg fik diagnosen. Jeg havde tusinde spørgsmål, da jeg kom hjem. Så for mig var det en god ide at tage op til lægen nogle dage efter, så jeg kunne få svar på nogle af mine mange spørgsmål. På sygehuset fortalte de overhovedet ikke noget om sygdommen. Det var først, da jeg kontaktede Alzheimerforeningen, at min mand og jeg fik mere viden om sygdommen. Og det har jeg har haft meget glæde af siden. Jeg var helt uforstående overfor, hvad det var for en sygdom, jeg havde fået, så det var godt, at jeg havde min søster. Hun fik hurtigt kontakt med en demenskoordinator i kommunen, som kunne tale med os. Hun kunne også hjælpe os med at finde ud af, hvilke tilbud der var til mig. Så det er vigtigt at ringe til sin kommune og spørge om hjælp. Problemer med at huske Problemer med at huske er en del af en demenssygdom. Hukommelse og overblik ændrer sig, og det bliver vanskeligere at klare dagligdagens gøremål. Derfor er der nogle ting, som man selv og ens omgivelser skal være opmærksomme på. For at jeg skal have en mulighed for at forstå og huske i længere tid, skal der være ro omkring mig, og der må kun være én, der taler af gangen. Det er vigtigt at gøre andre mennesker opmærksom på. Jeg skal have mulighed for at omformulere det sagte, så den anden kan rette mig, hvis jeg ikke har forstået det rigtigt. Det hjælper mig meget, hvis jeg får mulighed for at gentage det sagte, så den anden person kan rette mig, hvis jeg har misforstået noget. Jeg har svært ved at huske, f.eks. hvor jeg stiller min bil, derfor skriver jeg op i min lommebog hvor jeg parkerer, så kan jeg for det meste finde den igen. 6

6 Åbenhed Når man har en demenssygdom bliver man ofte meget følelsesmæssigt berørt af situationen. Nogle bliver usikre og ønsker umiddelbart ikke at snakke om sygdommen, mens andre vælger at fortælle familie, venner, arbejdskollegaer og naboer, hvad de fejler og hvordan de har det. Åbenhed kan være en overvindelse, men mange oplever lettelse, når omgivelserne ved besked. Jeg ved jo ikke, om de andre tænker, at ham kan man ikke regne med mere, når han er dement. På den måde kan man let blive stemplet, så det bedste er nok at være åben omkring sygdommen, selv om det kan være svært at fortælle det. Det er vigtigt at være åben om sygdommen. Jeg sagde ikke noget til nogen, før jeg fik diagnosen, selv om jeg selv var klar over, at der var noget galt. Men efter at diagnosen var stillet, har jeg fortalt om det. Jeg tror, at det er bedst at være ærlig og sige ligeud, hvordan man har det. Jeg ville godt fortælle om diagnosen, men folk ville ikke tro mig. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at vi dækker over vores svagheder og ofte gør os bedre, end vi egentlig er. Det skal man nok lade være med. Jeg kan godt forstå, at andre mennesker har svært ved at tro på mine problemer, fordi de ikke kan ses, men jeg vil alligevel råde andre demente til at være ærlige omkring deres situation. Viden og information Mange demente søger information og vil vide, hvad demens er. Nogle ønsker ikke viden om deres sygdom, fordi de ikke vil konfronteres med problemerne på forhånd. Men erfaringen viser, at viden, information og rådgivning er vigtige faktorer for forståelse og erkendelse af en demenssygdom. Man skal få læger og sagsbehandlere til at give informationer om diagnosen og dens følger på skrift. Så kan man læse det mange gange. Det hjælper ikke, at de kun fortæller om det, for jeg kan alligevel ikke huske det bagefter. Det er en stor hjælp, hvis den fagperson, der følger min sag, sender et brev med besked om, hvornår hun besøger mig og medsender et visitkort med billede. Så har jeg nemlig en chance for at genkende hende, når hun kommer. Det er en god idé at mødes og tale med andre mennesker, der har demens. Når man er sammen, kan man udveksle tanker og erfaringer. Det giver glæde og ny energi. Jeg har deltaget i et kursus for demensramte, hvor en læge, en psykolog og andre fagfolk fortalte om demens, og hvor vi kunne drøfte vores problemer med hinanden. Det er godt at få den nyeste viden og kunne give hinanden råd. 7

7 2. IDENTITET Det var mit liv Når man får en demenssygdom, ændres ens arbejds- og fritidsliv. Det kniber med initiativ, overblik og overskud til at gøre det, man gjorde før i tiden. Trætheden indfinder sig hurtigere og måden man udtrykker sig på er ændret. Derfor er det godt, at andre ved noget om, hvem man var, før man blev syg. Tidligere blev jeg altid spurgt om hjælp, og min mening var vigtig. Jeg var selvstændig og aktiv i foreningslivet. Nu føler jeg mig som en andenrangs person. Jeg bliver ikke spurgt længere, men jeg har stadig en mening, så det vil være dejligt, hvis andre mennesker begynder at henvende sig til mig igen. Jeg var lærer og nød mit arbejde. Men nu kan jeg ikke holde ud at være sammen med børn ret længe af gangen. Jeg må se i øjnene, at jeg ikke længere kan klare det. Det er blevet vigtigt for mig, at sige fra over for de opgaver, som jeg ikke magter mere. Jeg har arbejdet i en branche, hvor man havde både et fornavn og et efternavn, så det er vigtigt for mig, at andre bruger både mit fornavn og efternavn, når jeg ikke kender dem. Så jeg synes, det er en god idé at gøre andre mennesker opmærksomme på, at man gerne vil tiltales med både for- og efternavn. Jeg er lige blevet færdig med at skrive min livshistorie og optage min yndlingsmusik, så ved personalet lidt mere om mig, når jeg får brug for deres hjælp." Selvværd og medbestemmelse Det betyder meget for selvværdet, at man er medbestemmende omkring det, der sker for én selv og familien. De fleste demente vil gerne have råd og vejledning til at vælge i hverdagen, men de færreste ønsker at være sat under administration. Det er en god idé at tale åbent med hinanden om de problemer, man oplever i hverdagen, inden de vokser sig for store. Det er nemmere at klare problemerne, når der bliver sat ord på dem. Min kone har lige fra starten af min sygdom sagt til mig, at hun flytter, hvis jeg bliver for aggressiv. Derfor har vi aftalt, at det gør jeg ikke. Hvis det alligevel skulle ske, så skal hun stoppe mig. Jeg er glad for, at vi har nogle aftaler om, hvordan vores samvær skal være. Jeg har valgt, at jeg vil føle, at jeg lever hver dag. Derfor vælger jeg at gøre det, jeg har mest glæde af og lyst til. 8

8 Nærvær og intimitet Nærvær og intimitet er en vigtig del af et ægteskab og af familielivet. Et af problemerne ved en demenssygdom er, at samvær og oplevelsen af ens nærmeste ændres. Nogle oplever at blive tættere knyttet sammen af sygdommen, mens andre føler sig mere alene og fortabt. Jeg har mistet spontanitet og initiativ. Det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil have kys, knus og kram. Tværtimod. Det betyder kun, at jeg ikke selv kan være den udfarende. Vi er blevet tættere knyttet til hinanden. Jeg savner min mand, når han ikke er der og er mest tryg, når han er hjemme. Derfor er han hjemme så meget som muligt. Tidligere lod jeg mig ikke sådan gå på af uenigheder. Sygdommen har medført, at jeg er blevet mere blød og ikke tåler så meget. Jeg kan huske de ubehagelige følelser i lang tid bagefter. For at blive i bedre humør, lytter jeg til min yndlingsmusik. Det hjælper. Sygdommen gør os ensomme. Selv om jeg er sammen med andre mennesker, kan jeg godt føle mig alene. Ensomhed får mig til at tænke på sygdommen, så derfor har jeg det bedst sammen med andre mennesker. Jeg er ikke ked af det mere, for min mand er blevet god til at håndtere de vanskeligheder, jeg har med demens. Så et godt råd er at være gode ved hinanden. Sorger og glæder Når man får demens, kan man nemt ryge ned i et sort hul, og man kan trække ens nærmeste med. Når man så kommer op igen, skal man forholde sig til, at ens liv er ændret. Man er mere sårbar og reagerer lettere med vrede, gråd eller latter. Jeg er blevet mere blød og rolig. Jeg er taknemlig over, at det er den side der kommer frem. Men jeg har lidt problemer med at styre mit temperament, så derfor går jeg nogle gange hen for mig selv. Det hjælper. Når jeg bliver ked af det, har jeg brug for én at tale med. At tale er efterhånden det eneste jeg kan, og det hjælper meget, at andre lytter til mig. Jeg kan blive rigtig gal på buschaufføren, når han bare kører forbi mig uden at stoppe. Og jeg bliver gal her og nu. Det gjorde jeg aldrig tidligere. Men det er godt at komme af med sin vrede med det samme. Så er det ovre. Det er dejligt at være med til at gøre en forskel. Jeg bliver glad, når jeg har talt med andre demensramte, og de har kunnet bruge mine erfaringer. 9

9 3. FAMILIELIV OG BØRN At tale sammen Det er vigtigt at tale med ens nærmeste om, hvordan man har det. For nogle demente er det svært, men mange oplever at komme tættere på ens ægtefælle og børn ved at tale åbent om problemerne og få lavet aftaler om, hvordan familien kan støtte én. Min mand havde lidt svært ved at forstå min demenssygdom i starten, men så kom han på pårørendeskole sammen med vores datter. Her lærte de om demens, og det hjalp meget. For mig er det en hjælp, når familien gør mine sætninger færdige. De ved jo ofte, hvad jeg er ved at sige, men ordene er væk. Min kone og jeg laver aftaler. For eksempel har vi aftalt, at hun godt må gå i byen uden mig. Det er rart at have lavet den aftale, for så behøver jeg ikke at bruge tid på at tænke over det mere. Det er godt at have en veninde at snakke tæt med. Vi kan snakke om ting, som vil være svære at snakke med andre om. Følelser Livet med demens kan øge ens følsomhed og sårbarhed. Nogle føler skyld over, at de er blevet syge og måske er en byrde for familien. Andre oplever sig isolerede eller umyndiggjort. Endelig bruger nogle demente humor til at tackle sårbarheden. Jeg er så bange for at blive umyndiggjort og ikke blive regnet med. Min kone og jeg har derfor aftalt, at når jeg ikke kan finde ordene, så skal hun give mig god tid til at snakke færdig. Min ægtefælle skal ikke snakke om alt det, jeg ikke kan mere. For så er det som om, at det hele er min egen skyld. Jeg oplever nye sider af mig selv, som jeg ikke kender fra tidligere. Jeg har aldrig været et vredt menneske, men nu titter vreden ofte frem, så jeg har aftalt med min kone, at hun skal få mig til at slappe af i de situationer. Min mand ledte efter termokanden hele dagen. Så fandt han den endelig i køleskabet. Jeg sagde, at der kunne han da bare have kigget fra starten af. Det lo vi af. Det er godt, at vi sammen kan grine af de fjollede ting, jeg laver. 10

10 Børn og svigerbørn Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal fortælle sine voksne børn og eventuelle svigerbørn, at man har fået demens. Nogle af dem forstår umiddelbart situationen og er til stor hjælp. Men andre kan have vanskeligt ved at forstå ens problemer. Det gælder især hjemmeboende børn. Når jeg spurgte min teenagedatter om noget, blev hun irriteret og sagde, at det havde hun jo lige sagt, og så blev jeg ked af det. Men efter hun har været på et kursus i Alzheimerforeningen sammen med andre unge, er hun blevet meget mere hjælpsom. Mine døtre hjælper mig meget, og det er jeg utrolig glad for. Men nogle gange har de for travlt, og så bliver jeg usikker og irriteret. Bare de vil tage den lidt med ro, når vi snakker sammen. Det vil hjælpe mig meget. Da min svigersøn og hans familie fik besked om min sygdom, sagde de blot, at så er det sådan. De forstår godt, at jeg ikke længere kan være med til de store sammenkomster i familien. Det er rart. Min datter var bange for, at min demenssygdom måske var arvelig. Så hun ville helst ikke tale om det i starten. Hun sagde, at hun havde brug for en tænkepause, men det har hjulpet både hende og mig, at vi har fået snakket med lægen om det. Børnebørn Spørgsmålet om samværet med børnebørn optager mange, der har demens. Hvordan fortæller man børn på fire eller syv år, at farfar eller mormor ikke længere kan holde ud, at de larmer. Eller at de har en sygdom, der langsomt nedbryder hjernens funktion. Det er der ingen facitliste til. Jeg synes, at man skal være ærlig og fortælle børnebørnene om sygdommen. Så kan de bedre forstå det, hvis vi begynder at sige noget mærkeligt eller opføre os underligt. Jeg har godt nok ikke selv sagt noget til dem, men det har deres forældre gjort. Det kan være svært at rumme børnebørnene. Jeg har gjort det, at vi i stedet for snakker sammen via computeren. Vi har et webcamera, så vi kan se hinanden, når vi snakker sammen. Det er dejligt, for så er jeg fri for at skrive hele tiden. Problemet med mine børnebørn er, at det er svært at få dem til at forstå, at jeg har ondt i hovedet og derfor ikke kan holde ud at høre på deres larmende musik. Så jeg har lavet en aftale med deres forældre om, hvor meget jeg orker at være sammen med dem. 11

11 4. OPHØR AF ARBEJDSLIV Arbejdets betydning Arbejdet betyder meget for de fleste menneskers selvopfattelse. Når man på grund af demens ikke længere kan arbejde, føler mange et mindreværd. Nogle har meget svært ved at acceptere, at arbejdslivet ophører, mens andre oplever det om en befrielse. Jeg måtte erkende over for mig selv, at jeg ikke magtede at arbejde mere. Det har givet mig mere ro i hverdagen at nå frem til det. Jeg prøvede, om jeg alligevel kunne klare mit arbejde. Men det gik ikke. Det giver kun nederlag, fordi kollegaerne bliver irriterede på én, når man ikke længere kan følge med i tempoet. Så det skal man erkende. Jeg kunne ikke beslutte mig til at holde op med at arbejde, da jeg fik diagnosen. Men til sidst kunne jeg kun arbejde og sove, så min kone bad mig om at stoppe, så vi kunne få et liv sammen. Det var godt for os begge. Jeg var smed, og jeg går stadigvæk rundt i mit arbejdstøj. Det gør jeg for at have fornemmelsen af at være på arbejde, for det er vigtigt for mig. Arbejdspladsens reaktion Mange kollegaer og arbejdsgivere ved ikke, hvad demens er. Derfor reagerer de ikke altid lige hensynsfuldt, når de får at vide, hvad man fejler. De har brug for viden om sygdommen, og som dement kan man have brug for hjælp til at få afsluttet arbejdslivet på en ordentlig måde. Det kan være en stor hjælp at få professionel assistance, når man skal afvikle sit job. Det kan være én fra fagforeningen, en psykolog eller en demenskoordinator, som du og din familie kontakter. Chefen tog en snak med mig om, at min måde at arbejde på havde ændret sig markant efter ulykken. Det kunne jeg også selv se. Og efterfølgende hjalp de mig meget også med pensionen. Det var en god måde, han gjorde det på. Jeg vil råde andre til at finde en person på arbejdspladsen, som man har tillid til og kan snakke med. Det har i hvert fald hjulpet mig, så følte jeg mig ikke så alene. 12

12 Pension Spørgsmålet om pension fylder meget, når man forlader arbejdsmarkedet i utide. De fleste demente kender ikke reglerne for pension eller arbejdsprøvning. Derfor er det nødvendigt at få hjælp til at sætte sig ind reglerne og få startet en pensionssag. For mig var det vigtigt, at min ægtefælle, fagforeningen, socialrådgiveren og lægen tog sig af det med pensionen. Det var fuldstændig uoverskueligt for mig selv. Jeg fik først senere at vide, at jeg kunne starte min pensionssag, da diagnosen var stillet, selvom jeg var i arbejde. Så jeg vil anbefale andre at søge oplysning om reglerne for pension hos fagforeningen eller kommunen. Jeg ønskede ikke at gå på pension, da jeg fik diagnosen. Jeg fortalte mine arbejdsgivere helt åbent om sygdommen. Jeg fik en aftale om, at jeg kunne arbejde mindre til samme løn i en periode. Fleksjob var en god løsning for mig. Jeg har holdt forbindelsen til min gamle arbejdsplads ved lige. Jeg slår græs der, så har jeg noget jeg skal, og så er jeg stadig på deres lønningsliste. Desuden møder jeg andre mennesker, og det er jeg glad for. Økonomi Når man holder op med at arbejde, går det ud over økonomien. Det er derfor nødvendigt at få et overblik over indtægter og udgifter. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan man klarer sin nye økonomi i hverdagen. Vi havde en bankrådgiver, der kom hjem til os og fortalte, hvad jeg ville få i pension, og hvordan økonomien kunne hænge sammen med de muligheder, vi havde. Det var en stor hjælp for mig, at det kunne foregå herhjemme i stedet for i banken. Jeg fik udbetalt nogle forsikringspenge fra min arbejdsplads. Når man holder op med at arbejde, skal man være opmærksom på arbejdspladsens muligheder for at hjælpe én. Før var det mig, der ordnede alt med økonomi og regnskab i familien. Men nu lader jeg min kone ordne det hele. Jeg synes, det er en befrielse at slippe for det pres. Jeg går altid i banken og hæver kontanter. Det er godt at have penge på sig, for hvis jeg bliver forvirret inde i en forretning, så kan jeg aldrig huske koden til Dankortet. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg har af penge, for dem styrer mine børn nu. Det er en god ordning, for jeg magter det ikke selv. Jeg får overført nogle penge hver uge. 13

13 5. HVERDAGSLIVET Initiativ Det kan være et problem at tage initiativ til noget nyt i hverdagen, når man har demens. De daglige rutiner kan ofte klares. Mange demente vil gerne noget mere, men de har svært ved selv at være opsøgende og komme i gang. Det er nødvendigt, at andre skubber bag på, tager initiativ og hjælper én i gang. Det er vigtigt, at man selv og ens familie søger hjælp til at komme videre. Vi ringede til Alzheimerforeningen, og de kunne fortælle os om de muligheder, jeg havde for selv at være aktiv. Det er dumt bare at gå derhjemme. Så havner jeg let i en situation, hvor jeg ikke får lavet noget som helst. Derfor tvinger jeg mig selv til at komme ud hver dag. Jeg sad hjemme i lænestolen og trøstespiste mig tyk og fed i chokolade. Men så tog jeg mig sammen og begyndte at cykle. Siden har jeg cyklet over km. Det er godt at kunne mødes med andre demente. Det er ikke afgørende, hvad vi mødes om. Vi kan snakke eller lave forskellige aktiviteter. Det, der betyder noget, er, at vi er sammen, og at vi får hjælp til at mødes. Ændring af roller Får man konstateret en demenssygdom, så forandres livet radikalt både for én selv og familien. De vanlige roller og familiemønstre ændres. Det kan være svært for alle parter at acceptere forandringerne og de nye roller i familien. Jeg følte mig utilstrækkelig, når jeg ikke længere kunne leve op til manderollen og ordne de praktiske ting i huset. Men så begyndte jeg at skrive digte. Det hjælper mig stadig til at komme videre i de svære situationer. Efter at jeg er blevet syg, er jeg begyndt at hjælpe min kone med at gøre rent. Det har jeg aldrig gjort før, men nu har jeg jo god tid til det. Før var det altid mig, der købte ind og lavede mad. Nu skal jeg vænne mig til at bruge huskesedler, og at det er min mand, der laver maden. Men jeg er glad for, at han gør det. Jeg har erstattet mit arbejde med en anden beskæftigelse, hvor jeg kan bruges til noget, selv om hukommelsen til tider står på stand by. Jeg kan ikke længere læse bøger, fordi jeg ikke kan huske, hvad jeg læser. Nu lægger jeg en masse kabaler i stedet for, så bruger jeg da stadig min hjerne til noget. 14

14 Penge og indkøb Det kan være problematisk at købe ind, fordi det kan være svært at overskue pengenes værdi. Det gælder også forholdet til banken, kontantautomaterne og brugen af Dankort. Det kan derfor være en lettelse, at den vanlige forretning ved, at man har demens, for det kræver tillid at skulle forlade sig på andre mennesker. Vi har aftalt, at min mand så vidt muligt ordner det med indkøbene. Så er der størst chance for, at vi kun får købt det, vi skal bruge. Jeg kommer som regel til at købe en hel masse andre ting. Min kone sørger for at skrive en seddel med det, jeg skal købe ind. Når jeg har den med, kan jeg godt finde ud af at handle. Men hvis jeg ikke har den seddel, så går det galt. Min datter har en aftale, der hvor jeg handler, om, at de skriver ned, hvad jeg køber, og så sørger hun for, at det bliver betalt. Det er en fin ordning for mig. Jeg har fået en ordning med Brugsen. De ved godt, at jeg har demens. Når jeg har glemt min kode til dankortet eller glemmer at betale varerne, så betaler min kone senere. For at jeg ikke skal bede min kone om penge, har vi aftalt, at hun lægger penge i en pengekasse. Når kassen er ved at være tom, siger jeg til. Det er en god ordning, så skal jeg ikke hele tiden stå til regnskab for det, jeg giver ud. Rammer og struktur Hverdagens praktiske opgaver skal have rammer og struktur, når man har demens, ellers bliver dagligdagen svær at overskue. Det kan være en god idé at lave aftaler med sin ægtefælle om, hvem der laver hvad, så man kan deltage aktivt i gøremålene. Min kone og jeg har lavet en skriftlig aftale om, hvad vi hver især skal lave herhjemme. I starten syntes jeg, at det var lidt svært, men nu fungerer det godt. Jeg har fået overblik over vores køkkenhave ved at lægge fliser imellem de forskellige afgrøder. Det gør det nemmere at overskue ukrudtet. Vi har fået anlagt en have, hvor der kun er fliser, og så har min kone blomster stående i krukker. Min opgave er at feje fliserne, men jeg må ikke røre krukkerne. Vi har et nøglebræt, hvor nøglerne har hver sin plads. Hvis konen hænger dem et forkert sted, kommer jeg altid til at tage den forkerte nøgle. Så det er vigtigt, at nøglen hænger det rigtige sted. 15

15 6. DET SOCIALE LIV Kontakt med læger og sygehuse Demente kan også få fysiske skavanker og andre sygdomme, som skal behandles. I de situationer er det vigtigt, at lægerne og sundhedspersonalet lytter til én og éns familie. For selvom man har en demenssygdom, kan man stadig mærke og fortælle, hvor det gør ondt, og hvad problemet er. Jeg har lige været indlagt på sygehuset for en anden lidelse. Lægen mente ikke, jeg kunne være dement, når jeg var så ung, selv om min demensdiagnose stod i journalen. Det var en meget ubehagelig oplevelse ikke at blive troet. Derfor vil jeg ønske, at lægerne fik mere viden om demens. Jeg oplever, at nogle medarbejdere mangler villighed og evne til at høre efter, hvad jeg siger. De giver sig ikke tid til at lade mig svare og forklare. Vi er ikke som flertallet, så derfor skal vi huske sundhedspersonalet på, at vi som demente har brug for mere tid, når vi skal fortælle om, hvordan vi har det. Jeg synes, at det er ubehageligt at blive testet hos lægen. Jeg oplever det lige som om jeg er til en eksamen, så jeg synes, at andre, der skal testes, skal forberede sig på, at man kan blive nervøs, når man får stillet de forskellige spørgsmål. Fritidsinteresser Når arbejdslivet ikke længere er rammen om hverdagen, så er det vigtigt at finde et nyt indhold i tilværelsen. Det kan man gøre ved at genoptage gamle fritidsinteresser eller kaste sig over helt nye. Jeg går til gymnastik med nogle af mine gamle arbejdskammerater. Det er hyggeligt, og jeg har meget glæde af det sociale samvær bagefter. Jeg kan kun opfordre andre til at gøre noget lignende. I begyndelsen sad jeg bare og stirrede tomt ud i luften. Men nu er jeg begyndt at gå lange ture. Min dagligdag blev hurtig ensformig. Det kan være svært at få tiden til at gå, når man er alene hjemme, men nu er jeg heldigvis kommet ud på et aktivitetscenter, hvor der både er edb og tømmerværksted. Det er dejligt. Jeg har haft stor glæde af at være aktiv sammen med andre demensramte. Vi laver en hel masse ting, som jeg aldrig har prøvet før. 16

16 Fjernsyn, radio og aviser Det kan have stor betydning for demente at følge med i, hvad der sker rundt omkring i verden. Det gælder både i forhold til, hvordan man selv og andre opfatter én. Nogle synes, at nyheder er vigtige, mens andre ikke ønsker at høre for meget, fordi de bliver for påvirkede af alt det, der sker. Jeg vil gerne følge med i, hvad der sker ude i den store verden. Derfor læser jeg både avis, hører nyheder i radioen og ser TV-avis hver dag. Så får jeg nyhederne gentaget så mange gange, at jeg som regel kan huske dem. Jeg holder avis sammen med min nabo. Jeg får avisen først, så kan jeg orientere mig om, hvad dag vi har. Når jeg så afleverer avisen, får jeg samtidig en sludder med min nabo. Det er en fin ordning. Tidligere havde jeg altid et strikketøj i hænderne, når jeg så TV. Det har jeg stadigvæk, men nu er det mest for, at strikketøjet kan tage over, når jeg ikke længere kan følge med i udsendelsen. Jeg bliver ikke så frustreret på den måde, fordi jeg flytter fokus fra det jeg ikke kan til det, jeg stadig kan. Jeg ser meget sjældent TV-avis. De viser så meget vold og uretfærdighed, og det kan jeg ikke klare længere. Jeg bliver både vred og ked af det og har svært ved at falde til ro igen. Så det er bedre helt at lade være. Det sociale samvær Det gælder om at opretholde et socialt liv så længe, man har lyst til og glæde af det. Men både én selv og de mennesker, man er sammen med, bliver nødt til at ændre på nogle ting hen ad vejen, hvis det sociale samvær skal være til fælles glæde. Når jeg er i selskab med mange andre mennesker, placerer jeg mig som regel i et hjørne. På den måde er jeg skærmet lidt af og oplever ikke, at der er uro fra alle sider. Det gør mig mere tryg. Jeg har altid elsket at gå til fester og at danse, så det bliver jeg ved med. Det er vigtigt at holde fast i nogle af de ting, der er sjove også selv om, jeg måske ikke danser så godt mere. Jeg bruger meget energi på at spise, når vi har gæster eller er i byen. Jeg spiser ikke ret pænt mere, så derfor prøver jeg at lade være med at sætte mig selv i situationer, der bliver uværdige for mig. Jeg skulle til en fest, men det var længe siden, at jeg havde danset, så jeg øvede mig hjemme i stuen med et kosteskaft. Og det viste sig, at jeg stadig kunne danse. 17

17 7. UDSEENDE Personlig hygiejne For langt de fleste mennesker er det vigtigt at være velsoignerede. Det gælder også, når man har demens. Forskellen er bare, at man ikke altid selv kan vurdere, hvor ren man er, og hvordan man ser ud. Derfor kan man have brug for hjælp. Min kone minder mig altid lige om, at jeg skal i bad eller have rene underbusker på. Det har jeg det fint med, for jeg glemmer det som regel selv. Jeg skriver små gule sedler, som hænger alle vegne i huset. På badeværelset er der for eksempel sedler på, at jeg skal huske at gå i bad og børste tænder. Det hjælper mig meget. Min hjemmehjælper ringer og siger, at nu skal jeg gå i bad. Så kommer hun om lidt. Det er en fin ordning. For at få styr på det at blive vasket og få rent tøj på, har jeg indført en fast rutine med, hvornår jeg går i bad og hvornår jeg skifter tøj. Det er vigtigt for mig, at eksempelvis shampooen altid er i den samme slags emballage, så jeg kan genkende den. Hvis der bliver lavet for meget om på tingene, så kan jeg ikke finde ud af det. Jeg har før taget fejl af sæbe og creme. Tøj og indkøb Det kan være et problem for nogle demente at få købt tøj til en given lejlighed og at finde tøj, der passer sammen. Mange demente har svært ved at gå i butikker, så det kan være godt med ledsagelse i den situation. Når jeg skal købe tøj, har jeg som regel en veninde med ude at handle. Hun hjælper mig med at prøve tøjet, udvælge det og betale. Bagefter hygger vi os med en kop kaffe. Det er en dejlig måde at løse det problem på. Jeg ville gerne gå til svømning, men havde kun en gammel badedragt. Jeg spurgte min hjemmehjælper, om hun ville tage med mig ud at købe en ny badedragt. Det ville hun gerne, så nu har jeg en ny smart badedragt. Min kone køber alt mit tøj. Det betyder, at uanset hvad jeg tager på, så passer det sammen, og jeg ser godt ud. Førhen købte jeg altid tøj til mig selv og familien i supermarkedet. Nu handler jeg mest i specialbutikker, for jeg bliver så forvirret i de store butikker. Jeg synes også, at jeg får en bedre hjælp i de små butikker. 18

18 Tænder, briller og høreapparat En god mundhygiejne og et godt syn og hørelse er med til at man føler sig godt tilpas. Når man har en demenssygdom, er det ekstra nødvendigt at gå regelmæssigt til eftersyn hos tandlæge, optiker eller hørecentral, fordi man ikke altid selv opdager, hvis der er noget galt. Da jeg fik demens anskaffede jeg mig en elektrisk tandbørste, som noget af det første. Jeg fik nemlig svært ved at børste mine tænder ordentligt med en almindelig tandbørste. Jeg går til tandlæge en gang i kvartalet for at få renset mine tænder, da jeg ikke selv er så god til at huske at børste dem. Jeg vil jo gerne beholde mine tænder hele livet. Når jeg skal til optiker, siger jeg til dem, at de skal afsætte mere tid, fordi jeg er blevet langsom til at opfatte. Jeg skal bruge mere tid end andre til at finde ud af, hvad der står på tavlerne. Jeg fik problemer med at læse og blev bange for, at det var på grund af min sygdom. Da jeg kom til øjenlæge viste det sig, at jeg havde øjenbetændelse. Det blev jeg behandlet for, så nu læser jeg godt igen. Så gå endelig til lægen, hvis I får problemer. Min kone lægger mit høreapparat frem. Det ligger altid øverst på det tøj, jeg skal have på. Jeg husker ikke altid selv at få det på, så det er den bedste hjælp, jeg kan få. Helbred og medicin Medicin er en fast del af tilværelsen for de fleste demente. Præparaterne skal typisk indtages på forskellige tidspunkter af dagen. Mange har derfor brug for hjælp til dette og har brug for viden om eventuelle bivirkninger af medicinen. Jeg har en taske med syv æsker til en uge. De er opdelt i morgen, middag, aften og nat. Den fylder min kone en gang om ugen. Så med hendes hjælp får jeg taget medicinen på det rette tidspunkt. For det meste i hvert fald. Jeg har en aftale med hjemmeplejen. En sygeplejerske kommer og hælder medicin op, og bagefter kommer hjemmehjælpen og giver mig den morgen og aften. Man kan nok ikke undgå at få nedture og depression, når man har demens. Jeg får nogle lykkepiller som hjælper mig. Det er jeg glad for, men de påvirker desværre også min evne til sex. Det er jeg ikke så glad for. Efter jeg var begyndt med Aricept, fik jeg forkølelsessymptomer, ekstra mundvand og trækninger ved munden. Det var godt, at jeg fik at vide, at det var bivirkninger af medicinen. Så jeg spørger lægen, når jeg vil vide noget om min medicin. 19

19 8. MAD OG ALKOHOL Oplevelser med mad På grund af demens kan man have svært ved at mærke sult og mæthed. Det kan også være, at maden smager anderledes. Mange glemmer helt at spise, mens andre får trang til at spise hver gang, de ser noget spiseligt. Jeg glemmer tit at spise en hel dag. Så nu er min kone begyndt at stille noget mad frem til mig, så jeg bliver mindet om, at jeg skal huske at spise. Mine smagsløg har ændret sig, så ind imellem tror jeg, at min kone vil forgive mig, fordi hakkebøfferne ikke smager, som de plejer. Jeg spiser kun, når jeg er sammen med andre mennesker. Det er kedeligt at spise alene, og jeg glemmer det. Men jeg er begyndt at tvinge mig selv til at spise, for det er vigtigt, at jeg får noget mad. Jeg spiser for meget, når der er rigelig mad på bordet, og jeg selv øser op. Så derfor har vi lavet en aftale om, at min kone øser op til mig. Min kone lægger altid maden i bokse, når hun sætter den i køleskabet. Det er nødvendigt for ellers spiser jeg det. Jeg spiser nemlig alt, hvad jeg ser i køleskabet. Spise hjemme eller ude Det er nødvendigt med en alsidig kost for at kunne fungere i dagligdagen. Men det kan være vanskeligt, når man har demens og bor alene. Derfor er det en god idé at få hjælp til at få lavet maden derhjemme eller få mad udefra. Jeg er med i en madordning fra kommunen. Det betyder, at der kommer en hjemmehjælp og varmer maden til mig om aftenen. Det er en glimrende aftale, og så er det ikke særlig dyrt. Jeg har en dame, der kommer og hjælper mig med at lave mad. Hun kommer hver onsdag, og så laver vi mad sammen til hele ugen. Det hedder socialpædagogisk bistand. Min datter har sørget for, at jeg kan komme ned på plejehjemmet og spise til middag. I begyndelsen var jeg ikke meget for det, men nu hvor jeg har prøvet det flere gange og har lært nogle at kende, syntes jeg, det er hyggeligt. Jeg har for eksempel lige inviteret min bror med til spisning dernede. 20

20 Væske For at hjernen og kroppen kan fungere ordentligt, er det nødvendigt at drikke et par liter væske om dagen. Det kan være en blanding af vand, kaffe, te, saft og juice, men det kan være svært at huske at drikke så meget. Min mand stiller en to liters kande frem på bordet hver morgen, inden han går på arbejde. Jeg ved, at den skal være tom, når han kommer hjem igen, så jeg tager lige en tår, hver gang jeg går fordi den. For mig er det vigtigt, at min kone nøder mig til at drikke, ellers får jeg ikke nok væske. Jeg har haft en periode, hvor jeg blev svimmel og faldt hele tiden. Nu kommer hjemmehjælperen hver morgen og stiller en kande med to liter frem, og den skal jeg drikke i løbet af dagen. I begyndelsen satte jeg en kande med vand i køleskabet, fordi jeg gerne ville have noget kold vand. Men jeg glemte hurtigt, at den stod der. Så nu stiller jeg den på køkkenbordet i stedet for, og så må jeg leve med, at vandet bliver lunkent. Hvis det er et problem med lunkent drikkelse, fordi det skal stå fremme på bordet, så er der også mulighed for at bruge en termokande. Det gør jeg. Alkohol Når man har demens kan indtagelse af alkohol være et problem både for én selv og familien. Nogle bruger alkohol til at dulme smerter, usikkerhed og følelsen af utilstrækkelighed. Andre nyder en øl eller et glas vin, men kan have svært ved at huske, hvor meget de har drukket. Jeg har svært ved det med alkohol, så jeg har aftalt med min kone, at hun spørger mig, om jeg vil have lidt vand i vinen, når vi er i byen. På den måde kan jeg fortsat få noget vin til maden uden, at det går galt for mig. Jeg har sagt til familie og venner, at jeg ikke længere kan tåle alkohol. Så nu har de altid købt alkoholfrit vin eller øl til mig. Det er rart, og så smager det faktisk godt. Jeg har smidt alle flasker med spiritus ud og lader være med at købe nogle nye. Det har jeg gjort, fordi jeg ikke kan huske, hvor meget jeg drikker, og jeg vil ikke ende som alkoholiker. Jeg tåler ikke alkohol så godt mere, så det styrer min kone, når vi er i byen eller har gæster. Nogle synes, det er utidig indblanding, men jeg kender ikke min begrænsning, så jeg har det fint med, at hun stopper mig. 21

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Udad reagerende adfærd er egentlig kontakt-rebusser et ønske om kommunikation (Nissen, M.) Adfærdsforstyrrelser er det demente menneskes rimelige reaktion på urimelige situationer

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Nu bliver det seriøst!

Nu bliver det seriøst! 1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013 (...) Et manuskript af Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel 7. Gennemskrivning, august 2013 SC 1. INT. KØKKEN - DAG Alt foregår i et overklasse hus, så køkkenet er pænt og stilfuld. August

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere