Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg"

Transkript

1 Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

2 Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug for alle tager udgangspunkt i nogle udvalgte unges historier. Fælles for de unge er, at de alle fungerer som rollemodeller i Integrationsministeriets Brug for alle unge indsats. Brug for alle unge arbejder på at sikre, at flere unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører en ungdomsuddannelse. Historierne handler derfor fortrinsvis om unge med anden etnisk baggrund, men de kan diskuteres af alle. Historierne fortæller om nogle stærke og modige mennesker, som har formået at skabe sig et godt liv med de udfordringer og muligheder, der har været til stede. Rollemodeller med noget på hjertet Brug for alle unge indsatsens unge rollemodeller er med til at gøre en forskel for mange unge. Når de tager ud på skoler, i fritidsklubber, sportsforeninger og lektiecaféer, påvirker de de unge positivt. Ved hjælp af rollemodellernes personlige beretning om deres udfordringer på vejen til uddannelse og arbejde, er de med til at støtte, motivere og inspirere andre unge. Deres historier og erfaringer handler nødvendigvis ikke kun om valg af uddannelse, men også om venner, kærester, familie og eventuelle kulturmøder. Emner som kan være følsomme og svære for den unge at tale med sine forældre, lærere eller vejledere om, men som ofte har betydning for unges valg af uddannelse. Når rollemodellerne kommer på besøg Det er Brug for alle unges erfaring, at et rollemodelbesøg virker bedst, når tilhørerne har forberedt sig på besøget. Nogle gange har der været en oplevelse af, at de unge ikke helt forstod formålet med besøget, nogle gange knap nok vidste, hvor rollemodellerne kom fra og hvorfor de lige skulle holde et oplæg. Mange lærere har også givet udtryk for et ønske om materiale om rollemodellerne, således at de kan forberede deres elever eller kursister på rollemodelbesøget. Dette undervisningsmateriale er derfor et tilbud til lærere, vejledere, frivillighjælpere, pædagoger mfl., og en mulighed for at kvalificere rollemodelsbesøgene yderligere. Læs historierne med de unge, diskutér de aktuelle problemstillinger og bliv lidt klogere på livet som ung og forældre og de valg og (u)muligheder, det følger med sig. Til sidst i dette forord vil Brug for alle unge gerne takke rollemodellerne for at stille deres livshistorier til rådighed og takke Adil Erdem for at have bearbejdet historierne til brug for dette undervisningsmateriale. Rigtig god fornøjelse! Brug for alle unge s i d e 2 I n d l e d n i n g

3 Lærervejledning til lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne Målgruppe Historierne og opgaverne i dette undervisningsmateriale egner sig bedst til elever fra 7. klasse i folkeskolen. De kan også benyttes på ungdomsskoler, hvor der går mange unge med etnisk minoritets baggrund. En anden stor målgruppe for materialet er erhvervs- og produktionsskolerne samt ungdomsskolerne og VUC. Formålet med materialet Historierne og de efterfølgende opgaver udgør forberedelses- og efterbehandlingsmaterialet ved besøg af rollemodeller. Det er op til de enkelte lærere at afgøre, hvordan der skal arbejdes med materialet i klassen. Ideen med materialet er først og fremmest at forberede eleverne på det enkelte rollemodelbesøg og prøve at inddrage dem aktivt i processen omkring oplægsholdernes historier og de emner, historierne berører. Formålet er også, at få den enkelte elev til at være mere bevidst om sin egen position i det danske samfund. Erfaringerne viser, at de forskellige undervisnings-institutioner føler, at de kunne få mere ud af rollemodelbesøgene, hvis eleverne er bedre forberedte på de temaer, rollemodellerne tager op. De mener, at de kan deltage mere aktivt under besøgene, hvis de f.eks. på forhånd arbejdede med temaerne: Rollemodeller og Integration. F.eks. ved at de fik mulighed for at debattere temaet i deres klasser inden mødet med rollemodellen, eller at de generelt fik mulighed for at arbejde med temaet Brug for alle unge. Diskussionspunkter Der er udarbejdet 3-4 opgaver til hvert kapitel, heraf 2-3 diskussionsopgaver, som er tiltænkt gruppearbejde. I diskussionsopgaverne handler det om at debattere de vigtigste hovedpunkter i rollemodellernes egne beretninger. Problemformuleringerne omkring alle diskussionspunkterne er meget åbne, sådan at alle elever kan kommentere spørgsmålene. Det er vigtigt, at de på forhånd ved, at resultatet af gruppearbejdet skal fremlægges i klassen. På den måde vil der altid komme mere struktur over den måde, som de unge håndterer opgaven på. Den allerbedste model ville være, at klasserne arbejder med en tekst ad gangen og de tilhørende opgaver. F.eks. en til to tekster om dagen, hvis man vælger at bruge en hel uge på temaet. Skriveopgaver Der er en skriftlig opgave til hvert kapitel, som eleverne kan løse som hjemmearbejde, eller hvordan den enkelte lærer nu synes, at det er bedst for klassen. De skriftlige opgaver bygger på tre tekstgenrer: Skriv et brev Skriv en artikel Skriv en interviewtekst V e j l e d n i n g s i d e 3

4 Forslag til yderligere aktiviteter Nogle af de elever fra 9. klasse, erhvervs- og produktionsskoler og ungdomsskoler, som allerede har haft rollemodeller på besøg, har nogle forslag til, hvordan man i klassen kan arbejde med rollemodelbesøgene udover de opgaver, som præsenteres i materialet: Skolerne laver en temauge om rollemodeller i det hele taget, hvor temaugen målrettes alle elever fra 6. klasse. Samfundsfags- eller dansklæreren inddrages i processen, fordi eleverne efterfølgende sidder med en masse spørgsmål, som de har brug for at stille flere af deres lærere. Nogle få unge har et ønske om, at forældrene på en eller anden måde bliver inddraget i projektet. De har en tro på, at det bliver nemmere at snakke med forældrene om deres problemer med uddannelse, dobbeltkultur, identitetsdannelse mm., når forældrene bliver inddraget fra begyndelsen. Denne gruppe mener også, at forældre til unge med etnisk minoritetsbaggrund bør tilbydes et foredrag med rollemodellerne på børnenes skole. Som allerede nævnt kan den enkelte lærer og elevgruppe selv udarbejde en model for, hvordan man vil arbejde med materialet og derigennem forberede eleverne på rollemodellernes besøg, eller i det hele taget tilrettelægge et forløb for, hvordan man gerne vil arbejde med rollemodeltemaet i klassen. s i d e 4 V e j l e n d n i n g

5 Historier og opgaver til undervisningsmaterialet Brug for alle Ayse: Integration gennem venskab s. 6 Hassan: På flugt uden forældre s. 14 Jasamin: Som en helt anden planet s. 22 Kausar: Mine argumenter faldt som vanddråber på beton s. 30 Tim: Drengene på gaden s. 38 Mahmood: Jeg var usynlig s. 46 Fatma: Hold fast i dig selv s. 54 Irfan: Jeg gik mine egne veje s. 62 i n d l e d n i n g s i d e 5

6 Ayses historie Integration gennem venskab

7 Integration gennem venskab Ayse, 27 år Ayse er ikke i tvivl om, at vi kan komme langt med integrationen, hvis nydanskere har tilstrækkelig viden om dansk kultur og samfundet. Manglende viden om samfundet, kulturen og danskerne i det hele taget vil skabe en masse fordomme og forsinke integrationsprocessen, siger Ayse. Venskaber med danskere er vigtige allerede i barndommen. Igennem disse venskaber får man indblik i og forståelse af det land, som man er født og opvokset i. Jeg, som har tyrkiske rødder, er jo vokset op i et tyrkisk hjem i Danmark. Et tyrkisk hjem, hvor man havde tyrkiske venner, en tyrkisk stemning i hverdagen, og hvor man dyrkede en form for tyrkisk kultur, der passede til de danske omgivelser. Jeg ville have boet i en slags Tyrkiet i Danmark, hvis jeg ikke havde fået lov af mine forældre til at dyrke mine venskaber med mine danske venner. Nogen vil sige, at det, at du bor i Danmark, går i en dansk skole og bor i et dansk miljø, er nok til, at man kan føle, at man er en vigtig del af det danske samfund. Det synes jeg ikke er helt rigtigt. Dialogen med almindelige danskere er vigtig. Og så er det vigtigt, at disse venskaber starter allerede i vuggestuealderen, hvor man helst skal føle, at man er en naturlig del af hinandens hverdag, og at ens veninde kan have et tyrkisk eller arabisk eller dansk navn, siger Ayse. Det handler i høj grad også om, at forældrene fordomsfrit skal lade deres børn indgå venskaber med etnisk danske børn, siger Ayse og understreger, at det også kræver en vis indsats fra danske forældres side, og at det er vigtigt, at også de fordomsfrit bakker op om disse venskaber. Mit venskab med danske veninder starter, da jeg som ganske lille, fire år, leger på legepladsen ved vores boligkompleks. Der møder jeg to piger på min alder en dag, mens jeg hyggede mig i sandkassen omgivet af min far og mor. Jeg leger med de to piger for første gang den dag. Vi kigger og udforsker hinanden og kaster lidt med sand. Det bliver starten på et godt venskab. I de efterfølgende dage får jeg pigerne på besøg hos mig, og jeg besøger dem nogle dage senere. Det var første gang, jeg besøgte en dansk familie. Jeg kan ikke huske detaljerne fra mit første møde med en dansk familie, men jeg kan nogenlunde huske, at jeg var meget optaget af at iagttage indretningen af deres hjem og forholdet mellem forældrene og børnene. Jeg følte, at jeg voksede helt op til skyerne, fordi jeg nu vidste, hvordan det så ud hos en dansk familie. Noget andet var, at mine forældre lærte de andre forældre at kende altså forældrene til de to veninder, jeg havde mødt på legepladsen. De besøgte somme tider hinanden, fordi deres døtre var veninder. Så på en måde var de tvunget til at lære hinanden at kende. Jeg kan huske, at deres gode forhold til hinanden og positive syn på vores venskaber gav en masse tryghed, siger Ayse. Mødet med de to veninder fra boligkomplekset giver Ayse meget mere end bare to venskaber. Igennem disse venskaber kommer hun tættere AYSES HISTORIE side 7

8 på en dansk hverdag og føler sig som en ligeværdig veninde på lige fod med de andre veninder på legepladsen og senere på skolen. Jeg syntes, at det var sjovt og lærerigt at besøge to danske familier og se, hvordan de havde indrettet sig i deres boliger, hvad en dansk hverdag gik ud på, og om der var forskelle mellem mit dansk-tyrkiske hjem og de to danske familier, som jeg oftere og oftere kom på besøg hos. Men det vigtigste var, at jeg følte mig som en naturlig del af min klasse, samtidigt med at jeg ikke glemte, at mine forældre stammede fra et andet land. Jeg er sikker på, at mine forældre nød mine danske venskaber lige så meget, fordi de via mig havde fået en anden og mere indholdsrig adgang til det danske samfund og kultur. De havde fundet ud af, at en dansk familie på mange måder var ligesom en tyrkisk familie, eller at forskellene alligevel ikke var ret store. Det gjaldt selvfølgelig også de to danske familier. Jeg er sikker på, at de også tænkte over deres holdninger og forestillinger om indvandrere, efter de havde fået kontakt med mine forældre. De to venskaber, der starter i sandkassen på legepladsen ved boligkomplekset i Århus, forbliver stærke. Uanset hvor langt pigerne befinder sig fra hinanden, finder de altid sammen; ikke nødvendigvis i en sandkasse, men et andet passende sted, hvor de stadigvæk kan lege eller huske deres barndomsminder fra den gang, da de var helt små. Barndomsminder, der på en eller anden måde binder dem sammen og skaber følelsen af en fælles identitet og fortid. Det er en kæmpe fordel for Ayse, at hendes forældre får et godt kendskab til Danmark, danskerne og ikke mindst det danske uddannelsessystem. På den måde føler Ayse sig hele tiden klædt på i forhold til skolen, vennerne og en aktiv fritid, som også kræver forældrenes deltagelse og forståelse. Allerede i folkeskolens første klasser ved Ayse, at det er vigtigt, at forældrene ved, hvem hendes venner er. Det er lige så vigtigt for Ayse, at hendes forældre er bekendt med hendes fremtidsdrømme: drømmen om at få en uddannelse, drømmen om at komme videre med sit liv et liv som sagtens kan se anderledes ud end hendes forældres. Hun er helt afklaret med, at hun ikke nødvendigvis skal leve det samme liv som sine forældre, men hun er ikke bange for, at det vil skabe dybe grøfter mellem dem. Det giver hende en masse frihed, at forældrene ved, hvem veninderne er, og hvad de laver sammen derhjemme eller ude. Derfor inviterer hun sine veninder med hjem. På den anden side tvinger Ayse sine forældre til at være aktive omkring forældre-skole sammenkomster, sådan at de kan træffe de andre forældre i gruppen og derigennem få en dialog, som er vigtig for Ayses venskaber. Mine forældre var ligesom nødt til at søge dialog med de andre forældre, hvis børn jeg legede med. Og omvendt. De andre danske forældre var også nødt til at opsøge mine forældre på disse møder, fordi deres døtre besøgte en veninde, der kom fra et noget AYSES HISTORIE side 8

9 anderledes dansk-tyrkisk hjem. Eller et hjem, som de andre danske forældre ikke kendte, siger Ayse. Ayse føler sig stolt ved tanken om, at det er hende, der er årsagen til denne vellykkede integration forældrene imellem. Hun er stolt over at have haft betydning for integrationen i sine omgivelser. Jeg fandt ud af, at jeg gjorde det for min egen skyld. Jeg ville ligesom designe mig en familie og nogle danske omgivelser, der passede mig. At skabe en masse tryghed hos mine forældre, at være ærlig og ikke lyve, gav en masse tillid mellem mig og mine forældre. Der var ikke grund til at lyve over for mine forældre, fordi jeg var på biblioteket, eller når jeg var i biffen sammen med mine veninder. Jeg kunne se, at alting blev nemmere, når mine forældre vidste, hvem jeg var sammen med. På den måde skaffede jeg mig en masse friheder og et godt forhold til mine forældre, siger Ayse og fortsætter: Med tiden gik det også op for mine forældre, at der egentlig ikke var den store forskel på en tyrkisk og en dansk familie. De kunne se, at de var lige så optagede af deres børn, som mine forældre var. At de danske forældre også holdt deres børn fra tobak, sprut og en masse andet. I folkeskolealderen må Ayse ikke overnatte hos sine venner for sine forældre. Det er den eneste begrænsning, men hun bliver meget hurtigt enig med sig selv om, at der ikke er grund til at presse sine forældre til noget, som de ikke vil være med til. Jeg vidste, at de bakkede mig op omkring min uddannelse og mine venskaber, og så vidste mine forældre, at jeg havde et liv og en opdragelse, der var noget anderledes end deres. Jeg kunne fornemme, at de havde accepteret, at jeg var anderledes. Men jeg skulle vise dem, at jeg var i stand til at klare mig selv, og at jeg var fornuftig nok til at træffe mine egne beslutninger uden deres indblanding. Dette kunne jeg gøre ved at vise, at jeg kunne tage en uddannelse. Min interesse for min uddannelse og skolegang gav mig straks flere beføjelser og friheder. Lige efter gymnasiet valgte jeg at læse på Aalborg Universitet. Det var et stort fremskridt både for mig og min familie. En dansk pige med tyrkiske rødder kunne uden problemer flytte hjemmefra. Pigen Ayse, som ikke måtte overnatte hos nogen, skulle overnatte for sig selv på ubestemt tid. Og hendes forældre skulle ikke bekymre sig på hendes vegne, siger Ayse med et smil og fortsætter: Mit spring fra barndomshjemmet videre til universitetet i Aalborg gav anledning til en masse snak i det omkringliggende tyrkiske samfund i Århus. Men det vigtigste var, at mine forældre troede på mit projekt. Studierne på Aalborg Universitet skaffer Ayse en praktikplads i Bruxelles i EU-administrationen. Ayse tager springet og lader sig inspirere af den flerkulturelle by. Hun har glæde af sin flerkulturelle indsigt, som hun i den grad får AYSES HISTORIE side 9

10 brug for under praktikopholdet i Bruxelles. Opholdet i Aalborg og i Bruxelles var fantastisk positivt. Mine forældre var selvfølgelig stolte. De var glade for mine små og store succeshistorier. Jeg kunne efterhånden høre på de andre tyrkiske familier i Århus, at de også var stolte af mig, også fordi de henviste til mig som forbillede, som bevis på, at det sagtens kunne lade sig gøre. Mine forældre havde kun en bekymring tilbage: Om jeg nogen sinde havde tænkt mig at blive gift. Men de havde også tillid til, at jeg vidste, hvad der var bedst for mig i den retning. Lige nu bor Ayse i København, hvor hun også har sit arbejde. Hun bor alene og føler selv, at hun har det liv, som hun hele vejen har kæmpet for. Hun ved endnu ikke, hvornår hun skal ringe til sine forældre og meddele dem den længe ventede bryllupsfest. Måske sker det snart, måske må forældrene vente i flere år endnu. Det går stadig udmærket med venskaberne fra sandkassen på legepladsen i barndomskvarteret. Ayse er 27 år, og arbejder som fuldmægtig hos Beskæftigelsesministeriet AYSES HISTORIE side 10

11 Opgave 1 Gruppearbejde Ayses historie: Integration gennem venskaber Emne: Kendskab til andre kulturer Unge med etnisk minoritetsbaggrund, som er født og opvokset i Danmark, har ofte mere tilfælles med danskere end med deres forældregeneration. Mange af de unge med etnisk minoritetsbaggrund har mødt deres første etniske dansker allerede i vuggestuen. De bliver hinandens venner, uden at de nødvendigvis tænker deres etniske baggrund med ind i venskabet. Lille Ayse på tre år siger f.eks. ikke: Hej, jeg hedder Ayse, og mine forældre kommer fra Tyrkiet. Og lille Louise siger ikke: Hej, mit navn er Louise, og mine forældre er danskere. Ayse og Louise bliver venner og tænker ikke over, hvorfor de hedder noget forskelligt. De finder senere ud af, at Ayses forældre kommer fra et andet land, og at Ayse har et tyrkisk navn. Det er heller ikke noget problem for pigerne, men når Ayses forældre ikke kender Louises forældre og Louises forældre ikke kender Ayses forældre, kan der opstå forskellige bekymringer. Forældre med etnisk minoritetsbaggrund har følgende bekymringer i forhold til deres børns venskaber med etniske danske børn: Der bliver drukket alkohol i de danske hjem. Danske børn starter tidligt med at snakke om kærester og sex. Danske forældre er ikke gode nok til at passe på deres børn. Danske unge får lov til at gå i byen til sent om natten. Mine børn lærer, hvordan det er at have mere frihed igennem deres danske venskaber. Mit barn glemmer sin egen kultur ved at færdes blandt sine danske venner. Diskutér i grupperne, om der er hold i de etniske minoritets forældres bekymringer og lad gruppelederen skrive ned med korte hovedsætninger, hvordan man kan fjerne de ovennævnte bekymringer. Alle grupper hænger deres løsningsmodeller op på tavlen. AYSES HISTORIE opga v e 1 side 11

12 Opgave 2 Skriftlig fremstilling Interviewartikel Ayses historie: Integration gennem venskaber Emne: Vejen til et godt liv Du skal vælge en af dine klassekammerater eller en anden, du kender, som er i gang med eller allerede har taget en uddannelse. Lav et interview med den person, du vælger og skriv herefter en artikel på baggrund af interviewet. Du må gerne selv udarbejde spørgsmål til interviewet, men du kan også bruge følgende spørgsmål som inspiration: Hvordan er det lykkedes ham/hende at påbegynde en uddannelse? Har personen haft en/flere rollemodeller som forbillede? Hvordan han/hun har klaret sig økonomisk under uddannelsen? Har han/hun haft forældreopbakning omkring sin skolegang? Hvad betyder det for ham/hende at have en uddannelse? Skriv en interviewartikel uden at du samtidig behøver at kommentere den interviewedes synspunkter. Afslut din interviewartikel med at lade den interviewede komme med gode råd og ideer til de unge med hensyn til uddannelse og arbejde. Giv teksten en passende overskrift. AYSES HISTORIE opga v e 2 side 12

13 Opgave 3 Gruppearbejde Emne: Integration Ayses historie: Integration gennem venskaber Begrebet integration diskuteres ofte i det politiske rum i Danmark, hvor forskellige debattører definerer begrebet. Læs Ayses tekst: Integration gennem venskaber og diskutér følgende spørgsmål i grupper: Hvordan forstår I begrebet integration? Hvornår er man godt integreret? Fremlæg gruppearbejdets konklusioner for de andre i klassen, som har haft den samme opgave. Lad grupperne kommentere hinandens oplæg fra gruppearbejdet. AYSES HISTORIE opga v e 3 side 13

14 Hassans historie På flugt uden forældre

15 På flugt uden forældre Hassan, 33 år Hassans ufrivillige rejse til Europa starter allerede, da han er 13 år og på flugt fra krig og en usikker fremtid uden forældre eller søskende. Den svære beslutning bliver truffet af forældrene, der ikke ønsker, at Hassan skal risikere sit liv som børnesoldat i krigen mod Irak. Derfor bliver Hassan sendt ud af Iran med kurs mod Frankfurt i håb om, at myndighederne vil tage hånd om ham, så længe krigen varer. Der bliver talt med Hassan om konsekvenserne, hvis han ikke vil flygte. Han er moden nok til at forstå forældrenes bekymring og situationen i landet. Men han ved ikke helt, hvad det vil sige at være uden sine forældre. Jeg vidste ganske enkelt ikke, hvad det vil sige ikke at have mine forældre ved min side, når jeg skulle sove de fremmede steder, som jeg snart skulle komme til. Jeg var stærk nok til at love mine forældre, at det nok skulle gå, men jeg var bange for det ukendte, jeg snart skulle møde. Den oprindelige plan var, at jeg skulle videre til Danmark, hvor min søster boede. Det gav mig selvfølgelig en vis trøst at tænke på hende. Men jeg skulle altså klare mig i Tyskland på egen hånd, indtil min søster skulle smugle mig ind i Danmark. Mine forældre sagde, at det ville tage et stykke tid. Jeg lovede mine forældre, at jeg, den unge Hassan på 13, nok skulle passe godt på mig selv. Afskeden med forældrene bliver ikke helt så nem, som Hassan havde regnet med. Han bider smerten i sig og tager afsted. I Frankfurt bliver han stoppet af politiet. De tyske myndigheder vil vide, hvad årsagen er til hans flugt. Han bliver tilbageholdt i lufthavnen og senere sendt på et asylcenter for børn, hvor han bliver indkvarteret i et rum med tredive andre asylbørn uden forældre. Først har Hassan svært ved at forstå, hvad der foregår, men nogle dage senere går det op for ham efter en samtale med myndighederne med hjælp fra en iransk tolk, at de ikke vil sende ham videre til Danmark, sådan som det oprindelig var planlagt. Jeg ville jo rejse videre til min søster i Danmark. Jeg vidste ikke engang, hvor Danmark lå. Jeg havde et telefonnummer til min søster, men jeg havde svært ved at ringe til hende, fordi jeg ikke vidste, hvad koden til Danmark var. Det eneste, jeg havde i tankerne, var at nå frem til min søster. Jeg havde med andre ord svært ved at forestille mig et liv på det tyske børnehjem, som lignede en mellemting mellem en militærkaserne og en efterskole for vanskelige børn. Nogle dage senere stikker Hassan af fra børnehjemmet. Han drager mod centrum og har et håb om, at nogen vil hjælpe ham med at komme videre til søsteren eller til et andet liv, der er bedre end livet på børnehjemmet for asylbørn. Under flugten husker han løftet til forældrene. Løftet om, at han vil passe godt på sig selv, og at han vil huske deres kærlighed, når han kom i vanskeligheder undervejs. Jeg måtte overnatte et eller andet sted, hvor jeg var nogenlunde i sikkerhed. Jeg kan huske, HassanS HISTORIE side 15

16 at jeg købte en masse bananer for de sidste penge, jeg havde i lommen, fordi jeg ikke havde spist bananer før. Da mørket faldt på i udkanten af Frankfurt, fandt jeg et gammelt skur. Et gammelt, koldt og forladt skur i et industrikvarter. Jeg kan ikke huske det hele, men det lykkedes mig at falde i søvn. Jeg kan heller ikke huske, hvor bange jeg var. Næste dag gik tiden med at udforske Frankfurt. Det hele var så anderledes og nyt. Jeg kan huske, at jeg var meget optaget af latinske bogstaver på skilte, som jeg ikke kunne læse. Der var overhovedet ikke nogen fællestræk mellem Iran og min første europæiske by, Frankfurt. I løbet af dagen lykkedes det mig at komme i kontakt med min søster i Danmark med hjælp fra folk på gaden, der hjalp mig med at finde telefonkoden til Danmark. Det bliver aftalt i telefonen, at Hassan skal vente på sin svoger, som snart vil komme til Frankfurt med en plan for, hvordan den unge Hassan kan smugles ind i Danmark. Ventetiden på svogeren er lang og irriterende. Hassan bruger tiden på at udforske byen yderligere, og han prøver at være en slags turist i byen, mens han venter på hjælp, og så er det lige meget, om han får mad; han skal jo op til sin søster i Danmark. Planen var, at jeg skulle smugles ind i Danmark af en, som jeg ikke kendte. Jeg blev puttet i bagagerummet på en bil, og vi kørte. Min svoger skulle overtage mig fra den fremmede mand ved grænsen i Danmark. Jeg var ganske enkelt lettet over, at jeg ikke selv skulle tænke og finde ud af, hvad der skulle ske med mig. Ved grænsen til Danmark blev jeg fundet af tolderen i bilens bagagerum. Jeg blev hverken truet på livet eller fik bank. Men jeg blev dog afhørt. Jeg kunne ikke finde ud af at lyve, sådan som smugleren på forhånd havde aftalt det med mig. Jeg sagde sandheden lige ud. Jeg tror også, at jeg sagde til tolderne, at det var en vigtig del af min opdragelse ikke at lyve. Det hele ender med, at Hassan bliver sendt videre til Danmark med fly og fra Kastrup videre til Sandholm asylcenter. Altså en lykkelig afslutning på en smertefuld rejse. Hassan er glad for at blive forenet med søsteren og svogeren, men de danske asylmyndigheder kræver, at Hassan opholder sig på asylcenter Sandholm, mens hans sag bliver behandlet. Det var ikke sjovt. Jeg havde ganske enkelt ikke lyst til at opholde mig andre steder end hos min søster. På asylcentret blev jeg placeret hos en gruppe forældreløse asylbørn igen. Jeg kunne tydeligt se, at forholdene var meget bedre end i Frankfurt. Der var god mad, gode senge og mulighed for en masse fritidsaktiviteter. Men der var et problem: Jeg blev straks overfaldet af de andre asylbørn, der opfattede sig selv som stedets ejere og pressede mig til at udlevere mine lommepenge. Jeg var meget utilfreds med deres opførsel overfor mig, men gudskelov fik jeg asyl meget kort tid efter. Myndighederne sagde, at jeg skulle flyttes fra asylcentret til et børnehjem, fordi jeg var under 18 år og uden forældre, men min søster holdt fast ved, at HassanS HISTORIE side 16

17 hun og svogeren ville passe mig. Det lykkedes til sidst at flytte hjem til min søster og svoger. Altså endnu en lykkelig afslutning i starten af mit unge liv. Det går ikke så let med svogeren og søsteren i Århus. Hassan vil ikke finde sig i, at søsteren opfører sig som en slags forælder for ham, og svogeren ligeledes. Der opstår talrige konflikter, som gør, at Hassan stikker af fra hjemmet. Senere havner han på et børnehjem, og derfra kommer han i familiepleje. Han kan tydeligt mærke en vis forvirring og angst, men det er vigtigt for ham at minde sig selv om, at det er ham, der skal passe på sig selv, og at det er vigtigt, at han bevarer optimismen og lysten til at leve et godt liv uden forældre. Mine plejeforældre var danske katolikker, fandt jeg ud af. Det var ret chokerende for mig, for jeg vidste ikke, hvad det vil sige at have forældre, der havde et religiøst forhold til alt. Mine egne forældre i Iran havde lært mig et liv, hvor jeg ikke nødvendigvis havde brug for en Gud. Lige pludselig fandt jeg ud af, at jeg f.eks. ikke måtte se actionfilm eller andre lignende film. En dag lånte jeg nogle film med hjem, som mine katolske forældre ikke brød sig om. Det var en dag, hvor jeg vidste, at de ikke var hjemme, men de dukkede op, og jeg blev skældt ud. Jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde til min plejemor, men så kom min far ind og gav mig en flad. I samme øjeblik pakker Hassan og flygter. Han ved ikke, hvor han skal tage hen, og hvordan han skal klare sig, når han heller ikke har kontakt med sin søster og svoger mere. Flugten fra det katolske hjem varer kort. Han havner hos myndighederne igen, og kommunen står parat med en børnehjemsplads. Hassan har ikke andre muligheder. Følelsen af, at han kommer længere og længere væk fra sine biologiske forældre går ham på. Han ved også, at han skal bide smerten i sig og komme videre med sit liv. I mellemtiden har han også lært, at man ikke har mange venner eller andre, der vil interessere sig for en, når man er langt nede. Det er på det tidspunkt, at Hassan begynder at tænke på uddannelse og et liv i trygge rammer. Det var ret irriterende, at jeg blev involveret i nogle gadekonflikter, som jeg ganske enkelt ikke ønskede at være en del af. Senere, da jeg kom på ungdomspension, kom jeg tit i konflikt med skinheads nogle drenge, som boede i nærheden af den skole, jeg gik på. Jeg fik tæsk, blev skubbet til, og mødte dermed de første racistiske mønstre i mit nye land. Men jeg vidste, at der var mange andre gode mennesker i Danmark, som ikke repræsenterede de samme holdninger som skinhead-drengene. Jeg blev mere og mere klar over, at jeg bare skulle holde mig væk fra dem og andre, der kunne skabe problemer for mig eller forhindre mig i at leve det liv, som jeg ønskede at leve i Danmark. Hassan kommer væk fra konflikterne og en uvis fremtid. Han prøver at bevare den optimisme, som med hans egne ord altid kan overvinde kaos og had. I løbet af en periode på et år tager han HassanS HISTORIE side 17

18 sig sammen og skaber sig et nogenlunde liv, som han kan være tilfreds med. Det sker gennem at tage en uddannelse og begynde at arbejde med vanskelige unge forskellige steder i Danmark. Det gør han samtidigt med, at han hele tiden udvikler sig både fagligt og personligt. Denne blomstrende periode får ham til at vende tilbage til sin familie. Han får sine forældre på besøg og opbygger forsigtigt et hjem. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor smukt det er at involvere sig i alle mulige humanitære projekter og derigennem hjælpe de unge ud af en masse konflikter og misbrug, når man selv engang har været i samme situation, siger Hassan og fortsætter: Jeg forstår nu, at jeg umuligt kunne klare mig ud af de mange vaskeligheder uden de mange muligheder, det danske samfund har budt mig i de svære perioder. Der har altid været et system, som jeg kunne henvende mig til, når jeg havde truffet beslutningen om at komme videre med mit liv. Der har ikke været noget tidspunkt, hvor løsningen krævede betaling eller andre betingelser, som jeg ikke kunne opfylde. Når det er lykkedes mig i dag, hænger det i høj grad sammen med det her land, som jeg lever i. Jeg føler i dag, at samfundet har behandlet mig på samme måde som de indfødte. Det er jeg i den grad glad for. Hassan opfatter Danmark som mulighedernes land for dem, der har en plan for deres liv. Enhver kan rejse sig op fra gaden, børste støvet af og komme videre med sit liv. Danmark står altid parat med en hjælpende hånd, hvis du selv vil, siger Hassan og skynder sig for ikke at komme for sent til dagens første møde. Hassan er 33 år, og leder af en institution for unge med problemer i København HassanS HISTORIE side 18

19 Hassans historie: På flugt uden forældre Opgave 1 Gruppearbejde Emne: Alene i Danmark Diskutér følgende spørgsmål i gruppen: Hvad er årsagen til, at det ikke går Hassan godt i de første år i Danmark? Hvordan lykkes det Hassan at blive integreret i det danske samfund med uddannelse og arbejde? Hvordan tror I, det ville være gået Hassan, hvis han ikke var flyttet til et land med mulighed for uddannelse og økonomisk sikkerhed? Hvad kan man lære af Hassans livshistorie? Fremlæg gruppearbejdets konklusioner for de andre i klassen, som har haft den samme opgave. Lad grupperne kommentere hinandens oplæg fra gruppearbejdet. HassanS HISTORIE opga v e 1 side 19

20 Hassans historie: På flugt uden forældre Opgave 2 Gruppearbejde Emne: Børnerettigheder Diskutér følgende spørgsmål i gruppen: Børn har særlige rettigheder i den danske lovgivning, som det også er tilfældet i rigtig mange andre lande. Børn skal passes, plejes og undervises, og så skal de have et hjem med trygge rammer. Læs Hassans historie og undersøg følgende spørgsmål: Hvad står der i den danske lovgivning om børns rettigheder? Hvad står der i FNs børnekonvention? Diskutér den i forhold til den danske lovgivning om børns rettigheder. Diskutér om I synes, at Hassans rettigheder som barn er blevet opfyldt? Fremlæg gruppearbejdets konklusioner for de andre i klassen, som har haft den samme opgave. Lad grupperne kommentere hinandens oplæg fra gruppearbejdet. HassanS HISTORIE opga v e 2 side 20

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

DER ER BRUG FOR ALLE

DER ER BRUG FOR ALLE Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? Hvad står jeg for? Hvem er jeg? Vil jeg giftes? Og med hvem? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere