Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg"

Transkript

1 Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

2 Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug for alle tager udgangspunkt i nogle udvalgte unges historier. Fælles for de unge er, at de alle fungerer som rollemodeller i Integrationsministeriets Brug for alle unge indsats. Brug for alle unge arbejder på at sikre, at flere unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører en ungdomsuddannelse. Historierne handler derfor fortrinsvis om unge med anden etnisk baggrund, men de kan diskuteres af alle. Historierne fortæller om nogle stærke og modige mennesker, som har formået at skabe sig et godt liv med de udfordringer og muligheder, der har været til stede. Rollemodeller med noget på hjertet Brug for alle unge indsatsens unge rollemodeller er med til at gøre en forskel for mange unge. Når de tager ud på skoler, i fritidsklubber, sportsforeninger og lektiecaféer, påvirker de de unge positivt. Ved hjælp af rollemodellernes personlige beretning om deres udfordringer på vejen til uddannelse og arbejde, er de med til at støtte, motivere og inspirere andre unge. Deres historier og erfaringer handler nødvendigvis ikke kun om valg af uddannelse, men også om venner, kærester, familie og eventuelle kulturmøder. Emner som kan være følsomme og svære for den unge at tale med sine forældre, lærere eller vejledere om, men som ofte har betydning for unges valg af uddannelse. Når rollemodellerne kommer på besøg Det er Brug for alle unges erfaring, at et rollemodelbesøg virker bedst, når tilhørerne har forberedt sig på besøget. Nogle gange har der været en oplevelse af, at de unge ikke helt forstod formålet med besøget, nogle gange knap nok vidste, hvor rollemodellerne kom fra og hvorfor de lige skulle holde et oplæg. Mange lærere har også givet udtryk for et ønske om materiale om rollemodellerne, således at de kan forberede deres elever eller kursister på rollemodelbesøget. Dette undervisningsmateriale er derfor et tilbud til lærere, vejledere, frivillighjælpere, pædagoger mfl., og en mulighed for at kvalificere rollemodelsbesøgene yderligere. Læs historierne med de unge, diskutér de aktuelle problemstillinger og bliv lidt klogere på livet som ung og forældre og de valg og (u)muligheder, det følger med sig. Til sidst i dette forord vil Brug for alle unge gerne takke rollemodellerne for at stille deres livshistorier til rådighed og takke Adil Erdem for at have bearbejdet historierne til brug for dette undervisningsmateriale. Rigtig god fornøjelse! Brug for alle unge s i d e 2 I n d l e d n i n g

3 Lærervejledning til lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne Målgruppe Historierne og opgaverne i dette undervisningsmateriale egner sig bedst til elever fra 7. klasse i folkeskolen. De kan også benyttes på ungdomsskoler, hvor der går mange unge med etnisk minoritets baggrund. En anden stor målgruppe for materialet er erhvervs- og produktionsskolerne samt ungdomsskolerne og VUC. Formålet med materialet Historierne og de efterfølgende opgaver udgør forberedelses- og efterbehandlingsmaterialet ved besøg af rollemodeller. Det er op til de enkelte lærere at afgøre, hvordan der skal arbejdes med materialet i klassen. Ideen med materialet er først og fremmest at forberede eleverne på det enkelte rollemodelbesøg og prøve at inddrage dem aktivt i processen omkring oplægsholdernes historier og de emner, historierne berører. Formålet er også, at få den enkelte elev til at være mere bevidst om sin egen position i det danske samfund. Erfaringerne viser, at de forskellige undervisnings-institutioner føler, at de kunne få mere ud af rollemodelbesøgene, hvis eleverne er bedre forberedte på de temaer, rollemodellerne tager op. De mener, at de kan deltage mere aktivt under besøgene, hvis de f.eks. på forhånd arbejdede med temaerne: Rollemodeller og Integration. F.eks. ved at de fik mulighed for at debattere temaet i deres klasser inden mødet med rollemodellen, eller at de generelt fik mulighed for at arbejde med temaet Brug for alle unge. Diskussionspunkter Der er udarbejdet 3-4 opgaver til hvert kapitel, heraf 2-3 diskussionsopgaver, som er tiltænkt gruppearbejde. I diskussionsopgaverne handler det om at debattere de vigtigste hovedpunkter i rollemodellernes egne beretninger. Problemformuleringerne omkring alle diskussionspunkterne er meget åbne, sådan at alle elever kan kommentere spørgsmålene. Det er vigtigt, at de på forhånd ved, at resultatet af gruppearbejdet skal fremlægges i klassen. På den måde vil der altid komme mere struktur over den måde, som de unge håndterer opgaven på. Den allerbedste model ville være, at klasserne arbejder med en tekst ad gangen og de tilhørende opgaver. F.eks. en til to tekster om dagen, hvis man vælger at bruge en hel uge på temaet. Skriveopgaver Der er en skriftlig opgave til hvert kapitel, som eleverne kan løse som hjemmearbejde, eller hvordan den enkelte lærer nu synes, at det er bedst for klassen. De skriftlige opgaver bygger på tre tekstgenrer: Skriv et brev Skriv en artikel Skriv en interviewtekst V e j l e d n i n g s i d e 3

4 Forslag til yderligere aktiviteter Nogle af de elever fra 9. klasse, erhvervs- og produktionsskoler og ungdomsskoler, som allerede har haft rollemodeller på besøg, har nogle forslag til, hvordan man i klassen kan arbejde med rollemodelbesøgene udover de opgaver, som præsenteres i materialet: Skolerne laver en temauge om rollemodeller i det hele taget, hvor temaugen målrettes alle elever fra 6. klasse. Samfundsfags- eller dansklæreren inddrages i processen, fordi eleverne efterfølgende sidder med en masse spørgsmål, som de har brug for at stille flere af deres lærere. Nogle få unge har et ønske om, at forældrene på en eller anden måde bliver inddraget i projektet. De har en tro på, at det bliver nemmere at snakke med forældrene om deres problemer med uddannelse, dobbeltkultur, identitetsdannelse mm., når forældrene bliver inddraget fra begyndelsen. Denne gruppe mener også, at forældre til unge med etnisk minoritetsbaggrund bør tilbydes et foredrag med rollemodellerne på børnenes skole. Som allerede nævnt kan den enkelte lærer og elevgruppe selv udarbejde en model for, hvordan man vil arbejde med materialet og derigennem forberede eleverne på rollemodellernes besøg, eller i det hele taget tilrettelægge et forløb for, hvordan man gerne vil arbejde med rollemodeltemaet i klassen. s i d e 4 V e j l e n d n i n g

5 Historier og opgaver til undervisningsmaterialet Brug for alle Ayse: Integration gennem venskab s. 6 Hassan: På flugt uden forældre s. 14 Jasamin: Som en helt anden planet s. 22 Kausar: Mine argumenter faldt som vanddråber på beton s. 30 Tim: Drengene på gaden s. 38 Mahmood: Jeg var usynlig s. 46 Fatma: Hold fast i dig selv s. 54 Irfan: Jeg gik mine egne veje s. 62 i n d l e d n i n g s i d e 5

6 Ayses historie Integration gennem venskab

7 Integration gennem venskab Ayse, 27 år Ayse er ikke i tvivl om, at vi kan komme langt med integrationen, hvis nydanskere har tilstrækkelig viden om dansk kultur og samfundet. Manglende viden om samfundet, kulturen og danskerne i det hele taget vil skabe en masse fordomme og forsinke integrationsprocessen, siger Ayse. Venskaber med danskere er vigtige allerede i barndommen. Igennem disse venskaber får man indblik i og forståelse af det land, som man er født og opvokset i. Jeg, som har tyrkiske rødder, er jo vokset op i et tyrkisk hjem i Danmark. Et tyrkisk hjem, hvor man havde tyrkiske venner, en tyrkisk stemning i hverdagen, og hvor man dyrkede en form for tyrkisk kultur, der passede til de danske omgivelser. Jeg ville have boet i en slags Tyrkiet i Danmark, hvis jeg ikke havde fået lov af mine forældre til at dyrke mine venskaber med mine danske venner. Nogen vil sige, at det, at du bor i Danmark, går i en dansk skole og bor i et dansk miljø, er nok til, at man kan føle, at man er en vigtig del af det danske samfund. Det synes jeg ikke er helt rigtigt. Dialogen med almindelige danskere er vigtig. Og så er det vigtigt, at disse venskaber starter allerede i vuggestuealderen, hvor man helst skal føle, at man er en naturlig del af hinandens hverdag, og at ens veninde kan have et tyrkisk eller arabisk eller dansk navn, siger Ayse. Det handler i høj grad også om, at forældrene fordomsfrit skal lade deres børn indgå venskaber med etnisk danske børn, siger Ayse og understreger, at det også kræver en vis indsats fra danske forældres side, og at det er vigtigt, at også de fordomsfrit bakker op om disse venskaber. Mit venskab med danske veninder starter, da jeg som ganske lille, fire år, leger på legepladsen ved vores boligkompleks. Der møder jeg to piger på min alder en dag, mens jeg hyggede mig i sandkassen omgivet af min far og mor. Jeg leger med de to piger for første gang den dag. Vi kigger og udforsker hinanden og kaster lidt med sand. Det bliver starten på et godt venskab. I de efterfølgende dage får jeg pigerne på besøg hos mig, og jeg besøger dem nogle dage senere. Det var første gang, jeg besøgte en dansk familie. Jeg kan ikke huske detaljerne fra mit første møde med en dansk familie, men jeg kan nogenlunde huske, at jeg var meget optaget af at iagttage indretningen af deres hjem og forholdet mellem forældrene og børnene. Jeg følte, at jeg voksede helt op til skyerne, fordi jeg nu vidste, hvordan det så ud hos en dansk familie. Noget andet var, at mine forældre lærte de andre forældre at kende altså forældrene til de to veninder, jeg havde mødt på legepladsen. De besøgte somme tider hinanden, fordi deres døtre var veninder. Så på en måde var de tvunget til at lære hinanden at kende. Jeg kan huske, at deres gode forhold til hinanden og positive syn på vores venskaber gav en masse tryghed, siger Ayse. Mødet med de to veninder fra boligkomplekset giver Ayse meget mere end bare to venskaber. Igennem disse venskaber kommer hun tættere AYSES HISTORIE side 7

8 på en dansk hverdag og føler sig som en ligeværdig veninde på lige fod med de andre veninder på legepladsen og senere på skolen. Jeg syntes, at det var sjovt og lærerigt at besøge to danske familier og se, hvordan de havde indrettet sig i deres boliger, hvad en dansk hverdag gik ud på, og om der var forskelle mellem mit dansk-tyrkiske hjem og de to danske familier, som jeg oftere og oftere kom på besøg hos. Men det vigtigste var, at jeg følte mig som en naturlig del af min klasse, samtidigt med at jeg ikke glemte, at mine forældre stammede fra et andet land. Jeg er sikker på, at mine forældre nød mine danske venskaber lige så meget, fordi de via mig havde fået en anden og mere indholdsrig adgang til det danske samfund og kultur. De havde fundet ud af, at en dansk familie på mange måder var ligesom en tyrkisk familie, eller at forskellene alligevel ikke var ret store. Det gjaldt selvfølgelig også de to danske familier. Jeg er sikker på, at de også tænkte over deres holdninger og forestillinger om indvandrere, efter de havde fået kontakt med mine forældre. De to venskaber, der starter i sandkassen på legepladsen ved boligkomplekset i Århus, forbliver stærke. Uanset hvor langt pigerne befinder sig fra hinanden, finder de altid sammen; ikke nødvendigvis i en sandkasse, men et andet passende sted, hvor de stadigvæk kan lege eller huske deres barndomsminder fra den gang, da de var helt små. Barndomsminder, der på en eller anden måde binder dem sammen og skaber følelsen af en fælles identitet og fortid. Det er en kæmpe fordel for Ayse, at hendes forældre får et godt kendskab til Danmark, danskerne og ikke mindst det danske uddannelsessystem. På den måde føler Ayse sig hele tiden klædt på i forhold til skolen, vennerne og en aktiv fritid, som også kræver forældrenes deltagelse og forståelse. Allerede i folkeskolens første klasser ved Ayse, at det er vigtigt, at forældrene ved, hvem hendes venner er. Det er lige så vigtigt for Ayse, at hendes forældre er bekendt med hendes fremtidsdrømme: drømmen om at få en uddannelse, drømmen om at komme videre med sit liv et liv som sagtens kan se anderledes ud end hendes forældres. Hun er helt afklaret med, at hun ikke nødvendigvis skal leve det samme liv som sine forældre, men hun er ikke bange for, at det vil skabe dybe grøfter mellem dem. Det giver hende en masse frihed, at forældrene ved, hvem veninderne er, og hvad de laver sammen derhjemme eller ude. Derfor inviterer hun sine veninder med hjem. På den anden side tvinger Ayse sine forældre til at være aktive omkring forældre-skole sammenkomster, sådan at de kan træffe de andre forældre i gruppen og derigennem få en dialog, som er vigtig for Ayses venskaber. Mine forældre var ligesom nødt til at søge dialog med de andre forældre, hvis børn jeg legede med. Og omvendt. De andre danske forældre var også nødt til at opsøge mine forældre på disse møder, fordi deres døtre besøgte en veninde, der kom fra et noget AYSES HISTORIE side 8

9 anderledes dansk-tyrkisk hjem. Eller et hjem, som de andre danske forældre ikke kendte, siger Ayse. Ayse føler sig stolt ved tanken om, at det er hende, der er årsagen til denne vellykkede integration forældrene imellem. Hun er stolt over at have haft betydning for integrationen i sine omgivelser. Jeg fandt ud af, at jeg gjorde det for min egen skyld. Jeg ville ligesom designe mig en familie og nogle danske omgivelser, der passede mig. At skabe en masse tryghed hos mine forældre, at være ærlig og ikke lyve, gav en masse tillid mellem mig og mine forældre. Der var ikke grund til at lyve over for mine forældre, fordi jeg var på biblioteket, eller når jeg var i biffen sammen med mine veninder. Jeg kunne se, at alting blev nemmere, når mine forældre vidste, hvem jeg var sammen med. På den måde skaffede jeg mig en masse friheder og et godt forhold til mine forældre, siger Ayse og fortsætter: Med tiden gik det også op for mine forældre, at der egentlig ikke var den store forskel på en tyrkisk og en dansk familie. De kunne se, at de var lige så optagede af deres børn, som mine forældre var. At de danske forældre også holdt deres børn fra tobak, sprut og en masse andet. I folkeskolealderen må Ayse ikke overnatte hos sine venner for sine forældre. Det er den eneste begrænsning, men hun bliver meget hurtigt enig med sig selv om, at der ikke er grund til at presse sine forældre til noget, som de ikke vil være med til. Jeg vidste, at de bakkede mig op omkring min uddannelse og mine venskaber, og så vidste mine forældre, at jeg havde et liv og en opdragelse, der var noget anderledes end deres. Jeg kunne fornemme, at de havde accepteret, at jeg var anderledes. Men jeg skulle vise dem, at jeg var i stand til at klare mig selv, og at jeg var fornuftig nok til at træffe mine egne beslutninger uden deres indblanding. Dette kunne jeg gøre ved at vise, at jeg kunne tage en uddannelse. Min interesse for min uddannelse og skolegang gav mig straks flere beføjelser og friheder. Lige efter gymnasiet valgte jeg at læse på Aalborg Universitet. Det var et stort fremskridt både for mig og min familie. En dansk pige med tyrkiske rødder kunne uden problemer flytte hjemmefra. Pigen Ayse, som ikke måtte overnatte hos nogen, skulle overnatte for sig selv på ubestemt tid. Og hendes forældre skulle ikke bekymre sig på hendes vegne, siger Ayse med et smil og fortsætter: Mit spring fra barndomshjemmet videre til universitetet i Aalborg gav anledning til en masse snak i det omkringliggende tyrkiske samfund i Århus. Men det vigtigste var, at mine forældre troede på mit projekt. Studierne på Aalborg Universitet skaffer Ayse en praktikplads i Bruxelles i EU-administrationen. Ayse tager springet og lader sig inspirere af den flerkulturelle by. Hun har glæde af sin flerkulturelle indsigt, som hun i den grad får AYSES HISTORIE side 9

10 brug for under praktikopholdet i Bruxelles. Opholdet i Aalborg og i Bruxelles var fantastisk positivt. Mine forældre var selvfølgelig stolte. De var glade for mine små og store succeshistorier. Jeg kunne efterhånden høre på de andre tyrkiske familier i Århus, at de også var stolte af mig, også fordi de henviste til mig som forbillede, som bevis på, at det sagtens kunne lade sig gøre. Mine forældre havde kun en bekymring tilbage: Om jeg nogen sinde havde tænkt mig at blive gift. Men de havde også tillid til, at jeg vidste, hvad der var bedst for mig i den retning. Lige nu bor Ayse i København, hvor hun også har sit arbejde. Hun bor alene og føler selv, at hun har det liv, som hun hele vejen har kæmpet for. Hun ved endnu ikke, hvornår hun skal ringe til sine forældre og meddele dem den længe ventede bryllupsfest. Måske sker det snart, måske må forældrene vente i flere år endnu. Det går stadig udmærket med venskaberne fra sandkassen på legepladsen i barndomskvarteret. Ayse er 27 år, og arbejder som fuldmægtig hos Beskæftigelsesministeriet AYSES HISTORIE side 10

11 Opgave 1 Gruppearbejde Ayses historie: Integration gennem venskaber Emne: Kendskab til andre kulturer Unge med etnisk minoritetsbaggrund, som er født og opvokset i Danmark, har ofte mere tilfælles med danskere end med deres forældregeneration. Mange af de unge med etnisk minoritetsbaggrund har mødt deres første etniske dansker allerede i vuggestuen. De bliver hinandens venner, uden at de nødvendigvis tænker deres etniske baggrund med ind i venskabet. Lille Ayse på tre år siger f.eks. ikke: Hej, jeg hedder Ayse, og mine forældre kommer fra Tyrkiet. Og lille Louise siger ikke: Hej, mit navn er Louise, og mine forældre er danskere. Ayse og Louise bliver venner og tænker ikke over, hvorfor de hedder noget forskelligt. De finder senere ud af, at Ayses forældre kommer fra et andet land, og at Ayse har et tyrkisk navn. Det er heller ikke noget problem for pigerne, men når Ayses forældre ikke kender Louises forældre og Louises forældre ikke kender Ayses forældre, kan der opstå forskellige bekymringer. Forældre med etnisk minoritetsbaggrund har følgende bekymringer i forhold til deres børns venskaber med etniske danske børn: Der bliver drukket alkohol i de danske hjem. Danske børn starter tidligt med at snakke om kærester og sex. Danske forældre er ikke gode nok til at passe på deres børn. Danske unge får lov til at gå i byen til sent om natten. Mine børn lærer, hvordan det er at have mere frihed igennem deres danske venskaber. Mit barn glemmer sin egen kultur ved at færdes blandt sine danske venner. Diskutér i grupperne, om der er hold i de etniske minoritets forældres bekymringer og lad gruppelederen skrive ned med korte hovedsætninger, hvordan man kan fjerne de ovennævnte bekymringer. Alle grupper hænger deres løsningsmodeller op på tavlen. AYSES HISTORIE opga v e 1 side 11

12 Opgave 2 Skriftlig fremstilling Interviewartikel Ayses historie: Integration gennem venskaber Emne: Vejen til et godt liv Du skal vælge en af dine klassekammerater eller en anden, du kender, som er i gang med eller allerede har taget en uddannelse. Lav et interview med den person, du vælger og skriv herefter en artikel på baggrund af interviewet. Du må gerne selv udarbejde spørgsmål til interviewet, men du kan også bruge følgende spørgsmål som inspiration: Hvordan er det lykkedes ham/hende at påbegynde en uddannelse? Har personen haft en/flere rollemodeller som forbillede? Hvordan han/hun har klaret sig økonomisk under uddannelsen? Har han/hun haft forældreopbakning omkring sin skolegang? Hvad betyder det for ham/hende at have en uddannelse? Skriv en interviewartikel uden at du samtidig behøver at kommentere den interviewedes synspunkter. Afslut din interviewartikel med at lade den interviewede komme med gode råd og ideer til de unge med hensyn til uddannelse og arbejde. Giv teksten en passende overskrift. AYSES HISTORIE opga v e 2 side 12

13 Opgave 3 Gruppearbejde Emne: Integration Ayses historie: Integration gennem venskaber Begrebet integration diskuteres ofte i det politiske rum i Danmark, hvor forskellige debattører definerer begrebet. Læs Ayses tekst: Integration gennem venskaber og diskutér følgende spørgsmål i grupper: Hvordan forstår I begrebet integration? Hvornår er man godt integreret? Fremlæg gruppearbejdets konklusioner for de andre i klassen, som har haft den samme opgave. Lad grupperne kommentere hinandens oplæg fra gruppearbejdet. AYSES HISTORIE opga v e 3 side 13

14 Hassans historie På flugt uden forældre

15 På flugt uden forældre Hassan, 33 år Hassans ufrivillige rejse til Europa starter allerede, da han er 13 år og på flugt fra krig og en usikker fremtid uden forældre eller søskende. Den svære beslutning bliver truffet af forældrene, der ikke ønsker, at Hassan skal risikere sit liv som børnesoldat i krigen mod Irak. Derfor bliver Hassan sendt ud af Iran med kurs mod Frankfurt i håb om, at myndighederne vil tage hånd om ham, så længe krigen varer. Der bliver talt med Hassan om konsekvenserne, hvis han ikke vil flygte. Han er moden nok til at forstå forældrenes bekymring og situationen i landet. Men han ved ikke helt, hvad det vil sige at være uden sine forældre. Jeg vidste ganske enkelt ikke, hvad det vil sige ikke at have mine forældre ved min side, når jeg skulle sove de fremmede steder, som jeg snart skulle komme til. Jeg var stærk nok til at love mine forældre, at det nok skulle gå, men jeg var bange for det ukendte, jeg snart skulle møde. Den oprindelige plan var, at jeg skulle videre til Danmark, hvor min søster boede. Det gav mig selvfølgelig en vis trøst at tænke på hende. Men jeg skulle altså klare mig i Tyskland på egen hånd, indtil min søster skulle smugle mig ind i Danmark. Mine forældre sagde, at det ville tage et stykke tid. Jeg lovede mine forældre, at jeg, den unge Hassan på 13, nok skulle passe godt på mig selv. Afskeden med forældrene bliver ikke helt så nem, som Hassan havde regnet med. Han bider smerten i sig og tager afsted. I Frankfurt bliver han stoppet af politiet. De tyske myndigheder vil vide, hvad årsagen er til hans flugt. Han bliver tilbageholdt i lufthavnen og senere sendt på et asylcenter for børn, hvor han bliver indkvarteret i et rum med tredive andre asylbørn uden forældre. Først har Hassan svært ved at forstå, hvad der foregår, men nogle dage senere går det op for ham efter en samtale med myndighederne med hjælp fra en iransk tolk, at de ikke vil sende ham videre til Danmark, sådan som det oprindelig var planlagt. Jeg ville jo rejse videre til min søster i Danmark. Jeg vidste ikke engang, hvor Danmark lå. Jeg havde et telefonnummer til min søster, men jeg havde svært ved at ringe til hende, fordi jeg ikke vidste, hvad koden til Danmark var. Det eneste, jeg havde i tankerne, var at nå frem til min søster. Jeg havde med andre ord svært ved at forestille mig et liv på det tyske børnehjem, som lignede en mellemting mellem en militærkaserne og en efterskole for vanskelige børn. Nogle dage senere stikker Hassan af fra børnehjemmet. Han drager mod centrum og har et håb om, at nogen vil hjælpe ham med at komme videre til søsteren eller til et andet liv, der er bedre end livet på børnehjemmet for asylbørn. Under flugten husker han løftet til forældrene. Løftet om, at han vil passe godt på sig selv, og at han vil huske deres kærlighed, når han kom i vanskeligheder undervejs. Jeg måtte overnatte et eller andet sted, hvor jeg var nogenlunde i sikkerhed. Jeg kan huske, HassanS HISTORIE side 15

16 at jeg købte en masse bananer for de sidste penge, jeg havde i lommen, fordi jeg ikke havde spist bananer før. Da mørket faldt på i udkanten af Frankfurt, fandt jeg et gammelt skur. Et gammelt, koldt og forladt skur i et industrikvarter. Jeg kan ikke huske det hele, men det lykkedes mig at falde i søvn. Jeg kan heller ikke huske, hvor bange jeg var. Næste dag gik tiden med at udforske Frankfurt. Det hele var så anderledes og nyt. Jeg kan huske, at jeg var meget optaget af latinske bogstaver på skilte, som jeg ikke kunne læse. Der var overhovedet ikke nogen fællestræk mellem Iran og min første europæiske by, Frankfurt. I løbet af dagen lykkedes det mig at komme i kontakt med min søster i Danmark med hjælp fra folk på gaden, der hjalp mig med at finde telefonkoden til Danmark. Det bliver aftalt i telefonen, at Hassan skal vente på sin svoger, som snart vil komme til Frankfurt med en plan for, hvordan den unge Hassan kan smugles ind i Danmark. Ventetiden på svogeren er lang og irriterende. Hassan bruger tiden på at udforske byen yderligere, og han prøver at være en slags turist i byen, mens han venter på hjælp, og så er det lige meget, om han får mad; han skal jo op til sin søster i Danmark. Planen var, at jeg skulle smugles ind i Danmark af en, som jeg ikke kendte. Jeg blev puttet i bagagerummet på en bil, og vi kørte. Min svoger skulle overtage mig fra den fremmede mand ved grænsen i Danmark. Jeg var ganske enkelt lettet over, at jeg ikke selv skulle tænke og finde ud af, hvad der skulle ske med mig. Ved grænsen til Danmark blev jeg fundet af tolderen i bilens bagagerum. Jeg blev hverken truet på livet eller fik bank. Men jeg blev dog afhørt. Jeg kunne ikke finde ud af at lyve, sådan som smugleren på forhånd havde aftalt det med mig. Jeg sagde sandheden lige ud. Jeg tror også, at jeg sagde til tolderne, at det var en vigtig del af min opdragelse ikke at lyve. Det hele ender med, at Hassan bliver sendt videre til Danmark med fly og fra Kastrup videre til Sandholm asylcenter. Altså en lykkelig afslutning på en smertefuld rejse. Hassan er glad for at blive forenet med søsteren og svogeren, men de danske asylmyndigheder kræver, at Hassan opholder sig på asylcenter Sandholm, mens hans sag bliver behandlet. Det var ikke sjovt. Jeg havde ganske enkelt ikke lyst til at opholde mig andre steder end hos min søster. På asylcentret blev jeg placeret hos en gruppe forældreløse asylbørn igen. Jeg kunne tydeligt se, at forholdene var meget bedre end i Frankfurt. Der var god mad, gode senge og mulighed for en masse fritidsaktiviteter. Men der var et problem: Jeg blev straks overfaldet af de andre asylbørn, der opfattede sig selv som stedets ejere og pressede mig til at udlevere mine lommepenge. Jeg var meget utilfreds med deres opførsel overfor mig, men gudskelov fik jeg asyl meget kort tid efter. Myndighederne sagde, at jeg skulle flyttes fra asylcentret til et børnehjem, fordi jeg var under 18 år og uden forældre, men min søster holdt fast ved, at HassanS HISTORIE side 16

17 hun og svogeren ville passe mig. Det lykkedes til sidst at flytte hjem til min søster og svoger. Altså endnu en lykkelig afslutning i starten af mit unge liv. Det går ikke så let med svogeren og søsteren i Århus. Hassan vil ikke finde sig i, at søsteren opfører sig som en slags forælder for ham, og svogeren ligeledes. Der opstår talrige konflikter, som gør, at Hassan stikker af fra hjemmet. Senere havner han på et børnehjem, og derfra kommer han i familiepleje. Han kan tydeligt mærke en vis forvirring og angst, men det er vigtigt for ham at minde sig selv om, at det er ham, der skal passe på sig selv, og at det er vigtigt, at han bevarer optimismen og lysten til at leve et godt liv uden forældre. Mine plejeforældre var danske katolikker, fandt jeg ud af. Det var ret chokerende for mig, for jeg vidste ikke, hvad det vil sige at have forældre, der havde et religiøst forhold til alt. Mine egne forældre i Iran havde lært mig et liv, hvor jeg ikke nødvendigvis havde brug for en Gud. Lige pludselig fandt jeg ud af, at jeg f.eks. ikke måtte se actionfilm eller andre lignende film. En dag lånte jeg nogle film med hjem, som mine katolske forældre ikke brød sig om. Det var en dag, hvor jeg vidste, at de ikke var hjemme, men de dukkede op, og jeg blev skældt ud. Jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde til min plejemor, men så kom min far ind og gav mig en flad. I samme øjeblik pakker Hassan og flygter. Han ved ikke, hvor han skal tage hen, og hvordan han skal klare sig, når han heller ikke har kontakt med sin søster og svoger mere. Flugten fra det katolske hjem varer kort. Han havner hos myndighederne igen, og kommunen står parat med en børnehjemsplads. Hassan har ikke andre muligheder. Følelsen af, at han kommer længere og længere væk fra sine biologiske forældre går ham på. Han ved også, at han skal bide smerten i sig og komme videre med sit liv. I mellemtiden har han også lært, at man ikke har mange venner eller andre, der vil interessere sig for en, når man er langt nede. Det er på det tidspunkt, at Hassan begynder at tænke på uddannelse og et liv i trygge rammer. Det var ret irriterende, at jeg blev involveret i nogle gadekonflikter, som jeg ganske enkelt ikke ønskede at være en del af. Senere, da jeg kom på ungdomspension, kom jeg tit i konflikt med skinheads nogle drenge, som boede i nærheden af den skole, jeg gik på. Jeg fik tæsk, blev skubbet til, og mødte dermed de første racistiske mønstre i mit nye land. Men jeg vidste, at der var mange andre gode mennesker i Danmark, som ikke repræsenterede de samme holdninger som skinhead-drengene. Jeg blev mere og mere klar over, at jeg bare skulle holde mig væk fra dem og andre, der kunne skabe problemer for mig eller forhindre mig i at leve det liv, som jeg ønskede at leve i Danmark. Hassan kommer væk fra konflikterne og en uvis fremtid. Han prøver at bevare den optimisme, som med hans egne ord altid kan overvinde kaos og had. I løbet af en periode på et år tager han HassanS HISTORIE side 17

18 sig sammen og skaber sig et nogenlunde liv, som han kan være tilfreds med. Det sker gennem at tage en uddannelse og begynde at arbejde med vanskelige unge forskellige steder i Danmark. Det gør han samtidigt med, at han hele tiden udvikler sig både fagligt og personligt. Denne blomstrende periode får ham til at vende tilbage til sin familie. Han får sine forældre på besøg og opbygger forsigtigt et hjem. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor smukt det er at involvere sig i alle mulige humanitære projekter og derigennem hjælpe de unge ud af en masse konflikter og misbrug, når man selv engang har været i samme situation, siger Hassan og fortsætter: Jeg forstår nu, at jeg umuligt kunne klare mig ud af de mange vaskeligheder uden de mange muligheder, det danske samfund har budt mig i de svære perioder. Der har altid været et system, som jeg kunne henvende mig til, når jeg havde truffet beslutningen om at komme videre med mit liv. Der har ikke været noget tidspunkt, hvor løsningen krævede betaling eller andre betingelser, som jeg ikke kunne opfylde. Når det er lykkedes mig i dag, hænger det i høj grad sammen med det her land, som jeg lever i. Jeg føler i dag, at samfundet har behandlet mig på samme måde som de indfødte. Det er jeg i den grad glad for. Hassan opfatter Danmark som mulighedernes land for dem, der har en plan for deres liv. Enhver kan rejse sig op fra gaden, børste støvet af og komme videre med sit liv. Danmark står altid parat med en hjælpende hånd, hvis du selv vil, siger Hassan og skynder sig for ikke at komme for sent til dagens første møde. Hassan er 33 år, og leder af en institution for unge med problemer i København HassanS HISTORIE side 18

19 Hassans historie: På flugt uden forældre Opgave 1 Gruppearbejde Emne: Alene i Danmark Diskutér følgende spørgsmål i gruppen: Hvad er årsagen til, at det ikke går Hassan godt i de første år i Danmark? Hvordan lykkes det Hassan at blive integreret i det danske samfund med uddannelse og arbejde? Hvordan tror I, det ville være gået Hassan, hvis han ikke var flyttet til et land med mulighed for uddannelse og økonomisk sikkerhed? Hvad kan man lære af Hassans livshistorie? Fremlæg gruppearbejdets konklusioner for de andre i klassen, som har haft den samme opgave. Lad grupperne kommentere hinandens oplæg fra gruppearbejdet. HassanS HISTORIE opga v e 1 side 19

20 Hassans historie: På flugt uden forældre Opgave 2 Gruppearbejde Emne: Børnerettigheder Diskutér følgende spørgsmål i gruppen: Børn har særlige rettigheder i den danske lovgivning, som det også er tilfældet i rigtig mange andre lande. Børn skal passes, plejes og undervises, og så skal de have et hjem med trygge rammer. Læs Hassans historie og undersøg følgende spørgsmål: Hvad står der i den danske lovgivning om børns rettigheder? Hvad står der i FNs børnekonvention? Diskutér den i forhold til den danske lovgivning om børns rettigheder. Diskutér om I synes, at Hassans rettigheder som barn er blevet opfyldt? Fremlæg gruppearbejdets konklusioner for de andre i klassen, som har haft den samme opgave. Lad grupperne kommentere hinandens oplæg fra gruppearbejdet. HassanS HISTORIE opga v e 2 side 20

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Produktionsskolen, vejen til uddannelse

Produktionsskolen, vejen til uddannelse Produktionsskolen, vejen til uddannelse Desværre er det en kendsgerning at alt for mange unge forlader folkeskolen med en karakter, som ikke giver dem adgang til at komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere