Gruppe 2. Brugere med funktionsnedsættelse, pårørende m.fl.: - Ernst Peter Kristensen, Frivillig hjælper inden for sløjd og hygge

Transkript

1 Danske Handicaporganisationer Faaborg-Midtfyn v/ formand Pia Pedersen, Boltingevej 7, 5750 Ringe. Telefon: Hjemmeside: Gruppe 2. Brugere med funktionsnedsættelse, pårørende m.fl.: Deltagere: - Hanne Skov, ældrerådet - Ernst Peter Kristensen, Frivillig hjælper inden for sløjd og hygge - Lykke Debois, Astma- og allergiforeningen - Karl Ejnar Pedersen, Diabetesforeningen - Karin Jensen, Muskelsvindfonden - Marc Jørgensen, bruger (+ 2 hjælpere) - Pia Pedersen, Dansk Handicap Forbund (+ hjælper) - Anne Merethe Mikkelsen, medlem af Socialudvalget - Morten Scjøtt, medlem af Sundhedsudvalget og Handicaprådet, ordstyrer - Daniella Andersen Welleius, sekretær Gruppe 2 arbejder med følgende målsætninger: 1. En effektiv sagsbehandling med udgangspunkt i den enkeltes behov 2. Dialog, samarbejde og medinddragelse på flere niveauer 3. Information bred og målrettet 4. Kvalitet og rummelighed i kommunens egen tilbudsvifte 6. Beskæftigelse og uddannelse også til handicappede 8. Boliger og hjælpemidler for handicappede DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.

2 1. Målsætning: En effektiv sagsbehandling med udgangspunkt i den enkeltes behov (ca. 20 min.) Hvordan oplever du sagsbehandlingen, er den effektiv? Er der klare kommandoveje, så man i omstillingen ved, hvem du skal stilles om til? Er der en "tovholder" som du kan henvende sig til i enhver given sag? Modtager du kvittering ved modtagelse af ansøgning, blev tidsfrist overholdt. Herunder også retssikkerhedsloven om en klar, velbegrundet afgørelse vedlagt klagevejledning, samt pligten til at indkalde til partshøring? Oplever du, at dine behov og ønsker er i centrum for den indsats, der gives og er der blevet taget udgangspunkt i dine ønsker og behov? Har du oplevet en kvalificeret kontakt og dialog? Forslag og ideer til, hvordan kommunen kan komme nærmere En effektiv sagsbehandling med udgangspunkt i den enkeltes behov : Thøger, børneområdet: 8. Sagsbehandler på 3,5 år. Der er meget forskel på, hvor effektive sagsbehandlerne er. Det føles som om, at der ikke er en klar politik, siden der er så stor forskel på kvaliteten. Tanja: som Thøger. Pt. Uden sagsbehandler. Alt for mange skift. Ikke en fast tovholder. Thøger: ikke tovholder. Fys er faktisk den, der fungerer mest som tovholder. Karin, voksenområdet: nogle gange kan der gå over et år, hvor man ikke hører noget. Der kommer ingen respons på de ting, man henvender sig omkring. Merudgifter skal tages op en gang om året, men det sker ikke. Marc: har haft mange sagsbehandlere, men er også snart 40 år. Der er mange mennesker inde over. Ift kommandoveje er det en fordel, hvis man selv ved, hvem man skal snakke med. Anne Merete: har hørt, at det første gang, når man henvender sig, kan være svært at finde ud af, hvor man skal gå hen Thøger: det er mødrene der er tovholder. Man skal vide mange ting selv. En fejl at opsige aftalen med specialrådgivningen. Intentionerne om fælles møder er gået i vasken. Mangler en børne-ergo i bur, da den, man lejer, ikke tager meldinger med tilbage og også ofte kan skifte. Pia: indtryk at det især gælder børneområdet. Men har også selv en mangel på tovholder. Bare en af de behandlere der er inde over kunne godt være tovholder. Thøger: 60% af sagens indhold ligger i sagsbehandleres hukommelse derfor stort problem med de mange skift. Det burde være et krav at en ny sagsbehandler tog ud og hilste på sine borgere. 2

3 Karin: opslidende med mange skift fordi man hele tiden skal kringe sit liv ud. Men nogle gange har det også kørt stabilt. Men hvis man sender en henvendelse med 3 spørgsmål så er der aldrig 3 spørgsmål, der bliver svaret på. Derfor skal der bruges meget tid på at samle op. Marc: kommer måske også an på, hvor tit man er i berøring med systemet og hvilken type sager, der er igang. Det er ikke så tit jeg henvender mig. Tanja; det er det der med, at der ikke bliver fulgt op. At man selv hele tiden skal sørge for at følge op. Man bliver glemt. Thøger: super vigtigt med rundbordssamtale lige når man kommer ind i systemet og hver gang, når der efterfølgende skal skiftes miljø (dagtilbud->skole->ungdomsudd. Osv.). Bedre journalføring kunne ønskes. Pia: måske kunne et bedre arbejdsmiljø gøre, at der ikke var så mange skift Hanne: der skal også være en suppleant til tovholderen. 2. Målsætning: Dialog, samarbejde og medinddragelse på flere niveauer (ca. 5 min.) Hvordan oplever du, dialog, samarbejde og medinddragelse? Er der en god dialog? Og et godt samarbejde? Er der inddragelse af brugere og deres pårørende? Forslag og ideer til, hvordan kommunen kan komme nærmere Dialog, samarbejde og medinddragelse på flere niveauer : Karl Ejnar: ja, der er en god dialog og medinddragelse. Har ikke haft en tovholder. Har selv været i stand til at holde tovet. Har fået en eminent behandling. Sygeplejersker der skulle hjælpe med at tage medicin er kommet med det samme, når man har kaldt. Det gør jo ikke noget, at man selv tager initiativet til tovholder-delen, når man kan. Pia: der er dialog fra bruger til sagsbehandler. Og her er nogle også meget bedre til dialog end andre. Og så er der dialogen internt på tværs, der virkelig mangler. Eksempel på dårlig dialog omkring merudgifter fra sagsbehandler til borger, hvor der ikke var lydhørhed. En dårlig dialog fordi der ikke er en dialog. Anne Merete: det kan også forstås som dialogen med politikerne og indflydelsen på politikken, så er det sådan noget som dette her, der ønskes? Thøger: det er fantastisk det her. Det handler ikke om en specifik ansøgning, men om dialogen på et overordnet niveau, hvor man måske kan forhindre at små ting eskalerer. Det ville være en god ide med et sådant møde en gang om året. Karin: det ville være godt, hvis man fik en besked ved sagsbehandlerskift. Vigtigt at man ved hvem, man skal have fat i. 3

4 Pia: der er nogle intentioner og nogle brugerønsker, som stemmer godt overens. Men der kommer et embedsværk i mellem som måske strammer skruen yderligere ift. politikernes intentioner Anne Merete: fuld tiltro til at embedsværket gør det, som politikerne beder dem om Thøger: vi kan godt have nogle forslag til besparelser. Spørg os gerne Anne Merete: måske kan vi lave et dialogmøde Ifm budgettet. 3. Målsætning: Information bred og målrettet (ca. 5 min.) Oplever du, at de forskellige målgrupper får den nødvendige og relevante information? Er informationer om forskellige handicapkompenserende foranstaltninger på Kommunens hjemmeside tilstrækkelige og er de tilgængelige for mennesker med handicap? Oplever du, at du løbende modtager den nødvendige personlige information i tilstrækkelig grad om din egen eller pårørendes sag? Forslag og ideer til, hvordan kommunen kan komme nærmere Information bred og målrettet : Tanja: får ikke løbende information om søns handicap. Kan godt finde information på hjemmesiden. Men det at søge om ydelser er en anden sag. Det er ikke givet at man får bevilget de ting man søger om, selvom man hører til målgruppen. Thøger: man føler at man bør kende loven bedre end socialrådgiveren, selvom man burde have tiltro til at socialrådgiveren kan det. Men det modsatte er bevist mange gange Karin: man får ikke den rådgivning, som kommunen er forpligtiget til at give. Karin: et problem at afslag på afgørelser altid sendes om fredagen. Frustrationer får lov at vokse inden det bliver mandag, og det gavner ikke dialogen. PAUSE 4. Målsætning: Kvalitet og rummelighed i kommunens egen tilbudsvifte (ca. 15 min.) Hvordan oplever du kvaliteten og rummeligheden i kommunens egen tilbudsvifte? Er kommunens tilbud kendetegnet af en høj kvalitet og er der et tværfagligt samarbejde mellem tilbuddene? 4

5 Oplever du, at brugerens ønsker er i fokus? Og at brugeren kan vælge mellem flere forskellige tilbud? Får brugeren tilbudt relevante hjælpe-og støtteordninger i forhold til handicappet? Er det dit indtryk, at der er tilstrækkeligt samarbejde med frivillige? Oplever du at inddragelse af frivillige sker på brugernes præmisser og alene fungerer som supplement til den professionelle indsats? Forslag og ideer til, hvordan kommunen kan komme nærmere Kvalitet og rummelighed i kommunens egen tilbudsvifte : Karin: sådan nogle som Pilegården får ikke nogen borgere fordi kommunens bruger sine egne tilbud. Lykke: minimum må være at personalet, der kommer i hjemmet, kender til hinandens områder. Regler, telefonnumre, hvad kan lade sig gøre. Opkvalificering af personalet. Thøger: kommunen har ikke været imod at hjælpe med tilbud uden for kommunen. Forstår bare ikke at de ikke har en børneergo ansat i BUR. Det må være dyrt at hente udefra og det er ikke bedre! Pia: spørgsmål om det kunne betale sig at droppe aftalen med specialrådgivningen. Oplevelse med hjælpemidler: ingen rummelighed. Lykke: hæmskoen ved at specialisere sig er, at man ikke kender til de andre områder Anne Merete: en tovholder kan bruges mange steder Pia: dem der sidder i omstillingen ved ikke, hvor de skal sende folk hen Ernst: har som frivillig ikke noget at klage over Hanne: husk at vi har en frivilligkoordinator. Favner meget bredt omkring området. Lykke: følt politisk diskussion som lidt af en pisk; at folk der gik på pension bare havde at yde en indsats som frivillige. Vi skal huske at bare det at møde en gang i mellem også er guld værd. Huske de pårørende som passer de demente og er så slidte. Vi bør sætte meget ind ift de pårørende - det er meget opslidende. Karl Ejnar: det er rigtigt. Meget påfaldende at folk altid kun spørger til den syge men ikke til den pårørende. 6. Målsætning: Beskæftigelse og uddannelse også til handicappede (ca. 5 min.) Hvordan oplever du, mulighederne for beskæftigelse og uddannelse til brugere med handicap? Bliver der informeret tilstrækkeligt om særlige støtteordninger der kan tilbydes med henblik på at forblive eller komme på arbejdsmarkedet (flexjob skånejob, puljejob m.v.)? 5

6 Oplever du, at der er gode og inkluderende uddannelsestilbud for børn, unge og voksne med handicap? Evt. egne forslag og ideer til, hvordan kommunen kan komme nærmere Beskæftigelse og uddannelse også til handicappede : Karin: vi mangler de psykisk udviklingshæmmede omkring bordet her. Marc: ved ikke om der er mulighed for hjælp til uddannelse. Men måske kunne jeg godt finde på at tage en uddannelse Pia: der mangler noget rådgivning og vejledning: hvad er der af muligheder. Tanja: aktivitetstilbud til forældre med børn med handicap mangler. Hvor man kan mødes i en gruppe, der har noget forståelse for hinanden. Det kunne f.eks. være i svømmehallen eller en redskabsbane. Brug for at kommunen formidler kontakt mellem eventuelle medlemmer til sådanne grupper. Pia: vi mangler de netværksgrupper, der var i specialrådgivningen. BUR bør være obs på dette - Og sætte igang. Thøger: BUR må ikke opgive adresser til andre Daniella: bør man ikke kunne gøre det på samme måde som når der oprettes mødregrupper? Anne Merete: flexlån, skånejob osv er der blevet arbejdet rigtig meget med i socialudvalget. 8. Boliger og hjælpemidler for handicappede (ca. 10 min.) Oplever du, at kommunen tilbyder forskellige handicapegnede boformer og boligtyper, der matcher forskellige brugeres behov, krav og ønsker til bolig? Oplever du, at kommunen gør brug af de tilstedeværende løsninger for at borgere med handicap kan blive boende i deres nuværende bolig? Oplever du, at kommunen kompenserer dit handicap med gode og velegnede hjælpemidler? Evt. egne forslag og ideer til, hvordan kommunen kan komme nærmere Boliger og hjælpemidler for handicappede : Karl Ejnar: Har oplevet manglende tilbagemelding på ændring af trappen Karin: der mangler botilbud for nogle, der kun er fysisk handicappede. Dem der har muskelsvind fungerer i hovedet, og det er derfor hårdt at være et sted hvor de andre er udviklingshæmmede eller at være på et plejehjem hvis man ikke er i den aldersgruppe. 6