Grundtvig lever stadig

Transkript

1 i n f o m a g a s i n e t Grundtvig lever stadig Seniorer tager på højskole NR. 1 MARTS 2011 Læs også TEMA: Frivillig i svære situationer Rådhuset fylder 70 år Ceres Huset er taget i brug

2 LEDER marts 2011 I N F O M A G A S I N E T Grundtvig lever stadig SENIORER TAGER PÅ HØJSKOLE LÆS OGSÅ NR. 1 MARTS 2011 TEMA: Frivillig i svære situationer Rådhuset fylder 70 år Ceres Huset er taget i brug Vital i en ny udgave Hvis du synes at dette nummer af Vital ser lidt anderledes ud end det plejer, har du ganske ret. Efter 3 år og 12 udgivelser har vi fundet, at tiden var inde til at give magasinet en ansigtsløfting. Designet er blevet strammet op og siderne er blevet lettere at navigere rundt i. Indholdsmæssigt er der også sket ændringer. I Vital vil vi fremover arbejde mere i temaer, hvor et emne kan blive grundigt belyst. I dette nummer lægger vi ud med to temaer: Seniorer på højskole og Frivillig i svære situationer. I højskoletemaet har vi talt med kursister og forstandere på Seniorhøjskolen Rude Strand, og og vi belyser, hvad det er, der gør højskoleophold til noget ganske særligt. I det andet tema møder vi Karl Sander Sørensen, der har valgt at bruge nogle af sine kræfter som frivillig på Hospice Søholm i Stautrup, og Emmy Arnkvist, der er leder af Røde Kors vågetjeneste i Aarhus. Du kan i dette nummer også komme med rundt på Aarhus Rådhus i anledning af husets 70 års jubilæum. Vi har været rundt i både de kendte lokaler, klokketårnet og de skjulte kældergange. Vital tager dig også med på sporene af den nyere tids historie på en vandretur i det gamle ingenmandsland i Harzen. Vi håber, at du tager godt imod Vital i en ny udgave. Formålet med magasinet er stadig det samme: at aktivere, inspirere og informere. God læselyst Redaktionen Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Vital udsendes til alle borgere over 60 år og til førtidspensionister i Aarhus Kommune Hyppighed: Fire gange årligt Oplag: Udgivet af: Aarhus Kommune, afdeling for Sundhed og Omsorg Redaktion: Allan Witte Thune Korsager (Ansvarshavende) Arne Christiansen Marie Elise Brandtoft Anne Klindt Grafisk Produktion: Circle Line Tryk: Color Print A/S Henvendelse om redaktionelt stof: Sundhed og Omsorg, Vital, Rådhuset, 8100 Aarhus C, tlf , alw@aarhus.dk Henvendelse om annoncer: Aarhusmedia, tlf , tc@aarhusmedia.dk Næste nr. udkommer den 8. juni 2011 Deadline 5. maj

3 INDHOLD 17 Her bygger Sundhed og Omsorg 22 Ældre Sagens Ildsjæl blev årets frivillig 32 Rådhuset fylder 70 år 38 Borgerne er tilfredse med hjemmehjælpen Faste sider: 22 Nyt fra Aarhus Kommune 40 Frit valg 42 Førtidspensionist 48 Bogomtaler 50 Ældrerådet mener 6 Grundtvig lever stadig. Tag med seniorer på højskole 14 Mød de første beboere i det nye Ceres Huset 18 Vandretur i historiens fodspor 28 Tema: Frivillig i svære situationer 3

4 hjemmeplejen Aarhus Kommune ALTID I nærheden Hjemmeplejen aarhus Kommune tilbyder kompetent og omsorgsfuld hjælp. På dine præmisser. Vi holder til på dit lokalcenter og er altid i nærheden. Menneskeligt nærvær betyder meget for os ansatte. Det er derfor vi har valgt at arbejde for Hjemmeplejen aarhus Kommune. Her er trygge rammer både for dig og os. Lægger du vægt på personlig hjemmehjælp, er du derfor i gode hænder. Vi arbejder i teams. Når din hjemmehjælper har fri, er der altid en kollega, der kender din situation, til at tage over. I Hjemmeplejen aarhus Kommune er vi mange faggrupper, som samarbejder for at give den bedste hjælp. Din hjemmehjælper kan altid spørge vore sygeplejersker, terapeuter og øvrige ansatte til råds på dine vegne. Kontakt det nærmeste lokalcenter, hvis du vil vide mere. Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig, så ring mellem kl på hverdage på:

5 kultur Rådhus og Ridehus Danmarks største udstillingsvindue SENIOR MESSE 2011 Besøg den hidtil største og mest alsidige seniormesse lørdag 30. april Oplev Peter Belli med band TEKST: Arne Christiansen Foto: Allan Witte De frivillige foreninger og Afdelingen for Sundhed og Omsorg omdanner lørdag 30. april Rådhuset og Ridehuset til Danmarks hidtil største, mest alsidige og levende udstillingsvindue. De to markante huse er sammen med Rådhuspladsen og Rådhusparken rammen om Seniormessen 2011, der inspirerer til at aktivt liv. Messen byder på oplysninger og underholdning i et hidtil ukendt omfang. Den har ikke blot appel til de aarhusianere, der er fyldt 60 år, men også til familie, venner og alle andre med interesse i vidt forskellige aktiviteter, i frivilligt socialt arbejde og i interesseorganisationers virke. Kun pladsen og fantasien udgør en begrænsning. Der er oplevelser for alle sanser og interesser. Og det hele rundes af med en retro-rockkoncert for fuld udblæsning ved Peter Belli med band. Mangfoldighedernes dag indledes med byens hidtil største Nimbus- og kørestolsparade. Paraden udgår fra forskellige pladser i Aarhus for på Rådhuspladsen at blive budt velkommen af Dr. Vartenbergs Bitter - kendte musikere fra Østjysk Musikforsyning og Jazzorkestret Arosia. Overskrifter over dagens emner er eksempelvis: Kreativitet, spil og håndens arbejde. Bevægelse og sundhed. Debat og demokrati. Socialt arbejde. Råd og rådgivning. Byrådssalen er dagen igennem omdannet til auditorium, hvor Folkeuniversitetet har afvekslende forelæsninger. Sigtet med messen er yderligere at styrke interessen for aktiviteter, der skaber livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet blandt seniorer uanset om aktiviteterne udføres af frivillige og/eller det offentlige. I handling, billeder og ord præsenteres den mangfoldighed, der giver et aktivt liv. Kom, se, rør, smag, spørg, dans. Test selv en række helt nye idrætsformer. Mød ny teknologi, der giver bedre velfærd. Oplev en Anders Errboe-guidet tur gennem det sjove Århus anno Eller mød Niels Malmros, Hanne Jensbo og Anders Errboe på storskærm. En masse flotte Nimbus-motorcykler luftes under seniormessen 5

6 tema seniorhøjskole Seniorer på højskole Tekst: Allan Witte Fotos: Højskolernes Hus og Allan Witte Grundtvig lever stadig Aage Augustinus leder Seniorhøjskolen Rude Strand i Grundtvigs ånd 6

7 Det er pragtfuldt at være her det er godt nok første gang, jeg er på højskole, men ikke sidste. Benny Andersen, Kerteminde. Det er dejligt at være sammen med folk på sin egen alder, og det viser sig hurtigt, at vi kan snakke om alt. Birthe Skov, Nordsjælland. To udsagn fra to højskoledebutanter på ophold på Seniorhøjskolen Rude Strand. De to beskriver meget godt, hvad det er de danske højskoler kan, og hvorfor de har stor tiltrækning på mennesker der har forladt arbejdsmarkedet. En morgendukkert Vi kommer rigtig hurtigt ind på livet af hinanden, selv om vi først lige er startet, siger Benny Andersen. Selv om jeg er her sammen med konen, sidder vi ikke sammen når vi spiser. Alle bliver blandet, for at vi kan lære andre at kende og få nye indtryk. Og så er naturen jo også skøn her. Højskolen har en fantastisk beliggenhed, og da både konen og jeg er vinterbadere, er det perfekt at starte dagen med en dukkert. Birthe Skov er lige så glad for opholdet: Jeg blev faktisk lidt overrasket over den åbenhed, folk møder op med på højskolen. Der er ikke den ting, vi ikke kan snakke om. Det faglige indhold er hun også rigtig tilfreds med: Selv om vi først lige er startet, har vi haft gode foredrag og underholdende arrangementer om aftenen. Jeg har endnu ikke haft tid til at være på værkstederne, da vi har et stramt program, så vi sover godt om natten. Hårde tider Seniorhøjskolen Rude Strand er én af tre seniorhøjskoler i Danmark. Den 4. - Kolt Seniorhøjskole - måtte dreje nøglen om af økonomiske årsager i begyndelsen af februar i år. Og det er svære tider for både almindelige højskoler og seniorhøjskoler nu, fortæller Aage Augustinus, der sammen med Eva Bach udgør forstanderparret på Rude Strand. Staten har skåret i skolernes tilskud med 35 procent, og det kan vi kun klare ved at spare og ellers lægge oven i prisen. For mange pensionister kan det være svært at få pengene til at slå til, hvis de ikke har noget ud over pensionen, men vi synes jo ellers ikke, at kr. for 14 dage med alt betalt er nogen voldsom høj pris. 7

8 tema seniorhøjskole Seniorer på højskole 8

9 Benny Andersen: Det er ikke sidste gang jeg tager på højskole Birthe Skov: Jeg blev overrasket over den åbenhed, der møder én på højskole Seniorhøjskolen Rude Strand, har heller ikke akutte bekymringer: Vi har en meget trofast gruppe kursister, og ca. halvdelen af dem der kommer, er gengangere. Mange møder hinanden her og aftaler at mødes igen på et nyt kursus året efter. Jeg tror at rekorden er en gruppe, der har mødt hinanden her på højskolen gennem 16 år. Så der opstår rigtig mange venskaber på en højskole, og der er da også nogle, der finder en kæreste her, smiler Aage Augustinus. Brede almene kurser Formålet med Seniorhøjskolen Rude Strand er folkeoplysning i bred forstand. Her lever Grundtvig stadig i bedste velgående. Han hænger ikke blot på væggen i foredragssalen hans idéer om folkeoplysning gennemsyrer også skolen. Vort mål er at inspirere, aktivere, diskutere, siger Eva Bach. Vi holder først og fremmest mange brede almene kurser, som har interesse for mange mennesker. Vi snakker om litteratur, samfund, vi synger, dyrker motion, har foredrag og tager på udflugter. Hertil kommer at vi har kreative værksteder, hvor kursisterne kan arbejde med smykkefremstilling, maleri, keramik, tekstil eller it. 70+ erne Det er en blandet gruppe kursister, der kommer på Seniorhøjskolen Rude Strand: Der er tale om jævne folk i ordets bedste forstand, siger Aage Augustinus. Mange af dem har rod i landbruget eller industriarbejde. Nogle har været på højskole, da de var unge, men for mange er det første gang. Den gennemsnitlige kursist er nok i alderen 70+, men vi har også mange i 60 erne, og der kommer også ind imellem 90-årige med masser af tryk på. Vi er glade for den spredning i folks alder og baggrund, som vi oplever, siger Aage Augustinus. Det afspejler sig også i vores kursustilbud, der favner bredt, og som gerne skulle rumme noget for enhver smag det vil jeg mene er helt i Grundtvigs ånd. 9

10 tema seniorhøjskole Seniorer på højskole Oplyse, oplive og opleve 73 højskoler tilbyder masser af vitaminer til hjernen Tekst: Marie Elise Brandtoft Et højskoleophold kan være en intens og uforglemmelig oplevelse. Både det du lærer og de nye mennesker, du møder og knytter bånd til. Højskolens tradition og vigtigste ærinde er at samle mennesker i et fællesskab omkring det at oplyse, oplive og opleve. Her samtales, diskuteres og synges. Et ophold på en højskole kan inspirere med nye ideer og tanker og er båret af undervisere, der brænder for deres fag. Frem for alt er det nærheden og de fælles oplevelser, der er i centrum på en højskole. Nogle vælger at tage på højskole sammen med familie eller venner, fordi det kan være en sjov måde at holde ferie sammen på. Andre tager alene af sted. I dag er der i alt 73 højskoler i Danmark, hvor af tre er seniorhøjskoler - Rude Strand,, Nørre Nissum i Lemvig og Marielyst på Falster. Langt de fleste højskoler tilbyder både lange og korte kurser, hvor de lange kurser primært søges af unge. Hvad er et kort kursus? På landets højskoler udbydes der over 1500 forskellige korte kurser. Et kort kursus varer typisk 1-2 uger. De udbydes året rundt og byder ofte på en blanding af foredrag, valgfag og ekskursioner. Der er forskellige typer af korte kurser: Emnekurser for alle voksne - her mødes voksne i alle aldre om en fælles interesse. Seniorkurser her mødes voksne i alderen 50+, efterlønsmodtagere og pensionister. Temaerne kan være alt fra Litteratur og Ikonmaling til Forårsvandringer og Limfjordsøerne. Familiekurser for voksne (fx bedsteforældre med børnebørn)- stort set alle familiekurser ligger i skolernes ferier. Rejsekurser for alle voksne efter et kort forberedende højskoleophold rejser kursisterne af sted sammen Hvad koster et ophold? Prisen for de korte kurser ligger ca. fra kr. og op til 5000 kr., men der er stor variation. Prisen dækker undervisning, kost og logi. Langt de fleste højskoler tilbyder overnatning på enkeltværelser mod ekstrabetaling, selvom de fleste vælger at bo sammen med en anden. Find yderligere information På hjemmesiden kan du bestille Højskolekataloget 2011 og finde information om forårets og sommerens kurser. 10

11 FAKTA Den første højskole Rødding Højskole - blev grundlagt i 1844 og er en almen højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Initiativet udgik fra N.F.S. Grundtvig, der betragtes som folkehøjskolens fader. Også i dag sætter skolen dannelse og uddannelse i centrum for dens mange kursister. Du kan også kontakte Højskolernes Hus på tlf mandag til torsdag kl og fredag (frokostlukket 12-13) eller på mail kontor@ffd.dk Af sted med børnebørn Det kan være en sjov og intens oplevelse for børn og bedsteforældre at tage på højskole sammen. I dag udbyder flere højskoler familiekurser i skoleferierne, hvor der er god tid til fordybelse og fælles oplevelser på tværs af generationerne. Langt de fleste familiekurser ligger i juni og juli måned. På kurserne er der noget for både børn og voksne sammen og hver for sig. Det kan være sang, leg, teater, foredrag og debatter. Flere steder er der en aldersgrænse for børnene på 5 år, og der kan maksimalt tilmeldes to børn per voksen deltager. Menutilbud til din smag og dine behov Byens Mad laver sund og varieret mad, der passer til din smag og dine behov. Vi leverer både traditionelle retter og mad inspireret af udenlandske køkkener. Telefon: hverdage kl Ved Byens Mad vælger du selv, hvad du vil spise - og hvornår. Prøv også Flydende let og lækker (supper, desserter mm). Et dejligt mellemmåltid eller et godt supplement til frokosten. 11

12 tema Seniorer på højskole For Ib er højskolen en ferie For Ib Pedersen er naturoplevelser noget af det vigtigste ved et højskoleophold Privatfoto Tekst: Allan Witte I 2004 efter jeg var gået på efterløn - syntes jeg, der var ærgerligt, at jeg aldrig havde set Bornholm. Måden at gøre det på var for mig ved at tage på højskole for første gang og det blev til højskoleopholdet Bornholm på Kryds og Tværs Derefter var Ib Pedersen solgt ikke bare til Bornholm, men også til oplevelser på højskole. Siden har han været seks gange på højskole to gange mere på Bornholms Højskole, én gang på Esbjerg Højskole og tre gange på Nr. Nissum Seniorhøjskole. Engagerede lærere Det, der tiltrækker mig ved højskolerne er alle de ting, der er blandet sammen, siger Ib Pedersen. Der er samværet med andre mennesker, mødet med spændende foredragsholdere, oplysende foredrag og mødet med naturen og nye dele af Danmark. Hver gang jeg er startet et nyt sted, bliver jeg mødt af nogle lærere, der er dybt engagerede og brænder for deres sag og fag. Man føler, at man er det vigtigste hold, de nogensinde har taget imod, fortæller Ib Pedersen. Vesterhavet og Vadehavet Interessen for højskoler har givet Ib Pedersen mange oplevelser. Han har krydset Bornholm både i bus og på cykel, Han har oplevet Vadehavet og Vadehavets øer mens han var på Esbjerg Højskole, og i Nr. Nissum har han gået i IP Jacobsens fodspor og set Vesterhavet, når der er allermest storm i det. Og så har han diskuteret litteratur med en masse andre engagerede mennesker. Netop mødet med andre mennesker er noget af det vigtigste ved højskoler: De mennesker man møder på højskoler er meget åbne og interesserede i andre, og de har samme interesser som én selv i fx natur eller litteratur, fortæller Ib Pedersen. Man møder hinanden med åbne sind, og kommer altid i god snak, og mange gange etablerer man også venskaber i hvert fald for en tid. Sammenlignet med ferie Jeg betragter højskoleophold som en måde at holde ferie på. Danmark er jo et dejligt land med masser af spændende steder og som regel er der en højskole i nærheden. Og hvis man sammenligner det med en ferie, så synes jeg ikke, at 14 dages ophold med kost, logi og udflugter til under kr. er så galt, mener Ib Pedersen. Ib Pedersen er nogle gange alene på højskole og nogle gange sammen med kæresten. Han skal helt sikkert på højskole igen næste gang vist nok til Bornholm, og denne gang skal han vise øen til kæresten. 12

13 Svane Service tilbyder en fast hjemmehjælper FRIT VALG Svane Service er et privat alternativ til den kommunale hjemmepleje. Hvis du er bevilliget hjemmepleje eller praktisk hjælp i Århus Kommune kan du frit vælge os som leverandør af plejen uden at det koster dig noget. Vi sætter en stor ære i at yde den pleje og omsorg du har behov for inden for de rammer du er blevet bevilliget. Hos Svane Service får du en fast hjælper tilknyttet som har et indgående kendskab til dine behov og forventninger. Hos Svane Service får du: Omsorgsfulde hjælpere med hjertet på rette sted Smil og overskud, der gør hverdagen lidt sjovere Fleksibel hjælp i forhold til dine ønsker og behov En fast hjælper tilknyttet Pleje i forbindelse med kritisk sygdom Midlertidig pleje f.eks. ved hospitalsudskrivning Mulighed for at købe ekstra pleje og praktisk hjælp Ring på telefon hvis du ønsker yderligere information eller ønsker at skifte til Svane Service. Vi står parat til at tage telefonen. Svane Service når hjemmepleje er en privat sag Haslevej 8b 8230 Åbyhøj mail: aarhus@svaneservice.dk

14 plejeboliger Ceres Huset er taget i brug Lejlighederne i Ceres Huset gør brug af moderne velfærdsteknologiske hjælpemidler 14

15 Aarhus højeste plejeboligkompleks blev taget i brug, da de første beboere flyttede ind i januar. Det ligger mellem Ceres Bryggeriets bygninger og Aarhus Å. Ud over den flotte udsigt kan beboerne nyde godt af lyse og vide rammer samt velfærdsteknologiske hjælpemidler. Tekst: Anne Klindt Fotos: Mads Munk Jepsen og Allan Witte Flot knejser den 7 etagers høje bygning med 72 nye plejeboliger på Ceres Allé. Ceres Huset er navnet på bygningen, hvorfra der er udsigt til Aros, Brabrandstien, Aarhus Å, det nu lukkede Ceres Bryggeri og livet i de trafikerede midtbygader. Boligerne er fordelt på de seks øverste etager. I stuen ligger køkken, fællesarealer og sundhedsklinik og kælderen er lager. De første beboere flyttede ind midt i januar. En af dem er Edel på 1. sal. Alt er så nyt, venligt og lyst her det er en ren fornøjelse. Og personalet er meget hjælpsomt. De er søde og dygtige mennesker. Det må kræve stor tålmodighed at skulle tage sig af så mange forskellige mennesker, som der er her på stedet, siger hun og sender Morten et stort smil. Morten er den medarbejder, som Edel har haft mest kontakt med. Hun glæder sig til at lære de andre beboere at kende. Og til at se udsigten fra 6. sal. Jeg har boet i midtbyen som ung, så det er jo sjovt at gense det hele fra oven. Men jeg har været igennem en længere sygdomsperiode, så lige for tiden bliver jeg let svimmel og skal nok vente lidt med at begive mig til tops i bygningen, mener hun. Velfærdsteknologi med omtanke Dørautomatik, elektronisk låsesystem, loftslifte, toiletsæder med bidet-funktion (det vil sige skylle- og tørrefunktion) og fjernbetjening af gardiner er velfærdsteknologi, som gør hverdagen lettere for beboerne i Ceres Huset. Forud for installationen er gået mange overvejelser og tests. For én ting er, hvad man rent teknologisk er i stand til at installere, noget andet er, hvad der i praksis kan fungere godt for både beboere og personale. Samtidig skal der også tages hensyn til medmenneskeligheden i det hele. Søren Absalonsen fra Bygningsafdelingen i Sundhed og Omsorg har været med under hele processen. Han fortæller om indførelsen af velfærdsteknologi: Planerne om de nye etage-plejeboliger har været undervejs siden Og udviklingen inden for velfærdsteknologi går stærkt. Derfor har vi også løbende undersøgt og ændret, hvilke moderne hjælpemidler vi vil indføre. Nogle ideer er også blevet droppet. For eksempel har vi ikke indført centralt støvsugeranlæg, fordi det giver for meget støj og de lange slanger for stor risiko for at vælte ting, siger han og tilføjer, at det hele handler om at få de enkelte velfærdsteknologiske elementer til at spille sammen. Toiletter, der klarer det hele Værdighed, uafhængighed og øget livskvalitet er de værdier, der ligger bag indførelsen af såkaldte toiletsæder med bidetfunktion. Det er toiletter, som er installeret af hensyn til borgere, der har vanskeligt ved selv at klare et toiletbesøg. Mange med disse vanskeligheder vil med de nye toiletter være selvhjulpne. Det kan være meget grænseoverskridende at skulle have hjælp til netop toiletbesøg, så forventningerne til dette hjælpemiddel er Edel K.K. Jensen nyder de lyse omgivelser i sin nye lejlighed. 15

16 plejeboliger Morten Christiansen er én af de hjælpere, der har gjort det let for Edel Jensen at flytte ind i Ceres Huset. store. Som afledt effekt skulle de gerne give et bedre arbejdsmiljø og mere kvalitetstid med borgerne. Æstetik og teknologi hånd-i-hånd I Ceres Huset er der også tænkt på æstetik. Mest tydeligt ses det på gavlen mod syd, som prydes af et stort glasparti. Hér er både funktionalitet og miljøhensyn tænkt ind. Det belyses via de meget energibesparende LEDledninger med et solcelleanlæg. Kunstværket kan ses fra Brabrandstien. Praktiske hensyn og æstetik går også håndi-hånd i bygningens store vinduespartier. Mange steder går glasset fra loft til gulv, hvilket også giver kørestolsbrugere mulighed for at nyde panoramaet. Nyt kuld mangfoldigt personale Der er ansat 50 medarbejdere til at tage sig af husets beboere. 15 nationaliteter. 11 sprog. Et stort aldersspænd og 15 procent mænd er repræsenteret blandt personalet. Lederne har bevidst arbejdet på at rekruttere mangfoldigt, men ikke på bekostning af faglighed. Den er i top hér på stedet. En del af medarbejderne har arbejdet andre steder i plejen i Aarhus Kommune, men hér i Ceres Huset er alle medarbejdere nye. Det ser den norske social- og sundhedsassistent Caroline som en stor fordel: Her hersker ikke noget vi plejer. Det er en enestående chance for at bygge en arbejdsplads og et dejligt sted at være op helt fra bunden. Vi glæder os til i fællesskab med beboerne at få skabt en hverdag med en masse glæde, gode oplevelser og tryghed, siger hun. Ceres Huset Aarhus højeste plejeboligbyggeri på 22,5 meter Ligger mellem Ceres Bryggeris gamle bygninger og Aarhus Å 8 etager 6 etager med boliger, stueetage med sundhedsklinik og fælleslokaler samt en kælderetage med lager, omklædning mv. 72 beboere 12 boliger på hver af de 6 øverste etager Åbnede januar 2011 Velfærdsteknologi Du kan læse mere om udviklingen af teknologiske hjælpemidler i hjemmet på 16

17 Her bygger Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg arbejder løbende på at bygge nye pleje- og ældreboliger og modernisere utidssvarende boliger. Du kan her se hvilke byggerier, der er i gang lige nu. Sabro Plejehjem Plejehjemmet i Sabro moderniseres til 20 moderne plejeboliger. Forventet indflytning 1. halvår Thorsvej På hjørnet af Thorsvej og Silkeborgvej i Åbyhøj opføres der 59 nye plejeboliger. Forventet indflytning i midten af Vestervang Ved Vestervang bygges der 60 nye plejeboliger. Forventet indflytning i midten af Plejehjemmet Elmevang i Solbjerg: Modernisering til 39 moderne plejeboliger. Forventet indflytning efteråret Plejehjemmet Rosenvang Modernisering til 42 moderne plejeboliger. Forventet indflytning i slutningen af Mårslet Nedrivning og byggeri af 8 nye ældreboliger. Forventet indflytning december Lystrup Modernisering til 14 nye ældreboliger. Forventet indflytning 1. februar Vejlby Nedrivning og byggeri af 42 nye plejeboliger. Forventet indflytning 1. halvår Hedevej i Risskov: Opførelse af 85 nye plejeboliger. Forventet indflytning 2. halvår Plejehjemmet Søholm i Stautrup: Nedrivning og byggeri af 52 nye plejeboliger. Desuden opførelse af et antal hospicepladser. Forventet indflytning maj

18 rejser harzen 400 km fra den danske grænse ligger et naturområde, der vækker minder om den kolde krigs historie Harzer Grenzweg: I historiens fodspor 18

19 Tekst og fotos: Allan Witte Det ser ikke ud af meget korset, i lysningen tæt ved bækken, der i knap 45 år markerede grænsen mellem øst og vest. Teksten er også kort og præcis: Klaus Schaper, dræbt af miner den 11. marts Korset er symbolet på 45 års adskillelse af et folk og på to ideologiers modsætninger. Men det er også en del af de historiske minder der dukker op på én af Europas nyeste og mest spektakulære vandreruter, Harzer Grenzweg. Vandreruten er lagt i det tidligere ingenmandsland mellem det daværende Østog Vesttyskland. Mindesmærket for Klaus Schaper er ikke det eneste på den ca. 70 km lange rute, der krydser Harzen fra nord til syd. Der er flere mindesten for de, der døde under forsøget på at flygte fra Øst til Vest, lige som der er mindesmærker for genforeningen i 1989, og endelig er der ca. midtvejs på ruten et område, hvor pigtråd, grænsesten og et vagttårn er bevaret. På begge sider af vandreruten ligger små byer, der også fortæller deres historie historien om, hvordan landsbyer, der lå med få kilometer mellemrum, blev adskilt og familier og naboer afskåret fra hinanden i op mod et halvt århundrede. Et skaldet bjerg Der findes en lang række steder hvor man kan starte og slutte vandreturen på grænsevejen gennem Harzen. Starten går som regel i ca. 400 meters højde, men turen når undervejs op i 1142 meter på toppen af Bloksbjerg, eller Brocken, som det gamle heksebjerg hedder på de kanter. Hele ruten og området er præget af højdeforskellene. I de lave områder er løvtræer og små bække fremherskende, senere 19

20 rejser harzen 20

21 afløses bøgetræerne af nåletræer, mens der på toppen af det skaldede Bloksbjerg kun er lidt græs tilbage. Det meste af vandreruten ligger i det gamle ingenmandsland, og man går derfor på de gamle betonfliser, som østtyske grænsesoldater tidligere brugte til deres patruljer. Det er godt 20 år siden, grænsen blev nedlagt, og det har sat sit præg på bevoksningen. De fleste steder er det dog stadig muligt at forestille sig hvor ingenmandsland har skåret gennem landskabet, hvor pigtrådshegnene har været, og hvor der har været ubevoksede områder med miner og automatiske skydefælder. Da grænsen tidligere var hermetisk lukket, er vandreruten også helt isoleret fra veje og trafik, så den lyd, der følger én i flere dage, kommer fra fuglene, vinden i træerne, og det veterantog, der dagligt fragter turister til og fra Bloksbjerg. Ræve og vildsvin Området omkring Bloksbjerg er gennemkrydset af vandreruter, og her er der rigtig mange, der dyrker den tyske nationalsport: vandring. Men syd for bjerget, der er Nordtysklands højeste punkt, tynder det langsomt ud i antallet af vandrere, og i den sydligste del af Harzen er det muligt, at gå en hel dag uden at møde andre end fugle, en enkelt ræv og måske et par vildsvin. Det tidligere grænseområde er et unikt naturområde, der i et halvt århundrede har fået lov til at passe sig selv. Det betyder, at der er en flora og fauna, som ikke findes mange andre steder. Harzen ligger i bekvem kørselsafstand fra Danmark godt 400 km fra den dansk/tyske grænse. Der er masser af billige overnatningsmuligheder i området. Man kan vælge at bo fast et sted og køre ud og udforske grænsevejen eller nogle af de mange andre vandreruter. Man kan også vælge at stå af toget eller parkere bilen i udkanten af området og tage hele turen i flere etaper. Det var det sidste, Vitals medarbejder gjorde. Turen blev delt op i fire etaper på mellem 15 og 20 km pr. dag. Passende afstande, så der var tid til at stoppe op og nyde naturen og udforske historien. Selv om der hele vejen er gode stier at gå på, er der så store højdeforskelle, at marchhastigheden bliver beskeden. Undervejs overnattede vi i små pensionater og hoteller, og vi havde valgt den luksus, at vores bagage blev kørt fra sted til sted, så vi kun havde en lille rygsæk at bære på undervejs. Historien Da Berlinmuren blev bygget i 1961 blev grænsen mellem det tidligere Øst- og Vesttyskland lukket totalt. Også i Harzen hvor huse og mindre byer øst for grænsen blev fjernet, og der blev indført et 5 km bredt område, hvor adgang var forbudt for almindelige borgere. En del af dette område blev selve ingenmandsland med en kørselsvej, vagttårne, trådhegn, miner og automatiske skydeanlæg. I dag er området bevaret som naturområde og vandreruten Harzer Grensweg. Rejsen dertil Masser af rejseselskaber arranger busrejser til Harzen. Det er også muligt at rejse dertil i tog eller med egen bil. Vandreturen på grænsevejen kan tilrettelægges individuelt og med bagagetransport fx gennem hjemmesiden Kort over vandreruter kan købes over nettet eller på stedet. 21

22 nyheder Tilmeld dig Digital Post TEKST: Janne Als Johnsen Rådmand Dorthe Laustsen overrækker her Frivilligprisen 2010 til ildsjælen Tove Jørvang, der bl.a. er formand for Ældre Sagen i Aarhus. Ældre Sagens ildsjæl årets frivillig 22 Foto: Søren Holm, Chili Foto Tove Jørvang fra Ældre Sagen i Aarhus blev udnævnt til årets frivillig 2010 af Sundhed og Omsorg. Med tildelingen af Frivilligprisen 2010 blev Tove Jørvang hædret for sit unikke engagement i det frivillige sociale arbejde. Tove Jørvang er en sand ildsjæl, der ikke blot er en mester i at organisere. Hun er også initiativtager og aktiv deltager i de projekter, hun sætter i gang, understregede rådmand Dorthe Laustsen, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, ved prisoverrækkelsen. Tove Jørvang er bl.a. medinitativtager til Foreningsbutikken, Sorg- og Livsmodsgrupperne, Netværksgrupper og Natteravnene. Frivilligprisen blev uddelt for elvte gang til en særlig ildsjæl, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats for ældre borgere og mennesker med handicap. I alt var 10 kandidater indstillet til Frivilligprisen Tove Jørvang modtog et smykke og et tørklæde samt kr. til Ældre Sagen. Foruden Frivilligprisen blev også den nyindstiftede Initiativpris 2010 uddelt. Prisen, der er stiftet af Frivilligrådet, tildeles et initiativ, der går nye veje i arbejdet blandt seniorer og som er rettet mod en særlig målgruppe Prisen blev overrakt til Fiskeri- og Naturgruppen, Skæring. Denne gruppes åbenhed og evne til at skabe netværk og til at samarbejde med andre frivillige er prisværdig, fremhævede Knud-Erik Sabroe, formand for Frivilligrådet, ved prisoverrækkelsen. Initiativprisen på kr. går til gruppens virke. Få fremover dine breve om pension og boligstøtte på en mail i stedet for gennem brevsprækken. På den måde er du med til at gøre Aarhus grønnere, og så sparer både du og kommunen penge. Hvis du har et spørgsmål til din pension, behøver du fremover ikke enten at tage bussen hen til pension- og boligstøttekontoret, gribe telefonen eller finde papir og blyant frem for at skrive et brev. Du kan blot åbne din digitale postkasse på www. borger.dk. Digital Post er en ordning, hvor du både kan sende og modtage breve til og fra offentlige myndigheder elektronisk. Ved at tilmelde sig Digital Post sparer borgeren både tid og frimærker, og det samme gør kommunen. Vores beregninger viser, at vi i 2012 vil kunne spare cirka kr. på porto, siger chefkonsulent i Pension og Boligstøtte Lise Colmorn. Ligesom e-boks For at gøre opmærksom på Digital Post har Pension og Boligstøtte-kontoret sendt en folder med i et brev til borgerne om pension og boligstøtte. Folderen fortæller om Digital Post og opfordrer borgerne til at tilmelde sig den digitale postkasse. Digital Post er en forbedret udgave af e-boks, og strukturen i Digital Post er den samme som i e-boks. Alle breve fra det offentlige opbevares på computeren, så de altid kan findes igen. Ordningen er ligeså sikker som netbank, og ingen andre end modtageren kan se brevene. Sådan tilmelder du dig Digital Post: Gå ind på Log på med din digitale signatur/nemid Klik post øverst på siden og tryk Få en postkasse.

23 Nu kan alle hjemmehjælpsmodtagere i Århus Kommune modtage den visiterede hjemmehjælp fra Falck Hjemmepleje. Vi kan tilbyde personlig pleje hele døgnet og praktisk bistand i dagtimerne. Der er også mulighed for tilkøb af ekstra hjælp/pleje. v. områdechef Birthe Skovgård Falck har mere end 100 års erfaring med at hjælpe mennesker. Kontakt din kommunale visitation eller Falck Hjemmepleje direkte på tlf

24 nyheder Sundhed og Omsorg Undervisning for pårørende til mennesker med demens Aarhus Kommune tilbyder i foråret 2011 fem aftener med gratis undervisning for familie og venner til borgere med demens Demens kan være både en psykisk og en fysisk belastning for familien og kan medføre behov for hjælp og støtte udefra, enten fra personer i det nære miljø eller fra det offentlige system. Tirsdag den 15. marts kl Velkomst og orientering om undervisningstilbuddet Lissie La Cour, Demenschef i Aarhus Kommune Viden om demens og forskellige former for demens Årsager, symptomer, udredning, medikamentel behandling og forskning. Overlæge Hans Brændgaard, Demensklinikken Tirsdag den 22.marts kl Pårørenderollen reaktioner, behov og mestringsstrategier Sorg, vrede og fortvivlelse over at den du kender er blevet syg Psykolog Anne Lise Gammelgaard. Tirsdag den 29.marts kl Den demente persons retsstilling Kan man umyndiggøres - Kan man sælge huset - Hvornår søger jeg værgemål -Magtanvendelse, hvad er tilladt. Jurist Søren Sørensen, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Tirsdag den 5.april, 2011 kl Det daglige liv med demens - Hvordan kan man støtte et dement menneske i hverdagen - Kommunikation med den demente person - Overvejelser i forbindelse med evt. valg af plejebolig. Aarhus Kommunes demenskoordinatorer Tirsdag den 12. april, 2011 kl Muligheder og udfordringer i livet med demens - en vejledningsaften Præsentation af den palet af tilbud, som Aarhus Kommune har til kommunens borgere Hvad kan jeg og min familie få af hjælp, vejledning, støtte, afløsning og aflastning? Aarhus Kommunes demenskoordinatorer, Demenscaféen, Alzheimerforeningen mfl. Nyhed Mens undervisningen foregår i den Store festsal på Lokalcenter Trøjborg, inviterer et par medarbejdere fra DemensCentrum Aarhus til Café i Den lille festsal. Caféen er for de borgere med demens, som ikke har lyst til at tilbringe aftenen alene, mens deres familie går til undervisning. Tilmelding til dette sker samtidig med tilmelding til undervisningen. Sted Både undervisning og cafébesøg foregår på Lokalcenter Trøjborg, Kirkegårdsvej 53. Undervisningen finder sted i Den store festsal, og caféen ligger i Den lille festsal. Det er gratis at deltage i begge dele. Kaffe og kage kan købes begge steder for 15 kr. Tilmelding til én eller flere aftener på telefon kl på hverdage til Specialhjemmet Caritas Åben træffetid hos rådmand Dorthe Laustsen Sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen har åben træffetid for alle borgere en gang om måneden. Har du gode ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre at være pensionist i Aarhus Kommune, eller har du en konkret sag, som du gerne vil drøfte med rådmanden, så kom og få en snak med hende. Træffetider for 2011: Mandag den 28. marts Alle dage kl Tirsdag den 19. april Mandag den 30. maj Tirsdag den 21. juni Dorthe Laustsen rådmand Træffetiderne finder sted på Dorthe Laustsens kontor på rådhuset, 4. sal, værelse 467, Rådhuspladsen 1, 8000 Aarhus C. For at undgå, at nogen går forgæves, bedes interesserede ringe god tid i forvejen og aftale tidspunkt på tlf

25 Kom med ud i det Dejlige Danmark VI TILBYDER MANGE FORSKELLIGE TURE RUNDT I KONGERIGET Book turen online på vor hjemmeside! Vi arrangerer både ture for foreninger, firmaer og lignende, samt ture, som man kan melde sig på alene eller i mindre grupper. Er i en familie, en mindre gruppe eller er du alene, kan i booke plads længere nede på vores hjemmeside. Repræsenterer du en forening, et firma eller lignende, der gerne vil af sted samlet i en eller flere busser, klik på foreningsture på Vi er Danmarks ældste og mest erfarne busselskab! Læs meget mere på Tilst / Horsens / Middelfart / Odense HOVEDKONTOR: BLOMSTERVEJ TILST

26 PLEJE OMSORG Modtager du pleje eller praktisk hjælp, har du mulighed for selv at vælge hvem der skal udføre hjælpen. Privatplejen har været godkendt siden fritvalgsordningen startede og er den største leverandør i Århus. Nøgleord som tryghed, omsorg og stabilitet er ord som alle Privatplejens medarbejdere kender og arbejder efter. Direktør, Linda Kusk

27 Pleje Omsorg Praktisk hjælp Privatplejen kan tilbyde: Pleje og omsorg hele døgnet Praktisk hjælp (rengøring, tøjvask og indkøb) Ekstra rengøring Gåture m.m. PRAKTISK HJÆLP Hvorfor vælge Privatplejen til at udføre hjælpen? - Vi vil foretage et indledende hjemmebesøg, hvis du får pleje - Du får fast dag og tidspunkt - Vi har som mål at sende samme medarbejder hver gang - Du får fast kontaktperson på kontoret Ingen problemer med at skifte: For at lette overgangen til os, kan vi sørge for alt det praktiske i forbindelse med skiftet - du behøver bare at ringe til os på tlf Fakta om din kommende medarbejder: uddannet medarbejder har forståelse, indlevelse og respekt for dig er samarbejdsvillig og ærlig medbringer rengøringsmidler har ren straffeattest og bærer ID-kort Finlandsgade Aarhus N Tlf.:

28 tema frivillig i svære situationer 28

29 Mit andet hjem Frivillig Karl Sander Sørensen betegner Hospice Søholm som sit andet hjem. Han giver indblik i en verden, som noget overraskende - er præget af godt humør og stærke, positive oplevelser Tekst: Anne Klindt Fotos: Niels Åge Skovbo Jeg mener, at det er mig, der får mest ud af at være her, siger 78-årige Karl Sander Sørensen, som er frivillig på Hospice Søholm i Stavtrup, idet han skænker kaffe. Vital møder ham i hospicets opholdsstue, og snart går snakken om alle de gode oplevelser, som frivillighvervet har bragt ham gennem de seneste knap to år. Om dengang han kørte to beboere til Saxild for at gense et sommerhus og videre til en frokost på Svostrup Kro. Om da han for nylig sad klinet til TV-skærmen sammen med en beboer og jublede over Danmarks semifinalesejr ved VM i håndbold. Beboeren har ikke noget sprog, men forstod på tydeligste vis at give udtryk for sin begejstring ved at slå i dynen og udstøde lyde. Sådanne oplevelser betyder meget og vækker stor glæde, siger Karl Sander Sørensen, og tilføjer: Jeg føler, at jeg gør bare en lille forskel, og er en del af den gode ånd her på stedet. Og så har jeg en god ping-pong med personalet, som jeg nødig vil være foruden. Han tilbringer to eftermiddage/aftener om ugen på Hospice Søholm. Håndens og åndens gerning Karl Sander Sørensens hjælp består både af omsorg - som at snakke med eller bare sidde sammen med beboerne - og af praktiske opgaver; eksempelvis i køkkenet. Denne kombination passer ham fint: Jeg bilder mig ind, at jeg har et stort omsorgsgen, og jeg passede da også min syge kone det sidste år af hendes liv. Men det er det praktiske arbejde, der betyder mest for mig hér på hospicet. Man kan godt føle sig 29

30 tema frivillig i svære situationer Hospice Søholm 11 pladser til alvorligt syge og døende 15 frivillige er tilknyttet. Typisk er de på hospicet 3-4 timer ad gangen og ofte er der tre frivillige på skift i løbet af en dag Nyt hospice med 15 pladser forventes at stå færdigt i slutningen af 2012 Se mere på hospice-soeholm.dk Hvis du vil være frivillig Kan du henvende dig på tlf og bede om at tale med hospicechef Anne Marie Mathiesen eller souschef Jytte Husted. Vær opmærksom på, at der skal gå mindst et år siden du har haft et dødsfald tæt inde på livet; f.eks. en ægtefælles. lidt nytteløs, når man bare sidder og snakker. Så er det godt at tage fat på noget praktisk. Inderst inde er jeg en lille dreng, der synes, at det er spændende at arbejde med maskinerne i storkøkkenet og få det hele til at lykkes. For eksempel at få retterne varmet i mikrobølgeovnen. Og så får jeg lov til at gå og klippe lidt i roserne herude, og bilder mig ind, at jeg har forstand på det. Det giver da også gode resultater, så det er en fornøjelse, fortæller han. Ingen konfrontation med døden Når man hører Karl Sander Sørensen fortælle, kan man godt komme til at glemme, at beboerne hér på stedet er døende. I gennemsnit bor de på hospicet i 25,4 dage. Nogle få får det bedre og bliver udskrevet herfra det skete for de to herrer efter deres udflugt til Saxild og Svostrup - men de fleste dør. Det er vilkår, som kan forekomme barske og svære at være i, så hvorfor lægger Karl Sander Sørensen sin energi lige netop på dette sted? Hospice Søholm ligger i nærheden af, hvor jeg bor og derfor er det naturligt for mig at være her. Jeg synes ikke, at jeg oplever svære situationer. Vi frivillige bliver ikke konfronteret med døden. Det tager sygeplejerskerne sig af. De sørger også for at gøde jorden ved for eksempel at spørge beboerne om deres ønsker til besøg inden vi kommer ind på stuerne, forklarer han. Selv om Karl Sander Sørensen ikke direkte bliver konfronteret med døde mennesker på hospicet, erkender han, at livets afslutning ind imellem dukker op i bevidstheden: En beboer kan pludselig blive urolig og bange for, hvad der skal ske. Og tjansen på hospice sætter også nogle tanker i gang om ens egen død, men det er ikke svært for mig at håndtere sådanne situationer, siger han. Højtider og et andet hjem Også på et dybere plan giver det Karl Sander Sørensen noget at være et sted, som for de fleste beboere er sidste station. Mange skal nå at fortælle nogle ting på falderebet og opsummere deres liv. Det gør indtryk. Særligt juletiden er meget emotionel. At få lov til at høre hospicets præst holde juleprædiken for beboerne og se deres reaktion. Alle véd, at det bliver disse menneskers sidste jul. Det er så smukt, at det ikke kan beskrives, siger han. Faktisk er Karl Sander Sørensen blevet så glad for at være på hospicet, at han tilbringer mange højtider her. Hvad mon hans to børn og børnebørnene siger til at skulle undvære ham ved disse lejligheder? De har fuld respekt for mit valg. Den anden dag sagde mit barnebarn på 33 år: Er du hjemme på Søholm på mandag? Det siger jo noget om, hvor stærk min tilknytning til stedet er, runder han af. 30

31 Svær tid bliver mindre svær Tekst og foto: Arne Christiansen Den svære tid er blevet mindre svær. Den kun få måneder gamle vågetjeneste er allerede blevet en kærkommen og efterspurgt aflastning. Det frivillige tilbud er målrettet døende borgere både i eget hjem, på plejehjem og i plejeboliger - i de sidste døgn før døden indtræffer. Vågetjenesten har fokus på mennesker, der ikke har pårørende eller hvor en pårørende har behov for aflastning. Vågetjenesten er baseret på en samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors Aarhus Afdeling og Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Vore frivillige, der er introduceret og udvalgt til vågetjenesten, skal sikre medmenneskeligt nærvær til døende i de sidste døgn før døden indtræffer. De frivillige kan løse opgaver i lighed med, hvad en pårørende typisk er behjælpelig med. Eksempelvis at vise omsorg og at berolige samt evt. at støtte pårørende, siger Emmy Arnkvist, der er frivillig og ulønnet aktivitetsleder af Røde Kors vågetjeneste i Aarhus Emmy Arnkvist, der er pensionist efter et langt og spændende liv som sygeplejerske og afdelingssygeplejerske, er ansvarlig for hvervning, introduktion, uddannelse, støtte og vejledning af de frivillige i vågetjenesten. Hertil kommer den vigtige og givtige erfaringsopsamling. De frivillige tæller alt fra studerende over erhvervsaktive til seniorer. Og vågetjenestens oplevelser har altovervejende været meget positive. Derfor er det frivillige nærvær i de svære stunder ikke helt så vanskeligt, som det måske umiddelbart forekommer. Blandt mange gode oplevelser kan jeg nævne den ældre kræftramte dame, der selv ringede og fortalte, at hendes datter trængte til aflastning som pårørende. Datteren følte at hun svigtede moderen ved ikke konstant at være til stede, fortæller Emmy Arnkvist. Hun har kun en enkelt gang følt, at pårørende ikke helt har haft forståelse for vågetjenestens tilbud om en håndsrækning. Nogle pårørende bad vågetjenesten om at være vikarer, fordi de skulle deltage i en privat fest! Med de erfaringer, vi allerede har indhøstet, kan jeg med sindsro opfordre mange andre til også at melde sig som frivillig i vågetjenesten. Indsatsen rummer så mange gode og positive oplevelser. Og man behøver ikke at frygte, at man kommer til at sidde alene tilbage med ubehag eller dårlige oplevelser. Vi klæder hinanden godt på til opgaven. Og vi støtter hinanden efterfølgende, når der er behov for det, fremhæver Emmy Arnkvist. Kontakt Emmy Arnkvist på telefon Eller vaage.aarhus@drk.dk Jeg er glad for og stolt over at kunne være med til skabe bedre vilkår for døende. Og så er det berigende at kunne gøre en positiv forskel, siger Emmy Arnkvist. 31

32 rådhuset 70 års jubilæum Rådhuset fylder 70 år - fra udskældt projekt til byens stolthed 32

33 Tekst: Allan Witte Fotos: Lokalhistorisk Samling, Ole Hartmann Schmidt og Allan Witte Hvis der var storm omkring de folkevalgte, da byrådet for nylig skulle beslutte sig for, om Aarhus skal staves med dobbelt-a eller bolle-å, er det ingenting i forhold til den orkan, der rejste sig blandt byens borgere for 75 år siden, da Aarhus skulle have et nyt rådhus. En ting var, at rådhuset skulle ligge midt i byen på den stadig aktive Søndre Kirkegård, værre var, at vinderprojektet var en firkantet klods med rå betonmure men allerværst var, at rådhuset hverken skulle have tårn eller ur! I år 70 år efter indvielsen er rådhuset et arkitektonisk monument for Aarhus fredet og optaget i kulturkanonen, og langt de fleste aarhusianere er stolte af deres rådhus, men i dag har det også både marmorfacade, rådhusur og tårn. Et folkekrav Det var folkets vilje, der gjorde, at rådhuset kom til at se ud som det gør i dag. Arkitekterne Erik Møller og Arne Jacobsen vandt arkitektkonkurrencen med et modernistisk forslag med funktionel indretning og opbygning og derfor uden facadebeklædning eller tårn og ur. Men sådan ser et rådhus ikke ud ifølge folkestemningen og medierne i 1937, så derfor blev forslaget ændret. Et 60 meter højt tårn blev tilføjet, og betonfacaderne blev beklædt med marmor fra Porsgrunn i Norge. Et nordisk hus Arkitekterne lagde vægt på at byens nye hus skulle være præget af nordiske materialer. 33

34 rådhuset 70 års jubilæum Th. Hagedorn Olsens maleri Et menneskesamfund pryder rådhusets forhal Mange af rådhusets mødelokaler er udsmykket af datidens kunstnere, som Eiler Kragh, men nede i kælderen findes også uautoriserede vægmalerier af Eva Skytte Birkefeldt 34

35 Byens borgere samlede gammelt metal ind som ad omveje blev til rådhusets klokker Moseeg der kom frem under tørvegravning blev til parketgulv i rådhushallen I rådhusets kælder findes stadig den skydekasse, som modstandsbevægelsen skød til måls efter under krigen Aarhus Rådhus Indviet den 2. juli 1941 Fredet i 1994, optaget i Kulturkanon 2006 Pris for byggeriet: 8. mio. kr. Hertil 1.5 mio. til inventar. Etageareal inkl. kælder m2 Marmorbeklædning m2 Messingelændere: 3 km Arkitekter Erik Møller og Arne Jacobsen Derfor kom der norsk marmor på facaderne, og derfor er det store gulv i rådhushallen lavet af moseeg fra de danske tørvemoser og væggene beklædt med dansk bøgetræ. Dog med to undtagelser - byrådssalen og vielsessalen, hvor der er brugt udenlandske træsorter. Det nuværende rådhus er det tredje i byen. Det første lå på Store Torv fra 1550 til 1850, hvor det blev afløst af det hus, der senere blev politigård, og som i dag er Kvindemuseet. I 1930 erne blev behovet for et nyt rådhus mere og mere påtrængende, og der blev udarbejdet en arkitektkonkurrence, som Erik Møller og Arne Jacobsen vandt i Herefter gik det stærkt, selv om der var mange vanskeligheder, der skulle ryddes af vejen. Èn af dem var, at rådhuset skulle bygges på en kirkegård, der stadig var i brug. En anden og endnu større var, at krigen og besættelsen skabte problemer med at få materialer frem. Og man havde sat sig en deadline, der hed, at det nye hus skulle indvies den 2. juli 1941 datoen for Aarhus 500 års byjubilæum. Besættelsen Ud over at være en udfordring for det nye hus, var krigen og besættelsen også en periode, hvor mange historier blev skabt. Èn af dem er, at man for at få klokker til det nye tårn, startede en indsamling af metal blandt byens borgere. Det indsamlede metal skulle senere omstøbes til rådhusets klokker. En del af historien er sand nok. Der var mangel på metal under krigen, og der blev samlet metal ind. På Clemensbro blev der lavet en brønd, hvor byens borgere kunne smide kasserol- 35

36 rådhuset 70 års jubilæum Under den smukke spiraltrappe findes rådhusets grundsten 36 Rådhuset har en særlig arkitekttonisk linje, der går igen overalt i huset

37 ler, lysestager, kaffekander og andet metal ned til omsmeltning. Disse metaller var dog ikke egnede til at støbe klokker af i stedet blev metallet solgt, og pengene brugt til at få støbt nye klokker for. Derfor bærer den største klokke indskriften: Givet af borgerne i Århus. I krigens sidste år gik den lokale modstandsbevægelse i bogstaveligste forstand under jorden på rådhuset. I en af de mange lange gange i kælderen blev der indrettet skydebaner, hvor modstandsfolk kunne øve sig, mens tyskerne intetanende patruljerede uden for. I rådhusets kælder opbevares stadig den kasse, som modstandsfolkene skød til måls efter. I en andel del af huset var det mere fredeligt. I et kælderrum holdt luftmeldekorpset til, og det har åbenbart været et kedeligt job. Det mente i hvert fald Eva Skytte Birkefeldt. Hun havde en bror, der arbejdede i luftmeldekorpset, og for at muntre ham op under de kedelige vagter, malede hun billeder på væggen med krigssituationer, der af én eller anden grund foregik i Afrika med sorte skønheder med svulmende bryster og læber. Husets rum Et af de markante rum i huset bærer også præg af besættelsestiden i udsmykningen. Bryllupssalen blev udsmykket af Albert Nauer, der malede blomstermotiver direkte på væggen. Som noget af det sidste malede han en lille buket blå, hvide og røde latyrus - de farver, der repræsenterede det engelske Royal Air Force. Rådhusets vigtigste rum er og bliver dog byrådssalen, hvor arkitekterne har fravalgt de nordiske materialer til vægge og borde og i stedet brugt cubamahogni. Det store vægtil-væg tæppe forestiller et kort over byen, som den så ud dengang, og rundt om hænger malerier af byens tidligere borgmestre. Det er et lokale som dette, der er formålet med rådhuse med eller uden tårn. Det er her byens folkevalgte træffer beslutninger på vegne af kommunens borgere. I Aarhus er det nu sket på dette sted i 70. år.