SIG NEJ TIL STOFFER, SIG JA TIL LIVET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIG NEJ TIL STOFFER, SIG JA TIL LIVET"

Transkript

1 UNGE OG STOFFER - HVAD GØRVI? Et værktøj til forældre, lærere og alle andre, der har interesse i unges velfærd og vort samfunds fremtid. FORENINGEN SIG NEJ TIL STOFFER, SIG JA TIL LIVET

2 Der rejser sig mange spørgsmål, når det drejer sig om unge og stoffer: Hvordan kan jeg vide, om mit barn tager stoffer? Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn tager stoffer? Er der en rigtig holdning forældre bør have over for stoffer? Hvordan får jeg overbevist mit barn om, at han skal holde op med at tage stoffer? Bør man straffe et barn, som tager stoffer? Hvorfor virker stoffer tiltrækkende på unge mennesker? Hvordan forebygger man at unge, som tager marihuana og hash, går videre til stærkere stoffer? Kan jeg finde hjælp nogen steder, hvis jeg opdager, at mit barn tager stoffer? 2 Dette hæfte besvarer disse spørgsmål og fortæller dig, hvad du skal se efter, hvis du mistænker dit barn for at eksperimentere med stoffer, og hvad du kan gøre, hvis du finder ud af, at han eller hun gør det.

3 Det er muligt at lære, hvordan man undgår stoffer Ofte bliver børn og unge introduceret til stoffer af venner eller folk de ser op til. Hos unge er indflydelsen fra venner meget stærk. For at være med på holdet og for at være cool begynder de at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort. De voksne mangler ofte information og ved ikke, hvad de skal gøre for at få unge ud af et stofmisbrug eller undgå, at de ryger i fælden. Derfor er der mange spørgsmål, der rejser sig. Med dette hæfte prøver vi at besvare disse spørgsmål. Du kan også lære, hvad du skal se efter, hvis du har mistanke om, at dit barn eksperimenterer med stoffer. Og hvad du bør gøre, hvis dette er tilfældet. At undgå stoffer er et spørgsmål om holdning. Et barn, som virkelig forstår risikoen ved at tage stoffer, vil vide, hvorfor han skal sige Nej til euforiserende stoffer. Når børn konstant bliver bombarderet via fjernsyn, reklamer, musik og på internettet med opfordringer til at bruge stoffer, kan de til tider ikke forstå, at der skulle være nogen risiko forbundet med det. Måske får de ligefrem den opfattelse, at lidt spredte eksperimenter med stoffer er sikkert nok. De voksne må forstå, at stoffer er en af samfundets plager, og at de er overalt. På vej til skole, i frikvarteret og om aftenen. Det er nødvendigt at diskutere stoffer med sine børn for at sikre sig, at de ikke lader sig friste til at prøve dem. Det er tåbeligt ikke at gøre det. - Peter, tidligere stofmisbruger, 24 år. 3Unge og stoffer - hvad gør vi?

4 Unge og stoffer - hvad gør vi? Ja, hvorfor ikke? er en alt for almindelig holdning. Og dog siger tidligere stofmisbrugere, at man aldrig skal lade sig inddrage i noget med stoffer, ikke engang bare for at prøve dem. Man er sjældent selv klar over, at stofferne overtager grebet om én selv. Det sker, fordi bevidstheden om ens egen tilstand gradvis svækkes, når man fortsætter med at bruge stoffer. De fleste, der ryger marihuana, tror de kan stoppe, når de vil. Men det er langt fra alle, der gør det. En person kan eksperimentere med et stof 2, 5 eller endda 10 gange, for så pludselig at finde Jeg var 15, da jeg røg min første joint. Jeg ville være som mine andre kammerater. I dag sprøjter jeg heroin i armen, og jeg er et vrag. - Jan, narkoman ud af, at han er afhængig af det. Nogle gange forekommer det, at et enkelt forsøg leder et barn lige ind i afhængighedens helvede. Et effektivt våben til at holde dine børn fra at havne i stoffernes fælde er VIDEN. Moraliserende foredrag tjener ikke noget formål. De må lære at kunne sige nej til stoffer, fordi de ved, hvorfor de er farlige. Og det er vores job, som deres forældre eller venner, at hjælpe dem med at kende sandheden. Vi lever i en vanskelig tid. Men se på din fremtid: Vil du dele den med mennesker, som er afhængige af stoffer, syge og uden håb? - Eller med nogen, som har et godt helbred og er aktive og glade? Det er muligt at leve et liv uden stoffer. Vi ønsker at give et bidrag til en bedre, lysere og mere lovende fremtid. Krigen imod stoffer kan kun vindes, hvis vi går sammen med vores børn om at få sejren i hus. 4

5 De mest brugte stoffer og deres virkning Det er næsten umuligt at skrive en liste over alle de stoffer, der er tilgængelige i dag. Navnene skifter konstant, og de kriminelle narkoproducenter opfinder hele tiden nye varianter. PROPAGANDA FOR STOFFER I USA fandtes der, i årene 1965 til 1980, kun ni bøger til at informere den brede offentlighed om de sundhedsmæssige og sociale bivirkninger ved at bruge cannabis. I samme periode udkom 47 forskellige publikationer, som opmuntrede til at bruge stoffer og bagatelliserede de farlige følgevirkninger 1. Der hersker ingen tvivl om, at denne fordrejning i informationsmængden har været medvirkende årsag til den øgede accept af marihuana og hash i samfundet. Ikke desto mindre er de her nævnte stoffer de mest almindelige, som børn risikerer at møde, nu til dags: Læs på side Alkohol Cannabis (marihuana og hash) Ecstasy Amfetamin (speed) Kokain Heroin LSD Unge og stoffer - hvad gør vi?

6 Unge og stoffer - hvad gør vi? 6 Alkohol Det aktive stof * : Ætanol (opnået gennem gæring af sukkerholdige planter og måske efterfølgende destillation). Former: Vin, øl, cider, blandede drinks, spiritus etc. Virkninger/bivirkninger: Ved begrænset indtagelse: En vildledende følelse af at være rolig, munter og afslappet. Ved større indtagelse: Formindsket årvågenhed (færdselsulykker, arbejdsulykker). Tab af selvkontrol (voldshandlinger, seksuelle overfald og manglende evne til at forsvare sig selv). Aggressivitet. Beruselse, fordøjelsesbesvær, kvalme, opkastning. Hvor meget folk reagerer på alkohol, afhænger til dels af kropsvægten og dels af ens fysiske og psykiske helbredstilstand. Alkohol fordøjes ikke. Det går direkte fra maven i blodet, og det er kun et spørgsmål om minutter, før det har nået alle organerne. Det tager kroppen ca. en time at nedbryde alkoholen i det, man kalder en genstand (svarer til en øl eller et glas vin). Drikkes alkohol samtidig med at man tager andre stoffer eller får medicin, kan selv små mængder øjeblikkeligt få ganske alvorlige følger. Afhængighed: Alkoholisme kan på længere sigt forårsage: Kræft (i mund, hals, spiserør osv.). Sygdomme i leveren (skrumpelever) og bugspytkirtlen, hjerte-kar-sygdomme, nervelidelser og psykiske problemer (ængstelse, depression, adfærdsvanskeligheder). Hvad motiverer til at drikke alkohol: Folk drikker for at glemme deres problemer og bekymringer; for at være i stand til at se livet i øjnene; for at mindske egen opmærksomhed på sig selv; for at slappe af eller få lidt større fornøjelse under et godt måltid. 2 * Det aktive stof : Den del af stoffet eller det kemikalie som frembringer effekten hos brugeren.

7 Cannabis (marihuana og hash) Kan findes som tørrede blade (marihuana), som harpiks (hash) eller som olie. Det aktive stof: Delta-9-TetraHydroCannabinol (THC). Indtages på følgende måder: Ryges som Joint (rullet som en cigaret med marihuana eller hash og iblandet tobak); eller i særligt udformede piber; indbagt i småkagedej eller i anden mad. Virkninger: Selvom det ikke passer, påstår nogen, at hash er mindre skadeligt end øl. Sandheden er, at marihuana og hash er skadeligt for vores psykiske og fysiske balance. Det samme fortæller mange tidligere stofmisbrugere, der begyndte deres løbebane med at ryge joints. Virkningen af marihuana og hash kan vare op til en uge, i modsætning til alkohol, som forsvinder ud af kroppen i løbet af få timer. Derfor kan det være farligt at køre eller arbejde med maskiner, selv dage efter man har indtaget marihuana eller hash. Bivirkninger: Gør én søvnig, apatisk, mentalt sløv og fysisk langsom. Nedsætter den personlige motivation. Nedsætter evnen til at koncentrere sig. Svækker modstandskraften over for almindelige sygdomme. Hæmmer væksten. Nedsætter mængden af de mandlige kønshormoner og den seksuelle formåen. Kan forårsage medfødte misdannelser hos fostre. Skader lungevævet. Kan forårsage hallucinationer og panisk angst. Afhængighed: Disse stoffer giver kun fysisk afhængighed i mindre grad. Den største risiko ved marihuana og hash er et tiltagende ønske om at prøve stærkere og stærkere stoffer. Brugere giver ofte udtryk for, at de efter nogen tid ikke længere oplever de samme virkninger af stoffet og derfor er begyndt at eksperimentere med stærkere narko. Størstedelen af stofmisbrugerne på de hårde stoffer, begyndte med hash eller marihuana. Hvad motiverer til at bruge disse stoffer: Ønsket om at føle sig mere afslappet og rolig. Pres fra jævnaldrende kammerater. 2 7Unge og stoffer - hvad gør vi?

8 Unge og stoffer - hvad gør vi? 8 Ecstasy Det aktive stof: 3,4-MethylEndioxy- Methamfetamin (MDMA). Ecstasy blandes ofte med andre stoffer: Talkum, LSD eller heroin; der er set tilfælde, hvor der har været iblandet rottegift. Du kan aldrig være sikker på præcist, hvad det er, du tager. Indtages på følgende måder: Som tabletter eller kapsler. Virkninger: Giver en indbildt euforisk følelse af at livet er smukt, og at alle elsker hinanden. Skaber en nervøs energi, som f.eks. animerer én til at danse hele natten igennem. Bivirkninger: Ecstasy sætter kroppens naturlige termostat ud af funktion. Kropstemperaturen kan stige langt over det normale, man kan blive så overophedet, at det kan medføre døden så hurtigt som inden for 12 timer. Ecstasy kan stoppe blodtilførslen til hjernen. De mulige konsekvenser er: Lammelser, depressioner, hallucinationer, sløvsind (hukommelsestab, usammenhængende tanker) eller Parkinsons syge (rystelser og nervøse trækninger i ansigtsmuskulaturen). Afhængighed: Når man kommer til sig selv efter rusen, får man en hovedpine, der er værre end fra spiritus. For at holde eftervirkningerne ud, sker det, at man tyr til andre stoffer, såsom heroin, efter brugen af ecstasy. Og det er her, personen falder dybere ned i fælden med afhængighed og misbrug. Hvad motiverer til at tage stoffet: En søgen efter harmoni, spænding, kontakt med folk og den ekstra energi, som stoffet forårsager, for ikke at tale om gruppepres fra de jævnaldrende ved fester etc. 2 Vær på vagt, hvis dit barn deltager i ravefester og techno-aftener: 90% af deltagerne tager stoffer. Ifølge min erfaring støder man altid på ecstasy ved disse fester. Jeg har set børn på 11 år sluge nogle piller uden at vide, hvad de gjorde. Tal om stoffer i familien. Den nuværende ungdom er i fare. - Christoffer, tidligere narkoman, 30 år.

9 Amfetamin (speed) Det aktive stof: Amfetamin. Indtages på følgende måder: Sniffes (indsnuses), indtages i form af tabletter. Nogle gange drikkes det eller indsprøjtes. Virkninger: En følelse af at være stærk og livskraftig, af at kunne klare alt og være fuld af selvtillid Taler meget hurtigt og livligt. Bivirkninger: Mindsker appetitten, hvilket ofte leder til, at misbrugeren bliver meget mager og får vitamin- og mineralmangler. Kroppens slimhinder tørrer ud, spyttet bliver sejt og dette øger risikoen for tandskader. Man kan blive paranoid. Føle at man bliver iagttaget og forfulgt. Blodtrykket forhøjes. Et mindsket behov for søvn og mad. Kan let blive vred, aggressiv og voldelig. Afhængighed: Stoffet er meget vanedannende og der skal bruges mere og mere af stoffet for at opnå den samme virkning. Hvad motiverer til at tage stoffet: Spænding og ønsket om at have gang i den, kunne klare det hele og få en følelse af over-menneskelighed. Nogle bruger det også for at kunne drikke meget større mængder alkohol. LÆG MÆRKE TIL, hvordan dit barn opfører sig Stoffer fjerner fuldstændig ens motivation. Jeg var sportsmand i europæisk topklasse, men da jeg først begyndte at tage stoffer, stillede jeg ikke mere op i konkurrencer. Jeg interesserede mig kun for at gå til technofester. Jeg blev overdrevent selvsikker og meget aggressiv. Jeg spiste og sov næsten ikke. Hvis du hos dit barn observerer den form for forandringer, så hjælp ham. Hurtigt! - Juno, tidligere narkoman, 30 år. 9Unge og stoffer - hvad gør vi?

10 Unge og stoffer - hvad gør vi? 10 Kokain De aktive stoffer: Kokain hydroklorid fremstillet af coca-blade. Men, som det er med ethvert stof, kan andre kemikalier, stoffer, giftstoffer eller tilsætningsstoffer - faktisk hvad som helst - blandes i. Indtages på følgende måder: Oftest drysses stoffet ud som en tynd linje og sniffes (indsnuses). Nogle gange gnides det mod gummerne. Ved rygning (ofte blandet sammen med heroin). Kommet i fødevarer. Blandet med heroin og sprøjtet ind. ( Speedballs, som de kaldes, er ekstremt farlige.) Virkninger: Eufori og falsk følelse af velvære. Bivirkninger: Kronisk søvnløshed. Depression, paranoia, smerte, voldelig adfærd. Kraftigt vægttab. Sår og perforeringer i den indre del af næsen. Mange af kokainmisbrugerne anser ikke sig selv for at være afhængige. Afhængighed: Meget vanedannende. Hvad motiverer til at tage stoffet: En søgen efter udvidede sanseoplevelser eller følelser eller et ønske om at være et supermenneske med superkræfter og være uovervindelig. Faktisk gør kokain en person svag og efterlader ham eller hende i en nedbrudt tilstand, absolut afhængig af stoffet. 2 VÆR OPMÆRKSOM på fester Børn kommer ofte ud for stoffer til fester, når de er sammen med deres venner. Vær sikker på at du ved, hvor de planlægger at tage hen og vær på vagt over for tegn på, at der har været stoffer med til festen.

11 Heroin Det aktive stof: Opiumalkaloider udvundet af råopium. For at nævne nogle af de virksomme opiumalkaloider, er der bl.a. morfin, noskapin, kodein, papaverin, thebain. Opium udvindes af valmuer. Indtages på følgende måder: Heroin kan indsprøjtes, ryges eller sniffes (indsnuses). En farmaceutisk udgave af stoffet fås i tabletform eller som en klar væske i ampuller. Virkninger: Heroin er et af de farligste stoffer, der findes. Man føler, at både sind og krop er uimodtagelig for smerte. Man føler sig euforisk og har en falsk følelse af selvtillid. Bivirkninger: Overdosis fører til døden på grund af iltmangel, fordi vejrtrækningen bliver langsommere. Opkastning: den manglende bevidsthed medfører fare for, at man bliver kvalt i sit eget bræk. Fejlernæring: total ligegyldighed med personlig hygiejne og helbred. Kriminalitet: Indbrud og prostitution er ofte de eneste måder, man kan skaffe de penge, der er nødvendige for at købe stofferne specielt fordi ens evne til at klare et job formindskes. Afhængighed: Meget vanedannende, både fysisk og psykisk. Kroppen har brug for heroinen for at føle sig normal. Psykisk kan man føle angst uden heroin. 2 TRE FØLGER AF STOFMISBRUG Vis dine børn, at stoffer kan føre til: 1) isolation, 2) fængsel, 3) død. Man kan ikke leve fuldt og helt og samtidig fylde sig selv med stoffer. - Richard, tidligere narkoman, 30 år. Unge og stoffer - hvad gør vi? 11

12 Unge og stoffer - hvad gør vi? 12 LSD Også kaldet syre Det aktive stof: Lyserg-syre-diethyl amid. Indtages på følgende måder: Kan blandes i vand (meget svært at opdage); suget op i trækpapir eller papirstykker med et påtrykt logo eller et billede, som så sluges; eller mikrodots (farvede piller, 2-3 mm i diameter). Virkninger: Hallucinationer, som forstyrrer farve- og synssans. Forandring i følelsesliv og sansningen af omgivelserne. Forvrængede sanseindtryk indimellem spændende, men oftere skræmmende og mareridtsagtige (dårlige trips). Bivirkninger: Store doser kan medføre, at indtryk bliver mareridtsagtige eller det får én til at føle, at man har overmenneskelige evner såsom at kunne flyve, gå på vandet eller standse trafikken. Brugeren er overbevist om, at hans sanseindtryk er virkelige. Derfor bliver han irrationel, farlig og destruktiv over for sig selv og sine omgivelser. Flashbacks: Selv flere år efter at have taget LSD kan en person pludselig opleve flashbacks, fuldkomne LSD trips med hallucinationer. Det er en kendsgerning, at stofrester i form af LSD-krystaller kan blive indlejret i kroppens fedtvæv. Disse rester kan senere rive sig løs og begynde at påvirke personen igen. Afhængighed: Skønt LSD muligvis ikke er fysisk vanedannende, så kan dets påvirkninger af sindet være meget farlige og endog permanente. De, som indtager dette stof, risikerer mentale forstyrrelser, paranoia eller farlige vrangforestillinger, som kan ende med at sende dem på en psykiatrisk afdeling. 2 EN FARLIG COCKTAIL Det er farligt nok i sig selv at tage stoffer; men at blande narko og alkohol kan være fatalt det må for enhver pris undgås!

13 Hvordan kan du vide, om børn eller unge tager stoffer? Som oftest møder børn stoffer gennem venner eller bekendte. De støder på stoffer f.eks. når de går i byen, ved private sammenkomster, på skolen eller på gymnasiet. Børn, der har prøvet stoffer, vil sjældent indrømme det. Men der er advarselssignaler, som, hvis du er vågen, vil kunne gøre dig opmærksom på, at dit barn kan have eksperimenteret med euforiserende stoffer. Begyndende indikatorer: Ændringer i adfærd Øjne: Abnormt udvidede eller sammentrukne pupiller Foruroligende og uforklarlige dyk i karakterer i skolen Gentagne udeblivelser fra skole eller arbejde Ændring i appetit - spiser meget mindre mad eller springer måltider over Drikker meget store mængder vand om aftenen 3 Fremskredne advarselssignaler: Pludselig ligegyldighed med personlig hygiejne og påklædning Hyppige ildebefindender (opkastning, mavepine) Sveder usædvanligt meget Falder sammen af udmattelse efter kun mindre anstrengelser Åndsfraværende ( falder hen, tom i blikket ), er forvirret, bliver svimmel Ikke i stand til at koncentrere sig, virker apatisk og ligeglad med alt Pludselig irritabel og aggressiv 3 Unge og stoffer - hvad gør vi? 13

14 Unge og stoffer - hvad gør vi? 14 Selvfølgelig kan disse symptomer også skyldes andre ting, lige fra at puberteten er ved at sætte ind, til at de har haft et ulykkeligt forhold eller en mislykket kærlighedsaffære. Men advarselssignalerne er der, og det er dit ansvar at finde ud af, hvad de skyldes. Sikre tegn på brug af stoffer: Har pludselig brug for penge meget hurtigt, sælger ud af personlige ejendele (vær opmærksom på ting, der mangler, såsom en walkman, et stereoanlæg, ure, play stations, mv.) Stjæler penge i hjemmet, butikstyverier Sår efter nålestik i armen eller mellem tæerne I besiddelse af kapsler eller poser med lyst eller mellembrunt pulver eller klumper (hash) I besiddelse af kulørte og ukendte piller eller kapsler I besiddelse af typiske redskaber/tilbehør i forbindelse med stofmisbrug såsom en tilsodet ske, injektionssprøjter, piber eller røgfarvede plastikrør 3 Pludselig brug af citroner (ascorbinsyre bruges til at fortynde heroin) BEVAR HÅBET om en mere fornuftig tilværelse. Uanset hvor desperat situationen forekommer, må du bevare håbet. Enhver narkoman kan blive afvænnet, tusinder af dem har bevist det. Alt for ofte består behandlingen af en stofmisbruger desværre i at anvende andre stoffer, såsom metadon, i nogle lande heroin på recept, mv. At erstatte et stof med et andet løser intet. Man helbreder ikke en alkoholiker ved at give ham en drink. Det første skridt består i at få narkomanen af stoffer. Det næste består i at lære dem at leve uden denne krykke.

15 Hvad gør du, hvis du opdager, at dit barn tager stoffer? 1. BEVAR ROEN Det hjælper ikke at stille sig bebrejdende op over for et barn eller et ungt menneske, skælde ud eller smide ungen ud hjemmefra. Tværtom er du måske den eneste, der kan hjælpe ham. Lad være med at bebrejde dig selv den tilstand han eller hun er havnet i. Den unge er ansvarlig for sine egne handlinger, og heri ligger også nøglen til, hvordan de kan beslutte sig for at holde op med at bruge stoffer. Måske er du bekymret, fordi du føler, at du kunne have været en bedre far eller mor, men skyldfølelse og fortrydelse hjælper ikke dit barn med at komme ud af stofmisbruget. Den unge har brug for din hjælp og støtte. 2. FORÆLDRENE ER NØDT TIL AT SKABE EN INDBYRDES FORSTÅELSE Når forældre opdager, at deres barn tager stoffer, fører dette ofte til problemer, spændinger og endog skænderier dem imellem. En forvirret, men medfølende mor, der står over for et barn med abstinenser, kan måske finde på at give penge til flere stoffer. En vred far finder måske på at true med at slå hårdt ned over for barnet og bruge magt til at få ham eller hende ud af misbruget. Sådanne reaktioner indeholder ingen løsninger. At konfrontere stofafhængighed kræver indlevelse og mod. Forældrene vil indimellem være tvunget til at gennemleve vanskelige perioder og oplever ofte mange smertefulde situationer. At lyve over for sig selv om problemets alvor Unge og stoffer - hvad gør vi? 15

16 Unge og stoffer - hvad gør vi? 16 eller at forsøge på at ignorere det, forhindrer kun én selv i at blive i stand til at håndtere problemet. Hvis du som forældre agter at redde dit barn fra stoffer, må du vælge en samarbejdsvillig indstilling. Arbejd sammen, og du vil være i stand til at redde dit barn fra stofferne. GØR dine børn engagerede i livet Børn har behov for at være aktive, at tage del i tilværelsen og at skabe. Gør det muligt for dem at tage del i så mange forskellige aktiviteter som muligt sport, teater og andre former for underholdning. Børn, der er aktive og glade har mindre behov for at udforske stoffer. 3. FORSTÅ DIT BARNS TILSTAND, HVIS HAN ELLER HUN ER PÅ STOFFER Folk kommer ud i misbrug af forskellige årsager. Du skal være opmærksom på nogle af de mulige årsager til, at dit barn måske indtager narkotika: For at slippe fri af fysisk eller følelsesmæssig smerte. For at fjerne ubehag fra en ikkediagnosticeret fysisk sygdom. For at mindske følelsen af utilstrækkelighed, manglende selvtillid, smerten efter en ulykkelig kærlighedsaffære eller en følelse af at være værdiløs og ikke have nogen fremtid. (Dette er navnlig tilfældet, hvis dit barn sidder fanget i et dårligt uddannelsessystem, hvor tingene ikke lykkes).

17 For at blive mere accepteret af de venner, som tager stoffer, og være med i den gruppe hvor det er in at tage stoffer; eller for at efterligne stjerner, modeller og andre forbilleder. For bevidst og åbenlyst at protestere mod det etablerede samfund og dets skikke, når det synes at begrænse den enkelte eller omgangskredsen. I et svagt håb om, at deres problemer vil forsvinde, hvis de selv bliver høje. Folk kommer ud i stofmisbrug af forskellige årsager. Forfatteren og humanisten L. Ron Hubbard begyndte så tidligt som i 1960 et længerevarende forskningsprojekt i problemet og udviklede herigennem løsninger, som sætter en person i stand til at komme fri af stoffers psykiske og fysiske virkninger. I en beskrivelse af de årsager, der ligger bag afhængigheden, skrev Hubbard: Når en person er deprimeret eller er i smerter, og når han ikke kan finde nogen form for fysisk afhjælpning i form af en behandling, så vil han efterhånden selv opdage, at stoffer fjerner disse symptomer. I næsten alle tilfælde af psykosomatisk smerte, utilpashed eller ubehag har personen søgt en kur mod forstyrrelsen. Når han til sidst synes, at det kun er stoffer, der kan give ham lindring, overgiver han sig til dem og bliver afhængig ofte i en sådan grad, at han bliver narkoman. Stoffer bruges som løsning på en smerte, der forårsages af et personligt problem, hvor individet ikke kan se nogen alternativer. Det er af samme grund, at et barn tager stoffer. KOMMUNIKER, IGEN OG ALTID Kommunikation er løsningen på ethvert problem. I familier, hvor børn og forældre åbent kan diskutere stoffer, er chancen for, at børnene bliver indblandet i stofmisbrug, mindre. 4 Unge og stoffer - hvad gør vi? 17

18 Unge og stoffer - hvad gør vi? 4. GØR DET TRYGT FOR DIT BARN AT TALE MED DIG Børn har følelser ligesom voksne, de har også problemer, håb og drømme. Det bedste ville være at etablere et tillidsfuldt forhold i familien, på så tidligt et tidspunkt som muligt, og lytte til det dit barn fortæller dig og opmuntre dit barn til at kommunikere. Hvorfor ikke være dit barns bedste ven. Man kan finde ud af, hvad ens barns problemer består I vores hjem var stoffer, sex og depressioner tabuemner. Vi turde ikke tale om det med vores forældre. Vi var alt for bange for at få skæld ud. Når man er barn, burde man kunne sige alt uden frygt for at blive overfuset eller straffet. Ellers begynder man at trække sig væk og ender med at gøre tåbelige ting. - Victoria, tidligere narkoman, 30 år. i og gøre det uden at tilsidesætte barnets egne løsninger. Prøv hellere at hjælpe det. Lyt til det, dit barn fortæller dig om sit liv. Hvis dit barn tager stoffer, så forsøg blidt, men dog bestemt at få det til at indrømme sin afhængighed. Hvis dit barn indrømmer og fortæller dig om sit problem, er det kun bedre. Du kan også være nødt til at forstå, at dit barn måske ikke har lyst til at indrømme, at han eller hun tager stoffer og at bølgerne kan gå højt. Du kan risikere at møde: Kritiske bemærkninger Afvisninger vil ikke tale med dig Et ønske om at flytte En følelse af udmattelse, opgiven eller omtågethed. Et krav om, at du skal gøre skaden god for de gange, du har gjort ham/hende uret. Forstå, at disse reaktioner er normale, og bliv ved med at kommunikere. Kommunikation løser alt. 18

19 5. LAD VÆRE MED AT FORMANE DIT BARN ELLER FORTÆLLE HAM, AT HAN TAGER FEJL Det er nytteløst at forlange, at et ungt menneske blot skal holde op med at tage stoffer og nytteløst at blive vred på ham/hende. Du skal hellere finde ud af, hvad der i det hele taget fik ham til at begynde på at tage stoffer. Hvis man overvælder den unge, og tvinger ham til at indrømme, at det er forkert af ham at tage stoffer, gør det kun problemet værre, og man støder ham bort fra sig. AT INTRODUCERE ANDRE FOR STOFFER: en forbrydelse Du lærer formentlig dine børn, at de ikke må slå ihjel eller stjæle. Lad også det her indgå i deres opdragelse: 1. Lad være med at tage stoffer. 2. Lad være med at give stoffer til yngre børn. Alt for ofte indvier misbrugeren eller forhandleren de yngre børn. Selvom de påstår, at de ikke var klar over alvoren, i det de gjorde, er det en forbrydelse, som er strafbar i følge loven. Da det gik op for mig, at jeg havde opfordret børn til at tage stoffer, følte jeg mig som en virkelig usling - tilstår Christoffer, tidligere forhandler. Unge og stoffer - hvad gør vi? 19

20 Unge og stoffer - hvad gør vi? UDDAN DIT BARN Hvis dit barn indrømmer at have et problem med stoffer, er information helt afgørende. De følgende, enkle tekster giver dig både korrekt information om stoffer og fortæller dig, hvordan man håndterer de problemer, der følger af at tage dem: Ecstasy medaljens bagside Sandheden om HASH Det er nytteløst at prøve på at tvinge en teenager til at holde op med at tage stoffer. Du må få ham til selv at træffe den beslutning. Diskutér stoffer med dine børn. Vis dem, at de kommer til at miste alt, hvis de giver sig af med stoffer deres forældre, deres familie, deres fremtid. Forklar dit barn, at han eller hun blot er i færd med at gøre livet til et helvede for sig selv og dig. Skaf dig reel information om stoffer. Det var nødvendigt for mig at erkende, hvor megen skade jeg forvoldte, før jeg kunne beslutte mig for at holde op. - Richard, tidligere narkoman, 30 år. Disse hæfter har hjulpet utallige familier med at løse deres problemer. (Du kan få dem gratis, se bagsiden). Forhåbentlig vil blot det, at du underviser dit barn i risikoen ved at tage stoffer, være nok.

21 Men hvis dit barn er blevet afhængig af stoffer, så vil det være nødvendigt at tage kontakt til et rehabiliteringscenter. Vær opmærksom på at de steder, som tilbyder behandling med Det er frygteligt for en moder at skulle indrømme, at hendes barn er forfaldent til stoffer. Hvis min mor blot havde ladet som om, hun ikke havde bemærket det, ville jeg ikke have været her og kunne tale om det. En dag bemærkede hun, at mit smukke hår var blevet mat, at jeg stor set aldrig snakkede med hende mere, at jeg kunne sige, at alt er ok og et øjeblik efter give mig til at græde. Det var på det tidspunkt, at hun forstod, jeg tog stoffer, og hun reddede mig. Hvordan? Ved at minde mig om de mål, jeg havde sat mig, og fortælle mig, at hun led på grund af min tilstand, og at hun stadig elskede mig. - Sonja, tidligere narkoman, 24 år. bevidsthedsændrende stoffer eller anvender erstatningsnarkotika såsom metadon, meget sjældent får misbrugerne stoffri. Det at udskifte et misbrug af et ulovligt stof med et lovligt er ingen løsning. Det har vist sig, at et af de mest effektive rehabiliteringsprogrammer for stofmisbrugere, der findes, er Narconon. Programmet, der er baseret på forfatteren og humanisten L. Ron Hubbards forskning, har vist sig at kunne sikre, at op mod 70% af dem der går igennem programmet, stadig er stoffrie to år efter. Der findes Narconon-centre mange steder i verden også her i landet. Det er muligt af gøre sig fri af narkoens greb og leve et liv uden stoffer. Du bør ikke lade dig nøje med mindre. Unge og stoffer - hvad gør vi? 21

22 Unge og stoffer - hvad gør vi? 22 KONKLUSION Stoffer ødelægger liv. Folk, som er blevet reddet ud af misbruget, kan fortælle alt om det. Desværre er der alt for mange andre, som ikke var i stand til at komme fri af fælden. Mange er ikke længere iblandt os. En barn vokser i vore dage op i vanskelige og til tider farlige omgivelser. Næst efter forældre, der drager omsorg for dem og er nogen, de kan tale med, består nøglen til overlevelse i uddannelse. Et barn, som ved, hvornår han kan gå sikkert over vejen, hvordan man samler en skarp kniv op eller ved, at man ikke skal sætte sig ind i en bil med en fremmed person, lever mere sikkert. Det samme gælder børn, som forstår den risiko, der er forbundet med stoffer. To klasser med 14-årige fik gennemgået de skadelige virkninger ved rygning, og samtidig viste man dem billeder af kræftramte struber og lunger. Ved udgangen af skoleåret var der ud af 48 elever kun 5, der var begyndt at ryge. Femten år senere ryger flertallet stadig ikke. Er det en forældet metode? Måske ikke. Vis dine teenagere et billede af en pige, som engang var smuk og blond, men nu har et hærget ansigt og er i færd med at tigge på en undergrundsstation ved siden af en plakat, hvor der står Ryg crack, så ender du som mig. Måske tænker dit barn sig om en ekstra gang, før det prøver at tage stoffer. Sandheden om stoffer er altid afslørende. Viden og forståelse gør en forskel. Og det er op til dig som forælder at hjælpe til med at sikre, at vores fremtidige generationer er stoffrie.

23 Referencer: 1. The White Plague of XX e Century? The War of Cocaine, by Gabriel Nahas, Buchet/Chastel, 1992 p Drugs: The true dossier, Dr Miriam Stoppard, Editions Hors collection, Story of H, by Gabriel Nahas, Ed. R. Laffont - The Drug Book, derived from the works of L. Ron Hubbard, Northwest Research, Inc Uppers, Downers, All Arounders - Physical and Mental Effects of Drugs of Abuse, by Darryl S. Inaba & William E. Cohen, Ed. Cinemed, Drugs no thanks, collection from Centre suisse de Prévention de la Criminalité, Neuchâtel, Drugs no thanks, collection from Centre suisse de Prévention de la Criminalité, Neuchâtel, Fra en meningsundersøgelse, som National Center on Dependency and Substances Abuse ved Colombia Universitet, USA, havde rekvireret i september 1996; citeret af Teen Challenge World Wide Network. Narkomaner og tidligere misbrugere takkes for deres bidrag. Deres navne er ændret. Sig nej til stoffer, sig ja til livet Foreningen Sig nej til stoffer, sig ja til livet blev stiftet af nogle af Scientologi Kirkens medlemmer i Scientologer er stoffri. Den frihed har de opnået ved at bruge L. Ron Hubbards opdagelser i praksis. Det er måske grunden til, at scientologer i udpræget grad er bevidste om deres medmenneskelige ansvar til at hjælpe andre fri af stofmisbruget eller til aldrig at komme så langt. Du kan altid kontakte os, hvis du har brug for hjælp på tlf: Det stoffri døgnbehandlings-center Narconon kan kontaktes på tlf.: Unge og stoffer - hvad gør vi? 23

24 Folk tror fejlagtigt, at de har det bedre eller udfolder sig bedre eller at de kun er lykkelige, når de tager skadelige stoffer. Dette er slet og ret selvbedrag. Før eller senere vil disse stoffer ødelægge dem fysisk. L. Ron Hubbard Dette hæfte er udarbejdet af foreningen: SIG NEJ TIL STOFFER SIG JA TIL LIVET Hæftet er udgivet med støtte fra: Scientologi Kirken Sig nej til stoffer, sig ja til livet er en forening stiftet af en gruppe af scientologer i 1991 på grund af de stigende problemer med stoffer blandt unge mennesker, og kun lidt reel information om stoffer og deres bivirkninger. For flere eksemplarer af dette hæfte og Ecstasy: medaljens bagside, Sandheden om HASH eller 10 gode grunde til at sige nej til stoffer kontakt os på en af følgende adresser: Gl. Kongevej 3-5, 1., 1610 København V. Tlf: Vester Allé 26, 8000 Århus C. Tlf: Bliv medlem af foreningen SIG NEJ TIL STOFFER SIG JA TIL LIVET! Årligt medlemskab : 100 kr. Sponsor: 1000 kr. eller mere Foreningen SIG NEJ TIL STOFFER, SIG JA TIL LIVET. Alle rettigheder forbeholdt. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. L. Ron Hubbard Library takkes for tilladelse til at reproducere udvalgte dele af L. Ron Hubbards copyrightbeskyttede værker. SCIENTOLOGI og L. RON HUBBARD er vare- og servicemærker, som ejes af Religious Technology Center og benyttes med dets tilladelse. NARCONON er et vare og servicemærke, som ejes af ABLE International. Tryk: Tonø Tryk.

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. F o r u n g e Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Stof til eftertanke - ideer til arbejdet med unge misbrugere og deres forældre Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Manualen er udarbejdet som led

Læs mere

Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle mennesker satser job, økonomi, familie og helbred - blot for at drikke i fred.

Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle mennesker satser job, økonomi, familie og helbred - blot for at drikke i fred. Dette er en udskrift af hjemmesiden http://www.soberspace.dk/ Denne udskrift er klippe-klistret fra hjemmesiden og bearbejdet i Word. Hjemmesiden er dynamisk - bemærk venligst udskriftdato nederst på siden.

Læs mere

Af Byron Katie med Stephen Mitchell

Af Byron Katie med Stephen Mitchell Et ekstrakt fra Elsk det som er Fire spørgsmål der kan ændre dit liv Af Byron Katie med Stephen Mitchell Ingen andre end dig selv kan give dig frihed. Denne lille bog vil vise dig hvordan. Byron Katie

Læs mere

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk Hvad med børnene..? 2 Med en bevilling fra Sygekassernes Helsefond har Socialt Udviklingscenter SUS sat fokus på børn som pårørende. Dette arbejde har vist, at mange

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG 4 December 2014 nr. 4 21. årgang Elektrochok SOCIALMINISTER MANU SAREEN: 1.700 danskere får hvert år ECT ved svær psykisk sygdom. Men hvordan virker behandlingen, som mange fortsat er skræmte over. Tilskud

Læs mere

Marc Segar. - for mennesker med Aspergers syndrom. Overlevelsesguide. På dansk ved Aage Sinkbæk

Marc Segar. - for mennesker med Aspergers syndrom. Overlevelsesguide. På dansk ved Aage Sinkbæk Overlevelsesguide - for mennesker med Aspergers syndrom Marc Segar På dansk ved Aage Sinkbæk Overlevelsesguide - for mennesker med Aspergers syndrom Marc Segar På dansk ved Aage Sinkbæk Overlevelsesguide

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

Borderline et liv med færre torne

Borderline et liv med færre torne Borderline et liv med færre torne Til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

fixeteknik for stofbrugere

fixeteknik for stofbrugere fixeteknik for stofbrugere Dette er en oversættelse af The Safer Injecting Handbook, skrevet af Jon Derricott og Andrew Preston, først publiceret i UK af Exchange Supplies www.exchangesupplies.org. Den

Læs mere

kan også være din kollega

kan også være din kollega Den voldsramte kan også være din kollega Om håndtering af partnervold på arbejdspladser Af Chris Poole Den voldsramte kan også være din kollega Om håndtering af partnervold på arbejdspladser Forord ved

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Læs mere

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK De Seks Paramitaer Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK Kopiering af denne publikation, eller af dele af den, må kun ske med udgiverens

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Brug og misbrug af rusmidler. Psykiatribrugere og behandlere fortæller

Brug og misbrug af rusmidler. Psykiatribrugere og behandlere fortæller Brug og misbrug af rusmidler Psykiatribrugere og behandlere fortæller BRUG OG MISBRUG AF RUSMIDLER - Psykiatribrugere og behandlere fortæller Redaktører: Lise Jul, Erik Scriver, og Susanne Thornhal, ANTV,

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser De Frafaldne En samling af fortællinger om

Læs mere