Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash"

Transkript

1 Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

2 Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning ned 7 Planlæg og kom i gang 9 Abstinenser 12 Et sidste ord 14 Resumé 15

3 INTRODUKTION Cannabis (hash) er en fællesbetegnelse for produkter, der udvindes fra planten Cannabis Sativa. I Australien ryges det normalt i en vandpibe (bong) eller som en joint. Stoffet THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) er skyld i de fleste cannabis psykoaktive virkninger, selvom det også indeholder mange andre kemikalier, herunder andre cannabinoider (http://www.emcdda.europa.eu/). Cannabisrøg indeholder flere carcinogener end tobaksrøg, afsætter en tredjedel mere tjære i lungerne og menes at være en højrisikofaktor for en række cancertyper samt åndedræts- og hjertekarsygdomme(npic). Virkningerne af cannabis varierer alt efter personen, det omgivende miljø og stoffets effekt. Cannabis/hashrygere kan blive både fysisk og psykisk afhængige af stoffet. Mange mennesker kan ryge cannabis en gang imellem uden at få alvorlige problemer. Nogle mennesker synes imidlertid det er vanskeligt at skære ned eller stoppe helt - ligesom nogle mennesker kan have det med alkohol eller andre stoffer. Ved at være opmærksom på hvilke situationer der udløser/påvirker/fremmer cannabisrygning, og ved at bruge de råd, der findes i denne pjece, kan det lykkes dig at skære ned på rygningen eller at holde helt op. I pjecen vil begrebet hash bruges som en fællesbetegnelse for cannabis. Pjecen er beregnet til dig, som ønsker at stoppe eller skære ned på din hashrygning og til at håndtere de problemer, du måtte stå overfor i den proces. Den kan bruges som et værktøj til at hjælpe dig. Du kan vælge at holde helt op, eller som det første skridt, at nedsætte forbruget. Pjecen gennemgår de enkle skridt til at hjælpe dig med at nå dine mål. Der er to spørgsmål, du skal stille dig: Har jeg et problem med hash? Hvordan ændrer jeg det? 3

4 HAR JEG ET PROBLEM MED HASH? Selvom hash har nogle unikke egenskaber, er den måde afhængigheden udvikler sig på for hashrygeren, meget lig afhængigheden andre stoffer. Regelmæssig brug over længere tid resulterer normalt i visse fysiske og psykiske ændringer. Har du røget i mange år - eller store mængder - opdager du måske, at du nu har brug for at ryge mere, end du plejede for at opnå samme følelse eller bare for at føle dig ok. Det kaldes tolerance. Folk som ryger meget hash, fortæller ofte om, hvordan flere problemer og vanskeligheder opstår i deres liv for eksempel i forhold til deres økonomiske situation. Forholdet til deres kæreste, familie og venner, uddannelse, arbejde eller deres fysiske helbred kan også blive dårligere især kan man få problemer i åndedrætssystemet (hoste) eller få psykiske problemer som depression og angst. Generelt er symptomerne på hashafhængighed nogle af disse: Forbrug af større mængder eller forbrug i længere tid end du havde tænkt eller forestillet dig Du har generelt lyst til at bruge det og/eller forsøger at styre forbruget, men lykkes ikke med det Du bruger meget tid på at få fat i hash og ryge det og at komme dig over det bagefter Du begynder at nedprioritere skole, fritid eller andre aktiviteter Du ryger selvom du kender de fysiske og/eller psykiske problemer forbundet med hashrygning Tolerance (behov for at bruge mere af stoffet for at opnå samme virkning) Du får abstinenser (ubehagelige symptomer, når du stopper). Selvom du oplever nogle af disse problemer eller symptomer, behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at du er afhængig, men du bør overveje at holde op eller nedsætte dit forbrug, hvis du er bekymret over din hashrygning. SDS skalaen kan give dig et billede af, hvor alvorlig din hashafhængighed er. For hvert spørgsmål skal du sætte kryds i det felt, der bedst beskriver, hvordan du har det med din hashrygning. Læg tallene sammen for at få din samlede score. 4

5 SDS-SKALA (afhængighedsgrad) Besvar venligst de næste 5 spørgsmål I de sidste 3 måneder: 1 Har du da tænkt over, at du ikke kan styre dit hashforbrug? Aldrig eller næsten aldrig 0 Somme tider 1 Ofte 2 Altid eller næsten altid 3 2 Gør det dig bange eller bekymret, når du ikke kan komme til at ryge hash? Aldrig eller næsten aldrig 0 Somme tider 1 Ofte 2 Altid eller næsten altid 3 3 Tænker du over /bekymrer dit hashforbrug dig? Slet ikke 0 Lidt 1 Ret meget 2 I den grad 3 4 Ønsker du at stoppe? Aldrig eller næsten aldrig 0 Somme tider 1 Ofte 2 Altid eller næsten altid 3 5 Hvor svært ville det være for dig at stoppe eller undvære hash? Ikke svært 0 Ret svært 1 Meget svært 2 Umuligt 3 SDS score /15 En score på tre eller mere på SDS-skalaen betyder at du er afhængig af hash. Jo højere score, jo større er sandsynligheden for - og graden af - afhængighed. Hvordan synes du, det ser ud? Ligner det din situation? 5

6 HVORDAN ÆNDRER JEG DET? Der er tre grundlæggende skridt, du kan tage for at ændre din hashrygning: 1. Overveje (din adfærd) 2. Planlægge (de ændringer, du ønsker at tage) 3. Handle (som et resultat af din beslutning) OVERVEJELSE OG FORBEREDELSE AF FORANDRING Det er et meget vigtigt første skridt at tænker over hvorfor du ryger hash, og hvorfor du ønsker at stoppe eller ændre dit forbrug. Det er vigtigt for dig at forstå nogle af grundene til, at du ryger hash. Nogle af de positive ting ved hashrygning kunne være at det giver: en dejlig følelse sjov og samvær med vennerne afslapning en time out større kreativitet stærkere sanser fokuseret opmærksomhed omkring en særlig aktivitet. Der kan også være andre sider af din hashrygning, som ikke er så positive. Nogle af de ikke så positive ting ved rygning kunne være, at det giver: Kortsigtet: Angst og paranoia Hukommelses- og koncentrationsproblemer Øget risiko for ulykker især hvis du også drikker alkohol Mærkelige/bizarre tanker, ekstrem paranoia eller hallucinationer (f.eks. at høre eller se ting, som ikke er virkelige). Dette er mest sandsynligt blandt mennesker med en psykisk sygdom. Langsigtet: Øget risiko for åndedrætssygdomme, herunder bronkitis, cancer i lungerne eller munden. Hvis du også ryger cigaretter, er den risiko endnu større. Afhængighed betyder, at du har behov for stoffet for at fungere i hverdagen Økonomiske problemer Følelsen af social isolation dem, der har røget i mange år, siger ofte, at de føler sig isolerede og ikke omgås andre så meget, som de plejede. Manglende motivation det er svært for dig at nå dine mål, og du fortryder den tid og de muligheder, du har forspildt Nedsat koncentration, hukommelse og indlæringsevner Et meget stort forbrug af hash kan påvirke dine muligheder for at få børn. 6

7 SKRIV DIN BESLUTNING NED Undersøgelser viser, at det hjælper at skrive sine grunde til forandring ned og at se på dem fra alle vinkler. Du kan eventuelt bruge et par minutter på at notere dine personlige grunde til at ryge hash og dine tanker om at holde op ned på skemaet nedenfor. Bedøm hvert punkt på en skala fra 1 til 10 for at angive, hvor vigtige de er for dig, hvor 1 slet ikke er vigtigt for dig, og 10 er meget vigtigt. Fordele og ulemper ved at ryge Fordele afslapning (f.eks. ) Ulemper 1 kronisk hoste 1 7

8 For at se på dit hashforbrug fra flere vinkler, er det en god ide at skrive de fordele og ulemper ned, som du vil få ved at ændre adfærd eller holde helt op med at ryge. Den erkendelse kan hjælpe med at styrke din beslutning. Fordele og ulemper ved at holde op med at ryge Ulemper savner nogle rygevenner (f.eks.) Fordele 1 flere penge 1 Når du ser på disse to lister og mener, at fordelene ved at ryge er større end fordelene ved at holde op, så er det måske ikke det rigtige tidspunkt for dig at prøve at ændre rygeadfærd. Vend tilbage til pjecen, når du føler, at ulemperne ved at ryge er større end fordelene ved at fortsætte så er der større sandsynlighed for, at du er klar. 8

9 PLANLÆG OG KOM I GANG Nu er det tid til at beslutte, hvordan og hvad, du skal ændre. Skal du holde helt op eller skære ned I dit forbrug? Nu skal du lave endnu en liste, dvs. en plan over, hvordan ændringen skal ske. Det er en god ide at have planen indenfor rækkevidde, så du løbende kan kigge på den. Der er flere ting, du kan gøre som forberedelse. For det første: Sæt en dato for at holde op (eller skære ned). Skriv nogle ting ned, som vil hjælpe dig med at overholde planen Skriv den dato, du holder op (eller skærer ned), her: Enkle strategier, som forskning viser fungerer: Bed en ven eller et familiemedlem om hjælp fortæl dem om dine planer med hensyn til ændringen og bed om deres støtte. Skær så vidt muligt ned på dine andre forpligtelser de første par uger. Tænk over, hvad du laver, før du ryger gå tilbage til listen og kig på, hvorfor du ønsker at stoppe, eller udsætte rygningen. Undlad at give efter for din rygetrang Mind dig selv om, hvorfor du ønsker at ændre adfærd (se på listen). Planlæg forud skriv en liste over de ting, du vil lave i stedet for at ryge, f.eks. gå i biografen, tage i skoven, motionere eller være sammen med vennerne Mind dig selv om fordelene ved ikke at ryge. Planlæg at lave hyggelige ting, hvor rygning ikke indgår. Undgå risikable situationer (se nedenfor) og mennesker, der ryger Læs pjecens råd til at overvinde rygetrangen. Skriv en liste over de mennesker, du ved, ikke ryger og brug mere tid sammen med dem på steder, hvor du aldrig har røget. 9

10 VÆR OPMÆRKSOM PÅ RISIKOSITUATIONER Visse mennesker og steder kan give dig lyst til at ryge. Du skal gøre dig umage med at sikre, at du ikke kommer i sådanne risikable situationer. Tænk på, hvilke situationer det er for dig, udarbejd en personlig katastrofeplan og skriv den ned. Her er nogle eksempler på, hvordan du kunne håndtere en sådan situation: Lav om på situationen, f.eks. undgå rygevennerne i et par uger, omorganiser det værelse, hvor du sædvanligvis ryger, fjern alle bongs, papir og andre ting forbundet med hash Udsæt beslutningen om at ryge i et kvarter. Trangen er normalt tidsbegrænset, og du kan overvinde den. Det vil blive nemmere og nemmere for hver gang, det lykkes for dig Tænk over din holdning til rygning. Hash er ikke et basalt behov - som luft, vand og mad - som du ikke kan leve uden. Lav noget andet, hver gang du får lyst til at ryge, noget som ikke er forbundet med rygning, f.eks. ring til nogen, gå en tur, læs en bog, tag ud at svømme/stå på rulleskøjter/ride /spille fodbold alt det, du ikke gør, når du ryger Hver dag skal du minde dig selv om alle dine successer indtil nu. Eksempelvis der er gået tre dage uden hash, og hver dag er det lidt nemmere, jeg har det bedre, og min kæreste er virkelig glad Lav en liste over akutnumre og benyt dem: Jeg ringer til Frederik, som støtter mig i at ændre min rygeadfærd. 10

11 Udfyld nedenstående liste over dine personlige risikosituationer med en plan for, hvordan du håndterer dem. Risikabel situation afslapning derhjemme (f.eks.) føler mig nedtrykt (f.eks.) Strategi eller plan* besøg venner, der ikke ryger, og kom ud af huset gå en tur * Sørg for, at din plan er realistisk og noget, du nemt kan gøre. Det skal også være en fornøjelse, hvis muligt ikke bare noget, der lyder godt! 11

12 ABSTINENSER Mennesker, der har røget meget hash i en længere periode, oplever somme tider abstinenser, når de holder op. Abstinenser er normalt forholdsvis svage og kortvarige. De mest almindelige symptomer på abstinenser er: højt irritationsniveau trang til at ryge angst depression vrede forvirring. De fysiske symptomer kan omfatte: søvnproblemer rastløshed manglende appetit rystelser hedeture om natten diarré. Selvom disse symptomer kan være ubehagelige, er de ikke direkte farlige. Abstinenser er positive tegn. De viser faktisk, at kroppen er ved at vænne sig til ikke længere at være afhængig af hash. De fleste abstineneser er også kortvarige og forsvinder gradvist inden for få uger, men kan variere meget. Følgende handlinger anbefales til håndtering af abstinenser og symptomer på rygetrang: Afledning: Prøv at tænke på noget andet eller gør noget, som fjerner fokus fra symptomerne. Udsættelse: Hvis du har trang til at ryge, så udsæt din beslutning om at gøre det. Følelsen forsvinder normalt efter ca. 15 minutter. Perspektiv: Det betyder, at du skal holde op med at tænke, at abstinenserne er værre, end de i virkeligheden er. Mind dig selv om, at det ikke er jordens undergang, og at følelsen går væk igen. Afstresning: Det handler om afslapning. Gør noget, som hjælper dig med at slappe af, f.eks. en gåtur, et varmt bad eller at ligge på gulvet, tal med en god ven eller lyt til god musik. De fleste af de ubehagelige abstinenssymptomer kommer og går ligesom trangen til at ryge. Prøv at spise godt og få motion i denne periode. Det hjælper. Og få så meget søvn som muligt, selvom det kan være svært i begyndelsen. 12

13 Et andet råd kan være gradvist at skære ned på rygningen i løbet af ugen, før du helt holder op. Du kan f.eks.udsætte rygning af den første joint med 4-5 timer hver dag eller reducere antallet af joints med 20% hver dag. Hvis du ikke kan klare det, især når du først er skæv, er du måske bedre hjulpet med at holde helt op og tage en kold tyrker. Skriv dagbog over dine symptomer, så du kan se, at de bliver mindre intense efterhånden. FØR DIN BESLUTNING UD I LIVET OG GØR EN INDSATS FOR AT ÆNDRE ADFÆRD Når du først har besluttet at du ønsker at skære ned eller holde op og når du har lagt en plan og fastsat en dato for ændringen, skal du gennemgå din liste over, hvordan du vil håndtere risikable situationer, abstinenser og rygetrang. Og så skal du føre planen ud i livet bare gør det! Lad være med at udsætte det igen. Husk: afledning, udsættelse, perspektiv og afstresning og lav en plan, hvor alle disse indgår. Gennemgå din liste og planlæg den første dag. Gennemgå listen under planlæg og kom i gang, og sørg for, at du har fulgt så mange af de angivne tip som muligt. Her er lidt flere ting, du kan overveje: Pas på den gode undskyldning: somme tider prøver vores hjerne at snyde os til at ryge ved at sige bare én joint jeg fortjener det, det er en særlig anledning osv. Vær stærk og positiv, så du styrker din beslutning om forandring og dit ønske om succes. Ked af det: mange mennesker, der holder op med at bruge stoffer, føler det som om de har mistet en ven. Det kan også føles sådan for dig, men følelserne forsvinder, og du vil føle dig som et nyt menneske, når du opdager nye muligheder, efterhånden som du har været stoffri i længere tid. Beløn dig selv: planlæg at gøre noget specielt, f.eks. købe noget med de penge, du har sparet, nu hvor du ikke ryger. Gennemgå din fremgang: i slutningen af hver succesfuld uge skal du belønne dig selv for den gode indsats. Selvom du ikke har nået alle målene, skal du tænke på det, du har opnået og være stolt af det. 13

14 ET SIDSTE ORD UNDGÅ TILBAGEFALD Hvis du har haft tilbagefald, skal du ikke give op og betragte dig selv som en fiasko. Det er ikke en katastrofe, og bør ses som en oplevelse i læreprocessen. Se I stedet på, hvor du mener, det gik galt (f.eks. at komme i en risikabel situation uden at være forberedt) og se, om der findes en mere effektiv plan til at håndtere dét, som udløste trangen. Lær af din oplevelse, så du kan gøre det bedre næste gang. f.eks. gik ned til Jonathan, hvor alle var skæve, og før jeg vidste af det, havde jeg en joint i hånden Nogle løsninger på denne situation kunne være: at undgå Jonathan i et stykke tid at tænke over grundene til, hvorfor du endte hos Jonathan, når du ved, at han ryger meget at øve teknikken med udsættelse og distraktion, når du ser Jonathan. Hvis du oplever, at du fik tilbagefald med vilje, så gå tilbage og fokusér på grundene til, at du besluttede at ændre adfærd, og hvor vigtigt det er for dig. Mind også dig selv om, at hvert tilbagefald vil mindske dine chancer for succes på sigt, da trangen vil blive større og ikke mindre, og du skal arbejde hårdere i det lange løb for at opnå dit mål. Tænk over, hvad du kan se frem til: flere penge, og hvad du vil bruge dem til mere tid til at gøre de ting, du kunne lide, før rygningen overtog dit liv at få lavet mere at have mere energi mere tid til at gøre de ting, du altid har ønsket at gøre. 14

15 RESUMÉ At overvinde hashafhængighed eller ændre adfærd er ikke nemt, men det er ikke umuligt. Faktisk siger mange mennesker, at det ikke var så hårdt, som de frygtede. Det kræver engagement, en stor indsats og vedholdenhed. Sørg for at have støttende og positive mennesker omkring dig i hvert fald de første 7-10 dage. Hvis du ønsker at ændre adfærd og arbejde mod dit mål på en velovervejet måde, vil det lykkes for dig. At blive fri for din hashafhængighed er en stor belønning i sig selv, men det er bare begyndelsen. De muligheder, det giver, kan være den livsstil, du har drømt om og helt sikkert skylder dig selv. Denne pjece blev oprindelig udarbejdet som et led i et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor personalet på National Cannabis Prevention and Information Centre (NCPIC) deltog. Forfattere: Jan Copeland, Greg Martin, Etty Matalon og Wendy Swift. ISBN: National Cannabis Prevention and Information Centre, oktober 2011, Pjecen er med tilladelse fra NCPIC oversat fra engelsk i 2013 og bearbejdet af SSP konsulent Pernille Ødegaard og specialkonsulent i hash Adam Gilmartin Gentofte Kommune. 15

16 GENTOFTE KOMMUNE

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

for dig som vil ud af hashmisbrug

for dig som vil ud af hashmisbrug for dig som vil ud af hashmisbrug Materiale fra Rådgivningsbyrån i nakotikafrågor Lund oversat og redigeret af Annette Aronsø cand.psych. Det Ambulante Team Misbrugscentret Hillerød, september 1997 Email:thomas.lundqvist@neurokemi.lu.se

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED

SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED CENTER FOR LUDOMANI // ODENSE, KØBENHAVN & ÅRHUS // TLF. 7011 1810 // INFO@LUDOMANI.DK // LUDOMANI.DK INTRODUKTION Selvhjælpsguiden er

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Stof til eftertanke - ideer til arbejdet med unge misbrugere og deres forældre Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Manualen er udarbejdet som led

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Små skridt til vægttab der holder

Små skridt til vægttab der holder Små skridt til vægttab der holder forudsætninger for, at de små skridt virker 1. Du er overvægtig. 2. Du har vejet det samme gennem længere tid. 3. Du har haft den gamle vane i længere tid. 4. Du bliver

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed KAPITEL 5 MÆND OG KVINDER ER FORSKELLIGE OGSÅ SOM JOBJÆGERE Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed sammen, som par. Citat fra mand

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere