NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG"

Transkript

1 4 December 2014 nr årgang Elektrochok SOCIALMINISTER MANU SAREEN: danskere får hvert år ECT ved svær psykisk sygdom. Men hvordan virker behandlingen, som mange fortsat er skræmte over. Tilskud til psykologhjælp? Vi ser nærmere på ordningen, der giver alle ret til psykologhjælp for let angst og depression men som i praksis er lig med lange ventelister. PSYKIATRI INFORMATION NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG Udgivet af Psykiatrifonden TEMA: DEPRESSION ER DEN NYE FOLKESYGDOM LIVET TÆT PÅ PSYKISK SYGDOM GODE RÅD TIL DIG, DER ER PÅRØRENDE

2 2 PsykiatriInformation LEDER Man regner med, at psykisk sygdom koster samfundet ca. 55 mia. kr. om året. Udgifterne til behandling er ca. 5 mia. Der er med andre ord rigtig meget at vinde, hvis man flytter nogle af de mange penge til behandling. Det kan gøres på flere måder. Mange af de initiativer, vi arbejder med i Psykiatrifonden, hand ler om at forebygge depression, at behandle depression og at hjælpe mennesker tilbage til arbejdsmarkedet efter en depression. Vi har særligt fokus på børn og unge. Blandt de stille piger og drenge i såvel folkeskolen som på erhvervsskolerne er der nogle med depressioner, som ikke opdages. De falder lidt udenfor både fagligt og socialt, bliver isolerede og måske allervigtigst: De mister deres selvværd. I de tidlige år, hvor identiteten for alvor dannes, vil en uerkendt og dermed ubehandlet depression kunne få konsekvenser langt ud over selve sygdomsperioden. Anne Lindhardt Depression fylder mest Af Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand Vi ved, at viden er med til at nedbryde fordomme, og at viden gør, at det enkelte menneske med en psykisk sygdom og de pårørende bedre kan forstå og håndtere sygdommen. Det gør det lettere at bekæmpe den og at undgå nogle af de tilstande, der uundgåeligt følger med enhver sygdom. Psykiatrifonden har fra dag et arbejdet for at oplyse om psykiske sygdomme blandt andet her i Psykiatri-Information, hvor vi i dette nummer retter blikket mod en af de største folkesygdomme overhovedet, nemlig depressionssygdommen. Depression er blandt de sygdomme, der fylder mest Verdensbanken har sammen med WHO udarbejdet et indeks for såkaldt sygdomsbyrde for en række forskellige sygdomme. Sammen med hjerte-kar-sygdomme er depression den sygdom, der fylder mest. Når økonomer udregner sygdomsbyrde, tager de udgangspunkt i, hvad det koster samfundet, at en person er syg af depression. Man indregner tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til behandling, udgifter til sygedagpenge, udgifter til sociale foranstaltninger (også i forbindelse med børn og familie) og udgifter til forsørgelse, fx overførselsindkomst i form af førtidspension, fleksjob eller kontanthjælp, hvis ikke sygdommen behandles, og man kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. I de økonomiske beregninger indgår ikke såkaldte bløde værdier, fx den lidelse, som sygdommen påfører den enkelte og de pårørende. Det politiske system er kun langsomt ved at få øjnene op for dette, men der mangler stadig initiativer, der systematisk rydder barrierer for forebyggelse og behandling af vejen. Det er ofte kortsigtet økonomisk planlægning, der bremser. Psykologordningen til behandling af depression er et meget godt eksempel (se side 24). Her er afsat en bestemt sum årligt i tilskud, samtidig med at der er egenbetaling. Det kan ikke undgå at få en social slagside. ECT kan redde liv I dette nummer af bladet kan du læse om depression om hvorfor kvinder oftere får depression, om sammenhængen med fysisk sygdom og om de nyeste tendenser inden for behandlingen. Og så fortæller forskellige danskere om deres oplevelser med depression. Der er også et minitema med gode råd til pårørende. I bladet er der også et interview med professor Martin Balslev Jørgensen om behandling med elektrostimulation, også kaldet ECT. Det er en behandlingsform, der i perioder vækker stærke følelser. Ikke mindst efter at filmen Gøgereden (Milos Forman, 1975) viste en brutal og straffende brug af behandlingen, der oven i købet gik ud over den charmerende Jack Nicholson. Når vi går fra fiktion til virkelighed, er der ingen tvivl om, at ECT er den mest effektive og mest skånsomme behandlingsform, vi råder over til behandling af den sværeste form for depression. Behandlingen kan tilmed direkte redde liv, hvis et menneske med svær depression får den tilstand, der hedder akut delir. Det er en farlig tilstand, hvor man er i stadig uro og ikke kan sove, og hvor man er så forvirret, at man ikke ved, hvor og hvem man er, og hvor man ser syner og hører lyde, der ikke er der. Kroppen er med andre ord i en så ekstrem stresstilstand, at man er ved at dø af det. Psykiske sygdomme kan være så alvorlige, at de er dødelige. Psykiatrisk behandling kan være livreddende. Viden er nødvendig for at kunne handle rationelt. Og oplysning er vejen til viden.

3 PsykiatriInformation 3 Psykiatri-Information udgives af Psykiatrifonden Hejrevej København NV INDHOLD Tlf Giro Psykiatrifondens Telefonrådgivning Tlf Tryk AKA-PRINT A/S Oplag Forside Manu Sareen (foto: Socialministeriet) Abonnement Psykiatrifonden Tlf Fax Bladet udkommer fire gange årligt Deadline for næste nr. 1. januar 2015 Næste nr. udkommer marts 2015 ISSN X Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Sponsorer Janssen-Cilag A/S Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. Protektor HKH Kronprinsesse Mary Daglig ledelse direktør Marianne Skjold Depression er en folkesygdom især for kvinder side 6-9 Sådan virker ECT side Leder Depression fylder mest Af Anne Lindhardt 04 Når dæmonerne begynder at røre på sig Interview med Manu Sareen Af Marie Ejlersen 06 Depression er en folkesygdom især for kvinder Af Mette Damgaard Sørensen 10 Nyt fra Psykiatrifonden 11 Jeg ramte nul Af Tina Juul Rasmussen 13 Vinteren er rædsom Af Tina Juul Rasmussen 14 Livet tæt på psykisk sygdom (Minitema om at være pårørende) 16 Lev så normalt som muligt (Minitema fortsat) 18 Intet er som før Af Tina Juul Rasmussen 20 Sådan virker ECT Af Mette Damgaard Sørensen 22 Psykisk førstehjælp ved depression Af Dorthe Lysdal 24 Du kan godt få tilskud til psykolog, men... Af Signe Kierkegaard Cain 27 Nyt fra forskningen Af Per Vendsborg Minitema: Gode råd til pårørende side Du kan godt få tilskud til psykolog, men... side Bøger fra Psykiatrifonden 31 Efteruddannelser i 2015 DET ARBEJDER VI FOR Psykiatrifonden arbejder for, at vi alle sammen kan have et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer. Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig.

4 4 PsykiatriInformation NÅR DÆMONERNE BEGYNDER Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, Psykiatrifonden Socialminister Manu Sareen har valgt for første gang at tale åbent om sin depression, da Psykiatri-Information møder ham i Socialministeriet til et interview. Det er der kun én grund: at bryde et tabu. Det, der hjalp ham allermest, da han var syg, var nemlig at høre, hvordan andre var kommet igennem sygdommen. Jeg opdagede det jo ikke. Virkelig ikke, siger socialminister Manu Sareen om sin depression tilbage i På det tidspunkt arbejdede han med udsatte børn og unge og havde også selv stiftet familie. Vi var gået fra 0 til 2 børn på kort tid, som han siger det, og der var i det hele taget sket meget, både privat og i karrieren. Jeg knoklede helt vildt og havde fået et topjob inden for mit felt på Døgnkontakten for børn og unge, hvor vi blandt andet tvangsfjernede børn. Også inden jeg kom til Døgnvagten, var jeg arbejdsmæssigt i et ret hårdt miljø. Jeg er et meget roligt menne ske, men i forbindelse med en konflikt på mit arbejde, flejnede jeg helt ud. Jeg skældte ud på både min leder og souschef og råbte og skreg, at det ikke kunne være rigtigt, og så rejste jeg mig op, smækkede med døren og gik hjem, fortæller han. Det var heldigvis en rigtig god arbejdsplads med gode ledere. Souschefen ringede til mig senere på dagen og sagde: Det ligner ikke dig. Og det vidste jeg jo godt. Hun var meget omsorgsfuld og sygemeldte mig. Det kan godt være, at Manu Sareen havde knoklet derudad uden at opdage symptomerne, men det sluttede brat: I det sekund, jeg blev sygemeldt, kom jeg ud i frit fald. Jeg svævede bare ned i det der store sorte hul. Kan du huske, hvordan du havde det? Ja, det kan jeg. Det glemmer jeg aldrig. Man ryger ned og det er uhyggeligt, hvad man møder dernede, når de sovende hunde begynder at vågne, når dæmonerne begynder at røre på sig. Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvad det vil sige, medmindre man har prøvet det. Det kom helt bag på mig, at selv om man stadig ikke har ramt bunden, så mærker man i bogstaveligste forstand de der sorte skyer hænge over hovedet. Man mærker en tristhed, en nedtrykthed, som ikke bare er, som når Danmark taber en landskamp, eller hvis man ikke har fået et job, men som kommer dybt inde fra knoglerne. Sygemeldingen gav ro, fortæller han. Det kom helt bag på mig, at selv om man stadig ikke har ramt bunden, så mærker man i bogstaveligste forstand de der sorte skyer hænge over hovedet. Man mærker en tristhed, en nedtrykt hed, som ikke bare er, som når Danmark taber en landskamp, eller hvis man ikke har fået et job, men som kommer dybt inde fra knoglerne. Det var det gode at i og med at jeg blev sygemeldt, så blev jeg også frataget ansvar. Og så kan man rulle sig ind i dynen og bare ligge, og det var behageligt. Der var jo stadig en hverdag med børnene, og de første dage efter sygemeldingen var voldsomme, husker han. Men du er jo ikke handikappet, så du kan godt bevæge dig rundt og deltage, men det bliver ud fra den laveste fællesnævner. Det er uden smil. Det mest skræmmende er, at man mister sin mening med livet. Jeg var ikke på nogen måde selvmordstruet, men jeg mistede den der livsgnist. Alt forekom mig fuldstændig ligegyldigt. Hverken Manu Sareens praktiserende læge eller den psykiater, han blev henvist til, var i tvivl om, hvad der var galt. Psykiateren ville have mig på antidepressiv medicin, og så gik tiden med at finde den rette type. Det var næsten det værste. Jeg havde ikke lyst til medicin, men jeg stod med ryggen op ad muren og faldt længere ned i hullet. Jeg prøvede forskellige præparater, der alle havde generende bivirkninger. Jeg var skræmt af det, og noget af medicinen ændrede min karakter, så jeg måtte stoppe med det. Jeg endte med at spise et præparat i en periode, selv om det gav mig sådan en ligegyldighedsfølelse. Jeg gik hjemme i nogle måneder og blev mere eller mindre repareret. Var der andre ting, der hjalp dig? Ja, det, der hjalp mig allermest, var at høre om andres oplevelser med sygdommen. Det hjalp mig at høre fra andre, at de var kommet igennem det. Jeg tænkte, at der også var håb for mig. Når man er så langt nede, kan det være svært at tro, så det at tale med andre var guld værd for mig. Og det er den eneste grund til, at jeg står frem. Det er med rystende hånd, at jeg går ud med det i offentligheden, især som minister. Du kan koge det ned til én ting:

5 PsykiatriInformation 5 AT RØRE PÅ SIG Det er tabu. Andres åbenhed har hjulpet mig meget, og dette er min måde at betale tilbage på i al sin enkelhed. Efter nogle måneder stoppede Manu Sareen med medicinen. Jeg ved godt, at det hjælper mange, og det respekterer jeg, men jeg kunne ikke holde ud ikke at kunne mærke mig selv som menneske. Så jeg stoppede fra det ene øjeblik til det andet. Jeg ved godt, man ikke må, men det gjorde jeg. Jeg tænkte, at jeg måtte gribe det meget systematisk an, og det gjorde jeg ved at løbe, spise sundt, få frisk luft og lære at sige fra. Det er de regler, Manu Sareen stadig lever efter. Det må være udfordrende at holde sig sund i din position? Det kan man heller ikke altid, specielt ikke som socialminister, der er et stort område med et stort ansvar. Men jeg prioriterer min sundhed og at holde roen. I dag er jeg fx frustreret over, at jeg ikke kan nå at løbe, men vi har et møde på fire timer. Min aller største hemmelighed er, at jeg prioriterer min nattesøvn meget højt. Jeg ved, at jeg er mere udsat i dag i dette job, end jeg nogen sinde har været, og derfor er der kommet flere leveregler til, fx at jeg aldrig drikker alkohol i hverdagene, fordi det ødelægger søvnen. I dag kender jeg signalerne, og derfor er jeg ikke bange for, at depressionen kommer igen. Det ved jeg, den ikke gør, for når man har været helt derude, så kender man sine grænser. Det, der hjalp Manu Sareen allermest, var at høre om andres oplevelser med depression. Det hjalp at høre fra andre, at de var kommet igennem det. Så var der også håb for mig, siger ministeren.

6 6 PsykiatriInformation DEPRESSION ER EN FOLKESYGDOM Af freelancejournalist Mette Damgaard Sørensen Depression er en sygdom, som cirka en halv million danskere rammes af på et tidspunkt i deres liv. Læs om, hvorfor kvinder er hårdere ramt end mænd, hvilken sammen hæng der er i forhold til fysiske sygdomme, og hvad der er de nyeste tendenser inden for behandling. Depression er en meget ubehagelig sygdom, der stjæler med arme og ben: Man mister livsglæde, energi og interesser eller evnen til at føle noget som helst. Man sover dårligt, kan ikke koncentrere sig og er fanget i selvbebrejdelser og måske tanker om selvmord. Depression er også en almindelig diagnose, som mellem og danskere lever med her og nu. I mild, moderat eller svær grad. Depression er samtidig en kompleks sygdom, som forskerne ikke til bunds forstår. NEDSAT SELVTILLID TRISTHED NEDSAT LYST KERNESYMPTOMER NEDSAT LYST LEDSAGESYMPTOMER Derfor dukker ordene det ved vi ikke så meget om endnu også ret hyppigt op i interviewet med en af Danmarks førende eksperter i depressioner, professor og overlæge Poul Videbech, Aarhus Universitetshospital. 4 ud af 5 kan behandles Den gode nyhed er, at 4 ud af 5 kan behandles for depression, og at der hele tiden eksperimenteres med nye veje i behandlingen. Og at man selv har et godt våben: at man kan gå til lægen og få hjælp, når man har det dårligt i en periode. Hvis man fanger en depression tidligt, er den mindre svær at behandle. Det, der kan være rigtig svært, er at behandle dem, der har gået længe med en ubehandlet depression. Så risikerer man, at sygdommen bliver kronisk, forklarer Poul Videbech. HÆMNING AF PSYKOMOTORIK NEDSAT ENERGI OG TRÆTHED APPETIT- ÆNDRING Depression er ubalance Når man er deprimeret, er der ubalance i hjernen. Hjernens forskellige centre sender konstant beskeder til hinanden via kemiske budbringere, og det er blandt andet disse budbringere, der ikke fungerer optimalt. Serotonin-niveauet et vigtigt signalstof, der er med til at regulere adfærd og opmærksomhed er påvirket, men det er mere komplekst end det. Men hvorfor opstår ubalancen? Der er sjældent en enkelt årsag til den første depression. Det er oftest flere årsager, der virker sammen. Men vi ved, at man nemmere får en depression igen, hvis man én gang har haft en depression, for så er man blevet mere sårbar over for nye belastninger, forklarer Poul Videbech. Vi arver en sårbarhed ikke en depression Generne og de belastninger, vi på den ene eller anden måde udsættes for gennem livet, har afgørende betydning for, om vi får en depression. Hvis enten ens mor eller far har haft en depression, er der 10% øget risiko for, at man selv udvikler en. Det, man arver via generne, er en større sårbarhed. Vi ved fx, at generne har betydning for hjernens stofskifte, herunder serotonin-niveauet, hvilket kan gøre en mere sårbar over for stress. Men det er slet ikke det samme som at sige, man dermed får en depression. Det kræver, at man kommer under tilstrækkeligt pres på lige netop en bestemt måde, man ikke kan tåle. Det er altså meget individuelt, forklarer overlæge Poul Videbech. SELV- BEBREJDELSER KOGNITIVE SYMPTOMER ANDRE DEPRESSIONSSYMPTOMER SØVNFORSTYR- RELSER Figuren viser de 10 klassiske symptomer ved depression (ifølge ICD-10) suppleret med fire andre symptomer, der hyppigt indgår i en depression. De tre kernesymptomer er uddybet på næste side. ANGST IRRITABILITET OG AGGRESSION SMERTER MANGLENDE SEXLYST Kilde: Psykiatrifondens store bog om depression, der netop er genudgivet i en revideret udgave (se side 28).

7 PsykiatriInformation 7 ISÆR FOR KVINDER Foto: Christoffer Regild (modelfoto) Stress er dårligt Stress er rigtig dårligt for et menneske, der er disponeret for depression, men hvad det stressende præcist er, kan ikke sættes på formel, forklarer overlægen. Det, der stresser dig, er ikke det samme, som stresser mig. Så det er helt individuelt. Ens opvækst er vigtig. Det, der kaldes early lifetime stress, altså at opleve noget voldsomt belastende som barn fx at miste en forælder eller at være udsat for incest øger risikoen for at udvikle en depression senere i livet, forklarer Poul Videbech. Kvinder er hårdere ramt Depression har en kønsmæssig slagside, som også hænger sammen med stress. Hvis du er kvinde, er der dobbelt så stor risiko for, at du udvikler en depression, fordi kvinder er mere følsomme over for stress, forklarer Poul Videbech. Man har lavet forsøg i laboratorier, hvor man har målt, hvordan kvinder og mænd reagerede under pres, og kvinder reagerede simpelt hen voldsommere. Det kan måles på forskellige måder, fx blodtryk, puls og stresshormoner. Så kvinder er tilsyneladende ikke gearede til at blive udsat for stress på samme måde som mænd, og dertil kommer, at de jo ofte har dobbelt belastning med både arbejde, ansvar for hjemmet og børnene, siger Poul Videbech.

8 8 PsykiatriInformation For de tungeste depressioner og bipolar lidelse er kvinder og mænd dog ligestillede, og det har forskerne ingen forklaring på. Depression og de fysiske sygdomme En række fysiske sygdomme har en tæt sammenkobling til depression. Blodpropper, lungecancer, stofskiftesygdomme, forhøjet blodtryk og overvægt øger risikoen DEPRESSIONENS TRE KERNESYMPTOMER for at udvikle en depression. Simpelthen fordi der kommer ubalance i det følsomme system, vi mennesker udgør. Fx ser det ud til, at blodpropper i bestemte områder af hjernevævet kan mindske ens intellektuelle kapacitet, og så risikerer man nemmere at blive stresset. Hvilket så igen øger risikoen for depression. Nedtrykthed, tristhed og lavt stemningsleje Man er ked af det, alt føles trist, farveløst, håbløst og meningsløst. Der er ikke noget ved noget, man kan ikke glædes ved noget. Det føles som at være i en osteklokke, man føler sig uden for verden. Det er en meget ubehagelig tilstand, der tydeligt adskiller sig fra den tilstand, man er i ved en stor sorg (fx ved dødsfald). Nedsat lyst og interesse Man har mistet lysten til alt, også til det, man tidligere syntes var spændende, og som man gik op i, fx sport, læsning, tv-avis, samvær med venner. Man har end ikke lyst til at være sammen med sin ægtefælle og børn, som man ellers næsten er villig til at ofre sig for. Nedsat energi og øget træthed Man orker ingenting, er træt, og alt kræver overvindelse, måske især om morgenen. Man orker ikke at stå ud af sengen. Måske kan man lige klare at komme på toilettet, men ikke at få børstet tænder eller vasket sig, endsige lave morgenmad. Om dagen er man træt og får ikke sat noget i gang. Man orker måske heller ikke at motionere, selvom lægen siger det, og man godt Jes Gerlach (red.) ved, at det ville være gavnligt for depressionen. Trætheden er ofte et symptom, der er til stede, før tristheden sætter ind, og også ofte et symptom, der kan vare ved, efter at de Symptomer, årsager andre symptomer er forsvundet. og behandling Læs mere i den reviderede udgave af Jes Gerlachs bog Depression symtomer, årsager og behandling. Bogen koster 295 kr. Køb den i butikken på Og for ikke længe siden opdagede forskerne også en sammenhæng mellem betændelsestilstande som gigtsygdomme i kroppen og depression. Noget tyder på, at betændelsesmolekyler kan passere ind i hjernen og direkte påvirke vores sindstilstand og humør. Psyke og krop er ét system Det, der er så vigtigt at forstå, er, at psyken og kroppen hænger fuldstændigt sammen. Det er ikke adskilte dele, selvom den tankegang fortsat trives også blandt læger, mener Poul Videbech. Derfor er psykoterapi også virksomt for mange med depression; den ubalance, der findes på mikroplan kan afhjælpes ved at arbejde intensivt med måden at tænke på. Vi ved i dag, at hjernen hele tiden ændrer sig, at der så at sige bliver oprettet og nedlagt ledningsbundter mellem forskellige hjerneafsnit, fx når vi lærer nye ting eller oplever noget. Og man kan på scanninger se, hvordan fx kognitiv terapi påvirker hjernen og øger blodgennemstrømningen i visse dele af den, forklarer overlægen. Forebyggelse af depression Kan man selv gøre noget for at forebygge depressioner? Man kan prøve at passe på sig selv både fysisk og psykisk, leve sundt og få hjælp til at bearbejde fx kriser. Men det meste er uden for det enkelte menneskes kontrol. Hvis vi skulle kunne forebygge den første depression, skulle vi afskaffe stress og det kan vi jo ikke. Det, man kan gøre, er at tage det alvorligt, når det sker, så man får hjælp og ikke mister sit arbejde eller sociale liv. Og så kan man forsøge at forebygge nye episoder ved at behandle. Det er det, man kan kalde sekundær forebyggelse, siger Poul Videbech, som mener at samfundet i højere grad bør stille behandlingstilbud til rådighed for de ramte. Og med behandling menes både samtaleterapi og antidepressiv medicin. For det er afgørende at komme i behand ling så

9 PsykiatriInformation 9 hurtigt som muligt. Ellers kan en episode med fx ubehandlet mild depression føre til sværere og sværere episoder. Nye veje i behandlingen For overlægen at se ligger en af de største udfordringer i at hjælpe de 20% med depression, der ikke har glæde af den behandling, der findes i dag. Men måske er der godt nyt på vej. For tiden forskes der i nye typer medicin, der fx påvirker signalstoffet glutamat i hjernen et livsvigtigt stof, som skal være i balance for, at hjernen fungerer optimalt. Og så er der den kirurgiske behandling, deep brain stimulation, som man er langt fremme med i USA på det eksperimentelle plan. Patienten får indopereret nogle elektroder, som stimulerer bestemte områder af hjernen med en svag strøm. Det svarer til en slags hjernens pacemaker, og det har en næsten mirakuløs effekt. Men det skal udforskes nøjere, så vi er sikre på, at behandlingen virker, og risiciene ved operationen er tilstrækkeligt små, siger Poul Videbech. FORSKELLIGE TYPER DEPRESSION Depression kan være let, moderat eller svær. En depressiv episode varer typisk 6-12 måneder for så at klinge af. Har man én gang haft en depression, vender den ofte tilbage. Ubehandlede depressioner kan ende med at være kroniske. Depression behandles typisk med SSRI-medicin der blandt andet påvirker serotoninniveauet og psykoterapi. Og i meget svære tilfælde med ECT. Ved bipolar lidelse (tidligere maniodepressiv sygdom) veksler patienten typisk mellem depressive episoder og manier. Både antidepressiv og stemningsstabiliserende medicin anvendes i behandlingen. Bipolar lidelse er i højere grad end depression arveligt. Fødselsdepression opstår i forbindelse med graviditet og fødsel. Gravide er mere følsomme over for at udvikle en depression, fordi graviditeten kan være en stor psykologisk belastning, og fordi der sker hormonelle ændringer, der påvirker hjernen. Det er meget vigtigt, at kvinden oplever at få støtte undervejs i graviditeten fra partneren, familien eller andet socialt netværk. Vinterdepression er en mildere type depression, hvor man oplever manglende energi, tristhed, øget appetit og søvntrang. Behandles ofte med lysterapi. Kilde: Poul Videbech, Sundhedsstyrelsen m.fl.

10 10 PsykiatriInformation NYT FRA PSYKIATRIFONDEN KRONPRINSESSE MARY STØTTER SÅRBARE UNGE Kronprisesse Mary var med, da Psykiatrifonden i september satte fokus på, hvordan man fastholder de unge i ungdomsuddannelserne. Langt størstedelen af en ungdomsårgang gennemfører i dag en ungdomsuddannelse. Men det er ikke lige let for alle unge. Mange oplever et stort forventningspres fra forældre, lærere, vejledere og samfundet i forhold til at gennemføre uddannelsen. Nogle kan håndtere presset, andre, mere sårbare unge, har vanskeligt ved det og er i risiko for at udvikle forskellige tegn på mistrivsel, fx cutting, misbrug, spiseforstyrrelser, depression og stress. Konferencen afholdt sammen med Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening og UU-København satte fokus på, hvordan vi kan inkludere psykisk sårbare unge på en kvalificeret måde til gavn for både de unge og lærerne/vejlederne. VIDSTE DU AT 1 UD AF 10 BØRN HAR BRUG FOR HJÆLP TIL AT HÅNDTERE PSYKISKE PROBLEMER. Kilde: The Lancet Psychiatry, 2014 DANSKERNE HAR BRUG FOR PSYKISK FØRSTEHJÆLP En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at 34% af alle danskere har stået i konkrete situationer, hvor de ikke vidste, hvordan de kunne hjælpe en pårørende eller ven, der havde psykiske problemer. Undersøgelsen viser også, at hver tredje dansker bevidst har undgået et menne ske med psykiske problemer, fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre, eller var bange for at gøre noget forkert. Besøg psykiskførstehjælp.dk SÅDAN SIGER VORES STØTTEMEDLEM NUMMER ! At blive støttemedlem er et naturligt valg for mig og burde være sket for længe siden. Jeg har gennem årene haft stor glæde af at læse Psykiatrifondens litteratur og bladudgivelser samt benyttet mig af psykiatrifonden.dk. Det har hjulpet mig til en bedre forståelse af min situation og mine muligheder for et bedre liv. Psykiatrifonden har hjulpet mig til en accept af mig selv som psykisk sårbar. Givet mig interessant og brugbar viden, som jeg i dag benytter privat og arbejdsmæssigt så selvfølgelig har jeg meldt mig ind... Lene, 38 år 75 % af alle psykiske sygdomme udvikles, inden man er 18 år. Kilde: OECD rapport, 2014

11 PsykiatriInformation 11 JEG RAMTE NUL Af journalist Tina Juul Rasmussen Gitte Jensen har været sygemeldt med en depression siden foråret Medicin og kognitiv terapi har fået hende på benene igen, men processen har været lang og hård, og frygten for tilbagefald fylder i tankerne. Det er svært at forklare, så andre kan forstå, hvordan det føles. Men forestil dig, at du er fuldstændig drænet for energi og lyst til alt. Du er så træt, at selv det bare at rejse hovedet for en tår at drikke kræver lange overvejelser. At rejse sig for at tisse virker r som en uoverkommelig mission. En sms, der normalt tager fem sekunder at skrive, føles som et bjerg at bestige. Alt føles så uendeligt ligegyldigt og uoverskueligt. Sådan havde 37-årige Gitte Jensen det i den periode, hvor hendes depression var allerværst. Hun lå under sin dyne og kunne ingenting. Levede af kiks og cola og var tømt for tanker, følelser og energi. Gitte Jensen bliver sygemeldt i marts En mandag morgen, som stadig står lysende klart i hendes erindring: Dagen før sad jeg hjemme hos mine forældre. Jeg havde haft det skidt længe, men den dag begyndte tårerne bare at trille, og jeg kunne ikke selv forstå, hvad der skete. Hvorfor jeg ikke bare kunne tage mig sammen? Jeg kan huske, at jeg kigger på dem og kan ikke forklare, hvorfor jeg er så ked af det. Og jeg bliver jo også mødt med lidt undren. Det var en rigtig svær dag, husker Gitte Jensen. Frygten for tilbagefald fylder meget, og den er større, når man først har været syg... Det er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, og jeg ønsker det ikke for nogen. Næste morgen fik hun en akut tid hos sin læge, som diagnosticerede hende med en depression og anbefalede medicin. Det accepterede hun trods indre modstand. Vi aftalte, at jeg kunne prøve at se, om det hjalp. Jeg var bange for at spise pillerne, men omvendt havde jeg det jo så dårligt, så jeg godt kunne se, at der måtte ske noget. Jeg vidste godt, at jeg FÅ GODE RÅD OM DEPRESSION I VORES MENTALE MOTIONS CENTER PÅ TÆNKDIGSTÆRK.DK havde en depression, men forståelsen og accepten af den havde jeg slet ikke på det tidspunkt. Kunne ikke overskue arbejdet Inden sygemeldingen havde Gitte Jensen længe haft problemer med at passe jobbet som ingeniør og projektleder. Fire måneder tidligere sagde hun faktisk sit drømmejob op, fordi hun følte sig stresset og savnede opbakning fra ledelsen. Jeg kan se nu, at jeg ledte efter en syndebuk som forklaring på, hvorfor jeg havde det så dårligt. Jeg gav arbejdspladsen skylden og fik nyt arbejde. Og måtte så sygemelde mig efter fire måneder. Og vel at mærke efter fire måneder, hvor bunkerne på skrivebordet virkede uoverskuelige for Gitte Jensen, der kunne sidde og kigge på computerskærmen i timevis uden at komme i gang med arbejdet. Foto: Isak Hoffmeyer

12 12 PsykiatriInformation stor skyldfølelse over for mine forældre, som har plejet mig, men ikke har forstået, hvad der skete med mig. Gitte Jensen mener selv, at kombinationen af medicin og kognitiv terapi har fået hende derhen, hvor hun er nu: Stadig sygemeldt, men med væsentligt mere energi og et lysere syn på livet. Skyklapperne og det meget unuancerede billede af verden er lettet. Jeg tror på, at medicinen tilfører de signalstoffer, jeg mang ler i hjernen. Og terapien har hjulpet mig til at forstå, hvorfor jeg er blevet så syg og helt drænet for kræfter, siger Gitte Jensen og uddyber: Skyklapperne og det unuancerede billede af verden er lettet. Jeg tror på, at medicinen tilfører de signalstoffer, jeg mangler i hjernen. Og terapien har hjulpet mig til at forstå, hvorfor jeg er blevet så syg. De første måneder efter sygemeldingen havde jeg det faktisk o.k., måske takket være medicinen, men havde stadig ingen accept af, hvad der var sket med mig. Og så pludselig blev jeg rigtig dårlig og måtte blive i sengen. Jeg ramte nul. Jeg havde ikke mere at kæmpe med, havde ingenting. Gitte Jensen blev henvist til psykiatrisk afdelings affektive team på Odense Universitetshospital og fik stærkere medicin, fordi hun havde det så dårligt. Hun gik også til samtaler med en sygeplejerske. Her begyndte jeg at kunne mærke små forandringer jeg kunne måske slæbe mig ind på sofaen eller havde kræfter til at børste tænder. Har aldrig følt mig god nok På et tidspunkt fik Gitte Jensen mulighed for at deltage i et kognitivt terapiforløb hos en kvindelig læge. Og her begyndte tingene for alvor at lysne. Min motivation var, at jeg gerne ville vide, hvorfor jeg var blevet så syg, og hvordan jeg kan undgå, at det sker igen. Jeg har jo haft Jeg har altid elsket mit arbejde højt, men jeg har aldrig følt, at jeg er god nok til det, jeg gør, så jeg har brugt rigtig meget tid og energi på at sørge for, at tingene var i orden. Frygten for, at nogen ville sige, at det ikke var godt nok eller grundigt nok, har lagt et urimeligt pres på mig, og jeg har ladet arbejdet fylde min fritid også, fordi jeg er single og ikke har børn. Så balancen mellem nok og godt nok har ikke været der. Terapien har hjulpet mig til at ændre min måde at tænke på vende de negative tanker, være mere tålmodig og ikke lægge så stort et pres på mig selv om bare at tage mig sammen. Men at jeg var så længe om at se og reagere på de symptomer, jeg havde haft i lang tid, inden jeg blev sygemeldt, kommer jeg nok aldrig til at forstå. I dag står Gitte Jensen over for et jobafklaringsforløb i kommunen. Hendes drøm er på sigt at kunne vende tilbage til et almindeligt arbejde på 37 timer. Mit humør svinger stadig, men jeg kommer op hver dag. Jeg glæder mig også til at komme i gang igen, men er nervøs for, om jeg kan holde til det. Frygten for tilbagefald fylder meget, og den er større, når man først har været syg, som jeg har. Det er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, og jeg ønsker det ikke for nogen. FLERE PERSONLIGE BERETNINGER På vores hjemmeside kan du læse flere personlige beretninger om hverdagen med depression. Se

13 PsykiatriInformation 13 VINTEREN ER RÆDSOM Af journalist Tina Juul Rasmussen Connie Søgaard lider af vinterdepressioner. Når det bliver mørkere, falder hendes energi og humør markant, men hun har lært, hvordan hun kan passe på sig selv i de lysfattige måneder. Det er simpelthen en kamp. Vinteren er rædsom. Jeg har ingen energi eller humør. Jeg kæmper for at komme igennem arbejdsdagen og klapper helt sammen, når jeg kommer hjem. Jeg får kun ordnet det allermest nødvendige indkøb, madlavning og vasketøj og udskyder det tit til sidste øjeblik. Og jeg tæller dagene fra mandag til weekenden nu er der kun fire dage, tre dage, to dage Connie Søgaard lægger ikke fingrene imellem, når hun skal beskrive, hvordan de mørke måneder påvirker hende. Hun er helt åben om sine vinterdepressioner både over for venner, familie og på jobbet. Alle, jeg kender, ved det, og det er ikke noget problem for mig. Jeg har altid været typen, som snakker løs om tingene, og nogle gange møder jeg folk, som siger, når jeg taler om det: Åh, sådan har jeg det også, fortæller Connie Søgaard, som er 50 år, gift, mor til to voksne børn og til daglig ansat på en produktionsskole. Har lært at trække stikket Det var efter at have haft en rigtig depression for år tilbage, at Connie Søgaard begyndte at blive opmærksom på det tilbagevendende fænomen med mindre energi og humør, når dagene blev kortere og mørkere. Først troede jeg selvfølgelig bare, at det var mig, der var noget galt med, men så læste jeg en artikel om vinterdepressioner og fik en aha-oplevelse. Og så begyndte jeg at tænke over, hvad jeg kan gøre for at hjælpe mig selv igennem det. En dosis fra lyslampen om morgenen inden job, et lysstofrør med dagslys i loftet på kontoret, et ekstra skud daglig D-vitamin og markant færre aftaler i kalenderen. Det er tiltag, Connie Søgaard har grebet til for både at få mere energi og passe på den smule, hun har. Da jeg havde en depression, lærte jeg at mærke efter, hvornår jeg skulle trække stikket, og det hjælper det giver mig et pusterum ikke at have for mange aftaler. Jeg orker ikke det sociale og ender med at aflyse aftaler, hvis jeg får lavet for mange. Det er mørket, som hiver proppen ud af Connie Søgaard. Så jo flere dage med solskin og så meget sne som muligt, jo bedre har hun det. Jeg elsker snevejr, og jeg har aldrig tænkt over hvorfor, men jeg tror, det er derfor. Det giver lys, og den vinter, hvor vi havde sne i flere måneder, fløj af sted. Bare et par dage med solskin gør, at jeg blomstrer op igen. Men samtidig kan jeg godt lide vinterens hygge indenfor med stearinlys og en god bog i sofaen, jeg har bare ikke så meget energi. Jeg elsker snevejr Det giver lys, og Har dårlig samvittighed Selvom Connie Søgaard er blevet bedre til at tage det alvorligt, hvordan hun har det, er det en hård tur at komme igennem hver efterår og vinter. Og bagved lurer en dårlig samvittighed. Jeg tænker, at jeg burde være gladere, selvom jeg egentlig har slettet ordet burde fra min ordbog. Men jeg har nok altid haft det sådan, at jeg skulle kunne klare det hele, og det kunne jeg også, indtil jeg fik en depression. Jeg ved også, at jeg fx burde gå en tur hver dag, fordi jeg får det bedre af det, men jeg får det ikke rigtig gjort. Jeg har ikke overskud til det. Når dagene igen begynder at blive lysere og længere, kommer Connie Søgaards humør og energi gradvist tilbage. Det er ikke fra den ene dag til den anden, men jeg kan godt mærke, at det forandrer sig. Det er ligesom, når man kommer ud den første rigtige forårsdag og trækker vejret dybt og tænker: Åh hvor er det dejligt. Så jeg tæller dagene, til vi går mod lysere tider. Alle fotos på side er privatfotos

14 14 PsykiatriInformation LIVET TÆT PÅ PSYKISK SYGDOM (Bearbejdet tekst fra bogen Pårørende fra Psykiatrifondens Forlag) Det er en voldsom oplevelse at blive pårørende til et menneske med psykisk sygdom, og mange oplever en krise. Læs her om, hvordan krisen kan forløbe, og hvilke reaktioner der er typiske. Psykisk sygdom har voldsomme konsekvenser for dem, der står tættest på. Som pårørende kan man føle sig fortabt og alene, og situationen kan virke uoverskuelig og håbløs. Oveni købet skal man, mens man står i et kaos af følelser og tanker, både magte at støtte den syge og tage vare på sig selv. Mange pårørende oplever derfor helt naturligt det, der med en fagterm kaldes en traumatisk krise. Normal reaktion Krisen opstår, når man bliver udsat for en pludselig og uventet alvorlig belastning, og krisetilstanden er en normal reaktion på en unormal begivenhed. Det betyder, at man står i en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte mekanismer til at håndtere situationer ikke er nok til at forstå eller beherske situationen. Krisens fire faser Der er almindeligvis fire faser i kriseforløbet (se boksen). Chokfasen og reaktionsfasen kalder man akutfasen. Krisetilstanden kan senere ændre sig til sorg fx sorg over, at den syge har ændret personlighed og mistet muligheden for at leve den tilværelse, man havde forestillet sig for ham eller hende. Når sygdommen bryder ud Psykisk sygdom kan bryde ud akut eller komme snigende over flere år. Nogle gange virker det, som om sygdomsudbruddet kommer her og nu fx ved debuterende skizofreni. Men der har måske set i bakspejlet været en længere periode, hvor den syge har holdt sig mere for sig selv, har været mere grublende end vanligt, men hvor man måske har slået det hen som et overgangsfænomen. Som pårørende har man måske reageret med irritation, vrede eller utålmodighed på familiemedlemmet og det er en helt normal og forståelig reaktion. Hvis den syge bliver psykotisk Man er som pårørende helt uforberedt, Som pårørende kommer man derfor til at svinge mellem håb og skuffelse, mellem optimisme og opgivenhed og det er i sig selv et stor pres. hvis sygdommen bryder ud med en akut psykose vrangforestillinger eller hallucinationer. Dette sker ved fx skizofreni eller svær depression. Når man henvender sig til egen læge, vagtlæge eller psykiatrisk skadestue, kan man tilmed opleve, at man skal kæmpe for, at den syge bliver indlagt, nogle gange oven i købet mod den syges vilje. Det kan opleves som traumatisk på den måde at skulle efterlade den psykisk syge på et psykiatrisk center, og det kan afføde reaktioner som tvivl og usikkerhed, selvbebrejdelser og skyldfølelser. Men her er det vigtigt at huske på, at professionelle har bekræftet, at en indlæggelse var nødvendig. Når den syge virker rask Nogle gange optræder den syge relativt klar og samlet foran lægen og er måske kun meget modstræbende gået med til at opsøge en psykiatrisk skadestue. Den syge formår at svare relevant på lægens spørgsmål, bagatelliserer egne vanskeligheder og fremstiller de pårørende som alt for bekymrede. Lægen kan ikke med baggrund i psykiatriloven indlægge den syge i sådan en situation. Ligesom lægen heller ikke kan tilbageholde patienten mod patientens vilje. Det efterlader helt naturligt de pårørende frustrerede, vrede og fortvivlede. Efter diagnosen er stillet Som pårørende kan man håbe på, at sygdommen når den først er diagnosticeret vil følge et roligt, fremadskridende forløb hen mod helbredelse. Det er desværre sjældent tilfældet. I stedet kan der i lange perioder være tilsyneladende stilstand eller ligefrem tilbagegang. Som pårørende kommer man derfor til at svinge mellem håb og skuffelse, mellem optimis me og opgivenhed og det er i sig selv et stor pres. Sygdommen kan fylde for meget Sygdommen og den syges problemer kommer ofte til at fylde meget nogle gange alt for meget. Som pårørende har man især i begyndelsen sat sig selv og sine egne følelser til side, fordi man er optaget af den syges situation. Man har skullet være den stærke, udvise tolerance og tålmodighed i rigt mål. Der vil derfor komme et tidspunkt, hvor man som pårørende selv reagerer, da man har levet i en langvarig belastningstilstand. Man bliver sårbar og hudløs og kan ydermere opleve udtalte humørsvingninger, irritation og vrede og koncentrations- og hukommelsesproblemer Ond cirkel Man kommer let ind i en ond cirkel, når man som pårørende er under pres. Vreden og humørsvingninger rammer måske det syge familiemedlem og kan så senere resultere i dårlig samvittighed og skyldfølelse. Og derfor får man måske ikke sagt fra eller sat grænser på en konstruktiv og tilfredsstillende måde, hvor det kunne have været relevant og nødvendigt af hensyn

15 15 til ens velbefindende og det fremtidige forhold mellem en selv og det syge familiemedlem. Selvmordstrusler og selvmord Angsten for, at den syge på et eller andet tidspunkt skal tage sit eget liv er noget, mange pårørende kender til. Måske strækker man sig derfor meget langt, holder sig konstant i nærheden af den syge, lægger bånd på sig selv, hvor man ellers ville have sagt fra, eller drager uforholdsmæssigt megen omsorg for den syge i situationer, hvor han eller hun kunne have klaret opgaverne selv. Det er helt normalt at føle vrede, skuffelse, utilstrækkelighedsfølelse og forbitrelse, når den syge i afmagt direkte eller indirekte truer med selvmord. Men det er følelser, det er vigtigt at registrere og forstå baggrunden for for ikke at komme til at trække sig fra den muligvis reelt selvmordstruede. Risiko for isolation Man kan som pårørende trække sig fra andre mennesker, selv de nærmeste, fordi presset og bekymringerne fylder så meget. Måske føler man, at man er nødt til at klare det hele selv, at ingen andre kan forstå eller hjælpe én. Man kan også opleve det uoverstigeligt svært at skulle bede andre familie og venner om hjælp af frygt for at være til besvær eller af blufærdighedsgrunde. Synet på omgivelserne kan også ændre sig. Andres problemer kan opleves banale og meningsløse. Det, der før var væsentligt og betydningsfuldt for en, bliver ligegyldigt. Men isolation gør det ikke nemmere at være pårørende. Man har i stedet brug for at leve hverdagen med alt, hvad det indebærer af social kontakt, for at have overskud til den syge. KRISENS FIRE FASER Chokfasen kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Fasen er præget af såkaldt autonome reaktioner fx: irritabilitet og overaktivitet hjertebanken mundtørhed sveden mavesmerter og kvalme opkastning og diarré appetitløshed søvnproblemer muskelspændinger Man prøver ofte at holde virkeligheden på afstand ved måske ligefrem at benægte det skete. Man kan virke behersket udadtil, mens kaos hersker indeni. Man kan ofte ikke huske, hvad der er sket, eller hvad der er sagt, og måske reagerer man med voldsomme grådanfald, skrig eller latter. Reaktionsfasen varer normalt en til seks uger, hvor man typisk har gentagne tanker om begivenheden og samtidig forsøger at glemme den. Man kan udvise angstreaktioner, har måske mange selvbebrejdelser og skyldfølelser og har svært ved at sove. Man kan stadig have de autonome symptomer, som ses under chokfasen. Og man kan endelig reagere med forskellige, såkaldte forsvarsmekanismer, benægte eller bebrejde andre det skete, fokusere på at finde rationelle forklaringer på det skete etc. Bearbejdningsfasen følger nogle gange først et halvt til et helt år efter den traumatiske begivenhed. Her begynder man som regel at kunne magte en mere realistisk bearbejdel se af det, der er sket, og man kan så småt begynde at forholde sig til fremtiden. Men man kan stadig blive overvældet af følelser og glide tilbage i tidligere reaktionsmønstre. Nyorienteringsfasen er der, hvor man forsøger at bære den traumatiske begivenhed og dens konsekvenser med sig i en acceptabel og realistisk dagligdag.

16 16 PsykiatriInformation LEV SÅ NORMALT SOM MULIGT Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom bliver du stillet over for voldsomme udfordringer. Men det er vigtigt, at du lever et så normalt liv som muligt for at komme igennem krisen. Når man oplever en krise, er der nogle reaktionsmåder, som går igen for de fleste. Men der kan være stor forskel på, hvilket forløb den konkrete krise får for den enkelte. Det afhænger fx af, hvordan man tidligere har gennemlevet eventuelle traumer og hvor sårbar man er på det tidspunkt, hvor sygdommen bryder ud. Tag imod hjælp Alle pårørende har forskellige behov i forhold til hjælp og støtte. Nogle mennesker har brug for at få professionel hjælp i form af egentlig kriseterapi. Andre klarer sig igennem ved egen, familiens, venners og arbejdskollegers hjælp og ved fx at deltage i et af de efterhånden mange, såkaldt psykoedukative kurser eller gruppeforløb for pårørende på psykiatriske centre. Kendskab til sygdommen og egne reaktioner er vigtig. Kriseterapi hos en psykolog Hvis du vælger at gå i terapi hos en psykolog, kan du få dækket dine udgifter delvist gennem den offentlige sygesikring. Målet for kriseterapien er at finde ressourcerne hos dig og gøre det lettere at leve videre, mens såret heles. Du skal måske have hjælp til at komme af med voldsomme selvbebrejdelser og skyldfølelser eller selvdestruktiv adfærd. Psykologen kan også hjælpe med at holde fast i et mere langsigtet perspektiv med forsigtig optimisme og håb. Når forholdet lider overlast For nogle pårørende kan det blive nødvendigt at holde pause fra den syge og hans eller hendes adfærd eller afbryde forholdet helt. Det er en stor beslutning, men kan være helt nødvendigt for ikke at skulle leve med konstante bekymringer, stress, overskridelse af egne grænser og med en overhængende risiko for selv at blive syg. Så er det vigtigt at huske på, at der står et professionelt behandlingssystem til rådighed for det syge familiemedlem. Han eller hun får altså hjælp. Illustration: Gitte Skov

17 17 GODE RÅD TIL DIG DER ER PÅRØRENDE Stil spørgsmål, og søg information Sørg for at få informationerne gentaget og uddybet, både i den aktuelle situation, fx ved en indlæggelse, og senere hen. Skriv fx spørgsmål ned, så du er sikker på at få spurgt om de ting, du er i tvivl om. Information og reel viden kan gøre ondt i nuet, men er på længere sigt med til at øge trygheden og måske påvirke begivenhedernes gang. Lyt til den syge Som pårørende skal du forsøge at lytte til den syge for at forstå uden nødvendigvis at hjælpe konkret. Den syge forventer sjældent en bestemt hjælp, men snarere den tryghed, det giver at føle sig forstået og lyttet til. Reager men hold også igen Det er naturligt, hvis du bliver vred, ked af det, mister tålmodigheden m.v. Men pas på med at være så kritisk, at den syge kan tolke det som egentlige udtryk for fjendtlighed. Overdrevne følelsesmæssige reaktioner er generelt ikke hensigtsmæssige, fordi den syge nemt mistolker. Udstrakt selvopofrelse eller udvist hengivenhed gavner hverken den syge eller én selv. Det samme gælder udtalt, overbeskyttende eller bedrevidende adfærd. Gå langsomt frem Bedring tager tid. Det er vigtigt at tage det roligt og lade tingene ske i deres eget tempo. Der er ikke noget, der går hurtigt i forbindelse med psykisk sygdom. Tag vare på dig selv Som pårørende er det vigtigt, at du passer på dig selv, og husker at tage pauser, hvor du plejer egne interesser og lader op. Tager du vare på dig selv, bliver du bedre til at være noget for andre. Bed også om hjælp og sig nej! Vær åben, direkte og ærlig Vær åben, tal om sygdommen det kan lette presset og følelsen af isolation. Det gælder i forhold til familie, gode venner og kolleger, som du kan stole på. Gør også brug af professionel hjælp fx i form af kriseterapi og/eller deltagelse i pårørendegrupper, hvor mødet med andre pårørende kan gøre det lettere at tale frit. Se bort fra det, der ikke kan ændres Du er nødt til at være rummelig over for den syges adfærd uden at man skal acceptere vold eller anden form for åbenlys, grænseoverskridende adfærd. Oprethold dagligdagen Det er vigtigt, at I som familie opretholder rutinerne og prøver at holde kontakten med familie og venner ved lige. Motivér den syge til at følge den medicinske behandling Motiver så vidt muligt det syge familiemedlem til at følge den medicinske behandling også selvom du måske selv er skeptisk over for behandlingsformen. Du kan eventuelt foreslå den syge, at I sammen får en samtale med den behandlende læge, hvor I indledningsvis får lægens professionelle overvejelser om den ordinerede medicin. Motivér den syge til så vidt muligt at undgå alkohol Det er vigtigt at prøve at få sit syge familiemedlem til at undgå alkohol og under alle omstændigheder ulovlige stoffer. De forværrer sygdommen. Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler Det er vigtigt, at du/i lægger mærke til forandringer og taler med det syge familiemedlem om forandringerne på en rolig, konstruktiv måde. Det kan være en god idé at lave en aftale om, at du fx holder øje med tidlige advarselstegn. Det er ofte omgivelserne, der først lægger mærke til tegn og tilbagefaldssymptomer. Tal eventuelt med behandleren om, hvordan man skal forholde sig. Hjælp den syge med at løse problemerne ét ad gangen Som pårørende skal du være opmærksom på, at ændringer bør ske gradvist. Det er normalt nemmest at løse problemerne trin for trin, og den syge kan have svært ved at overskue mange problemstillinger på samme tid. Sænk forventningerne midlertidigt Selvom helbredelsesprocessen er positiv og fremadskridende, når den syge udskrives efter en kortere eller længerevarende indlæggelse, vil den syge fortsat være mere sårbar og træt end normalt. Nogle oplever hukommelses- og koncentrationsproblemer. Forvent ikke for meget af den syge og accepter, at der vil være situationer, oplevelser og samtaler, som den syge ikke kan genkalde sig.

18 18 PsykiatriInformation INTET ER SOM FØR Af journalist Tina Juul Rasmussen Jesper Jakobsen har haft to alvorlige depressioner inden for 10 år. I dag er han rask og passer sit arbejde som lærer på en specialskole, men sygdomsforløbene fylder stadig meget i hans bevidsthed. Det var gået lige så stille ned ad bakke. Jesper Jakobsens kone oplevede sin mand som meget energiforladt i tiden op til, at han blev indlagt. Selv husker Jesper næsten ingenting. Lægerne mener, at det måske var en fødselsdepression efter barn nummer to. Jeg kan bare huske, at jeg ikke kunne finde humør til noget. Jeg husker ikke julen det år, men nytårsaften var en noget trist affære. Vi var sammen med nogle venner, som ville spille et spil, men jeg havde ikke lyst til noget. Jeg husker også, at jeg havde besøg af en af vores fælles venner, en præst, og vi sad sammen og græd i køkkenet. Men derudover husker jeg ikke noget. Husker kun brudstykker Sådan startede Jesper Jakobsens første alvorlige depression i Den nu 47-årige familiefar med kone og to børn, som dengang var helt små, arbejdede som lærer på en folkeskole og var glad for sit job og sine kolleger. Men noget indeni ham var helt galt. Og en dag valgte Jesper Jakobsens kone at få en akut tid hos egen læge, der kontaktede det mobile team i regionen. Jesper blev indlagt med det samme på den etage, hvor man skal aflevere både snørebånd og bælte, som han udtrykker det. Det er også meget sparsomme billeder, jeg har herfra brudstykker af, at vi for eksempel bestilte pizza, og at en af de andre patienter lavede ballade. Jeg har set billeder af, at mine børn har været og besøge mig, men jeg kan ikke huske det, fortæller Jesper Jakobsen. En del af behandlingen for den alvorlige depression, Jesper Jakobsen blev diagnosticeret med, var ETC (elektrochok, red.). I alt 23 behandlinger blev det til over det halve års tid, Jesper Jakobsen var indlagt først på den lukkede afdeling, siden på en åben og til sidst på et åbent bosted, i takt med at han fik det bedre og bedre. Jeg kan huske hende, som gav mig elektrochok, og at det var nede i en mørk kælder. Men jeg havde ingen holdning til, om det var godt eller skidt, eller om det hjalp mig. På det åbne bosted lavede de kognitiv adfærdsterapi, som gik ud på at spørge mig: Hvad er det værste, som kan ske? og det var det. Men jeg havde nogle rigtig gode samtaler med en sygeplejerske i forløbet, og en fyr tog mig med ud at løbe det var rigtig godt, husker Jesper Jakobsen, der også fik antidepressiv medicin i hele forløbet. Den tog både toppen og bunden af humøret. Alt var leverpostej en lang lige landevej. Den blev jeg først trappet ud af over et år senere. Vil ikke have angst på cv et Til gengæld var det positivt at vende tilbage til den skole, Jesper Jakobsen var sygemeldt fra. Jeg startede på 2-3 timer om ugen og var smadder nervøs for det. Men rigtig mange kom over og sagde hej igen, og vi græd lidt sammen. Det var virkelig super næsten et mønstereksempel på, hvordan det skal være. Jeg kan huske hende, som gav mig elektrochok, og at det var nede i en mørk kælder. Men jeg havde ingen holdning til, om det var godt eller skidt, eller om det hjalp mig. I årene efter har Jesper Jakobsen meget travlt i forskellige jobs og i en periode også med eget firma, som han dog måtte stoppe med, da det blev for meget. Men ikke noget, jeg blev syg af. Det var først i 2011, da vi startede op efter sommerferien på den specialskole, jeg arbejdede på. Vores leder var meget presset, og det gik ud over os kolleger. Der blev truffet dispositioner, jeg ikke forstod, og jeg følte mig meget træt, så jeg gik til lægen. Her fik jeg taget en test, som viste, at jeg

19 PsykiatriInformation 19 havde angst, men det ville jeg ikke have på mit cv, som jeg sagde til hende. Så sagde hun: O.k., Jesper - du er deprimeret. Du skal sygemeldes. Det havde jeg slet ikke set komme. Jeg tænkte i første omgang, at jeg ville sygemelde mig ugen ud og næste med, og så startede jeg igen. Men så kom det væltende Som hovedet på sømmet endte Jesper Jakobsen også med at blive fyret fra sit job kort efter sin sygemelding, og det lagde ham helt ned. Dejligt at blive regnet med igen Efter knap et års sygemelding, denne gang uden indlæggelse, fik Jesper Jakobsen et par vikariater og endte med at blive fastansat igen på en specialskole, hvor han har været i jobpraktik. Det betyder rigtig meget for ham. Både at de gerne ville have mig, selvom de vidste, at jeg havde været sygemeldt med en depression, men også at jeg igen var en, man regnede med. Det gør man ikke helt på samme måde, når man er vikar. Og jeg er også parat til at gå ind og sætte mit stempel på tingene: Jesper har været her. Det er jeg godt i gang med. Men jeg tænker meget over, hvad det har betydet for min familie, at far pludselig var væk det, som har gjort ondt på dem. Det har jeg det meget svært med og har dårlig samvittighed. Tilbage står imidlertid mange, mange tanker og følelser i Jesper Jakobsens sind efter de to sygdomsforløb. Jeg opfatter mig selv som rask i dag. Men jeg er blevet meget mere opmærksom på, at jeg har været syg, og er nået frem til, at jeg skal have medicinen resten af livet. Helt konkret kan jeg godt få rystelser igen, når jeg bliver presset. Det frygter jeg rigtig meget, fordi det er for mig tegn på, at jeg er på vej tilbage. Dem lægger medicinen låg på, selvom livet så er lidt leverpostej light. Hukommelsen eller manglen på samme fylder også meget hos Jesper Jakobsen. Der er mange uvisheder. Og for pokker, hvor kan jeg glemme mange ting i hverdagen eller være nervøs for, at jeg har gjort det. Det gør også lidt ondt, at jeg ikke kan huske, hvem der besøgte mig, da jeg var indlagt at jeg ikke har fået sagt tak til dem. Men egentlig kan Jesper Jakobsen godt acceptere, at der er minder, som er helt væk. Det, som virkelig piner ham, er, hvordan hans sygdom har påvirket familien. Det har vi ikke talt om endnu. Jeg har heller ikke læst mine dagbøger fra den periode endnu. Det er for svært for mig. Jeg håber, jeg tør en dag. Men jeg tænker meget over, hvad det har betydet for dem, at far pludselig var væk det, som har gjort ondt på dem. Det har jeg det meget svært med og har dårlig samvittighed. Jeg er også bange for, at jeg bliver så ked af det, at jeg ryger ned ad bakken igen, og så kommer jeg jo til at gøre dem ondt igen. Så hvad har Jesper Jakobsen fået ud af sit forløb? Det er et spørgsmål, han både selv stiller og besvarer: Ja, nu sidder jeg og tuder til X Faktor fredag efter fredag, når Blachman roser de unge. Jeg er blevet god til at aflæse og spørge folk, om de har det godt. Jeg har i det hele taget svært ved at ignorere mine følelser og taler åbent med mange om, hvordan jeg har haft det. Jeg har fx en papbror, som har fået en depression, og ham taler jeg med. Det er fedt. Du er blevet en blød mand? Ja, det kan du tro, griner Jesper Jakobsen og tilføjer: Signaler og symptomer på sygdommen fylder rigtig meget i min bevidsthed, og intet er som tidligere. Så på den måde tror jeg aldrig, at jeg vil kunne slippe det, at jeg har været syg. Fotos på side er privatfotos

20 20 PsykiatriInformation SÅDAN VIRKER ECT Af journalist Mette Damgaard Sørensen ECT er ingen kur mod depression. Men stærkt forpinte mennesker kan få det bedre i hvert fald i en periode. Læs mere om behandlingen. Cirka danskere får hvert år ECT i folkemunde elektrochok, men egentlig Elektroconvulsiv Terapi eller på jævnt dansk krampeterapi. Langt de fleste får det for svær depression, hvor antidepressiv medicin og terapi ikke har nogen effekt eller hvor der ikke er tid til at vente på, at medicinen (eventuelt) virker, fordi patienten her og nu har det så dårligt. Cirka hver 20. patient, der får ECT, får det mod sin vilje (læs mere i boksen). Behandling på flere fronter Forskerne ved, at ECT virker på forskellige måder og i forskellige områder i hjernen. Fx dannes der mere af særlige proteiner, som har indvirkning på depressionen; der dannes nye neuroner i dele af hjernen; såkaldte transmittersystemer bliver mere aktive og dermed taler dele af hjernen bedre sammen. Men hvad der præcist gør ECT effektivt på den kortere bane, ved man ikke. Det er meget svært at sige, forklarer en af landets førende eksperter i ECT, overlæge, professor Martin Balslev Jørgensen. Vi ved jo heller ikke præcist, hvad depression er. Sådan er det med mange lidelser vi kender ikke alle hjørner af sygdommene, ligesom vi heller ikke til bunds forstår, hvorfor en behandling virker. Men vi ved, at ECT blandt andet har samme effekt som antidepressiv medicin, og når det virker på patienter, som antidepressiver ikke virker på, tror jeg, det handler om, at der er flere angrebspunkter ved ECT, forklarer Martin Balslev Jørgensen. ECT virker altså på flere områder i hjernen på én gang, og det er sandsynligvis denne bredde i behandlingen, der giver patienten lindring for en periode. Det gælder for omkring 80% af de svært deprimerede, viser undersøgelser. Sådan virker ECT ECT virker ved at agere provokatør for en hjerne, der er blevet mindre aktiv i visse områder. Den beskedne elektriske strøm, der sendes ind i hjernen, kickstarter, at hjernen selv udløser et krampeanfald i kroppen. Og det er hjernens egen modarbejdelse af krampeanfaldet, som er gavnlig at dele af hjernen reagerer på og kæmper imod krampen. Som patient får man typisk 2-3 behandlinger om ugen, i alt 8-12 gange, og nogle får efterfølgende vedligeholdelsesbehandlinger fx en gang om måneden for at forebygge tilbagefald. Men ECT er ingen kur i sig selv. Undersøgelser viser, at et halvt år efter seneste behandling har 70% fået tilbagefald. SÅDAN FOREGÅR ECT ETC varer omkring et minut med en strøm svarende til fra en tiendedel til en tredjedel af en hjertestarters. Cirka 95% af strømmen vandrer uden om hjernen via kraniet og huden. Behandlingen foregår under fuld narkose, og elektroderne kan placeres forskellige steder på hovedet og have lidt forskellig effekt. Hvis man kun får elektroder i den ene side af hovedet, kaldes det unilateral placering. Den behandling skaber færre bivirkninger, men har som regel også mindre effekt. Behandlingen virker hurtigere end fx medicin, og som regel kan man se en effekt i løbet af 1-3 gange. I særlige tilfælde kan ECT gives til patienter mod deres vilje og kun når patienten er i potentiel livsfare. Det kan være, når han eller hun ønsker at begå selvmord eller er så forpint, at vedkommende er holdt op med at spise og drikke. Cirka hver 20. patient får ECT mod deres vilje. Kilde: Poul Videbech, Martin Balslev Jørgensen, sundhed.dk Derfor skal man altid undersøge, om der er anden behandling, der har mere langtrækkende effekt. Og her må man tage udgangspunkt i den enkeltes sygehistorie, om der fx er medicin, der ser ud til at have en effekt, siger Martin Balslev Jørgensen. Dårligt ry ECT har et dårligt ry og med god grund, hvis man ser på det historisk, hvor patienten ikke altid var bedøvet under behandlingen eller fik ilt nok undervejs. Det tidligere navn elektrochok virker også i sig selv skræmmende. Så i dag er der stadig skepsis over for at sætte strøm til hjernen, for tager den ikke skade af det? Men ingen undersøgelser og dem har der været en del af har påvist nogen form for hjerneskader på hverken mus eller mennesker. I dag foregår ECT også under meget kontrollerede forhold, under fuld narkose og med muskelafslappende medicin, så kramperne på den måde bliver mildere. Selve seancen tager cirka et minut.

21 PsykiatriInformation 21 Illustration: Anja Gram Bivirkninger Ligesom ved anden behandling kan patienten opleve bivirkninger. Hovedpine efter behandlingen og forvirring under behandlingsforløbet er nogle af dem. Men der er også andre. Nogle patienter oplever ubehagelige mareridt, når de vågner op efter ECT. Og mange oplever hukommelsesproblemer efter behandlingen, forklarer Martin Balslev. I dagene lige efter behandlingen kan man have svært ved at huske basale ting, som hvad ens søster hedder, men det dukker op igen. For de fleste forsvinder hukommelsesproblemerne 2-3 uger efter behandlingen, men nogle patienter oplever permanente huller i hukommelsen, fx at en fødselsdagsfest umiddelbart før ECTbehandlingen er væk. Husker dårligere Problemet er, at depression i sig selv kan give problemer med hukommelsen, ligesom visse typer medicin kan det. Så det er vanskeligt at adskille, hvad der skyldes det ene og det andet. Men en større undersøgelse har vist, at evnen til at huske efter et halvt år var det samme for dem, der havde fået ECT som for dem, der havde fået medicin, siger overlægen. Og mens mange patienter til at begynde med møder ECT med skepsis, viser en lille dansk undersøgelse, at 3 ud af 4 patienter ville gentage ECT-behandlingen, hvis det var nødvendigt. Så burde flere i virkeligheden have det tilbudt? Den kortsigtede virkning, bivirkningerne og prisen på ECT gør, at det ikke er nogen oplagt løsning. Kun dér, hvor anden behandling ikke virker, bør ECT bruges, siger Martin Balslev Jørgensen.

22 22 PsykiatriInformation PSYKISK FØRSTEHJÆLP VED Af pressechef Dorthe Lysdal Sørensen, Psykiatrifonden Har du en pårørende, en kollega eller en god ven, som virker deprimeret, eller som du ved har en depression? Er du i tvivl om, hvad du kan gøre, eller om det er passende, at du spørger ind til depressionen? Få gode råd her. Følelsen af nedtrykthed eller træthed og oplevelsen af manglende lyst og interesse er noget, de fleste kender til. Det er naturligt at være ked af det eller modløs, når ting går os på i hverdagen eller i livet. Som udgangspunkt er tristhed ikke tegn på en depression. Har man en depression, er der til gengæld tale om en psykisk sygdom, der er kendetegnet ved, at man i mere end to uger har så svære depressive symptomer, at man ikke er i stand til fx at arbejde eller håndtere daglige gøremål. Gør følgende: Fortæl, at du er bekymret. Find et passende tidspunkt og sted, hvor I kan tale frit. Spørg selv, hvis personen ikke tager initiativ til at sige noget. Respekter personens privatliv (medmindre personen er til fare for sig selv). Hvad kan du gøre? Hvis du er bekymret for, at din pårørende, kollega, ven eller klient har en depression, og du har et ønske om at hjælpe, er det vigtigt, at du kontakter ham eller hende direkte. HVAD OPLEVES SOM STØTTENDE? Mind personen om, at depressionen ikke er selvforskyldt. Hav tålmodighed og realistiske forventninger. Hverdagsaktiviteter kan virke uoverskuelige, når man er deprimeret. Sig, at du godt ved, at personen hverken er doven, selvoptaget eller en fiasko. Det er vigtigere, at du viser oprigtig interesse for personen, end at du siger de rigtige ting. Vær tålmodig, vedholdende og opmuntrende også selvom personen ikke giver noget tilbage. Sig, at du ikke vil svigte. Vær vedholdende og forudsigelig i kontakten. Fortæl personen, at han eller hun vil få det bedre. Spørg, om du kan hjælpe med praktiske ting, men vær opmærksom på ikke at tage for meget over eller gøre den anden afhængig. Spørg personen, om han eller hun ved nok om sygdommen, eller om du skal hjælpe med at skaffe information. Start med at lytte Hold i begyndelsen øje med, om der er tegn på akut krise fx risiko for selvskade eller selvmord. Hvis du ikke vurderer, at der er tegn på akut krise, og vedkommende gerne vil tale om sine problemer, så koncentrer dig i første omgang alene om at lytte opmærksomt uden at dømme. Stil spørgsmål, der viser, at du er interesseret og gerne vil forstå. Undersøg, om du har forstået personen rigtigt, ved at gentage det, der bliver sagt. Reager kun med stikord, hvis det er nødvendigt for at holde samtalen i gang. Vær tålmodig, også når personen har svært ved at formulere sig, gentager sig selv eller taler langsomt. Undgå ukonstruktive råd som op med humøret. Afbryd ikke personen særligt ikke, hvis det er, fordi du vil dele dine egne oplevelser med vedkommende. Undgå konfrontation og skænderi. Husk, at pauser og stilhed er okay. Hvis en stilhed bliver brudt, kan personen tabe tråden, eller fortroligheden kan gå tabt. Og måske er det kun dig, der føler, at stilheden er underlig. Dit kropssprog er meget vigtigt. Prøv at holde øjenkontakten uden at stirre. Hav en åben kropsholdning, og læg fx ikke armene over kors. Det kan opfattes, som om du er afvisende. Sæt dig ned, selvom personen står op så virker du mindre anmassende. Sidder I begge, så sæt dig hellere ved siden af personen end lige foran. Del din viden om professionel hjælp Mennesker med depression søger oftere hjælp, hvis de bliver opfordret til det. Spørg, om personen ønsker støtte til at håndtere situationen. Det kan være en hjælp, at du finder informationer

23 PsykiatriInformation 23 DEPRESSION frem, eller at du hjælper med at etablere kontakten til den praktiserende læge eller en psykolog. Men undgå at tage over. Vil personen ikke søge hjælp, så find ud af, hvad grunden er. Måske er personen bange for at blive indlagt eller finder det for vanskeligt at skulle sætte ord på de pinefulde tanker og følelser. Respekter et eventuelt ønske om ikke at søge behandling, men tilbyd altid, at personen kan vende tilbage til dig, hvis han eller hun skifter mening og ønsker din hjælp. Undersøg sammen med personen, om der er andre muligheder for støtte, som er mere overkommelige for ham eller hende. Fx muligheden for at gå til en person i familien og vennekredsen eller for at søge støtte i fx en selvhjælpsgruppe eller andre netværk for mennesker i samme situation. Der findes mange selvhjælpsbøger og andre selvhjælpsværktøjer på markedet men er man meget plaget af depressive tanker, så skal selvhjælp bruges parallelt med psykoterapeutisk eller medicinsk behandling. TrygFonden og Psykiatrifonden har i 2013 indledt et treårigt samarbejde om at udbrede programmet Psykisk førstehjælp i Danmark. Formålet er at mindske berøringsangsten over for psykisk sygdom og at sikre, at flere danskere tør og kan handle, når de møder et menneske, der er i psykisk krise eller har psykisk sygdom. HVAD OPLEVES IKKE SOM STØTTENDE? Sig aldrig, at vedkommende skal tage sig sammen. Bliv ikke sarkastisk eller vred, hvis du får andre reaktioner, end du er vant til. Undgå at blive overbeskyttende eller overinvolverende. Undgå at banalisere problemet ved at sige op med humøret eller så slemt kan det da ikke være. Underkend aldrig personens følelser ved at sige du ser da ud til at have det meget godt Undgå at kigge på personen med en overbekymret mine. Forsøg ikke at behandle personens depression eller at komme med løsninger på personens problemer. Vil du lære psykisk førstehjælp, eller vil du uddanne dig til psykisk førstehjælps-instruktør? Læs mere på FÅ GODE RÅD OM DEPRESSION, ANGST, PTSD OG KOGNITIVE VANSKELIGHEDER I DET MENTALE MOTIONSCENTER

24 24 PsykiatriInformation DU KAN GODT FÅ TILSKUD TIL Af journalist Signe Kierkegaard Cain Siden 2012 har det været muligt at få tilskud til psykologbehandling ved let og moderat depression og angst. Men i praksis kan langtfra alle med en henvis ning få hjælp, og der er for få muligheder for at forebygge, siger formanden for Dansk Psykolog Forening og en privatpraktiserende psykolog. Den største udfordring er, at der ikke er penge nok i ordningen til, at vi kan udføre det arbejde, vi gerne vil. Sådan siger Kirsten Bjerregaard Kristiansen om psykologordningen for angst og depression, der siden 2012 har givet alle over 18 år med let til moderat depression og årige med let til moderat angst ret til tilskud til psykologhjælp. Kirsten Bjerregaard Kristiansen er privatpraktiserende psykolog og formand for Selvstændige Psykologers Sektion under Dansk Psykolog Forening. I min praksis oplever jeg jævnligt klienter, der er frustrerede og opgivende. Når de ringer, siger de, at det er svært at få fat på en psykolog, og spørger, om jeg også har venteliste, fortæller hun. Ventetiden er også et problem, fordi det er afgørende at komme i gang med behandlingen hurtigt, når man lider af depression og angst. Når den praktiserende læge stiller diagnosen let eller moderat depression eller angst, kan han vælge at give en henvis ning til psykologhjælp. Med den i hånden kan patienten nøjes med selv at betale 390 kr. for første konsultation og 325 kr. for de efterfølgende ud af de ca. 950 kr. eller mere, en psykologkonsultation koster. Når man får tilskud til psykologhjælp, får man som udgangspunkt en henvisning, der gælder til 12 konsultationer og der er så mulighed for at få yderligere 12 bagefter. Men psykologordningen er sat sammen med en øvre ramme, så der er grænser for, hvor mange penge der kan gives i tilskud hvert år. Ifølge Dansk Psykolog Forenings beregninger er der i 2014 råd til psykologkonsultationer. Hver patient har i gennemsnit otte konsultationer, hvilket betyder, at der i psykologordningerne for depression og angst tilsammen er penge til, at ca mennesker får tilskud. Til sammenligning var der i mellem og nye brugere af antidepressiv medicin hvert år. PSYKOLOGORDNINGEN FOR ANGST OG DEPRESSION Tilskudsordningen for psykologhjælp blev oprettet som en forsøgsordning i Dengang var formålet at yde tilskud til fx ofre for vold eller voldtægt, personer ramt af invaliderende sygdom eller pårørende til alvorligt psykisk syge. Ordningen blev gjort permanent i 1995, og i 2005 blev den udvidet til at omfatte personer, der har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb, før de blev 18. I 2008 indgik Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner en aftale, der gav årige med let til moderat depression mulighed for at få tilskud til at komme til psykolog. Siden er ordningen i 2012 blevet udvidet, så alle over 18 år med let til moderat depression kan få tilskud. Har man angst, er der stadig en aldersgrænse her kan man kun få tilskud, hvis man er mellem 18 og 38. I 2012 viste evalueringen af ordningen med tilskud til de årige med let til moderat depression, at 87% blev fri for symptomer, og at 95% af patienterne selv rapporterede, at de havde effekt af behandlingen. Der er i øjeblikket ved at blive lavet en ny evaluering af ordningen, der skal ligge klar i 2015, hvor den nuværende aftale om psykologordningen for depression og angst udløber.

25 PsykiatriInformation 25 PSYKOLOG, MEN... Modelfoto: Christoffer Regild Ifølge Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, er det frustrerende, at ordningen er underfinansieret: Man har sagt, at nu kan alle med depression få behandling, men ordningen kan ikke bære det, man lover. Enten bør man afsætte flere penge i ordningen, eller også skal man sætte ambitionerne ned. Ventetid på over to måneder En af udfordringerne ved psykologordningen er lange ventetider. Den gennemsnitlige ventetid er 8,7 uger i København og Odense skal man vente over to måneder, mens der i Aarhus er næsten tre måneders ventetid. Det er kun den enkelte psykolog, der ved, hvornår puljen er brugt op, så klienten får stadig en henvisning fra sin praktiserende læge. Så ringer vedkommende rundt og får ofte mange gange i træk at vide af forskellige psykologer, at de ikke har plads. Og så kan det jo sagtens være, man giver op på et tidspunkt især når man lider af angst eller depression og ikke har de samme ressourcer, som man ellers har. Det er ikke til at vide, hvor mange der ikke får behandling, siger Kirsten Bjerregaard Kristiansen. Ventetiden er også et problem, fordi det er afgørende at komme i gang med behandlingen hurtigt, når man lider af depression og angst. Jo længere tid der går, jo mere sætter sygdommen sig fast, og jo sværere bliver det at opretholde hverdagslivet, siger psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, Hun forklarer, at det tager længere tid at komme sig, fordi både selvfølelsen og andre områder af livet som arbejde og familie bliver ramt i den periode, hvor man venter på behandling. Af en oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger fra maj i år fremgår det, at der er klinisk erfaring for, at ubehandlet depression kan give en dårligere prognose for, hvor længe depressionen vil vare. Der mangler forsk ning på området, men ser man på forskningen i effekten af psykoterapi, får

26 26 PsykiatriInformation man et fingerpeg om forskellen på at få psykoterapi og stå på venteliste. at flere psykologer fik et ydernummer? Til det svarer Eva Secher Mathiasen: Som patient giver ydernummersystemet den yderligere udfordring, at går man allerede hos en psykolog uden ydernummer, når man får en depression eller angstlidelse, så er man nødt til at skifte for at få tilskud. Og det kan være en hård omgang at skulle starte forfra med at opbygge en relation til en ny psykolog, mens man står i en sårbar situation. Både Kirsten Bjerregaard Kristiansen og Eva Secher Mathiasen mener også, det er et problem ved psykologordningen for angst og depression, at den baserer sig så snævert på diagnoser. I Sundhedsstyrelsens referenceprogram for depression står om kognitiv adfærdsterapi, som er en af de mest brugte terapiformer ved depression, at terapien er signifikant bedre end ventelistekontrol med hensyn til at reducere eller helt fjerne depressive symptomer og opnå såkaldt remission. Ydernumre For at kunne bruge sin henvisning til psykologhjælp skal man have tid hos en psykolog med et såkaldt ydernummer. I dag har 851 psykologer ud af ca privatpraktiserende et ydernummer. For at få sådan et skal man være privatpraktiserende psykolog mindst 22 timer om ugen, være autoriseret af Psykolognævnet og besidde den nødvendige psykologfaglige kompetence samt have erfaring med privat praksis. Opfylder man det, kan man ansøge, og ansøgningen vurderes så af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter for den relevante region og Dansk Psykolog Forenings bestyrelse. Men kunne problemerne med ventetid ikke løses ved, Der er mange grunde til, at der ikke laves flere ydernumre. Men når der er så begrænset økonomi i ordningen, så vælger man også at begrænse antallet af ydernumre, for det er alligevel ikke realistisk, at flere kan få hjælp. Og Kirsten Bjerregaard Kristiansen påpeger: Det er jo lige meget, om der så var psykologer med ydernummer, hvis puljen løber tør. TILSKUD I ANDRE LANDE I Tyskland kan man over sygesikringen få gratis psykologhjælp for angst og depression. I England har man igangsat et stort program, der skal sørge for, at mange flere patienter med depression og angst får mulighed for at komme i terapi på statens regning. Det er ikke nødvendigvis psykologer, men kan også være andet sundhedspersonale, der bliver trænet i kognitiv terapi, som skal stå for terapien. Programmet er sat på skinner, efter at London School of Economics i 2006 kom med en depressionsrapport, der viste, at man i England kunne spare 700 millioner pund (6,1 milliarder kroner) ved at tilbyde kognitiv terapi til langt flere patienter med depression og angst. Rapporten konkluderede, at pengene vil kunne spares blandt andet på andre sundhedsudgifter samt udgifter til kontanthjælp og førtidspension. Lægen burde i stedet vurdere, om der er et behov det kan man gøre ved at se på, om patienten har nedsatte funktioner på forskellige områder. Det ville være en stor fordel, hvis man ikke skulle have stillet diagnosen angst eller depression for at få en henvisning, men i stedet kunne forebygge både angst og depression i langt højere grad, siger Kirsten Bjerregaard Kristiansen. Også Eva Secher Mathiasen mener, det bør være behovet og ikke diagnosen, der udløser en henvisning: De praktiserende læger bør kunne henvise til psykolog, ligesom de henviser til en hudlæge. Anne Lindhardt mener dog, at det i praksis vil være for svært at administrere, hvis der ikke skulle en diagnose til for at udløse en henvisning: Jeg synes, det er fornuftigt nok, at der skal være en diagnosticeret sygdom for, at man får henvisningen ellers bliver det for uklart, hvad kriterierne er, siger hun og peger til gengæld på, at psykologordningen burde indrettes uden egenbetaling: Jeg ville ønske, at det var gratis ligesom det er gratis at komme til praktiserende psykiater. Som det er nu, er der jo helt klart mennesker, der ikke har råd til egenbetalingen. Referencer: artikel_7296.pdf Kilde: Rita Fjeldsted og Kaj Sparle Christensen: Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus, og Danske Regioner, 2011.

27 PsykiatriInformation 27 NYT FRA FORSKNINGEN Af overlæge Per Vendsborg, Psykiatrifonden HVAD ER EFFEKTEN, NÅR BRUGER HJÆLPER BRUGER I PSYKIATRIEN? Brugere af psykiatrien, som er kommet sig (recovery), har i de senere år i flere lande været inddraget i hjælpen til nye brugere. Dette begynder også at ske i Danmark, hvor fx Psykiatrifonden samarbejder med Vejle Kommune om et projekt, hvor brugere, som har fået kontrol over deres sygdom, uddannes til at hjælpe andre brugere, som stadig har problemer. En gennemgang af 18 undersøgelser med i alt knap deltagere viser, at der er evidens for, at sådanne indsatser har en positiv effekt. Der var fire undersøgelser af programmer med gensidig støtte, 11 hvor brugere indgik som støttepersoner, og tre hvor det var brugere, der havde ansvar for tilbuddet. Der var stor forskel på både deltagerne og karakteren af tilbuddet i de enkelte undersøgelser. Det var kun i få undersøgelser muligt at analysere, hvordan bruger-hjælpen havde indflydelse på hospitalsindlæggelse, symptomer og tilfredshed. Der var ikke sikre positive fund på disse parametre. Der var derimod nogen evidens for, at bruger-hjælp havde en positiv virkning på håb, recovery og empowerment både på kort og på længere sigt. Konklusionen ud fra de foreliggende undersøgelser er, at det er for tidligt at indføre bruger-hjælp som en fast rutine for brugere af psykiatrien, men at der er behov for flere højt kvalificerede forskningsprojekter, der undersøger de positive og negative sider af bruger-hjælp. Lloyd-Evans, B.; Mayo-Wilson, E.; Harrison, B.; Istead, H.; Brown, E.; Pilling, S.; Jahnson, S. og Kendall, T.: A systematic review and metaanalysis of randomized controlled trials of peer support for people with severe mental illness. BMC Psychiatry, 2014;14:39. KAN KLASSEBASERET KOGNITIV UNDERVISNING FOREBYGGE ANGST HOS BØRN? Angst hos børn er desværre ret almindeligt. Det hæmmer barnets funktionsniveau og øger risikoen for udvikling af psykisk sygdom i voksenalderen. For at forebygge angst har man på en række skoler afprøvet et klassebaseret kognitivt forebyggelsesprogram. 45 skoler blev (ved lodtrækning) fordelt i tre grupper. En gruppe blev undervist af sundhedsprofessionelle, en gruppe blev undervist af optrænede lærere, og derudover var der en kontrolgruppe. Tilbuddet blev givet til alle elever i 9-10-årsalderen knap elever i alt fordelt i de 3 grupper. Undervisningen var en del af pensum og bestod af 9 klassetimer af 60 minutters varighed med en uges mellemrum i løbet af skoleåret 2011/12. Efter 12 måneder blev angstniveauet målt med et spørgeskema (Revised Child Anxiety and Depression Scale RCADS). 92% af børnene besvarede skemaet. Der var signifikant reduktion af angstniveauet i gruppen af børn, som var blevet undervist af sundhedsprofessionelle, sammenlignet med børn undervist af trænede lærere og kontrolgruppen. Undersøgelsen viser, at klasseundervisning baseret på kognitive terapeutiske principper kan være effektivt i forebyggelsen af angst, men at effekten afhænger af, hvem der giver undervisningen. Stallard, P.; Skryabina, E.; Taylor, G.; Phillips, R.; Daniels, H.; Anderson, R. og Simpson, N.: Classroombased cognitive behaviour therapy (FRIENDS): a cluster randomised controlled trial to prevent anxiety in children through education in schools (PACES). Lancet Psychiatry, 2014;1: GODE RESULTATER AF PSYKISK FØRSTEHJÆLP I SVERIGE Psykisk Førstehjælp er et standardiseret kursus, som er udviklet for at styrke befolkningens evne til at kontakte, støtte og rådgive mennesker, som ser ud til eller giver udtryk for at have det psykisk dårligt. Kursusdel tagerne får mere viden og mulighed for at revidere deres holdninger og adfærd over for mennesker, der har en akut psykisk krise eller en psykisk sygdom. Kurset (Mental Health First Aid) er udviklet i Australien, og flere undersøgelser dér har påvist en positiv effekt. Det australske koncept blev for nogle år siden tilpasset til og afprøvet i Sverige. Svenske fagpersoner blev uddannet som instruktører, der både kan undervise på førstehjælpskurser og uddanne andre fagligt kvalificerede til at blive instruktører. For at afprøve effekten blev der i løbet af to år gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle deltagerne (omkring 400) blev spurgt om deres viden, holdninger og adfærd i forhold til mennesker med psykisk sygdom. Deltagerne blev bl.a. spurgt, om de oplevede, at de var blevet bedre til at udføre psykisk førstehjælp. Det viste sig, at de fleste af dem, som havde gennemført kurset, var midaldrende, veluddannede kvinder, født i Sverige. Kurset viste sig at have forbedret deltagernes parathed til at hjælpe mennesker med psykisk sygdom signifikant. Deres viden om, hvordan man konkret handler, når man skal hjælpe, og tillid til, at man gør det rigtige, var også øget. Det spørgeskema, der blev udsendt to år senere, viste, at deltagerne fortsat havde forbedrede evner til at yde psykisk førstehjælp og rent faktisk gjorde det. Resultaterne viser samstemmende med andre undersøgelser, at førstehjælpskurset havde positiv effekt, og at de vigtigste formål blev opfyldt: 1. førstehjælperne bliver faktisk i stand til at hjælpe andre mere, og 2. førstehjælperne får øget tilliden til, at de gør det rigtige. Kurset viste endda sin værdi over for mennesker, som i forvejen var i en situation (fx som socialarbejdere), hvor deres viden og parathed til at hjælpe måtte formodes at ligge på et højere niveau og således vanskeligt at løfte yderligere. Svensson, B. og Hansson, L.: Effectiveness of Mental Health First Aid Training in Sweden. A randomized controlled trial with a six-month and two-year follow-up. Plos One 2014;9(6),e100911

28 BØGER FRA PSYKIATRIFONDEN REVIDERET UDGAVE AF DEN STORE BOG OM DEPRESSION Depression er en sygdom med store omkostninger både for den enkelte, de pårørende og samfundet. Depression nedsætter livskvaliteten voldsomt og forringer i perioder menneskers funktionsevne langt mere end de fleste andre sygdomme. Denne bog indeholder en grundig beskrivelse af symptomer og årsager. Bogen beskriver også depression hos børn og hos ældre samt forholdet mellem stress, depression og arbejds liv. Derudover kan man læse om behandling fra psykoterapi til medicin, fra livsstilsændringer til fysiske behandlingsmetoder som ECT og om forebyggelse. Bogen har fokus på både professionel hjælp og selvhjælp. Bogen beskriver også, hvad de pårørende kan gøre, når et familiemedlem langsomt går i stå og mister livsgnisten. Bogen henvender sig både til mennesker med depression og deres pårørende og til fagfolk på alle niveauer: læger, psykologer, sygeplejepersonale og medarbejdere i sundheds- og socialvæsenet mv. 295 kr. Jes Gerlach (red.) Symptomer, årsager og behandling Jes Gerlach Depression symptomer, årsager og behandling 295 kr. BEST.NR. 0073

29 UDVALGTE BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG Tilbud Tilbud Tilbud Ellids Kristensen: SEX OG PSYKE Hvis man har psykiske problemer, fx depression, angst eller misbrug, kan man også have problemer med det seksuelle. Eventuel medicin kan gøre ondt værre. 104 sider. 150 kr. BEST.NR Erik Simonsen mfl.: OM OG MED PSYKOSE Bogen handler om skizofreni og om at leve med en psykose, både personligt og som pårørende. 230 sider. 190 kr. NU 150 kr. BEST.NR Peter Handest mfl.: SKIZOTYPI OG BORDERLINE Bogen beskriver sygdommene skizotypisk sindslidelse og borderline personlighedsforstyrrelse, deres symptomer og forløb. 114 sider. 150 kr. BEST.NR Bent Nielsen, Anette Johansen og Else Nielsen: LIVSSTILS- ÆNDRINGER FOR OVERVÆGTIGE Overvægt er et problem for 40% af den danske befolkning. Bogen handler primært om at ændre sin livsstil. 72 sider. 120 kr. NU 50 kr. BEST.NR Jes Gerlach: SØVN Vi sover ca. 1/3 af vores liv. Bogen handler om betydningen af en god nattesøvn, om søvnens forskellige faser, om den livsvigtige dybe søvn og om drømmesøvnen. 156 sider. 180 kr. NU 150 kr. BEST.NR Søren Blinkenberg (red.): NÅR BØRN LEVER SAMMEN MED PSYKISK SYGE FORÆLDRE Bogen beskriver de problemer, børn og forældre oplever, når en mor eller en far rammes af psykisk sygdom. 160 sider. 180 kr. BEST.NR KØB VORES BØGER I WEB- SHOPPEN Tilbud Tilbud OG STØT PSYKIATRI- FONDENS ARBEJDE Irene Oestrich og Antonia Sumbundu: LIVSKRAFT Bogen bygger på den kognitive terapis principper, der primært handler om at ændre negative tankemønstre til positive. 28 sider. 130 kr. BEST.NR Mettes mor: METTE EN BERETNING OM ET SELVMORD Bogen bygger på Mettes efterladte dagbogsnotater, der sammenholdes med forskellige behandleres journaluddrag og kædes sammen af Mettes mor. 144 sider. 130 kr. BEST.NR Jes Gerlach (red.): MOTION OG PSYKE Alle ved, at motion er sundt for kroppen, men motion er også godt for sjælen. 104 sider. 150 kr. BEST.NR Henrik Day Poulsen: TVANG, KRIMI- NALITET OG PSYKISK SYGDOM Bogen beskriver, hvorfor man i Danmark tillader, at læger under visse omstændigheder anvender tvang i psykiatrien. 92 sider. 100 kr. NU 70 kr. BEST.NR Finn Zierau og Jes Gerlach: ALKOHOL PÅ GODT OG ONDT (rev. udgave) Der er ca alkoholikere i Danmark og ca alkohol-relaterede dødsfald hvert år. 98 sider. 130 kr. NU 50 kr. BEST.NR Mette Lohse mfl.: STRESSHÅNDTERING I PRAKSIS Bogen indeholder konkret vejledning i, hvordan man både individuelt og på arbejdspladsen kan reducere og håndtere stress. 60 sider. 120 kr. BEST.NR Karin Garde og Jes Gerlach: PSYKISKE SYGDOMME FORSKEL- LEN PÅ MÆND OG KVINDER Mænd og kvinder er forskellige, både socialt, psykisk og biologisk. 136 sider. 130 kr. BEST.NR SOM STØTTE- MEDLEM FÅR DU RABAT PÅ BØGER FRA PSYKIATRI- FONDENS FORLAG Bo Møhl: AT SKÆRE SMERTEN BORT Cutting er et udbredt problem blandt unge. Omkring 15% af alle unge skærer sig. De gør det ikke for at få opmærksomhed eller omsorg, men i et forsøg på at overkomme den indre psykiske smerte. 140 sider. 160 kr. BEST.NR Andreas Kilden og Krista Nielsen Straarup: SORT PÅ HVIDT Bipolar lidelse er en kompleks sygdom, og oplevelserne af sygdommen og dens konsekvenser er meget forskellige. 104 sider. 160 kr. BEST.NR Tværfaglig forfattergruppe: ADHD Mennesker med ADHD kan ikke holde opmærksom heden og har svært ved at forholde sig til det, de hører og ser. De forstyrrer, dominerer, irriterer og oplever modvilje fra omgivelserne. 164 sider. 230 kr. BEST.NR Lise Gullestrup og Inger-Merete Terp: FØDSELSDEPRESSION Op mod 10% af de kvinder, der netop har født, udvikler en egentlig fødselsdepression. Bogen beskriver symptomer, årsager og behandling. 176 sider. 175 kr. BEST.NR Jes Gerlach og Esben Hougaard: ANGST Bogen beskriver kort og klart, hvad angst er, og hvordan det kan behandles. Men også hvad man selv kan gøre, hvis man har angst eller er tæt på et menneske med angst. 120 sider. 130 kr. BEST.NR Erik Simonsen: PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER 12-15% af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. De sociale og personlige omkostninger er store for personerne og omgivelserne. 448 sider. 295 kr. BEST.NR Pia Skadhede: LIVET TÆT PÅ AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ET MENNESKE MED BORDERLINE ELLER PSYKOPATI Bogen giver et klart indtryk af livet tæt på en person med borderline eller psykopati. 192 sider. 175 kr. BEST.NR Jes Gerlach (red.): PÅRØRENDE Bogen er skrevet af førende fagfolk til pårørende og giver råd og vejledning om krisehåndtering, psykiske reaktioner, mødet med psykiatrien, indlæggelse, hvordan man kan tale med børnene, mv. 256 sider. 175 kr. BEST.NR Jes Gerlach (red.): ANGSTBOGEN Angst kan lamme følelser, tanker og handlinger. Alle mennesker kender til angst, men ikke mindre end danskere lider af sygelig angst i løbet af et år. 304 sider. 295 kr. BEST.NR. 0051

30 PSYKIATRIFONDENS FORLAG UDVALGTE BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG KØB VORES BØGER I WEB- SHOPPEN 3. oplag OG STØT PSYKIATRI- FONDENS ARBEJDE Merete Nordentoft mfl.: PSYKOSE HOS UNGE Psykose er en alvorlig sygdom, der oftest bryder ud i ungdomsårene. 272 sider. 190 kr. BEST.NR Rasmus Nejst Jensen: ANGSTEN I KUNSTEN Ti danske kunstnere fortæller om deres personlige forhold til angst og kunst om inspiration, skaberkraft og sjælens mørke. 226 sider. 250 kr. BEST.NR Jes Gerlach og Povl Riis: ÆLDRE OG PSYKISK SYGDOM Bogen handler bl.a. om eksistens, biologisk aldring, ældres psykiske sygdomme og de organisatoriske og praktiske forhold i alderdommen. 222 sider. 190 kr. BEST.NR Lone Overby Fjorback: MINDFULNESS Mindfulness-meditation er en bevidst måde, hvorpå man kan skærpe og fastholde opmærksomheden på den øjeblikkelige oplevelse. 162 sider. Inkl. cd. 195 kr. BEST.NR Irene Oestrich: BEDRE SELVTILLID Selvtillid og selvværd er vigtigt for livsglæden, robustheden og den sociale trivsel. Alle kan tvivle på sig selv, men for nogle bremser usikkerheden for det, man inderst inde gerne vil. 126 sider. 150 kr. BEST.NR Bertelsen, Munk-Jørgensen og Bech: DE PSYKIATRISKE DIAGNOSER Diagnosen har altid spillet en central rolle. Bogen beskriver de psykiske sygdommes symptomer, udbredelse og behandling. 170 sider. 195 kr. BEST.NR Anne Marie Geisler: FREM I LYSET Anne Marie Geisler er vokset op med psykisk sygdom, og selv er hun psykisk sårbar. I bogen fortæller hun sin personlige historie om styrke og sårbarhed, handlekraft og viljestyrke. 242 sider. 190 kr. BEST.NR Jes Gerlach og Per Vestergaard: PSYKOFARMAKA Bogen beskriver i et lettilgængeligt sprog hovedgrupperne inden for psykofarmaka, forholdsregler, og hvordan de virker. 328 sider. 295 kr. BEST.NR Anne Lindhardt: ETIK OG VÆRDIER I PSYKIATRIEN I hverdagen i psykiatrien ser man ofte etiske dilemmaer og konflikter mellem forskellige værdier. 188 sider. 100 kr. BEST.NR Psykiatrifonden: VÆRDIER I PRAKSIS Undervisningshæftet giver viden, redskaber, opgaver og eksempler, der kan bruges til arbejdet med værdier i praksis. 48 sider. 75 kr. BEST.NR Jes Gerlach: SKIZOFRENI OG ANDRE PSYKOSER Bogen beskriver i et lettilgæn geligt sprog skizofreni og andre psykoser: symptomer, årsager og behandling. 200 sider. 175 kr. BEST.NR LEV MED DINE FØLELSER CASPER AAEN PSYKIATRIFONDENS FORLAG PSYKOTERAPIENS ABC AF BO MØHL OG MORTEN KJØLBYE (RED.) Ny bog Per Vendsborg mfl. (red.): DØMT PÅ FORHÅND OM STIG- MATISERING AF MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM Bogen forklarer i et tilgængeligt sprog, hvad stigmatisering er. 176 sider. 195 kr. BEST.NR Casper Aaen: LEV MED DINE FØLELSER Følelser kan nogle gange være svære at forstå. Bogen er relevant for alle, der kender følelsen af at hænge fast i bestemte følelser eller mønstre. 103 sider. 195 kr. BEST.NR Revideret udgave Bo Møhl og Morten Kjølbye: PSYKOTERAPIENS ABC Bogen giver et overblik over de mange psykoterapeutiske retninger, der praktiseres i Danmark. 464 sider. 295 kr. BEST.NR Louise Meldgaard Bruun: SAML TANKERNE SÅDAN HÅNDTERER DU KOGNITIVE VANSKELIGHEDER EFTER STRESS, ANGST OG DEPRESSION Marie Louise Kjølbye: OTTE SAMTALER MED JES GERLACH OM PSYKIATRI I denne bog taler Psykiatrifondens stifter, Jes Gerlach, med ni danskere, der alle på forskellig vis er i berøring med ham og med psykiatrien. 133 sider. 250 kr. BEST.NR Ny bog EN SELVHJÆLPSBOG TIL MENNESKER MED PTSD Casper Aaen: KOM OVER DIT LIVS TRAUME EN SELVHJÆLPSBOG TIL MENNESKER MED PTSD Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe: SPISEFORSTYRRELSER Bogen beskriver spiseforstyrrelser med vægt på symptomerne og behand lingen af dem. 143 sider. 230 kr. BEST.NR Rasmus W. Licht, Krista Nielsen Straarup og Per Vestergaard: BIPOLAR LIDELSE Bogen om bipolar lidelse er udkommet i en ny, revideret udgave. 118 sider. 195 kr. BEST.NR Vi kan alle indimellem have kognitive ii vanskeligheder, kli fx manglende overblik, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det går over efter en pause eller en god nats søvn. Anderledes er det, hvis man har stress, angst eller depression. Så kan de kognitive vanskeligheder vare ved, længe efter at man er blevet rask. Bogen beskriver, hvordan man håndterer kognitive vanskeligheder i hverdagen. 91 sider. 195 kr. BEST.NR PTSD er en psykisk sygdom, der kan opstå efter traumatiske begivenheder, man enten har været involveret i eller vidne til. I løbet af bogens 12-ugers forløb baseret på den kognitive adfærdsterapeutiske metode Prolonged exposure skal man konfrontere sig selv med hændelsen, både ved at genfortælle den mange gange og ved at udsætte sig for de situationer, der udløser angst og flashbacks. På den måde vil symptomerne blive reduceret, og man vil komme fri af sit traume. 135 sider. 195 kr. BEST.NR. 0072

31 EFTERUDDANNELSE TIL FRONTPERSONALE OG LEDERE Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling opkvalificerer fagpersoner, frontpersonale og ledere i hele landet. Vi tilbyder praksisorienterede efteruddannelser af høj kvalitet. Tilmeld dig nu og få plads på en af vores uddannelser allerede i januar og februar TIL DIG, SOM ER FAGPERSON PSYKIATRIVEJLEDERUDDANNELSE (start 21. januar 2015 ) ADHD-UDDANNELSE (start 4. februar 2015) Psykiatrivejlederuddannelsen er til dig, som er rådgiver eller vejleder, og som møder mennesker med psykisk sygdom i dit arbejde. På uddannelsen får du indsigt i psykisk sygdom, og du lærer bl.a., hvordan du motiverer til forandring, og hvordan du respekterer dine egne og den anden persons grænser i rådgivningen. Denne uddannelse kvalificerer dig til at have rådgivende samtaler med mennesker med ADHD. Du får den nyeste viden om ADHD og konkrete redskaber til arbejdet som rådgiver eller vej leder. Der er fokus på at inddrage del tagernes praksis i undervisningen, og formen lægger op til diskussioner og erfaringsudveksling. TIL DIG, SOM ER LEDER ELLER HAR EN HR-FUNKTION STRESSVEJLEDER-UDDANNELSE (start 29. januar 2015) På stressvejlederuddannelsen lærer du at arbejde målrettet med håndtering og forebyggelse af stress på din arbejdsplads. Du vil blive inspireret til at arbejde med stress på nye måder og få et solidt grundlag til at undersøge og handle på stress på arbejdspladsen. Uddannelsen henvender sig til dig, som har personaleansvar eller en nøglefunktion i forhold til trivsel på arbejdspladsen. Vores undervisere Alle vores undervisere er psykologer, som til daglig arbejder med at støtte mennesker med psykiske problemer til en god og varig kontakt til arbejdsmarkedet blandt andet gennem borgerrettede forløb og rådgivning af virksomheder. Undervisningen er praksisorienteret, og der tages udgangspunkt i de dilemmaer og udfordringer, som deltagerne møder i det daglige arbejde. Læs mere og tilmeld dig på psykiatrifonden.dk, eller kontakt beskæftigelseschef Michael Danielsen på eller telefon

32 MIN DATTER HAVDE BRUG FOR HJÆLP! Jesper Sø s datter på 11 år fik hjælp i Psykiatrifondens børnegrupper: Min datter stod især blandt kammeraterne meget alene med sin oplevelse, da jeg blev indlagt med en depression. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mødet med andre børn i samme situation har haft afgørende betydning for min datters forståelse og accept af sin egen situation. Støt Psykiatrifondens juleindsamling og hjælp flere børn i familier med psykisk sygdom Al henvendelse sker til: Psykiatrifonden, Hejrevej 43, 2400 København NV Støt på psykiatrifonden.dk eller MobilePay på tlf

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere