Brug og misbrug af rusmidler. Psykiatribrugere og behandlere fortæller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug og misbrug af rusmidler. Psykiatribrugere og behandlere fortæller"

Transkript

1 Brug og misbrug af rusmidler Psykiatribrugere og behandlere fortæller

2 BRUG OG MISBRUG AF RUSMIDLER - Psykiatribrugere og behandlere fortæller Redaktører: Lise Jul, Erik Scriver, og Susanne Thornhal, ANTV, c/o Mediehus Århus samt fra LAP: Ulrich Stenius og Hanne Wiingaard. Tryk NPC Tryk, Næstved PRODUCERET MED STØTTE FRA SOCIALMINISTERIET ISBN Ansvarshavende: Hanne Wiingaard, LAP 1. udgave, 1. oplag 2006 En elektronisk version af pjecen kan downloades via foreningens hjemmeside Brug og misbrug af rusmidler Mange psykiatribrugere har en helbredsskadelig adfærd. Overlæge Per Vendsborg anslår, at % af alle med en psykisk sygdom også har et misbrug. Psykiatribrugere drikker mere og ryger mere hash end resten af befolkningen måske samtidig med lægeordineret medicin. Der er mange grader af misbrug, og der er ikke bare én vej ud. For nogle er vejen at mindske misbruget, når man ikke kan holde helt op, mens det for andre er nødvendigt helt at kappe forbindelsen til stofferne, miljøet og misbrugsvennerne for at komme videre i livet. Oftest er det at klare sit liv uden brug af rusmidler en proces, hvor man til stadighed er i fare for at falde i. Pjecen er baseret på 100 siders interviews med brugere og behandlere. Målet er at give psykiatribrugere mulighed for at genkende problemstillinger og anvise mulige veje, der har fungeret for andre. Men grundlaget for forandring starter hos dig selv. Ro og harmoni Jeg fik sådan nogle dejlige tanker og en beroligende selvværdsfølelse, jeg havde lyst til at dele med mig selv. Det var ligesom, jeg fandt en indre tilstand af ro og harmoni, som jeg aldrig havde fundet sammen med andre mennesker. Den fandt jeg i rusen. - Ulrich, tidligere alkoholiker

3 Egoisme og alligevel ikke - Misbrug er både egoisme og manglende hensyntagen til sig selv, fordi du ikke kan klare at være i følelserne. Det er egoistisk. Hvis jeg går ud og tager et fix nu, fordi min kæreste har generet mig, åh fedt, så sejler jeg rundt, og så ville han blive fuldstændig ulykkelig. Men samtidigt er det ikke egoistisk, for jeg har ødelagt noget for mig selv. - Henriette Buemann, tidligere narkoman

4 Et dramatisk, intenst liv Det sværeste var i virkeligheden ikke stofferne. Det sværeste var livsstilen. At finde mening i hyggeligt samvær, som når vi sidder og snakker sammen. At finde mening i relationer til andre mennesker. Hvordan andre kunne nøjes med at leve uden det intense liv som følger med misbrugskulturen. - Henriette Buemann, tidligere narkoman Mistet alt Jeg lukkede mig inde og rev stikket ud. Folk kunne stå og banke på min dør, jeg lukkede ikke op. Jeg glemte også at ringe til mit arbejde og sige, jeg ikke kom. Det var egentlig dér, jeg fik en advarsel, hvor jeg vågnede op og tænkte: Hvis jeg drikker videre, mister jeg også mit job her, så har jeg mistet alt, og jeg kan lige så godt lægge mig til at dø. - Lone, ædru alkoholiker

5 Jeg blev flittigere og flittigere til at opfinde lejligheder, jeg kunne drikke på. Man bliver jo ekspert i undskyldninger og selvbedrag. Jeg fik en drikketrang, jeg opgav at kæmpe imod. Jeg klyngede mig til, at der måtte ske noget positivt, når jeg fik tankerne væk af rusen. Men det blev mere og mere sjældent, det skete. Et sted vidste jeg, at fik jeg det ikke stoppet, så ville jeg dø eller blive fuldstændig sindssyg. - Ulrich, tidligere alkoholiker

6 En sygdom, en type misbrug? En overgang havde man en teori om, at havde man én psykisk sygdom, var der én slags misbrug. Havde man en anden psykisk sygdom, var der en anden slags misbrug. Men det kan de mennesker, der har et misbrug jo ikke finde ud af. De har mange former for misbrug, uanset hvilken psykisk lidelse de har. Der er ingen sammenhæng. Undersøger man f.eks. hvorvidt mennesker med skizofreni har et mere udtalt misbrug, når de er lidt eller meget syge, så er der ingen sammenhæng, siger Per Vendsborg, overlæge på Oringe, der mange år har arbejdet med misbrugsproblemer i distriktspsykiatrien på Vesterbro i København. Psykiatribrugere nyder rusmidler af samme årsager som andre mennesker. For mange af os er det en udbytterig fritidsaktivitet at drikke og beruse sig, mener Per Vendsborg. De fleste behandlere, jeg er stødt på, har haft den stålfaste overbevisning, at mit misbrug var tæt knyttet sammen med mit psykiske velvære, fortæller Jesper, der i dag er i midten af 30 erne og var plaget af stemmer i ca. 20 år, før han endelig henvendte sig til psykiatrien. I dag er stemmerne forsvundet, efter jeg er begyndt på medicin. Nu er det mere for min egen skyld, jeg drikker. Nu kan jeg gøre det, fordi det er hyggeligt og alt det sociale, der følger med. For Jesper, som for så mange andre, er alkohol med til at løsne op. Jeg er meget genert og stille. Jeg har svært ved at snakke med folk om ingenting. Hvis jeg er ædru, er jeg nødt til at kende folk for at kunne snakke med dem. Men får jeg et par øl, snakker jeg som et vandfald.

7

8 - Jeg er i balance, har en kæreste, en god lejlighed og et job. Jeg dyrker motion og har det godt. Så er det, jeg let kan komme til at sige: Jeg mangler lige det sidste dér. Den dér nydelse, noget ekstra, et ekstra kick. Typisk begynder jeg at drikke, når jeg tror, jeg har kontrol over hele det brede spektrum af mit liv. - Mikkel, tidligere alkoholiker

9 Selvmedicinering Af og til kaldes psykiatribrugeres misbrugsproblemer for selvmedicinering. Det er både rigtigt og forkert. Som gruppe drikker vi af samme årsager som andre mennesker. Ensomhed, for sjov, for at være sammen med kammerater. Men sammenhængen er ikke entydig eller tæt, siger Per Vendsborg. Teorien er ligesom, at det er pga. den psykiske sygdom, man har et misbrug. Det spiller med. Men alle faktorer spiller med. Ens psykiske sygdom er en del af ens liv og præger de valg, man foretager. Men der er ikke sådan meget tæt sammenhæng mellem den psykiske sygdom og så misbruget. Alkohol havde imidlertid en gavnlig effekt på stemmerne hos Jesper. Når jeg blev fuld, blev mine stemmer til at klare, fortæller Jesper videre. Jeg kunne sove uden at have mareridt. Når jeg var vågen, kørte stemmerne hele tiden, men når jeg fik noget at drikke, trådte de mere i baggrunden. Det var nemmere at overkomme, når de var sådan en smule uklare i mælet. Stemmerne reagererede som også mennesker gør det: Når man er fuld, ser man verden i et skønnere lys og siger pænere ting. Størrelsen af mit misbrug har ikke ændret sig, efter jeg holdt op med at være psykotisk. Men misbruget ændrede karakter. Pludselig kunne jeg opleve, det var sjovt at sidde med en fadøl og ikke mere eller mindre af nødvendighed. Uhyggeligt stille Jesper synes nogle gange, det har været spild af tid at være psykotisk i så mange år. De første mange år af min psykose var jeg panisk angst for, at nogen skulle opdage det, fortæller Jesper. Hvad ville der ske, hvis jeg fortalte, at jeg hørte stemmer? Efterhånden vænnede jeg mig til, at det bare var sådan. Så havde jeg alkoholen til på en eller anden måde at kunne håndtere det. Men på et eller andet tidspunkt kunne det ikke fortsætte længere, og så var jeg nødt til at begynde at fortælle.

10 Jesper synes, han er blevet meget tyndhudet efter psykosen er forsvundet: Da jeg var psykotisk, kunne jeg i langt højere grad klare mig selv og havde ikke behov for at bede om hjælp. Da Jesper holdt op med at høre stemmer, blev han meget ensom: Jeg gik engang imellem ned ad Strøget, rundt i byen for at få noget støj eller på værtshus for at få noget støj eller havde radio tændt døgnet rundt for at.. Få noget støj! Der var så stille og så tomt. Leverpostejsfarvet glasklokke Udover at man kan have et misbrug for at dulme, at man har det psykisk svært, er der også nogen, der drikker lidt ekstra for at modvirke, at medicinen kan gøre tilværelsen lidt grå. Man kan føle, man er i en glasklokke. I al den tid, jeg har været på antidepressiv medicin, har jeg været på en lige linje, hvor det hele var lidt gråt i gråt. Det har ikke været trist. Det har ikke været godt. For virkelig at kunne mærke mig selv, har jeg tyet til flasken, siger Ulrich der i dag har lagt misbruget bag sig og er i færd med at tage en videregående uddannelse. - Derfor har jeg slået nogle smut med halen for at mærke, jeg lever. Det har jeg hørt fra mange, der får antidepressiv medicin: at der kommer en forstærket lyst til alkohol, når man er på antidepressiv eller antipsykotisk medicin. -En kedelig bivirkning ved en del neuroleptika er jo, at tilværelsen bliver lidt leverpostegfarvet. Det kan være grundlaget for måske at tage lidt rusmidler, da de har den modsatte virkning af neuroleptika. Mange sindslidende har erfaret, de får det bedre på en smule hash. Som ekspert kan jeg ikke blive klar over, hvilken oplevelse, de har, når de siger, de får det bedre på en lille smule hash. Ét er i hvert fald givet: På en stor mængde hash får de det ikke bedre. Henrik Rindom mener dog, det ville være forkert at ordinere hash som en slags PN-medicin: Som psykiater tør jeg ikke sidde og sige, vi skal opfordre vores patienter til at ryge hash. Jeg så helst et Danmark uden hash, fordi vi mister så meget andet livskvalitet ved at sidde og stene.

11 Det kan være, det pågældende menneske har det bedre med sit misbrug end uden, bemærker Per Vendsborg. Det er det, man må prøve at forstå. At falde i Jesper holder af til op med at drikke, men begynder igen. Ellers bliver han for ensom. Det har noget at gøre med afhængighed: Ensomhed, noget med at snakke med de venner, man har på sit værtshus, høre hvordan det går, nysgerrighed Jeg kan godt forstå, du tænker: Ensom og ædru eller fuld og sammen med vennerne. Den er godt nok svær. [Latter] Jeg kan godt gå i nogle dage og være ædru, men så bliver det fandeme røvsygt. Jeg kan sidde derhjemme og kukkelure med en tegning og radio og fjernsyn. Det kan være interessant nok, men ikke i alt for lang tid. Der er rigtig mange fordele ved at sidde med en fadøl. Indtil videre er det meget kedeligt ikke at gå på værtshus. Engang imellem kan jeg godt lade være med at drikke, til jeg segner.

12 Det ville være nemmere, hvis jeg kom i en sammenhæng, hvor man ikke sådan blev ved med at sidde men også kan gå... Gå bagefter eller gå..? Gå, gå! Gå tidligt hjem! I min nuværende omgangskreds er der et gruppepres i at blive hængende. Nogle gange bliver man kigget skævt til, hvis man går tidligt hjem eller pludselig sidder med et glas vand. Så minder du dem om, at DE drikker eller hvad? Måske provokerer det. Eller at sådan gør man ikke på et værtshus [latter]. Hurtigt og nemt Jesper mener, mange psykiatribrugere har et misbrugsproblem, fordi rusen kan hjælpe hurtigt. Det er en hurtig genvej til at få det bedre, fortæller han. At kunne klare sig selv eller overkomme sig selv. Alle rusmidler tager man jo for at få det bedre, for at få det fedt. Det er meget hurtigere at drikke en øl end at sidde flere år til samtaleterapi. I hvert fald for en aften. Men skubber man ikke bare problemerne foran sig? Jo, det er jo højst sandsynligt, men det lægger man ikke mærke til, når man sidder i det. Det bliver et middel, der er hurtigt og nemt. Man oplever i en eller anden grad, at det hjælper. Andet netværk Man gør klogt i at få sig et netværk af ligestillede, hvis man vil stoppe med at drikke, fortæller Ulrich, for hvem det har hjulpet at gå til Anonyme Alkoholikere. - Man er nødt til at få hjælp udefra. Man kan ikke kan klare det med sin egen vilje. Man er nødt til at give slip på en stolt tro på, at man selv kan klare det. For man når til et punkt, hvor man ikke kan det mere. Nogen tror, man kan gå ned på sit gamle værtshus og drikke en sodavand. Men det går galt. Ulrich har haft tætte venskaber, han måtte sige farvel til, fordi det var venskaber, der byggede på, man sad sammen på værtshus og ordnede det hele.

13 Henriette Buemann har eksperimenteret med stoffer og har erfaringer fra psykiatrien. Hun mener, man må bryde sit gamle netværk. Det er lidt ligesom Stockholmsyndromet, hvor du begynder at sympatisere med dem, der har taget dig til fange. Dine venner er ikke venner. Det går først op for dig senere, at I faktisk ikke har været noget godt for hinanden. Ikke at jeg ikke holder af dem, for det gør jeg, men vi har bare ikke brug for hinanden. For og imod Drikker jeg hver eftermiddag eller aften, så kan jeg godt mærke det efter nogle dage, så svier maven, og man kan mærke, at kroppen ikke er helt i top, fortæller Jesper. En af grundene til, jeg går på det samme værtshus så tit, jeg har penge til det, er for at følge lidt med i, hvad der sker. Kunne du ikke bare drikke en sodavand? - Det kunne jeg godt, men altså jeg er meget genert. Det ville være lidt svært med genertheden, og så har jeg det rigtigt skidt ved at være ædru blandt fulde folk. De er så irriterende [latter]. Så for at udholde det, så er man nødt til at være lidt fuld selv? Ja, når man går ædru på værtshus, så får man et skræmmende indblik i, hvor dum man er, når man er fuld [latter]. Symptom Jeg oplever i høj grad, at et givent misbrug hos den sindslidende blot er et symptom på noget andet, der ikke fungerer. Måske har man drømmen om at skulle bruge sit liv til noget andet. For at de stressende tanker ikke skal blive for belastende, så går man i stedet hen og ryger et ordentligt bonghoved for at sidde og stene. Det er en flugtmekanisme. Et middel til at komme væk fra en verden, der kan være svær. Dér kan det være et god ide at fokusere på det, der ikke fungerer, i stedet for at fokusere på rusmidlet, siger Henrik Rindom. Per Vendsborg mener, misbrugsproblemer er en ulykkelig måde at gøre livet udholdeligt på. Mennesker med misbrugsproblemer kan finde tilværelsen tom.

14 De vælger det i stedet for noget, der er endnu værre, mener han. De kan ikke holde livet ud. Som ædru er der ikke noget som helst tillokkende ved livet, så de vælger at drikke eller ryge hash. Det er den menneskelige forklaring på at gøre, som de gør. Hellere fuld end død? Hellere fuld end ædru! Det er bedre end, hvis man oplever sig som levende død. Hvis man har et misbrug, er der positive ting ved at beruse sig. Det kender vi jo alle. For mennesker, der drikker alt for ofte og alt for meget, skal man forsøge at få dem til at interessere sig for noget indholdsrigt og givende. Psykisk syge kan jo ikke arbejde, påstår Per Vendsborg, men vi andre har jo mange, mange andre aktiviteter end at drikke. Alkohol og kærester Det er de færreste piger, der synes, en alkoholiker er charmerende, fortæller Jesper, der har levet meget alene. - Jeg kan være charmerende, når jeg er fuld, men ved man, jeg drikker hver dag, så går der nok lidt af glansen. - Det er jo meget alment menneskeligt. Det er jo ikke noget, behandlere kan blande sig i, men at være forelsket kan ændre en situation. Hvis man møder et andet menneske, man holder meget af, så er man i stand til at ændre sine vaner. Siger hun: Jeg kan ikke lide, du er så beruset hele tiden, så kan man lave om på det, og man kan lade være med at være beruset. Det er rart, man ikke går og tænker på alkohol hele tiden, fortæller Mikkel. At man ikke vågner om morgenen og tænker: Nej, hvor kunne det være fedt med noget at drikke. Og ikke hele dagen tænker: Neej, ih se nu dem der, de sidder og drikker, Gid, det var mig og sådan noget. Det er meget rarere at være inde i en fase, hvor man tænker: Godt, det ikke er mig, der sidder der og drikker. Godt, det ikke er mig, der drikker i dag. Godt, jeg ikke er vågnet op med tømmermænd. At jeg tænker på alle de fordele og glæder, der er ved ikke at drikke, i stedet for at jeg tænker: Eej, hvor kunne det være fedt at drikke i dag.

15 Elsker dig for altid Per Vendsborg mener, det gælder om at finde varige glæder i livet. Nu snakkede vi om, at en forelskelse kunne påvirke misbrugskarrieren i én retning. Men vi ved jo, at forelskelser somme tider holder op. Det gør de faktisk altid, så derfor kan det være en midlertidig pause, man har. Når den faktor i ens liv er væk, er alle de andre faktorer der stadig. Så fortsætter livet, som det hidtil har gjort. Et liv med misbrug. Det er der jo ikke noget mærkeligt i. Det er meget forståeligt. Det skal helst være nogen lidt varige værdier, man prøver at sætte sig. Hos nogle mennesker udvikler det sig til et varigt kærlighedsforhold, der varer i mange år, og som vejer tungere end misbruget. Det kan også være, det ikke gør det, hvorefter man er i den samme situation igen. Mange psykiatribrugere bliver stillet over for ultimative krav om afholdenhed før man kan få hjælp. Problemet er som oftest, at folk ikke har noget andet at sætte i stedet. Mange steder er det meget firkantet. Behandlerne siger: Først skal du holde op med at være misbruger og SÅ kan vi gøre alt muligt bagefter, ikke? spørger Per Vendsborg. Det er jo ofte en umulig situation. Så kan man lige så godt sige til folk: Jeg vil ikke hjælpe dig. Man stiller nogle krav, de ikke kan leve op til, hvorefter de ganske tydeligt demonstrerer, at det kan de ikke. Tal om noget vigtigt Jeg har sjældent været til en samtale, hvor der ikke har været diskuteret øl i kortere eller længere tid, fortæller Jesper. Det kan være lidt frustrerende, at fokus er flyttet fra min sygdom over på mit misbrug. Hvorfor er det besværligt? Jeg er i meget høj grad bevidst om mit misbrug. Den side af problemet har jeg diskuteret. Men min sygdom, og hvad den bevirker, vil jeg gerne diskutere noget mere med min behandler.

16 Vil de gerne have, du holder op, selvom det ikke er det, du vil? Nogen steder skal man være fuldstændig afholdende. Andre steder fornemmer man hurtigt, det er en positiv ting, hvis man kan sige: Den her uge har jeg drukket mindre end jeg plejer. Man lærer hurtigt, hvad sådan en behandler gerne vil høre. Det er ikke altid lige nemt. Ikke lige nemt? Nej, det er jo ikke alle uger, man kan sige, man har drukket mindre end man plejer. Jeg er tilknyttet lokalpsykiatrien. Det drejer sig mest om kost og øl. Det er meget lidt om, hvordan jeg får tingene til at fungere bedre. Det er der ikke så meget af, som jeg kunne ønske. Vanskelige, agressive Mennesker, der har misbrugsproblemer, kan dog også være aggressive og vanskelige at omgås, hvilket selvsagt kan være en belastning for medarbejderne i psykiatrien. -Vi kender jo alle sammen fulde folk. De kan være meget besværlige. Det er vist en almen erfaring, ikke, spørger Per Vendsborg. Det kan de også være i en behandlingsmæssig sammenhæng. Eller skæve folk, hvis det er det, det drejer sig om. Så det er meget menneskeligt, at medarbejderne synes, det er svært at hjælpe folk, der er fulde. Nogle gange synes man måske, det er spild af tid, at det får man ikke så meget ud af.

17 I hospitalspsykiatrien bliver patienter med misbrugsproblemer udskrevet hurtigere end patienter uden misbrugsproblemer, ligesom de ofte bliver fravalgt, når der skal optages nye beboere i psykiatriske bofællesskaber. Argumentet er ofte, at de kan påvirke de andre, der ikke har noget misbrug. Jeg mener, man diskriminerer mod mennesker, der har et misbrug. At man er lidt for intolerant overfor mennesker, der har et misbrug, siger Per Vendsborg. Jeg kan huske den første gang, jeg blev udskrevet, hvor vi fik en snak, og psykiateren siger: Når jeg ser på dine papirer, så kan jeg ikke forstå, hvad det er, du vil med dit liv. Du har haft hus, børn og en mand, der tjener mange penge. Nu sidder du her og har været indlagt for at have drukket for meget. Hvad vil du med dit liv? Ja, det ved jeg ikke. Hjælp mig. Men det er jo bare ud af døren, fortæller Lone.

18 Egne strategier For nogle misbrugere er der god støtte i at søge total afholdenhed efter fx Minnesotamodellen eller i Anonyme Alkoholikere. For andre er det bedre at mindske misbruget, hvis man ikke helt kan holde op. Henrik Rindom mener, medarbejderne i psykiatrien bør være lydhøre over for brugernes egne strategier for at begrænse misbruget. At forsøge at begrænse skaderne, men ikke kræve totalt stop. Det der også kaldes harm reduction. Hvis de er vant til at ryge hash hver dag, hvis de så ikke får røget det den anden dag, så virker hashen meget bedre den tredje dag. Der kan spørgsmålet være, om vi som behandlere kan gå ind og hjælpe dem med at komme i en situation, hvor de kun ryger hver anden dag. Tør vi give slip på det evindelige: du skal holde op, du skal holde op, og i stedet møde dem dér, hvor de har problemer? Valg Samy Visvanathan, forstander på bostedet Mette Marie, hvor der bor mennesker, der stadig har misbrugsproblemer: Man skal huske, at vi snakker om en målgruppe, hvor gennemsnitsalderen er 45, og de har haft deres misbrug siden de var 15 eller 16 år. Det er ikke, fordi vi er tilhængere af det misbrug, de har. Men uanset hvad vi siger, så anvender de rusmidler. Det har de gjort i 20 år. Hvorfor skulle de stoppe nu, fordi de kommer på Mette Marie? Kunne vi starte med at dele deres daglige ration ud i en doseringsæske, så de fik mindre per gang og så trappe lidt ned? Der er mange tiltag, men tør vi gå ind og gøre det?

19 Henriette Buemann mener også, psykiatrien bør gå i dialog med brugerne, for at de ikke hopper fra: - Hvis du sørger for at begrænse skaden, så giver du også folk en større valgmulighed. Jo større skader, der er sket, jo mindre bliver valgmuligheden. Du skal være indlagt til omsorg og nursing. Det er netop det, der får mennesker til at begynde at kunne se, der er nogen, der holder af mig, så der er noget at holde af. På Mette Marie mener forstander Samy Visvanathan ikke, man skal snakke så meget om misbrug eller sygdom, men give folk gode oplevelser, som f.eks. en mulighed for at komme på ferie. På en ferie kan beboerne holde en 14 dages pause. Det første år var der kun 6 beboere med ude at rejse. I dag skal 10 beboere med. Hele tiden er det sådan, vi tænker: Kan vi gøre det bedre? Kan vi få flere beboere med? Med hensyn til sådan noget som tandlæge, så går jeg til tandlæge to gange om året. Kan vi få flere beboere til tandlæge bare en gang om året, er vi kommet et skridt videre. En god hverdag Henriette Buemann mener, det drejer sig om at hjælpe folk til at få skabt en hverdag, hvor man har noget at stå op til: Det behøver ikke nødvendigvis at være arbejde, men et eller andet sted, hvor de skal møde op. Det drejer sig i virkeligheden om at begynde at skabe sig en tilværelse. En tilværelse med noget, der betyder noget, hvor der er plads til dig, og hvor du kan begynde at holde lidt af dig selv. Det er i virkeligheden det allerstørste problem, at alle dem, jeg kender, de holder ikke af sig selv. Klaus Holck, der er leder af Fleksbo i Århus, har også en strategi med at give folk omsorg: - Mange af de mennesker, der er kommet hos os, har været helt utroligt aktive i deres liv. De har skullet skaffe penge til akohol, bomme sig frem og passe deres lejlighed, selv om den er groet mere og mere til. De har haft mange ting at se til. Hos os er omsorg vigtigt.

20 Indmeldelsesblanket NAVN: ADRESSE: POSTNUMMER & BY: KOMMUNE: REGION: TLF. NUMMER: EVT. MAIL: JA sæt kryds Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og ønsker medlemsskab af LAP (100 kr. pr. år) JA sæt kryds Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemsskab af LAP for vores forening/værested/institution m.v. (125 kr. pr. 35 brugere pr. år) JA sæt kryds Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement på medlemsbladet (125 kr. årligt) JA sæt kryds Vi ønsker abonnement på medlemsbladet til vores institution (125 kr. årligt) Indmeldelse kan også foregå på

21 LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Klingenberg 15, 2. th Odense C Sendes ufrankeret. Porto er betalt

22 Det betyder, der ikke er noget krav om, at du skal være med til at skrælle kartofler. Vi er alle sammen vant til nogle gange at sætte os ned, og så er det konen eller vores mor, der har lavet mad. Så sætter man sig, og det er omsorg i sig selv. Den skal de også have lov til. Når man får den omsorg, giver det rum for en pædagogisk udvikling og et samspil med os. Når den udvikling er der, så er vi der til at skubbe på. Som menneske har man kimen til at kunne udvikle det til noget bedre, fortsætter Henriette Buemann: Du har brug for nogen, der fortæller dig, du er noget godt, du kan noget godt. Men man skal også kunne se sine dårlige sider i øjnene. Det kan godt være, du også bliver nødt til at fortælle alle de grimme ting, du også er. For ellers kan du ikke leve med dig selv. Ryd op i din rygsæk Mange mennesker med psykisk sygdom eller misbrug har været udsat for store traumer i opvæksten eller voksenlivet og har haft meget at slæbe rundt på. For Henriette Buemann var det vigtigt, hun gennem et par år havde en psykolog, hun kunne tale med. Min bagage har været meget, meget tung. Min psykolog spurgte så: Kan vi blive enige om, du efterlader din rygsæk her hos mig? Så går du ud, og når du kommer tilbage om en uge, begynder vi at rode i den. Sammen skal vi nok finde ud af, hvad der er i den. Så må du gå ud og prøve at være lidt glad ind imellem. Man tænker selvfølgelig over de ting, der har været der, men lige så langsomt begynder man at kunne rumme mere og mere. Ens selvværd er også utrolig vigtigt, siger Henriette afsluttende. - At man begynder at acceptere sig selv. Det første er at acceptere sig selv, hvis man skal komme videre. Som psykisk syge og misbrugere har vi ofte lidt sværere end andre ved at komme ind til essensen af os selv. Det mener jeg, vi skal guides til, så vi kan finde ind til det, der er smukt og fint inden i os.

23 Meld dig ind i LAP via Landsforeningen Af tidligere og nuværende Psykiatribrugere Klingenberg 15, 2 th 5000 Odense C tlf Produceret med støtte fra Socialministeriet ISBN

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

At komme sig efter seksuelle overgreb

At komme sig efter seksuelle overgreb At komme sig efter seksuelle overgreb At komme sig efter seksuelle overgreb Redaktører: Lise Jul, Elsebeth Frederiksen og Erik Scriver, www.tossekassen.dk Tryk NPC Tryk, Næstved PRODUCERET MED STØTTE FRA

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet til en depression eller har fået stress. Alkolog Anna Marie Aggerholm.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere