Brug og misbrug af rusmidler. Psykiatribrugere og behandlere fortæller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug og misbrug af rusmidler. Psykiatribrugere og behandlere fortæller"

Transkript

1 Brug og misbrug af rusmidler Psykiatribrugere og behandlere fortæller

2 BRUG OG MISBRUG AF RUSMIDLER - Psykiatribrugere og behandlere fortæller Redaktører: Lise Jul, Erik Scriver, og Susanne Thornhal, ANTV, c/o Mediehus Århus samt fra LAP: Ulrich Stenius og Hanne Wiingaard. Tryk NPC Tryk, Næstved PRODUCERET MED STØTTE FRA SOCIALMINISTERIET ISBN Ansvarshavende: Hanne Wiingaard, LAP 1. udgave, 1. oplag 2006 En elektronisk version af pjecen kan downloades via foreningens hjemmeside Brug og misbrug af rusmidler Mange psykiatribrugere har en helbredsskadelig adfærd. Overlæge Per Vendsborg anslår, at % af alle med en psykisk sygdom også har et misbrug. Psykiatribrugere drikker mere og ryger mere hash end resten af befolkningen måske samtidig med lægeordineret medicin. Der er mange grader af misbrug, og der er ikke bare én vej ud. For nogle er vejen at mindske misbruget, når man ikke kan holde helt op, mens det for andre er nødvendigt helt at kappe forbindelsen til stofferne, miljøet og misbrugsvennerne for at komme videre i livet. Oftest er det at klare sit liv uden brug af rusmidler en proces, hvor man til stadighed er i fare for at falde i. Pjecen er baseret på 100 siders interviews med brugere og behandlere. Målet er at give psykiatribrugere mulighed for at genkende problemstillinger og anvise mulige veje, der har fungeret for andre. Men grundlaget for forandring starter hos dig selv. Ro og harmoni Jeg fik sådan nogle dejlige tanker og en beroligende selvværdsfølelse, jeg havde lyst til at dele med mig selv. Det var ligesom, jeg fandt en indre tilstand af ro og harmoni, som jeg aldrig havde fundet sammen med andre mennesker. Den fandt jeg i rusen. - Ulrich, tidligere alkoholiker

3 Egoisme og alligevel ikke - Misbrug er både egoisme og manglende hensyntagen til sig selv, fordi du ikke kan klare at være i følelserne. Det er egoistisk. Hvis jeg går ud og tager et fix nu, fordi min kæreste har generet mig, åh fedt, så sejler jeg rundt, og så ville han blive fuldstændig ulykkelig. Men samtidigt er det ikke egoistisk, for jeg har ødelagt noget for mig selv. - Henriette Buemann, tidligere narkoman

4 Et dramatisk, intenst liv Det sværeste var i virkeligheden ikke stofferne. Det sværeste var livsstilen. At finde mening i hyggeligt samvær, som når vi sidder og snakker sammen. At finde mening i relationer til andre mennesker. Hvordan andre kunne nøjes med at leve uden det intense liv som følger med misbrugskulturen. - Henriette Buemann, tidligere narkoman Mistet alt Jeg lukkede mig inde og rev stikket ud. Folk kunne stå og banke på min dør, jeg lukkede ikke op. Jeg glemte også at ringe til mit arbejde og sige, jeg ikke kom. Det var egentlig dér, jeg fik en advarsel, hvor jeg vågnede op og tænkte: Hvis jeg drikker videre, mister jeg også mit job her, så har jeg mistet alt, og jeg kan lige så godt lægge mig til at dø. - Lone, ædru alkoholiker

5 Jeg blev flittigere og flittigere til at opfinde lejligheder, jeg kunne drikke på. Man bliver jo ekspert i undskyldninger og selvbedrag. Jeg fik en drikketrang, jeg opgav at kæmpe imod. Jeg klyngede mig til, at der måtte ske noget positivt, når jeg fik tankerne væk af rusen. Men det blev mere og mere sjældent, det skete. Et sted vidste jeg, at fik jeg det ikke stoppet, så ville jeg dø eller blive fuldstændig sindssyg. - Ulrich, tidligere alkoholiker

6 En sygdom, en type misbrug? En overgang havde man en teori om, at havde man én psykisk sygdom, var der én slags misbrug. Havde man en anden psykisk sygdom, var der en anden slags misbrug. Men det kan de mennesker, der har et misbrug jo ikke finde ud af. De har mange former for misbrug, uanset hvilken psykisk lidelse de har. Der er ingen sammenhæng. Undersøger man f.eks. hvorvidt mennesker med skizofreni har et mere udtalt misbrug, når de er lidt eller meget syge, så er der ingen sammenhæng, siger Per Vendsborg, overlæge på Oringe, der mange år har arbejdet med misbrugsproblemer i distriktspsykiatrien på Vesterbro i København. Psykiatribrugere nyder rusmidler af samme årsager som andre mennesker. For mange af os er det en udbytterig fritidsaktivitet at drikke og beruse sig, mener Per Vendsborg. De fleste behandlere, jeg er stødt på, har haft den stålfaste overbevisning, at mit misbrug var tæt knyttet sammen med mit psykiske velvære, fortæller Jesper, der i dag er i midten af 30 erne og var plaget af stemmer i ca. 20 år, før han endelig henvendte sig til psykiatrien. I dag er stemmerne forsvundet, efter jeg er begyndt på medicin. Nu er det mere for min egen skyld, jeg drikker. Nu kan jeg gøre det, fordi det er hyggeligt og alt det sociale, der følger med. For Jesper, som for så mange andre, er alkohol med til at løsne op. Jeg er meget genert og stille. Jeg har svært ved at snakke med folk om ingenting. Hvis jeg er ædru, er jeg nødt til at kende folk for at kunne snakke med dem. Men får jeg et par øl, snakker jeg som et vandfald.

7

8 - Jeg er i balance, har en kæreste, en god lejlighed og et job. Jeg dyrker motion og har det godt. Så er det, jeg let kan komme til at sige: Jeg mangler lige det sidste dér. Den dér nydelse, noget ekstra, et ekstra kick. Typisk begynder jeg at drikke, når jeg tror, jeg har kontrol over hele det brede spektrum af mit liv. - Mikkel, tidligere alkoholiker

9 Selvmedicinering Af og til kaldes psykiatribrugeres misbrugsproblemer for selvmedicinering. Det er både rigtigt og forkert. Som gruppe drikker vi af samme årsager som andre mennesker. Ensomhed, for sjov, for at være sammen med kammerater. Men sammenhængen er ikke entydig eller tæt, siger Per Vendsborg. Teorien er ligesom, at det er pga. den psykiske sygdom, man har et misbrug. Det spiller med. Men alle faktorer spiller med. Ens psykiske sygdom er en del af ens liv og præger de valg, man foretager. Men der er ikke sådan meget tæt sammenhæng mellem den psykiske sygdom og så misbruget. Alkohol havde imidlertid en gavnlig effekt på stemmerne hos Jesper. Når jeg blev fuld, blev mine stemmer til at klare, fortæller Jesper videre. Jeg kunne sove uden at have mareridt. Når jeg var vågen, kørte stemmerne hele tiden, men når jeg fik noget at drikke, trådte de mere i baggrunden. Det var nemmere at overkomme, når de var sådan en smule uklare i mælet. Stemmerne reagererede som også mennesker gør det: Når man er fuld, ser man verden i et skønnere lys og siger pænere ting. Størrelsen af mit misbrug har ikke ændret sig, efter jeg holdt op med at være psykotisk. Men misbruget ændrede karakter. Pludselig kunne jeg opleve, det var sjovt at sidde med en fadøl og ikke mere eller mindre af nødvendighed. Uhyggeligt stille Jesper synes nogle gange, det har været spild af tid at være psykotisk i så mange år. De første mange år af min psykose var jeg panisk angst for, at nogen skulle opdage det, fortæller Jesper. Hvad ville der ske, hvis jeg fortalte, at jeg hørte stemmer? Efterhånden vænnede jeg mig til, at det bare var sådan. Så havde jeg alkoholen til på en eller anden måde at kunne håndtere det. Men på et eller andet tidspunkt kunne det ikke fortsætte længere, og så var jeg nødt til at begynde at fortælle.

10 Jesper synes, han er blevet meget tyndhudet efter psykosen er forsvundet: Da jeg var psykotisk, kunne jeg i langt højere grad klare mig selv og havde ikke behov for at bede om hjælp. Da Jesper holdt op med at høre stemmer, blev han meget ensom: Jeg gik engang imellem ned ad Strøget, rundt i byen for at få noget støj eller på værtshus for at få noget støj eller havde radio tændt døgnet rundt for at.. Få noget støj! Der var så stille og så tomt. Leverpostejsfarvet glasklokke Udover at man kan have et misbrug for at dulme, at man har det psykisk svært, er der også nogen, der drikker lidt ekstra for at modvirke, at medicinen kan gøre tilværelsen lidt grå. Man kan føle, man er i en glasklokke. I al den tid, jeg har været på antidepressiv medicin, har jeg været på en lige linje, hvor det hele var lidt gråt i gråt. Det har ikke været trist. Det har ikke været godt. For virkelig at kunne mærke mig selv, har jeg tyet til flasken, siger Ulrich der i dag har lagt misbruget bag sig og er i færd med at tage en videregående uddannelse. - Derfor har jeg slået nogle smut med halen for at mærke, jeg lever. Det har jeg hørt fra mange, der får antidepressiv medicin: at der kommer en forstærket lyst til alkohol, når man er på antidepressiv eller antipsykotisk medicin. -En kedelig bivirkning ved en del neuroleptika er jo, at tilværelsen bliver lidt leverpostegfarvet. Det kan være grundlaget for måske at tage lidt rusmidler, da de har den modsatte virkning af neuroleptika. Mange sindslidende har erfaret, de får det bedre på en smule hash. Som ekspert kan jeg ikke blive klar over, hvilken oplevelse, de har, når de siger, de får det bedre på en lille smule hash. Ét er i hvert fald givet: På en stor mængde hash får de det ikke bedre. Henrik Rindom mener dog, det ville være forkert at ordinere hash som en slags PN-medicin: Som psykiater tør jeg ikke sidde og sige, vi skal opfordre vores patienter til at ryge hash. Jeg så helst et Danmark uden hash, fordi vi mister så meget andet livskvalitet ved at sidde og stene.

11 Det kan være, det pågældende menneske har det bedre med sit misbrug end uden, bemærker Per Vendsborg. Det er det, man må prøve at forstå. At falde i Jesper holder af til op med at drikke, men begynder igen. Ellers bliver han for ensom. Det har noget at gøre med afhængighed: Ensomhed, noget med at snakke med de venner, man har på sit værtshus, høre hvordan det går, nysgerrighed Jeg kan godt forstå, du tænker: Ensom og ædru eller fuld og sammen med vennerne. Den er godt nok svær. [Latter] Jeg kan godt gå i nogle dage og være ædru, men så bliver det fandeme røvsygt. Jeg kan sidde derhjemme og kukkelure med en tegning og radio og fjernsyn. Det kan være interessant nok, men ikke i alt for lang tid. Der er rigtig mange fordele ved at sidde med en fadøl. Indtil videre er det meget kedeligt ikke at gå på værtshus. Engang imellem kan jeg godt lade være med at drikke, til jeg segner.

12 Det ville være nemmere, hvis jeg kom i en sammenhæng, hvor man ikke sådan blev ved med at sidde men også kan gå... Gå bagefter eller gå..? Gå, gå! Gå tidligt hjem! I min nuværende omgangskreds er der et gruppepres i at blive hængende. Nogle gange bliver man kigget skævt til, hvis man går tidligt hjem eller pludselig sidder med et glas vand. Så minder du dem om, at DE drikker eller hvad? Måske provokerer det. Eller at sådan gør man ikke på et værtshus [latter]. Hurtigt og nemt Jesper mener, mange psykiatribrugere har et misbrugsproblem, fordi rusen kan hjælpe hurtigt. Det er en hurtig genvej til at få det bedre, fortæller han. At kunne klare sig selv eller overkomme sig selv. Alle rusmidler tager man jo for at få det bedre, for at få det fedt. Det er meget hurtigere at drikke en øl end at sidde flere år til samtaleterapi. I hvert fald for en aften. Men skubber man ikke bare problemerne foran sig? Jo, det er jo højst sandsynligt, men det lægger man ikke mærke til, når man sidder i det. Det bliver et middel, der er hurtigt og nemt. Man oplever i en eller anden grad, at det hjælper. Andet netværk Man gør klogt i at få sig et netværk af ligestillede, hvis man vil stoppe med at drikke, fortæller Ulrich, for hvem det har hjulpet at gå til Anonyme Alkoholikere. - Man er nødt til at få hjælp udefra. Man kan ikke kan klare det med sin egen vilje. Man er nødt til at give slip på en stolt tro på, at man selv kan klare det. For man når til et punkt, hvor man ikke kan det mere. Nogen tror, man kan gå ned på sit gamle værtshus og drikke en sodavand. Men det går galt. Ulrich har haft tætte venskaber, han måtte sige farvel til, fordi det var venskaber, der byggede på, man sad sammen på værtshus og ordnede det hele.

13 Henriette Buemann har eksperimenteret med stoffer og har erfaringer fra psykiatrien. Hun mener, man må bryde sit gamle netværk. Det er lidt ligesom Stockholmsyndromet, hvor du begynder at sympatisere med dem, der har taget dig til fange. Dine venner er ikke venner. Det går først op for dig senere, at I faktisk ikke har været noget godt for hinanden. Ikke at jeg ikke holder af dem, for det gør jeg, men vi har bare ikke brug for hinanden. For og imod Drikker jeg hver eftermiddag eller aften, så kan jeg godt mærke det efter nogle dage, så svier maven, og man kan mærke, at kroppen ikke er helt i top, fortæller Jesper. En af grundene til, jeg går på det samme værtshus så tit, jeg har penge til det, er for at følge lidt med i, hvad der sker. Kunne du ikke bare drikke en sodavand? - Det kunne jeg godt, men altså jeg er meget genert. Det ville være lidt svært med genertheden, og så har jeg det rigtigt skidt ved at være ædru blandt fulde folk. De er så irriterende [latter]. Så for at udholde det, så er man nødt til at være lidt fuld selv? Ja, når man går ædru på værtshus, så får man et skræmmende indblik i, hvor dum man er, når man er fuld [latter]. Symptom Jeg oplever i høj grad, at et givent misbrug hos den sindslidende blot er et symptom på noget andet, der ikke fungerer. Måske har man drømmen om at skulle bruge sit liv til noget andet. For at de stressende tanker ikke skal blive for belastende, så går man i stedet hen og ryger et ordentligt bonghoved for at sidde og stene. Det er en flugtmekanisme. Et middel til at komme væk fra en verden, der kan være svær. Dér kan det være et god ide at fokusere på det, der ikke fungerer, i stedet for at fokusere på rusmidlet, siger Henrik Rindom. Per Vendsborg mener, misbrugsproblemer er en ulykkelig måde at gøre livet udholdeligt på. Mennesker med misbrugsproblemer kan finde tilværelsen tom.

14 De vælger det i stedet for noget, der er endnu værre, mener han. De kan ikke holde livet ud. Som ædru er der ikke noget som helst tillokkende ved livet, så de vælger at drikke eller ryge hash. Det er den menneskelige forklaring på at gøre, som de gør. Hellere fuld end død? Hellere fuld end ædru! Det er bedre end, hvis man oplever sig som levende død. Hvis man har et misbrug, er der positive ting ved at beruse sig. Det kender vi jo alle. For mennesker, der drikker alt for ofte og alt for meget, skal man forsøge at få dem til at interessere sig for noget indholdsrigt og givende. Psykisk syge kan jo ikke arbejde, påstår Per Vendsborg, men vi andre har jo mange, mange andre aktiviteter end at drikke. Alkohol og kærester Det er de færreste piger, der synes, en alkoholiker er charmerende, fortæller Jesper, der har levet meget alene. - Jeg kan være charmerende, når jeg er fuld, men ved man, jeg drikker hver dag, så går der nok lidt af glansen. - Det er jo meget alment menneskeligt. Det er jo ikke noget, behandlere kan blande sig i, men at være forelsket kan ændre en situation. Hvis man møder et andet menneske, man holder meget af, så er man i stand til at ændre sine vaner. Siger hun: Jeg kan ikke lide, du er så beruset hele tiden, så kan man lave om på det, og man kan lade være med at være beruset. Det er rart, man ikke går og tænker på alkohol hele tiden, fortæller Mikkel. At man ikke vågner om morgenen og tænker: Nej, hvor kunne det være fedt med noget at drikke. Og ikke hele dagen tænker: Neej, ih se nu dem der, de sidder og drikker, Gid, det var mig og sådan noget. Det er meget rarere at være inde i en fase, hvor man tænker: Godt, det ikke er mig, der sidder der og drikker. Godt, det ikke er mig, der drikker i dag. Godt, jeg ikke er vågnet op med tømmermænd. At jeg tænker på alle de fordele og glæder, der er ved ikke at drikke, i stedet for at jeg tænker: Eej, hvor kunne det være fedt at drikke i dag.

15 Elsker dig for altid Per Vendsborg mener, det gælder om at finde varige glæder i livet. Nu snakkede vi om, at en forelskelse kunne påvirke misbrugskarrieren i én retning. Men vi ved jo, at forelskelser somme tider holder op. Det gør de faktisk altid, så derfor kan det være en midlertidig pause, man har. Når den faktor i ens liv er væk, er alle de andre faktorer der stadig. Så fortsætter livet, som det hidtil har gjort. Et liv med misbrug. Det er der jo ikke noget mærkeligt i. Det er meget forståeligt. Det skal helst være nogen lidt varige værdier, man prøver at sætte sig. Hos nogle mennesker udvikler det sig til et varigt kærlighedsforhold, der varer i mange år, og som vejer tungere end misbruget. Det kan også være, det ikke gør det, hvorefter man er i den samme situation igen. Mange psykiatribrugere bliver stillet over for ultimative krav om afholdenhed før man kan få hjælp. Problemet er som oftest, at folk ikke har noget andet at sætte i stedet. Mange steder er det meget firkantet. Behandlerne siger: Først skal du holde op med at være misbruger og SÅ kan vi gøre alt muligt bagefter, ikke? spørger Per Vendsborg. Det er jo ofte en umulig situation. Så kan man lige så godt sige til folk: Jeg vil ikke hjælpe dig. Man stiller nogle krav, de ikke kan leve op til, hvorefter de ganske tydeligt demonstrerer, at det kan de ikke. Tal om noget vigtigt Jeg har sjældent været til en samtale, hvor der ikke har været diskuteret øl i kortere eller længere tid, fortæller Jesper. Det kan være lidt frustrerende, at fokus er flyttet fra min sygdom over på mit misbrug. Hvorfor er det besværligt? Jeg er i meget høj grad bevidst om mit misbrug. Den side af problemet har jeg diskuteret. Men min sygdom, og hvad den bevirker, vil jeg gerne diskutere noget mere med min behandler.

16 Vil de gerne have, du holder op, selvom det ikke er det, du vil? Nogen steder skal man være fuldstændig afholdende. Andre steder fornemmer man hurtigt, det er en positiv ting, hvis man kan sige: Den her uge har jeg drukket mindre end jeg plejer. Man lærer hurtigt, hvad sådan en behandler gerne vil høre. Det er ikke altid lige nemt. Ikke lige nemt? Nej, det er jo ikke alle uger, man kan sige, man har drukket mindre end man plejer. Jeg er tilknyttet lokalpsykiatrien. Det drejer sig mest om kost og øl. Det er meget lidt om, hvordan jeg får tingene til at fungere bedre. Det er der ikke så meget af, som jeg kunne ønske. Vanskelige, agressive Mennesker, der har misbrugsproblemer, kan dog også være aggressive og vanskelige at omgås, hvilket selvsagt kan være en belastning for medarbejderne i psykiatrien. -Vi kender jo alle sammen fulde folk. De kan være meget besværlige. Det er vist en almen erfaring, ikke, spørger Per Vendsborg. Det kan de også være i en behandlingsmæssig sammenhæng. Eller skæve folk, hvis det er det, det drejer sig om. Så det er meget menneskeligt, at medarbejderne synes, det er svært at hjælpe folk, der er fulde. Nogle gange synes man måske, det er spild af tid, at det får man ikke så meget ud af.

17 I hospitalspsykiatrien bliver patienter med misbrugsproblemer udskrevet hurtigere end patienter uden misbrugsproblemer, ligesom de ofte bliver fravalgt, når der skal optages nye beboere i psykiatriske bofællesskaber. Argumentet er ofte, at de kan påvirke de andre, der ikke har noget misbrug. Jeg mener, man diskriminerer mod mennesker, der har et misbrug. At man er lidt for intolerant overfor mennesker, der har et misbrug, siger Per Vendsborg. Jeg kan huske den første gang, jeg blev udskrevet, hvor vi fik en snak, og psykiateren siger: Når jeg ser på dine papirer, så kan jeg ikke forstå, hvad det er, du vil med dit liv. Du har haft hus, børn og en mand, der tjener mange penge. Nu sidder du her og har været indlagt for at have drukket for meget. Hvad vil du med dit liv? Ja, det ved jeg ikke. Hjælp mig. Men det er jo bare ud af døren, fortæller Lone.

18 Egne strategier For nogle misbrugere er der god støtte i at søge total afholdenhed efter fx Minnesotamodellen eller i Anonyme Alkoholikere. For andre er det bedre at mindske misbruget, hvis man ikke helt kan holde op. Henrik Rindom mener, medarbejderne i psykiatrien bør være lydhøre over for brugernes egne strategier for at begrænse misbruget. At forsøge at begrænse skaderne, men ikke kræve totalt stop. Det der også kaldes harm reduction. Hvis de er vant til at ryge hash hver dag, hvis de så ikke får røget det den anden dag, så virker hashen meget bedre den tredje dag. Der kan spørgsmålet være, om vi som behandlere kan gå ind og hjælpe dem med at komme i en situation, hvor de kun ryger hver anden dag. Tør vi give slip på det evindelige: du skal holde op, du skal holde op, og i stedet møde dem dér, hvor de har problemer? Valg Samy Visvanathan, forstander på bostedet Mette Marie, hvor der bor mennesker, der stadig har misbrugsproblemer: Man skal huske, at vi snakker om en målgruppe, hvor gennemsnitsalderen er 45, og de har haft deres misbrug siden de var 15 eller 16 år. Det er ikke, fordi vi er tilhængere af det misbrug, de har. Men uanset hvad vi siger, så anvender de rusmidler. Det har de gjort i 20 år. Hvorfor skulle de stoppe nu, fordi de kommer på Mette Marie? Kunne vi starte med at dele deres daglige ration ud i en doseringsæske, så de fik mindre per gang og så trappe lidt ned? Der er mange tiltag, men tør vi gå ind og gøre det?

19 Henriette Buemann mener også, psykiatrien bør gå i dialog med brugerne, for at de ikke hopper fra: - Hvis du sørger for at begrænse skaden, så giver du også folk en større valgmulighed. Jo større skader, der er sket, jo mindre bliver valgmuligheden. Du skal være indlagt til omsorg og nursing. Det er netop det, der får mennesker til at begynde at kunne se, der er nogen, der holder af mig, så der er noget at holde af. På Mette Marie mener forstander Samy Visvanathan ikke, man skal snakke så meget om misbrug eller sygdom, men give folk gode oplevelser, som f.eks. en mulighed for at komme på ferie. På en ferie kan beboerne holde en 14 dages pause. Det første år var der kun 6 beboere med ude at rejse. I dag skal 10 beboere med. Hele tiden er det sådan, vi tænker: Kan vi gøre det bedre? Kan vi få flere beboere med? Med hensyn til sådan noget som tandlæge, så går jeg til tandlæge to gange om året. Kan vi få flere beboere til tandlæge bare en gang om året, er vi kommet et skridt videre. En god hverdag Henriette Buemann mener, det drejer sig om at hjælpe folk til at få skabt en hverdag, hvor man har noget at stå op til: Det behøver ikke nødvendigvis at være arbejde, men et eller andet sted, hvor de skal møde op. Det drejer sig i virkeligheden om at begynde at skabe sig en tilværelse. En tilværelse med noget, der betyder noget, hvor der er plads til dig, og hvor du kan begynde at holde lidt af dig selv. Det er i virkeligheden det allerstørste problem, at alle dem, jeg kender, de holder ikke af sig selv. Klaus Holck, der er leder af Fleksbo i Århus, har også en strategi med at give folk omsorg: - Mange af de mennesker, der er kommet hos os, har været helt utroligt aktive i deres liv. De har skullet skaffe penge til akohol, bomme sig frem og passe deres lejlighed, selv om den er groet mere og mere til. De har haft mange ting at se til. Hos os er omsorg vigtigt.

20 Indmeldelsesblanket NAVN: ADRESSE: POSTNUMMER & BY: KOMMUNE: REGION: TLF. NUMMER: EVT. MAIL: JA sæt kryds Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og ønsker medlemsskab af LAP (100 kr. pr. år) JA sæt kryds Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemsskab af LAP for vores forening/værested/institution m.v. (125 kr. pr. 35 brugere pr. år) JA sæt kryds Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement på medlemsbladet (125 kr. årligt) JA sæt kryds Vi ønsker abonnement på medlemsbladet til vores institution (125 kr. årligt) Indmeldelse kan også foregå på

21 LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Klingenberg 15, 2. th Odense C Sendes ufrankeret. Porto er betalt

22 Det betyder, der ikke er noget krav om, at du skal være med til at skrælle kartofler. Vi er alle sammen vant til nogle gange at sætte os ned, og så er det konen eller vores mor, der har lavet mad. Så sætter man sig, og det er omsorg i sig selv. Den skal de også have lov til. Når man får den omsorg, giver det rum for en pædagogisk udvikling og et samspil med os. Når den udvikling er der, så er vi der til at skubbe på. Som menneske har man kimen til at kunne udvikle det til noget bedre, fortsætter Henriette Buemann: Du har brug for nogen, der fortæller dig, du er noget godt, du kan noget godt. Men man skal også kunne se sine dårlige sider i øjnene. Det kan godt være, du også bliver nødt til at fortælle alle de grimme ting, du også er. For ellers kan du ikke leve med dig selv. Ryd op i din rygsæk Mange mennesker med psykisk sygdom eller misbrug har været udsat for store traumer i opvæksten eller voksenlivet og har haft meget at slæbe rundt på. For Henriette Buemann var det vigtigt, hun gennem et par år havde en psykolog, hun kunne tale med. Min bagage har været meget, meget tung. Min psykolog spurgte så: Kan vi blive enige om, du efterlader din rygsæk her hos mig? Så går du ud, og når du kommer tilbage om en uge, begynder vi at rode i den. Sammen skal vi nok finde ud af, hvad der er i den. Så må du gå ud og prøve at være lidt glad ind imellem. Man tænker selvfølgelig over de ting, der har været der, men lige så langsomt begynder man at kunne rumme mere og mere. Ens selvværd er også utrolig vigtigt, siger Henriette afsluttende. - At man begynder at acceptere sig selv. Det første er at acceptere sig selv, hvis man skal komme videre. Som psykisk syge og misbrugere har vi ofte lidt sværere end andre ved at komme ind til essensen af os selv. Det mener jeg, vi skal guides til, så vi kan finde ind til det, der er smukt og fint inden i os.

23 Meld dig ind i LAP via Landsforeningen Af tidligere og nuværende Psykiatribrugere Klingenberg 15, 2 th 5000 Odense C tlf Produceret med støtte fra Socialministeriet ISBN

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ VOKSNE Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS

BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS Executive version BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Indhold Behovsoversigt på tværs af målgrupperne

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt på en psykiatrisk

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere