Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner

Transkript

1 Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner Kortlægning og operationalisering af tilflytnings- og fastholdelsespotentialer Arbejdsnotat med resultater fra forsamlingshusmøder og workshop Epinion Capacent

2 Indhold 1. Indikatormodel baseret på Icek Ajzens Theory of Planned Behaviour 1 2. Resultaterne fra forsamlingshusmøderne og workshoppen Introduktion og SWOT-analyse for landdistrikt - Ringkøbing-Skjern og SWOT-analyse for landdistrikt - Skive og SWOT-analyse for landdistrikt - Norddjurs Opsummering Metode og koncept for forsamlingshusmøderne Koncept Udvælgelse af landdistrikt Udvælgelsen af deltagere til forsamlingshusmøderne Afvikling af forsamlingshusmøderne Bilag: Baggrundsoplysninger for deltagerne i forsamlingshusmøderne 15

3 1. Indikatormodel baseret på Icek Ajzens Theory of Planned Behaviour I figur 1 herunder er gengivet den teoretiske model, vi arbejder ud fra i projektet. Tankegangen er, at adfærd er styret af folks intentioner, som igen er styret af folks holdninger. Ved at måle modellens elementer i de kommende spørgeskema-undersøgelser, bliver det muligt at belyse, om kommunen skal markedsføre og/eller designe (gennem prioritering og tilpasning af kommunal servicevifte) landdistrikterne med henblik på at sikre øget tilflytning og fastholdelse. På næste side ses en udfoldet version af modellen, med inddragelse af viden og erfaringer fra forsamlingshusmøder og fra andre rapporter. Fire forskellige segmenter inddrages: Fastboende på landet og i byen samt potentielle fraflyttere på landet og i byen. Den udviklede indikatormodel er et forslag til, hvordan en kerne-indikatormodel kan se ud. Figur 1: Projektets teoretiske model 1

4 Teoretiske dimensioner Samfundets syn Positive/ negative holdninger og følelser Teoretiske spørgsmål, der ønskes afdækket Hvordan opfatter omgivelserne det at bo på landet? Hvilket omdømme er knyttet til livet på landet? Kendskab til livet på landet? Myter/fordomme om livet på landet Hvad (kan) opfattes som værende positivt/negativt ved det at bo på landet? Her spørges til De bløde værdier i relation til at bo på landet Hvad kan man godt lide/ikke lide ved livet på landet? Fordele og ulemper? Betydning/tilfredshed i relation til fordele og ulemper (kan bruges som fundament for en GAP-analyse) Indikatorer forslag til hvordan det kan måles i praksis - Smart/trendy/kikset, glemt/ overset - Populært/ upopulært - Myter og fordomme - Realistiske/ urealistiske - Stolthed i forhold til at bo på landet Hvilke ord karakteriserer livet på landet? I hvor høj grad er der på landet? - Socialt liv/ fællesskab - Sammenhold - Ro og fred - tryghed/omsorg - Plads fysisk/mentalt - Udfoldelsesmuligheder - Frihed - Foreningslivet - Kreativitet - Billigt - Natur - Kulturtilbud - Fritid - Turisme - Forfald - Dødt i dagstimerne - Ensomt - Mulighed for husdyrhold - Lugtgener - Affolkning - Afstressende Hvor vigtigt er. for din tilværelse på landet/ hvis du skulle bo på landet? 2

5 Subjektive opfattelser af barrierer/ muligheder (Rammebetingelser) Intention Social kapital Klassiske velafprøvede indikatorer Fritidarbejdslivbalance (livsstil) Her spørges overordnet til rammebetingelserne for livet på landet. Det vil sige betingelser, der skal være opfyldt for, at det overhovedet er muligt at realisere et liv på landet. Kan det rent faktiske lade sig gøre at flytte til/blive boende på landet? Hvilke muligheder og barrierer af mere fysisk/ økonomisk karakter er der forbundet med det at bo på landet (evt. i relation til at flytte/blive boende)? Er rammerne til stede, og hvor meget betyder fravær/ikke fravær af de pågældende rammer? Tilfredshed/betydning af/med rammerne for livet på landet? (fundament for GAPanalyse) Vil du flytte til landet/flytte væk fra landet Bridging vs. bonding social trust (brobyggende vs. eksklusiv tillid) Hvilken livsstil foretrækker folk og er den forenelig med et liv på landet? (kan bruges til at segmentere respondenterne foretrækker folk det simple liv, økologi, karriere osv?) - Familieforhold: ægtefælle, børn - Infrastruktur: holdning til pendling, kollektiv transport, til at have flere biler - Erhverv og beskæftigelse - Privatøkonomi - Boligudvalg - Skole og uddannelse - Indkøbsmuligheder - Børnehavner - Ældrecentre Er der de nødvendige servicetilbud De reelle muligheder/begrænsninger 3

6 2. Resultaterne fra forsamlingshusmøderne og workshoppen 2.1 Introduktion I det følgende gengives resultaterne af de tre forsamlingshusmøder samt resultaterne af workshoppen med styregruppen (afholdt på Traktørstedet ved Spøttrup Borg). På hvert af de tre forsamlingshusmøder er der udarbejdet en varedeklaration, som kort sagt er en light -version af en SWOT-analyse, mens der på workshoppen med kommunerne er udarbejdet en egentlig SWOT-analyse for både det mest og mindst velfungerende landdistrikt i hver af de tre kommuner. For at give det bedste flow i afrapporteringen gengives resultaterne fra forsamlingshusmødet og workshoppen med kommunerne samlet for hver af de tre kommuner. Det giver overskuelighed samt mulighed for at sammenstille borgernes varedeklaration med kommunens SWOT-analyser for hver kommune. 4

7 2.2 og SWOT-analyse for landdistrikt - Ringkøbing- Skjern Tabel 1: for Ringkøbing-Skjern - udarbejdet på forsamlingshusmødet i Højmark Ringkøbing-Skjern Fordele Ringkøbing-Skjern ulemper Landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern Kommune Landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern Kommune FORDELE VED AT BO I DIT LOKALOMRÅDE ULEMPER VED AT BO I DIT LOKALOMRÅDE Socialt sammenhold og netværk o Tryghed for både børn og voksne o Man kender hinanden og står sammen o Engagement og fællesskab o Kreativitet og initiativ Fred og ro samt plads til privatliv Dårlig infrastruktur hvad angår indkøbsmuligheder, IT, byggegrunde, institutioner og trafikale anlæg Væk fra alt / midt ingenting o Kræver to biler og giver stort kørselsbehov Plads til forskellighed og særegne kendetegn Utryghed om offentlig service o Forsøg på ensretning og harmonisering o Skolelukning mv. Ringkøbing-Skjern tro om fremtiden Ringkøbing-Skjern Ønsker til fremtiden Landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern Kommune Landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern Kommune HVORDAN TROR DU, DIT LOKALOMRÅDE VIL SE UD I FREMTIDEN? De optimistiske: o Flere pendlende tilflyttere specielt unge der søger ro til et godt hjemmeliv o Den geografiske afstands betydning aftager pendling til fx London o Forbedret infrastruktur samt kultur- og uddannelsestilbud o Forskønnelse af landdistrikternes ejendomme o Turisme De pessimistiske o Butiksdød o Nedlagte skoler o Virksomheder søger væk HVORDAN ØNSKER DU, DIT LOKALOMRÅDE SKAL SE UD I FREMTIDEN? Bibeholdelse af grundskoler samt bedre uddannelsesmuligheder Bedre trafikforhold cykelstier og motorvej Positiv erhvervsudvikling Flere tilflyttere og bedre mulighed for tilflytning udnytte naturskønne omgivelser Bedre omdømme markedsføring og synliggørelse af det sociale liv Bedre offentlig opbakning også til selvstyre 5

8 Tabel 2: Ringkøbing-Skjern kommunes SWOT-analyse fra workshoppen i Spøttrup d. 29. maj Ringkøbing-Skjern: STYRKER Mindst/mest velfungerende landdistrikt Ringkøbing-Skjern: SVAGHEDER Mindst/mest velfungerende landdistrikt Mest velfungerende landdistrikt: Rækker Mølle: - Geografisk samlingspunkt (pga. størrelsen, alderen) - Mange private og offentlige initiativer/institutioner - Mange ildsjæle og stor iderigdom - Stærkt lokalt engagement - Anvender nye organisationstyper (fx folkeaktier i varebutikken) - Folk er udadvendte og gode til at tiltrække ressourcer udefra og gøre omverdenen interesserede i byen - Gode til at koble natur og kultur sammen Mindst velfungerende landdistrikt: Troldhede: - Mange arbejdspladser - Mange ildsjæl - Natur (kulsøen) - Tæt på Herning - Togforbindelser Mest velfungerende landdistrikt: Rækker Mølle: - Ikke mange arbejdspladser Mindst velfungerende landdistrikt: Troldhede: - Geografisk afsondret - Negativ befolkningsudvikling - Netto-indpendling (Arla-fabrik) - Brunkulsby bygget til at holde kort tid - Dårlig infrastruktur - Byen er ejet af udefra kommende Ringkøbing-Skjern: Muligheder Mindst/mest velfungerende landdistrikt Ringkøbing-Skjern: Trusler Mindst/mest velfungerende landdistrikt Mest velfungerende landdistrikt: Rækker Mølle: - Den gode historie - Oplevelsesturisme - Naturstier - Knytte attraktioner sammen - Lokalt liv Mindst velfungerende landdistrikt: Troldhede: - Turisme (Vorregod å) - Lystfisker - Brunkulseventyret - Landsbyfornyelse - Øget bosætning - Jordbrugsparceller - Bygge videre på områdets kulturmiljø Mest velfungerende landdistrikt: Rækker Mølle: - Flop m. bryggeri - Negativ historie (ildsjæle forsvinder) - Ildsjæle bliver for dominerende = sårbarhed pga. manglende fundering i lokalsamfundet Mindst velfungerende landdistrikt: Troldhede: - Udvikling fortsætter - Manglende bosætning - Navnet - Brunkulsbisser-kulturen hænger ved 6

9 2.3 og SWOT-analyse for landdistrikt - Skive Tabel 3: for Skive - udarbejdet på forsamlingshusmødet i Rødding Skive - Fordele Skive - Ulemper Landdistriktsudvikling i Skive Kommune Landdistriktsudvikling i Skive Kommune FORDELE VED AT BO I DIT LOKALOMRÅDE ULEMPER VED AT BO I DIT LOKALOMRÅDE Natur: fjord, strand, sø, skov, Som at bo i sommerhus året rundt, ro og fred Foreningsliv: sport, kultur, kirke Engagement i området: nærdemokrati, socialt netværk/fællesskab, nærvær og omsorg, alle kender alle, integration Faciliteter: skoler, børnehaver, sportsmuligheder, fornødne indkøbsmuligheder, billige huse, gunstige erhvervsforhold Servicetilbud: Svært for ældre at benytte pga lang afstand til sygehuse/læge, trafik og vejforbindelser er for dårlige, offentlig transport dyr og tidskrævende. Specielt for studerende, afhængighed af bil (økonomisk udgift), manglende cykel- /gåstier mellem byer, politikere gør for lidt/forkert prioriteringer Erhverv: Manglende udbud af forskellige arbejdspladser, manglende indkøbsmuligheder af specialvarer Foreningsliv: Kun mulighed for fodbold+håndbold man bør give dem en chance, manglende tilbud: kultur, musik, indkøb Engagement i området: Manglende værdistigning, integration af tilflyttere er svær, billige huse (tiltrækker dårlige elementer), dårlig forbindelse til uddannelsesmuligheder unge flytter Skive Tro om fremtiden Skive Ønsker til fremtiden Landdistriktsudvikling i Skive Kommune Landdistriktsudvikling i Skive Kommune HVORDAN TROR DU, DIT LOKALOMRÅDE VIL SE UD I FREMTIDEN? De optimistiske: o Mere turisme o Positiv udvikling hvis kommunen gør en aktiv indsats o Varierede boligformer De pessimistiske o Færre industriarbejdspladser, mangel på lokale arbejdspladser o Sygehus forsvinder, ingen læge o Ubalance med affolkning visse steder og tilvækst i andre o Fraflytning: Flere tomme huse -> vil få en negativ betydning for området o Færre indkøbsmuligheder o Afvikling af skole HVORDAN ØNSKER DU, DIT LOKALOMRÅDE SKAL SE UD I FREMTIDEN? Servicetilbud: Flere skoler, sundhedshuse, mere kvalitet i uddannelse, sundhed og ældrepleje fx sundhedscentre og skoler med fælles ledelse, bedre trafik- og vejforbindelser, flere direkte og gratis busafgange, infrastruktur med hensyn til bløde trafikanter, decentral struktur -> bevare sektorer (skoler, børnehaver, ældreenheder) Natur: Friområder, luft, bevaring af naturområder, alternative ideer: hestelandsbyer, wellness Erhverv: Flere hjemmearbejdspladser, udvikling af nichearbejdspladser, gå foran med nicher fx økologiske projekter, bevare butikker Engagement i området: Bosætningsmuligheder fx storparceller, nærmiljø 7

10 Tabel 4: Skive kommunes SWOT-analyse fra workshoppen på Spøttrup Borg 29. maj Skive: STYRKER Mindst/mest velfungerende landdistrikt Skive: SVAGHEDER Mindst/mest velfungerende landdistrikt Mest velfungerende landdistrikt: Rødding : - Natur/kysten, Spøttrup Sø - Mange forskellige typer natur - Nybyggeri - Offentlig service (ældrecenter, skole, børnehaver) - Meget aktive borgergrupper (Rødding 2005) - Spøttrup Borg: trækker folk til området - Detail handel - Arbejdspladser Mindst velfungerende landdistrikt: Åsted: - Naturen Mest velfungerende landdistrikt: Rødding : - Ingen svagheder i Rødding Mindst velfungerende landdistrikt: Åsted: - Manglende butikker - Manglende service - Forfaldsproces: fremskridende forfald (bygningsmæssigt) - Ingen vedligeholdelse - For få arbejdspladser - Øde ingen liv - Lavt uddannelsesniveau Skive: Muligheder Mindst/mest velfungerende landdistrikt Skive: Trusler Mindst/mest velfungerende landdistrikt Mest velfungerende landdistrikt: Rødding: - Turisme - Salling-stud - Originale fødevarer m. historie - Etablering af naturstier - Natur - Fortsat bosætning Mindst velfungerende landdistrikt: Åsted: - Kulturhistorien (Østergård, kirken) - Nærhed til Fur - Naturgenopretningsprojekt - Ejendomme tæt på søen - Prisniveauet på huse Mest velfungerende landdistrikt: Rødding: - Outsourcing af industri og arbejdspladser Mindst velfungerende landdistrikt: Åsted: - Manglende nybyggeri - Faldende befolkningstal - Intensivt landbrug (stor svinefarm) - => konflikt landbrug vs. beboelse, 8

11 2.4 og SWOT-analyse for landdistrikt - Norddjurs Tabel 5: for Norddjurs - udarbejdet på forsamlingshusmødet i Ørum Norddjurs - Fordele Norddjurs - Ulemper Landdistriktsudvikling i Norddjurs Kommune Landdistriktsudvikling i Norddjurs Kommune FORDELE VED AT BO I DIT LOKALOMRÅDE ULEMPER VED AT BO I DIT LOKALOMRÅDE De menneskelige relationer: Gensidigt lokalt kendskab ikke blot et nummer, naboovervågning, tryghed, omsorg, netværk, tilflyttere er velkomne, men kræver egen indsats, mangfoldighed i befolkningen, Åben og positiv befolkning Boligområdet: billige boliger og fornyelse i området, fred og ro, ingen huse der står tomme Forenings- og kulturliv: Mange tilbud til børn og unge, idræt, gode skole og gymnasiemuligheder for børn og unge, gode institutionstilbud, gode plejehjem, generel udvikling i samfundet Kollektiv trafik: Langsom og dyr Langt til alting: Indkøb, hospital, kræver 2 biler Trafiksikkerhed: For få cykelstier, folk kører for stærkt Handel: Manglende handelsliv Skole: Få uddannelsesmuligheder (især for videregående uddannelser) -> giver fraflytning Kultur: Bliver glemt kulturelt og landet nyder ikke respekt fra storbyboere, mangel på tilbud til unge/der sker for lidt på landet Natur: Kort afstand til vand, frisk luft, afstresning Arbejde: Mangel på arbejdspladser Arbejde: Spændende arbejdsområder Bolig: Billige boliger -> tiltrækker de forkerte Trafik: Kort pendlingstid til større byer, Telebus Nurddjurs Tro om fremtiden Norddjurs Ønsker til fremtiden Landdistriktsudvikling i Norddjurs Kommune Landdistriktsudvikling i Norddjurs Kommune HVORDAN TROR DU, DIT LOKALOMRÅDE VIL SE UD I FREMTIDEN? De optimistiske: o Øget turisme o Flere én-familiehuse (andelsboliger) o Mere handel i småbyerne o Afhænger af hvordan man sælger kommunen (Norddjurs Skagen, det grå guld) o Mere turisme i området (både positivt og negativt) oin-område o Flere hjemme-arbejdspladser o Flere gode grunde De pessimistiske: o Negativ befolkningsudvikling: unge forsvinder, pensionist-enklave, få nytilflyttere, færre skoler o Mindre kollektiv trafik o Sovebyer HVORDAN ØNSKER DU, DIT LOKALOMRÅDE SKAL SE UD I FREMTIDEN? Trafik/infrastruktur: Bedre vej- og busforbindelser Arbejdsområdet: Flere jobs, bevare arbejdspladser, flere iværksættere, niche-virksomheder, gøre området attraktivt for erhvervsliv, handelsmuligheder, ønsker ikke fabrikker på grund af støj Skole: Skolestrukturen er afgørende for at der bliver ved med at komme børnefamilier Kultur: Balance byerne imellem i kommunen, mere aktive småbyer (erhverv, let industri, foreningsliv, opgradering af grønne områder), generel mere kultur og andre muligheder end sport fx vandland, politisk plan for at gøre det mere attraktivt at bo i Ørum, billigere grunde 9

12 Tabel 6: Norddjurs kommunes SWOT-analyse fra workshoppen på Spøttrup Borg d. 29. maj Norddjurs: STYRKER Mindst/mest velfungerende landdistrikt Norddjurs: SVAGHEDER Mindst/mest velfungerende landdistrikt Mest velfungerende landdistrikt: Langhøjskolens skoledistrikt: - Klart defineret i forhold til den tidligere kommune - Rigt foreningsliv - Sommerhusområder - Dagligvarebutikker (købt af beboerforeningen) - Mange arbejdspladser - Børnehaver drives af foreninger - Folk står sammen hvis nødvendigt - Infrastrukturen (skolebusser og vejnet - Tættere på Randers flere pendlingsmuligheder, bosætning, - Mange nye attraktive grunde og huse - Badestrande, skov og natur Mindst velfungerende landdistrikt: Voldby skoledistrikt: - Gammel by - Historie og kulturarv - beliggenhed ift. Grenå - Natur og hav - Skole og varer - Kort afstand til skole Mest velfungerende landdistrikt: Langhøjskolens skoledistrikt: - Konkurrerende foreningsliv, der bekriger hinanden - Ikke fællesskabsfølelse byerne imellem skaber negative historier - Bridging vs. Bonding social kapital - Svært at integrere sig man skal leve op til bestemte normer - Lavt uddannelsesniveau Mindst velfungerende landdistrikt: Voldby skoledistrikt: - Tæt på stor by (Grenå) => udhuling af muligheder - Dårligt vedligeholdte og billige bygninger/ejendomme => tiltrækker de forkerte - Minimalt foreningsliv - Begrænset byudvikling - Lukningstruet skole - Lavt uddannelsesniveau - Få arbejdspladser Norddjurs: Muligheder Mindst/mest velfungerende landdistrikt Norddjurs: Trusler Mindst/mest velfungerende landdistrikt Mest velfungerende landdistrikt: Langhøjskolens skoledistrikt: - Øget pendling i 3 forskellige retninger - Højne uddannelsesniveau - Forbedret infrastruktur - Sammenbinding og udvikling af stisystem - Udnyttelse af overflødige landbrugsejendomme Mindst velfungerende landdistrikt: Voldby skoledistrikt: - Ledig bygningsmasse kan bruges til mindre erhverv - Udnytte tendensen i tiden ift. at flytte på lande - Bevare skolen men evt. i en anden form Mest velfungerende landdistrikt: Langhøjskolens skoledistrikt: - For meget intern konkurrence mellem byerne - Risiko for at tiltrække folk, der ingenting vil - For meget ildsjæl => magtens koncentreres => sårbart og virker bremsende Mindst velfungerende landdistrikt: Voldby skoledistrikt: - Skolelukning - Manglende byudvikling - Landbrugsdriften omkring byerne 10

13 2.5 Opsummering Overordnet set har forsamlingshusmøderne været med til at nuancere og afklare ligheder og forskellige i udvalgte landdistrikter i hver af de tre kommuner. Den helt overordnede konklusion er, at der er et påfaldende skæbnefællesskab på trods de tre kommuners relative forskellighed. Det er kort sagt mange af de samme faktorer, der er afgørende for, hvordan livet på landet opfattes blandt indfødte og tilflyttere. I alle tre kommuner fremhæves følgende fordele og ulemper ved livet på landet samt følgende tro om og ønsker til fremtiden: Tabel 7: Hovedresultater Fordele Ulemper Tro fremtid Ønsker - fremtid Sociale sammenhold: Man kender hinanden, fællesskab, foreningsliv, lokalt engagement, netværk, tryghed, omsorg, ansvar Integration Fred og ro Natur Plads til forskellighed (mentalt og fysisk) Dårlig infrastruktur: Kollektiv trafik er langsom og dyr Kræver 2 biler Væk fra alting: uddannelse og sygehuse Skolelukninger Manglende indkøbsmuligheder Øget turisme Flere skolelukninger Flere boligmuligheder (nye boligtyper) Betydning af geografiske afstand aftager Butikslukninger Bedre infrastruktur: cykelstier, motorveje, landeveje, busser) Bedre offentlig service Bevare skoler Positiv erhvervsudvikling (flere iværksættere, nichevirksomheder) Større politisk opbakning til folk i landdistrikter Markedsføring, der gør det attraktivt / skaber en positiv holdning omkring det at bo på landet Flere tilflyttere Resultaterne kan imidlertid nuanceres på flere måder. Blandt andet har tilflyttere og indfødte lidt forskelligt syn på det sociale fællesskab i landsbysamfundene. Mens de indfødte fremhæver det som noget entydigt positivt og ukompliceret at deltage i, oplever tilflytterne i højere grad en vis reservation i forhold til at blive accepteret og integreret. Det kræver således en indsats fra tilflytterne at blive en del af landsbysamfundenes netværk. En af deltagerne gav et godt eksempel hun fortalte, at hun havde været nødt til at melde sig til rundvisning i det lokale vandværk for at møde nogle mennesker. På møderne blev det også tilkendegivet, at lokalsamfundene giver plads til mangfoldighed og er tolerante overfor skæve eksistenser, så længe de bare overholder visse normer. Med andre ord man er tolerant inden for bestemte rammer. Den tryghed og omsorg, der kan hentes i lokalsamfundet, opleves således først til fulde, når man som tilflytter selv har ydet en indsats og er blevet accepteret. I litteraturen findes en sondring, som passer meget fint på disse mekanismer. Robert Putnam har skrevet om begrebet social kapital. Det er et begreb, der kort sagt handler om betydningen af tillid mellem mennesker i for- 11

14 hold til at skabe social sammenhængskraft. Putnam sondrer mellem to typer af social tillid, den brobyggende og den eksklusive. Den brobyggende form for tillid er den, som man viser fremmede, mens den eksklusive tillid er forbeholdt medlemmer af ens netværk. Forsamlingshusmøderne viser, at der en tendens til, at de lokale netværk i høj grad er præget af den mere eksklusive form for tillid, som forbliver inden for gruppen. Den brobyggende tillid er således ikke specielt fremherskende. I forbindelse med workshoppen med kommunerne blev det også klart, at denne sondring ikke kun gør sig gældende inden for landsbysamfundene, men også mellem flere landsbysamfund. Således kunne Norddjurs berette om, hvordan byer bekriger hinanden i stedet for at samarbejde. Denne observation underbygger netop pointen om, at der på landet generelt er et højt tillidsniveau, men også tillidsformen primært er den mere eksklusive. Forsamlingshusmøderne har også vist, at en række forhold hverken er entydige fordele eller ulemper. Hele spørgsmålet om bevarelsen af skolerne i landdistrikter viser netop, hvordan fordele og ulemper spiller sammen. Umiddelbart opleves skolelukninger af de fleste, som en stor ulempe og trussel. Men samtidig tilkendegiver mange af skolelukninger har været med til at forstærke det lokale sammenhold, hvilket har været en positiv sidegevinst. Endelig har nogle få deltagere også tilkendegivet, at det faglige niveau bliver bedre, når de små skoler lukkes og der i stedet satses på større skoler. Deltagerne i forsamlingshusmøderne var generelt også uenige om, hvorvidt de lave huspriser er fordel eller en ulempe. For en tilflytter kan lave huspriser synes at være en fordel, mens de for indfødte kan opfattes som ulempe, fordi de trækker uønskede elementer til landdistrikterne. Desuden har forsamlingshusmøderne givet anledning til en række meget generelle overvejelser i forhold til projektet. De ønsker, der er fremkommet på forsamlingshusmøderne kan give anledning til at tro, at beboerne mest af alt ønsker mange af de samme tilbud, som ellers er forbeholdt byboere (fx nærhed til sygehuse, mere kultur, flere indkøbsmuligheder osv.). I sidste ende skyldes dette ønske sandsynligvis, at de fleste mennesker, når de bliver spurgt, gerne vil have det hele, hvis de kan få det. Vi mener i den sammenhæng, at det er vigtigt at holde for øje hvad succeskriteriet for et landdistrikt er, og hvad succeskriteriet for dette projekt er. Er succeskriteriet, at landdistriktet udvikler sig en til by eller er det, at landdistriktet vedbliver med at være et landdistrikt, men et meget velfungerende et af slagsen? Dette spørgsmål har afgørende betydning for hvilken retning, spørgeskemaerne skal udvikles i retning af. Kort sagt, skal vi spørge til forhold, som alligevel ikke kan realiseres med mindre landdistrikterne udvikler sig til byer? Eller skal vi udelukkende spørge til forhold, hvor i der ligger en accept af nogle grundlæggende vilkår i forhold til at bo i et landdistrikt? Denne diskussion synliggør også behovet for, at respondenterne i spørgeskemaundersøgelserne bliver tvunget til at prioritere deres ønsker og behov. Generelt set viser resultaterne af forsamlingshusmøderne, at der i de undersøgte landdistrikter på tværs af de tre kommuner er mange ligheder i opfattelserne af fordele og ulemper ved det at bo på landet. Denne observation har afgørende betydning for projektets næste faser, fordi den viser, at det er metodisk forsvarligt at stille befolkningen i de tre landdistrikter mange af de samme spørgsmål i de kommende survey-undersøgelser. 12

15 2.6 Metode og koncept for forsamlingshusmøderne I løbet af uge 22 og 23 har Epinion Capacent gennemført forsamlingshusmøder i Ringkøbing-Skjern, Skive og Norddjurs kommuner. Formålene med møderne er: at foretage en kvalitativ afdækning af projektets problemstilling at få dybdegående indsigt i folks bevæggrunde, forklaringer og motivation for at bo og flytte på landet at give ideer/input til de kommende repræsentative spørgeskemaundersøgelser indledningsvist at få afdækket, om der er geografiske forskelle i folks bevæggrunde, forklaringer og motivation i relation til at bo og flytte på landet Koncept Konceptet for forsamlingshusmøderne er baseret på tankegangen bag en varedeklaration. Produktet fra forsamlingshusmøderne er derfor en varedeklaration for et landdistrikt i hver af de tre kommuner. Hovedpunkterne i varedeklarationen er: Fordele og ulemper ved at bo i det pågældende landdistrikt Tro og ønsker til fremtiden i det pågældende landdistrikt Fordelen ved at anvende varedeklarationen som en ramme for forsamlingshusmøderne er, at man på en enkel og letforståelig måde får folk til at komme med nogle af de samme oplysninger, som en traditionel SWOT-analyse normalt bruges til at frembringe. Samtidig lægger varedeklaration op til en nøgtern vægtning og prioritering og fordele og ulemper, så diskussionen på møderne ikke får karakter af indsamling af materiale til en turistbrochure. s-konceptet kan derfor opfattes som en slags light - udgave af en SWOT-analyse. Grunden til at vi ikke har valgt at gennemføre en traditionel SWOT-analyse på forsamlingshusmøderne, er, at SWOT-analysen, på grund dens mere strategiske og overordnede tilsnit, kan virke fremmedgørende og hæmmende på diskussionen. SWOT-analysen har en tendens til i højere grad at gøre deltagerne til eksperter/analytikere i stedet for informanter. I denne sammenhæng var vi primært interesserede i høre folks oplevelser af livet på landet ud fra et informant-perspektiv, og det mente vi, at varedeklarationen egnede sig bedst til. Dog giver varedeklarationskonceptet stadig mulighed for at sammenligne direkte med resultaterne af de SWOT-analyser, som de tre kommuner har udarbejdet i forbindelse med projektet Udvælgelse af landdistrikt De udvalgte landdistrikter er alle landdistrikter, der hører til blandt de mest velfungerende områder og landsbyer i hver af de tre kommuner. Årsagen til at det er de velfungerende landdistrikter, som udvalgt, er, at det formodes, at disse områder gemmer på de 13

16 mest interessante beskrivelser og historier. De velfungerende landdistrikter udgør således en form for gode eksempler for livet på landet. Den konkrete udvælgelse er sket ved, at de enkelte kommuner har udvalgt et egnet landdistrikt, hvor der samtidig er et forsamlingshus inden for rimelig køreafstand Udvælgelsen af deltagere til forsamlingshusmøderne I udvælgelsen af deltagere til de to af møderne er der fokuseret på, hvor længe hver enkelt deltager har boet i det pågældende landdistrikt. Grunden til at det er tilstræbt at få både indfødte og nytilflyttere repræsenteret ved møderne er, at det forventes at give en større bredde og dermed også mere variation i de udsagn, der kommer frem på møder. Man kan for eksempel forestille sig, at der kunne være forskel på de ulemper som en nytilflytter og en indfødt vil fremhæve. Rekrutteringen til møderne i Skive og Norddjurs er sket på to måder, idet der både er rekrutteret såkaldte netværkspersoner på baggrund af lister fra de to kommuner og personer tilfældigt udvalgt inden for postnumrene 7860 (Spøttrup) og 8586 (Ørum Djurs). Benævnelsen netværkspersoner dækker over personer, som kommunen har kendskab til i kraft af deres involvering i lokale forening og netværk. Både netværkspersoner og tilfældigt udvalgte personer er herefter rekrutteret telefonisk af Epinion Capacent. Begge grupper har samtidig fået mulighed for at anbefale andre mulige deltagere i mødet, som herefter også er blevet kontaktet telefonisk af Epinion Capacent. De personer, der har tilkendegivet, at de gerne vil deltage har samtidig både modtaget brev samt opfølgende opkald tæt på mødet, for at sikre at folk rent faktisk møder op. Rekrutteringen til forsamlingshusmødet i Ringkøbing-Skjern skilte sig ud, da forsamlingshusmødet blev afviklet i forbindelse med et møde i repræsentantskabet for det lokale landdistriktsråd. Deltagerne i forsamlingshusmødet var således medlemmer af det lokale landdistriktsråd. Man kunne umiddelbart forestille sig, at medlemmerne af landdistriktsrådet skilte sig ud fra deltagerne på de to øvrige møder i kraft af deres engagement. Erfaringen fra møderne viser imidlertid, at de fremmødte på møderne i Rødding og Ørum også repræsenterede engagerede og aktive befolkningsgrupper. Det er derfor ikke nogen indikation på, at resultaterne fra Ringkøbing-Skjern skiller væsentligt ud fra de to øvrige møder Afvikling af forsamlingshusmøderne Afviklingen af forsamlingshusmøderne forløb generelt godt, og der var stor interesse for at være med at til at udarbejde varedeklarationerne. Den konkrete udarbejdelse af varedeklarationerne skete ved en kombination af individuelt arbejde og gruppediskussion. Inddelingen i grupper skete på baggrund af hvor lang tid folk havde boet i de pågældende landdistrikter. Selvom det gennem rekrutteringen var søgt modvirket, var der alligevel en overrepræsentation på møderne af folk, der havde boet fem år eller mere i deres lokalområde. 14

17 2. Bilag: Baggrundsoplysninger for deltagerne i forsamlingshusmøderne Tabel 8: Gennemsnitlig alder, pendlingstid samt hvor længe deltagerne har boet i landdistriktet. Ringkøbing- Skjern Skive Norddjurs Total Alder (i år) 49 (27) 53 (22) 58 (25) 53 (74) Pendligstid (i min.) 11 (26) 24 (20) 21 (19) 18 (65) Bosætningstid i landdistriktet (i år) 22 (26) 22 (21) 28 (24) 24 (71) Tabel 9: Hvad er dit køn? Ringkøbing- Skjern Skive Norddjurs Total Kvinde 3 (8) 45 % (10) 6 (15) 45 % (33) Mand 7 (19) 55 % (12) 4 (10) 55 % (41) Total (27) (22) (25) (74) 15

18 Tabel 10: Hvad er din civilstand? Ringkøbing- Skjern Skive Norddjurs Total Gift/ samlevende 89 % (24) 82 % (18) 68 % (17) 8 (59) Enlig 9 % 16 % 9 % (7) Separeret/ skilt 9 % 12 % 8 % (6) Andet 3 % Total (27) (22) (25) (74) Tabel 11: Hvor mange voksne bor der i din husstand på nuværende tidspunkt? Ringkøbing- Skjern Skive Norddjurs Total 1 15 % 1 28 % (7) 19 % (14) 2 78 % (21) 5 (11) 48 % (12) 59 % (44) 3 7 % 27 % (6) 12 % 15 % (11) 4 9 % 8 % 5 % 5 1 % Total (27) (22) (25) (74) 16

19 Tabel 12: Hvor mange børn bor der i din husstand på nuværende tidspunkt? Ringkøbing- Skjern Skive Norddjurs Total 0 52 % (14) 6 (14) 88 % (22) 68 % (50) 1 7 % 27 % (6) 11 % (8) 2 19 % (5) 5 % 12 % 12 % (9) 3 11 % 5 % 5 % 4 7 % 3 % 5 1 % Total (27) (22) (25) (74) Tabel 13: Hvad er din senest gennemførte uddannelse? Ringkøbing-Skjern Skive Norddjurs Total Grundskole 11 % 15 % 13 % 13 % (9) Erhvervsfaglig 26 % (7) 25 % (5) 3 (7) 27 % (19) Kort videregående 2 13 % 11 % (8) Mellemlang videregående 3 (8) 35 % (7) 26 % (6) 3 (21) Lang videregående 15 % 5 % 13 % 11 % (8) Anden uddannelse 15 % 7 % (5) Total (27) (20) (23) (70) 17

20 Tabel 14: Hvor indbyggere er der ca. i den by, du bor i? Skive Norddjurs Total Under 200 indbyggere 52 % (14) 16 % 8 % 27 % (19) indbyggere 4 (12) 32 % (6) 79 % (19) 53 % (37) indbyggere 47 % (9) 16 % (11) Ved ikke 5 % 8 % Total (27) (19) (24) (70) Tabel 15: Hvad er cirka din husstands samlede indkomst før skat? Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Skive Norddjurs Total kr. 5 % 32 % (8) 13 % (9) kr. 2 (5) 2 1 (10) kr. 16 % 1 9 % (6) kr. 15 % 12 % 1 (7) kr. 2 (6) 2 32 % (8) 26 % (18) kr. 16 % 1 1 (7) eller derover 2 (5) 1 12 % 1 (10) Ved ikke 1 Total (25) (20) (25) (70) 18

21 Tabel 16: Hvad er din nuværende beskæftigelse? Ringkøbing-Skjern Skive Norddjurs Total Selvstændig 15 % 1 13 % 1 (10) Faglært arbejder 12 % 1 17 % 13 % (9) Ufaglært arbejder 15 % 1 8 % (6) Funktionær, tjenestemand 38 % (10) 43 % (9) 42 % (10) 41 % (29) Hjemmearbejdende husmor eller husfar 1 % Kontanthjælpsmodtager, dagpengemodtager 1 % Pensionist, efterlønsmodtager 12 % 2 (5) 29 % (7) 21 % (15) Total (26) (21) (24) (71) Tabel 17: Må vi kontakte dig igen på et senere tidspunkt Ringkøbing-Skjern Skive Norddjurs Total Nej 15 % 1 35 % (7) 19 % (13) Ja 85 % (22) 9 (19) 65 % (13) 81 % (54) Total (26) (21) (20) (67) 19