Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling
|
|
- August Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
2 Et nutidsbillede: Mest mulig omsorg og sundhed for pengene (1) Udfordring: Økonomisk vækst i konkurrence med andre stater Middel: Danmark sælger ud (DRtv 17/11): Internationale koncerner overtager omsorgsopgaver Modsigelse: Kommuner sparer penge, staten mister skatteindtægter
3 Et nutidsbillede: Mest mulig omsorg og sundhed for pengene (2) Udfordring: øget behov for sundhed og omsorg; begrænsede ressourcer Middel: Effektivisering, kompetenceudvikling, fleksibilitet både hos professionelle og borgere i almindelighed Modsigelse: Udviklingskrav/strategier medfører nedslidning, stress, sygdom
4 Velfærdsstaten under forvandling Velfærdstatens kærne: Behov> Indsatser > lige og fri adgang ( > alle frie udfoldelse) Menneskesyn: Som borgere i staten har vi lige rettigheder; ret til støtte uafhængigt af vores måde at leve på, vore vaner, holdninger, køn, alder, ideologi, religion Etik: Ansvar for de svage herunder også ansvar for at ændre samfundsmæssige vilkår der resulterer i svaghed eller fastholder borgere i svaghed
5 Velfærdsstatens krise Slutningen af det 20. århundrede: Etisk kritik af velfærdsstaten: Ekspertstyret, formynderisk, paternalistisk Etisk krav: individuel selv-bestemmelse(autonomi) Politisk-økonomisk kritik: velfærdsstaten kan ikke finansieres og styres i økonomiske nedgangstider
6 Er vi i dag i et moralsk vadested? Udfordringer/dilemmaer: (a) Nytteetik: Mest mulig omsorg/sundhed for pengene - Men hvordan måle og sammenligne? Hvad er ansvarlig prioritering? (b) Menneskesyn: Fra fælles-ansvar til ansvar for eget liv. Fra ansvar for de svage til redningsbådsmoral?
7 Hvordan skal den professionelle orientere sig og udøve myndighed under disse ændrede vilkår?
8 Borgeren og den professionelle under de nye vilkår (1) Politisk fokus på borgerens selvforvaltning, ansvar, aktive indsats, udvikling Kulturel kontekst: autenticitets etik - åbenhed om egen individualitet, frihed/vilje til at forme sig selv Nye kompetencer hos den professionelle der udøver myndighed
9 Et skifte i etik og menneskesyn Fra velfærdsstaten: Den professionelle skal ikke interessere sig for borgerens levned og vilje. På vej ind i konkurrencestaten: Borgerens vilje (og hans/hendes kontrollerede vilje) er såvel individets, samfundets som statens vigtigste ressource
10 Borgeren og den professionelle under de nye vilkår (2) En modsætningsfyldt situation: (a) Specialisering, opsplitning mellem fagligheder, bevillingskompetencer, effektivisering. (b) Krav om tværfaglighed, helhed, sammenhæng Borgeren i centrum: Hvordan? Hvordan kan myndighedspersonen håndtere situationen?
11 Myndighed i dag og i fremtiden Myndighedspersoner i forhold til: De friske: Den professionelle som katalysator eller coach ( samarbejds-formidler; partnerskaber, pårørende-involvering/motivation) De Andre: (a) som krænker/begrænser andres frihed (f.eks. den pædofile) (b) som ikke kan kontrollere egen vilje (alkoholikeren) (c) viljesløse ( de nye sygdomme )
12 Hvordan respektere borgerens selvbestemmelse, hvis vi (mere eller mindre bevidst) forudsætter, at borgeren ikke har evnen til at bestemme selv?
13 Hvordan støtte de andre? Velfærdstænkningen: Sikring af nødvendige handleevner. Selvbestemmelse (autonomi) forudsætter handleevner. Selv-ansvarligheds paradigmet: De viljesvage må motiveres til at leve op til gældende samfundsnormer.
14 Myndighedspersonernes dilemma Hvad betyder selv-ansvarligheds paradigmet for myndighedspersonen selv? Hvad er konsekvenserne, hvis i vil leve op til traditionelle velfærdsidealer? Bliver i så selv nogle af de andre ; selv regnet for viljesvage? Skal I motiveres til at leve op til politisk fastsatte normer?
15 Modstand og fælles vilje De andre slutter sig undertiden sammen, de gør modstand, former er fælles vilje sammen med andre viljeløse. Hvad er myndighedernes fælles vilje i dag i forhold til almene samfundsnormer og politisk regulering?
16 Fælles vilje? Vi professionelle har myndighed til at kontrollere de andres vilje Men vi bliver selv udsat for kontrol Vigtig skelnen: (1) autoritær kontrol (2) kontrol gennem samarbejde mhp udvikling af vores praksis (f.eks De nye Sociale Tilsyn?) Professionelle har erfaret forskellen mellem (a) og (b) i forhold til egen praksis. Hvordan kan vi anvende disse erfaringer i udøvelse af vores professionelle myndighed?
17 Tak for jeres opmærksomhed og jeres Vilje og tak til Nanna Juul Jensen
18 Fælles vilje? Vi professionelle har myndighed til at kontrollere de andres vilje Men vi bliver selv udsat for kontrol Vigtig skelnen: (1) autoritær kontrol (2) kontrol gennem samarbejde mhp udvikling af vores praksis (f.eks De nye Sociale Tilsyn?) Professionelle har erfaret forskellen mellem (a) og (b) i forhold til egen praksis. Hvordan kan vi anvende disse erfaringer i udøvelse af vores professionelle myndighed?
19
Etiske dilemmaer i forebyggelse
Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende
Læs mereStat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi?
Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi? Uffe Juul Jensen Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereDen skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt. Børnecenter København (Bck) den
Den skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt Børnecenter København (Bck) den 7-10-16 Et liv i andres hænder Bogen med denne titel fokuserer på hvilket skifte, der efter forfatternes mening
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereOmsorgstvang omsorg omsorgssvigt
Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Torsdag den 4. september 2008 Ditte Sørensen Socialfaglig konsulent, socialpædagog og cand.pæd.pæd., Socialpædagogernes Landsforbund Målet med den professionelle indsats
Læs mereLedelse, forebyggelse, rehabilitering. - ny dagsorden i socialpsykiatrien. Fra omsorg til kompetenceudvikling. eller
Netværksmøde - FAK Odense d. 19. marts 2014 Ledelse, forebyggelse, rehabilitering - ny dagsorden i socialpsykiatrien Fra omsorg til kompetenceudvikling eller Fra velfærdsstat til konkurrencestat www.centercity.kk.dk
Læs mereTillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed
* Tillid - til hinanden * Tryghed - i forbindelse med deling af data * Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt * Troværdighed - at vi kan stole på hinanden * Omhyggelighed fortæl kun
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereEtik som udgangspunkt for demensomsorg. Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog
Etik som udgangspunkt for demensomsorg Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Tom Kitwood Tom Kitwood formulerede i 1997 grunden for moderne demensomsorg Han taler om to slags omsorg - Ondartet socialpsykologi
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs mereMASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography
MASTERAFHANDLING Af Susanne Holm MASTER I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING (MHH) DET HUMANISTISKE FAKULTET ÅRHUS UNIVERSITET JUNI 2009. Radiografikunsten The Art of Radiography Projektets
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereHvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?
Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereVærdighedspolitik. Odder Kommune 2018
Værdighedspolitik Odder Kommune 2018 Forord Med denne reviderede udgave af Odder Kommunes Værdighedspolitik ønsker Byrådet endnu en gang at sætte fokus på, hvordan vores ældrepleje kan understøtte en værdig
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereLOAC, Learning Outcome of Amateur Culture
KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2
Læs mereForskningsbaseret dokumentation, paradigmer og praksisformer I rehabiliteringsfeltet
Forskningsbaseret dokumentation, paradigmer og praksisformer I rehabiliteringsfeltet Uffe Juul Jensen Institut for kultur og samfund, Aarhus Universitet Visiting professor: department of Social Science,
Læs mereVærdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder
Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre
Læs mereIntroduktion & spilleregler
Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mereSpændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten
Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst
Læs mereKL - SUNDHEDSKONFERENCE
Hosea Dutschke, KL 21. januar 2014 KL - SUNDHEDSKONFERENCE Oplæggets indhold Er medborgerskab det nye sort? Medborgerskabet i den kærlige kommune Konkrete eksempler på medborgerskab Perspektiver på medborgerskabet
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereLektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs merePatientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Mette Juel Rothmann Klinisk sygeplejeforsker, lektor, ph.d. Endokrinologisk Afd. M og Reumatologisk Afd. C Odense Universitetshospital/ Syddansk Universitet
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereBilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE
Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),
Læs mereVærdighedspolitik for ældreplejen
JAN FEB MAR APR MAJ JUN Værdighedspolitik for ældreplejen Bestyrelsens forslag til overordnede værdier og prioriteringer v/bent Aa. Rasmussen eller Erik Stagsted Hvordan fik vi en lov om værdighed i ældreplejen?
Læs mereProfessionalisering af det frivillige arbejde? - Et organisationspsykologisk perspektiv v. Annemette Hasselager
Professionalisering af det frivillige arbejde? - Et organisationspsykologisk perspektiv v. Annemette Hasselager Netværksmøde for konsulenter i landsdækkende frivillige sociale organisationer 12. Marts
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereARBEJDSMILJØ OG SUNDHED
ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED APRIL 2014 DSR HVAD KOMMER JEG IND PÅ? Arbejdsglæde er det muligt? Hvad er problemerne lokalt Og i et samfundsperspektiv? Hvad nu? ARBEJDSGLÆDE.. Arbejdsglæde er muligt, heldigvis,
Læs mere7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf.
Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? 7. Nordiske hospicekonference 2017
Læs mereEn værdig død Ikke at dø
Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2016-2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget
Læs mereIndhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar
Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag
Læs mereÅRSKURSUS FOR MYNDIGHEDSPERSONER. - Kyndighed i myndighed
ÅRSKURSUS FOR MYNDIGHEDSPERSONER - Kyndighed i myndighed Hotel Svendborg, Svendborg 17. - 18. November 15. årskursus / 2014 Årskursus for myndighedspersoner, 2014 - Kyndighed i myndighed Paradokser i mødet
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereDen kompetente sygeplejerske - Palliative felt
- Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau
Læs mereEtik i Vejledningen. Etiske retningslinier for uddannelses- og erhvervsvejledning
Etik i Vejledningen Etiske retningslinier for uddannelses- og erhvervsvejledning De etiske retningslinier for uddannelses- og erhvervsvejledningen er vedtaget af Rådet for uddannelses- og Erhvervsvejledning
Læs mereSPILLET OM OPDRAGELSESANSVARET
KONFERENCE OM OPDRAGELSE SPILLET OM OPDRAGELSESANSVARET MELLEM HJEM OG DAGINSTITUTION EVA GULLØV, AARHUS UNIVERSITET, CENTER FOR DAGINSTITUTIONSFORSKNING DE ULIDELIGE BØRN OG UDUELIGE FORÆLDRE Opfører
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs mereLæsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder
Læs mereEtikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereLad mig selv bestemme!!!
Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? Hospice Lovisenberg, onsdag den 14.
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016
VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er
Læs mereDRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.
DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel
Læs mereBorgerinddragelse, samskabelse og demokrati. Mødet mellem myndighed og borger
Borgerinddragelse, samskabelse og demokrati Mødet mellem myndighed og borger Lidt gymnastik Borgerinddragelse er en central del af demokratiet medborgerroller Vælger, medborger, kontrollant, høringspart,
Læs mereVÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup
VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej
Praktikstedsbeskrivelse Børnehaven Gl. Struervej Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Institutionstype...2 Arbejdsmetoder...2 Arbejdsforhold for den studerende...2 Uddannelsesplan...2
Læs mereBørnepolitik for Tårnby Kommune
Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.
Læs mereMål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.
Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereDydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet
Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,
Læs mere(THEODORE ROOSEVELT; CITERET FRA BRENÉ BROWN DARING GREATLY)
DET ER IKKE KRITIKEREN, DER TÆLLER; IKKE DEN, DER PÅPEGER, HVOR DEN STÆRKE SNUBLER, ELLER HVOR DEN, DER GØR STORE GERNINGER, KUNNE HAVE GJORT DEM BEDRE. ÆRE TILKOMMER MANDEN, SOM REELT ER I ARENAEN, HVIS
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger
ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereForretningsverdenen Erhvervslivet Institutioner Karriereudvikling Medarbejderudvikling Jobsøgning Jobomstilling. Philip Neess
Forretningsverdenen Erhvervslivet Institutioner Karriereudvikling Medarbejderudvikling Jobsøgning Jobomstilling Business-og Institutionel coaching Arbejde som selvstændig Ledelse og administration Succes
Læs mere4. Januar 2016 Nytårs Tam Tam i Byrådssalen Guldborgsund kommune
4. Januar 2016 Nytårs Tam Tam i Byrådssalen Guldborgsund kommune Fire temaer Trivsel Digitalisering Samskabelse Effektstyring / målaftaler ULVEN KOMMER ER DER MEN VI HAR LÆRT AT LEVE MED DEM Trivsel Vi
Læs mereÅRHUS-SEMINAR Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten. [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab]
ÅRHUS-SEMINAR 2011 Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab] INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Solidaritet i velfærdsstaten 1. Lige
Læs mereDet sociale arbejdes daglige praksis
Det sociale arbejdes daglige praksis Det sociale arbejdes daglige praksis Perspektiver på brugerinddragelse og retssikkerhed REDIGERET AF BAGGA BJERGE OG BODIL SELMER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG a Det sociale
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereErgoterapeut i fremtidens velfærdssamfund
Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund 11. August 2015 Uddannelsens udviklingskonference, Brejning Gunner Gamborg gg@etf.dk Udviklingskonference 2015 Gunner Gamborg 2 Min dagsorden i dag 1. Ergoterapeutforeningens
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs merePÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG
PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse
Læs mereEtisk kodeks for grønlandsk konkurrenceidræt
Etisk kodeks for grønlandsk konkurrenceidræt Præambel Det etiske kodeks har følgende indhold: Kapitel 1: Etiske normer for udøvere Kapitel 2: Etiske normer for trænere Kapitel 3: Etiske normer for dommere
Læs mereVærdier, Etik og Moral Gaute Lind Finsterbach : Støtte-/kontaktperson siden Pædagogisk psykologi på DPU
Værdier, Etik og Moral Gaute Lind Finsterbach gmotfo@live.dk : 61 60 87 85 Støtte-/kontaktperson siden 2013 Pædagogisk psykologi på DPU 2013-2016 Værdier, etik og moral Dagens oplæg Hvorfor etik og moral?
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereWorkshop 2 Opsamling på input til temaer/emner
Workshop 2 Opsamling på input til temaer/emner Respekt for alle Alle har værdi At være tilknyttet arbejdsmarkedet Individuel tilgang til borgerne Aktivt medborgerskab Det man kan selv, skal man selv Relationer
Læs mereTillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs mereEn værdig død Ikke at dø
Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget at stå
Læs mereInklusion set i et dilemmaperspektiv
Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk Marts 2012 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereEtisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER
Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.
Læs mereCirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang
Cirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang Et kursus i forebyggelse og håndtering af uhensigtsmæssig adfærd og konflikter, samt udvikling af ikke-kognitive kompetencer i arbejdet
Læs mereVærgemål, flytning uden samtykke og fremtidsfuldmagter 2017
Værgemål, flytning uden samtykke og fremtidsfuldmagter 217 VÆRGEMÅL Etablering af værgemål I 217 afsluttede Statsforvaltningen 4.33 sager om etablering af værgemål. I 2.271 sager blev værgemålet iværksat.
Læs mereSUFO Årskursus Margrethe Kusk Pedersen Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg Helsingør Kommune
2017 Margrethe Kusk Pedersen Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg Helsingør Kommune Helsingør Kommune Fokus på kerneopgaven i en dilemma fyldt hverdag Hvad er forebyggende medarbejderes kerneopgave
Læs mere