Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF & VUC København Syd HFe Dansk A Stine Agergaard Kristensen og Marie Zeuthen Helstrup 2daA436 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Introduktion til danskfaget under temaet bylivet Retorik og stilistik Tværfagligt projekt: Politiforretninger Sammenhæng og synsvinkel Litteraturhistorie: fra middelalderen til Romantisme Skriftlighed og grammatik Medieværk: Bandekrigerne En insider åbner op. Kortfilm Titel 8 Titel 9 Sociale medier Litteraturhistorie: Det moderne gennembrud Titel 10 Litteraturhistorie: Nedslag i det 20. århundredes litteratur Titel 11 Autofiktion Titel 12 Nyhedsformidling Titel 13 Nordic Noir den nordiske krimi

2 Titel 1 Introduktion til danskfaget under temaet bylivet Epik: Introduktion til epik (læreroplæg) Katrine Marie Guldager: Nørreport 2004 Jan Sonnergaard: Polterabend 1997 Lyrik: Introduktion til lyrik (læreroplæg) Tove Ditlevsen: Barndommens gade 1943 Jokeren: Havnen 2003 Ulige numre: København 2011 Dan Turell: Sidste tur gennem byen 1977 Drama: Introduktion til drama (læreroplæg) Sagprosa: Pjece Bliv politibetjent 2015 Aritikler: Breivik vinder uventet sejr over den norske stat, Kristelig Dagblad, torsdag d. 21/ Isolation af Breivik er umenneskelig, Ekstra Bladet, torsdag d. 21/ Novellefilm: Anders Thomas Jensen Valgaften 1998 Supplerende materiale: Genreskema fra Søren Lindskrog og Susanne Maarbjerg Skriv godt skriv i genrer, Alfabeta 2012, s. 4-5 Peter Heller Lützen: Det sproglige i dansk, Dlf s Ciceros retoriske pentagram Larwells kommunikationsmodel Birgitte Darger m.fl.: Genre, fakta- og fiktionskoder, I: Begreb om dansk, 2009 Byvandring med fokus på politihistoriske steder (formidlingsopgave) Studie- og notatteknik 30 lektioner af 50 min. Tekstanalyse. Genrebevidsthed. Novellen som genre, Lyrikkens billedsprog, aktantmodellen og eventyrets treleddede komposition.

3 Sprog og identitet: dialekter, sociolekter Mundtlighed med fokus på det retoriske pentagram og Larwells kommunikationsmodel: Afsender, tekst/medie og modtager (ideal og faktisk modtager). Talesprog og skriftsprog. Studie- og notatteknik. Klasseundervisning, afløst af gruppearbejde og lejlighedsvis par-arbejde. Fremlæggelse for holdet med fokus på mundtlig formidling. Skriftligt arbejde: Narrativ refleksion (kreativ skrivning), redegørelse og diskussion af Valgaften, Mindmaps, Disposition og problemformulering (Tværfagligt forløb mellem psykologi dansk), digtskrivning. Titel 2 Retorik og Stilistik Birgitte Darger m.fl.: Retorik og argumentation, I: Begreb om dansk, 2009 Jan Sørensen: Retoriske former: Troper og figurer, I: Stilistisk analyse, 2010 Jan Sørensen: SA som metode, I: Stilistisk analyse, 2010, s Statsministerens nytårstale 2011, perspektivering til Dronningens nytårstale 2014 Villy Søvndal : 1. Majtale i Fælledparken Dolphs Nytårstale 2012, DR 2012 Adam og Noah: Sker der dansker!, DR 2015 Skriveøvelse: skrive tre forskellige taler; lejlighedstale, politisk tale og en informativ tale Øvelse: stilistisk analyse af to ansøgninger: Jan Sørensen: SA som metode, I: Stilistisk analyse, 2010, s Casearbejde (diskussionsopgaver i forbindelse med politiets optagelsesprøve) 20 lektioner af 50 min. SA: Foregrounding, stilniveauer, denotation/konnotation, sætninger (forvægt/bagvægt), troper og figurer.

4 Grammatiske grundbegreber. Kompetencer: Beherskelse af et grammatisk korrekt dansk, herunder tegnsætning. Analyse af egne og andres tekster. Cicero: Det retoriske pentagram Kommunikationsmodellen: Afsender, tekst/medie og modtager (ideal og faktisk modtager). Talesprog og skriftsprog. Klasseundervisning, gruppearbejde og skriftlig formidling. Titel 3 Tværfagligt projekt: Politiforretninger Projektet er dels tænkt som en studieforberedende foranstaltning, og dels som indholdsmæssigt relevant i forhold til kursisternes kommende uddannelse til politibetjente (holdet går på en fagpakke for politibetjente). 13 lektioner af 50 min. At kursisterne blev i stand til selvstændigt at tage stilling til komplekse problemstillinger og belyse dem fra forskellige vinkler. Arbejde med problemformulering, disposition, sætte individuelle læringsmål og feedback kriterier. Gruppearbejde. Mundtlig fremlæggelse for klassen. Titel 4 Sammenhæng og synsvinkel (findes under litteraturhistorie (modul 1) på sitet) Birgitte Darger m.fl.: Sammenhæng og synsvinkel, I: Begreb om dansk, 2009 Berettermodel aktantmodel kontraktmodel (læreroplæg) Myter: Skabelsesberetningen mosebog

5 Charlotte Weize: Villy 1999 Anders Bodelsen: Drivhuset 1965 Folkeeventyr: Rødhætte, Pigen og slangen 20 lektioner af 50 minutter Introduktion til grundlæggende tekstanalytiske begreber Klassedialog, Individuelt, par- og gruppearbejde Fremlæggelse Diskussion Individuelt skriftligt arbejde Titel 5 Litteraturhistorie: Fra middelalder til Romantisme Middelalder: Folkeviser: Germand Gladensvend, Ebbe Skammelsen Barok: Thomas Kingo: Keed af Verden, kier ad himmelen 1681 Oplysningstid: Ludvig Holberg: Jeppe paa bierget 1722, 1. fællesværk. Romantikken: Schack Staffeldt: Indvielsen 1804 (universalromantik) Adam Oehlenschläger: Guldhornene 1803 (universalromantik) Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land 1823 (nationalromantik) N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge 1820 (nationalromantik) Romantisme: St. St. Blicher: Sig nærmer tiden 1837 H.C. Andersen: Historien om en moder 1848 Tinne Serup Bertelsen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, kap. 1,4,5. Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl: Litteraturens perioder s PowerPoint oplæg om middelalder, barok, oplysningstiden, romantikken. Malerier: Philippe de Champagne: Still-Life with a Skull (1671) (som eksempel på barokkens vanitas-motiver), J.Th. Lundbye (Romantik/ guldalder). Filmatisering af Jeppe på Bjerget, 1981, med Buster Larsen i hovedrollen.

6 Instruktion: Kaspar Rostrup tallet på Vrangen 1-3. del, Dokumentar DR2 40 lektioner af 50 min. Kompetencer: Overblik over og indsigt i dansk litteraturhistorie set i samspil med det øvrige Europas litteraturhistorie. At sætte en tekst ind i sin litteraturhistoriske sammenhæng. Genrebegreber: Saga, salme, digt, komedie. Litteraturhistorie og litterære periodebetegnelser: Middelalder, pietisme, barok, oplysning/ rationalisme, romantik og romantisme, panteisme, nationalromantik dualisme, idealisme, biedermeier) Klasseundervisning, gruppearbejde, læreroplæg, billedanalyser (skriftligt og mundtligt), øvelser i højtlæsning. Gruppeaflevering og fremlæggelse om Jeppe paa Bierget. Titel 6 Skriftlighed og grammatik Interne papirer, dansksprognævn.dk, sproget.dk + diverse tests og øvelser i kommatering. De tre prøvegenrer med henblik på den skriftlige eksamensopgave. Skriftlig eksamensopgave: Sprog som påvirkning (retorik), eksamenshæfter maj lektioner af 50 min. Sprog. Grammatiske grundbegreber. Kompetencer: Beherskelse af et grammatisk korrekt dansk Progression: Vi arbejder med grundlæggende grammatik bl.a. ordklasser

7 (substantiver, verber, adjektiver, adverbier) sætningsled (syntaks), hoved- og bisætninger, genkommende grammatiske problemer (nutids-r, sammensatte ord, hans/hendes/sin, ligger/lægger etc.). Kurset er af stigende sværhedsgrad og der er øvelser for hvert introduceret begreb. Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde. Øvelser i oplæsning. Titel 7 Medieværk: Bandekrigerne En insider åbner op Kortfilm Dokumentar: Thomas Heurlin: Bandekrigerne En insider åbner op, 2013 Kortfilm: The hire hostage Grisen Richard Raskin: Fortællekunsten i kortfilmen retningslinjer for begyndere, 1999 Berit Langdahl: Dokumentar, I Krydsfelt en grundbog i dansk, Gyldendal 2011 Kommunikationsmodel 25 lektioner af 50 minutter Dokumentarens brug af fakta- og fiktionskoder, bølgemodel og berettermodel. Filmiske virkemidler Raskins 7 parametre Sammenlignede analyse af to forskellige film. Kildekritik. Gruppearbejde og diskussion i klassen. Titel 8 Sociale medier

8 Trines statusopdateringer på Facebook, (taget fra eksamenssættet i dansk om nye medier), 2013 Tanja Juul Christiansen, Sunde mænd og glade kvinder elitens selvfremstilling på nettet, (20. nov. 2011, videnskab.dk) Lotte Thorsen, Sprog-krig på Facebook, politiken.dk, 2014 Facebook-billeder, profiler og debattråde Youtube-klip (selviscenesættelse) Jacob Fuglsang, Jakob Stig Jørgensen, Elever lever i frygt for mobning på Facebook og sms, politiken.dk, 2016 Netværker. Digitale medier i dansk (uddrag), Charlotte Bork Høvsgaard, Gitte Lautrup, Mads Pedersen og Dorthe Wang Facebooks fællesskabsregler Eksamenssæt i skriftlig dansk, Nye medier, 2013 DR2, Danmark - en nation af facebookjunkies, 2014 DR1, Ung, nøgen og udstillet, (dokumentar), 2016 Sociale medier: (pp) ML + MZH Mediers kommunikation Web 2.0 Den nye kommunikationsmodel Sprogfunktioner Sproget på Facebook Selviscenesættelse på nettet 15 lektioner af 50 minutter Eleverne skal kunne: Kunne anvende det relevante begrebsapparat, som knytter sig til det danskfaglige arbejde med sociale medier. Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Sproglig analyse af tekster fra de sociale medier: profiler, debattråde, datingprofiler og statusopdateringer Forholde sig selvstændigt og kritisk til web 2.0 og de sociale medier. udvise viden om og forståelse for de digitale mediers kommunikationsmæssige nyskabelser (ny kommunikationsmodel). analysere og vurdere de digitale mediers interaktion og indvirkning på omverdenen med begreberne selvfremstilling, digital dannelse og ny skriftlig mundtlighed som centrale. Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, diskussionsøvelser, holdundervisning, skriveøvelser, skriftlighed med fokus på de skriftlige eksamensgenrer.

9 Titel 9 Litteraturhistorie: Det moderne gennembrud Henrik Ibsen: Et dukkehjem, 1. akt, Henrik Pontoppidan: Ane-Mette, Herman Bang: Irene Holm, Amalie Skram: Karens jul, Litteraturhistorien - på langs og på tværs, kap tallet på vrangen, del 6 + 7, DR-dokumentar Realisme og impressionisme i billedkunsten - udvalgte impressionistiske og realistiske malerier fra perioden til belysning af impressionistiske og realistiske stiltræk. Eksamenssæt om Det moderne gennembrud, maj lektioner af 50 minutter Eleverne skal kunne: redegøre for det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode, herunder de tre k er: køn, kirke og klasse, samt retningerne naturalisme, impressionisme og kritisk realisme. analysere og fortolke tekster fra perioden med udgangspunkt i periodens særlige karakteristika. diskutere ældre tekster ud fra både et historisk og et nutidigt perspektiv. de tre skriftlige eksamensgenrer. Læreroplæg, klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde, klassedialog, individuelt skriftligt arbejde, gruppefremlæggelser. Titel 10 Litteraturhistorie: Nedslag i det 20. århundredes litteratur Sophus Claussen: Ekbátana, 1895 Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl), 1900 Johannes V. Jensen: Oktobernat, 1898 Tom Kristensen: Rio Janeiro, 1914

10 Martin A. Hansen: Agerhønen, 1947 Stig Dagerman: Att döda ett barn, 1948 (svensk tekst) Karen Blixen: Ringen, 1958 Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset, Fasan, 1962 Peter Seeberg: Patienten, 1962 Helle Helle: Rester, fællesværk Litteraturhistorien - på langs og på tværs, kap. 7 Filmatisering af Att döda ett barn, instruktør Alexander Skarsgård, 2003 Filmatisering af Fasaner, filmhold M4 på film- og medievidenskab, KU, 2011 Indspilning af Ekbátana med Tony Vejslev, fra albummet "Til Dine Øjnes Aandemusik", Olafssongs Bibelske allusioner: Udvalgte passager fra Det Ny Testamente: Lignelsen om de ti brudepiger, Mathæusevangeliet, kap. 25, v.1 Bespisningen af de fem tusind, Mathæusevangeliet, kap. 14, v.13 Nadveren, Mathæusevangeliet, kap. 26, v. 17 Digtere, divaer og dogmebrødre, del (uddrag), tilrettelagt af Liv Thomsen, lektioner af 50 minutter Eleverne skal kunne: redegøre for modernismer og realismer i det 20. århundredes litteratur. finde modernistiske og realistiske træk i tekster fra det 20. århundrede. analysere og fortolke tekster fra det 20. århundrede med udgangspunkt i de modernistiske og realistiske retninger symbolisme, folkelig realisme, ekspressionisme, efterkrigsmodernisme, konfrontationsmodernisme og 90 ernes minimalisme. perspektivere teksterne ved at placere dem i en litteraturhistorisk kontekst samt forholde dem til samtiden. arbejde selvstændigt med et helt litterært værk. Læreroplæg, klassedialog, individuelt arbejde og gruppearbejde, skriftligt arbejde, mundtlige fremlæggelser, differentieret undervisning. Titel 11 Autofiktion Christel Wiinblad: Min lillebror. En morgen i himlen, i hvert fald i det grønne, 2008 (uddrag). Per Højholt: Jeg har ingen barndom, 1994.

11 Pia Juul: Og hvad så?, Yahya Hassan: Barndom og Langdigt (uddrag), Lone Hørslev: Jeg ved ikke, om den slags tanker er normale, 2009 (digt fra digtsamlingen af samme navn) Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002, 3. fællesværk Jens Blendstrup: Gud taler ud, 2006 (uddrag) Introduktion til autofiktion i: Livsværk, Claus Christensen og Peter Jensen, 2008 (uddrag) Marie Louise Kjølbye: Hemmeligheder er sønderjysk tortur. Interview med Erling Jepsen, Information PowerPoint-oplæg om autofiktion (MBI + MZH) Guffeliguf Afsnit 1, sæson 6, af TV-serien Klovn, DR2: Den 11. time - med Christel Wiinblad, Filmklip: Jens Blendstrup i samtale med sin afdøde far, Hillerød Bibliotek, Portrætfilm om Yahya Hassan: Himlen over os - Yahya Hassan, produceret af Opgang 2 Turnéteater og Søren Marcussen, Lyrikporten - Lone Hørslev, instruktion: Jørgen Leth, Film: Kunsten at græde i kor, instruktion: Peter Schønau Fog, lektioner af 50 minutter Kendskab til autofiktion som genre. Viden om begreber, der knytter sig til genren, herunder "dobbeltkontrakt" og "hovedstol". Roller i autofiktion: offer, bøddel, medløber. At kunne analysere, fortolke og debattere autofiktive tekster med fokus på forholdet mellem fiktion og virkelighed, brug af selvbiografisk materiale i fiktion, og selviscenesættelse i litteraturen. Erving Goffmans sociale teater - frontstage, backstage, middle region Læreroplæg, klassedialog, individuelt arbejde og gruppearbejde, kreativ skriveøvelse, mundtlige fremlæggelser. Titel 12 Nyhedsformidling

12 Netartikler, som eleverne selv har fundet på de store dagblades hjemmesider. DR2: Vi ses hos Clement - med Uffe Elbæk, 29. maj Forsider af Politiken og Metroxpress fra den 15. november Andreas Hansen: Bliv journalist på syv timer - en guide til jeres webmagasin, 2010 (uddrag) Berit Riis Langdahl m.fl.: Krydsfelt grundbog i dansk, 2011 (uddrag) PowerPoint-oplæg om nyhedsformidling (MZH) 14 lektioner af 50 minutter Praksisorienteret forløb med et selvproduceret webmagasin som slutprodukt. Mediehistoriens fem kommunikationsformer. Nyhedskriterier, vinkling, kildetyper og kildekritik. Kendskab til artikelgenrer, artiklers opbygning (nyhedstrekanten) og layout. Interviewteknik, spørgsmålstyper, at kunne gennemføre et interview og skrive en artikel på baggrund af interviewet. demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. Læreroplæg, klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde, diskussion, individuelt skriftligt arbejde, differentieret undervisning. Slutprodukt: webmagasin med elevernes egne artikler. Titel 13 Nordic Noir Den nordiske krimi St. St. Blicher: Præsten i Vejlbye, 1829, (uddrag) Gunnar Staalesen: Storesøster, 2017 (uddrag) + Ingen er så trygg i fare, 2014 (uddrag, norsk tekst) Maj Sjöwall og Per Wahlöö: Det lukkede rum, 1972 (uddrag)

13 Elsebeth Egholm: Selvrisiko, 2004 (uddrag) Pia Juul: Et rødt hav, 2012 Claus Beck-Nielsen: Claus Beck-Nielsen ( ). En biografi, (uddrag) Individuelle værker Litteraturhistorien - på langs og på tværs, kap. 9, afsnittet om kriminalromanen. Derfor elsker vi krimier, berlingske.dk, 11. december Stefan Brockhoff: Kriminalromanens ti bud, 1937 (i: Den kriminelle novelle, 1999) Femikrimi - hvad er det?, information.dk, 16. december 2005 Bo Tao Michaëlis: En stilfærdig apologi for den kriminelle fortælling (i: Dette er ikke en krimi, 2012) Tv-serien Dicte, Sæson 1, afsnit 1 - Personskade - del 1, lektioner af 50 minutter kendskab til kriminalfortællingens historie og udvikling som genre. Plotstruktur, persontyper, tid og sted i kriminalfortællinger. kunne analysere og fortolke tekster, der har kriminalhistorien som ramme, herunder genreeksperimenter. kunne diskutere og vurdere kriminalfortællinger med fokus på forholdet mellem underholdning og samfundskritik. Læreroplæg, klassedialog, individuelt arbejde og gruppearbejde, kreativ skriveøvelse, individuelt skriftligt arbejde.