Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed

Transkript

1 Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed. Ansøgningen er indsendt af Erhvervsakademi Århus. Undervisningen vil finde sted på Sønderhøj 30 i Viby J. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed (selvstændig overbygningsuddannelse). Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Erhvervsakademi Århus ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Per Svejstrup Hansen, cand.oecon. og ph.d. i økonomi. Leder af faggruppe for international økonomi og politik ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, ekstern lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet, tilknyttet Centre for Economic and Business Research, Copenhagen Business School. Flere års erfaring med undervisning inden for økonomi og jordbrugsøkonomi på bachelor- og kandidatniveau. Erik Andkær Pedersen, cand.agro. og merkonom i markedsføring, chefkonsulent i Patriotisk Selskab. Arbejdsområder: produktionsrådgivning, reduceret jordbehandling, maskinteknik, Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 5

6 frøavl og grovfoder. Andre arbejdsområder er rådgivning til større bedrifter over hele landet med særlig interesse for jordbehandling, sprøjteteknik og sporstyring. Jens Boelsmand, cand.phil. i samfundsvidenskab, leder af Videncenter for Innovation og Entreprenørskab, Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN). Har et solidt kendskab til personaleledelse af undervisergrupper, studieadministration og studietilrettelæggelse gennem tidligere arbejde som afdelingsleder og studiechef ved pædagoguddannelsen i Aalborg ved UCN. Kender desuden professionsbachelorniveauet via ansættelser som seminarielærer på pædagogseminariet og sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Nanna Høygaard Lindeberg og evalueringsmedarbejder Kristine Vestergaard Christoffersen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 6

7 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 7

8 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Erhvervsakademi Århus Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Sjælland Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed Bachelor s Degree Programme in Agricultural and Environmental Management Professionsbacheloruddannelse (selvstændig overbygningsuddannelse) Uddannelsens formål er at uddanne dimittender der kan varetage stillinger inden for jordbrugsområdet på en række områder, f.eks. rådgivning, forvaltning, ledelse, salg og undervisning. Jordbrug er den samlende betegnelse for landbrug og gartneri med specialer inden for bl.a. husdyr, planter, miljø, haveanlæg og energi/teknik. Uddannelsen har en varighed på 1½ studenterårsværk svarende til 90 ECTS-point. Uddannelsen består af: En obligatorisk fællesdel 35 ECTS-point Et studieretningsmodul 10 ECTS-point Valgfag 15 ECTS-point Praktik 15 ECTS-point Bachelorprojekt 15 ECTS-point. Beskrivelse af den obligatoriske fællesdel: Titel: obligatorisk fællesdel Omfang: 35 ECTS-point Indhold: analyse, metode, statistik samt videnskabsteori (15 ECTSpoint), kommunikation, salg og rådgivning (10 ECTS-point) og strategi-, personale- og virksomhedsudvikling (10 ECTS-point). Formål: Analyse, metode, statistik samt videnskabsteori: Det er målet at den studerende kan planlægge og gennemføre analyser til belysning af økonomiske og biologiske problemstillinger. Endvidere har den studerende kendskab til og kan anvende videnskabelige metoder i forbindelse med identifikation og løsning af praktiske og teoretiske problemstillinger inden for Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 8

9 jordbrug og miljø. Den studerende kan anvende matematiske og statistiske beregningsmetoder på analyseresultater og relatere resultaterne til praksis. Kommunikation, salg og rådgivning: Det er målet at den studerende kan anvende relevante teorier og metoder inden for kommunikation, både internt, eksternt og i internationale sammenhænge. Den studerende kan selvstændigt varetage den salgsmæssige opgave i en virksomhed/organisation inden for jordbrugserhvervene. Endvidere kan den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre, med en forskellig kulturel baggrund, udføre rådgivningsopgaver inden for det biologiske og økonomiske fagområde i relation til jordbrugsvirksomheder. Strategi-, personale- og virksomhedsudvikling: Det er målet at den studerende kan vurdere en virksomheds eller organisations nuværende strategiske situation og fremsætte begrundede forslag til fremtidig strategi. Endvidere kan den studerende analysere og vurdere medarbejdersituationen i en virksomhed samt give begrundede forslag til personalepolitik der fremmer virksomhedens generelle effektivitet. Endelig kan den studerende analysere en virksomheds fremtidsmuligheder på det nationale og internationale marked samt give begrundede forslag til fremtidig strategi/udviklingsretning, herunder strategi for kvalitetsudvikling. Beskrivelse af studieretningsmoduler: Biologisk studieretning Titel: biologisk stofomsætning Omfang: 10 ECTS-point Formål: Biologisk stofomsætning: Det er målet at den studerende kan forstå og vurdere kemiske og fysiologiske processer i jord, vand, planter og husdyr i relation til jordbrug samt være i stand til at vurdere betydningen for miljø og natur. Endvidere skal den studerende have indsigt i optimeringen af biologiske ressourcer i vegetabilsk og animalsk produktion og være i stand til at vurdere de produktions- og miljømæssige konsekvenser heraf. Jordbrugsøkonomisk studieretning Titel: drifts- og produktionsstyring Omfang: 10 ECTS-point Formål: Drifts- og produktionsstyring: Det er målet at den studerende kan anvende produktionsteknisk og økonomisk driftsanalyse i virksomhedens udvikling, har indsigt i det finansielle marked og i praksis kan foretage økonomiske/finansielle kalkulationer i relation til virksomhedens drift og finansiering. Endvidere skal den studerende have indgående kendskab til drifts- og produktionsformer inden for jordbrugsområdet samt være i stand til i praksis at udforme virksomhedens organisations- og kvalitetsudvikling også internationalt. Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 9

10 Beskrivelse af valgfag: Biologisk studieretning Omfang: 15 ECTS-point Titel: husdyr (15 ECTS-point) eller miljø (15 ECTS-point) Formål: Husdyr: Det er målet at den studerende kan forstå teorien og i praksis har indsigt i fysiologiske og næringsstofmæssige principper ved vurdering og optimering af fodermidler til husdyr. Den studerende skal kunne anvende styringssystemer samt kunne vurdere og formidle produktionsresultater af både teknisk og økonomisk karakter. Den studerende skal endvidere have indsigt i og i praksis kunne vurdere produktionssystemer og udføre modelberegninger på produktionssystemer og - anlæg samt hertil knyttede indsatsfaktorer. Miljø: Det er målet at den studerende har indsigt i miljø- og stofkemi i relation til jord, grundvand, ferskvand og det marine miljø. Den studerende har tillige indsigt i affalds- og restprodukter samt rensning og genanvendelse af disse. Den studerende kender metoder til prøvetagning og analyse og kan i praksis udføre og behandle disse. Den studerende har indsigt i lovgivningen på området og kan udføre virksomhedskontrol og sagsbehandling. Jordbrugsøkonomisk studieretning Omfang: 15 ECTS-point Titel: skat og regnskab (15 ECTS-point) eller virksomhedsdrift og ledelse (15 ECTS-point) Formål: Skat og regnskab: Det er målet at den studerende i praksis kan udarbejde en årsrapport for jordbrugsvirksomheder. Den studerende har indgående kendskab til skattelovgivningen og kan i praksis udarbejde skatteregnskaber og udføre de hertil knyttede vurderinger. Den studerende har indsigt i selskabskonstruktioner, selskabsjura, ejendomshandel og generationsskifte. Virksomhedsdrift og ledelse: Målet er at den studerende kan anvende teorier og modeller i praksis i forhold til virksomhedens udvikling og optimering, herunder anvende relevante værktøjer til løsning af problemstillinger der relaterer sig til ledelse, drift, produktion og økonomi. Beskrivelse af virksomhedsdel/praktik: Titel: praktik Omfang: 15 ECTS-point Formål: Målet er at den studerende skal have udviklingsbaseret viden om en jordbrugsvirksomheds praksis, samt at den studerende skal videreudvikle den teoretiske og praktiske viden om jordbrugssektoren. Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 10

11 Beskrivelse af bachelorprojekt: Titel: bachelorprojekt. Omfang: 15 ECTS-point Formål: Målet er at den studerende skal kunne udvikle færdigheder til at beskrive, formulere og formidle komplekse økonomiske/biologiske problemstillinger og løsninger. Den studerende skal kunne vurdere forskellige løsningsalternativer på abstrakte og konkrete problemstillinger i relation til almene, biologiske og økonomiske forhold i en jordbrugsvirksomhed. Adgangskrav: Følgende uddannelser er adgangsgivende: Erhvervsakademiuddannelsen til jordbrugsteknolog Anden relevant uddannelse med dokumenteret faglige kvalifikationer på mindst erhvervsakademiniveau. Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 11

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det fremgår af ansøgningen at uddannelsens formål er at uddanne dimittender der kan varetage stillinger inden for jordbrugsområdet eller i virksomheder og organisationer i tilknytning til jordbrugsområdet, fx inden for rådgivning, forvaltning, ledelse, salg og undervisning. Jordbrug er den samlende betegnelse for landbrug og gartneri med specialer inden for bl.a. husdyr, planter, miljø, anlægsgartneri og energi og teknik. Uddannelsen retter sig desuden mod kommunale forvaltninger af miljø og natur og mod rådgivende virksomheder der beskæftiger sig med miljøopgaver. Hertil kommer en række tilgrænsende brancher og beskæftigelsesområder, fx forsøgs- og forskningsvirksomheder, ingeniør-, entreprenør- og anlægsvirksomheder. Ansøgningen beskriver at den generelle udvikling inden for jordbrugsområdet stiller stigende krav til de ansattes kompetencer på både det ledelsesmæssige, det strategiske og det jordbrugsfaglige område. Det fremgår desuden af ansøgningsmaterialet at en række nationale, europæiske og globale udviklingstræk bl.a. medfører omlægninger af produktionsformer og processer i fødevaresektoren, hvilket øger efterspørgslen efter nye kvalifikationer til at matche den teknologiske udvikling. Ansøgningen fremhæver særligt behovet for dimittender med en stærkere analytisk og teoretisk kompetenceprofil end dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen til jordbrugsteknolog. Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren har dokumenteret at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 12

13 Det vurderes i særlig grad positivt at ansøgeren har gennemført et grundigt kvantitativt og kvalitativt analysearbejde der afdækker arbejdsmarkedsbehovet for dimittender med en professionsbacheloruddannelse i jordbrugsvirksomhed. Analysearbejdet inddrager en bred vifte af aftagere og andre interessenter. Ansøgeren har bl.a. gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 65 potentielle aftagere, herunder virksomheder inden for foderstofbranchen, anlægsgartnerfirmaer, brancheorganisationer, ingeniørfirmaer, landbrugskonsulenter, pengeinstitutter og kommuner. De potentielle aftagere er i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blevet præsenteret for et udkast til uddannelsen. Ansøgerens kvalitative analysearbejde omfatter bl.a. interview med personer fra fem forskellige mulige aftagervirksomheder. Målet med interviewene har primært været at få aftagernes vurdering af uddannelsens indhold, niveau, læringsmål og tilrettelæggelse. Det vurderes desuden positivt at ansøgerinstitutionen i samarbejde med andre institutioner ved udarbejdelsen af forslaget til en ny uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed har nedsat en styregruppe med medlemmer fra de erhvervsakademier der ønsker at udbyde uddannelsen, organisationen Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Landbrug, Jordbrugsteknologer i Danmark, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. I de tilfælde hvor der foreligger statistik for beskæftigelsessituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser indgår denne desuden i analysen. Endelig har ansøgeren på tilfredsstillende vis vist at der er en kompetencemæssig afstand mellem jordbrugsteknologernes praksisorienterede kompetencer og universiteternes bachelorog kandidatuddannelser. Ansøgeren har redegjort for beslægtede uddannelser og dokumenteret at der ikke på nuværende tidspunkt findes beslægtede uddannelser på samme niveau der kombinerer en praktisk og teoretisk indsigt i ledelsesmæssige og strategiske områder og det jordbrugsfaglige område. Ekspertpanelet er opmærksomt på at der er beslægtede bacheloruddannelser ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet, men dels er disse uddannelser ikke i samme grad karakteriseret af den nære erhvervstilknytning som professionsbacheloruddannelserne, dels søger bachelorerne herfra kun i begrænset omfang den type stillinger som dimittender fra den ansøgte uddannelse forventes at besætte. Analysen af arbejdsmarkedets behov vurderes dermed at sandsynliggøre et behov for uddannelsen. På den baggrund vurderer ekspertpanelet at kriterium 1 er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1. Behovsundersøgelse blandt aftagervirksomheder og organisationer Bilag 2. Behovsanalyse blandt nuværende studerende Bilag 3. Behovsundersøgelse blandt uddannede Jordbrugsteknologer Bilag 4. Interessetilkendegivelse Landbrug og Fødevare Bilag 5. Interessetilkendegivelse Videncenter for Landbrug /DLBR Bilag 6. Interessetilkendegivelse Danske Anlægsgartnere Bilag 7. Interessetilkendegivelse JID. Bilag 8. Interview med fokusgrupper og virksomhedsrepræsentanter. Bilag 9: Beskæftigelsesstatistik for jordbrugsteknologer. Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 13

14 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens mål for læringsudbyttet overordnet set er klart defineret, og at ansøgeren har dokumenteret en tæt kobling med arbejdsmarkedsbehovet, jf. kriterium 1. Det er ekspertpanelets vurdering at ansøgeren formår at skabe en tæt kobling mellem arbejdsmarkedets behov, uddannelsens mål for læringsudbytte og de enkelte elementers læringsmål. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen er tilrettelagt med hensigtsmæssig vægtning mellem uddannelsens elementer. Desuden vurderes læringsmålene for praktikelementet hensigtsmæssige i forhold til den ansøgte uddannelses øvrige elementer og i forhold til læringsmålene for praktikelementet i jordbrugsteknologuddannelsen. Ekspertpanelet har diskuteret om læringsmålene for visse af uddannelsens elementer er tilstrækkeligt beskrevet. Det er dermed ekspertpanelets vurdering at målene for uddannelseselementerne skat og regnskab, kommunikation, salg og rådgivning, jordbrugsøkonomi og strategi, personale og virksomhedsudvikling fremstår relativt generiske. Set under et er det dog ekspertpanelets vurdering at fastlæggelsen af uddannelseselementernes læringsmål er tilstrækkeligt dokumenteret. Uddannelsens mål for læringsudbyttet er formuleret i kvalifikationsrammetermer, og ekspertpanelet vurderer at målene fremstår hensigtsmæssige i forhold til beslægtede uddannelser. Eksempelvis er det ekspertpanelets vurdering at ansøgeren på tilfredsstillende vis har redegjort for progressionen i den ansøgte uddannelse sammenholdt med erhvervsakademiuddannelsen til jordbrugsteknolog. På den baggrund vurderer ekspertpanelet at kriterium 2 er opfyldt. Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 14

15 Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 10. Erhvervenes behov for indhold og læringsmål Bilag 11. Beskrivelse af uddannelsens kerneområder/elementer i forhold til indhold og læringsmål. Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 15

16 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren har formuleret tydelige og hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen med angivelse af jordbrugsteknologuddannelsen som adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer desuden at tilrettelæggelsen af den ansøgte uddannelse er tilpasset de forudsætninger som kendetegner dimittender fra jordbrugsteknologuddannelsen. Det fremgår af ansøgningen at virksomhedspraktikken gennemføres umiddelbart inden den ansøgte uddannelses afsluttende bachelorprojekt. Dette vurderes positivt, da det sikrer at den studerende har tilstrækkelig teoretisk viden inden praktikken. Samtidig giver placeringen af praktikken den studerende mulighed for at koble bachelorprojektet til professionsområdet og omsætte læringen fra uddannelsens to første semestre til praktisk funderede færdigheder og kompetencer. Det vurderes positivt at placeringen af praktikelementet i tilknytning til bachelorprojektet afspejler aftagernes ønsker sådan som de blev afdækket i undersøgelserne af arbejdsmarkedets behov under kriterium 1. De aftagere der har deltaget i undersøgelserne, har påpeget at det er en fordel at de studerende i praktikperioden kan søge inspiration og faglig opbakning til bachelorprojektet i praktikvirksomheden. Ansøgeren har på tilfredsstillende vis redegjort for at uddannelsen er opbygget på en måde der muliggør studieophold i udlandet. Den studerende kan gennem hele uddannelsesforløbet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution vælge uddannelsestemaer som er ækvivalente (i form af ECTS-point, læringsmål mv.) med temaer i den danske professionsbacheloruddannelse. Praktik og bachelorprojekt kan ligeledes gennemføres i udlandet. På den baggrund vurderer ekspertpanelet at kriterium 3 er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation. Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed 16