REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR HISTORISK ATLAS

Transkript

1 REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR HISTORISK ATLAS Indhold Om Historisk Atlas... 2 Om retningslinjerne... 2 Om den gode lokalitet... 2 Relevant og væsentligt indhold... 2 Hvad er væsentlig viden... 2 Hvem skriver om hvad... 3 Minimumskrav til lokaliteterne... 3 Formidling på nettet... 3 Litteratur og kildehenvisninger... 4 Redaktionel organisering... 4 Skribenter... 4 Redaktører... 5 Lokalredaktioner... 5 Redaktionsudvalget... 6 Side 1 af 6

2 OM HISTORISK ATLAS Historisk Atlas er et interaktivt, digitalt atlas på internettet. Det har til formål at gøre den lokale kultur-, natur- og kunsthistorie tilgængelig og levende når som helst og hvor som helst via desktop, tablet eller smartphone. Historisk Atlas formidler relevant, opdateret og væsentlig historisk viden på en spændende og vedkommende måde. Besøgende på Historisk Atlas skal oplyses, underholdes og motiveres til at komme igen. Historisk Altas er for alle interesserede borgere. Formidlingen skal derfor rette sig mod en bred læserskare og indholdet være skrevet til nettet. Historisk Altas er en formidlingsplatform, ikke en registreringsplatform! OM RETNINGSLINJERNE Disse retningslinjer udstikker de grundlæggende regler for indhold og formidling. Alle deltagende institutioner forpligter sig til at efterleve retningslinjerne. Indholdet på Historisk Atlas produceres af mange forskellige institutioner. Det er en styrke, men rummer også risikoen for, at brugerne får en uhensigtsmæssig rodet oplevelse, når de besøger Historisk Atlas. Formålet med retningslinjerne er derfor også at skabe ensartethed og kvalitet i formidlingen - og dermed i brugeroplevelsen. OM DEN GODE LOKALITET RELEVANT OG VÆSENTLIGT INDHOLD Historisk Atlas formidler alt fra arkæologiske fund, fortidsminder, fredede mindesmærker og bygninger til gårdhistorie, kirker, skibsforlis, krigshistorie og meget mere. Fællesnævneren er, at det er væsentlig historisk viden, som kan knyttes til et geografisk sted på et kort. Al formidlingen bygger på anerkendt og opdateret viden, men med plads til at fortælle skrønen eller legenden om lokaliteten, når bare man gør opmærksom på, at man nu har bevæget sig bort fra det faktuelle. HVAD ER VÆSENTLIG VIDEN Hvis man kun har f.eks. et navn, et matrikelnummer, et billede eller et årstal, så hører lokaliteten ikke hjemme på Historisk Atlas. Det drejer sig om at formidle, ikke om at registrere. Her er fokus på den væsentlige historie og den gode fortælling. Pejlemærker kan være, om der knytter sig en god, sjov eller tankevækkende historie til lokaliteten. Om det, der fortælles, enten er repræsentativt eller atypisk for tiden og Side 2 af 6

3 stedet, om der er særegne karakteristika etc. Det er bedre at udvælge og fortælle om nogle af de typiske/atypiske møller langs Vejle Mølleå, frem for at fortælle om dem alle. HVEM SKRIVER OM HVAD Som udgangspunkt formidler man lokaliteter inden for sit eget faglige og geografiske virkefelt. Alle institutioner på Historisk Atlas har imidlertid ret til at komme med relevante bidrag til eksisterende lokaliteter. Ønsker man at bidrage til én, der allerede er oprettet, skal man kontakte den institution, der har oprettet den for at etablere et samarbejde om lokaliteten. Alle de samarbejdende institutioners signaturer kan let tilføjes lokaliteten, så der ikke hersker tvivl om ophavet til det formidlede. Kan man ikke enes, vil Historisk Atlas Redaktionsudvalg bistå/træffe afgørelse. MINIMUMSKRAV TIL LOKALITETERNE Lokaliteter på Historisk Atlas skal som minimum bestå af følgende: Titel/navn: Brug lokalitetens officielle navn, hvis den har et sådant. Titlen skal være præcis, letlæselig og indeholde en stedbetegnelse. Undgå at skrive adresser, matrikelnumre eller at lave opremsninger og bruge kommaer i titlen. Sæt geografi på, hvis der findes lokaliteter (eks. Østergård) med samme navn flere steder. Skriv Fuglse Mølle frem for Fuglse Mølle, Møllevej 22. Skriv Rødbyhavns første havneskole frem for Havneskolen. Skriv Roepigerne i Sakskøbing frem for Roepigerne. Introduktionstekst: Lav en fængende og letforståelig appetitvækker svarende til den tekstbid, der står med fede typer under overskriften på en avisartikel. Introen skal fange læserne, så de får lyst til at læse mere. Emne(r) og periode(r): Mærk lokaliteten med relevante emne- og periodekategorier, så læseren hurtigt kan orientere sig i lokalitetens tids- og emnemæssige placering. Billede(r): Berig lokaliteten med gode fotos med billedtekst. Den gennemsnitlige gæst på Historisk Atlas snuser gerne til flere lokaliteter, frem for at dykke dybt ned i en enkelt. En god overskrift, introtekst og flotte/interessante billeder udgør rygraden i god formidling på Historisk Atlas. Faneblad(e): Opret som minimum ét faneblad, hvor lokalitetens historie/fortælling udrulles. Brug fanebladet som brødteksten i en avisartikel, hvor historien fortælles med flere detaljer. Opdel faneteksten i afsnit for at gøre den indbydende og letlæselig. Giv gerne afsnit en overskrift (i fed). Opdel hellere teksten på flere faner, frem for at klumpe en stor tekstmængde på en enkelt fane. FORMIDLING PÅ NETTET Skriv med internettet og skærmbilledets fordele og ulemper for øje. Historisk Atlas henvender sig til en bred læserkreds, så gør ikke teksten indforstået og hjælp læseren med en god intro til emnet. Forklar, men skriv kort og præcist og KOM TIL SAGEN. Side 3 af 6

4 En netbrugers opmærksomhed er flygtig. Sørg derfor for at strukturere fortællingen med de bedste historier og pointer først frem for slavisk at bruge en kronologisk rækkefølge. Begynd med det særligt interessante, og flet derefter de mere almindelige relevante oplysninger ind. Skal man f.eks. skrive om Sankt Bendts Kirke i Ringsted, så indled med at fortælle, at den er gravkirke for Valdemarerne, eller at det er en af de tidlige, store danske teglstenkirker. Derefter kan man altid fortælle, at kirken er bygget i 1145, og at den er lavet af stenkvadre som de fleste andre middelalderkirker. Den typiske netbruger skimmer tekster hurtigt igennem og stopper kun, hvis hun/han falder over noget særligt interessant. Tekster til nettet skal derfor skrives anderledes end almindelige bogtekster. Skriv det vigtigste først Skriv korte sætninger Undgå indskudte sætninger og ledsætninger. Sæt om muligt punktum i stedet for komma Opdel teksten i små afsnit, der så vidt muligt kun omhandler ét emne Lav mange overskrifter og underoverskrifter Brug dine egne ord. Skriv ikke ordret af efter standardværker/udgivne tekster uden at angive kilden. Det kan være ulovligt i forhold til ophavsret på materialet. Det er i orden at parafrasere! LITTERATUR OG KILDEHENVISNINGER Skriv ikke kilde- og litteraturhenvisninger ind i selve brødteksten. Historisk Atlas er populærformiding Henvisninger kan i stedet tilføjes i slutningen af teksten på fanerne, så den interesserede selv kan søge mere information og se, hvilket materiale artiklen bygger på (Eks. Kilde: Verner Bruhn: Vor Frelsers Kirke i 100 år. Esbjerg 1987). En lokalitet kan også beriges med aktive litteraturhenvisninger links til opslag/søgning i på en særlig litteraturfane. Disse links laves af formidlerne fra bibliotekerne. REDAKTIONEL ORGANISERING Historisk Atlas har en decentral organisation, hvor ansvaret for indholdet i lokaliteterne er placeret dels hos de institutioner, der har lavet dem, og dels hos de redaktører, der har godkendt dem. Alle skribenter og redaktører skal som udgangspunkt være tilknyttet et arkiv, museum eller bibliotek, der formidler på Historisk Altas. Redaktionsudvalget kan i særlige tilfælde dispensere herfra. SKRIBENTER En skribent er en repræsentant for et arkiv, bibliotek eller museum. Skribenter laver lokaliteterne på Historisk Atlas, men har ikke selv rettigheden til at publicere dem. Skribenter sender i stedet lokaliteter til gennemsyn og publicering hos deres redaktør. På den måde ses alle lokaliteter af et ekstra par øjne inden publicering. Side 4 af 6

5 Har man ikke en mulig redaktør i sit netværk, kan Historisk Atlas redaktionsudvalg hjælpe med at finde en. Alle skribenter skal som udgangspunkt have tilknyttet en redaktør. REDAKTØRER En redaktør er en professionel eller fagligt stærk repræsentant for et arkiv, bibliotek eller museum. En redaktør kan have en eller flere skribenter tilknyttet, fra en eller flere kulturinstitutioner. Redaktøren får automatisk tilsendt lokaliteter til gennemsyn og publicering fra deres tilknyttede skribenter. Redaktørens rolle er at sikre kvalitet og nogenlunde ensartethed i formidlingen på Historisk Atlas. Nogle redaktører er også skribenter, og har i så fald selv publiceringsret på Historisk Atlas. Redaktører har ansvar for at meddele redaktionsudvalget, hvis eksisterende skribenter ikke længere skal have adgang til Historisk Atlas. LOKALREDAKTIONER Der er erfaring for, at det styrker kvaliteten i formidlingen, og at arbejdet med Historisk Altas bliver sjovere og lettere, når der oprettes et lokalt netværk af sparringspartnere lokalredaktioner. Redaktionsudvalget opfordrer derfor til, at der etableres lokalredaktioner. Den lokale redaktionsgruppe og lokalredaktører kan være repræsentanter fra såvel én enkelt kulturinstitution, som fra en sammenslutning af kulturinstitutioner. Det er lokalredaktionens opgave at koordinere den lokale indsats i forhold til Historisk Atlas (ved f.eks. en overrepræsentation af én type lokaliteter (gravhøje) kan lokalredaktionen overveje, hvilke der skal prioriteres). sikre, at den lokale formidling foregår inden for eget faglige/geografiske virkefelt. udpege en eller flere redaktører for skribenterne varetage kontakten til Historisk Atlas redaktionsudvalg sikre, at de lokaliteter man selv har produceret til enhver tid er up-to-date både med hensyn til kvalitet, form og indhold. Side 5 af 6

6 REDAKTIONSUDVALGET Historisk Atlas redaktionsudvalgs opgave er overordnet at sikre en høj indholdsmæssig kvalitet, og at Historisk Atlas er et moderne og brugervenligt site. Redaktionsudvalgets yderligere opgaver er at sikre den daglige drift og indholdsberigelse af Historisk Atlas sikre udvikling af indholdssiden og den tekniske platform sikre dialog mellem brugere/indholdsleverandører, redaktionsudvalg og IT-udvikling sparre med IT-udvikling sikre en dækkende og meningsfuld struktur for emner og underemner godkende og oprette nye tags (emner, perioder og geografi) vedligeholde og opdatere retningslinjerne og manualen for Historisk Atlas vejlede nye og gamle medlemmer af Foreningen Historisk Atlas formidle kontakt imellem nye og mere erfarne indholdsleverandører, som kan være mentorer håndtere forældreløst materiale på foranledning af udmeldte institutioner fungere som problemknuser i tilfælde af tvister mellem indholdsleverandører Feedback og ideer til nye emner og udviklingstiltag modtages meget gerne! Skriv til redaktionsudvalget info@historiskatlas.dk Side 6 af 6