#split# Karsten Frederiksen startede med en præsentation af personerne bag projektet og deltagere fra kommunen.

Transkript

1 #split# Referat Side: 1 Borgermøde om planlægning for vindmøllepark ved Kjellingbro Deltagere fra Forida Energy A/S og Wind1 A/S: Mårten Hede, Projektleder Per Henrik Jacobsen Landskabsarkitekt Mogens Leth Deltagere fra Brønderslev Kommune: Karsten Fredriksen, udvalgsformand for Miljø- og Teknikudvalget Thomas Jepsen, Teknisk Direktør Erik Rydborg, miljøsagsbehandler Karen Thingsgaard, naturmedarbejder Louise Rom Weikert, planlægger Annemarie Straarup Pedersen, referent Deltagende borgere: ca. 140 Velkomst ved udvalgsformand Karsten Frederiksen Karsten Frederiksen startede med en præsentation af personerne bag projektet og deltagere fra kommunen. Karsten forklarede, at invitationer til mødet var udsendt, inden vi modtog klager over, at mødet ikke skulle afholdes i Hjallerup. Beslutningen om at fastholde mødet i Dronninglund er Karstens. Hvis der bliver behov for flere møder, vil de blive holdt i Hjallerup. Materialet til fordebatten er blevet sendt ud til de berørte. Karsten beklager, hvis alle ikke har modtaget materialet. Det er vores hensigt, at alle skal høres. Der er mulighed for at komme med kommentarer og spørgsmål ved borgermødet. Kommunen har desuden valgt at forlænge foroffentlighedsperioden med 3 uger. Det er ikke kommunens hensigt, at projektet skal presses igennem. Dette er en demokratisk proces, hvor alle vil blive hørt. Det er ikke kommunens hensigt at stoppe udviklingen i Hjallerup. Der er endnu ikke taget beslutning, om projektet skal gennemføres. Med denne foroffentlighedsfase ønsker vi at få alle oplysninger og synspunkter frem. Lad os få problemerne afdækket. Vindmølleplanlægning og plan- og beslutningsproces ved planlægger Louise Rom Weikert Louise Rom Weikert byder velkommen. Der bliver ført referat af mødet, som efterfølgende kommer på kommunens hjemmeside. Når I har spørgsmål og kommentarer, bedes I først sige jeres navn og område I kommer fra. Det er en national målsætning, at vindenergi skal udgøre 50 % af Danmarks energiforbrug inden 2020, hvormed der skal opstilles 1800 MW møller på land. Side 1/9 Åbningstider: man ons: 10:00 14:00, tors: 10:00 16:30, fre: 10:00 13:30

2 Kommunernes ansvar at planlægge for møllerne og nå målsætningen, men staten kan gribe ind. I Brønderslev Kommune er vi ved at udarbejde en Strategisk Klima- og Energiplan og sidste år fik vi vedtaget Klimatilpasningsplanen, som bl.a. skal forberede os på klimaændringerne. Vi har sat nogle tiltag i gang for at nedbringe CO 2 ved at planlægge for vindmøller, biogasanlæg, solfanger- og solcelleanlæg, samt startet en energirenovering af kommunens bygninger. Kommunens vindmølleproduktion er i dag 54% (opgjort pr ) af kommunens elforbrug. Det er et fælles ansvar, at vi opfylder det nationale krav. Da ikke alle kommuner har mulighed for at opstille møller, er der behov for, at nogen kommuner opstiller flere møller end deres eget behov. Vi har ikke udpeget områder til vindmøller i kommuneplanen. Det betyder dog, at man godt kan placere vindmøller i kommunen, så længe kriterierne for placering af vindmøller er opfyldt. Der skal ske en konkret vurdering ved hvert enkelt vindmølleprojekt. Lasse Møller Nielsen: Får det en indflydelse på projektet, hvis man opstiller 7 vindmøller mere ved Lyngdrup? Louise Rom Weikert: Ja, hvis man vil arbejde videre med projektet ved Kjellingbro, skal der i VVM-redegørelsen for projektet tages højde for, at Lyngdrup Vindmøllepark udvides med 7 ekstra møller. Der skal redegøres for, at der er plads til alle møller både støjmæssigt og visuelt om landskabet kan rumme møllerne. Louise Rom Weikert: I området ved Kjellingbro ligger en økologisk forbindelse, der bl.a. udgør en korridor for trækfugle. Området er samtidig udpeget som et naturområde og værdifuldt landskab. Landskabet fremstår meget fladt med Hammer Bakker mod syd. Det skal vurderes, om landskabet kan bære møllerne. Der ligger også i området forskellige typer beskyttet natur, som kræver særlige hensyn. Først sættes en fordebat i gang (kører frem til den 20. juni 2014). Der er endnu ikke truffet beslutning, om projektet skal gennemføres. På baggrund af kommentarerne indsendt i fordebatten, vil Økonomiudvalget vurdere, om der skal arbejdes videre med projektet. Når der skal træffes afgørelse om projektet kan realiseres, skal der ske en afvejning af nytteværdi kontra genevirkninger. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet, som beskriver både de positive og negative miljøpåvirkninger. En VVM-redegørelse har til formål at give offentligheden indsigt i projektet og konsekvenserne ved projektet. VVM-redegørelsen sendes i offentlig høring. Sideløbende hermed udarbejdes lokalplan, kommuneplantillæg og en miljøvurdering. Planforslagene og VVM-redegørelsen sendes i 8 ugers høring, hvor man kan komme med yderligere bemærkninger og indsigelser til plangrundlaget for projektet. Herefter skal der gives en VVM-tilladelse, hvori der kan stilles krav til projektet. Bygherre skal anmelde projektet iht. byggeloven. Borger: Hvordan laver man skyggestop? Erik Rydborg: Møllen bliver monteret med software, som gør at møllen stopper på de tidspunkter, hvor der er skyggekast. Borger: Det virker som om, at det er vigtigere, hvordan fuglene har det end borgerne. Side 2/9

3 Louise Rom Weikert: I forhold til påvirkning af mennesker er der i lovgivningen fastsat konkrete (ufravigelige) krav, som f.eks. afstandskrav til boliger og støjgrænser. Mht. fuglene er der ikke fastsat konkrete grænseværdier, som der kan henledes til. Her skal der laves diverse undersøgelser og foretages konkrete vurderinger. Derfor kan der godt virke som om, at der er mere fokus på eksempelvis påvirkning af fugle. Karl Erik Johansen: Bliver møllerne taget ned, hvis de generer fuglene? Louise Rom Weikert: Nej, jeg kender ikke eksempler på, at møller er nedtaget. Derfor er det vigtigt, at der foreligger nogle tilbundsgående undersøgelser forinden, der kan redegøre for, om der kan ske en påvirkning af fuglene. Lisbeth Tårsgård: Kommer vi senere i dag ind på, hvor mange KW møllerne producere i forhold til støj? Erik Rydborg: Der er helt fastsatte støjgrænser, som skal overholdes. Lisbeth Tårsgård: Man måler på 6-8 m/s vind. Erik Rydborg: Delta har lavet undersøgelser mht. sammenhængen mellem vindhastighed og støj. Undersøgelserne viser, at langt de fleste vindmøller støjer mest ved vindhastigheder mellem 6,5 m/s og 8,5 m/s. Præsentation af projektet ved Landskabsarkitekt Mogens Leth Mårten Hede, projektleder, Forida: Virksomheden ligger i Hjallerup erhvervspark. Vi er i Forida kommet frem til, at projektet kan komme Hjallerup til gode. Borgerne har mulighed at blive medejere af vindmøllerne og dermed få dækket sit strømforbrug med grøn strøm. Vi har ikke haft til hensigt at genere nogen med projektet. Loven angiver bestemte grænser, som skal overholdes. Intentionen er at stramme mere op ift. grænseværdierne, så bysamfundet ikke bliver berørt. Vi er klar over, at der er kommet mange bekymringer frem, som vi skal drøfte sammen. Mogens Leth, arkitekt i Thisted, har 12 års erfaring med VVM-redegørelser. Vindmølleområdet for Kjellingbro ligger sydvest for Hjallerup og er et fladt, frit og åbent område. Lyngdrup Møllerne ligger sydøst for området. Vi har to forslag til projektet. Et med 14 møller og et med 10 møller. Det er 3,3 MW Vestas møller med en totalhøjde på 138 meter. Indbyrdes afstand mellem møllerne vil være ca. 365 meter. Årsproduktionen er på 9 mio. kwh pr. mølle. Projekterne kan derved betjene henholdsvis hustande og hustande. Dermed er det et strømforbrug for over mennesker. 4 beboelser skal nedlægges. Der er lavet aftale om, at det kan lade sig gøre. Ift. naturområdet med 3-områder består udfordringen i, om møllerne kan placeres uden om 3 områder. Møllerne står inden for et særligt værdifulde landskabsområde. Placeringen og påvirkningen på området skal beskrives i en VVM-redegørelse. Væsentligt er støj. Jo længere væk, jo lavere støj. Kildestøj er støjen målt tæt på møllen. Støjen måles ved møllen og her ud fra beregnes støjen ved naboen. Side 3/9

4 Der er forskellige grænseværdier. I det åbne land er grænseværdien 42 db(a) ved 6 m/s. Der må ikke ligge beboelser inden for denne grænse. Ved bymæssig bebyggelse, som er særlig støjfølsom anvendelse, er grænseværdien 37 db(a) ved 6 m/s. Ann Skindbjerg: Den røde linje (angiver grænseværdien på det viste kort) er nærmere Hjallerup by ved projektet med 10 møller end ved 14 møller. Hvorfor? Mogens Leth: Jo højere kildestøj, jo mere producerer møllerne. Projektet med 14 møller skal dæmpes, så de støjer mindre end de 10 møller. Ann Skindbjerg: Hvordan kan vi være sikre på, at I skruer ned for møllerne? Mogens Leth: Det vil være et krav til projektet, som kommunen skal håndhæve. Ved en klage, vil kommunen forlange en test af støjen. Dem der er bosiddende i Aalborg Kommune skal klage til Brønderslev Kommune. Borger: Er kommunen bekendt med, at det er en teknisk beregning? Erik Rydborg: Det er vi bekendt med. Øverste myndighed er Miljøstyrelsen og de sætter krav til, hvordan målinger og beregninger skal udføres. Borger: Aalborg Universitet ville lave målinger i hustanden. Hvorfor er de blevet koblet af projektet? Er det ikke betænkeligt, da de er førende inden for forskning af lavfrekvensstøj? Lars Pedersen: Bliver der målt ved vindmøllen og derefter beregnet ved hustanden? Mogens Leth: Ja. Men, der kan være støj, f.eks. i et gårdrum, som vi ikke har kunnet beregne os frem til. Dette skal justeres efter opstillingen af møllerne. Lyden fra møllerne kan høres ved naboer, men støjen skal holdes under grænseværdierne, som er fastsat i loven. Mogens Leth: Loven siger, at man kun må påføre en nabo 20 db i lavfrekvensstøj. Dette beregnes som indendørs værdier. Der kan forekomme skygge, som kan være generende for naboer. (Viser kort, som illustrerer, hvor der mere eller mindre end 10 timers skyggekast pr. år). WindPro kan beregne præcis pr. minut, hvornår der kommer skyggekast. Borger: Er der et kort, der viser skyggekast ved Hjallerup? Mogens Leth: Det kan laves og vil komme i det videre projekt. Mogens Leth: Hvis skyggen rammer om aften, kan det være meget generende. Tage Nielsen: Når møllerne ligger inden for indflyvning til Aalborg Lufthavn, skal der placeres lys på møllerne, som kan være generende? Mogens Leth: Der skal søges om, hvordan møllerne skal afmærkes ved Trafikstyrelsen. Normalt er det to røde lygter, som baglygterne på en bil, der skal sættes på møllerne. Trafikstyrelsen kan kræve en anden belysning f.eks. blikkende hvide lys. Da vi ligger uden for indflyvningen til lufthavnen, men inden for et radarområdet forventer vi rødt lys. Det bliver først bekræftet i forbindelse med udarbejdelse af en VVM. Der skal ansøges ved Trafikstyrelsen, som så tager kontakt til Aalborg Lufthavn. Ved Østerild (forsøgsvindmøller i Thy) er der to master med lys. Der er påsat et radarsystem, så lyset tændes, når der kommer fly. Anna Marie Burholt: Bor ved Ravnstrup og har lys konstant fra Lyngdrup-møllerne. Det er blink i alle rum, som er meget generende. Folk er meget velkommen til at komme og se det. Borger: Kan vi ikke fjerne blinkene, så flyene bliver orienteret på anden måde? Mogens Leth: Ved, at der bliver arbejdet på det. Side 4/9

5 Borger: Når der er hvide lys ved Lyngdrup, så skal der da også på møllerne ved Kjellingbro. Mogens Leth: Lyngdrup-møllerne ligger inden for indflyvningen til Aalborg Lufthavn. Kjellingbro projektet ligger uden for indflyvningen, derfor har vi en formodning om, at der ikke skal hvidt blinkkende lys på møllerne. Mogens Leth viser de visualiseringer, der er lavet. Borger: Ved Tennisskoven ser møllerne mindre ud end ved de visualiseringer, der er vist længere væk fra. Mogens Leth: Jo tættere man er på læhegnet, jo nemmere kan man skjule møllerne. Ole Nielsen: Så skal man bare sætte beplantning hele vejen rundt om sin grund? Borger: Er der visualiseringer fra Espelunden? Det ligger mindre end en kilometer fra møllerne (i Aalborg Kommune). Louise Rom Weikert: Man kan i fordebaten fremsende ønske om at få lavet en visualisering set fra sin ejendom. Lasse Møller Nielsen: Tror ikke på visualiseringerne, da jeg har taget en tur og placeret mig 1,5 km fra andre møller. De var væsentligt tydeligere end på visualiseringen fra samme afstand. Mogens Leth: Vi vil gerne vise, hvordan det ser ud om sommeren, men vi har placeret møllerne foran beplantningen, så man også kan se, hvordan det ser ud uden beplantning. Ved Værditabsordningen kan man søge om erstatning for tabt ejendomsværdi. Dette sker i VVM-fasen. Hvis ejendommen ligger maks. 828 meter fra møllerne, kan man få vurderet sin ejendom gratis. Ligger man uden for denne afstand, skal man betale et gebyr på kr. for at få sin ejendom vurderet. Energinet.dk administrerer ordningen. Ved Den Grønne Ordning optjener Brønderslev Kommune kr. pr. MW. Midlerne kan søges til rekreative og energiforbedrende projekter i kommunen. Midlerne kan ikke bruges til projekter i Aalborg Kommune, da møllerne er placeret i Brønderslev Kommune. Ved køberetsordningen udbydes 20 % primært til naboer inden for 4,5 km, hvilket også er gældende i Aalborg Kommune. Hvis ikke alle anparter bliver solgt, udbydes resten i Brønderslev Kommune. Mårten Hede: Angående køberetsordningen er det lovbestemt, at 20 % andel skal tilbydes lokalområdet, men vi har et ønske om at få projektet endnu mere lokalt forankret og skabe lokalt engagement. Eksempler på beregninger for at købe andele er delt rundt. Det er skattefrit, man er medejer og man får et afkast, der er tæt på at kunne dække et normalt strømforbrug. Det er vores håb, at mange vil købe anparter og vi ønsker at udbyde flere end de lovbestemte 20 %. Ydereligere er der Den Grønne Ordning, hvor der optjenes ca. 4 mio. kr. til kommunen ved dette projekt. Det er et krav, at mindst 25 % af midlerne fra den grønne ordning skal anvendes i lokalområdet. Derudover er der i projektet indtænkt midler til en lokalfond, hvor der opspares ½ mio. kr. om året. Projektet giver dermed en god indtjening for det lokale. Side 5/9

6 Karsten Frederiksen: Miljø- og Teknikudvalget ønsker at dele midlerne fra Den Grønne Ordning ud til oplandsbyerne. Spørgsmål og debat ved ordstyrer Karsten Frederiksen Karsten Frederiksen: Jeg fornemmer, at det er støjproblematikken, som er oppe til debat. Giv god tid for Erik Rydborg at svare. Ole Nielsen: I ønsker lokalforankring, så hvorfor har I ikke sat målet, at opnå 20 % ejerskab, inden I gik i gang med projektet? Blev der lokalt ejerskab af Lyngdrup-møllerne? Mårten Hede: Det er kun, hvis projekt bliver til noget, at vi kan opfylde de 20 %. Per Thisted: Hvem har bestemt, at det er 10 og 14 vindmøller? Det er et meget smukt natur område. Karsten Frederiksen: Der er ikke noget bestemt endnu. Det er et forslag. Michael Heilesen: 300 breve er sendt ud, men det er ikke som om, at de nærmeste er blevet hørt. Karsten Frederiksen: Vi har sendt breve ud til lokalområdet. Lisbeth Tårsgård: Bønderslev Kommune har opfyldt statens målsætning mht. vindenergi. Hvad er argumentationen for at være positivt indstillet over for sådant et projekt? Man burde tænke mere på byens borgere end på økonomien? Muligheden for at købe andele, en form for diskrimination, da ikke alle borger har mulighed for at ligge pengene til at købe andele. Karsten Frederiksen: Vi ved ikke om Byrådet er positivt stemt, derfor hører vi jer nu. (Red.: Det er korrekt, at Brønderslev Kommune har opfyldt statens målsætning. Men der er ikke fastsat kvoter for den enkelte kommune. Ikke alle kommuner har arealer, der er lige egnede til opstilling af vindmøller. Derfor må nogle kommuner påtage sig et større ansvar og opstille flere møller end andre. Det er en politisk beslutning i Byrådet, hvor meget Brønderslev Kommune i den forbindelse ønsker at bidrage med, for at opnå målsætningerne på området.) Eva Tølstrup, Faurholtvej lige syd for møllerne: Hjørring Kommune har stoppet med deres mølleprojekter pga. undersøgelser om lavfrekvens støj. Tænker I ikke over det? Lav et projekt, hvor alle kan få nytte og ikke kun Brønderslev Kommune. Karsten Frederiksen: Alle kommuner ligger møller ved kommunegrænserne ikke kun Brønderslev Kommune. Der er stor nervøsitet omkring lavfrekvens støj. (Red.: Miljøstyrelsen har fastsat bindende grænseværdier, ud fra hvad styrelsen vurderer, er sundhedsmæssigt forsvarligt. Brønderslev Kommune har ikke mulighed for at skærpe de fastsatte grænseværdier eller f.eks. ændre beregningsmetoder). Esther Holland, Espelunden: Jeg havde ikke vidst noget om projektet, hvis jeg ikke havde læst det i lokalavisen. Karsten Frederiksen: Vi beklager, hvis der er sket en fejl. Borger: Hvor tæt kan møllerne opstilles på 3-områder? Karen Thingsgaard: Jeg må korrigere, det der tidligere blev sagt om 3-områder. Man kan ikke bare flytte 3-områder. Hvor tæt kan man komme på områderne, handler om en konkret vurdering af projektet og området. Rasmus Jensen: Der er ved at blive lavet undersøgelser om lavfrekvent støj. Hvorfor ikke stoppe vindmølle-projekter, indtil undersøgelserne er færdige. Side 6/9

7 Karsten Frederiksen: Ja, det er korrekt, at der er ved at blive lavet nogle undersøgelser om naboskab til vindmøller påvirker menneskers helbred. Kommunerne er ikke pålagt at sætte planlægning for nye vindmøller i stå. Det er ikke konstateret endnu, hvilken indvirkning lavfrekvens støj har. Vi skal følge den lovgivning, der er. Borger: Der er fortaget undersøgelser, der viser at lavfrekvens støj er farligt helt op til 5 km afstand. Per Nielsen: Jeg bor 900 meter fra 3 forsøgsmøller, og jeg kan ikke høre, at møllerne kører. Jeg er ikke generet. Peter Larsen, Vendsyssel Energi- og Miljøforening: Det er positivt, at vi skal have opstillet vindenergi. Vendsyssel Energi- og Miljøforening har kigget på området og vi forslår, at lave projektet mindre, da det er for tæt på naboer. Mange bor 1 km fra møllerne, og man vil kun kunne høre dem enkelte gange. Der er lavet undersøgelser, hvor der ikke kan dokumenteres, at lavfrekvens støj er farligt. Hvis man er imod vindmølleprojekter, kan man føle sig syg også kaldet nocebo. Undersøgelserne om lavfrekvens støj er sat i gang, fordi folk føler sig syge. Der er ingen erstatning, hvis undersøgelsen viser, at man bliver syg af lavfrekvent støj. Borger: Byrådet var imod møllerne i 2002, så handler det ikke kun om profit? Hvad har ændret sig siden 2002? Karsten Frederiksen: Dette er en foroffentlighedsfase. Byrådet har ikke besluttet, om de er for eller imod endnu. Willy Nielsen: Jeg er imod placeringen af møllerne, men jeg er ikke imod møllerne. Det er vanvittigt at placere møllerne så tæt på Tennisskoven. Borger fra Tennisskoven: Kommunen har lavet en masterplan for Hjallerup, hvor man gerne vil byudvikle omkring Tennisskoven. Karsten Frederiksen: Beregninger viser, at der er plads til både byudvikling og vindmøller. Godtfred Pedersen fra Hjallerup Samvirke: Hjallerup Samvirke har diskuteret projektet. Det er uheldigt, at dette møde ikke bliver holdt i Hjallerup. Der er i projektet ikke taget højde for masterplanens fulde udbygning. Er der andre tekniske eller økonomiske årsager til placeringen er ændret siden 2002? Vi er glade for en forlængelse af fordebatten. Lokale ejendomsmæglere har ikke udtalt sig i avisen. Kim Østergård: Vi har netop fået etableret en ny børnehave ved Tennisskoven. Hvordan kan placeringen af møllerne være hensigtsmæssig? Karsten Frederiksen: Vi har ikke sagt ja til projektet endnu. Per Risager - nabo til vindmøllerne ved Pulsen: Der er dokumentation for, at lavfrekvent støj har en indvirkning på helbredet, men der er ikke hjælp at hente fra kommunen. Man sparer ikke CO 2 ved vindenergi. Der er ikke økonomiske fordele for lokalområdet. Det er ikke en fordel at bo i Hjallerup med vindmøller som nabo. Hjallerup bliver ikke attraktiv. Jeg kender Karsten Frederiksen og jeg ved, at han er imod vindmøller. Indsigelserne fra fordebatten kommer kun i Økonomiudvalget. Louise Rom Weiket: Det er korrekt. Borger: Hvad er tallet for kommunens vindproduktion, når møllerne ved Nejst er sat op? Side 7/9

8 Louise Rom Weikert: Opgørelsen er fra 1. januar Vi forventer, at tallet er væsentligt højere ved en opgørelse pr. 1. januar Dette skyldes, at møllerne ved Pulsen og Ø. Linderup først er sat i drift sidst i Peter Larsen: Der er lavet undersøgelser, der viser, at der ikke er sammenhæng mellem lavfrekvent støj og sygdom. Hjertekarsygdomme er med i de nye undersøgelser. Jeg står her, fordi jeg er for grøn energi. Borger: Der blev talt om grænseværdier. Hvad nu hvis man finder ud af om nogle år, at de grænseværdier er forkerte. Hvem tager ansvaret? Erik Rydborg: Vi kan kun forholde os til statens retningslinjer. Christian, Tenniskoven: Hvorfor blev Aalborg Universitet kastet af projektet? Erik Rydborg: Der har været meget diskussion og der har været uenighed mellem Miljøstyrelsen og Aalborg Universitet. Lovgivningen siger, at vi skal få en certificeret virksomhed til at måle og beregne. Vi kan ikke gå imod lovgivningen. Karsten Frederiksen: Kommunen skal arbejde inden for lovgivningen. Lasse Møller Nielsen, Tennisskoven: Lavfrekvens støj kan give stress. I får penge for møllerne, men stopper salget af grunde i Tennisskoven. Undersøgelser viser, at 96% af borgerne ikke investerer i vindmølle-andele. Erik Rydborg: Grænseværdierne skal overholdes. Lovgivningen er firkantet, men jeg kan kun kigge på, at lovgivningen er overholdt. Jytte, Tylstrupvej: Vedvarende energi er vigtig. Er der andre ting, der laver lavfrekvent støj? Erik Rydborg: Højspændingsledninger, kraftvarmeværker, transformatorstationer, men ikke jordkabler. Anna Marie Burholt: Jeg har blinkene fra Lyngdrup-møllerne. Jeg er enig mht. støj, men det drejer sig også om det visuelle. Projektet ødelægger det smukke område. Hvad er der sket, siden at vi skal igennem mølle-snakken igen? Hvordan forholder de enkelte politikkere sig til det? Vestergade 84: Jeg har også blinkende lygter fra Lyngdrup. Det er en flot udsigt ud over Hammerbakker. Området er ikke egnet til vindmøller. Nej tak til vindmøller. Karsten Frederiksen: Vi tager 5 afsluttende spørgsmål. Borger: Bløde værdier betyder meget for os alle sammen. Det her handler meget om økonomi. Hvor bliver beslutningen taget? Louise Rom Weikert: Kommentarer og indsigelser i fordebatten behandles i Økonomiudvalget. Planforslag og VVM behandles i Byrådet. Den endelige vedtagelse af plangrundlag og VVMredegørelsen behandles i Byrådet. Karsten Frederiksen: Borgerholdninger har meget at sige. Jens Akselsen, Vestergade 88: Jeg undrer mig på naturens vegne. Hvorfor skal der ødelægges mere? Bestyrelsen af Tennisskoven: Vi er modstander af placeringen af møllerne. Vi skal ikke tage risikoen helbredsmæssigt. Side 8/9

9 Bent Danielsen: Vi sagde nej til vindmøller på samme sted i Når et nyt projekt kommer frem, er det pga. et initiativ. Ansøger har ret til, at det bliver lyttet til deres planer. I en fordebat lytter man til borgerne. Nabo til Lyngdrup: Jeg er ikke generet af blink. Møllerne kan også give arbejdspladser til Hjallerup. Søren Buus Andersen: Kan projektgruppen ikke fremlægge de fremtidige ejerforhold? Sæt økonomi på. Der er mange penge, der skal investeres. Borger, samrådet for Grindsted og Uggerhalne: Med mølleprojektet gør man meget for at Grindsted skal blive affolket, men det er i Aalborg Kommune. Der ligger 10 beboelser i støjgrænsen i Aalborg Kommune, men kun 3 i Brønderslev Kommune. Borger: Kommunen er forpligtiget til at indtænke sundhed i deres beslutninger. Mårten Hede: Der er rejst mange spørgsmål og det er svært at besvare dem alle. Mht. økonomien er de 20 % andele lovpligtigt. Vi tilstræber, at lokalbefolkningen er med. Det har ikke været intentionen at bringe nogen i fare. Man har analyseret de forskellige undersøgelser og der er ingen videnskabelig belæg for, at vindmøller udgør en sundhedsrisiko. Hvem har ansvaret? Det har staten. Der skal ikke være blinklys på møllerne, men det skal undersøges til bunds. Mogens Leth: Støjen ved Tennisskoven er beregnet til at være væsentligt under grænseværdierne. Det samme er gældende for kolonihaverne og en udvidelse af tennisskoven. Det gælder også grænseværdierne for lavfrekvent støj. Karsten Frederiksen afslutter mødet. Side 9/9