Turen går Til fremtidens erhvervsliv

Transkript

1 Turen går Til fremtidens erhvervsliv 3

2 10 bud på bedre danske kandidater Der kan være rigtig langt fra studielivet på universitetet til dagligdagen i en virksomhed. Under studietiden kan det måske virke som helt adskilte verdener. Derfor har det også været nærliggende at bruge rejsen som metafor i til rejsen til fremtidens erhvervsliv. Selv den længste rejse begynder med det første skridt, hedder et gammelt ordsprog. Der er taget mange skridt på de studerendes rejse fra uddannelserne ud i erhvervslivet, men mange steder har vejen også vist sig unødvendigt stenet og snoet. DI ønsker at vise en mere lige vej fra uddannelse til karriere i erhvervslivet. For det er helt afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne at kunne dater kunne sætte kursen mod en spændende karriere i erhvervslivet, hvis - kompetencepanelet fat på 10 udfordringer og kommer med anbefalinger til, hvordan det kan sikres, at der uddannes bedre og mere erhvervsrettede kandidater. Men arbejdet får kun værdi, hvis vi får sat gang i en ny og fordomsfri dialog mellem universiteterne, de studerende og erhvervslivet om at gøre rejsen fra universitet til virksomhed både kortere og lettere. Det er målet med denne pjece. Jeg ønsker alle en god rejse. Marts 2012 Karsten Dybvad Adm. direktør

3 medlemmer af di s kompetencepanel Formand for kometencepanel, Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand, Advice A/S Camilla Brehm Suhr, Vice President HR, TDC Ditte Haulund, Director, Administration, Danfoss A/S Jacob Lyngsø Andersen, Vice President & Head of Global HR, FLSmidth A/S Kim Østrup, vicedirektør, IBM Lene Nilsson, direktør, Mannaz A/S Søren Arentoft, administrerende direktør, Linimatic A/S Tore Håkonsson, administrerende direktør, Vestas Shared Services, EMEA Målet med kompetencepanelets arbejde har været at afdække, hvilke kompetencer højtuddannede i fremtiden skal have for at matche virksomhedernes kompetencebehov, og om de nuværende universitetsuddannelser ruster de studerende tilstrækkeligt til fremtidens arbejdsmarked. Panelet har været i dialog med vigtige spillere fra universiteterne og erhvervslivet for at høre deres bud på kompetenceudfordringerne, og hvordan de tackler dem i dag. Kompetencepanelet gennemførte en kompetenceundersøgelse blandt DI s medlemsvirksomheder. Undersøgelsen blev gennemført fra september november virksomheder blev spurgt heriblandt alle de større virksomheder i DI s medlemskreds. 225 svarede på undersøgelsen. Den kvantitative undersøgelse er suppleret med en række interview med udvalgte DI-virksomheder. Udgivet af DI Redaktion: Sarah Gade Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN indhold 4 Nye mål kræver nye veje 7 Flere højtudannede i andre dele af verden 11 Danske kandidaters kompetencer skal hæves 15 Flere kandidater skal uddannes til den private sektor 21 Kernefagligheden skal være højere 25 Personlige og relationelle kompetencer skal styrkes 29 Bedre evner til at løse komplekse problemer i en erhvervssammenhæng 35 Bedre samspil mellem universiteter og erhvervsliv 37 Internationale kompetencer bliver stadig vigtigere 41 Løbende opdatering af viden 44 Vi skal have fokus på 3

4 Opsummering nye mål kræver nye veje Skal danske virksomheder også i fremtiden skabe den vækst, der kan bevare velfærden i Danmark, er det nødvendigt, at en karriere i dansk erhvervsliv. Kompetencepanelet anbefaler følgende forbedringer af kandidaternes kompetencer: Alle kandidaterne skal udfordres til toppen af deres potentiale gennem studierne. Verden omkring os er i rivende udvikling. Nye, fjerne markeder vækster voldsomt, mens Danmarks traditionelle handelspartnere i EU og på den anden side af Atlanten kæmper med økonomiske problemer. dygtige og sultne kandidater, oplever danske virksomheder, at det ofte er svært at rekruttere kandidater med de helt rigtige kompetencer fra danske universiteter. Kandidaterne skal have et højere fagligt niveau inden for kernen i deres uddannelse og mindst matche kompetencerne fra tilsvarende kandidater i udlandet. Kandidater skal let kunne bringe deres viden i anvendelse i en erhvervskontekst, fordi de gennem hele studiet systematisk har fået kontakt med og taget udgangspunkt i relevante problemstillinger. Kandidaterne skal i højere grad tilegne sig personlige og relationelle kompetencer rettet mod at kunne fungere på moderne vidensarbejdspladser. Kandidaternes it-kompetencer skal være udbyggede både på samarbejds-, informations-, skabelses- og formidlingssiden, så de kan anvende it i alle dele af deres arbejdsprocesser. Generelle akademiske Kompetencer Flere kandidater skal kunne arbejde på engelsk. Det bør være en basiskompetence i forbindelse med øget globalisering. Panelet tager fat på 10 udfordringer med tilhørende anbefalinger til, hvordan det kan sikres, at kandidaternes kompetence- Personlige Relationelle 4 5

5 > danmark skal have mindst et universitet i verdensklasse > det tiltrækker de bedste forskere og studerende Udfordring 1 flere højtudannede i andre dele af verden Tidligere var Danmark og andre vestlige lande klart førende på uddannelsesområdet både i forhold til, hvor stor en andel af ten af uddannelserne. I dag læser mere end halvdelen af verdens studerende i lande uden for Europa og Nordamerika og med den nuværende eksplosion i investeringer i uddannelse i udviklingsøkonomierne, vil udviklingen fortsætte. Uddannelseseksplosion i andre dele af verden TILGANG TIL UNIVERSISTETSUDDANNELSER Mio. 30 Kina Indien På få år er tilgangen til universiteterne mangledoblet i Kina kilde: UN data Alle verdens topuniversiteter var tidligere lokaliseret i vesten. Mange er i dag enige om, at bl.a. Kina og Sydkorea også har nogle af verdens bedste universiteter især inden for de tekni- at skabe verdensklasseuniversiteter. Topuniversiteter er nødvendige 7

6 Gode rammebetingelser, og herunder især adgang til talent med de rette kompetencer, er de vigtigste forudsætninger, når Microsoft investerer rundt omkring i verden. CEO Charlotte Mark Microsoft Development Center Copenhagen til en lavere løn. Den mulighed bliver virksomhederne stadig bedre til at udnytte. nogle områder er kompetencebehovet i danske virksomheder arbejdskraft. Danmark har ikke længere et universitet på top 100 over de bedste universiteter på Times Higher Ranking -listen. Det bedst placerede danske universitet i dag ( ) er Aarhus Universitet på 125. pladsen, mens Københavns Universitet og DTU er henholdsvis nr. 135 og nr Det er naturligt, at virksomheder vil tættere på nye markeder og reducere omkostningerne, men for Danmark er det afgø- de og skabe nye arbejdspladser her i landet. Det kræver bl.a., at virksomheder får adgang til viden og teknologi, og at der er tilstrækkelig adgang til højkompetent arbejdskraft med de Mange virksomheder bruger rankinglisterne til at orientere Derfor er det vigtigt, at Danmark har en række højt rankede universiteter. Dette gælder uanset, at kriterierne kan diskuteres. Med meget høje arbejdsomkostninger i Danmark skal medarbejdernes kompetencer være i top, for at det kan forsvares for virksomhederne at placere job i Danmark. De udenlandske kandidater er sultne efter social opstigning Udviklingen i det globale uddannelsesmønster rummer både store udfordringer og muligheder for danske kandidater og danske virksomheder. For danske universitetskandidater betyder det globale uddannelseskapløb, at de kommer ud i øget konkurrence med de mange kandidater fra hele verden. De udenlandske kandidater kommer ofte fra familier, der gennem uddannelse arbejder sig op ad den sociale rangstige, og fra kulturer, der er langt mere konkurrenceprægede end de danske miljøer. De er sultne efter viden og social opstigning. Kampen om de globale talenter er intensiveret kraftigt i løbet af de seneste år. Adm. direktør Tore Haakonsson Vestas Shared Services, EMEA Globaliseringen skaber også nye muligheder for danske kandidater. De får øgede muligheder for at studere og arbejde i udlandet. Mange udnytter mulighederne, men ikke nok. For danske virksomheder betyder det højere uddannelsesniveau i udlandet øget konkurrence fra de udenlandske virksom- men der åbnes også op for mange muligheder for at få udført arbejdsopgaver af højkompetente medarbejdere i udlandet 8 9

7 > alle studier skal have en gennemsnitlig studieintensitet > hvis de studerende ikke skal studere 37 timer ugentligt > - > vil udfordres mere > nyt optag mellem bachelor- og kandidatuddannelserne giver et incitament til at yde det ypperste Udfordring 2 danske kandidaters kompetencer skal hæves Den hastige samfundsudvikling stiller højere og øgede kompetencekrav til de højtuddannede. Nye produkter lanceres i dag langt hurtigere til forbrugere på det globale marked end for fang især at afsætte up-market-produkter, hvor det er muligt at konkurrere på trods af de høje danske lønninger. 80 pct. af det, der sælges om 5 år, eksisterer ikke i dag CEO Jukka Pertola Siemens Det betyder, at nyuddannede universitetskandidater skal være med til at skabe nye produkter og services på stadig kortere tid. De skal hurtigt være i stand til at mestre nye teknologier og ny viden i deres arbejde. Kandidaternes kompetencer skal derfor være helt i top. Spørgsmålet er dog, om det er tilfældet i dag? For danske studerende får på mange uddannelser færre undervisningstimer end studerende i andre lande (Eurostudent 2011). Flere undersøgelser har vist, at mange studerendes studieintensitet er meget lav. I gennemsnit læser studerende på Aarhus Universitet kun 28,5 timer om ugen, når al deres undervisning, timer. De nyeste oversigter fra Uddannelsesministeriet viser, at det på trods af politisk fokus på området, ikke er blevet forbedret tilstrækkeligt. For lav studieintensitet 11

8 Kvaliteten handler ikke kun om at have nok uddannelsestimer, men også om support af de studerende, så de gennemfører studiet, de engagerer sig og opnår gode resultater. DANMARK BLANDT DE DåRLIGSTE MED UNDERVISNINGSTIMER UDENLANDSKE KANDIDATER ER MERE MåLRETTEDE Dårligere 5 pct. Undervisningstimer note: Antal timer per uge på bacheloruddannelser på humaniora. På kandidatuddannelserne er antallet af timer endnu lavere i Danmark. kilde: Eurostudent 2011 Udvikling af talent kræver arbejdsintensitet Portugal Rumænien Tyrkiet Letland Polen Tjekiet Kroatien Slovakiet Estland Finland Schweitz Tyskland Italien Spanien Frankrig Holland Irland Danmark Malta Østrig Norge Sverige Pct Samtidig viser forskning, at talentfulde kandidater kun udvikles, hvis de ud over talent også præsterer en betydelig vedholdende arbejdsintensitet. Ingen forskel 49 pct. Bedre 46 pct. gennemføre en universitetsuddannelse eller være forskningskandidater. De universitetsstuderende er derfor i dag en helt anderledes heterogen masse og består ikke kun af eliten. Det forhold, at universiteterne på én gang skal være for massen og eliten, er ikke konsekvent gennemtænkt i opbygningen af de uddannelser, bachelorer og kandidater får, og der er en risiko for, at kvaliteten på universitetsuddannelserne kan falde yderligere. Resultatet af, at der kræves en lille indsats, er, at danske studerende ikke presses til at udvikle deres talent. Erhvervslivet: Udlændinge er mere målrettede Masseuniversiteter Virksomhederne i DI s kompetenceundersøgelse vurderer, at evnen til at være målrettet og presse sig selv klart er det område, hvor de udenlandske kandidater er bedre end de danske. Kulturel baggrund, social status og økonomi har en betydning i forhold til de studerendes tilgang til studielivet. Når studerende i Danmark ikke oplever et incitament på studierne til at yde det ypperste, skaber det en holdning, de tager med ud i arbejdslivet. se. I dag er regeringens politiske målsætning, at 25 pct. skal Vestas oplever jævnligt, at udenlandsk kandidaters engagement og arbejdsvilje er større. Det er som om, deres fjeder er lidt mere spændt. Adm.direktør Tore Haakonsson Vestas Shared Services, EMEA 12 Hvordan er udenlandske kandidater i forhold til en dansk kandidat til at være målrettet og presse sig selv? Bedre Ingen forskel Dårligere kilde: DI-kompetenceundersøgelse

9 > > universiteter Udfordring 3 flere kandidater skal uddannes til den private sektor God adgang til en stor kompetent arbejdsstyrke har i stigende grad betydning, når virksomheder beslutter, hvor arbejdsopgaver skal placeres. Men der uddannes for få kandidater i Danmark, der er målrettet beskæftigelse i den private sektor. INGENIØRUDDANNELSER ER PRESSET Pct Der har været stor vækst i optaget på universitetsuddannel- at nå 25 pct. Væksten har imidlertid været på de blødere samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, mens de tekniske, naturvidenskabelige og hårde samfundsvidenskabelige uddannelser, som erhvervslivet i stort omfang har behov for, har oplevet en mindre vækst eller ligefrem stagnation. Samfundsvidenskab Humaniora Sundhed Natur/veterinær Teknik (civilingeniører) note: Prognose over en grundskoleårgangs uddannelsesniveau 25 år efter, de forlod folkeskolen. Her vises fordelingen på hovedområder. kilde: UNI C Statistik- og Analyse, specialkørsel, bearbejdet af TrendEduc tal er TrendEducs for DI. 15

10 Virksomhederne er spurgt om de oplever rekrutteringsproblemer. Hvis de oplever rekrutteringsproblemer, har de angivet på hvilke fagområder, de oplever rekrutterings problemer. Pct Tekniske Sundhedsvidenskabelige Naturvidenskabelige Merkantile og samfundsvidenskabelige 7 2 Humanistiske Kunstneriske og kreative Det er en stor udfordring for Microsoft Development Center Copenhagen, at vi højtuddannede med de rette kompetencer i Danmark. CEO Charlotte Mark Microsoft Development Center Copenhagen Ifølge DI s kompetenceundersøgelse har 35 pct. af virksomhederne oplevet problemer med at rekruttere kandidater. Blandt de virksomheder, der har haft problemer med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer, har 83 pct. haft problemer med at rekruttere ingeniører, 26 pct. naturvidenskabelige kandidater og 26 pct. merkantile kandidater som f.eks. økonomer. I forhold til ingeniøruddannelserne er der især udfordringer med at rekruttere inden for retninger som software, akvakultur, anlæg, bygning, elektro, levnedsmidler, maskin og komposit. Men også farmaceuter, læger, tekniske sælgere og designere er en mangelvare i virksomheder. En række virksomheder mangler desuden kernemedarbejdere inden for meget små uddannelsesområder, som det umiddelbart kan være svært at få kritisk masse på i Danmark. Her vil et konkret samarbejde mellem virksomheder og universiteter i ind- og udland måske være en løsning. Pct pct. Under 10 pct pct pct. Mere end 50 pct. Rekrutteringsproblemer under den historisk økonomiske afmatning omfatter dog primært erfarne kandidater og kandidater med specielle kompetencer og i mindre omfang nyuddannede. Før krisen var problemet generelt. Her var HR-chefernes største frygt kompetencemangel. Forventningen er derfor, at manglen kan tiltage, så snart krisen letter. 16 Rekrutteringsproblemer kilde: DI s kompetenceundersøgelse 2011 DI s undersøgelse viser desuden, at det primært er de store virksomheder samt virksomheder med stor omsætning i udlandet, der oplever problemer med at rekruttere kandidater. Det er med andre ord de meget konkurrenceudsatte virksomheder, der oplever rekrutteringsproblemer. Danmark går glip af potentiel indtjening, når virksomhederne ikke kan udbygge deres kapacitet i Danmark Omsætning i udlandet Af virksomheder med mere end 50 pct. af deres omsætning i udlandet har halvdelen haft problemer med at få ansat kandidater. kilde: DI s kompetenceundersøgelse

11 kandidater i fremtiden Fremskrivninger forudsiger da også større behov for højtuddannede medarbejdere. DI har i en undersøgelse fra efteråret 2010 beregnet, at der kommer til at mangle ca kandidater i Manglen vil blive både relativt og absolut størst i forhold til de tekniske kandidater, men også de samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidater vil blive en mangelvare. Der er derfor behov for et større fokus på, hvordan vi får øget ansøgertallet til de mere hårde uddannelser som ingeniør, økonom mv Inden for nogle fag som IT, Finance og ingeniørretninger som mekatronik og energi, er der så stort et kompetencebehov, at danske virksomheder også må kigge uden for Dan- Grundfos Holding A/S private sektor vil blive hjulpet på vej, hvis der bliver uddannet den private sektor 20 I dag er andelen af højtuddannede blandt de beskæftigede at mange virksomheder outsourcer job, der kræver mindre komplekse kompetencer, og forbrugerne efterspørger stadig mere avancerede produkter og serviceydelser, vil virksomhederne få brug for en højere andel medarbejdere med en videregående uddannelse. Arbejdsopgaverne i Lundbeck har ændret karakter, så vi i dag har en højere andel medarbejdere med en kandidatuddannelse i forhold til medarbejdere med en kortere videregående uddannelse som f.eks. laboranter. Det er dog ikke kun søgningen til de nuværende uddannelser, har ført til en sand uddannelsesjungle, hvor både arbejdsgivere og studerende nemt farer vild. Arbejdsgiverne efterspørger uddannelser med bund i arbejdsmarkedets behov alle nye modestrømninger eller mindre forskningsområder, behøver ikke at resultere i en ny uddannelse. Den nødvendige vedvarende fornyelse af uddannelserne kan også ske ved at udvikle nye valgfag på eksisterende uddannelser inden for nye forskningsområder. Det betyder ikke, at der ikke skal udvikles nye uddannelser men arbejdsmarkedsbehov og om uddannelsen allerede eksisterer i forvejen på et andet universitet bør være vigtige pejlemærker inden der udvikles en ny uddannelse. Lundbeck A/S 18 LVU MVU KVU Faglært Ufaglært kilde: Danmarks Kvali- Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen, Rockwool fonden

12 > - ringer af eksisterende fagtraditioner > - > - > > alle forskere skal videreformidle deres viden til den næste generation Udfordring 4 kernefagligheden skal være højere I disse år er der drøftelser af, om de stigende og mere komplekse kompetencekrav betyder, at de kernefaglige, fagspeci- daterne er mere generalister. Erhvervslivets svar er klart. Stærke kernefaglige kompetencer er helt essentielle for kandidaterne. Stærke faglige miljøer på universiteterne og topforskere, der ikke kan frikøbes fra undervisningen, er en af forudsætningerne for, vi uddanner kandidater med en faglighed i top. Personlige egenskaber 91 fra studiet Speciale eller projekter inden for virksomhedens område Relevant erfaring fra studiejob Gode samarbejdsevner International erfaring Praktik under uddannelse Andet Pct Virksomhederne er spurgt om, hvad der vægtes tungest i ansættelsen af en nyudannet kandidat. kilde: DI s kompetenceundersøgelse

13 Hvis vi skal kunne konkurrere med udenlandske virksomheder, er det nødvendigt, at vi kan rekruttere kandidater, der har en faglighed, der er helt i top, og at de har været i kontakt med den sidste nye forskning på vores område. CEO Jens Maaløe Terma Erhvervslivet har behov for studerende med et højt fagligt niveau. Det kræver uddannelser med klar progression fra start til slut. Men der er også brug for, at den dybe faglighed kan sættes i spil med andre videnfelter. Én måde at opnå det på er at kombinere en dyb faglig viden i ét fag med bred generel udtryk beskriver som T-shaped competences. En systemudvikler, der har en dyb viden om it-systemudvikling, men også har lidt viden om økonomi, har en bedre fornemmelse af, hvilke løsninger der er bedst at sælge til kunderne. Kandidaterne skal have T-shaped kompetencer; det vil sige én dyb kompetence/ faglighed og samtidig bred viden inden for forskellige områder. Vicedirektør Kim Østrup IBM Strukturen på uddannelserne kan derfor også være et problem. På en række uddannelser er der alt for stor mulighed for, at de studerende kan shoppe rundt. Her mangler en klar progression. Uden det når de ikke et højt fagligt niveau. Der er brug for valgfag, så studerende kan tone deres egne uddannelser, men der skal være grænser for, hvor fragmenteret en uddannelse man kan sammensætte. Arbejdsmarkedet har ikke behov for cand.alt-og-ingenting

14 > individuelle og gruppepræstationer > dre fag om konkrete problemstillinger > - Udfordring 5 Personlige og relationelle kompetencer skal styrkes Kernekompetencerne skal styrkes. Men samtidig betyder den stadig mere komplekse hverdag i erhvervslivet, at der også er behov for at styrke andre kompetenceområder. Mange virksomheder fremhæver, at der i fremtiden bliver større fokus på kunderne og salg og på at udvikle produkter i samarbejde med kunderne. Kandidaterne skal f.eks. kunne tilpasse ydelserne i samspil med kunderne. Arbejdssituationen foregår ofte i teams, der er udviklende og arbejdsprocesser i andre lande. De personlige og relationelle kompetencer bliver derfor vigtigere. Det er forskelligt, hvor meget de relationelle og personlige kompetencer styrkes på de enkelte uddannelser i dag. Uddannelser, der fokuserer meget på storholdsforelæsninger, individuelle præstationer, og hvor de studerende udelukkende læser sammen med studerende, der ligner dem selv, er ikke befordrende for styrkelse af disse kompetencer. Hvor arbejdspladser i gamle dage var meget forskellige fra pædagogiske rum, må vi konstatere, at især moderne vidensarbejdspladser reelt har overhalet mange uddan- nelser oppe sig. Executive Vice President Lene Nilsson Mannaz A/S 25

15 Mere virkelighedsnære arbejdsformer kan styrke disse kompetencer. Undervisning, der er involverende, dialogbaseret og indeholder problemorientering, og hvor de studerende frembringer produkter i grupper, styrker disse kompetencer. Ligeledes vil peer assessment at de studerende opøves i at be- og virke motiverende samt styrke personlige og relationelle kompetencer. En række danske uddannelser er gode til at bruge peer assessment, andre uddannelser bruger det i mindre grad. Hr-PrOJEKTLEDEr Mette er ansat i en HR-afdeling som projektleder. Hun er uddannet som antropolog, men trækker næsten udelukkende på de generelle akademiske egenskaber samt sine relationelle og personlige kompetencer. Hun har talent, fordi hun er: Seriøs At personlige og relationelle kompetencer er vigtige, ses klart. Når virksomhederne udpeger talenter blandt deres medarbejdere, er personlige og relationelle kompetencer og deres samspil med de faglige kompetencer en vigtig del af det at være et talent. Tilpasningsdygtig Handlekraftig Forstår at få andre til at bidrage med deres kompetencer SØrEN: INgENIØrEN Søren er ansat som ingeniør hos Grundfos og er udpeget som talent i det interne talentprogram i Grundfos. Han er blevet Hun er projektorienteret og en organisatorisk begavelse. Hendes relationelle kompetencer er helt i top. Hun forstår at inddrage og trække på mange forskellige eksperter med faglig viden, hun ikke selv har, så deres viden bliver en vigtig del af opgaveløsningen. Søren har talent, fordi han er: Vellidt Fagligt respekteret Ambitiøs Omstillingsparat Forstår at få mennesker omkring sig til at medvirke i opgaveløsningen Sørens vigtigste egenskaber er, at han både har stærke personlige egenskaber, relationelle og faglige kompetencer. Han får respekt i organisationen på baggrund af sin faglighed, han er stræbsom, men skubber ikke andre menneske fra sig, men har evnen til at skabe relation til andre mennesker og få dem til at yde deres bedste

16 > skal ind i alle uddannelser fra start til slut > alle studerende skal have mulighed for merit for mini- > - erhvervsspor skal være en mulighed > erhvervserfaring skal være meriterende for ansættelse > og afvikling af uddannelserne > - > it skal integreres mere i uddannelserne > > studerende fra andre fag Udfordring 6 Bedre evner til at løse komplekse problemer i en erhvervssammenhæng Den største kritik fra DI s kompetenceundersøgelse går på, at kandidaterne generelt er for dårlige til at anvende deres ud- en virksomhedskontekst. På nogle uddannelser skyldes det, at universiteterne primært ser en forskerkarriere som slutmålet for deres kandidater eller ikke er opmærksomme på, sektor, mens kandidaterne i stigende grad får job i det private erhvervsliv. Kandidaterne får dermed ikke de nødvendige kompetencer med i bagagen. Det er senest dokumenteret for scient.erne i Magisterbladets Scient-undersøgelse fra DI s kompetenceundersøgelse viser, at problemet er størst for de humanistiske og tekniske kandidater og mindst for de merkantile/samfundsvidenskabelige kandidater. private erhvervsliv, er det nødvendigt at gentænke uddannelsernes indhold. En del universiteter søger i dag at styrke det anvendelsesorienterede og erhvervsrettede. Der er dog meget forskellig praksis i forhold til at bruge undervisningsmetoder, der indeholder en anvendelsesorientering. Handelshøjskolerne og ingeniøruddannelsesstederne, hvor kandidaterne traditionelt får arbejde i erhvervslivet, har en større tradition for samarbejde med virksomheder og inddragelse af anvendelsesorienterende undervisningsmetoder. Men der er stor variation. 29

17 HUMANISTISKE KANDIDATER Humanistiske Merkantile/Samfundsvidenskabelige Tekniske kilde: DI s kompetenceundersøgelse 2011 kan forstå, hvordan eget arbejde indgår i virksomhedens værdikæde kan sætte teoretisk viden i konkret, praktisk anvendelse har specialistviden inden for virksomhedens særlige fagområde fagligt dygtig inden for sit fags kerneelementer -1,2-1,0-0,8-0,6-0,4-0,2 0 0,2 Underskud Overskud kan formulere sig kort og klart, mundtligt og skriftligt 3,8 kan forstå, hvordan eget arbejde indgår i virksomhedens værdikæde og forstår kundernes behov 3,7 kan arbejde analytisk og systematisk 3,7 kan sætte teoretisk viden i konkret, praktisk anvendelse evner at indgå i sociale relationer og løse opgaver i teams evner at lede sig selv, prioritere og planlægge evner at være nytænkende og bidrage til nye løsninger til at indgå i sociale relationer og teamwork med personer fra andre lande og kulturer kan anvende it som integreret del af arbejdsprocessen fagligt dygtig inden for sit fagområde har specialistviden inden for virksomhedens særlige fagområde 3,7 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 3,1 2,6 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 note: Virksomhederne har angivet deres kompetencebehov fra 1 4, og derefter vurderet nyuddannede kandidaters faktiske kompetencer, ligeledes fra 1 4. Kompetenceoverskud hhv. -underskud opstår som forskellen mellem de to gennemsnit for de enkelte kompetenceparametre. Værdien af forskel viser, hvorvidt der er overensstemmelse mellem virksomhedernes behov og kandidaternes faktiske kompetencer, og for hvilke parametre forskellen mellem de to er størst note: Virksomhederne har angivet deres kompetencebehov fra 1 4. Humanisters kernefaglighed er mindre vigtig På de humanistiske uddannelser er det overraskende, at det mindst vigtige er de kernefaglige kompetencer fra studiet samt specialistviden. Her er de generelle akademiske kompetencer som evnen til at formulere sig kort og klart samt relationelle og personlige kompetencer vigtigere. er behov for særligt at sætte fokus på, om der er behov for en reform af de humanistiske uddannelser, nu hvor ½ delen af de humanistiske kandidater får ansættelse i det private erhvervsliv. Det er derfor interessant særligt at fokusere på de humanistiske uddannelser. humanisterne skyldes, at rigtig mange humanister ansat i er- 16 pct. af virksomhederne i DI s kompetenceundersøgelse svarer, at alle humanister arbejder inden for områder, hvor de bruger deres kernefaglige kompetencer. Andre undersøgelser bekræfter dette billede. Men mange virksomheder er tilfredse med de humanistiske kandidater. Det skyldes deres evne til at forstå komplekse mellemmenneskelige situationer, f.eks. i handels- og salgssituationer, teamsamspil, bruger- og kundeinteraktion. Men der Humanistiske analyse- og forståelsesmetoder er meget relevante for virksomhederne. Men på uddannelserne anvendes de i for høj grad på faglige genstande, der er irrelevante for virksomhederne. F.eks. vil virksomheder gerne kunne brande og fortælle om sig selv men kan ikke se kompetencerne hos en kandidat i klassisk litteratur. Advice 30 kilde: DI s kompetenceundersøgelse

18 Relevante studiejob er vigtige for mange studerende De studerende kompenserer i dag i mange tilfælde for manglerne i uddannelserne via erhvervsrelevant studiearbejde. Særligt de samfundsvidenskabelige kandidater går meget op i at opbygge et CV ud fra deres forskellige studiejob. En mulig model for tilrettelæggelse af et studie kunne derfor være som vist i modellen. Men det afhænger naturligvis af det enkelte uddannelsesindhold, hvordan det optimale forløb er. It-kompetencer Nogle nyere eksempler på forsøg på erhvervsretning er, at RUC ønsker at etablere særlige basisuddannelser, der er nært knyttet til virksomhederne via erhvervsarbejde arbejdsnavnet er virksomhed+. Nogle universiteter gennemfører særlige initiativer som f.eks. Fra cand.stud. til cand.job., som er målrettet sidste års studerende for at gøre dem jobparate. Det er vigtige initiativer, for universiteterne kan ikke bare overlade til de studerende at sikre erhvervsretningen og relevansen af uddannelserne. Erhvervsorienteringen bør ske løbende gennem uddannelsen og ikke som en feberredning inden uddannelsen afsluttes. I dag bliver mange kandidater først opmærksomme på behovet for erhvervsretning lige inden eller efter, at de har afsluttet uddannelsen, og det er alt for sent. I forhold til at sætte den teoretiske viden i konkret anvendelse bliver it- og webkompetencerne helt centrale, og de bliver stadig vigtigere for alle faggrupper. Her er det centralt, at itkompetence ikke bare drejer sig om, at nogle kandidater skal kunne Excel, men at it-kompetencerne rummer både en samarbejds-, en informations-, en skabelses-, en produktions- og en formidlingsside. Introduktionsforløb Motiverede ansøgninger Rollemodeller Bred faglig og social instruktion Stillingtagen til uddannelse og fremtid Introduktion til Selvledelse Kandidatforløb 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Stillingtagen til studievalg Studieliv Udlands ophold Faglig fordybelse Praktikophold Læs videre nu eller karriere? Vejledning til videre forløb Nyt udlandsophold? Mentor på speciale Tværfagligt speciele til studie med andre studieretninger Tidligere kompetenceundersøgelser har afdækket, at kandidaterne selv så kompetencemangler på dette område. Denne vægtning på større erhvervsrelevans betyder ikke, at al undervisning skal være rettet mod erhvervslivet. Der skal fortsat være plads til at fastansatte forskere kan bedrive uafhængig og kritisk forskning på universiteterne. Men på mange uddannelser og her er der stor forskel fra uddannelse til uddannelse er der behov for et langt større erhvervsfokus, så de metodiske problemstillinger drøftes på forhold, de studerende kan bruge og se som relevante Virksomhedssamarbejde Eksterne lektorer Case competition Studierelevant erhvervserfaring

19 > - mere udbytterig dialog > - gæsteundervisere og foredragsholdere > praktikanter Udfordring 7 Bedre samspil mellem universiteter og erhvervsliv For at sikre en større erhvervsrelevans af uddannelserne er det vigtigt, at der bliver en tættere og bedre dialog mellem universiteterne og aftagerne. Erhvervslivet og universiteterne mødes allerede, men ofte usystematisk, i en lang række fora med forskellige formål: Bestyrelser Strategi, oprettelse og nedlæggelse Censorkorps Kompetencer, eksamensform Aftagerpaneler Rådgivning, indholds- og kompetencekrav Studiepraktikordninger Konkret indsigt i kompetence Bestilte opgaver/speciale Opgaveløsning, samarbejde Erhvervs-ph.d. Opgaveløsning, samarbejde Netværk Eksterne lektorer Undervisning og eksamen Alumne-netværk Kompetencebehov, videreuddannelse Kompetencepanelet vil gerne udvide dialogen, så den sker på alle universiteter og fagområder. Men det er også nødvendigt hvordan bliver anbefalingerne bragt videre og anvendt mere aktivt? Der er behov for, at professionalisere kontakten til aftagerne Advice A/S 35

20 > - uddannelser skal et udlandsophold være obligatorisk > engelskkompetencer > - grad > - > - - Udfordring 8 internationale kompetencer bliver stadig vigtigere eller er en del af globale virksomheder. Så selv om de nyuddannede kandidater ikke har intentioner om at bevæge sig ud af Danmark, kan de sagtens få en udenlandsk chef eller udenlandske kollegaer. I dag arbejder 18 pct. af den danske arbejdsstyrke i udenlandskejede virksomheder. Danske medarbejdere skal være klædt på til denne virkelighed med sproglige, kulturelle og personlige kompetencer og være i stand til at mestre de teknologier, det øgede samarbejde kræver. Sprogligt er det en nødvendighed, at kommende universitetskandidater kan bruge minimum engelsk som deres andet arbejdssprog. Pct Kommunikationsniveau Forhandlingsniveau Funktionelt niveau Ingen krav kandidater i fremtiden note: Virksomhederne er spurgt om, hvilke krav de generelt har til nyuddannedes engelskkompetencer? kilde: DI s kompetenceundersøgelse

21 Når vi rekrutterer til internationale job, er det vigtige, at ansøgerne har en relevant uddannelse. Hos FLSmidth er det ofte en ingeniøruddannelse. Det er et stort plus, hvis ingeniøren tidligere har studeret eller arbej- Vice President & Head of global Hr Jacob Lyngsø Andersen FLSmidth A/S Det er desuden vigtigt for mange virksomheder, at medarbej- nalt orienterede virksomhederne er det en forudsætning for at kunne avancere, at medarbejderen på et tidspunkt har boet i udlandet. Det er et stort problem for os, at mange erfarne kandidater ofte ikke ønsker at bliver udstationeret 43 pct. af de spurgte virksomheder har engelsk som koncernsprog En stor del af virksomhederne i DI s kompetenceundersøgelse har allerede engelsk som koncernsprog (43 pct.). I 86 pct. af virksomhederne har man behov for, at kandidaternes engelskfærdigheder er på et sådant niveau, at de kan bruge det som arbejdssprog. I virksomheder, der har mere end halvdelen af omsætningen i udlandet, er kravene til kandidaternes engelskkompetencer meget højere. Blandt disse virksomheder har 80 pct. engelsk som koncernsprog, og alle medarbejdere skal mestre engelsk enten på forhandlingsniveau eller på funktionelt niveau. I takt med den øgede internationalisering af danske virksomheder vil sprogkravene til kandidaterne derfor stige. Vice President & Head of global Hr Jacob Lyngsø Andersen FLSmidth A/S til at læse i udlandet, bl.a. et øget antal udvekslingsaftaler, ligesom de studerende kan tage deres taxameter med til udlandet. Men der er stadig for få studerende, der tager af sted, ligesom alle barrierer for at tage ud ikke er overvundet. Det er dog ikke nok at gøre danske kandidater mere internationale. Vi skal også prøve at hæve søgningen til mangelud- didater. Andre sprogkompetencer er et plus Mange virksomheder er forsigtige med at stille andre sprogkrav til kandidaterne ved siden af den faglige uddannelse og engelsk, men man betragter det som et stort plus, hvis kandidaterne mestrer andre sprog. Bedre sprogkompetencer vil forbedre afsætningsmulighederne på markeder, hvor befolkningens engelskkompetencer er mindre gode. Samtidig skal vi øge antallet af udenlandske kandidater, der bliver i Danmark efter at have læst her og antallet af kandidater rekrutteret efter endt uddannelse på udenlandske universiteter. Det er også vigtigt, at kandidaterne har forståelse for, hvordan kultur og handlemønstre er i andre lande. Der er ikke behov for et meget dybtgående kendskab til bestemte kulturer, medmindre det er intentionen, at en medarbejder skal udstationeres i et bestemt land. Men der er behov for en generel forståelse for ens egen kultur, og hvordan den adskiller sig fra kulturen i andre lande. Uden denne generelle kompetence til integreret at forstå andres virkelighed, sprog og kultur er det ikke muligt at få et godt samarbejde. 38 Øget søgning og kandidater fra udlandet 39

22 > - efteruddannelse > universiteterne om efter- og videreuddannelsesbehov > der skal være bedre overgangsmuligheder og merit Udfordring 9 løbende opdatering af viden Virksomhederne lægger vægt på, at kandidaterne har basiskompetencerne med fra uddannelsen. Det er uddannelses- Engelskkompetencer It-færdigheder Generel kernefaglighed inden for sit fag 2. fremmedsprog Kommunikation og formidlingskompetencer Økonomisk forståelse Teamwork Projektarbejde og -styring Forståelse for virksomheds værdikæde Specialistviden inden for virksomhedens særlige område Ledelseskompetencer Pct. Hovedsageligt eller udelukkende under uddannelser Hovedsageligt eller udelukkende i virksomhederne kilde: DI s kompetenceundersøgelse 2011 Men meget af det, der er behov for, kan og skal ikke læres allerede på kandidatuddannelsen. Meget vil skulle læres senere i takt med, at behovene for ny viden opstår. - kationerne bliver hurtigt forældede, så kandidaterne skal være hurtige i forhold til at lære nyt, at opsøge viden og anvende viden. 41

23 Der er ingen forestilling om, at alt skal læres på kandidatuddannelsen på universitetet. Meget tilegnes nærmere i efteruddannelse. Udviklingen er, at man arbejder lidt som ingeniør og derefter får noget mere, f.eks. projektledelse. Evner som salg læres i jobbet og gennem årene Senior Tecnical Director, Operation Excellence Jens Thejls Cowi Alle kandidater skal være indstillet på livslang læring. De skal være indstillet på vedvarende læring og efteruddannelse inden for eget fagområde, men også tilgrænsende områder samt personlige og organisatoriske kompetencer. Inden for nogle professioner er det allerede obligatorisk, at man for at kunne opretholde sin autorisation/bestalling løbende efteruddannes. Men det er også vigtigt for andre professioner at fagligheden opdateres. er oftest lederuddannelser. Der er også behov for fokus på andre områder. Mange universiteter er så småt begyndt at have en tættere kontakt til deres gamle studerende i alumninetværk. Det vedligeholder faglige netværk og kan danne grobund for udvikling Private aktører ser mere på markedets behov Private aktører, der ikke er bundet af curricula-beskrivelser, og som oplever en langt højere konkurrence om uddannelseskunderne, sætter skarpt på målgruppens kompetenceefterspørgsel med hensyn til indhold og form bl.a. ved i langt højere grad at benytte sig af it-understøtning i læringen samt sociale medier. metoderne til sig

24 Udfordring 10 Vi skal have fokus på finansiering og organisering Hvis der stilles øgede krav til universitetsuddannelserne, vil - penge hen til de områder, der skaber kvalitets- og eliteuddan- nelser ligger under de bedste i verden. Mange uddannelser vælger derfor, at de studerende har få timer eller storholdsforelæsninger for at spare penge. Ser vi ud i verden, har topuniversiteterne alle en grad af brugerbetaling. Forskellige former for stipendier medvirker til at sikre, at dygtige kandidater kan blive optaget på uddannelserne, uanset deres økonomiske baggrund. Vi skal i de kommende år i Danmark udvikle en mere sammenhængende politik for, hvor mange professionsbachelorer, bachelorer, kandidater og (erhvervs)ph.d. ere samfund og er- Universiteterne trænger til en styrkelse af det lag af faglige sion i undervisnings- og kompetenceudvikling. Universiteternes governance struktur skal desuden sikre, at det er attraktivt for virksomhederne at deltage i aftagerpaneler og andre samarbejdsfora. Virksomhederne har behov for at kunne følge, hvordan det arbejde, de medvirker i, bliver anvendt på universiteterne. > nelse ved at der kun gives su til normeret studietid > en begrænset deltagerbetaling > - > kan skabe bedre uddannelser 45