MØD OS PÅ C Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 27 Jenle, den 6. nov. 2013

Transkript

1 Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 27 Jenle, den 6. nov Fra Formanden s. 2 Aakjærs tekster og steder i li eraturundervisningen. s. 3 Et spændende år på Jenle Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem s. 20 MØD OS PÅ C2 045 Fakta om Aakjærselskabet s. 24 DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB BLIV MEDLEM TRYK

2 AAKJÆR OG SKOLEN. Meget hur gt blev drengen Jeppe Jensen klar over, at skolen var en vig g ins tu on, der kunne bringe ham ud af et lukket snævert sam fund. Hvis han ikke tog visdom l sig, så kunne han blive stedbundet og ikke få perspek v på det sted han kom fra. På forsiden har vi anbragt et billede af lærer Niels Jacobsen og kone, der kom l at betyde alt for ham. Gennem lærer Jacobsens undervisning, der var præget af grundtvigske fortællinger, blev han først og fremmest oplivet for dere er i samspil med andre at gøre sig oplyst. Det var lærer Jacobsen, der blev lærer på Fly skole det sidste år den lille Jeppe skulle gå i den ordinære skole. Læreren fandt hur gt ud af, at drengen var usædvanlig begavet, dyg g, fli g og allerede medvidende om mange funk oner i samfundet. Lærer Jacobsen besøgte Jeppes forældre og fortalte, at han kunne anbefale, at drengen kom på Staby E erskole, hvor lærer Jacobsen selv havde gået. Forældrene talte på knappe, men følte ikke, at de havde råd. Det var dyrt og der var ingen lskud. Men Aakjær kom af sted og det blev ganske afgørende for ham. Han sugede viden l sig. I stedet for bondedreng kunne han måske blive degn i stedet. Det var helt nye perspek ver på livet. Hjemvendt fra Staby blev han bondedreng om dagen. Der var en gæld l forældrene, 2 Tegning lavet af vennen Kr. Bjerre fra Bovbjerg Hotel. der skulle afdrages på. Om a enen begyndte han indsamlingen af folkeeventyr, der blev sendt l folkemindesamler Evald Tang Kristensen. Håndværket i indsamling af viden blev her grundlagt. Det blev for Aakjær et vig gt redskab, som blev fundamentet for den dokumentaris ske og realis ske li eratur, som han senere blev en mester i. Missionen og dens høvding, kunne ikke være skrevet, hvis ikke han var i besiddelse af håndværkets iag agelse, indsamling, analyse og præcis nedskrivning. Det samme blev drivkra en i Blicherstudiet, men her lføjes en tænkning i netværk, hvor han hele den støder ind i knudepunkter, der for nogen ville blive et valgsted, men for Aakjær blev differen erede muligheder, som alle må e afprøves. Denne skriveform kræver en arbejdshest, hvor forfa eren hele den er på vej af mange forskellige tråde, hvor de subjek ve og objek ve effekter indfældes i et hele. Det fremmer heller ikke al d læsningen og forståelsen, men det giver i den stedbundene li eratur mange nuancer og gør den auten sk.

3 3

4 AAKJÆRS TEKSTER OG STEDER I LITTERATURUNDERVISNINGEN Af Dorte Eggersen, Lektor i dansk, VIA UC i samarbejde med Vinnie Linderoth, Aakjærselskabet Historien om Jeppe Aakjærs liv og værk formidles gerne som en rejse eller som En tur i Jeppe Aakjærs fodspor. En tur, som går l en række steder og lokaliteter rundt omkring i Salling og Fjends. Turen kan begynde i landsbyen Aakjær, hvor Jeppe Jensen blev født i 1866, og hvor han siden sa e en mindesten for sine forældre. Dere er går den l Kongenshus Hede, som har været inspira onskilde og scene for en stor del af Aakjærs digtning. Karup Å og engene, der omgiver og omgav den, kan med Aakjærs egne ord beskrives som selve årsagen l, at han blev digter. Åen og engene var scene for hans barndom og barndomsminder, og de leverer bl.a. scenarier l hans mange natur

5 mens han forsøgte at være både bondemand og digter. Her døde han, og her boede Nanna, ind l hun døde i Turen i Aakjærs fodspor kan også gå l kirkegården i Fly, hvor Aakjærs forældre samt hans første kone, Marie Bregendahl, ligger begravet. Rundt omkring i Salling kan man desuden se monumenter af og omkring Jeppe Aakjær. På Frederiksdal Allé i Skive kan man se et monument kaldet Aakjær pigen; en ung pige udhugget i granit, der med himmelvendt blik ligger henslængt i en rugmark og ly er l naturen. I byen Jebjerg har man rejst en statue af Aakjær for at mindes ham og hans produk ve ophold hos byens mejerist Esper Andersen. Johanne Rambusch digte. Lægeboligen i Sjørup var stedet, hvor Aakjær i 1906 skrev Rugens sange, mens han var på længere besøg der. Aakjær boede en stor del af sit liv på gården Jenle i Salling med sin anden hustru, Nanna, Her skrev han de nok allermest kendte sange Jens Vejmand og Ole sad på en knold. På Jenle blev der så sent som i 2011 rejst en statue af Jeppe Aakjær. Den er placeret, så Aakjærs blik er re et dels mod hans grav, og dels op mod gården. Turforslagene fra Skive Bibliotek, fra Skive Erhvervs og Turistcenter og fra Aakjærselskabet er henvendt bredt l alt fra turister, børnefamilier og pensionis oreninger, li erater og lægfolk, l skoleklasser og deres lærere, og de er som sådan rig g inspirerende at læse. Min ar kel er primært re et mod en bestemt 5

6 Foto: H.L. del af denne brede målgruppe, nemlig dansklærere i grundskolens ældste klasser og gymnasiet. Jeg håber dog, at også andre li eraturog stedsinteresserede kan blive inspireret af mine tanker om at bruge li erære steder i læseundervisningen og i arbejdet med ældre tekster i danskfaget. I princippet kunne man lægge vejen forbi en kirke, en kirkegård, et missionshus, en rugmark, et børnehjem, en bondegård, en mose eller et du ende syrenhegn hvor som helst i landet, når man som lærer skal arbejde med Jeppe Aakjærs tekster i sin undervisning. Sådanne mere generelle steder kan alle betragtes og anvendes som li erære knudepunkter i forhold l Aakjærs skriverier og digtning i det, der li eraturdidak sk kan kaldes for stedbaseret læsning. Li eratur og læseundervisning i Aakjærs fodspor Der er forskel på at være en ivrig Aakjærlæser, der i sin e erårsferie vælger at lægge vejen forbi Jenle for at se, hvor yndlingsforfa eren har boet, og så en dansklærer i grundskolen eller gymnasiet, der tager sin klasse med på en obligatorisk tur ud på steder, der på den ene eller den anden måde kan forbindes l en forfa er og hans værk. Forskellen er først og fremmest, at turen for læreren og hans elever skal have et læringsfremmende formål, og ak viteterne ude i felten skal være bestemt af nogle klare faglige læringsmål. Turistens deltagelse er derimod ikke bestemt af formelle krav, men af nogle personlige og individuelle forventninger, som han ikke nødvendigvis skal stå l regnskab for, når han kommer hjem, men som, hvis de indfries, kan give ham oplevelser, erkendelse og indsigt. Når en lærer og hans elever vælger at bruge en eller flere dage på at følge i Jeppe 6

7 Foto: H.L. Aakjærs fodspor, skal det gerne give eleverne nogle kompetencer og færdigheder, som de kan bringe med sig videre i skoleforløbet, læseindlæringen og livet. De e er, som jeg ser det, forskellen på stedbaseret læsning og li erær turisme. Jeg håber dog som sagt, at li eraturturisten og Aakjærlæseren også kan få noget ud af mine tanker om måden at læse og undervise i li eratur på, for de to lgange har da også en del l fælles. Stedbaseret læsning Stedbaseret læsning gør for det første brug af udeskolens didak k. Udeskole er en skole og undervisningsform, hvor man regelmæssigt bevæger sig uden for skolens mure, ud i natur og kulturmiljøer og i samfundslivet og dets ins tu oner. Tilegnelse af viden og færdigheder søges skabt gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion omkring problemorienterede arbejdsmåder og elevintegrerende ak viteter. Man sæ er kroppen, sproget og sanserne i spil med omverden for at skabe nysgerrighed og auten citet som veje l erkendelse og læring. Hvis man som lærer vil 7

8 Stedbaseret læsning og teorier om steder Stedbaseret læsning baserer sig for det andet på stedteore sk li eraturvidenskab som videnskabsfagligt grundlag. Stedteori er et Foto: H.L. udny e udeskoledidak kkens principper og muligheder, skal en undervisning på li eraturens steder ikke kun være en fornøjelsestur ud i det blå med madpakker og fællesskab, hvor man af og l standser og hører på, at læreren holder et foredrag om, hvornår og hvorfor forfa eren var lige netop her, og hvilke tekster han så skrev. Elever er ikke nødvendigvis så mo verede som li eraturturister, så stedbaseret læsning sæ er af fra andre mo va onsfaktorer end den li erære turisme. Stedbaseret læsning skal i praksis s lle krav l eleverne om at lære at blive ak ve læsere af sted og tekst, så stedet og teksten kan bruges som nøgler l forståelse af hinanden. Altså, teksten skal bruges som nøgle l forståelse af stedet, og stedet skal bruges som nøgle l forståelse af teksten. bredt videnskabeligt felt af tanker om steder som eksisten elle forankringspunkter for mennesker. Grundlæggende tænker man stedet som noget dynamisk og subjek vt, idet man kan definere et sted som en lokalitet, der møder et subjekt, altså en beskuer. Et sted er altså ikke bare et sted. Et sted bliver l, når et menneske bevæger sig ud på en lokalitet og sanser og oplever den. Man iag ager passivt, og man skaber ak vt, når man sanser lokaliteten, for mennesket bærer jo al d sine erkendelser, forventninger og erfaringer med sig, når det sanser. Steder omfa er altså med denne defini on også d; både lokalitetens 8 Foto: H.L.

9 Foto: Steen Agger og beskuerens d. Tid er et vig gt, men også et meget abstrakt begreb, som kan være svært at arbejde med sammen med børn og unge, for vi kan ikke se den, men på stedet kan vi se dens gang. Hvert menneske møder stedet på et givent dspunkt og med sin aktuelle viden, forventning og erfaring. Når man besøger Jenle i dag, er det dét sted, hvor Aakjær har boet, og hvor han sad og skrev nogle af sine værker, men det er også ramme for dagens udflugt og undervisning og for læsning af nogle tekster. Det er det samme sted som dengang men alligevel et andet, fordi den er gået. Jenles vægge og stuer rummer genstande fra en svunden d, som man forsøger at fastholde, men enhver besøgende møder de e sted med sin aktuelle erfaring og forventning, som oplevelsen også præges af. Li eraturen har al d forholdt sig l og er udsprunget af steder, for den interesserer sig jo for menneskelig eksistens. Nogle tekster og forfa erskaber kan naturligvis have større 9

10 omverdensømfindtlighed end andre, således kan Aakjærs digtning med dens halvauten ske personer og de genkendelige landskaber fra Salling og Fly ses som en li eratur med stærk lokal forankring, men i princippet har stedteore sk læsning relevans for alle værker og forfa erskaber. I stedbaseret læsning forsøger man altså at udny e det poten ale og den fascina onskra, der kan være i ak viteter såsom at følge i en forfa ers fodspor med elever ved at besøge hans hjem, hans gravsted, hans inspira onskilder, og de steder, hvor hans tekster foregår eller kunne foregå, hvor de er blevet læst, kri seret, diskuteret, publiceret eller kanoniseret. Fores l dig, at man læser Rugens sange, mens man sidder i en solbeskinnet kornmark. Herfra kan digtenes naturbeskrivelser og deres centrering omkring bondelivet komme i fokus. Fores l dig dernæst, at man sidder et sted på Nørrebro og læser de samme digte. Her kunne deres recep onshistorie måske komme i fokus, hvis man inddrager en viden om, at Aakjærs digte fak sk for den stor del blev læst af københavnere i hans sam d, nemlig første genera ons indvandrede landarbejdere, som måske kunne genkende sig selv og deres ophav i digtenes samspil mellem menneske og natur. Et forfa erhjem er et sted, der opleves forskelligt af forskellige besøgende. Nogle har inden besøget læst hele forfa erens værk i form af skønli eratur, breve, dagbøger og ar kler, og disse besøgende vil formentlig søge og finde nogle tegn på værkernes udspring og genklang i de e sted. Andre besøgende hører måske om forfa eren for første gang, når de besøger hans hjem, og de kan tage deres indtryk af stedet med sig ind i oplevelsen af værkerne, hvis de e er besøget giver sig l at læse dem. Således er vores opfa else af steder præget af tekster, og vores opfa else af tekster er præget af steder, når vi henholdsvis sanser og læser dem. Det gælder de steder, li eraturen udspringer af, og de steder, den foregår, men også de steder som er lagret i vores erindringer og fores llinger, og hvor vi opholder os, mens vi læser teksten. Stedbaseret læsning i praksis et forslag Og hvad er det så for nogle ak viteter, der kan bringe sted, tekst og læser i meningsfuld og læringsre et dialog med hinanden i et undervisningsforløb? Dét kommer der aldrig noget endegyldigt svar på, for vi skal blive ved 10

11 I. Vi tager ud l Jenle. Tag stedet i øjesyn: bevæg jer omkring og iag ag (inddrag evt. en rundvisning, men giv også plads l elevernes egne observa oner). To og to noterer eleverne: Hvad sanser I? Hvad ER her? To og to noterer eleverne: Hvad VAR her mon? Hvilke tegn ser I på, hvad der har været før? Notér også spørgsmål, og hvad I undrer jer over. II. Find et godt sted at sidde, og læs digtet: Jeg lagde min gård i den rygende blæst. Kan teksten hjælpe jer med at svare på spørgsmålene om stedet? Hvordan? Hvordan præger teksten stedet før/nu? (er stedet fx blevet kendt pga. teksten? Hvad var/er stedet kendt for? Hvordan præger teksten din oplevelse af stedet?) Hvordan præger stedet teksten før/nu? Hvordan præger stedet din oplevelse af teksten? III. Læs Aakjærs erindring/brev om digtet og stedet, og vurdér fik onsgraden i læseteksten fra spørgsmål 4. Diskuter fx om navnet Jenle stadig slår an for gården som du oplever den i dag? med afsøge de muligheder der er. Jeg vil alligevel forsøge at tænke stedbaseret læsning i tre faser. For det første en førlæsningsak vitet, hvor man ini erer elevernes sansninger og umiddelbare oplevelser af stedet og dets tegn på d. Disse skal læreren hjælpe eleverne med at fastholde, før de læser fik onsteksten. Sansningerne drages for det andet med ind i læsningen, hvor de skal virke som nøgler l forståelse af både teksten og stedet og deres historicitet. En fik onstekst kan imidler d ikke give os troværdige faktaoplysninger om et sted, så denne brug af teksten som forklarende og oplysende element skal suppleres og problema seres i tredje fase, hvor eleverne sæ es l at læse en faktatekst om stedet. Her kommer et forslag l, hvordan man kunne lre elægge et sådant forløb med læsning af digtet Jeg lagde min Gård i den rygende Blæst fra Rugens sange (1906) og et brev/en erindring med brug af Jenle som sted. 11

12 Uddrag af Jeppe Aakjærs Erindring fra 1906 (in Solvejg Bjerre: Livet på Jenle, Hans Reitzels Forlag 1985, side 39) hvor stolt jeg var den Dag, da jeg kom l Rambusch og sagde, at nu vidste jeg, hvad jeg ville kalde min Gaard, den skulle hedde Jenle. Navnet er slaaet ret godt an, saa det har nok været noget af et Fund, og der var dengang ensomt, udover enhver Beskrivelse, ikke et Hus laa der Nærheden, ingen Vej var der derned, ikke engang en Cykels ; det var et øde Sted med grønt Græs, hvor der bare drev nogle brogede Kreaturer. Mos Øst var der 2½ Mil over Fjorden l Gedsted Land. Lundø Kirketaarn stod som en kridhvis Varde i Sollyset, ellers kun blaanende Hedebanker ligefra Sydskellet og videre ud mod Horizonten. Kort e er jeg havde købt den bare Jord, skrev jeg i Vinteren min Sang: Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst. Det var hele Forventningens Glæde ved at komme l at eje sit eget Hjem og faa det rejst paa de e Skjønne Sted, der lagde mig de runde rytmer paa Læberne læsning kan give anledning l at lære noget om fik ve og fak ske udsagn i tekster, om teksters udsigelsesposi oner i d og sted, teksters makro og mikroniveau, og om genrer. I det hele taget kan det i bedste fald give anledning l at stø e elevernes sproglige udvikling fra et umiddelbart hverdagssprog Forløbets og teksternes læringsog fortolkningsmuligheder I det følgende vil jeg skitsere nogle muligheder for danskfaglig og læringsmæssig fokus i undervisningsforløbet ved at gennemskrive en stedteore sk analyse af digtet. Og jeg vil give et bud på, hvordan den stedbaserede brugt om det sansede l et fagsprog l at tale om sprog, tekster og læsning med. Da jeg besøgte Jenle i foråret 2012 sammen med et linjehold fra Læreruddannelsen i Silkeborg, oplevede jeg et stemningsfuldt sted. Som magister i li eraturvidenskab har jeg egentlig aldrig været synderligt optaget af forfa ere, deres hjem og familier og deres liv 12

13 Foto: Steen Agger og levned. Jeg har al d været mere optaget af li erære værkers leg med læseren, deres spil med mine forventninger og med andre værker og af spørgsmålet om, hvad li eratur egentlig er for noget. Men Jenle fascinerede mig. Det var en lun forårsdag med knaldblå himmel og høj sol. Hovedhusets gulmalede vægge og høje gavl lyste om muligt endnu mere op i landskabet, og rundt omkring var der grønt og frodigt. Astrup Vig stod blank, og landskabet var bakket og blødt. Kaffen var nylavet, den du ede og blev serveret i papkrus. Åh. På vejen forbi den nye statue, ned l Jeppe Aakjærs og Nannas gravsteder, var det svært at få vendt blikket væk fra orden, men den lille lund lukkede sig om os, når vi s llede os ved stenen for at læse dens inskrip on. Hovedhusets indretning og dets mange mange genstande fortalte os både forfa erens og værkernes historie, og væsentlige dele af dansk kulturhistorie trådte med den engagerede rundvisers hjælp også frem mellem ngene. Jeg husker nu tydeligt Jeppe Aakjærs dobbelte figur som den stærke og maskuline bonde og samfundsrevser og som en smuk 13

14 Foto: Steen Agger naturpoet; og den erindring møder jeg nu, hver gang jeg læser noget, han har skrevet. Hvis man opholder sig på Jenle, mens man læser (eller synger) digtet Jeg lagde min Gaard i den rygende blæst enten for første gang eller som et gensyn, vil det nok falde de fleste naturligt at læse digtet som Jeppe Aakjærs beretning om dengang, han havde bygget gården og levede et harmonisk bonde og digterliv der sammen med sin kone Nanna. Der var ingen rygende blæst, den dag jeg var på Jenle, men gården er rig gnok placeret på et højdedrag, og ved Lim orden går blæsten jo som bekendt t frisk. I digtet besynger Aakjær, hvordan han arbejder med dyrene og Ploven og Ageren hver dag og vender træt og lfreds hjem om a enen ved Arnelysenes kalden l sin kvinde, mens Øgene gumler i Stalden. Jeg vil i min analyse lave en lille undersøgelse af digtets ordvalg, som er tæt forbundet l dets d og sted. Digtets d angives primært med verbernes tempus og ikke så meget ved hjælp af egentlige dsangivelser. Første linje Jeg lagde min Gaard bruger da d og anslår dermed en beretning om stedets lblivelse: Før var der en bar og forblæst mark, og her byggede jeg et sin gård, som nu er ramme for hans bondeliv, 14

15 Foto: Steen Agger det daglige trummerum, som hænger sammen med mit Kald og min Kvinde. Digtets næste linjer er skrevet i nu d og handler om livet på og omkring dyrene og gården, hvor ageren spæ es hver evige Vaar og dagene rinder i Sommer og Tø. Anlæggelsen af gården i det forblæste landskab er altså en afslu et handling; noget der HAR fundet sted, mens de øvrige linjer og vers med deres præsensform og deres kun to dsangivelser hver evige Vaar og i Sommer og Tø beskriver noget uafslu et; en cyklisk fremadskridende handling med alt, som den Bonde maa gjøre, en lstand der gentager sig og varer dag e er dag, år e er år. Mens der som sagt kun er få egentlige dsangivelser (hver evige Vaar, i Sommer og tø, mens, da) og dermed ikke den store fremadskriden i d og handling, er der en langt større mængde af stedsangivelser i digtet. Strofe 1 fortæller os hvor i landskabet gården blev placeret, nemlig i den rygende Blæst, mod Sønder, højt om min skæggede Hest, hvor Viberne ruger, og Lærken er Gjæst og hvor der er Bønder ; og de næste tre strofer viser alle lbage l denne placering og de e sted i naturen, fordi de begynder med ordet Dér, 15

16 hvore er de fortæller om livets og landbrugets gang på de e sted, som er placeret i landskabet af en strøm af temmelig konkrete stedsangivelser såsom om min Gaard, i blankeste Strand, fra Land, i Mælk og i Spand, fra Taget, bag sit øre, mellem Pilene frem, osv. Fra strofe 5, hvor bondemanden/jeg et/jeppe vender hjem fra marken og dyrene og går ind l konen/nanna og hjemmet, ski es de foregående strofers dér ud med et Her, som om jeg et sidder inde i stuen, mens han taler; og nogle lidt mindre konkrete og mere inderlige stedsangivelser bliver brugt om a ens og indelivet i de to sidste strofer, som fx hjem, derinde, i mit Sind, ved Arnelysenes Kalden og hos hende. Jeg et placerer sig selv meget centralt i digtet. Ordet jeg bruges 4 gange, mig 2 gange, og min/mit bruges hele 11 gange, især fortæ et omkring de første linjer i strofe 5, hvor jeg et opsummerer de mange konkrete indholdselementer udtrykt i navneord fra strofe 1 4 med nogle mere abstrakte og overordnede i: Her har jeg min Lykke, her har jeg mit Hjem, her har jeg mit Kald og min Kvinde. Jeg et og ejerforholdet er altså ret fremtrædende og dominerende i beskrivelsen af stedet Jenle, og hvis man som læser lige har oplevet de e sted og dets omgivelser med dets tydelige præg af naturen og af, at en forfa erpersonlighed har levet der, er det ikke svært at nikke genkendende l en sådan harmonisk selvfrems lling. Jeppe Aakjær fandt sjælero og inspira on på Jenle sammen med Nanna; en ro, han ifølge breve savnede, da han var i København, og når han rejste rundt og holdt foredrag. Dét kan jeg egentlig godt forstå. Som læser kommer jeg derfor hur gt l at sæ e lighedstegn mellem digtets jeg og Aakjær selv. Foto: Steen Agger 16

17 Foto: Steen Agger Fik v og fak v læsning af digtet Som sådan kan man altså vælge at læse digtet nærmest som en fak v tekst, med Jeppe Aakjær selv som det lyriske jeg, der fortæller om sit liv og sin lykke på Jenle sammen med konen Nanna. Biografiske læsninger er jo lnærmelsesvis en form for fak v læsning af li erære værker, i hvert fald mere fak v end andre læsninger, fordi man o e l dels vælger at prøve at iden ficere jeg et/fortælleren med forfa eren. Mit forslag l stedbaseret læsning af de to tekster i den angivne rækkefølge er et forsøg på at drille eleverne lidt i deres valg af en sådan læsning, og dermed udfordre deres steds, li eratur og genreforståelse. Når eleverne i fase 1 har oplevet Jenle, som stedet nu træder frem for dem dén dag, de er der, blæsevejr og rundvisning eller ej, skal de i fase 2 læse digtet og overveje sammenhænge mellem sted og tekst før og nu. Måske får de eller har de fået øje på gård, hjem, blæst, en skrånende bakke, tamme og vilde dyr, lærkesang, den blanke strand, arnelys, græs, blommer, agre og stalde. Og måske ser og hører de noget helt andet. Jeg fores ller mig, at deres 17

18 Foto: Steen Agger oplevelse af stedet Jenle før læsningen vil lede dem ud i en læsning som ovenstående, hvor min og mit i digtet læses som Jeppe Aakjærs, fordi vi ved, at han har skrevet digtet og levet sit bondeliv på Jenle. Ini eret af læreren kan det også give anledning l en læsning af digtets mikroniveauer med blik for hvordan d, sted og jeg kommer l udtryk i ordvalget og rela vmængden af pronominer, ds og stedsangivelser, verbernes der, mm. Når eleverne i fase 3 sæ es l at læse Jeppe Aakjærs erindring om gården og om digtet, er det for at vende deres første fak ve læsning lidt på hovedet. I erindringen kommer der flere der og steder i spil end bare Jenle før og nu. Erindringen er ifølge Solvejg Bjerre skrevet Mange år senere, altså e er 1906, og fortæller om, da Jeppe Aakjær lige havde købt jorden, hvor gården skulle bygges, og hvor han tog hen l sin ven Rambusch og fortalte, at han havde fundet på et navn l gården. I erindringen kan man formentlig bedre sæ e lighedstegn mellem jeg et og forfa eren. E er en beskrivelse af marken og byggegrunden som et øde og forblæst sted, som viste sig at passe godt l navnet Jenle, fortæller han lidt om digtets lblivelse. Jeg lagde min Gaard blev skrevet kort e er at jeg havde købt den bare jord, hvilket må være i begyndelsen af Det var hele Forventningens 18

19 Foto: Steen Agger Glæde ved at komme l at eje sit eget Hjem sket og den domes cerede natur. Og kan man og få det rejst på de e skønne Sted, der lagde så bruge det som udtryk for hvordan Jeppe mig de runde rytmer på læberne. Gården var Aakjærs liv som bonde og poet udspillede sig altså slet ikke bygget endnu, da digtet blev på Jenle? Egentlig ikke rig g. Stedsangivelserne her og der handler jo i princippet ikke skrevet. Hvis de e udsagn tages for pålydende, hviler om jeg et placering på et fak sk, men derimod på et fores llet sted. Det er disse over vores biografiske læsning af digtet som en erindring pludselig på et lidt spinkelt historisk vejelser jeg gerne vil bringe eleverne ud i, så grundlag, for den gård og det landmandsliv, de kan iag age grundlæggende forskelle på digtet beskriver, fandtes slet ikke endnu, da fakta og fik on og på fak v og fik v læsning. det blev skrevet. I hvert fald ikke for Jeppe i Det er sjovt at lege med disse tanker og oplysninger om digtet, dets udsigelsessitua on og hans konkrete liv. Digtets gård er en ren fores lling og fik on, og hvis jeg et i digtet skal dets der og steder. Stedbaseret læsning kan iden ficeres med Aakjær, ville de frem dsre ede verber i børnesangen Jeg en gård fak v læsning, l at betragte tekstens mikro bruges både l at adskille og forene fik v og mig bygge vil have været mere dækkende. niveau i lyset af dens makroniveau, og måske l at vække elevers nysgerrighed for Faktatekstens oplysninger om udsigelsessitua onen og digtets lblivelse kan give eleverne teksters og læsningers sammenhæng med en mere fik onskompetent erkendelse af, at omverden. Steder og stedbaserede læsninger digtet er udtryk for ikke bare en bestemt bondemands stemning og tanker om sit bondeliv, og det universelle i læsetekster, for stedet er kan give anledning l at se både det konkrete men det er en global og universel frems lling både et konkret og et universelt sted i d. af dens bondeliv og harmoni mellem menne 19

20 ET SPÆNDENDE ÅR PÅ JENLE NANNA OG JEPPE AAKJÆRS KUNSTNERHJEM. Af Henning Linderoth Aakjærselskabet Pressemeddelelse Per Mouritsen med de 22 bøger. Foto: H.L. Pressemeddelelse. Jebjerg, den 5. november 2013 Aakjærselskabet har på Brun Rasmussens ak oner købt 22 bøger, der har lhørt Jeppe Aakjærs da er Solvejg Bjerre. Aakjærselskabet havde bedt Aakjæreksperten Per Mouritsen, Roslev om at byde på bøgerne. Per Mouritsen har et indgående kendskab l li eratur af og om Aakjær, da han selv personligt har en meget stor samling, om ikke den største i Danmark, af signerede førsteudgaver af Aakjær. Per Mouritsen er rundviser på Jenle og sidder i Lim ordsegnen Li eratursamvirke som repræsentant for Aakjærselskabet. Prisen på de 22 bøger kom noget længere op 20 end forventet, men bestyrelsen fandt indkøbet så vig gt, at de skulle på Jenle. O e har vi ikke den nødvendige kapital, hvilket bl.a. resulterede i, at et brev fra Jeppe Aakjær l Træhandler Sørensen i Lihme må e opgives. Sørensen var en vig g person i etablering af Skive kulturhistoriske forening og Skive Museum. Priserne på arkivalier af Aakjær er steget rig g meget de sidste par år. De 22 bøger er alle signerede med personlige hilsner fra Jeppe Aakjær l da eren Solvejg Bjerre. Imellem de 22 bøger er der flere rig g spændende udgivelser. Der er bl.a. et lille skri, der fortæller hvordan en foredragsa en med Jeppe Aakjær forløb. Der var det tradi onelle med oplæsning, fortælling og sange,

21 men også det specielle med punch og kaffe samt et personligt møde med forfa eren. Udover de købte bøger har Aakjærselskabet i år fået rig g mange dona oner i form af arkivalier, så som breve, fotos og bøger. Et ægtepar fra Skjern besøgte Jenle den 21. august og medbragte 5 bøger som gave. De 5 af bøgerne er af Jeppe Aakjær dedikeret l hans gode ven skuespiller Henrik Malberg ( ). Bøgerne har lhørt Gi e Glimø, barnebarn l Henrik Malberg og da er af Erik Malberg. Udover de li erære dona oner, så kommer der også effekter som billedskærer Nanna Aakjær har frems llet. Det drejer sig om tegninger, smykker og træarbejder. Over Jenles nuværende museum udbygges uds llingspladsen med et lo areal på godt 100 kvm, så vi gerne skulle kunne få plads l uds lling af flere genstande og her selvfølgelig de 22 bøger fra Brun Rasmussens auk on og de 5 bøger med dedika oner l Henrik Malberg har været et godt år for Aakjærselskabet. Medlemstallet er steget l godt 1800 mod forventet 1600 og vi forventer at passere de 2000 i De nuværende lokaler har betydet, at vi har må et melde udsolgt l flere hundrede gæster de sidste par år. Vi havde forventet, at vi skulle passere i år, men ender på en svag s gning fra 9200 i 2012 l 9300 i Med udbygning af lokalerne får vi mulighed for at udvide åbnings den fra godt 4 måneder l 6 måneder fra 2015 og dermed også et poten elt større besøgstal ser bestemt også lovende ud, da forudbes llinger af selskaber og skoler er det største nogensinde. Foto: K.M.R 21 Boggiverne Helle Husted og Knud Jeppesen fra Skjern, Indsat Henrik Malberg.

22 I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående 3 overnatningssteder samarbejder med Aakjærselskabet. AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger. AFTALE MED DANHOSTEL SKIVE BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive Tlf info@skivehus.dk Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger. 22 DANHOSTEL SKIVE Sky evej 13 C, 7800 Skive Tlf.: skive@danhostel.dk SKIVE.DK

23 feriehus.dk Kontaktoplysninger Telefon: Telefon: / (på hverdage bedst efter kl eller sms) Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaskemaskine. Køkken med spiseplads l 6 8 personer samt service l 18 pers., kaffemaskine, el kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaskemaskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads l 1 gæsteseng og juniorseng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser (kan ændres l 4 enkelte senge) Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10 12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt. Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol. Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge. 23

24 FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET Aakjærselskabet er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjærpris. Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april Hent vedtægter: h p://jenle.dk/pdf/tekster/vedtaegter.pdf Næste Nyhedsmail Næste Nyhedsmail er planlagt l december og vil bl.a. indeholde noget om Aakjærs oversæ elser l mandarin. Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK h p:// ØNSKER IKKE NI MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=ophør ØNSKER NI MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=nyhed OPLYSNINGER OM NI MAILEN NI mailen er en automail, der kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail adressen l kontakt med Aakjærselskabet. Adressen er kun beregnet l lmelding og afmelding af ni mailen. Kopiering Uddrag af indholdet i nyhedsmailen må gengives i overensstemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse. Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselskabet. Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Nielsen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Foto: Hans Frederiksen Per Mouritsen (P.M.) 24