SCOT- Opgave 1 Affaldshåndteringen ved søerne i København

Transkript

1 Jakob Wulff Andersen s Carina Lindahl s Design og Innovation 1. semester Opgave 1: SCOT 42011: Produkters Brug og Design Danmarks Tekniske Universitet Mandag d. 31/10-11 Side 1 af 8 SCOT- Opgave 1 Affaldshåndteringen ved søerne i København 42011: Produkters Brug og Design Design og Innovation 1. semester Danmarks Tekniske Universitet Mandag d. 31/ Jakob Wulff Andersen s og... Carina Lindahl s112963

2 Design og Innovation 1. semester Danmarks Tekniske Universitet Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse: Indledning (JWA og CL) Aktører, betydninger og relevante sociale grupper (RSG er) (JWA). Fokus på rent område Fokus på ulemper ved skraldespandens nuværende udformning Fokus på håndterbarhed. Forventninger til kommunens ansvar ved affaldshåndteringen Det offentliges syn på ansvarsfordelingen Udfordringer ved udformning af ny skraldeløsning (CL) Stabiliseringsprocesser (JWA). Gadeskraldespanden er udformet af betydninger.. Stabiliseringsprocesser omkring søerne Det mislykkede skraldespandsprojekt... Kanyleproblemet.. Opsummering (CL)

3 Design og Innovation 1. semester Danmarks Tekniske Universitet Side 3 af 8 Indledning Vi har valgt at se nærmere på affaldsløsningerne omkring søerne i indre København, og har analyseret vores data, som vi har opsamlet via blandt andet feltarbejde, vha. SCOT- analysemetoden. I den forbindelse har vi kigget nærmere på relevante aktører, deres betydninger til affaldshåndteringen og har efterfølgende kategoriseret dem i Relevante Sociale Grupper(RSG). Dernæst har vi undersøgt spændingsfelterne nærmere i vores udvalgte RSG er vha. nogle udvalgte definerede teknologiske rammer. Vi undersøger altså spændingsfelter mellem teknologiske rammer og indenfor selve rammerne, for at se nærmere på aktørerne og deres holdninger til nøgleproblemer. I den forbindelse undersøger vi aktørenes inklusion i forhold til de teknologiske rammer, som danner forskellige fortolkningsmæssige fleksibiliteter. Spændingsfelterne problematiserer destabiliseringsprocesser af artefakter. Vi undersøger hvordan forskellige stabiliseringsprocesser er påvirket af fortolkningsmæssig fleksibilitet og om forskellige stabiliseringer er vellykkede. Aktører, betydninger og relevante sociale grupper (RSG er) Grundet et bredt udvalg af aktører og betydninger, har vi valgt at prioritere en række af de mest interessante, som vi vil anvende i denne rapport. De valgte aktører ses grafisk til højre. Vi har valgt at beskrive nogle udvalgte RSG er i dette afsnit. Under hver RSG er de mest interessante aktørers betydninger vist. Afslutningsvis skrives der nogle fællestræk for aktørerne og deres betydninger i det valgte afsnit. Fokus på rent område Designeren tillægger skraldespanden den betydning at den skal passe ind i naturområdet. Løberen ønsker pæne områder at dyrke sport i, ligesom frokostmenneskerne (folk der nyder frokosten ved søerne) foretrækker at spise i smukke omgivelser. Renovationsarbejderen gør området rent, da det er deres arbejde. Ingeniøren og renovationsarbejderen ser negativt på dyr i skraldet, eftersom de roder skrald op af skraldespanden. For denne RSG er det vigtigt at skrald, og skraldespande ikke er forstyrrende for naturen. Fokus på ulemper ved skraldespandens nuværende udformning Afsnittet omhandler den typiske københavner- skraldespand (se foto tv) som blandt andet er placeret

4 Design og Innovation 1. semester Danmarks Tekniske Universitet Side 4 af 8 omkring søerne. Frokostmenneskerne vil gerne have plads til stor mad- emballage som fx pizzabakker og engangsemballage til frokostretter i skraldespandene. Designeren foretrækker blot at skraldespandens udseende er æstetisk. Renovationsarbejderen finder det irriterende at skraldespandens åbning ikke er stor nok til fx pizzabakker, fordi det kræver mere oprydning. På vores feltarbejde udtrykte en renovationsarbejder desuden: "Cigaretskodder ryger ud af skraldespandens låg, når jeg tømmer skraldespanden". Denne RSG er opmærksom på skraldespandens nuværende udformning og ulemperne, som den medfører. Fokus på håndterbarhed Renovationsarbejderen tilskriver skraldespanden den betydning at den skal være nem og hurtig at tømme. Mens kommunen ser håndterbarheden som en økonomisk fordel; jo hurtigere de bliver tømt jo billigere er det. Designeren og ingeniøren forsøger at udforme den så den ikke er til besvær for disse aktører. Denne RSG har fokus på skraldespandens håndterbarhed. Vi har valgt at fremlægge to forskellige RSG'er med hver deres syn på ansvarsfordelingen for affaldshåndteringen. Forventninger til kommunens ansvar ved affaldshåndteringen Nogle løbere, rygere og frokostmennesker forventer at der er en skraldespand for hver bænk ved søerne. Desuden vil nogle af ovennævnte aktører forvente at der er nogen der rydder op efter dem. Denne betydning tillægges specielt, hvis skraldespanden er for langt væk, fyldt eller hvis aktøren ikke gider at smide sit affald ud. Denne RSG mener at kommunen bærer størstedelen af ansvaret for affaldshåndteringen ved søerne. Det offentliges syn på ansvarsfordelingen Som modsvarende RSG til ovenstående har vi kommunen og renovationsarbejderne. På vores feltarbejde nævnte en renovationsarbejder: "det største problem er jo folks adfærd, for der er jo skraldespande nok". Kommunens syn på ansvarsfordelingen er at de ikke har ressourcer nok, så aktører som frokostmennesker, rygere osv. må udvise ansvar. Denne RSG mener at folks adfærd er det væsentlige problem indenfor affaldshåndtering. Udfordringer ved udformning af ny skraldeløsning I dette afsnit vil vi først se nærmere på, hvilke faktorer der har indvirkning på udformningen af en ny innovativ skraldespand omkring søerne, som udvikles for at afhjælpe et eller flere nuværende problemer. Dernæst ser vi nærmere på om et eventuelt nyt artefakt har mulighed for at blive accepteret af de forskellige aktører, altså hvor stor chance en mulig destabilisering har for succes. I vores tidligere definerede RSG er kan der opstå spændingsfelter mellem nogle af aktørerne. Dette ses fx i RSG erne: "Fokus på ulemper ved skraldespandens nuværende udformning", "Fokus på håndterbarhed", "Rent område".

5 Design og Innovation 1. semester Danmarks Tekniske Universitet Side 5 af 8 Fælles for disse RSG er er at alle aktørerne i større eller mindre grad mener, at det er vigtigt at skraldespanden er udviklet i teknisk overensstemmelse med de specifikke krav bylivet omkring søerne har til dem. Aktørerne har bare forskellige holdninger til hvad der er vigtigst at fokusere på. Disse spændingsfelter mellem aktørerne skaber uenighed om udformninger af nye skraldeløsninger. Altså er der fortolkningsmæssig fleksibilitet. Der findes en masse krav til udformningen af skraldespanden i København. Aktørerne bliver nød til at handle indenfor en teknologisk ramme, som i dette eksempel har fokus på den tekniske udformning af skraldespanden. Forskelligt for betydninger er at de har mere eller mindre fokus på de forskellige nøgleproblemer. De har altså forskellig inklusion: Udvalgte nøgleproblemer i den teknisk orienterede teknologiske ramme: 1. Vil undgå dyr i skraldet 2. Vil undgå emballage fra fastfood udenfor skraldespanden 3. Vil undgå problemer med cigaretskodder der falder ud af spanden når den bliver tømt 4. Vil have det skal være hurtigt, nemt og dermed billigt at tømme skraldespanden. For nogle er nøgleproblemet det at der kan være dyr i skraldet, som kan tilsvine naturområdet omkring søerne. Her har man forskellige værktøjer og handlemuligheder for at klare problemet. Et af dem er at indsætte en stærk og let polymerspand inde i metalspanden, da den er umulig at gnave sig igennem for fx rotter. Derudover tilgodeser den renovationsarbejderne som gerne vil løfte en let spand. Her ses et eksempel på hvordan aktørerne kan nå til enighed omkring et artefakt, selvom de har forskellig inklusion i forhold til forskellige nøgleproblemer. Inklusion i forhold til innovationsmulighederne afhænger i høj grad af konteksten. Jo højere inklusion man har i en bestemt skraldeløsning, jo sværere kan det være at være innovativ. For der er mange krav til den tekniske udformning af spanden. Regnvand skal nemt kunne komme ud af den, det skal være svært at sætte plakater på siden osv. Når kommunen har høj inklusion i denne ramme betyder det, at de har færre handlemuligheder, da de er bundet til nogle af de handleværktøjer, mål og nøgleproblemer, som gør sig gældende i denne ramme. Omvendt kan det være svært at innovere med en for lav inklusion da den nye løsning ikke tilgodeser alle faktorerne, som har en indvirkning på artefaktet. Designeren som aktør i denne teknologiske ramme har lavere inklusion. Designerne kunne finde på at lave en anderledes løsning til nøgleproblem 3, da de ikke, som kommunen, er klar over alle de andre faktorer, som spiller ind på udformningen af skraldespanden. Der udvikles altså spændingsfelter inden for de forskellige teknologiske rammer. Men der udvikles også spændingsfelter på tværs af teknologiske rammer. Nogle af de andre teknologiske rammer, som definerer udviklingen af den klassiske københavnske skraldespand, er; 1)En æstetisk ramme som består af RSG erne: "Rent område" og "Fokus på ulemper ved skraldespandens nuværende udformning". Aktørerne i denne ramme har alle tillagt artefaktet æstetiske betydninger, men ud fra forskellige mål og løsningsrum. 2)En teknologisk ramme som indeholder aktørernes forventninger og består af RSG erne: "Forventninger til kommunens ansvar ved affaldshåndteringen" og "Det offentliges syn på ansvarsfordelingen". Aktørerne i denne ramme har alle en mening om hvor ansvaret for

6 Design og Innovation 1. semester Danmarks Tekniske Universitet Side 6 af 8 problemerne med affaldshåndteringen ligger, de er bare uenige om hvem der har ansvaret, så derved opstår der et spændingsfelt. Et eksempel på spændingsfelter på tværs af de ovenfor definerede teknologiske rammer er, at dem som har en æstetisk teknologisk ramme, hurtigt ville blive uenige med dem som sætter fokus på den teknologiske udvikling af produktet. Ligeledes kan de indbyrdes forventninger nogle af aktørerne har til hinanden skabe problematikker i henhold til udviklingen af skraldespanden. Her er kun beskrevet en lille del af de teknologiske rammer. Der er altså mange sociale og tekniske begrænsninger forbundet med dannelsen af en ny skraldespand, hvis den vel og mærke skal kunne tilgodese så mange aktører som muligt. Via de allerede eksisterende spændingsfelter mellem aktørernes forskellige teknologiske rammer, bliver det en udfordring at kunne danne et nyt artefakt, som både kan løse nogle af de nuværende problemstillinger og tilgodeser de allerede eksisterende krav, som aktørerne har dannet til skraldespanden. Der er mange aktører som skal kunne se en fordel ved det nye artefakt, frem for det gamle, for at et nyt artefakt skal kunne stabiliseres. For at imødekomme de problemstillinger der kan opstå når så mange forskellige betydninger til et artefakt mødes, skal der bruges en innovativ løsning som tilgodeser flest mulige betydninger. En mulighed er også at skabe en hel ny løsning på problemet som der igennem skaber helt nye betydninger. Dvs. at man destabiliserer et artefakt i en sådan grad at det kan ses som et nyt artefakt i sig selv. Stabiliseringsprocesser Jævnfør ovenstående afsnit har vi set på en destabilisering af det almindelige affaldssystem i København, som er sugesystemet i Nyhavn, hvor affaldet ikke afhentes af renovationsarbejdere, men derimod suges gennem underjordiske rør til et forbrændingsanlæg. Denne destabilisering er fremkommet af at Nyhavn er et uvejsomt miljø for skraldebilerne. Dertil kommer en række nye betydninger, som fx at skraldespandene aldrig bliver overfyldte, så lugtgener og ubehag undgås. Teknologien kan dog kun etableres i områder, hvor undergrunden har kapacitet til sugesystemet. Vi har altså et nyt system i sig selv, med nye betydninger i forhold til det almindelige affaldssystem. Gadeskraldespanden er udformet af betydninger Affaldshåndteringen i det offentlige rum bygger hovedsageligt på opsamling af affald fra københavner- skraldespanden (se evt. foto under RSG- afsnittet). Et artefakt, hvis udformning har stabiliseret sig med tiden, i takt med at der er blevet stillet flere og flere krav til bl.a. arbejdsmiljøet, såsom en maksimal bærevægt og dermed en hvis kapacitet og materialevalg for gadeskraldespanden. Af hygiejnemæssige årsager er der lavet ventilations- og vandafløbshuller i spandene. Altså en stabiliseringsproces fremdrevet af betydninger fra forskellige aktører.

7 Design og Innovation 1. semester Danmarks Tekniske Universitet Side 7 af 8 Stabiliseringsprocesser omkring søerne Det mislykkede skraldespandsprojekt Et eksempel på en anden destabilisering af den klassiske københavner- skraldespand, er nogle specielle små skraldespande, der er placeret ved cykelstierne, som går rundt om søerne. Disse er specielt designet til at tilgodese renovationsarbejdernes arbejdsmetoder. Den kunne vippes, så bunden kom i vejret og dermed tømmes nemt og uden anstrengelse for renovationsarbejderne. Renovationsarbejderne brugte dog ikke denne vippe- funktion, men tømte i stedet de små spande med deres hænder og gribetænger, hvilket resulterede i øgede mængder fastgroet snavs i bunden af skraldespandene. Derfor havde kommunen skrottet anvendelsen af denne type skraldespande. Altså en destabilisering, som endte mislykket blandt andet på grund af fejlanvendelse. En af grundene til fejlanvendelse er den fortolkningsmæssige fleksibilitet aktørerne imellem. Renovationsarbejderne har tydeligvis tillagt artefaktet en anden betydning end den designerne og ingeniørerne havde tillagt det. Fortolkningsfleksibiliteten må desuden have været på grund af renovationsarbejdernes fastlåsthed i deres arbejdsmetoder. Nogle mennesker kan være fastlåste overfor destabiliseringer. Kanyleproblemet På vores feltarbejde i området omkring søerne iagttog vi en kanyleskraldespand, hvis formål var at opsamle alle narkomanernes brugte kanyler, så disse ikke var til fare for renovationsarbejderne, der tømmer de almindelige skraldespande i området. Nogle narkomaner brugte ikke kanyleskraldespanden(se billede 1 ), men puttede kanyler i de almindelige skraldespande, og andre lagde deres brugte kanyler ved siden af skraldespandene, så det var til skraldemændenes fordel, men til fare for brugerne af søerne. Renovationsarbejderne var dog alligevel nødt til at være opmærksomme på det farlige affald i det område narkomanerne holdte til. De var nødt til at tømme skraldespandene med gribetænger på langsommelig og uhensigtsmæssig vis, for at være sikre på ikke at stikke sig på brugte kanyler. Den specielle skraldespand til kanyler kan ses som en destabilisering af københavner- skraldespanden. Den tilgodeser et problem med farligt affald, der kun eksisterer få steder i byen. Kanyleskraldespanden har kun kapacitet til kanylerne, er malet i en synlig gul farve, så narkomanerne er opmærksomme på den, den er tillukket, så det farlige affald bevares sikkert og er let at håndtere på en sikker måde for renovationsarbejderne. Kanyleskraldespanden er i sig selv en stabiliseret special- skraldespand. For at hjælpe renovationsarbejderne yderligere var der blevet udviklet en mobil kanylebeholder, som renovationsarbejderne kunne tage med i narkomanernes område og opbevare kanylerne i, mens de tømte de almindelige skraldespande. Men for renovationsarbejderne var den mobile kanylebeholder besværlig at have med rundt på den travle arbejdsdag, så de brugte den ikke. Der er altså tale om fortolkningsfleksibilitet mellem renovationsarbejderne og designerne af den mobile kanylebeholder. Designerne har tilskrevet kanylebeholderen en bestemt betydning, som for renovationsarbejderne ikke gælder i deres arbejdskontekst. 1

8 Design og Innovation 1. semester Danmarks Tekniske Universitet Side 8 af 8 Opsummering Vi har i opgaven klarlagt forskellige sammenhænge omkring affaldshåndteringen ved søerne i indre København vha. SCOT- analysemetoden. Vi har opdelt interessante aktører i udvalgte RSG er ud fra aktørernes betydninger til affaldshåndteringen omkring søerne. Ved at definere forskellige udvalgte teknologiske rammer, samt udvalgte aktørers inklusion til rammerne, har vi påvist forskellige spændingsfelter, som kan føre til problematikker ved stabiliseringsprocesser af forskellige artefakter. Dette skyldes i høj grad den fortolkningsmæssige fleksibilitet der er aktørerne imellem. Vi har set nærmere på eksempler på destabiliseringer og om disse har kunnet stabilisere sig.