GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

Transkript

1 GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning?

2 HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med rygningens konsekvenser på tre forskellige niveauer: Dig selv, dine omgivelser og ulande. Du vil lære om de mange konsekvenser rygningen kan have for dig og din krop, og hvordan rygningen også påvirker ens omgivelser. Derudover vil du opdage, at konsekvenserne af en rygers tobaksforbrug faktisk rækker helt til folk i ulande samtidig med at have betydning for miljøet. Hvordan påvirker rygning dig og din krop 2-16 Opgaver: Rygerlunger Test din kondi Tjære i lungerne Trangen til cigaretter Hvilke konsekvenser har rygning for dine omgivelser? Opgaver: Passiv rygning Hvad med ulande og miljø? Opgaver: CO2 og drivhusgasser Rådgiver for en dag Udfordringen

3 Hvilke konsekvenser har rygning? HVORDAN PÅVIRKER RYGNING DIG OG DIN KROP? Hvis du begynder at ryge, vil det både få konsekvenser for din økonomi og for din krop. Det er dyrt at ryge, og det påvirker kroppen både nu og når man bliver ældre. Din økonomi Rygere bruger rigtig mange penge på cigaretter. Det er altså nødvendigt at give afkald på andre ting, hvis man skal have råd til sine cigaretter. Alternativt kan man skaffe sig et fritidsjob for at skrabe pengene sammen til sit cigaretforbrug. Men måske der er nogle lidt sjovere ting, man hellere vil bruge penge på musik, koncerter, biograf, en ny telefon. Din krop og sind Du har nok hørt, at rygning er farligt, giver sorte lunger og kræft. Men vidste du også, at tobakken dræber hver anden ryger? Det svarer til, at der hvert år i Danmark dør mennesker, fordi de ryger. Ja, ja, tænker du måske, men hvad med forurening det er da også farligt! Og trafikken der er da masser, der kommer til skade i trafikken!. Men det er altså ikke løgn rygning er livsfarligt. Og det påvirker ikke kun din krop, men også dit sind når trangen til cigaretter bliver svær at kontrollere. Herunder kan du læse mere om cigaretternes vanedannende effekt (TRANGEN TIL TOBAK) og cigaretternes skadelige virkning på kroppen (ORGANER OG HELBRED). Vidste du at: Rygning medfører en stor risiko for kræft, rygerlunger og hjertekarsygdomme Din hud bliver tidligere rynket og slasket Tænderne bliver gule og løse Dit hår, din ånde, dine fingre, dit tøj og dine ting hørmer af røg Lugte- og smagssansen bliver dårligere Sår, piercinger og tatoveringer heler dårligere Kondition og lungefunktion rasler ned Det kan være sværere for kvinder at blive gravide Drengene får sværere ved at få rejsning P-piller virker dårligere? Hvordan påvirker rygning dig og din krop? TRANGEN TIL TOBAK Fra første cigaret til en fast vane De første cigaretter er ikke nogen nydelse. Det føles ikke rart at få den varme røg ned i lungerne, og flere af stofferne i røgen virker som gift på kroppen, især nikotin. Så hvorfor er der nogen, der har lyst til at ryge mere end én cigaret, når nu det er så ubehageligt? Hvad er det, der får nye rygere til at udstå lidelserne? Hvilke grunde kan der være til, at en ryger ikke kan holde op igen, selvom han eller hun ønsker at stoppe med at ryge?? Måske er det fordi, rygning ikke kun er forbundet med den fysiske trang til smøgerne. Man kan også tale om en psykisk, social og situationsbestemt trang, der sammen med den fysiske trang skaber afhængigheden af cigaretterne. Her kan du læse om de fire forskellige typer af trang, der er forbundet med rygning. Fysisk trang Nikotin ændrer på nervecellernes funktion, så man er nødt til at få nikotin, for at nerverne og hjernen kan virke normalt. 2

4 Psykisk trang Uden rygeren er bevidst om det, opstår der en indlæring i hjernens belønningscenter om, at når han eller hun har behov for en belønning eller et kick, så får rygeren trang til en cigaret. Her bliver hjernen desværre snydt, fordi det jo kun er nikotinen, der skaber belønningen ved sin påvirkning af nerverne. Der sker ikke en reel belønning, som når man for eksempel spiser god mad, oplever noget rart, eller køber lækkert tøj til sig selv. Social trang Hvis man iagttager, hvornår en ryger tager en cigaret, så vil det ofte være, når rygeren er sammen med andre, især andre der ryger. Der opstår en social trang til cigaretterne, for eksempel når alle de andre går ud for at ryge, eller når alle de andre tager cigaretterne frem ved en fest. Rygning kan altså smitte fra ryger til ryger og i nogen tilfælde fra ryger til ikkeryger. Rygning kan især smitte, hvis man ser forbilleder ryge, for så kan man få en opfattelse af, at det er okay og sejt at ryge. Man har for eksempel set, at hvis popidoler synger om Blå Kings, så stiger salget af Blå Kings. Situationsbestemt trang Trangen til cigaretter opstår ofte, når man ser eller oplever bestemte ting i hverdagen. Det kan for eksempel være cigaretrøg, en kop kaffe, sex eller askebægere, der kan give en trang til cigaretter, fordi det er blevet indlært i hjernens belønningssystem. Det er ofte ikke bevidst for rygeren, hvad det er for ting eller begivenheder, der udløser trangen. Selvom de første cigaretter smager dårligt og giver ubehag, vælger nogle at fortsætte med at ryge, måske fordi de ikke kan overvinde den fysiske, psykiske, sociale eller den situationsbestemte trang. Det er meget forskelligt fra person til person, hvilken af de fire typer af trang, der skaber den største afhængighed. Trang til vandpibe? Når der tales om trangen til tobak tænker man ofte på cigaretter. Men der findes mange andre tobaksprodukter, der kan have samme virkning. Et eksempel er vandpibetobak, der skaber forskellige typer trang, nøjagtig ligesom cigaretter. Der er blevet målt ligeså store koncentrationer af nikotin i blodet ved vandpiberygning, som ved cigaretrygning. Vandpiberygning er desuden forbundet med noget socialt, da vandpibe ofte ryges i et fællesskab. Det er i høj grad med til at stimulere den sociale trang. Vidste du, at du kan spare kr. om året, hvis du stopper med at ryge? Det er det beløb en ryger i gennemsnit bruger på cigaretter. Besøg xhale.dk og se hvordan du kan få gratis hjælp til at kvitte cigaretterne.? En stor trang til cigaretter - Hvorfor er det så svært at stoppe? Eksrygere kan have trang til en cigaret, selv efter de ikke har røget i flere år. Det er stærke kræfter, man er oppe mod, når man først er begyndt med at ryge, og man så fortryder sit valg og gerne vil stoppe igen. Nogle eksrygere har dog slet ingen trang til cigaretter, efter at de først er stoppet. De kan ligefrem komme til at synes, at lugten og smagen af cigaretter er rædselsfuld. Læs her hvorfor nogle synes, det er meget svært at stoppe med at ryge. Nikotin er stærkt vanedannende Mange rygere bliver meget urolige, hvis de ikke kan få deres cigaretter. Rygere kan blive så urolige, at de bliver en belastning for deres omgivelser efter nogle timer uden cigaretter. Det er fordi rygerens krop mangler nikotin* for at kunne fungere normalt. Rygeren bliver ukoncentreret og rastløs, og følelserne kan ligefrem udvikle sig til tristhed, angst, frustration og irritation, når rygeren ikke får sin nikotin. Følelserne opstår, hvis man har røget meget i mange år, og man så pludselig ikke får sin daglige nikotin længere. Man kan også opleve en stærk trang til cigaretter efter, at man har røget få gange, men så er det ikke nikotinen, man er afhængig af, så er det i stedet en psykisk, social eller situationsbestemt trang kr. er den årlige besparelse ved rygestop for en person, der ryger 20 cigaretter om dagen. Xhale er Kræftens Bekæmpelses tilbud om gratis rygestop til unge. Læs mere på xhale.dk Ydre påvirkninger kan også skabe trangen En ny eksryger kæmper også med en anden form for trang end afhængigheden af nikotin. Det er en trang, der bliver udløst af ydre påvirkninger, måske uden man er bevidst om, præcist hvad det er 3

5 der sætter trangen i gang. Det kan være små detaljer i hverdagen, bestemte situationer eller når man ser andre ryge. Man skal have fjernet den indlæring, der er sket i hjernen, for at fjerne den ydre form for tvang og lysten til cigaretter i bestemte situationer. Hos rygere lærer hjernen at ved bestemte situationer, billeder eller følelsesmæssige påvirkninger, så skal hjernen have nikotin og dermed en belønning (se figuren til højre). Før man blev afhængig af nikotin, kom den belønning fra f.eks. mad, sex, motion eller andre stimuli. Det er derfor, GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse der bliver ekstra behov for tilfredsstillelse ved for eksempel trøstespisning, efter man er stoppet med at ryge og ikke længere får nikotin, som før var hovedkilden til belønning. Nikotin Hygge og koncentration Signaler Påvirkning af hjernens belønningssystem Mæthedsfølelse Lyst Dæmper Opfylder behov Mangler nikotin, hvad så? Figur 6.1. I hjernens belønningssystem opnår man tilfredsstillelse ved forskellige påvirkninger. Påvirkningerne udløser et kick og en tilfredshedsfølelse. Når man spiser, dyrker motion, Hvordan oplever påvirker hyggelige rygning situationer, dig og ser din ting krop? man har det godt med m.m., så får man en belønning ORGANER i hjernens OG belønningssystem. HELBREDette kan vise sig som glæde, lyst til mere eller mæthed. Det kan også betyde, at følelsesmæssige situationer ikke bliver så voldsomme, for eksempel dæmpes irritation. Når systemet får nikotin, sker der en kemisk tilfredsstillelse, hvor hjernens belønningssystem bliver snydt, så man tror, man har gjort noget godt og Lev behageligt. kort dø syg Rygere dør i dag cirka 10 år tidligere end ikke-rygere. Forestil dig alt det, du har oplevet de sidste 10 år hvis man dør 10 år for tidligt, der en masse, man går glip af! Samtidig lever rygere en Eksrygere får en bedre lugte- og smagssans større del af deres liv med langvarig sygdom: En mand, der ikke ryger, lever 7,6 år længere uden sygdom end en mand, som ryger. Der er stor forskel på, hvordan maden smager for en ryger og en ikkeryger, Ikke-rygende kvinder har en endnu større fordel, for de lever 11,4 og der er stor forskel på hvor meget, de synes, forskellige ting lugter. Jo mere år man længere ryger, desto uden dårligere sygdom bliver end ens kvinder, lugte- og der smagssanser ryger. (forsøg 6.1). Når vi smager og lugter, så er det et af vores fem sanseorganer*, der bruges. Vi kan Disse opleve år smag med og rygningens lugt, fordi nogle følgesygdomme af vores nerver kan vil nedsætte opfatte forskellige livskvaliteten. for stoffer Rygningen og giver hjernen kan nemlig besked medføre, om oplevelse at de af smag sidste og år dufte. af ens De liv samme former nerver fungerer samtidigt som et advarselssystem overfor røg, gasudslip og er fyldt med influenza, sår der ikke vil hele og meget hoste. Ikke forurening. mindst fører rygningen tit til rygerlunger og langvarige forløb med kræft, som i sidste ende vil medføre en for tidlig død. Røgen bedøver lugte- og smagssanserne Lungerne De ætsende og irriterende stoffer i røgen påvirker nerverne i lugte- og smagssanserne vi trækker på samme vejret i lokaler måde, med som røg når eller man inhalerer spiser noget ved rygning, meget kommer stærkt (figur røgen 6.2). Når først Men ned påvirkningen i lungerne. I fra lungerne rygningen kan røgen bliver lave ved. skader, Nerverne som blandt bliver bedøvet, andet betyder, trækker at man sig tilbage får sværere og nogle ved at dør, trække hvorved vejret og evnen i værste til at fald lugte ender og med smage at bliver kvalt. dårligere. Efter et rygestop kan skaderne blive forbedret, og eksrygeren får fuldstændigt Nedbrydning sin lugte- og smagssans af lungerne tilbage igen. Partiklerne og de kemiske stoffer i røgen starter en nedbrydning af lungevævet, når Det oplever eksrygeren ved, at han eller hun for eksempel begynder at kunne lugte, hvordan tøjet stinker af røg, og ved at alt begynder at have en bedre smag.? I hjernens Opgave/forsøg belønningssystem opnår man tilfredsstillelse ved forskellige påvirkninger. Påvirkningerne udløser et kick Opgave og en tilfredshedsfølelse. 6.1: Hvad Dette kan sker ske, når der, man når spiser, en ryger dyrker motion, oplever ikke hyggelige længere situationer, får ser ting man har det godt med m.m.. Tilfredsstillelsen af hjernens belønnings-system nikotin? kan vise sig som glæde, lyst til mere eller Opgave mæthed Det kan Hvad også medføre, at følelsesmæssige kan tilfredsstille situationer ikke bliver hjernens så voldsomme, belønningssystem? f.eks. dæmpes irritation. Når systemet får nikotin, sker der en kemisk tilfredsstillelse, hvor hjernens belønningssystem bliver snydt, så man Forsøg tror, man 6.1: har Er gjort der noget godt og behageligt. forskel på rygeres og ikkerygeres evne til at lugte og smage? Hvad betyder det for livskvaliteten, hvis man er alvorligt syg i de sidste 8-12 år af sit liv? Hvilke ting får man svært ved at gøre, hvis man er syg?? 4

6 røgen kommer ned i lungerne. Lungerne vil selvfølgelig reagere på denne påvirkning. Først begynder man at hoste. Derefter vil makrofagerne* forsøge at indfange og fordøje de fremmede stoffer. I makrofagerne findes der såkaldte fordøjelsesenzymer*, der kan nedbryde organisk materiale*. Nogle af stofferne i røgen er organisk materiale. Desværre er store dele af røgen ikke fordøjelige for makrofagerne. Det betyder, at der ophobes partikler og stoffer i makrofagerne. På et tidspunkt vil der være så meget fremmed materiale i makrofagerne, at de dør og sprænges. Herved kommer deres indhold af fordøjelsesenzymer ud i lungerne. Her begynder fordøjelsesenzymerne at nedbryde lungevævet. Forsøg 5.2: Hvordan er det at have rygerlunger? Forsøg 5.1: Hvor godt fungerer dine lunger? Heldigvis har de fleste af os et andet enzym i kroppen, som klumper sammen med fordøjelsesenzymerne og dermed forhindrer den videre nedbrydning af lungevævet. Men inden fordøjelsesenzymerne bliver tilintetgjort, har de allerede nået at nedbryde lidt af lungevævet.? Opgave 5.1: Hoster rygere mere end ikkerygere? Opgave/forsøg Figur 5.1. Det her er en lunge fra en person, som døde af rygerlunger. Bemærk de områder, hvor lungevævet er boblet op. Boblerne opstår, fordi vævet er så tyndslidt, at gasserne i vævet trykker det op i bobler. Det her er en lunge fra en person, som døde af rygerlunger. Bemærk de områder, hvor lungevævet er boblet op. Boblerne opstår, fordi vævet er så tyndslidt, at gasserne i vævet trykker det op i bobler. vejret kort og kan ikke ånde helt ud. De er nødt til at have konstant overtryk i lungerne, ellers vil lungerne falde sammen og vævet boble op (forsøg 5.2). Når lungefunktionen er nedsat med mere end 70 %, kaldes det for rygerlunger eller KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Personer med rygerlunger har svært ved at trække vejret og bevæge sig rundt. De ender med at sidde i rullestol eller ligge i sengen. Med tiden skal de have hjælp til at trække vejret, og de fleste ender med at blive kvalt i vævsvæsker*, som trænger ud i lungerne. Det sker fordi, vævet til sidst er så tyndslidt, at væsken ikke længere kan holdes tilbage og siver ud i lungerne (figur 5.1). Personer med rygerlunger trækker Rygerlunger Dårligere lungefunktion Nedbrydning af lungerne betyder, at lungefunktionen langsomt nedsættes. Derfor bliver det med tiden mere og mere besværligt at trække vejret og få oxygen (O2) nok til kroppens arbejde. De første tegn på, at lungerne er beskadiget, er når man skal hoste, for eksempel om morgenen. Hosten opstår, fordi områder i lungerne er beskadiget, og den naturlige rensemekanisme med slim og fimrehår er ødelagt, da fimrehårene er væk. Man bliver derfor nødt til at hoste for at få fremmedstofferne op af lungerne. GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse n 15-årige, der har røget 20 cigaretter om dagen i to år, har allerede fået ødelagt omkring 10 % af lungefunktionen. Lungerne vokser indtil 18-årsalderen eller mere præcist, indtil kroppen er helt færdig med at vokse. Det har vist sig, at risikoen for skader er større, når lungerne stadig vokser. Så udover hvor længe og hvor meget man har røget, har hvor tidligt man er startet med at ryge også en betydning for risikoen for at få Jo nedsat mere lungefunktion O og rygerlunger. 2 der er til stede ved forbrændingen, jo mindre CO dannes der. Men samtidig har øget temperatur den modsatte effekt. Når temperaturen overstiger 500 o C, dannes der mere CO og mindre CO Rygerlunger Når lungefunktionen er nedsat med mere end 70 %, 2. Denne balance kan beskrives kaldes det for rygerlunger eller ved nedenstående kemiske ligevægt: KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Personer med rygerlunger har svært ved at trække vejret og bevæge sig rundt. De ender med at sidde i rullestol eller ligge i sengen. 2 CO(g) Med + O tiden 2 (g) skal de 2 CO have 2 (g) hjælp + energi til at trække (varme) vejret, og de fleste ender med at blive kvalt i vævsvæsker*, som trænger ud i lungerne. Det sker, fordi vævet til sidst er Hvis så tyndslidt, tilførslen at af væsken O 2 øges, ikke så længere vil ligevægten kan holdes mellem tilbage CO og og siver COud 2 forskydes i lungerne (se mod billedet højre, til så højre). der dannes Personer mere med COrygerlunger 2. Samtidig trækker vil en vejret højere kort temperatur og kan ikke forskyde ånde helt ligevægten De er nødt mod til at venstre, have konstant så der dannes overtryk mere i lungerne, CO. Temperaturen ellers vil lungerne i cigaretgløden falde sam- ud. men ( og vævet o C) boble ligger op. i det område, hvor der dannes meget CO (figur 4.7). e å Volumen % CO 2 CO Her illustreres ligevægten mellem dannelse af kulilte (CO) og kuldioxid (CO2) i forhold til temperaturen. På x-aksen aflæses temperatur, og på y-aksen aflæses volumenprocenten af CO2 og CO Glødezonens normale temperaturområde t( C) - Figur 4.7. Her illustreres ligevægten mellem dannelse af kulilte (CO) og kuldioxid (CO 2 ) i forhold til temperaturen. Ud af x-aksen aflæses temperatur, og ud af y-aksen aflæses volumenprocenten af CO 2 og CO. 5

7 Kondition og kulilte Kulilte en væsentlig del af røgen Kulilte* (CO) er en af de gasser, der findes mest af i tobaksrøgen. Kulilte nedsætter kondien, da kulilte blokerer for optagelsen af oxygen (O2). Hvordan dannes kulilte? Når rygeren suger på cigaretten, tilføres der oxygen (O2). Det øger forbrændingen af tobakken. En stor del af tobakken vil forbrænde til carbondioxid (CO2) og kulilte (CO). Hvor meget CO2 og CO der dannes afhænger af temperaturen, og hvor meget O2 der er til stede. Jo mere O2 der er til stede ved forbrændingen, jo mindre CO dannes der. Men samtidig har øget temperatur den modsatte effekt. Når temperaturen overstiger 500 oc, dannes der mere CO og mindre CO2. Denne balance kan beskrives ved nedenstående kemiske ligevægt: 2 CO(g) + O2(g) 2 CO2(g) + energi (varme) Hvis tilførslen af O2 øges, så vil ligevægten mellem CO og CO2 forskydes mod højre, så der dannes mere CO2. Samtidig vil en højere temperatur forskyde ligevægten mod venstre, så der dannes mere CO. Temperaturen i cigaretgløden ( oc) ligger i det område, hvor der dannes meget CO (Se figuren til højre). En rygers kondi Kondition er i høj grad afhængig af kroppens evne til at forsyne muskelcellerne med oxygen. Oxygen (O2) er nemlig nødvendig for, at musklerne kan forbrænde energistoffer, såsom kulhydrater og fedt, så de bliver til energi. Oxygen, der er optaget gennem lungerne, bliver transporteret rundt i kroppen bundet til blodets hæmoglobin*. Oxygen afleveres til kroppens celler*, så de kan gennemføre deres forbrænding af energistoffer og dermed danne energi. Jo mere oxygen der kan komme rundt til kroppens celler, jo bedre kan ens kondi blive. Når man ryger og dermed indånder kulilte (CO), binder kulilten sig til blodets hæmoglobin og blokerer derfor for oxygens optagelse. Kulilte binder sig 210 gange bedre end oxygen til blodets hæmoglobin. Hvis man ryger 30 cigaretter om dagen, kan det resultere i, at 10 % af hæmoglobinet er optaget af kulilte, og ens kondi er blevet nedsat med det tilsvarende. Det svarer til, at en cykelrytter, der er ryger, kan øge sin gennemsnitshastighed fra 30 km/t til 33 km/t, hvis han eller hun stopper med at ryge. Den forbedring af præstationen svarer til den forbedring, der ses hos cykelryttere, som tager EPO*. EPO hæver nemlig blodets normale mængde af hæmoglobin. Kulilte i udåndingsluften Udåndingen fra rygere indeholder kulilte (CO). Kulilte bliver kun langsomt udskilt fra kroppen, fordi det sidder så godt fast på hæmoglobin. Derfor kan man let måle kulilte i en rygers udåndingsluft, selv efter at vedkommende ikke har røget i flere timer. Kulilte kan faktisk måles i op til et døgn efter, at den sidste cigaret er røget. I udåndingsluften hos storrygere kan man måle koncentrationer af kulilte, der er større end den hygiejniske grænseværdi* på 25 ppm*. Det vil sige, at storrygere udånder luft med en højere koncentration af kulilte, end det er lovligt at have i luften på en arbejdsplads. 6

8 Kræft forskellige steder i kroppen Rygning er årsag til mere end 90 % af alle lungekræfttilfælde, fordi røgen påvirker lungerne så kraftigt med kræftfremkaldende stoffer. Det er ikke kun i lungerne, at røgens indhold af stoffer kan give kræft. Nogle stoffer bliver jo optaget af cellerne og transporteret rundt i hele kroppen. Derfor er rygning også årsag til en del af kræfttilfældene andre steder i kroppen (Se figuren til højre). Du kan læse mere om cellerne og udvikling af kræft i Udfordringen på side xx*. l- Antal tilfælde per år Andet Tobak Søjlerne viser antallet, der dør om året af den enkelte kræftform i Danmark. Det nederste område på søjlerne viser hvor mange tilfælde af de forskellige kræftformer, som tobaksrøgen er skyld i. Ikke alle kræftformer, som tobaksrøg kan være skyld i, er taget med Lunge Strube Læbe Mundhule Spiserør Mave Bugspytkirtel Blære Nyrebækken Nyre Livmoderhals GÅ OP Figur 5.5. Søjlerne viser antallet, der dør om året af den enkelte kræftform i Danmark. Det nederste område på søjlerne viser hvor mange tilfælde af de forskellige kræftformer, som tobaksrøgen er skyld i. Ikke alle kræftformer, som tobaksrøg kan være skyld i, er taget med. Hjertekarsystemet Lunger Hjerne Halspulsåre Iltet blod Afiltet blod Hjertet og blodårerne Mange forbinder og ikke umiddelbart hjertekarsygdomme med rygning. Men en stor del af de mennesker, der årligt dør af rygning i Mange Danmark, forbinder dør af ikke hjerte- umiddelbart og karsygdomme, hjertekarsygdomme som for eksempel med blodpropper. rygning. Men en stor Hvorfor del af får de man blodpropper, mennesker, og hvordan der årligt kan cigaretter dør af rygning være årsag i Danmark, til dør af hjerte- blodpropper? og karsygdomme, som for eksempel blodpropper. Hvorfor får man blodpropper, og hvordan kan cigaretter være årsag til blodpropper? Dette kan du finde En blodprop svar på i dette dannes afsnit. Der er flere årsager til, at der kan opstå blodpropper i hjertet og andre steder i blodkredsløbet og i hjernen. De væsentligste årsager er forhøjet blodtryk, fedme, for lidt motion, forkerte kostvaner og rygning. En blodprop dannes Der er flere årsager til, at der kan opstå blodpropper i hjertet og andre steder Hjertekarsygdomme starter med, at der i blodkarrene aflejres fedtstoffer i blodkredsløbet og i hjernen. De væsentligste årsager er forhøjet blodtryk, og opstår forkalkninger*, især hvis årernes vægge er slidte. Forkalkede fedme, for lidt motion, forkerte kostvaner og rygning. blodkar bliver tykke og stive og kan helt lukke til, så organerne ikke får det livsnødvendige iltede* blod (til højre ses en figur af blodkredsløbet). Hjertekarsygdomme starter med, at der i blodkarrene aflejres fedtstoffer og opstår forkalkninger*, Hvis en klump af især fedtstofferne hvis årernes og forkalkningerne vægge er slidte. fra Forkalkede indersiden blodkar af bliver tykke blodårerne og stive og river kan sig helt løs, kan lukke klumpen til, så drive organerne med blodet ikke får rundt det i kroppen. livsnødvendige iltede* Når blod klumpen (figur kommer 5.6). til en forsnævring i en blodåre, kan den sætte sig fast, og der er dermed dannet en blodprop. Det betyder, at blodet Hvis bliver en klump standset af fedtstofferne og ikke kan komme og forkalkningerne frem i det pågældende fra indersiden område. af Det blodårerne river medfører, sig løs, kan at oxygen klumpen (O2) drive og med næring blodet ikke bliver rundt leveret i kroppen. til hjertet, Når klumpen lungerne, kommer hjernen til en forsnævring eller andre steder i en blodåre, i kroppen. kan den sætte sig fast, og der er dermed dannet en blodprop. Det betyder, at blodet bliver standset og ikke kan komme frem Risikoen i det pågældende for at udvikle område. en blodprop Det medfører, i hjertet er fem at oxygen gange højere (O 2 ) og hos næring ikke bliver rygere leveret end til hos hjertet, ikke-rygere. lungerne, En blodprop hjernen eller i hjertet andre er et steder tegn på, i kroppen. at et område af hjertets muskel ikke modtager iltet blod, fordi et af hjertets egne blodkar er lukket til (til højre ses en figur af hjertet). Muskelvævet vil Store hulvene Højre forkammer Højre hjertekammer Muskler Kapillærnet til bughule, ben, hud osv. Aorta Hjerte Venstre forkammer Lever Venstre hjertekammer Tarme Figur 5.6. En model over blodkredsløbet. Hjertekarsygdomme kan opstå i hele blodkredsløbet. På modellen kan man se, hvordan blodet passerer alle kroppens organer for at leve oxygen (O 2) og næringsstoffer til dem. ga opirøg_elev_naturvidenskabelig.indd Sec1:57 Nyre En model over blodkredsløbet. Hjertekarsygdomme kan opstå i hele blodkredsløbet. På modellen kan man se, hvordan blodet passerer alle kroppens organer for at levere oxygen (O2) og næringsstoffer til dem. 7

9 En ryger bliver oftere forkølet og har oftere influenza eller halsbetændelse end en ikkeryger. Det skyldes, at rygerens immunsystem er belastet på grund af stoffer fra tobaksrøgen. Læs her om immunsystemet, og hvordan systemet bliver påvirket gå til grunde af røgen. (dø) og erstattes af arvæv, der ikke har den samme effektive pumpefunktion. Immunsystemet det specifikke og det uspecifikke Rygning og blodpropper Man ved ikke præcist, hvorfor stofferne fra cigaretrøgen er årsag til det Som det tidligere er beskrevet, forsøger makrofagerne at beskytte lungerne øgede antal blodpropper hos rygerne. Men man ved, at nikotinen får mod tobaksrøgens ødelæggelse af vævet. Makrofagerne er en del af det uspecifikke hjertet til at slå hurtigere og hårdere og får de yderste helt små blodkar (kapillærnettet) immunsystem. til at Men trække når sig stofferne sammen. fra Det røgen kan formentlig er kommet øge ind risikoen i kroppen, er der andre for at udvikle dele af blodpropper. immunsystemet, der går i gang, nemlig det man kalder det specifikke immunsystem. I modellen nedenfor kan man se, hvordan immunsystemet Kolde har to tæer dele, og det dårlig uspecifikke heling af system sår og det specifikke system: Kapillærnettet trækker sig så meget sammen, at blodtilførslen til de ydre Uspecifikke dele af kroppen immunsystem bliver nedsat, så f.eks. tæerne Specifikke mangler immunsystem den næring og oxygen, som blodet normalt leverer. Det betyder bl.a., at rygerens Huden hudtemperatur kan være hele fire grader lavere Antistoffer end ikke-rygerens Overflade hudtemperatur, celler og at heling af sår tager dobbelt T- og B-celler så langt (specielle tid hos rygeren hvide Makrofager som hos ikke-rygeren. blodlegemer) m.m. Ædeceller (fagocytter) B-hukommelsescelle Antistoffer B-plasmaceller Fremmedstof Svækket fremmedstof Fagocytter B-lymfocytter Fagocytter T-hjælpecelle 58 T-hukommelsescelle hos ikkerygere. En blodprop i hjertet er et tegn på, at et område af hjertets muskel ikke modtager iltet blod, fordi et af hjertets egne blodkar er lukket til (figur 5.7). Muskelvævet vil gå til grunde (dø) og erstattes af arvæv, der ikke har den samme effektive pumpefunktion. Vene fra overkroppen Hjertes egne blodkar Vene fra underkroppen Aorta Lungearterie Lungevener Man ved ikke præcist, hvorfor stofferne fra cigaretrøgen er årsag til det øgede antal blodpropper hos rygerne. Men man ved, at nikotinen får hjertet til at slå hurtigere og hårdere og får de yderste, helt små blodkar (kapillærnettet) til at trække sig sammen. Det kan formentlig øge risikoen for at udvikle blodprop- Figur 5.7. Her er hjertet illustreret med hjertets egne blodkar. Røde blodårer: Figur Iltet 5.8. blod. Blå Immunsystemet blodårer: Afiltet blod. kan En model opdeles over i det blodkredsløbet. specifikke Rygning og Hjertekarsygdomme det og blodpropper uspecifikke system. kan opstå i hele Det blodkredsløbet. specifikke immunsystem, se, hvordan som blodet ses på passerer den alle På modellen kan man kroppens organer for at levere oxygen per. nederste figur, består af flere (O2) forskellige og næringsstoffer celletyper, til dem. Kolde tæer og dårlig heling af sår der giver besked om, at der er fremmede stoffer i kroppen. Det specifikke system danner Immunsystemet også celler, kan der opdeles kan i det huske, specifikke hvordan og det et uspecifikke fremmedstof Det specifikke skal bekæmpes, immunsystem så består af system. systemet flere forskellige er klar celletyper, næste gang der giver det besked samme om, fremmedstof at der er fremmede stoffer i kommer kroppen. ind Det i specifikke kroppen. system Når danner også celler, der kan huske, hvordan et et fremmedstof er genkendt, vil der blive dannet fremmedstof skal bekæmpes, så systemet er klar næste gang det samme antistoffer, som vil binde sig fremmedstof kommer ind i kroppen. til fremmedstoffet og senere Når et fremmedstof er genkendt, vil der vil blive de dannet store ædeceller antistoffer, (makrofagerne) sig til fremmedstoffet komme og senere spise vil de som vil binde fremmedstoffet. store ædeceller (fagocytter) komme og spise fremmedstoffet. Kapillærnettet trækker sig faktisk så meget sammen, at blodtilførslen til de ydre dele af kroppen bliver nedsat, så for eksempel tæerne mangler den næring og oxygen, som blodet normalt leverer. Det betyder for eksempel, at rygerens hudga opirøg_elev_naturvidenskabelig.indd Sec1:58 01/12/08 14:48:04 Immunsystemet En ryger bliver oftere forkølet og har oftere influenza eller halsbetændelse end en ikke-ryger. Det skyldes, at rygerens immunsystem er belastet på grund af stoffer fra tobaksrøgen. Immunsystemet det specifikke og det uspecifikke Som det tidligere er beskrevet, forsøger makrofagerne at beskytte lungerne mod tobaksrøgens ødelæggelse af vævet. Makrofagerne er en del af det uspecifikke immunsystem. Men når stofferne fra røgen er kommet ind i kroppen, er der andre dele af immunsystemet, der går i gang, nemlig det man kalder det specifikke immunsystem. I boksene til højre kan du se, hvad det specifikke og det uspecifikke immunsystem består af. Rygerens immunsystem er på overarbejde Når røgen kommer ind i kroppen, vil det uspecifikke immunsystem i form af huden, overfladeceller og altædende makrofager forsøge at stoppe de fremmede stoffer. Herefter overtager det specifikke immunsystem og forsøger at stoppe stofferne, men ofte uden succes. Det skyldes, at det specifikke immunsystem er udviklet til at beskytte mod bakterier og lignende, som kroppen kan genkende, og flere af stofferne fra røgen kan immunsystemet ikke genkende. De mange stoffer fra tobaksrøgen vil 59 Det uspecifikke immunsystem: Huden, overfladeceller, makrofager m.m. g_elev_naturvidenskabelig.indd Sec1:59 01/12/08 14:48:05 Det specifikke immunsystem: Antistoffer, T- og B-celler (specielle hvide blodlegemer), ædeceller (fagocytter)? 8

10 belaste immunsystemet, der betyder, at rygeren ikke så godt kan modstå infektioner* og angreb fra bakterier og virus. Det er en af grundene til, at rygere oftere er syge end ikke-rygere. Det belastede immunsystem betyder også, at sår og skader heler langsommere hos rygeren. Hvilke konsekvenser har rygning? ØVELSER TIL TEKSTEN Hvad koster det Julie at ryge nu og gennem hele livet? Julie er 15 år og går i 9. klasse. Hun er begyndt at ryge og ryger i gennemsnit 5 cigaretter om dagen. En pakke cigaretter med 20 stk. koster 32,50 kr. 1. Hvor meget koster det Julie at ryge om året? Langt de fleste rygere øger deres tobaksforbrug med årene. Især de første år efter de er begyndt at ryge. Julie øger sit cigaretforbrug med 30 % hvert år, indtil hun er 20 år, herefter ryger hun det samme antal cigaretter hver dag. 2. Hvor mange cigaretter ryger Julie om dagen som 20-årig? 3. Hvor mange penge har hun brugt på cigaretter, fra hun var 15 år til hun fylder 80 år? Vi antager, at prisen på cigaretter ikke stiger. Hvad kan tilfredsstille hjernens belønningssystem? Se evt. figur på side 4. Der er mange situationer, impulser og nydelsesmidler, der kan påvirkes vores hjernes belønningssystem. 1. Kom med eksempler på, hvad der i jeres hverdag får jer til at føle jer tilfredse, og måske endda kan gøre jer lidt høje. 2. Overvej, om der er nogen, der forsøger at påvirke jer i jeres hverdag ved at udnytte jeres belønningssystem til f.eks. at lokke jer til at købe noget bestemt eller at udføre bestemte handlinger. 9

11 Mangler i høj opløsning Nytter det noget at holde op med at ryge? Rygning har indflydelse på mange ting i organismen. Mere alvorlige sygdomme som følge af rygning kommer ofte efter længere tids påvirkning. Når man holder op med at ryge, er der en del fysiske og psykiske problemer, der skal overstås. De direkte skader på kroppen stopper inden for få uger. Når man ser på risikoen for at udvikle nogle af de rygerelaterede sygdomme, kan det tage længere tid at komme af med denne risiko. Dette skyldes henholdsvis, at en del af stofferne tager længere tid med at komme ud af kroppen, og der kan allerede være sket skader på cellerne, som først senere viser sig, som fx kræft. Opgave 1. Diskuter ud fra oplysningerne i materialet, hvilke faremomenter der straks ophører, når man holder op med at ryge, og hvilke der vil tage længere tid. 2. Er der risiko for, at der er sket skader på organismen, som ikke kan rettes op efter rygestop? 3. Figuren herunder viser kvinders dødelighed efter rygestop. Til sammenligning er vist dødeligheden hos rygere og hos aldrig rygere. Forklar, hvorfor der er mindre dødelighed hos de kvinder, der har været røgfri i mere end 11 år end for kvinder, der aldrig har røget. 10

12 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Hvordan er det at have rygerlunger? Formål Formålet er at føle og registrere, hvordan rygerlunger har indflydelse på kroppens funktioner. Teori Hvis man har fået konstateret rygerlunger, betyder det, at 70 % af lungernes kapacitet er forsvundet. Man kan klare sig med de sidste 30 %, men det er en stor belastning. Lungerne er skadet, så de ikke kan gendannes, da lungevævet er blevet til bindevæv. Man kan kun stoppe udviklingen ved at stoppe med at ryge. Apparatur Sugerør, næseklemme eller tape, trappe eller kondicykel og pulsmåler. Forsøget Alle i klassen skal prøve følgende: Sætte tape eller næseklemme på næsen. Tage et sugerør i munden og kun trække vejret igennem dette. Konstater udviklingen i pulsen. Først i 2 min., mens I står stille. Derefter 3 min. med hurtig gang op og ned ad trapper, eller cykling med belastning på kondicykel. Pulsen skal noteres inden forsøget og lige efter. OBS: Hvis man føler sig dårlig, skal man stoppe forsøget. I kan se en flok unge fra forskellige erhvervsskoler gennemføre forsøget på Se Film 2: I røg og damp på job. Bearbejdning Alle beskriver, hvordan det føles at trække vejret igennem sugerøret, henholdsvis ved hvile og under arbejde. Følelsen er det samme som at have rygerlunger. Resultaterne af pulsen sammenlignes. Hvis der er tid, kan man også lave pulsmålinger uden sugerør og næseklemme og bruge resultaterne til sammenligning. Side 1 af 1 11

13 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Har en storryger ti gange så meget tjære i lungerne som en, der ryger to cigaretter om dagen? Baggrund Når man ryger, afsættes en del af tjæren i lungerne, og ikke alt kommer med ud igen med røgen. Tjæren bliver dog ikke i alt evighed i lungerne, for så ville man hurtigt få lungerne fyldt op med tjære og dø af kvælning. En del af tjæren bliver transporteret op af lungerne og over i fordøjelsessystemet, og en del tjære bliver optaget og ført rundt i kroppen og senere udskilt af andre veje. Men hvordan kan man så finde ud af, hvor meget tjære man har tilbage i lungerne? Man kan fx bruge et regneark, hvor man opstiller beregningen over, hvor meget tjære der vil være i lungerne i forhold til, hvor meget og hvor lang tid man har røget, og så laver man en kurve over beregningerne. Opgave En person er begyndt at ryge 20 cigaretter hver dag fra dagen i dag. Vedkommende ryger cigaretter, der afgiver 12 mg tjære per cigaret, og 75 procent af tjæren bliver nede i lungerne. Beregn, hvor mange mg tjære, der bliver afsat i personens lunger per 25. dag. I løbet af 25 dage er halvdelen af tjæren, der har været i lungerne, transporteret over i fordøjelsessystemet eller ud af andre veje. Lav et regneark på følgende måde: Antal dage mg tjære afsat i lungerne mg tjære transporteret væk fra lungerne Samlede mængde i lungerne = a mg 50 % af a = b mg a b = c mg 50 c + 25 = d mg 50 % af d = e mg d e = f mg 75 f + 25 = g mg 50 % af g = h mg g h = i mg 100 osv. osv. osv. 125 osv. Forsæt regnearket svarende til 5 år. Udskriv resultaterne på kurver og forklar forløbet af kurverne. Bagefter kan I udskifte antallet af cigaretter per dag og se, hvad der så sker. Side 1 af 1 12

14 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Test din kondi Formål Formålet med forsøget er at undersøge forskellige forsøgspersoners kondi ved hjælp af Harvard Steptest. Derudover er formålet at diskutere, om konditionen kan forklares ud fra de forskellige personers køn, alder, rygevaner og motionsvaner. Teori Kondition er et udtryk for to ting: 1. Det er et udtryk for lungernes, hjertets og kredsløbets evne til at forsyne de arbejdende muskler med den mængde ilt, som er nødvendig til forbrændingen 2. Det er et udtryk for musklernes evne til at frigøre energi ved forbrænding af især kulhydrater og fedtstoffer Som mål for konditionen anvendes kondital. Konditallet udtrykkes som den maksimale iltoptagelse målt i ml ilt per kg legemsvægt per minut, når man udfører et konstant arbejde, fx på motionscykel eller løbebånd. Konditallet afhænger af flere forskellige ting og kan ikke sammenlignes direkte fra person til person. Konditallet afhænger af følgende: 1. Køn. Resultater fra større befolkningsundersøgelser har vist, at konditionen hos unge mænd er ca. 20 % højere end hos unge kvinder. 2. Alder. Der sker stort set en halvering af konditionen fra 20 til 80-års-alderen. 3. Medfødte gener. En god kondition kan være medfødt, men konditionen kan, uanset om den er god eller dårlig, forbedres ved træning. 4. Træningstilstand. Jo mere motion man dyrker, især ved høj puls, des højere kondital vil man opnå. Det kan være svært at måle personers kondital, da det kræver, at de presses til det yderste for at kunne måle den maksimale iltoptagelse. I stedet kan man anvende Harvard Steptest, som også er en test, der udtrykker, hvor god ens kondi er, men som ikke kræver, at man presses til det yderste. For ikke at forveksle Harvard Steptest med en test for kondital vil vi i stedet sige, at vi måler formen ved Harvard Steptesten. Apparatur Kasse eller stepbænk (til at træde op på), stopur/ur med sekundviser samt papir og blyant. Side 1 af 2 13

15 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Test din kondi Forsøget I skal arbejde sammen to og to og måle hinandens form. Hvis det er muligt, vil det også være rigtig fint, hvis I kan måle formen på en ældre person (lærere, forældre, bedsteforældre, onkel). Det ville også være rigtig fint, hvis I har mulighed for at måle formen på en ryger. Pulsmålinger I skal først øve jer i at måle hinandens puls: 1. Forsøgspersonen starter med at få pulsen lidt op, fx ved at løbe op og ned af trappen et par gange. 2. Find pulsen på forsøgspersonen. Den måles med de tre midterste fingre på håndleddet eller ved siden af halsen. 3. Når I har fundet pulsen, så tæl antallet af pulsslag. I skal tælle pulsen i et minut. 4. Øv jer et par gange på hinanden, så I bliver gode til det. Harvard Steptest Test din form 1. Forsøgsperson A træder op på kassen/stepbænken 30 gange i minuttet (hvert andet sekund) i 4 minutter. Træd op med begge ben og så ned igen. Hjælperen B holder øje med tiden og rytmen. 2. Efter de 4 minutter sætter A sig ned og holder sig i ro. 3. Efter 1, 2 og 3 minutter skal B tage As puls. Tæl antallet af pulsslag i et minut. Noter i et skema: Efter 1 minut Efter 2 minutter Efter 3 minutter puls 1: puls 2: puls 3: Bearbejdning Dit resultat (din form) = 240 (arbejdstid i sek.) * 100 / (puls 1 + puls 2 + puls 3) <50: Kom så i gang med motionen 50-64: Din form kunne være meget bedre 65-79: Din form er ok 80-89: Glimrende form >90: Du er elitesportsmand/-kvinde Sammenlign hele klassens resultater. Er der forskel på resultaterne for piger/drenge, unge/gamle, ryger/ikkeryger, dem, der dyrker meget sport/dem, der ikke gør? Side 2 af 2 14

16 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Hvordan viser trangen til cigaretter sig? Formål Formålet med forsøget er at undersøge rygeres afhængighed af cigaretter. Endvidere er formålet at opnå viden om, hvorledes et spørgeskema konstrueres, og et spørgeskemadata behandles. Forsøget I skal konstruere et spørgeskema, der skal udfyldes af rygere, spørg fx andre elever, lærere, venner, forældre eller andre voksne. De personer, I spørger, kaldes for respondenter. Konstruktion af spørgeskema Spørgeskemaet skal give svar på følgende: 1. Køn 2. Alder 3. Hvor længe respondenten har røget 4. Hvor mange cigaretter respondenten ryger om dagen 5. Om respondenten tror, han/hun kan stoppe med at ryge i morgen 6. Hvor afhængig respondenten er af sine cigaretter 7. Hvornår respondenten får mest lyst til at ryge Indenfor hvert af de 7 områder skal der formuleres et spørgsmål. Det kan også være en god idé at lave nogle relevante svarmuligheder, som respondenten skal angive sit svar i. Et spørgsmål til nummer 3: Hvor længe har respondenten røget, kan fx være: Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge dagligt eller næsten dagligt?. Svarmuligheder til spørgsmålet kan fx være <10 år, år, år, 21+ år. Svarmulighederne skal kunne rumme alle de svar, der kan gives på spørgsmålet. Hvis der gerne må sættes kryds i mere end én svarkategori, så skal man skrive det, fx: sæt gerne flere kryds. I starten af spørgeskemaet skal der være en beskrivelse af jeres undersøgelse. Hvem I er, og hvad formålet med jeres spørgeskema er. I undersøgelser, hvor det ikke er nødvendigt at kende respondentens navn, er det en god idé at lade respondenten være anonym. Det betyder, at I efter indsamling af svar ikke må kunne genkende, hvem der har svaret hvad. I starten af spørgeskemaet gør I opmærksom på, at respondenten er anonym, og at svarene behandles fortroligt. Det er meget almindeligt at afslutte spørgeskemaet med at takke respondenten for, at han/hun har deltaget i undersøgelsen. Side 1 af 2 15

17 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Hvordan viser trangen til cigaretter sig? Bearbejdning Svarene skal indtastes i Excel. Svarene inddeles i de forskellige svarmuligheder, hvis I ikke allerede har gjort det i spørgeskemaet. Så skal I finde ud af, hvilke respondentgrupper I er interesserede i at vide noget om. Er det fx forskellene mellem kønnenes svar, I gerne vil undersøge, eller er det måske forskellene på de forskellige aldersgruppers svar? I skal udregne svarene i procent ud af det samlede antal svar for hver gruppe, og det skal I gøre inden for hver svarmulighed. Eksempel på opstilling af svar: Antal svar på spørgsmålet Hvornår får du mest lyst til en cigaret? MAND KVINDE Svarmuligheder antal procent ud af samlet antal antal procent ud af samlet antal Lige efter jeg har spist 5 ((5/35)*100 %) = 14 % 7 19 % Når jeg står op 3 8,6 % 1 2,8 % Når jeg er sammen med andre 7 20 % 8 22 % rygere Hvis jeg er ked af det 3 8,6 % 6 17 % Når jeg drikker alkohol 8 23 % 5 14 % Når jeg er til fest 9 26 % 9 25 % I ALT % % I eksemplet er spørgsmål 1: Køn krydset med spørgsmål 7: Hvornår får respondenten mest lyst til at ryge. Kryds alle de spørgsmål, som I synes, er relevante at krydse. Afrapporter svarene i forskellige grafiske modeller i Excel (tabel, søjlediagram, lagkagemodel og andre relevante modeller). Hvad er fordelene og ulemperne ved at lave svarmuligheder i spørgeskemaet? Hvad er der af fordele og ulemper ved, at respondenterne er anonyme? Ville I konstruere spørgeskemaet anderledes en anden gang? Diskussion af resultaterne: Hvem var mest afhængige af cigaretter og i hvilke situationer? Side 2 af 2 16

18 Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING FOR DINE OMGIVELSER? Hvilke konsekvenser har rygning for dine omgivelser? Rygning har ikke kun konsekvenser for den person, der selv ryger. Som ryger risikerer du at påvirke folk omkring dig. Denne påvirkning sker både gennem passiv rygning, som er direkte sundhedsskadeligt, og ved at påvirke dine venners holdning til cigaretter, så de måske også får lyst til at ryge. Social påvirkning Når nogen ryger omkring en, har man lettere ved selv at begynde at ryge. Det skyldes, at rygning opfattes mere normalt, når andre gør det. Som ryger kan du derfor være med til at påvirke andre til at ryge, selvom du måske ikke tænker over det. Det miljø man er i har stor betydning for, om man begynder at ryge. Hvis der for eksempel er mange rygere på en skole, vil flere elever begynde at ryge på den skole, end hvis der ikke var så mange der røg. Endnu sværere er det at vælge cigaretterne fra, hvis det er ens gode venner der ryger, fordi man er i et fællesskab med dem. Der sker en social påvirkning, hvor rygerens interesse for tobak smitter af på omgivelserne. Der kan også ske en mere direkte påvirkning, hvor rygerne spørger en ven, om han eller hun vil prøve. Rygerne kan måske have en god intention om at få vennen ind i fællesskabet. Men i virkeligheden sættes vennen måske i en ubehagelig situation, hvor han kan ende med at gøre noget, han ikke har lyst til, fordi han følte sig presset til det. Mange rygere tænker, at det er folks eget valg, om de begynder at ryge. Det er også sandt, men man skal som ryger vide, at man nemt kan komme til at påvirke andres valg om at ryge. Passiv rygning En af grundene til, at holdningen til rygning på offentlige steder ændrede sig, var, at forskere fandt ud af, at rygning ikke bare er skadeligt for rygeren, men også for dem, der indånder røgen fra andres cigaretter. Der er omkring 450 danskere, der hvert år Er du udsat for passiv røg? Hvor? Generer det dig? Kan du mærke det på din krop? Kan du gøre noget for at undgå det?? 17

19 dør af rygning, uden de selv har røget. Hertil kommer et stort antal af passive rygere, der får kronisk bronkitis eller astma. Det er særligt babyer og børn, der er udsatte, hvis de bliver eksponeret for røg. Når en gravid ryger, så udsættes fosteret for de samme stoffer som moderen. Det betyder, at fosteret kan skades, og barnet kan blive født for tidlig med lav fødselsvægt. Endvidere er barnet blevet vænnet til at modtage nikotin og kan dermed fødes med abstinenser. Børn med rygende forældre bliver ofte udsat for rygning i deres hjem. Disse børn bliver passive rygere, som modtager de skadelige stoffer fra tobaksrøgen. Det betyder, at de oftere er syge, fordi immunsystemet er belastet. Undersøgelser viser, at børn med forældre der ryger derhjemme, har 15 gange højere indhold af nikotin i blodet end børn, hvor forældrene ikke ryger derhjemme. Det bliver heldigvis mere og mere almindeligt, at der ikke ryges indenfor. Hvorfor er passiv røg farlig? Gasser og partikler En ryger inhalerer kun noget af røgen, når han eller hun ryger. Resten spreder sig til omgivelserne. Er du passiv ryger, indånder du altså røgen fra rygernes cigaretter. Røg skader kroppen Tobaksrøg indeholder over 4000 stoffer. Nogle af stofferne kan give kræft og andre sygdomme. Som passiv ryger er man udsat for de samme kræftfremkaldende og sundhedsskadelige stoffer som rygerne, selv om mængderne er mindre. Røgen bliver hængende De giftige stoffer forsvinder ikke, selvom man lufter ud eller har ventilation. Partiklerne er meget små og sætter sig i gardiner, møbler, tøj, vægge etc. Kun rygeforbud virker Ordninger med pauser i rygningen, udluftning, rygning under emhætten og lignende beskytter ikke 100 % mod de skadelige stoffer fra røgen. Det eneste, der er effektivt, er at forbyde rygning indendørs. Gå et andet sted hen Et af argumenterne i debatten for og imod røgfri restauranter og caféer var, at dem, der ikke gad sidde og spise i røgen fra andres cigaretter, bare kunne gå et andet sted hen. Men kunne de det? Den første røgfri restaurant i København åbnede i I januar 2007 var ca. 190 ud af 5500 restauranter og caféer i Danmark røgfri det svarer til under 3,5 %. Tjenere og bartendere Nogle folk kan i hvert fald ikke gå et andet sted hen: Nemlig dem, der arbejder på en restaurant, bar eller café. Før den nuværende rygelov, der forbyder rygning på offentlige steder, vurderede Arbejdsmiljøinstituttet, at mellem 5 og 10 personer i restaurationsbranchen hvert år døde pga. passiv rygning. I dag må der ikke ryges på offentlige steder, men man må godt indrette rygerum, og hvis lokalet er under 40 m2, må ejeren selv bestemme rygereglerne. Caféernes udendørsarealer er der ikke nogen regler for, så her kan caféen bestemme, at der godt må ryges ved bordene. Dem, der arbejder med at servere eller gøre rent, kan altså stadig blive nødt til at arbejde i røg nogle steder. 18

20 Hvilke konsekvenser har rygning for dine omgivelser? ØVELSER TIL TEKSTEN Din mening om passiv rygning på caféer 1. Hvad synes du? Skal personalet på serveringssteder beskyttes, eller kan de bare finde et andet arbejde, hvis de ikke kan lide røgen? 2. Skal loven strammes, så der ikke er mulighed for rygerum eller rygning på små værtshuse? 3. Lav et interview med en bartender eller tjener på café om hans eller hendes holdning til forbud, om kundernes reaktion, gener ved røg etc. Folk, der arbejder i røg kan jo bare begynde at kræve flere penge for det eller true med at sige jobbet op. Hvis man vælger at tage et job et sted, hvor rygning er tilladt, må det jo betyde, at man har accepteret det. Det er jo en herlig logik, at folk bare kan tage et andet sted hen! Det svarer til at sige til en bygningsarbejde, at det er hans eget problem, hvis mester ikke sætter rækværk på stilladset. Jeg har svært ved at forstå, at så mange liberale drømmer om Bangladesn-tilstande på arbejdsmiljøområdet. I et civiliseret land skal man ikke blive syg af at gå på arbejde. fra the-citizen.dk 19

21 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Passiv rygning Baggrund Passiv rygning vil sige, at man ikke selv ryger, men at man er udsat for andres røg. Nyere forskning har vist, at passive rygere har en øget risiko for at udvikle en række sygdomme. Derfor er der flere og flere steder kommet regler om, at man ikke må ryge indendørs såkaldte rygeregler. Det har skabt en livlig debat i medierne de seneste år. Mange danskere er for de strammere rygeregler, og nogen er imod. Modstanderne argumenterer bl.a. med, at danskernes frihed bliver indskrænket ved at lave de strammere rygeregler. Opgave I skal i denne opgave inddeles i grupper. Hver gruppe skal lege politikere, der skal argumenter for, at det er vigtigt at indføre sådanne rygeregler herunder hvorfor det er vigtigt. I skal holde et oplæg på ca. 5 min overfor resten af klassen, som skal agere den danske befolkning. Oplægget skal udelukkende være mundtligt, men I må også gerne benytte jer af power point, tavlen eller lignende. Efter jeres oplæg er der afsat 5 min til, at den danske befolkning må komme med kritiske spørgsmål og modargumenter. Det er derfor vigtigt, at I som politikere er inde i jeres stof. I kan finde indhold til jeres oplæg i artiklen Passiv rygning og sygdomme, som er herunder. Artiklen kan være lidt svær at forstå, fordi der indgår fagudtryk og fremmedord. I skal sikkert slå nogle af ordene op og hjælpe hinanden med at forstå teksten. Det vil være en hjælp også at have læst kapitel 5 i Gå op i røg. Udover artiklen og Gå op i røg kan I også supplere med yderligere informationer fra nettet og anden litteratur. I skal argumentere for rygeregler, der sikrer, at én af følgende grupper ikke udsættes for passiv rygning: 1. Personale på deres arbejdsplads 2. Børn i institutioner 3. Børn og voksne i deres eget hjem 4. Gravide 5. Besøgende på caféer og restauranter 6. Syge og personale på hospitaler 7. Personale på hospice 8. Koncertgængere (udenfor og indenfor) Efter forberedelse af politikeroplægget, skal I også overveje, hvad I kan bruge som modargumenter til de andre gruppers oplæg. Hent eventuel inspiration på nettet. 20

22 Passiv rygning og sygdom Skrevet af: Joan Bentzen, cand.scient., ph.d. og Birgitte Bjørnhart, stud.med., Kræftens Bekæmpelse Passiv rygning er sundhedsskadelig. Det er dokumenteret, at passiv rygning kan give: kræft hjerte-kar-sygdomme luftvejssygdomme og skade det ufødte barn Der indlægges hvert år tusindvis af mennesker med sygdomme udløst af passiv rygning, og der dør hvert år mennesker af passiv rygning. Ved en undersøgelse i 2004 svarede 40 %, at de er udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, og 14 % af den voksne befolkning svarede, at de dagligt udsættes for passiv rygning i eget hjem. Vi har ikke tal for, hvor mange børn der dagligt udsættes for passiv rygning i hjemmet, i skolen eller i daginstitutionen, men tallet skønnes at være mindst 20 %. Passiv rygning og kræft Tobaksrøg indeholder over kemiske stoffer, og af disse er kræftfremkaldende. Passiv røg er derfor klassificeret i klasse A som et kræftfremkaldende stof af de amerikanske sundhedsmyndigheder - sammen med asbest, arsen, benzen og radon. WHO s kræftcenter IARC i Lyon samlede i 2002 et hold eksperter, som samlet skulle vurdere alle videnskabelige undersøgelser om passiv rygning. I deres rapport (IARC-rapporten) fastslog de, at passiv rygning kan give lungekræft. Lungekræft Nogle undersøgelser har beskæftiget sig med lungekræftrisikoen i hjemmet for en ikkeryger, hvis ægtefælle ryger. Andre undersøgelser har set på udsættelse på arbejdspladsen. Eksperterne fandt, at ikkerygere har en % øget risiko for at få lungekræft, hvis ægtefællen ryger i hjemmet. For både mænd og kvinder gælder det, at risikoen forhøjes, jo mere ægtefællen ryger. På arbejdspladsen øges risikoen for lungekræft med %, hvis en ikkeryger er udsat for røg. Risikoen for at udvikle lungekræft øges, jo mere man udsættes for røg. Den første sag, om at passiv rygning på arbejdspladsen kan medføre lungekræft, er nu behandlet af Arbejdsskadestyrelsen i Danmark. En kvindelig tjener, som aldrig selv havde røget, fik i 2004 anerkendt, at den lungekræft, hun havde pådraget sig, var opstået som følge af passiv rygning på arbejdet. 25 % af alle danskere udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Bryst- og livmoderhalskræft Der er også mistanke om, at risikoen for brystkræft, især før menopausen, stiger ved udsættelse for passiv rygning. Desuden viser undersøgelser en sammenhæng mellem passiv rygning og risikoen for udvikling af livmoderhalskræft. For både bryst- og livmoderhalskræft er der behov for yderligere undersøgelser, før en sikker sammenhæng kan vises. Passiv rygning og hjertesygdomme Udsættelse for passiv rygning øger risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme som åreforkalkning i hjertets kar og blodprop i hjertet. IARC-rapporten fra 2002 viste, at risikoen for at udvikle hjertesygdom er forøget med % hos mennesker, der udsættes for røg, sammenlignet med ikke-udsatte ikkerygere1. En senere undersøgelse fra 2004 har vist, at risikoen sandsynligvis er højere. Undersøgelsen fra 2004 konkluderer, at udsatte ikkerygeres risiko for at udvikle hjertesygdom er forhøjet med % i forhold til ikke-udsatte ikkerygere. Det svarer til den risiko, man har, hvis man selv ryger mellem 1 og 9 cigaretter dagligt. Der er altså en høj risiko forbundet med at være passiv ryger. Særligt udsatte grupper er mennesker med andre risikofaktorer, som påvirker karsystemet. Det gælder f.eks. forhøjet kolesterol, inaktivitet, sukkersyge eller forhøjet blodtryk. En stor gruppe af befolkningen herhjemme er omfattet af disse risikofaktorer. Men langtfra alle i risikogrupperne ved selv, at de har en forhøjet risiko. Passiv rygning er årsag til, at der hvert år dør danskere af hjerte-kar-sygdomme. Mange mennesker indlægges også på sygehuset. Passiv rygning i hjemmet og på arbejdspladserne er en Side 2 af 4 21

23 stor samfundsmæssig belastning - både helbredsmæssigt og økonomisk. Derfor kan passiv rygning give hjertesygdomme Selv så små mængder tobaksrøg, som ikkerygeren indånder ved passiv rygning kan aktivere blodpladerne i blodbanen. Blodpladerne klumper sammen, beskadiger karvæggen og øger risikoen for at der dannes en blodprop. Den kan dannes i hjertet eller føres til hjertet via blodstrømmen fra steder i kroppen. Tobaksrøg har også en skadelig virkning gennem en række andre mekanismer. Bl.a. nedsættes kroppens naturlige evne til at opløse blodpropper. Det er endvidere vist, at blot 30 minutters udsættelse for tobaksrøg påvirker karvæggen hos raske ikkerygere, så blodstrømningshastigheden gennem hjertets kar nedsættes. Der er også fundet en sammenhæng mellem passiv rygning hos raske unge mennesker og en nedsat evne til at udvide blodkar. Det er de samme påvirkninger af karvæggen, der ses som et tidligt led i udvikling af åreforkalkning hos rygere. En undersøgelse har vist, at hvis man helt undgår passiv rygning, nedsættes risikoen for hjertesygdom igen. Det samme gælder for rygere, der ophører med at ryge. Passiv rygning og luftvejsygdomme En del af den passive rygnings skadevirkninger opleves akut, dvs. samtidig med at man er udsat for røgen. Det er symptomer som irritation af slimhinder i svælg, hals og øjne samt øget slimproduktion i luftvejene. Passiv rygning hos voksne kan forårsage kroniske luftvejslidelser som f.eks. astma. Også hos børn er der fundet en sikker sammenhæng mellem passiv rygning og udvikling og forværring af astma. Astma Voksne, der udsættes for passiv rygning enten på arbejdspladsen eller i hjemmet, har en øget risiko for at udvikle astma. Desuden udløser passiv rygning astmaanfald hos astmatikere og forværrer den eksisterende astma. Det er også vist, at lungefunktionen bedres og symptomer fra luftvejene forsvinder, hvis udsættelsen for passiv rygning mindskes eller fjernes helt. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) KOL er en lungesygdom, hvor lungefunktionen er nedsat. Den kaldes også rygerlunger. KOL er invaliderende, den giver stærk åndenød ved den mindste anstrengelse. Det er vist, at også ikkerygere udsat for passiv rygning kan udvikle KOL. Lungefunktionen hos passive rygere har også vist sig at være dårligere end hos mennesker, der ikke udsættes for røg. Børn udsat for passiv rygning har større risiko for at få nedsat lungefunktion og luftvejssygdomme, når de bliver voksne. Hvis børn har nedsat lungefunktion, kan det disponere til, at de får luftvejsbesvær og KOL som voksne. Særligt udsatte grupper Børn Børn er særlig sårbare over for passiv røg. Deres luftveje er mindre og mere modtagelige for de giftige påvirkninger. Børn udsat for passiv røg har en højere risiko for at udvikle bl.a. mellemørebetændelse, astma, bronkitis og lungebetændelse. Derudover er der også begrundet mistanke om, at passiv rygning kan føre til nedsat intelligens og nedsat indlæringsevne hos børn. Passiv rygning øger desuden risikoen for vuggedød. Gravide Der er også begrundet mistanke om, at passiv rygning øger risikoen for nedsat frugtbarhed og spontan abort. Gravide udsat for passiv rygning føder børn, der gennemsnitligt vejer mindre end børn født af ikke-udsatte mødre. KOL-patienter Patienter med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er særligt sårbare over for passiv rygning. De har allerede en kronisk skade i lungevævet, og hvis de udsættes for røg, kan deres lungefunktion nedsættes yderligere. Omkring mennesker i Danmark lider af KOL, og de rådes til at undgå enhver form for røg. Genetisk disponerede En anden udsat gruppe er personer med en genetisk defekt. De mangler enzymet alfa-1- antitrypsin. Dette enzym beskytter lungerne mod den nedbrydning, som røgpartikler iværksætter. 1 ud af 2000 mangler enzymet helt og er overhovedet ikke beskyttet mod denne Side 3 af 4 22

24 nedbrydning, mens 1 ud af 250 har en delvis defekt, og deres lungevæv nedbrydes hurtigere end normalt af røg. Ud over personer med den specifikke gendefekt, er der også andre, der af andre grunde har et lavere niveau af enzymet. Børn, som har et lavt enzymniveau uden at have den egentlige gendefekt, har f.eks. også en øget risiko for nedsat lungefunktion, hvis de udsættes for passiv rygning. Nedsat lungefunktion hos børn kan disponere til udvikling af kronisk luftvejsbesvær og KOL senere i livet. En del har denne enzymmangel uden selv at være klar over det. Mere information om: Passiv rygning og børn kan hentes her: ssiv+rygning/passiv+rygning+og+sygdom/boern +og+passiv+rygning/ Passiv rygning og gravide kan hentes her: ssiv+rygning/passiv+rygning+og+sygdom/gravid e+og+passiv+rygning/ Side 4 af 4 23

25 Hvilke konsekvenser har rygning? HVAD MED ULANDE OG MILJØ? Hvad med ulande og miljø? To tredjedele af al tobak dyrkes i verdens fattige lande i Afrika, Sydamerika og Asien. Herunder hører du om, hvilke konsekvenser tobaksproduktion har i form af børnearbejde, miljøødelæggelse, fattigdom og sundhedsproblemer for mennesker i ulande. Børn og tobak i ulande Børnearbejde på tobaksplantagerne Mange tobaksproducerende lande har skrevet under på FNs Børnekonvention, og de store tobaksproducenter siger, at de er imod børnearbejde. Alligevel er der masser af børn i verden, der arbejder i tobaksindustrien. Tobaksindustrien tjener hvert år omkring 400 billioner dollars, hvoraf 400 milliarder er indtjent på tobak dyrket af børn det er cirka fire gange så meget, som Bill Gates, grundlæggeren af IT-giganten Microsoft og en af verdens rigeste mænd, har i sparebøssen! Børnearbejde i Malawi Omkring børn arbejder gratis med at dyrke tobak i Malawi. De internationale tobaksproducenter tjener cirka 50 millioner kroner i Malawi på børnearbejde hvert år. Ofte ansætter plantageejerne mænd med familie, fordi mændenes koner og børn kan deltage i arbejdet. Tit har bonden ikke andre muligheder end at involvere familien i sit arbejde, hvis der skal være penge nok til mad, tøj, medicin og lignende. Tobaksarbejderen får nemlig kun en lille bitte del af fortjenesten, når tobakken bliver solgt. Tobaksindustrien om børnearbejde Som svar på anklagerne om brug af børnearbejde forsøger tobaksfirmaer at opbygge et image som socialt ansvarlige virksomheder. På deres hjemmesider tager de afstand fra børnearbejde, og flere giver penge til organisationer, der skal arbejde med at afskaffe børnearbejde ved bl.a. at bygge skoler, brønde, oprette sundhedscentre og lignende i lande, der dyrker tobak. Kritikerne af tobaksindustrien mener, at det kun er for at få opmærksomheden væk fra de lave lønninger og kritisable arbejdsforhold for tobaksbønderne, og at støtten er en dråbe i havet. ECLT, en sammenslutning af tobaksproducenter imod børnearbejde som bl.a. Skandinavisk Tobakskompagni er medlem af, støtter et projekt i Malawi med cirka 2,5 millioner kr. om året. Samtidig tjener tobaksindustrien hvert år rigtig mange penge på børnearbejde. Skandinavisk Tobakskompagni om børnearbejde Børnearbejde er en realitet på tobaksfarme og plantager i nogle af de lande, hvorfra Skandinavisk Tobakskompagni importerer råtobak. Børnearbejde har mange årsager, men har først og fremmest rod i fattigdom. En forbedring af børnenes vilkår på sigt går igennem uddannelse. At få børnene i skole er første led i at reducere børnenes arbejde i tobaksdyrkningen i tredjeverdenslande. (fra Hvad siger FN om børns rettigheder? Forenede Nationer FN de Forenede Nationer - blev oprettet efter 2. Verdenskrig med det formål at forhindre en verdenskrig i at opstå igen. Organisationen spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne osv. Børnekonventionen FNs Konvention om Barnets Rettigheder blev vedtaget i Børnekonventionen, som den også kaldes, indeholder 54 artikler om blandt andet børns ret til mad, husly, udvikling, beskyttelse og medbestemmelse. Børnekonventionen er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er snarere et sæt retningslinier. Landenes regeringer har ansvaret for, at disse overholdes, og gør landene ikke det, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer. Kun to lande i verden USA og Somalia har ikke skrevet under på Børnekonventionen. FNs Børnekonvention om børnearbejde Det er Statens forpligtelse at beskytte børn mod at beskæftige sig med arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling, og til at fastsætte en mindstealder for børns arbejde og en sikring af arbejdsforholdene. (fra FNs Konvention om Barnets Rettigheder, artikel 32)? 24

26 Tobaksbørnenes historier William i Malawi William på 12 år bor i Malawi og arbejder på tobaksmarkerne. Han bor sammen med sin mor, far og tre søskende. For det meste består måltiderne af majsgrød, for der er sjældent råd til andet. Jeg er fortvivlet over, at mine børn må arbejde, men hvad skal jeg gøre?, siger Williams far. Davi i Brasilien På en tobaksplantage i Brasilien arbejder Davi på 13 år. Tobaksplanterne bliver sprøjtet med gift, der indeholder tungmetaller som fx kviksølv og krom. Davi har oplevet, hvad giften gør ved kroppen: Da jeg indåndede giften, blev jeg syg, fik ondt i maven, tissede blod og blødte ud af munden og næsen. Jeg ville gerne arbejde med alt andet end tobak. Måske læge eller journalist, fortæller Davi. På bidisfabrikken Bidis er billige, tynde cigaretter, som bliver fremstillet ved, at tobak bliver rullet ind i et blad. I Indien og Bangladesh arbejder mange børn med at rulle bidis på store fabrikker. Lønnen er lav: 10 øre i timen er ikke ualmindeligt. En Big Mac burger koster cirka 6,5 kroner i Indien. Ikke fordi børnene bruger deres penge på McDonald s, men nu har du en idé om, hvad man kan få for 10 øre nemlig ikke ret meget. En 11-årig pige fra Indien fortæller: Jeg hader det her arbejde. Et hvert andet arbejde ville være bedre. Min krop vokser ikke normalt. Jeg sidder ned hele dagen i samme stilling og indånder tobaksdampe. Der er varmt og ingen luft på fabrikken. Jeg får ikke lov at gå i skole eller lege, men min bror behøver ikke arbejde, fordi han er en dreng. Tobak og fattigdom Hassan, der arbejder med at køre rickshaw i Dhaka i Bangladesh, bruger cirka 1 krone om dagen på tobak. Da han bliver spurgt, om hans børn nogensinde får æg at spise, udbryder han Æg? Hvor skulle pengene til æg komme fra?. For de penge Hassan bruger på at ryge, kunne alle hans børn hver dag spise et æg. Hvilke konsekvenser har børnearbejde for tobaksbørnene? Fakta om ulandsbistand Verdensbanken: Støtter fattige lande ved at låne dem penge Danida: Danmark støtter ulande gennem Danida, der er en del af Udenrigsministeriet NGO er: Private ikke-statslige organisationer støtter ulande, f.eks. Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke Læs mere om ulandsbistand på internettet, f.eks. på Danidas webside for børn og unge om ulande og ulandsbistand: u-web.dk?? Tobak og miljø Tobaksdyrkning medfører, at jorden bliver forurenet af de insektgifte, der bliver brugt til at beskytte tobaksplanterne. Desuden kan balancen i naturen blive forstyrret, hvis markerne bliver tilsat for meget kunstgødning. Skoven fældes for at give brænde til tørring af tobakken. I det sydlige Afrika forsvinder hvert år kvadratkilometer oprindelig skov til fordel for tobaksproduktion. Det svarer til et område på størrelse med Lolland. Det skaber ubalance i naturen og resulterer i tørke og oversvømmelser. Det har store konsekvenser for de mennesker, som lever af og i naturen. Når der dyrkes tobak på markerne, er der mindre jord til at dyrke afgrøder til befolkningen. Dyrkning og forarbejdning hos tobaksbonden Det er arbejdskrævende at avle, høste og tørre tobak, og arbejdet foregår hyppigst ved håndkraft af tobaksbønder. Dyrkning af tobak Tobakken i danske cigaretter stammer hovedsageligt fra tobaksplanter kaldet Virginia, 25

27 Cigaretproducenterne udvikler de forædlede tobaksfrø og leverer dem til tobaksbønderne. Burley og Orientalske tobakker. De store firmaer, der producerer cigaretter, bruger Efter frøene er sået, er der enormt meget arbejde med at luge, vande og bekæmpe sygdomme fra insekt- eller svampeangreb. Der skal også sørges for, at oftest forædlede* udgaver af tobaksplanterne, fordi de på den måde kan opnå den bedste kvalitet til de laveste omkostninger. Cigaretproducenterne udvikler de forædlede tobaksfrø og leverer dem til tobaksbønderne. tobaksplantens blomster fjernes, så planten ikke bruger energi på at danne frø, men i stedet kan koncentrere sig om bladenes vækst, der skal bruges i produktionen frøene af cigaretter. er sået, er der enormt meget arbejde med at luge, vande og bekæmpe Efter sygdomme fra insekt- eller svampeangreb. Der skal også sørges for, at tobaksplantens Tobak blomster en fjernes, meget grådig så planten plante, ikke bruger der på energi kort tid på kan at danne blive frø, op men til 3 i meter stedet høj, kan koncentrere men det kræver sig om mange bladenes næringsstoffer, vækst, der skal såsom bruges kalium, i produktionen fosfor og af nitrogen cigaretter. (figur Høst Udplantning/dyrkning Såning Tørring GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Fermentering Vikling/rulning Figur 1.1. Tobakkens vej fra såning til færdige cigaretter. Tobak er en meget grådig plante, der på kort tid kan blive op til 3 meter høj, men det kræver 1.2) (forsøg mange 1.1). næringsstoffer, Miljøorganisationer såsom kalium, kritiserer fosfor og tobaksdyrkningen nitrogen (se figuren for til at højre). være Miljøorganisationer miljøbelastende på kritiserer grund af tobaksdyrkningen det store forbrug af at være næringsstoffer miljøbelastende og de på mange grund af sprøjtemidler, det store forbrug der af er næringsstoffer nødvendige og ved de dyrkningen. mange sprøjtemidler, Det store der forbrug er nødvendigringsstoffer ved dyrkningen. er dog kun Det belastende store forbrug for af miljøet, næringsstoffer hvis der ikke dog kun tilføres belastende tilsvarende for af næ- miljøet, store mængder hvis ikke næringsstoffer tilføres tilsvarende jorden. store mængder næringsstoffer til jorden. 1:10 01/12/08 14:47: Optag af næringsstoffer (kg/ha) pr. ton afgrøde Tobak Kaffe Majs Kalium Fosfor Nitrogen Figur 1.2. Forskellige afgrøders optag af næringsstofferne kalium, Høst og tørring fosfor og nitrogen fra jorden. Der går 4-6 måneder fra tobaksplanten bliver sået til den kan høstes. Bladene plukkes typisk enkeltvis, efterhånden som de modnes, og det er også en meget arbejdskrævende proces. Høst og tørring Når Der tobaksbladene går 4-6 måneder, er plukket, fra tobaksplanten skal de tørres. bliver Størstedelen sået, til den af verdens kan høstes. tobak varmetørres, plukkes typisk da det enkeltvis, er den hurtigste efterhånden og mest som effektive de modnes, metode. og Varmetørring det er også er en meget Bladene energikrævende, arbejdskrævende fordi proces. det kræver et stort forbrug af brænde. Der bruges næsten 8 kg træ til at tørre 1 kg tobak. Det betyder, at der sker et voldsomt indgreb i de lokale skove, Når tobaksbladene i områder hvor er plukket, tobaksbønderne skal bor. tørres. Varmetørring Størstedelen af tobak af verdens har derfor tobak varmetørres, da det er den hurtigste og mest effektive metode. Varmetørring er meget energikrævende, fordi det kræver et stort forbrug af brænde. Der bruges næsten 8 kg træ til at tørre 1 kg tobak. Det betyder, at der sker et voldsomt indgreb i de lokale skove, i de områder hvor tobaksbønderne bor (opgave 1.2). Opgave/forsøg Opgave 1.1: Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede? Forskellige afgrøders optag af næringsstofferne kalium, fosfor og nitrogen Forsøg fra jorden. 1.1: Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak der ikke får næringsstoffer. Opgave 1.2: Hvad har tørring af tobak at gøre med CO 2 udslip og drivhusgas?? 26

28 været genstand for meget opmærksomhed og kritik. Kritikken skal også ses i lyset af, at tobaksproduktionen oftest foregår i lande med et varmt klima, hvor tobakken alternativt kunne tørre naturligt ved luft- eller soltørring. CO2-udslip ved tørring af tobak Når tobak tørres, bliver der brugt store mængder af træ, som fældes i de omkringliggende skove. Træet brændes og varmen fra afbrændingen bruges til tørring af tobakken. Afbrænding af træer forårsager CO2-udslip. Der sker et stort CO2 udslip ved selve afbrændingen af træ. Derudover optager levende træer CO2 fra luften og er derfor med til at begrænse CO2-forureningen og drivhuseffekten. Når træet fældes, kan det ikke længere bidrage til at nedbringe CO2-mængden i luften. CO2-udslip og drivhusgas CO2 dannes, når man afbrænder noget, der indeholder kulstof (C), f.eks. træ, planter, olie, gas og benzin. Der bliver dannet CO2, når vi f.eks. laver et bål, kører i bil, flyver, sejler i motordrevne skibe, skruer op for radiatoren og tænder stikkontakten. CO2 er en gas, der siver ud i atmosfæren, efter den er dannet. Her lægger den sig som en slags dyne rundt om jorden ude i atmosfæren, og det er det, der kaldes for CO2-laget. CO2 har den specielle egenskab, at det kan opsuge varmestråling, som f.eks. solens stråler. Solens lysstråler kan godt trænge ind igennem CO2-laget og ned på jorden. Men CO2-laget forhindrer varmen fra jorden i at trænge hurtigt nok ud i verdensrummet igen, ligesom glasset i et drivhus holder på varmen. Derfor kaldes det, der sker for drivhuseffekten. Drivhuseffekten medfører, at temperaturen stiger på jorden. Det kan få en lang række miljømæssige konsekvenser, såsom at isen ved polerne smelter, at vandet i havene stiger og oversvømmer kyster, at ørkenen breder sig og at vejret forandrer sig. Fotosyntese er planter og træers optag og udslip af CO2 Når planter og træer vokser, så optager de CO2. De bruger CO2 til den proces, der hedder fotosyntese og danner samtidig oxygen (O2). Fotosyntesen er helt central for størstedelen af livet på jorden. Ved en fotosyntese sker der det, at der i planternes grønne blade kobles CO2 fra luften med vand (H2O) fra jorden, og der dannes sukker (C6H12O6) og O2. Fotosyntesen kræver energi, og det får den fra solens lys. Fotosyntese indebærer altså, at træerne optager CO2 fra luften, når de vokser. Kulstof (C) bliver brugt som byggesten i træet, og O2 bliver sluppet ud i luften igen. Kemisk ser fotosyntesen sådan ud: Fotosyntese: 6 CO2 + 6 H2O + LYS => C6H12O6 + 6 O2 Når træer og planter brændes som ved tørring af tobak, så frigøres al den CO2, som er bundet i træerne. Det sker ved den modsatte proces af fotosyntese, der kemisk ser sådan ud: Forbrænding: C6H12O6 + O2 => 6 CO2 + 6 H2O + ENERGI Tørring af tobak kan ske ved fire metoder: Lufttørring Soltørring Røgtørring over åben ild Varmetørring med varme fra ovne Roser i stedet for tobak På grund af de store problemer tobaksdyrkning medfører for natur og mennesker, forsøger man at finde andre afgrøder end tobak, f.eks. roser, chili og paprika. Roser kan eksporteres og sælges til høj pris i Europa. Dyrkning af roser kræver høje investeringsomkostninger til bl.a. drivhuse, men bønderne får samme eksportindtægter fra 1 ha roser som fra 50 ha tobak. Det betyder, at store arealer kan bruges til at dyrke fødevarer til befolkningen. Projekterne bliver finansieret af ulandsbistand fra vestlige lande.?? Det ved du nu Tobaksproduktion i verdens ulande indebærer, at vigtige ressourcer, som kunne bruges på at udvikle de fattige lande, ikke bliver udnyttet. Børn kommer ikke i skole, frugtbar jord ødelægges, landbrugsproduktionen bliver ikke udviklet osv. Til gengæld tjener tobaksindustrien en masse penge. 27

29 Hvad med ulande og miljø? ØVELSER TIL TEKSTEN Dine overvejelser om børnearbejde 1. Hvorfor er det en fordel at bruge børnearbejdere? 2. Hvorfor går forældrene med til at deres børn skal arbejde i stedet for at gå i skole? 3. Hvilke konsekvenser har det for børnene? 4. Hvordan bliver FNs Børnekonvention overtrådt i de eksempler, du kan læse i materialet? (I afsnittet Tobaksbørnenes historier ) 5. Hvilke problematikker ser du i tobaksbørnenes historier? Dine overvejelser om tobaksindustrien og børnearbejde 1. Hvad gør tobaksindustrien for at bekæmpe børnearbejde? 2. Synes du, det er tobaksindustriens ansvar? 3. Synes du, tobaksindustrien gør nok? 4. Hvordan bekæmper man bedst børnearbejde? 28

30 Rygeres rolle over for den 3. verden hvem har ansvaret? Hvem har ansvar for børnearbejde? Er det forældrene? Tobaksproducenterne? De fattige landes regeringer, der tillader tobaksproduktion uden regulering? Eller er det de rige lande, der ikke hjælper nok? GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpels Fulmakt.se er en svensk kampagne, der skal få rygerne til at tænke over, at de støtter tobaksindustrien, når de køber Hvem har ansvaret? cigaretter. På den svenske hjemmeside nonsmoking.se kan Fulmakt.se du læse er mere en svensk om kampagnen kampagne, og der på skal fulmakt.se få rygerne kan du til at se tænke over, at de støtter den tobaksindustrien, oprindelige fuldmagt, når de som køber den cigaretter. er formuleret til de svenske rygere. Fuldmagt Som ryger/snuser godkender og giver jeg med denne fuldmagt mit samtykke til, at den tobaksproducent, som fremstiller og sælger den tobak, jeg bruger: Markedsfører cigaretter til børn i udviklingslande Øger fattigdommen i lande, der i forvejen er fattige Udpiner frugtbar jord og ødelægger miljøet Forårsager sygdom, lidelse og millioner af menneskers død i verdens fattigste lande Fuldmagtskrivers navn Sted og dato Synes du, man skulle lave en lignende kampagne i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke? Synes du, det er rigtigt, at rygere indirekte støtter tobaksindustriens markedsføring i ulande? Hvem har ansvar for børnearbejde? Forældrene? Tobaksproducenterne? De fattige landes regeringer, der tillader tobaksproduktion uden regulering? Eller er det de rige lande, der ikke hjælper nok? Vis fuldmagten til nogen, du kender og spørg, hvad de synes om kampagnen. Kilde: Plan Sverige/A non smoking generation 1. Synes du, man skulle lave en lignende kampagne i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke? Tobak ødelægger miljøet 2. Synes du, det er rigtigt, at rygere indirekte støtter tobaksindustriens markedsføring i ulande? Tobaksindustrien og tobaksbønderne Når det 3. er Vis så fuldmagten hårdt at dyrke til nogen, tobak, du når kender lønnen og spørg, ikke er hvad særlig god, og når det ødelægger synes naturen om og kampagnen. helbredet, hvorfor er der så mange, der gør det? I de fleste ulande indgår bonden en aftale med et tobaksfirma. Bonden får penge for tobakken på forskud, så han kan købe såsæd og gødning. Det lyder måske som en meget god ordning så får bonden mulighed for at tjene penge ved at dyrke tobak på sin jord. Men i virkeligheden er det en form for slaveri: Når tobakken er givet til tobaksfirmaet, har bonden ingen penge dem fik han 29

31 Dine overvejelser om tobaksproduktion 1. Hvordan kan tobaksproduktion medvirke til, at befolkningen i ulandene sulter? 2. Hvad kan man gøre for at løse problemet (f.eks. forbud, tilskud, lovgivning, afgifter eller lignende)? 3. Hvorfor begynder bønderne ikke bare at dyrke noget andet end tobak? 4. Hvordan kan man hjælpe dem til at lægge produktionen om? 30

32 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Hvad har tørring af tobak at gøre med CO2-udslip og drivhusgas? Opgave Der skal bruges 8 kg træ til at tørre 1 kg tobak. I 1 m 3 træ er der cirka bundet 1000 kg CO 2. Massefylden for træ er cirka 700 kg/m 3. Massefylde angiver hvor tung en ting er i forhold til det den fylder. Eksempelvis hvor mange kg en kubikmeter af materialet vejer. Formlen for massefylde: massefylde = masse/rumfang. 1. Hvor mange kg CO 2 dannes der ved tørring af 1 kg tobak? Bucho, der er tobaksbonde i Argentina, høster og tørrer cirka kg tobak om året. 2. Hvor mange kg CO 2 udleder han fra tobakstørringen per år? Ser man på tobakkens lange vej fra tobaksbonden til tobakken ender som aske i et askebæger i Danmark, sker der flere CO 2 -udslip undervejs. 3. Hvilke CO 2 -udslip sker der på tobakkens vej fra tobaksfrø til aske? I skemaet herunder kan du udregne dit eget CO 2 -udslip per år. Skemaet inkluderer de væsentligste kilder til private personers CO 2 -forbrug, nemlig transport, el og varme. Dit forbrug af el og varme skal du sikkert spørge din mor eller far om. 4. Hvor meget CO 2 udleder du om året ved dit energiforbrug? 5. Sammenlign dit forbrug med dine klassekammeraters forbrug. Side 1 af 2 31

33 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Hvad har tørring af tobak at gøre med CO2-udslip og drivhusgas? Man siger, at hver per person max må udlede 1700 kg CO 2 per år. 6. Er du med til at passe på naturen ved at holde dig under dette niveau? Forbrugstype Enhed per år kg CO 2 per enhed FLY i Europa km 0,22 FLY udenfor Europa km 0,14 TOG km 0,05 BUS km 0,1 FÆRGE km 0,9 BIL* km 0,2 EL* kwh 0,8 FJERNVARME* kwh 0,12 FYRINGSOLIE* liter 2,66 NATURGAS* m 3 2,22 Total * Du skal dividere antallet af enheder med det antal personer, der har været med til at have forbruget. Et eksempel: Hvis du typisk kører i bil sammen med 2 andre, skal du dividere antal km per år med 3. Det vil sige for eksempel 3000 km per år skal divideres med 3 personer = 1000 km per år per person. Dit elforbrug og varmeforbrug skal også divideres med det antal personer, der bor i dit hjem. Side 2 af 2 32

34 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Rådgiver for en dag Opgave (frit efter I landet Mambia lever de fleste mennesker af landbrug. Problemet er, at produktionen ikke giver noget overskud, som kan eksporteres, så landet derved kunne få penge til bl.a. medicin og maskiner, der kunne gøre landbruget mere effektivt. I Mambia dyrkes paprika, som ville kunne eksporteres, hvis produktionen var mere effektiv. Pengene fra eksporten kunne bruges til udvikling i landet. Mambia har ansøgt Verdensbanken om et lån. Men landet har allerede en kæmpe gæld til andre lande, så ingen vil låne dem flere penge. Nu er der sket det, at et stort amerikansk tobaksfirma er villig til at låne Mambia penge til at købe medicin, teknisk udstyr og bygge skoler. Men tobaksfirmaet har nogle betingelser: Mambia skal skrive under på, at mindst 50 % af jorden bliver brugt til tobaksdyrkning Tobaksfirmaets anbefalinger omkring gødning og skadedyrsbekæmpelsesmidler skal følges Tobaksfirmaet har eneret til at købe hele Mambias tobaksproduktion til en fast pris Mambia behøver ikke betale lånet tilbage, så længe aftalen gælder (10 år med mulighed for forlængelse) Derimod skal landet hvert år betale 10 % af lånet i rente Mambias regering skal beslutte, om de siger ja eller nej til tilbuddet fra tobaksfirmaet. Et af argumenterne for at sige ja tak er, at man for pengene fra tobakssalget kan udvikle paprikaproduktionen og få penge til landet gennem eksport. I er blevet indkaldt af Mambias regering som eksperter, der ud fra jeres viden om tobaksproduktion skal give politikerne råd om, hvad de skal overveje, før de beslutter sig. Side 1 af 1 33

35 Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker kroppens blod, og hvorfor rygere får en dårligere kondition. Derudover kan du blive meget klogere på, hvordan røg fra cigaretter kan være skyld i udvikling af kræft. Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Cellerne, generne og kræft Overalt i vores krop er der celler, faktisk er vi opbygget af celler*. Alle vores organer*, huden, blodet, neglene og meget andet er opbygget af celler. Nogle af stofferne fra røgen kan bane sig vej helt ind i vores celler. Det gælder både for cellerne i vores lunger, men også for cellerne rundt om i resten af kroppen. I tobaksrøgen er flere af stofferne mutagene*, hvilket betyder, at de kan beskadige gener* i vores celler, også kaldet DNA*. I værste fald kan det betyde, at der udvikles kræft. I hvert fald 40 af de cirka 4000 stoffer i cigaretrøgen er kræftfremkaldende hos mennesker. Røgens vej ind i cellerne Både røgens gasser og røgens partikler kan komme fra lungerne og over i blodkredsløbet. Men for at komme fra lungerne og ud i blodet skal stofferne overvinde nogle barrierer. Ligesådan skal stofferne overvinde en barriere for at komme ind i cellerne. De skal kunne komme igennem cellens membran*. Her ses cellens opbygning forstørret rigtig mange gange. Man kan se nogle af cellens meget forskellige indhold. Side 1 af 5 34

36 En celle har normalt forskellige metoder til at optage de stoffer, der er nødvendige for, at cellen kan leve. Cellens metode afhænger helt af stoffernes størrelse og type. Mindre stoffer, der ikke er ladede, kan gå direkte igennem membranen, mens større stoffer eller elektrisk ladede stoffer skal optages aktivt af cellen. Transporten over cellemembranen kan opdeles i fire forskellige former, som man kan se nedenfor: Passiv transport Diffusion: Stoffet transporteres passivt over cellemembranen ved diffusion. Diffusion er når stoffet flytter sig fra områder med større koncentration til områder med mindre koncentration af stof. Osmose: Hvis der er større koncentration af salte indeni cellen, og cellemembranen ikke tillader saltene at komme ud af cellen, hvor der er mindre koncentration af saltede, så vil saltene trække vand ind i cellen, så koncentrationen af salte indeni og udenfor cellen nærmer sig hinanden. Aktiv transport Proteinpumper: I cellemembranen findes der nogle specielle proteiner, som kan virke som en kanal eller bro over cellemembranen. Disse proteiner kan flytte stof ind og ud af cellen ved brug af energi. Fagocytose: Fagocytose er når cellen bruger energi på aktivt at omslutte stoffet, der er uden for cellen. De celler, der kan gennemføre en fagocytose, har evnen til at ændre deres cellemembran og dermed æde stof, der er uden for cellen. Skema over de fire former der er for optagelse af stoffer i cellerne. Cellen optager passivt et stof ved diffusion eller osmose, mens cellen optager et stof aktivt ved proteinpumper eller ved, at cellen omslutter stoffet ved fagocytose. CO 2, CO og nikotin optages ved diffusion Nogle af stofferne fra røgen optages forholdsvist let af cellerne. Stofferne kuldioxid (CO 2 )* og kulilte (CO)* er små og uladede molekyler, som kan diffundere* direkte fra blodet til cellen og omvendt. Derimod er nikotin* ofte elektrisk ladet, og kan derfor ikke optages så let. Men når nikotinen bliver opløst i væsken i lungerne, bliver den uladet, fordi surhedsgraden* i vævsvæsken er neutral. Nikotin kan herefter lettere optages i cellerne. Nikotins form ved forskellige surhedsgrader (ph-værdien). X- aksen angiver ph-skalaen fra 0 til 14. Y-aksen angiver, hvor stor en andel af stoffet, der findes på den pågældende form. Side 2 af 5 35

37 Større molekyler optages ved hjælp af proteinpumper De større molekyler fra røgen, som for eksempel de kræftfremkaldende nitrosaminer* og sukkerstoffet glukose, kan kun optages ved en aktiv transport igennem cellemembraner, der betyder, at cellen må bruge energi på arbejdet. Den aktive transport kan ske ved, at specielle proteiner i cellens membran laver en åbning eller en bro ind i cellen, og ved hjælp af energi kan de specielle proteiner flytte molekylet ind eller ud af cellen. Meget store molekyler optages ved fagocytose Meget store molekyler kan også optages af en celle. De meget store molekyler kan for eksempel være partikler, bakterier og virus, og her må cellerne rigtig på arbejde. Cellens optagelse af de meget store molekyler kræver en proces, der kaldes fagocytose. Ved fagocytose bevæger cellen sig rundt om stoffet, omslutter det og derefter bliver stoffet optaget. I cellen bliver stoffet fordøjet af cellens egne fordøjelsesenzymer. Fagocytose bliver især udført af makrofagerne*. Udvikling af kræftceller Når stofferne er kommet ind i cellerne, kan de lave ødelæggende skader. Det gælder især de mutagene stoffer, som kan være kræftfremkaldende og i værste fald forårsage kræft. Når man taler om, at stoffer er kræftfremkaldende, kan de opdeles i tre kategorier: 1. Stoffer der beviseligt er kræftfremkaldende hos mennesker 2. Stoffer der er mistænkt for at være kræftfremkaldende hos mennesker, fordi de har vist sig at være kræftfremkaldende hos forsøgsdyr 3. Stoffer der har vist sig at være kræftfremkaldende i mikrobielle* testsystemer, men ikke i forsøgsdyr og mennesker Før en celle bliver til en kræftcelle, skal der ske flere fejl (kaldet mutationer) i nogle bestemte gener i cellens DNA. I en kræftcelle er flere af cellens normale funktioner blevet ødelagt af fejl: 1. Cellen har mistet evnen til at reparere mutationerne i DNA 2. Cellen har fået evnen til at skabe sine egne vækstsignaler*, og kan derfor vokse uden hensyn til de omgivende celler 3. Bremsen, der skulle forhindre at cellen deler sig ukontrolleret, er forsvundet 4. Cellen begår ikke selvmord, som de normalt vil gøre, når de ikke passer sammen med nabocellerne 5. Cellen har fået evnen til at undgå immunsystemet* og gøre sig usynlig 6. Cellen og kræftsvulsten kan tiltrække blodårer, så svulsten forsat kan få tilført næring og oxygen 7. Cellen har fået evnen til at leve længere end normale celler. Den har sat de naturlige processer ud af drift, som normalt gør, at en celle bliver gammel og dør 8. Cellen har løsrevet sig fra vævet, hvor den hørte til og vandrer nu rundt i kroppen (det kaldes metastase) Side 3 af 5 36

38 En celle skal altså udvikle sig og ændre sig meget, før den kan blive til en kræftcelle. Hvis udviklingen er sket, så kan cellen formere sig ukontrolleret, så der dannes en klynge af kræftceller, og derved er en kræftsvulst eller kræftknude blevet dannet. Mindst 40 af stofferne i cigaretrøgen er i stand til at skabe alle de ændringer, der skal til for, at der udvikles en kræftknude i lungerne. Kroppens evne til at undgå mutationer Heldigvis er det sådan, at de fleste mutationer i vores celler bliver repareret af nogle reparationsenzymer, der er i cellekernen (figur 5.4). En anden mulighed for at undgå at blive skadet er, at cellen begår selvmord. Hvis ikke den begår selvmord, kan den blive til en kræftcelle. En celle begår selvmord ved at lukke ned for alle funktioner og dø. Herefter kommer makrofagerne, der fungerer som skraldemænd. Makrofagerne opsluger og fordøjer de døde celler. Når DNA i en celle bliver påvirket ved for eksempel stråling eller mutagene stoffer, vil der være mulighed for skader på DNAet, for eksempel ved at et af de fire bogstaver i DNAkoden (A,T,C,G) bliver byttet rundt eller fjernet. Denne fejl vil ofte blive rettet tilbage ved hjælp af cellens reparationsenzymer. Hvis der sker fejl, som ikke bliver rettet, vil der kunne opstå forkerte processer i cellen. Cellen kan begynde at danne forkerte byggesten til kroppen. Side 4 af 5 37