Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar"

Transkript

1 Informationshæfte fra Nordic Sugar

2 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull. Layout/grafisk produktion: Schultz Grafisk Hæftet er gratis. Flere eksemplarer kan be stilles hos: eller tlf Hvis du vil læse mere om sukker og ernæring, kan du besøge og 3. udgave, 1. oplag, maj er et informationshæfte, som formidler viden om vægt, kost og fysisk aktivitet. Hæftet gennemgår de videnskabelige fakta, der er enighed om i dag blandt forskere, og det tilstræber samtidig at gøre op med myterne inden for de nævnte områder. er målrettet alle, som er interesserede i sundhed, og som ønsker at være opdateret om den nyeste viden inden for overvægt, fysisk aktivitet og sukker. Hæftet er velegnet som supplerende materiale i undervisningen, f.eks. på folkeskolens ældste klassetrin, tekniske skoler, socialog sundhedsskoler samt husholdningsskoler.

3 Overvægt og fedme Overvægt og fedme er et stigende problem i det meste af verden, hvor flere og flere bliver overvægtige og fede (se figur 2, s. 5). Overvægt og fedme giver en øget risiko for følgesygdomme som f.eks. diabetes, hjerte-karsygdomme og forhøjet blodtryk. Eksperter har udviklet metoder til at bestemme, hvornår der er tale om overvægt og til at vurdere, om overvægten udgør en særlig sundhedsrisiko. Da BMI ikke siger noget om, hvor på kroppen fedtet er placeret, er BMI imidlertid ikke altid tilstrækkelig til at vurdere, hvor sundhedsskadelig overvægten er. Det skyldes, at fedtets placering har afgørende betydning for, hvor helbredsskadelig overvægten er. Fedt på maven også kaldet bugfedme er mere skadeligt end fedt, der f.eks. er placeret omkring hofter og lår. Populært sagt betyder det, at det er sundere at være pæreformet end æbleformet, og at man har større risiko for at blive syg af sin overvægt, hvis fedtet sidder på maven, end hvis det sidder på lårene og bagen. BMI (body mass indeks) er en simpel metode til at vurdere, om en person er overvægtig. BMI fortæller noget om forholdet mellem højde og vægt, og med BMI kan man få en vurdering af, i hvilken grad man er overvægtig (se figur 1). En stigende vægt er generelt forbundet med en øget sundhedsrisiko. Dog skal man tage højde for, at en stor muskelmasse kan give et højere BMI uden det på nogen måde er sundhedsskadeligt. Derfor bruger man også taljemålet til at vurdere, om man vejer for meget, og om fedtet er placeret rigtigt. For mænd gælder, at de ikke bør øge vægten, hvis taljemålet er over 94 cm, og at de har øget risiko for følgesygdomme, hvis det er over 102 cm. De tilsvarende tal for kvinder er 80 og 88 cm. Figur 1 Bestemmelse af overvægt og fedme BMI = kropsvægt (kg) højde (m) x højde (m) Undervægt BMI: < 18,5 Normalvægt BMI: 18,5 24,9 Overvægt BMI: 25 29,9 Fedme BMI: 30 Kilde: Obesity. Preventing and managing the global epidemic. WHO

4 Arv eller miljø? 4 Udvikling af overvægt og fedme er et samspil mellem en lang række faktorer, hvor både arv og miljø spiller en vigtig rolle. I det følgende gennemgås nogle af de faktorer, som har betydning for udvikling af overvægt. Arv De fleste forskere er enige om, at generne spiller en væsentlig rolle, når man taler om overvægt og fedme. Det har adoptionsstudier med tvillinger bl.a. kunnet vise. Her viser det sig, at børnenes vægt i højere grad ligner deres biologiske forældres end adoptivforældrenes. Man ved endnu ikke præcis, hvilke gener der er involverede i fedmeudviklingen, men man mener, at generne bl.a. kan have indflydelse på appetitreguleringen, basalstofskiftet, evnen til at forbrænde fedt og på selve fordelingen af fedtet. Generne er dog ikke det eneste, der afgør, om et menneske bliver overvægtigt eller ej. Livsstilen, miljøet og samfundsudviklingen spiller også en vigtig rolle. Det kan man se, hvis man kigger på fedmeudviklingen i løbet af de sidste år, hvor der nærmest er sket en eksplosion i antallet af fede. Hvis generne var den eneste årsag til, at mennesker bliver overvægtige, ville det betyde, at rigtig mange mennesker pludselig har ændret arveanlæg, og det er næppe sandsynligt. Miljø Undersøgelser viser, at der en sammenhæng mellem overvægt, lavt uddannelsesniveau og lav indkomst. Men det er svært at sige, om det er overvægten, der er skyld i de øvrige forhold, eller om det er disse forhold, der fremmer udviklingen af overvægt. Samfundsudviklingen Samfundsudviklingen har betydet, at både børn og voksnes hverdag har ændret sig meget og er blevet mere teknologiseret. Voksne har generelt mere stillesiddende arbejde, og de transporterer i højere grad både sig selv og børnene i bil. Børn bruger i stigende grad deres fritid til stillesiddende aktiviteter, f.eks. spille computer og se fjernsyn, i stedet for at lege og bevæge sig. I det hele taget er hverdagen på mange områder blevet nemmere, fordi der er maskiner, computere, fjernbetjeninger osv. til alt

5 det, man tidligere skulle bruge energi og kræfter på. Alt i alt betyder det, at mange formentlig bevæger sig mindre end tidligere. Også i forhold til maden er der sket store forandringer. Maden er blevet billigere, og der er flere muligheder end tidligere for at købe færdiglavet og ofte fedtrig mad på alle tider af døgnet, og uanset hvor i verden man befinder sig. Livsstil Den enkeltes livsstil har også indflydelse på risikoen for at blive overvægtig. Det er især kosten og omfanget af fysisk aktivitet, der spiller ind. Hvis man spiser en kost, der er rig på energi, øges risikoen for, at man bliver overvægtig. Fysisk aktivitet er en anden vigtig faktor. Undersøgelser viser, at man har større tendens til at tage på, hvis man er fysisk inaktiv. For børn er der meget, der tyder på, at den tid, de tilbringer foran tv, video og pc, er proportional med deres BMI altså at jo mere tid de bruger på de stillesiddende aktiviteter, jo højere er deres BMI. Konklusion Der er således mange mulige årsager til, at man udvikler overvægt, men nogle har af både genetiske og sociale årsager større risiko for at udvikle overvægt end andre. Ifølge WHO hører kosten og for lidt eller mangel på fysisk aktivitet til blandt de vigtigste faktorer, men det er ikke hele svaret på gåden om, hvorfor flere og flere vejer for meget. Derfor er det et aktuelt forskningsområde. Figur 2 Fedme i Skandinavien Procentdel af befolkningen med et BMI / * / Sverige Danmark Norge Kvinder Mænd *Procenttallet er et gennemsnit for fedme blandt mænd og kvinder. Kilder: Sverige: SBU, Fetma problem och atgärder, 2002; Nationella folkhälsoenkäten, Statens Folkhälsoinstitut, Danmark: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000, Norge: Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet, NORKOST og 1997,

6 Energibalance 6 At være i energibalance betyder, at energiindtaget svarer til energiforbruget. Det vil sige, at energien fra den mad, man spiser og drikker, udgør ligeså meget som den energi, kroppen bruger i løbet af dagen. En person, som er i energibalance, har derfor en stabil vægt. Kroppens energibalance er en hårfin ligevægt, og det er derfor kun små ændringer, der skal til at forstyrre den. Indtag af bare 5 % mere energi end man forbrænder, vil teoretisk betyde, at man tager 6 kg på i vægt i løbet af et år. Omvendt vil man teoretisk set tabe 6 kg, hvis man indtager 5 % mindre energi. For at forstå hvordan man kan tage på, og hvordan man kan tabe sig, er det nødvendigt at kende til de faktorer, som påvirker energibalancen. Det står der mere om på de følgende sider. Energibalance: Energiindtag = Energiforbrug Forbrændingen er kroppens måde at bruge energi på. Man kan beskrive forbrændingen som den menneskelige motor motoren, som omsætter maden til den energi, kroppen skal bruge for at fungere. Jo mere energi kroppen skal bruge, jo højere er forbrændingen. Energiforbrug Kroppens energiforbrug består af forskellige dele: Basalstofskifte Fødens termogene effekt Fysisk aktivitet Basalstofskifte Basalstofskiftet er den energi, kroppen skal bruge til at holde de livsnødvendige funktioner i gang. Disse funktioner omfatter f.eks. energi til vejrtrækning, kredsløb, lever, nyrer og hjerne. Basalstofskiftet udgør typisk % af det samlede energiforbrug i løbet af et døgn. Det er afhængigt af alder, vægt, højde og køn, og det stiger, jo mere man vejer, og jo mere muskelmasse man har. Basalstofskiftet angives i MJ/døgn. Fødens termogene effekt Når man spiser og drikker, øges forbrændingen. Det skyldes, at det kræver energi at nedbryde maden, absorbere den fra tarmen og omdanne den til næringsstoffer, som kan lagres eller forbrændes. Det øgede energiforbrug kaldes for fødens

7 Tabel 1 Energibehov for voksne med stillesiddende og aktiv livsstil Køn/alder hvilestofskifte 1) stillesiddende 2) aktiv 3) (MJ/dag) (MJ/dag) (MJ/dag) Kvinder ,9 9,4 10, ,8 9,2 10, ,3 8,5 9,5 >75 5,1 8,2 9,3 Mænd ,7 12,3 13, ,4 11,8 13, ,6 10,6 12,0 >75 6,0 9,6 10,8 1) REE (Resting energy expenditure) 2) Stillesiddende arbejde og begrænset fysisk aktivitet i fritiden 3) Stillesiddende arbejde og regelmæssig fysisk aktivitet i fritiden, hvilket modsvarer et energiforbrug ved 50 minutters gang i rask tempo dagligt. Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger termogene effekt (navnet kommer af, at forbrændingen øger kroppens varmeproduktion). Fødens termogene effekt udgør ca. 10 % af det samlede energiforbrug på et døgn. Der er forskel på, hvor meget de enkelte næringsstoffer øger forbrændingen. For protein er den termogene effekt ca. 30 % af måltidets energiindhold, mens den for kulhydrat og fedt kun er henholdsvis 5 og 1 %. Fysisk aktivitet Omfanget af fysisk aktivitet har stor betydning for det samlede energiforbrug, og det er den mest effektive måde at øge sin forbrænding på. Man kan øge sin energiomsætning væsentligt, når man er fysisk aktiv. Hvis man f.eks. går i normalt tempo, tredobler man sin forbrænding, i forhold til hvis man ligger ned. Jogger man i roligt tempo, syvdobles forbrændingen. Også i timerne efter fysisk aktivitet vil forbrændingen være forøget. 7 Energiforbruget ved fysisk aktivitet varierer, alt efter hvor aktiv den enkelte er, og det stiger, jo mere man vejer, og jo hårdere den fysiske aktivitet er. Der står mere om fysisk aktivitet på side 18 og fremefter.

8 Øvrige påvirkninger Basalstofskifte, fødens termogene effekt og fysisk aktivitet er de tre vigtigste faktorer, som har indflydelse på det totale energiforbrug. Der er dog også andre faktorer, som spiller en rolle for energiforbruget. Det kan være farmakologiske påvirkninger, herunder nikotin fra cigaretter, koffein fra f.eks. kaffe og cola og visse krydderier, f.eks. chili, som alle kan øge energiforbruget (dog i begrænset omfang). Stress, angst, kulde og varme påvirker ligeledes energiforbruget. Kalorier eller Joule 8 Den energi, maden indeholder, og den energi man forbruger, f.eks. ved fysisk aktivitet, måles i kalorier (kcal) eller kilojoule (kj). 1 kcal = 4,2 kj

9 Energiindtag Appetitreguleringen er kroppens redskab til at regulere energiindtagelsen. Den skal sørge for, at man indtager præcis den energi, man forbruger. Derfor er det vigtigt, at kroppens naturlige appe tit regulering fungerer. Appetitreguleringen er kompliceret, og man kender endnu ikke alle de bagvedliggende mekanismer. Protein mætter bedst Forskning peger på, at appetitten og mæthedsfølelsen blandt andet påvirkes af blodsukkeret, hormoner, signaler fra hjernen og mavesækkens udvidelse. Man mener desuden, at mæthedsfølelsen også påvirkes af madens sammensætning af næringsstoffer. Forsøg har vist, at protein mætter bedre end kulhydrat, som til gengæld mætter bedre end fedt. 9 Appetitreguleringen påvirkes også af ydre faktorer, f.eks. madens lugt og udseende. De sociale normer og kulturelle faktorer spiller formodentlig også en rolle. For eksempel tilpasser man i høj grad måltiderne efter arbejdstiderne, ligesom mange er opdraget til at spise det, der er på tallerknen. Mæthed Protein er det næringsstof, som mætter bedst. Herefter følger kulhydrat og til sidst fedt, som har den dårligste mæthedseffekt af de tre næringsstoffer.

10 Energi 10 Kroppen skal have energi for at kunne fungere. Energien kommer fra næringsstofferne i den mad, vi spiser. Mad består af fire energigivende næringsstoffer: Kulhydrat, fedt, protein og alkohol. Derudover indeholder maden også vitaminer, mineraler og vand, som ikke giver energi, men er livsvigtige for en lang række funktioner i kroppen. Sådan bliver maden til energi For at kunne bruge madens energi, er kroppen nødt til at fordøje maden. Under fordøjelsen nedbrydes maden til molekyler, som kan transporteres med blodet ud til cellerne, hvor de omsættes til energi. Fordøjelsen begynder allerede i munden, hvor maden tygges og blandes med fordøjelsesenzymer fra spyttet. Nedbrydningen af maden fortsætter i mavesækken, hvor den blandes med den sure mavesaft og bliver flydende. I mavesækken tilsættes også flere enzymer, som hjælper med at fordøje maden. Den flydende mad sendes i små portioner ind i tolvfingertarmen og herefter videre til tyndtarmen, hvor andre enzymer fordøjer maden. Efterhånden som maden nedbrydes, optages næringsstofferne i blodet og sendes rundt til kroppens celler. De næringsstoffer, som kroppen ikke forbrænder, lagres eller bruges til at opbygge nye celler. Nogle stoffer i maden fordøjes og optages ikke, f.eks. kostfibre. De sendes derfor videre til tyktarmen, hvor de forgæres af tarmens bakterier. Figur 3 Fordøjelseskanalen Mund Svælg Spiserør Mavesæk Tolvfingertarm Tyndtarm Tyktarm Endetarm

11 Kulhydrat Kulhydrat er vores vigtigste energikilde, og den energikilde kroppen og især hjernen bedst kan lide at bruge. Modsat fedt, som kan lagres i ubegrænsede mængder, kan kroppen kun lagre små mængder kulhydrat (ca g). Kroppen lagrer kulhydrat som glykogen i muskler og lever. Man anbefaler, at % af den samlede energiindtagelse kommer fra kulhydrater. Gode kulhydratkilder er f.eks. pasta, ris, kartofler og brød. Kulhydrater opdeles ofte i fordøjelige og ufordøje lige kulhydrater. Stivelse, almindeligt sukker og druesukker er eksempler på fordøjelige kulhydrater, dvs. kulhydrater, som kroppen kan nedbryde og bruge som energi. Fordøjelige kulhydrater giver 17 kj (4 kcal) pr. gram. Fibre er ufordøjelige kulhydrater, som kroppen ikke kan fordøje fuldstændigt. De optages derfor heller ikke i samme grad som de fordøjelige kulhydrater, og derfor giver de også mindre eller ingen energi til kroppen. Fibre øger madens volumen, så den fylder mere i maven. Det forbedrer mæthedsfølelsen. Desuden påvirker kostfibre den tid, maden er om at passere mave-tarmsystemet. Man anbefaler, at voksne får mellem g kostfibre om dagen, hvilket for de fleste betyder, at de skal indtage flere fibre. Glykæmisk indeks Når det handler om kulhydratrige madvarer, taler man ofte om, hvordan de påvirker blodsukkeret. Nogle madvarer giver en hurtig blodsukkerstigning, mens andre giver en langsommere. For at kunne rangordne madvarerne efter hvor hurtigt og hvor meget de får blodsukkeret til at stige, har man lavet det, man kalder for glykæmisk indeks (se tabel 2). Jo hurtigere og jo mere en madvare får blodsukkeret til at stige, jo højere glykæmisk indeks har madvaren. Det er f.eks. relevant at vide for diabetikere, da de har svært ved at regulere blodsukkeret, og for sportsfolk som ønsker at optimere genopfyldningen af kulhydratdepoterne. 11 Der er også eksempler på, at man bruger glykæmisk indeks i forbindelse med vægttab. Teorien går på, at madvarer og måltider med et lavt glykæmisk indeks mætter bedre og i længere tid end madvarer og måltider med et højt glykæmisk indeks. Teorien holder dog ikke entydigt, idet nogle madvarer med et højt glykæmisk indeks, f.eks. kartofler, har vist sig at mætte godt.

12 12 Tabel 2 Madvarer inddelt efter deres effekt på blodsukkerstigningen (glykæmisk indeks) Hurtige Middel Langsomme Hvidt brød Ris Rugbrød, fuldkorn Hvide ris Pasta Bælgfrugter Cornflakes Appelsin Grapefrugt Kogte kartofler Grønne ærter Æble Rosiner Vindruer Mælk Druesukker Sukker Frugtsukker Der er også diskussion om, hvorvidt man kan bruge glykæmisk indeks til at sammensætte en sund kost. Hvis man skal bruge glykæmisk indeks, er det måltidets samlede blodsukkerpåvirkning frem for den enkelte madvares, der er interessant, og begrebet glykæmisk indeks er kun relevant for kulhydratrige madvarer. Forskning har imidlertid vist, at der er mange faktorer at tage hensyn til, når man skal bestemme måltidets glykæmiske indeks. Generelt gælder, at protein, fedt og fibre sænker det glykæmiske indeks. Derudover varierer madens glykæmiske indeks afhængig af bl.a. tilberedning, struktur, fiber, protein og fedtindhold. Nuværende viden viser, at madvarers glykæmiske indeks kan have betydning, men indtil videre findes der ikke tilstrækkelige beviser til, at man vil ændre de aktuelle kostanbefalinger. Fedt Fedt er det næringsstof, som indeholder mest energi. Et gram fedt giver 38 kj (9 kcal). Mange opfatter fedt som noget, man skal undgå, fordi det giver meget energi. Men så enkelt er det ikke. Man har en øget risiko for overvægt, hvis man spiser meget fedt, men det betyder ikke, at man skal have så lidt som muligt. Kroppen har brug for

13 fedt for at kunne fungere optimalt. Fedt indgår blandt andet i cellevæggene og er nødvendigt for, at man kan optage de fedtopløselige vitaminer. Fedtsyrer opdeles i mættede, enkeltumættede og flerumættede. De umættede fedtsyrer er de sundeste, mens man bør forsøge at begrænse mængden af mættede fedtsyrer i kosten. Mættede fedtsyrer findes især som animalsk fedt i kød og i mejeriprodukter som smør og ost, mens enkeltumættede findes i raps- og olivenolie, nødder og mandler og de flerumættede primært i fede fisk, madolie og flydende margarine. Ifølge de Nordiske Næringsstoranbefalinger bør man stræbe efter at få max. 30 % af det samlede energiindtag fra fedt. Indtaget af umættet fedt bør være højere end indtaget af mættet fedt, se boksen til højre. Protein Protein er nødvendigt, for at man kan vokse og vedligeholde kroppens organer og væv, f.eks. hjerte, lunger, lever, nyrer og hud. Protein i maden er sammensat af byggesten, som kaldes for aminosyrer. Der findes 20 forskellige aminosyrer, som kan sættes sammen på mange forskellige måder, så kroppen kan danne sine egne proteiner. De nydannede proteiner bruges f.eks. til at opbygge muskler og reparere væv, der er skadet. Proteinerne bruges også til at danne antistoffer, enzymer og hormoner. De er blandt andet vigtige for immunforsvaret, stofskiftet og samspillet mellem kroppens celler. Nordiske Næringsstofanbefalinger Alle over to år anbefales at sammensætte kosten, så de får: % af energien fra fedt % af energien fra kulhydrat % af energien fra protein Når det gælder fedt, bør max. 10 % af energien komme fra mættet fedt, % fra enkeltumættet fedt og 5-10 % fra flerumættet fedt. Voksne bør indtage gram kostfibre om dagen. Det svarer til ca. til 3 gram kostfibre pr. MJ. Det anbefales, at andelen af tilsat sukker ikke udgør mere end 10 % af det samlede energiindtag. 13 Det er vigtigt, at man får protein hver dag. Kroppen kan ikke lagre aminosyrer, som er i overskud hvis de ikke bliver brugt til at danne nye proteiner, forbrændes de. Man kan godt spise produkter eller måltider, der har en anden fordeling. Det vigtigste er, at kosten set over dagen eller ugen fordeler sig som anbefalet.

14 14 Proteiner findes både i madvarer fra plante- og dyreriget. Gode proteinkilder er f.eks. kød, mejeriprodukter, æg, fisk og bælgfrugter, men der findes også protein i andre fødevarer. Cirka en tredjedel af vores proteinindtag kommer fra kornprodukter. Der er forskel på proteiner, alt efter hvor de kommer fra. Protein fra animalske produkter er generelt bedre end protein fra vegetabilske, fordi animalsk protein indeholder flere af de aminosyrer, som kroppen har mest brug for. Man anbefaler, at % af den daglige energi kommer fra protein. På den måde sikres, at man får det protein, kroppen har brug for. Hvis man spiser varieret fra både plante- og dyreriget, har man ikke problemer med at dække sit proteinbehov. Energitæthed Flere eksperter peger på madens energitæthed som en faktor, der har betydning for udvikling af overvægt. Energitæthed er et udtryk for energiindholdet vurderet i forhold til en fødevares vægt (kcal/g) eller volumen (kcal/ml). Jo højere energitæthed en fødevare har, jo mere energi indeholder den pr. gram eller ml. Derfor er det generelt bedst at vælge fødevarer med lav energitæthed, hvis man vil undgå vægtstigning. Fødevarer med et højt indhold af vand og/eller fibre har generelt lav energitæthed, fordi vandet og fibrene ikke indeholder energi, og så at sige fortynder energien. Det gælder f.eks. frugt og grøntsager. Til gengæld har fødevarer med et højt fedtindhold, f.eks. nødder og olier, en høj energitæthed. Hvis man nedsætter fedtindholdet i en fødevare, vil energitætheden altid blive sænket, fordi fedtet erstattes af vand, protein eller kulhydrat, som indeholder ingen eller mindre energi pr. gram end fedt. Derimod sænkes energitætheden ikke altid, hvis man reducerer sukkerindholdet. Det afhænger af, hvad man tilsætter fødevaren i stedet for sukkeret. Det viser eksemplet med cornflakes nedenfor. Her har man erstattet sukkeret med stivelse, som også er et kulhydrat og derfor giver samme mængde energi. Det betyder, at energitætheden stort set er den samme uanset sukkerindholdet. Hvis man derimod reducerer sukkerindholdet i et vandholdigt produkt som sodavand eller yoghurt, vil energitætheden falde, fordi det reducerede sukkerindhold erstattes med vand. Energiindhold pr. gram Fedt 38 kj (9 kcal) Kulhydrat 17 kj (4 kcal) Protein 17 kj (4 kcal) Alkohol 30 kj (7 kcal) Energitæthed i forskellige typer cornflakes Produkt energi kcal/100 g Sukker g/100 g Cornflakes med sukker Cornflakes, sukkerreduceret Cornflakes, lavt sukkerindhold 373 8

15 Sund kost Der er mange teorier om, hvad man skal spise for at holde sig sund og undgå at blive overvægtig, men det er langt fra alle teorierne, der er veldokumenterede. Derfor kan det nogle gange være svært at vide, hvad der er fup, og hvad der er fakta. Generelt er det en god idé at holde sig til de officielle anbefalinger, som bygger på grundige undersøgelser, og som udarbejdes af ernæringsfaglige eksperter. I Sverige, Danmark, Norge, Island og Finland har vi de Nordiske Næringsstofanbefalinger (se s. 13). Anbefalingerne er også oversat til mere konkrete nationale råd, som siger noget om, hvor meget man bør spise af forskellige madvarer, læs mere under Kostråd. Bemærk at kostrådene ikke er slankeråd, men råd om, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Kostråd De otte kostråd Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Læs mere om kostrådene på 15

16 Sukker 16 Sukker er et naturprodukt, som dannes i alle grønne planter ud fra vand, sol og kuldioxid. Sukker kaldes også sakkarose. Sakkarose består af lige dele glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker). Sakkarose forekommer sammen med fruktose og glukose i alle planter, f.eks. frugter og grøntsager. Sukkerroer og -rør er dog de eneste planter, som indeholder så meget sukker, at det kan svare sig at udvinde det til sukker. Anbefalinger for sukkerindtag Når man taler om sukker, er det ofte det hvide sukker, som man bruger i husholdningen, eller som tilsættes fødevarerne, man refererer til. Men sukker findes også naturligt i mange fødevarer fra planteriget. Kroppen kan dog ikke kende forskel på, om sukkeret kommer fra sukkerroer eller f.eks. ferskner, fordi opbygningen med en del glukose og en del fruktose er den samme. Alligevel skelner man mellem tilsat sukker og naturligt forekommende sukker i anbefalingerne for sukkerindtag. Man bør max. få 10 % af energien fra tilsat sukker, mens der ikke er nogen øvre grænse for det sukker, som findes naturligt i f.eks. frugt. Tilsat sukker, vitaminer og mineraler Sukker indeholder hverken vitaminer eller mineraler. Sukker bidrager derfor kun med energi, og derfor kaldes sukker for tomme kalorier. Selvom sukker ikke indeholder vitaminer og mineraler, viser de undersøgelser, der hidtil er lavet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem et moderat sukkerindtag og vitamin- og mineralmangel. Et højt sukkerindtag kan dog øge risikoen for mangel på vitaminer og mineraler, især blandt børn og småtspisende. Det er en af årsagerne til, at man anbefaler et sukkerindtag på max. 10 E%. En anden grund er, at man gerne vil sikre et passende indtag af kostfibre. Sukker og overvægt Der tales meget om sukkers betydning for udviklingen af overvægt. Generelt kan man sige, at man tager på, hvis man indtager mere energi, end man forbruger uanset om energien kommer fra sukker, fedt eller andre energikilder. Derfor handler det først og fremmest om at indtage en kaloriemængde, som svarer til forbruget. Undersøgelser peger dog på, at næringsstofferne har forskellig effekt på forbrænding, 10 E% sukker svarer til ca g sukker for et børnehavebarn, g for et skolebarn, g for kvinder og g for mænd. Mængderne er vejledende og kan være både lavere og højere, hvis den enkelte har et lavere eller højere energibehov end gennemsnittet. Ifølge Fødevare styrelsens kostundersøgelse fra 2000/2001 holder voksne danskere sig under de anbefalede 10 E% tilsat sukker, mens danske børn i gennemsnit får 14 % af energien fra tilsat sukker.

17 lagring og mæthed. Sam men sætningen af kosten kan derfor også have betydning. Under normale omstændigheder vil kulhydrater (herunder sukker) ikke blive omdannet til fedt. Når sukker og andre kulhydrater skal lagres som kropsfedt, bruges 25 % af energien, mens det tilsvarende tal for fedt er 4 %. Derfor er kroppen mere tilbøjelig til at lagre fedt end sukker. Ved overskydende energi fra kulhydrater vil kroppen i stedet øge forbrændingen af kulhydrater, mindske fedtforbrændingen og i højere grad lagre fedtet. Ved meget højt kulhydratindtag er det dog muligt for kroppen at omdanne kulhydrater til fedt. Uanset hvor den overskydende energi kommer fra, øges altså risikoen for vægtøgning. Undersøgelser peger desuden på, at kulhydrater har en bedre effekt på appetitreguleringen end fedt, fordi de tilsyneladende giver en større mæthed end fedt målt gram for gram. Andre studier tyder dog på, at sukker i flydende form (f.eks. læskedrikke) ikke mætter i samme grad som sukker på fast form (f.eks. slik). Derfor kan det være en vægtmæssig fordel at holde igen med de sukkersødede drikke. Hvis man har et lavt energiindtag enten pga et lavt energibehov eller fordi man vil tabe sig kan det være sværere at få dækket behovet for vitaminer og mineraler, fordi der er mindre mad til at dække det. Det betyder, at man først og fremmest skal skære ned på indtaget af de fødevarer, som giver få eller ingen vitaminer og mineraler. Sukker og diabetes Diabetes kaldes ofte sukkersyge, fordi sygdommen viser sig ved et forhøjet glukoseindhold (druesukker) i blodet. På grund af det forhøjede glukoseindhold i blodet tror mange fejlagtigt, at sukker er en direkte årsag til sygdommen, men det er ikke tilfældet. Diabetes skyldes, at kroppen har problemer med at optage glukosen fra blodet. Type 1 diabetikere producerer ikke insulin, mens type 2 diabetikere i højere grad har problemer med at få insulinet til at virke. Type 1 er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at kroppen producerer antistoffer mod sine egne celler og derfor ødelægger kroppens evne til at producere insulin. Type 2 derimod er i højere grad en livsstilssygdom, hvor især overvægt og fysisk inaktivitet har betydning. Mange tror, at diabetikere helt skal undgå sukker i kosten. Det behøver man ikke som diabetiker. Sukker i moderate mængder svarende til max gram pr. dag fordelt over hele dagen kan godt indgå i en diabeteskost. 17 Sukker er et kulhydrat, som giver 17 kj pr. gram (4 kcal. pr. gram).

18 Fysisk aktivitet Når man taler om fysisk aktivitet, handler det om alle former for bevægelse. Det kan f.eks. være løb, gang eller cykling, men det kan også være rengøring eller leg, hvor man bevæger sig. Man behøver ikke svede og have svært ved at få vejret for at være fysisk aktiv. Uanset hvad man vælger, fører det til øget energiforbrug. Man kan være fysisk aktiv på mange måder, men overordnet gennemføres al fysisk aktivitet inden for følgende tidsrum: 1) I hverdagen, dvs. at man går, bærer, løfter etc. 2) Under transporten til og fra arbejde eller skole, dvs. gang eller cykling 3) På arbejde, dvs. arbejde hvor man ikke sidder stille hovedparten af tiden 4) I fritiden, dvs. motion eller hobby som kræver, at man bevæger sig Cykling, løb/jogging og gymnastik er de mest populære motionsformer i Danmark, hvor ca. 40 % af befolkningen cykler mindst en gang om ugen eller oftere, mens tallet er henholdsvis 22 % for gymnastik og 20 % for løb. Af de 16 andre motionsformer er fitness (15 %) og svømning (8 %) de motionsformer, som flest dyrker regelmæssigt. Mere end 60 % af befolkningen dyrker aldrig sportsaktiviteter som håndbold, fodbold, løb eller badminton. Kun 36 % siger, at de aldrig cykler, mens 20 % siger, at de aldrig eller kun har dyrket sport/ motion 2-5 gange inden for det sidste halve år. Det viser en undersøgelse foretaget af The Nielsen Company Hvis man ser på de områder, hvor mennesker er fysisk aktive, fremgår det, at det er nemt ikke at være aktiv. Hverdagen er i høj grad blevet automatiseret. Flere af de funktioner, hvor man førhen skulle bruge sin krop, udføres i dag af maskiner og elektronik. Man kører til og fra arbejde, flere og flere får stillesiddende arbejde, og man går og løfter mindre. For mange kræver det derfor, at de vælger at være aktive i løbet af dagen.

19 Anbefalinger for fysisk aktivitet Forskere og eksperter er i dag enige om, at fysisk aktivitet har stor betydning for sundheden og for forebyggelsen af en lang række sygdomme. Derfor har den internationale videnskab udarbejdet anbefalinger for fysisk aktivitet. For voksne gælder, at de bør være aktive mindst 30 minutter om dagen og helst hver dag. Børn skal være aktive 60 minutter om dagen, selv aktiviteter af moderat intensitet har en positiv effekt. Fysisk aktivitet ved moderat intensitet svarer til en gåtur, hvor man kan mærke, at åndedrættet forøges, men hvor man stadig kan tale sammen. Undersøgelser har vist, at man opnår en lige så stor sundhedsmæssig gevinst ved at opdele den fysiske aktivitet i kortere perioder som ved at være aktiv i 30 minutter i træk. Det betyder, at fem minutters gang til og fra bussen også tæller med i de 30 minutter. Hvis man allerede er aktiv 30 minutter om dagen, f.eks. ved at cykle til og fra arbejde, kan man med fordel være mere aktiv eller øge intensiteten, sidstnævnte f.eks. ved at cykle hurtigere. Er man inaktiv, anbefales det, at man gradvist øger sit aktivitetsniveau til 30 minutter om dagen for at undgå skader. Børn er normalt relativt aktive, men i dag ser man en tendens til, at børn også bliver mindre aktive. Derfor er der også udarbejdet anbefalinger for, hvor aktive børn bør være. Ligesom for voksne er det nok, at aktiviteterne er af moderat intensitet, og de må gerne være fordelt over hele dagen. Børn, som er inaktive, bør starte med at være aktive en halv time om dagen. Figur 4 Sammenhæng mellem graden af fysisk aktivitet og sundhedsmæssigt udbytte Sundhed Let Fordele Type og omfang Middel Middel/hård Hård Modificeret efter Vuori / UKK Institute 1997 Fysisk aktivitet 19

20 Fysisk aktivitet og sundhed For mange år siden var det en nødvendighed at kunne bevæge sig, hvis man ville overleve. Det er det ikke på samme måde i dag, men fysisk aktivitet er alligevel vigtig for både det fysiske og psykiske velbefindende. Personer, som har været inaktive over en længere periode, oplever, at selv daglige gøremål, som f.eks. en tur op af trappen, kan være vanskelige at klare, fordi kroppen ikke er trænet til det. Derfor er det gennem fysisk aktivitet vigtigt at holde kroppens vitale organer som f.eks. hjerte, lunger og nervesystem i god form. aktiv, får man mere af det gode kolesterol og mindre af det dårlige, og det betyder, at man har lavere risiko for åreforkalkning og blodpropper. Skelet og muskler Knoglerne styrkes, når man er fysisk aktiv. Hos børn har den fysiske aktivitet en knogleopbyggende effekt, mens den hos voksne og ældre forebygger den naturlige nedbrydning af knoglerne. I begge tilfælde kræver det, at det er aktiviteter, hvor man bærer sin egen vægt, f.eks. løb eller gang, førend knoglerne styrkes. Cykling og svømning er derfor ikke aktiviteter, som styrker knoglerne og forebygger knogleskørhed, men de har masser af andre fordele, f.eks. forbedring af muskelstyrke og kondition. Ved at styrke en lang række af kroppens funktioner er fysisk aktivitet med til at forebygge flere sygdomme. 20 Hjerte og kredsløb Når man regelmæssigt er fysisk aktiv, bliver hjertet stærkere. Det bliver derfor bedre til at pumpe blodet rundt i kroppen, og det betyder blandt andet, at blodtrykket og pulsen falder både når man er aktiv, og når man hviler sig. Et veltrænet hjerte har et langt mere udviklet net af blodkar end et mindre veltrænet hjerte, og veltrænede har derfor større chance for at overleve en blodprop i hjertet. Fysisk aktivitet har også en god indflydelse på fedtstofferne i blodet. Når man er

21 Fysisk aktivitet: - styrker hjerte og kredsløb - forebygger hjerte-karsygdomme - forebygger type 2 diabetes - forebygger og reducerer forhøjet blodtryk - forebygger overvægt og gør det nemmere at holde en normalvægt - styrker sener og led - styrker knogler og forebygger knogleskørhed - øger trivslen - styrker immunsystemet Fysisk aktivitet styrker også ledbånd og sener, og sammen med en øget muskelmasse er det med til at forebygge overbelastning af kroppen, f.eks. ryglidelser. Hos ældre kan fysisk aktivitet forebygge fald og knoglebrud. optage glukosen (sukkerstofferne) fra blodet. Både overvægt og fysisk inaktivitet kan betyde, at cellerne bliver mindre følsomme over for insulin og dermed mindre gode til at optage glukosen. Resultatet er, at blodsukkeret forbliver højt, og at man i værste fald udvikler type 2 diabetes. Fysisk aktivitet forbedrer cellernes insulinfølsomhed og kan derfor forebygge type 2 diabetes. Det er også en vigtig del af behandlingen, hvis man allerede har fået konstateret sygdommen. Vægt Hvis man regelmæssigt er fysisk aktiv, har man nemmere ved at holde sig normalvægtig, blandt andet fordi fysisk aktivitet forbedrer appetitreguleringen og kroppens evne til at forbrænde fedt. Fysisk aktivitet har også vist sig at være et effektivt redskab til at bevare et vægttab, mens det sjældent rækker, hvis man vil gå ned i vægt. Fysisk aktivitet øger også det generelle velbefindende. 21 Blodsukkerregulering Når man spiser, stiger blodsukkeret. For at få blodsukkeret ned på normalt niveau igen, udskiller kroppen insulin, som hjælper cellerne med at

22 Fysisk aktivitet og energiforbrug mært fedt, mens den lige efter et måltid primært forbrænder kulhydrat. Jo hårdere kroppen skal arbejde, jo større andel af forbrændingen udgøres af kulhydrat, og ved meget hårdt fysisk arbejde eller hård fysisk træning vil kroppen stort set kun forbrænde kulhydrat. Ved langvarig udholdenhedstræning, som f.eks. maratonløb, går kroppen over til ren fedtforbrænding, når kulhydratlagrene er tømte. Da krop- Figur 5 Kulhydrat- og fedtforbrænding ved forskellige belastninger Forbrænding 22 Kroppen bruger mere energi, når man bevæger sig, end når man sidder stille. Derfor er det en fordel at være så aktiv som muligt i løbet af dagen. Det kan man f.eks. være ved tage cyklen i stedet for bilen, trappen i stedet for elevatoren, gå når det er muligt osv. Fysisk aktivitet har også indirekte effekt på energiforbruget, fordi det øger muskelmassen. Jo mere muskelmasse man har, jo højere er basalstofskiftet, dvs. jo højere er forbrændingen, når man er i hvile. Det er en af grundene til, at man ofte råder stærkt overvægtige til at styrketræne. Energikilder Kroppen bruger forskellige energikilder, alt efter hvor hårdt den skal arbejde, se figur 5. I hvile og ved aktiviteter ved en lav belastning forbrænder kroppen pri- Let arbejde Middelsvært arbejde Intenst arbejde Kreatinfosfat Mælkesyre Kulhydrat Fedt Modificeret efter Raben og Kjær, 1999.

23 pen kun har små kulhydratdepoter, er man derfor nødt til at indtage kulhydrater, hvis man skal arbejde hårdt i mange timer, f.eks. ved et maratonløb. Fedt er det næringsstof, der giver mest energi pr. gram. Man kan derfor undre sig over, at kroppen vælger at forbrænde kulhydrat i stedet for fedt, når den har brug for meget energi. Det er der imidlertid en god forklaring på. Kroppen skal nemlig bruge mere ilt til at omdanne fedt til energi end til at omdanne kulhydrat til energi. Derfor kan det bedst svare sig at omdanne kulhydraterne ellers ville man skulle trække vejret endnu hurtigere for at skaffe mere ilt. Fedtforbrænding Selvom kroppen primært forbrænder kulhydrat, når man er aktiv ved meget høj intensitet, kan det godt betale sig at dyrke hård motion, hvis man vil reducere sine fedtdepoter. Samlet set forbrænder kroppen mere energi, og det er en fordel, hvis man vil tabe sig eller forebygge vægtstigning. Samtidig er fedtforbrændingen efter motionen større, jo hårdere motion man dyrker. Man forbedrer desuden hurtigere sin kondition og øger kroppens evne til at forbrænde fedt ved at være fysisk aktiv ved høj intensitet. Tabel 3 Sammenligning af en passiv versus en aktiv livsstil Passiv Aktiv (kj/dag) (kj/dag) Arbejde Tager elevatoren 3 etager op og ned 3 Går 3 etager op og ned ad trappen 45 er til kolleger 25 Går ned og taler med kolleger 35 Transport Kører børnene i bil til og fra daginstitution 50 Bruger 20 minutter på at cykle eller gå med børnene til og fra daginstitution 600 Kører i bil til og fra arbejde 75 Går til og fra bussen eller toget, når du skal på arbejde 450 Hjemme Sidder og taler telefon 30 minutter om dagen 45 Står op og taler i telefon 75 indendørs Bruger fjernbetjeningen til at skifte tv-kanal 3 Rejser dig og skifter tv-kanal 15 Venter på pizza-budet 45 Bruger 30 minutter på at lave mad 225 Bruger opvaskemaskine 75 Vasker op i hånden 195 Tørretumbler tøj 0 Hænger vasketøj op 35 Bruger rengøringshjælp 0 Gør rent en gang om ugen 187 Bruger vinduespudser en gang om måneden 0 Pudser vinduer hver tredje måned 16 Hjemme Lukker hunden ud i haven 8 Går tur med hunden i 30 minutter 450 udendørs Slår græs med motorplæneklipper 26 Slår græs med håndplæneklipper hver 10. dag i sommerhalvåret 56 Vasker bil i vaskeautomat 3 Vasker bil selv en gang om måneden 35 Fritidsaktivitet Sidder foran tv eller computer 68 Går tur eller leger med børnene i 45 minutter 675 Energiforbrug pr. dag Tabellen viser, hvor meget energi det koster ekstra (ud over hvileniveau) for en 70 kg tung person at klare forskellige aktiviteter i dagligdagen på en passiv måde og på en aktiv måde. For at få det totale energiforbrug for personen skal der lægges kj til det, der er vist i tabellen. Kilde: Fødevarestyrelsen, 23

24 Kondition og muskelstyrke Fysisk aktivitet har ikke bare indvirkning på sundheden og energibalancen. Den har også betydning for den fysiske formåen, dvs. konditionen og muskelstyrken. Gennem fysisk aktivitet kan man træne kroppen til at kunne løbe længere, cykle hurtigere, løfte mere osv. Kondition og muskelstyrke er dog ikke kun afhængig af, hvor meget man træner. Alder, køn og arveanlæg spiller også en rolle. Indtil 20 års-alderen forbedres Kosten kan forbedre præstationen 24 Man kan forbedre sin præstation ved at give kroppen den rette kost på det rette tidspunkt. Tre til fire timer før træning gælder det om at vælge de langsomme kulhydrater, f.eks. pasta, rugbrød, æbler og appelsiner. Lige efter træning er det til gengæld bedst at spise hurtige kulhydrater, f.eks. rosiner, hvidt brød, modne bananer og druesukker, så kroppen kan få fyldt kulhydratdepoterne op igen. Ovenstående gælder primært for personer, som træner meget. For almindelige motionister er det tilstrækkeligt at spise regelmæssigt.

25 både kondition og muskelstyrke med alderen, bl.a. fordi lungekapaciteten øges. Herefter falder den i gennemsnit med 10 % hvert 10. år. Det betyder, at en 20-årig vil opleve det som mindre anstrengende at gå med en bestemt fart i timen end en 60-årig. Som udgangspunkt vil en 20-årig også have nemmere ved at løfte en given vægt end en 60-årig. Det samme gør sig gældende for mænd versus kvinder. Mænd vil som udgangspunkt opleve fysisk arbejde som mindre anstrengende end kvinder. Selvom man gerne vil forbedre sin kondition og muskelstyrke, er det vigtigt, at man også husker at Hvad er kondition? Kondition kan beskrives som kroppens evne til optage ilt og transportere den ud til kroppens celler. Jo hurtigere iltoptagelse, desto større evne til at forsyne kroppen med ilt og jo mere kan man yde. Konditionen måles i kondital, som siger noget om, hvor mange ml. ilt man maksimalt kan optage pr. minut set i forhold til vægten. Gennem forskellige tests kan man teste sin kondition. give kroppen hvile og den rigtige kost. Når man er aktiv, nedbrydes kroppen, og derfor har den brug for at restituere sig bagefter. Restitution betyder, at kroppen genopbygges, og jo hårdere aktiviteterne har været, jo længere tid har kroppen brug for til at restituere. Når kroppen restituerer, gør den sig samtidig klar til en endnu hårdere udfordring, end den lige har været udsat for. Med pulsen som målestok Man kan bruge pulsmåling til at vurdere, om man kommer i bedre form, når man træner. Generelt gælder, at jo lavere puls man har ved en given belastning, jo bedre kondition har man. Hvilepulsen er også et godt mål for, hvor god form kroppen er i. Jo lavere den er, jo bedre og det er et af de områder, hvor man hurtigt vil kunne se en effekt, hvis man har været inaktiv i lang tid. Hvilepulsen måles bedst, lige når man vågner om morgenen. Forbedringen af konditionen sker derfor ikke, når man er aktiv, men når kroppen restitueres. Hvis man undlader at give kroppen tid til restitution, vil man opleve, at man kommer i dårligere form, fordi kroppen ikke har tid til genopbygning. Kosten er også vigtig for restitutionen. Med en balanceret kost forbedrer man kroppens muligheder for at restituere sig. 25

26 Opsamling Overvægt og fedme er et stigende problem i de nordiske lande. Kosten er et af de områder, som indvirker på risikoen for overvægt. Hvis man indtager mere energi, end man bruger, vil man øge sin vægt. Fedt er det næringsstof, som indeholder mest energi. Derfor anbefales det, at højest 30 % af energien kommer fra fedt. Man anbefaler også at begrænse sukkerindtaget til 10 % af energiindtaget samt øge indtaget af frugt og grønt til 600 g om dagen. Frugt og grønt er bl.a. med til at gøre kosten mindre energitæt. 26 Der er gode holdepunkter for, at fysisk aktivitet har stor betydning for at forebygge overvægt og holde en lavere vægt efter vægttab. Fysisk aktivitet virker forebyggende på en række velfærdsrelaterede sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme og type 2 diabetes. Uanset hvor meget man vejer, er det derfor vigtigt at bevæge sig hver dag. Voksne anbefales at være fysisk aktive 30 minutter om dagen og børn en time.

27 Mere information Bøger og rapporter mm. Overvægt og fedme, Sundhedsstyrelsen, 1999 Fysisk aktivitet og sundhed en litteraturgennemgang, Sundhedsstyrelsen, 2001 Fysisk aktivitet: håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen, 2004 Menneskets ernæring, Arne Astrup et. al., 2005 Nordiske näringsrekommendationer 2004, Nordisk Ministerråd, 2004 Idrættens træningslære, Wulff Helge, Fedme en nordisk lærebog, Andersen m.fl., 1998 Den danske fedmeepidemi oplæg til en forebyggelsesindsats, Ernæringsrådet, 2002 Kostrådene 2005, Ernæringsrådet, 2005 Sukkers sundhedsmæssige betydning, Ernæringsrådet, 2005 Hjemmesider Perspektiv Fødevarestyrelsen Folkesundhedsarbejdet 6 om dagen-kampagnen Forbrugerinformation Kræftens Bekæmpelse Hjerteforeningen Diabetesforeningen Motions- og Ernæringsrådet 27

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Mad, vægt og fysisk aktivitet

Mad, vægt og fysisk aktivitet Mad, vægt og fysisk aktivitet Informationshæfte fra Nordic Sugar Mad, vægt og fysisk aktivitet 1 Informationshæftet Mad, vægt og fysisk aktivitet er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING TEAM DANMARK BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING DHF: Dame Y, Hobro30. juni 2008 TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse KostCoach Uddannelse KostCoach dag 1 Grundlæggende næringslære, kort repetition Energiforbrug og fødeindtag Forskellen på mænd og kvinder Kosttilskud Måltidssammensætning og planlægning Formål At eleven

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere