Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats"

Transkript

1 Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

2 Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

3 Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats. Udgivet af: Sund By Netværket, 2006 Tekst: Sund By Netværkets tobaksgruppe: Addie Just, Anne Pedersen, Bjørn Hvidt-Pedersen, Charlotte Færch, Christine Kousholt, Jo Coolidge, Jørgen Falk, Kirsten Kure, Kåre Møller, Lisbet Schmølker, Mogens Hüttel, Mia Fischermann, Niels Them Kjær, Nina Gath, Per Kim Nielsen, Poul Tværmose, Rasmus Baagland, Rikke Rasmussen, Susanne Ollendorf og Thea Kronborg Redaktion: Thea Kronborg, Poul Tværmose og Jørgen Falk Grafisk design og fotos: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset ISBN:

4 Indhold FORORD 4 INDLEDNING 6 LÆSEVEJLEDNING 9 1. DEL: Rationalet i tobaksforebyggelse en introduktion 10 Tobaksforebyggelsens elementer 11 Tobaksforebyggelse i Danmark DEL: Ti skridt til god tobaksforebyggelse 14 Forudsætninger 15 De ti anbefalinger 16 Organisering af den tobaksforebyggende indsats DEL: Hvordan når kommunen de 10 skridt et inspirationskatalog DEL: Generel dokumentation for tobaksforebyggelse 48 Danskernes rygevaner 49 Rygningens skadelige virkninger 51 Rygning som nikotinafhængighed 55 Sundhedsøkonomiske konsekvenser DEL: Selvevaluerings- og benchmarkingsskema 58 APPENDIKS 1: Kvalitetsstandarder for rygeafvænning 65 APPENDIKS 2: Kompetenceudvikling 69 APPENDIKS 3: Evaluering og kvalitetssikring 71 Fremme af røgfri miljøer 19 Fremme af rygestop 28 Forebyggelse af rygestart 39

5 Forord

6 Fra 1. januar 2007 får kommunerne hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Danmark. Kommunerne bliver bl.a. ansvarlige for at skabe rammer for sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Der er mange faktorer, der påvirker sundheden i positiv eller negativ retning. Dermed er der også mange områder for kommunerne at tage fat på, når de skal øge sundheden blandt borgerne. Her vil den tobaksforebyggende indsats være helt central. Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed har i en ny rapport beregnet, at danskernes rygning er årsag til dødsfald hvert år. Hertil kommer dødsfald som følge af passiv rygning. Rygning koster det danske samfund mindst 20 milliarder kroner om året. Men tobaksområdet er også det forebyggelsesfelt, hvor vi finder den bedste videnskabelige dokumentation for effekt, og hvor der er flest danske erfaringer. Det giver kommunerne et godt udgangspunkt for at gå i gang med opgaven. Sund By Netværket ønsker med denne publikation Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model at gøre kommunerne i stand til at planlægge og gennemføre en tobaksforebyggende indsats, der baserer sig på den eksisterende viden, og som inddrager de metoder og kompetencer, der findes på området. Tak til medlemmerne af arbejdsgruppen, som har udarbejdet publikationen. Og tak til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har finansieret udgivelsen. Endelig vil jeg takke de mange kommuner, amter, organisationer og institutioner, der har leveret personaleressourcer til dette vigtige arbejde og dermed har bidraget til at give de nye kommuner den bedst mulige start på det nye opgavesæt. August 2006 Kirsten Lee Formand for Sund By Netværket 5

7 Indledning

8 I januar 2006 blev der som et led i Sund By Netværkets prioritering af det tobaksforebyggende arbejde nedsat en særlig styregruppe, der fik til formål at styrke det tobaksforebyggende arbejde i kommunerne. Det er denne gruppe, der har stået for udarbejdelsen af 10 skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Arbejdet med publikationen er udført i løbet af forår/sommer 2006, hvor alle konsekvenser af kommunalreformen endnu ikke er helt på plads, og hvor der fortsat findes mindre uklarheder om snitfladerne i opgavefordelingen mellem region og kommune vedrørende forebyggelse. Endvidere har regeringen bebudet, at man til efteråret vil fremsætte et lovforslag om røgfri miljøer og beskyttelse mod passiv rygning, som efter planen skal træde i kraft d. 1. april Vi kender selvsagt ikke forslaget i sin eksakte form i skrivende stund. Derfor har vi ikke taget højde for det i vores anbefalinger, selv om en ny lov formodentlig vil influere på kommunernes prioriteringer og indsatsområder inden for det tobaksforebyggende arbejde. Vi har således valgt at tage udgangspunkt i det landskab, som eksisterer. Det betyder dog ikke, at anbefalinger og beskrivelser ikke kan anvendes i en anden samfundsmæssig kontekst. Elementerne i effektiv tobaksforebyggelse er i høj grad evidensbaserede, men selvfølgelig vil metoder og organisering blive påvirket af de rammer, som love og bekendtgørelser definerer. Udfordringen for arbejdsgruppen har været at producere et materiale, der kan gøre kommunerne i stand til at løfte den tobaksforebyggende opgave bedst muligt ved at bygge på den viden og de erfaringer, som blandt andet amterne har genereret via en stor indsats på området i de sidste 10 år. Publikationen henvender sig derfor både til det kommunalt administrative niveau i form af planlæggere og beslutningstagere samt til de praktikere, der skal gennemføre de konkrete indsatser. 7

9 Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer: Addie Just Anne Pedersen Bjørn Hvidt-Pedersen Charlotte Færch Christine Kousholt Jo Coolidge Jørgen Falk Kirsten Kure Kåre Møller Lisbet Schmølker Mogens Hüttel Mia Fischermann Niels Them Kjær Nina Gath Per Kim Nielsen Poul Tværmose (formand) Rasmus Baagland Rikke Rasmussen Susanne Ollendorf Thea Kronborg Helsingør Kommune Storstrøms Amt Århus Kommune Nordjyllands Amt Århus Kommune Herlev Kommune Sundhedsstyrelsen Storstrøms Amt Vejle Kommune Danmarks Apotekerforening Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark Ballerup Kommune Kræftens Bekæmpelse Kommunernes Landsforening Kræftens Bekæmpelse Folkesundhed København Folkesundhed København Rødovre Kommune Vejle Amt Folkesundhed København 8

10 LÆSEVEJLEDNING Publikationen er opdelt i fem dele: 1. DEL: Rationalet i tobaksforebyggelse en introduktion præsenterer det tobaksforebyggende område. Del 1, 2, 4 og 5 henvender sig især til planlæggere og beslutningstagere, og del 3 især til dem, der konkret skal arbejde med at implementere indsatserne. 2. DEL: 10 skridt til god tobaksforebyggelse består af 10 anbefalinger og en beskrivelse af forudsætningerne for at implementere anbefalingerne i kommunen. 3. DEL: Inspirationskataloget beskriver dokumentationen bag anbefalingerne og giver anvisninger til, hvordan anbefalingerne kan føres ud i livet. 4. DEL: Generel dokumentation for tobaksforebyggelse præsenterer den vigtigste dokumentation for området. 5. DEL: Benchmarkingmodellen giver dels den enkelte kommune mulighed for at vurdere sin egen tobaksforebyggende indsats, dels det centrale niveau mulighed for at monitorere kommunernes indsats inden for det tobaksforebyggende område. 9

11 1. DEL: Rationalet i tobaksforebyggelse en introduktion

12 Selv om andelen af rygere er mindsket i løbet af de sidste mange år, er tobaksrygning fortsat den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. Samtidig er forebyggelsespotentialet på netop dette område størst. Statens Institut for Folkesundhed har i en ny rapport beregnet, at danskernes rygning er årsag til dødsfald hvert år. Hertil kommer dødsfald som følge af passiv rygning. De dødsfald udgør 24% af samtlige dødsfald og sker primært som følge af hjerte-karsygdom, kræft og lungesygdom. Rapporten konkluderer også, at rygere har en betydelig øget sygelighed, som giver sig udslag i stort sygefravær og et meget stort træk på sundhedsydelser. Danskernes rygning medfører hvert år 2,5 millioner fraværsdage fra arbejdet, 2,5 millioner kontakter til den praktiserende læge og hospitalsindlæggelser. De samfundsmæssige omkostninger løber op i mere end 20 milliarder kroner om året. Susanne Reindahl Rasmussen fra Institut for Sundhedsvæsen har beregnet, at en kommune med indbyggere vil have direkte årlige omkostninger på 13,6 millioner kroner forårsaget af tobaksrygning. Hun har også beregnet, at der vil være store besparelser for kommunerne at hente ved at få rygere til at holde op med at ryge. TOBAKSFOREBYGGELSENS ELEMENTER På baggrund af 40 års international forskning og praktisk erfaring er der udviklet en strategisk model for det tobaksforebyggende arbejde. De tre grundlæggende elementer heri er: a) fremme af rygestop, b) fremme af røgfri miljøer og c) forebyggelse af rygestart. Figur 1: Oversigt over forholdet mellem interventioner (efter Reducing Tobacco Use: A Report of the Surgeon General, 2000) 11

13 Regeringen har i forlængelse heraf i sit sundhedsprogram Sund hele livet formuleret følgende målsætning på tobaksområdet: Antallet af rygere skal reduceres markant. Dels gennem rygestop, dels gennem en begrænsning af nye rygere. Røgfri miljøer skal udbredes. Verdensbanken og WHO har undersøgt og beskrevet, hvilke effektive midler der kan tages i anvendelse for at nå disse målsætninger. Midlerne er følgende: a. Øget pris på tobaksprodukter via særlige tobaksafgifter b. Forbud mod tobaksreklamering og andre salgsfremmende metoder c. Brug af markante og stærke advarsler på cigaretpakker og andre tobaksprodukter d. Regler/lovgivning der skaber røgfri miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum e. Brede informationskampagner og uddannelsesprogrammer f. Rygeafvænningsprogrammer der kan hjælpe dem, der gerne vil holde op med at ryge Det er klart, at en væsentlig del af disse virkemidler forudsætter landspolitiske beslutninger i regering og Folketing. Men d) Regler om røgfri miljøer, e) Information og uddannelse og f) Rygeafvænning forudsætter indsatser på lokalt niveau. WHO understreger, at den største effekt vil bestå af en kombination af alle de ovennævnte tiltag. Samtidig påpeges det, at indsatsen for at få rygere til at holde op med at ryge er den eneste intervention, der på kort og mellemlang sigt vil reducere den tobaksrelaterede sygelighed og dødelighed. Et understøttende miljø, herunder røgfri miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum, vil være et meget vigtigt element for at støtte rygere i deres rygestopforsøg, ligesom røgfri miljøer bidrager væsentligt til at begrænse antallet af nye rygere blandt børn og unge. 12

14 TOBAKSFOREBYGGELSE I DANMARK I Danmark såvel som i udlandet har der i de senere år været gennemført mange forsøg og projekter inden for det tobaksforebyggende område. Tobaksområdet er da også det forebyggelsesfelt, hvor vi finder den bedste videnskabelige dokumentation for effekt. Undervejs har vi i Danmark udviklet og afprøvet en række metoder, redskaber og hjælpemidler, som kan anvendes af kommunerne i det fremtidige arbejde. Der eksisterer et udbygget uddannelseskoncept for rygestoprådgivere, og der er i løbet af de sidste 10 år uddannet mere end rygestoprådgivere. Vi har et effektivt kvalitetssikringsinstrument til rygeafvænning via den centrale Rygestopbase. Endelig har vi et landsdækkende, professionelt rådgivningstilbud, STOPlinien, som ud over at rådgive rygere i forbindelse med rygestop også kan løse mere organisatoriske opgaver i forbindelse med opfølgning og kvalitetssikring. Samtidig viser den danske befolkning stor parathed til at ændre adfærd. Halvdelen af alle rygere vil gerne holde op med at ryge, og ca. 30% af dem forsøger hvert eneste år at stoppe. Resultaterne er heller ikke udeblevet, idet antallet af rygere i de sidste 10 år er mindsket med ca om året. Den folkelige støtte til røgfri miljøer på arbejdspladsen og i det offentlige rum er også voksende. I 2005 gik 54% ind for et generelt forbud mod rygning inden døre på arbejdspladser. Der er en tiltagende social gradient i forekomsten af rygning, således at de dårligst stillede ryger relativt mere. Der er således dobbelt så mange rygere og tre gange så mange storrygere blandt ufaglærte arbejdere sammenlignet med højere funktionærer. Selv om ønsket om rygeophør er ligeligt fordelt blandt forskellige sociale grupper, er succesraten for rygestop betydeligt lavere blandt de dårligst uddannede. Rygning er således blevet et væsentligt bidrag til den sociale ulighed i sundhed. 13

15 2. DEL: Ti skridt til god tobaksforebyggelse

16 FORUDSÆTNINGER Med udgangspunkt i de danske og internationale erfaringer har arbejdsgruppen udarbejdet ti anbefalinger til en konkret kommunal indsats på det tobaksforebyggende område. Der er dog en række nødvendige forudsætninger for, at indsatsen kan blive optimal: a. Kommunen skal have en politisk vedtaget plan for den tobaksforebyggende indsats. Der kan enten være tale om et led i kommunens overordnede sundhedspolitik eller en specifik handle- og strategiplan for tobaksområdet. Planen bør bygge på en bred vifte af interventioner, som inddrager alle tre elementer: Fremme af røgfri miljøer, fremme af rygestop og forebyggelse af rygestart. b. Kommunen skal afsætte økonomi og personaleressourcer til den tobaksforebyggende indsats. c. Kommunen skal prioritere løbende kompetenceudvikling af det personale, der skal arbejde konkret med implementering af tobaksforebyggende indsatser. d. Kommunen skal systematisk evaluere og kvalitetssikre de tobaksforebyggende indsatser med henblik på at opnå den størst mulige effekt. e. Kommunen skal i videst muligt omfang inddrage den sociale dimension i de tobaksforebyggende indsatser og iværksætte målrettede initiativer for særligt udsatte grupper. Nedenstående model er et bud på de forskellige faser i det tobaksforebyggende arbejde. Beslutningsfasen Planlægningsfasen Gennemførelsesfasen Beslutning af tobakspolitik Rygestoptilbud Implementering af den valgte tobakspolitik Røgfrit miljø og færre rygere Organisering Kompetenceudvikling Fastholdelse og justering af den valgte tobakspolitik Evaluering og kvalitetsmonitorering Information Figur 2: Oversigt over faser i det tobaksforebyggende arbejde. 15

17 DE TI ANBEFALINGER De ti anbefalinger til en konkret kommunal indsats er struktureret efter de tre elementer i det tobaksforebyggende arbejde: Fremme af røgfri miljøer, fremme af rygestop og forebyggelse af rygestart. Samtidig er anbefalingerne prioriteret efter deres tobaksforebyggende effekt. Det betyder, at indsatser, der fremmer røgfri miljøer og rygestop har højeste prioritet og forebyggelse af rygestart har laveste prioritet. Dette afspejles også i evaluerings- og benchmarkingmodellen i 5. del af publikationen. Inden for hvert af de tre elementer er rækkefølgen i anbefalingerne udtryk for den grad af involvering og ressourceallokering, der forudsættes, for at den enkelte kommune kan gennemføre en indsats. Således er de første anbefalinger mest simple og de sidste under hvert element mest komplicerede. Det skal understreges, at en effektiv indsats forudsætter indsatser inden for alle tre områder, idet de gensidigt understøtter hinanden. F.eks. vil etablering af røgfri miljøer både gøre det lettere for rygere at gennemføre et rygestop og samtidig virke begrænsende på antallet af nye rygere, ligesom etablering af rygestoptilbud vil øge behovet for røgfri miljøer for at få den mest optimale støtte til at fastholde rygestoppet. FREMME AF RØGFRI MILJØER: 1. Det anbefales, at kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfri 2. Det anbefales, at kommunens kultur-, fritids- og sportsinstitutioner er røgfri 3. Det anbefales, at kommunen arbejder for at fremme røgfrihed i den private sektor og på ungdomsuddannelser FREMME AF RYGESTOP: 4. Det anbefales, at kommunen tilbyder kommunens ansatte varierede rygestoptilbud 5. Det anbefales, at kommunen tilbyder borgerne varierede rygestoptilbud 6. Det anbefales, at kommunen integrerer rygestoptilbud i det sammenhængende patientforløb 7. Det anbefales, at kommunen har varierede rygestoptilbud til særlige risikogrupper 8. Det anbefales, at kommunen medvirker til at tilbyde rygestoptilbud i den private sektor FOREBYGGELSE AF RYGESTART: 9. Det anbefales, at kommunen iværksætter tobaksforebyggende indsatser for børn i skole og fritidsmiljø 10. Det anbefales, at kommunen iværksætter tobaksforebyggende indsatser for unge i års alderen 16

18 ORGANISERING AF DEN TOBAKS- FOREBYGGENDE INDSATS Den optimale tobaksforebyggende indsats inddrager mange aktører og omfatter som følge heraf flere forvaltningsområder (sundhed, undervisning, kultur, teknisk, social). Den politiske plan bør derfor følges af en detaljeret implementeringsplan, der retter sig mod de forvaltninger, der skal føre implementeringen ud i livet. Forudsætningen for et godt resultat er entydig ansvarsplacering, samarbejde og koordinering. Ansvaret for den samlede tobaksforebyggende indsats bør dog være placeret i én forvaltning, ligesom amternes erfaringer viser, at det er en fordel, hvis den koordinerende funktion er placeret hos én person. Sundhedsloven fastlægger, at kommunen er forpligtet til at samarbejde med regionen om at sikre et sammenhængende patientforløb for bl.a. kronisk syge. Inden for det tobaksforebyggende område er den store udfordring at få etableret et velfungerende samarbejde mellem kommune, primær praksis og sygehus, således at syge borgere får relevante tilbud til tiden. Disse tilbud bør organisatorisk og fagligt koordineres med kommunens øvrige tilbud til borgere og ansatte. Kommunen bør i løsningen af de konkrete opgaver overveje at etablere samarbejde med en række af de eksisterende aktører på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Det kan f.eks. være de sygdomsbekæmpende foreninger, apotekerne eller private firmaer. I forhold til kvalitetssikring og opfølgning af rygestopaktiviteter anbefales det at etablere samarbejde med Rygestopbasen og STOPlinien. REFERENCER Knud Juel, Jan Sørensen, Henrik Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Report of he Surgeon General. Reducing Tobacco Use, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sund hele livet. De nationale mål og strategier for folkesundhed, The World Bank. Curbing the Epidemic. Governments and the Economics of Tobacco Control,1999. Rambøll Management for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. Monitorering af danskernes rygevaner,

19 3. DEL: Hvordan når kommunen de ti skridt et inspirationskatalog

20 FREMME AF RØGFRI MILJØER 1. Det anbefales, at kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfri 2. Det anbefales, at kommunens kultur-, fritids- og sportsinstitutioner er røgfri 3. Det anbefales, at kommunen arbejder for at fremme røgfrihed i den private sektor og på ungdomsuddannelser Ovenstående tre anbefalinger sigter mod at beskytte mennesker, både rygere og ikke-rygere, mod passiv rygning. Passiv rygning kan gøre mennesker alvorligt syge, og en ny beregning fra Statens Institut for Folkesundhed dokumenterer, at danskere (både rygere og ikke-rygere) årligt dør som følge af passiv rygning. Tobaksrøgens sammensætning og egenskaber En cigaretryger inhalerer kun en del af tobaksrøgen, hovedstrømsrøgen. Sidestrømsrøgen, som rygeren ikke inhalerer, indeholder flere skadelige stoffer end hovedstømsrøgen. En passiv ryger indånder både hovedstrømsrøgen, som rygeren udånder og sidestrømsrøgen direkte fra tobakken. Der findes ca forskellige stoffer i tobaksrøg. Mange er giftige, nogle er kræftfremkaldende, andre virker irriterende på slimhinder, øjne, næse og luftveje, nogle øger åreforkalkningen og andre påvirker reproduktionsevnen og blodgennemstrømningen samt iltoptagelsen. Ud over at beskytte mod passiv rygning er røgfri miljøer et effektivt instrument til at begrænse omfanget af rygning. Som passiv ryger udsættes man for de samme skadelige stoffer som en ryger. Det er veldokumenteret, at passiv rygning kan medføre lungekræft, hjerte-karsygdom samt luftvejslidelser. De helbredsmæssige konsekvenser af passiv rygning afhænger normalt af, hvor meget røg det enkelte menneske udsættes for og den enkeltes evne til at modstå denne påvirkning. Som følge af røgens indhold af kræftfremkaldende stoffer er der dog intet mindste niveau for udsættelse, der kan betragtes som uskadeligt. Ud over at være potentielt sygdomsfremkaldende medfører passiv rygning ofte gener som f.eks. irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Ikke-rygeres risiko for at udvikle lungekræft Ikke-rygere udsat for tobaksrøg på arbejdspladsen har en øget risiko på 15-19% for at udvikle lungekræft. Ikke-rygere udsat for tobaksrøg i hjemmet har en øget risiko på 20-30% for at udvikle lungekræft. Ikke-rygere udsat for tobaksrøg har en øget risiko på 30-35% for at udvikle hjertesygdom. 19

21 Børn og passiv rygning Passiv rygning er usundt for alle, men børn er særligt sårbare over for tobaksrøg. Man ved, at der er sammenhæng mellem passiv rygning og vuggedød, forværring af astma, lungebetændelse, mellemørebetændelse, hoste, bronkitis og pibende vejrtrækning. Samtidig mistænker man børn, som har været udsat for passiv rygning, for at være i større risiko for at få kolik, nedsat intellektuel formåen, huller i tænderne, kræft i barndomsårene, samt lunge- eller brystkræft eller anden langvarig sygdom og uarbejdsdygtighed som voksne. I sammenhæng med børn og unge er det vigtigt at være opmærksom på, at børn og unge ofte efterligner og kopierer den adfærd, de ser hos voksne, som de er har tæt kontakt til. Sammenhængen mellem røgfri miljøer og rollemodeller er derfor et væsentligt område at fokusere på. Foruden at beskytte både borgere og personale mod røgens skadevirkninger er etablering af omfattende og konsekvente røgfri miljøer et af de stærkeste virkemidler i tobaksforebyggelsen. Røgfri miljøer er effektive både i forhold til at forebygge rygestart og i forhold til at fremme rygestop. Læs mere her: Passiv rygning Hvidbog, som er udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer. Den er tilgængelig på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: 1. Det anbefales, at kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfri En rygepolitik, der gør kommunens arbejdspladser og institutioner røgfrie, vil medføre, at ingen udsættes for passiv rygning. Det vil både rygere og ikke-rygere kunne drage sundhedsmæssige fordele af. Samtidig giver et røgfrit miljø bedre forudsætninger for at påbegynde, fastholde og vedligeholde et rygestop. Det er eksempelvis dokumenteret, at et rygeforbud på arbejdspladsen får mange rygere til at nedsætte deres tobaksforbrug eller helt stoppe med at ryge. Det vurderes, at forbud mod rygning på arbejdspladsen vil reducere antallet af Sammenligning af passiv rygning med trafikforurening En undersøgelse har vist, at tre cigaretter, der røg sig selv, gav en koncentration af PM1 (vægten af partikler op til 1 µm) på 168 µg/m 3, mens en dieselmotor i tomgang i det samme lukkede rum gav en koncentration af PM1 på 13 µg/m 3. En anden undersøgelse viste, at tre cigaretter, der røg sig selv i et lukket rum med ventilation gav ultrafine partikler/cm 3. Disse partikler trænger igennem lungevævet, går over i blodbanen og føres derfra ud til hele kroppen, hvor de kan føre til kræft og kredsløbsproblemer. På H.C. Andersens Boulevard i København er der selv i myldretiden mindre end ultrafine partikler/cm 3. 20

22 rygere med 4% og reducere det samlede tobaksforbrug på arbejdspladsen med 29%. Hvis rygningen blot begrænses til at foregå i et rygerum, vil rygepolitikken kun få den halve effekt, samtidig med at andre på arbejdspladsen vil blive påvirket af passiv rygning. På nuværende tidspunkt er det ikke teknisk muligt at etablere rygerum i tilknytning til andre lokaler på en sådan måde, at de skadelige stoffer i tobakken forhindres i at sprede sig til de omgivende rum. Ligeledes vil rygeren normalt bringe skadelige partikler fra tobaksrøgen rundt på arbejdspladsen efter at have været i rygerummet. Det kan være et særligt problem i kommunens børneinstitutioner, da de ansatte her vil bringe skadelige partikler ind i de omgivelser som børnene færdes i, og børn kan i mindre grad end voksne tåle at blive udsat for passiv rygning. Ifølge gældende lovgivning er det ikke tilladt for elever på folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, ungdomskostskoler og for børn i skolefritidsordninger at ryge i institutionerne. For andre end børn må rygning på skolerne og i fritidsordningerne kun finde sted i lokaler, hvor andre ikke udsættes for passiv rygning, og hvor børnene ikke kommer. Ifølge loven er rygning heller ikke tilladt for børn i kommunale dag- og klubtilbud m.v., hvis den største del af børnene er under år. Der gælder særlige regler for institutioner for unge i års alderen og opefter. Selvejende undervisningsinstitutioner, som får tilskud over en vis størrelse, skal fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer. Sundhedsministeriet har udsendt en vejledning om forbud mod rygning i dag- og klubtilbud, fritidsklubber samt døgninstitutioner for børn og unge. Passiv rygning på arbejdspladsen og sundhedsskadelige konsekvenser Over danskere er dagligt udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads. Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at passiv rygning på arbejdspladsen i Danmark årligt er skyld i: 47 dødsfald af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjernen blandt ikke-rygere. Dette tal ligger på samme niveau som antallet af dødsulykker på arbejdspladser i Danmark tilfælde blandt ikke-rygere af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjernen. Registreringen gælder tilfælde, som fører til hospitalsindlæggelser. Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside Rygerum Under gode betingelser vurderes det, at 90% af de skadelige stoffer i tobaksrøg kan fjernes ved ventilation og fysisk adskillelse. På trods af installering af sluser og fast undertryk i rummet vil der altid sive røg ud til de omkringliggende områder, og også rengøringspersonale vil blive udsat for den meget høje koncentration af sundhedsskadelige stoffer. Samtidig er det bekosteligt at etablere, vedligeholde og kontrolmåle rygerum. Derfor er den eneste effektive beskyttelsesmulighed at undlade at ryge indendørs. Det er også den billigste løsning og den, der er nemmest at administrere. 21

23 Det er beregnet, at rygere i gennemsnit har to sygedage mere om året end ikke-rygere og eksrygere. Et rygeforbud vil føre til færre rygere og hermed mindre sygdom blandt de ansatte og større produktivitet i kommunen. Udsættelsen for passiv rygning afhænger af den socioøkonomiske gruppe, man tilhører. For eksempel er 38% af de faglærte og ufaglærte arbejdere udsat for passiv rygning, mens det kun er 19% blandt de højere funktionærer. Ved at indføre en rygepolitik kan denne sociale ulighed i udsættelsen for passiv rygning reduceres. Hvordan skal kommunen gribe det an? En god rygepolitik går efter røgen og ikke rygeren. En klar rygepolitik supplerer lovgivningen på området og udstikker klare retningslinjer for kommunens holdning til rygning i alle kommunens miljøer. At indføre en rygepolitik, der bevirker, at kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfrie, er en længere proces. At beslutte, at målet skal være røgfrie arbejdspladser og institutioner, kan med fordel være en del af kommunens samlede tobakspolitik. Der er mange faser i processen mod røgfrie arbejdspladser og institutioner (jf. figur 2). Mange af faserne kan med fordel gennemleves i de enkelte sektorer, da der kan være individuelle forhold at tage hensyn til. Et andet argument herfor er, at det giver et større ejerskab, såfremt lokale medarbejdere er med i processen. En del af beslutningsfasen skal afklares centralt. Det gælder retningslinjerne for rygepolitikken. Såfremt det er op til lokale beslutninger, kan det give lokale variationer som f.eks. beslutning om rygerum eller rygning på egne kontorer, hvilket ikke medfører, at arbejdspladserne bliver røgfrie. Det er vigtigt, at kommunen har en rygepolitik, der: fremmer et sundt arbejdsmiljø og beskytter de ansatte mod passiv rygning er klar, entydig og synlig respekterer, at nogle rygere ikke ønsker at holde op indeholder mulighed for, at rygere, der ønsker det, kan få hjælp til at holde op med at ryge fremmer en ikke-rygerkultur. Nedsættelse af en arbejdsgruppe For at synliggøre hvilken proces kommunen er i gang med, og ligeledes tage medarbejderne med i processen så tidligt som muligt, kan det være relevant at nedsætte en gruppe bestående af medarbejdere og ledere til at arbejde med rygepolitikken. Denne gruppe kan beslutte den videre organisering af arbejdet, ligesom gruppen 22

24 med fordel kan udsende et spørgeskema til kommunens medarbejdere for at få en idé om: Hvor mange, der ryger Hvor mange, der på arbejdet udsættes for passiv rygning Hvor mange, der ønsker at stoppe med at ryge Hvor mange, der ønsker hjælp til at stoppe med at ryge Om rygerne kan klare en arbejdsdag uden at ryge Gode idéer til processen osv. En rygevaneundersøgelse giver et godt udgangspunkt for processen og vil kvalificere de diskussioner, der uundgåeligt vil komme på vej mod en røgfri arbejdsplads. Informationsstrategi For at imødekomme de reaktioner, også af negativ karakter, der kan ses i denne proces, er det vigtigt, at der er lavet en informationsstrategi. Informationsstrategien skal afklare, hvem der skal informeres hvornår og tage højde for, at der i denne sammenhæng kan være både ansatte og borgere, der vil blive berørt. Noget som ofte vil blive et diskussionsemne i processen, er sanktionerne ved overtrædelse af rygepolitikken. Derfor er det hensigtsmæssigt, at den ansvarlige for processen forbereder sig på dette spørgsmål. Det kan være medarbejdere, men oftest ses det, at det er pressen, der stiller spørgsmålet. Modstand mod en rygepolitik Processen mod en røgfri arbejdsplads kan med fordel startes i god tid, inden den endelige ændring finder sted. Det giver mulighed for, at de berørte personer informeres om og vænner sig til den kommende situation. Samtidig er det vigtigt, at der er plads til den utilfredshed, der kan komme med indførelsen af en skærpet rygepolitik. I sådanne situationer er signalerne fra kommunalbestyrelsen vigtige. Der skal bakkes op om rygepolitikken og signaleres, at det er et prioriteret område. Det kan f.eks. ske ved at holde informationsmøder om den kommende rygepolitik, om rygning/passiv rygning og rygestop generelt, samt om tilbudene for hjælp til rygestop (som en del af informationsstrategien). Disse informationsmøder kan med fordel være for både rygere som ikke-rygere. Det vil give en fælles forståelse af den kommende rygepolitik og af konsekvenserne ved passiv rygning og rygning. Ikke mindst kan informationsmøderne hjælpe til, at ikke-rygerne får en større forståelse for, hvor kompleks rygernes situation er ved begrænsede muligheder for rygning og ved rygestop. Det kan give en større opbakning til de kollegaer, der forsøger at stoppe med at ryge. Erfaringerne viser, at den største modstand mod at indføre en rygepolitik ofte ses i den periode, hvor politikken debatteres. Når rygepolitikken er vedtaget, er der sjældent store problemer med, at den overholdes. Efterfølgende udtrykkes der 23

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE den gode kommunale model Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Sund By Netværket, 2012 2. udgave, 2012 ISBN (trykt version): 978-87-92848-09-3

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006

Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006 Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006 Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006 Tobaksforebyggelse

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer

SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer Sundhedsstyrelsen Center for

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud.

Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektets navn: Rygeafvænning Målgruppe: Rygere, som er ansat på Skive Rådhus eller på de øvrige kommunale arbejdspladser, hvor der for nylig er blevet indført rygeforbud. Projektbeskrivelse: Baggrund

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan gør du: Bliv røgfri i 2014 Sådan bliver du røgfri med medicin Sådan bliver du røgfri med rådgivning Sådan bliver du røgfri

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Forebyggelsespakke om tobak

Forebyggelsespakke om tobak Forebyggelsespakke om tobak 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Tabte leveår som følge af rygning Brug af sundhedsvæsnet og udgifter forbundet med rygning Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset

Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Den gode regionale model for rygeafvænning et element i den gode regionale model for tobaksforebyggelse Den gode regionale model for rygeafvænning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v.

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v. RYGEPOLITIK GODKENDT Bestemmelser om røgfri miljø på Norddjurs kommunens arbejdspladser I medfør af Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer 5, stk. 1, og den af kommunalbestyrelsen i møde den 6.

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak

FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF RYGNING 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med rygning 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR.

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR. Ændring af Lov om røgfrie miljøer Kondition Som et led i regeringens indsat for at bekæmpe rygning blandt unge og dermed beskytte børn og unge mod de sundhedsskadelige konsekvenser rygning og passiv rygning

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over-

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over- TEMA Må jeg ryge en (e-)cigaret? KATJA BRUNBJERG MUFF ADVOKAT NINA HAFF JØRGENSEN ADVOKATFULDMÆGTIG Elektroniske cigaretter eller e-cigaretter bliver mere og mere populære herhjemme. I 2012 anvendte 3

Læs mere

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget.

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Magistratens 1. Afdeling Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig ønsket om at sætte mere

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere