Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats"

Transkript

1 Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

2 Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

3 Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats. Udgivet af: Sund By Netværket, 2006 Tekst: Sund By Netværkets tobaksgruppe: Addie Just, Anne Pedersen, Bjørn Hvidt-Pedersen, Charlotte Færch, Christine Kousholt, Jo Coolidge, Jørgen Falk, Kirsten Kure, Kåre Møller, Lisbet Schmølker, Mogens Hüttel, Mia Fischermann, Niels Them Kjær, Nina Gath, Per Kim Nielsen, Poul Tværmose, Rasmus Baagland, Rikke Rasmussen, Susanne Ollendorf og Thea Kronborg Redaktion: Thea Kronborg, Poul Tværmose og Jørgen Falk Grafisk design og fotos: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset ISBN:

4 Indhold FORORD 4 INDLEDNING 6 LÆSEVEJLEDNING 9 1. DEL: Rationalet i tobaksforebyggelse en introduktion 10 Tobaksforebyggelsens elementer 11 Tobaksforebyggelse i Danmark DEL: Ti skridt til god tobaksforebyggelse 14 Forudsætninger 15 De ti anbefalinger 16 Organisering af den tobaksforebyggende indsats DEL: Hvordan når kommunen de 10 skridt et inspirationskatalog DEL: Generel dokumentation for tobaksforebyggelse 48 Danskernes rygevaner 49 Rygningens skadelige virkninger 51 Rygning som nikotinafhængighed 55 Sundhedsøkonomiske konsekvenser DEL: Selvevaluerings- og benchmarkingsskema 58 APPENDIKS 1: Kvalitetsstandarder for rygeafvænning 65 APPENDIKS 2: Kompetenceudvikling 69 APPENDIKS 3: Evaluering og kvalitetssikring 71 Fremme af røgfri miljøer 19 Fremme af rygestop 28 Forebyggelse af rygestart 39

5 Forord

6 Fra 1. januar 2007 får kommunerne hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Danmark. Kommunerne bliver bl.a. ansvarlige for at skabe rammer for sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Der er mange faktorer, der påvirker sundheden i positiv eller negativ retning. Dermed er der også mange områder for kommunerne at tage fat på, når de skal øge sundheden blandt borgerne. Her vil den tobaksforebyggende indsats være helt central. Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed har i en ny rapport beregnet, at danskernes rygning er årsag til dødsfald hvert år. Hertil kommer dødsfald som følge af passiv rygning. Rygning koster det danske samfund mindst 20 milliarder kroner om året. Men tobaksområdet er også det forebyggelsesfelt, hvor vi finder den bedste videnskabelige dokumentation for effekt, og hvor der er flest danske erfaringer. Det giver kommunerne et godt udgangspunkt for at gå i gang med opgaven. Sund By Netværket ønsker med denne publikation Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model at gøre kommunerne i stand til at planlægge og gennemføre en tobaksforebyggende indsats, der baserer sig på den eksisterende viden, og som inddrager de metoder og kompetencer, der findes på området. Tak til medlemmerne af arbejdsgruppen, som har udarbejdet publikationen. Og tak til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har finansieret udgivelsen. Endelig vil jeg takke de mange kommuner, amter, organisationer og institutioner, der har leveret personaleressourcer til dette vigtige arbejde og dermed har bidraget til at give de nye kommuner den bedst mulige start på det nye opgavesæt. August 2006 Kirsten Lee Formand for Sund By Netværket 5

7 Indledning

8 I januar 2006 blev der som et led i Sund By Netværkets prioritering af det tobaksforebyggende arbejde nedsat en særlig styregruppe, der fik til formål at styrke det tobaksforebyggende arbejde i kommunerne. Det er denne gruppe, der har stået for udarbejdelsen af 10 skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Arbejdet med publikationen er udført i løbet af forår/sommer 2006, hvor alle konsekvenser af kommunalreformen endnu ikke er helt på plads, og hvor der fortsat findes mindre uklarheder om snitfladerne i opgavefordelingen mellem region og kommune vedrørende forebyggelse. Endvidere har regeringen bebudet, at man til efteråret vil fremsætte et lovforslag om røgfri miljøer og beskyttelse mod passiv rygning, som efter planen skal træde i kraft d. 1. april Vi kender selvsagt ikke forslaget i sin eksakte form i skrivende stund. Derfor har vi ikke taget højde for det i vores anbefalinger, selv om en ny lov formodentlig vil influere på kommunernes prioriteringer og indsatsområder inden for det tobaksforebyggende arbejde. Vi har således valgt at tage udgangspunkt i det landskab, som eksisterer. Det betyder dog ikke, at anbefalinger og beskrivelser ikke kan anvendes i en anden samfundsmæssig kontekst. Elementerne i effektiv tobaksforebyggelse er i høj grad evidensbaserede, men selvfølgelig vil metoder og organisering blive påvirket af de rammer, som love og bekendtgørelser definerer. Udfordringen for arbejdsgruppen har været at producere et materiale, der kan gøre kommunerne i stand til at løfte den tobaksforebyggende opgave bedst muligt ved at bygge på den viden og de erfaringer, som blandt andet amterne har genereret via en stor indsats på området i de sidste 10 år. Publikationen henvender sig derfor både til det kommunalt administrative niveau i form af planlæggere og beslutningstagere samt til de praktikere, der skal gennemføre de konkrete indsatser. 7

9 Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer: Addie Just Anne Pedersen Bjørn Hvidt-Pedersen Charlotte Færch Christine Kousholt Jo Coolidge Jørgen Falk Kirsten Kure Kåre Møller Lisbet Schmølker Mogens Hüttel Mia Fischermann Niels Them Kjær Nina Gath Per Kim Nielsen Poul Tværmose (formand) Rasmus Baagland Rikke Rasmussen Susanne Ollendorf Thea Kronborg Helsingør Kommune Storstrøms Amt Århus Kommune Nordjyllands Amt Århus Kommune Herlev Kommune Sundhedsstyrelsen Storstrøms Amt Vejle Kommune Danmarks Apotekerforening Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark Ballerup Kommune Kræftens Bekæmpelse Kommunernes Landsforening Kræftens Bekæmpelse Folkesundhed København Folkesundhed København Rødovre Kommune Vejle Amt Folkesundhed København 8

10 LÆSEVEJLEDNING Publikationen er opdelt i fem dele: 1. DEL: Rationalet i tobaksforebyggelse en introduktion præsenterer det tobaksforebyggende område. Del 1, 2, 4 og 5 henvender sig især til planlæggere og beslutningstagere, og del 3 især til dem, der konkret skal arbejde med at implementere indsatserne. 2. DEL: 10 skridt til god tobaksforebyggelse består af 10 anbefalinger og en beskrivelse af forudsætningerne for at implementere anbefalingerne i kommunen. 3. DEL: Inspirationskataloget beskriver dokumentationen bag anbefalingerne og giver anvisninger til, hvordan anbefalingerne kan føres ud i livet. 4. DEL: Generel dokumentation for tobaksforebyggelse præsenterer den vigtigste dokumentation for området. 5. DEL: Benchmarkingmodellen giver dels den enkelte kommune mulighed for at vurdere sin egen tobaksforebyggende indsats, dels det centrale niveau mulighed for at monitorere kommunernes indsats inden for det tobaksforebyggende område. 9

11 1. DEL: Rationalet i tobaksforebyggelse en introduktion

12 Selv om andelen af rygere er mindsket i løbet af de sidste mange år, er tobaksrygning fortsat den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. Samtidig er forebyggelsespotentialet på netop dette område størst. Statens Institut for Folkesundhed har i en ny rapport beregnet, at danskernes rygning er årsag til dødsfald hvert år. Hertil kommer dødsfald som følge af passiv rygning. De dødsfald udgør 24% af samtlige dødsfald og sker primært som følge af hjerte-karsygdom, kræft og lungesygdom. Rapporten konkluderer også, at rygere har en betydelig øget sygelighed, som giver sig udslag i stort sygefravær og et meget stort træk på sundhedsydelser. Danskernes rygning medfører hvert år 2,5 millioner fraværsdage fra arbejdet, 2,5 millioner kontakter til den praktiserende læge og hospitalsindlæggelser. De samfundsmæssige omkostninger løber op i mere end 20 milliarder kroner om året. Susanne Reindahl Rasmussen fra Institut for Sundhedsvæsen har beregnet, at en kommune med indbyggere vil have direkte årlige omkostninger på 13,6 millioner kroner forårsaget af tobaksrygning. Hun har også beregnet, at der vil være store besparelser for kommunerne at hente ved at få rygere til at holde op med at ryge. TOBAKSFOREBYGGELSENS ELEMENTER På baggrund af 40 års international forskning og praktisk erfaring er der udviklet en strategisk model for det tobaksforebyggende arbejde. De tre grundlæggende elementer heri er: a) fremme af rygestop, b) fremme af røgfri miljøer og c) forebyggelse af rygestart. Figur 1: Oversigt over forholdet mellem interventioner (efter Reducing Tobacco Use: A Report of the Surgeon General, 2000) 11

13 Regeringen har i forlængelse heraf i sit sundhedsprogram Sund hele livet formuleret følgende målsætning på tobaksområdet: Antallet af rygere skal reduceres markant. Dels gennem rygestop, dels gennem en begrænsning af nye rygere. Røgfri miljøer skal udbredes. Verdensbanken og WHO har undersøgt og beskrevet, hvilke effektive midler der kan tages i anvendelse for at nå disse målsætninger. Midlerne er følgende: a. Øget pris på tobaksprodukter via særlige tobaksafgifter b. Forbud mod tobaksreklamering og andre salgsfremmende metoder c. Brug af markante og stærke advarsler på cigaretpakker og andre tobaksprodukter d. Regler/lovgivning der skaber røgfri miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum e. Brede informationskampagner og uddannelsesprogrammer f. Rygeafvænningsprogrammer der kan hjælpe dem, der gerne vil holde op med at ryge Det er klart, at en væsentlig del af disse virkemidler forudsætter landspolitiske beslutninger i regering og Folketing. Men d) Regler om røgfri miljøer, e) Information og uddannelse og f) Rygeafvænning forudsætter indsatser på lokalt niveau. WHO understreger, at den største effekt vil bestå af en kombination af alle de ovennævnte tiltag. Samtidig påpeges det, at indsatsen for at få rygere til at holde op med at ryge er den eneste intervention, der på kort og mellemlang sigt vil reducere den tobaksrelaterede sygelighed og dødelighed. Et understøttende miljø, herunder røgfri miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum, vil være et meget vigtigt element for at støtte rygere i deres rygestopforsøg, ligesom røgfri miljøer bidrager væsentligt til at begrænse antallet af nye rygere blandt børn og unge. 12

14 TOBAKSFOREBYGGELSE I DANMARK I Danmark såvel som i udlandet har der i de senere år været gennemført mange forsøg og projekter inden for det tobaksforebyggende område. Tobaksområdet er da også det forebyggelsesfelt, hvor vi finder den bedste videnskabelige dokumentation for effekt. Undervejs har vi i Danmark udviklet og afprøvet en række metoder, redskaber og hjælpemidler, som kan anvendes af kommunerne i det fremtidige arbejde. Der eksisterer et udbygget uddannelseskoncept for rygestoprådgivere, og der er i løbet af de sidste 10 år uddannet mere end rygestoprådgivere. Vi har et effektivt kvalitetssikringsinstrument til rygeafvænning via den centrale Rygestopbase. Endelig har vi et landsdækkende, professionelt rådgivningstilbud, STOPlinien, som ud over at rådgive rygere i forbindelse med rygestop også kan løse mere organisatoriske opgaver i forbindelse med opfølgning og kvalitetssikring. Samtidig viser den danske befolkning stor parathed til at ændre adfærd. Halvdelen af alle rygere vil gerne holde op med at ryge, og ca. 30% af dem forsøger hvert eneste år at stoppe. Resultaterne er heller ikke udeblevet, idet antallet af rygere i de sidste 10 år er mindsket med ca om året. Den folkelige støtte til røgfri miljøer på arbejdspladsen og i det offentlige rum er også voksende. I 2005 gik 54% ind for et generelt forbud mod rygning inden døre på arbejdspladser. Der er en tiltagende social gradient i forekomsten af rygning, således at de dårligst stillede ryger relativt mere. Der er således dobbelt så mange rygere og tre gange så mange storrygere blandt ufaglærte arbejdere sammenlignet med højere funktionærer. Selv om ønsket om rygeophør er ligeligt fordelt blandt forskellige sociale grupper, er succesraten for rygestop betydeligt lavere blandt de dårligst uddannede. Rygning er således blevet et væsentligt bidrag til den sociale ulighed i sundhed. 13

15 2. DEL: Ti skridt til god tobaksforebyggelse

16 FORUDSÆTNINGER Med udgangspunkt i de danske og internationale erfaringer har arbejdsgruppen udarbejdet ti anbefalinger til en konkret kommunal indsats på det tobaksforebyggende område. Der er dog en række nødvendige forudsætninger for, at indsatsen kan blive optimal: a. Kommunen skal have en politisk vedtaget plan for den tobaksforebyggende indsats. Der kan enten være tale om et led i kommunens overordnede sundhedspolitik eller en specifik handle- og strategiplan for tobaksområdet. Planen bør bygge på en bred vifte af interventioner, som inddrager alle tre elementer: Fremme af røgfri miljøer, fremme af rygestop og forebyggelse af rygestart. b. Kommunen skal afsætte økonomi og personaleressourcer til den tobaksforebyggende indsats. c. Kommunen skal prioritere løbende kompetenceudvikling af det personale, der skal arbejde konkret med implementering af tobaksforebyggende indsatser. d. Kommunen skal systematisk evaluere og kvalitetssikre de tobaksforebyggende indsatser med henblik på at opnå den størst mulige effekt. e. Kommunen skal i videst muligt omfang inddrage den sociale dimension i de tobaksforebyggende indsatser og iværksætte målrettede initiativer for særligt udsatte grupper. Nedenstående model er et bud på de forskellige faser i det tobaksforebyggende arbejde. Beslutningsfasen Planlægningsfasen Gennemførelsesfasen Beslutning af tobakspolitik Rygestoptilbud Implementering af den valgte tobakspolitik Røgfrit miljø og færre rygere Organisering Kompetenceudvikling Fastholdelse og justering af den valgte tobakspolitik Evaluering og kvalitetsmonitorering Information Figur 2: Oversigt over faser i det tobaksforebyggende arbejde. 15

17 DE TI ANBEFALINGER De ti anbefalinger til en konkret kommunal indsats er struktureret efter de tre elementer i det tobaksforebyggende arbejde: Fremme af røgfri miljøer, fremme af rygestop og forebyggelse af rygestart. Samtidig er anbefalingerne prioriteret efter deres tobaksforebyggende effekt. Det betyder, at indsatser, der fremmer røgfri miljøer og rygestop har højeste prioritet og forebyggelse af rygestart har laveste prioritet. Dette afspejles også i evaluerings- og benchmarkingmodellen i 5. del af publikationen. Inden for hvert af de tre elementer er rækkefølgen i anbefalingerne udtryk for den grad af involvering og ressourceallokering, der forudsættes, for at den enkelte kommune kan gennemføre en indsats. Således er de første anbefalinger mest simple og de sidste under hvert element mest komplicerede. Det skal understreges, at en effektiv indsats forudsætter indsatser inden for alle tre områder, idet de gensidigt understøtter hinanden. F.eks. vil etablering af røgfri miljøer både gøre det lettere for rygere at gennemføre et rygestop og samtidig virke begrænsende på antallet af nye rygere, ligesom etablering af rygestoptilbud vil øge behovet for røgfri miljøer for at få den mest optimale støtte til at fastholde rygestoppet. FREMME AF RØGFRI MILJØER: 1. Det anbefales, at kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfri 2. Det anbefales, at kommunens kultur-, fritids- og sportsinstitutioner er røgfri 3. Det anbefales, at kommunen arbejder for at fremme røgfrihed i den private sektor og på ungdomsuddannelser FREMME AF RYGESTOP: 4. Det anbefales, at kommunen tilbyder kommunens ansatte varierede rygestoptilbud 5. Det anbefales, at kommunen tilbyder borgerne varierede rygestoptilbud 6. Det anbefales, at kommunen integrerer rygestoptilbud i det sammenhængende patientforløb 7. Det anbefales, at kommunen har varierede rygestoptilbud til særlige risikogrupper 8. Det anbefales, at kommunen medvirker til at tilbyde rygestoptilbud i den private sektor FOREBYGGELSE AF RYGESTART: 9. Det anbefales, at kommunen iværksætter tobaksforebyggende indsatser for børn i skole og fritidsmiljø 10. Det anbefales, at kommunen iværksætter tobaksforebyggende indsatser for unge i års alderen 16

18 ORGANISERING AF DEN TOBAKS- FOREBYGGENDE INDSATS Den optimale tobaksforebyggende indsats inddrager mange aktører og omfatter som følge heraf flere forvaltningsområder (sundhed, undervisning, kultur, teknisk, social). Den politiske plan bør derfor følges af en detaljeret implementeringsplan, der retter sig mod de forvaltninger, der skal føre implementeringen ud i livet. Forudsætningen for et godt resultat er entydig ansvarsplacering, samarbejde og koordinering. Ansvaret for den samlede tobaksforebyggende indsats bør dog være placeret i én forvaltning, ligesom amternes erfaringer viser, at det er en fordel, hvis den koordinerende funktion er placeret hos én person. Sundhedsloven fastlægger, at kommunen er forpligtet til at samarbejde med regionen om at sikre et sammenhængende patientforløb for bl.a. kronisk syge. Inden for det tobaksforebyggende område er den store udfordring at få etableret et velfungerende samarbejde mellem kommune, primær praksis og sygehus, således at syge borgere får relevante tilbud til tiden. Disse tilbud bør organisatorisk og fagligt koordineres med kommunens øvrige tilbud til borgere og ansatte. Kommunen bør i løsningen af de konkrete opgaver overveje at etablere samarbejde med en række af de eksisterende aktører på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Det kan f.eks. være de sygdomsbekæmpende foreninger, apotekerne eller private firmaer. I forhold til kvalitetssikring og opfølgning af rygestopaktiviteter anbefales det at etablere samarbejde med Rygestopbasen og STOPlinien. REFERENCER Knud Juel, Jan Sørensen, Henrik Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Report of he Surgeon General. Reducing Tobacco Use, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sund hele livet. De nationale mål og strategier for folkesundhed, The World Bank. Curbing the Epidemic. Governments and the Economics of Tobacco Control,1999. Rambøll Management for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. Monitorering af danskernes rygevaner,

19 3. DEL: Hvordan når kommunen de ti skridt et inspirationskatalog

20 FREMME AF RØGFRI MILJØER 1. Det anbefales, at kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfri 2. Det anbefales, at kommunens kultur-, fritids- og sportsinstitutioner er røgfri 3. Det anbefales, at kommunen arbejder for at fremme røgfrihed i den private sektor og på ungdomsuddannelser Ovenstående tre anbefalinger sigter mod at beskytte mennesker, både rygere og ikke-rygere, mod passiv rygning. Passiv rygning kan gøre mennesker alvorligt syge, og en ny beregning fra Statens Institut for Folkesundhed dokumenterer, at danskere (både rygere og ikke-rygere) årligt dør som følge af passiv rygning. Tobaksrøgens sammensætning og egenskaber En cigaretryger inhalerer kun en del af tobaksrøgen, hovedstrømsrøgen. Sidestrømsrøgen, som rygeren ikke inhalerer, indeholder flere skadelige stoffer end hovedstømsrøgen. En passiv ryger indånder både hovedstrømsrøgen, som rygeren udånder og sidestrømsrøgen direkte fra tobakken. Der findes ca forskellige stoffer i tobaksrøg. Mange er giftige, nogle er kræftfremkaldende, andre virker irriterende på slimhinder, øjne, næse og luftveje, nogle øger åreforkalkningen og andre påvirker reproduktionsevnen og blodgennemstrømningen samt iltoptagelsen. Ud over at beskytte mod passiv rygning er røgfri miljøer et effektivt instrument til at begrænse omfanget af rygning. Som passiv ryger udsættes man for de samme skadelige stoffer som en ryger. Det er veldokumenteret, at passiv rygning kan medføre lungekræft, hjerte-karsygdom samt luftvejslidelser. De helbredsmæssige konsekvenser af passiv rygning afhænger normalt af, hvor meget røg det enkelte menneske udsættes for og den enkeltes evne til at modstå denne påvirkning. Som følge af røgens indhold af kræftfremkaldende stoffer er der dog intet mindste niveau for udsættelse, der kan betragtes som uskadeligt. Ud over at være potentielt sygdomsfremkaldende medfører passiv rygning ofte gener som f.eks. irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Ikke-rygeres risiko for at udvikle lungekræft Ikke-rygere udsat for tobaksrøg på arbejdspladsen har en øget risiko på 15-19% for at udvikle lungekræft. Ikke-rygere udsat for tobaksrøg i hjemmet har en øget risiko på 20-30% for at udvikle lungekræft. Ikke-rygere udsat for tobaksrøg har en øget risiko på 30-35% for at udvikle hjertesygdom. 19

21 Børn og passiv rygning Passiv rygning er usundt for alle, men børn er særligt sårbare over for tobaksrøg. Man ved, at der er sammenhæng mellem passiv rygning og vuggedød, forværring af astma, lungebetændelse, mellemørebetændelse, hoste, bronkitis og pibende vejrtrækning. Samtidig mistænker man børn, som har været udsat for passiv rygning, for at være i større risiko for at få kolik, nedsat intellektuel formåen, huller i tænderne, kræft i barndomsårene, samt lunge- eller brystkræft eller anden langvarig sygdom og uarbejdsdygtighed som voksne. I sammenhæng med børn og unge er det vigtigt at være opmærksom på, at børn og unge ofte efterligner og kopierer den adfærd, de ser hos voksne, som de er har tæt kontakt til. Sammenhængen mellem røgfri miljøer og rollemodeller er derfor et væsentligt område at fokusere på. Foruden at beskytte både borgere og personale mod røgens skadevirkninger er etablering af omfattende og konsekvente røgfri miljøer et af de stærkeste virkemidler i tobaksforebyggelsen. Røgfri miljøer er effektive både i forhold til at forebygge rygestart og i forhold til at fremme rygestop. Læs mere her: Passiv rygning Hvidbog, som er udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer. Den er tilgængelig på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: 1. Det anbefales, at kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfri En rygepolitik, der gør kommunens arbejdspladser og institutioner røgfrie, vil medføre, at ingen udsættes for passiv rygning. Det vil både rygere og ikke-rygere kunne drage sundhedsmæssige fordele af. Samtidig giver et røgfrit miljø bedre forudsætninger for at påbegynde, fastholde og vedligeholde et rygestop. Det er eksempelvis dokumenteret, at et rygeforbud på arbejdspladsen får mange rygere til at nedsætte deres tobaksforbrug eller helt stoppe med at ryge. Det vurderes, at forbud mod rygning på arbejdspladsen vil reducere antallet af Sammenligning af passiv rygning med trafikforurening En undersøgelse har vist, at tre cigaretter, der røg sig selv, gav en koncentration af PM1 (vægten af partikler op til 1 µm) på 168 µg/m 3, mens en dieselmotor i tomgang i det samme lukkede rum gav en koncentration af PM1 på 13 µg/m 3. En anden undersøgelse viste, at tre cigaretter, der røg sig selv i et lukket rum med ventilation gav ultrafine partikler/cm 3. Disse partikler trænger igennem lungevævet, går over i blodbanen og føres derfra ud til hele kroppen, hvor de kan føre til kræft og kredsløbsproblemer. På H.C. Andersens Boulevard i København er der selv i myldretiden mindre end ultrafine partikler/cm 3. 20

22 rygere med 4% og reducere det samlede tobaksforbrug på arbejdspladsen med 29%. Hvis rygningen blot begrænses til at foregå i et rygerum, vil rygepolitikken kun få den halve effekt, samtidig med at andre på arbejdspladsen vil blive påvirket af passiv rygning. På nuværende tidspunkt er det ikke teknisk muligt at etablere rygerum i tilknytning til andre lokaler på en sådan måde, at de skadelige stoffer i tobakken forhindres i at sprede sig til de omgivende rum. Ligeledes vil rygeren normalt bringe skadelige partikler fra tobaksrøgen rundt på arbejdspladsen efter at have været i rygerummet. Det kan være et særligt problem i kommunens børneinstitutioner, da de ansatte her vil bringe skadelige partikler ind i de omgivelser som børnene færdes i, og børn kan i mindre grad end voksne tåle at blive udsat for passiv rygning. Ifølge gældende lovgivning er det ikke tilladt for elever på folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, ungdomskostskoler og for børn i skolefritidsordninger at ryge i institutionerne. For andre end børn må rygning på skolerne og i fritidsordningerne kun finde sted i lokaler, hvor andre ikke udsættes for passiv rygning, og hvor børnene ikke kommer. Ifølge loven er rygning heller ikke tilladt for børn i kommunale dag- og klubtilbud m.v., hvis den største del af børnene er under år. Der gælder særlige regler for institutioner for unge i års alderen og opefter. Selvejende undervisningsinstitutioner, som får tilskud over en vis størrelse, skal fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer. Sundhedsministeriet har udsendt en vejledning om forbud mod rygning i dag- og klubtilbud, fritidsklubber samt døgninstitutioner for børn og unge. Passiv rygning på arbejdspladsen og sundhedsskadelige konsekvenser Over danskere er dagligt udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads. Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at passiv rygning på arbejdspladsen i Danmark årligt er skyld i: 47 dødsfald af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjernen blandt ikke-rygere. Dette tal ligger på samme niveau som antallet af dødsulykker på arbejdspladser i Danmark tilfælde blandt ikke-rygere af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjernen. Registreringen gælder tilfælde, som fører til hospitalsindlæggelser. Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside Rygerum Under gode betingelser vurderes det, at 90% af de skadelige stoffer i tobaksrøg kan fjernes ved ventilation og fysisk adskillelse. På trods af installering af sluser og fast undertryk i rummet vil der altid sive røg ud til de omkringliggende områder, og også rengøringspersonale vil blive udsat for den meget høje koncentration af sundhedsskadelige stoffer. Samtidig er det bekosteligt at etablere, vedligeholde og kontrolmåle rygerum. Derfor er den eneste effektive beskyttelsesmulighed at undlade at ryge indendørs. Det er også den billigste løsning og den, der er nemmest at administrere. 21

23 Det er beregnet, at rygere i gennemsnit har to sygedage mere om året end ikke-rygere og eksrygere. Et rygeforbud vil føre til færre rygere og hermed mindre sygdom blandt de ansatte og større produktivitet i kommunen. Udsættelsen for passiv rygning afhænger af den socioøkonomiske gruppe, man tilhører. For eksempel er 38% af de faglærte og ufaglærte arbejdere udsat for passiv rygning, mens det kun er 19% blandt de højere funktionærer. Ved at indføre en rygepolitik kan denne sociale ulighed i udsættelsen for passiv rygning reduceres. Hvordan skal kommunen gribe det an? En god rygepolitik går efter røgen og ikke rygeren. En klar rygepolitik supplerer lovgivningen på området og udstikker klare retningslinjer for kommunens holdning til rygning i alle kommunens miljøer. At indføre en rygepolitik, der bevirker, at kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfrie, er en længere proces. At beslutte, at målet skal være røgfrie arbejdspladser og institutioner, kan med fordel være en del af kommunens samlede tobakspolitik. Der er mange faser i processen mod røgfrie arbejdspladser og institutioner (jf. figur 2). Mange af faserne kan med fordel gennemleves i de enkelte sektorer, da der kan være individuelle forhold at tage hensyn til. Et andet argument herfor er, at det giver et større ejerskab, såfremt lokale medarbejdere er med i processen. En del af beslutningsfasen skal afklares centralt. Det gælder retningslinjerne for rygepolitikken. Såfremt det er op til lokale beslutninger, kan det give lokale variationer som f.eks. beslutning om rygerum eller rygning på egne kontorer, hvilket ikke medfører, at arbejdspladserne bliver røgfrie. Det er vigtigt, at kommunen har en rygepolitik, der: fremmer et sundt arbejdsmiljø og beskytter de ansatte mod passiv rygning er klar, entydig og synlig respekterer, at nogle rygere ikke ønsker at holde op indeholder mulighed for, at rygere, der ønsker det, kan få hjælp til at holde op med at ryge fremmer en ikke-rygerkultur. Nedsættelse af en arbejdsgruppe For at synliggøre hvilken proces kommunen er i gang med, og ligeledes tage medarbejderne med i processen så tidligt som muligt, kan det være relevant at nedsætte en gruppe bestående af medarbejdere og ledere til at arbejde med rygepolitikken. Denne gruppe kan beslutte den videre organisering af arbejdet, ligesom gruppen 22

24 med fordel kan udsende et spørgeskema til kommunens medarbejdere for at få en idé om: Hvor mange, der ryger Hvor mange, der på arbejdet udsættes for passiv rygning Hvor mange, der ønsker at stoppe med at ryge Hvor mange, der ønsker hjælp til at stoppe med at ryge Om rygerne kan klare en arbejdsdag uden at ryge Gode idéer til processen osv. En rygevaneundersøgelse giver et godt udgangspunkt for processen og vil kvalificere de diskussioner, der uundgåeligt vil komme på vej mod en røgfri arbejdsplads. Informationsstrategi For at imødekomme de reaktioner, også af negativ karakter, der kan ses i denne proces, er det vigtigt, at der er lavet en informationsstrategi. Informationsstrategien skal afklare, hvem der skal informeres hvornår og tage højde for, at der i denne sammenhæng kan være både ansatte og borgere, der vil blive berørt. Noget som ofte vil blive et diskussionsemne i processen, er sanktionerne ved overtrædelse af rygepolitikken. Derfor er det hensigtsmæssigt, at den ansvarlige for processen forbereder sig på dette spørgsmål. Det kan være medarbejdere, men oftest ses det, at det er pressen, der stiller spørgsmålet. Modstand mod en rygepolitik Processen mod en røgfri arbejdsplads kan med fordel startes i god tid, inden den endelige ændring finder sted. Det giver mulighed for, at de berørte personer informeres om og vænner sig til den kommende situation. Samtidig er det vigtigt, at der er plads til den utilfredshed, der kan komme med indførelsen af en skærpet rygepolitik. I sådanne situationer er signalerne fra kommunalbestyrelsen vigtige. Der skal bakkes op om rygepolitikken og signaleres, at det er et prioriteret område. Det kan f.eks. ske ved at holde informationsmøder om den kommende rygepolitik, om rygning/passiv rygning og rygestop generelt, samt om tilbudene for hjælp til rygestop (som en del af informationsstrategien). Disse informationsmøder kan med fordel være for både rygere som ikke-rygere. Det vil give en fælles forståelse af den kommende rygepolitik og af konsekvenserne ved passiv rygning og rygning. Ikke mindst kan informationsmøderne hjælpe til, at ikke-rygerne får en større forståelse for, hvor kompleks rygernes situation er ved begrænsede muligheder for rygning og ved rygestop. Det kan give en større opbakning til de kollegaer, der forsøger at stoppe med at ryge. Erfaringerne viser, at den største modstand mod at indføre en rygepolitik ofte ses i den periode, hvor politikken debatteres. Når rygepolitikken er vedtaget, er der sjældent store problemer med, at den overholdes. Efterfølgende udtrykkes der 23

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Historisk tilbageblik og visionært

Historisk tilbageblik og visionært 10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE den gode kommunale model Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Sund By Netværket, 2012 2. udgave, 2012 ISBN (trykt version): 978-87-92848-09-3

Læs mere

Århus Amts tobaksstrategi

Århus Amts tobaksstrategi Århus Amts tobaksstrategi 2004-2006 (inkl.) Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, maj 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Den gode regionale model 3 3 Vision og principper 5 4 Mål 6

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

RØGFRI ARBEJDSTID. - Processtrategi for implementeringen

RØGFRI ARBEJDSTID. - Processtrategi for implementeringen RØGFRI ARBEJDSTID - Processtrategi for implementeringen Hjerteforeningen 2017 Hvorfor Røgfri arbejdstid? Røgfri arbejdstid betyder, at de ansatte ikke må ryge i arbejdstiden. Reglerne gælder hele arbejdstiden,

Læs mere

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI

IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI 1 Hjerteforeningen har indsamlet erfaringer fra kommuner med Røgfri arbejdstid. Læs her, hvordan I kan implementere Røgfri arbejdstid i jeres kommune.

Læs mere

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17 RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau #BREVFLET# Click here to enter text. Forebyggelsespakkernes er opdelt på forvaltningsniveau, SUN, operationalisering Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra bbj Sagsnr./Dok.nr. 2013-51336/2014-339955

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

1... Meddelelse: Edge City Network -Sundhedskonference i Ballerup Kommune d.16. maj 2006.2

1... Meddelelse: Edge City Network -Sundhedskonference i Ballerup Kommune d.16. maj 2006.2 Møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget tirsdag den 14. marts 2006, Kl. 13.00 i udvalgsværelse 1 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelse: Edge City Network -Sundhedskonference i Ballerup Kommune

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse 1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Bliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager

Bliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager Bliv en vinder uden tobak Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager Færre 15-årige ryger 15-årige, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere,

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Nyt fra Kræftens Bekæmpelse Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Røgfri Fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, som skal bidrage

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO:

Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO: Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO: Øget pris på tobak Regler og lovgivning om røgfri miljøer Forbud mod reklamer m.v. Markante og stærke advarsler på pakninger Information og uddannelse Rygeafvænningsprogrammer

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C KOMMNE SOLRØD FOREBYELSE Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C : rundniveau : dviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja ndervejs 1. Rammer Kommunal tobakspolitik

Læs mere

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Projektbeskrivelse. Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Skive Kommune og Struer Kommune.

Projektbeskrivelse. Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Skive Kommune og Struer Kommune. Bilag 1 Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Tobaksforebyggelse i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner - implementering af den gode kommunale model 2. Projektperiode 1. januar 2007 31. december 2008

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid

Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon Røgfri Fremtid En umulig opgave? De unge går på tværs af kommunegrænser Ungdomsuddannelserne har nok at se til Kommunale forebyggere har nok at se til

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Projekt Ung & Sund Fremdriftsmødet onsdag den 18. marts 2009 i Aarhus v/forebyggelseskonsulent Nina Povlsen, Bornholms Regionskommune Sund By Netværket

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte Mit oplæg Fortælle om projektet Røgfrihed for alle: > Først et kort rids over det samlede projekt > Derefter mere konkret om hvordan

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere