Har I overvejet en bioanalytiker?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har I overvejet en bioanalytiker?"

Transkript

1 Har I overvejet en bioanalytiker?

2 Forside Kirsten Sønder; er som bioanalytiker ansat som eneste praksismedarbejder i solopraksis i Højbjerg. Har uddannet sig særligt til opfølgende samtaler og årskontroller med KOL-patienter. Danske Bioanalytikere, november 2013 Fotografer: Henrik Petit, Joshua Hodges, Robert Attermann Grafisk design: Datagraf Communications

3 Brug Bioanalytikeren i almen praksis Har I sat det rigtige team? Bioanalytikere, der søger job i almen praksis, angiver typisk, at de værdsætter patientkontakten, de afvekslende opgaver og de korte beslutningsgange. Almen praksis pålægges flere og flere opgaver inden for dataindsamling, dokumentation samt monitorering og kvalitetssikring i forhold til kronikerindsatsen. Arbejdspresset tager tid og fokus fra lægens direkte patientkontakt og stiller skærpede krav til organiseringen af jeres praksisteam. Bioanalytikere har spidskompetencer til at understøtte og udvikle : Kronikerindsatsen Patientsikkerhed og kvalitetsudvikling Hurtig udredning via rette analyse til rette tid Akkrediteringsforløb

4 de bioanalytikere, der i øjeblikket er ansat i almen praksis, varetager opgaverne: Brug Bioanalytikeren i almen praksis Kvalitetssikring af prøvetagning, analyser og analysesvar Elektrokardiografi (EKG) Spirometri Rådgivning om bioanalytiske faktorer bag sygdomme og prøver Undervisning af andre faggrupper og patienter i korrekt prøvetagning og brug af patientnært analyseudstyr (POCT), som anvendes til diabetes-, hjerte- og KOL patienter Akkrediteringsarbejde gennem beskrivelse af standarder og vejledninger Praksismanagement med ansvar for personaleudvikling og organisering Kvalitetsudvikling på kronikerområdet vha. Datafangst fortsættes næste side Faget Bioanalytikerfaget bygger på teoretisk viden om biomedicin samt på korrekt håndtering af alle former for humanbiologisk prøvemateriale. Formålet er at producere præcise prøvesvar til brug for diagnoser eller forskning. Mange analyse-typer er i dag fuldautomatiserede, men teknikken kræver monitorering af bioanalytikere, der er uddannet i it og bioinformatik. Uddannelsen Bioanalytikeruddannelsen er et tre et halvt år lang bachelorstudium, der udbydes på fem professionshøjskoler i Danmark. Bioanalytikere har ligesom fx læger, sygeplejersker og jorde - mødre en professionsautorisation. Bedre styr på it, tal, statistik og systematik Bioanalytikere er uddannede inden for bioanalyse og sygdomslære, men har også stærke kompetencer inden for it, kvalitetssikring, systematik og proceshåndtering. Arbejdsområdet Bioanalytikere arbejder dels i lægefællesskaber med større laboratoriefaciliteter med op til fem-seks bioanalytikere. Dels som eneste bioanalytiker i mindre praksisser, hvor de typisk også varetager sekretær og sygeplejeopgaver. Enkelte steder er bioanalytikere ansat som praksismanagere på enten fuldtid eller som en delfunktion.

5 Kim Madsen; er én bioanalytiker ud af fem faste medarbejdere i laboratoriet på Næstved Lægecenter. Laboratoriet servicerer 12 praksislæger, 2 speciallæger og 17 uddannelseslæger. Her sammen med bioanalytikerstuderende Rasha Shamoon.

6 fortsat fra forrige side Koordinering af analyserekvisitioner og svar mellem sygehuse og praktiserende læger, således, at de rette analyser tages og overflødige minimeres Telefonvisitation Livsstilsundersøgelse rygestopkonsultation Kateteranlæggelse og -skift Vaccination Venesectio Medicinmonitorering Sårpleje Øreskylning Behandling af vorter Forbindingsskift suturfjernelse indledende samtale og undersøgelser ved graviditet Børneundersøgelser indkøb af varer, bogføring og løn Hjemmebesøg ift. blodprøvetagning og monitorering af kroniske sygdomme Brug Bioanalytikeren i almen praksis Meget mere end blodprøver men også det Internationale undersøgelser viser, at procent af alle kliniske diagnoser bygger på laboratoriemedicinske analyser. De fleste fejl og utilsigtede hændelser sker ved prøvetagningen. Bioanalytikere i almen praksis kan stå for laboratoriedriften og dermed sikre en høj analysekvalitet og hurtig svarafgivelse, samt rådgivning i forbindelse hermed. Faggruppen kan med fordel have ansvar for oplæring af andre sundhedsprofessionelle og selvhjulpne patienter i korrekt anvendelse af analyseudstyr, for eksempel patientnært udstyr til hjemmebrug. Herunder også i forbindelse med telemedicinske løsninger. Bioanalytikere kender arbejdsgangene i sygehussektoren og kan dermed være med til at koordinere patientforløb og samarbejde på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet.

7 Birthe Clausen; har været med til at gennemføre akkrediteringsforløb af almen praksis både i sin nuværende stilling som bioanalytiker i klinikfællesskabet Opnørgården i Aabenraa, og tidligere som praksismanager i Rødding Lægehus. Ses her sammen med praktiserende læge Uwe Jansen.

8 Bioanalytikere er uddannede inden for bioanalyse og sygdomslære, men har også stærke kompetencer inden for it, data-behandling, kvalitetssikring, systematik og proceshåndtering. Bioanalytikere, der arbejder i almen praksis, angiver typisk, at de værdsætter patientkontakten, de afvekslende opgaver og de korte beslutningsgange.

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

og få MERE TID til patienter

og få MERE TID til patienter STYRK ALMEN PRAKSIS og få MERE TID til patienter Direkte dialog med laboratoriet Kronikeropfølgning: Styr på AK-patienter Vi har rykket os rigtigt meget med Datafangst Akkreditering: Kvalitet i alle kroge

Læs mere

HJÆLP til Doktor Hansen og dragen I forkontoret

HJÆLP til Doktor Hansen og dragen I forkontoret Tekst // Helle Broberg Nielsen, journalist illustratwion // Peter Malherbes Jensen HJÆLP til Doktor Hansen og dragen I forkontoret Praksismanagement. Der har det seneste årti været en stigende erkendelse

Læs mere

Bioanalytikeres Kernefaglighed og Professionsidentitet

Bioanalytikeres Kernefaglighed og Professionsidentitet Bioanalytikeres Kernefaglighed og Professionsidentitet 2 Ansvarlig: Danske Bioanalytikeres hovedbestyrelse Bioanalytikere, der har deltaget i projektgruppen: Anne-Marie Vestergaard, Bente Olesen, Holger

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Bliv bioanalytiker. Hvad laver en bioanalytiker?

Bliv bioanalytiker. Hvad laver en bioanalytiker? Bliv bioanalytiker Hvad laver en bioanalytiker? Bioanalytikere arbejder typisk på hospitalslaboratorier, hvor de analyserer prøver fra patienter, for eksempel blod- og vævsprøver. Nogle prøver tager bioanalytikeren

Læs mere

ETIK I MØDET MED PATIENTEN

ETIK I MØDET MED PATIENTEN ETIK I MØDET MED PATIENTEN DATAFANGST SÅDAN FIK VI STYR PÅ VORES AK-PATIENTER En nyorientering i Korsør Lægehus betyder, at behandlingen af patienter i blodfortyndende behandling har fået et markant kvalitetsløft.

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning

Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning Det nye i praktikken Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning Forord Fra januar 2013 følger nye elever på socialog sundhedsuddannelsen en ny uddannelsesordning.

Læs mere

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front LÆGEFORENINGEN Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser - speciallægen med i front Alle akutte patienter, der visiteres til de fælles modtagelser, skal tilses af rette læge på rette tidspunkt. Politikpapir

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark 2013 De 22 kommuner i Region Syddanmark Region Syddanmark Varde Billund Vejle Fredericia

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

Det kan godt være, du synes, DDKM handler om bureaukrati. Men du er helt sikkert interesseret i klinisk kvalitet. Læs mere om, hvordan de to ting

Det kan godt være, du synes, DDKM handler om bureaukrati. Men du er helt sikkert interesseret i klinisk kvalitet. Læs mere om, hvordan de to ting Det kan godt være, du synes, DDKM handler om bureaukrati. Men du er helt sikkert interesseret i klinisk kvalitet. Læs mere om, hvordan de to ting rent faktisk hænger sammen. 1 DDKM i et tidsperspektiv

Læs mere

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 EFFEKTIV& INNOVATIV DIGITALISERING AF DEN KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Side 1 af 32 FRA STRATEGI TIL HANDLING Digitalisering er et

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG FÆLLESOFFENTLIG STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD 2013-2020 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER SEPTEMBER 2013 INDHOLD FORORD 3 NÅR VELFÆRDEN BLIVER DIGITAL 4 INITIATIVER I

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 1 1 20 HØRINGSUDKAST Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde

Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed December 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere