Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning"

Transkript

1 Det nye i praktikken Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning

2 Forord Fra januar 2013 følger nye elever på socialog sundhedsuddannelsen en ny uddannelsesordning. Begge trin på uddannelsen er ændret på en række vigtige punkter både i skolefagene og i praktikken. Hæftet gennemgår ikke den nye uddannelsesordning fra A til Z. Vi har valgt at betone fire områder, som det er særlig vigtigt, at du styrker i tilrettelæggelsen af elevens forløb og tænker med ind i din vejledning. I social- og sundhedsuddannelsen vekselvirker teori med praktik. Som praktikvejleder er det en af dine vigtigste opgaver at knytte de to læringsarenaer tæt sammen, så eleverne oplever de teoretiske kundskaber og de praktiske færdigheder som to sider af samme sag. Dette hæfte er skrevet til dig, der som praktikvejleder skal tænke de nye praktikmål ind i din vejledning af eleverne. Praktiksteder er forskellige, og næppe to tilrettelægger vejledningen på helt samme måde. Derfor skal hæftet ses som et supplement til det materiale, du i forvejen bruger i praktikvejledningen på dit område. Vi håber, at hæftet kan inspirere dig både i vejledningen af den enkelte elev og i dialogen med andre praktikvejledere. KL, Danske Regioner og FOA

3 Side 4 En ny uddannelsesordning Side 6 Det nye i praktikken Side 21 Nye praktikmål Side 28 Kend de nye skolefag

4 En ny uddannelsesordning Uddannelsen og praktikvejledningen skal afspejle behovene i fremtidens sundhedsvæsen. Når eleverne på social- og sundhedsuddannelsen er færdige med deres uddannelse, skal de være i stand til at løse de opgaver, der er brug for i sundhedsvæsenet. Derfor må uddannelsen også ændre sig i takt med sundhedsvæsenet, så de nyuddannedes kompetencer hele tiden matcher de opgaver, de skal varetage. Det er baggrunden for de ændringer i uddannelsesordningen, der træder i kraft 1. januar Især følgende fire udviklingstendenser får stor betydning for opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen og for den måde, vi løser dem på: 4 Der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder til at tage sig af dem. Det betyder blandt andet, at der

5 er behov for at tænke i nye løsninger, hvor patienter og borgere i højere grad involveres og selv er aktive i deres behandlings- og rehabiliteringsforløb. Der bliver stadig bedre muligheder for at undersøge og behandle sygdomme på mere effektive og skånsomme måder. Sundhedsvæsenet bliver i den forbindelse mere centraliseret og specialiseret. Patienterne er indlagt i kortere tid, og stadig flere behandles ambulant med efterfølgende behov for mere pleje og opfølgning i det nære sundhedsvæsen, ofte i eget hjem. Flere lever længere med deres sygdomme og rigtig mange har flere lidelser på samme tid. Antallet af borgere med kroniske lidelser og lange behandlingsforløb forventes at stige yderligere i de kommende år. Det øger behovet for at tænke mere i sammenhængene mellem sygdomme og livsstil. Forventningerne til sundhedsvæsenet vokser. Borgerne forventer høj kvalitet i behandling og pleje herunder ikke mindst kontinuitet og sammenhæng i hele patientforløbet på tværs af sektorer. Dette kræver sikker overlevering og kommunikation mellem de fagprofessionelle. Disse fire udviklingstendenser skal uddannelsen forberede eleverne på. Derfor har vi ændret områdefagene, så de bedre afspejler de opgaver, eleverne kommer til

6 6 at løse efter deres uddannelse. Profilen på de valgfri specialefag er blevet skarpere, og praktikmålene er skrevet om, så de svarer bedre til de kompetencer, eleverne får brug for i fremtidens sundhedsvæsen. Tidligere var der selvstændige mål for elevernes personlige kompetencer. De er nu integreret i kompetence- og praktikmålene og dermed hægtet op på de erhvervsfaglige mål. Tanken bag dette er, at de personlige kompetencer er en uadskillelig del af det at agere fagligt professionelt. På de næste sider har vi udvalgt fire områder, vi vurderer som særlig afgørende for, at social- og sundhedshjælpere og -assistenter tilegner sig de nødvendige kompetencer igennem uddannelsen herunder deres praktikforløb. De fire områder er, at eleverne på social- og sundhedsuddannelsen fremover i højere grad skal: 1. Inddrage borgernes egne ressourcer og styrke forebyggelsesindsatsen 2. Tænke i sammenhængende forløb 3. Tilegne sig et fælles sundhedsfagligt sprog 4. Styrke klinisk rettede kompetencer. De tre første områder angår elever på både trin 1 og trin 2 af uddannelsen. Det fjerde gælder for assistenteleverne. I sidste del af hæftet præsenteres de nye praktikmål og hovedindholdet i de reviderede skolefag.

7 1. Inddrage borgernes egne ressourcer og styrke forebyggelsesindsatsen Medarbejdere og borgere skal sammen sætte mål for, at borgeren opnår så høj en grad af selvhjulpenhed som muligt. At inddrage borgerens egne ressourcer med henblik på at blive så selvhjulpen som muligt herunder overveje muligheder for at anvende velfærdsteknologi. Fremover skal der i uddannelsen lægges større vægt på At støtte og motivere borgeren til at klare mest muligt selv frem for at løse opgaverne for borgeren. At fastholde og øge borgerens funktionsniveau. At kende og styrke indsatsen omkring tidlig opsporing i det nære sundhedsvæsen for aktivt at kunne forebygge indlæggelser. At kende forløbsprogrammer for både den patientrettede og den borgerrettede forebyggelse.

8 I din vejledning af eleven kan det fx betyde At du guider eleven til at finde en passende balance mellem på den ene side at motivere og støtte borgeren og på den anden side at træde til med den nødvendige hjælp. At du fastholder elevens fokus på tidlig opsporing og på at kunne reagere på ændringer i borgerens sundhedstilstand. At du over for eleven fastholder og konkretiserer målet om, at borgeren skal være så selvhjulpen som muligt. At du ud fra et sundhedspædagogisk perspektiv støtter eleven i at identificere borgerens egne ressourcer og finde gode måder at inddrage dem på. 8 Se eksempler på vejledning i hverdagen på de næste sider.

9 Kunne du ikke lige? En ældre kvinde indlagt med apopleksi er i genoptræning med henblik på at blive udskrevet til eget hjem. Trods en lettere venstresidig lammelse er hun under indlæggelsen blevet stadig mere selvhjulpen. Hun er dog meget glad for at ligge i sin seng og beder om hjælp til at få noget at drikke, at komme på toilettet, at få maden bragt osv. Du kan fx drøfte med eleven, hvorfor det er vigtigt at motivere patienten til at gøre tingene selv. I kan overveje, hvordan I bedst forklarer hende, at de små gøremål er med til at gøre hende selvhjulpen, at de er et led i hendes genoptræning, og at hjemmeplejen vil arbejde videre med dem efter udskrivningen. Robotstøvsuger eller hjemmehjælp? En ældre dame har fået tilbudt en robotstøvsuger, som vil gøre hende uafhængig af hjælp udefra. Men hun er umiddelbart utryg ved teknologien og ked af at miste kontakten med sin hjemmehjælper. Du kan fx drøfte med eleven, hvordan I kan motivere borgeren til at bevare sin selvhjulpenhed, så hun ikke er afhængig af hjælp fra kommunen, eksempelvis ved at bruge tid på at gøre hende fortrolig med den nye teknologi. Det kan også være relevant at vejlede den ældre dame om forskellige aktivitetstilbud, hvis I vurderer, at hendes utryghed kan skyldes ensomhed.

10 Er det bare varmen? Under en hedebølge kommer du og eleven ud til en borger, der sidder og hænger i sin meget varme stue. Hun er tydeligt sløvet, men det bliver vi jo alle sammen i den hede, som eleven siger. I denne situation skal du sikre dig, at eleven er opmærksom på flere forhold. For det første den nødvendige indsats for at forebygge dehydrering som et eksempel på betydningen af tidlig opsporing for at forebygge indlæggelser. For det andet vigtigheden af den enkelte medarbejders selvrefleksion i sådanne situationer: Hvornår er der fx brug for at tilkalde en kollega, der har bedre forudsætninger for at vurdere borgerens tilstand? Kom depressionen i forkøbet Fru Hansen har igennem længere tid har været i behandling for depression. Hun er nu ved at komme sig og har fået mere energi og mod på livet. Du og eleven skal ud til en målrettet samtale hos fru Hansen. Samtalens formål er at gøre hende i stand til at reagere hurtigt, så hun kan tage en eventuel ny depression i opløbet. I kan dels forberede samtalen ved at gennemgå, hvordan fru Hansens symptombillede har ændret sig, dels ved at tale om, hvordan man bedst formidler budskabet, så hun ved, hvad hun skal gøre, hvis hun mærker en tiltagende tristhed igen. I kan også drøfte, hvilke kommunale tilbud der kunne være relevante for hende. 10

11 2. Tænke i sammenhængende forløb Social- og sundhedshjælpere og -assistenter skal kende både deres egen og andre faggruppers rolle i et sammenhængende patientforløb. At man som social- og sundhedshjælper og -assistent har en vigtig koordinerende rolle i at fremme og formidle sammenhæng og helhed i behandling og pleje. Fremover skal der i uddannelsen lægges større vægt på At borgeren/patienten selv er aktiv i at sætte mål for sit behandlings- og rehabiliteringsforløb og at disse mål er styrende for den samlede sundhedsindsats. At man som social- og sundhedshjælper og -assistent skal være det praktiske og faglige bindeled i sammenhængende forløb for borgere og patienter. At man som social- og sundhedshjælper og -assistent kender snitfladerne til andre fagligheder og siger fra til den ansvarlige kollega, når man ikke har den nødvendige kompetence.

12 I din vejledning af eleven kan det fx betyde At du træner eleven i at se de praktiske elementer i et behandlingsforløb ved indlæggelse og udskrivning. At du hjælper eleven med at forstå samspillet mellem aktørerne i sundhedsvæsenet på tværs af institutioner og sektorer. At du lærer eleven at sige fra over for de opgaver, hun ikke selv har kompetencerne til at løse, så den ansvarlige kan delegere en opgave videre til en kollega med det nødvendige kompetenceniveau. At du skærper elevens fokus på den indbyrdes fordeling af ansvar, opgaver og kompetence mellem faggrupper. 12 At du sikrer dig, at eleven forstår snitfladerne mellem sundhedsloven og lov om social service og konsekvenserne af disse. Se eksempler på vejledning i hverdagen på næste side.

13 Har vi husket det hele? Da du og eleven kommer ud til en ældre herre, ligger han på badeværelsesgulvet. Han er faldet og har stærke smerter. I vurderer, at han skal indlægges og ringer efter ambulancen. Han ligger i sit nattøj og vil helst have, at I sidder ved siden af ham. Ambulancen er på vej. Du kan drøfte med eleven, hvor vigtigt det er, at borgeren får alt det med sig, han skal bruge på hospitalet og ved udskrivning. Det vil sige nødvendige ejendele, briller, høreapparat og medicin, men også fx sko, hoveddørsnøgle og sin lille telefonliste. Sørg også for, at eleven får noteret, hvad der kommer med på hospitalet, og at borgerens medicinkort er opdateret. Afkræftet efter operationen En ældre kvinde er indlagt med en hoftefraktur. Hun har tabt sig under indlæggelsen og har ikke mange kræfter til at træne. På hospitalet bliver der lagt en ernæringsplan, som skal sikre, at hun får proteiner nok. Brug situationen til at vejlede eleven om betydningen af et sammenhængende forløb. Blandt andet skal det sikres, at hjemmeplejen kender og forstår vigtigheden af følge op på ernæringsplanen. Desuden skal de pårørende inddrages til fx at sørge for, at der løbende er den anbefalede mad i køleskabet. Situationen kan også bruges til at give eleven forståelse for det tværprofessionelle samarbejde ved fx at inddrage en diætist.

14 3. Tilegne sig et fælles sundhedsfagligt sprog At samarbejde med andre faggrupper og dokumentere sin indsats kræver et fælles fagligt arbejdssprog. Fremover skal der i uddannelsen lægges større vægt på At styrke social- og sundhedshjælpere og -assistenters faglige professionalisme og identitet, så de kan argumentere for deres vurderinger ud fra faglige kriterier og standarder i et sprog, som forstås af andre fagprofessionelle. At fremme det sundhedsfaglige fagsprog som arbejdssprog og samtidig udvikle medarbejdernes evne til at oversætte faglige begreber til hverdagssprog i dialogen med borgere, patienter og pårørende. At øge forståelsen for, hvorfor og hvad der skal dokumenteres, samt kompetencerne til at gøre det korrekt herunder i forhold til patientsikkerheden. 14

15 I din vejledning af eleven kan det fx betyde At du systematisk vænner eleven til at begrunde sine vurderinger og handlinger med faglige overvejelser. At du træner eleven i at oversætte begge veje både at forklare fx lægens fagsprog til borgeren og at formidle borgerens egne meldinger videre til andre professionelle. At du forklarer eleven, hvorfor det er vigtigt for både borgeren og medarbejderne, at observationer og indsatser bliver ordentligt dokumenteret. Se eksempler på vejledning i hverdagen på næste side.

16 Er der noget galt? Under et besøg hos en borger bemærker eleven, at et eller andet er anderledes, end det plejer at være. Ændringerne er ikke så konkrete, at I vurderer, at andre kolleger straks skal inddrages. I vælger i stedet at sætte borgeren under observation. Observationer i fagsprog Du og din elev sidder til tværfaglig konference på et psykiatrisk hospitalsafsnit og er i gang med at gennemgå patienterne. Eleven skal redegøre for, hvordan medicinplanen har virket den sidste uge for den patient, hun er kontaktperson for. Du bør sikre dig, at eleven forstår betydningen af i borgerens plejeplan at begrunde beslutningen om observationen samt dokumentere den umiddelbare vurdering af borgerens sundhedstilstand i faglige termer. Dels så kolleger har den rette information, når de næste gang kommer ud til borgeren, dels så der skabes et udgangspunkt for en senere evaluering af udviklingen i borgerens sundhedstilstand. Som praktikvejleder har du forinden sikret dig, at eleven er klædt på til at fremlægge patientsituationen. At hun med fagtermer og på en struktureret måde kan fremlægge sine kliniske observationer af patientens adfærd samt medicinens virkning og bivirkninger. Og at hun er forberedt på at besvare de spørgsmål, der måtte komme omkring patientens adfærd og tilstand. 16

17 4. Styrke klinisk rettede kompetencer På uddannelsens trin 2 skal eleverne styrke deres kompetencer i forhold til kliniske opgaver både i somatikken og fx ved komplekse plejeopgaver. Fremover skal der på trin 2 i uddannelsen lægges større vægt på Faglige vurderinger og dokumentation af observationer af udvikling i patientens sygdom og symptomer. Procedurer for at indberette og følge op på utilsigtede hændelser. Sygeplejefaglige kompetencer i forhold til udførelsen af kliniske opgaver og kompleks sygepleje eksempelvis sårpleje, sondeanlæggelse, måling af værdier og sterilteknik ved anlæggelse af kateter samt smertebehandling og anden lindrende behandling. Kvalitet og patientsikkerhed i udførelsen af de kliniske opgaver.

18 I din vejledning af eleven kan det fx betyde At du vejleder ud fra kendskab til aktuelle tilbud fra kommunen i forhold til forløbsprogrammer og gældende delegationspraksis. At du skal træne eleven i at kunne observere ud fra sin viden om bestemte sygdomme og at kunne vurdere og handle korrekt ud fra sine observationer. At du vejleder eleven om de forskellige typer af skriftlighed, der er knyttet til at erhverve sig faglige kompetencer. At du løbende opøver elevens evne til selv at opsøge viden i forbindelse med sygeplejeopgaver samt at begrunde sygeplejefaglige handlinger. At du sikrer dig, at eleven kender og kan bruge indberetningsskemaer om utilsigtede hændelser samt forstår vigtigheden heraf. At eleven træner praktiske færdigheder og sterilteknik eventuelt i simulation, inden de prøves af i forhold til patienten. 18 Se eksempler på vejledning i hverdagen på de næste sider.

19 Vigtigt at kende almindelige symptomer Eleven kommer alene ud til en KOL-patient, der får meget forskellig medicin. Eleven konstaterer, at patienten bliver grå i ansigtet og trækker vejret dårligt, og rapporterer dette tilbage til dig som praktikvejleder. Du sikrer, at der bliver fulgt op på behandling og medicinering via kontakt til sygeplejersken og egen læge. I forhold til eleven kan du efterfølgende arbejde med at få systematiseret observationer og hændelser. Eleven skal hjælpes med at se, hvordan der kom styr på borgerens forløb igen. Situationen bør også bruges til at drøfte med eleven, hvordan man bedst kan tale med patienten om mestringen af egen sygdom og fx vejlede om tilbud om patientundervisning. I den bedste mening En patient har fået ny hofte og må gerne mobiliseres, men ikke bøje mere end 90 grader i hoften. Eleven er i den bedste mening kommet til at lejre patienten i en dyb lænestol, så hoften er flekteret for meget. Det vil være nødvendigt at få et røntgenbillede for at sikre, at hoften fortsat er på plads. Du kan drøfte med eleven, at det er vigtigt at kende sit kompetenceområde og spørge, inden man går i gang med en opgave, man ikke er fortrolig med. I kan også genopfriske, at den slags hændelser skal indberettes som en utilsigtet hændelse. Dels af hensyn til patientens sikkerhed, dels så afdelingen kan samle op på procedurer og praksis omkring nyopererede hoftepatienter.

20 Systematik sikrer patientsikkerhed En patient er kommet på hospitalet efter et fald i hjemmet. Han har en del knubs og har slået sit hoved. Under indlæggelsen bliver han udredt i forhold til faldrisiko et af de forløbsprogrammer, Sundhedsstyrelsen har udviklet. Praktikvejlederen kan sikre elevens viden om, at det er vigtigt at være systematisk med at udarbejde en faldscreening, så de rigtige foranstaltninger kan sættes i værk. Eleven skal også forstå betydningen af samarbejdet med hjemkommunen om blandt andet opfølgning og vejledning om eventuelle hjælpemidler, når patienten kommer hjem igen. 20

21 Nye praktikmål Som led i ændringerne af uddannelsesordningen er praktikmålene blevet ændret. Det er vigtigt, at du som praktikvejleder ved, hvad eleverne forventes at få ud af praktikken på henholdsvis trin 1 og trin 2. Praktikmål trin 1 1. Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer for aktindsigt, tavshedspligt og utilsigtede hændelser samt kommunens fastlagte kvalitetsstandarder samt efter behov søge hjælp hertil hos relevante kolleger eller samarbejdspartnere. 2. Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, respektfuld og anerkendende måde og begrunde sin faglige indsats for kolleger, borgere og pårø-

22 22 rende og kan se sin egen rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. 3. Eleven kan kende forskel på personlig pleje efter Serviceloven og grundlæggende sygepleje efter Sundhedsloven og kender praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver. 4. Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre sengeredning, personlig pleje og omsorg ud fra hygiejniske principper i såvel borgerens eget hjem som på plejecentre. 5. Eleven kan varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet. 6. Eleven kan arbejde sygdomsforebyggende herunder observere ændringer i en borgers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand samt reagere hensigtsmæssigt herpå. 7. Eleven kan på baggrund af observationer reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almentilstand i forhold til kost og ernæring. 8. Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb og kan vurdere, hvornår en tildelt borgers forløb kræver inddragelse af relevante fagprofessionelle kolleger. 9. Eleven kan reflektere over og forstå sin egen professionelle rolle i samarbejdet

23 med relevante fagpersoner om borgerforløb herunder understøtte borgeren i at følge træningsplaner. kan informere borgeren om relevante tilbud om service, sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet. 10. Eleven kan under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare sin trivsel og praktiske funktionsevne i hverdagen i videst muligt omfang. 11. Eleven kan støtte, vejlede og igangsætte aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget liv. 13. Eleven kan dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i pleje- og/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer. 14. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. 12. Eleven kan motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme under hensyn til livsstil og livsvilkår samt 15. Eleven kan kommunikere relevant og professionelt i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.

24 16. Eleven kan kommunikere og optræde voldsforebyggende og konfliktdæmpende i forhold til borgere og pårørende for at tage vare på egen og andres sikkerhed. 17. Eleven kan forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan anvende relevant velfærdsteknologi. 18. Eleven har kendskab til arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø herunder principperne for voldspolitik og kriseberedskab. Praktikmål trin 2 1. Eleven kan arbejde inden for sit kompetenceområde i overensstemmelse med relevante love inden for social service, sundhed og psykiatri og ud fra arbejdspladsens værdier. 2. Eleven kan selvstændigt identificere behov og begrunde behov for og udføre grundlæggende sygepleje til borgere/ patienter ud fra en metodisk tilgang indeholdende dataindsamling, planlægning, handling, evaluering og dokumentation Eleven kan udvise interesse og initiativ til kontinuerligt at lære og samarbejde. 3. Eleven kan reflektere over de etiske dilemmaer, der følger arbejdet som professionel sundhedsperson, og varetage

25 opgaver i relation til patientrettigheder samt procedurer for patientsikkerhed herunder indberetning af utilsigtede hændelser jf. Sundhedsstyrelsens gældende vejledning. 4. Eleven kan dokumentere og videregive relevante informationer og observationer vedrørende tildelte borgere/ patienter til plejepersonale og andre faggrupper, herunder til fagpersoner i andre sektorer, og dermed medvirke til at sikre sammenhæng og helhed i borgerens/patientens forløb. 5. Eleven kan identificere komplekse problemstillinger hos borgeren/patienten og reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens psykiske, fysiske eller sociale tilstand og samspillet mellem disse faktorer. 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedsassistentens kompetenceområde. 7. Eleven kan som led i behandlingen og med udgangspunkt i borgerens/patientens behov anvende relevant kommunikationsform herunder lytte, anerkende, støtte, vejlede og følge op. 8. Eleven kan indlede og afslutte en sundhedsfaglig ydelse til en borger/ patient herunder gennemføre samtaler i relation til modtagelse, udskrivning og hjemkomst.

26 9. Eleven kan arbejde rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende ud fra refleksioner over borgerens/ patientens autonomi og mestringsstrategier samt vejlede borgeren/patienten i sundhedsfaglige spørgsmål, der understøtter egenomsorgsevnen, livsstil og livskvalitet. 10. Eleven kan indgå aktivt i borgeres/ patienters genoptræningsforløb efter vejledning fra relevante fagpersoner. 11. Eleven kan aktivt indgå i og motivere borgere/patienter til at deltage i aktiviteter ud fra relevante tilgange, som fx recovery eller rehabilitering, samt vejlede og informere om relevante tilbud inden for rehabilitering, sygepleje og service- og botilbud. 12. Eleven kan efter praktikstedets retningslinjer og efter delegation selvstændigt ophælde og uddele medicinen samt observere virkning/bivirkninger, informere om medicinen, dokumentere og medvirke til, at borgere/patienter samarbejder omkring medicinindtag. 13. Eleven kan anvende generelle principper for hygiejne herunder særlige regimer og teknikker, fx steril teknik i forbindelse med sårpleje og kateteranlæggelse, samt vejlede borgere/patienter, pårørende og kolleger herom. 26

27 14. Eleven kan forholde sig kritisk til egne og andres arbejdsstillinger og arbejdsstedets indretning i forhold til forebyggelse af arbejdsskader og voldsomme episoder samt kan følge gældende ergonomiske principper og sikkerhedsforanstaltninger både i forhold til borgerne/ patienterne og sig selv. 16. Eleven kan identificere behov for velfærdsteknologiske hjælpemidler i borgerens hjem herunder anvende og vejlede i brugen samt tage højde for eventuelle dilemmaer forbundet hermed. 15. Eleven kan tilrettelægge og følge op på både egne og andres arbejdsprocesser i forhold til såvel administrative som sygeplejefaglige opgaver omkring den enkelte borger.

28 Kend de nye skolefag Også den teoretiske del af den reviderede uddannelse er ændret. Som praktikvejleder er det godt at kende de nye obligatoriske områdefag og kunne vejlede eleverne om nyttige valgfag og valgfri specialefag. Områdefag trin 1 Social- og sundhedssektoren med fokus på: Social- og sundhedshjælperens rolle ift. arbejdet inden for lov om social service 28 og sundhedslov, magtanvendelse, videregivelse af oplysninger, tavshedspligt og patientsikkerhed. Social- og sundhedspolitiske målsætninger, kvalitetsstandarder og serviceniveauer. Krav til faglig dokumentation i relevante dokumentationssystemer. Pleje og dokumentation med fokus på: Menneskets grundlæggende behov. Observation af sundhedstilstand og kunne reagere på ændringer i borgerens tilstand. Planlægge, udføre og evaluere plejeopgaver herunder opgaver forbundet med personlig hygiejne hos borgeren ud fra en egenomsorgstilgang.

29 Ernæringsrigtig kost, basal palliativ indsats og forebyggelse af smittespredning. Tilegnelse af fagsprog. Forebyggelse af vold og konflikter i omsorgsarbejdet. Psykologi og kommunikation med fokus på: Opmærksomhed på egne holdninger i omsorgsarbejdet. Forståelse af egen og andres kulturer. Verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen. Støtte til borgere i sorg og krise. Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats med fokus på: Motivere og støtte borgeren i aktiviteter der fremmer sundhed og trivsel i daglig livsførelse. Planlægge, udføre og evaluere praktisk hjælp med udgangspunkt i en vurdering af borgerens egenomsorgsevne. Netværks betydning i borgerens rehabiliteringsforløb. Omsætte træningsplaner til aktivitet. Anvende relevant velfærdsteknologi så arbejdsbetingede belastninger forebygges. Arbejdsmiljø og ergonomi med fokus på: Arbejdsmiljølovgivning og udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Planlægge og udføre forflytnings- og lejringsopgaver. Kendskab til elementer i voldspolitik og kriseberedskab.

30 Områdefag trin 2 Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation med fokus på: Social- og sundhedsassistentens rolle ift. arbejdet inden for lov om social service, sundhedslov og lovgivning inden for psykiatrien, kvalitet i serviceydelser og sundhedsydelser, delegationsregler og i akkrediteringsforløb. Arbejdet som autoriseret sundhedsperson. Betydning af dokumentation i planer der sikrer kontinuitet i sygeplejen og i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med anvendelse af fagsprog. Organisationskultur, ledelsesformer og gruppelederfunktionen. 30 Anvendelse af velfærdsteknologi i indgå i innovationsprocesser. Sygepleje med fokus på: Sygepleje og omsorg i et teoretisk perspektiv. Elementerne i sygeplejeprocessen; tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af grundlæggende sygeplejeopgaver ud fra ressourcer og behov. Sterilteknik. Fysiske, psykiske og sociale handicaps betydning for hverdagslivet. Social- og sundhedsassistentens rolle i den palliative indsats; symptomlindring og omsorg for mennesker i sorg, kriseforløb. Anvende fagsprog og kende anvendelse af sygeplejefaglige optegnelser.

31 Somatisk sygdomslære og farmakologi med fokus på: Kroppens anatomi og fysiologi til forklaring af årsager, symptomer og pleje-, behandlingstiltag ifm. somatiske sygdomme. Observation af ændringer i sundhedstilstand og kan reagere hensigtsmæssigt i relation til den ældre medicinske borger/patient. Regler for medicindispensering og medicinadministration og observation af medicins virkninger, bivirkninger, kontraindikationer og interaktioner. Hygiejniske principper ved særlige regimer ifm. infektionssygdomme og institutionsinfektioner og vejledning i forbindelse hermed. Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi med fokus på: Årsager, symptomer, pleje- og behandling af psykisk sygdom. Menneskelige relation og interaktion i skabelse af kontakt. Almindelig terapeutiske principper og tilgange i arbejdet som kontaktperson. Regler for medicindispensering og medicinadministration og observation af medicins virkninger, bivirkninger, kontraindikationer og interaktioner inden for mest anvendte psykofarmaka. Magtanvendelse og selvbestemmelsesret.

32 Forebyggelse og rehabilitering med fokus på: Arbejde forebyggende og rehabiliterende i den tværprofessionelle og tværsektorielle indsats. Vurdere borgerens/patientens funktionsevne og kan analysere aktivitetstiltag, motivere til deltagelse i aktiviteter i relation til daglig livsførelse. Ud fra egenomsorgsevne kan planlægge, udføre og evaluere målrettet aktivitet. Træningsplaner og omsætte dem i handlinger. Anvende hjælpemidler og velfærdsteknologi i sygeplejen. Arbejdstilrettelæggelse for andre medarbejdere med udgangspunkt i gruppelederfunktionen. 32 Sundhedspædagogik og kommunikation med fokus på: Generelt om befolkningssundhed, levevis, livsformer og sundhedsopfattelser. Sundhedspædagogisk tilgang i støtten af borgeres/patienters læreprocesser der fremmer egenomsorg til at leve sundt. Inddragelse af borgere/patienter i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende forløb. Målrettet kommunikation som redskab i sygeplejen og dokumentation af kommunikationsforløb og sundhedspædagogiske tiltag med anvendelse af fagsprog.

33 De valgfri specialefag Alle de valgfri specialefag er blevet justeret i den nye uddannelsesordning, så de understøtter væsentlige fokusområder i uddannelsen. viden fra de pågældende valgfri specialefag vil kunne anvendes i praktikken. For en elev, der fx skal i praktik på et plejecenter i anden praktikperiode, kan det være vigtigt at vide, at Palliation 1 og Demens 1 vil være en relevant faglig forberedelse. Dermed får den enkelte elev en vigtig mulighed for at fordybe sig i de centrale faglige udfordringer på netop de områder, de skal arbejde med i løbet af deres praktikforløb. Eleven vælger fortsat selv mellem de valgfag, den enkelte skole udbyder. Men som praktikvejleder kan du også på dette punkt være en vigtig sparringspartner for eleven, dels ved at uddybe, hvad de forskellige faglige områder omfatter, dels ved at forklare eleven, hvordan teoretisk Din rolle som praktikvejleder er blandt andet at sætte ord og erfaringer på fagligheden. Eleven skal selv vælge sine valgfri specialefag, men de fleste er glade for at få råd og sparring i den proces.

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

KONKRETISERING AF PRAKTIKMÅLENE FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER, TRIN 2

KONKRETISERING AF PRAKTIKMÅLENE FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER, TRIN 2 KONKRETISERING AF PRAKTIKMÅLENE FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER, TRIN 2 Læsevejledning Dokumentet skal læses indenfor en ramme af social- og sundhedsassistentens arbejdsområde, der dækker grundlæggende

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold, der er startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL - TRIN 2... 3 2. MÅL FOR FAGENE

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Social- og sundhedsassistentuddannelsen KOORDINERING, KVALITETSSIKRING OG DOKUMENTATION... 2 SYGEPLEJE... 8 SOMATISK SYGDOMSLÆRE OG FARMAKOLOGI... 12 PSYKIATRISK SYGDOMSLÆRE OG FARMAKOLOGI...

Læs mere

Samlede praktikøvelser

Samlede praktikøvelser Samlede praktikøvelser ud fra praktikmål for social- og sundhedshjælpere Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedsassistent-uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedsassistent-uddannelsen Juni 2013 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedsassistent-uddannelsen Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Praktikøvelser fra Somatisk Sygdomslære og farmakologi 2

Praktikøvelser fra Somatisk Sygdomslære og farmakologi 2 Praktikøvelser fra Somatisk Sygdomslære og farmakologi 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde inden for sit kompetenceområde i overensstemmelse

Læs mere

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, du som elev skal opnå, omfatter såvel viden og færdigheder, samt evnen til at omsætte og anvende disse ansvarsfuldt

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 2. oktober 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: 28.2.2012 Udkast til uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENT UDDANNELSEN

SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENT UDDANNELSEN SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENT UDDANNELSEN Praktikmål med tiltag og tegn efter uddannelsesordning a 2013 Mål1: Eleven kan arbejde inden for sit kompetenceområde i overensstemmelse med relevante love inden

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, som eleven skal opnå, omfatter såvel viden, færdigheder som evnen til at omsætte og anvende disse

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Uge: Ugesamtaler: Planlagt dato: Ny dato: Navn: 1 Forventning

Uge: Ugesamtaler: Planlagt dato: Ny dato: Navn: 1 Forventning Navn: 1 Forventning Uge: Ugesamtaler: Planlagt dato: Ny dato: 2 Ugesamtale 3 Ugesamtale Hold: 4 Ugesamtale 5 Ugesamtale 6 Ugesamtale Periode: 7 Ugesamtale 8 Midtvejs/bilag til praktikerklæring 9 Ugesamtale

Læs mere

SSA Vejledermateriale Trin 2 - Kommunal praktik Godkendt 04.02.15

SSA Vejledermateriale Trin 2 - Kommunal praktik Godkendt 04.02.15 SSA Vejledermateriale Trin 2 - Kommunal praktik Godkendt 04.02.15 1 Indhold: Trin 2 til praktikvejlederne. Beskrivelse af det gode praktikforløb 3 Erhvervsfaglig kompetence 4 Pejlemærker og eks. på anvendelse

Læs mere

Skoleperiode 1 = 7 uger

Skoleperiode 1 = 7 uger Side: Side 1 af 11 5.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN Skoleperiode 1 = 7 uger Velkomst Fronter Godskrivning/PIU Praktik Brandøvelse Mentorordning Motion Hvorfor fysisk aktivitet Muligheder

Læs mere

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. For dig over 25 år (EUV) Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. For dig over 25 år (EUV) Social- og sundhedsuddannelsen Undervisningsplan Læringsaktiviteter For dig over 25 år (EUV) Gældende for elever der starter efter 1. august 2015 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN... 3 SKOLEPERIODE 1...

Læs mere

6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN

6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Skoleperiode 1: Introduktion og velkomst: Dage: 5 dage 1 Velkommen Samarbejde Kommunikation IT Anatomi og Fysiologi Uddannelsesbogen

Læs mere

Indhold: Trin 2 til praktikvejlederne i 3. praktik

Indhold: Trin 2 til praktikvejlederne i 3. praktik 0 Indhold: Trin 2 til praktikvejlederne i 3. praktik Beskrivelse af det gode praktikforløb 2 Erhvervsfaglig kompetence 3 Pejlemærker og eks. på anvendelse 3 Faglige standarder Modtagelse af elever Forventningssamtaler

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 30. juni 2009 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

Dagsorden. LUU møde. Onsdag den 26. juni 2013 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8

Dagsorden. LUU møde. Onsdag den 26. juni 2013 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Dagsorden LUU møde Onsdag den 26. juni 2013 fra klokken 8.30 til 11.30 Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 LUU udvalget: 3 fagkyndige medlemmer repræsenterende kommunerne i Sønderjylland:

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION... 5 PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION... 10 REHABILITERING OG SOCIAL- OG SUNDHEDSFAGLIG INDSATS...

Læs mere

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013. Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013. Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg SSH - UPDATE Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013 Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Udarbejdet i et samarbejde mellem landets social- og sundhedsskoler,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10)

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10) Side 1 af 14 Fag fælles for hovedforløb 270 Praktikmål social og sundhedshjælper, trin 1 Uden niveau 0,0 uger Praktikmål Praktikerklæring, -, -. 1 Eleven kan i samarbejde med borgeren arbejde støttende,

Læs mere

for elever på Social- og Sundhedsuddannelsen Trin 2 Praktik 3

for elever på Social- og Sundhedsuddannelsen Trin 2 Praktik 3 Mål og læringsaktiviteter for elever på Social- og Sundhedsuddannelsen Trin 2 Praktik 3 Primær kommunal praktik Elevens navn: Praktikvejleders navn: Praktikansvarligs navn: Kære elev Du bydes velkommen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Uddannelsen... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, januar 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 5 At læring... 5 Læringsmiljø... 5 Læringsrum...

Læs mere

Forventede samtaler: Initialer: 1 Forventning 2 Komp.kort 3 Refleksion. Planlagt: Dato. Aflyst: Dato. Navn: Hold: Periode: Komp.kort/ prøvetidseval.

Forventede samtaler: Initialer: 1 Forventning 2 Komp.kort 3 Refleksion. Planlagt: Dato. Aflyst: Dato. Navn: Hold: Periode: Komp.kort/ prøvetidseval. Kompetencekort Til opnåelse af erhvervsfaglige kompetencer for Social- og sundhedsassistentelever Praktik 3 Navn: Hold: Periode: Et lærings- og evalueringsredskab i praktikuddannelsen Uge Forventede samtaler:

Læs mere

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 3 PRAKTIKPERIODE 1 3 PRAKTIKPERIODE 2 9 STANDPUNKTSBEDØMMELSE 16 KLAGEMULIGHED 16

Læs mere

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere. uddannet før 2013

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere. uddannet før 2013 SSH - UPDATE Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013 Udarbejdet i et samarbejde mellem landets Social- og Sundhedsskoler December 2012 revideret november 2013 S. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter Marts 2013 Revideret 16. april 2013 1 Den lokale undervisningsplan refererer og henviser til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 149 bekendtgørelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN

6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Side: Side 1 af 20 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og Læring (ca. 1 uge/7 dage) Der gives introduktion til: Arbejdsområdet / faget som Social- og Sundhedsassistent

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Social- og Sundhedsassistent-uddannelsen Den generelle studieplan del 2. Klinik Medicin

Social- og Sundhedsassistent-uddannelsen Den generelle studieplan del 2. Klinik Medicin Social- og Sundhedsassistent-uddannelsen Den generelle studieplan del 2 Klinik Medicin Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Klinik Medicin...2 1.1 Syn på læring... 2 1.2 Rammer

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Modulbeskrivelse Trin 2

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Modulbeskrivelse Trin 2 Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen Modulbeskrivelse Trin 2 Gældende for hold optaget fra oktober 2010 Tilrettet juli 2011 Modulbeskrivelse Trin 2: Social- og sundhedsassistent Modulernes

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

UDDANNELSESBOG. Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent

UDDANNELSESBOG. Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent UDDANNELSESBOG Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 1. Velkommen 1.1 Social- og sundhedsuddannelsens formål... 3 1.2 Kompetencemål... 6

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

for elever på Social- og Sundhedsuddannelsen Trin 2 Praktik 2 Psykiatripraktik

for elever på Social- og Sundhedsuddannelsen Trin 2 Praktik 2 Psykiatripraktik Mål og læringsaktiviteter for elever på Social- og Sundhedsuddannelsen Trin 2 Praktik 2 Psykiatripraktik Elevens navn: Praktikvejleders navn: Praktikansvarligs navn: Mål og Læringsaktiviteter Psykiatripraktik

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Lokal undervisningsplan Social- og Sundhedsuddannelsen SOPU

Lokal undervisningsplan Social- og Sundhedsuddannelsen SOPU Lokal undervisningsplan Social- og Sundhedsuddannelsen SOPU Udarbejdet i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.8 2014 1 Revideret juli 2014 og ikrafttrædelse 1.8 2014 Generelle oplysninger

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Myndigheds person 1. Følgende indhold kan vi tilbyde i forhold til det enkelte mål:

Myndigheds person 1. Følgende indhold kan vi tilbyde i forhold til det enkelte mål: Myndigheds person 1 Idé- og værdigrundlag for Skovsbovej : Fælles referenceramme for alle medarbejdere på Skovsbovej, som beskriver vores mission og overordnede holdninger til arbejdet Vejledningstimer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Pædagogisk Assistent Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. pædagogisk

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 Distrikt 4 består af tre store plejecentre i Skive by, i alt 158 plejeboliger. Møllestien ligger midt i byen med udsigt over ådalen, der er 34 almene boliger. Boligerne

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedshjælpere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedshjælpere LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 1 Den lokale undervisningsplan refererer og henviser til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 149 bekendtgørelse om uddannelsen i

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Læringsaktiviteter Sprog & kultur

Læringsaktiviteter Sprog & kultur Læringsaktiviteter Sprog & kultur målrettet social- og sundhedsuddannelsen 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET SPROG & KULTUR - 40 UGER... 3 1.2 TEMAER FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 4 1.3 TEMAER

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Praktikuddannelsen. for Social-og sundhedshjælperelever. i Ballerup Kommune. Elevens navn

Praktikuddannelsen. for Social-og sundhedshjælperelever. i Ballerup Kommune. Elevens navn Praktikuddannelsen for Social-og sundhedshjælperelever i Ballerup Kommune Elevens navn Uddannelseskonsulent Vivi Abben, februar 2013 1 Indholdsfortegnelse Generelt om praktikuddannelsen side 3 Introduktion

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere