I dag er det danske industrisamfund under hastig udvikling

Transkript

1 Igennem de seneste 200 år har industrialiseringen skabt større forandringer i danskernes hverdag end noget andet historisk fænomen. Den, som ikke kender industrisamfundets kulturhistorie, kender ikke til det moderne Danmarks rødder. I dag er det danske industrisamfund under hastig udvikling mange vil sige afvikling. Gamle industrier og virksomheder drejer nøglen om. Mange rykker i globaliseringens navn produktionen ud af landet. Industrianlæg jævnes med jorden eller ombygges til nye formål. Gamle tilhørsforhold er under forandring, og skellet mellem arbejds- og privatliv er igen under nedbrydning. Men på mange måder er vi stadig industriarbejdere oven i hovedet med fødderne solidt plantet i industrikulturen. 05 Industrikulturens År 2007 er udnævnt til Industrikulturens År. Industri Kultur 07 har modtaget aktivitetsstøtte fra Kulturministeriet, mens Kulturarvsstyrelsen har bevilget penge til sekretariatet. Projektet ledes af en styregruppe nedsat af de danske museers samarbejdspulje for håndværk og industri, der er initiativtager til Industrikulturens År. Den daglige koordinering foregår på sekretariatet for Industri Kultur 07, der har base på Nationalmuseet. Se mere på Industrikultur på tour Vandreudstillingen er en af sekretariatet for Industri Kultur 07 s centrale aktiviteter og er udarbejdet af Danmarks Tekniske Museum, Arbejdermuseet, Odense Bys Museer, Københavns Bymuseum, Industrimuseet Frederiks Værk og Danmarks Mediemuseum. Udstillingen er redigeret af Henrik Harnow (Odense Bys Museer) og Rie Toldam Knudsen (sekretariatet for Industri Kultur 07). 08 FOTO: : Danmarks Tekniske Museum, : Arbejdermuseet/ABA, : Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv, : Aalborg Stadsarkiv, 05: Henrik Harnow, 06:Industrimuseet Frederiks Værk, 07: Københavns Bymuseum, 08: Arbejdermuseet/ABA, 09: Københavns Bymuseum 09

2 Det danske industrisamfund i udvalgte årstal 1790 Danmarks første dampmaskine installeres på flådens værft 1820 H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen 1829 Polyteknisk Læreanstalt grundlægges (fra 1994 DTU) 1838 Industriforeningen stiftes (fra 1992 Dansk Industri) 1846 Baumgarten & Burmeister grundlægges (fra 1865 B&W) 1847 Kongerigets første jernbanelinje København-Roskilde indvies 1853 Danmarks første vandværk og gasværk tages i brug i Odense 1854 Den første danske telegraflinje åbnes 1857 Næringsfrihedsloven giver håndværkere lavsfrihed fra Dansk afdeling af arbejdernes Internationale stiftes 1873 Lov forbyder industrien at ansætte børn under 10 år 1888 Nordisk Kunst-, Landbrugs- og Industriudstilling i København 1896 Dansk Arbejdsgiverforening (DA) dannes 1898 De samvirkende Fagforbund (DsF) stiftes (fra 1967 LO) 1899 Septemberforliget fastlægger regler for arbejdsmarkedet timers-arbejdsdagen vedtages med virkning fra Den første danske radioudsendelse sendes 1924 Danmarks første socialdemokratiske regering 1938 Den første danske ferielov sikrer to ugers ferie årligt 1947 Danske Husmødres Forbrugerråd oprettes (i dag Forbrugerrådet) 1957 Folkepensionen indføres 1963 Industrieksporten overhaler landbrugseksporten 1974 Danmarks første miljølov træder i kraft 1991 World Wide Web revolutionerer internettet 1996 B&W Skibsværft på Refshaleøen drejer nøglen om 20 Ca. 15 % af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget i industrien 2007 Industrikulturens År FOTO: : Aalborg Historiske Museum, : Odense Bys Museer, : Danmarks Tekniske Museum, : Nationalmuseet, 05: Lisbeth Gerths, 06: Bror Bernild, Carlsberg Arkiv, 07: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 08: Danfoss

3 Arbejdsdeling og masseproduktion på fabrik til et ukendt marked er nogle af industrialiseringens kendetegn. Det kræver maskiner, effektiv transport og kommunikation. Maskinernes indtog De første danske fabrikker fik typisk kraft fra et eller flere vandhjul. I 1790 blev den første danske dampmaskine taget i brug, men først fra midten af 1800-tallet fik dampen større betydning. Andre kraftmaskiner fulgte efter. Ved 1800-tallets slutning havde dampen fået konkurrence fra gas-, petroleums- og elmotorer. Elektriciteten blev 1900-tallets kraftkilde sammen med olie- og dieselmotorer. Nye værktøjs- og produktionsmaskiner var også en vigtig del af industrialiseringen. Mekaniseringen, blandt andet i form af avancerede drejebænke, spindemaskiner og transportbånd, gjorde nye produktionsformer mulige. Transport og kommunikation I midten af 1800-tallet var dampskibe og jernbaner kommet til Danmark. Senere fulgte cykler og biler, og i begyndelsen af 1900-tallet lettede de første flyvemaskiner. Afstande blev noget, der kunne overvindes. H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820 medførte en international innovationsbølge. Telegraftråde bandt snart verden sammen, og elektromotorer begyndte at snurre. Senere blev også telefoner, computere og trådløs teknologi en helt uundværlig del af hverdagen for mange danskere. PRODUKTION OG INNOVATION Dampmaskinen på Dansk Gardinfabrik i Lyngby. Fabrikken blev etableret i begyndelsen af 1890 erne, da dampen stadig var den altovervejende kraftkilde i industrien. Foto: Danmarks Tekniske Museum Mekaniseringen muliggjorde nye former for masseproduktion. Som det ses på billedet af gardinfabrikkens vævesal omkring år 1900 var tekstilindustrien primært en kvindeindustri. Foto: Danmarks Tekniske Museum Samlebåndsproduktion på Fords fabrik i Københavns Sydhavn i Samlebånd og standardisering betød ændrede produktionsformer fra 1920 erne. Foto: Danmarks Tekniske Museum Automatiseret bore- og gevindskæreanlæg fra Den automatiske styring af maskiner har overflødiggjort en stadig større del af arbejdsstyrken i produktionen, men også gjort arbejdet mindre fysisk anstrengende. Foto: Danmarks Tekniske Museum 05 Ericsson-telefon anno Telefonen blev opfundet af A.G. Bell i 1876 og var bare en af de nye opfindelser, der var med til at gøre verden mindre. Foto: Danmarks Tekniske Museum 05

4 L.A. Colding ( ) var som Danmarks første stadsingeniør en central skikkelse i opbygningen af Københavns nye infrastruktur. Foto: Danmarks Tekniske Museum Fæstningsbyen København blev helt frem til midten af 1800-tallet holdt bag sine volde. Fra 1840 erne medførte befolkningsvækst og industrialisering pres på boligforhold og hygiejne. Foto: Københavns Bymuseum Gaslygter i Helsingørs gader. Som flere andre større danske byer fik Helsingør gasbelysning i løbet af 1850 erne. Foto: Danmarks Tekniske Museum Arbejdere og funktionærer ved Københavns første vandværk i Studiestræde omkring Det er stadsingeniør Colding til venstre i billedet med hat. Foto: Københavns Bymuseum 05 Fra sin grundlæggelse i 1829 til 1890 havde Polyteknisk Læreanstalt til huse i Sankt Peders Stræde på billedet samt Studiestræde i det indre København i dag kendt som Studiegården. Foto: Teknologihistorie DTU Ludvig August Colding blev i 1857 landets første stadsingeniør i et København under forandring. Fra teori til praksis Et industrisamfund bygger ikke sig selv. Fra midten af tallet spillede ingeniører en hovedrolle i industrialiseringen af Danmark. De skabte industrianlæggene og den grundlæggende infrastruktur, som vi stadig er dybt afhængige af i dag. L.A. COLDING EN NY TIDS MAND En af dem var Ludvig August Colding ( ), der blev uddannet i mekanik på Polyteknisk Læreanstalt i De første år var det svært for ham at få arbejde, for ingeniøruddannelsen var stadig ny og havde et videnskabeligt præg. Hvad kunne en teoretisk uddannet ingeniør mon bruges til i praksis? Vand, gas og kloakker Fra 1850 var Colding en central person i udarbejdelsen af planerne for et vandværk, gasværk og kloaksystem i København. Da koleraen hærgede i 1853, fandt han og kemikeren Julius Thomsen ud af, at smittespredningen skyldtes forurenet jord og derfra inficeret drikkevand. Alligevel tog det mange år, før byens kloakker lå sikkert gemt væk under jorden. Hurtigere gik det med gaslygterne, der blev tændt i de københavnske gader i Samme år blev Colding landets første stadsingeniør. To år senere tog man Københavns første vandværk i brug i de bygninger, der i dag huser spillestedet Pumpehuset. Hjulpet på vej af blandt andet ingeniører som Colding var Danmark på vej mod nye tider. 05

5 Arbejdere på B&W i 1950 erne stempler ud. Det skarpe skel mellem arbejde og fritid er i dag på mange områder under nedbrydning. Foto: Arbejdermuseet/ABA Den stadig større mængde fritid og ferie op igennem 1900-tallet kunne ses i bybilledet som her på Bellevue nord for København i 1960 erne. Foto: Arbejdermuseet/ABA 8-timers-arbejdsdagen blev indført i Vores nuværende 37-timers-arbejdsuge er resultat af en fireårig overenskomst fra Foto: Arbejdermuseet/ABA ARBEJDE TIL TIDEN Med den industrielle produktionsform fulgte også en helt ny type arbejde: lønarbejdet. Arbejdet som vare I sidste halvdel af 1800-tallet fik arbejdsløsheden på landet mange til at søge mod byerne. Her kunne de finde arbejde i den hastigt fremvoksende industri. Arbejdet var sikkert ikke fysisk hårdere end landarbejdet, men fulgte nu ikke længere dagens og årets gang. Industriarbejderne måtte tilpasse sig helt andre vilkår: maskinernes tempo, fabrikantens kontrol, strenge akkorder og usikre ansættelser. Ensformigt og støjende arbejde 11 timer om dagen, 6 gange om ugen året rundt var hverdag for mange arbejdere i den nye industri. Kampen om arbejdet Organisering i fagforeninger blev for mange industriarbejdere et middel til at forbedre deres arbejdsvilkår. Opbakningen til fagbevægelsen var tidligt meget stor i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Som resultat af en langvarig arbejdskamp i 1899 indgik arbejdere og arbejdsgivere som de første i verden en såkaldt hovedaftale. Septemberforliget, som aftalen er kendt som, har i store træk fastsat spillereglerne for arbejdsmarkedets parter lige siden. Arbejde og fritid Med lønarbejdet fulgte en klar opdeling af dagen i arbejde og fritid. Det betød en ny livsform, hvor arbejde og hjem blev to skarpt adskilte størrelser. Op igennem 1900-tallet gav de store aftaler arbejderne stadig bedre løn, mere sikre arbejdspladser og kortere arbejdstider. Fagbevægelsens krav om 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile blev gennemført ved overenskomstforhandlingerne 1919 efter næsten 30 års kamp.

6 I 1895 begyndte Vilhelm Mortensen som tiårig sit lange arbejdsliv på fabrik. Børn i arbejde Børn under 10 år må ikke arbejde på fabrik. Det var en af de nye bestemmelser i Danmarks første fabrikslov fra Børnearbejde var helt almindeligt i det tidlige industrisamfund og en nødvendighed for mange arbejderfamilier. Vilhelm eller Lille Vilhelm, som hans plejemor kaldte ham begyndte på Carlsbergs bryggeri som tiårig. Inden da havde han hjulpet sin mor med at rulle tøj og gået fra dør til dør og solgt tændstikker og skosværte. I Carlsbergs tapperi fyldte han flasker sammen med de andre børn fra kl. 6 om morgenen. Ved middagstid stemplede han ud igen. Fra kl. 13 til 17 gik han i skole. Men ikke så sjældent faldt Vilhelm i søvn på skolebænken. Arbejde til tiden Som 14-årig begyndte Vilhelm på tændstikfabrikken H.E. Gosch. Det var kontrolurenes tid. Kl. 6 stemplede han ind, og arbejdsdagen begyndte. Kl. 8.30, 9, 12 og 13 skulle han stemple igen. Kl. 18 kunne han så stemple ud til fyraften. Arbejdet var langtfra ufarligt, og tændstikfabrikken var en hård og frygtet arbejdsplads. Da Vilhelm efter 33 år på fabrikken forlod arbejdsmarkedet, var han nedslidt og havde mistet synet på det ene øje efter en arbejdsulykke ved en finérmaskine. I sine erindringer lød hans dom over sit lange arbejdsliv i industrien: Jeg ville aldrig gøre det om igen. LILLE VILHELM ET ARBEJDSLIV I INDUSTRIEN Tobaksfabrikken C.W. Obel i Aalborg omkring år Tobaksindustrien var et af de erhverv, hvor børnearbejde var mest udbredt. Foto: Aalborg Stadsarkiv Siden staten begyndte at begrænse børnearbejde på fabrikker, har mange børn i stedet fundet arbejde uden for industrien som dette bybud fra Aalborg i Foto: Aalborg Stadsarkiv Baggård i Adelgade-Borgergade i København i slutningen af 1800-tallet. Under parolen lys, luft og renlighed arbejdede mange læger fra midten af 1800-tallet for at skaffe sundere boliger til arbejderne. Foto: Københavns Bymuseum Tændstikfabrikken H.E. Goschs afdeling for tændstikæsker i En del arbejdere på fabrikken fik sygdommen fosfornekrose, hvor fosfordampe angreb tænder og kæbeknogle. Problemet forsvandt, da tændstikkerne blev fosforfri. Foto: Nationalmuseet

7 G.E. Libert: Silkeborg Papirfabrik, Silkeborg var en planlagt by med papirfabrikken som grundlag. I dag er dele af fabrikken bevaret, men ombygget til andre formål. Foto: Silkeborg Museum Lægeforeningens Boliger i København i dag. De første otte blokke blev opført i Boligerne er bygningsfredede og med i den nationale arkitekturkanon som det første danske eksempel på, at man forsøgte at åbne den tætte, overbefolkede by. Foto: Henrik Harnow Fabrikken blev det centrale symbol på industrialiseringen og arbejdsplads for tusindvis af danskere. Her ses arbejdere i gården hos Crome og Goldschmidt i Horsens i 1890 erne. Det blev byens største arbejdsplads. Foto: Danmarks Industrimuseum Cementindustrien har formet landskabet i Aalborgområdet dramatisk. På billedet ses Eternitten omkring Den sidste tilbageværende cementfabrik i området er Aalborg Portland, der overvejes udpeget som nationalt industriminde. Foto: Aalborg Historiske Museum LAND OG BY Det var industrialiseringen og befolkningsvæksten, der fra 1800-tallet for alvor ændrede det danske landskab og de danske byer. Industribyen Før industrialiseringen var magt og rigdom samlet i byernes centrum. De fattige boede lige om hjørnet. Fra 1840 erne blev industriens påvirkning af byerne tydeligere, først i København og fra 1870 erne også i provinsbyerne. De gamle bykerner blev omgivet af fabrikker, arbejderboliger og villabebyggelse. Industribyen var en opdelt by med kvarterer til hver sine sociale grupper. Der blev også anlagt helt nye fabriksbyer som Frederiksværk (1756) og Silkeborg (1846), og fra 1880 erne opstod mange nye stationsbyer. Industrien former landskabet Mange opfatter det åbne land som uberørt natur, men det danske landskab er formet af mennesker gennem århundreder. Vand- og vindmøller hørte til det danske landskab længe før industrialiseringen. Mere dramatiske var de store nye råstofindustrier som cementindustrien, der især i Aalborg-området sidst i 1800-tallet åd sig ind i landskabet. I nyere tid har teknisk-kemiske anlæg og store kraft- og varmeværker været synlige indslag i landskabet. Fordele og ulemper Industrien forøgede vores levestandard, men den påvirkede også byer og landskab. I byerne kæmpede man med at kontrollere udviklingen og skabe værdige boligforhold. I en tid uden fokus på miljøet skabte nogle industrier en forurening, som vi stadig kæmper med den dag i dag.

8 Odense var omkring 1930 en markant industriby med en bred vifte af industri De danske provinsbyer var endnu små og sov tornerosesøvn i midten af 1800-tallet. Odense var landets næststørste by med ca indbyggere. Den første moderne industri i byen var etableret med M.P. Allerups jernstøberi i Fra 1860 erne opstod de første industrikvarterer uden om den gamle by. Det var arbejderkvarterer med lige gader og små lave huse placeret tæt på de nye fabrikker. På grunde ned til Odense Å og med udsigt til domkirken opstod et villakvarter for fabrikanter og bedrestillede borgere Odense var i 1930 blevet overhalet af Århus i størrelse, men det var stadig landets mest markante industriby efter København. Byen havde en bred vifte af industri: papirfabrik, glasværk, tekstilindustri, tobaksfabrikker, bryggerier, jern- og metalindustri samt en ny elektroteknisk industri. De tidligere store virksomheder var afløst af endnu større, der var flyttet uden for den gamle bykerne, bl.a. Thomas B. Thrige og det nyanlagte Odense Stålskibsværft, der fik mere end ansatte. Arbejderog villakvartererne var blevet til hele bydele rundt om bykernen Som andre danske byer har Odense oplevet en afvikling af de gamle industrier. Meget er revet ned, og kulturhistorisk vigtige bygninger og spændende bymiljøer er tabt, men der er også eksempler på vellykket bevaring. To af de kendte er Brandts Klædefabrik i centrum af byen og TV 2 s hovedsæde i det gamle Odense Kvægtorv. ODENSE FRA KØBSTAD TIL INDUSTRIBY Udblik over Odense omkring I baggrunden til venstre ses Albanibryggeriet fra På marken til højre for bryggeriet blev anlagt snorlige gader, hvor byens første egentlige arbejderkvarter opstod. Foto: Odense Bys Museer Amtsvejinspektør, cand.polyt. A. Petri og familie fotograferet i 1890 bag den nybyggede villa med have ned til Odense Å. Foto: Odense Bys Museer Thomas B. Thriges store fabrikskompleks i forgrunden omgivet af Skibhuskvarteret med de mange arbejderboliger i 1950 erne. Foto: Odense Bys Museer Brandts Klædefabrik midt i Odense lukkede i 1977, men fungerer i dag som center for kunst og kultur. Foto: Henrik Harnow

9 Det danske velfærdssamfund blev udviklet med industrien som motor. Velfærdsstatens rødder I industrialiseringens barndom var uligheden stor i Danmark. Den fremherskende liberale holdning var, at staten skulle blande sig mindst muligt i samfundsforholdene. I spidsen for den voksende gruppe af lønarbejdere kom Socialdemokratiet fra 1800-tallets slutning til at tegne en udvikling, hvor stadig større dele af samfundskagen blev omfordelt. Socialdemokratiet opgav tidligt sine revolutionære ideer og var i 1930 erne blevet et bredt favnende parti. Kold krig og velstand Efter 2. verdenskrig blev verden opdelt i to uforsonlige blokke: øst og vest. Kommunismen i øst med Sovjetunionen i spidsen var kritisk over for vestens bolignød, arbejdsløshed og utrygge sociale forhold. For de vestlige regeringer med USA i spidsen blev det helt afgørende at holde den samfundstruende kommunisme fra døren. Midlet blev at udjævne sociale forskelle i samfundet og skabe materiel fremgang for jævne folk. Statslig planlægning og økonomisk styring var i erne medvirkende til at skabe en kolossal industriel vækst i Danmark og Vesten i øvrigt. Lighed og frihed Almindelige mennesker oplevede nu en hidtil uset forbrugsfremgang. Den større omfordeling grundfæstede Danmark som et lighedssamfund. Samtidig blev den enkeltes frihed betonet som aldrig før. I vesten skulle alle have lige muligheder. VÆKST, VELFÆRD OG VÆRDIER Efter 2. verdenskrig blev mange sociale ydelser fælles for alle danske borgere. I 1957 afløste folkepensionen den trangsbestemte aldersrente. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv I 1970 var over halvdelen af danske børn indskrevet i børnehave. Store virksomheder åbnede tidligt egen børnehave som her Thomas B. Thrige i Odense i Foto: Odense Bys Museer Vimmelskaftet, kendt som Københavns indkøbsgade Strøget, i midten af 1960 erne. Med velstandsstigningen blev først radio, støvsuger og køleskab og senere fjernsyn, bil og ferierejser hvermandseje. Foto: Københavns Bymuseum Kommunistisk løbeseddel fra Danmarks indlemmelse i NATO gav skyts til kommunisterne, der hævdede, at penge til oprustning blev prioriteret over jævne folks daglige fornødenheder. Foto: Arbejdermuseet/ABA

10 Pakkeriet på Tuborg i Pakkedamerne håndpakkede ca flasker i timen. De pakkede to kasser ad gangen, hver af 50 stk. Foto: Lisbeth Gerths Den 26 meter høje Tuborg-flaske ved Strandvejen i Hellerup blev skabt i 1888 som udstillingsbygning for Tuborg på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling. På billedet ses flasken efter sin renovering i 20. Foto: Carlsberg Danmark Tuborg fik helt nye tappekolonner i Pengene kom bl.a. fra den amerikanske Marshallhjælp, hvor halvanden milliard kroner blev overført fra USA til Danmark Foto: Bror Bernild, Carlsberg Arkiv Indtil slutningen af 1970 erne havde mænd og kvinder helt adskilte arbejdsområder, men også tid til samvær, som det ses her fra Tuborgs tappehal i Foto: Lisbeth Gerths ELLEN EN TUBORG-DAME FORTÆLLER Ellen Sørensen var 19 år, da hun i 1969 kom ud på arbejdsmarkedet. Kvinder i industrien Der kom min veninde og mig kørende forbi Tuborg. Vi skulle egentlig slet ikke have arbejde nogen steder. Så så vi det her store skilt: Bryggeriarbejdere søges til skifteholdsarbejde. Det er os, blev vi enige om, og så gik vi ellers ind og forhørte os. Så let var det at få arbejde under 1960 ernes næsten fulde beskæftigelse. Behovet for arbejdskraft var umætteligt, og kvinderne kom nu for alvor ud på det danske arbejdsmarked. At rubbe neglene Produktionen på Tuborg kørte i højeste gear, da Ellen kom til i I pakkeriet var det ikke blot tempoet, der stillede krav. Også mødet med de gamle bryggeriarbejdersker var lidt af en oplevelse: Jeg kan huske hende, jeg blev sendt ned til den første dag. Jeg gik hen og sagde: Ja, goddag, jeg skal være i lære hos dig i dag. Så tog hun lige denne her fede cigar ud af kæften og sagde: Jeg håber du kan rubbe neglene. Og da jeg så hende stå der med 7 ølflasker imellem fingrene, blev jeg helt lam. Automatisering og afvikling Senere blev arbejdet på bryggeriet automatiseret. De ansatte blev færre, og arbejdet bestod i højere grad af overvågning af produktionen. I 1996 stoppede Tuborg sin produktion i Hellerup og føjede sig hermed til rækken af større danske industrier, der har drejet nøglen om.

11 Lastning af smørdritler ved Englandskajen på Esbjerg Havn omkring I ly af 1930 ernes importbeskyttelse voksede industrien til hen imod 1960 at udgøre Danmarks største eksporterhverv. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv Motorskibet Selandia blev bygget af B&W til ØK i Det var et af de første fragtskibe i verden forsynet med dieselmotorer. Foto: Handels- og Søfartsmuseet Den unge Winston Churchill besøgte som marineminister Selandia på dets jomfrurejse. Han blev ledsaget af bl.a. ØK s stifter og direktør H.N. Andersen og B&W s direktør cand.polyt. ingeniør Ivar Knudsen. Foto: Handels- og Søfartsmuseet Danfoss er blot én af de danske virksomheder, der har flyttet produktion til udlandet. På billedet ses deres anlæg i Tianjin, hvor over 700 kinesere er beskæftiget. Foto: Danfoss Dansk industri har altid været tæt forbundet med det globale industrisamfund på godt og ondt. Import I modsætning til de gamle industrinationer har Danmark aldrig haft nem adgang til mineraler og energi. Industrialiseringen var derfor blandt andet afhængig af import af kul og jern fra England. Gennem studierejser og industrispionage fik vi adgang til den teknologi og viden, der var nødvendig for at udvikle industrien. I 1700-tallet var blikket rettet mod Frankrig og især England. Fra midten af 1800-tallet skiftede fokus til de nye industrinationer Tyskland og USA. Eksport Centralt for dansk industri var også bevægelsen den modsatte vej. Verdenskrise og faldende priser på korn tvang fra 1870 erne Danmark til at finde nye eksportvarer. Landbruget blev moderniseret og produktionen omlagt til forarbejdede animalske produkter som kød, bacon og smør. Igennem tallet fik flere danske industrivirksomheder en fremtrædende rolle på verdensmarkedet. B&W blev førende inden for dieselmotorer, og FLSmidth, Danfoss og medicinalindustrien blev sværvægtere i dansk eksport. Globalisering I dag strømmer kapital, varer og arbejdskraft frit rundt i verden. For de danske forbrugere betyder det generelt billigere produkter fra tøj til mobiltelefoner. Men det betyder også, at flere danske arbejdspladser flytter til udlandet. Grundfos, LEGO, Arla og Danfoss er blot nogle af de danske virksomheder, der har rykket de mere omkostningstunge industrigrene til andre dele af verden, hvor lønningerne er lavere. VERDENS- VÆRKSTEDET

12 VLADIMIR FRA ZAGREB TIL FREDERIKSVÆRK Vladimir oplevede et skift i danskernes tolerance op igennem 1970 erne og 80 erne. Der er et yndigt land Vladimir kom som 24-årig til Danmark fra Zagreb i Jugoslavien var præget af stor arbejdsløshed. Derfor søgte mange lykken i det fremmede. Danske virksomheder efterspurgte dengang ufaglært arbejdskraft især til de mere fysisk krævende job. Vladimir blev ansat på stålvalseværket i Frederiksværk: Jeg var naturligvis lidt bange i starten. Det var jo et stålværk og tung industri. Arbejdstiden var på timer om ugen. Jeg kunne ikke lide skifteholdsarbejde, men vi blev jo dengang godt modtaget af danskere vi kunne færdes alle vegne vi fik venner. På Det danske Stålvalseværk i Frederiksværk begyndte gæstearbejderne som regel på gulvet, men nogle få endte med tiden som ledere. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk De fleste af de jugoslaviske gæstearbejdere, der kom til Danmark, kom fra provinserne, hvor landbruget ikke længere kunne opsuge arbejdskraften. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk Mange af de tidligere gæstearbejdere er blevet boende og har fundet andre job i Frederiksværk, særligt når stålindustrien i perioder har været ramt af nedgang. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk Fra nathold til daghold Vladimir blev dansk gift og fik en søn. Efter tre år på skiftehold i pladeværket blev han tilbudt en bedre stilling på dagholdet: Så pludselig fik jeg tilbud om et formandsjob. Det var jeg lidt overrasket over. For det første var jeg betænkelig, for jeg havde ikke været så længe på virksomheden. For det andet var jeg udlænding, så jeg spurgte mester: Hvordan tror du danskerne vil reagere på det? Tolerancen der blev væk Den tolerance, man i begyndelsen mødte som udlænding, er igennem årene helt forsvundet. Fra en udlændings synsvinkel har danskerne igennem årene ændret sig til den dårlige side. Men jeg vil heller ikke give danskerne hele skylden.

13 Industrialiseringen har betydet store forandringer i danskernes omverdens- og selvforståelse. Teknologibegejstring og fremskridtstro Den teknologiske udvikling og den øgede velstand, som industrialiseringen førte med sig, skabte i anden halvdel af 1800-tallet en begejstring og en tro på industrisamfundets fremtid navnlig hos det bedrestillede borgerskab. En række industriudstillinger fra midten af 1800-tallet viste teknikkens og den industrielle produktions næsten ubegrænsede muligheder. Fremtrædende forfattere skrev begejstret om den ny og lovende teknik. Det demokratiske industrisamfund Med industrisamfundet opstod nye samfundsklasser. Arbejdsgivere og arbejdere kom økonomisk, politisk og kulturelt til at stå over for hinanden. Men selvom Danmark med grundloven i 1849 fik folkestyre, var de borgerlige værdier herskende i de første årtier. I slutningen af 1800-tallet voksede arbejdernes klasseog selvbevidsthed, og i 1924 fik Danmark den første socialdemokratiske regering. Industriarbejderne havde fået del i magten og samfundets øgede velstand. Industrisamfundet tur-retur Industrisamfundets indtog i midten af 1800-tallet er nok den proces i historien, der har ændret danskernes selvopfattelse og verdensbillede hurtigst og mest radikalt. I dag er de rygende skorstene og arbejdernes klassebevidsthed under hastig afvikling. Vi har fået en mere nuanceret opfattelse af industriens muligheder, begrænsninger og negative sider. Mange er begyndt at længes efter de gode gamle dage, hvor Danmark var et rigtigt industrisamfund. FABRIKKEN I HOVEDET Hovedindgangen til Den nordiske Industri-, Landbrugsog Kunstudstilling i København i 1888 er et udtryk for tidens enorme tro på fremskridet og teknologiens muligheder. Foto: Jens Juncker-Jensen, Københavns Bymuseum I 1890 gennemførte københavnske arbejdere trods trusler om afskedigelse den første 1. maj-demonstration. Siden er 1. maj for mange blevet en fridag og festdag. Tegning: Tom Petersen i Socialdemokratiets Aarhundrede 19 De mange rygende skorstene på billedet af Burmeister & Baumgartens skibsbyggeri skulle i 1860 signalere en driftig virksomhed. Tegning: Københavns Bymuseum

14 P.S. Krøyer: Fra Burmeister og Wains jernstøberi, Krøyers billede er et bestillingsarbejde og et af de første danske malerier, der beskriver en industriel arbejdsplads. SMK Foto: Statens Museum for Kunst Peter Hansen: Badende Drenge, 19. I fynbomalerens billede er børnenes livsglæde i samspil med den frie natur og i modsætning til den disciplinerede hverdag, mange børn og voksne oplevede. SMK Foto: Statens Museum for Kunst Hjalmer Kragh Pedersen: Maskinfabrik, Fabrikshallens maskiner og remtræk dominerer billedet og reducerer arbejderne til vedhæng. Foto: Anders Sune Berg, Arbejdermuseet/ABA Ingvar Cronhammer: Elia, 20. I mange af sine skulpturer har Ingvar Cronhammer været inspireret af maskiner og industrielle anlæg som konstruktionen Elia uden for Herning. Foto: Gunnar Merrild INDUSTRISAMFUNDET I KUNST OG KULTUR Industrisamfundet har inspireret forfattere og kunstnere, og holdninger og synsvinkler har været mangfoldige. Der er langt fra H.C. Andersens teknikbegejstring til Erik Clausens let nostalgiske længsel efter tabte værdier. H.C. Andersen: Jernbanen O, hvilket Aandens Storværk er dog denne Frembringelse! man føler sig jo mægtig, som en Oldtids Troldmand! vor magiske Hest spænde vi for Vognen, og Rummet forsvinder; vi flyve som Skyerne i Storm, som Trækfuglene flyve! vor vilde Hest fnyser og snøfter, den sorte Damp stiger ud af hans Næseboer. En Digters Bazar, 1842 Erik Clausen: Arbejdet er vores vigtigste kulturarv Kulturarbejde, kulturvirksomhed, kulturproduktion har i tidligere tider hængt fuldstændig sammen. Dit arbejde var kultur du var en del af det. Det hed ikke kolleger, det hed arbejdskammerater, og dit arbejde var en del af din identitet, din stolthed, dit håndværk og dit tilholdssted. I dag hedder det produktion og industri, og man har mere eller mindre bevidst fjernet mennesket fra produktionen. [ ] Man har taget kulturen ud af arbejdet, omgangsformerne, stoltheden, identiteten og mange andre ting, som før var fuldstændig elementære. Videointerview på LO s hjemmeside, 2006