8. Venskabsmenighed. Begyndelsen. Fredenskirken 50 år 67

Transkript

1 8. Venskabsmenighed Begyndelsen I slutningen af 90 erne beslutter Fredenskirkens menighedsråd at undersøge muligheden for at få en venskabsmenighed. En henvendelse fra et danskitaliensk ægtepar, Karin og Vittorio Amadei, sætter det hele i gang. Karin og Vittorio kommer fra landsbyen Belvedere-Fogliense, der sammen med byerne Rio Salso, Casa Bernadi og Padiglione udgør et tosognspastorat (S. Donato og Corpus Domine) ca. 20 km vest for Pesaro ved den italienske adriaterhavskyst. Disse sogne hører under bispedømmet i Pesaro, som sammen med nabostifterne i Fano og Urbino sidst i 90 erne nedsatte et økumenisk udvalg med henblik på at skabe kontakter til flere forskellige kirkesamfund, samt at pleje disse kontakter for en gensidig dialog. Da Fredenskirken kom ind i billedet, var der allerede skabt kontakt til det ortodokse bispedømme i Caransebes i Rumænien, både på bispe-, præste- og sogneplan, samt til det anglikanske bispedømme S. Albans nord for London. Den økumeniske bedeuge De tre stifter markerer hvert år i januar den økumeniske bedeuge for kristen enhed ved økumeniske gudstjenester i stifternes domkirker. Til disse gudstjenester inviteres repræsentanter fra de forskellige venskabsmenigheder. Siden år 2000 har Fredenskirken næsten hvert år sendt en delegation bestående af folk fra menigheden og præster til den økumeniske bedeuge i Italien. Det er en berigende oplevelse hver eneste gang, blandt andet fordi de fælleskirkelige gudstjenester også samler mange lokale deltagere. Ved de sociale sammenkomster før eller efter gudstjenesterne i domkirkerne opstår der meget hurtigt en levende og god dialog på tværs af nationale og kirkelige forskelligheder. Samtalerne handler om både kirkelige, kulturelle og folkelige emner. 67

2 Lokalmenigheden Under besøgene i venskabsmenigheden er der privat indkvartering, og rundt omkring i hjemmene fortsætter snakken om det at være kirke og menighed i dag, samt om meget andet. Søndag formiddag deltager alle i højmessen i en af de fire kirker i pastoratet. Liturgien er lidt anderledes end den kendte fra Folkekirken, men det er især bemærkelsesværdigt, i hvor høj grad menigheden er aktiv i gudstjenestens forskellige led. Ved gudstjenesten søndag formiddag er kirken udsmykket af sognets beboere. Musikken primært guitar fremføres af en fra menigheden. Kirkens kor består af frivillige unge og gamle. Bibeltekster og bønner bliver læst og bedt af gudstjenestedeltagerne, og både i salmesang og veksellæsning er menigheden aktiv. Her er noget at lade sig inspirere af, når man drøfter lægfolkets medvirken i Den danske Folkekirke. Den varme og hjertelighed, hvormed hele menigheden gennem sin fredshilsen markerer fællesskabet med sine lutherske gæster, sætter dybe spor. Det er også inspirerende for danske deltagere at opleve den flid, der lægges i at formidle den kristne børnelærdom. Hver lørdag formiddag holdes katekese for børn fra syvårsalderen til konfirmationsalderen, og i denne undervisning spiller menighedens menige medlemmer en stor rolle. Per Thomsen og Peter Lodberg ved det første besøg i Belvedere-Fogliense Kommende initiativer drøftes ved et besøg i Italien Mødet med den katolske venskabsmenighed har været et møde med levende mennesker, der også er opmærksomme på kirkens nye vanskelige situation, hvor sekularisering og traditionstab truer, hvis ikke der gøres en kraftig indsats. Helt de samme problemstillinger, som også kendes i en dansk folkekirke. Gensidig kontakt Gennem årene har der været gentagne besøg både i Danmark og i Italien, og mange breve og s er blevet sendt frem og tilbage. Der er knyttet venskaber, og gennem kontakten mellem sognene er der vokset en forståelse for hinandens kirkelige hverdag. Foruden de gentagne besøg i den økumeniske bedeuge har der tre gange været arrangeret egentlige menighedsrejser for en

3 større gruppe fra Fredenskirken til den katolske venskabsmenighed. Desuden har FDF Fredensvang afholdt væbnersommerlejr i venskabsmenighedens sognehus, og på den måde udbygges kontakten mellem menighedernes ungdomsgrupper. Fredens sogn har også haft flere besøg fra Italien, både af præster og lægfolk. Bl.a. besøgte en gruppe på 15 unge italienere Fredenskirken og fik en fornemmelse af dansk kirke- og sogneliv, herunder en ordination i Århus domkirke, hvor fem kvindelige præster blev ordineret! Som et kuriosum kan nævnes, at kontakten også har udmøntet sig i et samarbejde på et højst praktisk plan. En tegner i Fredens Sogn har designet forskelligt julepynt, som derefter er blevet produceret i træ af en fra venskabsmenigheden. De færdige produkter sendes derefter til Århus og sælges ved Fredenskirkens årlige basar, hvor overskuddet går til kirkeligt socialt arbejde i ind- og udland. Desuden har vi nu i godt tre år i fællesskab støttet et af Folkekirkens Nødhjælps projekter for forældreløse børn i Malawi. Venskabsaftale Efter at kontakten i en periode har holdt sig på det uformelle plan, vokser der langsomt et ønske frem om, at parterne skal have papir på deres forhold. Det resulterer i en lang række udvekslinger af udkast, som til sidst ender med en egentlig venskabsmenighedsaftale mellem Fredenskirken og sognene i Italien. I maj måned 2002 bliver et italiensk og et dansk eksemplar af aftalen underskrevet ved en sognefest i Belvedere-Fogliense, og den 12. september samme år kommer en delegation på 14 deltagere fra Italien til Danmark for at underskrive aftalen under overværelse af biskop Kjeld Holm. I dokumentet forpligter sognene sig til at arbejde for "at bidrage til enhed mellem kirkerne" og "fortsætte det fællesskab og venskab, som har udviklet sig gennem en årrække". Desuden beder man for hinanden hver søndag i kirkebønnen. Hele dokumentet kan læses på Der var fest og højtid - både i Italien og i Fredenskirken - da venskabsaftalen blev underskrevet. 69

4 Begge parter er enige om, at man har begivet sig ud på en vej, som man ikke véd hvor ender. Men både i de italienske og i den danske menighed vokser forståelsen lige så langsomt for det berigende, der ligger i at kende andre i den kristne familie. På en måde føles det som at blive præsenteret for et familiemedlem, som man godt vidste eksisterede, men som man ikke har haft kontakt med i mange år. Betydning i sognet Det er vanskeligt præcist at sige, hvilken betydning venskabsmenighedsforbindelsen har for sognenes liv. I Italien har det fælles projekt med kontakten til os bl.a. betydet en ny bevidsthed om sammenhæng mellem de fire sogne i pastoratet, og det har vakt en nysgerrighed omkring den kristne kirkefamilies forskelligheder og rigdomme. Desuden har medlemmer fra den katolske venskabsmenighed fremlagt deres erfaringer ved en større kirkelig konference i Rom, og de økumeniske initiativer bliver jævnligt omtalt i de kirkelige medier. I Fredens sogn har venskabsmenigheden været en øjenåbner. Det har været berigende at mødes med mennesker fra en anden konfession og opleve, at et varmt menneskeligt venskab kan opstå. Det er inspirerende at se eget sognearbejde og egne gudstjenester i et større perspektiv. Og det er godt hver eneste søndag i kirkebønnen at bede ikke blot for egen kirke og kirken i verden, men også for den katolske venskabsmenighed i Italien. Bente Høgsbergs smukke billedfrise afsløres ved en reception i forbindelse med besøg fra Italien. 70 Som en daglig påmindelse om venskabet findes der på bagvæggene i konfirmandstuerne en stor foto-collage fra forskellige møder mellem menighederne. Billederne er taget af Bente Høgsberg. Teologiske forskelle Måske vil nogen spørge: Hvad så med teologien og alt det, der skiller kirkerne fra hinanden? Til det kan man svare, at gennem samarbejdet er der også hos menighedernes menige medlemmer opstået en øget bevidsthed både om det, vi er fælles om, og om det, der skiller bl.a. i forståelsen af embedet, paven og nadveren. Men derfor også en forståelse for, hvad baggrunden for kirkesplittelsen er, og hvor vigtigt det er at arbejde for heling. Mødet med venskabsmenigheden giver også den erfaring, at kirkesplittelser ikke hindrer ven-

5 skab og optagethed af hinandens måde at være kirke og kristen på lokalt. På trods af teologiske divergenser erkendes en enhed i troen på Kristus, som går bag om historiens smertefulde skismaer. Det er - i den bedste betydning af ordet - opbyggende for menighederne. Fremtiden Ingen kender fremtiden, men med Fredenskirkens venskabsmenighedsarbejde er der sat noget i gang, som lover godt for fremtiden. Fredenskirken har været med til at sætte gang i samtalen om det at have en venskabsmenighed i Århus Stift. Det førte bl.a. med sig, at der i juni måned 2008 blev afholdt Internationale Kirkedage for sogne i Århus Stift og deres venskabsmenigheder. Her deltog repræsentanter for 14 danske sogne fra Århus Stift og ni venskabsmenigheder fra fire forskellige konfessioner alt i alt ca. 120 deltagere. Kirkedagene var så stor en succes for deltagerne, at det meget hurtigt blev besluttet at arrangere Internationale Kirkedage igen i Og indtil da fortsætter den regelmæssige kontakt med Fredenskirkens italienske venner. Det er glædeligt, at en stor gruppe fra Italien vil deltage i fejringen af Fredenskirkens 50-års jubilæum. Gæster fra de mange venskabsmenigheder modtages på Århus Rådhus Rapport fra en menighedsrejse - et stemningsbillede Christian Høgsberg Med sognepræst Leif Vestergaard som leder rejste 17 personer fra Fredenskirkens sogn til Italien i oktober Rejsen var tilrettelagt med besøg og privat indkvartering hos kirkens venskabsmenighed i Belvedere- Fogliense og med efterfølgende studieophold i Assisi. Rejsens sigte var at opretholde det venskabsbånd, der for seks år siden blev knyttet mellem vore to kirkesamfund, og styrke menighedsfællesskabet i vores egen kirke gennem fælles oplevelser her i mødet med den katolske kirke. 71

6 Set i det lys blev rejsen for alle, der deltog, en stor oplevelse medlemmer fra venskabsmenigheden var mødt op for at byde os velkommen. Og hvilken velkomst! Hjertelighed og gensynsglæde lyste varmt ud i den kølige oktoberskumring, og ved den efterfølgende fællesspisning i forsamlingshuset var alle sejl sat til for at gøre vores entre festlig. Og det må man sige lykkedes frivillige havde forberedt et sandt festmåltid med egnsretter, sange og taler om betydningen af vores besøg. En stemning af gensynsglæde og følelsen af at have del i dette menighedsfællesskab på tværs af trosretning gjorde et dybt indtryk på mig, der var med første gang. Hele flokken samlet i Assisi. Gudstjenesten i kirken søndag stod mål med oplevelsen aftenen før for mig vel den største på rejsen sognebørn var mødt op og jeg tror, at mere end 20 deltog i det liturgiske forløb som tekstlæsere, sangere og musikere. De havde noget at være sammen om, noget at bidrage med til glæde for sig selv og den menighed, de havde del i. Og den glæde var synlig. En stemning af fællesskab bredte sig og gjorde sprogbarrierer og forskelle i trosretning til bagateller. Det var den samme Gud, vi var samlet om at åbne os for. Et vigtigt element i rejsen blev det personlige møde med vores værter i deres hjem. Belvedere-Fogliense var før mit besøg et navn på vores kirkes venskabsmenighed i Italien. Nu er det ansigter, navne og mennesker, der gennem deres trosliv og gæstfrihed har bidraget til at udvide min forståelse af det at være kristen og kirke i tiden. Mandag morgen tog vores gruppe af sted til Assisi. Flere af vores værter fra Belvedere fulgte med i private biler som en slags pilgrimstur, bl.a. vores uundværlige og utrættelige tolk under hele forløbet, Vittorio, der er et vigtigt bindeled i venskabsbåndet mellem vores to menigheder. 72

7 73