TILLÆG NR. 1 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Transkript

1 TILLÆG NR. 1 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE HS.D.5 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ

2 Indholdsfortegnelse 3 Kommuneplantillæg 3 Retsvirkninger 3 Indledning 3 VVM og Miljøvurdering 3 VVM 4 Miljøvurdering 4 Indkaldelse af ideer og forslag 4 Redegørelse 5 Grundvandsinteresser 6 Rammebestemmelser 6 Eksisterende rammebestemmelser 7 Nye rammebestemmelser 7 Offentlig høring 7 Vedtagelsespåtegning 8 Bilagsoversigt 2

3 Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle rammer for, hvad lokalplaner i de enkelte områder i kommunen kan indeholde. Rammerne angiver således de overordnede retningslinjer for bestemmelser i lokalplaner om anvendelsen, bebyggelsens art og tæthed m.m. Mindre væsentlige ændringer af fx kommuneplanens rammebestemmelser kan foretages i forbindelse med en lokalplanlægning, som ikke er i fuld overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Dette kan ske ved vedtagelse af et kommuneplantillæg. Retsvirkninger En endelig kommuneplan eller et endeligt kommuneplantillæg medfører, at kommunen indenfor byzonen kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelse. Kommunen kan endvidere indenfor byzonen modsætte sig opførelsen af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbuddene kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Forbud begrundet med uoverensstemmelse med kommuneplanens rammedel kan endvidere ikke nedlægges, hvor området i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. Indledning Hillerød Forsyning planlægger at etablere Energi-, Klima- og Miljøpark, Solrødgård. Solrødgård skal omfatte en række anlæg, som potentielt kan medføre påvirkninger på miljøet: Genbrugsstation Renseanlæg Geotermisk anlæg inkl. biomassefyret procesvarmeværk Vådområde til forsinkelse af regnvand. Udover de ovenfor nævnte anlæg skal der i området etableres en drifts- og administrationsbygning og et garageanlæg, som benævnes Klima- og Miljøcenter. Disse forventes ikke at medføre væsentlige påvirkninger på miljøet. Der er udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg med miljøvurdering samt VVM-redegørelse for det samlede Solrødgård-projekt. Materialet består af et kommuneplantillæg med en redegørelse og rammebestemmelser for området. VVM redegørelse, miljøvurdering, ikke-teknisk resumé, VVM tilladelse og natura 2000 konsekvensvurdering vedlægges som bilag. VVM og miljøvurdering VVM VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure plan-myndigheden skal følge for at kunne tillade projekter, der må forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Proceduren stiller krav om at udarbejde en redegørelse for anlægsprojektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet. Redegørelsen skal udarbejdes og i offentlig høring, inden bygherren må få tilladelse til at gå i gang med projektet. VVM redegørelsen indeholder selve beskrivelsen af de anlæg, som ønskes etableret på Solrødgård og en vurdering af de miljøkonsekvenser, der forventes fra anlæggene. VVM-redegørelsen bygger på Hillerød Forsynings oplysninger om anlæggenes miljøbelastning. 3

4 VVM redegørelsen er den sammenhængende redegørelse for miljøkonsekvenserne som skal sandsynliggøre, at det ansøgte kan opnå de nødvendige tilladelser i henhold natur- og miljølovgivning. VVM for projekter på land er implementeret via planloven med kommunerne eller staten som VVMmyndighed. Projekterne vedtages ved kommuneplantillæg med VVM, og der gives en VVM-tilladelse. Genbrugsstation, renseanlæg, geotermisk anlæg inkl. biomassefyret procesvarmeværk er opført på bilag 2 i bekendtgørelse nr af 27. december 2013, om vurdering af visse anlægs virkning på miljøet (VVM) Anlæggene er ikke hver for sig VVM pligtige, men samlet set vurderer Hillerød Kommune at etableringen af Energi- Klima og Miljøparken medfører en væsentlig belastning af miljøet. Energi-, Klima- og Miljøparken ved Solrødgård skal derfor vedtages som kommuneplantillæg med VVM (og VVM-tilladelse). VVM redegørelsen, det ikke-tekniske resumé og vilkår for anlæggenes etablering vedlægges som separate bilag. Miljøvurdering Ved udarbejdelse af kommunens planer og programmer, skal der foretages en vurdering af om planen eller programmet medfører en væsentlig belastning af miljøet. Formålet med miljøvurdering af planer og programmer er at sikre en overensstemmelse med den overordnede strategi og planlægning i kommunen. Miljøvurderingen skal vurdere de samme parametre som en VVM redegørelse, men på et mere overordnet niveau. Kommuneplantillægget fastlægger rammerne for arealanvendelse og for rammerne for lokalplanlægning af fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 4 til Miljøvurderingsloven, pkt. 2d, pkt. 11b og pkt. 11c. By og Miljø har gennemført en screening af kommuneplantillæggets indhold, jf. Miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 3, 4, stk.2 og bilag 2. Konklusionen på screeningen er, at kommuneplantillægget vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Jf. Miljøvurderingslovens 3, stk. 2 er der derfor gennemført en miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 1. Der er udarbejdet en miljørapport i henhold til 7 i Lov om Miljøvurdering, hvor konsekvenserne for etablering af Energi-, Klima- og miljøparken vurderes. Miljørapport med en sammenfattende redegørelse i henhold til 9 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering vedlægges separat. Indkaldelse af ideer og forslag Hillerød Kommune har forud for udarbejdelsen af kommuneplantillægget med tilhørende VVM redegørelse, indkaldt ideer og forslag til planlægningen. Der var indkaldelse af ideer og forslag i perioden den 1. august den 29. august Der kom ingen høringssvar ind i perioden. Redegørelse Det område som Energi-, Klima- og Miljøparken ønskes opført i, er i Kommuneplan 2013 udlagt renseanlæg og offentlige formål. Baggrunden for kommuneplantillægget er dels at etablering af VVM-pligtige anlæg ifølge planloven, på tidspunktet for anmeldelsen af projektet, krævede tilvejebringelse af et kommuneplantillæg og dels at den geografiske omdisponering inden for lokalplanområdet overflødiggør opdelingen i mere end et rammeområde. Kommuneplantillæg nr. 1 lægger således rammeområderne sammen i ét rammeområde, der benævnes HS.D.5, og der ændres ikke på anvendelsen inden for området. 4

5 Kommuneplantillægget omfatter rammeområderne HS.D.5 udlagt til offentligt formål og HS.T.1 udlagt til tekniske anlæg. Rammeområdet udlægges til offentligt formål med anvendelse som tekniske anlæg og der er således ikke tale om en ændret anvendelse i rammerne for området. Rammeområderne ligger i landzone og der må etableres virksomheder inden for miljøklasse 3 til 5. Områderne kan samlet set anvendes som bæredygtighedscenter og der kan opføres de til områdets drift nødvendige bygninger. Alle bestemmelser fastholdes i det nye fælles rammeområde HS.D.5. Grundvandsinteresser Lokalplanområdet er beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD område), hvor kortlægningen er afsluttet af Naturstyrelsen. Der er ikke registreret NFI-områder på arealerne. Området ligger indenfor Attemose/Strø og Æbelholt indvindingsopland. Ifølge den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer bør udvikling og ændret arealanvendelse i OSD områder og indvindingsoplande så vidt muligt friholdes og kun finde sted, hvis alternative muligheder for placering er overvejet og hvis der er vægtige planlægningsmæssige hensyn, der taler for udvikling i de pågældende områder. Derudover skal der være redegjort for de grundvandsmæssige forhold. Da stort set hovedparten af Hillerød Kommune er beliggende indenfor OSD og beliggende i et indvindingsopland, vurderes det ikke muligt at finde anden alternativ central placering til Energi-, Klima og Miljøparken. Energi-, Klima og Miljøparken skal sikre den fremtidige affaldshåndtering, energi-, vand- og varmeforsyning af Hillerød Kommune og skal således ikke anvendes som byudviklingsområde, men som forsyningsområde. Det nuværende centralrenseanlæg vil inden for få år nå den fulde udnyttelse af sin kapacitet og kan pga. sin beliggenhed ikke udbygges yderligere. Den nuværende genbrugsstation er placeret trafikalt uhensigtsmæssigt, hvorfor en anden placering vil være at foretrække. Ligeledes har det eksisterende kraftvarmeværk inden for en kortere årrække udtjent sin levetid, hvorfor et nyt anlæg er nødvendigt. Forsyningsformerne samles i området for skabe størst mulig synergi mellem de forskellige forsyningsformer. Genbrugsstationen og varmeværket er godkendelsespligtige anlæg i henhold til miljøbeskyttelsesloven. I miljøgodkendelserne til de pågældende anlæg vil der blive stillet vilkår, så det sikres, at aktiviteterne ikke vil udgøre en trussel mod grundvandet. Miljøcenter Roskilde afleverede i marts 2009 en kortlægning af bl.a. det for lokalplanen gældende område. Af kortlægningen fremgår det at lerlagstykkelsen i området er mellem 5 og 15 meter. Kortlægningen viser, at der i området er en nedadrettet gradient, hvilket betyder, at vandet der falder på overfladen strømmer nedad mod grundvandmagasinet (kalken). Kortlægningen viser, at grundvandsdannelsen på matriklen er meget lille således vurderes det, at der er en grundvandsdannelse på mellem 0 og 50 mm på et år. Hillerød Kommune vurderer derfor, at etableringen af Solrødgård ikke vil have en negativ påvirkning i forhold til dannelsen af grundvand. Hillerød Kommune har i 2009 vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen, der omfatter Lyngevej 2. Af indsatsplanen fremgår det, at en af indsatserne er at gøre planen til et centralt værktøj i kommunens arbejde med grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at Hillerød Kommune i forbindelse med salg af kommunale arealer til udstykning skal indføje bestemmelser om grundvandshensyn, herunder at anbefale at der ikke anvendes pesticider på arealerne. Derudover skal kommunen i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for udstykninger og nybyggerier høre berørte vandværker, så de kan stille forslag om krav til udnyttelsen af arealerne. Ligesom at grundvandshensyn skal tænkes ind i forbindelse med planlægning af placering af virksomheder og andre mulige grundvandstruende aktiviteter (placering af olietanke og lign). Følgende minimumsbetragtninger for håndtering af olie og kemikalier skal være opfyldt. Førstnævnte er indskrevet i lokalplanens bestemmelser. Det andet punkt reguleres i forbindelse med miljøgodkendelsen. Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tage og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan 5

6 holdes indenfor et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, vandløb og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Byrådet henstiller til, at der ved vedligehold af ubebyggede arealer ikke anvendes kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler eller lignende, der kan indebære en risiko for grundvandet. Hillerød Kommune finder, at placering af det ønskede område vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til den generelle beskyttelse af grundvandet. Endelig vedtagelse af kommuneplantillægget er en forudsætning for den endelige vedtagelse af lokalplan 395. Rammebestemmelser Eksisterende rammebestemmelser Plannummer HS.D.5 HS.T.1 Plannavn Hillerød Syd, Solrødgård Hillerød Syd, renseanlæg Anvendelse generelt Område til offentlige formål Tekniske anlæg Anvendelse specifikt Område til offentlige formål Rensningsanlæg Anvendelse konkret - - Fremtidig zonestatus Landzone Landzone Zonestatus Landzone Landzone Bebyggelsesprocent - - Bebyggelsesprocent af - - Max bebygget grundareal i m Max. Rumfang m 3 pr. m Max. antal etager - - Max. bygningshøjde - - Min. miljøklasse 3 3 Max. miljøklasse 5 5 Anvendelse Særlige bestemmelser Uddannelse, udstilling, genbrugsstation, og materielgård. Området kan samlet set anvendes som bæredygtighedscenter. Der kan opføres de til områdets drift nødvendige bygninger. Området fastholdes i landzone. Virksomhedsklasse 3-5, rensningsanlæg Der kan opføres de til driften nødvendige bygninger og anlæg. Der skal etableres vejadgang fra Lyngevej. Området fastholdes i landzone. 6

7 Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 Nye rammebestemmelser Plannummer Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifikt HS.D.5 Hillerød Syd, Solrødgård Område til offentlige formål Tekniske anlæg Anvendelse konkret - Fremtidig zonestatus Zonestatus Landzone Landzone Bebyggelsesprocent - Bebyggelsesprocent af - Max bebygget grundareal i m 2 - Max. Rumfang m 3 pr. m 2 - Max. antal etager - Max. bygningshøjde 30 Min. miljøklasse 3 Max. miljøklasse 5 Anvendelse Særlige bestemmelser Genbrugsstation, rensningsanlæg, materielgård, uddannelse og udstilling Området fastholdes i landzone. Området kan samlet set anvendes som bæredygtighedscenter. Der kan opføres de til områdets drift nødvendige bygninger. Højtragende bygninger/tekniske anlæg skal have særlig arkitektonisk fokus og bearbejdning. Der etableres to vejadgange fra Lyngevej til Solrødgård, og begge skal krydse den dobbeltrettede cykelsti, der løber langs den vestlige side af Lyngevej. Der skal derfor etableres trafiksikre løsninger på disse steder. Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Det skal bestræbes i projektet, at stendiget trods udvidelsen af gennembrydningerne ikke mister sin landskabelige strukturerende helhed. Offentlig høring Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 var offentligt fremlagt fra den 3. september til den 29. oktober Offentliggørelsen skete sideløbende med offentliggørelsen af forslag til lokalplan nr Der er indkommet 40 høringssvar til kommuneplantillæg og lokalplan. Høringssvarene er behandlet samlet. Tillægget er vedtaget uden ændringer i forhold til det forslag der var udsendt i offentlig høring. Vedtagelsespåtegning Hillerød Byråd har den 28. januar 2015 endeligt vedtaget tillæg nr. 1 til Kommuneplan Dorte Meldgaard borgmester Erik Nygreen kommunaldirektør 7

8 Bilagsoversigt Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. VVM redegørelse Miljøvurdering med 9 stk. 2 redegørelse VVM ikke-teknisk resumé VVM tilladelse Natura 2000 konsekvensvurdering 8

9 MILJØRAPPORT for Tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013 og Lokalplan 395 for Energi-, Klima- og Miljøpark på Solrødgård HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ

10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Ikke teknisk resume 2.1. Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold 2.2. Trafik 2.3. Landskab, jordbund og visuelle forhold 2.4. Kulturarvsarealer 2.5. Plante- og dyreliv 2.6. Overfladevand 2.7. Grundvand 2.8. Miljøgodkendelser og tilladelser alternativet 3. Beskrivelse af hovedforslag 3.1. Baggrund 3.2. Beskrivelse af energi-, Klima- og Miljøparken Genbrugsstation Renseanlæg Geotermisk anlæg med biomassebaseret procesvarmeværk Vådområde alternativ 4. Redegørelse for miljøkonsekvenser 4.1. Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold 4.2. Trafik 4.3. Landskab, jordbund og visuelle forhold 4.4. Kulturarvsarealer 4.5. Plante- og dyreliv 4.6. Overfladevand 4.7. Grundvand 4.8. Luft og klima 4.9. Støj og vibrationer Forurenet jord Råstoffer og affald alternativet Samlet vurdering stk. 2 redegørelse Bilag VVM redegørelse for Solrødgård Energi- Klima- og Miljøpark 25. juni 2014 Natura 2000 konsekvensvurdering 12. maj

11 1. Indledning Hillerød Forsyning planlægger at etablere Energi-, Klima- og Miljøpark, Solrødgård. Solrødgård skal omfatte en række anlæg, som potentielt kan medføre påvirkninger af miljøet. Genbrugsstation Renseanlæg Geotermisk anlæg inkl. biomassefyret procesvarmeværk Vådområde til forsinkelse af regnvand. Solrødgård kommer til at erstatte følgende eksisterende anlæg i Hillerød Kommune: Naturgasbaseret kraftvarmeværk ved Overdrevsvejen Genbrugsplads på Rønnevangs Allé Hillerød Centralrenseanlæg på Kirsebær Allé Renseanlæggene i Hammersholt, Uvelse, Gadevang og Nr. Herlev Udover de ovenfor nævnte anlæg skal der i området etableres en drifts- og administrationsbygning og et garageanlæg, som benævnes Klima- og Miljøcenter. Disse forventes ikke at medføre væsentlige påvirkninger på miljøet. I henhold til Lov om Miljøvurdering skal der ved udarbejdelse af kommunens planer og programmer, foretages en vurdering af om planen eller programmet medfører en væsentlig belastning af miljøet. Formålet med miljøvurdering af planer og programmer er at sikre en overensstemmelse med den overordnede strategi og planlægning i kommunen, samt at belyse konsekvenserne for miljøet hvis planen gennemføres. Miljøvurderingen består af en screening, som identificerer de miljøkonsekvenser som kan forventes som følge af den foreslåede planlægning. Herefter udarbejdes en miljørapport, i henhold til 7 i lov om miljøvurdering, som redegør for miljøkonsekvenserne samt for hvordan der indarbejdes afhjælpende foranstaltninger for at begrænse konsekvenserne for miljøet af planens gennemførelse. I Kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplanforslag 395 fastlægges rammerne for arealanvendelse af fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 4 til Miljøvurderingsloven, pkt. 2d, pkt. 11b og pkt. 11c. By og Miljø har gennemført en screening af planernes indhold, jf. Miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 3, 4, stk.2 og bilag 2. Konklusionen på screeningen er, at gennemførelse af den foreslåede planlægning vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet på parametrene plante- og dyreliv, arkæologi og kulturarv, overfladevand og trafik. Jf. Miljøvurderingslovens 3, stk. 2 skal der derfor gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr. 395 Planens indhold og formål Formålet med planen er at muliggøre at Hillerød Forsyning kan etablere en Energi-, Klima- og Miljøpark på Solrødgård med henblik på at samle og fremtidssikre virksomhedens aktiviteter. Der skal etableres faciliteter, som kan møde fremtidens udfordringer på forsyningsområdet, både med henblik på en CO 2 neutral energiproduktion, en sikring af kapacitet til spildevandsrensning som kan betjene den nye bydel syd for Hillerød og en genbrugsstation, som kan møde de udfordringer der ligger i regeringens ressourcestrategi som medfører øgede krav til genbrug af affald. Projektområdet for Solrødgård ligger syd for Hillerød by. Den nye genbrugsstation etableres som erstatning for den eksisterende på Rønnevangs Allé 5. Indretningen optimeres ved bl.a. at holde den tunge trafik og personbiler adskilt og have nedsænkede containere så tunge løft reduceres. Samtidig forbedres til- og frakørselsforholdene i forhold til den eksisterende genbrugsplads. Det nye renseanlæg kaldes Centralrenseanlæg Syd (CRSYD) og vil få en kapacitet på ca PE. Det vil modtage sanitært spildevand og industrispildevand herunder spildevand fra bioteknologiske virksomheder samt det planlagte nye sygehus i Hillerød Syd. Planen er, at renseanlægget skal erstatte det eksisterende 3

12 Hillerød Centralrenseanlæg (HCR), som har en kapacitet på PE. Hillerød Centralrenseanlæg kan på grund af sin beliggenhed ikke udbygges yderligere. Det er desuden planen at nedlægge små renseanlæg i Uvelse, Nr. Herlev, Hammersholt og Gadevang på sigt. Driften på Skævinge Renseanlæg fortsættes. Afledningen af renset spildevand fra det kommende renseanlæg på Solrødgård vil blive fordelt med halvdelen til Havelse Å og den anden halvdel til Pøle Å. Ved fuld udbygning vil det medføre, at der udledes ca. 150 l/s til hvert vandløb. Ved opstart af driften på CRSYD vil der blive udledt l/s til hvert vandløb. I sidste ende vil spildevandet ende i Roskilde Fjord for begge vandløbs vedkommende. I Pøle Å vil spildevandet løbe gennem engsøerne ved Strødam, Solbjerg og Alsønderup for at ende i Arresø, der afvander gennem Arresø Kanal til Roskilde Fjord ved Frederiksværk. I Havelse Å vil vandet ende i Roskilde Fjord ved Frederikssund Bredning. Skævinge Renseanlæg afleder til Havelse Å. I forbindelse med vurderingerne af renseanlæggets konsekvenser på vandmiljøet er der anvendt et rensekrav på 6 mg N/l og 0,27 mg P/l for CRSYD. Det planlægges at etablere et anlæg til produktion af geotermisk varme. Anlægget omfatter geotermiske brønde med to sæt af produktions- og injektionsboringer, med en forventet ydelse på 16 MW varme ved en temperatur på ca. 60 C. I forbindelse med varmeværket etableres der varmepumper til at hæve temperaturen og øge kapaciteten for geotermivandet. Disse varmepumper skal drives af et biomassebaseret procesvarmeværk. Anlægget anlægges som delvis erstatning for det naturgasbaserede kraftvarmeværk på Overdrevsvejen. Geotermianlægget suppleres med et biomassebaseret procesvarmeværk på 20 MW, der etableres på Solrødgård. Hvis det ikke skulle vise sig muligt at etablere geotermi, vil der blive etableret et biomassebaseret kraftvarmeværk på 25 MW. I miljøvurderingen skal der opstilles mindst et scenarie udover hovedforslaget. De forventede konsekvenser for miljøet som følge af etablering af Energi-, Klima-, og Miljøparken Aktuelt sammenlignes med et såkaldt 0- alternativ. 0-alternativet er defineret som de fremskrevne forhold, svarende til det år hvor det samlede projekt er idriftsat. Dette er sat til 2018 vedr. trafik for Solrødgård, mens 0-alternativet i øvrigt beskriver fuld udbygning af Hillerød Syd og nyt hospital modsvarer forventeligt en situation om minimum år. 2. Ikke-teknisk resume Hillerød Forsyning planlægger at etablere en Energi-, Klima- og Miljøpark ved Solrødgård som kommer til at indeholde følgende elementer: Genbrugsstation Renseanlæg Geotermisk anlæg inkl. biomassefyret procesvarmeværk Vådområde til forsinkelse af regnvand. Der er foretaget en miljøvurdering af de væsentligste konsekvenser af den foreslåede planlægning. De vurderede parametre er identificeret i screeningen og omfatter plante- og dyreliv, arkæologi og kulturarv, overfladevand og trafik 2.1. Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Projektområdet er beliggende i landzone og som nabo til Novo og Favrholm og til byudviklingsområdet Hillerød Syd, som også kommer til at rumme Nyt Hospital Nordsjælland, en ny S-togs station mellem Allerød og Hillerød, samt et større boligområde. Projektområdet fremstår som landbrugsareal og er uden beboelse. Den eneste bebyggelse i projektområdet er Materielgården Solrødgård. Området er i dag omgivet af stærkt trafikerede veje og er derfor støjudsat. Hertil kommer mindre trafik til og fra Materielgården. 4

13 Flytningen af de eksisterende anlæg - renseanlægget, genbrugsstationen og kraftvarmeværket - vil have betydning for både trafikken, luftkvaliteten og omfanget af støjgener i de områder, hvor anlæggene flyttes fra. Det gælder især udflytningen af renseanlægget og genbrugsstationen. Udflytningen af disse anlæg vil betyde, at såvel luftkvaliteten som støjniveauet i de pågældende områder forbedres. Reduktionen i omfanget af trafik vil ligeledes have en positiv effekt på trafiksikkerheden og fremkommeligheden i de pågældende områder. Negative påvirkninger på friluftslivet i driftsfasen vurderes at være marginale. Tværtimod indebærer projektet, at der mellem de tekniske anlæg i projektområdet skabes et rekreativt landskab, hvilket vil kunne medvirke til, at der i fremtiden vil komme rekreative oplevelsesmuligheder i projektområdet, der i dag ikke rummer egentlige rekreative værdier. Projektet vil ikke være til hinder for at skabe sammenhæng mellem Hillerød by og de grønne rekreative områder i og omkring projektområdet. Da der i Solrødgård-projektet samtidig planlægges at etablere et ca. 10 ha stort vådområde centralt i området, er dette en forøgelse og en potentiel forbedring af den blå/grønne struktur i projektområdet. Stisystemet omkring Favrholm vil ikke påvirkes negativt af projektet, men muliggør en længere gåtur af et samlet stisystem, hvis stierne kobles sammen. Området omkring Favrholm vil sandsynligvis opleve et større antal besøgende i takt med at Solrødgård, Nyt Hospital Nordsjælland og Hillerød Syd samt fremtidige stier udbygges Trafik Solrødgård har en god lokalisering mht. trafik, idet den er placeret uden for byen med god adgang til det overordnede vejnet. Flytningen af genbrugspladsen vil skabe forbedringer i det industriområde, hvor den nuværende genbrugsplads ligger. Der vil komme en betydelig stigning i trafikken på Lyngevej samt mindre stigninger på Roskildevej og Overdrevsvejen. Det signalregulerede kryds mellem disse veje vil få en øget belastning, og en omlægning vil være nødvendig på sigt. Der kan være sikkerhedsmæssige problemer forbundet med, at indkørslerne til Solrødgård krydser en dobbeltrettet cykelsti, hvilket kræver opmærksomhed ved udformningen af indkørslerne Landskab, jordbund og visuelle forhold Landskabet i selve projektområdet er domineret af de åbne, middelstore og intensivt dyrkede markflader, som er omkranset af store vejanlæg. Mod vest er der nærhed til tre vindmøller og mod sydøst forløber Frederiksværkbanen. Der er både højspændingsledninger syd og vest for området og der en telemast indenfor projektområdet. I projektområdet skaber terrænet og beplantning i syd og nord samt de omkransende veje, et forholdsvist afgrænset landskab. Fra projektområdet er der lange kig mod vest, hvorimod ind- og udsigtsforholdene er mere begrænsede fra de andre retninger. Fra projektområdet kan man ikke se Frederiksborg Slot. Ved udformningen af Energi-, Klima- og Miljøparken i masterplanen, som ligger til grund for projektets realisering, er landskabet tænkt ind i projektet, både i form af vådområder, terræn, byggeri og beplantning med fokus på at indpasse anlæggene i landskabet. Der vil blive lavet ganske omfattende terrænændringer bl.a. i forbindelse med etablering af vådområdet. Karakteren af landskabet vil ændre sig fra et landbrugslandskab til et teknologilandskab med landskabelige værdier. Dette passer på mange måder godt til det omkringliggende landskab, der er påvirket af veje, vindmøller og højspændingsmaster. Samtidig vil projektet kunne højne oplevelses- og læringsværdien i området gennem bl.a. øget adgang og formidling. På grund af indpasningen af projektet i det eksisterende landskab samt det forhold, at landskabet i Hillerød Kommunes landskabskarakteranalyse er vurderet til ikke at være særligt sårbart over for ændringer og ikke rummer store landskabsværdier i dag, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. 5

14 Den 64 meter høje skorsten, der etableres enten på det biomassebaserede procesvarmeværk eller alternativt på det biomassebaserede kraftvarmeværk udgør den største ændring af landskabsoplevelsen ved projektet. Påvirkningen af skorstenen på landskabet er stor, men vurderes ikke at være en væsentlig konsekvens, dette bl.a. fordi landskabet allerede er påvirket af høje tekniske elementer i dag Kulturarvsarealer Indenfor området, hvor Energi-. Klima og Miljøparken anlægges, er der udpeget et kulturarvsareal. Kulturarvsarealet udgør ca. 50 % af projektområdet og er af regional betydning. Der er generelt mange ikke-fredede fortidsminder, også kaldet fundsteder, i influensområdet. Jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg vil være omfattet af museumslovens 27. Inden for selve anlægsområdet er der fem fundsteder. Nordsjællands Museum har oplyst, at de arkæologiske interesser i området især knytter sig til Favrholms gamle vandmølle - Ladegaards Mølle, der har ligget ved Havelse Å syd for Favrholm og syd for Roskildevej, samt fund fra bondestenalderen. Nordsjællands Folkemuseum planlægger gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og eventuelle efterfølgende udgravninger før anlægsarbejderne påbegyndes i henhold til bestemmelserne i Museumsloven. Projektet vurderes derfor ikke at have væsentlige konsekvenser for fundstederne. Sten- og jorddiger Der er et beskyttet dige (stendige) inden for selve projektområdet. Stendiget er gennembrudt to steder i den sydlige del og to passager er faldet sammen. Ved etablering af Energi-. Klima og miljøparken er det planlagt at gennembryde stendiget. Det er indarbejdet i projektet, at stendiget fortsat skal indgå som et landskabselement. Derfor forventes projektet ikke at have væsentlige konsekvenser for stendiget Plante og dyreliv. Natura 2000 områder I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen for Energi-, Klima- og Miljøparken Solrødgård, er der gennemført en foreløbig Natura 2000-vurdering af projektet. Den foreløbige vurdering resulterede i, at det ikke kunne udelukkes, at der kunne forekomme væsentlige påvirkninger af Natura2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (H120, H199, F105 og F107). Der er derfor gennemført en fuld Natura 2000 vurdering for dette område, mens der kun er foretaget en væsentlighedsvurdering for de øvrige omkringliggende Natura 2000 områder. De aktiviteter eller dele af projektet, som vurderes at kunne påvirke udpegnings-grundlaget i et Natura område er alle knyttet til driftsfasen og omfatter: Udledning af renset spildevand til Havelse Å Reducering af udledning af renset spildevand til Pøle Å Emissioner fra biomassebaseret varmeværk Ophør af emissioner fra naturgasbaseret kraftvarmeværk Resultatet af den fulde Natura 2000 vurdering er, at der ikke vurderes at være nogle aktiviteter i anlægsfasen, der kan påvirke udpegningsgrundlaget i de omkringliggende Natura 2000-områder. Afstanden til det nærmeste Natura 2000-område (mere end 4 km) betyder, at aktiviteterne ikke vil medføre arealinddragelse, forstyrrelse, lys, støj, støv etc.. Emissionerne fra Energi-, Klima-, og Miljøparken vurderes ikke at udgøre nogen risiko for væsentlig negativ påvirkning af de omkringliggende Natura 2000 områder. Udledningen af spildevand kan være en mulig årsag til en væsentlig påvirkning og det er derfor blevet undersøgt nærmere i recipienterne: Strødam Engsø (del af Natura 2000 område nr. 133) Arresø (del af Natura 2000 område nr. 134) 6

15 Roskilde Fjord (del af Natura 2000 område nr. 136) Strødam Engsø påvirkes positivt ved en reduceret kvælstoftilførsel på 9 %, og en uændret belastning af fosfor ved fuld udnyttelse af renseanlæggets kapacitet. I de første ca. 15 år vil der dog være tale om en reduktion af såvel kvælstof som fosfor. Herved vil der skabes mulighed for forbedrede økologiske tilstande i Strødam Engsø. Der forventes dog ikke så mærkbare forbedringer, at det vil have betydning for udpegningsgrundlaget. Arresø vil ligeledes opleve reduktioner i næringsstoftilførslen særligt i de første år efter anlæggets ibrugtagen. Her vil reduktionerne på sigt kunne have en positiv betydning for udpegningsgrundlaget. I Roskilde Fjord vil der være en øget næringsstofbelastning både mht. kvælstof og fosfor ved fuld udnyttelse. Men der vil være tale om en reduktion omkring Pøle Ås udløb og kun en begrænset merbelastning ved Havelse Å i de første 25 år. Stigningen selv ved fuld udnyttelse må siges at være marginal i forhold til den samlede belastning og ikke have nogen betydning for udpegningsgrundlaget samlet set, men kan have lokal påvirkning lige omkring udløbet af Havelse Å. Merbelastningen på 30 tons N/år i forhold til de nuværende forhold, vil dog kunne afværges ved etablering af ca. 120 ha vådområder i oplandet til Roskilde Fjord, hvor der regnes med en tilbageholdelses rate på 250 kg N/ha/år i vådområder. Bilag IV arter EU s Habitatdirektiv stiller krav om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direktivets Bilag IV. En række af disse dyre- og plantearter forekommer i Danmark. De danske regler fremgår af miljøministeriets "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr 408 af 01/05/2007). Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af dyrearternes yngle- eller rasteområder, forstyrrelse herunder drab af individer af dyrearterne samt forbud mod at ødelægge plantearterne i alle deres livsstadier. Det skal derfor vurderes, om der er Bilag IV-arter, der kan blive skadet i forbindelse med projektet. Følgende bilag IV-arter er fundet inden for, eller i nærheden af, projektområdet; Spidssnudet frø: samlet set vurderes projektområdet ikke at have væsentlig værdi for den lokale bestand af spidssnudet frø. Springfrø: er fundet i ét vandhul inden for projektområdet. Projektområdet vurderes at have værdi for springfrø, særligt området mod syd omkring materielgården. Flagermus: Alle seks i Nordsjælland forekommende flagermusarter er fundet i projektområdet. Det drejer sig om vandflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus. Naturbeskyttelsesloven Inden for projektområdet findes tre beskyttede søer, fire beskyttede moser og et beskyttet vandløb, Havelse Å. I nærheden af projektområdet findes yderligere beskyttede naturområder, herunder to enge, et overdrev, og flere søer. Der er foretaget feltregistrering af beskyttede naturområder langs Havelse Å i sommeren Naturarealerne langs Havelse Å er primært lokaliseret i Attemosen, Harløse Mose og Apholm. Resultatet af registreringerne indgår i den videre myndighedsbehandling af projektet. Artsfredningsbekendtgørelsen. Der er konstateret flere fredede arter af padder (springfrø, butsnudet frø, grøn frø) og flagermus (6 arter) i projektområdet. Der er konstateret et træ med spættehul i projektområdet. Det er Naturstyrelsen der er myndighed i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen. Jagt- og vildtforvaltningsloven: 7

16 Der er ikke umiddelbart fundet træer med fuglereder i projektområdet, men det kan ikke helt udelukkes, at der findes fuglereder i nogle af træerne på arealet. Det er Naturstyrelsen der er myndighed i henhold til Jagtog Vildtforvaltningsloven. Rødlistede arter: I projektområdet er der kun konstateret én rødlistet art, engsnarre, som er næsten truet (NT). Det er dog sandsynligt, at arten ikke er ynglende indenfor projektområdet. Samlet vurdering af konsekvenser for dyr og planter: Under forudsætning af at vilkårene i VVM tilladelsen til etablering af Energi-,Klima- og miljøpark overholdes vurderes det, at projektet ikke vil have negativ indflydelse på beskyttede planter, dyr i projektområdet og i de områder som påvirkes af udledningen fra renseanlægget Overfladevand Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet LGRO Målene for vandforekomster i Regionplanen 2005 gælder indtil der er en vedtaget vandplan. Vandplanerne forventes vedtaget efteråret Afværgeforanstaltningerne i VVM redegørelsen er dog baseret på vandplanen da den vil være gældende på det tidspunkt, der skal gives tilladelser til projektet. Vandplanen vurderes mere restriktiv end regionplanen mht. den vejledende kravværdi for BI5 på vandløb. De statslige vandplaner Projektområdet dækkes af vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord. I henhold til vandplanen må overfladevandskvaliteten ikke forringes. Ifølge vandplanen er både Havelse Å og Slåenbækken målsat til god økologisk tilstand. Pøle Å er målsat til god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale på de stærkt modificerede strækninger af vandløbet. I vandløb fastsættes økologisk tilstand ved faunaindeks DVFI, der er baseret på smådyrsfaunaen i vandløbet. Indekset går fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste kvalitet. Roskilde Fjord er målsat til god økologisk tilstand. I kystvande vurderes målopfyldelse efter ålegræsudbredelsen. Arresø er målsat til god økologisk kvalitet. I søer vurderes målopfyldelse efter klorofyl indholdet I den kommende vandplan for 2. vandplanperiode , er der for både vandløb, søer og kystvande yderligere biologiske kvalitetselementer, der skal opfyldes før der er målopfyldelse. For vandløb er der to andre biologiske kvalitetselementer, fisk og planter. For søer er der yderligere tre biologiske kvalitetselementer; fisk, planter og fytoplankton. For kystvande er der yderligere to biologiske kvalitetselementer i anden planperiode; bundfauna og klorofyl. Målopfyldelsen skal være målopfyldt for alle 3 indeks. Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønderup Engsø er ikke målsat i 1. vandplan men indgår i basisanalysen til 2. vandplan og får fastsat et miljømål svarende til den aktuelle tilstand. Det vurderes, at projektet kan udformes sådan at målopfyldelse i henhold til vandplanen kan opnås. Slåenbækken Vandløbet vil fortsat kunne være gyde- og opvækstvand for ørred (B1 og B2 vandløb), men ørrederne vil blive forstyrret af de ca. 10 gange større afstrømninger fra renseanlægget i de relativt tørre perioder; og mindre ved store regnhændelser i deres forsøg på at finde op i Slåenbækken. Kun ved meget store afstrømninger vil Slåenbækken skulle passere gennem et vandfyldt vådområde, så dette vurderes ikke at være et generelt problem i forhold til ørredens passage. For at afhjælpe passagemuligheden til Slåenbækken fastholdes i eget trace og der etableres et savtakket overløbsbygværk langs med Slåenbækken, der fordeler udledningen langs Slåenbækken, så ørreder på gydevandring lettere finder op i Slåenbækken. Havelse Å 8

17 Havelse Å er 22 km lang og gennemløber eller grænser op til kommunerne Hillerød, Halsnæs og Frederikssund. Havelse Å udspringer ved indløbet til projektområdet og har udløb i Roskilde Fjord ved Frederikssund Bredning. Havelse Å-systemet har et samlet afstrømningsområde på 125 km 2. Fremover vil tilledningen af renset spildevand ophøre fra flere mindre renseanlæg, som nedlægges, men samtidig øges med ca. 150 l/s ved fuld udnyttelse om år af det nye renseanlæg på Solrødgård både i forhold til 0-alternativ og de nuværende forhold. Ved driften af renseanlægget sikres, at der ved udledningen af renset spildevand er et højt iltniveau i vandet inden det udledes til vådområdet, som Havelse Å bliver en del af. Den øgede vandmængde vil betyde ændrede drænforhold langs Havelse Å. Undersøgelser viser, at der på 408 ha langs Havelse Å ved Attemosen, Harløse Mose og Apholm vil kunne forekomme en påvirkning af afvandingsdybden om sommeren. 396 ha af disse er naturarealer og 12 ha er landbrugsarealer, der vil få begrænset mulighederne for dyrkning. I den nordlige del af område hvor Energi-, Klima-, og Miljøparken etableres, men syd for Havelse Å etableres et vådområde på 8-12 ha. Vådområdet opdeles i tre områder. Vådområdet etableres som enge, der kan oversvømmes ved større regnhændelser. Både Slåenbækken og Havelse Å fastholdes i eget tracè i hele åløbet. På den måde sikres, at ørreder fortsat kan vandre op i vandløbet for at gyde. Alternativ: Der foreslås desuden et alternativ, hvor der etableres to søer med åbent vand i vådområdet. Havelse Å og Slåenbækken løber igennem søerne. Søerne kommer til at ligge i forskudte niveauer og være forbundet med alene Havelse Å. For at skabe mulighed for fisk at passere op og ned i Havelse Å etableres stenstryg mellem søerne. Pøle Å Pøle Å er målsat til god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale på de stærkt modificerede strækninger af vandløbet. I vandplanerne er Pøle Å omfattet af undtagelsesbestemmelserne på store dele af vandløbets strækning. Pøle Å er kraftigt reguleret, og ca. 900 m er rørlagt. Faldforholdene langs vandløbets øvre strækning er overvejende ringe, afbrudt af enkelte korte stræk med jævn hældning. Når Hillerød centralrenseanlæg lukkes, vil udledningen til Pøle Å blive reduceret. Halvdelen af udledningen af renset spildevand fra det nye renseanlæg, vil blive ledt ud i Pøle Å. Ved fuld udnyttelse om år svarer det til 150 l/s. I dag udledes der ca. 190 l/s fra Hillerød centralrenseanlæg og Gadevang renseanlæg. Ved 0- alternativet vil der blive udledt ca. 300 l/s i Pøle Å ved fuld udnyttelse. I forhold til de nuværende forhold er der således tale om en mindre reduktion, men i forhold til 0-alternativet vil det være en væsentlig reduktion. Der vil formentlig ikke ske nogen væsentlig ændring på kvaliteten af vandløbet efter det nuværende renseanlæg; vandmængden vil blive mindre og næringsstofbelastningen blive reduceret og fisk og insekter vil fortsat kunne leve og yngle som hidtil. Samlet set vil projektet dermed over tid, når vandløbet er tilpasset de nye vandmængder, være en marginal forbedring for Pøle Å pga. den mindskede næringsstofbelastning af de indskudte søer. Alsønderup Engsø, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø Vandmængden og dermed også mængden af næringsstof til disse områder, vil blive mindre som konsekvens af projektet. Alsønderup og Solbjerg Engsø vurderes at ligge så langt nede i vandløbssystemet, at udledningen fra renseanlægget i Hillerød kun udgør en mindre del af den samlede vandmængde i vandløbssystemet. Dermed vil ændringen i vandmængde og næringsstoffer ikke påvirke områderne væsentligt. Da mængden af næringsstof mindskes, vil den lille påvirkning, der vil komme, være positiv. Strødam Engsø ligger ca. 1 km nedstrøms fra den nuværende udledning fra renseanlægget. Projektet medfører en mindsket vandføring i åen og mindsket tilledning af renset spildevand til Strødam Engsø. Det betyder, at opholdstiden forlænges fra ca. 1 dag til ca. 2 dage. I forhold til 0-alternativet reduceres 9

18 kvælstoftilførslen med 62 % og tilførslen af fosfor reduceres med 52 %. Den forlængede opholdstid kan have en negativ effekt på vandkvaliteten i søen særligt i sommertiden, men ændringen er ikke væsentlig og opvejes af den mindre tilførsel af næringsstoffer. Arresø Som Danmarks største sø, vil den mindre vandmængde fra Pøle Å formentlig ikke kunne registreres i søen. Når der udledes en mindre mængde renset spildevand, vil mængden af tilført fosfor også mindskes, selvom kravene til koncentrationen i vandet, der ledes ud, ikke ændres. Projektet betyder en mindsket vandtilledning på 4,6 mio. m 3 om året i forhold til 0-alternativet. I forhold til 0- alternativet falder belastningen med 45,9 tons N/år svarende til 39 % og fosfor belastningen vil være uændret. På sigt vil den mindskede næringsstoftilførsel være gavnligt for vandmiljøet i Arresø. Det vurderes derfor, at der ikke vil komme negative påvirkninger af Arresø, som følge af projektet, mens en mindre mængde fosfor udledt til søen, vil understøtte målsætningen i udkast til vandplanen, om at begrænse fosfor til søen Grundvand Området er beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD område), hvor kortlægningen er afsluttet af Naturstyrelsen. Der er ikke registreret NFI-områder på arealerne. Området ligger indenfor Attemose/Strø og Æbelholt indvindingsopland. Ifølge den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer bør udvikling og ændret arealanvendelse i OSD områder og indvindingsoplande så vidt muligt friholdes og kun finde sted, hvis alternative muligheder for placering er overvejet og hvis der er vægtige planlægningsmæssige hensyn, der taler for udvikling i de pågældende områder. Derudover skal der være redegjort for de grundvandsmæssige forhold. Da stort set hovedparten af Hillerød Kommune er beliggende indenfor OSD og beliggende i et indvindingsopland, vurderes det ikke muligt at finde anden alternativ central placering til Energi-, Klima og Miljøparken. Energi-, Klima og Miljøparken skal sikre den fremtidige affaldshåndtering, energi-, vand- og varmeforsyning af Hillerød Kommune og skal således ikke anvendes som byudviklingsområde, men som forsyningsområde. Det nuværende centralrenseanlæg vil inden for få år nå den fulde udnyttelse af sin kapacitet og kan pga. sin beliggenhed ikke udbygges yderligere. Den nuværende genbrugsstation er placeret trafikalt uhensigtsmæssigt, hvorfor en anden placering vil være at foretrække. Ligeledes har det eksisterende kraftvarmeværk inden for en kortere årrække udtjent sin levetid, hvorfor et nyt anlæg er nødvendigt. Forsyningsformerne samles i området for skabe størst mulig synergi mellem de forskellige forsyningsformer. Genbrugsstationen og varmeværket er godkendelsespligtige anlæg i henhold til miljøbeskyttelsesloven. I miljøgodkendelserne til de pågældende anlæg vil der blive stillet vilkår, så det sikres, at aktiviteterne ikke vil udgøre en trussel mod grundvandet. Miljøcenter Roskilde afleverede i marts 2009 en kortlægning af bl.a. det for planerne gældende område. Af kortlægningen fremgår det at lerlagstykkelsen i området er mellem 5 og 15 meter. Kortlægningen viser, at der i området er en nedadrettet gradient, hvilket betyder, at vandet der falder på overfladen strømmer nedad mod grundvandmagasinet (kalken). Kortlægningen viser, at grundvandsdannelsen på matriklen er meget lille således vurderes det, at der er en grundvandsdannelse på mellem 0 og 50 mm på et år. Hillerød Kommune vurderer derfor, at etableringen af Solrødgård ikke vil have en negativ påvirkning i forhold til dannelsen af grundvand. Hillerød Kommunevurderer, at placering af det ønskede område vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til den generelle beskyttelse af grundvandet Miljøgodkendelser og tilladelser Etablering af Energi-. Klima- og Miljøparken er omfattet af reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser, vandforsyningsloven, jordforureningsloven og lov om anvendelse af Danmarks Undergrund 10

19 Det vurderes, at projektet kan udformes sådan, at de nødvendige myndighedstilladelser i henhold til lovgivningen kan opnås og miljøreglerne i øvrigt overholdes alternativ I 0-alternativet skal de eksisterende anlæg håndtere udviklingen i kommunen dvs. udbygningen af Hillerød Syd, hospitalet, Østbyen osv Driften på genbrugspladsen på Rønnevangs Allé vil i 0-alternativet fortsætte som i dag, men der vil være opstået et øget pres på pladsen som følge af udbygningen af de nye bydele i Ullerødbyen og en begyndende udbygning af Hillerød Syd. Det vil medføre en øget trafik i området omkring Industrivænget særligt i morgentimerne. I 0-alternativet vil det kun være Hillerød Centralrenseanlæg (HCR) og Skævinge renseanlæg, der vil være virksomme. De øvrige mindre renseanlæg vil være nedlagt, som det er planlagt i Hillerød Kommunes spildevandsplan En udbygning af anlægget så det kan klare den øgede spildevandsmængde der følger af byudviklingen vil bibeholde de lugtgener fra anlægget samt den trafik der foregår til og fra anlægget og som i dag påvirker de omkringliggende boligområder. Pøle Å samt de tilhørende søer vil i 0-alternativet stadig være den primære recipient. I 0-alternativet er det forudsat, at driften på de eksisterende produktionsanlæg kan fortsætte, Der vil være en markant større CO 2 -belastning på ca tons årligt ved 0-alternativet end ved hovedforslaget. 11

20 3. Beskrivelse af Energi-, Klima-, og Miljøpark hovedforslag 3.1. Baggrund Hillerød Forsyning planlægger at etablere en Energi-, Klima- og Miljøpark ved Solrødgård som kommer til at indeholde følgende anlæg: Genbrugsstation Renseanlæg Geotermisk anlæg inkl. biomassefyret procesvarmeværk Vådområde til forsinkelse af regnvand. Herudover skal der etableres en drifts- og administrationsbygning og et garageanlæg. Solrødgård kommer til at erstatte følgende eksisterende anlæg i Hillerød Kommune: Naturgasbaseret kraftvarmeværk ved Overdrevsvejen Genbrugsplads på Rønnevangs Allé Hillerød Centralrenseanlæg på Kirsebær Allé Renseanlæggene i Hammersholt, Uvelse, Gadevang og Nr. Herlev Både etableringen af de nye anlæg og nedlæggelsen af de eksisterende anlæg vil have nogle miljømæssige konsekvenser. Derfor er der udarbejdet en VVM. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure plan-myndigheden skal følge for at kunne tillade projekter, der må forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Proceduren stiller krav om at udarbejde en redegørelse for anlægsprojektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet. Redegørelsen skal udarbejdes og i offentlig høring, inden bygherren må få tilladelse til at gå i gang med projektet. En VVM-redegørelse omfatter en kortlægning af de eksisterende forhold samt en vurdering af miljøpåvirkningen. VVM-redegørelsen skal indarbejdes i et kommuneplantillæg for Solrødgård-projektet. 3.2 Beskrivelse af Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård hovedforslag Projektområdet for Solrødgård ligger syd for Hillerød by og placeringen ses nedenfor. Figuren viser eksisterende renseanlæg, genbrugsstation og kraftvarmeværk, som planlægges at blive samlet i Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård. På kortet er ligeledes markeret byudviklingsområdet Hillerød Syd og det nye Hospital Nordsjælland. 12

21 Figur 3-1 Oversigtskort over projektområdet, eksisterende anlæg og nærliggende udviklingsområder. 13

22 Figur 3-2 Principskitse, der viser placeringen af de enkelte anlægs indbyrdes fordeling på Solrødgård. Det samlede projekt som ses af Figur 3-2 kaldes hovedforslaget Genbrugsplads Den nye genbrugsstation etableres som erstatning for den eksisterende på Rønnevangs Allé. Indretningen optimeres ved bl.a. at holde den tunge trafik og personbiler adskilt og have nedsænkede containere så tunge løft reduceres. Samtidig forbedres til- og frakørselsforholdene i forhold til den eksisterende genbrugsplads Renseanlæg Det nye renseanlæg kaldes Centralrenseanlæg Syd (CRSYD) og vil få en kapacitet på ca PE. Det vil modtage sanitært spildevand og industrispildevand herunder spildevand fra bioteknologiske virksomheder samt det planlagte nye sygehus i Hillerød Syd. Planen er, at renseanlægget skal erstatte det eksisterende Hillerød Centralrenseanlæg (HCR), som har en kapacitet på PE. Hillerød Centralrenseanlæg kan på grund af sin beliggenhed ikke udbygges yderligere. Det er desuden planen, at nedlægge små renseanlæg i Uvelse, Nr. Herlev, Hammersholt og Gadevang på sigt. Driften på Skævinge Renseanlæg fortsættes. Afledningen af renset spildevand fra det kommende renseanlæg på Solrødgård vil blive fordelt med halvdelen til Havelse Å og den anden halvdel til Pøle Å. Ved fuld udbygning vil det medføre, at der udledes ca. 14

23 150 l/s til hvert vandløb. Ved opstart af driften på CRSYD vil der blive udledt l/s til hvert vandløb. I sidste ende vil spildevandet ende i Roskilde Fjord for begge vandløbs vedkommende. I Pøle Å vil spildevandet løbe gennem engsøerne ved Strødam, Solbjerg og Alsønderup for at ende i Arresø, der afvander gennem Arresø Kanal til Roskilde Fjord ved Frederiksværk. I Havelse Å vil vandet ende i Roskilde Fjord ved Frederikssund Bredning. Skævinge Renseanlæg afleder til Havelse Å. I forbindelse med vurderingerne af renseanlæggets konsekvenser på vandmiljøet er der anvendt et rensekrav på 6 mg N/l og 0,27 mg P/l for CRSYD Geotermisk anlæg med biomassebaseret procesvarmeværk Det planlægges at etablere et anlæg til produktion af geotermisk varme. Anlægget omfatter geotermiske brønde med to sæt af produktions- og injektionsboringer, med en forventet ydelse på 16 MW varme ved en temperatur på ca. 60 C. I forbindelse med varmeværket etableres der varmepumper til at hæve temperaturen og øge kapaciteten for geotermivandet. Disse varmepumper skal drives af et biomassebaseret procesvarmeværk. Anlægget anlægges som delvis erstatning for det naturgasbaserede kraftvarmeværk på Overdrevsvejen. Geotermianlægget suppleres med et biomassebaseret procesvarmeværk på 20 MW, der etableres på Solrødgård. Det vides endnu ikke om de geotermiske brønde kan etableres indenfor Solrødgård. Såfremt boringerne ikke kan anlægges indenfor Solrødgård, skal der foretages en selvstændig vurdering af den nye boringslokalitet i henhold til VVM-reglerne, Dette indebærer som minimum gennemførelse af en VVM-screening dvs. en vurdering af om der kan forventes en væsentlig påvirkning af miljøet. Hvis dette vurderes at være tilfældet gennemføres en selvstændig VVM-redegørelse for geotermi boringerne. AlternativHvis det ikke skulle vise sig muligt at etablere geotermi, vil der blive etableret et biomassebaseret kraftvarmeværk på 25 MW Vådområde I den nordlige del af området, men syd for Havelse Å etableres et vådområde på 8-12 ha. Vådområdet opdeles i tre områder. Vådområdet etableres som enge, der kan oversvømmes ved større regnhændelser, men i hovedsagen er enge med såvel Havelse Å som Slåenbækken som almindelige vandløb gennem engene i deres nuværende forløb. Vådområdet vil fungere som forsinkelsesområde for regnvand. Vådområdet udformes, så det kan indeholde rekreative og læringsmæssige funktioner langs og i vådområdet. Dette gøres bl.a. ved at gøre det tilgængeligt på små øer i vådområdet. AlternativDer foreslås desuden et alternativ, hvor der etableres to søer med åbent vand i vådområdet. Havelse Å og Slåenbækken løber igennem søerne. Søerne kommer til at ligge i forskudte niveauer og være forbundet med alene Havelse Å. For at skabe mulighed for fisk at passere op og ned i Havelse Å etableres stenstryg mellem søerne. 15

24 4. Redegørelse for mijløkonsekvenser af etablering af Energi-, Klima- og Miljøpark 4.1. Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Eksisterende oplysninger fra en række kilder er brugt til kortlægning af områdets værdier og vurdering af disses betydning for befolkningen, friluftsliv, materielle goder og større samfundsgrupper og erhvervsliv (de socioøkonomiske forhold). Projektområdet er beliggende i landzone samt som nabo til byudviklingsområdet Hillerød Syd, som også kommer til at rumme Nyt Hospital Nordsjælland, en ny S-togs station mellem Allerød og Hillerød, samt et større boligområde. Projektområdet fremstår som landbrugsareal og er uden beboelse. Den eneste bebyggelse i projektområdet er Materielgården Solrødgård. Området er i dag omgivet af stærkt trafikerede veje og er derfor støjudsat. Hertil kommer mindre trafik til og fra Materielgården. Overordnet set vil der ikke forekomme væsentlige gener for befolkningen eller afledte socioøkonomiske effekter i anlægsfasen. Ej heller vil der være påvirkninger på friluftsliv og materielle goder i denne fase. Driftsfasen vil berøre både de personer, der bor i nærheden af de eksisterende anlæg og/eller færdes i de nærliggende områder og/eller bruger de eksisterende anlæg, samt brugerne af Solrødgård Energi-, Klima- og Miljøpark og de personer, der bor eller færdes i området omkring Solrødgård. Endelig vil det også berøre de personer, der arbejder på anlæggene i dag og de personer, som bliver beskæftiget på Solrødgård, når anlæggene bliver taget i brug i Flytningen af de eksisterende anlæg - renseanlægget, genbrugsstationen og kraftvarmeværket - vil have betydning for både trafikken, luftkvaliteten og omfanget af støjgener i de områder, hvor anlæggene flyttes fra. Det gælder især udflytningen af renseanlægget og genbrugsstationen. Udflytningen af disse anlæg vil betyde, at såvel luftkvaliteten som støjniveauet i de pågældende områder forbedres. Reduktionen i omfanget af trafik vil ligeledes have en positiv effekt på trafiksikkerheden og fremkommeligheden i de pågældende områder. I forbindelse med ibrugtagningen af de enkelte anlæg på Solrødgård vil omfanget af trafik til og fra området stige, hvilket alt andet lige vil påvirke både fremkommeligheden, luftkvaliteten og støjeniveauet i området. Det fremgår af VVM redegørelsen, at de planlagte anlæg kan indrettes og drives så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er overholdt. Dermed sikres, at beboerne i det nye boligområde øst for Solrødgård ikke kommer til at opleve lugt-, luft- og støjgener udover de fastlagte grænseværdier, herunder sikre, at placeringen af de meste støvende fraktioner af genbrugspladsen mod øst ikke giver støvgener for de kommende beboere. Det vurderes, at det nye anlæg vil have en positiv effekt på de ansattes arbejdsmiljø sammenlignet med 0- alternativet, idet der i forbindelse med udformningen af området er taget hensyn til at minimere omfanget af løft og påvirkninger fra støv og mikroorganismer. Endelig vil tilstedeværelsen af læringscentret være med til at øge brugernes viden om de anlæg, der er en del af Solrødgård, hvilket vurderes som en positiv afledet effekt. Negative påvirkninger på friluftslivet i driftsfasen vurderes at være marginale. Projektet vil ikke være til hinder for, at skabe sammenhæng mellem Hillerød by og de grønne rekreative områder i og omkring projektområdet. Da der i Solrødgård-projektet samtidig planlægges at etablere et ca. 10 ha stort vådområde centralt i området, er dette en forøgelse og en potentiel forbedring af den blå/grønne struktur i projektområdet. Stisystemet omkring Favrholm vil ikke påvirkes negativt af projektet, men muliggør en længere gåtur af et samlet stisystem, hvis stierne kobles sammen. Området omkring Favrholm vil sandsynligvis opleve et større antal besøgende i takt med at Solrødgård, Nyt Hospital Nordsjælland og Hillerød Syd samt fremtidige stier udbygges. 16

25 Projektet indebærer, at der mellem de tekniske anlæg i projektområdet skabes et rekreativt landskab, hvilket vil kunne medvirke til, at der i fremtiden vil komme rekreative oplevelsesmuligheder i projektområdet, der i dag ikke rummer egentlige rekreative værdier Trafik Solrødgård har en god lokalisering mht. trafik, idet den er placeret uden for byen med god adgang til det overordnede vejnet. Flytningen af genbrugspladsen vil skabe forbedringer i det industriområde, hvor den nuværende genbrugsplads ligger. Der vil komme en betydelig stigning i trafikken på Lyngevej samt mindre stigninger på Roskildevej og Overdrevsvejen. Det signalregulerede kryds mellem disse veje vil få en øget belastning, og en omlægning vil være nødvendig på sigt. Der kan være sikkerhedsmæssige problemer forbundet med, at indkørslerne til Solrødgård krydser en dobbeltrettet cykelsti, hvilket kræver opmærksomhed ved udformningen af indkørslerne Landskab, jordbund og visuelle forhold Landskabet i selve projektområdet er domineret af de åbne, middelstore og intensivt dyrkede markflader, som er omkranset af store vejanlæg. Mod vest er der nærhed til tre vindmøller og mod sydøst forløber Frederiksværkbanen. Der er både højspændingsledninger syd og vest for området og der en telemast indenfor projektområdet. I projektområdet skaber terrænet og beplantning i syd og nord samt de omkransende veje, et forholdsvist afgrænset landskab. Fra projektområdet er der lange kig mod vest, hvorimod ind- og udsigtsforholdene er mere begrænsede fra de andre retninger. Fra projektområdet kan man ikke se Frederiksborg Slot. Anlægsarbejdet vil påvirke landskabsoplevelsen, hvilket dog ikke vurderes at være en væsentlig påvirkning, da den er af midlertidig karakter. Landskabet omkring det eksisterende kraftvarmeværk påvirkes ikke i anlægsfasen af Solrødgård. I masterplanen som ligger til grund for projektets etablering, er der gjort meget for, at landskabet skal tænkes ind i projektet, både i form af vådområder, terræn, byggeri og beplantning med fokus på at indpasse anlæggene i landskabet. Der vil blive lavet ganske omfattende terrænændringer bl.a. i forbindelse med etablering af vådområdet. Karakteren af landskabet vil ændre sig fra et landbrugslandskab til et teknologilandskab med landskabelige værdier. Dette passer på mange måder godt til det omkringliggende landskab, der er påvirket af veje, vindmøller og højspændingsmaster. Samtidig vil projektet kunne højne oplevelses- og læringsværdien i området gennem bl.a. øget adgang og formidling. På grund af indpasningen af projektet i det eksisterende landskab i projektet samt det forhold, at landskabet i Hillerød Kommunes landskabskarakteranalyse er vurderet til ikke at være særligt sårbart over for ændringer og ikke rummer store landskabsværdier i dag, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. Den 64 meter høje skorsten, der etableres enten på det biomassebaserede procesvarmeværk eller alternativt på det biomassebaserede kraftvarmeværk udgørden største ændring af landskabsoplevelsen ved projektet. Påvirkningen af skorstenen på landskabet er stor, men vurderes ikke at være en væsentlig konsekvens, dette bl.a. fordi landskabet allerede er påvirket af høje tekniske elementer i dag. Det nuværende kraftvarmeværk vil trods nedtagning af tilbygninger i driftsfasen fortsat opleves som et markant industrielement i et natur- og landbrugsområde og vil fortsat kunne ses på lang afstand i landskabet. Anlægget vil dog ikke fremstå helt så dominerende som i dag. Sø-beskyttelseslinjen omkring Favrholm Sø berører projektområdet i nord. Såfremt der i Solrødgårdprojektet påtænkes at placere bebyggelse og lignende, foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for sø-beskyttelseslinjen skal der søges dispensation fra Naturbeskyttelseslovens Kulturarvsarealer 17

26 Indenfor området, hvor Solrødgård anlægges, er der udpeget et kulturarvsareal. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealet udgør ca. 50 % af projektområdet. Interesseområdet er muligvis identisk med det middelalderlige herresæde Faurholm (gammel stavemåde), som første gang er omtalt i Inden for projektområdet er der fem såkaldte fundsteder, som er ikke-fredede for-tidsminder. Nordsjællands Museum har i forbindelse med tidligere VVM-redegørelse for et nyt renseanlæg i Hillerød oplyst, at de arkæologiske interesser i området især knytter sig til to af fundstederne, nemlig Favrholms gamle vandmølle - Ladegaards Mølle, samt fund fra bondestenalderen. I masterplanen lægges op til, at Favrholms gamle vandmølle skal udgraves og i driftsfasen blive et udflugtsmål med formidling af kulturmindet. Hermed vil Solrødgård-projektet give mulighed for, at besøgende kan opleve eventuelle rester og få viden om vandmøllen, hvilket ikke er muligt i dag. Hvad angår fund fra bondestenalderen, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig, da eventuelle arkæologiske værdier, der måttes findes her, bliver bevaret i jorden. Der er et beskyttet dige (stendige) på den nordøst-sydvestgående matrikelgrænse inden for selve projektområdet, som bevares i sin fulde udstrækning, men eksisterende gennembrydninger udvides på to steder med ca. 3-4 m. Da gennembrudene primært sker, hvor der i dag er eksisterende gennembrud, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. Da der med projektet vil ske en ændring af det beskyttede dige, skal der søges om dispensation fra museumslovens 29. Ved gravearbejdet i anlægsfasen er der risiko for at arkæologiske fund og kulturlag ødelægges. Ligeledes kan midlertidige grundvandssænkninger medføre udtørring og iltning af jordlag, der rummer fortidsminder og genstande. Kendskabet til eventuelle fortidsfund i projektområdet er begrænset. Nordsjællands Folkemuseum planlægger gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og eventuelle efterfølgende udgravninger før anlægsarbejderne påbegyndes i henhold til bestemmelserne i Museumsloven. Dette vil kunne friholde eller begrænse eventuelle påvirkninger. Projektet vurderes derfor ikke at have væsentlige konsekvenser for fundstederne i anlægsfasen Plante- og dyreliv Naturværdierne i projektområdet er kortlagt på baggrund af nye feltbesigtigelser og eksisterende oplysninger fra en lang række kilder. Feltundersøgelserne har indeholdt eftersøgning efter særligt beskyttede arter af padder, markfirben og flagermus samt en generel kortlægning af naturværdier herunder afgrænsning af beskyttede naturområder. Projektområdet er domineret af landbrugsområder uden større naturmæssige interesser. Mod sydøst findes dog flere moseområder og vandhuller, som er beskyttede mod ændringer og som rummer visse naturværdier, uden dog at være levested for sjældnere arter. Endelig gennemløbes området af de to åer, Havelse Å og Slåenbæk, et beskyttet dige og der findes mindre træbevoksede områder. Den eneste særligt beskyttede paddeart der yngler i området er springfrø, mens dværgflagermus og langøret flagermus raster i nogle lagerbygninger i området. Der er konstateret mange fødesøgende flagermus af flere forskellige arter og det er muligt at nogle af disse arter i perioder opholder sig i nogle af de større træer i området. Endelig er de fredede paddearter butsnudet frø og grøn frø samt den rødlistede engsnarre set i området. I anlægsfasen vil projektet medføre en vis forstyrrelse i form af støj, trafik, lys, anlægsarbejder, øget barriereeffekt og fjernelse af konkrete eller potentielle levesteder for dyr. Områdets værdi for naturen vil i denne periode være mindsket, men særligt i de mere værdifulde områder mod sydøst er anlægsaktiviteterne begrænsede og værdierne her vil kun blive påvirket i meget begrænset omfang. Da der er tale om en midlertidig påvirkning og da der ikke er særligt sårbare eller sjældne naturværdier, vurderes påvirkningen kun at have begrænsede konsekvenser for naturen. I driftsfasen vil hele området se markant anderledes ud end det gør i dag. De store landbrugsarealer vil være forsvundet, og være erstattet af en række anlæg og bygninger samt et stort vådområde, som på sigt har potentiale til at udvikle betydelige naturværdier. 18

27 Herudover vil der være sket et tab af ca. 0,5 ha beskyttet mose, som vil blive kompenseret ved etablering af 8-12 ha vådområde. Der vil være etableret en række krydsninger af områdets vandløb, diget og nogle skovbryn, hvilket mindsker disse strukturers værdi som ledelinjer. Ved nogle af krydsningerne vil der blive etableret banketter eller plantet træer, som sikrer at dyrene kan krydse. Projektet vil også betyde, at der skabes nye ledelinjer som dyrene formentlig vil anvende i stedet for. Øvrige påvirkninger i driftsfasen, herunder øget støj, øget trafik, deposition af næringsstoffer og udledning af vand, vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af naturinteresser. Natura 2000-vurdering Energi-, Klima- og Miljøparken Solrødgård ligger ikke indenfor Natura 2000-områder. Det vurderes heller ikke, at emissioner fra det biomassebaserede procesvarmeværk kan have nogen væsentlig påvirkning af de omkringliggende Natura 2000-områder alene pga. de begrænsede emissioner og afstanden til Natura områderne. Tabel 4-1 Natura 2000-områder i nærheden af Solrødgård. I tabellen er angiver hvilke habitat- og fuglebeskyttelsesområder der findes i det enkelte Natura 2000-område ligesom afstanden til Solrødgård er angivet. Natura 2000-område Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov (nr. 133, H117, H190 og F108) Kattehale Mose (nr. 137, H121) Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (nr. 139, H123, F109) Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose (nr. 134, H118, F106) Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (nr. 136, H120, H199, F105 og F107) Afstand fra Solrødgård Ca. 4,9 km mod nord Ca. 7,5 km mod syd Ca. 8,8 km mod syd Ca. 8,9 km mod nordvest Ca. 13,4 km mod vest Udledning af renset spildevand til Havelse Å og Pøle Å vil påvirke Natura 2000-områderne nr. 133 (Gribsø, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov), nr. 134 (Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose) og nr. 136 (Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov). Der er derfor opsat hydrauliske modeller for at kunne vurdere påvirknings omfang. I forhold til nu reduceres udledningen af spildevand til Pøle Å med 0,8 mio. m 3 per år, når det eksisterende centralrenseanlæg og Gadevang renseanlæg nedlægges og Hillerøds den planlagte udbygning syd for Hillerød by er fuldt etableret. Fosforbelastningen vil være uændret og kvælstofbelastningen reduceres med 2,8 tons per år til Pøle Å. For Havelse Å vil der ske en øget udledning på 4,9 mio. m 3 renset spildevand per år. Dette vil medføre en øget belastning på 32,8 tons kvælstof og 2,7 tons fosfor. Disse belastninger er blevet anvendt til at regne videre ned igennem vandløbene. Strødam Engsø Fra Pøle Å løber vandet ca. 1 km nedstrøms det nuværende centralrenseanlæg ind i Strødam Engsø, der ligger i Natura 2000-område nr. 133, hvor de arter og naturtyper, som optræder på udpegningsgrundlaget, der forekommer i og ved søen er naturtype 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller stor vandaks) samt isfugl og fiskeørn. 19

28 Figur 4-1 Natura 2000-områder i nærheden af Solrødgård Projektet medfører en mindsket vandføring i Pøle Å og dermed mindsket tilledning af renset spildevand til Strødam Engsø. Det betyder, at opholdstiden forlænges med ca. 1 dag til ca. 2 dage. I forhold til de eksisterende forhold reduceres kvælstoftilførslen med 9 %, mens tilførslen af fosfor ikke ændres Den forlængede opholdstid kan have en negativ effekt på vandkvaliteten i søen særligt i sommertiden, men ændringen er ikke væsentlig og opvejes af den mindre tilførsel af næringsstoffe.r Påvirkningen af fiskeørn og isfugl vurderes ikke at være væsentlig. Arresø Den næste sø i et Natura 2000 område, som modtager vand fra Pøle Å er Arresø, der er kortlagt som naturtypen 3150, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Hvis der sker en ændring i Arresø kan der ske en afledt påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget, som er afhængig af naturtypen. Det drejer sig om arterne stor vandsalamander, stor kærguldsmed og fuglene rørdrum, havørn, rørhøg, fiskeørn, isfugl og stor skallesluger. 20

29 Tabel 4-2 Belastninger til Arresø fra Pøle Å ved faktiske forhold og hovedforslag. (Orbicon, 2014) Kvælstof (kg/år) Fosfor (kg/år) Vandmængde (mio. m 3 ) Faktiske forhold ,4 0-alternativ ,0 Hovedforslag ,4 Som det ses af tabellen ovenfor vil projektet betyde en mindsket vandtilledning på 1,0 mio. m 3 om året. Det vil betyde en ændret opholdstid fra ca. 2,5 år til ca. 2,7 år. I forhold til den aktuelle tilførsel mindskes tilførslen af kvælstof med 3,9 tons N/år og fosfor tilførslen vil være uændret. Samlet set vurderes dette at være så lille en ændring, at en væsentlig påvirkning af søens tilstand kan udelukkes. På længere sigt vurderes en reduktion af næringsstofbelastningen af Arresø at være en væsentlig forbedring for søen. For fuglene har ringe vandkvalitet som påvirker fødegrundlaget betydning. Den lille ændring, vurderes ikke at kunne medføre en væsentlig påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget. Alle seks fuglearter tilpasser sig let til såvel næringsrige som næringsfattige søer. Men forhold som forbedret sigtdybde vil på sigt kunne gavne arterne. Roskilde Fjord Fjorden kan blive påvirket som følge af øget tilledning af næringsstoffer med det spildevand der udledes til Havelse Å, samt mindsket tilledning af næringsstoffer ved Frederiksværk. Ved Havelse Ås udløb er fjorden kortlagt som naturtypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. Størstedelen af fjorden er kortlagt som naturtypen 1160 Større lavvandede bugter og vige, mens der også findes mindre delområder med naturtyperne 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe og 1150 * Kystlaguner og strandsøer. Næringsstoftilførsel er en trussel for de marine naturtyper i Roskilde Fjord. Prognosen for gunstig bevaringsstatus er for alle de marine naturtyper vurderet som ugunstig, bl.a. på grund af næringsbelastningen. En ændring i fjorden kan have en afledt effekt på arter på udpegningsgrundlaget som er afhængige af fjorden. Det drejer sig om de mange fugle der raster og yngler ved Roskilde Fjord, mens påvirkning af øvrige arter kan udelukkes. For fuglene har ringe vandkvalitet som påvirker fødegrundlaget betydning. Modelberegninger af kvælstof- og fosforbelastningerne til Roskilde Fjord under de faktiske forhold samt 0- alternativ og for hovedforslaget fordelt på bidrag via Havelse Å og Pøle Å er vist nedenfor. Tabel 4-3 Kvælstof-belastninger til Roskilde Fjord fordelt på vandløbssystemerne Havelse Å og Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Havelse Å Pøle Å Samlet Faktiske forhold kg N/år kg N/år kg N/år 0-alternativ kg N/år kg N/år kg N/år Hovedforslag kg N/år kg N/år kg N/år Tabel 4-4 Fosfor-belastninger til Roskilde Fjord fordelt på vandløbssystemerne Havelse Å og Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Havelse Å Pøle Å Samlet Faktiske forhold kg P/år kg P/år kg P/år 0-alternativ kg P/år kg P/år kg P/år Hovedforslag kg P/år kg P/år kg P/år 21

30 Figur 4-2 Samlet belastning under de eksisterende forhold. Der sker kun en meget lille ændring i fosforkoncentrationen ved udmundingen af Havelse Å. En stigning i fosforkoncentrationen på mellem 0,002 og 0,004 mg P/l kan spores ca m fra udmundingen af Havelse Å. Det vurderes at være en meget lille ændring og skal bl.a. ses i lyset af at detektionsgrænsen for kemiske analyser af fosfor i havvand i det nationale overvågningsprogram er på 0,003 mg P/l. Af samme figur ses det, at den øgede kvælstofbelastning i forhold til den eksisterende koncentration fra Havelse Å kan ses i hele bassinet mellem St. Havelse og Frederikssund. I størstedelen af området er ændringen imidlertid mellem 0,01 og 0,02 mg/l. Dette skal sammenholdes med, at detektionsgrænsen for kemiske analyser af total kvælstof i havvand i det nationale overvågningsprogram er på 0,014 mg N/l. Samtidig er der en svag reduktion af kvælstofkoncentrationen oppe ved Frederiksværk. Figur 4-3 Samlet belastning ved hovedforslaget for kvælstof og fosfor. Koncentrationsniveauerne af N i Roskilde Fjord skal ses i sammenhæng med regionplanens målsætning om en gennemsnitlig årskoncentration på 0,564 mg N/l. Fjorden lever ikke op til denne målsætning i dag, men det ændrer ikke på at en øgning af kvælstofbelastningen er uhensigtsmæssigt i forhold til målsætningen. Men som det ses af ændringskortene er merbelastningen imidlertid marginal i forhold til den samlede 22

31 belastning af fjorden og det vurderes ikke, at merbelastningen vil have nogen negativ påvirkning af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området i Roskilde Fjord. Regionplanens målsætning for fosfor om en gennemsnitlig årskoncentration på 0,085 mg P/l overholdes. Koncentrationerne af P i fjorden når maksimalt op på ca. 0,07 mg P/l tæt på udløbet af åerne. I alle tilfælde er koncentrationerne væsentligt under regionplanens krav om <0,085 mg P/l i årsgennemsnit. Figur 4-4 Ændring i næringsstofkoncentrationerne fra eksisterende forhold til hovedforslag for kvælstof og fosfor. På den baggrund vurderes udledningen af P til Roskilde Fjord i de gennemgåede scenarier ikke at være væsentlig hverken for bevaringsstatus for Natura 2000-området i Roskilde Fjord eller for opfyldelse af kravene fremsat i regionplanerne Samlet set vurderes ændringerne være så små, at de ikke vil påvirke bevaringsstatus for naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget. Der er ligeledes heller ingen af de modellerede resultater, der vil betyde en væsentlig ændring for udbredelsen af ålegræs Overfladevand Søerne og vandløbene indenfor Solrødgård området er blevet vurderet i dette afsnit. Det drejer sig om følgende: Slåenbækken Havelse Å Desuden ligger der tre mindre 3-beskyttede søer, men disse er alle blevet vurderet under naturvurderingerne. Derudover omfatter vurderingen også de recipienter, som enten vil blive tilført renset spildevand. Det drejer sig om: Havelse Å Pøle Å Strødam Engsø Solbjerg Engsø Alsønderup Engsø Arresø Roskilde Fjord 23

32 Slåenbækken Slåenbækken er en del af Havelse Å-systemet, som løber gennem projektområdets vestlige side. Vandløbet er et lille vandløb, der udspringer i en brønd nordøst for Hammersholt rensesanlæg og har sit udløb i Havelse Å på øst siden af Hillerød motorvejen inden for projektområdet. Bækken omfatter i alt meter, hvoraf 528 meter er rørlagte. Bækken er reguleret i hele sit forløb, men der er gennemført et lille genslyngnings- og vådområdeprojekt på strækningen gennem Solrødgård-området i Slåenbækken er generelt påvirket af regnvandsbetingede udledninger og udløb fra Hammersholt renseanlæg. Den første km af vandløbet er ikke målsat, mens den næste del (st. 905-st. 3428) er B1 vandløb (gyde- og opvækstvand for ørreder) og den sidste del indtil udløbet i Havelse Å er B2 vandløb (opvækstvand for ørreder). Når Hammersholt renseanlæg nedlægges, mindskes vandmængden i vandløbet med 3 l/s. Det vil medføre at Slåenbækken kun lige akkurat overholder det krav til minimumsvandføring på 1 l/s ved krydsningen med Lyngevej, der fastlagt i udkastet til vandplanerne, da minimumsvandføringen i dag er på 4 l/s inkl. spildevand. Som en del af projektet indgår, at Slåenbækken inden udløbet til Havelse Å indgår i et vådområde inden for projektområdet, øst for motorvejen. Vandløbet vil fortsat kunne være gyde- og opvækstvand for ørred (B1 og B2 vandløb), men ørrederne vil blive forstyrret af de ca. 10 gange større afstrømninger fra det nye renseanlæg i de relativt tørre perioder; og mindre ved store regnhændelser i deres forsøg på at finde op i Slåenbækken. Kun ved meget store afstrømninger vil Slåenbækken skulle passere gennem et vandfyldt vådområde, så dette vurderes ikke at være et generelt problem i forhold til ørredens passage. For at afhjælpe passagemuligheden til Slåenbækken etableres et savtakket overløbsbygværk langs med Slåenbækken, der fordeler udledningen langs Slåenbækken, så ørreder på gydevandring lettere finder op i Slåenbækken. Havelse Å Havelse Å er 22 km lang og gennemløber eller grænser op til kommunerne Hillerød, Halsnæs og Frederikssund. Havelse Å udspringer ved indløbet til projektområdet og har udløb i Roskilde Fjord ved Frederikssund Bredning. Havelse Å-systemet har et samlet afstrømningsområde på 125 km 2. På den øvre strækning af Havelse Å findes enkelte stryg og kraftige fald, som vanskeliggør at visse fiskearter kan vandre frit i vandløbet. Havelse Å-systemet har oprindeligt været selvproducerende ørredvand og har igen en pæn opgang af havørreder og en pæn bestand af bækørreder. Havelse Å modtager på nuværende tidspunkt spildevand fra Hillerød Kommunes renseanlæg i Hammersholt, Nr. Herlev, Uvelse og Skævinge samt Lillerød renseanlæg i Allerød Kommune. Det største spildevandsbidrag kommer fra Lillerød Renseanlæg, der udleder ved udspringet af Kollerød Å og har en stor påvirkning af vandkvaliteten i Kollerød Å. Spildevandet herfra udgør næsten 2/3 af den samlede spildevandsmængde, som tilledes vandløbssystemet. Fremover vil tilledningen af renset spildevand ophøre fra flere mindre renseanlæg, som nedlægges, men samtidig øges med ca. 150 l/s ved fuld udnyttelse om år af det nye renseanlæg på Solrødgård både i forhold til 0-alternativ og de nuværende forhold. Inden udledning af spildevandet fra det nye renseanlæg, beluftes vandet og temperaturen sænkes fra de normale ca. 20 C til under 10 C ved at genvinde energi fra de varme spildevand. Disse tiltag vil medføre et højt iltniveau i vandet inden det udledes til vådområdet, som Havelse Å bliver en del af. Iltindholdet i Havelse Å er generelt er højt og kun på den nederste strækning falder iltindholdet. Dette kan forklares med, at vandløbet på den sidste strækning bliver bredere og hastigheden af vandet sænkes. Den øgede vandmængde vil betyde ændrede drænforhold langs Havelse Å. Ændringen vil være størst ved de lave vandføringer og i den øvre del af vandløbet, hvor spildevandet udgør den største del af vandføringen og hvor vandløbsprofilet er smalt. Efterhånden vil vandløbet tilpasse sig de ændrede afstrømningsforhold og formentlig blive bredere. Herved mindskes effekten af den øgede vandføring med deraf følgende forbedring af afvandingsforholdene langs vandløbet. Undersøgelser viser, at der på 408 ha langs Havelse Å ved Attemosen, Harløse Mose og Apholm vil kunne forekomme en påvirkning af afvandingsdybden om sommeren. 396 ha af disse er naturarealer og 12 ha er 24

33 landbrugsarealer, der vil få begrænset mulighederne for dyrkning. Hvis arealer skal tages ud af dyrkning, vil det kræve en zonelovstilladelse fra kommunen og lodsejernes skal erstattes, hvilket fastlægges af Fødevareerhvervsstyrelsen. Pøle Å Pøleå har sit udspring i Salpetermosen syd for Hillerød, og løber gennem Hillerød og Gribskov kommuner for via tre søer at ende i Arresø. Pøle Å har et opland på ca. 102 km 2. Pøle Å er målsat til god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale på de stærkt modificerede strækninger af vandløbet. I vandplanerne er Pøle Å omfattet af undtagelsesbestemmelserne på store dele af vandløbets strækning. Dels pga. manglende faglig viden, men også pga. uforholdsmæssigt store omkostninger. På strækningen mellem Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge er der et indsatskrav om ændret vedligeholdelse. Pøle Å er kraftigt reguleret, og ca. 900 m er rørlagt. Faldforholdene langs vandløbets øvre strækning er overvejende ringe, afbrudt af enkelte korte stræk med jævn hældning. Desuden blev der i forbindelse med Arresøplanen etableret tre indskudte søer langs Pøle Å, der skulle medvirke til reduktion af næringsstoftilførslen til Arresø. Disse søer er Strødam Engså, Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge. Pøle Å tilføres en større mængde spildevand fra Hillerød renseanlæg og derudover fra Gadevang, Kagerup og Helsinge renseanlæg. Derudover tilledes Pøle Å betydelige mængder regnvand fra befæstede arealer, hvoraf en del føres over regnvandsbassiner. Den store regnvandstilledning bevirker, at der ved regnvejr kan forekomme store svingninger i vandstanden inden for kort tid. Dele af regnvandet ledes over regnvandsbassiner, hvilket formindsker fluktuationerne. Når Hillerød centralrenseanlæg lukkes, vil udledningen til Pøle Å blive reduceret. Halvdelen af udledningen af renset spildevand fra det nye renseanlæg, vil blive ledt ud i Pøle Å. Ved fuld udnyttelse om år svarer det til 150 l/s. I dag udledes der ca. 190 l/s fra Hillerød centralrenseanlæg og Gadevang renseanlæg. Ved 0- alternativet vil der blive udledt ca. 300 l/s i Pøle Å ved fuld udnyttelse. I forhold til de nuværende forhold er der således tale om en mindre reduktion, men i forhold til 0-alternativet vil det være en væsentlig reduktion. Der vil formentlig ikke ske nogen væsentlig ændring på kvaliteten af vandløbet efter det nuværende renseanlæg; vandmængden vil blive mindre og næringsstofbelastningen blive reduceret og fisk og insekter vil fortsat kunne leve og yngle som hidtil. I høringsudgaven af vandplanerne er der et minimumskrav til medianminimumsvandføringen på 18 l/s ved Bendstrup Camping lige nedstrøms Strødam Engsø. Det kan med sikkerhed overholdes. Samlet set vil projektet dermed over tid, når vandløbet er tilpasset de nye vandmængder, være en marginal forbedring for Pøle Å pga. den mindskede næringsstofbelastning af de indskudte søer. Alsønderup Engsø, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø Søerne er etableret i perioden med det formål at fjerne næringsstoffer i oplandet til Arresø/Pøleå-systemet. Der er ikke opstillet en målsætning i vandplanen. Søerne er alle lavvandede søer med en middeldybe på 0,5-0,8 m og en kort opholdstid (0,01-0,02 år). Alle søernes tilstande vurderes som dårlig, på grund af højt indhold af klorofyl. Da søerne er etableret med det formål at fjerne næringsstoffer kan det ikke opfattes som noget problem, da det jo netop er et tegn på, at de lever op til deres formål. De oprindelige fugtige Alsønderup enge blev drænede i 1930erne for at kunne grave tørv, og blev derefter udnyttet til høslæt og græsning. De blev dog sat under vand i 1987 af Skov- og Naturstyrelsen, for at etablere et fuglereservat. I slutningen af 80'erne gennemførte Frederiksborg Amt og Skov- og Naturstyrelsen et nyt projekt, hvor Pøleåen blev ført ind gennem engsøen. Solbjerg Engsø er opstået som et spildevandsteknisk anlæg ved en opstemning af Pøleåen i 1994 lige før Solbjerg bro. Søen er 33 ha, mens engene omkring er ca. 20 ha. 25

34 Ved en opstemning af Pøleåen en km nord for Isterødvejen i 1996 opstod Strødam Engsø, som i dag fylder 22 hektar. Projektet er lavet af Naturstyrelsen i samarbejde med det nu nedlagte Frederiksborg Amt og fungere som et spildevandsteknisk anlæg. Vandmængden og dermed også mængden af næringsstof til disse områder, vil blive mindre som konsekvens af projektet. Alsønderup og Solbjerg Engsø vurderes at ligge så langt nede i vandløbssystemet, at udledningen fra renseanlægget i Hillerød kun udgør en mindre del af den samlede vandmængde i vandløbssystemet. Dermed vil ændringen i vandmængde og næringsstoffer ikke påvirke områderne væsentligt. Da mængden af næringsstof reduceres, vil den lille påvirkning, der vil komme, være positiv. Strødam Engsø ligger ca. 1 km nedstrøms den nuværende udledning fra renseanlægget. Projektet medfører en mindsket vandføring i åen og mindsket tilledning af renset spildevand til Strødam Engsø. Det betyder, at opholdstiden forlænges med ca. 1 dag til ca. 2 dage. I forhold til 0-alternativet reduceres kvælstoftilførslen med 62 % og tilførslen af fosfor reduceres med 52 %. Den forlængede opholdstid kan have en negativ effekt på vandkvaliteten i søen særligt i sommertiden, men ændringen er ikke væsentlig og opvejes af den mindre tilførsel af næringsstoffer. Arresø Som Danmarks største sø, vil den mindre vandmængde fra Pøle Å formentlig ikke kunne registreres i søen. Når der udledes en mindre mængde renset spildevand, vil mængden af tilført fosfor også mindskes, selvom kravene til koncentrationen i vandet, der ledes ud, ikke ændres. Projektet betyder en mindsket vandtilledning på 4,6 mio. m 3 om året i forhold til 0-alternativet. I forhold til 0- alternativet falder belastningen med 45,9 tons N/år svarende til 39 % og fosfor belastningen vil være uændret. På sigt vil den mindskede næringsstoftilførsel være gavnlig for vandmiljøet i Arresø. Det vurderes derfor, at der ikke vil komme negative påvirkninger af Arresø, som følge af projektet, mens en mindre mængde fosfor udledt til søen, vil understøtte målsætningen i udkast til vandplanen, om at begrænse fosfor til søen. Roskilde Fjord Roskilde fjord er en lavvandet fjord med en gennemsnitsdybde på 3-4 meter. Fjorden er stærkt forgrenet med mange vige, øer og holme. Undervandstopografien er meget varieret med store bredninger og flere lavvandede tærskler gennem fjorden der begrænser vandudskiftningen. I forslag til vandplanen for Roskilde Fjord er miljømålene for den økologiske tilstand opdelt i krav for indre og ydre fjord. Tabel 4-5 Miljømål og tilstand for Roskilde Fjord (NST, 2013). Miljømål Indre Fjord Ydre Fjord Miljømål Tilstand Miljømål Tilstand Økologisk og kemisk tilstand God ringe God moderat Dybdegrænse af ålegræs (meter) 3,0 1,9 4,1 2,9 Roskilde Fjord er væsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land. Det har ført til tilbagevendende store opblomstringer af planteplankton og hurtigt voksende makroalger i fjorde og laguner og mange steder er udbredelsen af ålegræs gået tilbage. Sedimenterne i Roskilde fjord har et højt indhold af organisk materiale og periodevis lave iltkoncentrationer i de dybe dele af fjorden. Det har betydet forringede forhold for bundfaunaen. Roskilde Fjord er naturligt habitat for ålegræs og det forekommer også i varierende grad ned gennem fjorden. I den nordlige del vokser ålegræs på ned til 3 4 meters dybde og i den sydlige på 1,5 2,5 meters dybde. I den sydligste del af fjorden mangler ålegræs og i stedet forekommer der forskellige arter af havgræsser. I fjorden dominerer enårige trådalger ofte med massive forekomster, især i sensommeren, der 26

35 er problematisk for den øvrige flora og fauna. I den nationale overvågning indgår flere stationer i Roskilde Fjord, hvor der løbende undersøges for udbredelse og dækning af ålegræs. Bunddyrsamfundene i Roskilde Fjord er karakteriseret af arter der er tolerante over for brakvand. Den dominerende art er blåmusling der med store bestande dækker bunden i store dele af fjorden. Fiskebestanden i Frederiksværk- og Frederikssunds bredninger er karakteristisk for fjordområder med en salinitetsgradient. Det er en blanding af ålekvabbe, ål, forskellige arter af kutling, tangnål, snippe og trepigget hundestejle. Der eksisterer også marine arter, som kan tåle brakvand og som opholder sig en stor del af året i fjorden som f.eks. skrubbe, sild, brisling og til dels torsk. Fjorden er et vigtigt raste- og fourageringsområde primært for en række andefugle og svaner. Typisk opholder der sig fugle i fjorden om efteråret. Der overvintrer mellem og fugle afhængig af om det er isvinter. For at forbedre den økologiske tilstand i Roskilde Fjord er der defineret indsatsbehov i vandplanerne. For første planperiode frem til 2015 drejer det sig om en reduktion af tilførslen af kvælstof på 126 t N/år. Der er ikke specificeret noget reduktionsbehov for fosfor. Figur 4-5 Samlet belastning ved 0-alternativet for kvælstof og fosfor Modelberegninger af kvælstof- og fosforbelastningerne til Roskilde Fjord under de faktiske forhold samt 0- alternativ og for hovedforslaget fordelt på bidrag via Havelse Å og Pøle er gennemført. Resultaterne af forskellen i koncentrationerne mellem hovedforslaget og 0-alternativet er vist på figur

36 Figur 4-6 Difference mellem belastning af kvælstof og fosfor til Roskilde Fjord i Hovedforslag og 0-alternativ. Det ses af figuren, at koncentrationsstigningen af kvælstof vil være mellem 0,005 og 0,02 mg N/l i den del af fjorden, der ligger mellem Frederikssund og St. Havelse på nær i området lige omkring udløbet af Havelse Å, hvor koncentrationen kan stige med op til knap 0,08 mg N/l. Til sammenligning kan det oplyses at detektionsgrænsen for kemiske analyser af total kvælstof i havvand i det nationale overvågningsprogram er på 0,014 mg N/l. Til sammenligning er vintermiddelkoncentrationen for kvælstof i Roskilde Fjord fra Frederiksværk og Øksenholm Bredning fra 2010 målt til 0,553 mg N/l. ( De mulige konsekvenser af en mindre koncentrationsforøgelse kan være forøget produktion af planteplankton, der både kan forringe sigtdybden i fjorden, men også give forøget fødegrundlag for de muslingesamfund, der blandt andet er observeret i nærheden af Havelse Å udløbet. Produktionen af algearter med kort vækstsæson, som vokser på flerårige alger, muslinger og andre flader kan også stige. Det er ikke muligt, at kvantificere disse ændringer yderligere, da stigningen er relativ lav og relationen mellem kvælstofkoncentrationer og sigtdybde og dermed lysforhold for ålegræs er kompliceret. Her spiller en række andre faktorer såsom bundforhold og iltkoncentrationer også ind. Dette er også afspejlet i at det beregnede reduktionsbehov på kg N/år for Roskilde Fjord i forslag til vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord kan være behæftet med en usikkerhed på op til % (NST, 2013). Samtidig kan det bemærkes, at der vil forekomme en lille reduktion i kvælstofbelastningen i den nordlige del af fjorden. Ændringen i fjordens koncentration af fosfor som følge Hovedforslagets øgede belastning på ca. 400 kg P/år omkring Havelse Å's udmunding vurderes at være en minimal forøgelse som ikke vil have nogen væsentlig påvirkning på miljøet i Roskilde Fjord. Der vil samtidig ske en lille reduktion af koncentrationen ved Frederiksværk. Samlet set viser modelberegningerne at påvirkningen fra projektet vil forøge belastningen af kvælstof til Roskilde Fjord med kg N/år i forhold til 0-alternativet, der dog vil føre til relativt lave koncentrationsforøgelser omkring Havelse Å og mindre reduktioner omkring Frederiksværk. Den samlede påvirkning af de modellerede belastninger af N og P til Roskilde i forhold til 0-alternativet vurderes at være meget lille for kvælstof, eventuelt med lokale påvirkninger og ubetydelig for fosfor. Stigningen i næringsstofkoncentrationen omkring Havelse Å vurderes at være så lille, at det ikke vil forøge planktonkoncentrationerne i et sådant omfang at lysgennemtrængeligheden påvirkes og derved udbredelsen af ålegræs. Der vil kunne opnås en reduktion af kvælstof ved supplerende rensning på Hillerød Forsynings renseanlæg i Skævinge eller ved etablering af vådområder langs med Havelse Å, der vil kunne reducere kvælstofbelastningen til Roskilde Fjord. 28

37 4.7. Grundvand Solrødgård ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og inden for indvindingsoplandet til en af HOFOR's kildepladser, Attemose Kildeplads. I områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandsressourcen, og særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Det nuværende centralrenseanlæg vil inden for få år nå den fulde udnyttelse af sin kapacitet og kan pga. sin beliggenhed ikke udbygges yderligere. Den nuværende genbrugsstation er placeret trafikalt uhensigtsmæssigt, hvorfor en anden placering vil være at foretrække. Ligeledes har det eksisterende kraftvarmeværk inden for en kortere årrække udtjent sin levetid, hvorfor et nyt anlæg er nødvendigt. Forsyningsformerne samles i området for skabe størst mulig synergi mellem de forskellige forsyningsformer. Genbrugsstationen og varmeværket er godkendelsespligtige anlæg i henhold til miljøbeskyttelsesloven. I miljøgodkendelserne til de pågældende anlæg vil der blive stillet vilkår, så det sikres, at aktiviteterne ikke vil udgøre en trussel mod grundvandet. Jordbundsforholdene i området må forventes at være meget varierende og består øverst af vekslende lag af ler, silt, sand, grus, tørv og gytje. Herunder træffes typisk moræneler underlejret af sandmagasiner af stor mægtighed, og som stedvist er underlejret af moræneler og stedvist kan have kontakt til kalkmagasinet. Grundvandsstanden er høj i området og står mange steder kun 0,5-1 m under terræn, evt. stedvist over terræn. Grundvandet i kalkmagasinet forventes at være reduceret dvs. at det ikke indeholder ilt og nitrat. Yderligere kan forventes relativt høje indhold af jern men lave indhold af nikkel. Den sydlige del af Solrødgård er V2 kortlagt, og der er i 1999 konstateret indhold af oliekomponenter, pesticider og klorerede kulbrinter i grundvandet over drikkevandskriterierne. I vandplanerne er tilstanden af de regionale grundvandsforekomster i området vurderet som kemisk god, men kvantitativ ringe. De terrænnære grundvandsforekomster har omvendt ringe kemisk tilstand men god kvantitativ tilstand. Miljøcenter Roskilde afleverede i marts 2009 en kortlægning af bl.a. det for planerne gældende område. Af kortlægningen fremgår det at lerlagstykkelsen i området er mellem 5 og 15 meter. Kortlægningen viser, at der i området er en nedadrettet gradient, hvilket betyder, at vandet der falder på overfladen strømmer nedad mod grundvandmagasinet (kalken). Kortlægningen viser, at grundvandsdannelsen på matriklen er meget lille således vurderes det, at der er en grundvandsdannelse på mellem 0 og 50 mm på et år. Hillerød Kommune vurderer derfor, at etableringen af Solrødgård ikke vil have en negativ påvirkning i forhold til dannelsen af grundvand. Ved anlæg af genbrugsstation, renseanlæg, geotermianlæg og et større vådområde, skal der foretages en del større og mindre udgravninger under den nuværende grundvandstand. Det må derfor forventes, at der i anlægsfasen skal bortpumpes grundvand for tørholdelse af udgravningerne. En afsænkning af grundvandsspejlet kan potentielt påvirke våde naturområder, nærliggende grundvandsindvinding, evt. sætningsfølsomme bygninger samt grundvandskemien i grundvandsmagasinet. I forbindelse med detailprojekteringen skal der ved valg af konstruktionsmetode og system til grundvandskontrol tages hensyn til, at der ikke må ske en uhensigtsmæssig påvirkning af overfladevand, grundvand og eventuelle sætningsfølsomme bygningsanlæg. I driftsfasen forventes ingen væsentlige påvirkninger fra anlægget. Spildevandsbassiner og diverse transmissionsledninger etableres efter gældende normer og standarder, og der udarbejdes overvågnings- og beredskabsplaner, så uheld i form af eventuelle lækager og spild minimeres. I forbindelse med geotermianlægget skal der etableres to boringer til oppumpning og to til re-injektion. Den nøjagtige placering er endnu ikke fastlagt, og det er ikke sikkert, at boringerne vil blive på selve Solrødgårdgrunden. Der forventes ingen væsentlige påvirkninger af drikkevandsmagasinerne i forbindelse med selve borearbejdet, og de magasiner, der forventes udnyttet, ligger væsentlig dybere end det magasin, der anvendes til vandindvinding. Således forventes ingen nævneværdig påvirkning af drikkevandsmagasinerne. I 29

38 forbindelse med tilladelsen til anlægget for geotermiboringerne, skal der udarbejdes en overvågningsplan for anlægget samt en beredskabsplan i tilfælde af eventuelle uheld eller lækager fra transmissionsledningerne. Før udarbejdelse af detailprojekt for de enkelte anlæg på Solrødgård, skal der udføres detaljerede forundersøgelser for fastlæggelse af de lokale geotekniske- og hydrogeologiske forhold i området. Yderligere skal udføres modelberegninger af forventede vandmængder og sænkningspåvirkninger i forbindelse med større oppumpninger af grundvand. Endelig skal der søges om tilladelse til etablering af boringer, oppumpning af grundvand samt udledning og evt. reinfiltration af grundvand Luft og klima Følgende elementer af projektet vil give anledning til en påvirkning af luftkvaliteten i form af emmissioner, lugt eller støv. Anlægsarbejder Nedlæggelse af eksisterende naturgasbaseret kraftvarmeværk, genbrugsplads og Hillerød Centralrenseanlæg Ændret trafikmønster Drift af biomassebaseret procesvarmeværk, renseanlæg og genbrugsplads Luftkvaliteten i anlægsfasen vil blive påvirket af de anlægsaktiviteter som sker over anlægsperioden Anlægsaktiviteterne omfatter anlæg af hele Solrødgård. I forhold til påvirkning af luftkvaliteten forventes de primære emissionskilder at være entreprenørmaskiner og lastbilkørsel samt støvende aktiviteter i forbindelse med eksempelvis håndtering af materialer, oplag af materialer og kørsel på ikke befæstet vej. Samlet set vurderes påvirkningen at være begrænset, da der er få naboer og spredningsforholdene er gode og emissionerne fra anlægsfasen vurderes således ikke at påvirke luftkvaliteten væsentligt, men afskærmning mod øst kan være nødvendigt for at mindske evt. gener. Det kan forventes, at de nationale luftkvalitetskriterier er overholdt. Erstatningen af det eksisterende naturgasbaserede kraftvarmeværk med geotermi og biomassebaseret procesvarme vil betyde et markant fald i udledningen af CO 2 på 91 %. For SO 2 og PM 2,5 er der en stigning på henholdsvis ca. 67 % og 64 % og for NO x er der et fald på 38 %. Reduktionen i CO 2 udledningen vil have en stor positiv effekt i forhold til kommunens målsætninger om at reducere CO 2 udledningen. Beregninger viser desuden, at udledningerne ikke vil påvirke de kommende boligområder i Hillerød Syd. Flytningen af genbrugspladsen vurderes ikke have nogle væsentlige påvirkninger af luftkvaliteten i sig selv, da spredningsforholdende er gode og der er længere til beboede områder. Det vurderes derfor, at eventuelt støv udelukkende kan være til gene for de personer, der opholder sig på afleveringsområdet. De affaldstyper, der kan være årsag til støv vil blive placeret mod øst i forhold til pladsen, således at vestenvinden ikke driver støv og partikler ind over afleveringsområdet. Det nye boligkvarter mod øst vil være afskærmet af de mindre diger der omkranser området. Det vurderes således, at støvemissioner fra genbrugspladsen ikke vil udgøre et problem hverken på afleveringsområdet eller i det nye boligområde. Der forventes ikke umiddelbart at være færre luftgener fra det nye renseanlæg, men med placeringen på Solrødgård vil spredningsforholdene være bedre og de omkringliggende arealer mindre sårbare. Renseanlægget vil desuden være delvist nedgravet, og der vil være mindre diger omkring området, der vil reducere lugtemissioner til det nye boligområde øst for Solrødgård. Samlet set vurderes gener fra renseanlægget at være reduceret i og med, at renseanlægget er flyttet til et mindre sårbart område. Der vil ske en generel stigning i trafikken på de omkringliggende veje ved Solrødgård, grundet udflytningen af servicefaciliteterne. Det kan derfor forventes, at den øgede trafikmængde vil bidrage med emissioner til luft med en samlet stigning på omkring 9 %. Lokalt kan der forekomme en større stigning i emissioner, men da trafikken flyttes ud til et område med gode spredningsforhold, og hvor luftkvaliteten i forvejen er relativt god grundet bl.a. lav trafikmængde, vurderes en stigning dog at have et relativt lavt bidrag. Desuden flyttes 30

39 trafikken ud af byen og dermed væk fra beboede områder. Genbrugspladsen er den største kilde til trafik i dag og i fremtiden. Placeringen medfører en større belastning af luftkvaliteten, da trafikken i dag skal igennem et industri- og detailhandelsområde og derved påvirker mange mennesker. En flytning af genbrugspladsen må derfor anses at være en forbedring i forhold til luftkvaliteten. Overordnet set kan det forventes, at en udflytning af rensningsanlæg, genbrugsstation og kraftvarmeværk vil have en relativt lille påvirkning på den lokale luftkvalitet, da bidraget fra de nye anlæg er begrænset samtidig med, at spredningsforholdene i området er gode Støj og vibrationer Der vil forekomme støj fra anlægsfasen, men da området er robust i forhold til støj, vil det ikke have nogen væsentlig påvirkning. Den primære kilde til støj i driftsfasen vil være den øgede trafikmængde. Området er dog i forvejen belastet af trafikstøj fra de omkringliggende trafikerede veje (Hillerødmotorvejen og Roskildevej). Støjberegningerne viser også, at øgningen i trafikken på Lyngevej kun vil have en marginal betydning Forurenet jord og jordhåndtering Jordforurening kortlægges på to forskellige vidensniveauer. Områder, hvor der er konstateret forurening kaldes lokaliteter på vidensniveau 2 (V2) og områder, hvor der er potentiel risiko for forurening kaldes lokaliteter på vidensniveau 1 (V1) i henhold til Miljøministeriets lov om forurenet jord. Der er indenfor projektområdet registreret en V2 kortlagt lokalitet. Det er et tidligere autoværksted, hvor der er fundet olie i jord og terrænnært grundvand samt pesticider og trichlorethylen i terrænnært grundvand. Ca. 750 m syd for området er registreret en V1 kortlagt lokalitet. Den er kortlagt som muligt forurenet pga. forurenet fyld samt autoværksted i perioden En miljøteknisk undersøgelse fra 2014 konkluderer, at der ikke er nogle væsentlige kendte forureninger på Solrødgårdsområdet (Sloth Møller 2014). Der kan i forbindelse med anlægsarbejdet evt. træffes ukendte/ikke kortlagte forureninger, der kan stamme fra tidligere erhvervsaktiviteter, spild, opfyldning mv., som ikke tidligere er registreret. Såfremt der under anlægsarbejdet konstateres forurening af jorden på et areal der ikke er kortlagt skal arbejdet standses i henhold til gældende regler. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Under anlægsarbejderne vil der blive fjernet forurenet og lettere forurenet jord fra graveområderne, hvilket i princippet vil være en miljøforbedrende effekt i graveområderne. Lettere forurenet jord vil med tilladelse fra Hillerød Kommune blive nyttiggjort indenfor selve graveområdet til genindbygning. Jorden kan desuden nyttiggøres udenfor selve graveområdet men indenfor projektområdet. Den jord der ikke kan håndteres som lettere forurenet forventes at skulle bortskaffes til eksterne jordmodtagere Råstoffer og affald Den primære kilde til affald i dag er renseanlæggene, der tilsammen producere ca tons slam årligt. Alt slammet samles på Hillerød Centralrenseanlæg, hvor det udrådnes og afvandes inden det transporteres til forbrænding på Spildevandscenter Avedøre. Anlægsarbejdet vil medføre, at der fremkommer affald i forbindelse med opbrydning af asfalt og nedrivning af eksisterende bygninger i form af byggematerialer. I det omfang der registreres forekomst af asbest, PCB eller blyholdige materialer skal byggematerialer, som indeholder disse stoffer håndteres særskilt som farligt affald i henhold til den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse, og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald for Hillerød Kommune. Bygge-, anlægs- og nedrivningsaffald vil blive bortskaffet i henhold til Hillerød Kommunes retningslinjer for erhvervsaffald, og ved bortskaffelse af affaldet skal art og mængde anmeldes til Hillerød Kommune 14 dage før arbejdet skal udføres. Størst mulig andel af bygge-, anlægs- og nedrivningsaffaldet bliver genanvendt. 31

40 Affald der måtte forekomme i forbindelse med nedrivningen af de eksisterende bygninger på Solrødgård vil håndteres efter Affaldsbekendtgørelsens 65. Med en fremtidig belastning på op til PE forventes en maksimal årlig slamproduktion på ca ton TS fra det nye renseanlæg og Skævinge. Med den planlagte belastning vil slamproduktionen være ca tons TS årligt. På sigt er det hensigten, at slammet anvendes som energi- og fosforressource, men der er ingen konkrete planer på nuværende tidspunkt, så dette er ikke vurderet i denne miljøvurdering. Med den forbedrede forbehandling af slammet vurderes slammængderne i hovedforslaget at blive mindre end de slam mængder, som måtte komme i 0-alternativet, som følge af de udbygninger, der ligger på de eksisterende renseanlæg i 0-alternativet. Der forventes at der vil genereres tons aske om året på baggrund af afbrænding af træflis fra procesvarmeværket. Dette er udregnet på baggrund af den forventede afbrændte flismængde på tons. Askeprocenten heraf er ca. 2.2 %. Ved alternativet vil kraftvarmeværket genere tons aske alternativet I miljøvurderingen skal der opstilles mindst et scenarie udover hovedforslaget. De forventede konsekvenser for miljøet som følge af etablering af Energi-, Klima-, og Miljøparken Aktuelt sammenlignes med et såkaldt 0- alternativ. 0-alternativet er defineret som de fremskrevne forhold, svarende til det år hvor det samlede projekt er idriftsat. Dette er sat til 2018 vedr. trafik for Solrødgård, mens 0-alternativet i øvrigt beskriver fuld udbygning af Hillerød Syd og nyt hospital modsvarer forventeligt en situation om minimum år. I 0-alternativet skal de eksisterende anlæg håndtere udviklingen i kommunen dvs. udbygningen af Hillerød Syd, hospitalet, Østbyen osv.. Det skal dog bemærkes, at det ikke vil være rentabelt at fortsætte driften på det naturgasbaserede kraftvarmeværk efter 2018 Genbrugsplads Driften på genbrugspladsen på Rønnevangs Allé vil i 0-alternativet fortsætte som i dag, men der vil opstå et øget pres på pladsen som følge af udbygningen af de nye bydele i Ullerødbyen og en begyndende udbygning af Hillerød Syd. Det vil medføre en øget trafik i området omkring Industrivænget særligt i morgentimerne. Spildevandsrensning I 0-alternativet vil det kun være Hillerød Centralrenseanlæg (HCR) og Skævinge renseanlæg, der vil være virksomme. De øvrige mindre renseanlæg vil være nedlagt, som det er planlagt i Hillerød Kommunes spildevandsplan En renovering og mindre udbygning af Hillerød Centralrenseanlæg vil formentlig være nødvendig for at kunne håndtere den øgede spildevandsmængde, som udbygningerne i kommunen medfører. Det vil formentlig betyde en renovering/udskiftning af forklaringstanke, rådnetårne, bygværker, samt kammerfilterpresse (slutafvanding). En udbygning af anlægget vil bibeholde de lugtgener fra anlægget samt den trafik der foregår til og fra anlægget og som i dag påvirker de omkringliggende boligområder. Pøle Å samt de tilhørende søer vil i 0- alternativet stadig være den primære recipient. Den samlede udledning til Roskilde Fjord er ens i hovedforslag og 0- alternativ. Kraftvarmeværk I 0-alternativet er det forudsat, at driften på de eksisterende produktionsanlæg kan fortsætte, hvor følgende anlæg indgår: Hillerød KVV (Naturgas) Krakasvej centralen (træpiller og flis) Gasfyrede kedler Fire solfangeranlæg på i alt m². 32

41 Der vil være en markant større CO 2 -belastning på ca tons årligt ved 0-alternativet end ved hovedforslaget. Derudover har kraftvarmeværket nået et punkt, hvor en fortsat drift vil kræve relativt store reinvesteringer for at opnå optimale driftsforhold. Dertil kommer, at Hillerød Forsyning i dag modtager et produktionsuafhængigt el-tillæg. Dette er i dag afgørende for værkets økonomi. Ordningen løber ud med udgangen af En fortsat drift vil have ganske store samfundsøkonomiske konsekvenser. Ifølge analyser foretaget af Brix & Kamp Energi A/S, vil man ved etablering af geotermi-varmeanlægget kunne spare ca. 129 mio. kr. over en 20 årig periode svarende til en samfundsøkonomisk besparelse på mere end 10 % Samlet vurdering På baggrund af den foreliggende miljørapport, samt vurderingerne i VVM redegørelsen og Natura 2000 konsekvensvurderingen vurderer Hillerød Kommune, at der kan meddeles de nødvendige tilladelser til etablering af en Energi-, Klima og Miljøpark Solrødgård og at den med de stillede vilkår kan indrettes og drives så der ikke sker væsentlige skader på omgivelserne Sammenfattende redegørelse i henhold til 9 stk 2 i Lov om Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering 9 stk 2, skal der ved planens endelige vedtagelse redegøres for: 1. hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet 2. hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 3. hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, 4. overvågning af de væsentlige miljøkonsekvenser af planen. 1 Integration af miljøhensyn og af miljørapportens konklusioner i planen: Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Der er tænkt rekreative værdier ind i projektet i form af sikring af offentlig adgang til og indpasning af anlæggene i landskabet. Der etableres stiforbindelser i området, som hænger sammen med stien på Favrholm og går gennem anlægget ned mod Nr. Herlev. Der vil blive udført ganske omfattende terrænændringer bl.a. i forbindelse med etablering af vådområdet. Karakteren af landskabet vil ændre sig fra et landbrugslandskab til et teknologilandskab med landskabelige værdier. Dette passer på mange måder godt til det omkringliggende landskab, der er påvirket af veje, vindmøller og højspændingsmaster. Samtidig vil projektet kunne højne oplevelses- og læringsværdien i området gennem bl.a. øget adgang og formidling. Flytningen af renseanlæg fra en placering centralt i Hillerød vil betyde mindre belastning af de omkringliggende boligområder, både i form af en reduktion af støj og lugt. Derudover vil det nye renseanlæg gøre brug af nyeste teknologi og vil have en kapacitet som kan håndtere spildevandet fra den nye bydel Favrholm. Trafik 33

42 Flytning af genbrugsstationen fra industriområdet centralt i Hillerød, til Solrødgård betyder, at Hillerød by aflastes for både tung trafik og for personbiler, som fremover i højere grad forventes at bruge det overordnede vejnet. Reduktionen i omfanget af trafik vil ligeledes have en positiv effekt på trafiksikkerheden og fremkommeligheden i de pågældende områder Kulturarvsarealer Der er et beskyttet dige (stendige) inden for selve projektområdet. Stendiget er gennembrudt to steder i den sydlige del og to passager er faldet sammen. Ved etablering af Energi-. Klima og miljøparken er det planlagt at gennembryde stendiget. Det er indarbejdet i projektet, at stendiget fortsat skal indgå som et landskabselement. Derfor forventes projektet ikke at have væsentlige konsekvenser for stendiget. Landskab, jordbund og visuelle forhold Ved udformningen af Energi-, Klima- og Miljøparken i masterplanen, som ligger til grund for projektets realisering, er landskabet tænkt ind i projektet, både i form af vådområder, terræn, byggeri og beplantning med fokus på at indpasse anlæggene i landskabet. Der vil blive lavet ganske omfattende terrænændringer bl.a. i forbindelse med etablering af vådområdet. Karakteren af landskabet vil ændre sig fra et landbrugslandskab til et teknologilandskab med landskabelige værdier. Dette passer på mange måder godt til det omkringliggende landskab, der er påvirket af veje, vindmøller og højspændingsmaster. Samtidig vil projektet kunne højne oplevelses- og læringsværdien i området gennem bl.a. øget adgang og formidling. Plante- og dyreliv Konsekvenserne af at arealerne langs Havelse Å bliver vådere er overvejende positive. Dette skyldes, at flere af de eksisterende vådområder lider under den voldsomme vandindvinding i området. Ud over den positive effekt på de eksisterende naturområder findes en række arealer, der i dag er i omdrift, og som på sigt vil blive til naturarealer og vokse sig ind i 3-beskyttelsesn. Det vurderes, at ca. 12 ha lavtliggende arealer kan vokse sig ind i beskyttelsen. Der er dog nogle af de moser og enge der påvirkes negativt, som rummer en værdifuld flora med bl.a. gøgeurter. Disse arealer ligger i Attemosen. En gradvis indfasning af udledningen af renset spildevand fra det nye renseanlæg vil give de truede plantearter mulighed for at etablere sig i mere tørre områder på samme lokalitet. En formindskelse af afvandingsdybden vil have positive konsekvenser for 3 af de undersøgte vandhuller, negative konsekvenser for 2 af de undersøgte vandhuller, samt ingen konsekvenser for 7 af de undersøgte vandhuller. For 3 af de undersøgte vandhuller, vil en formindskelse af afvandingsdybden have positive konsekvenser for ynglende padder, men negative konsekvenser for bredfloraen. Da der vil opstå mange nye vandhuller, vurderes de samlede konsekvenser at være positive Udledning til Roskilde Fjord 34

43 I VVM redegørelsen er der foretaget en vurdering af effekten af den øgede udledning afkvælstof (N) til Roskilde Fjord. Der vil blive udledt yderligere 30 tons N i forhold til den nuværende udledning, men kun 1 tons mere end de nuværende udledningstilladelser giver mulighed for. Vurderingen af konsekvenserne af den øgede udledning på 30 tons N i forhold til den nuværende udledning er behandlet i VVM redegørelsen, idet de 30 tons fremover udledes til Natura 2000 området ved udløbet af Havelse Å. Konklusionen er at koncentrationen af kvælstof i udledningspunktet fra Havelse Å til Roskilde Fjord stiger med 0,1 mg N /l, mens koncentrationen resten af den sydlige del af fjorden vil stige mellem 0,005 og 0,02 mg N/l. Den gennemsnitlige koncentration i Roskilde Fjord forøges med 0,017mg N/l havvand som følge af udledningen fra det nye renseanlæg. Den nuværende koncentration i fjorden på 0,553 mg N/l vil blive forøget til 0,57 mg N/l. De ændrede koncentrationer i N og P som dette projekt resulterer i vurderes at være så små, at det ikke vil forøge planteplanktonkoncentrationerne i et omfang som har betydning for lysforholdene og dermed for vækstbetingelserne for Ålegræs. Den foreslåede fordeling af udledningen af renset spildevand er 50% til Pøle Å og 50% til Havelse Å. I Høringsperioden er der udført en beregning af en ændret fordeling af udledningen, så Havelse Å kun modtager 111 l/sek. Det vil betyde en reduktion i udledningen af kvælstof til 20 tons N /år i stedet for 30 tons N/år. Det anbefales at udledningen til Havelse Å reduceres med henblik på en reduktion af udledningen af kvælstof til Natura 2000 området i Roskilde Fjord. 2 Redegørelse for hvordan de indkomne høringssvar er taget i betragtning Der er indkommet 40 høringssvar til lokalplan 395 Energi-, Klima- og Miljøpark med kommuneplantillæg og VVM redegørelse. I høringssvarene er det helt dominerende emne udledningen af renset spildevand til Havelse Å og de ændringer i vandstand og afvandingsdybde som det forårsager for lodsejerne langs Havelse Å. Derudover er der bemærkninger i forhold til konsekvenserne for naturområderne langs åen og til den øgede udledning af kvælstof og fosfor til Roskilde Fjord. Øget vandstand og reduktion af afvandingsdybde i og omkring Havelse Å Ved en udledning fra renseanlægget på 150 l/sek, som forudsat i VVM redegørelsen, reduceres afvandingsdybden i hele åens forløb 5-25 cm. Der er 3 områder hvor afvandingsdybden især bliver påvirket, nemlig umiddelbart efter udledningspunktet ved Solrødgård, i Attemosen og i Harløse Mose. Afvandingsdybden reduceres i disse 3 områder med cm. I de 2 moseområder vil der også blive større områder med frit vandspejl. På de øvrige strækninger er reduktionen af afvandingsdybden 5-10 cm. På baggrund af høringssvarede er der beregnet på hvad det betyder for afvandingsdybden, hvis udledningen nedsættes til 111l/sek. i hele åens forløb reduceres afvandingsdybden 5-20 cm i stedet for 5-25 cm. Det er fortsat området umiddelbart efter udledningspunktet ved Solrødgård, i Attemosen og i Harløse Mose, som påvirkes mest af udledningen. By og Miljø anbefaler, at fordeling 35

44 af udledningen ændres så der udledes 111 l/sek til Havelse Å når anlægget er i fuld drift om 35 år. Den nuværende udledning til Pøle Å fastholdes. Regulering af Havelse Å I mange af høringssvarene er der udtrykt ønske om at vandføringsevnen i Havelse Å skal forbedres, så den kan klare de vandmængder der udledes fra Renseanlægget. På den baggrund er det blevet hvordan dette vil kunne lade sig gøre og hvem der skal stå for det. En uddybning af Havelse Å på hele strækningen, vil være problematisk, idet det ikke løser problemet for de mest berørte lodejere i lavbundsarealerne. De vil tværtimod opleve en forringelse af afvandingen. Samtidig vil en uddybning af Havelse Å ikke være økonomisk proportionalt i forhold til at tilpasse broer, overkørsler og krydsende ledninger langs Havelse Å. Og ikke mindst fordi en uddybning af Havelse Å vil være i strid med vandplanerne og naturbeskyttelsesloven. Reguleringen af vandløbet kan udformes på andre måder end uddybning, så vandføringen øges og så de forpligtelser der er i forhold til vandplaner og naturbeskyttelseslovgivning kan overholdes. By og Miljø vurderer, at der vil være behov for en regulering af Havelse Å, men henblik på at sikre at åen kan rumme den øgede vandmængde som skal bortledes i vandløbet som følge af etableringen af renseanlægget på Solrødgård. Det er Hillerød Forsyning som får nytte af en regulering og som derfor skal finansiere den. Der er i høringssvarene udtrykt bekymring for konsekvenserne af udledning af renset og urenset spildevand. Hillerød Kommune vurderer ikke at oversvømmelse af marker med renset spildevand vil have konsekvenser for afsætning af produkter dyrket på jorden, dels fordi bakterier og vira efter et par dage være nedbrudt/døde og håndtering kan ske uden risiko for sundheden, dels fordi det rensede spildevand i tilfælde af oversvømmelse også er stærkt fortyndet med regnvand. Risikoen for udledning af urenset spildevand til Havelse Å stiger ikke som følge af etableringen af et nyt renseanlæg på Solrødgård. Etableringen skal ses i sammenhæng med den øvrige indsats på spildevandsområdet og det vil over de næste år nedbringe risikoen for udledning af urenset spildevand, både i kommunen som helhed. konsekvenser for natur, 3 områder og udledning til Roskilde Fjord er beskrevet under punkt 1 Trafik, luft og klima og lokalplanens indhold Flytningen af genbrugsstationen vil generere mere trafik lokalt. Den samme mængde trafik reduceres samtidig ved den nuværende genbrugsstation. Det forventes, at den største del af trafikken til og fra Energi-, Klima- og Miljøparken er orienteret mod nord, enten mod Hillerødmotorvejens forlængelse eller mod Hillerød By. De fleste personbiler vil køre til og fra Hillerød By, som er den største koncentration af indbyggere i genbrugsstationens opland. Trafikken i vestlig retning mod Fuglebjergvej vurderes ikke at være væsentlig påvirket som følge af etableringen af Energi-, Klima- og Miljøparken. 36

45 Energi-, Klima- og Miljøparken vil generere mere trafik, ligesom Favrholm, (Hillerød Syd) og det nye hospital vil gøre det. Trafikløsningen i Energi-, Klima- og Miljøparken er udviklet til at kunne afvikle trafikken for dets eget område bedst muligt. Løsningen tager dog også højde for, at en del af Favrholm kan trafikforsynes fra Lyngevej, efterhånden som bydelen udvikles. Forvaltningen bemærker hertil, at den vestlige del af Favrholm, som skal trafikforsynes fra Lyngevej, er den del som vil blive sidst udviklet. Til forslaget om at etablere en seksarmet rundkørsel i krydset Lyngevej, Roskildevej og Overdrevsvejen skal det bemærkes, at optimering af dette kryds vil høre til projekterne Favrholm og det nye sygehus. Konsekvenser for lokalbanens linjeføring. På baggrund af Lokalbanens høringssvar hvor der udtrykkes bekymring for stabiliteten af broer og dæmninger, er der iværksat en nærmere undersøgelse af konsekvenserne af den forøgede vandmængde især gennem Attemosen. De foreløbige vurderinger giver ikke anledning til bekymring i forhold tul boernes stabilitet, men skal endeligt afklares når alt materiale til sagens belysning foreligger. Før ibrugtagning af det nye renseanlæg vil der være taget højde for en eventuel risiko for lokalbanens broer og dæmninger. Luft og klima Reguleringen af forureningen fra de anlæg der skal etableres på Solrødgård sker efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven. I VVM redegørelsen er der foretaget beregning af luftforurening fra varmeværket, som viser at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. Derudover er det forudsat, at anlæggene samlet set kan overholde miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. De konkrete vilkår for driften af anlæggene fastsættes i tilladelser bandt andet i form af miljøgodkendelse af varmeværk, genbrugsplads og i forbindelse med udledningstilladelse til renseanlægget. Lokalplanens indhold Hillerød Forsyning har siden lokalplanforslagets offentliggørelse arbejdet videre med projektet, hvilket har medført en række forhold som bør justeres i den endelige lokalplan. Forholdene vedrører mindre justeringer i forhold til placering af veje, stier og LAR-anlæg samt mindre bebyggelsesregulerende forhold. Justeringerne vurderes ikke at udgøre en væsentlig ændring i forhold til forslaget. Endvidere har Vejdirektoratets medført, at matrikelskel, lokalplanafgrænsning samt vejbyggelinje mod Hillerødmotorvejens forlængelse er præciseret. 3 Begrundelse for valg af den vedtagne plan på baggrund af de rimelige alternativer. Baggrunden for ønsket om at etablere en Energi-, Klima-, og miljøpark på Solrødgård som samler Hillerød Forsynings aktiviteter er, at det eksisterende renseanlæg beliggende i Hillerød by ikke vil kunne udbygges så det kan håndtere spildevandet fra den nye bydel Favrholm, Genbrugsstationen i Hillerød, beliggende på Rønnevangsalle, skal fremover håndtere større mængder affald som skal sorteres bedre med henblik på en 37

46 større genanvendelse af affaldet. Kraftvarmeværket ved Overdrevsvejen er udtjent og står overfor en større renovering. Frem for at satse på en renovering og ombygning af de eksisterende anlæg er den vedtagne plan er valgt fordi den vurderes som en bedre løsning til at sikre muligheden for at Hillerød Kommune kan levere en forsyningsinfrastruktur, som både tilgodeser de eksisterende bebyggelser i kommunen, men som også kan forsyne den nye bydel Favrholm, med tidssvarende løsninger på spildevands-, affalds og varmeforsyningsområdet. 4 Overvågning af de væsentlige miljøkonsekvenser af planen. Gennemførelse af projektet kræver tilladelser i henhold til lovgivning på natur og miljøområdet og i overensstemmelse med habitatdirektivet og vandrammedirektivet. Konsekvenserne af gennemførelse af planen etableringen af anlæggene overvåges gennem kontrol af om vilkårene i de meddelte tilladelser overholdes. 38

47 MAJ 2014 HILLERØD SERVICE A/S VVM AF SOLRØDGÅRD ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK VVM REDEGØRELSE

48

49 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2014 HILLERØD SERVICE A/S VVM AF SOLRØDGÅRD ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK VVM REDEGØRELSE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.1 UDGIVELSESDATO 25 juni 2014 UDARBEJDET IRPA, TSOL, MABP, HLE, HBE, ABHM, BEGR, HEK, AJCL, KONTROLLERET IRPA, SHC GODKENDT SHC

50

51 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 5 INDHOLD 1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Kumulative effekter 12 2 Ikke teknisk resumé Baggrund Beskrivelse af Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård - hovedforslag alternativ Miljøpåvirkninger 17 3 Principper og metoder for VVM-undersøgelse Fokusområder Afgrænsning af influensområde Alternativer Andre nødvendige processer og tilladelser Interessenter 43 4 Projektbeskrivelse Hovedforslag alternativ 55 5 Lovgrundlag og planforhold International lovgivning National lovgivning Kommuneplanforhold Lokalplanforhold Kommuneplanrammer Vand- og naturhandleplaner 71

52 6 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 6 Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler 86 7 Trafikale forhold Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold og 0-alternativ Miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler 95 8 Landskab, jordbund og visuelle forhold Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler Arkæologi og kulturarv Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler Natur, plante- og dyreliv Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold Projektets miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler Natura 2000-vurdering Sammenfatning 172

53 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 7 12 Overfladevand Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler Grundvand Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler Luft og klima Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler Støj og vibrationer Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold alternativ Miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler Forurenet jord og jordhåndtering Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold Eksisterende forhold Projektets miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler Råstoffer og affald Afgrænsning og metode Lovgivning og planforhold 264

54 8 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 17.3 Eksisterende forhold Miljøkonsekvenser Afværge- og overvågningsforanstaltninger Eventuelle mangler Referencer 267 BILAG Bilag A Natura 2000 konsekvensvurdering Bilag B Ådalsanalyse og 3 Bilag C Konsekvensvurdering af små søer Bilag D Nærfeltsundersøgelse i Havelse Å

55 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 9 1 Indledning Hillerød Forsyning planlægger at etablere en energi-, klima- og miljøpark, Solrødgård. Solrødgård skal omfatte en række anlæg, som potentielt kan medføre påvirkninger på miljøet både i anlægs og driftsfase. Disse omfatter følgende anlæg: Genbrugsstation Renseanlæg Geotermisk anlæg inkl. biomassefyret procesvarmeværk Vådområde til forsinkelse af regnvand. Herudover skal der etableres en drifts- og administrationsbygning og et garageanlæg, som benævnes Klima- og miljøcenter på Solrødgård. Disse forventes ikke at medføre væsentlige påvirkninger på miljøet. Der skal udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg med miljøvurdering samt VVM-redegørelse for det samlede Solrødgård-projekt. Dette er den samlede VVM-redegørelse, der rummer en kortlægning af de eksisterende forhold samt en vurdering af miljøpåvirkningen af projektet. 1.1 Kort beskrivelse af projektet Projektområdet for Solrødgård ligger syd for Hillerød by og placeringen ses nedenfor på Figur 1-1. Figuren viser eksisterende renseanlæg, genbrugsstation og kraftvarmeværk, som planlægges at blive samlet i Solrødgård Energi-, klima- og miljøpark. På kortet er ligeledes markeret byudviklingsområdet Hillerød Syd og det nye Hospital Nordsjælland. For placering af de enkelte delelementer i projektet henvises til Figur 4-1.

56 10 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 1-1 Oversigtskort over projektområdet, eksisterende anlæg og nærliggende udviklingsområder Genbrugsplads Det planlægges at etablere ny genbrugsstation i projektområdet som erstatning for den eksisterende. Samtidig optimeres indretningen og til- og frakørselsforholdene forbedres i forhold til den eksisterende genbrugsplads på Rønnevangs Allé.

57 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Renseanlæg Et nyt renseanlæg planlægges med en kapacitet på op til ca PE til rensning af sanitært spildevand og industrispildevand herunder spildevand fra bioteknologiske virksomheder samt det planlagte nye sygehus i Hillerød Syd. Planen er, at renseanlægget skal erstatte det eksisterende Hillerød Centralrenseanlæg, som har en kapacitet på PE. Hillerød Centralrenseanlæg kan på grund af sin beliggenhed ikke udbygges yderligere. Det er desuden planen, at nedlægge små renseanlæg i Uvelse, Nr. Herlev, Hammersholt og Gadevang på sigt. Renseanlægget benævnes Centralrenseanlæg Syd (CRSYD). I fremtiden forventes afledningen af renset spildevand at blive fordelt mellem Havelse Å og videre til Roskilde Fjord (Frederikssund Bredning) og Pøle Å, der leder vandet videre til udløb i Roskilde Fjord ved Frederiksværk. Det kan også komme på tale at lede til Nivå, men det vil kræve pumpning over bakken ved Store Dyrehave. Kapaciteten i Nivå vurderes ikke særligt stor, så denne løsning vurderes ikke særlig sandsynlig Geotermisk anlæg med biomassebaseret procesvarmeværk Hillerød forsyning planlægger at etablere et anlæg til produktion af geotermisk varme. Anlægget skal omfatte geotermiske brønde med tilhørende pumper, varmepumper til at hæve temperaturen og øge kapaciteten for geotermivandet samt et biomassebaseret procesvarmeværk, som skal producere drivvarme til varmepumperne. Anlægget anlægges som erstatning for det naturgasbaserede kraftvarmeværk. Såfremt boringerne til det geotermiske anlæg anlægges indenfor det planlagte undersøgelsesområde, vil en vurdering af boringslokaliteten indgå i VVMredegørelsen. Hvis den endelige placering af boringerne først afklares efter udarbejdelse af VVM-redegørelsen, skal der foretages en selvstændig vurdering af den nye boringslokalitet i henhold til VVM-reglerne, Dette indebærer som minimum gennemførelse af en VVM-screening. I tilfælde af, at det ikke skulle vise sig muligt at etablere geotermi, er der behandlet et alternativ, hvor der etableres 25 MW biomassebaseret kraftvarmeværk på Solrødgård Vådområde I den nordlige del af området, men syd for Havelse Å etableres et vådområde på ca. 10 ha. Vådområdet realiseres ved at lede regnvand fra Solrødgård-området tilsammen med regnvand fra en kommende udbygning af Hillerød Syd, hospitalsområdet, Østbyen mv. Princippet for det nye vådområde tager sit afsæt i de eksisterende åløb, Slåenbækken og Havelse Å. Under normale forhold vil området fremstå som et engområde gennemløbet af de to vandløb. Under store afstrømninger vil området kunne bruges til tilbageholdelse af regnvand, så vådområdet sammen med lokal forsinkelse i de kommende og eksisterende byområder kan overholde forsinkelses-

58 12 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD kravet på 1 l/s per total hektar og med en gentagelsesperiode for overskridelser af denne på mindst 5 år. (som angivet i spildevandsplan 2013, vedtaget april 2014.). Der er desuden beskrevet et alternativ, hvor der etableres to permanente søer gennemløbet af Havelse Å og Slåenbækken i vådområdet. Dette gøres ved at etablere vådområdet opdelt i to delområder med vandspejle i forskellig kote. Op mod Roskildevej etableres et område med permanent vanddække, der ikke modtager spildevand, Nedenfor dette vil der være vådområde med gennemløb af Havelse Å og Slåenbækken, der vil fungere som forsinkelsesbassin. Det er visionen, at vådområdet sikrer et permanente vandvolumen i de opstrømsbeliggende søer; højest tæt på Favrholm og mindre ud for klima & Miljøcentret. Denne del af vådområdet skal fremstår så våd som muligt. Samtidigt skal der være et stort opsparingsvolumen til rådighed i nedstrøms vådområde, der skal bruges til at tilbageholde vand i perioder med stor afstrømning,. Vådområdet udformes, så det kan indeholde rekreative og læringsmæssige funktioner langs og i vådområdet. 1.2 Kumulative effekter Etableringen af Energi-, Klima- og Miljøparken ved Solrødgård kan forårsage kumulative konsekvenser for følgende fremtidige besluttede planer i Hillerød Kommune: Etablering af nyt Hospital Nordsjælland Etablering af nyt byudviklingsområde i Hillerød Syd.

59 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 13 2 Ikke teknisk resumé 2.1 Baggrund Hillerød Forsyning planlægger at etablere en Energi-, Klima- og Miljøpark ved Solrødgård som kommer til at indeholde følgende elementer: Genbrugsstation Renseanlæg Geotermisk anlæg inkl. biomassefyret procesvarmeværk Vådområde til forsinkelse af regnvand. Herudover skal der etableres en drifts- og administrationsbygning og et garageanlæg. Solrødgård kommer til at erstatte følgende eksisterende anlæg i Hillerød Kommune: Naturgasbaseret kraftvarmeværk ved Overdrevsvejen Genbrugsplads på Rønnevangs Allé Hillerød Centralrenseanlæg på Kirsebær Allé Renseanlæggene i Hammersholt, Uvelse, Gadevang og Nr. Herlev Både etableringen af de nye anlæg og nedlæggelsen af de eksisterende anlæg vil have nogle miljømæssige konsekvenser. Derfor er der udarbejdet en VVM. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure planmyndigheden skal følge for at kunne tillade projekter, der må forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Proceduren stiller krav om at udarbejde en redegørelse for anlægsprojektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet. Redegørelsen skal udarbejdes og i offentlig høring, inden bygherren må få tilladelse til at gå i gang med projektet. En VVM-redegørelse omfatter en kortlægning af de eksisterende forhold samt en vurdering af miljøpåvirkningen.

60 14 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD VVM-redegørelsen skal indarbejdes i et kommuneplantillæg for Solrødgårdprojektet. 2.2 Beskrivelse af Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård - hovedforslag Projektområdet for Solrødgård ligger syd for Hillerød by og placeringen ses nedenfor på Figur 1-1. Figuren viser eksisterende renseanlæg, genbrugsstation og kraftvarmeværk, som planlægges at blive samlet i Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård. På kortet er ligeledes markeret byudviklingsområdet Hillerød Syd og det nye Hospital Nordsjælland. Figur 2-1 Oversigtskort over projektområdet, eksisterende anlæg og nærliggende udviklingsområder.

61 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 15 Figur 2-2 Principskitse, der viser placeringen af de enkelte anlægs indbyrdes fordeling på Solrødgård. Det samlede projekt som ses af Figur 2-2 kaldes hovedforslaget Genbrugsplads Den nye genbrugsstation etableres som erstatning for den eksisterende på Rønnevangs Allé. Indretningen optimeres ved bl.a. at holde den tunge trafik og personbiler adskilt og have nedsænkede containere så tunge løft reduceres. Samtidig forbedres til- og frakørselsforholdene i forhold til den eksisterende genbrugsplads Renseanlæg Det nye renseanlæg kaldes Centralrenseanlæg Syd (CRSYD) og vil få en kapacitet på ca PE. Det vil modtage sanitært spildevand og industrispildevand her-

62 16 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD under spildevand fra bioteknologiske virksomheder samt det planlagte nye sygehus i Hillerød Syd. Planen er, at renseanlægget skal erstatte det eksisterende Hillerød Centralrenseanlæg (HCR), som har en kapacitet på PE. Hillerød Centralrenseanlæg kan på grund af sin beliggenhed ikke udbygges yderligere. Det er desuden planen, at nedlægge små renseanlæg i Uvelse, Nr. Herlev, Hammersholt og Gadevang på sigt. Driften på Skævinge Renseanlæg fortsættes. Afledningen af renset spildevand fra det kommende renseanlæg på Solrødgård vil blive fordelt med halvdelen til Havelse Å og den anden halvdel til Pøle Å. Ved fuld udbygning vil det medfører, at der udledes ca. 150 l/s til hvert vandløb. Ved opstart af driften på CRSYD vil der blive udledt l/s til hvert vandløb. I sidste ende vil spildevandet ende i Roskilde Fjord for begge vandløbs vedkommende. I Pøle Å vil spildevandet løbe gennem engsøerne ved Strødam, Solbjerg og Alsønderup for at ende i Arresø, der afvander gennem Arresø Kanal til Roskilde Fjord ved Frederiksværk. I Havelse Å vil vandet ende i Roskilde Fjord ved Frederikssund Bredning. Skævinge Renseanlæg afleder til Havelse Å. I forbindelse med vurderingerne af renseanlæggets konsekvenser på vandmiljøet er der anvendt et rensekrav på 6 mg N/l og 0,27 mg P/l for CRSYD Geotermisk anlæg med biomassebaseret procesvarmeværk Det planlægges at etablere et anlæg til produktion af geotermisk varme. Anlægget omfatter geotermiske brønde med to sæt af produktions- og injektionsboringer, med en forventet ydelse på 16 MW varme ved en temperatur på ca. 60 C. I forbindelse med varmeværket etableres der varmepumper til at hæve temperaturen og øge kapaciteten for geotermivandet. Disse varmepumper skal drives af et biomassebaseret procesvarmeværk. Anlægget anlægges som delvis erstatning for det naturgasbaserede kraftvarmeværk på Overdrevsvejen. Geotermianlægget suppleres med et biomassebaseret procesvarmeværk på 20 MW, der etableres på Solrødgård. Det vides endnu ikke om de geotermiske brønde kan etableres indenfor Solrødgård. Såfremt boringerne ikke kan anlægges indenfor Solrødgård, skal der foretages en selvstændig vurdering af den nye boringslokalitet i henhold til VVM-reglerne, Dette indebærer som minimum gennemførelse af en VVM-screening dvs. en vurdering af om der kan forventes en væsentlig påvirkning af miljøet. Hvis dette vurderes at være tilfældet gennemføres en selvstændig VVM-redegørelse for geotermi boringerne. Alternativ Hvis det ikke skulle vise sig muligt at etablere geotermi, vil der blive etableret et biomassebaseret kraftvarmeværk på 25 MW.

63 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Vådområde I den nordlige del af området, men syd for Havelse Å etableres et vådområde på 8-12 ha. Vådområdet opdeles i tre områder. Det nordligste område kommer til at ligge op mod Roskildevej. Vådområdet etableres som enge, der kan oversvømmes ved større regnhændelser, men i hovedsagen er enge med såvel Havelse Å som Slåenbækken som almindelige vandløb gennem engene i deres nuværende forløb. Vådområdet vil fungere som forsinkelsesområde for regnvand. Vådområdet udformes, så det kan indeholde rekreative og læringsmæssige funktioner langs og i vådområdet. Dette gøres bl.a. ved at gøre det tilgængeligt på små øer i vådområdet. Alternativ Der foreslås desuden et alternativ, hvor der etableres to søer med åbent vand i vådområdet. Havelse Å og Slåenbækken løber igennem søerne. Søerne kommer til at ligge i forskudte niveauer og være forbundet med alene Havelse Å. For at skabe mulighed for fisk at passere op og ned i Havelse Å etableres stenstyg mellem søerne alternativ I VVM sammenhænge sammenlignes der med et såkaldt 0-alternativ. 0-alternativet er defineret som de fremskrevne forhold, svarende til det år hvor det samlede projekt er idriftsat. Dette er sat til 2018 vedr. trafik for Solrødgård, mens 0-alternativet i øvrigt beskriver fuld udbygning af Sydbyen og regionshospitalet modsvarer forventeligt en situation om minimum år. 2.4 Miljøpåvirkninger Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Eksisterende oplysninger fra en række kilder er brugt til kortlægning af områdets værdier og vurdering af disses betydning for befolkningen, friluftsliv, materielle goder og større samfundsgrupper og erhvervsliv (de socioøkonomiske forhold). Projektområdet er beliggende i landzone samt som nabo til byudviklingsområdet Hillerød Syd, som også kommer til at rumme Nyt Hospital Nordsjælland, en ny S- togs station mellem Allerød og Hillerød, samt et større boligområde. Projektområdet fremstår som landbrugsareal og er uden beboelse. Den eneste bebyggelse i projektområdet er Materielgården Solrødgård. Området er i dag omgivet af stærkt trafikerede veje og er derfor støjudsat. Hertil kommer mindre trafik til og fra Materielgården.

64 18 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Overordnet set vil der ikke forekomme væsentlige gener for befolkningen eller afledte socioøkonomiske effekter i anlægsfasen. Ej heller vil der være påvirkninger på friluftsliv og materielle goder i denne fase. Driftsfasen vil berøre både de personer, der bor i nærheden af de eksisterende anlæg og/eller færdes i de nærliggende områder og/eller bruger de eksisterende anlæg, samt brugerne af Solrødgård Energi-, Klima- og Miljøpark og de personer, der bor eller færdes i området omkring Solrødgård. Endelig vil det også berøre de personer, der arbejder på anlæggene i dag og de personer, som bliver beskæftiget på Solrødgård, når anlæggene bliver taget i brug i Flytningen af de eksisterende anlæg - renseanlægget, genbrugsstationen og kraftvarmeværket - vil have betydning for både trafikken, luftkvaliteten og omfanget af støjgener i de områder, hvor anlæggene flyttes fra. Det gælder især udflytningen af renseanlægget og genbrugsstationen. Udflytningen af disse anlæg vil betyde, at såvel luftkvaliteten som støjniveauet i de pågældende områder forbedres. Reduktionen i omfanget af trafik vil ligeledes have en positiv effekt på trafiksikkerheden og fremkommeligheden i de pågældende områder. I forbindelse med ibrugtagningen af de enkelte anlæg på Solrødgård vil omfanget af trafik til og fra området stige, hvilket alt andet lige vil påvirke både fremkommeligheden, luftkvaliteten og støjeniveauet i området. Det fremgår af VVM redegørelsen, at de planlagte anlæg kan indrettes og drives så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er overholdt. Dermed sikres, at beboerne i det nye boligområde øst for Solrødgård ikke kommer til at opleve lugt-, luft- og støjgener udover de fastlagte grænseværdier, herunder sikre, at placeringen af de meste støvende fraktioner af genbrugspladsen mod øst ikke giver støvgener for de kommende beboere. Det vurderes, at det nye anlæg vil have en positiv effekt på de ansattes arbejdsmiljø sammenlignet med 0-alternativet, idet der i forbindelse med udformningen af området er taget hensyn til at minimere omfanget af løft og påvirkninger fra støv og mikroorganismer. Endelig vil tilstedeværelsen af læringscentret være med til at øge brugernes viden om de anlæg, der er en del af Solrødgård, hvilket vurderes som en positiv afledet effekt. Negative påvirkninger på friluftslivet i driftsfasen vurderes at være marginale. Projektet vil ikke være til hinder for, at skabe sammenhæng mellem Hillerød by og de grønne rekreative områder i og omkring projektområdet. Da der i Solrødgårdprojektet samtidig planlægges at etablere et ca. 10 ha stort vådområde centralt i området, er dette en forøgelse og en potentiel forbedring af den blå/grønne struktur i projektområdet. Stisystemet omkring Favrholm vil ikke påvirkes negativt af projektet, men muliggør en længere gåtur af et samlet stisystem, hvis stierne kobles sammen. Området omkring Favrholm vil sandsynligvis opleve et større antal besøgende i takt med at Solrødgård, Nyt Hospital Nordsjælland og Hillerød Syd samt fremtidige stier udbygges.

65 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 19 Projektet indebærer, at der mellem de tekniske anlæg i projektområdet skabes et rekreativt landskab, hvilket vil kunne medvirke til, at der i fremtiden vil komme rekreative oplevelsesmuligheder i projektområdet, der i dag ikke rummer egentlige rekreative værdier Trafikale forhold Solrødgård har en god lokalisering mht. trafik, idet den er placeret uden for byen med god adgang til det overordnede vejnet. Flytningen af genbrugspladsen vil skabe forbedringer i det industriområde, hvor den nuværende genbrugsplads ligger. Der vil komme en betydelig stigning i trafikken på Lyngevej samt mindre stigninger på Roskildevej og Overdrevsvejen. Det signalregulerede kryds mellem disse veje vil få en øget belastning, og en omlægning vil være nødvendig på sigt. Der kan være sikkerhedsmæssige problemer forbundet med, at indkørslerne til Solrødgård krydser en dobbeltrettet cykelsti, hvilket kræver opmærksomhed ved udformningen af indkørslerne Landskab, jordbund og visuelle forhold Landskabet i selve projektområdet er domineret af de åbne, middelstore og intensivt dyrkede markflader, som er omkranset af store vejanlæg. Mod vest er der nærhed til tre vindmøller og mod sydøst forløber Frederiksværkbanen. Der er både højspændingsledninger syd og vest for området og der en telemast indenfor projektområdet. I projektområdet skaber terrænet og beplantning i syd og nord samt de omkransende veje, et forholdsvist afgrænset landskab. Fra projektområdet er der lange kig mod vest, hvorimod ind- og udsigtsforholdene er mere begrænsede fra de andre retninger. Fra projektområdet kan man ikke se Frederiksborg Slot. Anlægsarbejdet vil påvirke landskabsoplevelsen, hvilket dog ikke vurderes at være en væsentlig påvirkning, da den er af midlertidig karakter. Landskabet omkring det eksisterende kraftvarmeværk påvirkes ikke i anlægsfasen af Solrødgård. I masterplanen er der gjort meget for, at landskabet skal tænkes ind i projektet, både i form af vådområder, terræn, byggeri og beplantning med fokus på at indpasse anlæggene i landskabet. Der vil blive lavet ganske omfattende terrænændringer bl.a. i forbindelse med etablering af vådområdet. Karakteren af landskabet vil ændrer sig fra et landbrugslandskab til et teknologilandskab med landskabelige værdier. Dette passer på mange måder godt til det omkringliggende landskab, der er påvirket af veje, vindmøller og højspændingsmaster. Samtidig vil projektet kunne højne oplevelses- og læringsværdien i området gennem bl.a. øget adgang og formidling. På grundet af indpasningen af projektet i det eksisterende landskab i projektet samt det forhold, at landskabet i Hillerød Kommunes landskabskarakteranalyse er vurderet til ikke at være særligt sårbart over for ændringer og ikke rummer store landskabsværdier i dag, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig.

66 20 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Den 64 meter høje skorsten, der etableres enten på det biomassebaserede procesvarmeværk eller alternativt på det biomassebaserede kraftvarmeværk udgør ude fra set og på lang afstand den største ændring af landskabsoplevelsen ved projektet. Påvirkningen af skorstenen på landskabet er stor, men vurderes ikke at være en væsentlig konsekvens, dette bl.a. fordi landskabet allerede er påvirket af høje tekniske elementer i dag. Det nuværende kraftvarmeværk vil trods nedtagning af tilbygninger i driftsfasen fortsat opleves som et markant industrielement i et natur- og landbrugsområde og vil fortsat kunne ses fra lange afstande i landskabet. Anlægget vil dog ikke fremstå helt så dominerende som i dag. Sø-beskyttelseslinjen omkring Favrholm Sø berører projektområdet i nord. Såfremt der i Solrødgård-projektet påtænkes at placere bebyggelse og lignende, foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for sø-beskyttelseslinjen skal der søges dispensation fra Naturbeskyttelseslovens Arkæologi og kulturarv Indenfor området, hvor Solrødgård anlægges, er der udpeget et kulturarvsareal. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealet udgør ca. 50 % af projektområdet. Interesseområdet er muligvis identisk med det middelalderlige herresæde Faurholm (gammel stavemåde), som første gang er omtalt i Inden for projektområdet er der fem såkaldte fundsteder, som er ikke-fredede fortidsminder. Nordsjællands Museum har i forbindelse med tidligere VVMredegørelse for et nyt renseanlæg i Hillerød oplyst, at de arkæologiske interesser i området især knytter sig til to af fundstederne, nemlig Favrholms gamle vandmølle - Ladegaards Mølle, samt fund fra bondestenalderen. I masterplanen lægges op til, at Favrholms gamle vandmølle skal udgraves og i driftsfase blive et udflugtsmål med formidling af kulturmindet. Hermed vil Solrødgård-projektet give mulighed for, at besøgende kan opleve eventuelle rester og få viden om vandmøllen, hvilket ikke er muligt i dag. Hvad angår fund fra bondestenalderen, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig, da eventuelle arkæologiske værdier, der måttes findes her, bliver bevaret i jorden. Der er et beskyttet dige (stendige) på den nordøst-sydvestgående matrikelgrænse inden for selve projektområdet, som bevares i sin fulde udstrækning, men eksisterende gennembrydninger udvides på to steder med ca. 3-4 m. Da gennembrudene primært sker, hvor der i dag er eksisterende gennembrud, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. Da der med projektet vil ske en ændring af det beskyttede dige, skal der søges om dispensation fra museumslovens 29. Ved gravearbejdet i anlægsfasen er der risiko for at arkæologiske fund og kulturlag ødelægges. Ligeledes kan midlertidige grundvandssænkninger medføre udtørring og iltning af jordlag, der rummer fortidsminder og genstande. Kendskabet til eventuelle fortidsfund i projektområdet er begrænset. Nordsjællands Folkemuseum

67 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 21 planlægger gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og eventuelle efterfølgende udgravninger før anlægsarbejderne påbegyndes i henhold til bestemmelserne i Museumsloven. Dette vil kunne friholde eller begrænse eventuelle påvirkninger. Projektet vurderes derfor ikke at have væsentlige konsekvenser for fundstederne i anlægsfasen Natur, plante- og dyreliv Naturværdierne i projektområdet er kortlagt på baggrund af nye feltbesigtigelser og eksisterende oplysninger fra en lang række kilder. Feltundersøgelserne har indeholdt eftersøgning efter særligt beskyttede arter af padder, markfirben og flagermus samt en generel kortlægning af naturværdier herunder afgrænsning af beskyttede naturområder. Projektområdet er domineret af landbrugsområder uden større naturmæssige interesser. Mod sydøst findes dog flere moseområder og vandhuller, som er beskyttede mod ændringer og som rummer visse naturværdier, uden dog at være levested for sjældnere arter. Endelig gennemløbes området af de to åer, Havelse Å og Slåenbæk, et beskyttet dige og der findes mindre træbevoksede områder. Den eneste særligt beskyttede paddeart der yngler i området er springfrø, mens dværgflagermus og langøret flagermus raster i nogle lagerbygninger i området. Der er konstateret mange fødesøgende flagermus af flere forskellige arter og det er muligt at nogle af disse arter i perioder opholder sig i nogle af de større træer i området. Endelig er de fredede paddearter butsnudet frø og grøn frø samt den rødlistede engsnarre set i området. I anlægsfasen vil projektet medføre en vis forstyrrelse i form af støj, trafik, lys, anlægsarbejder, øget barriereeffekt og fjernelse af konkrete eller potentielle levesteder for dyr. Områdets værdi for naturen vil i denne periode være mindsket, men særligt i de mere værdifulde områder mod sydøst er anlægsaktiviteterne begrænsede og værdierne her vil kun blive påvirket i meget begrænset omfang. Da der er tale om en midlertidig påvirkning og da der ikke er særligt sårbare eller sjældne naturværdier, vurderes påvirkningen kun at have begrænsede konsekvenser for naturen. I driftsfasen vil hele området se markant anderledes ud end det gør i dag. De store landbrugsarealer vil være forsvundet, og være erstattet af en række anlæg og bygninger samt et stort vådområde, som på sigt har potentiale til at udvikle betydelige naturværdier. Herudover vil der være sket et tab af ca. 0,5 ha beskyttet mose, som vil blive kompenseret ved etablering af 8-12 ha vådområde. Der vil være etableret en række krydsninger af områdets vandløb, diget og nogle skovbryn, hvilket mindsker disse strukturers værdi som ledelinjer. Ved nogle af krydsningerne vil der blive etableret banketter eller plantet træer, som sikrer at dyrene kan krydse. Projektet vil også betyde, at der skabes nye ledelinjer som dyrene formentlig vil anvende i stedet for.

68 22 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Øvrige påvirkninger i driftsfasen, herunder øget støj, øget trafik, deposition af næringsstoffer og udledning af vand, vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af naturinteresser Natura 2000-vurdering Som det ses af Figur 2-3 ligger Energi-, Klima- og Miljøparken Solrødgård ikke indenfor Natura 2000-områder. Det vurderes heller ikke, at emissioner fra det biomassebaserede procesvarmeværk kan have nogen væsentlig påvirkning af de omkringliggende Natura 2000-områder alene pga. de begrænsede emissioner og afstanden til de Natura 2000-områderne (se Tabel 2-1). Tabel 2-1 Natura 2000-områder i nærheden af Solrødgård. I tabellen er angiver hvilke habitat- og fuglebeskyttelsesområder der findes i det enkelte Natura område ligesom afstanden til Solrødgård er angivet. Natura 2000-område Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov (nr. 133, H117, H190 og F108) Kattehale Mose (nr. 137, H121) Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (nr. 139, H123, F109) Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose (nr. 134, H118, F106) Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (nr. 136, H120, H199, F105 og F107) Afstand fra Solrødgård Ca. 4,9 km mod nord Ca. 7,5 km mod syd Ca. 8,8 km mod syd Ca. 8,9 km mod nordvest Ca. 13,4 km mod vest Udledning af renset spildevand til Havelse Å og Pøle Å vil påvirke Natura områderne nr. 133 (Gribsø, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov), nr. 134 (Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose) og nr. 136 (Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov). Der er derfor opsat hydrauliske modeller for at kunne vurdere påvirknings omfang. I forhold til nu reduceres udledningen af spildevand til Pøle Å med 0,8 mio. m 3 per år, når det eksisterende centralrenseanlæg og Gadevang renseanlæg nedlægges og Hillerøds udbygning fuldt etableret. Fosforbelastningen vil være uændret og kvælstofbelastningen reduceres med 2,8 tons per år til Pøle Å.

69 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 23 Eksisterende forhold 0-alternativ Hovedforslag N P Vand N P Vand N P Vand (mio (t/år) (t/år) (mio m 3 /år) (t/år) (t/år) (mio m 3 /år) (t/år) (t/år) m 3 /år) Pøle Å 30,4 1,2 5,4 73,5 2,5 9,2 27,6 1,2 4,6 Havelse Å 3,3 0,6 1,1 8,5 2,1 1,4 36,1 3,3 6,0 Tabel 2-2 Belastninger til Pøle Å og Havelse Å ved eksisterende forhold, 0-alternativ og hovedforslag. For Havelse Å vil der ske en øget udledning på 4,9 mio. m 3 renset spildevand per år. Dette vil medføre en øget belastning på 32,8 tons kvælstof og 2,7 tons fosfor. Disse belastninger er blevet anvendt til at regne videre ned igennem vandløbene. Strødams Engsø Fra Pøle Å løber vandet ca. 1 km nedstrøms det nuværende centralrenseanlæg ind i Strødam Engsø, der ligger i Natura 2000-område nr. 133, hvor de arter og naturtyper, som optræder på udpegningsgrundlaget, der forekommer i og ved søen er naturtype 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller stor vandaks) samt isfugl og fiskeørn.

70 24 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 2-3 Natura 2000-områder i nærheden af Solrødgård Projektet medfører en mindsket vandføring i Pøle Å og dermed mindsket tilledning af renset spildevand til Strødam Engsø. Det betyder, at opholdstiden forlænges med fra ca. 1 dag til ca. 2 dage. I forhold til de eksisterende forhold reduceres kvælstoftilførslen med 9 %, mens tilførslen af fosfor ikke ændres (se Tabel 2-2). Den forlængede opholdstid kan have en negativ effekt på vandkvaliteten i søen særligt i sommertiden, men ændringen er ikke væsentlig og opvejes af den mindre tilførsel af næringsstoffer Påvirkningen af fiskeørn og isfugl vurderes ikke at være væsentlig. Arresø Næste sø i et Natura 2000 område, som modtager vand fra Pøle Å er Arresø, der er kortlagt som naturtypen 3150, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, men er stærkt næringsberiget. Hvis der sker en ændring i Arresø kan der ske en afledt påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget, som er afhængig af naturtypen. Det drejer sig om arterne stor vandsalamander, stor kærguldsmed og fuglene rørdrum, havørn, rørhøg, fiskeørn,

71 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 25 isfugl og stor skallesluger. Arresø vurderes ikke at være en egnet lokalitet for stor vandsalamander og stor kærguldsmed. Tabel 2-3 Belastninger til Arresø fra Pøle Å ved faktiske forhold og hovedforslag. (Orbicon, 2014) Kvælstof (kg/år) Fosfor (kg/år) Vandmængde (mio. m 3 ) Faktiske forhold ,4 0-alternativ ,0 Hovedforslag ,4 Som det ses af Tabel 2-3 vil projektet betyder en mindsket vandtilledning på 1,0 mio. m 3 om året. Det vil betyde en ændret opholdstid fra ca. 2,5 år til ca. 2,7 år. I forhold til den aktuelle tilførsel mindskes tilførslen af kvælstof med 3,9 tons N/år og fosfor tilførslen vil være uændret. Samlet set vurderes dette at være så lille en ændring, at en væsentlig påvirkning af søens tilstand kan udelukkes. På længere sigt vurderes en reduktion af næringsstofbelastningen af Arresø at være en væsentlig forbedring for søen. For fuglene har ringe vandkvalitet som påvirker fødegrundlaget betydning. Den lille ændring, vurderes ikke at kunne medføre en væsentlig påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget. Alle seks fuglearter tilpasser sig let til såvel næringsrige som næringsfattige søer. Men forhold som forbedret sigtdybde vil på sigt kunne gavne arterne. Roskilde Fjord Fjorden kan blive påvirket som følge af øget tilledning af næringsstoffer med det spildevand der udledes til Havelse Å, samt mindsket tilledning af næringsstoffer ved Frederiksværk. Ved Havelse Ås udløb er fjorden kortlagt som naturtypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. Størstedelen af fjorden er kortlagt som naturtypen 1160 Større lavvandede bugter og vige, mens der også findes mindre delområder med naturtyperne 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe og 1150 * Kystlaguner og strandsøer. Næringsstoftilførsel er en trussel for de marine naturtyper i Roskilde Fjord. Prognosen for gunstig bevaringsstatus er for alle de marine naturtyper vurderet som ugunstig, bl.a. på grund af næringsbelastningen. En ændring i fjorden kan have en afledt effekt på arter på udpegningsgrundlaget som er afhængige af fjorden. Det drejer sig om de mange fugle der raster og yngler ved Roskilde Fjord, mens påvirkning af øvrige arter kan udelukkes. For fuglene har ringe vandkvalitet som påvirker fødegrundlaget betydning.

72 26 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Modelberegninger af kvælstof- og fosforbelastningerne til Roskilde Fjord under de faktiske forhold samt 0-alternativ og for hovedforslaget fordelt på bidrag via Havelse Å og Pøle Å er vist i Tabel og i Tabel Tabel 2-4 Kvælstof-belastninger til Roskilde Fjord fordelt på vandløbssystemerne Havelse Å og Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Havelse Å Pøle Å Samlet Faktiske forhold kg N/år kg N/år kg N/år 0-alternativ kg N/år kg N/år kg N/år Hovedforslag kg N/år kg N/år kg N/år Tabel 2-5 Fosfor-belastninger til Roskilde Fjord fordelt på vandløbssystemerne Havelse Å og Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Havelse Å Pøle Å Samlet Faktiske forhold kg P/år kg P/år kg P/år 0-alternativ kg P/år kg P/år kg P/år Hovedforslag kg P/år kg P/år kg P/år Figur 2-4 Samlet belastning under de eksisterende forhold. Som det ses af Figur 2-6 sker der kun en meget lille ændring i fosforkoncentrationen ved udmundingen af Havelse Å. En stigning i fosforkoncentrationen på mellem 0,002 og 0,004 mg P/l kan spores ca m fra udmundingen af Havelse Å. Det vurderes at være en meget lille ændring og skal bl.a. ses i lyset af at detektions-

73 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 27 grænsen for kemiske analyser af fosfor i havvand i det nationale overvågningsprogram er på 0,003 mg P/l. Af samme figur samt Figur 2-5 ses det, at den øgede kvælstofbelastning i forhold til den eksisterende koncentration fra Havelse Å kan ses i hele bassinet mellem St. Havelse og Frederikssund. I størstedelen af området er ændringen imidlertid mellem 0,01 og 0,02 mg/l. Dette skal sammenholdes med, at detektionsgrænsen for kemiske analyser af total kvælstof i havvand i det nationale overvågningsprogram er på 0,014 mg N/l. Samtidig er der en svag reduktion af kvælstofkoncentrationen oppe ved Frederiksværk. Figur 2-5 Samlet belastning ved hovedforslaget for kvælstof og fosfor. Koncentrationsniveauerne af N i Roskilde Fjord skal ses i sammenhæng med regionplanens målsætning om en gennemsnitlig årskoncentration på 0,564 mg N/l. Fjorden lever ikke op til denne målsætning i dag (se Figur 2-4), men det ændrer ikke på at en øgning af kvælstofbelastningen er derfor uhensigtsmæssigt i forhold til målsætningen. Men som det ses af ændringskortene er merbelastninger imidlertid marginal i forhold til den samlede belastning af fjorden og det vurderes ikke, at merbelastningen vil have nogen negativ påvirkning af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området i Roskilde Fjord. Regionplanens målsætning for fosfor om en gennemsnitlig årskoncentration på 0,085 mg P/l overholdes (se Figur 2-4). Koncentrationerne af P i fjorden når maksimalt op på ca. 0,07 mg P/l tæt på udløbet af åerne. I alle tilfælde er koncentrationerne væsentligt under regionplanens krav om <0,085 mg P/l i årsgennemsnit.

74 28 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 2-6 Ændring i næringsstofkoncentrationerne fra eksisterende forhold til hovedforslag for kvælstof og fosfor. På den baggrund vurderes udledningen af P til Roskilde Fjord i de gennemgåede scenarier ikke at være væsentlig hverken for bevaringsstatus for Natura området i Roskilde Fjord eller for opfyldelse af kravene fremsat i regionplanerne Samlet set vurderes ændringerne være så små, at de ikke vil påvirke bevaringsstatus for naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget. Der er ligeledes heller ingen af de modellerede resultater, der vil betyde en væsentlig ændring for udbredelsen af ålegræs Overfladevand Søerne og vandløbene indenfor Solrødgård området er blevet vurderet i dette afsnit. Det drejer sig om følgende: Slåenbækken Havelse Å Desuden ligger der tre mindre 3-beskyttede søer, men disse er alle blevet vurderet under naturvurderingerne. Derudover omfatter vurderingen også de recipienter, som enten vil blive tilført renset spildevand. Det drejer sig om: Havelse Å Pøle Å Strødam Engsø Solbjerg Engsø Alsønderup Engsø

75 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 29 Arresø Roskilde Fjord Slåenbækken Slåenbækken er en del af Havelse Å-systemet, som løber gennem projektområdets vestlige side. Vandløbet er et lille vandløb, der udspringer i en brønd nordøst for Hammersholt rensesanlæg og har sit udløb i Havelse Å på øst siden af Hillerød motorvejen inden for projektområdet. Bækken omfatter i alt meter, hvoraf 528 meter er rørlagte. Bækken er reguleret i hele sit forløb, men der er gennemført et lille genslyngnings- og vådområdeprojekt på strækningen gennem Solrødgårdområdet i Slåenbækken er generelt påvirket af regnvandsbetingede udledninger og udløb fra Hammersholt renseanlæg. Den første km af vandløbet er ikke målsat, mens den næste del (st. 905-st. 3428) er B1 vandløb (gyde- og opvækstvand for ørreder) og den sidste del indtil udløbet i Havelse Å er B2 vandløb (opvækstvand for ørreder). Når Hammersholt renseanlæg nedlægges, mindskes vandmængden i vandløbet med 3 l/s. Det vil medføre at Slåenbækken kun lige akkurat overholder det krav til minimumsvandføring på 1 l/s ved krydsningen med Lyngevej, der fastlagt i udkastet til vandplanerne, da minimumsvandføringen i dag er på 4 l/s inkl. spildevand. Som en del af projektet indgår, at Slåenbækken inden udløbet til Havelse Å indgår i et vådområde inden for projektområdet, øst for motorvejen. Vandløbet vil fortsat kunne være gyde- og opvækstvand for ørred (B1 og B2 vandløb), men ørrederne vil blive forstyrret af de ca. 10 gange større afstrømninger fra renseanlægget i de relativt tørre perioder; og mindre ved store regnhændelser i deres forsøg på at finde op i Slåenbækken. Kun ved meget store afstrømninger vil Slåenbækken skulle passere gennem et vandfyldt vådområde, så dette vurderes ikke at være et generelt problem i forhold til ørredens passage. For at afhjælpe passagemuligheden til Slåenbækken etableres et savtakket overløbsbygværk langs med Slåenbækken, der fordeler udledningen langs Slåenbækken, så ørreder på gydevandring lettere finder op i Slåenbækken. Havelse Å Havelse Å er 22 km lang og gennemløber eller grænser op til kommunerne Hillerød, Halsnæs og Frederikssund. Havelse Å udspringer ved indløbet til projektområdet og har udløb i Roskilde Fjord ved Frederikssund Bredning. Havelse Å- systemet har et samlet afstrømningsområde på 125 km 2. På den øvre strækning af Havelse Å findes enkelte stryg og kraftige fald, som vanskeliggør at visse fiskearter kan vandre frit i vandløbet. Havelse Å-systemet har oprindeligt været selvproducerende ørredvand og har igen en pæn opgang af havørreder og en pæn bestand af bækørreder. Havelse Å modtager på nuværende tidspunkt spildevand fra Hillerød Kommunes renseanlæg i Hammersholt, Nr. Herlev, Uvelse og Skævinge samt Lillerød renseanlæg i Allerød Kommune.

76 30 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Det største spildevandsbidrag kommer fra Lillerød Renseanlæg, der udleder ved udspringet af Kollerød Å og har en stor påvirkning af vandkvaliteten i Kollerød Å. Spildevandet herfra udgør næsten 2/3 af den samlede spildevandsmængde, som tilledes vandløbssystemet. Fremover vil tilledningen af renset spildevand ophøre fra flere mindre renseanlæg, som nedlægges, men samtidig øges med ca. 150 l/s ved fuld udnyttelse om år af det nye renseanlæg på Solrødgård både i forhold til 0-alternativ og de nuværende forhold. Inden udledning af spildevandet fra det nye renseanlæg, beluftes vandet og temperaturen sænkes fra de normale ca. 20 C til under 10 C ved at genvinde energi fra de varme spildevand. Disse tiltag vil medføre et højt iltniveau i vandet inden det udledes til vådområdet, som Havelse Å bliver en del af. Iltindholdet i Havelse Å er generelt er højt og kun på den nederste strækning falder iltindholdet. Dette kan forklares med, at vandløbet på den sidste strækning bliver bredere og hastigheden af vandet sænkes. Den øgede vandmængde vil betyde ændrede drænforhold langs Havelse Å. Ændringen vil være størst ved de lave vandføringer og i den øvre del af vandløbet, hvor spildevandet udgør den største del af vandføringen og hvor vandløbsprofilet er smalt. Efterhånden vil vandløbet tilpasse sig de ændrede afstrømningsforhold og formentlig blive bredere. Herved mindskes effekten af den øgede vandføring med deraf følgende forbedring af afvandingsforholdene langs vandløbet. Undersøgelser viser, at der på 408 ha langs Havelse Å ved Attemosen, Harløse Mose og Apholm vil der kunne forekomme en påvirkning af afvandingsdybden om sommeren. 396 ha af disse er naturarealer og 12 ha er landbrugsarealer, der vil få begrænset mulighederne for dyrkning. Hvis arealer skal tages ud af dyrkning, vil det kræve en zonelovstilladelse fra kommunen og lodsejernes skal erstattes, hvilket fastlægges af Fødevareerhvervsstyrelsen. Pøle Å Pøleå har sit udspring i Salpetermosen syd for Hillerød, og løber gennem Hillerød og Gribskov kommuner for via tre søer at ende i Arresø. Pøle Å har et opland på ca. 102 km 2. Pøle Å er målsat til god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale på de stærkt modificerede strækninger af vandløbet. I vandplanerne er Pøle Å omfattet af undtagelsesbestemmelserne på store dele af vandløbets strækning. Dels pga. manglende faglig viden, men også pga. uforholdsmæssigt store omkostninger. På strækningen mellem Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge er der et indsatskrav om ændret vedligeholdelse. Pøle Å er kraftigt reguleret, og ca. 900 m er rørlagt. Faldforholdene langs vandløbets øvre strækning er overvejende ringe, afbrudt af enkelte korte stræk med jævn hældning. Desuden blev der i forbindelse med Arresøplanen etableret tre indskudte søer langs Pøle Å, der skulle medvirke til reduktion af næringsstoftilførslen til Arresø. Disse søer er Strødam Engså, Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge.

77 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 31 Pøle Å tilføres en større mængde spildevand fra Hillerød renseanlæg og derudover fra Gadevang, Kagerup og Helsinge renseanlæg. Derudover tilledes Pøle Å betydelige mængder regnvand fra befæstede arealer, hvoraf en del føres over regnvandsbassiner. Den store regnvandstilledning bevirker, at der ved regnvejr kan forekomme store svingninger i vandstanden inden for kort tid. Dele af regnvandet ledes over regnvandsbassiner, hvilket formindsker fluktuationerne. Når Hillerød centralrenseanlæg lukkes, vil udledningen til Pøle Å blive reduceret. Halvdelen af udledningen af renset spildevand fra det nye renseanlæg, vil blive ledt ud i Pøle Å. Ved fuld udnyttelse om år svarer det til 150 l/s. I dag udledes der ca. 190 l/s fra Hillerød centralrenseanlæg og Gadevang renseanlæg. Ved 0- alternativet vil der blive udledt ca. 300 l/s i Pøle Å ved fuld udnyttelse. I forhold til de nuværende forhold er der således tale om en mindre reduktion, men i forhold til 0-alternativet vil det være en væsentlig reduktion. Der vil formentlig ikke ske nogen væsentlig ændring på kvaliteten af vandløbet efter det nuværende renseanlæg; vandmængden vil blive mindre og næringsstofbelastningen blive reduceret og fisk og insekter vil fortsat kunne leve og yngle som hidtil. I høringsudgaven af vandplanerne er der et minimumskrav til medianminimumsvandføringen på 18 l/s ved Bendstrup Camping lige nedstrøms Strødam Engsø. Det kan med sikkerhed overholdes uden problemer. Samlet set vil projektet dermed over tid, når vandløbet er tilpasset de nye vandmængder, være en marginal forbedring for Pøle Å pga. den mindskede næringsstofbelastning af de indskudte søer. Alsønderup Engsø, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø Søerne er etableret i perioden med det formål at fjerne næringsstoffer i oplandet til Arresø/Pøleå-systemet. Der er ikke opstillet en målsætning i vandplanen. Søerne er alle lavvandede søer med en middeldybe på 0,5-0,8 m og en kort opholdstid (0,01-0,02 år). Alle søernes tilstande vurderes som dårlig, på grund af højt indhold af klorofyl. Da søerne er etableret med det formål at fjerne næringsstoffer kan det ikke opfattes som noget problem, da det jo netop er et tegn på, at de lever op til deres formål. De oprindelige fugtige Alsønderup enge blev drænede i 1930erne for at kunne grave tørv, og blev derefter udnyttet til høslæt og græsning. De blev dog sat under vand i 1987 af Skov- og Naturstyrelsen, for at etablere et fuglereservat. I slutningen af 80'erne gennemførte Frederiksborg Amt og Skov- og Naturstyrelsen et nyt projekt, hvor Pøleåen blev ført ind gennem engsøen. Solbjerg Engsø er opstået som et spildevandsteknisk anlæg ved en opstemning af Pøleåen i 1994 lige før Solbjerg bro. Søen er 33 ha, mens engene omkring er ca. 20 ha.

78 32 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Ved en opstemning af Pøleåen en km nord for Isterødvejen i 1996 opstod Strødam Engsø, som i dag fylder 22 hektar. Projektet er lavet af Naturstyrelsen i samarbejde med det nu nedlagte Frederiksborg Amt og fungere som et spildevandsteknisk anlæg. Vandmængden og dermed også mængden af næringsstof til disse områder, vil blive mindre som konsekvens af projektet. Alsønderup og Solbjerg Engsø vurderes at ligge så langt nede i vandløbssystemet, at udledningen fra renseanlægget i Hillerød kun udgør en mindre del af den samlede vandmængde i vandløbssystemet. Dermed vil ændringen i vandmængde og næringsstoffer ikke væsentlig påvirke områderne. Da mængden af næringsstof mindskes, vil den lille påvirkning, der vil komme, være positiv. Strødam Engsø ligger ca. 1 km nedstrøms den nuværende udledning fra renseanlægget. Projektet medfører en mindsket vandføring i åen og mindsket tilledning af renset spildevand til Strødam Engsø. Det betyder, at opholdstiden forlænges med fra ca. 1 dag til ca. 2 dage. I forhold til 0-alternativet reduceres kvælstoftilførslen med 62 % og tilførslen af fosfor reduceres med 52 %. Den forlængede opholdstid kan have en negativ effekt på vandkvaliteten i søen særligt i sommertiden, men ændringen er ikke væsentlig og opvejes af den mindre tilførsel af næringsstoffer. Arresø Som Danmarks største sø, vil den mindre vandmængde fra Pøle Å formentlig ikke kunne registreres i søen. Når der udledes en mindre mængde renset spildevand, vil mængden af tilført fosfor også mindskes, selvom kravene til koncentrationen i vandet, der ledes ud, ikke ændres. Projektet betyder en mindsket vandtilledning på 4,6 mio. m 3 om året i forhold til 0- alternativet. I forhold til 0-alternativet falder belastningen med 45,9 tons N/år svarende til 39 % og fosfor belastningen vil være uændret. På sigt vil den mindskede næringsstoftilførsel være gavnligt for vandmiljøet i Arresø. Det vurderes derfor, at der ikke vil komme negative påvirkninger af Arresø, som følge af projektet., mens en mindre mængde fosfor udledt til søen, vil understøtte målsætningen i udkast til vandplanen, om at begrænse fosfor til søen. Roskilde Fjord Roskilde fjord er en lavvandet fjord med en gennemsnitsdybde på 3-4 meter. Fjorden er stærkt forgrenet med mange vige, øer og holme. Undervandstopografien er meget varieret med store bredninger og flere lavvandede tærskler gennem fjorden der begrænser vandudskiftningen. I forslag til vandplanen for Roskilde Fjord er miljømålene for den økologiske tilstand opdelt i krav for indre og ydre fjord (Tabel 12-7).

79 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 33 Tabel 2-6 Miljømål og tilstand for Roskilde Fjord (NST, 2013). Miljømål Indre Fjord Ydre Fjord Miljømål Tilstand Miljømål Tilstand Økologisk og kemisk tilstand Dybdegrænse af ålegræs (meter) God ringe God moderat 3,0 1,9 4,1 2,9 Roskilde Fjord er væsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land. Det har ført til tilbagevendende store opblomstringer af planteplankton og hurtigt voksende makroalger i fjorde og laguner og mange steder er udbredelsen af ålegræs gået tilbage. Sedimenterne i Roskilde fjord har et højt indhold af organisk materiale og periodevis lave iltkoncentrationer i de dybe dele af fjorden. Det har betydet forringede forhold for bundfaunaen. Roskilde Fjord er naturligt habitat for ålegræs og det forekommer også i varierende grad ned gennem fjorden. I den nordlige del vokser ålegræs på ned til 3 4 meters dybde og i den sydlige på 1,5 2,5 meters dybde. I den sydligste del af fjorden mangler ålegræs og i stedet forekommer der forskellige arter af havgræsser. I fjorden dominerer enårige trådalger ofte med massive forekomster, især i sensommeren, der er problematisk for den øvrige flora og fauna. I den nationale overvågning indgår flere stationer i Roskilde Fjord, hvor der løbende undersøges for udbredelse og dækning af ålegræs. Bunddyrsamfundene i Roskilde Fjord er karakteriseret af arter der er tolerante over for brakvand. Den dominerende art er blåmusling der med store bestande dækker bunden i store dele af fjorden. Fiskebestanden i Frederiksværk- og Frederikssunds bredninger er karakteristisk for fjordområder med en salinitetsgradient. Det er en blanding af ålekvabbe, ål, forskellige arter af kutling, tangnål, snippe og trepigget hundestejle. Der eksisterer også marine arter, som kan tåle brakvand og som opholder sig en stor del af året i fjorden som f.eks. skrubbe, sild, brisling og til dels torsk. Fjorden er et vigtigt raste- og fourageringsområde primært for en række andefugle og svaner. Typisk opholder der sig fugle i fjorden om efteråret. Der overvintrer mellem og fugle afhængig af om det er isvinter. For at forbedre den økologiske tilstand i Roskilde Fjord er der defineret indsatsbehov i vandplanerne. For første planperiode frem til 2015 drejer det sig om en reduktion af tilførslen af kvælstof på 126 t N/år. Der er ikke specificeret noget reduktionsbehov for fosfor.

80 34 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 2-7 Samlet belastning ved 0-alternativet for kvælstof og fosfor Modelberegninger af kvælstof- og fosforbelastningerne til Roskilde Fjord under de faktiske forhold samt 0-alternativ og for hovedforslaget fordelt på bidrag via Havelse Å og Pøle er gennemført. Resultaterne af forskellen i koncentrationerne mellem hovedforslaget og 0-alternativet er vist i Figur 2-8. Figur 2-8 Difference mellem belastning af kvælstof og fosfor til Roskilde Fjord i Hovedforslag og 0-alternativ. Det ses af figuren, at koncentrationsstigningen af kvælstof vil være mellem 0,005 og 0,02 mg N/l i den del af fjorden, der ligger mellem Frederikssund og St. Havelse

81 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 35 på nær i området lige omkring udløbet af Havelse Å, hvor koncentrationen kan stige med op til knap 0,08 mg N/l. Til sammenligning kan det oplyses at detektionsgrænsen for kemiske analyser af total kvælstof i havvand i det nationale overvågningsprogram er på 0,014 mg N/l. Til sammenligning er vintermiddelkoncentrationen for kvælstof i Roskilde Fjord fra Frederiksværk og Øksenholm Bredning fra 2010 målt til 0,553 mg N/l. ( De mulige konsekvenser af en mindre koncentrationsforøgelse kan være forøget produktion af planteplankton, der både kan forringe sigtdybden i fjorden, men også give forøget fødegrundlag for de muslingesamfund, der blandt andet er observeret i nærheden af Havelse Å udløbet. Produktionen af algearter med kort vækstsæson, som vokser på flerårige alger, muslinger og andre flader kan også stige. Det er ikke muligt, at kvantificere disse ændringer yderligere, da stigningen er relativ lav og relationen mellem kvælstofkoncentrationer og sigtdybde og dermed lysforhold for ålegræs er kompliceret. Her spiller en række andre faktorer såsom bundforhold og iltkoncentrationer også ind. Dette er også afspejlet i at det beregnede reduktionsbehov på kg N/år for Roskilde Fjord i forslag til vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord kan være behæftet med en usikkerhed på op til % (NST, 2013). Samtidig kan det bemærkes, at der vil forekomme en lille reduktion i kvælstofbelastningen i den nordlige del af fjorden. Ændringen i fjordens koncentration af fosfor som følge Hovedforslagets øgede belastning på ca. 400 kg P/år omkring Havelse Å's udmunding vurderes at være en minimal forøgelse som ikke vil have nogen væsentlig påvirkning på miljøet i Roskilde Fjord. Der vil samtidig ske en lille reduktion af koncentrationen ved Frederiksværk. Samlet set viser modelberegningerne at påvirkningen fra projektet vil forøge belastningen af kvælstof til Roskilde Fjord med kg N/år i forhold til 0- alternativet, der dog vil føre til relativt lave koncentrationsforøgelser omkring Havelse Å og mindre reduktioner omkring Frederiksværk. Den samlede påvirkning af de modellerede belastninger af N og P til Roskilde i forhold til 0-alternativet vurderes at være meget lille for kvælstof, eventuelt med lokale påvirkninger og ubetydelig for fosfor. Stigningen i næringsstofkoncentrationen omkring Havelse Å vurderes at være så lille, at det ikke vil forøge planktonkoncentrationerne i et sådant omfang at lysgennemtrængeligheden påvirkes og derved udbredelsen af ålegræs. Der vil kunne opnås en reduktion af kvælstof ved supplerende rensning på Hillrerød Forsynings renseanlæg i Skævinge eller ved etablering af vådområder langs med Havelse Å, der vil kunne reducere kvælstofbelastningen til Roskilde Fjord Grundvand Solrødgård ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og inden for indvindingsoplandet til en af HOFOR's kildepladser, Attemose Kildeplads. I områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandsressourcen, og særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke pla-

82 36 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD ceres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Jordbundsforholdene i området må forventes at være meget varierende og består øverst af vekslende lag af ler, silt, sand, grus, tørv og gytje. Herunder træffes typisk moræneler underlejret af sandmagasiner af stor mægtighed, og som stedvist er underlejret af moræneler og stedvist kan have kontakt til kalkmagasinet. Grundvandsstanden er høj i området og står mange steder kun 0,5-1 m under terræn, evt. stedvist over terræn. Grundvandet i kalkmagasinet forventes at være reduceret dvs. at det ikke indeholder ilt og nitrat. Yderligere kan forventes relativt høje indhold af jern men lave indhold af nikkel. Den sydlige del af Solrødgård er V2 kortlagt, og der er i 1999 konstateret indhold af oliekomponenter, pesticider og klorerede kulbrinter i grundvandet over drikkevandskriterierne. I vandplanerne er tilstanden af de regionale grundvandsforekomster i området vurderet som kemisk god, men kvantitativ ringe. De terrænnære grundvandsforekomster har omvendt ringe kemisk tilstand men god kvantitativ tilstand. Ved anlæg af genbrugsstation, renseanlæg, geotermianlæg og et større vådområde, skal der foretages en del større og mindre udgravninger under den nuværende grundvandstand. Det må derfor forventes, at der i anlægsfasen skal bortpumpes grundvand for tørholdelse af udgravningerne. En afsænkning af grundvandsspejlet kan potentielt påvirke våde naturområder, nærliggende grundvandsindvinding, evt. sætningsfølsomme bygninger samt grundvandskemien i grundvandsmagasinet. I forbindelse med detailprojekteringen skal der ved valg af konstruktionsmetode og system til grundvandskontrol tages hensyn til, at der ikke må ske en uhensigtsmæssig påvirkning af overfladevand, grundvand og eventuelle sætningsfølsomme bygningsanlæg. I driftsfasen forventes ingen væsentlige påvirkninger fra anlægget. Spildevandsbassiner og diverse transmissionsledninger etableres efter gældende normer og standarder, og der udarbejdes overvågnings- og beredskabsplaner, så uheld i form af eventuelle lækager og spild minimeres. I forbindelse med geotermianlægget skal der etableres to boringer til oppumpning og to til re-injektion. Den nøjagtige placering er endnu ikke fastlagt, og det er ikke sikkert, at boringerne vil blive på selve Solrødgård-grunden. Der forventes ingen væsentlige påvirkninger af drikkevandsmagasinerne i forbindelse med selve borearbejdet, og de magasiner, der forventes udnyttet, ligger væsentlig dybere end det magasin, der anvendes til vandindvinding. Således forventes ingen nævneværdig påvirkning af drikkevandsmagasinerne. I forbindelse med tilladelsen til anlægget for geotermiboringerne, skal der udarbejdes en overvågningsplan for anlægget samt

83 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 37 en beredskabsplan i tilfælde af eventuelle uheld eller lækager fra transmissionsledningerne. Før udarbejdelse af detailprojekt for de enkelte anlæg på Solrødgård, skal der udføres detaljerede forundersøgelser for fastlæggelse af de lokale geotekniske- og hydrogeologiske forhold i området. Yderligere skal udføres modelberegninger af forventede vandmængder og sænkningspåvirkninger i forbindelse med større oppumpninger af grundvand. Endelig skal der søges om tilladelse til etablering af boringer, oppumpning af grundvand samt udledning og evt. reinfiltration af grundvand Luft og klima Følgende elementer af projektet vil give anledning til en påvirkning af luftkvaliteten i form af emmissioner, lugt eller støv. Anlægsarbejder Nedlæggelse af eksisterende naturgasbaseret kraftvarmeværk, genbrugsplads og Hillerød Centralrenseanlæg Ændret trafikmønster Drift af biomassebaseret procesvarmeværk, renseanlæg og genbrugsplads Luftkvaliteten i anlægsfasen vil blive påvirket af de anlægsaktiviteter som sker over anlægsperioden Anlægsaktiviteterne omfatter anlæg af hele Solrødgård. I forhold til påvirkning af luftkvaliteten forventes de primære emissionskilder at være entreprenørmaskiner og lastbilkørsel samt støvende aktiviteter i forbindelse med eksempelvis håndtering af materialer, oplag af materialer og kørsel på ikke befæstet vej. Samlet set vurderes påvirkningen at være begrænset, da der er få naboer og spredningsforholdene er gode og emissionerne fra anlægsfasen vurderes således ikke at påvirke luftkvaliteten væsentligt, men afskærmning mod øst kan være nødvendigt for at mindske evt. gener. Det kan forventes, at de nationale luftkvalitetskriterier er overholdt. Erstatningen af det eksisterende naturgasbaserede kraftvarmeværk med geotermi og biomassebaseret procesvarme vil betyde et markant fald i udledningen af CO 2 på 91 %. For SO 2 og PM 2,5 er der en stigning på henholdsvis ca. 67 % og 64 % og for NO x er der et fald på 38 %. Reduktionen i CO 2 udledningen vil have en stor positiv effekt i forhold til kommunens målsætninger om at reducere CO 2 udledningen. Beregninger viser desuden, at udledningerne ikke vil påvirke de kommende boligområder i Hillerød Syd. Flytningen af genbrugspladsen vurderes ikke have nogle væsentlige påvirkninger af luftkvaliteten i sig selv, da spredningsforholdende er gode og der er længere til beboede områder. Det vurderes derfor, at eventuelt støv udelukkende kan være til gene for de personer, der opholder sig på afleveringsområdet. De affaldstyper, der kan være årsag til støv vil blive placeret mod øst i forhold til pladsen, således at vestenvinden ikke driver støv og partikler ind over afleveringsområdet. Det nye

84 38 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD boligkvarter mod øst vil være afskærmet af de mindre diger der omkranser området. Det vurderes således, at støvemissioner fra genbrugspladsen ikke vil udgøre et problem hverken på afleveringsområdet eller i det nye boligområde. Der forventes ikke umiddelbart at være færre luftgener fra det nye renseanlæg, men med placeringen på Solrødgård vil spredningsforholdene være bedre og de omkringliggende arealer mindre sårbare. Renseanlægget vil desuden være delvist nedgravet, og der vil være mindre diger omkring området, der vil reducere lugtemissioner til det nye boligområde øst for Solrødgård. Samlet set vurderes gener fra renseanlægget at være reduceret i og med, at renseanlægget er flyttet til et mindre sårbart område. Der vil ske en generel stigning i trafikken på de omkringliggende veje ved Solrødgård, grundet udflytningen af servicefaciliteterne. Det kan derfor forventes, at den øgede trafikmængde vil bidrage med emissioner til luft med en samlet stigning på omkring 9 %. Lokalt kan der forekomme en større stigning i emissioner, men da trafikken flyttes ud til et område med gode spredningsforhold, og hvor luftkvaliteten i forvejen er relativt god grundet bl.a. lav trafikmængde, vurderes en stigning dog at have et relativt lavt bidrag. Desuden flyttes trafikken ud af byen og dermed væk fra beboede områder. Genbrugspladsen er den største kilde til trafik i dag og i fremtiden. Placeringen medfører en større belastning af luftkvaliteten, da trafikken i dag skal igennem et industri- og detailhandelsområde og derved påvirker mange mennesker. En flytning af genbrugspladsen må derfor anses at være en forbedring i forhold til luftkvaliteten. Overordnet set kan det forventes, at en udflytning af rensningsanlæg, genbrugsstation og kraftvarmeværk vil have en relativt lille påvirkning på den lokale luftkvalitet, da bidraget fra de nye anlæg er begrænset samtidig med, at spredningsforholdene i området er gode Støj og vibrationer Der vil forekomme støj fra anlægsfasen, men da området er robust i forhold til støj, vil det ikke have nogen væsentlig påvirkning. Den primære kilde til støj i driftsfasen vil være den øgede trafikmængde. Området er dog i forvejen belastet af trafikstøj fra de omkringliggende trafikerede veje (Hillerødmotorvejen og Roskildevej). Støjberegningerne viser også, at øgningen i trafikken på Lyngevej kun vil have en marginal betydning Forurenet jord og jordhåndtering Jordforurening kortlægges på to forskellige vidensniveauer. Områder, hvor der er konstateret forurening kaldes lokaliteter på vidensniveau 2 (V2) og områder, hvor der er potentiel risiko for forurening kaldes lokaliteter på vidensniveau 1 (V1) i henhold til Miljøministeriets lov om forurenet jord. Der er indenfor projektområdet registreret en V2 kortlagt lokalitet. Det er et tidligere autoværksted, hvor der er fundet olie i jord og terrænnært grundvand samt pesti-

85 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 39 cider og trichlorethylen i terrænnært grundvand. Ca. 750 m syd for området er registreret en V1 kortlagt lokalitet. Den er kortlagt som muligt forurenet pga. forurenet fyld samt autoværksted i perioden En miljøteknisk undersøgelse fra 2014 konkluderer, at der ikke er nogle væsentlige kendte forureninger på Solrødgårdsområdet (Sloth Møller 2014). Der kan i forbindelse med anlægsarbejdet evt. træffes ukendte/ikke kortlagte forureninger, der kan stamme fra tidligere erhvervsaktiviteter, spild, opfyldning mv., som ikke tidligere er registreret. Såfremt der under anlægsarbejdet konstateres forurening af jorden på et areal der ikke er kortlagt skal arbejdet standses i henhold til gældende regler. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Under anlægsarbejderne vil der blive fjernet forurenet og lettere forurenet jord fra graveområderne, hvilket i princippet vil være en miljøforbedrende effekt i graveområderne. Lettere forurenet jord vil med tilladelse fra Hillerød Kommune blive nyttiggjort indenfor selve graveområdet til genindbygning. Jorden kan desuden nyttiggøres udenfor selve graveområdet men indenfor projektområdet. Den jord der ikke kan håndteres som lettere forurenet forventes at skulle bortskaffes til eksterne jordmodtagere Råstoffer og affald Den primære kilde til affald i dag er renseanlæggene, der tilsammen producere ca tons slam årligt. Alt slammet samles på Hillerød Centralrenseanlæg, hvor det udrådnes og afvandes inden det transporteres til forbrænding på Spildevandscenter Avedøre. Anlægsarbejdet vil medføre, at der fremkommer affald i forbindelse med opbrydning af asfalt og nedrivning af eksisterende bygninger i form af byggematerialer. I det omfang der registreres forekomst af asbest, PCB eller blyholdige materialer skal byggematerialer, som indeholder disse stoffer håndteres særskilt som farligt affald i henhold til den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse, og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald for Hillerød Kommune. Bygge-, anlægs- og nedrivningsaffald vil blive bortskaffet i henhold til Hillerød Kommunes retningslinjer for erhvervsaffald, og ved bortskaffelse af affaldet skal art og mængde anmeldes til Hillerød Kommune 14 dage før arbejdet skal udføres. Størst mulig andel af bygge-, anlægs- og nedrivningsaffaldet bliver genanvendt. Affald der måtte forekomme i forbindelse med nedrivningen af de eksisterende bygninger på Solrødgård vil håndteres efter Affaldsbekendtgørelsens 65. Med en fremtidig belastning på op til PE forventes en maksimal årlig slamproduktion på ca ton TS fra det nye renseanlæg og Skævinge. Med den planlagte belastning vil slamproduktionen være ca tons TS årligt.

86 40 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD På sigt er det hensigten, at slammet anvendes som energi- og fosforressource, men der er ingen konkrete planer på nuværende tidspunkt, så dette er ikke vurderet i denne VVM. Med den forbedrede forbehandling af slammet vurderes slammængderne i hovedforslaget at blive mindre end de slam mængder, som måtte komme i 0-alternativet, som følge af de udbygninger, der ligger på de eksisterende renseanlæg i 0-alternativet. Der forventes at der vil genereres tons aske om året på baggrund af afbrænding af træflis fra procesvarmeværket. Dette er udregnet på baggrund af den forventede afbrændte flismængde på tons. Askeprocenten heraf er ca. 2.2 %. Ved alternativet vil kraftvarmeværket genere tons aske.

87 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 41 3 Principper og metoder for VVMundersøgelse Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de overordnede principper og metoder for VVM-undersøgelse og miljøvurdering. For en specifik gennemgang af metoderne for de enkelte miljøemner henvises til de relevante delkapitler. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen opfylder de krav, der er til disse jf. dansk lovgivning på området 1. Følgende emner beskrives i dette kapitel: Fokusområder Afgrænsning af det potentielt påvirkede område (influensområde) Andre nødvendige processer og tilladelser Interessenter. Om en konsekvens er væsentlig, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved alle væsentlige konsekvenser vil det blive vurderet, om det er muligt at afværge, mindske eller kompensere for påvirkningen. Afværgeforanstaltningerne vil herefter så vidt muligt blive indarbejdet i projektet. 3.1 Fokusområder Alle emner, som er nævnt på VVM-bekendtgørelsens bilag 4, bliver behandlet i VVM-redegørelsen. I forbindelse med dette projekt er det vurderet, at der vil være særligt fokus på følgende områder: Søer og vandløb (Havelse Å, Pøle Å, Engsøerne lang Pøle Å og Arresø) 1 i Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og Bekendtgørelse nr af 27. december 2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

88 42 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Roskilde Fjord Plante og dyreliv Lugtgener fra renseanlæg Trafikale forhold Arkæologi og kulturarv Forurenede grunde Kumulative effekter. 3.2 Afgrænsning af influensområde Influensområdet vil variere indenfor de forskellige miljøemner og er således beskrevet i afgrænsningsafsnittet under hvert miljøemne. Influensområdet er primært omkring selve anlægget, men da etableringen af anlægget medfører nedlæggelse af det eksisterende kraftvarmeværk, genbrugsplads og renseanlæg er det for visse miljøemner udvidet til også at omfatte nærområder til disse. Det gælder emner som mennesker, friluftsliv, materielle goder, afledte socioøkonomiske forhold, trafik, landskab, overfladevand, luft og klima, hvor ændringerne ved de eksisterende anlæg vil have nogle konsekvenser. For marine og ferske vande er der særlige forhold, som gør sig gældende. For det nye anlæg er influensområdet udvidet til også at omfatte de vandløb og vandområder, som påvirkes ved udledning af renset spildevand. Det drejer sig konkret om Havelse Å og Roskilde Fjord. Samtidig vil et evt. ophør eller ændring i udledning af renset spildevand til Pøle Å medføre ændrede hydrauliske og vandkemiske forhold i vandløbet samt i søerne nedstrøms. Det drejer sig om Strødam Engsø, Solbjerg Engsø, Alsønderup Enge og Arresø. 3.3 Alternativer Der er et hovedforslag, der omfatter etablering af et biomassebaseret procesvarmeværk, et geotermi-anlæg, en genbrugsplads, et renseanlæg og et vådområde. Der indgår desuden et alternativ, der indebærer, at der ikke etableres geotermi og at det biomassebaserede procesvarmeværk på 20 MW erstattes af et biomassebaseret kraftvarmeværk på 25 MW, der etableres på Solrødgård. Endelig indgår der et alternativ, hvor der etableres permanente åbne vandflader i vådområdet alternativet 0-alternativet er defineret som de fremskrevne forhold, svarende til det år hvor det samlede projekt er idriftsat. Denne situation må forventes at indfinde sig i 2018, hvorfor det er valgt som år for 0-alternativet. I trafikvurderingerne er dette år også anvendt, men der er regnet på en situation, hvor udbygningen af Sydbyen og regionshospitalet er udført, hvilket først kan forventes 2020'erne.

89 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Andre nødvendige processer og tilladelser Udover en VVM-tilladelse skal der udarbejdes en række andre plandokumenter, godkendelser, tilladelser og dispensationer hos de relevante myndigheder. Foreløbigt er følgende identificeret, men listen vil løbende kunne blive udvidet i VVM-processen: Forslag til kommuneplantillæg med miljøvurdering Lokalplan med miljøvurdering Tilladelser i forhold til Vandløbsloven Dispensation fra Museumsloven Tilladelse i forhold til Naturbeskyttelsesloven Godkendelse af trafikløsning hos politimyndighederne Miljøgodkendelse af biomassebaseret procesvarmeværk og nyt renseanlæg 3.5 Interessenter I VVM-processen vil der være stor fokus på at inddrage de relevante interessenter. Både i forhold til at indhente viden om det område, som kan blive påvirket, og for at drøfte anlæggets påvirkninger og afværgeforanstaltninger. I forbindelse med miljøvurderingen af planforslagene er det ligeledes et krav at relevante myndigheder bliver hørt. Følgende vigtige interessenter er identificeret: Hillerød Kommune Region Hovedstaden og Projektorganisationen for Nyt Hospital Nordsjælland HOFOR Naturstyrelsen Kulturstyrelsen Folkemuseet i Hillerød Naboer Ledningsejere Beredskabsstyrelsen Politiet Brandvæsnet Lokale og nationale foreninger og organisationer Borgere og fremtidige brugere.

90 44 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 4 Projektbeskrivelse 4.1 Hovedforslag Visionen er at skabe et område, hvor energiproduktion, vandrensning, ressourcegenbrug og klimatilpasning sammensmeltes i et offentligt rekreativt landskab (C.F. Møller, 2013). Anlægget forventes i drift i Forsyningsparken bliver på ca. 50 hektar og vil rumme renseanlæg, genbrugsstation for såvel erhvervslivet og private borgere, geotermisk og biomassebaseret procesvarmeværk samt et klima og miljøcenter med et læringscenter for Hillerød Forsyning (jf. Masterplan på Figur 4-1). I fremtiden vil området også kunne rumme f.eks. testfelter til sol, vind og biomasseenergiformer. Disse er dog ikke en del af det projekt som VVM-redegørelsen behandler. Regnvand fra lokalplanområdet samt fra nærliggende boligområder håndteres ved etablering af nedsivning samt et nyt våd- og naturområde, hvor vandet forsinkes i vådområdet som gennemløbes af Havelse Å og Slåenbækken. Området skal kunne fungere som en demonstrationspark for energi og klima, hvor f.eks. skoleklasser og borgere kan komme på besøg for at se teknologi og økologi omsat til praksis. Det er meningen at offentligheden kan få glæde af området med eksempelvis klatreøer opbygget af genbrugsjord samt gåture gennem det nye vådområde. Vådområdet vil desuden skabe mulighed for, at der kan udvikles områder med naturværdier på sigt særligt i den del, der ligger tættest på Roskildevej. Generelt gælder det at tagvand og vand fra kørearealer enten ledes via de etablerede wadier, nedsives eller forsinkes i vådområde. Sort spildevand og overfladevand fra de arealer på genbrugspladsen, som rummer containere, ledes til det kommende nye renseanlæg på Solrødgård, når det er etableret og indtil da til Hammersholt Renseanlæg.

91 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 45 Figur 4-1 Masterplan for Solrødgård.

92 46 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Genbrugsplads Den nuværende genbrugsplads på Rønnevangs Allé lukkes og erstattes af en ny genbrugsplads på Solrødgård, der forventes klar til drift i På Figur 4-2 neden for ses en oversigtstegning over indretningen af den nye genbrugsplads. Figur 4-2 Situationsplan over indretningen af den nye genbrugsplads (Rambøll, 2014). Overordnet indretning Det samlede areal for genbrugspladsen er ca. 2,5 ha. Genbrugspladsen indrettes i to niveauer således, at den tunge trafik på pladsen er helt adskilt fra de besøgende. De besøgende vil færdes på det øvre niveau og containerne vil stå på det nedre niveau, så tunge løft reduceres. Genbrugspladsen er indrettet således, at de mest støvende fraktioner er placeret mod øst, for dermed at undgå at vestenvinden driver støv og partikler ind over afleveringsområdet. Samtidig betyder niveauopdelingen af pladsen, at haveaffald og

93 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 47 containere er sænket 1,5 m i forhold til omgivende terræn. Dette vil mindske støvgener på de omkringliggende arealer. Det vurderes at beplantning mod Lyngevej og på den østlige side af Lyngevej vil desuden skærme kommende naboer mod øst i der kommende byudviklingsområde mod støvgener. Ydermere er arealet lige på den anden side Lyngevej friholdt for bebyggelse grundet de begrænsninger der ligger i forbindelse med Smørkildebakken og fingerplanens bestemmelser. Et pladsbesparende tiltag er at læsse jord og byggeaffald direkte i containere, hvorved omlæsning undgås. Trafikafvikling Der etableres en fælles adgangsvej til genbrugsstationen for alle besøgende med indkørsel af den nordlige adgangsvej fra Lyngevej. Da haveaffald er placeret bagerst på pladsen og er en af de fraktioner, som har mange brugere, er der lagt ekstra tilkørselsbaner langs de første containere, for dermed at sikre adgangen til resten af pladsen i tilfælde af kødannelse. Området for bygge- og anlægsaffald, hvilket håndteres i containere, er dimensioneret således, at det er stort/bredt nok for biler med anhængere og varevogne at manøvrere i. Der etableres en separat ind- og udkørsel til den tunge trafik til selve pladsen hhv. lige syd og nord for de besøgendes adgangsvej. Herfra er der adgang til alle større containere samt området for have- og parkaffald. Dermed kan affaldet håndteres indenfor pladsens åbningstider og uden større gener og påkørselsfare for de besøgende på pladsen. Arbejdsområdet for den tunge trafik etableres i niveau med containerne og er bredt nok til at rumme en række containere, som stilles til opbevaring uden at forhindre trafikken/arbejdsgangen. Placering af bygninger Bygningen for elektronikskrot og farligt affald placeres med direkte adgang til kørebanen for den tunge trafik. Dette for at muligøre afhentning af de fyldte containere/beholdere uden gene for de besøgende og på en læsserampe således at vognmanden selv kan håndtere afhentningen. Afvanding Regnvand fra genbrugspladsen håndteres forskelligt afhængigt af hvilken del af pladsen det kommer fra. Regnvand fra tage (garageanlæg, mandskabshus, direkte genbrug, farligt affald og overdækning) ledes direkte til Havelse Å med forsinkelse i wadier og LAR-anlæg med forsinket udledning til vådområdet. Regnvandet fra de områder, hvor genbrugspladsens brugere færdes med personbiler, afvander også til Havelse Å gennem vådområdet, men vandet opsamles inden udløb til vådområdet og ledes gennem sandfang og olieudskiller. Det samme gælder vandet fra indkørselsområdet og området, hvor borgerne kan afhente direkte genbrug og muld.

94 48 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Endelig ledes regnvand fra containerområderne, hvor de tunge køretøjer færdes, til renseanlæg. Midlertidigt vil denne afledning ske til Nr. Herlev Renseanlæg, men når CRSYD er taget i drift, vil det ledes til dette. Der vil desuden etableres nødoverløb gennem sandfang, olieudskiller og vådområde til Havelse Å Renseanlæg I dag fortages rensningen af spildevandet i Hillerød Kommune på seks forskellige renseanlæg (se Tabel 4-1). Tabel 4-1 Eksisterende renseanlæg i Hillerød Kommune (Kilde: Hillerød Forsyning, 2013) Renseanlæg Recipient Kapacitet (PE/år) Hillerød Centralrenseanlæg Pøle Å Skævinge Havelse Å Uvelse Havelse Å Gadevang Pøle Å Nørre Herlev Havelse Å Hammersholt Havelse Å via Slåenbækken Ved etableringen af det nye renseanlæg ved Solrødgård (Centralrenseanlæg Syd, CRSYD) nedlægges det nuværende centralrenseanlæg samt renseanlæggene i Uvelse, Gadevang, Nørre Herlev og Hammersholt. Renseanlægget forventes driftsklart i Det samlede areal forventes at blive ca. 9 ha (se Figur 4-1). Ca. 2/3 af det nye renseanlæg kan overdækkes med et samlende tag, der sammenbygges med et etableret jorddige, som beskrevet i masterplanen. Tagets udstrækning skal starte fra et etableret dige mod Lyngevej. Tagfladen skal dækkes med græs eller lign. og i princippet være offentligt tilgængeligt. På tagfladen opføres der skiftevis atrier og hævede lysindfaldskasser. Det nye renseanlæg vil blive forberedt til at kunne have en samlet kapacitet på PE. Sammen med Skævinge Renseanlæg vil det forestå rensning af spildevand i Hillerød Kommune. Tabel 4-2 Udlederkrav fra det nye renseanlæg og Skævinge Renseanlæg. Centralrenseanlæg Syd Skævinge Renseanlæg Total Kvælstof 6,0 mg/l 6,0 mg/l Total Fosfor 0,27 mg/l 1,5 mg/l Det rensede spildevand fra Centralrenseanlæg Syd vil blive fordelt mellem Havelse Å og Pøle Å med en gennemsnitlig fordeling over året på 50 % til Havelse Å og 50 % til Pøle Å. I forbindelse med, at der etableres en ledning til at lede det urensede spildevand fra det nuværende renseanlæg til det nye renseanlæg, lægges der en ledning, der kan føre renset spildevand den modsatte vej, så der fortsat kan ledes vand ud i Pøle Å.

95 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 49 Ved fuld udbygning vil der blive udledt ca. 150 l/s til hhv. Havelse Å og Pøle Å. Det vides dog ikke i dag, hvornår denne situation vil forekomme, da det afhænger af den hastighed hvormed de nye boligområder i Hillerød Syd og Ullerødbyen bliver etableret, men det kan forventes at være inden for en periode på år. Det må forventes, at der vil blive udledt ca l/s til hhv. Pøle Å og Havelse Å ved det nye renseanlæg på Solrødgårds opstart i Denne udledning vil øges gradvist i takt med udbygningerne af boligområderne og etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland. I dag transporteres slammet til Hillerød Centralrenseanlæg vha. slamsugere fra de øvrige renseanlæg (fra Skævinge dog gennem 3 km pumpeledning), hvor det behandles inden det køres til forbrænding. I 2012 blev en samlet slammængde fra HCR på ca. 970 t TS kørt til forbrænding på Spildevandscenter Avedøre (SCA). Det er målsætningen at slam fra slambehandlingen i Hillerød i fremtiden ses som en ressource til energiproduktion. Derfor vil der i designet af renseanlægget være fokus på følgende parametre i forhold til slamhåndtering: Størst mulig biogasproduktion Minimering af slam til bortskaffelse Slamlager Genvinding af fosfor Arbejdsmiljø og sikkerhed Fleksibilitet i driften Slambehandlingsprocesser Slutdisponering. Det er en målsætning, at Energi, klima- og miljøparken skal være CO 2 neutralt og energiproducerende. Dette kræver en optimal udnyttelse af energipotentialet i spildevandet, og kan på nuværende tidspunkt hovedsageligt opnås ved udrådning af slammet, da afbrænding af den producerede mængde biogas medfører en betydelig produktion af el og varme uden udledning af drivhusgasser. Udrådning af slam i rådnetank er dermed en essentiel del af slambehandlingen på det nye renseanlæg og en miljømæssig favorabel løsning. I henhold til regeringens ressourcestrategi skal fosforfraktionen fra slam genbruges bedst muligt især som gødning i landbrugsproduktionen. Det vil blive tilstræbt at afsætte færdigbehandlet slam til landbrugsformål Kraftvarmeværk Det eksisterende naturgasbaserede kraftvarmeværk ved Overdrevsvejen nedlægges. Dette erstattes af et 25 MW biomassebaseret kraftvarmeværk på Rønnevangs Allé, som skal suppleres af enten et geotermianlæg med et biomassebaseret procesvarmeværk på Solrødgård på samlet 36 MW (Hovedforslag) eller et 25 MW biomassebaseret kraftvarmeværk på Solrødgård (Alternativ).

96 50 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Kraftvarmeværket på Rønnevangs Allé er ikke omfattet af denne VVM redegørelse. Værket indgår kun i vurderingen af de samlede emissioner fra kraftvarmeværkerne i Hillerød, der bidrager til den offentlige varmeforsyning. Hovedforslag Hovedforslag i denne VVM redegørelse omfatter følgende:: Etableringen af et geotermisk anlæg med to sæt af produktions- og injektionsboringer, med en forventet ydelse på 16 MW varme ved en temperatur på ca. 60 C. Etablering af biomassebaseret procesvarmeværk med en forventet sammenlagt ydelse på 20 MW. Absorptionsvarmepumpe anlæg, som vil resultere i en retur temperatur i injektionsboringen på 7 15 C. Etableringen af anlægget vil reducere CO₂-udledningen fra Hillerød Varme A/S med ca. 90 % (Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, 2013). Hillerød Kraftvarmeværk (KVV), baseret på naturgas, nedlægges. Anlægget planlægges nedrevet og kun akkumuleringstanken bibeholdt, som bufferkapacitet i forbindelse med spidsbelastninger og nedbrud. På Solrødgård opføres et procesvarmeværk på m 2, med et tilhørende flislager på m 2. I forbindelse med varmeværket kan der opføres en skorsten på op til 64 m fra projekteret terrænkote. Geotermi Projektet omfatter etablering af et geotermisk anlæg med to sæt af produktions- og injektionsboringer med en forventet ydelse på 16 MW ved en temperatur på 60 C. I efteråret 2013 er gennemført seismiske undersøgelser i området, der skal resultere i lokaliseringen af den bedste placering af boringerne. Udbud af borearbejdet er planlagt til opstart efterår Det forventes, at etableringen af borepladsen påbegyndes forår 2015 og de egentlige boringer i november 2015, såfremt de nødvendige tilladelser er opnået. Det samlede anlæg forventes indkørt i 2. halvår I forbindelse med geotermianlægget opføres der tekniske bygninger på op til 750 m 2 og to bassiner. Et permanent bassin på 800 m 2 /2.000 m 3 og et midlertidigt bassin på m 2 /8.000 m 3, der alene anvendes i anlægsfasen. Anlægspladsen etableres med en borekælder og fire geotermiske brønde. Arealbehovet til borepladsen skønnet til at være ca m 2 og borefasen forventes at tage dage pr. boring. Anlægget består af følgende delelementer: Boring af fire brønde Anlæg af bygning til geotermianlæg Anlæg af varmepumpeanlæg

97 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 51 Anlæg af ledning mellem geotermivandsbygning og varmepumpeanlæg Anlæg af afløbsledning. På arealet skal der i første del af anlægsfasen opstilles en borerig med en forventet højde på meter over terræn. Når boringerne er afsluttet, skal der på arealet opføres en bygning til geotermianlæg inkl. varmepumperne. Figur 4-3 Principskitse, der viser geotermisk anlæg med et sæt produktions- og injektionsbrønde. Det geotermiske anlæg skal udnytte det dybtliggende grundvandsreservoir i Nedre Kridt og Jura i ca. 2,0 km s dybde under jordoverfladen. Store mængder geotermisk energi findes i den danske undergrund i form af varmt saltvand. En del af energien kan udnyttes til fjernvarme, hvor de rette betingelser findes i undergrunden, og afsætningsmuligheder er til stede på overfladen. Hvis forholdene i undergrunden er gunstige, kan der etableres et geotermisk anlæg. I et geotermisk anlæg pumpes det varme vand fra undergrunden op til overfladen gennem en boring. Her indvindes varme via varmevekslere, hvorefter det afkølede vand pumpes tilbage i undergrunden gennem en anden boring. Anlægget er baseret på to boringer til reservoiret. Fra den ene boring (kaldet produktionsboringen) oppumpes geotermisk vand, som findes naturligt i reservoiret. Energien i det oppumpede geotermiske vand overføres i varmevekslere og/eller varmepumper til fjernvarmevandet, som cirkuleres ud til fjernvarmeforbrugerne. Det afkølede geotermiske vand injiceres tilbage i det reservoir, som det kom fra - ved hjælp af en injektionspumpe.

98 52 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Viser dette reservoir sig mod forventning at være uegnet til indvinding af geotermisk energi, vil det i stedet blive forsøgt at etablere indvinding fra Gassumformationen ca. 2,3 km under jordoverfladen. Det antages, at varmepumpeanlægget etableres i bygningen til geotermianlægget. I tilfælde af at det bliver nødvendigt at adskille bygningen til geotermianlægget og varmepumpeanlægget, forbindes disse med en intern ledning bestående af to præisolerede rør. Placering på grundareal aftales nærmere, herunder ledningstracé mellem bygning til geotermianlæg og varmepumpeanlægget. Hovedparten af det geotermiske vand vil efter afkøling blive pumpet tilbage i reservoiret. Efter at have været igennem varmepumpeanlægget vil det have en temperatur på mellem 7 og 15 ºC. Under anlæg og ved reparation o. lign. under drift er der periodevist behov for at udlede geotermivand, som er stærkt saltholdigt, og kan indeholde sand og partikler og har en forhøjet temperatur (forventeligt ºC). På basis af analyser af vand fra andre danske geotermiske anlæg (Thisted, Margretheholm og Sønderborg) vurderes, at vandet ikke indeholder væsentlige mængder af tungmetaller eller andre miljøfremmede stoffer. Dette vil enten blive transporteret i tankvogne til Kattegat eller ledt til renseanlægget, hvis dette kan håndtere vandet på forsvarlig vis uden at installationer lider skade pga. den høje salinitet. Normalt kan det under anlæg forventes, at der skal afledes ca m 3 geotermisk vand (en stor tankvogn har en kapacitet på ca. 50 m 3 ). I en vanskelig boreproces vil dette kunne blive så stort som m 3. I driftsfasen vil der skulle afledes mellem og m 3 om året. Driftsfasen forventes i første omgang at løbe i 25 år. Borearbejdet udføres døgnet rundt, ugens syv dage og kan normalt ikke stoppes undervejs. Der vil være naturlige stop, hvor borearbejdet står stille i mindre perioder (~12-24 timer), men disse stop er sat på ikke-kritiske tidspunkter i boreprocessen og indarbejdet i boreprogrammet. Hvis borearbejdet stoppes vilkårligt, risikeres det, at det åbne hul kollapser, at der sker udvaskninger, at boreudstyret fejler som følge af uhensigtsmæssig brug eller at andre utilsigtede/uønskede hændelser indtræffer. Endvidere skal den omgivende logistiske proces fungere, og tilkørsel af materiale og bortskaffelse af affald skal fungere, ellers risikerer man stop i kritiske perioder. Umiddelbart efter boringen af de fire geotermiske brønde vil disse blive renset for at fjerne rester af boremudder fra brøndene. Den oprensede volumen vil udgøre 2-3 gange brøndvolumen, svarende til ca. 4 x m 3 for boringer til Nedre Kridt og Jura. Omfanget må verificeres ved nærmere beregninger, når boringerne er designet. Det forventes, at boremuddersystemet vil være vandbaseret, men oliebaseret boremudder kan forekomme afhængigt af tekniske kompleksiteter i undergrunden.

99 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 53 Det oppumpede boremudder / borespåner vil, under nøje volumenkontrol, blive analyseret og kørt på deponi. Når det endelige design af boringerne er færdiggjort, vil der blive søgt om de nødvendige tilladelser i denne forbindelse. Det forventes, at Hillerød Kommune håndterer boremudder jf. jordforureningsloven og anviser deponi herfor. Det vurderes, at projektet vil være fuldstændigt reversibelt efter udløbet af den 25- årige driftsperiode, idet der kun vil restere fire boringer til undergrunden, som i øvrigt skal forsegles med cement, såfremt anlægget ikke drives videre. Det oppumpede geotermivand er ca. 60 C og har behov for at blive opvarmet yderligere inden det føres til varmepumpeanlægget. Denne opvarmning foregår vha. et biomassebaseret procesvarmeværk på 20 MW. Værket vil have en maksimal bygningshøjde på 30 meter m samt en skorsten med en højde på maksimalt 64 m. Alternativ Hvis det skulle vise sig ikke at være muligt at etablere geotermi ved Solrødgård opføres et 25 MW biomassebaseret kraftvarmeværk på Solrødgård-området. Værket vil have en maksimal bygningshøjde på 30 meter og skorstenshøjden vil være uændret maksimalt 64 m. Tabel 4-3 Årlige emissioner fra samtlige varmeværker i den offentlige forsyning i Hillerød i dag sammenlignet med hovedforslag og alternativ (Hillerød forsyning, mail fra ). I dag Hovedforslag Alternativ CO 2 ækvivalenter (tons) SO 2 (kg) NO x (kg) PM2,5/luftbårne partikler (kg) Vådområde Vådområdet i den nordlige ende af projektområdet bliver 8-12 ha og realiseres ved at tillede regnvandet fra den kommende udbygning af Hillerød Syd og hospitalsområdet. Vådområder etableres som enge, der kan oversvømmes ved større regnhændelser,.disse enge gennemløbes af Havelse Å og Slåenbækken som selvstændige vandløb til sammenløb ved udløbet fra Solrødgård. Som udgangspunkt vil de to eksisterende åløb, Slåenbækken og Havelse Å, gennemløbe det etablerede våde engområde, der fungerer som forsinkelsesområde for regnvand.

100 54 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Vådområdet afgrænses mod nord af Havelse Å, der i princippet fastholdes i sit nuværende forløb. Mod vest afgrænses vådområdet af Slåenbækken, der ligeledes fastholdes i sit nuværende forløb (jf. Figur 4-1). Dog vil der evt. være behov for at omlægge den nedre del af Slåenbækken mod øst i forbindelse med terrænreguleringer. Ved en sådan omlægning vil Slåenbækkens snoede forløb og terrænnære vandspejl blive fastholdt i det nye tracé. Vådområdet etableres som et tredelt område. Længst mod nordøst etableres et bassin med terrænkote omkring 19 m DVR90. Vest for dette etableres et engområde med en terrænkote omkring 18.5 m DVR90, og som formentlig vil modtage lidt vand fra det sekundære grundvand. I den vestligste del etableres etengområde ligeledes med laveste kote omkring kote 18.5 m DVR90 langs Slåenbækken. Bassinerne vil have en meget stor bassinkapacitet, der vil sikre en aflastning af Havelse Å i tilfælde af store nedbørshændelser. Beregninger viser dig, at der kun vil være vand i alle tre bassiner ved ekstreme regnhændelser. Figur 4-4 Principskitse, der viser sammenhængen mellem vådområde, vandløb og udløb fra renseanlæg. Renseanlæggets udløb i vådområdet vil blive placeret så tæt som muligt på sammenløbet mellem Slåenbækken og Havelse Å. Udløbet udformes som et trappeformet bygværk, således at de største vandmængder udledes længst nedstrøms i Slåenbækken hvorefter udledningen falder successivt længere opstrøms. Formålet med dette er at sikre, at eventuelle vandrende fisk vil søge op i Slåenbækken. Udløbsbygværket fra vådområdet dimensioneres, så vandhastigheden er under 0,2 m/s ved vandføringer op til vandløbets vintermiddelvandføring. Kun i tilfælde af større

101 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 55 regnhændelser øges hastigheden og ved ekstremregn (100 årshændelser eller sjældnere) vil vandhastigheden overskride 0,4 m/s. Figur 4-5 Principskitse af udløbsbygværk til Slåenbækken Slåenbækken kommer til at løbe igennem område 3 på en strækning af ca. 375 m og Havelse Å gennem område 1, 2 og 3 på en strækning af ca. 600 m (se Figur 4-1). Vådområdet udformes, så det kan indeholde rekreative og læringsmæssige funktioner langs og i vådområdet. F.eks i form af stier, infotavler mv. Alternativ Der er desuden behandlet et alternativ, hvor der etableres to søer med åbent vandspejl i vaådområderne. Søerne vil i to forskellige niveauer og være gennemløbet af Havelse Å og Slåenbækken. Der etableres et faunapassabelt stenstryg på Havelse Å mellem de to bassiner Infrastruktur Området vejbetjenes fra Lyngevej. Fra Lyngevej vil der blive skabt vejadgang fra to punkter (jf. Figur 4-1). Internt på grunden tilstræbes det at separere tung og let trafik. De to adgangsveje fra Lyngevej etableres som 7-8 m brede asfaltveje. Den nordlige adgangsvej vil betjene genbrugsstationen og den sydlige adgangsvej vil primært være adgangsvej til renseanlæg, Klima- og miljøcenter og procesvarmeværket. Produktionen af varme på det foreslåede biomassebaserede procesvarmeværk, vil give trafik med modulvogntog ad Lyngevej. Derfor vil kommende kryds eller rundkørsler blive dimensioneret for trafik med modulvogntog. Køreveje og sidearealer søges opbygget med henblik på størst muligt miljøhensyn ved senere bortskaffelse og genbrug af materialer alternativ 0-alternativet er defineret som de fremskrevne forhold, svarende til det år hvor det samlede projekt er idriftsat. Denne situation må forventes at indfinde sig i 2018, hvorfor det er valgt som år for 0-alternativet. I trafikvurderingerne er dette år også anvendt, men der er regnet på e situation, hvor udbygningen af Sydbyen og regionshospitalet er udført, hvilket først kan forventes 2020'erne.

102 56 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD I 0-alternativet skal de eksisterende anlæg håndtere udviklingen i kommunen dvs. udbygningen af Hillerød Syd, hospitalet, Østbyen osv.. Det skal dog bemærkes, at det ikke vil være rentabelt at fortsætte driften på det naturgasbaserede kraftvarmeværk efter 2018 (jf. afsnit 4.2.3) Genbrugsplads Driften på genbrugspladsen på Rønnevangs Allé vil i 0-alternativet fortsætte som i dag, men der vil være opstået et øget pres på pladsen som følge af udbygningen af de nye bydele i Ullerødbyen og en begyndende udbygning af Hillerød Syd. Det vil medføre en øget trafik i området omkring Industrivænget særligt i morgentimerne Spildevandsrensning I 0-alternativet vil det kun være Hillerød Centralrenseanlæg (HCR) og Skævinge renseanlæg, der vil være virksomme. De øvrige mindre renseanlæg vil være nedlagt, som det er planlagt i Hillerød Kommunes spildevandsplan En renovering og mindre udbygning af Hillerød Centralrenseanlæg vil formentlig være nødvendig for at kunne håndtere den øgede spildevandsmængde, som udbygningerne i kommunen medfører. Det vil formentlig betyde en renovering/udskiftning af forklaringstanke, rådnetårne, bygværker, samt kammerfilterpresse (slutafvanding). En udbygning af anlægget vil bibeholde de lugtgener fra anlægget samt den trafik der foregår til og fra anlægget og som i dag påvirker de omkringliggende boligområder. Pøle Å samt de tilhørende søer vil i 0-alternativet stadig være den primære recipient Kraftvarmeværk I 0-alternativet er det forudsat, at driften på de eksisterende produktionsanlæg kan fortsætte, hvor følgende anlæg indgår: Hillerød KVV (Naturgas) Krakasvej centralen (træpiller og flis) Gasfyrede kedler Fire solfangeranlæg på i alt m². Alternativ Hvis det skulle vise sig ikke at være muligt at etablere geotermi ved Solrødgård opføres et 25 MW biomassebaseret kraftvarmeværk på Solrødgård-området. Værket vil have en maksimal bygningshøjde på 30 meter og skorstenshøjden vil være uændret maksimalt 64 m. Tabel 4-3 vil der være en markant større CO 2 -belastning på ca tons årligt ved 0-alternativet end ved hovedforslaget.

103 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 57 Kraftvarmeværket har nået et punkt, hvor en fortsat drift vil kræve relativt store reinvesteringer for at opnå optimale driftsforhold. Dertil kommer, at Hillerød Forsyning i dag modtager et produktionsuafhængigt el-tillæg. Dette er i dag afgørende for værkets økonomi. Ordningen løber ud med udgangen af En fortsat drift vil have ganske store samfundsøkonomiske konsekvenser. Ifølge analyser foretaget af Brix & Kamp Energi A/S, vil man ved etablering af geotermivarmeanlægget kunne spare ca. 129 mio. kr. over en 20 årig periode svarende til en samfundsøkonomisk besparelse på mere end 10 %.

104 58 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 5 Lovgrundlag og planforhold Lovgrundlag og planforhold er detaljeret beskrevet under de enkelte miljøemner. Det vil sige, at planforhold der f.eks. regulerer kulturhistoriske interesser såsom beskyttelsen af sten- og jorddiger, er beskrevet i kapitlet kulturarv. I dette afsnit findes en oversigt over relevante love og planmæssige bindinger samt en beskrivelse af lovgivning og planforhold, der ikke hører under de enkelte miljøemner, men er mere overordnede. 5.1 International lovgivning International lovgivning, der er relevant i VVM-sammenhæng, er især direktiver og konventioner fra EU. For direktiverne gælder, at de er implementeret i en række danske love og bekendtgørelser. Tabel 5-1 Oversigt over international lovgivning, som inddrages i VVM-redegørelsen. Direktiv Kapitel Dansk implementering VVM-direktivet Dette kapitel Bekendtgørelse nr af 27. december 2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning SEA-direktivet Dette kapitel EU-direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Natur, plante - og dyreliv Natura 2000 Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse 408 af 1. maj 2007) Naturbeskyttelsesloven (LBK 951 af 3. juli 2013). Kapitel 2a Miljømålsloven (LBK 932 af 24.

105 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 59 Direktiv Kapitel Dansk implementering september 2009) Natura 2000-planer og Natura 2000-handleplaner 2 Vandrammedirektivet Overfladevand Grundvand Vandplaner og Vandhandleplaner VVM-direktivet VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure planmyndigheden skal følge for at kunne tillade projekter, der må forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Proceduren stiller krav om at udarbejde en redegørelse for anlægsprojektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet. Redegørelsen skal udarbejdes og i offentlig høring, inden bygherren må få tilladelse til at gå i gang med projektet. VVM for projekter på land er implementeret via planloven med kommunerne eller staten som VVM-myndighed. Projekterne vedtages ved kommuneplantillæg med VVM, og der gives en VVM-tilladelse. Energi-, klima- og miljøparken ved Solrødgård skal vedtages som kommuneplantillæg med VVM (og VVM-tilladelse) SEA-direktivet SEA står for strategic environmental assessment og kaldes i Danmark miljøvurdering af planer og programmer. De foregår i nogle tilfælde på niveauet før projektniveauet, altså før VVM, og dermed også på et tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen. Der findes også projekter hvor miljøvurdering og VVM-proces gennemføres samtidig og en samlet VVM-redegørelse og miljøvurderingsrapport sendes i offentlig høring. Formålet med miljøvurdering af planer og programmer er blandt andet at sikre en overensstemmelse med den overordnede strategi og miljøpolitik i kommunen. 2 Planerne er ikke vedtaget, da dette skrives (februar 2014) men må forventes vedtaget når kommuneplantillægget skal vedtages. 3 Planerne er ikke vedtaget, da dette skrives (februar 2014) men må forventes vedtaget når kommuneplantillægget skal vedtages.

106 60 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Fordi der skal vedtages et tillæg til en eksisterende kommuneplan, er der krav om at udarbejde en miljøvurdering af dette tillægs ændrede retningslinjer, som gør det muligt at implementere det konkrete projekt. I praksis er kunsten at løfte sig et niveau op over VVM-undersøgelsen og se på, om der er noget i kommunens overordnede strategi, der skal være særligt fokus på, eller noget, som plantillægget kolliderer med. For energi-, klima- og miljøparken ved Solrødgård er det især forholdet til bæredygtighed og forsyning, der i tidligere planer har været fokus på i Hillerød Kommune. Miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan foretages af Hillerød Kommune. 5.2 National lovgivning En række danske love sikrer beskyttelse af værdier knyttet til bl.a. natur, landskab og kulturhistorie. Herudover er der lovgivning som regulerer f.eks. støj, forurenet jord og luftforurening. Lovgivningen er detaljeret beskrevet under de enkelte miljøemner, men er opsummeret i Tabel 5-2. Tabel 5-2 Oversigt over national lovgivning som inddrages i VVM-redegørelsen. Flere af emnerne er ikke relevante for det specifikke projekt, men VVM-redegørelsen skal forholde sig til dem. Lov Relevante paragraffer Kapitel Planloven Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3/7/2013 Miljømålsloven Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/09/2009 Generelt i forbindelse med krav om VVM Generelt Generelt International lovgivning International lovgivning International lovgivning Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 951 af 03/07/ Beskyttelse af naturtyper Natur, Overfladevand 16 Sø- og åbeskyttelseslinje Landskab 17 Skovbyggelinje Landskab 18 Fortidsmindebeskyttelseslinje Kulturarv

107 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 61 Lov Relevante paragraffer Kapitel 19 Kirkebyggelinjer Landskab Fredninger Natur, Landskab, Kulturarv Artsfredningsbekendtgørelsen Lovbekendtgørelse nr. 330 af 19/03/2013 Vildtforvaltningsloven Lovbekendtgørelse nr. 735 af 14/06/2013 I henhold til kapitel 6 i Naturbeskyttelsesloven, men selvstændig beskyttelse 2 Forbud mod at slå dyr ihjel 3 Forbud mod at ødelægge fuglereder 4 Forbud mod fældning af redetræer 6a, stk. 2 Forbud mod forsætligt at ødelægge fuglereder 7, stk. 2 Forbud mod forsætlig forstyrrelse af fugle Natur Natur Skovloven Lovbekendtgørelse nr. 678 af 14/06/ og 11 Fredskov Natur Museumsloven Lovbekendtgørelse nr af 14/12/ , stk. 2 Standsning af arbejde ved fund af fortidsminder (behov for arkæologiske forundersøgelser) Kulturarv 29a Fredede fortidsminder Kulturarv 29e Beskyttede sten og jorddiger Kulturarv 23 Kulturarvsarealer Kulturarv Bygningsfredningsloven Lovbekendtgørelse nr. 685 af 09/06/2011 Vandløbsloven Lovbekendtgørelse nr af 30/09/ Regulering af vandløb Ekspropriation og erstatning Kulturarv Overfladevand 47 Broer, overkørsler eller lignende Overfladevand Vandforsyningsloven Lovbekendtgørelse nr. 13, 20 og 21. Administration af Grundvand

108 62 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Lov Relevante paragraffer Kapitel 1199 af 30/09/2013 vandforsyning 26 Bortledning af grundvand Grundvand Miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet Lovbekendtgørelse nr af 25/08/2010 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Lovbekendtgørelse nr af 31/10/2011 Kvalitetskrav til vand der udledes til søer, vandløb og havet Kvalitetskrav til drikkevand Bekendtgørelse om vandforsyning Overfladevand Grundvand Miljøbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/ Reinfiltration af grundvand Grundvand 19, 33 Genindbygning af forurenet jord Forurenet jord Jordforureningsloven Lovbekendtgørelse nr af 04/12/2009 Genanvendelsesbekendtgørelsen Lovbekendtgørelse nr af 21/12/2010 Jordflytningsbekendtgørelsen Lovbekendtgørelse nr af 12/12/2007 Affaldsbekendtgørelsen Lovbekendtgørelse nr af 18/12/2012 Forurenet jord Forurenet jord Forurenet jord 65 Råstoffer og affald

109 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Kommuneplanforhold Hillerød Kommunes kommuneplan er vedtaget af byrådet d. 25. september Planen er digital og har en hovedstruktur med redegørelse og derudover rammer for lokalplanlægning. Kommuneplanens mål og retningslinjer er opdelt i fire strukturer: Bystruktur, Grøn struktur, Blå struktur og Infrastruktur og forsyning. Dertil kommer der en rammedel, der sætter rammerne for lokalplanernes indhold, hvad de enkelte arealer kan anvendes til, samt hvordan og hvor meget der må bygges. Kommuneplanens rammedel består dels af generelle rammer, dels af konkrete rammer for de enkelte delområder. I rammerne deles kommunen op i områder til boliger, erhverv, centre, service, friarealer eller jordbrug. I Tabel 5-3 vises en oversigt over de retningslinjer fra kommuneplan , der er relevante i forhold til denne VVM. Tabel 5-3 Relevante retningslinjer jævnfør Hillerød Kommunes kommuneplan Delemne Indhold Kapitel Byudvikling Nyt Hospital Nordsjælland Boliger Erhverv Retningslinje 1.1.1: I Hillerød Syd udlægges 275 ha til et nyt byudviklingsområde (landzone til byzone) ved Overdrevsvejen. Forud for planlægningen af Hillerød Syd, skal der ske en kortlægning af områdets grundvandsinteresser, inden for udpeget OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresser). Retningslinje 1.7.1: Der skal udlægges areal til at lokalisere et regionalt hospital, ved Overdrevsvejen, til behandlingen af borgerne i Nordsjælland. Forud for planlægningen skal der ske en kortlægning af områdets drikkevandsinteresser indenfor udpegede OSD områder (Områder med særlige drikkevandsinteresser). Retningslinje 1.8.4: I Hillerød Syd skal der indtænkes mulighed for opførelse af boliger inden for planperioden opført som støttet byggeri. Retningslinje 1.8.5: I Hillerød Syd skal der kunne lokaliseres mellem 600 og boligenheder. Retningslinje 1.9.1: Der skal kunne lokaliseres m 2 erhvervsbyggeri i Hillerød Natur og landskab Lugt, Støj, Trafik Lugt, Støj, Trafik Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Lugt, Støj, Trafik Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Natur og landskab

110 64 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Delemne Indhold Kapitel Syd. Retningslinje 1.9.2:Der skal herudover kunne lokaliseres m 2 kontor- og servicebyggeri i de stationsnære områder i Hillerød Syd. Retningslinje 1.9.6:I det stationsnære område ved Hillerød Syd skal der i særlig grad kunne lokaliseres virksomheder inden for brancherne medico, bioteknologi, nanoteknologi, greentech, IT og offentlig sundhedsvirksomhed. Lugt, Støj, Trafik Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Grøn struktur Hillerød Syd Byggeri og anlæg i landområdet Retningslinje 1.9.7: På de ikke stationsnære arealer i Hillerød Syd kan der også lokaliseres erhverv inden for håndværk, fremstilling, service eller lignende og erhverv med en mere ekstensiv arealudnyttelse. Retningslinje HS 2.2: Der skal sikres en skarp grænse mellem by og land. Retningslinje HS.2.3: Der skal udpeges indblikskiler til Frederiksborg Slot, hvor planlægningen skal sikre, at der ikke etableres anlæg, der hindrer indblik til slottet. Retningslinje HS.2.4: Ved kommende byudvikling skal det sikres, at der er en rekreativ grøn sammenhæng mellem naturområdet Salpetermosen og vådområdet ved Favrholm, samt med Smørkildebakken og videre mod syd til området ved Brødeskov. Retningslinje HS.2.6: Smørkildebakken skal friholdes som åbent afgræsset område, der friholdes for terrænbearbejdning samt anlæg, der slører bakkens terrænform. Retningslinje 2.1.1: Landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, dvs. bebyggelse og anlæg der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Nødvendige trafik- og forsyningsanlæg og lignende samt ikke bymæssige friluftsanlæg, der kan begrundes i et væsentligt Natur og landskab Landskab Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomi-

111 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 65 Delemne Indhold Kapitel samfundsmæssigt behov, kan placeres i landområdet efter en afvejning med andre kommuneplanmæssige interesser. ske forhold Natur Natur Landskabelige værdier Retningslinje 2.1.3: Ved placering af ny bebyggelse og nye anlæg skal der tages hensyn til karakteren og påvirkningen af det omgivende landskab, specielt til beskyttelsesinteresser og til den landskabstype og de skalaforhold, som præger det stedlige landskabsbillede, jf. landskabskarakteranalysen. Retningslinje 2.1.6: Terrænregulering skal ske under hensyn til karakteren og påvirkningen af det omgivende landskab, samt til landskabstype og de skalaforhold, som præger det stedlige landskabsbillede, jf. landskabskarakteranalysen. Retningslinje 2.1.7: Der må ikke etableres større støjvolde. I forbindelse med ældre, bymæssige bebyggelser langs kommunens hovedveje, kan der dog tillades etablering af støjvolde, hvis det kan dokumenteres, at støjen reduceres på de enkelte ejendomme, og at karakteren og påvirkningen af det omgivende landskab, beskyttelsesinteresser og skalaforhold i landskabsbilledet ikke svækkes. Retningslinje 2.4.6: Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. Retningslinje 2.7.3: Inden for områderne omfattet af Havelse delområdeplan, må der ikke foretages foranstaltninger, der hindrer eller besværliggør tiltag, som foreslås i projekter i område-/delområdeplaner o.l., hvis arealerne er omfattet af kommuneplanens retningslinjer, udpegninger og reguleringsområde. Retningslinje 2.9.6: Indenfor områder med landskabelige værdier, må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer Natur Natur Landskab Mennesker, friluftsliv, materiel-

112 66 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Delemne Indhold Kapitel kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, og såfremt det sker ud fra en konkret vurdering og i henhold til anbefalingerne i landskabskarakteranalysen. le goder og afledte socioøkonomiske forhold Friluftsliv Grøn strukturplan Vandløb Retningslinje 2.9.7: Der må som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling og placering af ren jord. Retningslinje 2.9.8: Såfremt der placeres bygninger og anlæg inden for områderne, der skal vedligeholdes, skal disse placeres og udformes under hensyntagen til landskabskarakteranalysens anbefalinger for området, således at landskabsværdierne ikke forringes. Retningslinje 2.9.9: Der skal generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabsværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for naturområder, der er særligt sårbare. Retningslinje : Områder indenfor den Grønne Strukturplan skal fastholdes og udvikles i forhold til områdets kvaliteter og med fokus på både rekreative værdier og natur- og landskabsværdier. Retningslinje : Nye bynære natur- og skovområder bør tilstræbes anlagt i relation til den Grønne Strukturplan eller sikres en sammenhæng dermed via etablering af stier. Retningslinje 3.7.2: Tag- og overfladevand skal neddrosles til naturlig afstrømning ved udledning til regnvandsledning eller vandløb. Retningslinje 3.7.3: Anlæg, der leder ud til regnvandsledninger og vandløb, skal kunne håndtere en 5 årsregn uden overløb. Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Ferske overfladevande Natur

113 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 67 Delemne Indhold Kapitel Regnvand Retningslinje : Nye større boligområder (f.eks. Hillerød Syd og Ullerød Nord) skal spildevandskloakeres, og regnvandet skal håndteres lokalt. Med nye større boligområder menes områder, hvor typen af kloakering ikke allerede ligger fast. Retningslinje : Oversvømmelsesområder (se skybrudskort) må ikke bebygges, og bebyggelse må ikke stå i vejen for vandets strømningsveje (se skybrudskort). Retningslinje :Kravet om at oversvømmelsesområder ikke må bebygges, og at bebyggelse må ikke stå i vejen for vandets strømningsveje, kan fraviges, hvis der laves en overordnet plan, som dokumenterer, at regnvandet håndteres på egen grund og ikke ændrer afstrømningen eller forringer regnvandshåndteringen på tilstødende arealer. Ferske overfladevande Natur Infrastruktur og forsyning Trafik Trafikstøj Retningslinje HS.4.4: Bydelens infrastruktur skal tage størst muligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og beskyttelsesinteresser. Retningslinje HS.4.7: Der skal udvikles en forsyning af Hillerød Syd med bæredygtige løsninger for el, vand, varme m.v. Retningslinje 4.1.2: Trafiksikkerhedsrevision skal indarbejdes ved større udviklings- og anlægsprojekter. Retningslinje 4.1.3: Tilgængelighed for alle skal indarbejdes ved større udviklings- og anlægsprojekter. Retningslinje 4.4.3: Trafiksikkerhed skal altid indtænkes i lokalplanlægning og fysisk planlægning Retningslinje 4.5.1: Støj skal så vidt muligt undgås eller dæmpes ved kilden. Støjende anlæg, virksomheder og aktiviteter skal placeres og drives, så de så vidt muligt ikke ge- Trafik Emissioner Natur og landskab Trafik Støj Befolkning, materielle goder, friluftsliv og af-

114 68 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Delemne Indhold Kapitel nerer omgivelserne. Retningslinje 4.5.2: Ved udlæg af nye veje og ved udvidelse af eksisterende veje i eksisterende og planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes. ledte socioøkonomiske forhold Spildevand Affald Retningslinje 4.5.3: Hvor Miljøstyrelsens vejledende regler om støj overskrides i forhold til eksisterende boliger og anden støjfølsom anvendelse, skal der så vidt muligt gennemføres foranstaltninger til afhjælpning af støjgenerne. Retningslinje : I oplandet til vandløb og søer må der kun ske udledning af spildevand, når der gennem rensning eller andre foranstaltninger er sikret, at den enkelte, hverken alene eller sammen med andre udledninger, kan have skadelig virkning på vandløb eller søer. Retningslinje : Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. Retningslinje : Ved Hillerød Syd og andre nye byområder, skal der reserveres tilstrækkelige områder til regnvandsforsinkelsesbassiner samt oversvømmelsesarealer til håndtering af ekstremregn. Retningslinje : Anlæg til at modtage, behandle eller omlaste affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige planmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. Retningslinje : Der må ikke udlægges arealer således, at afstanden mellem forureningsfølsom anvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver mindre end de anførte, med mindre det ved undersøgelse godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet Overfladevande Natur Affald og råstoffer

115 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 69 Delemne Indhold Kapitel hermed. 5.4 Lokalplanforhold Dele af området er i dag omfattet af lokalplan nr. 305 fra 2002 (jf. Figur 5-1). Ifølge lokalplanen er området udpeget til offentlige formål, etablering af et nyt renseanlæg. Hillerød Kommune udarbejder sideløbende med VVM-processen en ny lokalplan for området. Lokalplanen antages vedtaget af Hillerød Byråd i løbet af Lokalplan nr. 305 aflyses i forbindelse med vedtagelse af den nye lokalplan. Figur 5-1 Gældende lokalplaner i og omkring projektområdet.

116 70 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 5.5 Kommuneplanrammer Solrødgård er beliggende i det byudviklingsområde, som i Kommuneplan 2013 betegnes Hillerød Syd, og som også kommer til at rumme det nye regionale Hospital Nordsjælland, en ny S-togs station mellem Allerød og Hillerød, samt et større boligområde. Som det ses på Figur 5-2 er selve Solrødgård-området og flere af områderne omkring omfattet af kommuneplanrammer. Herunder er listet en kort beskrivelse af de enkelte rammeområder i og omkring projektområdet (jf. Figur 5-2): HS.T.1: Hillerød Syd, renseanlæg, område til tekniske anlæg. HS.D.5: Hillerød Syd, Solrødgård, område til offentlige formål. HS.E.2: Hillerød Syd nord for Roskildevej, erhvervsområde.hs.f.1: Hillerød Syd, grønt område Favrholm, rekreative grønt område. HS.D.4: Hillerød Syd, Favrholm kursus- og fritidscenter, blandet bolig og erhverv. HS.5: Hillerød Syd, øst for Lyngevej, blandet bolig og erhverv. HS.4: Hillerød Syd øst for Roskildevej, blandet bolig og erhverv. HS.D.3: Hillerød Syd, vest for hospital, område til offentlige formål. HS.D.2: Hillerød Syd, Hospital Nordsjælland, område til offentlige formål. NH.FL.T.2: Vindmøller ved Hillerødmotorvejen, tekniske anlæg.

117 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 71 Figur 5-2 Kommuneplanrammer i og omkring projektområdet. 5.6 Vand- og naturhandleplaner Hillerød Kommune udarbejdede i 2012 en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. Denne plan er midlertidigt blevet aflyst, da vandplanerne blev ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet den 6. december 2012, fordi klagenævnet fandt fristen for den supplerende høring for kort. Samtidig blev vandhandleplanen som bygger på vandplanerne også ophævet. De forslag til vandplaner, der er sendt i høring af Naturstyrelsen i juni 2013 er derfor bedste bud på indholdet i de kommende planer. Høringsperioden er afsluttet den 23. december 2013, og planerne kan sandsynligvis forventes godkendt i Da Vandplanerne ikke er endeligt vedtaget betyder det, at målene for vandforekomster i de tidligere regionplaner, som bliver afløst af miljømålene i vandplanerne, er gældende. Det betyder, at faktiske oplysninger i vandplanerne kan anvendes, men at målsætningerne kun kan anvendes som retlig reference eller vurderings-

118 72 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD grundlag i en VVM-vurdering (se Da vedtagelse af kommuneplantillæg for dette projekt med tilhørende VVMredegørelse kan blive sammenfaldende med den endelige vedtagelse af Statens vandplaner, er der også redegjort for projektet ift. Forslaget til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord.. Hillerød Kommune har i november 2012 vedtaget naturhandleplaner for de to Natura 2000-områder, som kommunen er berørt af: Natura 2000-område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov Natura 2000-område nr. 134 Arresø, Ellemose og Ll. Lyngby Mose. Afstanden fra projektområdet til førstnævnte er 4.2 km, og til sidstnævnte 8.0 km, og ligger derfor ikke i umiddelbar nærhed til Solrødgård.

119 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 73 6 Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold I dette kapitel er de eksisterende forhold for befolkningen kortlagt, og deres betydning er vurderet. For definition af befolkning, se nedenfor. Der er foretaget en vurdering af konsekvenserne af Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgårds miljøpåvirkninger i henholdsvis anlægs- og driftsfasen på befolkningen, herunder de rekreative interesser, de materielle goder samt en vurdering af de afledte socioøkonomiske effekter af projektets miljøpåvirkninger. 6.1 Afgrænsning og metode Fysisk afgrænsning Der findes ingen nærmere retningslinjer for, hvordan analysen af de afledte socioøkonomiske forhold afgrænses fysisk. I denne VVM betragtes området omkring Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård (altså projektområdet som afgrænses af Roskildevej, Lyngevej og Hillerødmotorvejen) samt nærområderne til de anlæg, der nedlægges som følge af projektet, som influensområdet. For flere af emnerne neden for, vil det være relevant at undersøge et større område end selve projektområdet. Der vil i disse tilfælde kun være tale om nærområdet omkring influensområdet Faglig afgrænsning Befolkningen omfatter ifølge VVM-bekendtgørelsen (Miljøstyrelsen 2009),. enhver, hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket væsentligt af anlæggets miljømæssige konsekvenser uanset afstanden fra anlægget. Befolkningen kan således omfatte mennesker, som bor langt fra anlægget, hvis anlægget indebærer væsentlige ændringer af kendte landskaber eller rekreative arealer. Befolkningen omfatter således både de personer, der bor i influensområdet og de personer, der færdes i området i forbindelse med enten job eller brug af områdets faciliteter, herunder genbrugsstationen og Nyt Hospital Nordsjælland, når det står færdigt.

120 74 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Friluftsliv omfatter rekreative værdier og -faciliteter i influensområdet (jf. Figur 6-1). Eksempelvis er grønne områder, vandløb/søer, cykel- og gang- og vandrestier mv. relevante for friluftslivet, ligesom befolkningens adgang hertil er inkluderet. Materielle goder omfatter ifølge VVM-bekendtgørelsen (Miljøstyrelsen 2009) arkitektonisk og arkæologisk kulturarv og lokale værdier, som set i regionalt eller nationalt perspektiv ikke har en beskyttelsesværdi. Kulturarven er behandlet i et selvstændigt afsnit. Materielle goder kan eksempelvis være forsamlingshuse eller lokale skoler. Afledte socioøkonomiske forhold omfatter væsentlige ændringer for større samlede erhvervs- eller samfundsgrupper, som er knyttet til nærområdet, og dermed de afledte virkninger, som projektets direkte miljøpåvirkninger vil have for disse grupper Metode til miljøkortlægning De eksisterende forhold for befolkningen, friluftsliv og de afledte socioøkonomiske forhold er beskrevet på baggrund af følgende datakilder: Hillerød Kommunes Kommuneplan for (Hillerød Kommune, 2013), Udviklings- og planstrategi samt Planstrategi 2020 (Hillerød Kommune, 2011 og 2013), diverse lokalplaner mv. GIS-kort som viser antallet af adresser og virksomheder, som vil blive påvirket positivt eller negativt af projektet. Statistik og statistiske publikationer fra Danmarks Statistik, Hillerød Kommune, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Region Hovedstaden, som kan give et billede af befolkningssammensætningen og erhvervsstrukturen i Hillerød Kommune. Havelse Delområdeplan; Frederiksborg Amt Hillerød Kommunes hjemmeside om friluftsliv; x Hillerød Kommunes friluftskort; Grøn Strukturplan, Hillerød Kommune - En rekreativ plan for Hillerød Kommune _2012.pdf. Kortlægningen af de befolkningsmæssige forhold er centreret om at beskrive befolkningskoncentrationen og -sammensætningen i Hillerød Kommune, samt omfanget af de forskellige typer af boliger, der findes i undersøgelsesområdet i dag og når projektet står færdigt. Herudover vil der blive sat fokus på mobiliteten og frem-

121 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 75 kommeligheden og betydningen heraf for befolkningen. Sidstnævnte vil ske med udgangspunkt i kapitlet om Trafikale forhold. I forhold til kortlægningen af friluftsliv og materielle goder er fokus på at beskrive henholdsvis hvilke rekreative værdier og -faciliteter og hvilke materielle goder, der findes i undersøgelsesområdet og i de umiddelbare omgivelser. Befolkningens adgang til de rekreative områder og faciliteter er inddraget. Det er påvist, at adgangen til grønne områder og afstanden til grønne områder har betydning for befolkningens helbred (Københavns Universitet, 2011). Jo kortere afstand befolkningen har til grønne områder, jo bedre er deres helbred. Derfor har vi valgt at samle kortlægningen og vurderingen af miljøpåvirkningerne på befolkningen og friluftsliv i samme kapitel Metode til vurdering Projektets konsekvenser for befolkningen, friluftsliv og de materielle goder, samt de afledte socioøkonomiske forhold i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter. Vurderingen tager afsæt i kortlægningen af områdets værdier og disses betydning for befolkningen, friluftsliv, materielle goder og større samfundsgrupper og erhvervsliv (de socioøkonomiske forhold). I vurderingen er de relevante påvirkninger, der er afdækket under VVM-redegørelsens øvrige kapitler, herunder trafikale forhold, kulturarv, støj og vibrationer samt luft og klima også inddraget. Fokus i vurderingen er på arealinddragelse, fysiske barriereeffekter og fragmentering, visuelle barriereeffekter, støj- og vibrationer, luftforurening, trafiksikkerhed og sundhed i både anlægs- og driftsfase. Det vurderes for hver påvirkning, om konsekvenserne heraf er væsentlige eller ikke væsentlige for befolkningen, friluftsliv og de materielle goder, samt de afledte socioøkonomiske forhold. Om en konsekvens er væsentlig, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved alle væsentlige konsekvenser vil det blive vurderet, om det er muligt at afværge, mindske eller kompensere for påvirkningen. Afværgeforanstaltningerne vil herefter så vidt muligt blive indarbejdet i projektet. Projektet vil blive vurderet i forhold til relevant international og national lovgivning samt de nævnte retningslinjer under kommunale planforhold i kapitel Grænseflader Kapitlet har grænseflader til samtlige af de andre miljøkapitler.

122 76 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 6.2 Lovgivning og planforhold Befolkning, materielle goder og socioøkonomi Solrødgård-området er beliggende i landzone og er ifølge kommuneplan 2013 omfattet af rammeområderne HS.D.5. og HS.T.1 (jf. Figur 5-2 i afsnit 5.5 ), der udlægger hele området til offentlige formål (HS.D.5) og en mindre del til et nyt renseanlæg (HS.D.5). Området er endvidere omfattet af lokalplan 305 fra 2002 (jf. Figur 5-1 i afsnit 5.4). Som tidligere nævnt ligger Solrødgård i byudviklingsområdet Hillerød Syd, som også kommer til at rumme Nyt Hospital Nordsjælland, en ny S-togs station mellem Allerød og Hillerød, samt et større boligområde. Det nye hospital og S-togs stationen bygges ved Overdrevsvejen, nordøst for Solrødgård (jf. område HS.4 på Figur 5-2), mens det nye boligområde etableres lige øst for Solrødgård (jf. område HS.5 på Figur 5-2). Ifølge kommuneplanen er der mulighed for, at der kan lokaliseres m² erhvervsbyggeri og m² kontor- og servicebyggeri i området, samt op til boligenheder. Det er således mindre væsentligt at vurdere, hvordan miljøpåvirkningerne påvirker mennesker i projektområdet. Men Energi-, Klima- og Miljøparkens naboskab til et nyt boligområde og et stort hospital stiller meget store krav til at undgå og imødegå navnlig lugt, støj og trafikgener fra renseanlæg og genbrugsstation Friluftsliv I Hillerød Kommunes Kommuneplan er udpeget en fremtidig rekreativ sti umiddelbart nord for projektområdet langs Roskildevej (jf. Figur 6-1). Hvis denne sti realiseres, vil den etablere forbindelse til det eksisterende stinet. Som det ses på Figur 6-1, er den østlige del af projektområdet udpeget til Friluftsanlæg (zone 2). Dette betyder (jf. Hillerød Kommuneplan, 2013), at der kan anlægges nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, og eksisterende arealkrævende friluftsanlæg kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og at der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer. Dele af projektområdet, er i kommuneplanen for Hillerød Kommune omfattet af retningslinjer som skal varetage friluftlivsmæssige interesser. Indholdet af disse er kort beskrevet nedenfor. Områdernes placering kan ses på Figur 6-1 nedenfor. Naturforvaltningsplaner indsatsområde Der er udpeget et indsatsområde gennem projektområdet, den såkaldte Havelse Stiplan, som er en del af Havelse Delområdeplan (Frederiksborg, Amt 1999). Udpegningen er overført til Hillerød Kommunes kommuneplan fra den gamle regionplan. Ud over at have et rekreativt sigte i stiplanen, sigter delområdeplanen i samme udpegning på at beskytte og pleje de kulturhistoriske interesser omkring Favrholm (jf. kapitel om Arkæologi og kulturarv).

123 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 77 Grøn strukturplan Grøn Strukturplan indeholder en grøn struktur, hvor der er indarbejdet blå elementer. På tværs af projektområdet er udpeget sådanne strukturer. Det overordnede formål med Grøn Strukturplan er, at tydeliggøre sammenhængen mellem byerne og de overordnede grønne rekreative områder i kommunen, samt at forbinde dem med hinanden i et sammenhængende stisystem. Områder inden for den Grønne Strukturplan skal fastholdes og udvikles i forhold til områdets kvaliteter og med fokus på både rekreative værdier og natur- og landskabsværdier. 6.3 Eksisterende forhold Befolkning, materielle goder og socioøkonomi Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård skal placeres i området, der ligger mellem Roskildevej, Lyngevej og Hillerød Motorvejen. Området er beliggende umiddelbart vest for det nye byudviklingsområde, Hillerød Syd. Området fremstår som landbrugsareal og er uden beboelse. Den eneste bebyggelse, der er i området er Materielgården Solrødgård, der er beliggende i den sydlige del af området ved Lyngevej. Materialegården ejes i dag Hillerød Kommune og anvendes til opbevaring af vejsalt. I tilknytning til Materielgården findes en bygning, som anvendes til drift. Landbrugsarealet er ligeledes ejet af Hillerød Kommune og i dag forpagtet ud. Forpagtningsaftalen er opsagt med udgangen af april 2014, hvor jorden igen overgives til Hillerød Kommune. Lige udenfor området mod syd findes der på Lyngevej 7-8 beboelsesejendomme, samt en landbrugsejendom og en murermesterforretning. Mod nord på den anden side af Roskildevej findes der ligeledes et mindre antal beboelsesejendomme (3-4), samt Novo Nordisk konferencecenter, Favrholm Campus, der har til huse på den gamle Favrholmgård. De befolknings- eller erhvervsmæssige forhold, som kan forventes at blive påvirket af projektet i nærområdet er således begrænsede. Området er allerede i dag omgivet af stærkt trafikerede veje og er derfor støjudsat. Hertil kommer mindre trafik til og fra Materielpladsen. Denne trafik er særlig stor i de måneder, hvor der er frostvejr, og dermed brug for det salt, der oplagres på Materielgården. Ud over influensområdet og områderne i umiddelbar nærhed heraf, findes der også en række områder, som ligeledes kan forventes at blive påvirket af projektet. Det gælder de områder, hvor genbrugsstationen, renseanlæg og kraftvarmeværket er lokaliseret i dag. Genbrugspladsen er i dag lokaliseret på Rønnevangs Allé 5 i yderkanten af et industrikvarter. De nærmeste naboer er erhvervsvirksomheder og en kolonihave. I umiddelbar nærhed af genbrugspladsen findes endvidere et mindre skovområde.

124 78 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Hillerød Central Renseanlæg er i dag lokaliseret i et villakvarter og dermed i et område, hvor eventuelle lugtgener vil kunne genere naboerne. Endelig så er kraftvarmeværket i dag beliggende på en barmark syd for Hillerød. Anlægget har primært konsekvenser for den visuelle oplevelse af området Friluftsliv Inden for projektområdet er der i dag ikke egentlige rekreative værdier eller faciliteter, som indbyder til besøg. Havelse Å s værdi som lystfiskervand på strækningen igennem projektområdet vurderes at være af begrænset rekreativ interesse. Området har en vis jagtmæssig værdi med en lille fast bestand af råvildt, harer og fasaner, men værdien er begrænset på grund af arealets ringe størrelse og manglende sammenhæng med tilstødende arealer på grund af de omgivende vejanlæg. Figur 6-1 Forekomst af rekreative faciliteter og udpegninger i influensområdet. Influensområdet afgrænses i sydøst af jernbanen, som markeret. I umiddelbar nærhed til projektområdet er der flere rekreative faciliteter og muligheder for friluftsliv (jf. Figur 6-1). Langs Lyngevej er der en dobbeltrettet cykelsti og fra Favrholm er der etableret en rekreativ sti, som hænger sammen med det regionale stinet. Omkring søen og vådområdet ved Favrholm er der etableret et stisystem samt et fugletårn på den vestlige side af søen. Området er af stor ornitologisk

125 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 79 værdi, da der forekommer et rigt og varieret fugleliv. Ofte ses fugleinteresserede stå på cykelstien og i græsrabatten og kigger på områdets fugle. Figur 6-2 Favrholm set fra Roskildevej med fugletårnet i baggrunden th. Nordøst for projektområdet ligger Smørkilde Bakke med tilhørende vandhul. Hverken vandhul eller selve bakken benyttes i dag til rekreative formål, ud over til sporadisk observation af fugle. Der er store lystfiskeinteresser knyttet til især Havelse Å, Strødam Engsø og i mindre grad Pøle Å, som alle har tilknytning til vandsystemerne i projektområdet. Mange lystfiskerforeninger har bidraget med udsætning og frivilligt arbejde i vandløbssystemerne med henblik på at forbedre fiskeriet i Roskilde Fjord og vandløbene. Påvirkninger af fiskebestanden vil derfor medføre påvirkninger af friluftslivet.

126 80 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 6-3 Den dobbeltrettede cykelsti langs Lyngevej øst for projektområdet. 6.4 Miljøkonsekvenser Lovgivning og planforhold Befolkning, materielle goder og socioøkonomi Projektet vil hverken påvirke etableringen det nye regionale hospital, den nye S- togs station mellem Allerød og Hillerød eller det nye boligområde, som planlægges lokaliseret henholdsvis nord øst og øst for Solrødgård. Friluftsliv Projektet vil ikke påvirke etableringen af en fremtidig rekreativ sti umiddelbart nord for projektområdet langs Roskildevej. Projektet vil betyde, at udpegningen til Friluftsanlæg (zone 2) i den østlige del af projektområdet påvirkes, men da Solrødgård-projektet berører så lille en del af hele det udpegede areal, vurderes påvirkningen at være uden betydning. Udpegningen af dele af projektområdet som indsatsområde for naturforvaltningsplaner, herunder stiprojekt, samt udpegning af Grøn Strukturplan, vil ikke påvirkes negativt af Solrødgård-projektet, i det der planlægges etablering af stisystem både inden for den sydlige og vestlige udpegning af indsatsområder og omkring den grønne struktur (jf. Figur 6-1). Hermed vil projektet ikke være til hinder for, at skabe sammenhæng mellem Hillerød by og de grønne rekreative områder i og omkring projektområdet. Da der i Solrødgård-projektet samtidig planlægges at etable-

127 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 81 re et ca. 10 ha stort vådområde centralt i området, er dette en forøgelse og en potentiel forbedring af den blå-grønne struktur i projektområdet. Omkring Favrholm er delområdeplanen og Grøn Strukturplan allerede effektueret med etablering af bl.a. stisystem til kulturminder, skiltning, vådområde, afgræsning mv. Dette påvirkes ikke negativt af projektet, men muliggør en længere gåtur af et samlet stisystem, hvis stierne kobles sammen samt øget mulighed for at opleve natur og kulturarv på tværs. Området omkring Favrholm vil sandsynligvis opleve et større antal besøgende i takt med at Solrødgård, Nyt Hospital Nordsjælland og Hillerød Syd samt fremtidige stier udbygges Anlægsfasen Befolkning, materielle goder og socioøkonomi Anlægsarbejdet vil omfatte byggemodning af det udpegede areal på ca. 50 ha, nedrivning af de eksisterende bygninger (Materialegården), opførelse af ny drift- og administrationsbygning (Klima- og miljøcenter Solrødgård) inklusiv læringscenter for Hillerød Forsyning samt garage og lager, etablering af en anlægsplads til borerig samt etablering af vådområde/vandløb med regnvandsopsamling, jf. kapitel 4. Dette arbejde vil medføre transport af mandskab, byggematerialer og maskiner til og fra byggepladsen, samt støj og støv i forbindelse med udførelsen af de forskellige anlægsaktiviteter. Anlægsfasen vil således indebære både øget trafik i området og forringet luftkvalitet, som følge af emissioner fra den øgede trafik og anlægsaktiviteterne (støvemissioner), jf. kapitel 7 og 14. De forskellige typer af emissioner forventes imidlertid at være begrænsede og indenfor de gældende grænseværdier, og vurderes således ikke at indebære en sundhedsrisiko for de relativt få mennesker, der i dag bor i nærheden af området og/eller færdes i området. Det forudsættes, at de gældende arbejdsmiljøregler overholdes, og at der er taget de nødvendige hensyn til de involverede arbejdstageres helbreds- og sikkerhedsmæssige forhold i anlægsfasen. Anlægsfasen vil betyde, at den materielgård, der i dag er beliggende i området, skal nedrives, samt at den eksisterende forpagtningsaftale, hvad angår det areal, der skal anvendes til projektet, opsiges. Fremover skal der således findes et andet sted til de aktiviteter, som materialegården i dag omfatter, dvs. oplagringen af vejsalt. Det vurderes ikke at ville have væsentlige afledte socioøkonomiske konsekvenser. Hvad angår opsigelsen af forpagtningsaftalen, så vurderes det heller ikke at ville have væsentlige afledte socioøkonomiske konsekvenser for den berørte landmand. Overordnet set vil der således ikke forekomme væsentlige gener for befolkningen eller afledte socioøkonomiske effekter i anlægsfasen. Friluftsliv og materielle goder Under anlægsfasen vurderes der ikke at være påvirkninger på friluftsliv i og udenfor projektområdet (jf. begrundelser i afsnit under friluftsliv), ud over at sik-

128 82 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD kerhed og fremkommelighed for cyklister vil være påvirket af øget og tung trafik. Projektets påvirkning på cyklister behandles i kapitlet om trafikale forhold. Der vurderes heller ikke at være påvirkninger af materielle goder Driftsfasen Befolkning, materielle goder og socioøkonomi Driftsfasen vil berøre både de personer, der bor i nærheden af de eksisterende anlæg og/eller færdes i de nærliggende områder og/eller bruger de eksisterende anlæg, samt brugerne af Solrødgård Klima-, Energi- og Miljøpark og de personer, der bor eller færdes i området omkring Solrødgård. Endelig vil det også berøre de personer, der arbejder på anlæggene i dag og de personer, som bliver beskæftiget på Solrødgård, når anlæggene bliver taget i brug i Udflytningen af de eksisterende anlæg renseanlægget, genbrugsstationen og kraftvarmeværket vil have betydning for både trafikken, luftkvaliteten og omfanget af støjgener i de områder, hvor anlæggene flyttes fra. Det gælder især udflytningen af renseanlægget og genbrugsstationen, som i dag er beliggende i henholdsvis et villakvarter og et industriområde, jf. ovenfor. Udflytningen af disse anlæg vil alt andet lige betyde, at såvel luftkvaliteten som støjniveauet i de pågældende områder forbedres. Det skyldes primært, at trafikken til og fra anlæggene og eventuelle lugtgener fra anlæggene forsvinder. Reduktionen i omfanget af trafik vil ligeledes have en positiv effekt på trafiksikkerheden og fremkommeligheden i de pågældende områder til glæde for både de ansatte på de nærliggende virksomheder og brugerne af kolonihaven og den nærliggende mindre skov ved genbrugspladsen. I forbindelse med ibrugtagningen af de enkelte anlæg på Solrødgård vil omfanget af trafik til og fra området stige, hvilket alt andet lige vil påvirke både fremkommeligheden, luftkvaliteten og støjeniveauet i området. Hvad angår fremkommeligheden vil det især være Lyngevej og Roskildevej, som vil blive påvirket og dermed brugerne af disse veje, dvs. sige de borgere der bruger disse veje, som tilkørselsveje til Hillerød by, herunder til Novo Nordisks kursuscenter, Favrholm. Herudover kan der forekomme støv og lugtgener fra renseanlægget og genbrugsstationen. Det er imidlertid vurderingen, at den lokale luftkvalitet kun vil blive påvirket marginalt, da spredningsforholdene i området er gode, jf. kapitel 14. Det forudsættes, at kommunen i sin planlægning tager de fornødne forholdsregler i forhold til at sikre, at beboerne i det nye boligområde øst for Solrødgård ikke kommer til at opleve lugt-, luft- og støjgener udover de fastlagte grænseværdier, herunder sikre, at placeringen af de meste støvende fraktioner af genbrugspladsen mod øst ikke giver støvgener for de kommende beboere. Den 64 meter høje skorsten på procesvarmeværket vil kunne ses fra det nye boligområde. Det er vurderingen, at det nye anlæg vil have en positiv effekt på de ansattes arbejdsmiljø sammenlignet med 0-alternativet, idet der i forbindelse med udformnin-

129 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 83 gen af området er taget hensyn til at minimere omfanget af løft og påvirkninger fra støv og mikroorganismer. I forbindelse med udledningen af renset spildevand fra renseanlægget på Solrødgård vil der kunne opleves en øget vandstand i Havelse Å med forringede afvandingsforhold langs åen til følge. Ved fuld udnyttelse af renseanlæggets kapacitet vil den mulige resulterende drændybde i sommerperioden blive mindre end 1 m på ca. 12 ha nuværende landbrugsarealer., hvilket vil kunne rejse krav om erstatning fra lodsejers side. Ved større vandføringer er påvirkningen mindre og oversvømmelsesrisikoen mindskes generelt pga. det øgede opmagasineringsvolumen, som vådområdet bidrager med især ved store regnhændelser, der ellers ville øge risikoen for oversvømmelser langs Havelse Å. Yderligere op mod 408 ha hovedsagligt bestående af naturarealer, hvor afvandingsdybden er mindre end 1 meter i dag, påvirkes negativt med optil 25 cm ringere afvandingsdybde i sommerperioden. På disse arealer vil der kun i beskedent omfang kunne rejses krav om erstatning. Endelig vil tilstedeværelsen af læringscentret alt andet lige være med til at øge brugernes viden om de anlæg, der er en del af Solrødgård, hvilket vurderes som en positiv afledet effekt. Etableringen af geotermianlægget vil ifølge en analyse foretaget af Brix og Kamp A/S (2013) kunne give en samfundsøkonomisk besparelse på 129 millioner over en 20-årig periode, svarende til en besparelse på 10 procent sammenholdt med den situation, hvor kraftvarmeværket bibeholdes. Den samfundsøkonomiske besparelse antages at komme borgerne i Hillerød Kommune til gode. Den balancerede varmepris viser ifølge Brix og Kamps beregninger, at den opnåede besparelse pr. MWh er på 205,- DKK, ekskl. moms. Besparelsen medfører, at der i gennemsnit pr. år i forsyningsområdet er en besparelse for forbrugerne på ca. DKK 71,- mio., inkl. moms. Friluftsliv Da den jagtmæssige værdi og Havelse Å s værdi som lystfiskervand indenfor projektområdet er begrænset, vurderes det, at etableringen af Solrødgård Energi-, Klima- og Miljøpark ikke påvirker disse i væsentlig grad. Da der inden for projektområdet her ud over ikke findes egentlige rekreative interesser og faciliteter, er negative påvirkninger på friluftslivet her ikke eksisterende. Projektets miljøpåvirkninger udenfor projektområdet vurderes ikke at give væsentlige konsekvenser for de store lystfiskeinteresser, der er knyttet til især Havelse Å, Strødam Engsø og i mindre grad Pøle Å. Det samme gælder lystfiskerinteresserne i Roskilde Fjord, da projektet heller ikke her vurderes at ville påvirke fiskebestanden væsentligt (jf. kapitel 12 Overfladevand). Sikkerhed og fremkommelighed for cyklister vil være påvirket af øget og tung trafik. Projektets påvirkning af cyklister behandles i kapitlet om trafikale forhold.

130 84 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Den rekreative sti, der går fra Favrholm og som hænger sammen med det regionale stinet (jf. Figur 6-1), vil ikke påvirkes negativt af projektet. Stisystemet omkring søen ved Favrholm samt fugletårnet vil ej heller blive påvirket negativt af projektet, hvilket også gælder Smørkilde Bakke og tilhørende vandhul. Eneste forskel fra i dag vil være øget trafik på Lyngevej og Roskildevej samt ændret udsigt fra Smørkilde Bakke. Påvirkningen på selve fuglelivet er vurderet i kapitlet om Plante- og dyreliv. Som tidligere nævnt, kan forventes en øget mængde besøg i takt med udbygning af stisystemer, Nyt Hospital Nordsjælland og Hillerød Syd. Hermed vil projektets arealinddragelse, fysiske barriereeffekter og fragmentering af projektområdet ikke påvirke nuværende rekreative interesser. Med Solrødgård Energi-, Klima- og Miljøpark er ønsket at etablere et nyt rekreativt landskab, som ud over at rumme bl.a. et renseanlæg og en genbrugsstation, også vil rumme en demonstrationspark for energi og klima. Her vil besøgende, f.eks. skoleklasser og borgere, kunne se teknologi og økologi omsat til praksis. Med Solrødgård er det ligeledes målet, at offentligheden kan få glæde af området eksempelvis i form af gåture gennem det nye vådområde, som anlægges med sigte på at fremme områdets biotoper samt skabe plads til nye (C.F. Møller, 2013). Planen for området ses på Figur 4-1. På Figur 6-4 ses en illustration af hvordan besøgende kan benytte arealerne i Solrødgård Energi-, Klima- og Miljøpark i fremtiden. Figur 6-4 Illustration af den rekreative brug af Solrødgård Energi-, Klima- og Miljøpark fra C.F. Møllers masterplan(c.f. Møller, 2013). Et sådan rekreativt landskab vil kunne medvirke til, at der i fremtiden vil komme rekreative oplevelsesmuligheder i projektområdet, der i dag ikke rummer egentlige rekreative værdier. Et fremtidigt sammenkædet stisystem der hænger sammen med Favrholm, Hillerød, Nyt Hospital Nordsjælland og Hillerød Syd vil give mulighed for øget bevægelse (og dermed sundhed), oplevelser og viden i det fri.

131 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 85 Figur 6-5 Illustration af det netværk af stier, som det er skitseret i design guideline (C.F. Møller, 2013). 6.5 Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen I anlægsfasen vil der være lastbiltrafik med byggematerialer mv. til og fra byggepladsen. Lastbilerne skal ved indkørsel til området krydse den dobbeltrettede cykelsti langs Lyngevej, og der vil formentlig være behov for at etablere en løsning, der tilgodeser sikkerheden for cyklisterne. Det kan f.eks. være en midlertidig signalregulering med detektorer, således at cyklister på cykelstien får rødt lys, når der er ind- og udkørende lastbiler Driftsfasen Der er planlagt to adgangsveje fra Lyngevej til Solrødgård, og begge skal krydse den dobbeltrettede cykelsti, der løber langs den vestlige side af Lyngevej. Der skal derfor etableres trafiksikre løsninger på disse steder, f.eks. i form af rundkørsler eller signalregulerede kryds.

132 86 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Overvågningsplan Der vurderes ikke at være behov for en overvågningsplan. 6.6 Eventuelle mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler.

133 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 87 7 Trafikale forhold Trafikale forhold omhandler, hvordan trafikken flyttes rundt i forbindelse med projektet - og afledt heraf, hvor der opstår støj og miljøproblemer. I vurderingen af trafikale forhold indgår derfor: Indvirkning på biltrafik i influensområdet Indvirkninger på fremkommelighed og kollektiv trafik, cykeltrafik og gående trafik Indvirkninger på trafiksikkerhed. Samtidig vil de trafikale virkninger indgå i grundlaget for vurderingen af en række andre miljøforhold, nemlig: Støj, luftkvalitet og landskab, som det fremgår af de øvrige kapitler herom. Trafikale forhold er et fokusområde i denne VVM. 7.1 Afgrænsning og metode Afgrænsning Det primære influensområde vil være området omkring Solrødgård med vejene Lyngevej, Roskildevej, Overdrevsvejen og Hillerødmotorvejens forlængelse.

134 88 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 7-1 De vigtigste veje i området. Derudover vil der, som effekt af nedlæggelsen af den eksisterende genbrugsplads, Hillerød Centralrenseanlæg og kraftvarmeværket, ske en flytning af trafik fra de pågældende områder til Lyngevej. Denne flytning af trafik vil indgå i den samlede vurdering af trafikken Metode til miljøkortlægning Beskrivelsen af de eksisterende forhold baseres i vid udstrækning på Via Trafiks notat om trafikale vurderinger af d. 2. september Grænseflader Der er grænseflader til følgende andre fagområder: Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Luftkvalitet Landskab Støj Forudsætninger Miljøvurderingen baseres på de samme forudsætninger som Via Trafiks trafiksimulering. Forudsætningerne om planforhold og forventede trafikmængder er nærmere beskrevet i de følgende afsnit.

135 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Lovgivning og planforhold Solrødgård indgår i en større plan for Hillerød Syd, som ud over Solrødgård skal rumme et nyt supersygehus, en ny station på S-banen samt boliger og erhverv. 7.3 Eksisterende forhold og 0-alternativ I dette afsnit beskrives dels de eksisterende trafikale forhold i området, dels den forventede trafik i forbindelse med etableringen af et nyt hospital og bydelen Hillerød Syd. Sidstnævnte situation udgør projektets 0-alternativ, og trafikmængderne er vurderet af COWI i forbindelse med projekter vedrørende de nye byggerier Solrødgård Lyngevej Solrødgård får udkørsel til Lyngevej, der er en landevej, som forbinder Hillerød og Lynge. Umiddelbart syd for Solrødgård er der lidt bebyggelse og nogle farlige udkørsler, hvorfor hastigheden er reduceret til henholdsvis 70 og 50 km/t ved hjælp af tavler og vejbump. Mod nord ender Lyngevej i et signalreguleret firebenet kryds, hvor Overdrevsvejen går mod øst og Lyngevej går over i Roskildevej, der går videre mod både Roskilde og mod nord til industriområderne i det vestlige Hillerød og mod Hillerød centrum. Figur 7-2 Lyngevej set mod syd med dobbeltrettet cykelsti. Lyngevej er en almindelig tosporet landevej uden vejbelysning. På vestsiden dvs. den side, der vender mod Solrødgård er der i 2012 anlagt dobbeltrettet cykelsti i eget tracé.

136 90 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Årsdøgntrafikken på Lyngevej er ca biler pr. døgn, hvilket er en beskeden størrelsesorden. I 0-alternativet forventes årsdøgntrafikken at være biler/døgn som følge af udbygningen af området øst for Solrødgård. Roskildevej nord Nord for krydset med Overdrevsvejen går Lyngevej over i Roskildevej, som er en primær indfaldsvej mod industriområderne i Hillerød Vest og videre mod Hillerød Centrum. Umiddelbart nord for krydset forløber Roskildevej i et markant S-sving, hvorefter den fortsætter i et retlinet forløb og har forbindelse til det øvrige vejnet i nogle mindre vejkryds samt en større rundkørsel ved Milnersvej. Den skiltede hastighed er 60 km/t, og årsdøgntrafikken er ca biler i døgnet. Det er over tre gange så meget som på Lyngevej, men stadig langt under kapacitetsgrænsen for en tosporet vej. Dog med tæt trafik i nordgående retning i morgenmyldretiden. I 0-alternativet forventes årsdøgntrafikken at være biler/døgn. Roskildevej vest Lyngevej ender som nævnt i et signalreguleret kryds, hvor den tværgående vej er en del af hovedvejnettets Rute 6, der bl.a. forbinder Hillerød og Roskilde. Mod øst hedder vejen Overdrevsvejen, og den forløber under S-banen, hvorefter den krydser Kongevejen og fortsætter mod Kongens Vænge og Isterødvejen i Hillerød Øst. Mod vest hedder vejen Roskildevej (ligesom det nordlige ben i krydset), og den har forbindelse til Hillerødmotorvejens forlængelse i et fuldt tilslutningsanlæg. Overdrevsvejen-Roskildevej vest udgør således en vigtig indfaldsvej til Hillerød, og den har også stor betydning for det kommende Nyt Hospital Nordsjælland og den øvrige udvikling af Hillerød Syd. Der er derfor foretaget arealreservationer langs vejen, så den kan udvides fra to til fire spor. Årsdøgntrafikken er ca biler/døgn på Overdrevsvejen og ca biler/døgn på Roskildevej vest, hvilket ikke giver trafikale problemer. I 0-alternativet stiger trafikken betydeligt, fordi strækningen Roskildevej- Overdrevsvejen forbinder det nye hospital og det øvrige Hillerød Syd med tilslutningen til Hillerødmotorvejen. Vejen er dermed en af de primære adgangsveje til Hillerød Syd, og der kan forventes en fordobling af trafikken til biler/døgn på Roskildevej Vest og biler/døgn på Overdrevsvejen. Vejen er en statsvej, hvorfor det tilstræbes at minimere antallet af kryds. Vejdirektoratet har derfor oplyst, at der ikke kan etableres en udkørsel fra Solrødgård til Roskildevej, men at udkørsel alene skal ske ad Lyngevej.

137 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Den nuværende genbrugsstation Den nuværende genbrugsstation i Hillerød ligger på Rønnevangs Allé i et stort industriområde i det vestlige Hillerød. Figur 7-3 Placering af nuværende genbrugsstation Fra genbrugsstationen kan der via Vølundsvej og Industrivænget opnås forbindelse til Egespurs Alle og Frejasvej og videre nordpå til Herredsvejen og det øvrige overordnede vejnet. Genbrugsstationen har i 2011 registreret i alt besøg, svarende til et gennemsnit på ca. 875 besøg om dagen. På travle dage er der derfor over indkørsler og udkørsler fra genbrugsstationen. Der er med andre ord en betydelig trafik til og fra genbrugsstationen, og i spidsbelastningsperioder kan der være køer med biler. Ifølge Via Trafiks notat er spidsbelastningsperioden om morgenen på hverdag i den første time efter åbningen kl Det nuværende renseanlæg Renseanlægget har ifølge Hillerød Forsyning selv 5 lastbiler, der kører én gang dagligt, hvilket genererer 10 ture dagligt, da ud og hjem tæller som to ture. Derudover modtager anlægget dagligt yderligere 5-6 eksterne lastbiler, som genererer yderligere 10 ture. Den daglige trafik til og fra renseanlægget kan derfor sættes til 20 lastbiltur Det nuværende kraftvarmeværk Ved det nuværende kraftvarmeværk genereres 16 ture med personbil og 6 ture med lastbil dagligt, ifølge Hillerød Forsyning.

138 92 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 7.4 Miljøkonsekvenser Lovgivning og planforhold Der er ikke særlige forhold vedrørende lovgivning og planforhold ud over de tidligere nævnte Anlægsfasen I anlægsfasen vil der være transport af byggematerialer og mandskab til og fra byggepladsen. Omfanget vil være betydeligt mindre end i driftsfasen, som er beskrevet i næste afsnit. Lastbilerne skal ved indkørsel til området krydse den dobbeltrettede cykelsti langs Lyngevej, hvilket kan skabe farlige situationer for de cyklister, der bruger cykelstien Driftsfasen Genbrugspladsen Hovedparten af trafikken sker til genbrugspladsen, hvor privatpersoner kan komme og aflevere storskrald. Der er derfor en betydelig trafik af personbiler, og der er også enkelte varebiler og lastbiler, der kommer for at aflevere affald. Derudover er der trafik med lastbiler, som bl.a. fragter brændbart affald fra genbrugspladsen til forbrændingsanlægget Vestforbrænding ved Islev. Genbrugspladsen er dimensioneret til besøg pr. år, hvilket svarer til størrelsesordenen for den nuværende genbrugsplads. Det svarer til et gennemsnit på knap 850 besøg pr. dag, men på travle dage forventes op imod besøgende personbiler. Hvert besøg genererer to kørsler, henholdsvis ind- og udkørsel, så ovenstående besøgstal svarer til et antal kørsler på pr. dag i gennemsnit og kørsler pr. dag på travle dage. Antallet af lastbiler er skønnet til mellem og pr. år, svarende til et gennemsnit på biler pr. dag. Ved spidsbelastninger forventes lastbiltrafikken at være dobbelt så stor, dvs. op imod 30 lastbiler pr. dag, svarende til 60 kørsler. Biomassebaseret procesvarmeværk Den næststørste kilde til trafik er procesvarmeværket, som årligt skal have tilført m 3 flis. Godset importeres med skib til havnen i Hundested, hvorfra det transporteres på lastbil til Solrødgård. Hvis det transporteres med almindelige containerlastbiler med en kapacitet på 90 m 3, svarer det til lastbiler på årsbasis, eller 7 biler pr. dag i gennemsnit på arbejdsdage.

139 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 93 Hvis Vejdirektoratet giver tilladelse til kørsel med modulvogntog på strækningen, kan antallet af biler reduceres til om året eller 5 biler på en gennemsnitlig arbejdsdag. Der er en betydelig sæsonvariation i transporten af flis, da forbruget er størst i vinterhalvåret. Endvidere er der det forhold, at skibsleverancerne kommer til Hundested Havn i partier på ca tons (8.750 m 3 ), hvilket svarer til ca. 90 almindelige lastbiler eller 60 modulvogntog. Der skal indgås aftale med Hundested Havn om midlertidigt oplag på havnen. Alternativ Ved etablering af et 25 MW biomassebaseret kraftvarmeværk vil der årligt skulle tilføres ca m 3 flis. Hvis det transporteres med almindelige containerlastbiler med en kapacitet på 90 m 3, svarer det til lastbiler på årsbasis, eller 8 biler pr. dag i gennemsnit på arbejdsdage. Hvis Vejdirektoratet giver tilladelse til kørsel med modulvogntog på strækningen, kan antallet af biler reduceres til ca om året eller 5 biler på en gennemsnitlig arbejdsdag. Øvrige funktioner Driften på renseanlægget medfører en trafikbelastning på ca. 20 lastbiler i døgnet. De øvrige funktioner i anlægget genererer kun meget lidt vejtrafik. Det skal dog bemærkes, at der er ca. 85 ansatte, og at den kollektive trafikbetjening er dårlig, hvorfor de fleste ansatte forventes at ankomme i bil. Der kan derfor forventes en trafik i størrelsesorden 75 biler, svarende til 150 ture i de to retninger tilsammen. Samlet oversigt Ovenstående tal er sammenfattet i nedenstående tabel. Tabel 7-1: Antal ture pr. dag i begge retninger tilsammen Funktion Personbiler, gennemsnit Lastbiler, gennemsnit Personbiler, spidsperiode Lastbiler, spidsperiode Genbrugsplads Procesvarmeværk (20 MW) Kraftvarmeværk (25 MW) Renseanlæg Øvrige I alt

140 94 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Langt den største del af trafikken er orienteret mod nord. Lastbilerne vil køre nordpå ad Lyngevej og til venstre ad Roskildevej for at komme på Hillerødmotorvejens forlængelse lidt længere mod vest. Lastbiler til transport af flis kører nordpå mod Hundested, mens lastbiler med affald kører sydpå mod Islev. De fleste personbiler vil køre til og fra Hillerød By, som er den største koncentration af indbyggere i genbrugsstationens opland. Det antages i det følgende, at 80% af trafikken til og fra Solrødgård vil være orienteret mod nord, mens 20% kører mod syd. På Lyngevej vil årsdøgntrafikken nord for Solrødgård derfor stige fra de nuværende biler/døgn til ca biler/døgn. Syd for Solrødgård øges ÅDT fra biler/døgn til biler/døgn. Den øgede trafik medfører øget belastning af det signalregulerede kryds mellem Lyngevej og Roskildevej, hvor der allerede i dag opleves forsinkelser i myldretiderne. I krydset vil størstedelen af den nye trafik være orienteret mod nord og øst, som begge er adgangsveje til Hillerød, mens en mindre del vil køre mod motorvejstilslutningen mod vest. De skønnede ændringer på de enkelte strækninger er vist i Tabel 7-2. Tabellens første talkolonne viser, hvor stor en ÅDT (årsdøgntrafik) der vil være i 2018, såfremt der ikke sker ændringer i området. Næste kolonne viser ÅDT i 2018 med et udbygget Hillerød Syd, herunder et nyt hospital, hvilket udgør 0-alternativet. Tredje kolonne viser ændringen som følge af Solrødgård, og endelig er den totale fremtidige ÅDT angivet i sidste kolonne. Tabel 7-2 Skønnede ændringer i trafiktal, (års døgn trafik, ÅDT) Strækning ÅDT i 2018 uden Hillerød Syd ÅDT i 2018 med Hillerød Syd og Nyt Hospital (0- alternativ) Ændring som følge af Solrødgård Fremtidig ÅDT i 2018 Lyngevej Syd Lyngevej Nord Overdrevsvejen Roskildevej Nord Roskildevej Vest Der er planlagt to adgangsveje fra Lyngevej til Solrødgård, og begge skal krydse den dobbeltrettede cykelsti, der løber langs den vestlige side af Lyngevej, hvilket kan give anledning til farlige situationer for de cyklister, der benytter cykelstien.

141 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 95 Den nuværende genbrugsstation Den nuværende genbrugsstation på Rønnevangs Alle vil blive nedlagt, og der vil derfor ske en betydelig reduktion af trafikken. Der er som tidligere nævnt ca. 850 besøgende på en gennemsnitsdag, svarende til ture pr. dag i de to retninger tilsammen. Der er ikke fremskaffet trafiktal for lokalvejene i området, men det vurderes, at trafikreduktionen vil betyde en mærkbar forbedring af forholdene i området med deraf følgende forbedringer for trafikafvikling, tryghed, luftforurening mv. 7.5 Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen I anlægsfasen vil der være lastbiltrafik med byggematerialer mv. til og fra byggepladsen. Lastbilerne skal ved indkørsel til området krydse den dobbeltrettede cykelsti langs Lyngevej, og der vil formentlig være behov for at etablere en løsning, der tilgodeser sikkerheden for cyklisterne. Det kan f.eks. være en midlertidig signalregulering med detektorer, således at cyklister på cykelstien får rødt lys, når der er ind- og udkørende lastbiler Driftsfasen Den væsentligste flaskehals i trafiksystemet er det signalregulerede kryds Lyngevej / Roskildevej / Overdrevsvejen. Allerede i dag er der kapacitetsproblemer i spidstimerne, og i den fremtidige situation, hvor der bl.a. vil være mange venstresvingende lastbiler, kommer der yderligere belastning på krydset. ViaTrafik har for Hillerød Forsyning gennemført analyser, der peger på, at en omlægning af krydset er nødvendig for at øge kapaciteten. Der er planlagt to adgangsveje fra Lyngevej til Solrødgård, og begge skal krydse den dobbeltrettede cykelsti, der løber langs den vestlige side af Lyngevej. Der skal derfor etableres trafiksikre løsninger på disse steder, f.eks. i form af rundkørsler eller signalregulerede kryds Overvågningsplan Det anbefales, at gennemføre trafiktællinger efter etableringen af Solrødgård og sammenligne med de tællinger, der er gennemført af ViaTrafik for at kunne give en præcis vurdering af konsekvenserne. 7.6 Eventuelle mangler Ingen.

142 96 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 8 Landskab, jordbund og visuelle forhold Landskabet er formet af istider, vejr, vand og vind, og jordbunden er et resultat heraf. Landskabet i og omkring projektområdet er desuden gennem århundreder blevet præget af menneskets aktiviteter, herunder opdyrkning, bosætning, industri, udvikling af infrastruktur og byudvikling. I dette kapitel er der fokus på den naturgeografiske landskabsdannelse og geomorfologi, mens den menneskelige påvirkning gennem tiderne er behandlet i kapitlet om kulturarv. Landskabsæstetiske beskrivelser og grafiske visualiseringer af Solrødgård Energi-, Klima- og Miljøpark er behandlet i en særskilt rapport, Design Guideline (C.F. Møller, 2013). Til vurdering af projektets visuelle påvirkning på landskabet er udarbejdet foto-visualiseringer (C.F. Møller, 2013b). De eksisterende forhold for landskab, jordbund og visuelle forhold er kortlagt og beskrevet, og deres betydning er vurderet. Med afsæt heri er der foretaget en vurdering af konsekvenserne af projektets miljøpåvirkninger og hvorvidt de er midlertidige eller permanente. 8.1 Afgrænsning og metode Afgrænsning Influensområdet for landskab, jordbund og visuelle forhold ses på Figur 8-1 og Figur 8-2 neden for, hvor influensområdet defineres som udstrækningen af figurerne. Enkelte steder i en større afstand end figurerne viser vil anlægget kunne skimtes i landskabet og fremstå som en tynd streg, primært pga. den 64 meter høje skorsten på procesvarmeværket. Da etableringen af Solrødgård Energi-, Klima- og Miljøpark medfører at det eksisterende kraftvarmeværk nedlægges (se placering på Figur 8-1 og Figur 8-2), er dette anlæg med i det landskabelige influensområde. Nedlæggelse af eksisterende genbrugsplads og renseanlæg behandles ikke i dette kapitel, da der ikke er kendskab til, hvad områderne skal anvendes til fremover og de ligger begge i bymæssig bebyggelse (jf. afsnit 3.2 i kapitel 3). Når der i teksten henvises til selve projektområdet, er der tale om det areal der ligger mellem Roskildevej, Lyngevej og Hillerødmotorvejens forlængelse.

143 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Metode til miljøkortlægning I kortlægningsdelen beskrives dels de relevante planforhold, dels de landskabelige, geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold, der optræder i influensområdet. Landskabet, geomorfologien og jordbunden er beskrevet og kortlagt på grundlag af feltbesigtigelse (18. november 2013) samt oplysninger indhentet fra bl.a.: Nye og gamle topografiske kort Per Smeds Landskabskort (geomorfologisk kort) Jordartskort fra GEUS, 1: cm kort, ældre målebordsblade Terrænkort med højdekurver Ortofotos Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer herunder Hillerød Kommunes Landskabskarakterkortlægning/Landskabskarakterområde 5 Havelse Ådals landskab (Hillerød Kommune, 2011) Landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden, Ny station og byzone (Thing & Wainø, 2008) Kommuneplan 2013 og lokalplaner Danmarks Miljøportal med beskyttelseslinjer for åer, søer og skovbyggelinjer De landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer i Design Guideline (Maj, 2013) samt visualiseringer udarbejdet af C.F. Møller (November, 2013) Metode til vurdering Projektets midlertidige og permanente konsekvenser for landskab, jordbund og visuelle forhold er vurderet på baggrund af kortlægningen, projektets forventede udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter. Det er vurderet for hver påvirkning, om konsekvenserne heraf er væsentlige eller ikke væsentlige. Nedenfor er opstillet en foreløbig liste over de påvirkninger, der vurderes at kunne medføre konsekvenser for landskabet, jordbunden og de visuelle forhold. Midlertidige påvirkninger: Eventuelle midlertidige grundvandssænkninger, der kan påvirke lavbundsarealer eller vådområder Flytning og midlertidigt deponi af overskudsjord. Permanente påvirkninger: Arealinddragelse og terrænændringer til de blivende strukturer og omgivelser, som kan medføre en permanent ændring på landskabet Anlæggets barriereeffekt og fragmentering af landskabet, der permanent kan ændre færdsel og struktur i landskabet

144 98 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Permanent genplacering af afgravet jord (f.eks. som volde eller terrænændring) Permanente visuelle påvirkninger på landskabet (f.eks. indkig til skorstenen på procesvarmeværket, etablering af vådområder mv.). Projektet vil herudover blive vurderet i forhold til de relevante retningslinjer under kommunale planforhold i kapitel 3. For alle permanente konsekvenser er det vurderet, om det er muligt at afværge, mindske eller kompensere for dette. I det omfang det er muligt, er de relevante foranstaltninger indarbejdet i projektet Grænseflader Landskab, jordbund og visuelle forhold har grænseflade til stort set alle de øvrige miljøemner og er grundlaget for flere af dem. Plante- og dyreliv er afhængig af jordbunden og landskabet, ligeså er befolkningens udnyttelse af landskabet og jorden gennem tiderne. Der er ligeledes grænseflader til den udarbejdede Design Guideline mht. visuelle forhold. 8.2 Lovgivning og planforhold Fredede områder, sø- og åbeskyttelseslinjer samt skovbyggelinjer er beskyttede i henhold til naturbeskyttelsesloven. De øvrige beskyttede områdetyper, der er relevante for landskab og nævnes her, indgår i kommuneplanen jf. bestemmelser i planloven. Som det ses af Figur 8-1 og Figur 8-2 neden for, er der forskellige landskabelige udpegninger i og omkring projektområdet. Disse beskrives her.

145 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 99 Figur 8-1 Figuren viser projektområdet, det eksisterende kraftvarmeværk samt landskabelige udpegninger i influensområdet. Influensområdet defineres som kortets udstrækning Skovbyggelinje og Sø-beskyttelseslinje Der er ingen skovbyggelinjer der kan påvirkes af projektet, men søbeskyttelseslinjen omkring Favrholm Sø berører projektområdet i nord. Ifølge Naturbeskyttelseslovens 16 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende, ligesom der ikke må foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer, som har en vandflade på mindst 3 ha. og fra de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje Indblikspunkter og kiler, Frederiksborg Slot Projektområdet ligger tæt på både indblikskiler og -punkter til Frederiksborg Slot. Disse vil ikke blive påvirket af projektet.

146 100 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Landskabskiler NV og NØ for projektområdet er der udlagt landskabskiler. Disse vil ikke berøres af projektet Geologisk bevaringsværdi Syd for projektområdet er et areal med geologisk bevaringsværdi. Dette vil ikke blive påvirket af projektet Landskabelige værdier Projektområdet ligger i et landskab der rummer landskabelige værdier. Følgende retningslinjer er gældende (jf. Hillerød Kommuneplan, 2013): Indenfor områder med landskabelige værdier, må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, og såfremt det sker ud fra en konkret vurdering og i henhold til anbefalingerne i landskabskarakteranalysen Der må som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling og placering af ren jord Såfremt der placeres bygninger og anlæg inden for områderne, der skal vedligeholdes, skal disse placeres og udformes under hensyntagen til landskabskarakteranalysens anbefalinger for området, således at landskabsværdierne ikke forringes Der skal generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabsværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for naturområder, der er særligt sårbare Andre udpegninger Der er ingen å-beskyttelseslinjer, fredninger, lavbundsarealer eller kirkebyggelinjer, der kan blive berørt af projektet. Der er ikke udpeget større sammenhængende landskaber eller uforstyrrede landskaber der påvirkes af projektet.

147 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 101 Figur 8-2 Figuren viser projektområdet, det eksisterende kraftvarmeværk samt landskabelige udpegninger i influensområdet. Influensområdet defineres som kortets udstrækning Landskabskarakterområder Hillerød Kommune har i 2011 udarbejdet en landskabskarakteranalyse. Analysen har dannet baggrund for udpegningen til de landskabelige værdier i kommuneplanen. Analysen går ud på at registrere og beskrive landskabernes særlige karakteristika, bl.a. på baggrund af en naturgeografisk-, en kulturgeografisk- og en rumlig visuel analyse. Herefter opdeles landskabet i områder, landskabskarakterområder, som er et specifikt, unikt landskabsområde med et tydeligt, ensartet og genkendeligt samspil mellem naturgrundlag, arealanvendelse og områdets særlige rumlige visuelle forhold som bevirker, at det adskiller sig fra de omkringliggende naboområder". Afgrænsningen af de udpegede landskabskarakterområder omkring projektområdet ses af Figur 8-2. Projektområdet ligger inden for karakterområdet Havelse Ådal. Kraftvarmeværket ligger inden for karakterområdet Uvelse-Hillerød land-

148 102 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD brugsområde. En kort beskrivelse af hovedtrækkene i de to landskabskarakterområder ses i Figur 8-3. Landskabskarakter: Havelse Ådal Middelskala landskab med fladt terræn. Et enkelt og åbent landbrugslandskab med lange kik. Mange middelstore intensivt dyrkede markfelter og ekstensivt landbrug eller udyrkede arealer i lavbundsomåderne. Bygningsstrukturen er præget af spredtliggende smågårde og flere landsbyer. Bevoksningsstrukturen er præget af tilgroede vådområder og spredte beplantninger samt en velafgrænset skov, Lyngby Skov. Områdets karaktergivende elementer er lavbundsområder i sammenhæng med vandløb, middelstore marker med spredtliggende gårde og husmandssteder samt mange forskellige tekniske anlæg. Landskabskarakter: Uvelse-Hillerød landbrugsområde Området er karakteriseret ved at være et sammenhængende intensivt landbrugslandskab i et svagt bølget terræn med spredte mindre vådområder på de lavere liggende arealer. Markfelterne er middelstore og landskabet opleves åbent med lange kik. Bevoksningsstrukturen er kendetegnet ved spredte mindre beplantninger med nål, høj beplantning omkring gårdene, Skoven Brødeskov samt enkelte levende hegn. Bebyggelsesstrukturen er præget af middelstore fritliggende gårde og tætliggende landsbyer. Der er flere tekniske anlæg i området. Uvelse-Hillerød landbrugsområde er karakteriseret ved at grænse op til større skove og større byer i nabokarakterområderne. Den nordøstlige del af området er præget af nærhed til byerne Allerød og Hillerød, med flere beplantninger, ofte ændret anvendelse af de eksisterende bygninger og flere tekniske anlæg. Figur 8-3 Beskrivelse af landskabskarakteren i de to landskabskarakterområder (Hillerød Kommune, 2011). Kommunen har vurderet karakterområdernes styrke, tilstand, visuelle oplevelsesmuligheder og sårbarhed med henblik på at kunne fastsætte nogle strategiske mål for landskabet og nogle anbefalinger til, hvorledes de landskabelige interesser kan inddrages i planlægningen og forvaltningen af det åbne land. Karakterområdets styrke, tilstand, visuelle oplevelsesmuligheder og sårbarhed Det landskab, der ligger inden for projektområdet, er vurderet til at være særlig karakteristisk i styrke. Det betyder, at de karaktergivende landskabstræk fremstår tydelige. Projektområdets tilstand, dvs. hvor intakt og uforstyrret landskabet er her, er vurderet til at være middel. På Figur 8-2 er vist de udpegede visuelle oplevelsesmuligheder i influensområdet. De tre vindmøller vest for projektområdet er udpeget i kraft af deres betydning som orienteringspunkter. Herudover er udpeget linjeformede visuelle oplevelsesmuligheder/udsigtspunkter øst for projektområdet. Området omkring Favrholm og Smørkilde Bakke er begge udpeget som arealer med visuelle oplevelsesmuligheder. Projektområdet ligger i et landskab, som er vurderet til ikke at være sårbart. Sårbarhed her henviser til, hvor påvirkelig landskabskarakteren er overfor ændringer.

149 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 103 Strategiske mål og anbefalinger Som det ses på Figur 8-2 er landskabet inden for projektområdet udpeget som et vedligeholdelseslandskab og dermed et landskab med landskabelige værdier (jf. ovenfor). Kommunen har beskrevet følgende anbefalinger som vedrører projektet og det landskab det ligger i (Landskabskarakterområde 5 Havelse Ådals landskab, 2011): Karakteren med mange vådområder og vandløb bør understøttes ved at genoprette, pleje og vedligeholde vådområderne og de vandløbsnære områder. Større tekniske anlæg som eksempelvis biogasanlæg og kraftvarmeværk, højspændingsanlæg mv. bør ikke etableres i landskabet, da det visuelt vil tage udsynet i det åbne flade landskab. Ny bebyggelse, herunder nye landbrugsbygninger, bør indpasses til den eksisterende bebyggelse og indpasses, så nye bygninger ikke tager opmærksomheden i det åbne landskab. Det bør sikres at de opføres i lav højde og i et materialevalg og i en udformning, så de indpasses i landskabet og ikke er iøjefaldende. Området bør friholdes for skovrejsning, da skov vil være rumafgrænsende i det åbne ådals landskab. 8.3 Eksisterende forhold Geomorfologi, jordart, terræn og hydrologi Som det ses af Figur 8-4, er landskabet omkring Hillerød domineret af moræneaflejringer fra sidste istid. Særligt nord og øst for Hillerød forekommer en del markante randmoræner og i nord, syd og vest ses dødispræg fra forskellige istider. Selve projektområdet kan karakteriseres som moræneslette med en snert af dødisrelief. Smørkilde Bakke umiddelbart nordøst for projektområdet er en lokal dødisbakke.

150 104 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 8-4 Per Smeds geomorfologiske landskabskort med projektområdet markeret centralt. Som det ses af jordartskortet 1: på Figur 8-5, varierer jordbundsforholdene fra moræneler på de højeste partier i øst over et smalt bælte med ferskvandsdannel-

151 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 105 ser langs Havelse Å til et parti med smeltevandssand og -grus i det nordvestlige hjørne. Figur 8-5 Jordartskortet i 1: fra GEUS viser jordtyperne i og omkring projektområdet. Arealet, hvor Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård foreslås opført, ligger delvist sænket i forhold til landskaberne øst herfor (jf. Figur 8-6). Terrænet falder jævnt i store bløde bølger fra Roskildevej og Lyngevej ned mod Havelse å og området er synligt fra de omkringliggende veje. Umiddelbart nordøst for området ligger Smørkilde Bakke, som hæver sig markant i terrænet.

152 106 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 8-6 Terrænet i og omkring projektområdet.

153 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 107 Figur 8-7 Projektområdet ligger lavt i terrænet i forhold til landskaberne i det kommende Hillerød Syd. Højspændingsledninger og -master anes i baggrunden mod syd. Gæs flyver ovenfor. Projektområdet gennemskæres af Havelse Å og Slåenbækken, der løber langs Hillerød Motorvejen i den sydligste del af projektområdet. Mod sydvest er der et par mindre søer og mosearealer. Længst mod syd er der et større skov- og moseområde, der gennemskæres af Slåenbækken. Umiddelbart nordøst for området ligger Smørkilde Bakke med en mindre sø for foden af bakken. Nord for området ligger Favrholm, hvor Favrholm Sø blev gentableret i Landskabets karakter Dyrknings- og bebyggelsesmønster, bevoksningsstruktur samt tekniske anlæg Landskabet i selve projektområdet er domineret af de åbne, middelstore og intensivt dyrkede markflader, som er omkranset af store vejanlæg: Hillerødmotorvejens forlængelse, Roskildevej og Lyngevej. Mod vest er der nærhed til tre vindmøller og mod sydøst forløber Frederiksværkbanen. Der er både højspændingsledninger syd og vest for området og der en telemast indenfor projektområdet. Projektområdet gennemskæres som ovenfor nævnt af Havelse Å og Slåenbækken. Der løber endvidere et nord-sydgående stendige midt igennem området. Stendiget er enkelte steder gennembrudt. I den vestligste del af projektområdet omkring Slåenbækken er arealet mere ekstensivt drevet og der blev i 2007 etableret et lille vådområde. Sydligst i projektområdet ligger i dag Vejdirektoratets og Hillerød Kommunes materialegård, som påtænkes nedrevet i forbindelse med projektet. Omkring Materialegården er et større vådområde med nogle mindre vandhuller og moseforekomster samt en del skov- og kratbeplantning. Omkring den nordligste del af Havelse Å og langs med Roskildevej ses også skovbeplantning. Langs Havelse Å er spredt beplantning i form af træer og mindre kratbevoksninger. Øst for diget ses enkelte store træer. Hvor Havelse Å møder Roskildevej er Roskildevej anlagt på en vold. Dette bevirker, at der fra vejen og ned i projektområdet er en skrænt.

154 108 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 8-8 Stendiget gennemskærer projektområdet, Smørkilde Bakke hæver sig th i fotoet, og Roskildevej ligger på vold tv. Materialegården er den eneste bebyggelse i selve projektområdet. Umiddelbart syd og sydøst for projektområdet, ligger nogle spredte gårde. Nord og nordøst for området ligger enkelte boliger samt Favrholm, en tidligere herregård, som i dag er fredet og benyttes til kursusfaciliteter af Novo Nordisk. Ved Favrholm er der et større vådområde med afgræssede engarealer, fugletårn og stisystem. Umiddelbart nordøst for området ligger Smørkilde Bakke, som hæver sig i landskabet. Landskabets rumlige og visuelle forhold Influensområdets karaktergivende landskabselementer i form af tilgroede vådområder, spredt bebyggelse, småbeplantninger, de store veje og ikke mindst de middelstore markflader skaber tilsammen et middelskala landskab. Inde i selve projektområdet skaber terrænet og beplantning i syd og nord samt de omkransende veje, et forholdsvist afgrænset landskab. Fra projektområdet er der lange kig mod vest, hvorimod ind- og udsigtsforholdene er mere begrænsede fra de andre retninger. Fra projektområdet kan man ikke se Frederiksborg Slot. Landskabet i projektområdet opleves åbent pga. de mellemstore markflader og få landskabselementer, sidstnævnte bevirker også at landskabet fremstår enkelt. De tre vindmøller vest for projektområdet, højspændingsledninger i både syd og vest, telemasten i projektområdet samt de omkransende veje giver en oplevelse af visuel uro. I området opleves støj fra de omkringliggende veje. Figur 8-9 De tre vindmøller og højspændingsledninger ses vest og syd for området.

155 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Eksisterende kraftvarmeværk Kraftvarmeværket ligger m nordøst for projektområdet. Landskabet omkring kraftvarmeværket fremstår med mindre landskabsrum pga. mindre marklodder, flere skovbevoksninger og moseområder samt et mere kuperet terræn end landskabet i selve projektområdet. Kraftvarmeværket opleves som et markant industrielement i et natur- og landbrugsområde og kan ses fra lange afstande i landskabet. Kontrasten mellem det store tekniske anlæg og landskabet omkring er stor. Beplantningen omkring anlægget mindsker dog kontrasten og giver en indpasningseffekt i landskabet. Kraftvarmeværket ligger i umiddelbar nærhed til Overdrevsvejen og to jernbanestrækninger. Figur 8-10 Eksisterende kraftvarmeværk. 8.4 Miljøkonsekvenser I dette afsnit vurderes hvilke konsekvenser projektet vil have på landskabet, jordbunden og de visuelle forhold Lovgivning og planforhold Sø-beskyttelseslinje Sø-beskyttelseslinjen omkring Favrholm Sø berører projektområdet i nord. Såfremt der i Solrødgård-projektet påtænkes at placere bebyggelse og lignende, foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for sø-beskyttelseslinjen skal der søges dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16. Der er dog ingen planer om bebyggelse i dette område i det nuværende projekt.

156 110 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Landskabelige værdier Projektområdet ligger i et landskab, der er karakteriseret ved at rumme landskabelige værdier og er af Hillerød Kommune ikke udpeget som et såkaldt beskyttelseslandskab. Det vurderes, at der inden for projektområdet og i tilknytning til omgivende landskaber ikke rummes særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer, der ikke må ændres iht. retningslinjerne i kommuneplanen. Det er med projektet ikke muligt at leve op til alle de landskabelige retningslinjer, der gælder for projektområdet, idet landskabet som følge af projektet vil ændres markant. Karakterområdets styrke, tilstand, visuelle oplevelsesmuligheder og sårbarhed De karaktergivende landskabstræk (styrke) fremstår tydelige i projektområdet, men tilstanden er middel bl.a. pga. de omgivende veje. Der er ikke udpeget visuelle oplevelsesmuligheder, indenfor projektområdet, der kan påvirkes af projektet. De tre vindmøller vest for projektområdet vil ikke miste deres betydning som orienteringspunkter med Solrødgård som nabo. De linjeformede visuelle oplevelsesmuligheder/udsigtspunkter øst for projektområdet vil ikke påvirkes af projektet (jf. Figur 8-2). Området omkring Favrholm og Smørkilde Bakke er begge udpeget som arealer med visuelle oplevelsesmuligheder. De visuelle oplevelser ved Favrholm vil ikke ændres markant, idet det primært vil være skorstenen fra det biomassebaserede kraftvarmeværk, der vil være synlig fra Favrholm (jf. Figur 9-7). Udsigten fra Smørkilde Bakke vil ændres i takt med en realisering af Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård. Smørkildebakke vil fortsat fremstå som åbent afgræsset område, og der vil ikke ske terrænbearbejdning og opførelse af anlæg i Solrødgårdprojektet, der vil sløre bakkens terrænform (jf. Retningslinje HS.2.6 i kapitlet om planforhold). Påvirkningen på Smørkilde Bakke vurderes ikke at have en væsentlig konsekvens for oplevelsesmuligheden. Figur 8-11 Udsigten fra Smørkilde Bakke vil med projektet og planerne for Hillerød Syd ændres fra i dag at være ud over åbent landbrugsland, til at være ud over mere bebyggede landskaber. Projektområdet ligger i et landskab, som i Hillerød Kommunes landskabskarakteranalyse er vurderet til ikke at være særligt sårbart over for ændringer.

157 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 111 Strategiske mål og anbefalinger Solrødgård-projektet lever op til tre ud af fire anbefalinger for karakterområdet (jf. afsnit om anbefalinger). Projektet understøtter de våde elementer ved at etablere nye vådområder i landskabet, men det er vigtigt, at der i projektet er fokus på at pleje og vedligeholde vådområder og vandløbsnære arealer. Større tekniske anlæg anbefales ikke, da de visuelt vil tage udsynet i landskabet. Kraftvarmeanlægget er hermed i princippet ikke ønsket i dette landskab (vurdering af væsentlighed følger i afsnit 8.4.3). Anbefalingen vedr. bebyggelse og materialevalg understøttes i masterplanen, omend det ikke vil være muligt at undgå, at de nye bygninger kommer til at forstyrre oplevelsen af det åbne landskab. Der indgår ikke egentlig skovrejsning i projektet, hvorfor masterplanen understøtter denne anbefaling, omend den planlagte beplantning vil virke rumafgrænsende i landskabet. Dette vurderes dog ikke at være en væsentlig konsekvens, da ådalskarakteren ikke er så tydelig netop her, omkring projektområdet, som den er i resten af karakterområdet Anlægsfasen Geomorfologi, terræn og jordbund De steder, hvor der i forbindelse med jordflytning, skal køres med dumper eller lastbil og som sidenhen skal anvendes som grønne arealer, bør tilsynet vurdere, om der er behov for udlægning af køreplader. Dette for at undgå eventuel jordkomprimering. Eventuelle midlertidige grundvandssænkninger, der kan påvirke lavbundsarealer eller vådområder, vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning på landskabet. Flytning og midlertidigt deponi af overskudsjord vurderes ej heller at være en væsentlig konsekvens af projektet. Landskabets karakter I anlægsfasen vil anlægsarbejdet påvirke landskabsoplevelsen, hvilket dog ikke vurderes at være en væsentlig påvirkning, da den er af midlertidig karakter. Eksisterende kraftvarmeværk Landskabet omkring det eksisterende kraftvarmeværk påvirkes ikke i anlægsfasen af Solrødgård Driftsfasen Geomorfologi, terræn og jordbund Projektet vurderes ikke få væsentlige konsekvenser for geomorfologi eller jordbund, men projektet vil medføre terrænændringer til de blivende strukturer, hvilket medfører en ændring af landskabet i driftsfasen. I design guideline for Solrødgård beskrives det, at topografien i driftsfasen tager afsæt i det eksisterende landskab med forstærkede strukturer og supplering med

158 112 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD nye markante områder såsom naturøer i vådområdet og terrænformationer langs de blå grønne korridorer. Det er en målsætning at genbruge alt jord indenfor selve projektområdet. Overskudsjord skal derfor efter planen, indarbejdes i naturøer og mindre landskabsformationer. Tanken er, at disse jord- og terrænarbejder kan være med til at understrege den eksisterende karakter i landskabet. Dette vil dog medføre, en permanent genplacering af afgravet jord og karakteren af landskabet vil ændres væsentligt. Idet landskabet er udpeget som et landskab, der ikke er sårbart overfor ændringer og det ikke rummer store landskabsværdier i dag, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. Terrænændringerne vil tilføre landskabet oplevelsesværdi i form af naturøer og vådområder. Landskabets karakter Dyrknings- og bebyggelsesmønster, bevoksningsstruktur samt tekniske anlæg Landskabet vil ændre karakter fra at være domineret af åbne, middelstore og intensivt dyrkede marker, til at være et delvist bebygget teknologisk landskab med grønne og blå landskabselementer. Det at landskabet i dag er præget af de omkringliggende tekniske anlæg og infrastrukturelementer gør, at ændringen til et landskab med et mere teknologisk udtryk ikke vurderes at være en væsentlig påvirkning. Figur 8-12 Illustration af landskabet i Solrødgård Miljø-, Klima- og Energipark (C.F. Møller, 2013). Det nord-sydgående stendige påvirkes kun i beskedent omfang negativt af projektet. Kun eksisterende gennembrydninger udvides. Til gengæld vil diget blive mere synligt i den sydlige ende, hvor det i dag er tilgroet med pilekrat. De nuværende vådområder, småbiotoper og beplantninger i området bl.a. langs Havelse Å og ved det fremtidige procesvarmeanlæg er vigtig for landskabsoplevelsen, og skal så vidt muligt bevares. Projektet bevirker ikke en væsentlig øget barriereeffekt og fragmentering af landskabet, da landskabet allerede er omkranset af store veje.

159 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 113 Landskabets rumlige og visuelle forhold I masterplanen er der gjort meget for, at landskabet skal tænkes ind i projektet, både i form af vådområder, terræn, byggeri og beplantning med fokus på at indpasse projektet i landskabet og de naturgivne forhold (jf. Figur 4-1). Karakteren i projektområdet vil ikke kunne vedligeholdes, men ændres til et teknologilandskab med landskabelige værdier, hvilket på mange måder passer godt til landskabet umiddelbart omkring projektområdet, som i dag er omkranset af veje og påvirket visuelt af både vindmøller og højspændingsmaster. Samtidig vil projektet kunne højne oplevelses- og læringsværdien i området gennem bl.a. øget adgang og formidling. Figur 8-13 Visualisering fra Roskildevej ved krydset med Hillerød Motorvejens forlængelse i retning sydøst (fotostandpunkt 3) før anlæg af Solrødgård.

160 114 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 8-14 Visualisering fra Roskildevej ved krydset med Hillerød Motorvejens forlængelse i retning sydøst (fotostandpunkt 3A) efter anlæg af Solrødgård. Figur 8-15 Visualisering fra Roskildevej ved krydset med Hillerød Motorvejens forlængelse i retning sydøst (fotostandpunkt 3B) efter anlæg af Solrødgård, med nordlige beplantningsbælter. I masterplanen er der gjort meget ud af det beplantningsmæssige udtryk i området. Grønne korridorer/levende hegn er med til at bevare området grønt og har en afskærmende effekt. Visualiseringerne ovenfor illustrerer, hvordan Solrødgårdprojektet vil opleves ved Roskildevej, øst for afkørslen i driftsfasen og hvad beplantning kan betyde. Forskellen på fotostandpunkt 3A og 3B er netop etablering af beplantningsbælte, som afskærmer anlægget og dermed gør at det opleves mindre dominerende. Ikke mindst den 64 m høje skorsten.

161 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 115 Figur 8-16 Luftfoto syd for Solrødgård som det ser ud i dag. Figur 8-17 Visualisering af Solrødgård-projektet fra luften syd for Solrødgård. Arkitektur og materialevalg har betydning for, hvordan bygninger opleves og integreres i landskabet. Der lægges i masterplanen op til et enkelt materialevalg og arkitektonisk udtryk samt grønne facader. For at indpasse bygningerne i landskabet er der i masterplanen udregnet en række vejledende volumenhøjder fordelt på delområder. Delområderne holdes i en relativ homogen volumenhøjde, der dog brydes punktvis af højere bygværker såsom skorstenen fra procesvarmeværket på 64 m, som vil fremstå som et markant landmark for Solrødgård. Masterplanen beskriver, at disse punkter/bygværker bør have særlig arkitektonisk fokus og bearbejdning.

162 116 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 8-18 Området som det opleves i dag fra Hestehavevej, det fremtidige Hillerød Syd. Figur 8-19 Visualisering af Solrødgård-projektet fra det fremtidige Hillerød Syd. Hillerød Syd planlægges udbygget med både boliger og erhverv. Visualiseringerne fra fotostandpunkt 5/Hestehavevej viser, at det hovedsageligt vil være skorstenen, der vil være synlig herfra. Skorstenen på procesvarmeværket udgør ude fra set og på lang afstand den største ændring af landskabsoplevelsen ved projektet jf. visualiseringerne ovenfor. Inden for landskabskarakterområdet er et sådan anlæg uønsket jf. Hillerød Kommunes landskabskarakteranalyse. Påvirkningen af skorstenen på landskabet er stor, men vurderes ikke at have en væsentlig konsekvens, idet landskabet i området i dag allerede er påvirket af høje tekniske elementer såsom vindmøller. Herudover ligger

163 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 117 projektområdet lavt (set i forhold til omgivelserne nord og øst herfor), der er beplantning i syd, området er forholdsvis bakket og har ikke karakter af det ådalslandskab, som resten af landskabskarakterområdet har karakter efter. Der vil periodevis forekomme røgfaner fra skorstenen, som vil forstærke det visuelle indtryk. Eksisterende kraftvarmeværk I driftsfase af Solrødgård Energi-, Klima- og Miljøpark vil det nuværende kraftvarmeværk fortsat ligge på samme placering, de store tilbygninger vil være fjernet, men ikke den store akkumuleringstank. Det nuværende kraftvarmeværk vil med akkumuleringstanken derfor fortsat opleves som et markant industrielement i et natur- og landbrugsområde og vil fortsat kunne ses fra lange afstande i landskabet, men anlægget vil dog ikke fremstå helt så dominerende som i dag. 8.5 Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen De steder, hvor der i forbindelse med jordflytning, skal køres med dumper eller lastbil og som sidenhen skal anvendes som grønne arealer, bør tilsynet vurdere, om der er behov for udlægning af køreplader. Dette for at undgå eventuel jordkomprimering. Midlertidige grundvandssænkninger begrænses til et minimum Driftsfasen Det skal bestræbes i projektet, at stendiget trods udvidelsen af gennembrydningerne ikke mister sin landskabelige strukturerende helhed. Påvirkning af eksisterende beplantning i projektområdet er vurderet særlig vigtig, og det skal tilstræbes at bevare træer i det omfang, det er muligt. Hvis der må ske fældning af træer som følge af projektet, vil disse blive erstattet i forholdet 1:2, dvs. at der plantes to nye træer af hjemmehørende egnskarakteristiske arter for hvert træ, der fældes. Levende hegn, vådområder og andre eksisterende biotoper skal søges bevaret i størst muligt omfang. Højt ragende punkter/bygværker skal have særlig arkitektonisk fokus og bearbejdning. Beplantning har en afskærmende effekt, hvorfor beplantning strategiske steder som f.eks. ved vejkryds, hvor anlægget kan fange blikket Overvågningsplan Det vurderes, at der ikke er behov for egentlig overvågning i forhold til landskab, jordbund og visuelle forhold.

164 118 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 8.6 Eventuelle mangler Det har ikke været muligt at få en konkret beskrivelse af dybde på og dermed bundkoter på de tanke, der skal etableres i forbindelse med renseanlægget. Såfremt der ikke udføres de i grundvandskapitlet beskrevne afværgeforanstaltninger, vil det kunne betyde permanente ændringer i de eksisterende vådområder, hvis etableringen af tankene kræver en permanent grundvandssænkning. En sådan ændring vil kunne give landskabelige konsekvenser i form af udtørring af de eksisterende vådområder og søer, medmindre afværgeforanstaltninger indarbejdes i anlægsfasen, så dette undgås (jf. kapitel 13 Grundvand).

165 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Arkæologi og kulturarv Kulturarven består af både synlige og umiddelbart ikke-synlige enkeltelementer, strukturer og helheder i landskabet. Kulturarven afspejler menneskets brug og påvirkning af landskabet fra oldtid, historisk tid og frem til vor tid. De kulturhistoriske værdier spænder fra arkæologiske lokaliteter til moderne kulturmiljøer. Ordet kulturarv dækker i dette kapitel også arkæologi. I dette kapitel er de eksisterende forhold for arkæologi og kulturarv kortlagt og beskrevet, og deres betydning er vurderet. Med afsæt heri er der foretaget en vurdering af konsekvenserne af projektets påvirkninger i henholdsvis anlægs- og driftsfasen på arkæologi og kulturarv. Arkæologi og kulturarv er et fokusområde i denne VVM. 9.1 Afgrænsning og metode Afgrænsning Influensområdet for arkæologi og kulturarv ses på Figur 9-1 neden for og afgrænses i sydøst af jernbanen. Når der i teksten henvises til selve projektområdet, er der tale om det areal der ligger mellem Roskildevej, Lyngevej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Influensområdet på kulturarven er større end selve projektområdet. Projektets påvirkning af kulturarven rækker ud over selve projektområdet, fordi projektområdet indgår i en kulturhistorisk helhed med de omkringliggende landskaber og ikke mindst den tidligere herregård Favrholm nord for projektområdet. Nedlæggelse af eksisterende kraftvarmeværk, genbrugsplads og renseanlæg behandles ikke i dette kapitel Metode til miljøkortlægning Kulturarven inden for influensområdet er beskrevet og kortlagt ved hjælp af feltbesigtigelse og følgende kilder: 4-cm kort, høje og lave målebordsblade samt ortofotos Oplysninger om kulturarv fra Nordsjællands Folkemuseum

166 120 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Oplysninger fra Kulturarvsstyrelsens databaser Fund og Fortidsminder samt Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB), herunder fredede og ikkefredede fortidsminder, kulturarvsarealer, beskyttede sten- og jorddiger samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Oplysninger fra Kulturhistorisk Atlas Hillerød Kommunes udpegning af kirkeomgivelser mv. Diverse videnskabelige publikationer og vejledninger herunder Hillerød Kommunes Landskabskarakterkortlægning (Hillerød Kommune, 2011). Der kan findes arkæologiske interesser i området, der ikke fremgår af denne rapport. Dette skyldes, at de meget gamle kulturspor ofte ligger skjult under jordoverfladen. Findes der fortidsminder under anlægsarbejdet, er det omfattet af museumslovens kap stk. 2 (lov nr af 14/12/2006), hvorved arbejdet skal standses og fundet anmeldes til Folkemuseet. Nordsjællands Folkemuseum planlægger gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og eventuelle efterfølgende udgravninger før anlægsarbejderne påbegyndes i henhold til bestemmelserne i Museumsloven Metode til vurdering Påvirkningerne i anlægsfasen er som udgangspunkt knyttet til anlægsarbejdet og er af midlertidig karakter. I driftsfasen er påvirkningerne permanente fra selve anlægget og driften af Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård. Det er vurderet for hver påvirkning, om konsekvenserne heraf er væsentlige eller ikke væsentlige for kulturarven. Nedenfor findes en liste over påvirkninger fra projektet i henholdsvis anlægs- og driftsfasen, der vurderes potentielt at kunne medføre væsentlige konsekvenser for kulturarv: Anlægsfasen påvirkninger: Der vil være mulighed for, at der gøres nye fund i forbindelse med gravearbejder Der vil være risiko for, at arkæologiske værdier og kulturlag ødelægges i forbindelse med gravearbejdet Arealinddragelse til arbejdsarealer, oplagsplads etc. kan medføre midlertidig inddragelse af arealer med kulturhistoriske interesser. Dette kan i nogle tilfælde medføre permanente ændringer af kulturhistoriske værdier, for eksempel ved ændring i belægninger og lignende Direkte fjernelse eller gennembrud af kulturelementer, som f.eks. beskyttede diger, ved gravearbejde mv.

167 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 121 Barriereeffekten som følge af anlægsarbejder, der kan besværliggøre adgangen til de kulturhistoriske interesser Midlertidige grundvandssænkninger kan medføre udtørring og iltning af jordlag, der rummer fortidsminder og genstande. Dette kan ødelægge bevaringsforholdene, og medføre nedbrydning af genstande af organisk materiale som træ, horn, læder, tekstil mv. Driftsfasens påvirkninger: Arealinddragelse til f.eks. bygninger eller adgangsveje kan medføre permanent inddragelse af arealer med kulturhistoriske interesser Varig opsplitning af kulturhistoriske sammenhænge som følge af anlægget Forbedret tilgængelighed til og dermed bedre mulighed for at opleve den eksisterende kulturarv Grænseflader Arkæologi og kulturarv har grænseflader til kapitlerne om Landskab, jordbund og visuelle forhold; Natura 2000; Natur, plante- og dyreliv; Støj og vibrationer samt Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Forudsætninger Det er vanskeligt, at foretage en vurdering af om underjordiske kulturarvsværdier bliver påvirket, hvis man ikke ved hvad der findes. For at kunne foretage denne vurdering, er det derfor forudsat, at de kulturhistoriske og arkæologiske forundersøgelser har kortlagt og registreret fund og kulturhistoriske spor før anlægsarbejdet påbegyndes. 9.2 Lovgivning og planforhold Dele af projektområdet er i kommuneplanen for Hillerød Kommune omfattet af retningslinjer, som skal varetage kulturhistoriske interesser. Det drejer sig om udpegningen af Naturforvaltningsplaner (indsatsområde), hvor Havelse Delområdeplan (Frederiksborg, Amt 1999) hører under (jf. Figur 6-1). Udpegningen er overført til Hillerød Kommunes kommuneplan fra den gamle regionplan. Udstrækningen af indsatsområderne ses på Figur 6-1 i kapitlet om Mennesker, friluftsliv, materielle goder og socioøkonomiske forhold. Det udpegede indsatsområde går gennem projektområdet og benævnes i delområdeplanen som indsatsområde K13. Faurholm Voldsted. Hovedparten af målsætningerne i planen er gennemført, idet voldstedet ved Favrholm og dets omgivelser afgræsses, der er opsat oplysningsskilt og udarbejdet en folder. Formålet med planen er at beskytte de jorddækkede spor og formidle kulturmiljøet, at etablere en intern stiforbindelse til voldstedet og forbinde stien med den grønne kile samt at pleje voldstedet og dets omgivelser, de gamle vangediger fra stutteridriftens tid samt langdyssen Rokkestenen (der ligger NV for projektområdet).

168 122 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Der er ikke udpeget egentlige kulturmiljøer eller kirkebeskyttelseslinjer i og omkring projektområdet. Anden lovgivning og planforhold er nævnt nedenfor under de enkelte kulturarvsinteresser og arkæologi. 9.3 Eksisterende forhold Beskrivelsen af eksisterende forhold er baseret på områdernes nuværende tilstand. For nogle kulturarvselementer vil den ikke være den samme som i 0-alternativet (2018). Dette gælder fundsteder og evt. et dige i byudviklingsområdet Hillerød Syd. Disse påvirkes dog ikke af dette projekt. De væsentligste forskelle mellem eksisterende forhold og 0-alternativet er nævnt i afsnit 0. De eksisterende kulturhistoriske forhold indenfor influensområdet er gennemgået nedenfor. Ikke alle nævnte steder, bygninger mv. vil blive direkte berørt af projektet. Figur 9-1 viser placeringen af arkæologi og kulturarv i influensområdet, som bliver beskrevet i de efterfølgende afsnit.

169 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 123 Figur 9-1 Forekomst af arkæologi og kulturarv i influensområdet. Influensområdet afgrænses i sydøst af jernbanen, som markeret Områdets kulturhistoriske udvikling Ved sammenligning af de høje målebordsblade fra (Figur 9-2) og de lave målebordsblade fra (Figur 9-3) ses det, at vandet i landskabet er forsvundet. Grøfter er blevet rørlagt og vådområdet vest for Favrholm (som formentlig har været mølledam til Ladegaards Mølle) er forsvundet. Der skete ikke de store ændringer mht. bebyggelse og vejforløb i denne periode. I perioden fra det lave målebordsblad og frem til i dag er der sket store ændringer i vejforløbet med etablering af Hillerød Motorvejens forlængelse og Overdrevsvejen. Ladegaards Mølle er væk. Til gengæld er der kommet mere vand tilbage i landskabet ved etablering af regnvandsbassinet ved Favrholm og genåbningen og genslyngning af Slåenbækken på strækningen inden udløbet i Havelse Å. Materielgården er blevet etableret, men i øvrigt er bebyggelsesmønstret ikke ændret nævneværdigt.

170 124 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 9-2 Det historiske kort fra (høje målebordsblad) viser bl.a. Ladegaards Mølle (jf. pil).

171 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 125 Figur 9-3 Det historiske kort fra (lave målebordsblad) Kulturarvsarealer Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning og er en indikator for, at der kan være væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Indenfor kulturarvsarealer skal der derfor tages ekstra hensyn under anlægsarbejder. Indenfor området, hvor Solrødgård anlægges, er der udpeget et kulturarvsareal. Kulturarvsarealet udgør ca. 50 % af projektområdet. Udstrækningen af arealet ses på Figur 9-1. Det udpegede kulturarvsareal er af regional betydning. Området er muligvis identisk med det middelalderlige herresæde Faurholm (gammel stavemåde), som første gang er omtalt i I midten af 1500-tallet kom herregården under kronen og blev brugt som ladegård. Faurholm blev bortforpagtet indtil det i 1720 blev lagt ind under det Kgl. Stutteri. Indtil det nuværende Favrholm blev opført, anvendtes jorderne, i mellemtiden, som kongelige stutterivange for avlsarbej-

172 126 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD det med de berømte Frederiksborg heste. ( (Frederiksborg Amt, 1999) ( okkestenen.aspx) Inden for kulturarvsarealet er der et fredet fortidsminde samt gjort fund af underjordiske fortidsminder, hvilket beskrives under hhv. afsnit og Såfremt der stødes på fortidsminder under gravearbejdet skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til museet i følge 27, stk. 2 i museumsloven Fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer Fortidsminder er de ældste kulturspor i landskab og byrum. De synlige, fredede fortidsminder er f.eks. gravhøje, ruiner, voldsteder, broer m.m. De ikke synlige fortidsminder består af spor under jordoverfladen fra bopladser, grave, kulturlag i byer, kultpladser, vejforløb m.m. De synlige fortidsminder ligger ofte markant og er med til at give landskabet og byrummene karakter. For at bevare denne del af kulturarven er mange synlige fortidsminder fredet. Fortidsminder er beskyttet af museumslovens 29e. Ifølge loven må der ikke foretages ændringer af fortidsminders tilstand. I naturbeskyttelseslovens 18 præciseres det, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Som det kan ses på Figur 9-1, er der ingen fredede fortidsminder, der ligger indenfor selve projektområdet. Det nærmeste ligger umiddelbart nord for Favrholm. Det er et fredet fortidsminde med en 100 m beskyttelseszone omkring. Fortidsmindet rummer: Anlægstype: Borg/Voldsted. Datering: Middelalder (dateret e.kr.) Anlægstype: Voldgrav. Datering: Historisk Tid (dateret e.kr.) Fundsteder Der er generelt mange ikke-fredede fortidsminder, også kaldet fundsteder, i influensområdet (jf. Figur 9-1). Jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg vil være omfattet af museumslovens 27. Inden for selve anlægsområdet er der fem fundsteder (jf. Figur 9-1) ( Fundsted nummer 1 består af to fund: Enkeltfund, Stenalder

173 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 127 Enkeltfund, Stenalder Det drejer sig om en slibesten af sandsten, samt en skiveøkse og et dolkskaft, der er fundet på marken. Fundsted nummer 2 består af et fund: Vandmølle, Historisk Tid Ladegaard Mølle er opført i begyndelsen af 1600-årene). Herudover har Folkemuseet ved detektorafsøgning fundet bronzeben fra gryde, smeltet bly og bronzeknap. Fundsted nummer 3 består af to fund: Enkeltfund, Stenalder Det drejer sig om fund af en økse. Fundsted nummer 4 består af tre fund: Affaldsgrube, Oldtid Kogegrube, Oldtid Kulturlag, Historisk Tid. Fundsted nummer 5 består af diverse fund: En nøgle, en stampe, en borgerkrigsmønt og andet, Middelalder. Et fragment af en sværd- eller dolkklinge, Bronzealderen. Nordsjællands Museum har i forbindelse med tidligere VVM-redegørelse for et nyt renseanlæg i Hillerød oplyst, at de arkæologiske interesser i området især knytter sig til Favrholms gamle vandmølle - Ladegaards Mølle (jf. ovenfor samt Figur 9-2 og Figur 9-3), der har ligget ved Havelse Å syd for Favrholm og syd for Roskildevej, samt fund fra bondestenalderen. Nordsjællands Museum formoder, at der kan genvindes gamle trækonstruktioner efter vandmøllen samt det gamle omløb, når mulden rømmes af. (COWI, 2002) (Nordsjællands Museum, 2012) Det er forventeligt, at der vil blive gjort flere fund i forbindelse med anlægsaktiviteterne Fredede og bevaringsværdige bygninger Bygninger kan være fredede i henhold til bygningsfredningsloven (LBK nr. 685 af 09/06/2011). De fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie, der kan siges at have national betydning. De bevaringsværdige bygninger fortæller om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie på et regionalt eller lokalt plan. Mens en fredning gælder hele bygningen, ude som inde, gælder en udpegning som bevaringsværdig alene bygningens ydre.

174 128 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 9-4 Favrholm. Der findes kun én fredet bygning inden for influensområdet (jf. Figur 9-1), nemlig Herregården Favrholm, som i dag ejes af Novo Nordisk og benyttes bl.a. til konferencecenter. Favrholm ligger umiddelbart nord for Solrødgård. Fredningen dækker hovedbygningen samt nordfløjen og forbindelsesbygningen ( Som det ses på Figur 9-1, er der udpeget flere bevaringsværdige bygninger i influensområdet med høj bevaringsværdi, men da disse ligger langt fra selve projektområdet, vil de ikke blive påvirket af projektet Diger Sten- og jorddiger er beskyttet af museumslovens 29a. Digerne er en vigtig del af kulturlandskabet. Digerne viser tidligere tiders brug af arealer, ejendomsskel og administration. De er desuden levesteder og spredningsveje for dyr og planter, og endelig bidrager digerne til et afvekslende landskab. Som det ses af Figur 9-1, er der et beskyttet dige (stendige) på den nordøstsydvestgående matrikelgrænse inden for selve projektområdet. Diget strækker sig fra Slåenbækken til Havelse Å. Stendiget er gennembrudt to steder i den sydlige del og to passager er faldet sammen. Stendiget fremstår delvist tilgroet med bl.a. næringskrævende arter og enkelte træer. Herudover fremstår diget velbevaret, men dog meget tilgroet og skjult på de sydligste 100 m.

175 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 129 Figur 9-5 Stendiget går igennem projektområdet. Der ses enkelte andre beskyttede sten- og jorddiger i influensområdet, men da disse ligger langt fra selve projektområdet, påvirkes de ikke af projektet. 9.4 Miljøkonsekvenser I dette afsnit vurderes, hvilke konsekvenser projektet vil have på kulturarv og arkæologi Lovgivning og planforhold Mht. udpegningen Naturforvaltningsplaner indsatsområde (K13), herunder Havelse Delområdeplan, vil Solrødgård-projektet ikke få betydning for bevarelse af kulturarven. Anden påvirkning på lovgivning og planforhold er beskrevet nedenfor under de enkelte kulturarvsinteresser og arkæologi Anlægsfasen Kulturarvsarealer og fundsteder Ved gravearbejdet i anlægsfasen er der risiko for at arkæologiske fund og kulturlag ødelægges. Ligeledes kan midlertidige grundvandssænkninger medføre udtørring og iltning af jordlag, der rummer fortidsminder og genstande. Dette kan ødelægge bevaringsforholdene, og medføre nedbrydning af genstande af organisk materiale som træ, horn, læder, tekstil mv. Kendskabet til eventuelle fortidsfund i projektområdet og dermed i kulturarvsarealet er begrænset, og der kan være områder med hidtil uforstyrrede fortidsminder under jordoverfladen (jordfaste fortidsminder). Som tidligere nævnt planlægger Nordsjællands Folkemuseum gennemførelse af

176 130 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD arkæologiske forundersøgelser og eventuelle efterfølgende udgravninger før anlægsarbejderne påbegyndes i henhold til bestemmelserne i Museumsloven. Formålet med en forundersøgelse er at afklare, om der er bevaret fortidsminder på et areal og afgøre om der er tale om væsentlige fortidsminder. Forundersøgelsen danner grundlag for en beslutning om, hvorvidt arealet eller dele heraf umiddelbart kan frigives til jordarbejder, eller der skal udføres en egentlig arkæologisk undersøgelse for at dokumentere fortidsminderne på stedet. Som tidligere nævnt knytter de arkæologiske interesser i området sig især til Favrholms gamle vandmølle (fundsted 2) samt fund fra bondestenalderen (fundsted 4). Fundsted nummer 2 og 4 (jf. Figur 9-1 ovenfor) kan blive påvirket i anlægsfasen i form af gravearbejde, oplagspladser og grundvandssænkninger. Såfremt disse arealer indgår i museets forundersøgelser og herefter (om nødvendigt iht. Museets anbefaling) friholdes for førnævnte påvirkninger, vurderes projektet ikke at have væsentlige konsekvenser for de to fundsteder i anlægsfasen. Fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer Det fredede fortidsminde umiddelbart nord for Favrholm samt dets 100 m beskyttelseszone omkring påvirkes ikke af Solrødgård-projektet i anlægsfasen. Fredede og bevaringsværdige bygninger Den fredede Herregård Favrholm vil ikke blive påvirket af projektet. Diger En påvirkning af kulturarven i projektområdet, er gennembrud af det beskyttede stendige (som fremgår på Figur 9-1). Stendiget er allerede i dag gennembrudt to steder i den sydlige del. Figur 9-6 Eksisterende gennembrud af diget med Hillerødmotorvejen i baggrunden.

177 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 131 I masterplanen for Solrødgård beskrives det, at stendiget søges bevaret som et vigtigt synligt kulturarvselement i landskabet. Gennembrydningerne sker, hvor der allerede i dag er enten et eksisterende gennembrud eller naturlige passager (sammenbrud af dige) og laves for at skabe sammenhæng på tværs af diget. Den sydlige del af diget, der i dag er tilgroet og skjult af pilekrat, vil blive gjort mere synlig ved rydning af krattet og vil udgøre grænse mod det kommende engområde langs Slåenbækken. Herved vil diget få genskabt en del af den oprindelige funktionalitet. Den eksisterende sydlige gennembrydning vil blive udvidet, med ca. 3-4 m. Gennembrydningen, der ligger ved det kommende Klima- og miljøcenter, vil ligeledes blive udvidet med 3-4 m. Der skal søges om dispensation fra Museumslovens 29 a, stk. 1, idet tilstanden af sten- og jorddiger ikke må ændres. Under arbejdet er det vigtigt, at der ikke fjernes mere af diget end højst nødvendigt Driftsfasen Kulturarvsarealer og fundsteder I masterplanen lægges op til, at Favrholms gamle vandmølle skal udgraves og herefter blive et udflugtsmål med formidling af kulturmindet. Hermed vil Solrødgårdprojektet give mulighed for, at besøgende kan opleve eventuelle rester og få viden om vandmøllen, hvilket ikke er muligt i dag. Hermed kan projektet give forbedret tilgængelighed til og mulighed for at opleve kulturarv. Hvad angår fundsted 4 vil der med projektet ske en opfyldning af overskudsjord til etablering af en naturø omtrent der hvor fundet er gjort (jf. Figur 9-1). Dette vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af kulturarven, da eventuelle arkæologiske værdier, der måttes findes her, bliver bevaret i jorden. Fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer Der er ingen fredede fortidsminder, der påvirkes af projektet. Fredede og bevaringsværdige bygninger Den fredede herregård Favrholm påvirkes ikke direkte af projektet, men fra Roskildevej vil skorstenen fra procesvarmeværket ses bagved bygningerne. Udsigten til skorstenen kan forstyrre den visuelle oplevelse af herregården. Påvirkningen er ikke væsentlig, primært fordi skorstenen ikke fremstår særlig markant og dels fordi landskabet omkring herregården ikke fremstår uforstyrret pga. nærheden til Roskildevej. (jf. Figur 9-7)

178 132 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 9-7 Visualisering (fotostandpunkt 1) af Solrødgård-projektet set fra Roskildevej med skorstenen bag ved Favrholm. Diger Efter anlægsfasens udvidelse af de eksisterende gennembrydninger af diget, beskrives det i masterplanen for driftsfasen, at der reserveres et areal omkring diget, for at fremhæve digets kulturhistoriske og biologiske betydning i landskabet. Hillerød Forsyning vil tilstræbe, at de planlagte gennembrydninger etableres med henblik på at skabe biologiske forbindelser på tværs af gennembrydningerne, f.eks. med øget beplantning og terrænbearbejdning, så den biologiske sammenhæng bevares bedst muligt. Forsyningens forventede resultat er, at diget vil fremstå som et mere markant landskabselement, der forstærkes med beplantning mellem digets enkelte dele, og dermed fremstår som en helhed. Den permanente påvirkning af diget vurderes at være mindre væsentlig, da der kun sker mindre udvidelser af eksisterende gennembrydninger. Digets helhedsstruktur søges bevaret med beplantning og terrænændring samt frit areal omkring. Med projektet vil det også være muligt, at give besøgende indblik i områdets historie, såfremt digets historiske betydning formidles. Da der med projektet vil ske en ændring af det beskyttede dige, skal der søges om dispensation fra museumslovens Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen For at begrænse påvirkningerne på kulturarv og arkæologi, er der i projektet indarbejdet en række afværgeforanstaltninger:

179 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 133 I de områder, hvor der vurderes at være arkæologiske interesser, herunder i kulturarvsarealet, vil der blive foretaget arkæologiske forundersøgelser. Omfanget afklares af bygherre i samarbejde med Nordsjællands Museum. Gennembrydningerne af stendiget sker så skånsomt som muligt, og der fjernes ikke mere af diget end højst nødvendigt. Hvis der fjernes mere under anlægsarbejdet end behov for i driftsfasen, retableres diget når anlægsarbejdet er afsluttet. Under anlægsarbejdet afskærmes områderne omkring fundsted 2 og 4, hvis ikke andet er aftalt med museet. Grundvandssænkninger i nærheden af fundsted 2 og 4 begrænses til et minimum Driftsfasen I driftsfasen er det vigtigt at sikre, at helheden af stendiget stadig kan opleves i landskabet og strukturen kan med fordel formidles via informationsskilt. Der vurderes ikke at være andre afværgeforanstaltninger, der kan afhjælpe væsentlige påvirkninger fra projektets tilstedeværelse Overvågningsplan Der er ikke behov for en egentlig overvågningsplan. 9.6 Eventuelle mangler Der er endnu ikke projekteret en konkret dybde og dermed bundkoter på de tanke, der skal etableres i forbindelse med renseanlægget. Såfremt der ikke udføres de i grundvandskapitlet beskrevne afværgeforanstaltninger, vil det kunne betyde permanente ændringer i de eksisterende vådområder, hvis etableringen af tankene kræver en permanent grundvandssænkning. Dette vil kunne få konsekvenser for evt. nu ukendt kulturarv, der måtte befinde sig i jordlagene. Det vurderes imidlertid muligt, at kunne gennemføre permanente grundvandssænkninger lokalt uden at påvirke eventuelt forekommende kulturarv, hvis de rette afværgeforanstaltninger tages i brug.

180 134 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 10 Natur, plante- og dyreliv I dette kapitel er de eksisterende forhold for natur kortlagt og beskrevet, og deres betydning vurderet. Med afsæt heri er der foretaget en vurdering af projektets konsekvenser for naturen i henholdsvis anlægs- og driftsfasen. Vurderingen fokuserer bl.a. på arter, der er særligt beskyttede eller sjældne, det vil sige arter, som er på habitatdirektivets bilag IV, fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I eller på den danske rødliste. Plante- og dyreliv er et fokusområde i denne VVM Afgrænsning og metode Afgrænsning Der er gennemført en generel kortlægning af naturværdier i projektområdet, som er afgrænset af Hillerødmotorvejen, Lyngevej og Roskildevej, men med tilføjelse af to naturområder, der ligger i umiddelbar nærhed af projektområdet (Favrholm Sø og Smørkilde Dam ved foden af Smørkilde Bakke). Andre områder (herunder i nærheden af det eksisterende kraftvarmeværk) er ikke undersøgt, da væsentlige påvirkninger forventes at kunne udelukkes. Eksisterende data fra nærliggende områder er dog inddraget i relevant omfang, f.eks. til at vurdere den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter og til at vurdere om atmosfærisk deposition medfører væsentlige konsekvenser for naturen. Naturarealer langs Havelse Å er medtaget i vurderingen, da den øgede vandføring i Havelse Å vil kunne medføre en tilstandsændring for 3 arealer langs vandløbet Metode til miljøkortlægning Til kortlægning af plante- og dyreliv er der indsamlet data fra følgende kilder: Temaer på Miljøportalen med f.eks. 3-områder og fredskov samt historiske kort og ortofotos

181 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 135 Data fra private databaser som Dofbasen.dk og svampeatlas.dk Fagbøger som Dansk Pattedyratlas, Håndbog om bilag IV-arter og andre relevante publikationer 3-registrering og oplysninger om forekomst af arter etc. fra Hillerød Kommune Feltundersøgelser efter markfirben, padder og flagermus gennemført af NIRAS og AmphiConsult i 2013 Tidligere feltbesigtigelser i nærområdet gennemført af COWI i Metode til miljøkortlægning af særlige artsgrupper Flagermus Potentielt lever der i projektområdet flere arter af flagermus, som alle er opført på habitatdirektivets bilag IV. Oplysninger om forekomst af flagermus er indhentet fra publikationerne Dansk Pattedyratlas (Baagøe, 2007), Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard og Asferg, 2007) og Forvaltningsplan for flagermus (Dahl Møller et al., 2013) samt fra feltundersøgelser i området (Amphi- Consult, 2013). Feltundersøgelserne er gennemført ved to besøg i Dels 4. juli i yngleperioden og dels 20. august. Lytningen er gennemført fra solnedgang til solopgang, med en pause ud på natten. Der er anvendt håndholdte detektorer (Petterson d240x) i kombination med visuelle observationer og suppleret med 5 automatiske detektorer (Petterson d100). De automatiske detektorer (autobokse) registrerede flagermusaktivitet igennem et længere tidsrum på 5 udvalgte punkter (AmphiConsult, 2013). Markfirben Markfirben, der er opført på habitatdirektivets bilag IV, findes potentielt i projektområdet (Søgaard og Asferg, 2007). Oplysninger om forekomst af markfirben er indhentet fra Danmarks Miljøportal, tidligere feltundersøgelser gennemført i nærområdet (COWI, 2011) samt ved henvendelse til Hillerød Kommune. Herudover er der i 2013 gennemført en felteftersøgning (NIRAS, 2013) af markfirben d. 27. maj om formiddagen ( ). Eftersøgningen blev lavet i henhold til de tekniske anvisninger for overvågning af arten (Søgaard et al., 2008). Vejret var letskyet med perioder med sol og omkring 20 grader C. Padder Stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø, der alle er opført på habitatdirektivets bilag IV og dermed er strengt beskyttede, findes potentielt i projektområdet (Søgaard og Asferg, 2007). Der findes muligvis også de fredede arter grøn frø, lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse. Det vurderes, at forekomst af øvrige paddearter i undersøgelsesområdet kan udelukkes på baggrund af deres udbredelsesområde. Informationer om paddernes udbredelse er indhentet fra Danmarks Miljøportal, tidligere feltundersøgelser gennemført i nærområdet (COWI, 2011), en beskrivelse af den økologiske funktionalitet for padder i nærområdet

182 136 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD (COWI, 2012) samt fra nye feltundersøgelser i området (NIRAS, 2013 og Hillerød Kommune, 2013). Eftersøgningen af padder i 2013 blev gennemført ved kejsning 1. og 2. juli og i henhold til de tekniske anvisninger for overvåning af padder (Søgaard et al., 2011). Vandhullerne indenfor projektområdet og de to nærliggende søer, Favrholm Sø og Smørkilde Dam, blev undersøgt. Fugle Forekomsten af fugle i projektområdet er undersøgt ved hjælp af Dofbasen (Dansk Ornitologisk Forening, 2013). Fuglearter observeret i forbindelse med øvrige feltundersøgelser er blevet registreret, men der er ikke gennemført egentlige feltundersøgelser efter fugle. Svampe Forekomsten af svampe i undersøgelsesområdet er kortlagt ved hjælp af databasen svampeatlas.dk (Danmarks Svampeatlas, 2013) Metode til vurdering Der er gennemført en vurdering af, om påvirkningerne som følge af anlæg og drift af Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård medfører væsentlige konsekvenser for plante- og dyreliv. Hvornår en konsekvens er væsentlig, vurderes specifikt og konkret i hvert enkelt tilfælde og baseres på en ekspertvurdering. I den forbindelse er der særlig fokus på bevaring af den økologiske funktionalitet. Projektets potentielle påvirkning af 3-beskyttede arealer langs Havelse Å er analyseret ved en sammenstilling af udpegede naturarealer med en kortlagt ændret afvanding. På baggrund af analysen foretages en vurdering af projektets konsekvenser. Udpegning af naturarealer til analyse Alle naturlokaliteter der er vejledende registreret indgår i analysen. Der er foretaget en screening af mulige naturlokaliteter inden for området med ændret afvanding, der evt. kan være omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Dette drejer sig bl.a. om nye vandhuller/ søer samt arealer, der ikke har været i omdrift inden for de sidste 10 år. Screeningen er foretaget på baggrund af ortofoto mv., og hvor muligt sammenholdt med naturstyrelsens screening af 3-arealer i forbindelse med den landsdækkende kortlægning af ny natur. Såvel de vejledende registrerede, som de mulige endnu ikke verificerede 3- beskyttede områder indgår i analysen og den efterfølgende konsekvens-vurdering. Udpegning af arealer med ændret afvanding På baggrund af den modellerede afvanding er følgende kortlagt:

183 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 137 Arealer med afvandingsdybder under 1 meter ved eksisterende forhold og ved øget udledning af 150 l/s. Områder, hvor der i fremtiden vil være direkte kontakt til vandløbet. Arealer, hvor der i fremtiden vil være en afvandingsdybde på under 0 cm svarende til frit vandspejl. Dybden af den ændrede afvanding for arealer med afvandingsdybder mindre end 1 meter under terræn. Screening af påvirkning og vurdering af betydning af heraf Kernen i analysen af den potentielle påvirkning er en screening af, hvilke 3- beskyttede arealer, der vil blive påvirket og i hvilken grad. Screeningen er foretaget ved at sammenholde de udpegede naturområder med arealerne med ændret afvanding. For udpegede vejledende registrerede 3-arealer og mulige ikke registrerede 3- lokaliteter er kortlagt følgende: Naturarealer, der fremover potentielt står i direkte hydraulisk kontakt til vandløbet ved henholdsvis sommermiddel og vintermiddel. Naturarealer, hvor afvandingstilstanden ændres til frit vandspejl ved sommermiddel er kortlagt. Naturarealer med en afvandingsdybde under 1 meter med ændret sommerafvanding. Dybden af ændret afvanding ved sommermiddel for alle arealer med afvandingsdybde under 1 meter er til analysen opdelt i følgende klasser: 0-10 cm cm cm Arealer hvor der ikke er en ændret afvanding behandles ikke yderligere. På baggrund af screeningen er fortaget en vurdering af den påvirkningens betydning for de enkelte naturområder opdelt på naturtype. Til denne vurdering anvendes følgende matrix i nedenstående tabel.

184 138 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Tabel 10-1 Matrix for betydning for den enkelte 3-naturtype i forhold til påvirkning i form af direkte hydraulisk kontakt til vandløb, frit vandspejl ved sommermiddel og ændring i sommerafvanding Eksisterende natur jf. DMP Fremtidige (beregnede) forhold Frit vandspejl 1 Fremtidige (beregnede) forhold Ændrede afvandingsforhold 3 Naturtype Direkte hydraulisk kontakt til vandløb Uden direkte hydraulisk kontakt til vandløb cm vandspejlsstigning cm vandspejlsstigning 0-10 cm vandspejlsstigning Sø/vandhu l Stor betydning Lille betydning Mulig betydning 2 Lille betydning Ingen betydning Mose Stor betydning Stor betydning Betydning Mulig betydning Ingen betydning Eng Stor betydning Stor betydning Betydning Mulig betydning Ingen betydning 1 Det vil kunne forekomme at modellen viser frit vandspejl med de beskrevne forudsætninger, men grundet grov jordbund eller dræn medfører, at det ikke eksisterer i virkeligheden. 2 Der kan forekomme eksisterende 3 søer/vandhuller på arealer, hvor den topografiske analyse af de fremtidige forhold ikke viser, at der vil komme frit vandspejl. Sandsynligvis pga. usikkerhed på højdemodellen. For alle væsentlige konsekvenser er det vurderet, om det er muligt at afværge, mindske eller kompensere denne. I det omfang det er muligt, er de relevante foranstaltninger indarbejdet i projektet Lovgivning og planforhold Beskyttede naturtyper I henhold til naturbeskyttelseslovens (LBK nr. 951 af 03/07/2013) 3, må der ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, af udpegede vandløb og af heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer, er større end m 2 i sammenhængende areal. Der findes tre 3-registrerede søer (to i den sydlige del og et langs frakørselsrampen ved Hillerødmotorvejen), fire 3-moser (tre i den sydlige del og en langs Slåenbækken) og et 3-vandløb, Havelse Å, i projektområdet. I nærheden af projektområdet findes yderligere 3-områder, herunder to enge, et overdrev, og flere søer. Alle 3-områderne kan ses på Figur Hillerød Kommune har gennemført en afgrænsning af 3-områderne i foråret 2013, hvor der også er udarbejdet artslister for områderne (Hillerød Kommune, 2013). Afgrænsningen er opdateret på Miljøportalen, men besigtigelsesdata, som er modtaget direkte fra Hillerød Kommune, er endnu ikke offentligt tilgængelig. Der er foretaget en kortlægning af registrerede og ikke registrerede eksisterende 3-arealer langs Havelse Å. Kortlægningen er fore-

185 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 139 taget ud fra luftfotos fra 2012 (DDOland 2012 ) suppleret med Naturstyrelsens kortlægning af ny natur i Hillerød Kommune fra Figur 10-1 Planforhold i projektområdet omkring Solrødgård Fredskov I henhold til skovlovens (LBK nr. 678 af 14/06/2013) 8, skal arealer udpeget som fredskov holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. I henhold til 11, må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald i fredskov. Ifølge Miljøportalen er der ikke registreret fredskov i projektområdet (se Figur 10-1). Da skovbevoksningen i projektområdet er offentligt ejet, har Naturstyrelsen besigtiget området for at vurdere, om det har udviklet sig til fredskov, men har vurderet at det ikke er tilfældet (Naturstyrelsen, 2013).

186 140 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Beskyttede naturtyper i skov I henhold til skovlovens 28, må søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Der er ikke registreret fredskov i projektområdet og derfor heller ikke forekomst af disse naturtyper Artsfredningsbekendtgørelsen Artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr. 330 af 19/03/2013) beskytter en række arter og til en vis grad deres levesteder. I henhold til 14 i artsfredningsbekendtgørelsen er der forbud mod at dræbe, indfange eller indsamle vildtlevende dyr, der er opført på bekendtgørelsens bilag I. I henhold til 14 stk. 2 må vildtvoksende planter i den danske natur, der er nævnt i bilag 2, men ikke er markeret med understregning, ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksested. De nævnte arter betegnes som fredede og omfatter f.eks. alle padder, krybdyr og orkideer samt en række andre arter. Udover fredningen af arter medfører bekendtgørelsen også beskyttelse af visse arters levesteder. I henhold til 6 må kolonirugende fugles redetræer ikke fældes i perioden 1. februar juli. Jf. stk. 2. må rovfugles og uglers redetræer ikke fældes i perioden 1. februar august, jf. dog stk. 3. Jf. stk. 3 må ørnes, sort storks og rød glentes redetræer ikke fældes. Jf. stk. 4 må hule træer og træer med spættehuller ikke fældes i perioden 1. november august. Der er konstateret flere fredede arter af padder og flagermus i projektområdet. Der er konstateret et træ med spættehul i projektområdet i gruppen af udgåede birketræer i den vestlige del af grunden omkring materielgården. Der er ikke fundet redetræer for de ovenfor nævnte fuglearter Jagt- og vildtforvaltningsloven Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (LBK nr. 735 af 14/06/2013) har til formål, at sikre arts- og individrige vildtbestande og gælder for vilde pattedyr og fugle. Loven fastlægger bl.a. hvornår og hvordan der må drives jagt og beskytter yngle- og rasteområder for udvalgte arter samt regulerer udpegning af vildtreservater og definerer begrebet miljøskade. I henhold til lovens 6a stk. 2, må fugles reder ikke forsætlig ødelægges, beskadiges eller fjernes og i henhold til 7 stk. 2, må fugle ikke forsætlig forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Der er ikke umiddelbart fundet træer med fuglereder i projektområdet, men det kan ikke helt udelukkes, at der findes fuglereder i nogle af træerne på arealet Kommuneplanen Dele af projektområdet er i kommuneplanen for Hillerød Kommune omfattet af retningslinjer, som skal varetage de naturmæssige interesser. Det drejer sig om Na-

187 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 141 turforvaltningsplaner indsatsområde og Grøn strukturplan. For det konkrete område gælder, at begge retningslinjer i mindre grad sigter på bevarelse af naturmæssige værdier og der henvises derfor til hhv. kapitel 6 Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold og kapitel 9 Arkæologi og kulturarv, for yderligere beskrivelse. Områdernes placering kan ses på Figur 6-1 i kapitel Eksisterende forhold Naturområder De væsentligste naturmæssige interesser i området er knyttet til 3-moserne og 3-søerne, de to vandløb gennem området og stendiget, der går på langs af området. Placering af de beskrevne områder kan ses på Figur For en uddybende beskrivelse henvises til baggrundsnotaterne (AmphiConsult, 2013 og Niras, 2013). Vandhul nord for Havelse Å (lok. 1) Vandhullet er omfattet af 3, men er meget eutrofieret, skygget og med stejle brinker, og vurderes at have ringe naturtilstand. Vandfladen var helt dækket af liden andemad. Der blev ikke fundet padder i vandhullet, men set et par gråænder. Vandhullet fremstod ikke egnet for padder, selvom forekomst ikke helt kan udelukkes. Fra vandhullet er der udløb til Havelse Å via en opstemning og vandhullet er formentlig et vejvandsbassin. Vandhul omgivet af mose NV (lok. 2+3) Vandhullet (lokalitet 2) er omfattet af 3 og ligger i en ellebevoksning. Det er omgivet af rød-el og pil på alle sider og har en dunhammer bevoksning i midten. Vandhullet har udbredt undervandsvegetation med hornblad og herudover korsandemad og er vurderet til at have moderat naturtilstand. Vandhullet virkede marginalt mere egnet til padder end vandhullet nord for Havelse Å (lokalitet 1). Ved besigtigelsen i juli 2013 (Niras, 2013) blev der fundet flere store haletudser af springfrø. Ved besigtigelse i maj 2013 blev der fundet haletudser af sandsynligvis brun frø (Hillerød Kommune, 2013). Nord for vandhullet er der 3-mose (lokalitet 3) domineret af tagrør og med knippe-star og kær-star, men uden sjældnere arter.

188 142 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 10-2 Vandhul omgivet af mose NV (lokalitet 2). Vandhul omgivet af mose SØ (lok. 4+5) Vandhullet (lokalitet 4) er omfattet af 3 og ligger lige ud til Slåenbækken. Vandhullet er stærkt tilgroet med tagrør og med meget lav vandstand. Det er stort set uden undervandsplanter og vandfladen er dækket af liden andemad. Vandhullet er vurderet til at have moderat naturtilstand. I juli 2013 blev der ikke fundet padder i vandhullet (Niras 2013), men i maj 2013 blev fundet grøn frø og haletudser af sandsynligvis brun frø i vandhullet (Hillerød Kommune, 2013). Ligeledes blev der i maj fundet rastende butsnudet frø og ubestemt brun frø på arealer tæt på vandhullet (Hillerød Kommune, 2013). Nord for vandhullet ligger et 3-moseområde med moderat naturtilstand, der er domineret af højstauder/rørsump (lokalitet 5). Her vokser bl.a. skov-kogleaks, glanskapslet siv og knæbøjet rævehale, men ingen sjældnere arter. Moser langs Slåenbækken (lok. 6+7) Det nordlige moseområde (lokalitet 7) er domineret af bredbladet dunhammer og tagrør. Den sydlige mose (lokalitet 6) er i mindre grad domineret af enkelt-arter og her vokser bl.a. skov-angelik og skov-kogleaks. Ingen af moserne er levested for sjældnere arter, men har nogen naturmæssig værdi.

189 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 143 Figur 10-3 Placering af de undersøgte naturlokaliteter Havelse Å og Slåenbækken (lok. 8+9) Igennem området løber to vandløb. Havelse Å (lokalitet 8) som er omfattet af 3 og sideløbet Slåenbækken (lokalitet 9) som ikke er 3-beskyttet. Begge vandløb har ifølge udkast til vandplanerne moderat økologisk tilstand, og lever dermed ikke op til målsætningen om god økologisk tilstand. Indtil vandplanerne er endeligt vedtagne gælder målsætningen fra de tidligere regionplaner, nu landsplandirektiv. Her er Slåenbækken ikke målsat på de første km, mens den næste del (st. 905-st. 3428) er B1 vandløb (gyde- og opvækstvand for ørreder) og den sidste del indtil udløbet i Havelse Å er B2 vandløb (opvækstvand for ørreder). Havelse Å er målsat som B1 vandløb fra Favrholm til Lille Havelse og B2 vandløb fra Lille Havelse til udløbet.

190 144 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Vandløbene har nogen værdi som spredningskorridorer og ledelinjer for dyr i området, herunder flagermus. Vandløbene er nærmere beskrevet i kapitel 12 om overfladevand. Stendiget (lok. 10) Et nord-sydgående stendige fremstår tilgroet og på det vokser enkelte små træer samt næringskrævende arter som stor nælde, burre-snerre, vild kørvel og skvalderkål. Stendiget er gennembrudt to steder i den sydlige del. Dels af et kørespor og ca m længere mod nord, over en strækning på 5-10 meter. Der er meget få åbne, solbeskinnede jordpartier eller sten i forbindelse med stendiget. De få, der er, er meget små og vurderes ikke at være egnede for markfirben, ligesom resten af stendiget var for tilgroet. Der blev ikke observeret markfirben ved besigtigelsen. Figur 10-4 Stendiget der løber på tværs af området ved Solrødgård, set fra nord. Foto: Niras Ikke nummererede lokaliteter i området I den nordøstlige del af projektområdet findes en lavning. Området er ikke vurderet at være egnet for padder, og Hillerød Kommune har vurderet, at området ikke er omfattet af 3.

191 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 145 Omkring materielgården findes et mindre skovbevokset område med karakter af læhegn og mindre, mislykkede beplantninger med lærk samt noget selvsået rød-el. I de områder, hvor der ikke er 3 mose, er bunden relativt tør. Skoven kan ses på ortofotos fra 1995, og har således eksisteret i minimum 20 år, men den var dyrket mark i 1954, og har således ikke lang kontinuitet. I skoven findes enkelte ret store træer syd for materielgården. Skoven vurderes ikke at indeholde væsentlige naturværdier. Favrholm Sø (lok. 11) Favrholm Sø er en større, genoprettet sø (etableret i 1996). I den sydlige ende mod projektområdet, er søen opstemmet med et overløb. Den er afgrænset af en vold, som Roskildevej er anlagt på. Søen er i den sydlige ende dyb med åben vandflade og smal bræmme af vegetation langs kanten, især langs med vejvolden. Ved ketsjning i søen fandtes haletudser af springfrø samt nyforvandlede individer af spidssnudet frø (Niras, 2013). Søen indeholdt også en hel del små og større fisk og en mængde igler. Tilstedeværelsen af fisk, gør vandhullet mindre egnet for vandsalamander, ligesom ynglesuccesen for frøerne formentlig er relativt lav. I 2011 blev der i Favrholm Sø fundet spidssnudet frø og butsnudet frø (COWI 2011). Favrholm Sø er blevet vurderet som et kerneområde for spidssnudet frø (COWI, 2012). Området har ligeledes betydelig værdi for fuglelivet. Smørkilde Dam (lok. 12) Smørkilde Dam er en fin lille sø med rigt fugleliv og en mængde vandplanter. Vandkvaliteten ser god ud, pga. antallet af vandplanter og det rige dyreliv i søen. Søen ligger på kanten af en gammel afgræsset dødisbakke med rig flora og er omgivet af 3-eng og 3-overdrev. Centralt i søen er der et større område med tagrør. I søen fandtes i 2013 haletudser af springfrø, spidssnudet frø og butsnudet frø, nyforvandlede individer af spidssnudet frø samt voksne (kvækkende) individer af grøn frø (Niras 2013). I 2011 blev der konstateret spidssnudet frø og ubestemt brun frø på lokaliteten (COWI, 2011). Smørkilde Dam er tidligere blevet vurderet som et kerneområde for spidssnudet frø (COWI 2012). I 2013 blev der fundet en del små fisk ved ketsjning i søen samt store vandkalvelarver. Derfor er det ikke sandsynligt, at der er vandsalamander i søen. Natur langs Havelse Å Natur arealerne langs Havelse Å er primært lokaliseret i Attemosen, Harløse Mose og Apholm. De registrerede 3 arealer samt de arealer langs Havelse Å, der evt. kan være omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 er vist på kortene i Figur 10-5.

192 146 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 10-5 Registrerede 3 arealer samt mulige, men ikke registrerede 3 arealer langs med Havelse Å.

193 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD IV-arter Padder Fund af padder fremgår af Figur Spidssnudet frø Spidssnudet frø er fundet i Favrholm Sø og søen ved Smørkilde Bakke både i 2013 (Niras, 2013) og i 2011 (COWI, 2011). Herudover er arten fundet på en lang række lokaliteter længere mod nord og øst (COWI, 2011) og arten vurderes at være relativt almindelig og udbredt lokalt. Arten er ikke konstateret i selve projektområdet (Niras, 2013) og der vurderes ikke at være væsentlige rasteområder for spidssnudet frø i projektområdet. Ligeledes vurderes området ikke at være en væsentlig vandringskorridor for arten mellem raste- og yngleområder. Muligvis kan individer fra bestandene i Favrholm Sø og søen ved Smørkilde Bakke bevæge sig over det nordøstlige hjørne af området ved Solrødgård. Men denne spredningsvej er i dag fragmenteret af to større veje og vurderes derfor at have mindre betydning (COWI, 2012). Den nærmeste lokalitet med spidssnudet frø i er ved Børstigerød Mose, ca. 3 km sydøst for projektområdet. Samlet set vurderes projektområdet ikke at have væsentlig værdi for den lokale bestand af spidssnudet frø.

194 148 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 10-6 Fund af padder i og nær projektområdet ved Solrødgård. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er relativt almindelig i det østlige Danmark. Hillerød Kommune har vurderet, at der potentielt kan leve stor vandsalamander i projektområdet. Arten er ikke konstateret i forbindelse med feltundersøgelserne i 2013 og det er vurderet som tvivlsomt, at arten findes i området (Niras, 2013). Ligeledes er forekomst af stor vandsalamander i søen ved Smørkilde Bakke og i Favrholm Sø vurderet som usandsynligt, på grund af forekomst af fisk (Niras, 2013). I forbindelse med feltundersøgelser i 2011 (COWI, 2011) er stor vandsalamander fundet på to lokaliteter, 1 km nordøst for projektområdet (ikke med på udsnittet i Figur 10-6). Den nærmeste lokalitet med stor vandsalamander i databasen fugleognatur.dk (Holm, 2013) er ved Børstigerød Mose, ca. 3 km sydøst for projektområdet. Det vurderes som mindre sandsynligt, at stor vandsalamander findes i projektområdet.

195 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 149 Springfrø Springfrø er almindelig på det sydlige Sjælland og forekommer derudover i et område omkring Hillerød. Springfrø er i 2013 fundet i et vandhul i projektområdet (lokalitet 2) (Niras, 2013). Det er sandsynligt, at de bevoksede områder omkring vandhullet er rastelokalitet for arten, som især raster i skov. Arten er ligeledes fundet i Favrholm Sø og søen ved Smørkilde Bakke (Niras, 2013). I 2011 blev et større område øst for projektområdet undersøgt for padder, uden fund af springfrø (COWI, 2011). Projektområdet vurderes at have værdi for springfrø, særligt området mod syd omkring materielgården. Afstanden mellem denne forekomst og nærmeste anden kendte forekomst i Favrholm Sø og søen ved Smørkilde Bakke, er henholdsvis 700 og 650 meter. I dag er forbindelsen til disse to områder fragmenteret af Lyngevej og Roskildevej. Flagermus Hvor intet andet fremgår, er beskrivelsen af flagermus baseret på feltundersøgelser i 2013 (AmphiConsult, 2013). Alle seks i Nordsjælland forekommende flagermusarter er fundet i projektområdet. Det drejer sig om vandflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus. Fourageringslokaliteter og ledelinjer Undersøgelsesområdet rummer flere områder, hvor flagermus søger føde og strukturer som tjener som ledelinjer. De vigtigste er nævnt nedenfor og kan ses på Figur 10-7.

196 150 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 10-7 Flyveruter og jagtområder for flagermus omkring Solrødgård. Stendiget (lokalitet 10) er en hyppigt benyttet flyverute for dværgflagermus, der fortsætter mod nordøst langs Havelse Å. Den vestlige ledelinje langs Havelse Å er mindre benyttet. Diget og den nordlige del af Havelse Å, vurderes at være væsentlige flyveruter for flagermus (se Figur 10-7). Brunflagermus og skimmelflagermus anvender området med store træer langs Havelse Å øst for diget til fødesøgning. I haven og i træbevoksningerne omkring materielgården blev der både i juli og august fundet flere arter jagende flagermus. Aktiviteten var dog meget svingende, og ofte sås kun enkeltindivider. Området besøges tilsyneladende i korte perioder af flagermus, som fortsætter videre til andre steder. De grønne områder omkring materielgården fungerer som jagtområder i sammenhæng med tilstødende jagtområder mod nord og øst. De dyrkede marker mod nord er uden større værdi for flagermus, men observationerne tyder på, at brunflagermus jager omkring bevoksningerne og tillige flyver gennem området på vej mellem rasteområder og jagtområder. Brunflagermus er fundet jagende og passerende i hele undersøgelsesområdet. Arten er almindelig i Nordsjælland og udbredt i hele landet.

197 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 151 Nogle flagermus synes at komme til området østfra. Ledelinjen langs kanten af træbevoksningen i den sydlige del af grunden fortsætter mod øst langs Slåenbækken. Tidligt på aftenen sås i juli en dværgflagermus jage kortvarigt i kanten af denne træbevoksning og derpå fortsætte mod vest. Sent på natten/tidligt på morgenen sås i samme område en dværgflagermus flyve langs samme linje ud af området i østlig retning. Flere brunflagermus passerede i stor højde over området i østlig retning. Troldflagermus er fundet enkelte gange i området. Arten er almindelig i Nordsjælland, men der er sandsynligvis ingen rastesteder i undersøgelsesområdet. Vandflagermus er observeret langs Havelse Å, som formentlig tjener som ledelinje for denne strukturbundne art. Skimmelflagermus er fundet jagende i hele undersøgelsesområdet. Arten er lokalt meget talrig i Nordsjælland. Skimmelflagermus raster i mindre bygninger, men der er ingen tegn på forekomst af rastesteder på Solrødgård. Rastelokaliteter Dværgflagermus er fundet rastende i en lagerhal på materielgården. Det anses for sandsynligt, at i hvert fald én bygning er rastested for dværgflagermus. I det mindste én han antages at raste og lokke hunner til parring et sted i hallen. Arten er almindeligt udbredt i Danmark. Rastestederne er i bygninger og træer. Langøret flagermus er fundet rastende i samme lagerhal på materielgården. Om natten hørtes en enkelt gang ved undersøgelsen i august langøret flagermus i den vestligste lagerhal. Denne art raster fortrinsvis i store rum, og hallen antages at være egnet herfor. Først på natten jages insekter inde i hallen, langs væggene. Senere flyver de langørede flagermus ud for at jage insekter imellem træerne og tæt på disses blade. Arten raster typisk i åbne lofts, lade- eller lagerrum. Langøret flagermus er udbredt over hele landet og har en tæt forekomst i Nordsjælland. Arten jager tæt på vegetation, vægge og mure. Den foretrækker strukturrige områder med et tæt netværk af bevoksninger. Rydning af trægrupper, levende hegn mv. er derfor en større trussel mod denne art, end mod de mere mobile arter som brunflagermus og dværgflagermus. Trods målrettede undersøgelser, er der ikke fundet tegn på rasteforekomster af flagermus i træer. To områder vurderes særligt potentielle. Dels de ret store træer i bevoksningen syd for materielgården og dels et fugtigt område med til dels udgåede birketræer i den vestlige del af grunden omkring materielgården. Mindst et af træerne i denne trægruppe har et spættehul, hvor flagermus evt. kan raste. Brunflagermus raster i trægrupper, men er ikke fundet rastende i undersøgelsesområdet. Flyveretninger aften og morgen tyder på at en koloni befinder sig i skovområder mod øst, f.eks. i Store Dyrehave eller Brødeskov. Enkelte af træerne i gruppen af store træer langs Havelse Å øst for diget virker egnede som rastested for flagermus og det er muligt at en han af brunflagermus eller skimmelflagermus har parringsterritorium omkring et hulrum i et af de store træer. Det er dog også muligt, at trægruppen ligger i udkanten af et større territorium med centrum nord for projektområdet.

198 152 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Nærliggende lokalitet Lige nord for projektområdet findes søer og træbevoksninger omkring godset Favrholm, der er væsentlige jagtområder for flere arter. Særligt Favrholm Voldgrav synes at tiltrække jagende flagermus. Mod sydøst findes gode jagtområder og muligvis rastesteder for flagermus i Brødeskov. Det vides ikke om der er flyverute langs Slåenbækken helt til Brødeskov, eller om dværgflagermus, der er set flyve mod sydøst raster i en bygning i nærheden. Favrholm Sø blev i 2011 vurderet som et meget velegnet fourageringsområde for flagermus, ligesom her findes en del meget store løvtræer samt bygninger som muligvis kan anvendes til rast eller yngel af flagermus. I området blev arterne vandflagermus, skimmelflagermus og dværgflagermus konstateret (COWI, 2011). Markfirben Markfirben forekommer potentielt i projektområdet (Søgaard et al., 2013). I forbindelse med feltbesigtigelsen i maj 2013 blev arten ikke konstateret i området og det blev vurderet, at der ikke er egnede levesteder for arten i projektområdet (Niras, 2013). Ved en undersøgelse i 2011 med kortlægning af bilag IV-arter øst for Solrødgård blev det vurderet, at her ikke var egnede levesteder for markfirben og arten blev ikke konstateret i området (COWI, 2011). De nærmeste kendte forekomster af markfirben er ved Langebjerg Ås (3,5 km mod sydvest), Lynge (6 km mod syd) og i Lillerød (6 km mod sydøst) (Holm, 2013). Der er ikke fundet data for forekomst af markfirben i nærområdet på Miljøportalen. Det vurderes på den baggrund, at forekomst af markfirben i projektområdet kan udelukkes Rødlistede arter I projektområdet er der kun konstateret én rødlistet art, engsnarre, som er næsten truet (NT) Fredede arter Alle danske arter af padder er fredede. I projektområdet er observeret springfrø (Niras, 2013), butsnudet frø, grøn frø og ikke artsbestemte brune frøer (Hillerød Kommune, 2013). Butsnudet frø er fundet rastende og således ikke direkte tilknyttet et vandhul. Alle fund af padder fremgår af Figur Alle flagermus er ligeledes fredede. Flagermus er nærmere beskrevet under bilag IV-arter. Udover fugle, der som udgangspunkt er fredede, medmindre der er jagttid på dem, er der ikke konstateret andre fredede arter i projektområdet Fugle Under besigtigelsen blev der hørt engsnare på græsmarken mellem Havelse Å og Slåenbækken. Denne art er på EF Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og rødlistet,

199 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 153 som næsten truet ynglefugl (NT). Da der samtidigt var påbegyndt høslet på marken, er det dog sandsynligt, at arten ikke er ynglende indenfor projektområdet. Der findes ingen fuglelokaliteter i selve projektområdet på Dofbasen (Dansk Ornitologisk Forening, 2013). Favrholm Voldgrav er den nærmeste fuglelokalitet. Her er bearbejdet ynglefugletal fra 2010, hvor der bl.a. ynglede musvåge, strandskade og muligvis lille præstekrave, udover en række mere almindelige svømmefugle. I alt er der på lokaliteten observeret 171 arter. De mange observerede arter er især rastende, men lokaliteten vurderes at have betydelig værdi for fuglelivet. En anden nærtliggende lokalitet på Dofbasen er Smørkilde Dam. Her er bearbejdet ynglefugletal fra 2010, hvor der er observeret almindelige arter som gråstrubet lappedykker, rørspurv og blishøne. I alt er der på lokaliteten observeret 57 arter. Bl.a. er der i 2013 i maj og juni observeret rørhøg, men det er usikkert om arten yngler i området Svampe Der er ikke indtastet fund af svampe fra projektområdet. Det vurderes som mindre sandsynligt at her findes sjældnere svampe, da bevoksningerne er relativt unge og her ikke findes f.eks. overdrev, skov med lang kontinuitet eller gamle veterantræer. Områdets værdi for svampe vurderes derfor som mindre. F.eks. var hele det sydlige område, hvor der i dag findes bevoksning og 3-natur, dyrket mark i Projektets miljøkonsekvenser Anlægsfasen I anlægsfasen vil der, udover hvad der er beskrevet for driftsfasen, være en yderligere, midlertidig påvirkning, som følge af anlægsaktiviteter. På nuværende tidspunkt er der kun begrænset viden om anlægsfasen, og vurderingen af de konsekvenser for natur som anlægsfasen medfører, er derfor relativt generel. Arealinddragelse I anlægsfasen vil der ske en yderligere, midlertidig arealinddragelse, udover den arealinddragelse, der er beskrevet for driftsfasen. Arealinddragelsen vil være til arbejdsarealer, oplagsplads etc. Hvis arealinddragelsen sker i naturområder, kan der være en påvirkning af disse. Støj og forstyrrelse I anlægsfasen vil projektområdet midlertidigt være påvirket af øget støj og forstyrrelse fra de mange anlægsmaskiner i området. Det vil betyde, at området i en periode er mindre egnet for en række mere støjfølsomme dyr, f.eks. fugle og flagermus. Påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig for bestandene, da arterne efter anlægsperioden vil kunne vende tilbage til området og genfinde deres levesteder. En vis påvirkning vil ske, men da der ikke er konstateret særligt sjældne eller beskyttelseskrævende arter, som samtidig vurderes at være sårbare over for støj og forstyrrelse, forventes påvirkningen at være mindre.

200 154 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD I det omfang at der arbejdes om natten, kan flagermus blive forstyrrede af anlægsarbejderne. Støj påvirker især arter af flagermus som jager ved passiv hørelse, f.eks. langøret flagermus. Hvis der gennemføres støjende anlægsarbejder i længere perioder om natten, kan en mindre påvirkning ikke udelukkes. Lys Hvis der arbejdes om natten eller der er permanent belysning af arbejdspladsen, vil der ske en midlertidig lysforurening i området. Dette lys kan påvirke flagermus, dels ved at tiltrække nogle arter som jager de insekter der samles omkring lysene og dels ved at skræmme andre arter væk, f.eks. vandflagermus og øvrige arter der tilhører slægten Myotis. Belysning i anlægsfasen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af flagermusene, men en vis påvirkning kan ikke udelukkes. Barriereeffekt Barriereeffekten i området vil være relativt stor i anlægsfasen, da der vil være arbejder i gang i store dele af området, som til en vis grad kan forhindre dyrenes frie bevægelse. Herunder kan der ske trafikdrab af dyrene, når de bevæger sig gennem områder, hvor anlægsmaskiner arbejder. Da anlægsarbejderne især sker på dyrket mark, vurderes påvirkningen som udgangspunkt at være begrænsede og ikke at medføre væsentlige påvirkninger af naturmæssige værdier. I forbindelse med anlægsarbejder i området mod syd, kan der ske en påvirkning af vandringsveje for springfrø mellem yngelvandhul og rasteområde. Påvirkningen vurderes som mindre sandsynlig, da der kun i begrænset omfang skal gennemføres anlæg i dette område. En sti syd for materielgården anlægges i umiddelbar nærhed af et vandhul, som er ynglelokalitet for springfrø. Anlægsarbejderne vil blive gennemført uden for ynglesæsonen, så en påvirkning af arten undgås. Nedrivning af bygninger på materielgården I anlægsfasen skal bygningerne på materielgården rives ned. Da bygningerne fungerer som rastelokalitet for dværgflagermus og langøret flagermus, kan disse arter potentielt blive påvirket af anlægsarbejdet. For at undgå en væsentlig påvirkning, vil der blive gennemført de i afsnit 10.5 anførte afværgeforanstaltninger i forbindelse med nedrivningen. Fældning af træer Det er usikkert hvor mange af de ældre træer, som skal fældes i forbindelse med projektet. Gamle træer har nogen naturmæssige værdi, og fældningen vil betyde at denne værdi mistes. For at undgå en væsentlig påvirkning, vil der blive gennemført afværgeforanstaltninger i forbindelse med evt. fældning af træerne. Ændringer i og omkring åløb Projektet medfører at der gennemføres anlægsarbejde omkring Havelse Å og Slåenbækken ved udgravninger af vådområdet og forlægning (kun Slåenbækken) af

201 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 155 traceet.. Påvirkningen som følge af dette er nærmere beskrevet i afsnittet om overfladevand som der henvises til. Selve arbejdet kan medføre påvirkninger af det dyre- og planteliv, der findes i åløbet og der skal derfor gennemføres afværgeforanstaltninger som anvist i kapitel for at minimere denne påvirkning. I tilfælde af at alternativet, hvor der etableres søer med permanent vandspejl i vådområdet, skal der etableres stryg på Havelse Å mellem de forskellige søer, da de ligger i forskellige niveauer. Strygene skal etableres så der sikres fuld faunapassage. Vandets passage gennem stenstryg vil have en positiv effekt på iltindholdet i vandet og på insektfaunaen i vandløbet. Grundvandssænkninger Der skal formentlig gennemføres betydelige, midlertidige grundvandssænkninger i anlægsfasen. Da grundvandet står højt i området, vil grundvandssænkningerne potentielt medføre, at 3-moseområderne helt eller delvist udtørrer, ligesom der kan ske en påvirkning af vandstanden i 3-søerne. Der skal derfor gennemføres afværgeforanstaltninger som anført i kapitel Der henvises til afsnittet om grundvand for en yderligere beskrivelse af disse mulige afværgeforanstaltninger Driftsfasen - områder Etableringen af Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård medfører permanente påvirkninger af naturen i området. Påvirkningerne er beskrevet nedenfor og for hver enkelt påvirkning er der redegjort for, hvorvidt den er væsentlig for naturinteresser. Arealinddragelse Projektet medfører en ændret arealanvendelse i store dele af projektområdet. Den forventede arealinddragelse kan ses på Figur Størstedelen af arealet er i dag dyrket mark, og arealinddragelsen af disse arealer, vurderes ikke at medføre tab af naturmæssige værdier. Især i den sydlige del af projektområdet sker der dog inddragelse af arealer, som har naturmæssige værdier i dag, herunder af arealer som er beskyttet mod tilstandsændringer efter naturbeskyttelseslovens 3. Udover tabene som er beskrevet nedenfor, forventes projektet på sigt også at skabe nye naturområder i form af et nyt engområde eller ved gennemførelsen af alternativet i form af et tredelt vådområde i forskellige koter. Begge alternativer vurderes at øge de naturmæssige værdier i området, men det tredelte vådområde vurderes have den største positive effekt, da det skaber den største variation.

202 156 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 10-8 Principskitse, der viser projektets forventede arealinddragelse, set i forhold til områder med naturmæssig værdi, herunder 3-områder 3-mose (lokalitet 3) Der sker en tilstandsændring af ca m 2 af et i dag ca m 2 stort moseområder (lokalitet 3, hvoraf ca. 800 m 2 er sø). Der er ikke registreret sjældnere arter eller særlige naturværdier i området, men der sker et naturmæssigt tab. Området påvirkes af en række forskellige forhold som er beskrevet mere detaljeret nedenfor. Det drejer sig om etablering af en vej, en sti og et forsinkende vådområde i området. Tilkørselsvejen fra Lyngevej krydser mosen og medfører, at der permanent inddrages et areal på ca. 450 m 2 af mosen jvf. Figur Inddragelsen sker over ca. 60 m og vejen er 7 meter bred. Herudover vil et nordligt delområde på ca. 400 m 2 blive afskåret fra den øvrige del af mosen. Delområdet vil fremover være under størrelseskravet på m 2 for at være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Selvom

203 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 157 arealet ikke tilstandsændres, mister det formentlig sin beskyttelsesstatus, ligesom det mister sammenhængen med den øvrige del af moseområdet, da det isoleres af en syv meter bred asfaltvej. For at mindske denne barriereeffekt skal der lægges et rør under vejen, så de to moseområder forbindes hydraulisk. Moseområdet krydses herudover af en sti langs Slåenbækken. Det er ikke muligt at anlægge stien uden om moseområdet, da mosen når helt ud til åen (se Figur 10-8). Som følge af etablering af stien, inddrages areal over en strækning på ca. 45 m. Stien er 3,5 m ifølge planerne, men på strækningen gennem mosen vil den blive lavet 0,5 meter bred, for at mindske påvirkningen. Dette betyder en samlet inddragelse af ca. 25 m 2 mose. Stien afskærer et mindre moseområde mod syd på ca. 500 m 2, som falder under størrelseskriteriet i Naturbeskyttelseslovens 3. Da stien er smal og grusbelagt, vurderes området dog stadig at have sammenhæng med den resterende del af mosen og derved stadig at være beskyttet. Det afskårne areal indregnes derfor ikke i det tabte areal. Endelig påvirkes ca m 2 af moseområdet som følge af etablering af forsinkende vådområde. Dette medfører ikke nødvendigvis et tab af naturområdet, men formentlig en tilstandsændring og området medregnes derfor som tab. Alt i alt betyder det et tab eller tilstandsændring af 3-mose på m 2, som der skal søges om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Dette vurderes dog kompenseret ved etableringen af den del af det etablerede vådområde. der ikke vil blive spildevandspåvirket fra renseanlægget (se afsnit 10.5 Afværge- og overvågningsforanstaltninger ) 3-moser (lokalitet 5, 6 og 7) Der etableres en sti langs Slåenbækken, se Figur Stien bliver i øst lagt, så den går udenom de to østlige moseområder (lokalitet 5 og 6) og dermed ikke påvirker dem. Stien kan ikke undgå at gå igennem et nordligt moseområde (lokalitet 7) og her vil der derfor ske en påvirkning. Påvirkningen sker over en strækning på ca. 140 m. Stiens bredde bliver reduceret til 0,5 m på strækningen gennem moseområdet, således at der samlet sker en påvirkning af ca. 70 m 2 På de nuværende tegninger fremgår det, at påvirkninger af vådområdetomfatter det nordlige moseområde langs Slåenbækken (lokalitet 7) (se Figur 10-8). Det forventes, at vådområdet kan etableres, således at en tilstandsændring undgås, men på nuværende tidspunkt kan en tilstandsændring af moseområdet ikke udelukkes.. Da der ikke er fundet sjældnere arter i området, vurderes påvirkningen ikke at betyde tab af væsentlige naturmæssige værdier. Påvirkningen vurderes ikke væsentlig og kompenseres ved etableringen af den del af det etablerede vådområde, der ikke vil blive spildevandspåvirket fra renseanlægget (se afsnit 10.5 Afværge- og overvågningsforanstaltninger ) 3 vandløb (Havelse Å) Havelse Å krydses af en vej og af stier ved ind- og udløb i området. Herudover krydses den formentlig af to lidt større stier og af tre mindre plankestier, der leder

204 158 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD ud til øer i det vådområde, som forventes etableret (se Figur 10-8). Stierne etableres over vandløbet og er relativt smalle, således at de ikke forventes at påvirke de naturmæssige værdier i vandløbet, ud over den meget begrænsede effekt af udskygning. Påvirkningen vurderes ikke at medføre væsentligt tab af naturværdier. Vejen med en bredde af 7 m, vil medføre en lidt større skygning af vandløbet, men vurderes ligeledes ikke at medføre tab af naturmæssige værdier. Det forventes ikke, at selve profilet af åløbet ændres i forbindelse med etablering af passagerne. Selve forløbet af vandløbet ændres i mindre grad i forbindelse med projektet og vil derfor være anderledes end det forløb, der ses i dag. Da der afgraves i vådområdet således, at der skabes et opsparingsvolumen, betyder det også, at Havelse Å kommer til at fremstå som et mere terrænnært vandløb på den strækning, der løber gennem vådområdet og som i dag ligger dybt nedskåret. Da bassinerne kun vil være vandfyldte meget sjældent og i korte perioder i forbindelse med ekstreme regnhændelser vurderes det ikke påvirke vandløbets biologi. Den biologiske værdi af vandløbet vil påvirkes positivt ved at vandløbet bliver mere terrænnært og landbrugtsdriften ophører på de omkringliggende arealer. Ændringerne er nærmere beskrevet i afsnittet om overfladevand. Slåenbækken Slåenbækken krydses formentlig tre steder af en rekreativ sti (se Figur 10-8). Det præcise antal krydsninger kan ændre sig i forhold til det eksempel på stiforløb, der er vist på figuren. Stien etableres henover vandløbet og er maksimalt. 2,5 m bred, således at krydsningerne ikke forventes at påvirke de naturmæssige værdier i vandløbet, ud over den meget begrænsede effekt af skygning. Påvirkningen vurderes ikke at medføre væsentligt tab af naturværdier. Det forventes ikke, at selve profilet af åløbet ændres i forbindelse med etablering af passagerne. Selve forløbet af vandløbet ændres i princippet ikke i forbindelse med projektet. Der vil dog kunne være behov for at omlægge åløbet længere mod østpå de strækninger, der ligger tættest på Hillerødmotorvejens forlængelse. Ved en evt. forlægning vil vandløbet blive retableret med snoet forløb og terrænnære vandspejl som det har i dag. Herudover vil vandløbet miste en del af sin vandføring, men få bedre vandkvalitet, da et opstrøms renseanlæg nedlægges, Som udgangspunkt forventes den biologiske værdi af vandløbet at blive mindre end i dag. Påvirkningen er nærmere beskrevet i afsnit om overfladevand. Træbevoksninger I skoven omkring den nuværende materielgård, skal der formentlig fældes et mindre antal træer, da her dels skal etableres en rekreativ sti med en bredde på formentlig 3,5 meter og herudover anlægges en vej over en meget kort strækning. Som udgangspunkt forventes ingen større træer at skulle fældes, for at kunne anlægge den rekreative sti, som vil slynge sig mellem træerne. Der kan dog blive tale om rydning af krat og fældning af mindre træer. Muligvis vil enkelte træer skulle fældes for at anlægge vejen, som krydser skovbevoksning over en strækning på ca. 30 m (vejens bredde er ca. 7 m.) Herudover skal

205 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 159 der muligvis ryddes yderligere beplantning til etablering af forsinkende vådområde (ca m 2 ). Samlet set vurderes det, at det er et mindre skovareal, som mistes og at det er et areal uden væsentlige naturmæssige interesser. Hvis det bliver nødvendigt at fælde større træer, kan en vis naturmæssig påvirkning ikke udelukkes. Diget Det nord-sydgående stendige påvirkes kun i beskedent omfang negativt af projektet. Kun eksisterende gennembrydninger udvides. Til gengæld vil diget blive mere synligt i den sydlige ende, hvor det i dag er tilgroet med pilekrat. Selve diget har kun begrænset biologisk værdi og det beskedne arealtab i sig selv vurderes ikke at medføre tab af væsentlige naturmæssige værdier og digets funktion som ledelinje vurderes ikke mindsket, som følge af udvidelserne af gennembruddene. Nyt vådområde - hovedforslag Projektet medfører, at der etableres et nyt stort vådområde, der vil fungere som forsinkelsesbassin for Solrødgård og de kommende byområder omkring Solrødgård. Det vil fremstå som enge i normal situationen og med mere eller mindre frit vandspejl i tilfælde af store nedbørshændelser. Arealerne vil blive holdt åbne ved slåning eller græsning og vil derfor kunne udvikle sig til naturområder, med et højere naturindhold end de nuværende landbrugsarealer. Da der afgraves i bassinerne vil den næringsrige overjord desuden forsvinde, hvilket vil være til gavn for plante- og dyrelivet i engene. Nyt vådområde alternativ I alternativet vil vådområdet vil blive etableret som et todelt område i forskellige koter. Længst mod nordøst etableres et bassin med en overløbskote omkring 20 m DVR90. Vest for dette etableres et bassin med en maksimal vandspejlskote omkring 19 m DVR90, som formegentlig vil modtage lidt vand fra det sekundære grundvand. I den vestlige del etableres et bassin med karakter af et engområde langs Slåenbækken. Bassinerne vil være forbundne med et faunapassabelt stryg. Der vil således være mulighed for udvikling af forskellige naturtyper pga. de forskellige fugtighedsforhold som områderne vil have pga. de forskellige koter. Vådområdet kan på sigt udvikle biologiske værdier. Da alternativet vil have den største diversitet i vandstandsforhold, vurderes alternativet at have en større positiv effekt på biologien i Solrødgårdområdet, da der både vil være åbne vandflader og omkransende våde enge. Øvrige arealer Udover det store vådområde etableres også nogle mindre, såkaldte "rensningsbiotoper", der vil fungere som forsinkende vådområder. Disse vil også rumme nogle biologiske værdier, men vil i højere grad være egentlige tekniske anlæg end selve vådområdet. Samlet set vurderes ændringen af arealanvendelse fra den nuværende med landbrug til sø med større vådområde med bevoksninger at være positivt for naturen, men

206 160 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD der sker også nogle tab i de nuværende naturområder, der findes i den sydlige del af projektområdet. Barriereeffekt Dyrenes spredningsveje i projektområdet ændres markant som følge af projektet. Dels som følge af etablering af de nye veje og bygninger og dels som følge af etablering af de nye naturelementer som vådområdet, wadier (lille lavvandet bassin med filter og bindingslag) og rensningsbiotoperne. Nogle af de mere konkrete påvirkninger af spredningsveje, som findes i dag, er nævnt nedenfor. Det eksisterende dige gennembrydes fire steder, hvilket mindsker digets funktion som ledelinje. Diget er allerede i dag gennembrudt og dets værdi som ledelinje således allerede påvirket. Projektet vil dog give en yderligere påvirkning. En række stier og veje krydser Slåenbækken og Havelse Å. Krydsning af åerne kan øge barriereeffekten, hvis krydsningerne ikke tillader spredning af dyr i eller langs med åerne. Med de gennemførte afværgeforanstaltninger vurderes en væsentlig påvirkning at kunne udelukkes. Køreveje kan øge barriereeffekten, da nogle dyr vil have sværere ved at krydse vejene og her vil være udsat for trafikdrab. De rekreative stier vurderes kun i begrænset omfang at øge barriereeffekten. Samlet set, vurderes der ikke at ske væsentlige negative påvirkninger af dyr i området, som følge af etablering af nye barrierer. Barriereeffektens påvirkning af bilag IV-arter er nærmere beskrevet nedenfor. Støj Det nye anlæg vil medføre en øget støjpåvirkning i området, især som følge af øget transport internt i området og støj fra genbrugsstationen. Der er endnu ikke gennemført konkrete støjberegninger, men støjen vil formentlig være af mindre betydning, sammenlignet med den støjpåvirkning, der i dag sker fra de eksisterende veje. Der er ikke konstateret særskilt støjfølsomme og sjældne arter i området, og det vurderes derfor som mindre sandsynligt at der vil være en væsentlig påvirkning som følge af støj. Deposition af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer Det biomassebaserede procesvarmeværk medfører udledninger af gasser og stoffer til luften. Deposition af kvælstofoxider, svovldioxid og tungmetaller på de nærliggende naturområder kan medføre eutrofiering, forsuring og toksiske effekter i jordmiljøet. Det kan påvirke både naturområderne og de arter der lever i dem. Projektet medfører at emissionen af nitrogenoxid samlet set mindskes med 38 % ( kg/år i dag og kg /år ved gennemførsel af projektet) mens emissionen af svovldioxid og partikler øges med ca. 65% (se kapitel ). Øget emission betyder øget deposition, ligesom mindsket emission medfører mindsket deposition.

207 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 161 Da emissionskilden (kraftvarmeværket) flyttes ca. 2 km mod vest, vil naturområder i nærheden af det nuværende kraftvarmeværk opleve en mindsket deposition af alle stoffer, mens naturområder i nærheden af det nye værk, vil opleve en stigning i deposition af alle stoffer. Naturtyperne i umiddelbar nærhed af det nye værk, er vurderet at være relativt næringsrige og ikke særligt følsomme over for kvælstofdeposition. Det gælder også det sure overdrev ved Smørkilde Bakke (lokalitet 12), hvor artslisten ikke rummer sjældnere arter. Da emissionen af kvælstof ikke medfører at emmissionskoncentrationsværdierne overskrider grænseværdierne (se Tabel 14-9), og da der ikke er meget sårbare naturtyper i nærheden af det nye kraftvarmeværk vurderes deposition af kvælstof ikke at kunne påvirke naturværdier. Herunder bemærkes, at der vil ske en forbedring for de naturområder, der ligger i nærheden af det nuværende kraftvarmeværk og samlet set en mindre udledning af kvælstof i forhold til den nuværende situation. Generelt har forsuringsproblemet været af langt mindre omfang i Danmark end i f.eks. Sverige og Norge og stressfaktoren fra forsuring er langt mindre omfattende end eutrofieringsproblematikken (Søndergaard et al 2003). De forsurende forbindelser som udledes fra det nye flisbaserede kraftvarmeværk er SO 2 og NO X. Den samlede emission af NO X nedsættes med kg som følge af projektet, mens emissionen af SO 2 stiger med kg (se Tabel 14-8). Den forsurende effekt af SO 2 er ca. 2,8 gange højere end den forsurende effekt af NO X. Baseret på dette, vil projektet samlet set medføre en nedsat deposition af forsurende forbindelser. Der vil dog være en stigning i de områder, som ligger tættest på det nye værk. Ved etablering af et 25 MW kraftvarmeværk (alternativ) vil den samlede emission af NO x øges med ca. 20 t. pr år og SO 2 med 25 t. pr år. Samlet set vil alternativet øge depositionen af forsurende forbindelser. Naturområderne vurderes ikke at være særligt følsomme over for forsuring, dels da her ikke findes såkaldte lavalkaline søer og dels da den forsuring som projektet bidrager med, vil være markant lavere end baggrundsbelastningen (baseret på viden fra tidligere, lignende VVMer). En påvirkning af naturinteresser vurderes derfor at kunne udelukkes. Tungmetaller som spredes i naturen kan opkoncentreres i fødekæden og bioakkumuleres i dyr og mennesker. Hvis jordens koncentration af tungmetaller overskrider en tærskelværdi (i Danmark anvendes de økotoksikologiske jordkvalitetskriterier (Miljøstyrelsen 1997) til at vurdere dette) kan der være toksiske effekter på planter og dyr i jordmiljøet. Koncentrationen i jorden kan bl.a. blive øget som følge af deposition af tungmetaller fra luften, men kan også skyldes jordens naturlige indhold. Deposition af tungmetaller fra kraftvarmeværker er generelt ca. 100 gange lavere end de emissioner der sker fra f.eks. et forbrændingsanlæg. På baggrund af depositionsberegninger fra andre, lignende projekter, forventes depositionen at være så

208 162 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD lille, at jordkvalitetskriterier først overskrides efter et tidsrum som er flere gange længere end anlæggets levetid. En påvirkning af naturinteresser vurderes derfor at kunne udelukkes. Udstødning fra biler på arealet vil udlede næringsstoffer som NO-forbindelser. Omfanget af dette vurderes at være så lille, at en væsentlig påvirkning af natur i området kan udelukkes. Udledning af spildevand og afledning af overfladevand Ingen naturområder vil blive påvirket af en øget hydraulisk kontakt til vandløbet. Den øgede udledning fra anlægget i drift, er på et væsentligt mindre niveau end de vandstandssituationer som tilbagevendende nedbørshændelser forårsager. Konsekvenserne ved en ændret af afvandingsdybde (arealerne vil blive vådere), vil langt overvejende være positive. Dette skyldes at flere af de eksisterende vådområder lider under dårlige hydrologiske forhold, grundet den store vandindvinding i Hillerød Kommune og de tilstødende nabokommuner. Samtidig vil arealer, der i dag er i omdrift, blive for våde til at dyrke og flere af disse dyrkede arealer vil derfor på sigt vokse ind i en 3 beskyttelse, som et resultat af den øgede vandføring i Havelse Å. Samlet set er vurderingen at de ændrede afvandingsforhold overordnet set vil resultere i væsentligt flere beskyttede våde naturtyper og give forbedrede hydrologiske forhold til gavn for flora og fauna i de områder der i dag er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I alt 120 registrerede 3-lokaliteter (enge og moser) ligger inden for det område, hvor der ifølge modellen kan ske en ændret afvanding. Af disse vurderes 40 lokaliteter at være påvirket i en grad, så det kan have betydning for naturtilstanden. Betydningskortlægtningen fremgår af Figur 10-9 samt Orbicons ådalsanalyse i bilag B. Det skal understreges konsekvensen ikke nødvendigvis er negativ, selv om der er tale om store konsekvenser. Herudover vurderes den ændrede afvanding at have en mulig betydning for 21søer (fremgår af bilag B). Vandspejlsstigningerne er dog marginale i forhold til de naturlige vandspejlssvingninger, forårsaget af årstidsvariationer og nedbørshændelser. Ændringerne er primært koncentreret i tre områder: Attemosen, Harløse Mose og Apholm. Attemosen Attemosen fremstår som et mosaikpræget lavbundsområde, hvor ferske græssede enge, veksler mellem mindre søer og vandhuller, samt moser i flere stadier af tilgroning. Næsten hele Attemoseområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og moseområdet har tidligere rummet betydelige botaniske værdier i form af flere sjældne og værdifulde planarter, der indikerer høj naturværdi. Mose og engområderne er dog voldsomt truet af tilgroning, grundet manglende afgræsning, og de botaniske værdier er i fare for at forsvinde,

209 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 163 Der er ikke kendskab til forekomster af arter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV, men det er sandsynligt at paddearterne spidssnudet frø og stor vandsalamander yngler i flere af vandhullerne og småsøerne, samt benytter mosen som rasteområde uden for ynglesæsonen. Attemose fremstår som meget velegnet levested for disse arter, der trives i større sammenhængende lavbundsområder, Attemose er i forbindelse med udmøntningen af den statslige vådområdeindsats, udpeget som muligt vådområde med henblik på tilbageholdelse af fosfor og kvælstof. En vandstandshævning vil betyde at flere af de lavtliggende mose- og engområder vil stå med frit vandspejl. Den dertil knyttede flora og fauna vil derfor forsvinde for disse specifikke arealer, men vil med stor sandsynlighed brede sig til de tilgrænsende arealer over tid, herunder til landbrugsarealer som fremover vil blive for våde til at dyrke. På arealer som ikke bliver med frit vandspejl vil vegetationen ændre og allokere sig i forhold til de nye vandspejlsforhold i jordbunden. En vandstandshævning generelt, vil med stor sandsynlighed mindske tilgroningen med vedplanter. En vandstandshævning vil betyde, at flere af de i dag separerede vandhuller, fremadrette vil fremstå som større sammenhængende småsøer. Dette kan have negative effekter på de beskyttede paddearter, der evt. lever i de nuværende vandhuller og småsøer, da de større og dybere vandsamlinger i højere grad vil kunne være levested for fisk. Fisk spiser meget gerne paddeyngel og paddeæg, med undtagelse af skrubtudseyngel, der er giftig. Sammenflydning af vandhuller sker dog også i nuværende situation i efterårs og vintermånederne hvor vandspejlet i mosen er højt. Det må anses som sandsynligt, at der i forbindelse med en vandstandshævning i området vil opstå nye vandhuller, der vil kunne fungere som nye ynglevandhuller for paddearter. Samlet set vurderes et øget vandspejl i mosen at have en positiv effekt for flora og fauna. En endelig konklusion kan dog først sluttes når områderne med mangelfuld eller forældet data er blevet undersøgt i felten. Harløse Mose Der er kun begrænset information om flora og fauna i Harløse mose på Danmarks Miljøportal. Sø og mosekomplekset nord for åen er dog voksested for flere positiv arter, samt enkelte indikator arter. Derudover er der fra 2005 registreringer af spidssnudet frø og løgfrø, hvoraf sidstnævnte art er meget sjælden på landsplan. Begge arter er opfattet på habitatdirektivets bilag IV. En øget vandstand i moseområdet, med muligheden for at separerede vandhuller flyder sammen til større vandsamlinger kan have negative konsekvenser for disse arter, såfremt en vandspejlstigning ikke resulterer i dannelsen af nye ynglevandhuller. De sammenflydende vandhuller for et sådant volumen af fisk vil kunne overleve og trives i vandhullerne. Det skal dog understreges, at der også i dag sker en sammenflydning af søerne; blot ikke ved sommermedian afstrømninger, men i perioder med stor afstrømning. Apholm Apholm er i kraft af sin placering langt nedstrøms punktkilden, det område som påvirkes mindst ved en øget udledning.

210 164 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Der er kun meget sparsomme oplysninger om flora og fauna i de enkelte 3- områder på Danmarks Miljøportal, men i forundersøgelsen af et nyt vådområde ved Apholm, fremgår at lavbundsarealerne er stærkt kulturpåvirkede uden fund af sjældne eller usædvanlige plantearter. Det fremgår desuden at området bærer præg af den kraftige vandindvinding, der dræner lavbundsområderne og resulterer i en forøget omsætningshastighed af de tørveholdige jorde. En forøgelse af vandstanden i området vurderes på det foreliggende datagrundlag, at være en fordel for flora og fauna. Ikke registrerede 3-beskyttede arealer Der er udpeget omkring 52 potentielle ikke registrerede 3-beskyttede arealer inden for området med ændret afvanding. Heraf ligger 7 i område med ændret afvanding på cm og 25 lokaliteter med ændret afvanding på cm. Af disse i alt 32 lokaliteter vil 7 lokaliteter også blive påvirket af frit vandspejl. Der er ikke foretaget yderligere i forhold til de 32 mulige naturområder, som kan blive påvirket af projektet. Kommende naturområder fra arealer i omdrift Ud over den påvirkningen af de eksisterende naturområder findes en række arealer, der i dag er i omdrift, og som på sigt vil vokse ind i 3- beskyttelse. Det vurderes, at ca. 12 ha omdriftsarealer vil få ændret afvandingsdybden som følge af den ændrede sommermiddelvandføring, så den bliver mindre end 1 m og som derfor potentielt kan vokse ind i 3-beskyttelse.

211 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 165 Figur 10-9 Påvirkede naturarealer langs med Havelse Å som følge af udledning af 150 l/s renset spildevand fra Solrødgård ved sommermiddelvandføring. Påvirkninger af vandkvalitet som følge af udledninger fra renseanlæg og afledning af overfladevand er nærmere beskrevet i afsnit om overfladevand.

212 166 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Driftsfasen arter Nedenfor er der foretaget en vurdering af, om arter, der er særligt beskyttede eller sjældne, bliver påvirket af projektet. Ligeledes er foretaget en detaljeret vurdering af, om den økologiske funktionalitet for arter omfattet af bilag IV på habitatdirektivet påvirkes. Spidssnudet frø - bilag IV-art Der er ikke konstateret yngle- eller rasteområder for spidssnudet frø i projektområdet. En påvirkning som følge af projektet vurderes derfor at kunne udelukkes. Ligeledes rummer projektområdet i dag ikke væsentlige vandringsveje eller øvrige områder, der har væsentlig betydning for områdets bestand af spidssnudet frø. Den økologiske funktionalitet for arten vurderes derfor ikke at blive påvirket af projektet. Sandsynligvis kan det nye vådområde skabe nye levesteder for arten. Stor vandsalamander bilag IV-art Det er vurderet som mindre sandsynligt, at stor vandsalamander findes i projektområdet og der er ikke konstateret yngle- eller rastelokaliteter for arten. En væsentlig påvirkning af den lokale bestand vurderes derfor at kunne udelukkes. Springfrø bilag IV-art Springfrø er konstateret ynglende i vandhullet på lokalitet 2 og det skovbevoksede område omkring vandhullet og muligvis mosen (lokalitet 3) er sandsynligvis rastelokalitet for arten. Vandhullet påvirkes ikke direkte af projektet, men der anlægges en sti i umiddelbar nærhed af det. Arten er udsat for trafikdrab på sine vandringer mellem yngle- og rasteområde. Der vil ikke være motoriseret trafik på stien og der vurderes derfor ikke at være risiko for trafikdrab af frøerne. Der vil være en vis afstand mellem ynglevandhullet og den nærmeste vej, men enkelte trafikdræbte frøer kan ikke udelukkes. På trods af, at det ikke forventes at påvirke bestanden væsentligt etableres et paddehegn langs Hillerødmotorvejens forlængelse. Mosen omkring ynglevandhullet, hvoraf dele inddrages, vurderes ikke at have væsentlig betydning for bestanden, da arten i mindre omfang benytter vådområder omkring ynglehullet. Fældning af enkelte træer og arealinddragelsen som projektet medfører vurderes derfor ikke at påvirke bestanden. Flagermus bilag IV-arter Hele projektet betyder, at områdets flyveruter for flagermus ændres markant, da der etableres nye bygninger, nye beplantningsstrukturer etc. Det forventes, at flagermusene vil finde nye flyveruter langs disse strukturer. Projektet påvirker i nogen grad eksisterende, væsentlige flyveruter for flagermus: Diget, som er en væsentlig flyverute, gennembrydes et sted og tilpasses ved tre eksisterende gennembrydninger, bl.a. af veje. Skovbrynet nord for materielgården, som er en væsentlig flyverute, gennembrydes af en vej.

213 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 167 Flyveruten langs den nordlige del af Havelse Å og langs det sydlige skovbryn ved materielgården, vurderes ikke at blive påvirket, da træbevoksningerne her bevares. Risikoen for trafikdrab af flagermus ved vejkrydsninger af nuværende flyveruter vurderes som minimal. Dette dels da trafikken i nattetimer vil være meget begrænset og dels da hastigheden vil være lav og noget under almindelig byhastighed på 50 km/t. 50 km/t er langsom nok til at flagermus oftest kan undvige (Dahl Møller & Baagøe, 2011). De nuværende jagtområder for flagermus ændres kun i mindre grad, da bevoksningerne bevares, bortset fra at der muligvis fældes enkelte træer. De nye områder, der etableres, vurderes at være til gavn for flagermus, da der bl.a. formentlig vil være en øget insektproduktion over de nye vådområder, og at dette vil skabe nye jagtområder. Der er konstateret rastende dværgflagermus og langøret flagermus i en lagerhal på materielgården. Der er ikke fundet træer med rastende flagermus. Tre trægrupper rummer dog potentielle rasteområder: De ret store træer i bevoksningen syd for materielgården, et fugtigt område med til dels udgåede birketræer i den vestlige del af grunden omkring materielgården og gruppen af store træer langs Havelse Å, øst for diget. Projektet medfører en påvirkning af rasteområder for flagermus. Lagerhallerne skal nedrives og derved mistes rastelokaliteterne i disse. Herudover kan det ikke udelukkes, at det bliver nødvendigt at fælde enkelte af de større træer, der er vurderet som potentielle rastelokaliteter for flagermus. Der gennemføres afværgeforanstaltninger (beskrevet længere nede) for at sikre mod en påvirkning af den økologiske funktionalitet for dværgflagermus og langøret flagermus, som raster i lagerbygningerne og for evt. rastende flagermus i træer, da en væsentlig påvirkning ikke helt kan udelukkes. Markfirben bilag IV-art Forekomst af markfirben i projektområdet er vurderet at kunne udelukkes, og dermed kan en påvirkning også udelukkes. Rødlistede arter Engsnarre er den eneste rødlistede art, der er konstateret i området. Det er dog vurderet, at det er usandsynligt at den yngler. Projektet vurderes ikke at påvirke arten negativt, men kan gavne arten, gennem skabelse af de nye vådområder. Fredede arter Flagermus og fugle er beskrevet andetsteds. Her beskrives kun påvirkning af fredede padder, der ikke allerede er beskrevet under bilag IV-arter. Da der ikke sker en påvirkning af vandhuller i området, vurderes en negativ påvirkning af områdets padder at kunne udelukkes. De mindre arealinddragelser af bl.a. en mose, vurderes ikke at medføre en negativ påvirkning af bestandene. Etablering af det nye store vådområde vurderes at gavne bestandene.

214 168 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Fugle Projektområdet vurderes ikke at have væsentlig betydning for fuglelivet i området og de ændringer i arealanvendelse der sker, vurderes derfor ikke at påvirke bestandene af fugle væsentligt. Der kan ske en mindre påvirkning ved rydning af træer og buske, som anvendes af ynglende fugle. Herudover vil det nye vådområde være positivt for de lokale bestande af vandfugle. Andre arter Der vurderes ikke, at være andre arter, som kan blive væsentligt negativt påvirket af projektet Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen Anlægsarbejderne vil blive gennemført efter retningslinjer, som vil være beskrevet i en miljøledelsesplan. Planen vil først blive udarbejdet, når der er mere konkret viden om længden og omfanget af de aktiviteter, som vil ske i anlægsfasen. Nedenfor beskrives nogle af de retningslinjer, som vil være indeholdt i planen. Disse vil blive yderligere uddybet og konkretiseret i en senere fase, i samarbejde mellem bygherre og Hillerød Kommune. Arbejdsarealer eller opmagasinering af jord vil ikke blive lagt i 3- beskyttede områder eller skov. Herved sikres, at der ikke sker en yderligere påvirkning, end den der er beskrevet for driftsfasen. F.eks. vil arbejdsarealer omkring den sti der etableres langs Slåenbækken, blive minimeret mest muligt. Det vil blive søgt at gennemføre de mest støjende og forstyrrende arbejder udenfor dyrenes ynglesæson i april-juni for at minimere påvirkningen mest muligt. Ligeledes vil anlægsarbejder om natten blive holdt på et absolut minimum. Hvis gravearbejder i og omkring åerne (Slåenbækken og Havelse Å) gennemføres om foråret, hvor påvirkningen af de naturmæssige interesser kan være størst, bør anlægsarbejdet startes op så tidligt som muligt (marts) for at undgå, at fugle ikke er begyndt at sidde på rede og så det kan afsluttes inden sommeren, hvor ørredernes gydevandring begynder. Anlægsarbejdet detailplanlægges og gennemføres i henhold til ovenstående. Belysningen af arbejdsarealer om natten vil blive minimeret, og det vil blive søgt at anvende orange lys, som i mindre grad tiltrækker insekter, ligesom lyset vil blive fokuseret på de områder, som skal lyses op. Anlægsarbejder i 3-områder vil blive gennemført udenfor ynglesæsonen, bl.a. for at mindske sandsynligheden for påvirkning af padder. Dvs. at arbejdet skal påbegyndes efter 1. august og være afsluttet inden 1. marts. Dette gælder også for anlægsarbejder i umiddelbar nærhed af yngleområdet for springfrø, selvom arbejderne ikke sker inde i 3-området.

215 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 169 Nedrivning af lagerhallerne ved materielgåden vil ske under hensyntagen til evt. rastende flagermus i disse. Nedrivningen vil ikke blive påbegyndt inden Hillerød Kommune har været konsulteret for at få præcise retningslinjer for, hvordan nedrivningen kan foregå, således at flagermusene ikke skades, herunder om der først skal ske en udslusning. Så vidt muligt vil det blive undgået at fælde større træer. Hvis der skal fældes større træer, vil disse blive fældet i overensstemmelse med retningslinjer i jagt og vildtforvaltningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen. Således vil træer med hulheder eller spættehuller ikke blive fældet i perioden 1. november til 31. august og træer som muligvis kan være levested for flagermus, vil blive fældet i perioden slut august midt oktober eller slut april til start juni. Træer med aktive fuglereder vil ikke blive fældet. For at kompensere for tabet af rasteområde for dværgflagermus og langøret flagermus vil der blive etableret alternative rastemuligheder i området. Den præcise udformning af disse vil blive aftalt med Naturstyrelsen, men det kan f.eks. være etablering af mindre bygninger eller læskure med sprækker og hulrum, hvor flagermus kan raste og evt. yngle Driftsfasen For at kompensere for tilstandsændring af m 2 3-mose, etableres et nyt stort vådområde. På et areal i vådområdet, som er mindst dobbelt så stort, dvs m 2, skal der udvikle sig en naturlig mosevegetation og der må således ikke udplantes fremmede arter eller på anden måde gennemføres tiltag, som ikke fremmer en høj, naturlig biologisk mangfoldighed. Området skal ligeledes sikres tilstrækkelig fugtighed og tilførsel af vand med en rimelig vandkvalitet. Den nordlige del af vådområdet vurderes at kunne leve op til disse krav. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der i stedet skulle udlægges erstatningsbiotoper på nærtliggende arealer. For at sikre at de naturmæssige værdier forbedres mest muligt anbefales det, at der gennemføres pleje i form af høslet eller græsning på engarealerne. For at mindske barriereeffekten som følge af krydsningerne over Havelse Å og Slåenbækken, etableres alle passagerne således at vandløbsprofilet ikke ændres. Hvor vandløbene krydses af veje, sikres en passage med banketter på begge sider af vandløbet, med en bredde på minimum 1,5 meter, hvilket svarer til en B1 passage, som kan anvendes af mellemstore og små pattedyr (Ujvari et al., 2011). Træfældning i området vil blive holdt på et absolut minimum. Særligt vil større træer blive friholdt for påvirkning og så vidt muligt vil der kun blive fældet mindre træer og krat. Fældning af træer vil ske efter de retningslinjer, der er nævnt under anlægsfasen. Digets værdi som væsentlig flyverute for flagermus kan sikres ved, at der i gennembrydningerne etableres beplantning.

216 170 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD For at sikre den økologiske funktionalitet for springfrø, på trods af den øgede risiko for trafikdrab og den inddragelse der sker af potentielt rasteområde, etableres et nyt, egnet ynglevandhul i skovområdet mod syd. Etableringen sker uden fældning af større træer. Vandhullet skal udformes med flade skråninger (1:6), varierende bunddybde, en størrelse på m 2, begrænset skygning af vandfladen og der må ikke udsættes fisk. For at mindske risikoen for trafikdrab på området padder etableres der paddehegn mod Hillerødmotorvejens forlængelse. Paddehegnet skal være 50 cm højt, så det sikrer springfrø mod trafikdrab. Der etableres en rørforbindelse under indkørselsvejen ved procesvarmeværket, så der skabes hydraulisk forbindelse mellem de to dele af den gennemskårede 3 mose (lokalitet 3). Der skal stilles vilkår om, at der foretages en vurdering af evt. tilstandsændring i de kortlagte 3 arealer og de potentielt nuværende, men ikke kortlagte 3 arealer, der påvirkes af den øgede vandføring som følge af udledningen til Havelse Å. For at sikre, at vurderingen foretages på et opdateret grundlag, skal bygherren gennemføre en opfølgende registrering af de kortlagte 3 arealer, hvor datagrundlaget vurderes forældet samt i de potentielt nuværende, men ikke kortlagte arealer. Føranlægs registrering gennemføres fra sommeren 2014, før de enkelte anlægs effekt påvirker Havelse Å. I tilfælde af, at naturværdien på disse arealer påvirkes negativt af udledningen af renset spildevand fra renseanlægget på Solrødgård, skal det konkret vurderes om, der kan skabes erstatningsarealer på de arealer, som i dag ikke er natur, men som påvirkes af den mindskede afvandingsdybde. Hvis der ikke kan skabes nye naturarealer af en tilsvarende naturkvalitet, skal der foretages konkret vurdering af andre tiltag, der sikrer, at naturkvaliteten samlet set ikke forringes lokalt Overvågningsplan Det vurderes ikke at være nødvendigt at gennemføre egentlig overvågning i selve Solrødgård-området. Det vil dog blive overvejet, om der skal laves overvågning af etablering af flagermus i de nye rastekvarterer og padders kolonisering af det nye vandhul. Evt. overvågning vil formentlig blive gennemført således at den også kan bruges til formidling. Det anbefales dog at foretage en løbende overvågning af afvandingsforholdene langs Havelse Å således, at der kan følges med i påvirkningen af naturarealer langs Havelse Å Eventuelle mangler Vurderingen er lavet på baggrund dispositionsforslag med forslag til tegninger og beskrivelser af projektet. For at kunne konkretisere påvirkningerne yderligere, er der behov for en mere detaljeret beskrivelse af projektet.

217 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 171 Anlægsfasen vil blive detailforhandlet med relevante myndigheder efter at detailprojekteringen afsluttes i 2014/2015 og er på nuværende tidspunkt relativt løst beskrevet.

218 172 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 11 Natura 2000-vurdering Den samlede Natura 2000 konsekvensvurdering kan læses i rapporten Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård, Natura 2000 konsekvensvurdering, marts 2014 udarbejdet af COWI Sammenfatning Projektet Solrødgård vurderes ikke have en væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget i de omkringliggende Natura2000 områder. Emissionerne vurderes ikke at udgøre nogen risiko for væsentlig negativ påvirkning af de omkringliggende Natura 2000 områder. Udledningen af spildevand kan være en mulig årsag til en væsentlig påvirkning og det er derfor blevet undersøgt nærmere i recipienterne: Strødam Engsø (del af Natura 2000 område nr. 133) Arresø (del af Natura 2000 område nr. 134) Roskilde Fjord (del af Natura 2000 område nr. 136) Selv ved fuld udnyttelse vil Strødam Engsø påvirkes positivt med en reduceret kvælstoftilførsel på 9 %, mens tilførslen af fosfor er uændret. Denne situation vil dog først indtræffe når/hvis udbygningsplanerne for Hillerød by er gennemført. I de første år efter etablering af Solrødgård, vil der være tale om en yderligere reduktion af belastningen af Strødam Engsø. Der forventes dog ikke så mærkbare forbedringer, at det vil have betydning for udpegningsgrundlaget. Arresø vil ligeledes opleve reduktioner i næringsstoftilførslen. Her vil reduktionerne på sigt kunne have en positiv betydning for udpegningsgrundlaget. Reduktionerne vil være størst i de første år og vil derefter blive mindre i takt med udbygningen af Hillerød by. Ved fuld udnyttelse vil der være en reduktion på 3,9 tons N pr år, mens tilførslen af fosfor vil være uændret. I Roskilde Fjord vil der alt andet lige være en øget næringsstofbelastning både mht. N og P, når renseanlægget er fuldt udnyttet. Stigningen må dog siges at være marginal i forhold til den samlede belastning og ikke have nogen betydning for udpegningsgrundlaget samlet set, men kan have lokal påvirkning lige omkring udløbet af Havelse Å. I de første år vil der dog være tale om en mindre reduktion af

219 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 173 belastningen i forhold til i dag, pga. de skærpede rensekrav i forhold til i dag, men samme spildevandsmængder. Merbelastningen på 30 tons N/år ved fuld udnyttelse i forhold til de nuværende forhold, vil dog kunne afværges ved etablering af ca. 120 ha vådområder i oplandet til Roskilde Fjord, hvor der regnes med en tilbageholdelses rate på 250 kg N/ha/år i vådområder.

220 174 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 12 Overfladevand Dette kapitel omfatter forhold relateret til overfladevandsforekomster (søer, vandløb og kystvande). I anlægsfasen vil der være risiko for en påvirkning af søer og vandløb indenfor og i umiddelbar nærhed af anlægsområdet. I driftsfasen vil der være en udledning fra renseanlæg samt en afledning af overfladevand fra de befæstede arealer på området til recipienter. Roskilde Fjord, Havelse Å, Pøle Å, engsøerne langs Pøle Å og Arresø er fokusområder i denne VVM Afgrænsning og metode Afgrænsning Søerne og vandløbene indenfor Solrødgård området vil blive vurderet. Det drejer sig om følgende: Slåenbækken Havelse Å Tre mindre 3-registrerede søer Derudover vil vurderingen også omfatte de recipienter, som enten vil blive tilført renset spildevand, eller hvor der vil ske et ophør af udledning af renset spildevand. Det drejer sig om: Havelse Å Pøle Å Gadevangsrenden Strødam Engsø Solbjerg Engsø Alsønderup Engsø Arresø Roskilde Fjord

221 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 175 Der vurderes ikke være behov for yderligere undersøgelser af recipienternes nuværende tilstand. Det foreliggende datagrundlag bl.a. tilvejebragt i forbindelse med vandplanernes basisanalyse, udkast til vandplanen og NOVANA-data registreret i Danmarks Miljøportal/Arealinfo, vurderes tilstrækkeligt til at kunne beskrive recipienternes nuværende tilstand Metode til miljøkortlægning De eksisterende forhold for overfladevand er beskrevet på baggrund af litteratur og eksisterende data i form af: Målsætninger, indsatsprogram og retningslinjer for overfladevand i Vandplan Isefjord og Roskilde Fjord - hovedvandopland 2.2 (Naturstyrelsen 2013) 4 Nationale data og data fra det tidligere Frederiksborg Amt fra Danmarks arealinformationssystem (Miljøportalen 2012b) Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen - Visioner og hovedstruktur - Retningslinjer og redegørelse, HUR Gældende planer for Hillerød Kommune (spildevandsplan, vandhandleplan, klimaplan) Vandløbsregulativer for Slåenbækken, Havelse Å og Pøle Å Vandføringsdata fra DMU's stationsnet DCEs NOVANA overvågning af Roskilde Fjord Diverse faglige rapporter, videnskabelige publikationer Relevante lovtekster Vurderinger af klimaændringers effekt på nedbørsforhold fra Naturstyrelsens hjemmeside klimatilpasning.dk. For kystvande, søer og vandløb er den eksisterende kemiske, biologiske og fysiske tilstand beskrevet på det tilgængelige grundlag. I beskrivelsen er der særligt fokus på miljømål, tilstandsvurdering og indsatsbehov som angivet i vandplanen og vandhandleplanen (Hillerød Kommune 2012). Herudover er de forventede klimaændringers påvirkning af nedbørsmønstret og derved overfladevandforekomsterne inddraget i beskrivelserne Metode til vurdering Påvirkningen af vandløb vil blive vurderet på baggrund af Hillerød Spildevands strukturanalyse fra 13. august Vurderingen vil omfatte ændringen af den hy- 4 Vandplanerne blev efter to års forsinkelse vedtaget i december 2011, men blev ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet den 6. december 2012, fordi klagenævnet fandt fristen for den supplerende høring for kort. Nævnet tog ikke, og kan ikke tage, stilling til planernes indhold. De ophævede planer er derfor bedste bud på indholdet i de kommende planer. Samtidig blev vandhandleplanerne som bygger på vandplanerne også ophævet.

222 176 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD drauliske belastning i vandløbene samt opholdstiderne i de søer, som måtte modtage det rensede spildevand. Derudover vil der være en vurdering af konsekvenserne for vandkvaliteten i vandløb, søer og Roskilde Fjord ved udledning af renset spildevand. Alternativet med etablering af et 25 MW kraftvarmeværk vil ikke have nogen påvirkning af overfladevandsforekomsterne og er derfor ikke vurderet. Alternativet med etablering af permanente søer i vådområdet vil kunne påvirke den øvre del af Havelse Å og dette er derfor vurderet. Vurderingerne vil blive foretaget ud fra målene fastsat i vandplanerne Grænseflader Der er grænseflader med følgende andre miljøemner: Natura 2000 vurdering Natur, plante- og dyreliv Lovgivning og planforhold Da Vandplanerne ikke er endeligt vedtaget betyder det, at målene for vandforekomster i de tidligere regionplaner er gældende indtil vandplanerne er vedtaget. Det betyder, at faktiske oplysninger i vandplanerne kan anvendes, men at målsætningerne kun kan anvendes som retlig reference eller vurderingsgrundlag i en VVM-vurdering. Vandløbsloven anvendes i forhold til vurdering af påvirkning af afvandingsforholdene på de vandløbsnære arealer langs vandløbene samt ændringer og reguleringer i vandløbenes skikkelser Eksisterende forhold beskyttede søer Se naturafsnittet kapitel Slåenbækken Målsætning Målsætning God økologisk tilstand beskrevet i vandplaner, der er i høring, hvilket svarer til målsætningen i den tidligere regionplan, hvor målsætningen var et dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI) på 5. Det vil normalt betyde, at BI 5 skal være mindre end 1,8 mg/l og døgnminimum for ilt skal være mindst mellem 4 og 6 mg/l.

223 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 177 Tilstand Slåenbækken er en del af Havelse Å-systemet, som løber gennem projektområdets vestlige side. Vandløbet er et lille vandløb. Begyndelsespunkt (st. 0) er i brønd nordøst for Hammersholt rensningsanlæg og vandløbet har udløb i Havelse Å (st. 3992), lige på øst siden af Hillerød motorvejen. Bækken omfatter i alt meter, hvoraf 528 meter er rørlagte. Bækken er reguleret i hele sit forløb, men der er gennemført et lille genslyngnings- og vådområdeprojekt på strækningen gennem Solrødgård-området i Bækkens faldforhold er varierende. På de øverste ca m er faldet acceptabelt (ca. 1,5 ), hvilket dog i nogen grad skyldes en styrtbrønd i st På strækningen st til st er faldet godt 4,3, på den efterfølgende strækning frem til st er faldet acceptabelt (1,4 ). Faldet på den sidste strækning igen er godt, 4,2. Den første km af vandløbet er ikke målsat, mens den næste del (st. 905-st. 3428) er B1 vandløb (gyde- og opvækstvand for ørreder) og den sidste del indtil udløbet i Havelse Å er B2 vandløb (opvækstvand for ørreder). Slåenbækken er generelt påvirket af regnvandsbetingede udledninger og udløb fra Hammersholt renseanlæg. Den sidste del af bækken blev reguleret i 2007, som følge af store regnvandsmængder, der truede Hillerød motorvejen. I den forbindelse blev bundkoten sænket. Afstrømningsværdier fra regulativet: Vintermiddel: 16 l/s/km 2 Vintermedianmaksimum: 65 l/s/km² Figur 12-1 Slåenbækken på den restaurerede strækning.

224 178 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Der har været foretaget faunaklasse undersøgelser i 2004, 2008 og 2013, med resultatet DVFI 3/4. Den nuværende tilstand er vurderet til at være Moderat. I vandplanen er Slåenbækken ikke vurderet til at være et blødbunds vandløb. Inden for projektområdet er registret et udløb af separat-kloakeret spildevand/regnvand (F8U205R), umiddelbart ud for materielgården. Desuden er registret et udløb af separatkloakeret spildevand ved Lyngvej øst for projekt området, I statens vandplaner er det vurderet, at ændret vedligeholdelse er eneste indsats, der skal til, for at opnå god økologisk tilstand (DVFI 5 eller der over) inden for projektområdet. Figur 12-2 Nuværende tilstand i Havelse Å og Slåenbækken udtrykt ved DVFI Havelse Å Målsætning Målsætning God økologisk tilstand beskrevet i vandplaner, der er i høring. I statens vandplaner er ændret vedligeholdelse den eneste indsats, der er nævnt i Havelse Å's øvre del dog ikke på strækningen gennem projektområdet. Vandløbet er i øvrigt omfattet af undtagelsesbestemmelserne pga. manglende faglig viden eller naturlige forhold på strækningen gennem projektområdet. God økologiske tilstand svarer til et krav til Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) på 5. Det betyder normalt, at BI5 skal være mindre end 1,8 mg/l og ilt døgnminimum skal være mindst mellem 4 og 6 mg/l.

225 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 179 Tilstand Havelse Å er optaget som offentligt vandløb fra indløbet til projektområdet og nedstrøms. Ved vandløbets start modtager det vand fra Favrholmgrøften, som modtager vand fra Salpetermosen. Favrholmgrøften løber i rør under Favrholm Sø og modtager vand fra Favrholm Sø ved et overløbsbygværk før udløb i Havelse å. Åen løber mod vest og slutter ved udløbet i Roskilde Fjord. Havelse Å er 22 km lang og gennemløber eller grænser op til kommunerne Hillerød, Halsnæs og Frederikssund. Havelse Å-systemet har et samlet afstrømningsområde på 125 km 2. Gennem de seneste 10 år er der gennemført en række vandløbsfaunaundersøgelser og senest i Undersøgelserne viser at Havelse Å generelt har DVFI på 4 og har haft det konstant gennem årene. Undersøgelserne er gennemført på stationerne 1289 (opstrøms Spangsbro), 1295 (Borup) og 1305 (Strø). Enkelte strækninger tæt ved udløbet er der konstateret DVFI på 3. De fleste steder på Havelse Å forløber i åbent land uden skyggende bredbevoksning. På den øverste strækning (st ) er der foretaget beplantning inden for de sidste 5 år. Beplantningen er hovedsagelig sket ensidigt i mindre grupper. På strækninger med ringe fald består bunden af finkornet organisk materiale og sand. På strækninger med bedre faldforhold er bundmaterialet mere groft med grus og småsten. I Havelse Å er gruset dog mange steder fyldt med finkornet materiale, og i læområder bag sten eller grødebræmmer er aflejret sand og mudder. Havelse Å-systemet har oprindeligt været selvproducerende ørredvand og har igen en pæn opgang af havørreder og en pæn bestand af bækørreder. Havelse Å modtager på nuværende tidspunkt spildevand fra Hillerød Kommunes renseanlæg i Hammersholt, Nr. Herlev, Uvelse og Skævinge samt Lillerød renseanlæg i Allerød Kommune. Den største enkelttilledning kommer fra Lillerød renseanlæg til spidsen af Kollerød Å og påvirker vandkvaliteten i Kollerød Å stærkt. Spildevandet herfra udgør næsten 2/3 af den samlede spildevandsmængde, som tilledes vandløbssystemet. Der kommer også større enkelttilledninger fra Hillerød, Lynge, Gørløse og Uvelse byer. Som det ses af Tabel 12-2 er der i dag ikke kritiske problemer med lav sommervandføring i vandløbssystemet. Dette skyldes til dels de tilledninger, der kommer fra renseanlæggene i Hammersholt, Nr. Herlev, Lillerød og Uvelse (Tabel 12-1), der relativt langt opstrøms tilledes vandløbssystemet.

226 180 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Tabel 12-1 Oversigt over tilledninger til vandløbssystemet Havelse Å Navn Type Recipient Stednr. Udledning (l/s) Hammersholt Renseanlæg Slåenbækken Nr. Herlev Renseanlæg t.t. Havelse Å ,5 Lillerød Renseanlæg Kollerød Å Uvelse Renseanlæg t.t. Kollerød Å ,5 Skævinge Renseanlæg Havelse Å Tabel 12-2 Navn Aktuel medianminimumsvandføring (målt ved synkronmålinger i 2008 samt modelleret i forbindelse med vandplanssamarbejdet) Qmedianmin Vandløb, lokalitet Stationsnummer Målt i 2008 Modelleret aktuel (inkl. spildevand) Havelse Å l/s l/s l/s Havelse Å, os Gørløse Å Havelse Å, Gørløse Havelse Å, Hestehavehus - ns tilløb* Havelse Å, Rødskinnegård Havelse Å, vejbro os Havelse Å Havelse Å, Strø pumpestation Havelse Å, Kaninbro Havelse Å, udl.i Havelse Å Havelse Å, ldv. Gørløse-nr. Herlev Havelse Å, Uvelse bro Havelse Å, ldv. nr.herlev-lynge Havelse Å, ns Slangerup rende Havelse Å, Lille-Havelse Havelse Å, Borup Havelse Å, n for Holmerødgård Havelse Å, Strø Havelse Å, Attemose - S for Engstens* Slåenbækken, Slåenbæk Bro * Tal for aktuel indvinding og modelkrav i vandplanene er taget fra baggrundsnotat til vandplanen om beregningsgrundlag og kravværdier. Tallene dækker over fejl i tilknyttet værdi af tilført spildevand på 33,7 l/s. Modelkrav i VP

227 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 181 Figur 12-3 Havelse Å ca. 200 m nedstrøms Roskildevej. Vandløbet ligger 1,5-2 m under det omgivende terræn med stejle vandløbssider Pøle Å Målsætning Pøle Å er målsat til god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale på de stærkt modificerede strækninger af vandløbet, men på store dele forventes vandløbet ikke at opnå målopfyldelse i første planperiode. Årsagen til udskydelsen af målopfyldelses er primært, at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at nå målopfyldelse. I vandplanerne er Pøle Å omfattet af undtagelsesbestemmelserne på store dele af vandløbets strækning gennem Hillerød By. Dels pga. manglende faglig viden, men også pga. uforholdsmæssigt store omkostninger. På strækningen gennem Hillerød By til Isterødvejen, mellem Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge samt de sidste ca. 1 km før udløbet i Arresø er der et indsatskrav om ændret vedligeholdelse. Tilstand Pøleå har sit udspring i Salpetermosen syd for Hillerød, og løber gennem Hillerød og Gribskov kommuner for via adskillige søer at ende i Arresø. Pøle Å har et opland på ca. 102 km 2, der på delstrækninger overvejende består af bymæssig bebyggelse med større befæstede arealer. Derudover består oplandet af landbrugsarealer og i mindre grad skovområder. Bundforholdene i åen er kraftigt påvirket af åens udrettede forløb og afstrømning fra de store befæstede arealer. Bunden er således på de fleste strækninger ensartede

228 182 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD og uden væsentlig variation. Der foregår desuden en betydelig sedimentation, særlig i vinterhalvåret. Bundmaterialet består især af sand og grus. På lange strækninger er bunden dog blød og sandet. Den eneste strækning med stor fysisk variation, og hvor der er udviklet en egentlig strømrende er i Orned Plantage (st ), hvor der i 1987 blev udført en vandløbsrestaurering. Ved denne restaurering blev der anlagt et nyt slynget forløb, og udlagt groft gydegrus på 4*100 m. Figur 12-4 Nuværende tilstand i Pøle Å udtrykt ved DVFI. Pøle Å er kraftigt reguleret, og ca. 900 m er rørlagt. Faldforholdene langs vandløbets øvre strækning er overvejende ringe, afbrudt af enkelte korte stræk med jævn hældning. På to korte stræk har Pøle Å et dobbelt profil, således, at vandløbet kan håndtere store afstrømninger.

229 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 183 Desuden blev der i forbindelse med Arresøplanen etableret tre indskudte søer langs Pøle Å, der skulle medvirke til reduktion af næringsstoftilførslen til Arresø. Disse søer er Strødam Engså, Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge. Pøle Å udgør det længste vandløb i oplandet og afvander ca. halvdelen af Arresøoplandet. Af større tilløb til Pøle Å kan nævnes Gadevangsrenden, Kildebæk ved Tipperup Holme, Tinghuse Å og Ammendrup Å. Der er konstateret DVFI på 3 og 4 på store dele af Pøle Å. Strækningerne fra renseanlæg til Isterødvejen og opstrøms Strødam Engsø har DVFI 2. Pøle Å tilføres en større mængde spildevand fra Hillerød renseanlæg og derudover fra Gadevang, Kagerup og Helsinge renseanlæg. Derudover tilledes Pøle Å betydelige mængder regnvand fra befæstede arealer, hvoraf en del føres over regnvandsbassiner. Den store regnvandstilledning bevirker, at der ved regnvejr kan forekomme store svingninger i vandstanden inden for kort tid. Dele af regnvandet ledes over regnvandsbassiner, hvilket formindsker fluktuationerne. Tabel 12-3 Oversigt over tilledninger fra renseanlæg til vandløbssystemet Pøle Å Navn Type Recipient Stednr. Udledning (l/s) Hillerød Renseanlæg Pøle Å Kagerup Renseanlæg Pøle Å Helsinge Renseanlæg Ammendrup Å Tabel 12-4 Navn Aktuel medianminimumsvandføring (målt ved synkronmålinger i 2008 samt modelleret i forbindelse med vandplansarbejdet) i vandløbene Qmedianmin Vandløb, lokalitet Gadevang Renseanlæg Gadevangsrenden Stationsnummer Målt i 2008 Modelleret aktuel (inkl. spildevand) Pøle Å l/s l/s l/s Gadevangsrenden, vej Gadevang-Bauneh t.t. Pøle Å, Stenfeldtlille Slotsmøllegrøft, os Pøleå Pøle Å, NØ for Amtstuegård Pøle Å, Bendstrup Camping Modelkrav i VP

230 184 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Gadevangsrenden Målsætning Gadevangsrenden er målsat til god økologisk tilstand. På de øverste ca. 250 m fra Gadevang renseanlæg er vandløbet rørlagt. I regionplanen er vandløbet målsat til B3 faunaklasse 5. I vandplanerne er der et krav medianminimumsvandføring på 0 l/s. Tilstand Gadevangsrenden har sit udspring i renseanlægget i Gadevang og løber ud i Pøle Å. Hele strækningen er ca m. Oplandet består primært af skov. Der er konstateret DVFI på 4 i den åbne del af vandløbet. Medianminimumsafstrømningen er på 3 l/s, hvilket svarer til Gadevang renseanlægs bidrag Arresø Målsætning Arresø forventes ikke nå sit miljømål om god økologisk tilstand i denne planperiode. Tidsfristen for målopfyldelse er blevet udsat med naturlige årsager som begrundelse. Tabel 12-5 Oplysninger om søens miljømål samt nogle af de oplysninger, der er relevante for målsætningen. Desuden er angivet om søen ligger i et Natura 2000 område. (Vandplan , Køge Bugt Miljøministeriet, 2011) Sønavn Miljømål, økologisk tilstand Kravværdi, klorofyl a (µg/l) Kravværdi, EQR Natura 2000 Arresø God 25 0,3 H118 Det vurderes ud fra de foreliggende data om Arresø, at der forekommer en intern belastning i søen, og at denne kan hindre målopfyldelse i Det vurderes dog, at der ikke er grundlag for at gennemføre sørestaurering i søen i denne planperiode. Tilstand Arresø er Danmarks største sø. Søen har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø Kanal i Frederiksværk. Der er en lang række tilløb til Arresø, hvoraf Pøle Å er det mest betydende. Søen ligger i EF-habitatområde nr. 118 (Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose), og søen er på udpegningsgrundlaget som søtype 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks). Desuden ligger søen i EF-fuglebeskyttelsesområde nr Miljøtilstanden i Arresø er blevet bedre, primært fordi tidligere tiders massive forurening med spildevand fra byerne er reduceret markant gennem udbygning af de

231 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 185 kommunale renseanlæg. Ligeledes er der i oplandet til Arresø stillet krav til spildevandsrensningen på enkeltejendomme. I oplandet er ligeledes etableret fire ud af fem planlagte søer eller vådområder, der skal tilbageholde fosfor. Sigtdybden, der er et mål for søens klarhed, varierer lidt fra år til år men er generelt lav og kun 0,3 meter i Den lave sigtdybde skyldes en stor algevækst, hvilket ses af et meget højt klorofylindhold. Undervandsplanter findes kun yderst spredt i Arresø på grund af det uklare vand. På trods af, at fosforkoncentrationen i Arresø er faldet gennem årene som følge af forbedret spildevandsrensning, er fosforkoncentrationen i søen stadig høj, hvilket bl.a. skyldes frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden. Det ser ud til, at aflastningen af fosfor fra søen i høj grad er afhængig af klimatiske variationer i nedbør, vind og isdækning, hvilket giver sig udslag i store år-til-år-variationer. En relativ kort opholdstid er en forudsætning for, at fosfor transporteres effektivt ud af søen. Ved længere opholdstider øges sedimentationen, hvorved fosforindholdet i søvandet og dermed fosfortransporten til afløbet reduceres. Vandindvinding i oplandet, der bidrager til mindre vand i Pøleå, kan således forlænge perioden med højt fosforindhold som følge af frigivelse fra søbunden. Ud over den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen skal fosfortilførslen reduceres med yderligere 365 kg P/år baseret på beregningsmodellen anvendt i Arresøplanen, hvor det gældende fosformål er på maksimalt 5,2 t P/år. Den nødvendige reduktion i fosfortilførslen forventes primært opnået via de generelle virkemidler samt via en reduktion i fosfortilførslen fra fælleskloakerede udledninger. Tabel 12-6 Søernes aktuelle og forventede fremtidige tilstand udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold som sommermiddel og den dertil hørende EQR (økologisk kvalitetsratio) og tilstandsklasse Navn Søtype Areal (ha) Nuværende Forventet Klorofyl (µg/l) EQR Tilstand Klorofyl (µg/l) EQR Tilstand Arresø ,06 Dårlig 121 0,06 Dårlig Alsønderup Enge 1? ,06 Dårlig 132 0,06 Dårlig Solbjerg Engsø 1? ,09 Ringe 84 0,09 Ringe Strødam Engsø 1? ,04 Dårlig 166 0,05 Dårlig 1 søer anlagt med henblik fjernelse af næringsstoffer; ingen indsats, 2 - Søtype nr. 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Alsønderup Enge, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø Målsætning Søerne er etableret med det formål at fjerne næringsstoffer i oplandet til Arresø/Pøleå-systemet. Der er ikke opstillet en målsætning i vandplanen.

232 186 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Tilstand Alle søernes tilstande vurderes som dårlig, på grund af højt indhold af klorofyl. Da søerne er etableret med det formål at fjerne næringsstoffer kan det ikke opfattes som noget problem, da det jo netop er et tegn på, at de lever op til deres formål. Søerne er etableret mellem 1987 og Søerne er alle lavvandede søer med en middeldybe på 0,5-0,8 m og en kort opholdstid (0,01-0,02 år). De oprindelige fugtige Alsønderup enge blev drænede i 1930erne for at kunne grave tørv, og blev derefter udnyttet til høslæt og græsning. De blev dog sat under vand i 1987 af Skov- og Naturstyrelsen, for at etablere et fuglereservat. Alsønderup Engene blev i den forbindelse fredet som fuglereservat med adgangsforbud, men et fugletårn blev bygget for at sikre publikum en god udsigt over området. Projektet var en stor succes og flere sjældne ynglefugle indtog området. I slutningen af 80'erne gennemførte Frederiksborg Amt og Skov- og Naturstyrelsen et nyt projekt, hvor Pøleåen blev ført ind gennem engsøen. Formålet var at nedsætte udledningen af næringsstoffer til Arresø, der er stærkt forurenet. Solbjerg Engsø er opstået ved en opstemning af Pøleåen i 1994 lige før Solbjerg bro. Søen er 33 ha, mens engene omkring er ca. 20 ha. Ved en opstemning af Pøleåen en km nord for Isterødvejen i 1996 opstod Strødam Engsø, som i dag fylder 22 hektar. Projektet er lavet af Naturstyrelsen i samarbejde med det nu nedlagte Frederiksborg Amt. I naturområder i tilknytning til Alsønderup Engsø er i forundersøgelse til Nationalpark Kongernes Nordsjælland beskrevet, at der findes en række rødlistede plantearter og bilag IV-arter som løgfrø og spidssnudet frø Roskilde Fjord Roskilde fjord er en lavvandet fjord med en gennemsnitsdybde på 3-4 meter. Fjorden er stærkt forgrenet med mange vige, øer og holme. Undervandstopografien er meget varieret med store bredninger og flere lavvandede tærskler gennem fjorden der begrænser vandudskiftningen. Dette er især tilfældet ved Eskilsø, hvor de hydrografiske forhold adskiller den nordlige og sydlige del af fjorden. Saltholdigheden i de indre dele af fjorden varierer mellem 10 og 14 psu, mens den i de ydre dele af fjorden svinger mellem 15 og 18 psu. De fire primære marine habitatnaturtyper i fjorden er naturtype 1110, sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand; naturtype 1140, mudder- og sandflader blottet ved ebbe; naturtype 1150, kystlaguner og strandsøer samt naturtype 1160, større lavvandede bugter og vige (NST, 2011). Havelse Å udmunder i Frederikssund Bredning, der består af naturtyperne 1110 og 1160, sandbanker og lavvandede bugter og vige. Størstedelen af fjorden er udpeget som Natura 2000-område med de ovenfor nævnte naturtyper som en del af udpegningsgrundlaget.

233 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 187 Fjorden er et af Danmarks vigtigste yngleområder for fugle og hvert år yngler der par fugle fordelt på arter (NST, 2011). Heriblandt indgår klyde, fjord-, hav- og dværgterne som alle er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Hertil hører også vandfuglene knopsvane, sangsvane, grågås, troldand, hvinand, stor skallesluger og blishøne som alle er trækfugle der opholder sig i området (NST, 2011). Miljømål I forslag til vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord er miljømålene for den økologiske tilstand opdelt i krav for indre og ydre fjord (Tabel 12-7). Tabel 12-7 Miljømål og tilstand for Roskilde Fjord (NST, 2013). Miljømål Indre Fjord Ydre Fjord Miljømål Tilstand Miljømål Tilstand Økologisk og kemisk tilstand Dybdegrænse af ålegræs (meter) god ringe God moderat 3,0 1,9 4,1 2,9 I miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer, som står opført i Bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. De øvrige biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, f.eks. niveauet for kvælstofindhold, samt kvælstofbelastning af vandområdet indgår ikke som indikatorer i en egentlig tilstandsvurdering i forhold til målsætningerne i vandplanerne. De kan indgå som støtteparametre i en supplerende tilstandsvurdering, hvis datagrundlaget for dybdegrænsen for ålegræs ikke er tilstrækkelig. I regionplanerne fra 2005 blev der opstillet en række mål for tilstanden af den nordlige del af Roskilde Fjord og for belastningen fra oplandet for hele fjorden. Målene skulle være opfyldt senest år Disse er opstillet i Tabel 12-8.

234 188 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Tabel 12-8 Parameter Miljømål for Roskilde Fjords nordlige del, som der er defineret i regionplan for Roskilde og Frederiksborg Amter(HUR, 2005). Miljømål og krav Fysisk-kemiske parametre Total kvælstof, årsgns. Total kvælstofbelastning Total fosfor, årsgns. Total fosforbelastning Sigtdybde, årsgns. < 564 µg/l < 508 t/år < 85 µg/l < 40 t/år > 5 m Biologiske parametre Ålegræs, dybdegrænse > 4 m Tilstand Miljømålene i vandplansforslaget er ikke opnået (Tabel 12-7) og forventes ikke at blive opnået i første planperiode der løber frem til Miljømålene i Regionplanerne var i 2002 ikke opnået for flere parametre. I Frederikssund Bredning var koncentrationen total kvælstof og total fosfor højere. Sigtedybde, planktonbiomasse og ålegræsudbredelse levede heller ikke op til målene. Belastningsmålsætningen for fosfor var opfyldt, mens kvælstofbelastningen var for høj. Iltforholdene og diversiteten af fisk og makroalger opfyldte kravene. Roskilde Fjord er væsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land. Det har ført til tilbagevendende store opblomstringer af planteplankton og hurtigt voksende makroalger i fjorde og laguner og mange steder er udbredelsen af ålegræs gået tilbage. Sedimenterne i Roskilde fjord har et højt indhold af organisk materiale og periodevis lave iltkoncentrationer i de dybe dele af fjorden. Det har betydet forringede forhold for bundfaunaen. Roskilde Fjord er naturligt habitat for ålegræs og det forekommer også i varierende grad ned gennem fjorden. I den nordlige del vokser ålegræs på ned til 3 4 meters dybde og i den sydlige på 1,5 2,5 meters dybde. I den sydligste del af fjorden mangler ålegræs og i stedet forekommer der forskellige arter af havgræsser. I fjorden dominerer enårige trådalger ofte med massive forekomster, især i sensommeren, der er problematisk for den øvrige flora og fauna. I den nationale overvågning indgår flere stationer i Roskilde Fjord, hvor der løbende undersøges for udbredelse og dækning af ålegræs.

235 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 189 Figur 12-5 Overvågningsstationer fra den nationale database for marine data. Kilde: DCE, Figur 12-5 viser stationer i relevant nærhed for projektet og dybdegrænser samt dækningsgrad for ålegræs på de pågældende stationer er vist i Figur 12-6, i en rækkefølge fra station 18 udenfor Fjorden og ind og ned i fjorden til station 36. Den lave dækningsgrad af ålegræs på station 26 lader sig ikke umiddelbart forklare, men et kvalificeret bud kan være, at den ligger i eller tæt på sejlrenden. Dydbegrænse for ålegræs (m) Dækningsgrad Dybdegrænse Miljømål A 3B 36 Stations ID Dækningsgrad (%) Figur 12-6 Dybdegrænse og dækningsgrad i 1 meters dybde af ålegræs på udvalgte overvågningsstationer i Roskilde Fjord. Grøn linje markerer miljømålet for dybdegrænsen i Roskilde Yderfjord på 4,1 meter. Kilde: DCE, 2013(miljømål opdateret af COWI). Bunddyrsamfundene i Roskilde Fjord er karakteriseret af arter der er tolerante over for brakvand. Den dominerende art er blåmusling der med store bestande dækker

236 190 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD bunden i store dele af fjorden. På det lave vand omkring Havelse Ås udløb findes områder med Macomasamfund med karakterarterne: Østersømusling (Macoma balthica), sandmusling (Mya arenaria), hjertemusling (Cerastoderma glaucum) og sandorm (Arenicola marina), (HUR, 2002). Fiskebestanden i Frederiksværk- og Frederikssunds bredninger er karakteristisk for fjordområder med en salinitetsgradient. Det er en blanding af ålekvabbe, ål, forskellige arter af kutling, tangnål, snippe og trepigget hundestejle. Der eksisterer også marine arter, som kan tåle brakvand og som opholder sig en stor del af året i fjorden som f.eks. skrubbe, sild, brisling og til dels torsk (HUR, 2002). Om efteråret findes et meget stort antal rastende og fouragerende fugle i fjorde (se Tabel 12-9) og typisk opholder der sig fugle i fjorden om efteråret. Der overvintrer mellem og fugle afhængig af om det er isvinter. Tabel 12-9 Gennemsnitlige antal træk- og ynglefugle i Roskilde Fjord og Frederikssund Bredning i perioden Kilde: HUR, Art Roskilde Fjord Frederikssund Bredning Knopsvane Sangsvane Troldand Hvinand Stor Skallesluger Blishøne Klyde Havterne Fjordterne Dværgterne 20 0 Af de miljøfarlige stoffer, som indgår i tilstandsvurderingen af Roskilde Fjord, findes der for Indeno(1,2,3-cd)pyren koncentrationer over miljøkvalitetskravet i Roskilde Yderfjord. Den kemiske tilstand i den ydre del af Roskilde Fjord er således ikke god. Indsatsbehov For at forbedre den økologiske tilstand i Roskilde Fjord er der defineret indsatsbehov i vandplanerne. For første planperiode frem til 2015 drejer det sig om en reduktion af tilførslen af kvælstof på 126 t N/år (NST, 2013). Der er ikke specificeret noget reduktionsbehov for fosfor. I forhold til miljøfarlige stoffer er det i vandplansudkastene et indsatsbehov hvor miljømyndighederne i oplandet til Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord gennem tilladelser og godkendelser bør sikre, at udledninger af miljøfarlige forure-

237 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 191 nende stoffer begrænses gennem anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Ligeledes skal myndighederne sikre at miljøkvalitetskrav i bekendtgørelse nr. 148 af 19/02/2007 om visse forureninger i fødevarer fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg overholdes Miljøkonsekvenser Lovgivning og planforhold Slåenbækken Slåenbækkens tracé omlægges på en strækning af maksimalt ca. 375 m, hvor den løber gennem det kommende vådområde på østsiden af Hillerødmotorvejens forlængelse. Ændret skikkelse på vandløbet vil kræve en tilladelse efter Vandløbslovens 16 og 17. Hvis der skal etableres krydsninger på vandløbet vil det kræve en krydsningstilladelse efter Vandløbslovens 47. Udledning af renset spildevand fra det nye renseanlæg, skal desuden godkendes via en udledningstilladelse jf. miljøbeskyttelseslovens 28. Havelse Å Havelse Å's skikkelse ændres i mindre grad i den opstrøms ca.600 m strækning og kommer til at forløbe terrænnært i de kommene vådområder... Desuden etableres et udløbsbygværk nedstrøms sammenløbet med 80 m. Disse tiltag vil kræve en tilladelse efter Vandløbslovens 16 og 17. Vandløbet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, og en ændring vil derfor også kræve en dispensation fra denne lov. Udledning af renset spildevand fra det nye renseanlæg, skal desuden godkendes via en udledningstilladelse jf. miljøbeskyttelseslovens 28. Pøle Å Overløbsbygværker indgår med sin godkendelse i anlægslisten i det nugældende vandløbsregulativ. Hvis der findes et overløbsbygværk fra det nuværende renseanlæg i Hillerød til Pøle Å, betyder det derfor, at nedlæggelse af dette vil kræve en reguleringstilladelse efter vandløbsloven. Udledning af renset spildevand et andet sted i vandløbet, kræver en udledningstilladelse til den nye udledning, jf. miljøbeskyttelseslovens 28. Gadevangsrenden Der foretages ingen direkte indgreb i vandløbet.

238 192 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Arresø Der foretages ingen direkte indgreb i søen. Den reducerede tilførsel af næringsstoffer medfører ikke, at Arresø når de gældende fosformål på maksimalt 5,2 t P/år. Alligevel må det siges, at være en forbedring i forhold til 0-alternativet, da hovedforslaget vil give en reduktion på 1,2 t P/år ved fuld udnyttelse af renseanlæggets kapacitet. Fosforbelastningen fra det nye renseanlæg vil udgøre 4,5 t P/år. Den samlede belastning (øvrige kilder til Arresø medregnet) er i dag ca. 7,4 t P/år. Alsønderup Enge, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø Der foretages ingen direkte indgreb i områderne. Roskilde Fjord Der foretages ingen direkte indgreb i fjorden. For at forbedre den økologiske tilstand i Roskilde Fjord er der defineret indsatsbehov i vandplanerne. For første planperiode frem til 2015 drejer det sig om en reduktion af tilførslen af kvælstof på 126 t N/år (NST, 2013). Projektet medfører en stigning i kvælstof tilførslen på ca. 1 tons N/år ved fuld udnyttelse af renseanlæggets kapacitet. Der er ikke specificeret noget reduktionsbehov for fosfor Anlægsfasen Det fremgår ikke af masterplanen, hvor meget jord der skal flyttes, men så snart der graves i vandløbet eller brinken, vil ler og sand løsnes, og der vil ske en øget stoftransport i vandløbet. Lige så længe anlægsarbejdet står på, og en periode efter indtil vandløbet er kommet i balance med sin nye vandføring, vil der kunne ske en forhøjet stoftransport fra, hvor der graves og ned i vandløbet. Afhængig af strømningshastighed vil det frigjorte materiale aflejres nedstrøms i Havelse Å i en periode efter anlægsarbejdet er afsluttet. Øget sedimentaflejring vil kunne skade levestederne vandløbet, bl.a. ved at skabe iltfattige forhold i bundsubstratet og derved kvæle evt. fiskeæg og gøre bunden uegnet som levested for diverse invertebrater.afhængigt af mængde af stof, der deponeres længere nedstrøms i vandløbet, kan det blive nødvendigt med en oprensning, når anlæg af vådområdet er afsluttet. Der bør anlægges stort sandfang umiddelbart opstrøms rørunderføringen under Hillerødmotorvejens forlængelse, der kan opfange en del af den stoftransport, der kan opstå ved gravearbejdet af vådområdet. Således sikres de eksisterende bundforhold i høj grad mod aflejringer. Det anbefales dog også at etablere et eventuelt midlertidigt sandfang længere nedstrøms Havelse Å, der kan opfange den øgede sedimenttransport, der skyldes den øgede vandføring Driftsfasen Hovedforslag Når rensningen af spildevand fra Hillerød by flyttes fra Hillerød centralrenseanlæg til Solrødgård og Gadevang renseanlæg lukkes, vil udledningen af renset spildevand til Pøle Å blive mindre, udledningen til Slåenbækken fra Hammersholt ophø-

239 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 193 rer, mens udledningen til Havelse Å øges væsentligt, selvom Nr. Herlev og Uvelse lukkes. Under de eksisterende forhold foregår rensningen på seks anlæg (se Tabel 12-10). De beregnede belastninger er baseret på de nuværende udledninger fra de enkelte anlæg og ikke deres rensekrav og dimensionering. Dette giver således det bedste billede af den aktuelle situation. Tabel Anvendte belastninger fra renseanlæg til beskrivelse af eksisterende forhold (gennemsnit fra ) Eks. Forhold Recipient Fosfor (kg/år) Fosfor (mg/l) Kvælstof (kg/år) Kvælstof (mg/l) Vand (m 3 /år) Vand (l/s) HCR Pøle Å , , Gadevang Pøle Å 59 0, , Hammersholt Havelse Å 95 0, , Uvelse Havelse Å 200 3, , Nr. Herlev Havelse Å 69 0, , Skævinge Havelse Å 242 0, , alternativet beskriver en situation, hvor det eksisterende centralrenseanlæg i Hillerød (HCR) ikke er blevet erstattet af et nyt centralrenseanlæg Syd ved Solrødgård, men fortsætter driften med øget og tilladte kapacitet, men samme rensekrav. Det samme gælder Skævinge Renseanlæg. Renseanlæggene ved Gadevang, Uvelse, Nr. Herlev og Hammersholt er nedlagt og spildevandet er ført til Hillerød Centralrenseanlæg eller Skævinge Renseanlæg. Tabel Anvendte belastninger fra renseanlæg til beskrivelse af 0-alternativ Recipient Fosfor (kg/år) Fosfor (mg/l) Kvælstof (kg/år) Kvælstof (mg/l) Vand (m 3 /år) Vand (l/s) HCR Pøle Å , Skævinge Havelse Å , Hovedforslaget beskriver et scenarie, hvor der er etableret et nyt renseanlæg ved Solrødgård (CRSYD). Skævinge Renseanlæg er bibeholdt, men de øvrige renseanlæg er nedlagt. Der er anvendt rensekrav på 6 mg N/l for kvælstof og rensekrav for fosfor på 0,27 mg P/l på CRSYD og på 6 mg N/l for kvælstof og på hhv. 1,5 mg P/l på Skævinge Renseanlæg.

240 194 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Tabel Anvendte belastninger fra renseanlæg til beskrivelse af hovedforslag. Recipient Fosfor (kg/år) Fosfor (mg/l) Kvælstof (kg/år) Kvælstof (mg/l) Vand (m 3 /år) Vand (l/s) CRSYD Havelse Å (50%) Pøle Å (50%) , Skævinge Havelse Å , Spildevandet fra det nye renseanlæg (CRSYD) må forventes at have nogenlunde samme sammensætning af stoffer som spildevandet på det eksisterende, da vandet, der modtages, er ens. I dag bliver miljøkravene til koncentrationerne på miljøfremmede stoffer (tungmetaller og organiske forbindelser) ikke overskredet fra det eksisterende anlæg. F.eks. overholder koncentrationen af kviksølv i slammet fra renseanlægget med god marginal Miljøstyrelsens krav til slam, der må udbringes på landbrugsarealer. Da det nye renseanlæg anlægges med de nyeste principper for effektiv spildevandsrensning, må det forventes, at koncentrationerne i spildevandet vil blive lavere end de nuværende. For Pøle Å-systemet (inkl. engsøer og Arresø) vil der ske en klar forbedring af forholdene mht. miljøfremmede stoffer. For Havelse Å vil der ske en merbelastning, der kan påvirke vandmiljøet i vandløbet. For Roskilde Fjord må der samlet set forventes ikke at komme en merbelastning, men belastningen fra renseanlæggene i Hillerød vil flyttes fra den ydre del af fjorden til den indre del. Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at kvantificere denne belastning, men udledning af miljøfremmede stoffer må håndteres i forbindelse med den endelige miljøgodkendelse. Slåenbækken Når Hammersholt renseanlæg nedlægges, mindskes vandmængden i vandløbet med 3 l/s. Der er i dag en sommermedianminimumsvandføring på ca. 4 l/s og et krav til minimumsvandføringen i vandplanerne på 1 l/s ved krydsningen med Lyngevej (st , Slåenbro). Det betyder, at kravet nøjagtigt kan overholdes. Påvirkningen vil kun være gældende fra Lyngevej til renseanlæggets udledning i det nye vådområde - en strækning på i ca. 600 m. Som en del af projektet indgår, at Slåenbækken inden udløbet til Havelse Å omlægges og indgår i et vådområde inden for projektområdet, øst for motorvejen. Det er en beskeden opgang af ørred i Slåenbækken. Denne vurderes at kunne fortsætte, men den store udledning på ca l/s i starten til ca. 150 l/s ved fuld udnyttelse af det nye renseanlæg vil gøre det vanskeligt for ørreden at finde Slåenbækken, hvorfor det vil være derfor tvivlsomt om vandløbet fortsat vil kunne være gyde- og opvækstvand for ørred (B1 og B2 vandløb). For at imødekomme den opgang, der måtte være i Slåenbækken, er det planlagt at udlede vandet fra Solrødgård renseanlæg til en fordelingsrende, hvor efter det udledes til Slåenbækken. Udløbet af bassinet til Slåenbækken vil blive designet i en savtakket udløbsarrangement, hvor størstedelen af vandet vil blive udledt nærmest Havelse Å. Gradienten vil stige som vandet udledes over udløbsbygværket og bør

241 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 195 således have en tiltrækkende effekt på vandrende fisk, som herefter vil blive ledt til Slåenbækkens oprindelige løb. På den måde kompenseres for den tiltrækkende effekt som den øgede udledning af vand fra renseanlægget vil have (se Figur 4-5). Beskrivelse af den konkrete udformning af vådområdet og sikring af motorvejen skal fremgå og vurderes i forbindelse med ansøgning/tilladelse efter vandløbsloven. Havelse Å Fremover vil tilledningen af renset spildevand ophøre fra flere mindre renseanlæg, som nedlægges, 6 l/s fra tre mindre renseanlæg tilsammen. Samtidig øges udledningen med ca l/s i starten til ca. 150 l/s ved fuld udnyttelse af det nye renseanlæg. Det rensede spildevand udledes til Havelse Å via det nederste af Slåenbækken. Den øverste del af Havelse Å, som ligger inden for projektområdet, er målsat til God økologisk tilstand Beregninger fra Orbicon (Orbicon, 2014b) viser at nærfeltet efter udledningen i station 719 er omkring 7 km frem til station med en udledning på 150 l/s, 3 mg BI5/l og 20 C. Iltniveauet kan hæves betragteligt jo køligere vandet er. Underforudsætning af at vandet er fuldt iltmættet stiger iltniveauet med ca. 1 mg/l for hver 5 C udløbsvandet kan gøres koldere (Orbicon, 2014b). Det påregnes at belufte vandet optimalt inden udledning samt at genvinde energi, så temperaturen kan komme ned til under 10 C. En del af vandet i Havelse Å kommer i dag fra søen ved Favrholm, som er en relativ stor lavvandet sø. Resten af vandet i åen kommer fra Salpetermosen og de bebyggede arealer ved Amtmandsvang. Vandtemperaturen i Havelse Å vil således være højere end 10 C en stor del af året ligesom det normalt er i danske vandløb, der ikke er kildefødte. Udledningen af 10 grader koldt vand vil derfor den del af året, hvor vandtemperaturen er højest, have en positiv effekt på iltforholdene i vandløbet, da temperaturen er kritisk i forhold til iltindholdet i vandet.

242 196 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 12-7 Iltkoncentration i Havelse Å ved vandtemperaturer i det udledte spildevand på hhv. 10, 15 og 20 grader. Som det ses af Figur 12-7 vil iltindholdet øges betragteligt, hvis temperaturen sænkes til 10 C. Herved vil iltkoncentrationen kunne holdes over 8 mg/l ved udløbet i Roskilde Fjord. Beregningerne er foretaget ved en udledning på 150 l/s og en lav basisvandføring på 25 l/s ved udledningspunktet i Havelse Å. Beregninger viser i øvrigt at iltindholdet i Havelse Å generelt er højt (over 6,8 mg/l). Kun på den nederste strækning efter tilløbet fra Allerød og/eller Skævinge Renseanlæg falder iltindholdet til 6,04 mg/l ved udløbet af Havelse Å. Dette kan forklares med, at vandløbet på den sidste strækning bliver bredere og hastigheden af vandet sænkes. Dette medvirker at geniltningsraten falder og iltkoncentrationen i vandet falder. Skævinge Rensningsanlæg udleder kun med 35 l/s, så det er ikke BI5 koncentrationen derfra, der er årsag til det lave iltindhold, men årsagen må findes i de samlede øvrige udledninger til vandløbet. I modsætning til søer og fjorde har næringsstofindholdet kun lille betydning for vandløbskvaliteten i vandløb. Højt næringsstofindhold kan betyde lidt øget algevækst på sten og planter, men andre parametre som lysforhold, bundforhold, temperatur og iltindhold har langt større påvirkning af vandløbsmiljøet. Derfor indgår der ikke krav til næringsstofkoncentrationer i miljøkravene til vandløb hverken i regionplanerne eller de kommende vandplaner. Der vil være en markant øgning af vandføringen på den øvre del af Havelse Å ved de lave vandføringer. I den øvre del af vandløbet vil der ved lave vandføringer være en vandstandsstigning på ca. 0,45 m ved fuld udnyttelse af kapaciteten på det nye renseanlæg Men jo højere vandføring og des længere nedstrøms man bevæger sig i vandløbssystemet vil vandspejlsstigningen blive mindre.

243 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 197 Tabel Vandspejlsændringer i Havelse Å ved forskellige stationer og vandføringer ved tilledning af 50 % af spildevandet (150 l/s) fra det nye renseanlæg til Havelse Å (Orbicon, 2014) ved regulativmæssige forhold. St (ns Hillerød MV) St (Søgrøften) St (os Borup) St (Apholm) Medianminimum 0,45 m 0,35-0,4 m 0,2 m 0,2-0,25 m Sommermiddel 0,35 m 0,25-0,3 m 0,15 m 0,1 0,15 m Sommermedianmaks. 0,2 m 0,2 m 0,1 m < 0,1 m Vintermiddel 0,2 m 0,15-0,2 m < 0,1 m < 0,1 m Vintermaksimum 0,1 m 0,1 m < 0,05 m < 0,05 m Den mest kritiske periode i forhold til sikring af dyrkningsforhold langs vandløbet er i sommerperioden, hvor afgrøderne skal have iltede forhold omkring rødderne og således er sårbare overfor høje vandstande. I den forbindelse vurderes det mest relevant at kigge på sommermiddelafstrømningen. Vandstanden vil naturligvis være højere ved sommermedianmaksimumsafstrømningerne, men som regel vil den være høj i så korte perioder, at det ikke er relevant i forhold til de generelle afvandingsforhold. Undersøgelser viser, at der på 408 ha langs Havelse Å ved Attemosen, Harløse Mose og Apholm vil ske en påvirkning af afvandingsdybden om sommeren. Af disse er 12 ha landbrugsarealer, mens resten er naturarealer. Det skal i øvrigt bemærkes, at det kun er ved modellering, hvor den regulativmæssige bundkote anvendes, at der kan forekomme oversvømmelser. Ved anvendelse af den opmålte bundkote, der ligger ca. 0,5 m lavere end den regulativmæssige på strækningen, vil der ikke forekomme oversvømmelser. Skulle projektet give ophav til oversvømmelser vil dette blive behandlet efter de vandløbsretslige bestemmelser og afværget enten ved regulering eller erstatning. En udledning på 150 l/s er betydelig i forhold til basisvandføringen i Havelse Å. Ved en sommermiddelvandføring på 3,5 l/s/km 2 udgør udledningen 85 % af vandføringen lige nedstrøms udledningspunktet og 25 % af vandføringen ved udløbet til Roskilde Fjord. Udledningen på 150 l/s udgør 50 % af basisvandføringen helt frem til Kollerød Å i station Derfor har en udledningen fra CRSYD en stor betydning for vandløbets morfologi og udledningen vil med stor sandsynlighed påvirke vandløbets dimensioner ved påvirkning af erosionsforhold etc. Påvirkningen vil dog til en hvis grad ske gradvist, da der ved ibrugtagelse af CRSYD kun vil udledes l/s svarende til ca. 50 % af basisvandføringen lige nedstrøms udledningspunktet. Der vil først blive udledt 150 l/s ved fuld udbygning, hvilket formentlig vil tage mellem 25 og 40 år afhængigt af udbygningshastigheden af Hillerød by. Herved vil vandløbets morfologi have mulighed for gradvist at tilpasse sig de øgede vandføringer og derved reducere risikoen for skadelig sedimenttransport. Ikke desto mindre vil den øgede vandmængde betyde ændrede drænforhold langs Havelse Å. På enkelte strækninger vil det som tidligere nævnt påvirke afvandingsforholdene i et omfang, der vanskeliggør landbrugsdrift på arealerne. Påvirkningen vil være størst i den øvre del af vandløbet, hvor spildevandet udgør den største del

244 198 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD af vandføringen og hvor vandløbsprofilet er smalt. Efterhånden vil vandløbet tilpasse sig de ændrede afstrømningsforhold og formentlig blive bredere ved at erodere i brinkerne indtil det har fundet sin nye fysiske form. Herved mindskes effekten af den øgede vandføring med deraf følgende forbedring af afvandingsforholdene langs vandløbet, da drænforholdene derefter vil nærme sig dem, der er i dag Ved fuld udnyttelse af renseanlæggets kapacitet vil den mulige drændybde blive mindre end 1 m på ca. 12 ha nuværende landbrugsarealer i sommerperioden. Denne påvirkning er udførligt beskrevet i ådalsanalysen i bilag B. Det forudsættes, at overfladevand fra Solrødgård området renses via olieudskillere og forsinkelsesbassiner inden udløb til vådområdet, som beskrevet i masterplanen. Renset spildevand udledes på nordøstsiden af det nedstrøms vådområde til forsinkelse, så tæt på udløbet fra Solrødgård som mulig uden at der skal rørlægges under vådområdet. Udledningen af spildevand vil kunne have en betydning for evt. ørredopgang i Havelse Å. Men da renseanlæggets udledning sker højt oppe i Havelse Å og kun ca. 600 m fra vandløbets start ved Favrholm Sø, vil det påvirkningen være meget begrænset. Pøle Å Når Hillerød central renseanlæg lukkes, vil udledningen til Pøle Å blive reduceret væsentligt. Halvdelen af udledningen af renset spildevand fra det nye renseanlæg, vil blive ledt ud i Pøle Å. Ved fuld udnyttelse svarer det til 150 l/s. I dag udledes der ca. 190 l/s fra Hillerød centralrenseanlæg og Gadevang renseanlæg. Ved 0- alternativet vil der blive udledt ca. 300 l/s i Pøle Å ved fuld udnyttelse. Der vil formentlig ikke ske nogen væsentlig ændring på kvaliteten af vandløbet efter det nuværende renseanlæg; vandmængden vil blive mindre og næringsstofbelastningen blive reduceret og fisk og insekter vil fortsat kunne leve og yngle som hidtil. I høringsudgaven af vandplanerne er der et minimumskrav til medianminimumsvandføringen på 18 l/s ved Bendstrup Camping lige nedstrøms Strødam Engsø. Det kan med sikkerhed overholdes uden problemer. Samlet set vil projektet dermed over tid, når vandløbet er tilpasse de nye vandmængder, være en marginal forbedring for Pøle Å. Alsønderup Engsø, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø Inden udløbet i Arresø passere vandet i Pøle Å gennem tre vådområder/lavvandede søer, som er etableret med det formål at opsamle næringsstoffer inden udløb i Arresø. Vandmængden og dermed også mængden af næringsstof til disse områder, vil blive mindre som konsekvens af projektet. Alsønderup og Solbjerg Engsø vurderes at ligge så langt nede i vandløbssystemet, at udledningen fra renseanlægget i Hillerød

245 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 199 kun udgør en mindre del af den samlede vandmængde i vandløbssystemet. Dermed vil ændringen i vandmængde/næringsstoffer ikke væsentlig påvirke områderne. Da mængden af næringsstof mindskes, vil den lille påvirkning, der vil komme, være positiv. Strødam Engsø ligger ca. 1 km nedstrøms den nuværende udledning fra renseanlægget. Projektet medfører en mindsket vandføring i åen og mindsket tilledning af renset spildevand til Strødam Engsø. Det betyder, at opholdstiden forlænges med fra ca. 1 dag til ca. 2 dage. I forhold til 0-alternativet reduceres kvælstoftilførslen med 62 % og tilførslen af fosfor reduceres med 52 % (se Tabel 12-14). Den forlængede opholdstid kan have en negativ effekt på vandkvaliteten i søen særligt i sommertiden, men ændringen er ikke væsentlig og opvejes af den mindre tilførsel af næringsstoffer. Gadevangsrenden Ved ophør af udledningen af spildevand fra Gadevang Renseanlæg vil vandløbet løbe tør i sommerperioden. Dette må formodes, at være vandløbets naturlige tilstand og der er således heller ikke krav til en minimumsvandføring i forslag til vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord. Det vurderes ikke nødvendigt at foretage nogle afværgeudledninger til vandløbet. Geologien i området består primært af glacialt smeltevandsgrus med meget stor permeabilitet, hvilket medfører, at nedbør i højgrad nedsiver i stedet for at løbe af som overfladevand. Tabel Belastninger til Strødam Engsø ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Kvælstof (kg/år) Fosfor (kg/år) Vandmængde (mio. m 3 ) Faktiske forhold ,4 0-alternativ ,2 Hovedforslag ,6 Arresø Som Danmarks største sø, vil den mindre vandmængde fra Pøle Å formentlig ikke kunne registreres i søen. Når der udledes en mindre mængde renset spildevand, vil mængden af tilførte næringsstoffer også mindskes i forhold til de nuværende forhold. Tabel Belastninger til Arresø fra Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Kvælstof (kg/år) Fosfor (kg/år) Vandmængde (mio. m 3 ) Faktiske forhold ,4 0-alternativ ,0 Hovedforslag ,4

246 200 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Projektet betyder en mindsket vandtilledning på 4,6 mio. m 3 om året i forhold til 0- alternativet. I forhold til 0-alternativet falder belastningen med 45,9 tons N/år svarende til 39 % og 1,3 tons P/år svarende til 22 %. I forhold til den faktiske tilførsel mindskes tilførslen af kvælstof med 3,9 tons N/år og fosfor tilførslen vil være uændret. Det vurderes derfor, at der ikke vil komme negative påvirkninger af Arresø, som følge af projektet, mens en mindre mængde fosfor udledt til søen, vil understøtte målsætningen i udkast til vandplanen, om at begrænse fosfor til søen. Denne positive tendens vil være stærkere i de første år efter ibrugtagen af CRSYD, da udledningen kun vil være l/s til Pøle Å og først nå de 150 l/s når anlæggets kapacitet bliver fuldt udnyttet, hvilket minimum vil tage ca. 25 år. Roskilde Fjord Modelberegninger af kvælstof- og fosforbelastningerne til Roskilde Fjord under de faktiske forhold samt 0-alternativ og for hovedforslaget fordelt på bidrag via Havelse Å og Pøle er vist i Tabel og i Tabel Tabel Kvælstof-belastninger til Roskilde Fjord fordelt på vandløbssystemerne Havelse Å og Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Havelse Å Pøle Å Samlet Faktiske forhold kg N/år kg N/år kg N/år 0-alternativ kg N/år kg N/år kg N/år Hovedforslag kg N/år kg N/år kg N/år Under de faktiske forhold udledes der samlet 192,4 tons N/år til Roskilde Fjord via Havelse Å og Pøle Å, hvilket stiger med 29,2 tons N/år i 0-alternativet og med yderligere 1 tons N/år til en samlet belastning på 222,6 tons N/år i hovedforslaget. Under alle de nævnte forhold inklusiv de faktiske forhold, er stigningen i kvælstofbelastning i modstrid med vandplanens indsatsbehov for Roskilde Fjord, der fastlagde et samlet reduktionsbehov på kg N/år. Forskellen mellem hovedforslag og 0-alternativ må anses for at være projektets egentlige bidrag og fordelingen af denne i den øvre del af Roskilde Fjord er illustreret i Figur Figuren viser koncentrationsforøgelsen i fjorden som følge af den nævnte belastningsforøgelse på 1 tons N/år. De tydelige ændringer omkring de to vandløbs udløb skyldes de 25 tons kvælstof, der flyttes fra Pøle Å til Havelse Å. Derfor sker der en forbedring omkring Frederiksværk. Denne forbedring kan dog ikke spores så langt ud fra udledningspunktet, hvilket skyldes de gode spredningsforhold. Ved Havelse Å ses der til gengæld en merbelastning og denne kan spores i hele bassinet mellem Frederikssund og St. Havelse.

247 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 201 Figur 12-8 Difference mellem belastning af kvælstof til Roskilde Fjord i Hovedforslag og 0-alternativ. Den største forskel i belastning ses ved udløbet af Havelse Å. Det ses af figuren at koncentrationsstigningen af kvælstof i fjorden vil være mellem 0,005 og 0,02 mg N/l i den del af fjorden, der ligger mellem Frederikssund og St. Havelse på nær i området lige omkring udløbet af Havelse Å, hvor koncentrationen kan stige med op til knap 0,1 mg N/l. Til sammenligning kan det oplyses at detektionsgrænsen for kemiske analyser af total kvælstof i havvand i det nationale overvågningsprogram er på 0,014 mg N/l (DMU, 2004). Til sammenligning er vintermiddelkoncentrationen for kvælstof i Roskilde Fjord fra Frederiksværk og Øksenholm Bredning fra 2010 målt til 0,553 mg N/l ( og således vil øges til ca. 0,57 mg N/l ved fuld udbygning af Sydbyen i Hillerød. De mulige konsekvenser af en koncentrationsforøgelse af en sådan størrelsesorden kan være mindre forøget produktion af planteplankton der både kan forringe sigt-

248 202 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD dybden i fjorden, men også give forøget fødegrundlag for de muslingesamfund der blandt andet er observeret i nærheden af Havelse Å udløbet. Produktionen af epifytiske alger, det vil sige algearter med kort vækstsæson som vokser på flerårige alger, muslinger og andet substrat kan også stige. Det vurderes ikke at være muligt at kvantificere disse konsekvenser yderligere, da stigningen er relativ lav og relationen mellem kvælstofkoncentrationer og sigtdybde og dermed lysforhold for ålegræs er kompliceret og beror på en række andre faktorer også såsom bundforhold og iltkoncentrationer. Dette er også afspejlet i at det i vandplanen beregnede reduktionsbehov for Roskilde Fjord på kg N/år kan være behæftet med en usikkerhed på op til % (NST, 2013). Tabel Fosfor-belastninger til Roskilde Fjord fordelt på vandløbssystemerne Havelse Å og Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Havelse Å Pøle Å Samlet Faktiske forhold kg P/år kg P/år kg P/år 0-alternativ kg P/år kg P/år kg P/år Hovedforslag kg P/år kg P/år kg P/år Af Tabel ses det at under de eksisterende forhold udledes der samlet kg P/år til Roskilde Fjord fra Pøle Å og Havelse Å. I 0-alternativet stiger dette med kg P/år til en samlet belastning på kg P/år. Modelberegningerne viser at belastningen vil stige med yderligere 400 kg P/år i Hovedforslaget i forhold til 0- alternativet. Differencen i P-belastning mellem Hovedforslaget og 0-alternativet er vist i Figur 12-9.

249 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 203 Figur 12-9 Difference mellem belastning af fosfor til Roskilde Fjord i Hovedforslag og 0- alternativ. Ændringen i fjordens koncentration af fosfor som følge Hovedforslagets øgede belastning vil være i den sydlige del lige omkring Havelse Å's udmunding. Dette er forventet idet de modellerede udledninger af P via Havelse Å vil stige i Hovedforslaget sammenlignet med 0-alternativet, hvorimod bidraget fra Pøle Å vil være reduceret. Den maksimale koncentrationsforøgelse vil være på 0,004 mg P/l. Det vurderes at være en minimal forøgelse som ikke vil have nogen væsentlig påvirkning på havmiljøet i Roskilde Fjord. Til sammenligning kan det oplyses at detektionsgrænsen for kemiske analyser af fosfor i havvand i det nationale overvågningsprogram er på 0,003 mg P/l (DMU, 2004). Til sammenligning er vintermiddelkoncentrationen for fosfor i Roskilde Fjor fra Frederiksværk og Øksenholm Bredning fra 2010 målt til 0,047 mg P/l. (

250 204 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Samlet set viser modelberegningerne at påvirkningen fra projektet vil forøge belastningen af kvælstof til Roskilde Fjord med 1 tons N/år i forhold til 0-alternativet, der vil føre til relativt lave koncentrationsforøgelser omkring Havelse Å, men en forbedring omkring Frederiksværk Da spredningsforholdene er dårligere ved Havelse Å er det således mere kritisk med en forøgelse her. For fosfor vil der være tale om en stort set uændret situation i forhold til 0- alternativet. Ændringerne vurderes at være så små, at det ikke vil kunne spores i vandmiljøet omkring de to udløb. Den samlede påvirkning af de modellerede belastninger af N og P til Roskilde vurderes således til at være meget lille for kvælstof, eventuelt med lokale påvirkninger og ubetydelig for fosfor. Der er ingen af de modellerede resultater, der vil betyde en ændring for udbredelsen af ålegræs. Udbredelsen af ålegræs er bestemt af en lang række faktorer, hvor næringsstofkoncentrationer er en. Andre vigtige faktorer inkluderer lysgennemtrængelighed i vand, egnet sediment, iltkoncentration og græsning fra svaner blandt andre. Generelt er væksten og dermed udbredelsen af ålegræs ikke næringsstofbegrænset i danske farvande, så en eventuel negativ effekt fra øget tilførsel af næringsstoffer er primært indirekte ved at påvirke lysgennemtrængeligheden ved af nedsætte sigtbarheden som følge af forøget produktion af planteplankton. De ændringer i koncentrationer af N og P som dette projekt resulterer i vurderes at være så små at de ikke vil forøge planktonkoncentrationerne i et sådant omfang at lysgennemtrængeligheden påvirkes. Orbicon har gennemført scenarier med udledningskoncentrationer på 3, 4, 5 og 6 mg BI5/l. Alle de udførte scenarier for både udledninger overholder minimumskravet til iltkoncentration på over 4 mg/l fra udledningspunktet til Roskilde Fjord, hvor beregningerne viser iltkoncentrationer lige over og under 6 mg/l. Alternativ, permanente søer i vådområde Det har været foreslået, at der etableres bassinerne med permanent vandspejl i vådområdet. Der er foretaget en konsekvensvurdering af hvilke effekter det vil have på Havelse Å, at den vil passere gennem disse søer (Bilag C). Etablering af permanente vanddækkede arealer i vådområdet vil kunne påvirke den øvre del af Havelse Å. Øvrige overfladevandsforekomster vurderes ikke påvirket af dette alternativ. På strækningen af Havelse Å beliggende umiddelbart nedstrøms søerne vurderes tilstanden til at være uforandret eller i værste fald kun marginalt forringet efter søernes etablering. Den ringe grad af påvirkning skyldes, at søerne er dimensioneret med en beskeden opholdstid, hvorved stofopbygningen og temperaturforøgelsen i søerne mindskes og er under den påvirkning, der i forvejen kommer fra den eksisterende Favrholm sø. Miljøtilstanden i Havelse Å nedstrøms Hillerød Motorvejen vurderes ikke at blive påvirket af søernes etablering, hvilket følger af, at strækningen nærmest søerne hø-

251 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 205 jest vurderes til at blive marginalt påvirket. Det forventes endvidere ikke, at den kumulative effekt af alle søerne rækker helt til strækninger af Havelse Å beliggende nedstrøms Hillerød Motorvejen, eftersom der i dag ikke ses effekter af Favrholm Sø her. Efter sammenløb med Slåenbækken vil nærværende samlede projektforslag medføre en tilledning af kølet og iltrigt vand fra det kommende renseanlæg i en faktor mindst 10 i f.t. nugældende kritiske vandføringer. Vurderingen konkluderer, at etablering af et søkompleks med to bassiner i Havelse Å systemet utvivlsomt vil forringe den eksisterende vandløbskvalitet på de opstrøms ca. 600 m lange strækning af selve Havelse Å, uagtet at de nuværende fysiske forhold på strækningen allerede er ringe. Etablering af søerne vil således isoleret set virke i negativ retning ift. opfyldelse af vandplanens miljømål og regionplanens B1-målsætning på strækningen. Det skal bemærkes, at der ikke er åbne vandløb opstrøms Roskildevej. Miljøtilstanden i Slåenbækken vurderes ikke at blive påvirket af søernes etablering Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen I tilladelserne efter vandløbsloven, skal det sikres, at områderne udformes på en sådan måde, at evt. gydende fisk forsat kan finde vej til gydepladserne i Slåenbækken. Det bør tilstræbes, at der skabes så lidt stoftransport gennem vandløbene som muligt i anlægsfasen. Hvis etablering af vådområdet giver en betydelig stoftransport, kan der evt. anlægges et midlertidigt sandfang ved udløbet af området, eller på anden måde sikres en opsamling/oprensning af deponeret stof fra anlægsfasen Driftsfasen I udledningstilladelse indarbejdes vilkår om, at overfladevand fra Solrødgårdprojektområdet skal gennem olieudskiller og herefter forsinkelsesbassiner, for at fjerne uønskede stoffer fra veje, parkeringsarealer og genbrugspladsen, før vandet ledes ud i vådområdet. Spildevandet fra renseanlægget skal afkøles og iltes inden udledning. Vandafledningen fra vådområdet, skal løbende kontrolleres og styres. For at øge biodiversiteten og fjerne næringsstoffer kan det anbefales, at foretage hø-slæt på de tørre områder af vådområdet én til to gange årligt, eller afgræsning i sommerperioden. Det kan både være på øerne af overskudsjord og på opstuvningsarealerne, hvis de er tørre i sommerperioden.

252 206 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD I forbindelse med ansøgningen om udledningstilladelse til Havelse Å via Slåenbækken udarbejdes en kortlægning af oversvømmelsesrisikoen og en konsekvensvurdering af de ændrede afvandingsforhold. Skulle disse undersøgelser vise, at afvandingsforholdene langs Havelse Å ændres, kan der udbetales erstatninger i forhold til vandløbslovens bestemmelser eller gennemføres reguleringsprojekter. Hvis arealer skal tages ud af dyrkning, vil det kræve en zonelovstilladelse fra kommunen og lodsejernes skal erstattes, hvilket fastlægges af Fødevareerhvervsstyrelsen. Hvis én yderligere reduktion af fosforbelastningen af Roskilde Fjord vurderes nødvendig, kan der stilles skærpede krav til udlederkravet for fosfor på Skævinge Renseanlæg. Udlederkravet er på 1,5 mg P/l i dag Overvågningsplan Det anbefales, at måle på vandstanden i Havelse Å f.eks. omkring Attemosen både før og efter etablering af Solrødgård, så det kan belyses, hvordan afvandingsforholdene ændres successivt efterhånden som udledningen af renset spildevand fra CRSYD øges fra ca l/s til 150 l/s ved fuld udbygning og derved er årsag til væsentligt ændrede afvandingsforhold. Desuden bør Havelses Å's morfologi overvåges på strækningen frem til sammenløbet med Kollerød Å. Dels så der kan træffes evt. nødvendige foranstaltninger til reducering af sedimenttransport og dels så det kan vurderes hvorvidt det vil være nødvendigt at revidere det gældende regulativ Eventuelle mangler I masterplanen er beskrevet, at vådområdet skal kobles sammen af tværgående kanaler, men der mangler beskrivelse af, konsekvenserne for fisk, og hvordan de orientere sig i forhold til strømmen i vandløbet. Der mangler desuden en beskrivelse af den forventede oversvømmelsesgrad i oversvømmelsesområderne, kan de f.eks græsses af sammen med øerne af overskudsjord i sommerperioden.

253 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Grundvand Grundvand omfatter en overordnet beskrivelse af grundvandsforekomster og drikkevandsinteresser. Formålet med afsnittet er at redegøre for grundvandsressourcerne samt vurdere eventuelle påvirkninger af disse i form af eventuelle grundvandsænkninger og/eller nedsivning til grundvandet Afgrænsning og metode Afgrænsning Solrødgård ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvilket omfatter vigtige drikkevandsreservoirer, der har stor betydning for drikkevandsforsyningen i Hillerød Kommune. Der vil blive lagt særlig vægt på at redegøre for risiko for påvirkning af disse grundvandsressourcer. Beskrivelsen og vurderingen vil kun omfatte området omkring selve Solrødgårdområdet. Hvis geotermianlægget etableres andet sted end Solrødgård, vil det blive behandlet som et særskilt projekt, der vil blive behandlet i en selvstændig VVMscreening. Vurderingen vil omfatte potentielle påvirkninger af grundvandsforekomsten ved eventuelle midlertidige grundvandssænkninger og risiko for forurening af grundvandet i anlægsfasen. Denne påvirkning kan eventuelt forekomme på grund af spild af f.eks. olie eller andre farlige produkter. Desuden vurderes risikoen for påvirkning af grundvandskvaliteten i driftsfasen i fm. etablering af geotermianlæg, renseanlæg og genbrugsplads Metode til miljøkortlægning De fleste betydelige grundvandsdata foreligger i digital form og er offentligt tilgængelige via forskellige databaser. Dette omfatter bl.a. præsentation af hydrogeologiske data via GIS baserede kort.

254 208 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD De hydrogeologiske vurderinger foretages på baggrund af oplysninger i GEUS' boringsdatabase (PC Jupiter), data hentet på Miljøportalen, materiale indhentet fra Naturstyrelsen, materiale indhentet fra Region Hovedstaden, materiale indhentet fra Hillerød Kommune, materiale indhentet fra Hillerød Forsyning Syd samt fra anlægsbeskrivelserne. Grundvandsforhold vurderes på basis af oplysninger indsamlet fra de nedenfor nævnte kilder. Der indhentes oplysninger om drikkevandsindvinding, grundvand og geologi inden for en afstand af op til en kilometer fra Solrødgård. Idet Solrødgård ligger i et indvindingsopland til et vandværk, indhentes også oplysninger om dette vandværk/kildeplads. Oplysningerne indhentes specifikt fra, men er ikke begrænset til, nedenstående kilder: Danmarks Miljøportal: Områder med begrænsede, almindelige og særlige drikkevandsinteresser. Oplysningerne findes som digitale korttemaer. Danmarks Miljøportal: Nitratfølsomme indvindingsområder - seneste viden. Oplysningerne findes som digitale korttemaer. Hillerød Kommune: Indsatsplaner og status for indsatsplanlægningen Hillerød Forsyning: Indvindingsoplande. Oplysningerne findes som digitale korttemaer. HOFOR: Indvindingsoplande. Oplysningerne findes som digitale korttemaer. Vandplan Isefjorden og Roskilde Fjord. Hovedopland 2.2. Vanddistrikt: Sjælland. Vandplan Øresund. Hovedopland 2.3. Vanddistrikt: Sjælland. Region Hovedstaden: Potentiale kort Oplysninger om forureninger indhentes som en del af arbejdet med forurenet jord og jordhåndtering, se afsnit 16. GEUS: Oplysninger om vandindvindere og indvindingsmængder fra databasen PCJupiter. GEUS: Geologiske oplysninger fra GEUS' boredatabase. Oplysninger om geologiske forhold i specifikke boringer er hentet fra GEUS' boredatabase online eller via cirkeldiagramkort. Naturstyrelsen: Kortlægningsrapporter og indvindingsoplande som digitale korttemaer Ud fra de indsamlede data udarbejdes temakort, som viser drikkevandsinteresser, vandindvinding, grundvandspotentiale, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder mht. nitrat samt grundvandsforekomster og disses tilstand i området omkring Solrødgård.

255 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Metode til vurdering På basis af beskrivelsen af de eksisterende forhold samt anlægsbeskrivelserne er det foretages en vurdering af, hvilke grundvandspåvirkninger der kan ske i anlægsfasen og driftsfasen. Desuden beskrives, hvis relevant, eventuelle afværgeforanstaltninger, forslag til overvågning og evt. supplerende undersøgelser Grænseflader Dette kapitel indeholder grænseflader til kapitlerne om: Overfladevand Natur Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Forurenet jord og jordhåndtering Forudsætninger Etablering af anlæggene på Solrødgård er forudsat udelukkende at omfatte konstruktioner, der ikke nødvendiggør permanente grundvandssænkninger. Det forudsættes derfor, at geotermi-anlægget er neutralt i forhold the oppumpning og reinfiltration Lovgivning og planforhold Vandforsyningsloven Tilladelser til permanent indvinding af grundvand fra geotermiboringerne og midlertidig oppumpning af større mængder grundvand i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder skal gives efter vandforsyningsloven (LBK nr af 30/09/2013). Dette inkluderer også de nødvendige anlæg til dette i form af indvindingsboringer, reinfiltrationsboringer og moniteringsboringer. Yderligere skal tilladelse til forundersøgelsesboringer også gives efter vandforsyningsloven eller alternativt efter miljøbeskyttelsesloven. Vandforsyningsloven har til formål at sikre en samlet planlægning af udnyttelsen og beskyttelsen af vandforekomster i Danmark. Loven anvendes til administration af vandforsyningen i Danmark, herunder til udstedelse af tilladelser til vandindvinding jf. 20, etablering af vandindvindingsanlæg og boringer mv. 21. Yderligere er der fastsat regler for anden indvinding og bortledning af vand. Jf. 26 må bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke ske uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Dog er tilladelse ikke nødvendig, når bortledningen må antages at vare højst to år, når bortledningen hvert af disse år er på under m 3 og når der desuden ikke er anlæg til indvinding af grundvand inden for en radius af 300 m.

256 210 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Ejeren af et vandindvindingsanlæg er erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden jf. 23 og 28. Yderligere er der i kapitel 11a fastsat regler for håndtering af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Kommunalbestyrelsen afgør, om der foreligger en miljøskade, som skal behandles efter Miljøskadeloven (lovbekendtgørelse nr. 466 af 17/06/2008). Tilladelser som gives efter vandforsyningsloven, kan påklages. Der er en klagefrist på fire uger fra den dag en afgørelse er meddelt eller offentliggjort, og anlægsarbejder, f.eks. boringer, må ikke sættes i gang før høringsfristen er udløbet. En klage har opsættende virkning, indtil der foreligger en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet jf. 78. Natur- og Miljøklagenævnet kan efter ansøgning give tilladelse til, at arbejdet sættes i gang alligevel. Jf. 34, stk. 1 i bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning (bekendtgørelse nr af 11/12/2007) har en klage dog ikke opsættende virkning, hvis der ansøges om oppumpning af mindre end m 3 grundvand (efter 20, stk.1 ) Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning (bekendtgørelse nr af 11/12/2007) omhandler bl.a. behandlingen af sager efter vandforsyningslovens kapitel 4, om vandindvinding og vandindvindingsanlæg, og tilladelser efter lovens 26 vedr. bortledning af grundvand. I bekendtgørelsens kapitel 3 beskrives kommunalbestyrelsens behandling af sager om grundvandssænkning samt hvilke oplysninger, der skal ligge til grund for en ansøgning Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (BEK nr 1260 af 28/10/2013) omhandler regler, som skal anvendes ved etablering af nye boringer til indvinding af grundvand, monitering, grundvandssænkning, miljø- og geotekniske undersøgelser og afledning af vand til grundvandsmagasinet. Yderligere er der regler for udbedringer og sløjfning af boringer. Boringer er opdelt i kategori A-boringer og kategori B-boringer afhængig af type og formål. Kategori A-boringer omfatter bl.a. boringer til vandindvinding, midlertidig grundvandssænkning som kræver tilladelse, moniteringsboringer, infiltrationsboringer og andre boringer, hvor der efterlades filter. Kategori A-boringer må, jf. 5, først påbegyndes efter, at der er indhentet tilladelse efter vandforsyningsloven eller miljøbeskyttelsesloven. Tilladelserne vil indeholde en række vilkår om bl.a. udførelse, indretning, indberetning og sløjfning af boringerne. Kategori B-boringer omfatter bl.a. boringer til midlertidig grundvandssænkning, som ikke kræver tilladelse, miljøtekniske boringer uden filter og geotekniske boringer. Kategori B-boringer må, jf. 17, først påbegyndes efter anmeldelse til

257 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 211 kommunalbestyrelsen og kan påbegyndes 14 dage herefter, hvis der ikke er gjort indsigelse. Jf. 17 stk. 3 kan geotekniske boringer dog udføres uden anmeldelse. Bekendtgørelsen indeholder desuden en række tekniske krav til udførelse og sløjfning af boringer, som gælder både for A- og B-boringer. For boringer, som udføres i offentlig vej, skal der søges om gravetilladelse. Yderligere skal indhentes eventuelle lodsejeraccepter samt indhentes ledningsoplysninger i ledningsejerregisteret (LER) Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr af 31/10/2011) fastsætter bl.a. kvalitetskrav, som drikkevand skal opfylde samt hvilke undersøgelser, der skal foretages af råvand og drikkevand. Kvalitetskravene er relevante i forbindelse med vurdering af vandkvaliteten af vand, som oppumpes og evt. skal reinfiltreres til grundvandsmagasinet Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010) skal medvirke til at værne om natur og miljø. I Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 omhandler beskyttelse af jord og grundvand. Der gives tilladelse til reinfiltration af oppumpet grundvand efter 19, og der kan gives tilladelse til etablering af boringer efter denne paragraf. Yderligere kan kommunalbestyrelsen fastlægge beskyttelsesområder omkring vandindvindingsanlæg, hvor anlæg, der afleder spildevand til undergrunden og andre aktiviteter med risiko for forurening af grundvandet kan forbydes. Der er ingen faste regler for fastsættelse af beskyttelsesområder, men ofte ses er en radius på 300 m anvendt, da dette er det maksimale afstandskrav til et vandindvindingsanlæg jf. den danske norm for almene vandforsyningsanlæg. Alternativt kan udlægges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Beskyttelsesområder fremgår af den enkelte indvindingstilladelse. I Miljøbeskyttelseslovens kapitel 12 omfatter beskyttelse af overfladevand. Kommunalbestyrelsen kan jf. 28 give tilladelse til, at spildevand/oppumpet grundvand kan tilføres vandløb, søer eller havet. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte grænseværdier for det vand, som skal udledes, og vil i denne forbindelse ofte henholde sig til kvalitetskrav jf. bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet (bekendtgørelse nr af 25/08/2010). Ved udledning til kloak vil kommunalbestyrelsen ofte henholde sig til vejledning for tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg.

258 212 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 13.3 Eksisterende forhold Geologi og grundvandsmagasiner Anlægget er beliggende i den sydlige del af Hillerød kortlægningsområde (Naturstyrelsen Roskilde, 2011). Landskabet i kortlægningsområdet fremstår meget kuperet og med et markant bakkestrøg mod øst og et mere småbakket landskab mod vest. Som i resten af Danmark er morænelandskabet i Hillerød skabt af istidens gletsjer. Under terrænoverfladen ses sand- og lerlag fra istiderne og i større dybde også lag fra før istiderne, hvor Danmark var dækket helt af hav. I Figur 13-1 ses en principskitse for de geologiske lag i området omkring Hillerød. Solrødgård ligger i et område svarende til den sydvestlige del af profilet (venstre side af figuren). Figur 13-1 Principskitse for de geologiske lag i området omkring Hillerød (Naturstyrelsen Roskilde, 2011) Solrødgård ligger i et område svarende til den sydvestlige del af profilet Nederst findes lag fra før istiderne, de såkaldte prækvartære lag. Disse består af kalk, som er det vigtigste grundvandsmagasin i området, idet størstedelen af grundvandsindvindingen i området hentes fra dette kalkmagasin. I hele området er den øverste del af kalken typisk stærkt opsprækket og knust som følge af tryk fra istidens gletsjere.

259 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 213 Tykkelsen af de kvartære aflejringer, aflejret i og efter isiden i området varierer mellem 30 meter og mere end 100 m. I den nordøstlige del af kortlægningsområdet dominerer lerlagene, mens lagpakken i resten af kortlægningsområdet er domineret af sandede aflejringer. De forskellige lerlag, der ligger over grundvandsmagasinerne skaber en beskyttelse over for påvirkninger fra terrænoverfladen, idet nedsivningen gennem lerlag er meget langsom, da de er relative tætte. Desuden reduceres (nedbrydes) nitrat i lerlagene. Tykkelsen af lerlag over et grundvandsmagasin giver derfor et mål for den geologiske beskyttelse af grundvandsmagasinet. Lokalt ved Solrødgård kan geologien beskrives ud fra dybe (boringer DGU nr og ), en række korte boringer langs motorvejen samt jordartskortet for området. Heraf fremgår det, at terrænet ligger i kote +19 til +27 m DVR90, og at de øverste jordlag består af muld, underlejret af vekslende lag af ler, silt, sand, grus, tørv og gytje. Herunder træffes formentlig moræneler (ca. 9 m) underlejret af ca. 20 meter sand, som igen er underlejret af ca. 1,5 meter moræneler over kalken. Kalken træffes ca. 30 m under terræn svarende til kote ca. -3 m til -12 m DVR90. På Figur 13-2 er vist et geologisk længdesnit, som skærer igennem Solrødgård, hvor Solrødgård er repræsenteret ved geologien i den sydvestlige ende (venstre side af figuren). Solrødgård ligger lidt som en lavning i terrænet, hvor terrænet stiger mod nord og øst, og mod vest afskæres af motorvejen. Figur 13-2 Geologisk længdesnit fra den sydvestlige del af Hillerød til nordøst, hvor den sydvestlige ende af profilet løber igennem Solrødgård (Naturstyrelsen Roskilde, 2011) Vandstanden i området forventes at stå ret højt, svarende til terræn eller ca. 0,5-1 m under terræn, lokalt evt. over terræn. Jf. Region Hovedstadens potentialekort fra 2008 (Region Hovedstaden, 2009) står vandstanden i primært/nedre magasin lokalt ved anlægget imellem kote +18 og +21 m DVR90, og grundvandsstrømningen foregår i nordvestlig retning. Der er dog i forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning udarbejdet et modelberegnet potentialekort, som antyder, at vandstanden i perioden i gennemsnit har stået noget højere (i kote +20 til +25 m DVR90) (Naturstyrelsen Roskilde 2011). Det primære magasin vurderes således at være spændt og evt. lokalt artesisk. Ved udgravninger skal det således vurderes, om der er risiko for bundbrud.

260 214 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Vandstanden i det sekundære sandmagasin vurderes lokalt at være på niveau med vandstanden i primært magasin, mens der længere mod nordøst er større trykforskel mellem de to magasiner, jf. Figur Drikkevandsinteresser og vandindvinding Der findes en del almene vandforsyninger i Hillerød Kommune, bestående af både private vandværker, Hillerød Forsynings tre kildepladser og HOFOR's kildepladser. Solrødgård ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se Figur Yderligere ligger området i indvindingsoplandet til en af HOFOR's kildepladser, Attemose Kildeplads. I områder med særlige drikkevandinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandsressourcen, og særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

261 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 215 Figur 13-3 Drikkevandsinteresser, vandindvinding, indvindingsoplande, grundvandsstand og indsatsområder mht. nitrat. Nærmeste anlæg til almen drikkevandforsyning er Nr. Herlev-Freerslev Vandværk, som ligger i en afstand af ca. 800 m fra Solrødgård, se beliggenhed af Figur Yderligere er der formentlig indvinding til gartneri og industri fra boringerne hhv. DGU nr , og evt , som ligger umiddelbart nord for og sydøst for Solrødgård. Dette bør dog undersøges nærmere i forbindelse med detailprojekteringen. Endelig er der indvinding til grundvandskøling af Novo Nordisk ca. 1 km nord for Solrødgård. Nr. Herlev-Freerslev Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 og indvinder ca m 3 årligt. Indvindingen foregår fra to boringer beliggende tæt ved

262 216 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD vandværket. Begge boringer indvinder fra kalken. Vandbehandlingen på vandforsyningsanlægget foretages som iltning ved indblæsning af atmosfærisk luft og filtrering gennem sandfiltre. Indvindingsoplandet til Nr. Herlev-Freerslev Vandværk ligger umiddelbart syd for Solrødgård (Naturstyrelsen, 2007b). Yderligere ligger Solrødgård inden for indvindingsoplandet til Attemose Kildeplads, som er en af HOFOR's kildepladser, som indvinder vand til Slangerupværket (Naturstyrelsen, 2007b). Attemose Kildeplads består af en række af indvindingsboringer placeret langs Havelse å sydvest for Solrødgård, hvoraf de nærmeste ligger i en afstand af ca. 1,5 km. Alle boringer på Attemose Kildeplads indvinder fra kalken. Grundvandsspejlet er overvejende spændt, men enkelte steder i den østlige del af kildepladsen ses frit grundvandsspejl. Umiddelbart øst for Solrødgård ligger indvindingsoplandene til Frederiksgade Vandværk og Nyhuse Vandværk, og i nordvestlig retning (ca. 1 km nedstrøms Solrødgård) ligger indvindingsoplandene til Hareløse Vandværk og til Æbelholt Kildeplads, som ejes af HOFOR, og som også indvinder til Slangerupværket (Naturstyrelsen, 2011). Der er ikke udpeget nitratfølsomme områder inden for Solrødgårds areal. Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i oplande til almene vandværker beliggende udenfor OSD, hvor den naturlige beskyttelse er lille. Et område bliver udpeget som nitratfølsomt, hvis der er konstateret nitrat i koncentrationer over 25 mg/l eller stigende koncentrationer af nitrat (> 5 mg/l) i grundvandet eller hvis området er ringe beskyttet af ler. Grundvandet i de nitratfølsomme områder kan derfor også være sårbart overfor forurening med andre stoffer end nitrat. Umiddelbart syd for Solrødgård er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Disse vil dog ikke blive påvirket af projektet, fordi de ligger opstrøms Solrødgård Grundvandskemi Grundvandet i kalkmagasinet er i langt hovedparten af området omkring Hillerød karakteriseret som reduceret vand (Naturstyrelsen 2011 og 2007b). At grundvandet er reduceret betyder, at det ikke indeholder ilt og nitrat. Det vidner om en god naturlig beskyttelse mod forurening fra terrænoverfladen. Flere steder er grundvandet i kalkmagasinet endog stærkt reduceret, og her ses meget høje indhold af metan og NVOC i kalkmagasinet. Dette vidner om, at grundvandet har haft lang tid til at reagere med det organiske materiale, der findes i nogle af de kvartære leraflejringer. Yderligere ses relativt høje indhold af jern, men lave indhold af nikkel. Tilsvarende kalkmagasinet er sandmagasinerne i området stort set nitratfrie, der ses dog enkelte fund i den sydlige del af Hillerød kortlægningsområdet. I sandmagasinerne er der dog flere fund af både miljøfremmede stoffer og pesticider. Sandma-

263 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 217 gasinerne fremstår altså mere ubeskyttede end kalkmagasinet og er langt mere påvirket af nedsivning fra terrænoverfladen. Den sydlige del af Solrødgård er V2 kortlagt, se kapitel 16 om forurenet jord og jordhåndtering. Ejendommen er materielgård på nuværende tidspunkt, og der er konstateret indhold af oliekomponenter og pesticider i grundvandet samt et mindre indhold af chlorerede kulbrinter (Frederiksborg Amt, 1999). Yderligere er der i 2008 udført en miljøundersøgelse af forureningsniveauet af overjorden ved og omkring den østligste bygning. Denne undersøgelse indikerer, at overjorden er ren dog med et enkelt fund af benz(a)pyren i jorden (Dines Jørgensen, 2008) Vandplaner EU s vandrammedirektiv (Rådets direktiv 2000/60 EF) fastlægger rammerne for beskyttelsen af bl.a. grundvand i alle EU-lande. Miljømålsloven gennemfører dele af vandrammedirektivet og fastsætter, at der skal udarbejdes såkaldte vandplaner. Staten har sendt vandplanerne i høring med høringsfrist i december 2013, men vandplanerne er endnu ikke endeligt godkendt. Vandplanerne er et instrument til at nå det overordnede mål, at alle vandområder opfylder miljømålet god tilstand i Formålet med vandplanerne er således at give en samlet fremstilling af mål for kvaliteter, overvågning af vandforekomsters aktuelle tilstand og udviklingen i denne samt indsatser med henblik på generelt at opnå god kvalitet for overfladevand og grundvand. Vandplanen fastsætter desuden retningslinjer for forvaltning af vandområderne. Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god. Miljømål for grundvandsforekomster er afhængig af, om grundvandets kvantitet (mængde) og kvalitet (kemi) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, så de ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Desuden sættes miljømål, så grundvandsforekomsternes brug til drikkevand ikke forringes væsentligt, og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres. I visse tilfælde kan det vurderes, at et givent vandområde ikke kan nå målet om god tilstand inden udgangen af 2015 (1. planperiode). Her er der mulighed for under bestemte forudsætninger at fravige det generelle krav om opfyldelse af målet om "god tilstand". Grundvandsforekomsterne i Danmark er fra jordoverfladen og nedad opdelt i tre definerede niveauer: terrænnære, regionale og dybe. Solrødgård ligger i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord (Naturstyrelsen 2013a og b). Grundvandsforekomsterne udpeget nær Solrødgård samt deres tilstand fremgår af Tabel Som det fremgår, er der ikke er udpeget dybe grundvandsforekomster i området, formentlig fordi der ikke har været kendskab til disse i forbindelse med udpegningen af grundvandsforekomsterne. Beliggenhed og udbredelse af de udpegede, terrænnære og regionale grundvandsforekomster i området fremgår af Figur 13-4 og Figur 13-5.

264 218 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Tabel 13-1 Grundvandsforekomster nær Solrødgård Nuværende tilstand = forventet tilstand 2015 Forekomst Id nr. Forekomst navn Type Drikkevands forekomst Geologi Kvantitativ tilstand Kemisk tilstand Samlet tilstand DK Fjordmagasin Terrænnær Ja S God Ringe Ringe DK Lillerød Regional Ja S Ringe God Ringe DK DK Roskilde F S Roskilde F N Regional Ja K Ringe God Ringe Regional Ja K Ringe God Ringe Årsagen til den ringe kemiske tilstand for forekomst DK er nitratpåvirkning særligt syd og øst for Roskilde og på Orø, samt pesticidfund i den sydøstlige del af forekomsten. Årsagen til den ringe kvantitative tilstand for DK er påvirkning af overfladevand, for DK desuden overindvinding. For DK er årsagen kun overindvinding.

265 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 219 Figur 13-4 Figur som viser, at der i hele området findes terrænnært grundvand.

266 220 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 13-5 Udbredelse af de regionale grundvandsforekomster. Generelt forventes ikke målopfyldelse i 2015 for grundvandsforekomsterne, og der er ikke, i vandplanen for Isefjord, igangsat tiltag/ indsatser, som ændrer baseline fra den nuværende tilstand. Der søges om udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse, da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om årsagen til den manglende målopfyldelse. Der kan desuden ikke peges på en løsningsmodel, da de naturlige forhold ikke muliggør en rettidig forbedring af vandforekomsternes tilstand. Overordnet kan det dog konkluderes, at der er fokus på ikke yderligere at forringe hverken grundvandskemi eller vandstandsniveauet i grundvandsforekomsterne eller øge påvirkningerne af overfladevand i området omkring Solrødgård Indsatsplaner Inden for OSD områder, samt i indvindingsoplande til almene vandværker, gennemføres den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning efter Miljømålsloven. Det er også indenfor disse områder, at der udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbe-

267 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 221 skyttelse i henhold til Vandforsyningsloven og Bekendtgørelsen om Indsatsplaner, (BEK nr 1319 af 21/12/2011). Det er kommunernes ansvar at udarbejde indsatsplaner. Indsatsplanerne kan udarbejdes i områder, hvor den statslige geologiske, hydrogeologiske og geokemiske grundvandskortlægning er afsluttet. Indsatsplanen beskriver de indsatser, der skal til for at afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet. Desuden indeholder indsatsplanen en tidsplan for hvornår, og af hvem, indsatserne skal gennemføres. I Hillerød Kommune foreligger der indsatsplaner for Nødebo, Hillerød Sydøst og Hillerød Sydvest. Solrødgård ligger i den nordøstlige del af indsatsområde Hillerød Sydøst (Hillerød Kommune 2010). Der er i indsatsplanen for Hillerød Sydøst angivet, at der som udgangspunkt ikke gives nye tilladelser til vandindvindig i områder med begrænsninger på vandindvinding udpeget i Regionplanen, se også (Naturstyrelsen 2007b). Solrødgård ligger i et område, hvor der jf. Regionplanen er begrænsninger på vandindvinding, så det vurderes derfor vigtigt, at der ikke etableres permanente grundvandssænkninger samt at der ved drift af geotermi-boringerne er en nettoindvinding på nul, dvs. at der returneres lige så meget vand til grundvandsmagasinet, som der indvindes. I forbindelse med forlængelse af eksisterende tilladelser eller evt. nye tilladelser, kan der blive stillet vilkår om omfang af monitering, vilkår om pumpestrategi for nye boringer i sårbare områder og vilkår om frekvensstyrede pumper i meget sårbare og sårbare områder. I forbindelse med byggetilladelser kan stilles skærpede vilkår ved grundvandssænkning i kildepladszone (300 m's zone omkring de enkelte indvindingsboringer) eller boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt forbud mod brug af pesticider ved etablering af grønne områder i forbindelse med nybyggeri især i kildepladszone eller BNBO. Yderligere har Hillerød Kommune formuleret som et mål, at få så meget som muligt omkring grundvandsbeskyttelse ind i kommuneplanen, fordi kommunen dermed vil være forpligtet til at tænke det ind, hvor det er muligt Miljøkonsekvenser Lovgivning og planforhold Der vurderes ikke at være konsekvenser for lovgivning og planforhold inden for grundvand Anlægsfasen Ved anlæg af genbrugsstationen skal der foretages udgravninger af områder til f.eks. håndtering af haveaffald, regnvandsbiotoper og forsinkelsesbassiner. Omfan-

268 222 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD get af disse udgravninger kendes ikke i detaljer, men der forventes maksimalt udgravninger af få meters dybde. Ved etablering af renseanlægget skal der udgraves for etablering af spildevandsbassin og spildevandsledninger m.m. Omfanget af disse udgravninger kendes ikke i detaljer, men der vurderes umiddelbart behov for et større bassin med et volumen på m 3, svarende til en bassindybde på 15 meter og et areal på ca m 2 placeret ca. midt på Solrødgård arealet. Yderligere skal der udgraves til etablering af et større vådområde. Afhængig af dybden af udgravningerne og hydrogeologien lokalt må det forventes, at der i anlægsfasen skal bortpumpes grundvand for at holde udgravningerne tørre. Dog kan udgravningen af vådområdet ske vådt. En afsænkning af grundvandsspejlet kan potentielt påvirke nærliggende våde naturområder, nærliggende indvinding, sætningsfølsomme bygninger samt grundvandskemien i grundvandsmagasinet via iltning af magasinet og evt. mobilisering af forureninger, hvis der ikke foretages afværgende foranstaltninger. I forbindelse med detailprojekteringen skal der ved valg af konstruktionsmetode og system til grundvandskontrol, tages hensyn til at der ikke må ske en uhensigtsmæssig påvirkning af overfladevand og grundvand, se også under afsnit 13.5 om overvågning og afværgeforanstaltninger. Hvis der skal udgraves til eksempelvis 15 meter under terræn, må det jf. oplysninger fra eksisterende boringer i området forventes, at der træffes et større vandførende sandmagasin, som evt. har god hydraulisk kontakt til kalken. En sådan udgravning kan f.eks. udføres med afskærende vægge til lavpermeable lag i dybden, for at minimere vandmængden og sænkningspåvirkningen i grundvandsmagasinet. Da grundvandet står højt i området, og da der stedvist forekommer terrænnære sand og gruslag, kan også mindre udgravninger risikere at kræve sænkning af grundvand. I forbindelse med tørholdelse af udgravningerne skal det oppumpede grundvand enten reinfiltreres til grundvandsmagasinet, udledes til nærmeste recipient eller alternativt udledes til kloak. I denne forbindelse skal udvalgte vandkvalitetskrav være overholdt. Inden reinfiltration, afledning til recipient eller kloak kan der blive behov for, at vandet skal renses via eksempelvis sandfang og olieudskiller samt evt. sandfilter og kulfilter afhængig af indholdet af jern og miljøfremmede stoffer i vandet. De specifikke vandkvalitetskrav/udledningskrav samt vilkår om renseforanstaltninger og monitering i anlægsfasen vil blive fastsat i myndighedstilladelserne, som udstedes af kommunen. I forbindelse med geotermianlægget skal der etableres fire boringer. Den nøjagtige placering er endnu ikke fastlagt, og det er ikke sikkert, at det vil blive på selve Solrødgård-grunden. Boringerne kan gennembore beskyttende lerlag over et grund-

269 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 223 vandsmagasin, og hvis boringerne ikke forsegles tilstrækkelig godt, kan de fungere som transportveje for uønskede kemiske stoffer, f.eks. nitrat og pesticider, fra overfladen til grundvandsmagasinet. Ved normal drift forventes ingen påvirkning af drikkevandsmagasinerne i forbindelse med selve borearbejdet., men der vil kunne forekomme påvirkninger af grundvandet og vandindvindingsinteresser i forbindelse med et eventuelt uheld. Ved udførelsen af borearbejdet kan der være en risiko for forurening af grundvandsressourcen med boremudder med et bredt spektrum af kemiske tilsætningsstoffer og med geotermisk vand med højt indhold af salte. Forureningsspredning kan potentielt ske gennem udstrømning fra det åbne borehul, gennem utætheder mellem foringsrør og formation samt ved spild på borepladsen. Der er desuden risiko for forurening af grundvandet, hvis boremudder og borespåner ikke håndteres hensigtsmæssigt. Ved prøvepumpning oppumpes store mængder m 3 geotermisk vand med et højt indhold af salte og i visse tilfælde indhold af tungmetaller m.v. Det oppumpede vand vil oftest skulle opbevares i en periode, før det kan bortskaffes med tankvogne og udledes til i Kattegat eller ledt til renseanlægget. Ved uhensigtsmæssig håndtering og opbevaring kan det oppumpede geotermiske vand udgøre en risiko for grundvandet. På anlægspladsen etableres en borekælder og fire geotermiske brønde. Yderligere skal etableres to nedgravede bassiner med at samlet areal og volumen på i alt hhv. 800 m 2 og 2000 m 3 samt transportledninger. I forbindelse med udgravningerne til disse, kan der forventes påvirkninger, som beskrevet for udgravningerne ovenfor. Igen skal der i forbindelse med detailprojekteringen tages hensyn til, at der ikke må ske en uhensigtsmæssig påvirkning af overfladevand og grundvand Driftsfasen Regnvand fra genbrugspladsen håndteres forskelligt afhængigt af hvilken del af pladsen det kommer fra. Regnvand fra tage (garageanlæg, mandskabshus, direkte genbrug, farligt affald og overdækning) ledes direkte til Havelse Å med forsinkelse gennem wadier og vådområdet. Regnvandet fra de områder, hvor genbrugspladsens brugere færdes med personbiler, afvander også til Havelse Å gennem vådområdet, men vandet opsamles inden udløb til vådområdet og ledes gennem sandfang og olieudskiller. Det samme gælder vandet fra indkørselsområdet og området, hvor borgerne kan afhente direkte genbrug og muld. Endelig ledes regnvand fra containerområderne, hvor de tunge køretøjer færdes, til renseanlæg. Midlertidigt vil denne afledning ske til Nr. Herlev Renseanlæg, men når CRSYD er taget i drift, vil det ledes til dette. Der vil desuden etableres nødoverløb gennem sandfang, olieudskiller og vådområde til Havelse Å.

270 224 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD På grund af den store befæstelsesgrad i området må der forventes en mindre grundvandsdannelse i området i driftsfasen end på nuværende tidspunkt. Yderligere kan det blive nødvendigt med en vis grad af permanent dræning af området, på grund af højtliggende grundvand. Dette vil dog til dels blive opvejet af nedsivende vand fra vådområder og regnvandsbiotoperne. Samlet set må der dog forventes et mindre fald i vandstanden i de øvre magasiner samt en potentiel påvirkning af vandkvaliteten, pga. den store ændring i aktiviteterne på området. Påvirkningen af vandkvaliteten i de øvre grundvandsmagasiner afhænger af kvaliteten af det vand, der ender i bassinerne samt omfanget af vandstandssænkninger. Ingen af disse påvirkninger vurderes dog at få væsentlig indflydelse uden for Solrødgårds område. Vandstandsændringerne forventes at være begrænsede, og overfladevandet renses via olieudskiller, inden det ledes til regnvandsbiotoperne. Yderligere vil der ske en stor fortynding af det nedsivende vand i det øvre grundvandsmagasin. De nedre magasiner forventes ikke at blive påvirket på grund af beskyttende dæklag af moræneler over magasinet. I driftsfasen kan der ske oliespild fra vognparken og anden trafik i området. Spildet kan dels være af diffus karakter i form af dryp, dels egentlige spild ved vedligehold og evt. større uheld. Hillerød Forsyning har planlagt ikke at anvende pesticider i projektområdet. Da grundvandsmagasinet ikke direkte er kildepladszone eller BNBO, vurderes der ikke at være risiko forbundet med de planlagte aktiviteter. Det vurderes således, at den almindelige drift ikke vil få væsentlig indflydelse på grundvandsforholdene eller grundvandsindvindingen i området. Det geotermiske anlæg skal udnytte det dybtliggende grundvandsreservoir i Nedre Kridt og Jura i ca. 2,0 km s dybde under jordoverfladen eller fra Gassumformationen ca. 2,3 km under jordoverfladen. Ved nærmere kortlægning vil der desuden blive vurderet på højereliggende reservoirer. Da disse magasiner ligger væsentlig dybere end det magasin, der anvendes til vandindvinding, forventes ingen nævneværdig påvirkning af drikkevandsmagasinerne. Dette skal dog verificeres via forundersøgelserne, bl.a. ved en vurdering af kalkens beskaffenhed og beliggende af eventuelle vertikale sprækkezoner. Hovedparten af det geotermiske vand vil, efter afkøling, blive pumpet tilbage i reservoiret, hvorfor der samlet set ikke vil ske en nettoindvinding fra dette magasin. Efter at have været igennem varmepumpeanlægget vil det have en temperatur på mellem 7 og 12 ºC, hvilket ikke vurderes at have nogen negativ effekt på magasinet. En evt. lækage fra transmissionsledningerne kan potentielt forurene de øvre grundvandsmagasiner med stærkt saltholdigt vand, hvorfor det skal sikres, at disse er tætte Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen Der findes en række muligheder for implementering af forebyggende foranstaltninger for at mindske eventuelle miljøpåvirkninger i forbindelse med tørholdelse af

271 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 225 byggegruber. Det forventes, at der generelt benyttes konstruktionsmetoder, der er fornuftige, hvad angår teknik, økonomi og miljø, og som begrænser oppumpningen af grundvand mest muligt. Dette vil reducere risici og konsekvenser, såfremt der opstår problemer i anlægsfasen. Ved større udgravninger kan mulige miljømæssige tiltag i anlægsfasen bl.a. bestå i, at der etableres en kombination af afskærende tætte vægge til en passende dybde, eventuelt suppleret med infiltration af vand på ydersiden af byggegruben for hermed yderligere at bremse sænkningstragtens udbredelse i omgivelserne. Disse tiltag kan desuden, om nødvendigt, suppleres med lokal nedpumpning af cementbaserede materialer i formationen (såkaldt grout) for at reducere formationens vandføringsevne. Alternativt kan der, som en sidste udvej, bygges vådt, men dette er ofte en dyrere og anlægsteknisk mere kompliceret løsning. Eventuelle afskærende vægge bør generelt føres til dybder med lavpermeable lag, som typisk består af moræneler eller tætte kalkhorisonter. Hvis der skal pumpes fra kalken, er det vigtigt, at flowzoner, der typisk ligger i den øvre del af kalken, afskæres fra at bidrage med vand til byggegruben. Den endelige type og dybde af eventuelle afskærende vægge må afvente resultaterne af forundersøgelserne. Reinfiltration af vand til det primære magasin kan være nødvendigt som afværgeforanstaltning for at sikre, at vandstanden ikke sænkes, hvis dette vurderes kritisk. Ligeledes kan reinfiltration sikre mod mobilisering af forurening i området. Reinfiltration er ligeledes en mulighed for at aflede det oppumpede vand. Ved afledning kan der være behov for vandbehandling for reduktion af næringssaltkoncentrationer, jern, miljøfremmede stoffer eller indhold af suspenderet stof. Der kan også være behov for justering af ph og ilt. Det forventes, at konstruktionerne vil kunne udføres uden væsentlige påvirkninger af grundvandet, såfremt der træffes de nødvendige forholdsregler. Der skal dog foretages en nøje overvågning af dette, hvorfor der i forbindelse med anlægsarbejdet skal udføres monitering af oppumpet vandmængde samt monitering af vandstand og grundvandskemi både før, under og efter udførelse af eventuelle grundvandssænkninger. Yderligere skal der udarbejdes en beredskabsplan, som beskriver procedurer for håndtering af uventede situationer, som f.eks. overskridelse af fastsatte styringsniveauer for vandstandssænkning og fastsatte grænseværdier for uønskede stoffer i grundvandet. Ved etablering af geotermianlægget skal Energistyrelsens retningslinjer for forseglinger og boringer overholdes. Det forudsættes, at grundvandsforhold og vandindvindingsinteresser inddrages i planlægningen af projektet og ved valg af boreplads, og at alle myndighedskrav i denne sammenhæng overholdes. Stålforingsrør føres gennem grundvandszonen til fast formation under grundvandszonen, og der cementeres mellem foringsrør og formation fra bund til top. Der cementeres med en betonblanding, der ikke sprækker, således at der ikke efterfølgende kan strømme vand mellem foringsrør og formation.

272 226 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Driftsfasen Der forventes et meget begrænset behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen. Spildevandsbassiner og diverse transmissionsledninger i forbindelse med spildevand og geotermivand etableres vandtætte og efter gældende normer og standarder. Såfremt der stedvist skulle observeres utætheder, vil disse blive udbedret hurtigst muligt. Yderligere vil der blive udarbejdet en beredskabsplan, der beskriver, hvilke afværgetiltag der skal igangsættes ved ulykker med spild af større mængder miljøfremmede stoffer. Beredskabsplanen skal gælde for alle anlæg på Solrødgård Overvågningsplan I forbindelse med miljøgodkendelserne af renseanlæg, geotermianlæg og genbrugsplads skal der stilles vilkår om overvågning og egenkontrol for de relevante parametre. Når disse overvågningsplaner foreligger og følges, vurderes der ikke at være risiko for en væsentlig forurening af grundvandet. Der vurderes derfor ikke behov for overvågning af en evt. påvirkning af grundvandet i driftsfasen. I forbindelse med tilladelsen til anlægget for geotermiboringerne, skal der udarbejdes en plan for overvågning af påvirkninger af grundvandsstand og grundvandskemi i forbindelse med driften af dette anlæg. Dette omfatter en monitering af oppumpede og injicerede vandmængder samt evt. af påvirkninger i udvalgte eksisterende og evt. nye moniteringsboringer filtersat i forskellige niveauer/magasiner. Både vandstandsændringer og vandkemi bør overvåges, herunder særligt ændringer i vandets ledningsevne/kloridindhold Eventuelle mangler For at opnå et bedre grundlag for vurdering af optimal udførelsesmetode og grundvandskontrol i forbindelse med tørholdelse af byggegruber og opdriftssikring af konstruktioner, skal der udføres detaljerede og målrettede undersøgelser til fastlæggelse af de lokale geotekniske- og hydrogeologiske forhold. I forbindelse med projekteringen skal derudføres hydrauliske undersøgelser for vurdering af vandføringsevnen i de lag, der skal udgraves, og som der skal pumpes fra. Endelig bør der i god tiden inden anlægsarbejdet sættes et moniteringsprogram i gang, for etablering af et bedre grundlag for vurdering af vandstand og grundvandskemi samt variationer i disse. Dette skal anvendes i designfasen og til at definere af referenceniveauer. Yderligere skal det undersøges, om der foregår privatindvinding fra grundvandsboringer i umiddelbar nærhed af området omkring Solrødgård. Ifølge GEUS boringsdatabase er der ikke nogen registreret, men dette skal undersøges nærmere. Når forundersøgelserne foreligger, kan der med fordel foretages modelberegninger for vilkår for behov for grundvandssænkning såvel midlertidige i forbindelse med anlægsarbejdet som permanente i driftsfasen. Desuden kan modelberegningen bru-

273 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 227 ges ved valg af grundvandskontrol og en optimering af anlægsmetodik i forhold økonomi og miljøpåvirkninger. Med hensyn til geotermiboringerne mangler endelig beliggenhed af anlæg og boringer samt resultatet af forundersøgelserne, før en nærmere vurdering kan foretages.

274 228 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 14 Luft og klima Menneskers trivsel og sundhed kan blive påvirket af luftens indhold af sundhedsskadelige stoffer. De skadelige stoffer kan medføre både langtidsvirkninger som kræft og hjertekarsygdomme og akutte virkninger som allergi og irritation af næse og luftveje. Udledning af NOx og SO₂ kan desuden medvirke til kvælstofdeposition henholdsvis forsuringer og medfører negative påvirkninger på den omgivende natur. Desuden er udledning af drivhusgasser en medvirkende faktor til klimaændringer og er dermed væsentlig for, hvorledes Solrødgård bidrager til en bæredygtig udvikling. Dette afsnit omhandler derfor den lokale luftkvalitet (herunder lugt) og ændringen i Hillerød Kommunes bidrag til CO 2 -belastningen som følge af etableringen af Solrødgård. Hillerød Kommune har som et af de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommuneplan "at Hillerød Kommune skal være en kommune i vækst, på et bæredygtigt grundlag". I kommunens udviklings- og planstrategi er et af de seks mål, at kommunen vil planlægge langsigtet og bæredygtigt herunder have en målsætning om at "fremme overgangen fra miljøbelastende energiformer til vedvarende energiformer." Lugtgener fra renseanlæg er et fokusområde i denne VVM Afgrænsning og metode Afgrænsning Kapitlet behandler konsekvenserne ved etablering af de nye anlæg ved Solrødgård i relation til: Påvirkning af luftkvaliteten i anlægsfasen

275 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 229 Emissioner fra biomassebaseret procesvarmeværk i driftsfasen Emissioner fra trafikken i driftsfasen Lugtgener og emissioner fra nyt renseanlæg i driftsfasen Støv emissionerne fra genbrugsstationen Desuden behandles konsekvenserne for luft og klima i forbindelse med nedtagning af det eksisterende naturgasbaserede kraftvarmeværk og andre ændringer på de eksisterende renseanlæg i forbindelse med projektet. Omlægningen vil medføre et betydeligt mindre bidrag af CO 2, og det er derfor vurderet, at klimapåvirkningerne som følge af omlægningerne ikke er nødvendige at behandle nærmere Metode til miljøkortlægning Der gives en kvalitativ vurdering af de nuværende lugtgener og den nuværende luftkvalitet omkring de eksisterende renseanlæg baseret på oplysninger (miljøgodkendelser, driftstal, tilsynsrapporter, trafiktal m.m.) fra Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning. Baseret på opgørelser over emissioner fra det eksisterende kraftvarmeværk fortages der en beskrivelse af kraftvarmeværkets nuværende belastning i forhold til NO 2 og SO Metode til vurdering Anlægsfasen Anlægsfasen strækker sig over perioden og inkluderer en række aktiviteter, der vil påvirke den lokale luftkvalitet. Påvirkningen vil være midlertidig afgrænset af den periode, hvor anlægsfasen forløber. De mulige emissioner, der kan påvirke den lokale luftkvalitet relateret til anlægsfasen, er følgende; Emissioner fra entreprenørmaskiner ved anlægsarbejdet Emissioner fra transport af materialer og jord Diffus emission af støv fra håndtering af materialer, kørsel på ikke befæstet vej, oplag af materialer etc. En kvalitativ vurdering baseret på aktiviteternes omfang samt afstand til boligområder og andre sensitive receptorer i området, vil blive foretaget for de overstående kilder. Det vurderes imidlertid, at området omkring Solrødgård er robust overfor disse påvirkninger, da aktiviteterne ikke foregår i tæt befolkede områder. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at gennemføre kvantitative beregninger eller model-

276 230 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD beregninger af disse påvirkninger, men anvise forskellige afværgeforanstaltninger til reducering af påvirkninger. Driftsfasen Væsentlige påvirkningerne i driftsfasen kan begrænses til emissioner fra såvel det biomassebaserede procesvarmeværk i hovedforslaget som det biomassebaserede kraftvarmeværk i alternativet, lugtgener og emissioner fra renseanlægget, støv emissioner fra genbrugsstationen samt emissioner fra trafik. Samlet set er tale om en reduktion i emissionerne fra varmeproduktionen og derudover vil renseanlægget og genbrugsplads flyttes til et område, der er mindre sårbart overfor lugtgener og støv emissioner end de nuværende placeringer. Der vil dog blive etableret et nyt boligområde, der grænser op til Solrødgård mod øst, og dette område vil blive inkluderet i vurderingen. Vurderingen vil omfatte en estimering af de årlige udledningsmængder af NO 2, SO 2 og partikler i driftsfasen fra det biomassebaserede anlæg og fra trafikemissioner, som følge af trafikale ændringer i forbindelse med projektet samt en kvalitativ vurdering af lugt gener fra det nye renseanlæg. Desuden er emissionskoncentrationsbidraget fra det biomassebaseret procesvarmeværk og det biomassebaserede kraftvarmeværk (alternativ) vurderet i skel samt i det nye boligområde, baseret på spredningsberegninger af NO 2 og SO 2 (se COWI (2013) for beregninger). Herudfra er det vurderet, hvorvidt disse koncentrationer overholder B-værdierne 5 fastsat i Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001) og B- værdivejledningen (Miljøstyrelsen, 2002). Beregningerne udføres i OML-point modellen med meteorologiske data fra Kastrup Beregningerne er baseret på estimater for afkasthøjde, emission, røggashastighed mv. Emissionskoncentrationsbidraget af de valgte stoffer er beregnet i en række receptorpunkter. Den maksimale månedlige 99%-fraktil af timemiddelværdierne i hvert receptorpunkt sammenholdes med B-værdier for de pågældende stoffer, der er fastlagt i B-værdivejledningen. Resultaterne er afbildet som isokurver på et basis kort over området. Beregningerne vil være bedste estimater på baggrund af de estimater vi tager udgangspunkt i. I vurderingerne indgår udbygningen af det nye boligområde Hillerød Syd øst for Solrødgård Grænseflader Kapitlet indeholder grænseflader til følgende andre miljøemner: Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold 5 B-værdien (bidragsværdi) er den enkelte virksomheds samlede maksimalt tilladelige bidrag til tilstedeværelsen af et forurenende stof i luften i omgivelserne udenfor virksomheden dvs. immissionen. B-værdien skal altid være overholdt ved beregning efter reglerne i luftvejledningen. (Miljøstyrelsen, 2001).

277 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 231 Natur, plante- og dyreliv Trafik Forudsætninger I Luftvejledningen 6 pkt Samlet indfyret effekt på 1 MW og derover men mindre end 50 MW for Træ er de i Tabel 14-1 angivne emissionsgrænseværdier fastsat. Tabel 14-1 Emissionsgrænser for træfyrede anlæg 1-50 MW. Indfyret termisk effekt (MW) Støv (mg/nm 3 ) NO X (mg/nm 3 ) CO (mg/nm 3 ) (100) : Støvemissionsgrænseværdien kan ved anvendelse af f.eks. kondenserende anlæg lempes til 100 mg/m³ normal tør røggas ved 10 % O₂. OML beregningerne vil ske med ovenstående emissionsgrænseværdier, da kun foreligger et estimat for en samlet årlig udledning af Støv, NO X og PM 2,5 uden tilhørende detaljerede oplysninger om driftstid mv. 20 MW (2x10 MW) biomassebaseret procesvarmeværk (hovedforslag) I forhold til øvrige oplysninger dvs. skorstenshøjde, røggasmængde vælges en indre røgrørsdiameter på 0,65 (skorsten på diameter på 1 m med Ø650mm dyse i toppen), skorstenshøjde og røggashastighed beregnes i OML og den generelle bygningshøjde sættes til 20 m. Røggastemperaturen er sat til 28 ºC som følge af skrubber og absorptionsvarmepumper. Den samlede opgørelse over forudsætninger og inputdata, kan ses af Tabel 14-2 og Tabel 14-3, bemærk at værdierne er pr 10 MW kedel. Det gør ingen forskel i forhold til beregningerne om det er 2x10MW eller en 20 MW kedel så længe røggasrørene føres til samme afkast. Tabel 14-2 Forudsætninger for 10 MW flisfyret drivvarmeanlæg. Forudsætninger, fliskedel Parameter Enhed Værdi Varmeproduktion MW 10,0 Virkningsgrad % 103 Indfyret effekt MW 9,7 Røggastemperatur skorsten C 28 Skorstenshøjde m Beregnes Skorstensdiameter (røgrør, indvendig) m 0,65 6 Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr

278 232 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Flis fugtindhold % 45 Flis, indfyret t/h 3,75 Iltindhold i røggassen, aktuelt % 6 Iltindhold i røggassen, reference % 10 Røggasmængde, våd, ved aktuel O₂ Nm³/h Røggasmængde, våd, ved aktuel O₂ Nm³/s 3,95 Røggasmængde, tør, ved 10 vol% O₂ Nm³/h Røggasmængde, tør, ved 10 vol% O₂ Nm³/s 5,11 Tabel 14-3 De beregnede kildestyrker og spredningsfaktorerfor drivvarmeanlæg. Røggasmængder (tør) ved 10 vol% O₂ Stof B-værdi Emissionsgrænseværdi Kildestyrke Spredningsfaktor Nm³/h Nm³/s mg/nm³ mg/s mg/nm³ Nm³/s ,11 Støv , NO₂ , CO : Varslet grænseværdi, nuværende er 0,08 mg/nm³. Af Tabel 14-3 fremgår det at Støv har den højeste spredningsfaktor og er dermed dimensionerende for anlægget. Der regnes i samme højder som tidligere dvs. 1,5 meter og 10 meter for at tage højde for nyt boligområde i Hillerød Syd. 25 MW (2x12,5 MW) biomassebaseret kraftvarmeanlæg (alternativ) I forhold til øvrige oplysninger dvs. skorstenshøjde, røggasmængde vælges en indre røgrørsdiameter på 0,75 (skorsten på diameter på 1,2 m med Ø750mm dyse i toppen), skorstenshøjde og røggashastighed beregnes i OML og den generelle bygningshøjde sættes til 20 m. Røggastemperaturen er sat til 25 ºC som følge af skrubber og absorptionsvarmepumper. Den samlede opgørelse over forudsætninger og inputdata, kan ses af Tabel 14-4 og Tabel 14-5, bemærk at værdierne er pr 12,5 MW kedel. Det gør ingen forskel i forhold til beregningerne om det er 2x 12,5 MW eller en 25 MW kedel så længe skorsten føres til samme afkast. Tabel 14-4 Forudsætninger for 12,5 MW flisfyret kraftvarmeanlæg. Forudsætninger, fliskedel Parameter Enhed Værdi Varmeproduktion MW 12,5 Virkningsgrad % 102,5 Indfyret effekt MW 12,2

279 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 233 Røggastemperatur skorsten C 25 Skorstenshøjde m Beregnes Skorstensdiameter (røgrør, indvendig) m 0,75 Flis fugtindhold % 45 Flis, indfyret t/h 4,487 Iltindhold i røggassen, aktuelt % 6 Iltindhold i røggassen, reference % 10 Røggasmængde, våd, ved aktuel O₂ Nm³/h Røggasmængde, våd, ved aktuel O₂ Nm³/s 4,57 Røggasmængde, tør, ved 10 vol% O₂ Nm³/h Røggasmængde, tør, ved 10 vol% O₂ Nm³/s 6,1 Tabel 14-5 De beregnede kildestyrker og spredningsfaktorer for kraftvarmeanlæg Røggasmængder (tør) ved 10 vol% O₂ Stof B-værdi Emissionsgrænseværdi Kildestyrke Spredningsfaktor Nm³/h Nm³/s mg/nm³ mg/s mg/nm³ Nm³/s ,10 Støv , NO₂ , CO : Varslet grænseværdi, nuværende er 0,08 mg/nm³. Af Tabel 14-5 fremgår det at Støv har den højeste spredningsfaktor og er dermed dimensionerende for anlægget. Der regnes i samme højder som tidligere dvs. 1,5 meter og 10 meter for at tage højde for nyt boligområde i Hillerød Syd Lovgivning og planforhold Virksomheder vil være omfattet af en række vejledninger og bekendtgørelser med relevans for luftkvalitet, herunder: Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001) B-værdivejledningen (Miljøstyrelsen, 2002) Lugtvejledningen (Miljøstyrelsen, 1985) Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr af 20/12/2012)

280 234 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 14.3 Eksisterende forhold Den eksisterende luftkvalitet samt de eksisterende lugtgener før etableringen af energi-, klima- og miljøparken, Solrødgård, er både en reference samt et baggrundsforureningsniveau for de undersøgte scenarier. De eksisterende forhold udgør dermed 0-alternativet, som er vurderet for reference året 2018, hvor det nye Hospital Nordsjælland og bydelen Hillerød Syd delvist er gennemført og de eksisterende anlæg fortsætter som i dag. Vurderingen er baseret på, trafikmængder, data fra Hillerød Forsyning vedrørende de nuværende anlæg samt baggrundsmålinger af luftkvaliteten repræsentativ for områderne. Da de omfattede anlæg på nuværende tidspunkt ligger i forskellige områder og senere vil blive flyttet til et andet område, er kortlægningen af de eksisterende forhold for luftkvalitet og lugtgener foretaget for de forskellige områder henholdsvis: den nuværende genbrugsplads det nuværende renseanlæg det nuværende kraftvarmeværk Solrødgård I Figur 14-1kan beliggenheden for de eksisterende anlæg samt det fremtidige område, hvor Solrødgård kommer til at ligge, ses. Figur 14-1 Kort over placering af eksisterende anlæg (markeret med gul og overskrift) samt det fremtidige område for Solrødgård (markeret med rød linje).

281 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD De eksisterende forhold for områderne omkring de nuværende anlæg Den eksisterende genbrugsplads ligger i et industrikvarter, hvor der på nuværende tidspunkt på grund af trafikmængden, er trafikale problemer (Via Trafik, 2013). Desuden kan der forekomme støvende aktiviteter i forbindelse med håndtering af specifikke fraktioner. Genbrugspladsen vurderes ved normal drift ikke at give anledning til signifikant forringet luftkvalitet, men emissioner fra den relaterede trafikmængde samt støvende aktiviteter kan lokalt forårsage gener. Det eksisterende renseanlæg er beliggende i byzone i centrum af Hillerød by og er omgivet af boligområder. Renseanlægget har givet anledning til klager fra naboer over lugtgener specielt i sommerperioden (EnviDan, 2013). Det er vurderet, at lugtgenerne primært kommer fra gasser, der dannes ved nedbrydning af organisk materiale i spildevandet (EnviDan, 2013). Hillerød kraftvarmeværk ligger i landområde med under 0,5 km til nærmeste nabo og omkring 1 km fra Hillerød by. Emissionerne fra det eksisterende Hillerød kraftvarmeværk forventes for 0-alternativet i år 2018, at være sammenlignelige med det nuværende emissionsniveau (2012), da det antages, at anlægget har den samme drift som i dag og at varmeforsyningen ikke stiger markant over de næste år. I Tabel 14-6 kan de nuværende mængder af CO 2, SO 2, NO x og PM 2,5, der udledes fra kraftværket ses (Brix & Kamp Energi, 2013). Tabel 14-6 Årlige emissioner til luft fra samtlige varmeværker i den offentlige forsyning i Hillerød (Hillerød forsyning, mail fra ). Hillerød kraftvarmeværk Emission CO 2-ækv. [ton/år] SO 2 [kg/år] NO x [kg/år] PM 2,5 [kg/år] Hillerød kraftvarmeværk s emissioner til omgivelserne reguleres via virksomhedens miljøgodkendelse og det vurderes på den baggrund, at luftkvalitetskravene og bidragsværdierne i området er overholdt. Området for det fremtidige Solrødgård ligger i landzone med ca. 1 km til nærmeste boligområde, der primært er 1-2 etagers bygninger. Umiddelbart nord for Solrødgård området ligger Novo Nordisk kursus- og uddannelsescenter og øst for vil det nye boligområde, Hillerød Syd, komme til at ligge. I Figur 14-2 ses et kort over placeringen af området, hvor det fremtidige Solrødgård kommet til at ligge.

282 236 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 14-2 Området hvor det fremtidige Solrødgård skal ligge (markeret med rød) De primære kilder, der påvirker luftkvaliteten i området på nuværende tidspunkt vurderes at være de trafikrelaterede emissioner. Området er omkranset af Hillerødmotorvejen, Roskildevej/Overdrevsvejen og Lyngevej, hvor der i år 2013 er en trafikbelastning på (Via Trafik, 2013): Hillerødmotorvejen: ÅDT 7 Roskildevej/Overdrevsvejen: ÅDT Lyngevej: ÅDT Der findes ikke målinger af luftkvaliteten i området, hvor det nye anlæg kommer til at ligge, men den kan sammenlignes med den lands-baggrundsmåling, som foretages ved Risø, (DMU, 2013a). Her foretages 24 timers målinger af PM 10 og PM 2,5 samt ½-times målinger af NO, NO 2, NO X, CO og O 3. Stationen er placeret ca. 25 km fra København i et fladt område med landbrugsaktiviteter. En nord syd gående hovedvej, med en trafiktæthed på nogle få tusind biler om dagen, ligger ca. 1,5 km vest for målestationen. Herudover er de industrielle og trafikale aktiviteter i området begrænsede. Nedenfor er gengivet et uddrag af de relevante målte data fra Årsdøgnstrafikken (ÅDT) er trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over hele året. (Vejdirektoratet, 2006).

283 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 237 Tabel 14-7 Seneste målinger af luftkvaliteten for udvalgte stoffer ved Risø i 2011 (DMU, 2013b) sammenlignet med grænseværdier 8. Den målte luftkvalitet er angivet før skråstregen, og grænseværdien er angivet efter (DMU, 2012). Parameter Årsmiddelværdi/ grænseværdi (µg/m 3 ) Timeværdi * /grænseværdi (µg/m 3 ) NO 2 9/40 52/200 PM 10 20/40 *Den 19. højeste værdi på et år. Det fremgår af Tabel 14-7, at koncentrationen af de målte parametre på stationen ved Risø ligger væsentlig under de fastsatte grænseværdier. Baggrundsniveauet for luftkvaliteten i området omkring Solrødgård vurderes at ligge på nogenlunde samme niveau eller en smule højere i kraft af en større trafikmængde på de nærliggende veje. Luftkvaliteten for 0-alternativet vil i forhold til ovenstående niveau blive påvirket af ændringer i trafikmængden, emissionsniveauet fra trafik og ændringer i det generelle baggrundsniveau. Byudviklingen i Hillerød Syd kan påvirke trafikmængderne i området (Via Trafik, 2013). Det kan hermed forventes en mindre stigning i transport inklusiv vare og personbil transport. Køretøjssammensætningen forventes at være sammenlignelig med forholdene i dag. Nye emissionsstandarder for transport implementeres løbende, hvilket vil reducere emissionen fra de enkelte køretøjer. I forhold til ændringer i baggrundsniveauer vurderes der ikke at ske en væsentlig ændring i forhold til nu. Dette underbygges af den trend som har været de seneste 10 år. På basis af ovenstående vurderes luftkvaliteten i området at være sammenlignelig med de niveauer som er gengivet ovenfor. I Danmark ses overskridelse af luftkvalitetskravene primært ved stærkt trafikerede veje samt på steder, hvor spredningsforholdene er meget ringe. Ingen af delene er tilfældet i området omkring det fremtidige Solrødgård. 8 Grænseværdier for luftkvalitet er fastsat i Miljøministeriets BEK nr af 21/12/2011 om vurdering og styring af luftkvaliteten.

284 238 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 14.4 Miljøkonsekvenser Anlægsfasen Luftkvaliteten i anlægsfasen vil blive påvirket af de anlægsaktiviteter som sker over anlægsperioden Anlægsaktiviteterne omfatter anlæg af hele Solrødgård. I forhold til påvirkning af luftkvaliteten forventes de primære emissionskilder at være entreprenørmaskiner og lastbilkørsel samt støvende aktiviteter i forbindelse med eksempelvis håndtering af materialer, oplag af materialer og kørsel på ikke befæstet vej. Nedenfor er kort redegjort for de væsentligste anlægsaktiviteter samt den forventede påvirkning. Emissioner fra entreprenørmaskiner vil forekomme under hele anlægsperioden, men hovedsageligt i forbindelse med borearbejdet (Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, 2013). Denne del af anlægsarbejdet strækker sig over en periode på ca. 6 måneder (Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, 2013). Anlægsaktiviteterne inkluderer brug af borerig, cementblander, gaffeltrucks m.m., der vil bidrage til et lokalt øget niveau af luftforurening. Da spredningsforholdene omkring byggepladsen er forholdsvis gode, og da det kan forventes, at den eksisterende luftkvalitet er god, vurderes det, at emissionerne ikke vil påvirke nærmeste større sammenhængende boligområder, der ligger omkring 1 km fra området. Desuden forventes det, at personer på Novo Nordisk uddannelsescenter Favrholm, der ligger op ad Solrødgårdområdet, ikke vil opholde sig her permanent, og derfor kun vil blive eksponeret i en kortere periode. Emissioner fra lastbilkørsel i forbindelse med transport af materialer og affald forventes at forløbe over hele anlægsperioden. Der kan forventes en stigning af tung trafik i influensområdet sammenlignet med normal-trafikken for denne periode. I forbindelse med borearbejdet vil der være en øget trafik på ca lastbiler pr. døgn samt lastbiler, der fragter boreriggen frem og tilbage (Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, 2013). Det anbefales at adgangsvejene belægges eller bevandes, således at transporten ikke bidrager til støvemissioner. Ud over emissioner fra maskiner og lastbiler vil aktiviteterne give anledning til diffust støv. De primære kilder til støvemissioner vil være håndtering og oplag af materialer samt kørsel på ikke befæstede arealer. Da spredningsforholdene er relativt gode og de nærmeste boligkvarterer ligger i en afstand på 1km fra pladsen, forventes det ikke at give anledning til gene. Desuden bliver pladsen befæstet således, at støvemissioner fra kørsel mindskes. Samlet set vurderes emissionerne fra anlægsfasen således ikke at påvirke luftkvaliteten væsentligt, men afskærmning mod øst kan være nødvendigt for at mindske evt. gener. Det kan forventes, at de nationale luftkvalitetskriterier er overholdt.

285 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Driftsfasen Driftsfasen forløber fra 2018 og de primære påvirkninger på luftkvaliteten kan her begrænses til emissioner fra det biomassebaserede procesvarmeværk, lugtgener og emissioner fra renseanlægget, støv emissioner fra genbrugspladsen samt emissioner fra trafikken i området. I forhold til påvirkning af luftkvaliteten forventes de primære emissionskilder således at være afkast fra det biomassebaserede procesvarmeværk, afkast fra rensningsanlægget samt trafik. De samlede emissioner fra kraftværker i den offentlige forsyning i Hillerød Kommune ved hovedforslagets procesvarmeværk, alternativets kraftvarmeværk og det nuværende kraftvarmeværk kan ses i Tabel Tabel 14-8 Årlige emissioner fra kraftværker i den offentlige forsyning med bidrag fra det eksisterende kraftvarmeværk (Reference, det biomassebaserede procesvarmeværk (hovedforslag) og kraftvarmeværket (alternativ). Reference Procesvarmeværk (hovedforslag) Kraftvarmeværk (alternativ) CO 2-ækv. [tons/år] SO 2 [kg/år] NO x [kg/år] PM 2,5 [kg/år] MW (2x10 MW) biomassebaseret procesvarmeværk (hovedforslag) Som det fremgår af Tabel 14-8, er der et markant fald i udledningen af CO 2. For SO 2 og PM 2,5 er der en stigning på henholdsvis ca. 67% og 64% og for NO x er der et fald på 38%. Virksomheders emissioner til omgivelserne skal leve op til kravene i luftvejledningen (Miljøstyrelsen 2001) og B-værdivejledningen (Miljøstyrelsen 2002), som fastsætter bidragsværdier for de enkelte stoffer. Der er i forbindelse med det nye flisfyret anlæg foretaget spredningsberegninger for NO 2 og SO 2 for at vurdere immissionskoncentrationsværdierne i skel (i en afstand på 150m fra punktkilden) ved 1,5 m højde samt for det nærliggende boligområde, Hillerød Syd (i en afstand på 250m fra punktkilden) ved 10m højde, da det forventes at bygningerne vil være op til 3 etager (for beregninger se COWI, 2013). Skorstenshøjden blev beregnet til 59 m med en røggashastighed på 13,1 m/s. Ved en røggashastighed på ca. 20 m/s sænkes skorstenshøjden kun med ca. 0,5 m. Resultatet af OML-beregningen fremgår af Tabel 14-9.

286 240 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Tabel 14-9 Resultater fra spredningsberegninger for hovedforslag Solrødgård. Receptor punkt Stof Maksimal månedlig 99%-fraktil af MST kravværdi/ B-værdi [µg/m 3 ] timemiddelværdierne [µg/m 3 ] 150m fra punktkilde i 1,5m Støv højde (ved skel) NO m fra punktkilde i 10m Støv højde (ved boligområde) NO MW (2x12,5 MW) kraftvarmeanlæg (alternativ) Skorstenshøjden blev beregnet til 63,3 m med en røggashastighed på 11,3 m/s. Ved en røggashastighed på ca. 20 m/s sænkes skorstenshøjden kun med ca. 0,5 m. Resultatet af OML-beregningen fremgår af Tabel og Bilag A. Tabel De vigtigste beregningsresultater for alternativet. Receptor punkt Stof Maksimal månedlig 99%-fraktil af MST kravværdi/ B-værdi [µg/m 3 ] timemiddelværdierne [µg/m 3 ] 150m fra punktkilde Støv i 1,5m højde (ved NO skel) 250m fra punktkilde Støv i 10m højde (ved boligområde) NO Samlet vurdering Ud fra spredningsberegningerne er det vurderet, at emmissionskoncentrationsværdierne ikke overskrider grænseværdierne i skel og i det nærliggende boligområde og skorstenen vurderes at være tilstrækkelig for både hovedforslag og alternativ. Punkterne for den maksimale værdi ligger ydermere i sydlig retning for skorstenen, hvor der vil være markarealer. B-værdierne i østlig retning, hvor det nye boligkvarter ligger, overholder krav til B-værdierne, og er på maksimalt 51 µg/m 3 for NO 2 og 20 µg/m 3 for støv i en afstand på op til 1000 m fra punktkilden, og det vurderes derfor at de øgede emissioner ikke vil være et problem for boligområdet (COWI, 2013). Det anbefales dog at lave yderligere beregninger, når drift- og designforholdene er fastlagt, og dermed genberegne den endelige skorstenshøjde på basis af disse parametre. Set i lyset af, at virksomheden er beliggende i et område med gode spredningsforhold og med god luftkvalitet, vurderes de øgede emissionen ikke at give anledning til overskridelse af hverken luftkvalitetskravene eller bidragsværdierne. Der kan dog lokalt set være forhøjede emissioner.

287 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 241 Renseanlægget vil blive flyttet til Solrødgård området. Der forventes, at lugtemissionerne vil være sammenlignelige med emissionsniveauerne i dag. Solrødgård ligger omgivet af marker, og med 1 km til nærmeste boligkvarter. På grund af afstanden forventes boligområderne ikke at blive påvirket. Renseanlægget vil desuden være delvist nedgravet, og der vil være mindre diger omkring området, der vil reducere lugtemissioner til det nye boligområde øst for Solrødgård. Samlet set vurderes gener fra renseanlægget at være reduceret i og med, at renseanlægget er flyttet til et mindre sårbart område. Genbrugsstationen vil ligeledes blive flyttet ud i Solrødgård området, hvor spredningsforholdende er gode og der er længere til beboede områder. Det vurderes derfor at potentielle støvemissioner fra støvende fraktioner udelukkende kan være til gene for de personer, der opholder sig på afleveringsområdet. For at undgå støv emissioner i dette område under de primære vejrforhold, vil oplag af støvende fraktioner blive placeret mod øst på pladsen, således at vestenvinden ikke driver støv og partikler ind over afleveringsområdet. Det nye boligkvarter mod øst vil være afskærmet af de mindre diger og læhegn, der omkranser området. Det vurderes således, at støvemissioner fra genbrugspladsen ikke vil udgøre et problem, hverken på afleveringsområdet eller i det nye boligområde. En udflytning af de omfattede anlæg vil ændre de trafikale forhold i området omkring Solrødgård. I Tabel kan trafiktallene for området ses. Tabel Skønnede ændringer i trafiktal ÅDT i 2018 uden Hillerød Syd ÅDT i 2018 med Hillerød Syd og nyt Hospital (0- alternativ) Ændringen som følge af Solrødgård (ÅDT) %-vis stigning Overdrevsvejen % Lyngevej (Nord) % Lyngevej (Syd) % Roskildevej % (Nord) Roskildevej (Vest) % Ud fra Tabel ses det, at der sker en generel stigning i trafikken på de omkringliggende veje ved Solrødgård, på grund af udflytningen af servicefaciliteterne. Det kan derfor forventes, at den øgede trafikmængde vil bidrage med emissioner til luft med en samlet stigning på omkring 9 %. Lokalt kan der forekomme en større stigning i emissioner, men da trafikken flyttes ud til et område med gode spredningsforhold, og hvor luftkvaliteten i forvejen er relativt god grundet bl.a. lav trafikmængde, vurderes en stigning dog at have et relativt lavt bidrag. Desuden flyttes trafikken ud af byen og dermed væk fra beboede områder. Genbrugspladsen er den største kilde til trafik i dag og i fremtiden. Placeringen medfører en større belastning af luftkvaliteten det nuværende sted, da trafikken skal

288 242 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD igennem et industri- og detailhandelsområde og derved påvirker mange mennesker. En flytning af genbrugspladsen må derfor anses at være en forbedring, fordi færre mennesker påvirkes af trafikken til genbrugspladsen. Overordnet set kan det forventes, at en udflytning af rensningsanlæg, genbrugsstation og kraftvarmeværk vil have en relativt lille påvirkning på den lokale luftkvalitet, da bidraget fra de nye anlæg er begrænset samtidig med, at spredningsforholdene i området er gode. Desuden vil udflytningen bringe emissionskilderne på længere afstand af de beboede områder og dermed have en positiv indvirkning på den lokale luftkvalitet i de eksisterende områder. Diger samt delvis nedgravning af renseanlæg vil reducere emissioner til det nye boligområde mod øst Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen Følgende afværgeforanstaltninger kan implementeres for at reducere emissionerne i anlægsfasen: Køreveje befæstes eller bevandes, hvilket mindsker støv emissioner i forbindelse med transport. Alle lastbiler, der transporterer jord, grus, sand eller andre løse materialer, skal overdækkes, eller toppen af læsset skal være mindst en ½ meter under toppen af ladet (sidefjællerne) Jævnlig vanding af oplag af sand mv., der kan give anledning til støvgener Fartgrænsen for alle arbejdskøretøjer bør ikke overstige 25 km/t på overflader uden belægning Jævnlig rengøring af transportveje med vand. Genbrugsvand bør om mulig anvendes. Indhegning af faste pladser for at reducerer støvemissionerne fra byggeområdet Overdækning af materialer, hvor der er risiko for diffus støvemission Driftsfasen Følgende afværgeforanstaltninger kan implementeres for at reducere emissionerne i driftsfasen: Støvende fraktioner på genbrugspladsen vil blive placeret mod øst for at undgå at vestenvinden ikke driver støv og partikler ind over afleveringsområdet. De omgivende diger vil mindske evt. støvemissioner mod det nye boligområde mod øst.

289 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 243 Renseanlægget vil være delvist nedgravet og lugtemissionerne mindskes herved. Læhegn bevares/plantes øst for Solrødgård Overvågningsplan Luftkvaliteten vil blive overvåget via miljøgodkendelsen Eventuelle mangler Det er på basis af eksisterende informationer ikke muligt at beregne emissionerne fra anlægsfasen samt for renseanlægget i driftsfasen.

290 244 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 15 Støj og vibrationer Støj og vibrationer påvirker mennesker, som bor og opholder sig i støj- og vibrationspåvirkede områder. Støj kan ligeledes påvirke landskabsoplevelsen og dyrelivet. Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet db. Støj fra vejtrafik er sammensat af dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Der tages, ved opgørelse af støjen, hensyn hertil ved at vægte de forskellige frekvenser svarende til, hvordan det menneskelige øre opfatter støjen - kaldet A-vægtning. I denne rapport er anvendt enheden db, selvom der er tale om det A-vægtede lydtrykniveau. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Støj kan være sundhedsskadelig. Undersøgelser indikerer, at gentagne støjpåvirkninger kan være medvirkende årsag til permanent forhøjelse af blodtrykket og manglende psykisk velbefindende. Derfor er der opstillet vejledende støjgrænseværdier for forskellige støjkilder til brug ved planlægning af forskellige støjfølsomme anvendelser. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 db, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 db opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 db opfattes som en halvering af støjen. Kapitlet beskriver omfanget og vurderer konsekvenserne af støj og vibrationer i forbindelse med at etablere og drive Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård.

291 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Afgrænsning og metode Afgrænsning Kapitlet behandler konsekvenserne ved etablering af de nye anlæg ved Solrødgård i relation til: Støjpåvirkning i forbindelse med øget trafik på de omkringliggende veje i driftsfasen De øvrige anlæg forventes ikke producere støj i et omfang, der anses for at være væsentligt. Der vil dog forekomme støj ved genbrugspladsen, men det meste støj vil være relateret til trafikken i forbindelse med driften af pladsen. Det kan forventes, at støj fra trafikken på Solrødgård skal vurderes som ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder" (Miljøstyrelsen, 1984). Dette afklares med Hillerød Kommune Metode til miljøkortlægning Der er ingen støjende aktiviteter på Solrødgård-området i dag, ud over de stærkt befærdede veje, der omkranser området. Den intensive trafik til og fra den nuværende genbrugsplads medfører en støjbelastning i dennes nærområde. Denne trafik vil blive flyttet til den kommende Energi-, Klima og Miljøpark Metode til vurdering Under anlægsfasen vil der kunne forekomme midlertidige støjpåvirkninger i forbindelse med anlæg af bygninger, veje, bassiner mv. I driftsfasen kan der forekomme støj i forbindelse med tung trafik ved levering af flis og ved til og frakørsel af affald til Miljøparken, samt ved intern kørsel og flytning af affald på Miljøparkens område. Udformningen af anlægget med træbeplantede volde omkring mindre områder, er med til at begrænse udbredelsen af støj. På baggrund af oplysninger vedr. anvendt maskinel m.m. kan det vurderes hvorvidt det er nødvendigt med egentlige støjberegninger af støj fra anlægs- og driftsfase Grænseflader Kapitlet indeholder grænseflader til følgende andre miljøemner: Trafikale forhold Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Natur, plante- og dyreliv samt Natura 2000 Landskab, jordbund og visuelle forhold.

292 246 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Beregningsmetode Støjen er beregnet og kortlagt i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 "Støjkortlægning og handlingsplaner og vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje" (Miljøstyrelsen, 2007). Støjberegningerne er udført med den nordiske beregningsmetode NORD2000, som er karakteriseret ved at kunne beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man derved kan bestemme årsmiddelværdien af støjniveauet. Støjniveauet er bestemt med den nye støjindikator Lden, som er årsmiddelværdien for en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat, idet der bruges et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natperioden. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Når støjen beskrives som Lden, vurderes det, at støjniveauet svarer bedre til befolkningens opfattelse af støjgener end den tidligere anvendte målestørrelse, LAeq. De tre tidsperioder er: Dag: kl , varighed 12 timer Aften: kl , varighed 3 timer, hvor der gives 5 db tillæg Nat: kl , varighed 9 timer, hvor der gives 10 db tillæg Lden beregnes som en årsmiddelværdi dvs. det gennemsnitlige støjniveau over et helt år med gennemsnitligt forekommende vejr- og trafikforhold. Beregningerne af støjudbredelsen er udført ved at etablere en 3-dimensionel topografisk model i SoundPLAN ver I modellen indgår data vedr. terræn, vejanlæg, trafik, skærme og bygninger. Støjniveauet er beregnet i et net af punkter (grid) placeret med indbyrdes afstande på 15 m. Efterfølgende er de beregnede støjniveauer interpoleret til støjkonturer til brug for kortlægning af støjbelastede boliger og visualisering af støjudbredelsen. Støjberegningerne er gennemført for et område omkring den kommende Miljøpark Forudsætninger Det forudsættes, at de nødvendige oplysninger vedrørende trafikale forhold er tilgængelige, samt at der findes tilstrækkelige beskrivelser af anlæg og drift af Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård. Terræn Terrænet er modelleret på baggrund af KORT10. Alle terrænoverflader regnes akustisk bløde bortset fra vådområder og kørebaner.

293 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 247 Bygninger Bygninger er beskrevet på grundlag af bygningstemaet fra KORT10. Alle bygninger regnes skærmende og reflekterende med et refleksionstab på 1 db. Bygningernes højde ansættes ud fra en beregning af forskellen mellem terræn og tagudhæng. Bygninger over 35 m 2 tilføjes 2 m til tag. Trafik mængder og hastighed Støjkortlægningen er baseret på trafikmængder (ÅDT) og hastigheder fra trafikberegninger samt oplysninger fra Vejdirektoratet dateret 2012, jf. trafikmodellen udarbejdet af Via Trafik og kapitel 7 vedr. Trafikale forhold. Trafikken er opgjort på hhv. lette og tunge køretøjer og for dag- (kl ), aften- (kl ) og natperiode (kl ). Trafikmængder og hastigheder er tilpasset fordeling på køretøjskategorier og døgnperioder i NORD2000. Data er efterfølgende inddateret i støjberegningsmodellen Lovgivning og planforhold I VVM-screening udarbejdet af Hillerød Kommune (2013) forudsættes det, at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder kan overholdes, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 " Ekstern støj fra virksomheder" (Miljøstyrelsen, 1984). Mandag - fredag kl , lørdag kl Mandag - fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdag kl Alle dage kl Erhvervs- og industriområder 70 db 70 db 70 db 2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 60 db 60 db 60 db 55 db 45 db 40 db 4. Etageboligområder 50 db 45 db 40 db 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder 45 db 40 db 35 db 40 db 35 db 35 db Vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder m.v. (Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. Grænseværdierne anvendes ved udlægning af nye boliger og anden støjfølsom anvendelse langs eksisterende veje. Grænseværdierne anvendes både i forbindelse med forebyggelse mod støjgener, men lægges også til grund, når støjulemper ved eksisterende boliger skal vurderes langs eksisterende veje.

294 248 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje, men Miljøstyrelsen finder, at der bør tages samme hensyn til støjen, når man planlægger nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger. Følgende vejledende grænseværdier benyttes afhængigt af områdetype og anvendelse. Områdetype Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer m.v. Vejledende grænseværdier L den 53 db L den 58 db L den 63 db 15.3 Eksisterende forhold Med en årsdøgnstrafik på i 2012 på Hillerødmotorvejens forlængelse er denne dominerende i støjbilledet omkring Solrødgård. Af de øvrige veje er Roskildevej og Overdrevsvejen med omkring biler den eneste anden kilde til trafikstøj i området omkring Solrødgård. Lyngevej har med en årsdøgnstrafik ca ikke nogen væsentlig påvirkning alternativ 0-alternativet, som er trafiktallet fremskrevet til 2018 og med trafik til og fra det nye hospital og bydelen Hillerød Syd indregnet, er beregnet. Resultatet af beregningen udtrykt som støjudbredelseskurverne Lden i 5 db intervaller fra 58 til 78 db fremgår af Figur 15-1.

295 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 249 Figur 15-1 Støjudbredelseskort ved 0-alternativ. der viser støjniveauet, Lden, 1,5 m.o.t Miljøkonsekvenser Lovgivning og planforhold Ikke relevant Anlægsfasen Der er ikke foretaget konkrete støjberegninger af anlægsfasen, det kan dog oplyses, at typiske anlægsarbejder entreprenørmaskiner har kildestyrker i størrelsesordenen db afhængigt af udført arbejde. Dette resulterer i et støjniveau på henholdsvis 63 og 68 db i 50 meters afstand. De fleste kommuner

296 250 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD anvender en grænseværdi på 70 db i normal arbejdstid i forbindelse med anlægsarbejde Driftsfasen Indeværende notat inkluderer ikke beregning af støj fra virksomhedsaktiviteter i forbindelse med driftsfasen, fordi det vurderes at støjen fra aktiviteterne inden for området, vil være uvæsentlig i forhold til trafikstøjen fra vejene omkring. Der er udført beregning af støj fra vejtrafik for hovedalternativet, hvor Miljøparken bliver etableret. Resultatet af beregningen udtrykt som støjudbredelseskurverne Lden i 5 db intervaller fra 58 til 78 db fremgår af Figur Figur 15-2 Støjudbredelseskort der viser støjniveauet, Lden, 1,5 m.o.t for Hovedalternativet. Den største forskel mellem 0-alternativet og Hovedalternativet er hastigheden samt mængden af trafik på Lyngevejen. På den nordlige del er der en forskel i ÅDT på 900 køretøjer, mens der for den sydlige del er en reduktion af hastigheden fra 70 til

297 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD km/t. Som det ses af nedenstående differenskort på Figur 15-3 giver det anledning til henholdsvis en stigning og en reduktion i støjen fra vejtrafik. Figur 15-3 Differenskort der viser forskellen mellem Hovedalternativet og 0-Alternativet i Lden, 1,5 m.o.t. Påvirkningen fra den øgede trafik på ca. 1 db på den nordlige det af Lyngevej som følge af Solrødgård, vurderes at være uvæsentlig Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen På baggrund af ovenstående vurderes der ikke at ville forekomme støjgener i forbindelse med anlægsarbejder.

298 252 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Driftsfasen Indeværende kapitel inkluderer ikke beregninger af støj fra virksomhedsaktiviteter i forbindelse med driftsfasen, hvorfor eventuelle behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen ikke kan vurderes. Dette bør gennemføres i forbindelse miljøgodkendelser af de enkelte anlæg. Trafikstøjen vurderes ikke at være væsentlig, men i forbindelse med anlæg af den nye bydel i Hillerød Syd, kan der ind tænkes beplantninger ud mod Lyngevej. Disse vil kunne dæmpe støjen. Men trafikøgningen som følge af Solrødgård giver ikke anledning til yderligere behov for dette Overvågningsplan Der vurderes ikke at være behov for en overvågningsplan i forhold til støj fra anlægsarbejde. Entreprenøren kan ved klage eller på foranledning af tilsynsmyndigheden pålægges at lade udføre støjmålinger eller støjberegninger til dokumentation af, at et eventuelt krav vedr. støjgrænseværdier er opfyldt. Der skal i udbud stilles krav til entreprenøren om at udarbejde en miljøhandlingsplan, som sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske anlægsaktiviteternes støjgener. Entreprenøren kan pålægges at udarbejde og løbende at vedligeholde en liste over (meget)støjende aktiviteter og forventet tidsplan for disse. Listen skal give bygherrens tilsyn mulighed for at informere potentielt berørte naboer om støjende aktiviteter senest 2 uger før disse igangsættes 15.7 Eventuelle mangler Der er manglende viden i forbindelse med driftsoplysninger for aktiviteter på Energi-, klima- og miljøparken Solrødgård.

299 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Forurenet jord og jordhåndtering Dette kapitel omhandler håndtering af jord i forbindelse med etablering af genbrugsstation, renseanlæg og det geotermiske anlæg. Herudover omhandler afsnittet håndtering af boremudder og opboret materiale i forbindelse med borearbejdet ved det geotermiske anlæg. Der skal også etableres administrationsbygning og garageanlæg. Disse forventes ikke at medføre væsentlige påvirkninger på miljøet. Selv om der ikke er VVM pligt for dette, skal jordarbejder i disse områder følge gældende regler. Forurenede grunde er et fokusområde i denne VVM Afgrænsning og metode Den anvendte metode bygger på indhentning og vurdering af nuværende kendt viden om jordforurening, beliggenheden af Solrødgård samt nuværende lovgrundlag Afgrænsning Solrødgård etableres i tilknytning til Hillerød Kommunes Materielgård beliggende Lyngevej 2 i Hillerød. Området har matrikel nr. 1g Favrholm, Hillerød Jorder. På matriklen er der kendt viden om jord- og grundvandsforurening, dvs. kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til lov om forurenet jord (Dines Jørgensen, 2008). En del af den opgravede jord i forbindelse med etablering af renseanlæg og genbrugsplads kan således være lettere forurenet eller forurenet. Opgravning, håndtering, genindbygning og slutdisponering af jord, herunder lettere forurenet og forurenet jord skal følge de gældende regler, således at påvirkningen af det omgivende miljø i forbindelse med jordhåndteringen bliver minimeret. Der henvises til kapitel 13 Grundvand vedrørende forhold omkring grundvand og grundvandsforurening.

300 254 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Metode for beskrivelse af eksisterende forhold På hjemmesiden for Danmarks Miljøportal er der indhentet oplysninger om lokaliteter, hvor der er enten konstateret forurening (kortlagte lokaliteter på vidensniveau 2 (V2)) i henhold til lov om forurenet jord (Miljøministeriet, 2009), eller hvor der er potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1 (V1)). Oplysningerne er indhentet for ejendomme beliggende i en afstand på op til 750 m fra Solrødgård. På baggrund af disse oplysninger er der indhentet data for de kortlagte lokaliteter med jordforurening hos Region Hovedstaden. Herudover er der indhentet oplysninger fra Hillerød Kommune om potentielle kilder til jord- og grundvandsforurening på Solrødgård, som ikke er indberettet til Region Hovedstaden og dermed ikke medtaget i V2 kortlægningen af Solrødgård. Der kan f.eks. være tale om gamle afsluttede eller igangværende sager om håndtering af forurenet jord og grundvand (typisk restforureninger og små spildhændelser mv.) eller andre aktiviteter, som kan være potentielle kilder til jord- og grundvandsforurening. Desuden er der indhentet to forureningsundersøgelser fra området omkring den eksisterende materielgård udført hhv. i 2008 (Dines Jørgensen, 2008) og 1999 (Frederiksborg Amt, 1999) Kortlægning af forurenede ejendomme er en igangværende proces, og der kan således efterfølgende komme oplysninger om nye kortlagte ejendomme i området, mens andre kan udgå af kortlægningsarbejdet Metode til miljøvurdering På baggrund af den eksisterende lovgivning (bl.a. lov om forurenet jord (Miljøministeriet, 2009) og jordflytningsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007)) og Hillerød Kommunes regler for håndtering af jord foretages der en beskrivelse af, hvad der skal tages højde for i forbindelse med anlægsfasen og derved jordhåndteringen. Der foretages desuden en vurdering af anlæggets eventuelle påvirkninger i driftsfasen i forhold til forurenet jord. De processer, der følges, og de metoder, der anvendes, når der skal opgraves og genanvendes eller bortkøres forurenet jord ved anlægsarbejder, vil følge den gældende praksis inden for området. Der anvendes kendte teknikker til at tilvejebringe det tilstrækkelige datagrundlag for afklaring af forureningsbelastningen på de arealer, hvor der skal foretages gravearbejder. Inden disse aktiviteter igangsættes, kan der udarbejdes en jordhåndteringsplan, der skal godkendes af miljømyndighederne, således at det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde. I forbindelse med gennemførelsen af projektet bør håndtering af jord, herunder forurenet jord, ske således, at de miljømæssige gener i anlægsfasen minimeres. Håndtering af forurenet jord og gennemførelse af eventuelle afværgeforanstaltninger skal ske i henhold til gældende regler herom og med særlig hensynstagen til kildepladszoner og OSD-områder (dvs. områder udpeget som Områder med Særlige drikkevandsinteresser, se nærmere beskrivelse i kapitel 13 Grundvand) samt områder med følsom arealanvendelse.

301 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 255 For at mindske mængden af opgravet jord, herunder lettere forurenet og evt. forurenet jord, der skal bortskaffes, vil der blive foretaget en vurdering af, om en del af den opgravede jord kan genindbygges, herunder også den lettere forurenede jord. Bortskaffelse af forurenet jord og jord generelt fra anlægsarbejdet skal ske til godkendte jordmodtagere og i henhold til gældende regler. På baggrund af oplysningerne om forurenet jord i de områder, hvor der skal udføres anlægsarbejder kan der foretages en vurdering af behovet for og evt. omfanget af afværgeforanstaltninger i forbindelse med etableringen af anlægget. Hvis der i forbindelse med arbejder i/tæt ved forurenede arealer skal ske en grundvandssænkning og/eller afledning af vand, er der en risiko for, at miljøfremmede stoffer i den forurenede jord mobiliseres og blandes op i den vandmængde, der skal pumpes væk fra arealet. Bortskaffelse af oppumpet forurenet vand vil kræve myndighedernes tilladelse. Forurenet grundvand vil på baggrund af en udledningstilladelse fra kommunen skulle bortledes til offentligt kloaksystem eller recipienter, efter at evt. nødvendige rensningsforanstaltninger er foretaget. Beskrivelser af dette indgår i kapitel 13 Grundvand Grænseflader Kapitlet vil indeholde grænseflader til kapitlerne om: landskab, jordbund og visuelle forhold overfladevand grundvand råstoffer og affald Forudsætninger Eventuelle effekter i forhold til vandmiljøet vil blive behandlet i kapitel 12 om overfladevand og i kapitel 13 om grundvand Lovgivning og planforhold Nedenfor er gennemgået relevant lovgivning og planforhold i relation til opgravning, håndtering, genindbygning og slutdisponering af forurenet jord og boremudder. Jordhåndtering Håndtering af forurenet jord sker i henhold til gældende regler og under hensyntagen til at arealet er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (Miljøministeriet, 2009). Området kan også være et indsatsområde i forhold til arealanvendelse grundet de rekreative interesser i området. Der er jordforurening kortlagt på vidensniveau 2 på arealet, hvor den eksisterende materielgård er beliggende. Ved bygge- og anlægsarbejder på kortlagte arealer skal der ansøges om en tilladelse i henhold til jordforureningslovens 8. Der vil indledende blive sendt en 8 ansøgning til Hillerød Kommune, der beskriver projektet,

302 256 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD samt indeholder en plan for jordhåndtering. Hillerød Kommune meddeler herefter 8 tilladelse til bygge- og anlægsarbejdet. Ren overskudsjord fra anlægsarbejdet vil, såfremt det er anlægsteknisk muligt, blive genanvendt i projektet. Der vil blive ansøgt om tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19 eller 33 (kap. 5) til genanvendelse af lettere forurenet jord, hvis dette viser sig ønskeligt. Forurenet jord skal bortskaffes til godkendt modtager (Miljøministeriet, 2007). Al jordbortskaffelse fra projektet skal bortskaffes efter anmeldelse til og anvisning fra Hillerød Kommune. Der er ikke krav om basistilstandsundersøgelse (Miljøministeriet, 2012) for renseanlægget og kraftværket, da renseanlægget er mindre end PE og kraftværket er mindre end 20 MW. For genbrugspladsen er der krav om basistilstandsundersøgelse, såfremt genbrugspladsen håndterer mere end 50 tons ikke farligt affald eller mere end 10 tons farligt affald pr. dag. Den eksisterende håndterede i 2011 ca. 300 kg farligt affald og ca. 80 tons ikke farligt affald. Det må derfor antages, at der skal gennemføres en basistilstandsundersøgelse. Borearbejde Det er endnu ikke besluttet, hvor geotermiboringerne vil blive lokaliseret. Derfor vil alle forhold vedrørende planforhold og bindinger blive håndteret i den kommende VVM-behandling af dette anlæg Eksisterende forhold Nedenfor er de eksisterende forhold beskrevet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i forholdene i I Figur 4-1 er vist et oversigtskort, som viser projektområdets udstrækning. Kortlægning af forurenede ejendomme er en igangværende proces, og der kan således efterfølgende komme oplysninger om nye kortlagte ejendomme, mens andre kan udgå af kortlægningsarbejdet pga. en konkret vurdering, undersøgelse eller efter gennemførelse af afværgeforanstaltninger/oprensning. Der er indenfor projektområdet registreret en V2 kortlagt lokalitet, mens der ca. 750 m syd for området er registreret en V1 kortlagt lokalitet. Data for lokaliteterne fremgår af nedenstående Tabel Data for denv1 kortlagte lokalitet er baseret på oplysninger fra Region Hovedstaden (Region Hovedstaden, 2013b). Data for den V2 kortlagte lokalitet er i er baseret på materiale fra Region Hovedstaden (Region Hovedstaden, 2013a). Herudover er data baseret på materiale, som er tilgængeligt på arealinfo pr. 23. oktober 2013.

303 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 257 Tabel 16-1 Data for kortlagte lokaliteter. Lokalitetsnr. Adresse Matrikel nr. Kortlægning Forureningsoplysninger Lyngevej 2, 3400 Hillerød 1g Favrholm, Hillerød Jorder V2 Registreret pga. autoværksted. Olie i jord og terrænnært grundvand samt pesticider og trichlorethylen i terrænnært grundvand Bygaden 2, 3400 Hillerød 6p Herlev By Nr. Herlev V1 Kortlagt som muligt forurenet pga. forurenet fyld samt autoværksted i perioden Området er ikke omfattet af områdeklassificeringen (Danmarks Miljøportal, 2013b). Projektområdet omfatter p.t. ikke offentlige vejarealer, men området grænser op til offentlige vejarealer. Der vil generelt under/langs med vejarealer være en diffus forurening af overfladejorden med bly, tungere kulbrinter og polyaromatiske kulbrinter (PAH'er) fra trafikken. Hillerød Kommune har orienteret om, at der i forbindelse med byggeri omkring den østligste bygning på Solrødgård i 2008 er udtaget jordprøver fra geotekniske boringer til analyse for olie, tjærestoffer og tungmetaller. Der er i en enkelt blandprøve fra 0-0,5 m u.t. truffet indhold af tjærestoffer svarende til lettere forurenede forhold. Det vurderes at være tale om en diffus forurening afgrænset til et areal på ca. 200 m² (Hillerød Kommune, 2008). En miljøteknisk undersøgelse fra området omkring materielgården fra Sloth Møller (Sloth Møller, 2014) konkluderes det, at overfladejorden er diffust forurenet med asfaltrester. Asfaltresterne er hovedsageligt konstateret i stabilgrus og sand, som kan genvendes under befæstelse i det nye projekt. Der er konstateret en restforurening fra den tidligere nedgravede tank T2, som blev opgravet i Der er oplysninger om at forurenet jord blev kørt til kommunekemi. Forureningen træffes fra 1,8 til 3,3 m.u.t. Forureningen vurderes at have en radius på ca.3 meter idet alle afgrænsende boringer er helt rene. På denne baggrund skal opgraves skønsmæssigt 100 ton rent jord (genindbygges) og 170 ton olieforurenet jord. Herudover er der ikke konstateret forurening omkring tanke og olieudskillere. Der er desuden konstateret en kulbrinteforurening i forbindelse med trærester ned til 1,8 m.u.t. Der kan være tale om imprægnerede telefonpæle, sveller e.l. Forureningen vurderes at have en radius på ca. 4 meter idet de afgrænsende boringer har let forhøjede kulbrinteindhold. I to poreluftmålinger er der konstateret kulbrinteindhold, som indikerer et spild under tidligere drejebænke. På denne baggrund anbefales det, at der føres miljøteknisk tilsyn ved gravearbejder i dette område.

304 258 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Kulbrinteforureninger ved den fjernede tank og ved drejebænke kan udgøre en potentiel risiko overfor grundvand og recipienter. Risikoen vurderes umiddelbart for ringe på grund af forureningernes begrænsede omfang. På denne baggrund anbefales de afgravet frivilligt uden nærmere risikovurdering. Alle prøver af lerfyld er rene i overensstemmelse med at jorden er dozet ud i forbindelse med nyanlæg af materielgården. Der kan i forbindelse med anlægsarbejdet evt. træffes ukendte/ikke kortlagte forureninger, der kan stamme fra tidligere erhvervsaktiviteter, spild, opfyldning mv., som ikke tidligere er registreret. Såfremt der under anlægsarbejdet konstateres forurening af jorden på et areal, der ikke er kortlagt, skal arbejdet standses i henhold til gældende regler. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Arbejdet kan først genoptages efter 4 uger eller når miljømyndighederne har taget stilling til den pågældende forurening. Der henvises til kapitel 10 Natur, plante- og dyreliv samt kapitel 12 Overfladevand for nærmere beskrivelse af områder med eventuelle vandhuller, søer og åer mv Projektets miljøkonsekvenser Jordhåndtering Anlægsfasen Jordens forureningsgrad og fordelingen mellem forskellige kategorier af forureninger er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Jorden vil blive slutdisponeret på baggrund af kendskab til den faktiske forureningsgrad, som kommer frem via undersøgelser og analyser af jordprøver, som skal tages under anlægsarbejdet og i henhold til gældende regler. Under anlægsarbejderne vil der blive fjernet forurenet og lettere forurenet jord fra graveområderne, hvilket i princippet vil være en miljøforbedrende effekt i graveområderne. Lettere forurenet jord vil, med tilladelse fra Hillerød Kommune, blive nyttiggjort indenfor selve graveområdet til genindbygning. Jorden kan desuden nyttiggøres udenfor selve graveområdet men indenfor projektområdet. Den jord der ikke kan håndteres som lettere forurenet skal bortskaffes til eksterne jordmodtagere. Gravearbejdet forventes ikke at indebære spredning af jordforurening beliggende på arealer placeret umiddelbart op til graveområderne. Placeringen af nødvendige mellemdepoter for jord herunder lettere forurenet og forurenet jord skal indrettes og drives i forhold til gældende regler og retningslinjer, så det sikres at risikoen for kontakt med jorden eller utilsigtet spredning af jorden minimeres.

305 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 259 De processer der følges og de metoder der anvendes, når der skal opgraves og genanvendes eller bortkøres lettere forurenet og forurenet jord, vil følge den gældende praksis indenfor området således at det sikres at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde både i relation til miljø og økonomi. Følgende skal. overvåges i anlægsfasen i forbindelse med jordhåndtering: Opgravning/håndtering af forurenet jord. Der skal føres tilsyn, der bl.a. sikrer at opgravning/håndtering af forurenet jord sker i henhold til gældende regler og retningslinjer. Opgravede og bortkørte jordmængder kontrolleres ved løbende opgørelser af vejesedler fra modtagepladser og køresedler mv. Under anlægsarbejdet skal det sikres at spild af brændstof eller andre miljøfremmede stoffer (råvarer og kemikalier) minimeres. Arbejdspladsen skal indrettes således at de sundhedsmæssige risici ved kontakt med forurenet jord minimeres og afhjælpes i henhold til gældende regler og retningslinjer. Der kan forekomme arbejder i/tæt ved forurenede arealer, hvor der skal etableres en grundvandssænkning eller afledes vand. Der kan derfor være risiko for at miljøfremmede stoffer i den forurenede jord kan mobiliseres og blandes op i den vandmængde, der skal pumpes væk fra anlægsområdet. Håndtering af rent og forurenet grundvand vil blive omtalt i kap. 13 Grundvand. Geotermianlæg Der etableres anlægsplads for geotermianlægget på m². Anlægspladsen etableres med fast belægning og "borekælder", så der er mulighed for opsamling af evt. spildte kemikalier. Evt. spild vil blive ført igennem sandfang og kemikalieudskiller til opbevaringsbassin i beton. Herfra vil der kunne udtages vandprøver. Herefter bortskaffes vandet i henhold til godkendelse fra Hillerød Kommune (Hillerød Varme A/S, 2013). Ved borearbejdet ifm. geotermianlægget vil der blive anvendt en del kemikalier på arealet. Kemikalierne anvendes ved udførelse af borearbejdet, som foregår i et lukket system, således at kemikalierne ikke kommer i kontakt med overfladejorden. Anlægspladsen befæstes med en belægning af SF-sten eller lignende med afvanding til geotermianlæggets eget afvandingssystem. Der etableres nødvendige opsamlingssystemer for geotermivandet, da der er mulighed for spild af kemikalier. Det forventes, at boremudderet vil være vandbaseret, mens oliebaseret boremudder kan forekomme afhængig af, hvilke geologiske forhold der mødes i forbindelse med borearbejdet. Mængder og opbevaring af boremudder er ikke detailprojekteret på nuværende tidspunkt. Det oppumpede boremudder og det opborede materiale vil blive opbevaret på miljømæssig forsvarlig vis. Boremudderet og det opborede materiale vil under nøje kontrol blive analyseret og bortskaffet til ekstern godkendt modtager i henhold til gældende lovgivning. Når det endelige design af boringerne er færdiggjort, vil der blive søgt om de nødvendige tilladelser.

306 260 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Jordhåndtering Geotermianlæg Genbrugsplads Renseanlæg Driftsfasen I driftsfasen kan der ske spild af olie og andre miljøfremmende stoffer fra det kørende materiel enten i forbindelse med driften eller i forbindelse med uheld. Det kan medføre jord- og/eller grundvandsforurening. Risikoen for en jord- og grundvandsforurening søges minimeret ved at følge gældende regler og retningslinjer. Under driften opsamles evt. spild på anlægsplads og i "borekælder". Spild vil blive ført igennem sandfang og kemikalieudskiller til opbevaringsbassin i beton. Herfra vil der kunne udtages vandprøver. Herefter bortskaffes vandet i henhold til godkendelse fra Hillerød Kommune (Hillerød Varme A/S, 2013). Da hele genbrugspladsen er befæstet vil evt. spild af miljøfremmede stoffer i forbindelse med drift genbrugspladsen blive opsamlet og håndteret i henhold til gældende retningslinjer. Overfladevand udledes via olieudskiller til renseanlæg (Hillerød Forsyning, 2013c). Der foreligger ikke detaljerede oplysninger om drift af renseanlægget på nuværende tidspunkt, hvorfor forholdene omkring dette anlæg ikke er vurderet Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen Inden arbejdet igangsættes bør der aftales nogle overordnede retningslinjer med myndighederne, således at anlægsarbejdet ikke forsinkes unødigt, såfremt der træffes ukendt forurening under anlægsarbejdet. Evt. kan det blive nødvendigt at gennemføre mindre selektive oprydninger inden for projektets rammer. Desuden skal der udarbejdes en jordhåndteringsplan, som godkendes af Hillerød Kommune, så det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde både i relation til miljø og økonomi. Planen vil tage udgangspunkt i regler for håndtering af jord Driftsfasen Der forventes ikke at være behov for særlige afværgeforanstaltninger ved eventulle spild af olieprodukter eller andre miljøfremmede stoffer i driftsfasen, bortset fra nedenstående. Eventuelle afværgeforanstaltninger vil følge gældende regler og retningslinjer. Spild ved jordvarmeanlægget vil blive ført igennem sandfang og kemikalieudskiller til opbevaringsbassin i beton. Herfra vil der kunne udtages vandprøver. Herefter bortskaffes vandet i henhold til godkendelse fra Hillerød Kommune Overfladevand fra genbrugspladsen udledes via olieudskiller til renseanlæg

307 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Overvågningsplan Der forventes ikke udarbejdet en overvågningsplan i forhold til forurenet jord Eventuelle mangler Den reelle fordeling af jorden i forureningsklasser kendes ikke på nuværende tidspunkt, men den endelige sluthåndtering af jorden fra projektet vil ske på grundlag af konkret viden om jordens forureningsgrad.

308 262 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 17 Råstoffer og affald Beskrivelse og vurdering af eksisterende forhold vedrørende råstoffer omfatter forbruget af byggematerialer til opførelse af anlæg i anlægsfasen. Vedrørende affald vil beskrivelse og vurdering af eksisterende forhold omfatte de bygninger, belægninger og andre anlæg og konstruktioner på jordoverfladen, der skal fjernes og dermed vil give anledning til affald, der skal håndteres og efterfølgende behandles eller deponeres Afgrænsning og metode Afgrænsning Forbruget af råstoffer og mængden af affald i anlægsfasen opgøres inden for selve projektområdet. Nedtagning af eksisterende anlæg uden for projektområdet (herunder kraftvarmeværk) indgår ikke i dette kapitel, da det ikke vides på nuværende tidspunkt, hvad det skal anvendes til. Anlæggets modtagelse og håndtering af affald på genbrugspladsen er ikke en del af denne VVM, da dette forventes håndteret i forbindelse med miljøgodkendelsen af anlægget. Bortskaffelse af boremudder i forbindelse med etablering af geotermi-anlægget, behandles i kapitlet om Forurenet jord og jordhåndtering Metode til miljøkortlægning Behovet for råstoffer i anlægsfasen fastlægges på basis af projektgrundlaget for Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård. Af de anvendte råstoffer kan en mindre del ende som overskydende eller ikke-genanvendelige materialer, der i sidste ende skal behandles som affald. Under anlægsfasen genereres en lille mængde affald fra det ansatte personale. I driftsfasen vil Solrødgård Energi-, Klima- og Miljøpark håndtere råstoffer i form af spildevand, affald og flis og der vil blive genereret affald (både farligt og andet

309 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 263 affald) på genbrugsstationen, samt spildevand i renseanlægget. Affaldet genereres ikke som følge af anlægget, men indgår som råvarer i driftsfasen. Den anvendte metode bygger på opgørelse af forbrug af råstoffer til anlæg af bygninger, bassiner og interne veje i forbindelse med projektet. Herudover opgøres affald fra bygninger og andre eksisterende anlæg og konstruktioner, der forventes fjernet i forbindelse med projektet Råstoffer Mængden af nødvendige råstoffer vil afhænge af anlægsprincipperne for projektet og er ikke fastlagt endnu. Det forventes, at de vigtigste råstoffer, der skal anvendes vil være sand, grus, sten, asfalt, stål og tilsvarende. Derudover vil der være et forbrug af træflis i forbindelse med kraftvarmeværket. Der vil blive anvendt filtersand og kemikalier til drift af renseanlægget Affald De mest væsentlige affaldsmængder vil bestå af nedbrudte materialer fra eksisterende belægninger og bygninger. Anlægsaffaldet fra belægninger forventes at kunne fastlægges overslagsmæssigt. Affaldsmængder fra nedbrydning af bygninger og konstruktioner forventes at kunne fastlægges på basis af eksisterende fotos og plantegninger af de involverede bygninger. Alle materialer vil i videst muligt omfang forsøgt genanvendt til f.eks. vejunderlag, forbrænding mv. Affald i driftsfasen vil omfatte slam og brugte filtermaterialer fra renseanlægget, aske og slagger fra det biomassebaserede kraftvarmeværk mv Metode til vurdering Den anvendte metode bygger på vurdering af eksisterende viden omkring projektet. På baggrund af beregnet råstofforbrug og generering af affald vurderes projektets miljøkonsekvenser. Grænseflader Der er grænseflader til følgende kapitler: Forurenet jord og jordhåndtering; Landskab, jordbund og visuelle forhold; Luft og klima; Mennesker, friluftsliv, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold Forudsætninger Det forudsættes, at de nødvendige informationer omkring mængder af råstoffer og affald er tilgængelige.

310 264 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 17.2 Lovgivning og planforhold Affald håndteres i forhold til Affaldsbekendtgørelsen (Lovbekendtgørelse nr af 18/12/2012) Eksisterende forhold Affaldsproduktion Affaldsproduktionen er meget begrænset på den nuværende Solrødgård grund. I forbindelse med materielgården er der nogle mandskabslokaler, hvor der produceres lidt husholdningsaffald. Dette håndteres med den almindelige renovation. Renseanlæggene producerer i dag ca tons slam (tørvægt) årligt. Slammet fra Hillerød Forsynings mindre renseanlæg transporteres til central behandling på HCR. Fra Gadevang, Hammersholt og Nr. Herlev Renseanlæg transporteres slammet med slamsuger til en modtagestation på HCR. Her blandes det med slammet fra HCR. Slammet forafvandes i centrifuge og pumpes til rådnetank til biogasproduktion. Tørstofprocenten i slammet på de mindre renseanlæg ligger på mellem 1,8-3,4 %, da der udelukkende sker koncentrering i slamsilo. Slam fra Skævinge Renseanlæg transporteres via en 3 km lang pumpeledning til afløbssystemet til HCR, og transporteres heri sammen med spildevandet til HCR. Slam fra Uvelse Renseanlæg bringes på nuværende tidspunkt med slamsuger til Gørløse, tilføres afløbssystemet, og graviteres/pumpes sammen med spildevandet til Skævinge Renseanlæg. Der er for nyligt anlagt en ca. 3 km lang slamledning fra Uvelse Renseanlæg til Gørløse, der fremtidigt vil stå for transporten af slam til Gørløse. Efter udrådning slutafvandes slammet på HCR i en kammerfilterpresse til ca. 23 % TS og transporteres til forbrænding på Spildevandscenter Avedøre (SCA) Råstoffer Der foregår ingen indvinding af råstoffer fra området ved Solrødgård. Der er oplagring af vejsalt på materielgården Miljøkonsekvenser Lovgivning og planforhold Solrødgård udgør på nuværende tidspunkt et areal på ca. 2 ha asfalteret ejendom og bebyggelse. Arealet består af en gammel portnerbolig, en gammel administrationsbygning med kælder, værksted/lager, garagebygning, maskinlager, en lille og en stor saltlade. Bygningerne er konstrueret af en række materialer, som alle skal håndteres ved

311 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 265 nedrivning. Det drejer sig om beton, murbrokker, fliser, klinker, isolering, sanitet, vandrør, træværk, elinstallationer, ventilationsrør, stålplader, jern o.a. I det omfang der ved screening af de eksisterende bygninger på stedet registreres forekomst af asbest, PCB eller blyholdige materialer skal byggematerialer, som indeholder disse stoffer, håndteres særskilt som farligt affald i henhold til den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse, og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald for Hillerød Kommune. Bygge-, anlægs- og nedrivningsaffald vil blive bortskaffet i henhold til Hillerød Kommunes retningslinjer for erhvervsaffald, og ved bortskaffelse af affaldet skal art og mængde anmeldes til Hillerød Kommune 14 dage før arbejdet skal udføres. Størst mulig andel af bygge-, anlægs- og nedrivningsaffaldet bliver genanvendt. Affald der måtte forekomme i forbindelse med nedrivningen af de eksisterende bygninger på Solrødgård vil håndteres efter Affaldsbekendtgørelsens Anlægsfasen Ud fra antagelsen at asfalten er ca. 10 cm tyk resulterer det eksisterende grundareal i at ca m³ asfalt skal brækkes op. Hertil kommer beton og andre byggematerialer fra bygninger fra grundplan, vægge, loft og tage Driftsfasen Med en fremtidig behandling af spildevand fra op til PE forventes en maksimal årlig slamproduktion på ca ton TS fra det nye renseanlæg og Skævinge. Med den planlagte belastning vil slamproduktionen være ca tons TS årligt. Et eventuelt slamlager skal overdækkes, så driftspersonalet har så lidt kontakt med slammet, som muligt. Det er hensigten, at slammet anvendes som energiressource, men der er ingen konkrete planer på nuværende tidspunkt, så dette er ikke vurderet i denne VVM. Med den forbedrede forbehandling af slammet vurderes slammængderne i hovedforslaget at blive mindre end de slam mængder, som måtte komme i 0-alternativet, som følge af de udbygninger, der ligger på de eksisterende renseanlæg i 0- alternativet. Der forventes at der vil genereres 968 tons aske om året på baggrund af afbrænding af træflis fra varmeværket. Dette er udregnet på baggrund af den forventede afbrændte flismængde på tons. Askeprocenten heraf er ca. 2.2 % ( Asken forventes udbragt som gødning på landbrugsarealer.

312 266 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 17.5 Afværge- og overvågningsforanstaltninger Anlægsfasen Inden nedrivningen af den eksisterende bygning vil der blive gennemført en screening af alle bygningerne for eventuel forekomst af asbest, PCB og bly. Asbest forekommer i gamle eternitplader og er også brugt i forbindelse med varmeisolering på rørføringer, mens PCB typisk forekommer i fugemasse, limprodukter og visse typer af maling fra 1950erne, 60erne og 70erne. Bly kan bl.a. forekomme i maling, i inddækninger på tage og ved rørsamlinger på støbejernskloakker. Hvis der registreres asbest, PCB eller bly i bygningerne i forbindelse med nedrivning af disse, skal der iværksættes afværgeforanstaltninger i forbindelse med nedrivningen, for at hindre spredning af disse farlige stoffer og for at beskytte personer, som arbejder på byggepladsen. Desuden skal der foretages en omhyggelig sortering af de byggematerialer, som indeholder stofferne, og de skal bortskaffes som farligt affald i henhold til den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse, og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald i Hillerød Kommune Driftsfasen Der forventes ikke at være behov for overvågning eller særlige afværgeforanstaltninger ved drift af klimaparken. Forholdene omkring affald vurderes at være tilsvarende med 0-alternativet Eventuelle mangler Der er ikke viden om, hvad de eksisterende bygninger og bygværker ved renseanlægget samt genbrugspladsen skal anvendes til og i hvilket omfang de skal nedbrydes.

313 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Referencer Amphi Consult Undersøgelse af flagermus på Solrødgård, Hillerød. Notat udarbejdet for Niras 25. september 2013 Baagøe Dansk Pattedyratlas. Kapitler om flagermus Blicher-Mathiesen, G. og Windolf, J Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Brix & Kamp Energi, 2013, Projektforslag for opførelse af geotermi anlæg og procesvarmeanlæg ved Roskildevej i Hillerød til varmeforsyning af Hillerød og omkringliggende byer og bysamfund, Hillerød Kommune. Marts 2013 C.F. Møller, Solrødgård Design Guidelines en bæredygtig fortælling i 1:1. Maj COWI Natur i Favrholm byudviklingsområde. Kortlægning af bilag IV-arter. Notat udarbejdet for Hillerød Kommune 18. oktober 2011 COWI Bevarelse af økologisk funktionalitet for padder omfattet af habitatdirektivets bilag IV ved anlæg af Nyt Sygehus, Nordsjælland i Hillerød. Notat udarbejdet for Hillerød Kommune 2. juli COWI, 2013, Spredningsberegninger for flisfyret kraftvarmeværk ved Solrødgård, COWI Dahl Møller, J., Baagøe. H. og Degn, H.J Forvaltningsplan for flagermus. Udgivet af Naturstyrelsen, Miljøministeriet Dahl Møller, J. og Baagøe. H Vejledning. Flagermus og større veje. Udgivet af Vejdirektoratet. Rapport Danmarks Miljøportal. 2013a. Database med myndighedernes naturdata. Tilgængelig på

314 268 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Danmarks Miljøportal,2013b. Arealinfo.dk. Danmarks svampeatlas Database med observationer af svampe. Tilgængelig på Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, Information om geotermi til VVM redegørelse. September Dansk Ornitologisk Forening DOFBasen. Database med oplysninger om fugle. Tilgængelig på Dines Jørgensen, 2008, Miljøteknisk undersøgelse, Solrødgård, Nr. Herlev, Hillerød, Sag nr DMU, 2012, The Danish Air Quality Monitoring Programme, Annual Summary for 2011, No. 37, Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, link: DMU, 2013a, [luftkvalitetsmålestationer], fundet på DMU s hjemmeside 2013, link: DMU, 2013b, [luftkvalitetsgrænseværdier], fundet på DMU s hjemmeside 2013, link: EnviDan, 2013, Nyt renseanlæg på Solrødgård Strukturanalyse, Hillerød Forsyning Frederiksborg Amt, 1999, Registreringsundersøgelse, Frederiksborg Amts Materielgård, August 1999 Hillerød Forsyning, 2013a. Nyt renseanlæg på Solrødgård strukturanalyse. Envidan. August Hillerød Forsyning, 2013b, Solrødgård. Indledende notat om trafikafvikling, april 2013 (Notat) Hillerød Forsyning, 2013c, Hillerød ny genbrugsplads, forprojekt. Udarbejdet af Rambøll. Hillerød Kommunes hjemmeside. ( okkestenen.aspx) Hillerød Kommune,2008: Miljøteknisk undersøgelse Solrødgård, Lyngevej, Nr. Herlev Hillerød. Udarbejdet af Dines Jørgensen og Co. A/S. Hillerød Kommune, Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Hillerød Sydøst. Juli 2010.

315 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 269 Hillerød Kommune, Hillerød Kommunes Landskabskarakterkortlægning Hillerød Kommune Feltundersøgelser gennemført af biolog Kristian Søgaard Hillerød Varme A/S, Hillerød Geotermi Overordnet beskrivelse af anlægsplads og overfladeanlæg. Udarbejdet af Dansk Fjernvarmes Geotermi selskab. Holm, Thomas Eske Danmarks fugle og natur. Privat database tilgængelig på HUR, 2002, VVM-redegørelse for nyt renseanlæg i Hillerød. Hovedstadens Udviklingsråd. Oktober Teknisk baggrundsnotat med hydraulisk modellering (COWI). Teknisk baggrundsnotat med feltarbejde på land (COWI). Jørgensen, T & Esben Aarsleff, Favrholm. Beregning over den arkæologiske forundersøgelse af ca m² forud for anlæg af rundkørsel ved Favrholm. Gennemført d. 24. januar NFHA2823 Favrholm, matr. 1 lk. M.fl., Favrholm, Hillerød Jorder, , KUAS j.nr.: /NFH Kulturhistorisk Atlas Miljøcenter Roskilde, 2007a. Samlerapport. Kortlægning af området mellem Lillerød og Roskilde Fjord. December Miljøcenter Roskilde, 2007b. Grundvandskemisk kortlægning af området mellem Lillerød og Roskilde Fjord. November Miljøministeriet, \t "_blank" \o "Se jordflytningsbekendtgørelsen på Retsinformation Miljøministeriet, Jordforureningsloven. LBK. nr af 04/12/2009. Miljøministeriet BEK nr 1454 af 20/12/2012 (Godkendelsesbekendtgørelsen). 14. Miljøstyrelsen, 1984, Ekstern støj fra virksomheder. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 5/1984. Miljøministeriet. Miljøstyrelsen, 1985, Lugtvejledningen Begrænsning af lugtgener fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr , Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, link: Miljøstyrelsen. Nr Udarbejdet af Jensen, J., Kristensen, H.L. og Scott- Fordsmand, J.J. fra Danmarks Miljøundersøgelser. Tilgængelig på

316 270 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Miljøstyrelsen, 2001, Luftvejledningen Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, Vejledning fra miljøstyrelsen Nr , Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet, link: /pdf/ pdf Miljøstyrelsen, 2002a, B-værdivejledningen Oversigt over B-værdier, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr , Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, link: Miljøstyrelsen 2002b, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Miljøstyrelsen, 2007, Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 4/2007, Mijøministeriet. Naturstyrelsen Roskilde, Hillerød kortlægningsområde. Trin 1. Hovedrapport. Rambøll. Juli 2011 Naturstyrelsen 2011a. Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Naturstyrelsen 2011b, Vandplan Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2. Vanddistrikt: Sjælland. Naturstyrelsen 2011c, Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Naturstyrelsen, 2013a. Forslag til vandplan. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Offentlig høring, juni Naturstyrelsen, 2013b. Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Naturstyrelsen. 2013c. Mail fra Jan Kidholm Christensen, Specialkonsulent NST Nordsjælland, dateret 4. december 2013 Niras Energi- klima- og miljøpark Solrødgård. Feltundersøgelser af padder og Markfirben. Notat udarbejdet for Hillerød Forsyning 28. august 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Orbicon. Maj 2009 mate- Region Hovedstaden, 2013a: til COWI dateret 28. oktober med riale vedrørende Lyngevej 2, 3400 Hillerød. er arkiveret på sagen. Region Hovedstaden, 2013b, E-arkiv hos Region Hovedstaden. Sloth Møller, 2014: Miljøteknisk undersøgelse Solrødgård, Lyngevej 2, 3400 Hillerød. 24. april 2014.

317 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 271 Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J Overvågning af arter NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Søgaard, B., Andersen, L.W., Fog, K., Jensen, B.H., Wederkinch, E., Jensen. M.W., Holm, T.E Overvågning af padder. Teknisk anvisning. Fagcenter for Biodiversitet og Terrestrisk Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Søgaard, B., Adrados, L.C., Jensen, B.H Overvågning af markfirben. Teknisk anvisning. Fagcenter for Biodiversitet og Terrestrisk Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Søgaard, B & Asferg, T. (red) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr. 635 Søndergaard, M., Jeppesen, E., Jensen, J.P. (redaktører), Bradshaw, Skovgaard, H. & Grünfeld, S. 2003: Vandrammedirektivet og danske søer. Del 1: Søtyper, referencetilstand og økologiske kvalitetsklasser. Danmarks Miljøundersøgelser. 142 s. Faglig rapport fra DMU nr Ujvari, M., Elmeros, M., Hoedeman, F., Schneekloth, M., Kock-Jensen, M., Sørensen, B., Vincents, M., Uldahl, C., Madsen, A Vejledning. Fauna og menneskepassager. Vejregler, udgivet af Vejdirektoratet. Vejdirektoratet, 2006, Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling, Vejledning, Rapport nr. 315, Tælleudvalget, Vejdirektoratet, link: Vestforbrænding 2012, Vestforbrænding genbrugsstationer, Hillerød genbrugsstation 2011, (Tabel) Via Trafik 2013a: Hillerød Forsyning, Solrødgård, Trafikal vurdering, (Notat) Via Trafik 2013b, Hillerød Forsyning, Trafiksimuleringsmodel, Dokumentation for opbygning og hovedresultater, (Notat) Skov & Landskab. Recirkulering af næringsstoffer fra biobrændsel. Kulturstyrelsen.

318 272 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Energistyrelsen: Miljøvurdering af plan for udbud af geotermi, Miljørapport, August 2012

319 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 273 Bilag A Natura 2000 konsekvensvurdering

320 MAJ 2014 HILLERØD SERVICE A/S ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

321

322 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2014 HILLERØD SERVICE A/S ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 5. maj 2014 UDARBEJDET MORH, ABHM, SHC KONTROLLERET IRPA GODKENDT SHC

323

324 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 5 INDHOLD 1 Indledning Projektet Kort beskrivelse af projektet 7 2 Metode Metode til miljøkortlægning 11 3 Identifikation af Natura 2000-områder, der kan blive påvirket Vurdering af de mulige påvirkningers væsentlighed 14 4 Beregning af spildevandspåvirkning Metode Scenarier Vurdering af påvirkede områder 23 5 Samlet vurdering 33 6 Referencer 34 7 Bilag 36 O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

325

326 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 7 1 Indledning For alle projekter og planer skal der laves en foreløbig vurdering af, om de kan medføre en væsentlig påvirkning af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget i et Natura 2000-område. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, skal der udføres en egentlig konsekvensvurdering, hvor det vurderes, om der sker en skade på udpegningsgrundlaget. Et projekt, der medfører en skade, kan som udgangspunkt ikke vedtages, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen for Energi-, Klima- og Miljøparken Solrødgård, er der gennemført en foreløbig Natura 2000-vurdering af projektet. Den foreløbige vurdering resulterede i, at det ikke kunne udelukkes, at der kunne forekomme væsentlige påvirkninger af Natura2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (H120, H199, F105 og F107). Der er derfor gennemført en fuld Natura 2000 vurdering for dette område, mens der kun er foretaget en væsentlighedsvurdering for de øvrige omkringliggende Natura 2000 områder. 1.1 Projektet 1.2 Kort beskrivelse af projektet Projektområdet for Solrødgård ligger syd for Hillerød by og placeringen ses nedenfor på Figur 1-1. Figuren viser eksisterende renseanlæg, genbrugsstation og kraftvarmeværk, som planlægges at blive samlet i Energi-, klima- og miljøpark Solrødgård. På kortet er ligeledes markeret byudviklingsområdet Hillerød Syd og det nye Hospital Nordsjælland. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

327 8 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 1-1 Oversigtskort over projektområdet, eksisterende anlæg og nærliggende udviklingsplaner Genbrugsplads Det planlægges at etablere ny genbrugsstation i projektområdet som erstatning for den eksisterende. Samtidig optimeres indretningen og til- og frakørselsforholdene forbedres i forhold til den eksisterende genbrugsplads på Rønnevangs Allé. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

328 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Renseanlæg Et nyt renseanlæg planlægges med en kapacitet på op til ca PE til rensning af sanitært spildevand og industrispildevand herunder spildevand fra bioteknologiske virksomheder samt det planlagte nye sygehus i Hillerød Syd. Planen er, at renseanlægget skal erstatte det eksisterende Hillerød Centralrenseanlæg, som har en kapacitet på PE. Hillerød Centralrenseanlæg kan på grund af sin beliggenhed ikke udbygges yderligere. Det er desuden planen, at nedlægge små renseanlæg i Uvelse, Nr. Herlev, Hammersholt og Gadevang på sigt. Det nye renseanlæg til PE benævnes Centralrenseanlæg Syd (CRSYD) I fremtiden forventes afledningen af renset spildevand at blive fordelt 50/50 mellem Havelse Å og videre til Roskilde Fjord (Frederikssund Bredning) og Pøle Å, der leder vandet videre til udløb i Roskilde Fjord ved Frederiksværk Geotermisk anlæg med biomassebaseret procesvarmeværk Det planlægges at etablere et anlæg til produktion af geotermisk varme. Anlægget skal omfatte geotermiske brønde med tilhørende pumper, varmepumper til at hæve temperaturen og øge kapaciteten for geotermivandet samt et biomassebaseret procesvarmeværk, som skal producere drivvarme til varmepumperne. Alternativ Hvis det ikke skulle vise sig muligt at etablere geotermi, vil der blive etableret et biomassebaseret procesvarmeværk kraftvarmeværk på 25 MW på Solrødgård Vådområde I den nordlige del af området, men syd for Havelse Å etableres et vådområde på 8-12 ha. Vådområdet opdeles i tre områder. Det nordligste område kommer til at ligge op mod Roskildevej. Vådområdet etableres som enge, der kan oversvømmes ved større regnhændelser, men i hovedsagen er enge med såvel Havelse Å som Slåenbækken som almindelige vandløb gennem engene i deres nuværende forløb. Vådområdet vil fungere som forsinkelsesområde for regnvand. Vådområdet udformes, så det kan indeholde rekreative og læringsmæssige funktioner langs og i vådområdet. Dette gøres bl.a. ved at gøre det tilgængeligt på små øer i vådområdet. Alternativ Der foreslås desuden et alternativ, hvor der etableres to søer med åbent vand i vådområdet. Havelse Å og Slåenbækken løber igennem søerne. Søerne kommer til at ligge i forskudte niveauer og være forbundet med Havelse Å. For at skabe mulighed for fisk at passere op og ned i Havelse Å etableres stenstyg mellem søerne. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

329 10 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Mulige påvirkninger De aktiviteter eller dele af projektet, som vurderes at kunne påvirke udpegningsgrundlaget i et Natura 2000-område er alle knyttet til driftsfasen og omfatter: Udledning af renset spildevand til Havelse Å Reducering af udledning af renset spildevand til Pøle Å Emissioner fra biomassebaseret varmeværk Ophør af emissioner fra naturgasbaseret kraftvarmeværk Der vurderes ikke at være nogle aktiviteter i anlægsfasen, der kan påvirke udpegningsgrundlaget i de omkringliggende Natura 2000-områder. Afstanden til det nærmeste Natura 2000-område (mere end 4 km) betyder, at aktiviteterne ikke vil medføre arealinddragelse, forstyrrelse, lys, støj, støv etc.. De boringer der skal gennemføres forud for etableringen af geotermianlægget, vurderes ligeledes ikke at kunne påvirke Natura 2000-områder. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

330 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 11 2 Metode Natura 2000-vurderingen er udarbejdet, så den følger kravene i "Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter". Nedenfor er der nærmere redegjort for, hvilke kilder der er inddraget i kortlægningen af interesser samt hvordan vurderingen af påvirkninger og disses væsentlighed gennemføres. 2.1 Metode til miljøkortlægning Der er indhentet oplysninger om udpegningsgrundlaget og dets status og målsætninger. Der er ikke udført feltarbejde i Natura 2000-området i forbindelse med Natura 2000 vurdering. Følgende kilder er anvendt: Basisanalysen for relevante habitat- og fuglebeskyttelsesområder Natura 2000-planen for relevante habitat- og fuglebeskyttelsesområder Data og kortgrundlag fra myndighedernes databaser (Miljøportalen, MiljøGIS) Marine områder 2011, NOVANA, DCE, Metode til vurdering Natura 2000-vurderingen er gennemført i 3 trin (et 4. trin omhandler planer og projekter, der er direkte forbundet eller nødvendige for driften af Natura områder, dette er ikke relevant her). 1 Beskrivelse af projektet. Herunder identifikation af de elementer, som potentielt kan påvirke udpegningsgrundlaget 2 Identifikation af Natura 2000-områder, der kan blive påvirket 3 Vurdering af de mulige påvirkningers væsentlighed. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

331 12 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Hvornår en påvirkning anses for væsentlig, har stor betydning for en foreløbig Natura 2000-vurdering. Ifølge vejledningen til habitatbekendtgørelsen er en påvirkning ikke væsentlig: hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale for den pågældende art eller naturtype eller hvis den beskyttede naturtype eller art skønnes hurtigt og uden menneskelig indgriben at ville opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes at svare til eller være bedre end den hidtidige tilstand. Generelt vurderes det, at der er tale om kort tid, hvis der sker en naturlig retablering af naturens tilstand inden for ca. et år. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning. I en del tilfælde er det muligt på forhånd at udelukke væsentlige, negative påvirkninger af visse arters eller naturtypers tilstand alene på grund af afstanden mellem plan-/projektområdet og levesteder/forekomster i Natura 2000-området. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

332 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 13 3 Identifikation af Natura 2000-områder, der kan blive påvirket Der er ingen Natura 2000-områder i umiddelbar nærhed af Solrødgård. De nærmeste Natura 2000-områder er listet i Tabel 3-1 nedenfor og vist på kortet i Figur 3-1. De fleste af områderne rummer både habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Tabel 3-1 Natura 2000-områder i nærheden af Solrødgård. I tabellen er angiver hvilke habitat- og fuglebeskyttelsesområder der findes i det enkelte Natura område ligesom afstanden til Solrødgård er angivet. Natura 2000-område Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov (nr. 133, H117, H190 og F108) Kattehale Mose (nr. 137, H121) Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (nr. 139, H123, F109) Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose (nr. 134, H118, F106) Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (nr. 136, H120, H199, F105 og F107) Afstand fra Solrødgård Ca. 4,9 km mod nord Ca. 7,5 km mod syd Ca. 8,8 km mod syd Ca. 8,9 km mod nordvest Ca. 13,4 km mod vest Udpegningsgrundlagene for de Natura 2000-områder der inddrages i vurderingen kan ses i bilag 1. Det drejer sig om habitatområderne H117, H121, H123, H118 og H120 samt fuglebeskyttelsesområderne F108, F109, F106 og F105. På baggrund af afstand vurderes en påvirkning af H190, H199 og F107 umiddelbart at kunne udelukkes, og udpegningsgrundlagene for disse områder er derfor ikke præsenteret. De arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene, der er relevante for vurderingen er nævnt i teksten. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

333 14 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 3-1 Natura 2000-områder i nærheden af Solrødgård 3.1 Vurdering af de mulige påvirkningers væsentlighed Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov Natura 2000-område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov (habitatområderne H117 og H190 samt fuglebeskyttelsesområde nr. F108) er det område, der ligger tættest på Solrødgård i en afstand af 4,5 km. Området vurderes at kunne blive påvirket af følgende forhold: Mindsket tilførsel af renset spildevand til Pøle Å som følge af delvis nedlæggelse af renseanlægget der udleder til åen. Dette kan påvirke åen og søer som åen løber igennem eller udleder til. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

334 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 15 Deposition af luftbårne forbindelser som NO X, SO 2, tungmetaller samt øvrige stoffer som følge af nedlæggelse af eksisterende kraftværk og etablering af nyt biomassebaseret procesvarmeværk. Dette kan påvirke følsomme naturtyper i Natura 2000-området. Mindsket tilførsel af renset spildevand til Pøle Å Den mindskede tilførsel af renset spildevand kan påvirke tilstanden i selve Pøle Å og i Strødam Engsø, som Pøle Å løber igennem på strækningen gennem habitatområdet. Nedlæggelsen af renseanlægget i Gadevang vil have en positiv effekt på Gadevangsrenden, der løber gennem Natura 2000-området Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov. Gadevangsrenden er ikke kortlagt som naturtype 3260 Vandløb med vandplanter på strækningen fra renseanlægget i Gadevang til Pøle Å og da vandføringen i tørre sommerperioder kun består af udledt spildevand kan det ikke betragtes at være naturtype 3260 ud fra de naturgivne præmisser.. Ophøret af spildevandstilførslen vil således betyde at vandløbet bliver tørlagt i perioder med lav afstrømning, hvilket vil gøre det svært at opretholde plantevæksten i vandløbet. På strækningen gennem habitatområdet er Pøle Å kortlagt som naturtypen 3260 Vandløb med vandplanter. På strækningen findes tre vandløbsstationer, hvoraf vandkvalitetskravene kun er opfyldt på station 1332 på strækningen mellem Strødam Engsø og Solbjerg Engsø. Tilførsel af spildevand er en trussel mod naturtypen, men prognosen for gunstig bevaringsstatus er ukendt. Alt andet lige vil en reduktion af tilførslen af renset spildevand dog være til gavn for naturtypen. Strødam Engsø er kunstigt anlagt som et spildevandsteknisk anlæg og er kortlagt som naturtype 3150, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Der er ikke identificeret trusler for naturtypen, og prognosen for naturtypen er ukendt, da naturtypens samlede forekomst i området ikke er kortlagt eller tilstandsvurderet. Hvis der sker en ændring i Pøle Å eller Strødam Engsø kan der ske en afledt påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget, som er afhængig af naturtyperne. Det drejer sig om arterne stor kærguldsmed, bæklampret og stor vandsalamander samt fuglene fiskeørn og isfugl. Bæklampret yngler i Fønstrup Bæk, mens enkelte dele af Esrum Å systemet er egnede for arten. Således er Pøle Å ikke et egnet område for arten. For stor vandsalamander er søer der gennemløbes af en å ikke egnet som yngle- eller rastelokalitet på grund af tilstedeværelse af fisk, mens stor kærguldsmed lever ved næringsfattige eller svagt næringsrige søer i skov. Strødam Engsø (næringsrig sø) vurderes derfor ikke at være egnet for de to arter. Fiskeørn raster og fouragerer ved Strødam Engsø. Isfugl forekommer regelmæssigt, og næsten årligt i Pøleåsystemet. Der er gode indikationer for yngleforekomst næsten årligt i Pøleåsystemet. Det kan endvidere sandsynliggøres, at der i 4 år har ynglet 2 par isfugle i Pøleåsystemet (Hillerød Kommune, oplysninger fra biolog Kristian Søgård). De to fuglearter vurderes ikke at være sårbare over for mindre ændringer i vandføring og næringsindhold. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

335 16 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Det vurderes ikke umiddelbart, at der vil forekomme nogen væsentlig påvirkning af Strødam Engsø og Pøle Å, men i forbindelse med modellering af konsekvenserne ved ændret spildevandsbelastning for Roskilde Fjord, vil der således også fremkomme beregninger for Strødam Engsø og Pøle Å. Den endelige vurdering af Strødam Engsø og Pøle Å kan derfor ses i kapitel 4. Deposition af luftbårne forbindelser som NO X, SO 2, tungmetaller samt øvrige stoffer Der vil ske en markant reduktion på 91 % i udledningen af CO 2 ved overgangen fra naturgasbaseret kraftvarmeværk til geotermi og biobaseret procesvarmeværk. Udledningen af NO x vil reduceres med 38 %, men til gengæld vil der ske en øget udledning af svovldioxid og partikler på ca. 65 % for begge. Tabel 3-2 Luftbårne emissioner fra kraftværker i den offentlige forsyning i 0-alternativ, hovedforslag og alternativ Stoffer 0-alt Hovedforslag Ændring Alternativ Ændring CO 2 ekvivalenter, tons % % SO 2, kg % % NO x, kg % % PM2,5, kg % % Deposition af kvælstofoxider, svovldioxid og tungmetaller i Natura 2000-området kan medføre eutrofiering, forsuring og toksiske effekter i jordmiljøet. Habitatområdet ligger 4,5 km nord for det nye biomassebaserede procesvarmeværk, mens det ligger ca. 4,1 km nord for det eksisterende kraftvarmeværk. Det nye biomassebaserede procesvarmeværk placeres dermed i lidt større afstand fra Natura området end det eksisterende værk. Hverken det nuværende eller det fremtidige kraftvarmeværk er placeret, så den fremherskende vindretning i Danmark (vestsydvesten vind) fører emissionerne fra værkerne til Natura 2000-området. Da forsuring ikke er identificeret som en trussel mod udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området og da der er tale om en forbedring i forhold til de nuværende forhold, vurderes en påvirkning at kunne udelukkes også under hensyntagen til kumulative effekter. Tungmetaller, som spredes i naturen, kan opkoncentreres i fødekæden og bioakkumuleres i dyr og mennesker. Hvis jordens koncentration af tungmetaller overskrider en tærskelværdi (i Danmark anvendes de økotoksikologiske jordkvalitetskriterier (Miljøstyrelsen 1997) til at vurdere dette) kan der være toksiske effekter på planter og dyr i jordmiljøet. Koncentrationen i jorden kan bl.a. blive øget som følge af deposition af tungmetaller fra luften, men kan også skyldes jordens naturlige indhold. Deposition af tungmetaller fra kraftvarmeværker er generelt ca. 100 gange lavere end de emissioner der sker fra f.eks. et forbrændingsanlæg. På baggrund af depositionsberegninger fra andre lignende projekter, forventes depositionen i en afstand på 4,5 km, at være så lille, at jordkvalitetskriterier først overskrides efter mere end O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

336 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD år, dvs. mange gange længere end anlæggets levetid. En påvirkning vurderes derfor at kunne udelukkes også under hensyntagen til kumulative effekter. Arter på udpegningsgrundlaget kan være sårbare over for atmosfærisk næringsbelastning, f.eks. hvis deres levesteder gror til, men da der ikke sker en væsentlig påvirkning af naturtyper, vurderes en væsentlig påvirkning af arter også at kunne udelukkes. Hovedforslag Hovedforslaget medfører at emissionen af nitrogenoxid mindskes med 38 %, mens emissionen af svovldioxid og partikler øges med ca. 65%. Øget emission betyder øget deposition, ligesom mindsket emission medfører mindsket deposition. I habitatområdet findes en lang række naturtyper som er sårbare overfor næringsstofbelastning og hvor laveste tålegrænse er overskredet allerede ved baggrundsbelastningen og for enkelte naturtyper er også den højeste tålegrænse overskredet. Baggrundsbelastningen i området er på 14,11 kg N/ha/år (Ellermann et al. 2012). For alle disse naturtyper er prognosen for gunstig bevaringsstatus ugunstig som følge af atmosfærisk N-deposition. Hovedforslaget medfører en nedsat emission af kvælstof til luften (-38 %), og dermed også en nedsat deposition i habitatområdet. Ligeledes flyttes kilden længere væk fra habitatområdet. Emissionen fra procesvarmeværket vurderes herudover at udgøre en relativt begrænset del af den baggrundsbelastning som habitatområdet udsættes for og den kumulative effekt af ændringen derfor at være mindre og ikke væsentlig. Dette baseres dels på den store afstand mellem værkerne og Natura 2000-området og depositionsberegninger udført for sammenlignelige værker i forbindelse med tidligere VVM-redegørelser. Derfor vurderes en væsentlig påvirkning af naturtyper og arter i området, at kunne udelukkes. Emissionen er NO X nedsættes som følge af projektet, mens emissionen af SO 2 stiger (se Tabel 3-2). Den årlige udledning af NO x nedsættes med kg, mens udledningen af SO2 stiger med kg. Den forsurende effekt af SO 2 er ca. 2,8 gange højere end den forsurende effekt af NO X. Baseret på dette, vil projektet samlet set medføre en nedsat deposition af forsurende forbindelser i habitatområdet. Alternativ Alternativet medfører en øget emission af kvælstof (18 %) og øget emission af svovldioxid (ca. 250%), og dermed også en risiko for øget deposition i habitatområdet. Til gengæld flyttes kilden længere væk fra habitatområdet. Emissionen fra kraftvarmeværket dog at udgøre en relativt begrænset del af den baggrundsbelastning som habitatområdet udsættes for og den kumulative effekt af ændringen derfor at være mindre og ikke væsentlig. Dette baseres dels på den store afstand mellem værkerne og Natura 2000-området og depositionsberegninger udført for sam- O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

337 18 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD menlignelige værker i forbindelse med tidligere VVM-redegørelser. Derfor vurderes en væsentlig påvirkning af naturtyper og arter i området, at kunne udelukkes Kattehale Mose Natura 2000-området Kattehale Mose (N137, H121) ligger 7,5 km syd for projektområdet. Da området ligger i større afstand end N133 (Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov) og i en retning som i mindre grad påvirkes af den fremherskende vindretning, vurderes en påvirkning som følge af atmosfærisk deposition af stoffer udledt med røggasen at kunne udelukkes. Øvrige aktiviteter i området omkring Solrødgård, vurderes ikke at kunne påvirke Natura 2000-området. Det skyldes afstanden på mere end 7,5 km, og at der ikke er hydrologisk forbindelse mellem området omkring Solrødgård og Natura området Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-området Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (N139, H123, F109) ligger 8,8 km syd for projektområdet. Da området ligger i større afstand end N133 (Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov) og i en retning som i mindre gradpåvirkes af den fremherskende vindretning, vurderes en påvirkning som følge af atmosfærisk deposition af stoffer udledt med røggasen at kunne udelukkes. Øvrige aktiviteter i området omkring Solrødgård, vurderes ikke at kunne påvirke Natura 2000-området. Det skyldes afstanden på mere end 8,8 km, og at der ikke er hydrologisk forbindelse mellem området omkring Solrødgård og Natura området Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-området Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose (N134, H118, F106) ligger 8,9 km fra Solrødgård. Området vurderes at kunne blive påvirket af følgende forhold: Mindsket tilførsel af renset spildevand til Pøle Å som følge af delvis nedlæggelse af renseanlægget der udleder til åen. Dette betyder en mindsket vandtilgang til Arresø, som Pøleå løber ud i. Da området ligger i større afstand end N133 (Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov) og i en retning som i mindre gradpåvirkes af den fremherskende vindretning, vurderes en påvirkning som følge af atmosfærisk deposition af stoffer udledt med røggasen at kunne udelukkes. Mindsket tilførsel af renset spildevand til Arresø Den mindskede tilførsel af renset spildevand kan påvirke tilstanden i Arresø. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

338 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 19 Arresø er ifølge basisanalysen kortlagt som naturtypen 3150, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Der er ikke identificeret trusler, men henvist til, at Arresø i vandplanen vurderet til at være stærkt næringsberiget. Prognosen for naturtypen, herunder Arresø, er ukendt Hvis der sker en ændring i Arresø kan der ske en afledt påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget, som er afhængig af naturtypen. Det drejer sig om arterne stor vandsalamander, stor kærguldsmed og fuglene rørdrum, havørn, rørhøg, fiskeørn, isfugl og stor skallesluger. Arresø vurderes ikke at være en egnet lokalitet for stor vandsalamander og stor kærguldsmed, med samme begrundelse som beskrevet for N133 (Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov). Som Danmarks største sø, vil den mindre vandmængde fra Pøle Å formentlig ikke kunne registreres i søen. Når der udledes en mindre mængde renset spildevand, vil mængden af tilført fosfor også mindskes, selvom kravene til koncentrationen i vandet, der ledes ud, ikke ændres. Det vurderes ikke umiddelbart, at der vil forekomme nogen væsentlig påvirkning af Arresø, men i forbindelse med modellering af konsekvenserne ved ændret spildevandsbelastning for Roskilde Fjord, vil der således også fremkomme beregninger for Arresø. Den endelige vurdering af Arresø kan derfor ses i kapitel Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (H120, H199, F105 og F107) ligger 13,4 km fra Solrødgård. Området vurderes at kunne blive påvirket af følgende forhold: Øget tilledning af renset spildevand til Havelse Å som følge af etablering af nyt renseanlæg ved Solrødgård. Dette medfører en øget udledning af renset spildevand til Frederikssund Bredning i Roskilde Fjord, hvor Havelse Å munder ud. Nedsat tilledning af renset spildevand ved Frederiksværk, hvor Pøle Å via Arresø Kanal munder ud. Da området ligger i større afstand end N133 (Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov) og i en retning som i mindre gradpåvirkes af den fremherskende vindretning, vurderes en påvirkning som følge af atmosfærisk deposition af stoffer udledt med røggasen at kunne udelukkes. Tilledning af renset spildevand til Roskilde Fjord Fjorden kan blive påvirket som følge af øget tilledning af næringsstoffer med det spildevand der udledes til Havelse Å, samt mindsket tilledning af næringsstoffer ved Frederiksværk. Ved Havelse Ås udløb er fjorden kortlagt som naturtypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. Størstedelen af fjorden er kortlagt som naturtypen 1160 Større lavvandede bugter og vige, mens der også findes mindre O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

339 20 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD delområder med naturtyperne 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe og 1150 * Kystlaguner og strandsøer. Næringsstoftilførsel er en trussel for de marine naturtyper i Roskilde Fjord, ligesom forekomsten af miljøfarlige, forurenende stoffer er for høj. Der er bl.a. fundet for høje værdier af kviksølv i blåmuslinger (Naturstyrelsen 2011c). Prognosen for gunstig bevaringsstatus er for alle de marine naturtyper vurderet som ugunstig, bl.a. på grund af næringsbelastningen. Hvis der sker en ændring i fjorden kan der ske en afledt effekt af arter på udpegningsgrundlaget som er afhængige af fjorden. Det drejer sig om de mange fugle der raster og yngler ved Roskilde Fjord, mens påvirkning af øvrige arter kan udelukkes. For fuglene har ringe vandkvalitet som påvirker fødegrundlaget betydning. Miljøkrav I regionplanen er fremsat en række miljøkrav til koncentrationer af næringsstoffer i Roskilde Fjord. Disse fremgår af Tabel 3-4. Miljøkravene i forslag til vandplan for Isefjorden og Roskilde Fjord er endnu ikke gældende, men kan anvendes som retningslinjer i vurderingen. Miljømål og tilstand ses i Tabel 3-3. Tabel 3-3 Miljømål og tilstand for Roskilde Fjord (NST, 2013). Miljømål Indre Fjord Ydre Fjord Miljømål Tilstand Miljømål Tilstand Økologisk og kemisk tilstand Dybdegrænse af ålegræs (meter) god ringe God moderat 3,0 1,9 4,1 2,9 Tabel 3-4 Parameter Miljømål for Roskilde Fjord, nordlig delsom de er defineret i regionplan for Roskilde og Frederiksborg Amter (HUR, 2005). Miljømål og krav Fysisk-kemiske parametre Total kvælstof, årsgns. Total kvælstofbelastning Total fosfor, årsgns. Total fosforbelastning < 564 µg/l < 508 t/år < 85 µg/l < 40 t/år O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

340 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 21 Tabel 3-5 Kvælstof-belastninger til Roskilde Fjord fra hhv. renseanlæggene i Hillerød Kommune og de øvrige kilder fordelt på vandløbssystemerne Havelse Å og Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Havelse Å Pøle Å Samlet Faktiske forhold Hillerød RA Øvrige kilder Samlet kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år 0-alternativ Hillerød RA Øvrige kilder Samlet kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år Hovedforslag Hillerød RA Øvrige kilder Samlet kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år Tabel 3-6 Fosfor-belastninger til Roskilde Fjord fra hhv. renseanlæggene i Hillerød Kommune og de øvrige kilder fordelt på vandløbssystemerne Havelse Å og Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Havelse Å Pøle Å Samlet Faktiske forhold Hillerød RA Øvrige kilder Samlet 260 kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år 0-alternativ Hillerød RA Øvrige kilder Samlet kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år Hovedforslag Hillerød RA Øvrige kilder Samlet kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år kg P/år Projektet medfører en øget udledning af såvel kvælstof som fosfor i forhold til de eksisterende forhold. Kvælstoftilførslen øges med ca. 30 tons N pr. år svarende til en stigning på ca. 16 % og fosfor tilførslen øges med 2,5 tons P pr. år svarende til ca. 28 %. Hvis hovedforslaget holdes op imod 0-alternativet, der består af allerede vedtagne planer og udbygninger, vil hovedforslaget medføre en uændret belastning af kvælstof i Roskilde Fjord. Der vil dog ske en flytning af ca. 25 tons N fra udløbet ved Frederiksværk til udløbet af Havelse Å. Den samlede fosforudledning vil øges med ca. 0,3 tons P per år (ca. 3 %). Denne øgning vurderes at være marginal. På baggrund af disse vurderinger kan det derfor ikke umiddelbart udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af Natura 2000 område nr Derfor er der foretaget modelberegninger af påvirkningen af Roskilde Fjord. Disse kan ses i det følgende afsnit. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

341 22 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 4 Beregning af spildevandspåvirkning 4.1 Metode Til beregning af spildevandspåvirkningen af Arresø og Roskilde Fjord er anvendt dynamiske hydrauliske modeller med stoftransport moduler. Udledningernes påvirkning af vandløbssystemerne og indskudte søer er foretaget vha. MIKE Urban koblet med en MIKE SHE for hydrologisk fordeling og en MIKE 11 for distribution og endelig en simpel stofbalancemodel for resulterende belastninger. I Roskilde Fjord er der anvendt MIKE 21 til beregning af nærfeltspåvirkning ved udløbet af hhv. Havelse Å og Pøle Å. Der er beregnet følgende scenarier: Eksisterende forhold 0-alternativ Hovedforslag med to forskellige rensekrav til fosfor 4.2 Scenarier Eksisterende forhold De eksisterende forhold er baseret på de nuværende udledninger fra de enkelte anlæg og ikke deres rensekrav og dimensionering. Dette giver således det bedste billede af den aktuelle situation. Tabel 4-1 Anvendte belastninger fra renseanlæg til beskrivelse af eksisterende forhold Eks. Forhold Recipient Fosfor (kg/år) Fosfor (mg/l) Kvælstof (kg/år) Kvælstof (mg/l) Vand (m 3 /år) Vand (l/s) HCR Pøle Å , , Gadevang Pøle Å 59 0, , Hammersholt Havelse Å 95 0, , Uvelse Havelse Å 200 3, , Nr. Herlev Havelse Å 69 0, , Skævinge Havelse Å 242 0, , O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

342 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 23 0-alternativet 0-alternativet er beregnet til brug i VVM'en og beskriver en situation, hvor det eksisterende centralrenseanlæg i Hillerød (HCR) ikke er blevet erstattet af et nyt centralrenseanlæg Syd ved Solrødgård, men fortsætter driften med øget kapacitet, men samme rensekrav. Det samme gælder Skævinge Renseanlæg. Renseanlæggene ved Gadevang, Uvelse, Nr. Herlev og Hammersholt er nedlagt og spildevandet er ført til Hillerød Centralrenseanlæg eller Skævinge Renseanlæg. Tabel 4-2 Anvendte belastninger fra renseanlæg til beskrivelse af 0-alternativ 0- alternativ Recipient Fosfor (kg/år) Fosfor (mg/l) Kvælstof (kg/år) Kvælstof (mg/l) Vand (m 3 /år) Vand (l/s) HCR Pøle Å , Skævinge Havelse Å , Hovedforslag Hovedforslaget beskriver et scenarie, hvor der er etableret et nyt renseanlæg ved Solrødgård (CRSYD). Skævinge Renseanlæg er bibeholdt, men de øvrige renseanlæg er nedlagt. Der er anvendt rensekrav på 6 mg N/l for kvælstof og 0,27 mg P/l for fosfor på CRSYD og på 6 mg N/l for kvælstof og på hhv. 1,5 mg P/l på Skævinge Renseanlæg. Der vil være en periode på ca år, hvor der ikke vil være fuld udnyttelse af renseanlæggets kapacitet, da de planlagte byområder i Hillerød endnu ikke er etableret. I denne periode vil belastningen være væsentligt mindre (ca. 33 %) end de beregnede belastninger i hovedforslaget. Tabel 4-3 Anvendte belastninger fra renseanlæg til beskrivelse af hovedforslag. Hovedforslag Recipient Fosfor (kg/år) Fosfor (mg/l) Kvælstof (kg/år) Kvælstof (mg/l) Vand (m 3 /år) Vand (l/s) CRSYD Havelse Å (50%) Pøle Å (50%) , Skævinge Havelse Å , Vurdering af påvirkede områder Strødam Engsø og Pøle Å Strødam Engsø ligger ca. 1 km nedstrøms den nuværende udledning fra renseanlægget. Projektet medfører en mindsket vandføring i åen og mindsket tilledning af renset spildevand til Strødam Engsø. Det betyder, at opholdstiden forlænges med fra ca. 1 dag til ca. 2 dage. I forhold til de eksisterende forhold reduceres kvælstoftilførslen med 9 %, mens tilførslen af fosfor er uændret (se Tabel 4-4). Den forlængede opholdstid kan have en negativ effekt på vandkvaliteten i søen særligt i sommertiden, men ændringen er ikke væsentlig og opvejes af den mindre tilførsel af næringsstoffer. I den første periode efter etableringen af Solrødgård vil der være en O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

343 24 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD væsentlig reduktion i belastningen, hvilket vil gavne Strødam Engsø. Påvirkningen af fiskeørn og isfugl vurderes ikke at være væsentlig. Søen i forvejen er meget belastet og er at betragte som et spildevandsteknisk anlæg, men det påvirker ikke hverken fiskeørn eller isfugl væsentligt, da de begge bliver observeret regelmæssigt ved søen. Tabel 4-4 Belastninger til Strødam Engsø Kvælstof (kg/år) Fosfor (kg/år) Vandmængde (mio. m 3 ) Eksisterende forhold ,4 0-alternativ ,2 Hovedforslag ,6 Med udgangspunkt i de relativt beskedne ændringer i næringsstofbelastningerne vurderes en væsentlig påvirkning af arterne knyttet til Pøle Å at kunne udelukkes Arresø Tabel 4-5 Belastninger til Arresø fra Pøle Å ved faktiske forhold og hovedforslag (Orbicon, 2014) Kvælstof (kg/år) Fosfor (kg/år) Vandmængde (mio. m 3 ) Faktiske forhold ,4 0-alternativ ,0 Hovedforslag ,4 Projektet betyder en mindsket vandtilledning på 1,0 mio. m 3 om året. Det vil betyde en ændret opholdstid fra ca. 2,5 år til ca. 2,7 år. I forhold til den aktuelle tilførsel mindskes tilførslen af kvælstof med 3,9 tons N/år og fosfor tilførslen vil være uændret ved fuld udnyttelse af renseanlæggets kapacitet. I de første år vil belastningen være markant mindre til gavn for Arresøs økologiske tilstand. Det vurderes derfor, at der ikke vil komme negative påvirkninger af Arresø, som følge af projektet. Samlet set vurderes dette at være så lille en ændring, at en væsentlig påvirkning af søens tilstand kan udelukkes, men alt andet lige vil en reduktion af kvælstoftilførslen være godt for Arresø. På længere sigt vurderes en reduktion af næringsstofbelastningen af Arresø at være en væsentlig forbedring for søen. For fuglene har ringe vandkvalitet som påvirker fødegrundlaget betydning. Ændringen vurderes på længere sigt, at have en positiv påvirkning af fuglearterne på udpegningsgrundlaget Den lille ændring, vurderes ikke at kunne medføre en væ- O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

344 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 25 sentlig påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget. Alle seks fuglearter tilpasser sig let til såvel næringsrige som næringsfattige søer. Men forhold som forbedret sigtdybde vil på sigt kunne gavne arterne Roskilde Fjord Modelberegninger af kvælstof- og fosforbelastningerne til Roskilde Fjord under de faktiske forhold samt 0-alternativ og for hovedforslaget fordelt på bidrag via Havelse Å og Pøle er vist i Tabel 4-6 og i Tabel 4-7. Tabel 4-6 Kvælstof-belastninger til Roskilde Fjord fordelt på vandløbssystemerne Havelse Å og Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Havelse Å Pøle Å Samlet Faktiske forhold kg N/år kg N/år kg N/år 0-alternativ kg N/år kg N/år kg N/år Hovedforslag kg N/år kg N/år kg N/år Tabel 4-7 Fosfor-belastninger til Roskilde Fjord fordelt på vandløbssystemerne Havelse Å og Pøle Å ved faktiske forhold, 0-alternativ og hovedforslag (Orbicon, 2014) Havelse Å Pøle Å Samlet Faktiske forhold kg P/år kg P/år kg P/år 0-alternativ kg P/år kg P/år kg P/år Hovedforslag kg P/år kg P/år kg P/år Til beregning af en samlet middelkoncentration i Roskilde Fjord er der anvendt en fast baggrundskoncentration i fjorden. Der er valgt en vintermiddelkoncentration fra Frederiksværk og Øksenholm Bredning fra 2010 ( Total N: 0,553 mg N/l Total P: 0,047 mg P/l I DCE's afrapportering af NOVANA (havrapport) fra 2012 er landsgennemsnit for årsmidler i danske fjorde over de sidste 4 år: Total N: 0,356-0,376 mg N/l Total P: 0,032-0,038 mg P/l De lokale data er højere end landsgennemsnittet, hvilket også kunne forventes da fjorden er svært belastet og det er vintertal, hvor der ingen biologisk produktion er og afstrømningen til fjorden er større. Anvendelse af de lokale data er derfor et konservativt estimat for den samlede koncentration. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

345 26 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Resultatet for N og P i scenariet for eksisterende forhold ses i Figur 4-1. I dette scenarie sker udledningen fra Hillerød centralrenseanlæg og Gadevang renseanlæg til Roskilde Fjord via Pøle Å. De øvrige renseanlæg i Skævinge, Nr. Herlev, Uvelse og Hammersholt udleder til Roskilde Fjord via Havelse Å. Dette afspejles på kortet, hvor de højeste koncentrationer ses i udløbet af Pøle Å ved Frederiksværk og i en blandingszone ud herfra. Det bemærkes at der også er en udledning af N fra Havelse Å med koncentrationer op til 0,9 mg N/l og ca. 0,058 mg/l for P. Det generelle kvælstofniveau ligger over målet på 0,564 mg N/l i hele fjorden. For fosfor er det generelle koncentrationsniveau er på 0,045-0,05 mg/l og altså under målet på 0,085 mg P/l, selv ved udmundingen af de to åer. Der ses i øvrigt en meget begrænset blandingszone ved Frederiksværk, med deraf følgende større koncentrationer, men blandingszonen er større ved Havelse Å. Figur 4-1 Samlet belastning under de eksisterende forhold. Ved 0-alternativet (se Figur 4-2) er der fortsat den største udledning ved Frederiksværk, men der er samtidig opstået en influenszone for kvælstof i hele bassinet mellem St. Havelse og Frederikssund. Det ses i øvrigt tydeligt, at fjorden mellem St. Havelse og Frederikssund er at betragte som et bassin, hvor vandudskiftningen er dårligere end den yderste del af fjorden. Også for fosfor er der en markant påvirkning i området omkring Havelse Å. Generelt set holder fosforkoncentrationerne sig stadig under målet på 0,085 mg P/l mens det generelle kvælstofniveau ligger på mellem 0,55 og 0,6 mg N/l i den nordligste del af fjorden og mellem 0,6 og 0,7 mg N/l i bassinet mellem St. Havelse og Frederikssund. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

346 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 27 Figur 4-2 Samlet belastning ved 0-alternativ Som det ses af Figur 4-3 vil koncentrationsniveauet for kvælstof i Hovedforslaget generelt ligge i intervallet 0,55 mg/l 0,7 mg/l, undtaget ved udløbene af de to åer hvor koncentrationen af kvælstof kan nå op til ca. 1 mg/l. Dette skal sammenholdes med, at den nuværende vintermiddelkoncentration er ca. 0,553 mg N/l. Resultatet af modelkørslen for scenariet med et rensekrav på 0,27 mg P/l viser, at den maksimale modellerede koncentration omkring udløbene er uændret på ca. 0,07 mg/l, mens den generelle koncentration af fosfor i fjorden mellem Frederikssund og St. Havelse er steget marginalt til 0,05 0,055 mg/l, med den største forøgelse i den sydlige del af modelområdet, hvilket skal sammenholdes med miljøkravet på 0,085 mg P/l, samt den nuværende vintermiddelkoncentration er ca. 0,047 mg P/l. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

347 28 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 4-3 Samlet belastning ved hovedforslaget for kvælstof og fosfor. Hvis man kigger på differenskort mellem de forskellige scenarier fremstår ændringerne tydeligt. I Figur 4-4 ses det, at den øgede kvælstofbelastning i forhold til den eksisterende koncentration fra Havelse Å kan ses i hele bassinet mellem St. Havelse og Frederikssund. I størstedelen af området er ændringen imidlertid mellem 0,01 og 0,02 mg/l. Dette skal sammenholdes med, at detektionsgrænsen for kemiske analyser af total kvælstof i havvand i det nationale overvågningsprogram er på 0,014 mg N/l (DMU, 2004). Samtidig er der en svag reduktion af kvælstofkoncentrationen oppe ved Frederiksværk. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

348 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 29 Figur 4-4 Ændring i næringsstofkoncentrationerne fra eksisterende forhold til hovedforslag for kvælstof og fosfor. Som det ses er der kun en meget lille ændring i fosforkoncentrationen at spore ved udmundingen af Havelse Å. Øgningen på mellem 0,002 og 0,004 mg P/l spores ca m fra udmundingen. Dette skal sammenholdes med at detektionsgrænsen for kemiske analyser af fosfor i havvand i det nationale overvågningsprogram er på 0,003 mg P/l (DMU, 2004). O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

349 30 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 4-5 Ændring i næringsstofkoncentrationerne fra 0-alternativ til hovedforslag for kvælstof og fosfor. På Figur 4-5 fremgår ændringen fra 0-alternativ til hovedforslaget. Som det ses betyder de 25 tons kvælstof, der flyttes fra Pøle Å til Havelse Å, at der sker en forbedring omkring Frederiksværk. Denne forbedring kan dog ikke spores så langt ud fra udledningspunktet. Ved Havelse Å ses der til gengæld en merbelastning og denne kan spores i hele bassinet mellem Frederikssund og St. Havelse. For fosfor er ændringerne ikke lige så markante og det er da også kun ca. 500 kg P, der flyttes fra Frederiksværk til Havelse Å. Ved begge udløb er der kun en meget lille blandingszone. Den øgede udledning vurderes til at være marginal i forhold til den samlede belastning af Roskilde Fjord og den vurderes i sig selv ikke at kunne medføre en væsentlig påvirkning af de marine naturtyper eller de fugle som er afhængige af fjorden. Ifølge udkast til vandplaner er den samlede diffuse belastning af Roskilde Fjord på ca. 900 tons N/år og 12 tons P/år. Samlet vurdering af Roskilde Fjord Koncentrationsniveauerne af N i Roskilde Fjord skal ses i sammenhæng med regionplanens målsætning om en gennemsnitlig årskoncentration på 0,564 mg N/l (se Tabel 3-4). Fjorden lever ikke op til denne målsætning i dag og en øgning af kvælstofbelastningen er derfor uhensigtsmæssigt i forhold til målsætningen. Merbelastninger er imidlertid marginal i forhold til den samlede belastning af fjorden og det vurderes ikke, at merbelastningen vil have nogen negativ påvirkning af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området i Roskilde Fjord. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

350 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 31 Koncentrationsniveauerne af P i Roskilde Fjord skal ses i sammenhæng med regionplanens målsætning om en gennemsnitlig årskoncentration på 0,085 mg P/l (se Tabel 3-4). På det grundlag overholder den modellerede del af Roskilde Fjords koncentrationer af P målsætningen i scenariet med 50 % udledning til Havelse Å og 50 % til Pøle Å. Koncentrationerne af P i fjorden ligger generelt på ca. 0,049 mg P/l og når maksimalt op på 0,054 mg P/l. Kun tæt på udløbet kommer der koncentrationer op til 0,06 mg P/l. I alle tilfælde er koncentrationerne under regionplanens krav om <0,085 mg P/l i årsgennemsnit. På den baggrund vurderes udledningen af P til Roskilde Fjord i de gennemgåede scenarier ikke at være væsentlig hverken for bevaringsstatus for Natura området i Roskilde Fjord eller for opfyldelse af kravene fremsat i regionplanerne. Der vil være tale om små stigninger i fosforkoncentrationen i et meget begrænset område omkring Havelse Å's udløb. Samlet set vurderes ændringerne være så små, at de ikke vil påvirke bevaringsstatus for naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget. Der er ligeledes heller ingen af de modellerede resultater, der vil betyde en ændring for udbredelsen af ålegræs. Udbredelsen af ålegræs er bestemt af en lang række faktorer, hvor næringsstofkoncentrationer er en. Andre vigtige faktorer inkluderer lysgennemtrængelighed i vand, egnet sediment, iltkoncentration og græsning fra svaner blandt andre. Generelt er væksten og dermed udbredelsen af ålegræs ikke næringsstofbegrænset i danske farvande, så en eventuel negativ effekt fra øget tilførsel af næringsstoffer er primært indirekte ved at påvirke lysgennemtrængeligheden ved af nedsætte sigtbarheden som følge af forøget produktion af planteplankton. De ændringer i koncentrationer af N og P som dette projekt resulterer i vurderes at være så små at de ikke vil forøge planktonkoncentrationerne i et sådant omfang at lysgennemtrængeligheden påvirkes. I denne forbindelse er det væsentligt at påpege, at de modellerede udledninger beskriver situationen ved fuld udnyttelse af renseanlæggets kapacitet. Denne situation forventes som før nævnt tidligst at indtræffe om 25 år. I den mellemliggende periode fra renseanlæggets (CRSYD) ibrugtagen vil udledningen være mindre til såvel Havelse Å som Pøle Å. Endelig skal det bemærkes, at hvis de eksisterende forhold sammenholdes med 0- alternativet, der udelukkende omfatter at allerede besluttede planer gennemføres, vil der være tale om en merbelastning på 29 t N/år og 2,3 t P/år. På Figur 4-6 ses ændringerne i kvælstof og fosfor koncentrationerne ved 0-alternativet i forhold til eksisterende forhold. Som det ses sker der ikke den store ændring for fosfor, men for kvælstof sker der en stigning i koncentrationerne omkring begge udløb, men selvfølgelig markant størst oppe ved Frederiksværk. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

351 32 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Figur 4-6 Ændring mellem eksisterende forhold og 0-alternativ. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

352 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 33 5 Samlet vurdering Projektet Solrødgård vurderes ikke have en væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget i de omkringliggende Natura2000 områder. Emissionerne vurderes ikke at udgøre nogen risiko for væsentlig negativ påvirkning af de omkringliggende Natura 2000 områder. Udledningen af spildevand kan være en mulig årsag til en væsentlig påvirkning og det er derfor blevet undersøgt nærmere i recipienterne: Strødam Engsø (del af Natura 2000 område nr. 133) Arresø (del af Natura 2000 område nr. 134) Roskilde Fjord (del af Natura 2000 område nr. 136) Strødam Engsø påvirkes positivt ved en reduceret kvælstoftilførsel på 9 % og uændret belastning af fosfor ved fuld udnyttelse af renseanlæggets kapacitet. I de første ca. 15 år vil der dog være tale om en reduktion af såvel kvælstof som fosfor, Herved vil der skabes mulighed for forbedrede økologiske tilstande i Strødam Engsø. Der forventes dog ikke så mærkbare forbedringer, at det vil have betydning for udpegningsgrundlaget. Arresø vil ligeledes opleve reduktioner i næringsstoftilførslen særligt i de første år efter anlæggets ibrugtagen. Her vil reduktionerne på sigt kunne have en positiv betydning for udpegningsgrundlaget. I Roskilde Fjord vil der alt andet lige være en øget næringsstofbelastning både mht. N og P ved fuld udnyttelse. Men der vil være tale om en reduktion omkring Pøle Ås udløb og kun en begrænset merbelastning ved Havelse Å i de første 25 år. Stigningen selv ved fuld udnyttelse må siges at være marginal i forhold til den samlede belastning og ikke have nogen betydning for udpegningsgrundlaget samlet set, men kan have lokal påvirkning lige omkring udløbet af Havelse Å. Merbelastningen på 30 tons N/år i forhold til de nuværende forhold, vil dog kunne afværges ved etablering af ca. 120 ha vådområder i oplandet til Roskilde Fjord, hvor der regnes med en tilbageholdelses rate på 250 kg N/ha/år i vådområder. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

353 34 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 6 Referencer Blicher-Mathiesen, G. og Windolf, J Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. DMU, 2004: Tekniske anvisninger for marin overvågning. Andersen, Markager & Ærtebjerg (red.) 2.2 Vandkemiske parametre. Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2012: Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 82s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Tilgængelig på Tallene som anvendes er baggrundsdata til denne publikation, som er modtaget i 2013 direkte fra Camilla Geels (DCE). Hillerød Forsyning Nyt renseanlæg på Solrødgård Strukturanalyse. Envidan, 13. august HUR, Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur For Hovedstadsregionen. Retningslinjer og redegørelse. Hovedstadens Udviklingsråd. Miljøstyrelsen, Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr Udarbejdet af Jensen, J., Kristensen, H.L. og Scott- Fordsmand, J.J. fra Danmarks Miljøundersøgelser. Tilgængelig på Naturstyrelsen 2011a. Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Naturstyrelsen 2011b, Vandplan Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2. Vanddistrikt: Sjælland. Naturstyrelsen 2011c, Teknisk baggrundsnotat til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

354 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 35 Søndergaard, M., Jeppesen, E., Jensen, J.P. (redaktører), Bradshaw, Skovgaard, H. & Grünfeld, S. 2003: Vandrammedirektivet og danske søer. Del 1: Søtyper, referencetilstand og økologiske kvalitetsklasser. Danmarks Miljøundersøgelser. 142 s. Faglig rapport fra DMU nr O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

355 36 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 7 Bilag Udpegningsgrundlag for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i nærheden af Solrødgård per 31/ H117 Gribskov 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1386 Grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld H118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

356 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld H120 Roskilde Fjord 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

357 38 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld H121 Kattehale Mose 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 9130 Bøgeskove på muldbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser H123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1082 Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld F105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø Sangsvane T F2, F4 Havørn Y Tn F1, F2 Klyde Y F1 Fjordterne Y F1 O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

358 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 39 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Knopsvane T F4 Grågås T F4 Skeand T F4 Troldand T F4 Hvinand T F4 Stor skallesluger T F4 Blishøne T F4 F106 Arresø Rørdrum Y F1 Havørn Tn F2 Rørhøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Isfugl Y F3 Stor skallesluger T F4 F108 Gribskov Hvepsevåge Y F1 Rød glente Y F1 Fiskeørn Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 Isfugl Y F3 Sortspætte Y F1 Rødrygget tornskade Y F1 F109 Furesø med Vaserne og Farum Sø Rørhøg Y F3 Plettet rørvagtel Y F1 Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 O:\A035000\A038522\3_Pdoc\DOC\Ekstra_revision\Bilag A N2000_konsekvens_vurdering_solrødgård_version 2 final.docx

359 274 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD Bilag B Ådalsanalyse og 3

360 NOTAT Projekt Hillerød Forsyning, Modelkoncept Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Hillerød Forsyning Ådalsanalyse og 3-områder Preben Bock Susan H. Boëtius og Frederik Jensen Anne Steensen Blicher Frederik Jensen Revisionsnr. 2 Udgivet Indledning Orbicon har kortlagt de afvandingsmæssige konsekvenser for de ånære arealer omkring Havelse Å ved en øget udledning fra det planlagte nye Hillerød Central Renseanlæg (HCR) på 150 l/s i station 719. En del af de ånære arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og en ændret afvanding kan potentielt ændre naturområdernes tilstand og vil derfor kræve en dispensation fra gældende 3- beskyttelse. Som en del af den samlede VVM for Energi-, klima- og Miljøpark Solrødgård, er det valgt, baseret på en GIS screening, at analysere og vurdere konsekvenserne af den ændrede afvanding langs Havelse Å. Det skal understreges at de hydrologiske beregninger er foretaget på baggrund af at det nye anlæg er i fuld driftskapacitet, en situation som først er realistisk når sydbyen i Hillerød er fuldt udbygget, hvilket først er realistisk inden for en periode på år. Dette notat gennemgår kort metoden og resultaterne af screeningen af de afvandingsmæssige konsekvenser for de 3 beskyttede lokaliteter omkring Havelse Å, det har været muligt at vurdere på baggrund af de tilgængelige data. Resultatet af undersøgelsen vil indgå i den samlede VVM. 1/19 [Afsender selskab] info@orbicon.dk CVR nr: [Afsender adresse] Handelsbanken [Afsender postnummer] [Afsender telefon] FRI

361 Datagrundlag Der er foretaget en modellering af de afvandingsmæssige konsekvenser for arealer omkring Havelse Å ved en øget udledning på 150 l/s i Havelse Å st Modelleringen er foretaget på baggrund af sommer- såvel som vinter middel, og danner baggrund for screeningsanalysen. Det skal bemærkes, at modelleringen udfører teoretiske beregninger af den sekundære grundvandsstandsdybde uafhængigt af jordbundsforhold, faktiske dræn o.lign. De udarbejdede modelberegninger er derfor i høj grad et udtryk for worst case ved sommermiddelvandføring. Følgende andre data anvendes til analysen af påvirkningen på natur: Vejledende kortlagte 3-beskyttede arealer fra Miljøportalen pr. 3. april 2014 Tilgængelige ortofoto og gamle målebordsblade Naturstyrelsens foreløbige udpegning af mulig nuværende ikke korlagt natur Naturdata fra Danmarks Miljøportal Supplerende naturdata fra kommunerne Metode Projektets potentielle påvirkning af 3-beskyttede arealer langs Havelse Å er analyseret ved en sammenstilling af udpegede naturarealer med en kortlagt ændret afvanding. På baggrund af analysen foretages en vurdering af projektets konsekvenser. En mere udførlig beskrivelse af metoden, er beskrevet i det vedlagte tekniske bilag. Udpegning af naturarealer til analyse Alle naturlokaliteter der vejledende er registreret indgår i analysen. Der er foretaget en screening af mulige naturlokaliteter inden for området med ændret afvanding, der evt. kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Dette drejer sig bl.a. om nye vandhuller/ søer samt arealer, der ikke har været i omdrift inden for de sidste 10 år. Screeningen er foretaget på baggrund af ortofoto mv., og hvor muligt sammenholdt med naturstyrelsens screening af 3-arealer i forbindelse med den landsdækkende kortlægning. Såvel de vejledende registrerede, som de mulige endnu ikke verificerede 3-beskyttede områder indgår i analysen og den efterfølgende konsekvensvurdering. 2/19

362 Udpegning af arealer med ændret afvanding På baggrund af den modellerede afvanding er følgende kortlagt: Arealer med afvandingsdybder under 1 meter ved eksisterende forhold og ved øget udledning af 150 l/s. Områder hvor der i fremtiden vil være direkte kontakt til vandløbet. Arealer hvor der i fremtiden vil være en afvandingsdybde på under 0 cm svarende til frit vandspejl. Dybden af den ændrede afvanding for arealer med afvandingsdybder under 1 meter. Screening af påvirkning og vurdering af betydning af heraf Kernen i analysen af den potentielle påvirkning er en screening af, hvilke 3-beskyttede arealer, der vil blive påvirket og i hvilken grad. Screeningen er foretaget ved at sammenholde de udpegede naturområder med arealerne med ændret afvanding. For udpegede vejledende registrerede 3-arealer og mulige ikke registrerede 3-lokaliteter er kortlagt følgende: Naturarealer der fremover potentielt står i direkte hydraulisk kontakt til vandløbet ved henholdsvis sommermiddel og vintermiddel. Naturarealer hvor afvandingstilstanden ændres til frit vandspejl ved sommermiddel er kortlagt. Naturarealer med en afvandingsdybde under 1 meter med ændret sommerafvanding. Vandspejlsstigningen ved de ændrede afvandingsforhold ved sommermiddel for alle arealer med afvandingsdybde under 1 meter er til analysen opdelt i følgende klasser og fremgår af bilag 1: 0-10 cm vandspejlsstigning cm vandspejlsstigning cm vandspejlsstigning Arealer hvor der ikke er en ændret afvanding behandles ikke yderligere. På baggrund af screeningen er fortaget en vurdering af den påvirkningens betydning for de enkelte naturområder opdelt på naturtype. Til denne vurdering anvendes følgende matrix i Tabel 1. 3/19

363 Tabel 1: Matrix for betydning for den enkelte eksisterende 3-naturtype i forhold til påvirkning ved fremtidige forhold i form af frit vandspejl og ændrede afvandingsforhold ved sommermiddel. Eksisterende natur jf. DMP Fremtidige (beregnede) forhold Frit vandspejl 1 Fremtidige (beregnede) forhold Ændrede afvandingsforhold 3 - Naturtype Direkte hydraulisk kontakt til vandløb Uden direkte hydraulisk kontakt til vandløb cm vandspejlsstigning cm 0-10 cm vandspejlsstigning vandspejlsstigning Sø /vandhul Stor betydning Lille betydning Mulig Betydning 2 Lille Ingen 2 Betydning 2 Mose Stor betydning Stor betydning Betydning Mulig betydning Ingen Eng Stor betydning Stor betydning Betydning Mulig betydning Ingen 1) Det vil kunne forekomme at modellen viser frit vandspejl med de beskrevne forudsætninger, men grundet grov jordbund eller dræn medfører, at det ikke eksisterer i virkeligheden. 2) Der kan forekomme eksisterende 3 søer/vandhuller på arealer, hvor den topografiske analyse af de fremtidige forhold ikke viser, at der vil komme frit vandspejl. Sandsynligvis pga. usikkerhed på højdemodellen. En direkte hydraulisk kontakt mellem vandløbet og naturarealerne vil have stor betydning for alle naturtyper, da dette vil påvirke vandkvaliteten kraftigt. For søer kan den beregnede ændring enten være at arealet vil få frit vandspejl (med eller uden direkte hydraulisk kontakt til vandløbet) eller blot en hævning af det sekundære vandspejl, udtrykt ved en ændring i afvanding i en af de 3 størrelsesordner. Således vil en større ændring i afvandingstilstanden for søer medføre en højere vandstand, og dermed en mulig påvirkning af livsvilkårene for padder o.lign. Det skal dog understreges at årstidsvariationerne i vandspejlene i vandhullerne er af væsentligt større omfang end den ændrede afvanding. For moser og enge vil betydningen af påvirkning for det enkelte naturområdes naturtilstand potentielt øges i takt med størrelsen af den ændrede afvanding. En stor ændring i afvanding eller et fremtidigt frit vandspejl, vil kunne ændre natursammensætningen markant. 4/19

364 For 3-beskyttede områder, hvor betydningen af den ændrede afvanding er vurderet at være ingen, eller lille er ikke foretaget yderligere konsekvensvurdering. Ændret afvanding på cm i søer, som er en del af større naturmosaikker kan dog have en betydning og er oplistet. I områder, hvor den ændrede afvanding vurderes at have mulig betydning, betydning eller stor betydning, er der foretaget en yderligere konsekvensvurdering. Søer er dog kun oplistet. Vurdering af værdi og konsekvens - Arealer inden for 3-beskyttelse Den yderligere konsekvensvurdering foretages med udgangspunkt i eksisterende naturdata fra Miljøportalen. Lokalitetens naturværdi vurderes på baggrund af den tilgængelige artsliste og efter følgende parametre: 3 områder med mere end 3 positiv-arter og/eller forekomsten af mindst 2 indikatorarter og/eller dyrearter opfattet på habitatdirektivets bilag IV, sættes til at have en meget høj naturværdi. 3 områder med 2 eller 3 positivarter og/eller mindst 1 indikatorart, sættes til at have en høj naturværdi. 3 områder med 1 positiv art og/eller med forekomst af mindst en art af halvgræs, sættes til at have en moderat naturværdi. 3 områder uden positivarter eller arter af halvgræsser, sættes til at have en ringe naturværdi. Med afsæt i den analyserede betydning og værdi vurderes, hvilken konsekvens ændringen i afvanding har på flora og fauna. Hvor manglende data ikke gør en værdisætning eller konsekvensvurdering mulig, er dette noteret. Manglende data dækker over meget mangelfulde oplysninger om planterater i området, eller data der er fra før år 2000, det vil sige mere end 14 år gamle. Det stilles som krav i VVM en at disse områder besigtiges senest i 2015, og der foretages en konsekvensvurdering på bagrund af de indsamlede vegetationsdata. Resultatet af analysen af betydning, værdi og konsekvens er opstillet i tabel form. Dertil er indsat en tabel med 3-beskyttede søer/vandhuller, hvor den ændrede afvanding vurderes at have en mulig betydning. For de større sammenhængende naturområder Attemose, Harløse Mose og Apholm er lavet en samlet opsummering, hvor området betragtes i sin helhed. Herunder vurderes bl.a., om bilag IV paddearter i nuværende selv- 5/19

365 stændige vandhuller vil påvirkes som følge af sammensmeltning af vandhuller eller udvidelsen af eksisterende vandhuller. Vurdering af værdi og konsekvens - Arealer uden for 3-beskyttelse Flere lavtliggende å-nære arealer, som i dag er i omdrift, vil med overvejende sandsynlighed blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som følge af den ændre afvanding, da de ikke længere kan dyrkes og vil forsumpe. For at kunne vurdere størrelsesordene af den fremtidige natur er der foretage en yderligere screening. Dyrkede arealer der ligger inden for arealet med afvandingsdybde under 1 meter kortlægges. Afvandingsklassen for de kortlagte dyrkede arealer før og efter projektet opgøres. Resultat Ingen naturområder vil blive påvirket af en øget hydraulisk kontakt til vandløbet. Den øgede udledning fra anlægget i drift, er på et væsentligt mindre niveau end de vandstandssituationer som tilbagevendende nedbørshændelser forårsager. Konsekvenserne ved en ændret af afvandingsdybde (arealerne vil blive vådere), vil langt overvejende være positive. Dette skyldes at flere af de eksisterende vådområder lider under dårlige hydrologiske forhold, grundet den store vandindvinding i Hillerød Kommune og de tilstødende nabokommuner. Samtidig vil arealer der i dag er i omdrift, som et resultat af den ændrede afvanding blive for våde til at dyrke og flere af disse dyrkede arealer vil derfor på sigt vokse ind i en 3 beskyttelse. Samlet set er vurderingen at de ændrede afvandingsforhold overordnet set vil resultere i væsentligt flere beskyttede våde naturtyper og give forbedrede hydrologiske forhold til gavn for flora og fauna i de områder der i dag er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Registrerede naturområder I alt 120 registrerede 3-lokaliteter ligger inden for det område, hvor der ifølge modellen kan ske en ændret afvanding. Af disse vurderes 40 lokaliteter at være påvirket i en grad, så det kan have betydning for naturtilstanden. Otte lokaliteter, der omfatter godt 24 ha, kan have store betydende ændringer som følge af vandspejlsstigningen. Disse lokaliteter fremgår af nedenstående tabel og betydningskortlægtningen fremgår endvidere af bilag 2. Det skal understreges konsekvensen ikke nødvendigvis er negativ, selv om der er tale om store konsekvenser. 6/19

366 Tabel 2: Registrerede naturlokaliteter (ekskl. sø) med ændret afvanding af stor betydning, betydning eller mulig betydning Påvirkning ID Kommune Naturtype Betydning Værdi Konsekvens Areal ha Frit Vandspejl og cm Frit Vandspejl og cm Frit Vandspejl og cm Frit Vandspejl og cm Frit Vandspejl og cm Frit Vandspejl og cm Frit Vandspejl og cm Frit Vandspejl og cm 1814 Hillerød Eng Stor meget høj 1813 Hillerød Eng Stor Ingen data Hillerød Eng Stor Ingen data 2059 Hillerød Mose Stor Meget høj Hillerød Mose Stor Meget høj 1889 Hillerød Mose Stor Ingen data Hillerød Mose Stor Meget høj Hillerød Mose Stor Meget høj cm 1812 Hillerød Eng betydning moderat cm Hillerød Eng betydning Ingen data cm Hillerød Eng betydning Ingen data cm Hillerød Mose betydning meget høj cm 1891 Hillerød Mose mulig Ingen data cm 1914 Hillerød Mose mulig Ingen data cm 1917 Hillerød Mose mulig Ingen data cm 1919 Hillerød Mose mulig Ingen data cm 2016 Hillerød Mose mulig Ingen data cm 2031 Hillerød Mose mulig moderat cm 4812 Halsnæs Mose mulig Ingen data cm Hillerød Mose mulig Ingen data cm Hillerød Mose mulig Ingen data Meget stor Ikke vurderet Ikke vurderet Meget stor Meget stor Ikke vurderet Meget stor Meget stor 3,0 1,0 1,8 4,1 1,4 0,7 7,8 4,6 Meget 1,4 lille Ikke 2,5 vurderet Ikke 6,0 vurderet moderat 2,3 Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Meget lille Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet 0,5 0,4 0,8 0,3 0,6 0,5 0,2 0,6 1,7 7/19

367 10-25 cm Hillerød Mose mulig Ingen Ikke 1,7 data vurderet cm Hillerød Mose mulig Ingen Ikke data vurderet 0, cm Hillerød Mose mulig Ingen Ikke data vurderet 1, cm Hillerød Mose mulig Ingen Ikke data vurderet 1, cm Frederikssund høj Mose mulig Meget lille 0, cm Hillerød Mose mulig ingen Ikke data vurderet 0, cm 1826 Hillerød Eng mulig Ingen Ikke data vurderet 3, cm 4715 Halsnæs Eng mulig Ingen Ikke data vurderet 2, cm 4720 Halsnæs Eng mulig Ingen Ikke data vurderet 2, cm 4721 Halsnæs Eng mulig Ingen Ikke data vurderet 1, cm 4722 Halsnæs Eng mulig Ingen Ikke data vurderet 11, cm 4729 Halsnæs Eng mulig Ingen Ikke data vurderet 0, cm 4730 Halsnæs Eng mulig 0, cm Hillerød Eng mulig Ingen data Ikke vurderet cm Hillerød Eng mulig Ingen Ikke data vurderet cm Frederikssunrat Eng mulig mode- Meget lille cm Frederikssund Eng mulig ringe Meget lille cm Frederikssund Eng mulig Ingen Ikke data vurderet cm Frederikssund Eng mulig ingen Ikke data vurderet 1,9 2,0 0,5 2,0 10,7 10,2 Herudover vurderes en den ændrede afvanding at have en mulig betydning for nedenstående sø lokaliteter (fremgår af bilag 2). Vandspejlsstigningerne er dog marginale i forhold til de naturlige vandspejlssvingninger, forårsaget af årstidsvariationer og nedbørshændelser. 8/19

368 Tabel 3: Registrerede sø lokaliteter med ændret afvanding af mulig betydning Påvirkning ID Kommune Naturtype Betydning Værdi Konsekvens cm cm cm cm 2793 Frit Vandspejl og cm 2136 Frit Vandspejl og cm 2137 Frit Vandspejl og cm 2138 Frit Vandspejl og cm 2139 Frit Vandspejl og cm 2141 Frit Vandspejl og cm 2142 Frit Vandspejl og cm 2144 Frit Vandspejl og cm 2130 Frit Vandspejl og cm 2131 Frit Vandspejl og cm 2132 Frit Vandspejl og cm 2133 Frit Vandspejl og cm 2134 Frit Vandspejl og cm 2135 Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Areal ha Ikke vurderet 0,24 Ikke vurderet 0,81 Ikke vurderet 0,09 Ikke vurderet 0,11 Ikke vurderet 0,48 Ikke vurderet 1,13 Ikke vurderet 0,10 Ikke vurderet 0,07 Ikke vurderet 2,33 Ikke vurderet 0,19 Ikke vurderet 0,28 Ikke vurderet 0,03 Ikke vurderet 0,04 Ikke vurderet 0,03 Ikke vurderet 0,31 Ikke vurderet 0,34 Ikke vurderet 0,23 9/19

369 Frit Vandspejl og cm 2763 Frit Vandspejl og cm cm og del af mosaik cm og del af mosaik 2764 Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Hillerød kommune Sø mulig Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet Ikke vurderet 2,67 Ikke vurderet 1,17 Ikke vurderet 0,10 Ikke vurderet 0,24 Attemosen Attemosen fremstår som et mosaikpræget lavbundsområde, hvor ferske græssede enge, veksler mellem mindre søer og vandhuller, samt moser i flere stadier af tilgroning. Næsten hele Attemoseområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og moseområdet har tidligere rummet betydelige botaniske værdier i form af flere sjældne og værdifulde planarter, der indikerer høj naturværdi. Mose og engområderne er dog voldsomt truet af tilgroning, grundet manglende afgræsning, og de botaniske værdier er i fare for at forsvinde, Der er ikke kendskab til forekomster af arter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV, men det er sandsynligt at paddearterne spidssnudet frø og stor vandsalamander yngler i flere af vandhullerne og småsøerne, samt benytter mosen som rasteområde uden for ynglesæsonen. Attemose fremstår som meget velegnet levested for disse arter, der trives i større sammenhængende lavbundsområder, Attemose er i forbindelse med udmøntningen af den statslige vådområdeindsats, udpeget som muligt vådområde med henblik på tilbageholdelse af fosfor og kvælstof. En vandstandshævning vil betyde at flere af de lavtliggende mose- og engområder vil stå med frit vandspejl. Den dertil knyttede flora og fauna vil derfor forsvinde for disse specifikke arealer, men vil med stor sandsynlighed brede sig til de tilgrænsende arealer over tid, herunder til landbrugsarealer som fremover vil blive for våde til at dyrke. På arealer som ikke bliver med frit vandspejl vil vegetationen ændre og allokere sig i forhold til de nye vandspejlsforhold i jordbunden. En vandstandshævning generelt, vil med stor sandsynlighed mindske tilgroningen med vedplanter. En vandstandshævning vil betyde, at flere af de i dag separerede vandhuller, fremadrette vil fremstå som større sammenhængende småsøer. Dette kan have negative effekter på de beskyttede paddearter, der evt. lever i de nuværende vanhuller og småsøer, da de større og dybere vandsamlinger i højere grad vil kunne være levested for fisk. Fisk spiser meget gerne paddeyngel og paddeæg, med undtagelse af skrubtudseyngel, der er giftig. Sammenflydning af vandhuller sker 10/19

370 dog også i nuværende situation i efterårs og vintermånederne hvor vandspejlet i mosen er højt. Det må anses som sandsynligt, at der i forbindelse med en vandstandshævning i området vil opstå nye vandhuller, der vil kunne fungere som nye ynglevandhuller for paddearter. Samlet set vurderes et øget vandspejl i mosen at have en positiv effekt for flora og fauna. En endelig konklusion kan dog først sluttes når områderne med mangelfuld eller forældet data er blevet undersøgt i felten. Hareløse Mose Der er kun begrænset information om flora og fauna i Hareløse mose på Danmarks Miljøportal. Sø og mosekomplekset nord for åen er dog voksested for flere positiv arter, samt enkelte indikator arter. Derudover er der fra 2005 registreringer af spidssnudet frø og løgfrø, hvoraf sidstnævnte art er meget sjælden på landsplan. Begge arter er opfattet på habitatdirektivets bilag IV. En øget vandstand i moseområdet, med muligheden for at separerede vandhuller flyder sammen til større vandsamlinger kan have negative konsekvenser for disse arter, såfremt en vandspejlstigning ikke resulterer i dannelsen af nye ynglevandhuller. De sammenflydende vandhuller for et sådant volumen af fisk vil kunne overleve og trives i vandhullerne. Apholm Apholm er i kraft af sin placering langt nedstrøms punktkilden, det område som påvirkes mindst ved en øget udledning. Der er kun meget sparsomme oplysninger om flora og fauna i de enkelte 3- områder på Danmarks Miljøportal, men i forundersøgelsen af et nyt vådområde ved Apholm, fremgår at lavbundsarealerne er stærkt kulturpåvirkede uden fund af sjældne eller usædvanlige plantearter. Det fremgår desuden at området bærer præg af den kraftige vandindvinding, der dræner lavbundsområderne og resulterer i en forøget omsætningshastighed af de tørveholdige jorde. En forøgelse af vandstanden i området vurderes på det foreliggende datagrundlag, at være en fordel for flora og fauna. Ikke registrerede 3-beskyttede arealer Der er udpeget omkring 52 potentielle ikke registrerede 3-beskyttede arealer inden for området med ændret afvanding. Heraf ligger 7 i områder med ændret afvanding på cm og 25 lokaliteter med ændret afvanding på cm. Af disse i alt 32 lokaliteter vil 7 lokaliteter også blive påvirket af frit vandspejl. Der er ikke foretaget yderligere i forhold til de 32 mulige naturområder, som kan blive påvirket af projektet. Disse 32 mulige naturområder skal undersøges for påvirkninger og konsekvens som led i en 3 sagsbehandling. 11/19

371 Kommende naturområder på arealer i omdrift behandles efter vandløbsloven Ud over den positive effekt på de eksisterende naturområder findes en række arealer, der i dag er i omdrift, og som på sigt vil vokse ind i 3- beskyttelse. Disse arealers påvirkning skal behandles efter vandløbsloven og registreres for eventuel påvirkning. Af nedenstående tabel fremgår størrelsesordenen af de lavtliggende arealer i omdrift, der potentielt kan vokse ind i 3-beskyttelse. Opgørelsen er lavet for afvandingsklasser ved sommermiddelvandføring. Tabel 4: Lavtliggende arealer i omdrift som på sigt vil vokse ind i 3-beskyttelse, opgjort på afvandingsklasser. Arealer opgivet i ha ved nuværende og fremtidige forhold. Afvandingsklasse Nuværende Fremtidige Forskel forhold forhold cm (tør eng) 27,6 28,4 0, cm (fugtig eng) 13,9 21,1 7, cm (våd eng) 3,0 5,8 2, cm (mose) 0,6 1,5 0,9 < 0 cm (frit vandspejl) 0,4 1,0 0,5 Alle 45,5 57,8 12,3 Tabellen viser et potentiale på over 12 ha, hvor lavtliggende arealer i omdrift kan vokse ind i naturbeskyttelse. Afværgeforanstaltninger Det har ikke været muligt at foretage konsekvensvurdering for alle naturlokaliteter. Der er derfor heller ikke udarbejdet en opgørelse over det samlede behov for afværgeforanstaltninger. For nogle naturområder vil projektet have negative konsekvenser, mens det for andre vil have positive konsekvenser. Helt overvejende anses de positive effekter af en formindsket afvandingsdybde dog at være større en de negative, da moseområderne bærer præg af den øgede afvanding, som den løbende vandindvinding har resulteret i. Der vil i forbindelse med den videre proces blive foretaget en feltregistrering af de vejledende registrerede naturområder, hvor data er utilstrækkelige til en fyldestgørende konsekvensvurdering, og de 32 mulige naturområder. Disse feltregistreringer vil kunne indgå i behandlingen af 3-dispensation for projektet, hvor der også vil blive taget endeligt stilling til behovet for afværgeforanstaltninger. 12/19

372 Teknisk bilag Datagrundlag Kortlægningen af de afvandingsmæssige konsekvenser for arealer omkring Havelse Å er anvendt som baggrund for screeningen af påvirkede naturområder. Dette i form af GIS- lagene; Modelleret afvanding ved eksisterende forhold Modelleret afvanding ved øget udledning på 150 l/s i Havelse Å st. 719 Modelleringen er foretaget på baggrund af sommer- såvel som vinter middel. De kortlagte afvandingsmæssige konsekvenser anvendes til at: Udpege arealer med afvandingsdybder under 1 meter ved eksisterende forhold og ved øget udledning af 150 l/s (opdelt i afvandingsklasser på 25 cm) Udregne dybden af den ændrede afvanding for arealer med afvandingsdybder under 1 meter Lokalisere de beskyttede naturområder, hvor der i fremtiden vil være en afvandingsdybde på under 0 cm svarende til frit vandspejl Lokalisere de områder, hvor der i fremtiden vil være direkte kontakt til vandløbet Følgende andre data anvendes til analysen af påvirkningen på natur: Kortlagte 3-beskyttede arealer fra Miljøportalen Tilgængelige ortofoto og gamle målebordsblade Kort over markblokke Naturdata fra Danmarks Miljøportal Metode Udpegning af naturarealer til analyse Alle naturlokaliteter der vejledende er registreret i Miljøportalen pr. 3. april 2014 indgår i analysen. Herudover er foretaget en screening af områder inden for området med ændret afvanding, der evt. kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, da de ikke har været i omdrift inden for de sidste 10 år. Screeningen er foretaget på baggrund af ortofoto mv., og hvor muligt sammenholdt med naturstyrelsens screening af 3-arealer i forbindelse med den landsdækkende kortlægning. Såvel de vejledende registrerede, som de mulige endnu ikke verificerede 3-beskyttede områder indgår i analysen og den efterfølgende konsekvensvurdering. Hvor manglende data ikke gør en konsekvensvurdering mulig, er dette noteret. Manglende data dækker over meget mangelfulde oplysninger 13/19

373 om planterater i området, eller data der er før år 2000, det vil sige mere end 14 år gamle. Screening Kernen i analysen af den potentielle påvirkning er en screening af, hvilke 3-beskyttede arealer, der vil blive påvirket og i hvilken grad. Screeningen er foretaget på følgende måde: a) Der udarbejdes kort, der viser forskel i dybden af afvanding ved sommermiddel for alle arealer med afvandingsdybde under 1 meter i følgende klasser: Ingen forskel arealer vurderes ikke yderligere 0-10 cm cm cm b) For registrerede 3-arealer og ikke registrerede 3-lokaliteter kortlægges følgende: Arealer med ændret sommerafvanding på henholdsvis 0-10 cm, cm og cm. Arealer hvor afvandingstilstanden ændres til frit vandspejl ved sommermiddel kortlægges. Arealer der fremover potentielt står i direkte kontakt til vandløbet ved henholdsvis sommermiddel og vintermiddel kortlægges. 14/19

374 Vurdering af betydning På baggrund af screeningen fortages en vurdering af den ændrede afvandings betydning for de enkelte naturområder. Til denne vurdering anvendes følgende matrix. Tabel 5: Matrix for betydning for den enkelte eksisterende 3-naturtype i forhold til påvirkning ved fremtidige forhold i form af frit vandspejl og ændrede afvandingsforhold ved sommermiddel. Eksisterende natur jf. DMP Fremtidige (beregnede) forhold Frit vandspejl 1 Fremtidige (beregnede) forhold Ændrede afvandingsforhold 3 - Naturtype Direkte hydraulisk kontakt til vandløb Uden direkte hydraulisk kontakt til vandløb cm vandspejlsstigning cm 0-10 cm vandspejlsstigning vandspejlsstigning Sø /vandhul Stor betydning Lille betydning Mulig Betydning 2 Lille Ingen 2 Betydning 2 Mose Stor betydning Stor betydning Betydning Mulig betydning Ingen Eng Stor betydning Stor betydning Betydning Mulig betydning Ingen 1) Det vil kunne forekomme at modellen viser frit vandspejl med de beskrevne forudsætninger, men grundet grov jordbund eller dræn medfører, at det ikke eksisterer i virkeligheden. 2) Der kan forekomme eksisterende 3 søer/vandhuller på arealer, hvor den topografiske analyse af de fremtidige forhold ikke viser, at der vil komme frit vandspejl. Sandsynligvis pga. usikkerhed på højdemodellen. Vurdering af værdi og konsekvens For 3-beskyttede områder hvor betydningen af den ændrede afvanding vurderes at være ingen eller lille foretages ikke yderligere konsekvensvurdering. Ændret afvanding på cm i større naturmosaikker kan dog have en betydning og oplistes. I områder, hvor den ændrede afvanding vurderes at have mulig betydning, betydning eller stor betydning, er der foretaget en yderligere konsekvensvurdering. Søer er dog kun oplistet. 15/19

375 Den yderligere konsekvensvurdering foretages med udgangspunkt i eksisterende naturdata fra Miljøportalen. Lokalitetens naturværdi vurderes på baggrund af den tilgængelige artsliste og efter følgende parametre: 3 områder med mere end 3 positiv-arter og/eller forekomsten af mindst 2 indikatorarter og/eller dyrearter opfattet på habitatdirektivets bilag IV, sættes til at have en meget høj naturværdi. 3 områder med 2 eller 3 positivarter og/eller mindst 1 indikatorart, sættes til at have en høj naturværdi. 3 områder med 1 positiv art og/eller med forekomst af mindst en art af halvgræs, sættes til at have en moderat naturværdi. 3 områder uden positivarter eller arter af halvgræsser, sættes til at have en ringe naturværdi. Med afsæt i den analyserede betydning og værdi vurderes, hvilken konsekvens ændringen i afvanding har på flora og fauna. For flere 3-lokaliteter findes ikke artslister på miljøportalen, eller artslisterne er meget mangelfulde eller med meget almindelige planterarter der ikke er naturtypespecifikke, men som vokser på meget forskellige lokaliteter. Ligeledes er en del af artslisterne registeret for mere end 15 år siden og giver derfor ingen mening i dag, da de med meget stor sandsynlighed ikke afspejler den faktiske situation på arealerne. For disse 3-områder er der ikke foretaget en fastsættelse af naturværdien eller en konsekvensvurdering af vandstandsændringen. Hillerød Forsyning og Hillerød Kommune afgør, hvilke af disse udvalgte områder der skal besigtiges i felten og hvem der skal forestå udgifterne til besigtigelserne. Det stilles som krav i VVM en at disse områder besigtiges i 2015 og der foretages en konsekvensvurdering på bagrund af de indsamlede vegetationsdata. Resultatet af analysen af betydning, værdi og konsekvens er opstillet i tabel form. Dertil er indsat en tabel med 3-beskyttede søer/vandhuller, hvor den ændrede afvanding vurderes at have en mulig betydning. Det skal i denne sammenhæng pointeres, at de forøgelser i vandspejlsniveauerne, som den øgede udledning fra anlægget i drift vil resultere i, er på et væsentligt mindre niveau end de vandstandssituationer som tilbagevendende nedbørshændelse forårsager. Ligeledes er årstidsvariationerne i vandspejlene i vandhullerne af et væsentligt større omfang. For de større sammenhængende naturområder Attemose, Harløse Mose og Apholm laves en samlet opsummering, hvor området betragtes i sin helhed. 16/19

376 Herunder vurderes bl.a., om bilag IV paddearter i nuværende selvstændige vandhuller vil påvirkes som følge af sammensmeltning af vandhuller eller udvidelsen af eksisterende vandhuller. Arealer uden for 3-beskyttelse Flere lavtliggende å-nære arealer, som i dag er i omdrift, vil med overvejende sandsynlighed blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3atsom følge af den ændre afvanding, da de ikke længere kan dyrkes og vil forsumpe. For at kunne vurdere størrelsesordene af den fremtidige natur er der foretage en yderligere screening. Dyrkede arealer der ligger inden for arealet med afvandingsdybde under 1 meter kortlægges. Afvandingsklassen for de kortlagte dyrkede arealer før og efter projektet opgøres. Fremgangsmåde I forbindelse med screeningerne og kortlægningerne er der foretaget en række valg, for at komme frem til resultatet i dette notat. Disse valgt er kort opridset nedenfor. Screening af betydning Screening af ikke registreret natur På baggrund af ortofoto er kortlagt områder, hvor der ikke kan erkendes en oppløjning af arealet i en årerække min. 8 år tilbage i tiden. Arealer som vurderes at være en del af et allerede eksisterende kortlagt naturområde, hvor en forkert afgræsning af et registreret naturområde, medfører et mindre hosliggende naturområde, vurderes dette at være en del af det allerede registrerede areal. Disse mindre arealer er taget fra. Det er for alle kortlagte områder, noteret hvorvidt det høje målebordsblad bekræfter kortlægning. Efterbehandling af model for ændret afvanding Områder der ligger langt fra vandløb, og hvor afvanding vurderes ikke at være direkte afhænging af vandstand i vandløb er fjernet fra Smid_diff_AVD (alle klasser). Dette gælder bl.a. også de kystnære arealer. Inddeling i dybdeklasser Smid_avd_150L fratrækkes Smid_afv_ref og opdeles i klasser(smid_diff_avd 0-10, 10-25, cm) Areal med fremtidigt frit vandspejl (Smid_avd_150L), som ikke har frit vandspejl i referencetilstanden kortlægges. Areal med fremtidigt frit vandspejl fratrækkes dybdeklasserne (0-10, 10-25, cm) Inddeling af betydningsklasser 17/19

377 Der er foretaget en SQL analyse for følgende for registrerede såvel som ikke registrerede naturområder: Natur intersects frit vandspejl Natur intersects dybdeklasse (0-10, 10-25, cm) De udpegede naturarealer sammenholdes med Smid_diff_avd og den overvejende dybdeklasse vælges som styrende. Valget foretages konservativt Som udgangspunkt kun en dybdeklasse valgt. For arealer påvirket af frit vandspejl kan 2 være registreret 18/19

378 Screening af arealer uden 3-beskyttelse Der er udpeget sammenhængende områder af dyrkede arealer uden for registrerede og ikke registrerede naturområder, som får ændret afvanding. I udpegningen er der ud fra ortofoto screenet til eksisterende drift. De udpegede arealer er sammenholdt med afvandingsklasser i reference tilstand og ved ændret afvanding. MapInfo tabeller I forbindelse med analysen, er udarbejdet en række tabeller, som COWI evt. vil anvende til produktion af kortbilag til VVM. Disse er listet nedenfor. Ændret afvanding, dybde klasser Diff_frit_vandspejl_v150L Smid_Diff_AVD_0-10cm Smid_Diff_AVD_10-25 cm Smid_Diff_AVD_25-50cm) Natur lokaliteter betydning af ændret afvanding Natur_ændring_betydning Natur_ændring_muligbetydning Natur_ændring_storbetydning Sø lokaliteter muligbetydning af ændret afvanding Natur_sø_ændring_muligbetydning Udpegede ikke registrerede 3-arealer til verificering og evt. konsekvensvurdering Ikke_registreret_natur 19/19

379

380

381 ENERGI-, KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 275 Bilag C Konsekvensvurdering af små søer

382 NOTAT Projekt Hillerød Forsyning Modelkoncept Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Hillerød Forsyning Konsekvensvurdering, etablering af småsøer i Havelse Å systemet Preben Boock FANM - Flemming Nygaard Madsen og MTJE - Michael Tranekjær Jensen ASTB - Anne Steensen Blicher ASTB - Anne Steensen Blicher Revisionsnr. 1 Godkendt af LARK - Lars Kaalund Udgivet Baggrund Hillerød Forsyning er i gang med lave VVM vedrørende etablering af et nyt domicil og renseanlæg ved Solrødgård. Sidstnævnte med udledning til Havelse Å via Slåenbæk. Som en del af projektet ønsker Hillerød Forsyning at etablere to søer i Havelse Å systemet. Søerne ønskes placeret på strækningen af Havelse Å beliggende mellem Roskildevej og Hillerød Motorvejen umiddelbart nedstrøms for Favrholm Sø. Hillerød Forsyning har ved mail af 7. april 2014 bedt Orbicon vurdere påvirkningen af Havelse Å ved etablering af to indskudte søer ved Solrødgård. 1/33 [Afsender selskab] info@orbicon.dk CVR nr: [Afsender adresse] Handelsbanken [Afsender postnummer] [Afsender telefon] FRI

383 2. Formål Konsekvensvurdering af påvirkningen af Havelse Å ved etablering af to søer i Havelse Å systemet, herunder belysning af følgende emner: Konsekvenser ift. miljømål/fiskevandsmålsætning for Havelse Å på følgende delstræk: o Strækning hvor søer ønskes etableret. o Strækning nedstrøms søer indtil Slåenbæk. o Strækning nedstrøms søer indtil Hillerød Motorvejen inkl. tilløb af Slåenbæk. o Strækning nedstrøms Hillerød Motorvejen. Vurdering af mereffekt (søpåvirkning) på Havelse Å ift. nuværende påvirkning fra Favrholm Sø. 3. Oplysninger Favrholm Sø blev etableret i 1988 til forsinkelse af regnvand fra nærliggende bebyggelse ved Trollesminde og industriområdet nord for Peder Oxes Allé. Favrholmgrøften, som på daværende tidspunkt var et tilløb til Havelse Å, blev rørlagt i forbindelse med søens etablering, da en del af området, som grøften løb igennem, blev inddraget til søområde. I 1996 blev søarealet udvidet til den nuværende størrelse på baggrund af kortmateriale fra 1700-tallet. Favrholm Sø har ingen tilløb bortset fra dræntilløb fra omkringliggende landbrugsarealer. Havelse Å modtager i dag både vand fra Favrholm Sø og Favrholmgrøften. Afløbet fra Favrholm Sø og Favrholmgrøft er samlet i en brønd. Søafløbet fungerer som et overfaldsbygværk med en overfaldskant i kote 22,05 m DVR90. Favrholmgrøftens afløb fungerer, så vidt vides, som et gennemløb. Favrholmgrøften har således ureguleret afløb til Havelse Å. 4. Forudsætninger for vurdering Søerne ved Solrødgård er projekteret med en størrelse på hhv m 2 /2.500 m 3 og m 2 /3.500 m 3 og begge med et permanent vandspejl beliggende i kote 19,10 m DVR90. Det er hensigten at søerne skal etableres i det nuværende vandløbstracé for Havelse Å, og at det mindste bassin skal placeres længst opstrøms dvs. nærmest Roskildevej. Derudover er der projekteret en udledning fra det nye renseanlæg til Slåenbæk på 150 l/s. Det udledte vand vil være iltmættet og have en temperatur på 6-10 grader med BI 5 under 1,8 mg/l. 2/33

384 Søerne betragtes i nærværende notat som ét bassin med et permanent vandspejl i kote 19,10 m DVR90 og et areal på tilsammen m 2. Dette fordi søerne skal forbindes af et stryg beliggende i det eksisterende vandløbstracé. Det samlede volumen er på 6000 m 3. Middeldybden antages at være 0,5 m med maks. dybde på omkring 1 m. Topografisk opland er ifølge Orbicons vandskelsdatabase 1,3 km 2 opstrøms Roskildevej, mens det øges med 0,2 km 2 nedstrøms, således at det totale opland til de nye søer er på 1,5 km 2. Oplandet opstrøms Roskildevej skønnes fordelt mellem Favrholm Sø og Favrholm grøft i forholdet 0,4 km 2 og 0,9 km 2 hhv. til Favrholm Sø vest for Roskildevej og Favrholmgrøften øst for Roskildevej, idet Favrholmgrøften løber til Havelse Å gennem Favrholm Sø jf. tillægsregulativet af Middelafstrømningen fra oplandet er skønnet til 8 l/s/km 2 i en vintermiddel situation og 3,5 l/s/km 2 i en sommermiddel situation. Sommermiddelvandføringen kan således opgøres til 1,5 km 2 x 3,5 l/s/km 2 = 5,25 l/s eller m 3 pr. halvår (182,5 dage). Det giver en sommeropholdstid på 13 dage. Opholdstiden vil naturligvis være højere i sommerhalvåret pga. fordampningen i længere tørkeperioder. Vintermiddelvandføringen kan tilsvarende opgøres til 1,5 km 2 x 8 l/s/km 2 = 12 l/s eller m 3 pr. halvår. Dette giver en vinteropholdstid på 6 dage. 5. Miljømål/målsætning 5.1 Favrholm Sø Målsætningen for Favrholm Sø er i udkast til vandplan for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord fastsat til god økologisk tilstand svarende til et klorofylindhold på højest 25 µg/l. Niveauet for støtteparametrene fosfor og kvælstof er hhv. 0,070 mg/l og 0,96 mg/l. Favrholm Sø henføres til søtype nr. 9, som er karakteriseret ved at være kalkrig, ikke brunvandet, fersk og lavvandet. Grænseværdien mellem tilstandsklasserne god/moderat økologisk tilstand ligger for søtypen i intervallet µg/l. For Favrholm Sø er den høje værdi anvendt, eftersom søen har en høj referenceværdi dvs. et naturligt højt niveau for klorofylindhold i referencetilstanden. Tidsfristen for målopfyldelse i Favrholm Sø er i vandplanen udsat pga. manglende virkemidler overfor ekstern belastning. De foreliggende omkostningseffektive virkemidler til nedbringelse af den eksterne belastning er ikke tilstrækkelige til at opnå målopfyldelse i Favrholm Sø. Datagrundlaget er ifølge vandplanen utilstrækkeligt og yderligere tekniske virkemidler skal identificeres mhp. at finde løsninger til yderligere reduktion af fosfortilførslen. 3/33

385 5.2 Havelse Å Målsætningen for Havelse Å er i udkast til Vandplan for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord fastsat til god økologisk tilstand i vandløbets fulde udstrækning svarende til en DVFI-faunaklasse 5. Der er ingen målsætning for fiskefaunaen i det foreliggende udkast til vandplanen, men dette vil komme med vandplanen for 2. planperiode hvor bl.a. fiskefaunaen skal inddrages som biologisk kvalitetselement. Strækningen er i seneste regionplan B1- målsat som gyde og yngelopvækstområde for laksefisk. Ifølge seneste udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord foretages ikke udsætning på strækningen mellem Roskildevej og Hillerød Motorvejen. Det fremgår endvidere af udsætningsplanen, at de første 4,5 km af Havelse Å nedstrøms Favrholm Sø, herunder strækningen ved Solrødgård, betegnes som værende uegnet gyde- og yngelopvækstområde pga. blød og sandet bund. Vurderingen understøttes af Orbicons bedømmelse af de fysiske forhold efter Århus-indekset i bl.a. Havelse Å i anden sammenhæng. Her er strækningen af Havelse Å mellem Roskildevej og Hillerød Motorvejen bedømt til at være ringe, bortset fra et lille delstræk omkring tilløbet af Slåenbæk umiddelbart opstrøms Hillerød Motorvejen, hvor de fysiske forhold er bedømt til at være acceptable. 6. Miljøtilstand 6.1 Favrholm Sø Favrholm Sø har ifølge vandplanen en ringe økologisk tilstand svarende til et klorofylindhold på 56 µg/l. Den nuværende tilstand er i udgangspunktet fastlagt som sommermiddelværdien af klorofylindholdet inden for 6 års tilsyn i perioden til Så vidt Orbicon har erfaret er nyere overvågningsdata medtaget i seneste foreliggende udkast af vandplanen, men dette fremgår ikke af kodelisten for sødata, som udgør plangrundlaget. En gennemgang af data fra STOQ viser, at Favrholm Sø er undersøgt i årene 2004, 2007 og Her er målt fysisk/kemiske parametre og lavet vegetationsundersøgelser. Temperaturmålingerne viser forventeligt ingen temperatur-gradient mellem top og bund af søen på det dybeste sted (maks. dybde 2,12 m). De øvrige fysisk-kemiske data dvs. klorofylindhold, suspenderet stof, total-n og total-p og sigtedybde viser ingen entydig sæsondynamik, men høje næringsstofkoncentrationer, hvilket er karakteristisk for meget lavvandede søer som Favrholm Sø. Her vil fysisk-kemiske gradienter typisk ikke opbygges pga. den kontinuerlige opblanding af vandsøjlen og evt. gradienter opbygget gennem længerevarende vindstille perioder vil hurtigt nedbrydes ved forandring af vejrliget. 4/33

386 Vegetationen i Favrholm Sø er undersøgt i årene 2004, 2007 og Alle årene er Tornfrøet hornblad den dominerende art af submerse-/flydebladsplanter med dækningsgrader på pct. Dernæst følger Aks-tusindblad med dækningsgrader på mellem 2-4 pct. i hhv og I 2010 er Spinkel vandaks med en dækningsgrad på 23 pct. hyppigst forekommende art næst efter Aks-tusindblad. 6.2 Havelse Å Smådyrsfaunaen i Havelse Å overvåges på 19 stationer. I nærværende notat indgår faunabedømmelser fra 3 stationer beliggende på de øverste ca m af vandløbet. Det drejer sig om følgende stationer: 1265: Havelse Å, Ladegårdsmølle 1269: Havelse Å, NS. Slåenbæk 1270: Havelse Å, Rødskinnegård Stationernes placering er vist i figur 1. Figur 1. Placering af DVFI-stationer i Havelse Å omkring Solrødgård. Kilde: Danmarks Miljøportal. 5/33

387 Tabel 1. Smådyrsfauna- og fiskedata fra udvalgte stationer i Havelse Å. Kilde: WinBio, Danmarks Miljøportal. Stations nr. Lokalitet DVFI (årstal) Ørreder 1265 Ladegårdsmølle 3 (2013); 4 (2008) NS. Slåenbæk 4 (2013); 4 (2008) Rødskinnegård 3 (2013); 4(2008) 3 (2002) Data fra ovennævnte DVFI-stationer ligger til grund for den vurdering af tilstanden på strækningen, der er foretaget i foreliggende udkast til vandplanen. Vandløbsstrækningernes tilstand er som udgangspunkt fastlagt som medianværdien af de fundne faunaklasser siden 1. januar Havelse Å har ifølge vandplanen en moderat økologisk tilstand svarende til en DVFI-faunaklasse 4, med undtagelse af en strækning i den nedre del af vandløbssystemet beliggende umiddelbart nedstrøms tilløbet Slangerup Rende, hvor tilstanden er ringe svarende til en DVFI-faunaklasse Konsekvensvurdering Vurderingen i nærværende afsnit tager udgangspunkt i den nuværende tilstand af hhv. Favrholm Sø og Havelse Å på strækningen mellem Roskildevej og Hillerød Motorvejen. Havelse Å modtager som nævnt tidligere både vand fra Favrholmgrøften og Favrholm Sø. Førstnævnte strømmer ureguleret (dvs. uden reguleringsbygværk) til Havelse Å. Oplandet til de projekterede søer ved Solrødgård er opgjort til 1,5 km 2 hvoraf 0,4 km 2 er opland til Favrholm Sø og 0,9 km 2 er opland til Favrholmgrøften. Der er findes ingen vandstands- eller vandføringsdata fra Favrholmgrøften, men grøften afleder bl.a. regnvand fra store befæstede arealer ved Amtsmandsvang og forventes således at bidrage til vandføringen i Havels Å hele året. Der findes heller ikke vandstandsdata for Favrholm Sø, men det er sandsynligt, at tilstrømningen har en størrelsesorden, så der kan opretholdes et vandspejl i søen, der er ligger højere end overfaldskanten, bortset fra korte perioder i sommerhalvåret hvor afstrømningen fra oplandet er lille og fordampningen stor. Favrholm Sø vil således bidrage til vandføringen i Havelse Å størstedelen af året, bortset fra tørre perioder om sommeren, hvor fordampningen overstiger vandtilførslen. Med baggrund i oplandsstørrelserne vurderes Favrholmgrøften at levere det største vandbidrag til Havelse Å, hvilket ud fra et miljømæssigt synspunkt er hensigtsmæssigt, idet søpåvirkningen (suspenderet stof + forhøjet temperatur) fortyndes af vandbidraget fra Favrholmgrøften. 6/33

388 En gennemgang af faunasammensætningen i Havelse Å viser, at DVFI-stationen nærmest Favrholm Sø rummer indslag af faunaelementer, f.eks. Tubificider, som er karakteristiske bunddyr i søer. Tilstedeværelsen af Tubificiderne kan skyldes andre forhold end den sønære beliggenhed. Chironomus plumosus gr. derimod forekommer typisk ikke i vandløb, men er karakteristisk i lavvandede søer, hvor bunddyrene typisk ernærer sig ved aktiv filtration pga. den jævnlige omrøring af vandmasserne, som bringer ilt og frisk føde ned til bunden. Chironomus plumosus er et eksempel på en aktiv filtrator, som lever i U-formede rør i bunden, hvori den bygger et net. De nedblandede alger frafiltreres i nettet ved dansemyggens bevægelse i røret som skaber en vandstrøm gennem røret. Blandt de øvrige faunagrupper er der ikke registreret talrig forekomst af taxa, som er karakteristiske for søer eller søpåvirket vandløbsstrækninger. På de to øvrige DVFI-stationer beliggende i nærheden af Solrødgård (st og st.1270) findes ikke indslag af faunaelementer, der indikerer at Havelse Å er søpåvirket. Stationerne er beliggende hhv. ca og m nedstrøms for Favrholm Sø. Opholdstiden i Favrholm Sø kendes ikke, men er i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende notat skønnet til 512 dage (sommeropholdstid), hvilket er væsentlige længere end sommeropholdstiden på 13 dage i de projekterede søer. Sættes opholdstiden i relation til den beskedne søpåvirkning af smådyrsfaunaen på DVFIstationen (st. 1265) nærmest Favrholm Sø, vurderes det at etablering af søerne på Solrødgård pga. den beskedne opholdstid, ikke vil have nogen væsentlig effekt på nedstrøms liggende strækninger af Havelse Å. Vurderingen begrundes med at den korte opholdstid ikke tillader stofopbygning eller temperaturforøgelse af nævneværdig betydning. Den resulterende kumulative effekt på Havelse Å af søerne (Favrholm + nye søer) vurderes derfor højest som marginal. Det ændrer imidlertid ikke på, at den eksisterende vandløbskvalitet (ringe fysiske forhold) på den ca. 600 m lange strækning mellem Roskildevej og Hillerød Motorvejen ved Solrødgård, vil blive yderligere forringet ved etablering af søerne, hvilket er til ugunst for smådyrsfaunaen og dermed målopfyldelse ift. vandplanen. Til gengæld kan der i forbindelse med søernes etablering skabes bredzoner med stor naturkvalitet for bl.a. padder, hvis søernes etableres med tilpas flade brinker. Etableringen af søerne ved Solrødgård understøtter tilsvarende ikke B1- målsætningen (fiskevandsmålsætning) af Havelse Å på strækningen mellem Roskildevej og Hillerød Motorvejen. Derudover er det vanskeligt at vurdere mulige effekter på fiskefaunaen ved søernes etablering, eftersom overvågningsdata er sparsomme. 7/33

389 Nærværende notat omfatter ikke en vurdering af evt. miljømæssige effekter i Slåenbæk som følge af udledning af renset spildevand til vandløbet. De projekterede søer ved Solrødgård vil imidlertid ikke kunne påvirke miljøstanden i Slåenbæk, herunder reducere muligheden for opfyldelse af vandplanens miljømål eller regionplanens fiskevandsmålsætning. Dette begrundes med, at Slåenbæk løber til Havelse Å ca m nedstrøms for udløbet af det nederste bassin i søkomplekset. Søerne vil derfor aldrig kunne påvirke Slåenbæk direkte. Etableringen af småsøerne vil alt andet lige betyde at vandførings- og vandhastighedsvariationen vil blive reduceret nedstrøms søerne i Havelse Å. Derfor vil forskellen mellem vandhastigheden i Havelse Å og Slåenbækken alt andet lige blive større og opgående vandrefisk vil blive lokket mod Slåenbækken i endnu større grad end ved de nuværende forhold. På strækningen af Havelse Å umiddelbart nedstrøms søerne vurderes tilstanden til at være uforandret efter søernes etablering. Tilsvarende er gældende for tilstanden i Slåenbækken. 8. Sammenfatning Etablering af søkomplekset med to bassiner i Havelse Å systemet vil utvivlsomt forringe den eksisterende vandløbskvalitet på en ca. 600 m lang strækning, uagtet at de nuværende fysiske forhold på strækningen allerede er ringe. Etablering af søerne vil således isoleret set virke i negativ retning ift. opfyldelse af vandplanens miljømål og regionplanens B1-målsætning på strækningen. På strækningen af Havelse Å beliggende umiddelbart nedstrøms søerne vurderes tilstanden til at være uforandret eller i værste fald kun marginalt forringet efter søernes etablering. Den ringe grad af påvirkning skyldes, at søerne er dimensioneret med en beskeden opholdstid, hvorved stofopbygningen og temperaturforøgelsen i søerne mindskes. Udledningen af 150 l/s koldt iltrigt vand fra renseanlægget til Slåenbæk vurderes at have en netto-positiv effekt på tilstanden i Havelse Å, idet de afledte effekter (forhøjet temperatur samt forhøjet bidrag af suspenderet stof) vurderes højest at få marginal betydning i Havelse Å. Miljøtilstanden i Havelse Å nedstrøms Hillerød Motorvejen vurderes ikke at blive påvirket af søernes etablering, hvilket følger af, at strækningen nærmest søerne højest vurderes til at blive marginalt påvirket. Det forventes endvidere ikke, at den kumulative effekt af alle søerne rækker helt til strækninger af Havelse Å beliggende ned- 8/33

390 strøms Hillerød Motorvejen, eftersom der i dag ikke ses effekter af Favrholm Sø her. Miljøtilstanden i Slåenbækken vurderes ikke at blive påvirket af søernes etablering. Det skal afslutningsvis bemærkes, ovenstående vurderinger har kvalitativ karakter, og at der i forbindelse med udarbejdelsen af notatet ikke er lavet målrettede registreringer eller dataindsamling i felten. Vurderingernes tyngde skal derfor sættes i forhold til det tilrådeværende datagrundlag. Såfremt der ønskes større sikkerhed for at søerne ikke vil påvirke Havelse Å i væsentlig negativ grad, kan det overvejes at udlede en delmængde af det kølige iltmættede rensede spildevand direkte til søerne eller umiddelbart opstrøms i Havelse Å, hvorved opholdstiden og evt. effekter af forhøjet temperatur og suspenderet stof reduceres yderligere. 9/33

391 Bilag 10/33

392 11/33

393 , 12/33

394 13/33

395 14/33

396 15/33

397 16/33

398 17/33

399 18/33

400 19/33

401 20/33

402 21/33

403 22/33

404 23/33

405 24/33

406 25/33