100 år med naturfredning skiftende mål og midler

Transkript

1 100 år med naturfredning skiftende mål og midler Dansk Landskabsøkologisk Forenings årsmøde 2017 Henrik Vejre, Professor, PhD. Københavns Universitet

2 Fredningen af Aggershvile området i Trørød Jægersborg Dyrehaves nordflanke

3 Teaser: Aggershvile Aggershvile Fredet 1942 status quo - sikring mod bebyggelse Erstatning: ca 24 mio 2017-kr (Staten, Kbh. Amt, Kbh+Frb Komm).

4

5 Aggershvile 2014 Bufferzone om UNESCO World Heritage område

6 Baggrund for fredningssagen Den første fredningslov 1917 Den anden fredningslov 1937 Planlovene 1969 Naturbeskyttelsesloven 1992 Benyttelse / beskyttelse Offentlig adgang eller reservater Fokus på selve fredningen som værktøj

7 Fredninger 1805 Skovforordning 1822 Hammershus 1844 Gammelmosen Statslige opkøb 1902 Råbjerg Mile 1903 Borris Hede

8 Baggrunden for fredningssagen: Udviklingen i 1800-tallet: Udskiftning, udflytning, opdyrkning, tilplantning, dræning, vanding mv Flere dagsordener: Naturvidenskabelig beskyttelse, adgangsforhold, romantik, national vækkelse Socialdemokratisk velfærdsstat vs Konservativ nationalromantik 1906: Fælles udvalg for Naturfredning: Botanisk Forening, Naturhistorisk forening, Geologisk Forening 1906: DOF 1906: Landsdækkende turistforening 1911: Forening for naturfredning (senere DN)

9 Den første fredningslov af 8/ Hvad kunne fredes? Omraader, som paa Grund af deres Skønhed eller Ejendommelighd har væsentlig Betydning for Almenheden, og Omraader, Planter og Dyr samt geologiske Dannelser, hvis Bevarelse af naturvidenskabelige eller historiske Hensyn er af væsentlig Interesse. Tilvejebringelse af adgang Odense Å. Fredet 1924

10 loven Fredningsbegrebet slået fast Ekspropriationslignende instrument Fredningsdomstole Taksationskommission Rådighedsindskrænkninger mod erstatning Åbning af arealer for offentligheden Hvad blev fredet? Arealer Træer, alléer og trægrupper Fortidsminder Stendiger og voldsteder Udsigter Adgangsveje Lejrpladsser Dyrstenen, Bornholm 1932

11 Randbøl Hede fredet 1932 (hidtil største fredning)

12 1920 erne og 1930 erne: Stigende problemer med: Skiltning i det åbne land Sommerhuse langs kysterne Ukontrolleret byudvikling Tab af fortidsminder 1928

13 DN Årsskrift

14 1932

15 1932

16 1932

17 Kysten ved Ebeltoft Vig, 8 km fredet 1934.

18 1932

19 1932

20 10-30 fredede fortidsminder om året 1932

21 Revision af naturfredningslov 1937 enstemmigt vedtaget af Folketinget Nye generelle bestemmelser: Beskyttelseszoner, byggelinjer: 100 m ved kysten, 300 m ved skove Adgang til strande og offentlige ejede skove Generel fredning af fortidsminder Forbud mod reklameskilte Princippet om generel, erstatningsfri regulering knæsat

22

23 Fredningsplanlægning lovtillæg i 1938 Fredningsplan tinglyst på ejendommen Ændringer på ejendommen krævede godkendelse af fredningsmyndighederne. Ejeren kunne kræve fredningssag rejst. Et effektivt byreguleringsinstrument - i fredningsværdige landskaber!

24 Søllerød Kommune byplanlægning gennem fredningsplanlægning og fredninger Kort: Andreas Aagaard Christensen

25 Hvad blev fredet? Bynære landskaber især nord for København Fredningen som byplaninstrument Sjælsøfredningerne 1940 erne

26 Holsteinborg Gods frivilligt fredet 1940

27 Fredninger på Fyns Hoved 1936, 60, 65, 68, 75 mod sommerhuse og opdyrkning For bedre adgangsforhold

28 Fredninger i Nordby Bakker, Samsø 1963, 65, 67 mod sommerhuse

29 Lovrevisioner 1959 og reaktion på efterkrigstidens vækst Byggelinjer ved fortidsminder, større åer og søer Fredningsplanudvalg nedsat i amterne: - Gennemførte fredningsplanlægnig Analyse af fredningsinteresser bedre planlægning af de enkelte fredninger Gradvis opbygning af fredningsekspertise Fredningsplan for Frederiksborg amt Etape V

30 1960 erne: voldsom byudvikling og sommerhusbebyggelse Fornyelse af naturfredningen nødvendig Naturfredningskommission adgang til og beskyttelse af hele det åbne land som sådan Landskabsanalyse registrering af fredningsinteresser i det åbne land Nationalparker / zonebestemmelser

31 Større landskabsfredninger fra 1960 erne Vejle Ådal Fredet 1963, 1964

32 Større landskabsfredninger fra 1960 erne Tystrup Sø Fredet 1957, 67, 68, 72

33 Større landskabsfredninger fra 1960 erne Lejre, Ledreborg, Kisserup, Særløse mm Fredet AKA Skjoldungelandet

34 1969: Naturfredningslov og by-landzonelov Gav bebyggelseskontrol og et vist pusterum i fredningsbestræbelserne Adgang til private skove og udyrkede arealer Problemer med opfyldelsen af fredningsbestemmelser indførelse af naturpleje Vrads Sande fredet 1968 med bestemmelser om naturpleje

35 Planlovene Løste byspredningsproblemet Løste planløs sommerhusbebyggelse 1978: Fredningsplanudvalgene nedlagt, kompetencen til amterne Amterne skulle lave fredningsplanlægning Bedre beskyttelse af vandløb og moser 1983: Beskyttelse af søer, strandenge, heder, kirkeomgivelser 1992: Naturbeskyttelsesloven - 3

36 Møns Klint; fredet 1980,1983

37 Tøndermarsken; fredet 1986,1988

38 Æbelø; fredet 2002

39 Ll Vildmose; fredet 2007

40 Stadig behov for fredninger? Det som landzonebestemmelserne ikke sikrer Arealer med uhensigtsmæssig drift Når det virkelig gælder, og al andet glipper? Modernisering af fredninger Kongsholmparken, Albertslund. Fredet 2007

41 Vestvolden fredet 1997

42 Behov for fredninger i dag? Forhold som ikke dækkes af 3, skovlov, Natura 2000

43 Stadig et interessant instrument! Svære at gennemføre, svære at ændre, generel stor respekt