NFK-PTU. Status på fredningssag

Transkript

1 NFK-PTU Status på fredningssag 1 stevns kommune august 2015

2 Handlingsplan for fredninger 2013: Vejledning om de nye fredningsbestemmelser i naturbeskyttelsesloven Vejledning om kvalitetssikring af fredningsforslag Hovedprioriteter: Større, sammenhængende naturområde. Landskabsfredning større, uforstyrrede landskaber Perlerne de unikke, de vigtigste, de nationalt værdifulde lokaliteter 2 stevns kommune august 2015

3 Større sammenhængende natur Større sammenhængende områder vil også have en positiv betydning for landskabet og for de geologiske og kulturhistoriske interesser, ligesom de kan være attraktive som udflugtsmål. Fredningen kan sikre eller tilvejebringe det naturområde, som kan binde tilstødende naturområder sammen som en helhed, ved at lægge den lille brik, der mangler i et større netværk. 3 stevns kommune august 2015

4 Perlerne de unikke, de vigtigste, de nationalt værdifulde lokaliteter med dette særligt prioriterede mål for fredningsarbejdet søges modvirket, at fredningsarbejde præges for meget af sager, som sigter på at afværge små projekter af lokal karakter og at der i stedet sættes fokus på at sikre de allervigtigste fredningsværdier. Lokaliteterne der sigtes til her, er af den karakter, som ganske enkelt ikke må gå tabt, fordi vi kun har få lokaliteter af den pågældende art eller kvalitet. og hvor det derfor er oplagt, at den pågældende lokalitet skal sikres med den meget stærke beskyttelse, som en fredning udgør. Det kan eksempelvis være en unik geologisk lokalitet, et ganske særligt landskab, et helt særligt levested for en speciel art 4 stevns kommune august 2015

5 Fredning af klinteprofil og bræmme 5 stevns kommune august 2015

6 Udpegningskriterier - UNESCO Beskyttelse og forvaltningskrav Området drager fordel af overlappende national og lokal lovgivning og har en opdateret forvaltningsplan støttet af lokale planlægningsstrategier. Området er beskyttet mod forandringer og vil fortsætte med at udvikle sig som en naturlig og ubeskyttet kyststrækning.

7 Stevns Klint forvaltningsplan Kap. 3 Visionen for Stevns Klint 3.2 Målsætninger Den overordnede målsætning for Stevns Klint er at sikre beskyttelse, videnskabelige studier og formidling af værdierne, som ligger til grund for nomineringen af området til UNESCO s verdensarvsliste

8 Stevns Klints forvaltningsplan Verdensarven Der skal ske en forbedring i det nominerede område og bufferzonerne af de foranstaltninger, der beskytter og bevarer de geologiske værdier langs hele Stevns Klint. En velbevaret verdensarv forvaltet på et bæredygtigt grundlag forudsætter fokus på naturbeskyttelse, formidling og styring af de besøgende.

9 9 stevns kommune august 2015

10 Stevns Klint forvaltningsplan - Natur I denne er følgende mål listet op: - Der skal etableres flere og større overdrev langs Stevns Klint. - De eksisterende naturområder skal plejes, så overdrevene med en artsrig natur genskabes. - Invasiv flora skal bekæmpes. - Hjemmehørende vedvækster skal bevares. - Der skal etableres en sprøjte- og gødningsfri zone på 20 meter langs overkanten af Stevns Klint. - Der skal på sigt etableres en dyrkningsfri zone langs Stevns Klint. 10 stevns kommune august 2015

11 Hvad skal en fredning sikre? At der er sikres en juridisk bindende adgangsret til og langs klinten At der fastholdes en sti indenfor en bræmme, der giver fleksible muligheder for at stien lægges sikkerhedsmæssigt forsvarligt. At sikre en lovbunden mulighed for at fastsætte retningslinjer for indsamling - herunder regler for indsamling til videnskabelige formål. At skabe et sammenhængende naturområde som øger biodiversiteten jf. forvaltningsplanen. At give mulighed for at formidle viden om verdensarv, natur og kultur At der overordnet sker en sikring af verdensarven for nuværende og kommende generationer 11 stevns kommune august 2015

12 Snitflader mellem PTU og NFK Miljøbeskyttelsesloven 6 fredning Planlovens 12 stk. 1Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Stevns Kommuneplan 2013 Stevns Klint udpeget som særligt værdifuldt naturområde Stevns Klint Forvaltningsplan stevns kommune august 2015

13 Status fredningssag januar juli 2015 Januar - Opstart af fredningssag. KB beslutter at tage imod DN s opfordring om et samarbejde omkring fredning af trampesti fra Rødvig til Bøgeskovens Havn og klintprofil. - Der nedlægges forbud mod ændringer af trampestien i flg. Naturbeskyttelseslovens 34.

14 Status fredningssag januar juli 2015 Februar - D. 2/2 : Borgermøde, hvor berørte lodsejere informeres om KB s beslutning. - Forvaltningen starter op på sagsgennemgang og research: - Gennemgang af sagsakter, herunder de to tidligere fredningsforslag, - Frivillige aftaler fra 2004, - Gældende planer for området, - Sager med paralleller til trampestien.

15 Status fredningssag januar juli 2015 Indledende møder med DN. Påbegyndt udarbejdelse af information til lodsejerne om situationen i februar (ikke færdiggjort og sendt). Udarbejdelse af Spørgsmål-svar med udgangspunkt i lodsejernes spørgsmål på borgermødet i februar (ikke sendt).

16 Status fredningssag januar juli 2015 Marts Der nedsættes en politisk dialogdelegation, som skal vende fredningssagen med en lodsejerfølgegruppe. Udarbejdelse af notatet: Problematikker vedr. trampestien. April 25/4: KB beslutter at sætte fredningssagen i bero til 1/7. Politisk beslutning om at arbejde med et alternativ til en fredning. 16 stevns kommune august 2015

17 Status fredningssag januar juli 2015 Udarbejdelse af brev til lodsejerne om den nye situation efter KB-møde i april (ikke sendt). Maj Udarbejdelse af notatet: Anbefaling for frivillig aftale. Vedhæftet som bilag til KB d. 25/6. 17 stevns kommune august 2015

18 Status fredningssag januar juli 2015 Udarbejdelse af forslag til alternativt stiforløb samt bræmme. Juni 25/6: Udkastet til et alternativ udarbejdet af den nystiftede lodsejerforening accepteres ikke af KB. Der arbejdes herefter på to parallelle processer frem til d. 1-9.

19 Status fredningssag januar juli juli:Fredningsforslag, opstart - Drøftelse af fremadrettet kommunikations-strategi med Kommunikationsafdelingen. Optimere informations- og kontaktniveauet Direkte information til den enkelte lodsejer Egnede kommunikationsflader. - Møde med DN

20 Status fredningssag januar juli Brev til lodsejere vedr. trampesti sendt ud. - Pressemeddelelse om fredningssagen sendt ud via Kommunikation. - Information udarbejdet om fredningssag lagt på kommunens hjemmeside. - Opstart på skriftlig udarbejdelse af fredningsforslag.

21 Tidsplan for arbejdet Ultimo Juli DN informerer om, at fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch overtager fredningssagen. Juli-august Kontakt med relevante myndigheder og instanser, kommunale medarbejdere, plejeeksperter mm. August Der udarbejdes budgetoverslag for gennemførelse af hele fredningen. Der udarbejdes budgetoverslag for efterfølgende afledte driftsudgifter. Der tages kontakt med udvalgte lodsejere.

22 Tidsplan for arbejdet 3. september Kommunalbestyrelsen beslutter sig for, om man vil arbejde for et fredningsforslag eller acceptere Lodsejerforeningen for Stevns Klint Trampesti s udkast til aftale omkring stien. Fra 3. september Samtaler med de resterende lodsejere foregår. Udgangspunktet er én samtale af ca. 1 t. Assistance fra konsulent i det omfang, det skønnes nødvendigt.

23 Tidsplan for arbejdet 23. november Fredningsforslag skal ligge klar og sendes til høring hos Naturstyrelsen. Fredningsforslaget sendes ud til relevante foreninger og institutioner, der ønsker at kommenterer fredningsforslaget. 21. december Naturstyrelsen har afgivet høringssvar. Primo januar 2016 Ekstraordinære møder, hvor det samlede fredningsforslag godkendes (NFK,PTU, ØU, KB).

24 Tidsplan for arbejdet 11. januar 2016 Alle rettelser skal være indskrevet. 12. januar 2016 Fredningsforslaget med bilag, høringssvar og udtalelser skal sendes til Fredningsnævnet.

25 Om fredninger Hvad er en fredning? Siden 1917 har fredning er været et centralt værktøj i naturbeskyttelsen i Danmark. Fredning er det ældst og mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. I dag er cirka fem procent af landets areal fredet. Man freder efter 33 i Naturbeskyttelsesloven. Fredninger bliver gennemført til at varetage alle de formål, som naturbeskyttelsesloven indeholder.

26 Om fredninger Hvem kan rejse fredningssager? Miljøministeren/Naturstyrelsen Kommunalbestyrelsen Danmarks Naturfredningsforening

27 Om fredninger - forløb Hvordan gør man? En fredningssag rejses ved indsendelse af et fredningsforslag til Fredningsnævnet. Fredningsnævnet er en uafhængig fredningsdomstol. Fredningsforslaget skal indeholde: - Fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område. - Oplysning om matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af forslaget. - Redegørelse for forslagets baggrund herunder forholdet til eventuelle internationale naturbeskyttelsesinteresser. - Kort - Budgetoverslag

28 Om fredninger - forløb Foreløbigt forbud Mens en fredningssag bliver forberedt, kan miljøministeren og kommunalbestyrelsen nedlægge foreløbigt forbud mod anvendelse af ejendommen eller mod at etablere forhold, der strider mod en påtænkt fredning. Fredningsnævnet offentliggør forslaget og underretter ejerne og andre involverede parter. Sagen går til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis erstatningerne overstiger kroner, eller hvis sagen påklages af Danmarks Naturfredningsforening, ejere eller andre. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om fredning er endelig.

29 Fredningsforslag struktur Indhold Fredningsbestemmelser 1.1 Formål 1.2. Arealernes anvendelse 1.3 Arealernes drift 1.3 Bebyggelse, vej, tekniske anlæg 1.4 Terrænændringer mv. 1.5 Almenhedens adgang 1.6 Naturgenopretning og pleje

30 Fredningsforslag - struktur 1.7 Plejemyndighed og planer 1.8 Særbestemmelser 1.9 Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser 2.0 Dispensation 2.1 Ophævelse af eksisterende fredning Oplysninger om matrikelbetegnelsen for de ejendomme, som er omfattet af forslaget. Redegørelse for forslagets baggrund, herunder redegørelse for forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder.

31 Fredningsforslag - struktur Budgetoverslag, der redegør for forventede omkostninger ved fredningen. Myndighedernes udtalelser om budgetoverslaget. En bestemmelse om formålet med fredningen. Et kortbilag, som viser områdets placering. Fredningsnævnet skal have truffet afgørelse om sagen indenfor 2 år.

32 Formidling og oplevelse Klinten er grundlaget for de aktiviteter, som er opstået her gennem tiden. Et sammenhængende forløb langs klinten med en sti fungerer som bindeled mellem de mange kulturhistoriske attraktioner og seværdigheder, der ligger her. Det man kan opleve og dykke ned i er områder som: - Søfartshistorie - Militærhistorie - Landbohistorie - Industrihistorie

33 Formidling og oplevelse Disse er karakteristiske for Stevns og for den lokale identitet. Det er samtidig attraktioner, som trækker folk til Stevns ud over klinten. En fredning kan åbne for bedre forsknings- og formidlingsmuligheder af klinten, dens særlige natur og kulturhistorie.