Censur i Ukraine Duften af et antikvariat Psykoanalysen og litteraturen til debat

Transkript

1 4 2013FORFATTEREN Censur i Ukraine Duften af et antikvariat Psykoanalysen og litteraturen til debat

2 leder E-bøger i abonnement Musikbranchen er blevet digitaliseret hurtigere end andre kreative brancher, og forfattere og forlag hører hele tiden, at vi bare skal gøre ligesom musikbranchen eller tage ved lære af musikbranchen. Især skal vi hurtigst muligt få etableret digitale abonnementsløsninger. Hidtil har musikerne faktisk haft svært ved at leve af de digitale musiktjenester, men efter at Spotify for alvor er slået igennem, er der nu forsigtig optimisme. I 2013 kommer vi også til at se de første abonnementstjenester for digitale bøger. Lydbogstjenesten Storytel er allerede gået i luften, men der er også e-bogstjenester på vej. Abonnementsløsningerne vil slå sig op på, at læserne får adgang til et stort katalog. Det bliver langtfra så omfattende som musiktilbuddet på Spotify eller Wimp, men det tager også meget længere tid at læse en bog end at høre et musiknummer. Selv om det er fristende at lave direkte sammenligninger, er forbrugsmønstret for musik og bøger helt forskelligt. Man kan høre musik, mens man læser, køber ind eller tager bad. Man kan også høre lydbøger, men skal man læse tekst, kan man ikke samtidig støvsuge eller køre bil. Derfor giver det kun begrænset mening at overføre erfaringerne om, hvordan folk bruger musiktjenesterne, til tilsvarende e-bogtjenester. Økonomien kan man dog godt sammenligne. Et abonnement til fx 100 kr. om måneden svarer til at købe bøger for 1200 kr. om året, og det er faktisk en pæn sum. Hvad afregningen til forfatterne angår, har vi bestemt også taget ved lære af musikbranchen. Forfatterne kommer ikke til at vifte med kontoudtog på to øre pr. afspilning, sådan som nogle musikere har gjort. E-bogtjenesterne får forskellig opbygning, men afregningen tager udgangspunkt enten i en stykpris (som på ereolen) eller i bogens salgspris, og forlaget betaler forfatterne i henhold til forlagskontrakten. Men det er ikke kun musikbranchen, der har gjort sig brugbare erfaringer. Det er mindst lige så oplagt at se på mediebranchen, der også har været igennem en markant forretningsudvikling det seneste tiår. Dagbladshusene lagde hårdt ud med gratis trafikaviser på stationer og gader, vel vidende at ikke alle ville kunne overleve. I dag er Dato, Urban, Nyhedsavisen og 24 timer historie, og mediehusene nogle kostbare erfaringer rigere. Gratis er ikke længere mantraet. Som det seneste skridt er aviserne netop begyndt at begrænse adgangen til gratis nyheder på deres hjemmesider. Weekendavisen og Kristeligt Dagblad har længe krævet abonnement, og nu har Jyllands-Posten, Berlingske og senest Politiken fulgt trop. Budskabet er klart: Artikler har en værdi, som man skal betale for. Derfor er det godt nyt for forfatterne, at udviklingen i bogbranchen peger mod betalingstjenester. I det lange løb er der dog næppe plads til mere end nogle ganske få, så konkurrencen bliver hård. Må de bedste vinde! Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand indhold Psykoanalysen i litteratur 4 Med censur som skrivevilkår 6 Et antikvariat i Odense 8 Debat: Faglitterære legater 11 Debat: Kulturlivet skal blande sig! 12 Vejen til forfatternes forening 13 Ordkløveriet og regelrytteren 14 Kurser 15 Legater 16 Kalender 18 Et liv med bøger 20 Tomas Björnsson er født i 1973, er uddannet som illustrator fra University of Wolverhampton, England og cand. mag i Visuel Kultur fra Københavns Universitet. Tomas har i de sidste 12 år arbejdet som freelance illustrator med både danske og internationale kunder. Privatfoto 2 FORFATTEREN

3 Farvel til magasinet Bog- Markedet Faldende indtægter fra abonnementer og annoncer stopper papirudgaven af BogMarkedet, og selskabet bag har indgivet en såkaldt egenkonkursbegæring. Grunden er, at det er blevet stadig sværere at tegne annoncer til bladet, og at forlagene i det hele taget bruger deres annoncepenge på stadig flere forskellige platforme. Samtidig har mange boghandlere og forlag skåret i antallet af abonnementer. Det er umuligt at få økonomien til at hænge sammen, og der udkommer ikke flere numre af BogMarkedet på papir. Foreløbig fortsætter det daglige nyhedsbrev, som alle abonnenter kan modtage gratis. I den seneste tid har der desuden været kontakt med diverse aktører i bogbranchen, og chefredaktør Bjarke Larsen har et begrundet håb om, at det vil lykkes at genstarte BogMarkedet som digitalt nyhedsbrev/medie samt afholde kurser og konferencer. AB Slutspurt i romankonkurrence Politikens Forlag har modtaget 208 manuskripter til den romankonkurrence, der blev udskrevet i foråret Det er muligvis præmien på en kvart million, der lokker, men nu er feltet barberet ned til blot fire romaner, som er sendt videre til juryen. AB Nordisk litteratur på konference Dansk Forfatterforening var vært, da de nordiske forfatter organisationer, NFOR, mødtes over to dage i maj for at drøfte bogens fremtid. Takket være et grundigt forarbejde blev der på konferencen vedtaget en resolution, hvori NFOR opfordrer de nationale kulturpolitikere til at støtte litteraturen, modarbejde monopoldannelse og censur og arbejde for, at det digitale bogmarked ikke bliver domineret af store, internationale virksomheder uden fornemmelse eller forpligtelse over for de nordiske landes egenart. Resolutionen blev overrakt til kulturminister Marianne Jelved (R) ved en middag, som ministeren deltog i. Undervejs blev der bl.a. sagt følgende: Jeg er helt sikker på, at der er bogtitler, som mærkede en skadesvirkning af bibliotekernes ebogsudlån. Jeg synes ikke, bibliotekerne levede op til deres rolle som formidlere, men blev til tilrådigheds-stillere i stedet. ( ) I løbet af 2013 spår jeg, vil der komme fire nye digitale bogtjenester på det danske marked. Storytel, en streaming abonnnementstjeneste for lydbøger er åbnet i Danmark. Og så gætter jeg på, at der kommer noget, der minder om en bibliotekstjeneste, hvor man lejer bøger, og så tror jeg, der kommer abonnementstjenester, hvor man modtager omkring tre titler om måneden. Cliff Hansen, direktør for forretningsudvikling hos L&R. Litteratur er politik i Norge. Det er først, når litteratur bliver politik, at den bliver båret frem. Forfattere og oversættere skal være deltagere i, og ikke modtagere af det politiske arbejde. Vigdis Lian, generelsekretær i Norsk Forfatterforening. AB siden sidst Vagn Steen hædres Forfatteren Vagn Steen blev på Dansk-Svensk Forfatterselskabs årsmøde 13. april udnævnt til æresmedlem. Vagn Steen har været med fra Forfatterselskabets begyndelse, har været medlem af bestyrelsen og en kort overgang formand. Han har også deltaget i selskabets udgivelser som medredaktør og bidragyder. I Dansk-Svensk Forfatterselskabs-sammenhæng er det især hans arbejde med svensk litteratur, der begrunder udnævnelsen til hædersmedlem. Selv kendes Vagn Steen som konkretistisk digter. I Jette Kromanns interviewbog: Digtere på bånd fra 1966 siger Vagn Steen: Sproget må meget gerne have så meget materialekarakter, som det overhovedet kan få. Ordene ses som konkrete materialer, som kan bearbejdes og læses på mange måder: Legende, vidende og undersøgende, fantasiæggende. Men hans konkretistiske digte, for eksempel i debutbogen Digte? fra 1964, er ikke tomme ordmanipulationer: Der er humor, politisk kritik og erotik. Vagn Steen, født 1928, har på sine gamle dage kunnet opleve en sand revival, hvor yngre digtere og litteraturforskere har bragt ham i centrum i en fornyet interesse for overskridelsen af de gængse digteriske former. Helge Krarup, formand for Dansk- Svensk Forfatterselskab. FORFATTEREN

4 artikel Et uudforsket vildnis om litteratur, psykoanalyse og hjerneforskning En diskussion mellem Christian Jungersen og René Rasmussen CJ: En af glæderne ved at skrive en roman er, at man forhåbentlig kan udtrykke sig mere nuanceret, end det er muligt i en almindelig samtale. Blandt andet kan man opbygge et spil mellem en række forskellige holdninger og tilgange til livet. I en debat er det svært at blive opfattet som repræsentant for mere end en enkelt. Debattens konventioner gør som regel én dummere, end man behøver at være. I min roman Du forsvinder forholder karaktererne sig på en række måder til ny hjerneforskning og også til den poppede udvanding af psykoanalysen i vores hverdagskultur. Jeg er lidt dem alle sammen, og derfor kan det føles nærmest som et overgreb, når journalister insisterer på at give min egen holdning en letfattelig overskrift. Og allerede her vil jeg modsige mig selv: På s. 364 i Du forsvinder skriver en fiktiv forsker i moderne kultur, at psykoanalysen ikke længere er en drivkraft for udvikling og nye gennembrud i moderne fortællekunst. Tværtimod. Hun skriver: Hvis ikke fortællekunsten i litteratur, tv og film udvikler kræfter til at stå på egne ben uden at støtte sig til psykoanalysen, vil vor tids fortællinger være dømt til en rolle som den affældige gamle statsleder i et diktatur: en decideret antimoderne kraft, der må omgås eller slås ihjel, hvis nogen form for reel kulturel udvikling skal opnås. Jeg er mere end en enkelt af mine karakterer. Men jeg er tilbøjelig til at give denne romanperson ret. 4 FORFATTEREN RR: Kapitalismen, og især dens reklameindustri, vil blive ked af det, hvis vi fratager den en vulgær psykoanalytisk ideologi, der fx ser fallossymboler overalt. Det er bl.a. den, der giver næring til den jagt på en fortsat nydelse, af erotisk eller anden art, som vi alle er underkastet i dag. Det er ikke Freuds drøm om ødipuskomplekset (som han i øvrigt også havde modet til at udvikle forbehold over for i sin case om Dora), der står centralt i vores samtids misbrug af psykoanalysen, selvom det ofte er denne drøm og den vulgære ideologi, der står for skud. Som om psykoanalyse blot var fallos og ødipuskompleks. Psykoanalysen er mange ting: fra Lacan til neuropsykoanalyse. Men der foreligger et særligt negativt billede heraf, som mange lader sig forvirre af, fordi det optræder som fjendebillede i en totalitær form for videnskab: vores tids biologisme, der vil forklare alt ud fra biologiske rammer. Der har aldrig været plads til psykoanalyse i totalitære forståelsesformer eller styrer. Diktaturer og psykoanalyse er uforenelige. Det samme gælder videnskabelige forklaringer som biologisme, som egentlig blot er en form for metafysik. Hvis alt er biologisk betinget, er alle udsagn i øvrigt biologisk ligestillede. Ser vi bort fra denne logiske blindgyde, er det slående, at ikke kun psykoanalysen forholder sig stærkt kritisk til denne biologisme, som den viser sig på psykologiske og psykiatriske områder. Antallet af skandaler omkring medicinmisbrug og dødsfald taler sit eget sprog her. Men psykoanalysen har, mig bekendt, aldrig fortalt nogen forfatter, hvordan denne skulle fortælle. CJ: Hold da op, du kommer vidt omkring i dit svar! Det, jeg ser som problemet ved, at så mange forfattere er bedre uddannet i psykoanalyse end i andre mere nutidige tilgange til menneskets psyke, er at menneskeliv i vor tids fortællinger ofte bliver beskrevet som mindre kaotiske, end de er i virkeligheden. Den form for psykoanalyse, vi stort set alle har mødt i gymnasiet, på seminariet, på universitetet osv., fortæller, at der er sammenhæng i et liv. Problemer i nuet kan føres tilbage til livshistorien; lidelser i nutiden kan rettes op ved at få udglattet traumerne i fortiden. Det er ekstremt fristende for en forfatter at bruge menneskebilledet i denne forenklede psykoanalyse som støtte til sin fortælling, for den får alt i historien til at hænge sammen. Den får de løsrevne scener til at give mening. Den er et dramaturgisk mirakelmiddel. Problemet er, at disse fortællinger ikke udvider vores menneskebillede tværtimod. Fortællingen bliver en reduktion, et klaustrofobisk og delvist forløjet univers. Jeg hører ofte kolleger omtale kendskab til hjerneforskning som en indskrænkning af vores menneskebillede. Og ja, det ville det være, hvis man påstod, at alt i mennesket kunne udregnes ud fra et grundigt kendskab til dets hjerne. Men hvem tænker sådan? Jeg har aldrig mødt nogen, og jeg gør det i hvert fald ikke selv. Det, jeg siger, er, at hvis vi forfattere opdaterer vores viden og menneskebillede med noget af det, der er sket i psykologi, psykiatri og neurologi siden psykoanalysen, så kan vi i krydsfeltet

5 artikel mellem den biologiske forståelse og psykoanalysen havne i et kolossalt vildnis, der er stort set uudforsket. Et vildnis, som det er ekstremt svært at strukturere til en fortælling men som rummer et rigere og mere komplekst menneskebillede. Som rummer vores biologiske udsathed. Og som ikke i samme grad er løgn. RR: Der findes helt sikkert fornuftige forskere, der ikke lægger skjul på, at hjernen er et plastisk organ, der påvirkes af omgivelserne. Men der findes desværre også forskere inden for neurobiologi og kognition, der tendentielt hævder det modsatte. Jean-Pierre Changeux, Antonio Damisio, Susan Hart eller Torben Kragh Grodal fx. Exit sociale forhold og familie. Det samme gør sig gældende hos mange psykiatere, der ikke gider lytte på folk, men rask væk skriver en recept. På den anden side vil det også være absurd at benægte, at biologien spiller en rolle i vores liv. Jeg deler dog ikke din frygt for, at den poppede udgave af psykoanalysen skulle diktere, hvordan forfattere skriver, eller at alt kan forstås i en livshelhed. Når Freud i øvrigt beskrev barndommens betydning, var det ikke noget, han fandt på, men fordi hans klienter talte om deres barndom. Der er ikke mange sider herom hos Freud. Hans væsentligste opdagelse var derimod det ubevidste. Og det er derfra, jeg tror, at forfattere henter deres inspiration; det ubevidste udgør en essentiel kilde til deres måde at skrive på, deres temaer, deres særlige forkærlighed, aversion osv. Og det ubevidste kan ikke passes ind i foto cxxxxxxxx biologistiske eller poppede psykoanalytiske fortællinger. Når jeg forsvarer psykoanalysen, er det over for biologistiske tendenser, og uden frygt for, at den skulle presse nogen som helst til at skrive på nogen bestemt måde. Hvis det ubevidste eksisterer og det antager jeg og det udgør en væsentlig ressource for en forfatters aktiviteter, vil en forfatters værk udtrykke en bestemt subjektivitet, der ikke matcher nogen bestemt ideologi. Men snarere, som du siger, et vildnis, mere eller mindre struktureret. Litteratur er i den forstand også modstand, udgør en omvæltning af herskende ideologier. Christian Jungersen er født i 1962 i København. Han er uddannet cand. comm., og har skrevet tre romaner: Krat (1999), Undtagelsen (2004) og Du forsvinder (2012). Hans romaner er oversat til omkring 20 sprog. foto cxxxxxxxx CJ: Du og jeg deler frygten for, hvad økonomiske hensyn kan ødelægge i sundheds- og uddannelsessystemerne især når de kombineres med psykiatri og hjerneforskning! Men jeg kender stadig ikke nogen hjerneforsker, der påstår, at hjernen er upåvirket af vores miljø. Det, jeg ville debattere her, er måden vi forfattere opbygger vores fortællinger på. Et enkelt eksempel: filmskurke. Typisk er de enten helt flade og onde eller også præsenteres seeren for skurkens hårde barndom for at afrunde ham. Hvad med alt det andet, der spiller sammen i et menneske? Hvordan afrunder man som forfatter en karakter og giver ham/hende en dybde fra samspillet af barndom, biologi og fri vilje? Det er svært. Vi ved det ikke. Vi må udforske det nye menneskebilledes udfordringer og muligheder. RR: I filmens verden foreligger der helt klart skabeloner, fx. Hollywoods, som er bestemt af et kæmpemæssigt produktionsapparat, dvs. spørgsmålet om, hvad der sælger eller ej. Men sådanne skabeloner er næppe bestemmende for det, en forfatter skriver. Når fx. Knausgaard genskriver Freuds ødipale drøm (hadet mod faderen, kærlighed til moderen) i Min kamp, er det ikke, fordi han har forlæst sig på Freud, men fordi han ikke kan lade være. Når Bjørn Rasmussen derimod skriver om bl.a. et homoseksuelt, sadistisk arrangement, har det intet med Freud at gøre, men skyldes nok også, at han ikke kan lade være. To ledende neurovidenskabsmænd som afsluttende siger om hjerneforskningen: Du er ikke andet end et bundt af neuroner (Francis Crick); Du er din hjerne (Eric Kandel; cit. fra H. og S. Rose: Genes, Cells and Brains, s. 247). René Rasmussen er lic. phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og bl.a. forfatter til Psykoanalyse et videnskabsteoretisk perspektiv (2010) og Lettet (digte, 2009). FORFATTEREN

6 interview Man må sno sig Den ukrainske forfatter Andrej Kurkov har måttet lære at navigere i et postsovjetisk farvand. Af Gunvor Bjerre Han har holdt dette foredrag utallige gange, men det er ikke mindre levende og morsomt trods gentagelsen. Pingviner er flokdyr og sætter man en pingvin på en øde ø, blir den totalt desorienteret og fortabt. Sådan gik det også med russerne efter Sovjetunionens kollaps. Ordene kommer fra den ukrainske forfatter, Andrej Kurkov, der har valgt en ensom, deprimeret pingvin ved navn Mischa som hovedperson i sin mest kendte bog: Døden og en pingvin. Det er typisk for denne postsovjetiske forfatter at vælge en deprimeret pingvin som sindbillede på det kollapsede Rusland. En behændig måde at beskrive et sygt politisk system uden at kritisere det direkte. Lever man i en af de tidligere Sovjetstater, må man lære at sno sig. Og det er Kurkov en mester i. Ensom hamster I Kievs ambassadekvarter, Podol, bor Andrej Kurkov i en stor gammel patricierbygning. Som byens andre smukke, gamle huse er det temmelig forfaldent så forfaldent, at man har været nødt til at opsætte et net over indgangen, som skal opfange nedfaldne murbrokker. Vi bliver lukket ind i en stor, ældre bolig. Væggene er malet i en varm pompejanskrød og plastret til med malerier af ukrainske kunstnere. Andrej Kurkov en høj slank mand i begyndelsen af 60 erne med en varm udstråling tager imod. Han har lavet the og skænker op i gamle russiske glas i sølvholdere. Kurkov begynder at fortælle om sit forfatterskab, om hvordan han som seksårig skrev sit første digt. Det handlede om hans hamster, der var blevet ensom, efter at dens to medhamstere var blevet klemt ihjel i døren og ædt af en kat. 6 FORFATTEREN Forsiden af Kurkovs første børnebog: Fortællingen om Gosha, den lille støvsuger trykt på indpakningspapir, illegalt importeret fra Khazakstan. foto gunvor bjerre Seks tons indpakningspapir Han fortæller om, hvordan han i 1992, i kaosset efter Sovjets kollaps, forgæves søgte at få udgivet sin første roman og sine billedbøger. Men Kurkov gav ikke op. Hvis ingen ville trykke hans værker, så måtte han jo selv gøre det. Han lånte dollars af gode venner, bestilte seks tons papir fra Kasakhstan det viste sig at være groft indpakningspapir som illegalt blev fragtet til Kiev. Man skulle have licens til at trykke, så han snuppede et papir med brevhoved fra en tilfældig forretning og skrev en falsk trykkeanmodning. Kort efter lå der bøger, som han selv måtte distribuere. Det var romanen The World of Mr. Big Forehead og billedbogen The Adventure of Baby Vacuum Cleaner Gosha. Efter et år med hårdt benarbejde bogstavelig talt var de alle solgt, endda med en fortjeneste på 700 dollars, for hvilke han købte sin første computer. Sikkerhedsnet Ukraine fik sin uafhængighed fra Sovjet i I et land, hvor der i dag ikke er direkte censur, men vilkårlige nedslag i form af fyringer, trusler eller direkte mord, hvis man støder regimet, har Kurkov fundet en brugbar strategi at navigere efter. Som sikkerhedsnettet over hans indgangsdør anvender han sit eget net i form af en ofte absurd morbid humor, der skal sikre ham mod nedfaldende murbrokker. At det ikke altid er nok, vidner adskillige trusler, chikanerier og såkaldt kammeratlige samtaler med regimets repræsentanter om, og da han i sin bog The President s Last Love indirekte havde kritiseret Putin, blev alle hans bøger fjernet fra russiske boghandler, og han selv kunne ikke sætte sine ben i Rusland i halvandet år. Ud over romaner og børnebøger skriver denne alsidige forfatter også

7 interview Andrej Kurkovs vigtigste våben er humoren. film- og tv-manuskripter, journalistiske artikler og optræder som polititisk kommentator. Da han engang havde skrevet en artikel i Süddeutsche Zeitung om et politisk mord på en journalist, blev han ringet op og truet med, at hans børn ville vokse op som faderløse. Forgiftet præsident Mange af hans bøger foregår i et postsovjetisk univers, hvor mafia, organiseret kriminalitet og lejemord hører til dagens orden. Men Kurkov giver det alt sammen et lille twist, så frygten og lovløsheden bliver til humoristiske absurditeter. Ofte overgår surrealismen i den virkelige ukrainske dagligdag dog fiktionen. Fx skrev han i bogen The President s Last Love om en ukrainsk præsident, der blev forgivet af sine politiske modstandere. To år senere blev en af lederskikkelserne i Den orange revolution, Viktor Jusjtjenko, forgiftet med dioxin. Her blev Kurkov atter indkaldt til kammeratlig samtale, hvor folk fra det hemmelige politi ville vide, om hans bog kunne have inspireret til dette attentat. Hertil svarede jeg, siger han sarkastisk, at folk, der forgifter præsidenter, ikke læser bøger som mine. Desillusion Spørger man ind til den politiske situation i Ukraine i dag, trækker han på skuldrene og siger med et trist smil: Den orange revolution i 2004 var en forspildt chance. Vi havde så meget håb, men da revolutionens helte kom til magten, viste de sig at være lige så korrupte og magtbegærlige, som de foregående politikere. Ukraine er i dag præget af foto gunvor bjerre en dyb desillusion, og 60 % af alle unge er klar til at emigrere. På spørgsmålet om, hvordan landet kan komme tilbage på sporet, svarer han resigneret: Et totalt kollaps er sikkert det eneste, der kan skabe ændringer men det vil være smertefuldt. Meget smertefuldt. Jeg venter på en ny opposition! Ukrainsk eller russisk Sprogkampen mellem ukrainsk og russisk er et af de mest følsomme og højeksplosive elementer i dagens ukrainske politik når man lige ser bort fra, hvorvidt landet skal melde sig ind i den russiske toldunion eller EU. I århundreder har ukrainsk været et undertrykt til tider forbudt sprog, men ved uafhængigheden i 1991 blev det udråbt til landets officielle sprog. De to sprog overlapper hinanden og kan i praksis forstås af begge parter forskellen er som forskellen mellem hollandsk og tysk. Kurkov skriver sine bøger på russisk, men har i årevis været under voldsomt pres for at skrive på ukrainsk. Han er i Mit håb med mine bøger er at provokere, at få folk til se sig omkring, åbne øjnene. I dag lever de med klichéer jeg vil i det mindste gerne have dem til at ændre disse til nogle bedre klichéer perioder blevet betragtet som landsforræder, fordi han ikke skriver på ukrainsk. Politisk støtter han ukrainsk som landets officielle sprog, men det falder ham meget mere naturligt at skrive på russisk, som er det sprog, han fik ind med modermælken. Jeg har ikke lyst til at deltage som soldat i denne sprog-krig, siger han, men også på dette punkt har han formået at sno sig: Nu udkommer den ukrainske oversættelse af hans bøger først og derpå den russiske original! 500 afslag I dag er Kurkovs bøger nogle af de mest læste i Ukraine. De er oversat til 35 sprog. I Danmark er udkommet Døden og en pingvin (Hr. Ferinand, 2004), God ven af liget og Gartneren fra Otjakov (Hovedland, hhv og 2012), alle i Jan Hansens oversættelse. Men som mange andre forfattere havde Kurkov svært ved at finde en forlægger, der ville udgive hans bøger. Han fik over 500 afslag og har ligefrem lavet en samling af disse afslag, og først da han havde skrevet otte romaner, var der én, der bed på. I Europa var det lige så svært. Det engelske forlag Vintage, der i dag udgiver hans bøger, har måske lige så røde ører, som det forlag, der i sin tid afviste Astrid Lindgren. De gav ham oprindeligt et afslag med begrundelsen: Dear Mr. Kurkov. We only publish quality literature. We wish you luck elsewhere. Senere kom de på bedre tanker. Først da en schweizisk udgiver, Diogenes, i 1997 havde vovet det ene øje og udgivet Døden og en pingvin, gik der hul på den europæiske byld. I dag har Kurkov ligget på europæiske bestsellerlister og har en lang række af priser på sit CV. Han tilbringer seks-syv måneder om året med at følge sine bøger, som han siger, med foredrag, oplæsninger, prisoverrækkelser, bogmesser osv. Mens han signerer et (russisk) eksemplar af denne, siger han: Mit håb med mine bøger er at provokere, at få folk til se sig omkring, åbne øjnene. I dag lever de med klichéer jeg vil i det mindste gerne have dem til at ændre disse til nogle bedre klichéer. Navn: Andrej Kurkov Født: 1961 i Leningrad Nationalitet: Ukrainsk Ægtestand: Gift med engelske Elizabeth. Har tre børn. Udgivelser på dansk: Døden og en pingvin (Hr. Ferdinand, 2004) God ven af liget (Hovedland, 2010) Gartneren fra Otjakov (Hovedland, 2012) FORFATTEREN

8 artikel Et hold studerende fra faget Skrivekunst på Syddansk Universitet blev stillet en opgave af Forfatteren: De skulle skrive et personligt interview med et menneske fra bøgernes verden. De bedste interviews bliver bragt i Forfatteren, og det andet kommer her. f ra patina til Ipad Tekst og foto Stine Rasmussen Bøger med buk i ryggen, et fremmed navn på første side og en svag lugt af støv. Siden 1984 har Klavs Verholt drevet bogantikvariat i Odense, men nu er hans elskede og støvede stabler af fakta og fiktion truet af digitalisering af både butikker og bøger. Det er en time før åbningstid, og nyindkøbte bøger skal indfinde sig på de rette hylder, og undertegnede søger også efter en plads. Efter Klavs Verholt har fjernet bøger fra en stol, placerer jeg den på ledig gulvplads oven på lemmen til kælderen og det føles som at sidde på lågen til en skattekiste. Jeg kunne sikkert også have fundet mig til rette på en af de serier leksika, der står som et kuperet landskab på gulvet og rundt om hans arbejdsbord. Bordet skjuler sig under stakke af bøger, men han finder ledig plads til at have en albue hvilende på det, og sådan bliver han siddende. Antikvar betyder forhandler af (ældre og) brugte bøger, jf. ordnet. dk, og er en sjælden brugt betegnelse i vores samtid, da der efterhånden er så få 8 FORFATTEREN tilbage i landet. Men Klavs Verholt er en af dem, og sådan en fagmand må have en mening om digitaliseringen af bøger, som er ved at udkonkurrere ham. Hvad tænker du om konkurrencen med e-bøgerne? Jamen, det er den naturlige udvikling, og den vil fortsætte sådan. Jeg får ikke noget ud af at læse på den måde. Det trænger ikke ind i hovedet på mig. Hvordan kan det være? Har det noget med den forskellige kontaktflade mellem en skærm og en papirside? Det nemmeste svar er, at man ikke er vænnet til det. Hvis du har siddet med en tablet, siden du var et år gammel, så er det vel det, du kan. Vi vil jo få nogle generationer, der ikke har en bog derhjemme. Men jeg mener, at den måde, du lagrer det oppe i dit hoved, er overfladisk i forhold til, at du sidder med en bog. Dem, der har skrevet en bog, har kælet for hver sætning, og de har kigget på sproget, fordi de ved, det holder sig i 1000 år. Hvad angår e-bøger, er de grundlæggende lavet på samme måde, men jeg mener stadig, der går en masse tabt ved det. Og da jeg har undervist i mange år, er det min klare opfattelse, at den undervisning, der foregår i dag ved hjælp af det moderne it, er overfladisk; den trænger ikke ind. Lagringseffekten er vidt forskellig. Men jeg tror, der bliver flere og flere e-bøger, for der er indlysende fordele ved det. Hvilke fordele? Det økonomiske. At det er enormt smart og billigt, og med hensyn til et leksikon kan du opdatere det løbende, uden at det koster noget særligt. Altså økonomisk og teknisk er det jo fantastisk, det må man jo sige. Den digitale trussel Når Klavs Verholt taler om e-bøger, gestikulerer han og har samtidig en levende mimik i øjnene, så det er til at fornemme, at dette her er en af hans kæpheste. Med ærgrelse i ansigtet forudser han, at produktionen af trykte bøger vil være faldende, da det er billigere at producere og publicere en bog på elektronisk vis. Noget, der før var almindeligt, vil snart være udkonkurreret og gammeldags, og om 10 år vil der være under 10 antikvariater i Danmark, mener antikvar Klavs Verholt. Ulempen ved fysiske bøger er, at de skal produceres først, og grundlæggende skal du bare overføre informationer fra en

9 artikel Det er med rynkede bryn, blikket i loftet og den ene hånd om hagen, han taler om ungdommen. Som eksempel på den eftertænksomhed, han selv efterlyser, bringer han pauserne og fordybelsen ind i sine svar. Det er pauser, som lader lyden af bremsende cykler og gassende biler trænge ind i butikken. Det er hastigheden, Klavs Verholt mener, der præger vores samtid. Folk mangler fordybelse, hvilket har indflydelse på, at bøgerne vil dø ud. Så kan du på et tidspunkt fortælle dine børnebørn, at du har siddet i en butik med brugte bøger, og så vil de grine og spørge, hvad du lavede der, siger han. Det begyndte med ca bøger, og nu rummer butikken 8000 stykker, fortæller Klavs Verholt, som har et lager med bøger. person til en anden. Men skal du gøre det via den her - siger Klavs Verholt, og holder en bog i hånden - skal du først have råmaterialet, papir og farve, og det skal gå via et forlag, som skal acceptere det, og via forlaget skal de sælges til en boghandler, der skal sælge den til en person, som sælger den til mig, som så sælger den igen i stedet for, at det stort set går direkte fra en person, der overfører via en fil til et forlag. Det er indlysende, at de fem-seks processer undervejs koster penge, da du fordobler prisen hver gang, så det er sindssygt uøkonomisk. Grundet den store tilslutning til internethandel oprettede Klavs Verholt for år siden en hjemmeside, da internetsalget blev en betingelse for hans eksistensgrundlag. Det betød, at han skulle tage del i det, som var ved at udkonkurrere ham. Han uddyber: Alle de, der har brug for bøger, de har i dag meget nemmere måder at få bøgerne på end at komme herind. Det har været døden for boghandleren og for os. Da internettet kom, betød det, at du kunne købe bøger på internettet, og det var som et tveægget sværd, da halvdelen af antikvariaterne overlevede, fordi de fik et internetsalg. 60 % - nogle steder % - af omsætningen i ethvert antikvariat er via internettet. Butikssalget i dag er den mindste del i alle butikker, hos mig er det 50/50, men det er den mindste del af det. Internetsalget har reddet butikkerne i første runde, men det har også betydet, at der er blevet meget færre kunder i det daglige, fordi det er meget nemmere at sidde derhjemme. Ingen tid til eftertanke Ud over at mange foretager deres indkøb og salg gennem internettet, kan bøger købes billigt i supermarkeder og genbrugsbutikker, hvilket tager en stor del af antikvariaternes kundegrundlag. Grundlæggende har man ikke tid eller vil ikke tage sig tid til at sidde og tænke ting igennem, og det skal gå hurtigt, og man skal tage del i det materielle løb - som underholdning, oplevelser, det er en faren frem og tilbage ligesom i sådan en i gamle dage brugte vi den der med på et diskotek nu kommer jeg jo ikke sådanne steder, men der var sådan lys i der skifter hele tiden En discokugle? Ja, en discokugle. Sådan opfatter jeg store dele af ungdommen i dag, 90 % af den. Kierkegaard, dværghøns og økonomisk teoribog I 1984 åbnede Klavs sit første antikvariat på Rødegårdsvej i Odense, hvor han startede med at sælge fagbøger, for som han siger, er det det, han har forstand på. Den butik har han stadig, men det er ikke et sted, man lige kommer forbi, og derfor åbnede han også et antikvariat i centrum af Odense, på Klaregade i 2002, og samme år oprettede han en hjemmeside, hvorfra 50 % af hans omsætning i dag kommer. Det akademiske er ikke noget, han skilter med ud over på hjemmesiden, og på butikkernes facader står kun antikvariat, fordi det akademiske kan skræmme nogle mennesker. Han sælger ikke udelukkende litteratur, der retter sig mod akademikere, men har desuden bl.a. tegneserier, skønlitteratur, bøger om psykologi, havebøger, bøger om jagt samt fiskeri i sin butik, og mange flere grupper bøger findes på hjemmesiden. Klavs Verholt lister op, hvilke bøger han skal sende pr. postordre i dag, og det tæller deriblandt en om dværghøns, en om holocaust, en om Kierkegaards forlovede samt en økonomisk teoribog. Det er langt fra alle bøgerne, der har patina som den ældste bog, der er ca. 400 år gammel, for den nyeste blev udgivet sidste år, og har stadig et gyldigt byttemærke. De fleste nye bøger er som regel nogle, der er blevet anmeldt i aviser, som han kan sælge videre. For nyligt kørte Klavs Verholt til Fre- FORFATTEREN

10 artikel dericia ad to omgange for at hente 800 bøger fra et dødsbo, og det er som regel sådan, han skaffer sine bøger: han kører ud til dødsboer samt ud til folk, der skal flytte. Små partier af bøger har ikke hans interesse, da der skal være noget at vælge imellem. Bøger i blodet Klavs Verholt blev født i 1945, og som søn af en ivrig bogsamler blev han slæbt med til antikvariater og er med sine egne ord født ind i det erhverv. I en tidlig alder forstod han, at man økonomisk set ikke kan leve udelukkende af det, og for ham har det derfor altid været en hobby. Klavs Verholt er uddannet cand. mag. i historie og samfundsfag og har førhen undervist på Tietgenskolen samt på Fyns Studenterkursus i dag kendt som Fyns HF-kursus i Odense; sidstnævnte sted underviste han i årene i historie og samfundsfag og fungerede i en årrække som studievejleder og bibliotekar. Sin viden kan han bruge til at udvælge bøger og til at vejlede kunder, og han siger, at det at være antikvar er noget, man bygger op over flere år, og at den viden man har, kræver mange års erfaring. Mange har, ifølge ham, et fejlagtigt romantisk og hyggeligt billede af den beskæftigelse. Han annoncerer ikke for sine antikvariater i aviser, da det hurtigt vil ruinere ham, og han anslår, at et fuldtidsarbejde på årsbasis vil indbringe ca kr.. Derfor er der antikvarer, der kombinerer det med salg af bl.a. porno, tegneserier, mønter og frimærker, og især indkomsten fra en partner gør det muligt at få det til at løbe rundt, men det er kun lige til øllet. En truet art Antikvariaternes dage er talte, og Klavs Verholt fortæller, at der er en forestående lukning af et andet antikvariat i Odense, så der kun vil være to tilbage i byen. Afslutningsvis i en indskudt sætning siger han, at der om lidt kommer en dame, der påtænker at starte et antikvariat, og derfor har hun efterspurgt hans ekspertise. Han frygter ikke, at hun måske bliver en konkurrent, fordi antikvarerne hjælper hinanden med bestillinger for at sikre hinandens 110 m2 er butikken inkl. kælder, og pladsen er udnyttet til sidste hylde. overlevelse, og at det kun er trist, når et antikvariat lukker. Døren har knirkende åbnet sig et par gange under interviewet. Der er kommet tre kunder ind de ser ud til at være i tyverne og de bevæger sig meget målrettede ind i butikken. Der plejer at komme mellem to og ti kunder på en dag, så det tegner godt allerede. En sidder på hug, to af dem taler sammen, og alle tre gransker de bøgerne med hovederne på sned. Herinde minder ungdommen ikke om en discokugle. Klavs Verholt, cand. mag. i historie og samfundsfag Hans antikvariater ligger på Klaregade 27 samt på Rødegårdsvej 59 Akademisk-antikvariat.dk giver adgang til hele hans katalog af bøger Klavs Verholt har i 15 år været i bestyrelsen for Provinsantikvarboghandlerforeningen (PAF) som består af 29 danske antikvariater især uden for København For tre år siden købte Klavs Verholt sammen med to andre litteraturinteresserede et lager på Østre Stationsvej 42-44, hvorfra de holder bogudsalg en gang i mellem 10 FORFATTEREN

11 mening & debat Søren Kierkegaard-legater Af Frank Egholm og Jo Hermann, hhv. formand for den faglitterære gruppe og formand for Dansk Forfatterforening. Dansk Forfatterforening foreslår i anledning af 200- året for Søren Kierkegaards fødsel i 2013, at Uddannelsesministeriet i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning opretter en rækkesøren Kierkegaard-legater til fagforfattere. Formålet skal være at løfte den danske fagbog og gøre ny viden tilgængelig for en bredere kreds. Værker, der har behov for støtte Langt den største del af de danske udgivelser er fagbøger, og af dem falder en stor del inden for felterne forskning, forskningsformidling og undervisning. Ikke desto mindre er forsknings- og undervisningslitteratur udtrykkeligt undtaget fra, hvad Statens Kunstfond støtter, og det betyder efter al sandsynlighed, at den danske offentlighed går glip af væsentlige værker. Det drejer sig bl.a.om: Debatbøger, der adresserer krydsfeltet mellem videnskab, teknologi og sociale eller politiske perspektiver, som bidrager med ny viden til den offentlige debat. Forskningsformidling, ikke mindst inden for områder, hvor litteraturen skrives på engelsk. Hovedværker i udenlandsk faglitteratur, hvor udgifterne til oversættelse er en hindring for danske oversættelser. Ud over de rent sproglige og litterære kompetencer vil selve oversættelsen af sådanne værker ofte kræve omfattende research og meget specifik sagkundskab, hvilket ofte gør sådanne udgivelser kommercielt urealistiske. Undervisningsmaterialer inden for fag, som ikke tilhører aktuelle satsningsområder, fx andet og tredje fremmedsprog, de kreative fag og valgfag med begrænset elevtal. Undervisningsmaterialer, publicering af forskningsresultater og forskningsformidling støttes traditionelt gennem specifikke satsningsområder, indsatspuljer og behovsbestemte kriterier. Omvendt støttes skønlitteratur via helt frie midler, som ikke forpligter forfatteren på forhånd. Der er behov for et supplement til disse to væsensforskellige former for støtte, nemlig en støtte til litteratur, som bygger på personlig, vidensbaseret refleksion, og hvor arbejdet med bogen i sig selv er en udvikling af stoffet. Hvorfor støtte disse værker? Søren Kierkegaard er et fremragende eksempel på en forfatter, der arbejdede med personlig refleksion over faglige temaer og blev verdenskendt for det. Men han kunne kun gøre det, fordi han var begunstiget af en arv. I Om min Forfatter-Virksomhed skriver han: Lever der nu en enkelt, som er i besiddelse af evne til at kunne være forfatter, er han derhos så lykkelig at have nogen formue, så bliver han da forfatter, noget nær for egen regning. I sine værker redegør han bl.a. for en ny forståelse af, hvad et forfatterskab er, nemlig en frihedsform. Legaterne i hans navn skal i en begrænset periode give andre fagforfattere den samme privilegerede frihed, som han nød. Ovenstående er et uddrag af et brev til Uddannelsesministeriet og Ministeriet for børn og unge. H.C. Andersen og haiku: Der er et herligt land Af Bjarne Kim Pedersen, sekretær i DFFs Haiku-gruppe En haiku-antologi, inspireret af H.C. Andersen. Ja, hvorfor ikke? H. C. Andersen var ikke haiku-digter. Genren var endnu ukendt i Europa på hans tid. Andersen ville imidlertid have haft alle forudsætningerne for at blive en mester også på dette felt, og jeg er ikke i tvivl om, at han ville have elsket formen, hvis han havde kendt den. I antologien har 27 danske haikudigtere ladet sig inspirere såvel af Andersens liv som af hans eventyr og digte. Der er inden for haiku en lang tradition for at hylde fortidens store digtere ved at digte videre på deres værker og motiver. Forhåbentlig får læserne af Der er et herligt land lyst til at læse eller genlæse H. C. Andersens egne tekster, ligesom bogen også gerne må give læserne appetit på at læse flere haiku... Sådan skriver Niels Kjær i antologiens forord. Niels Kjær har siden 1999 især arbejdet med de japanske digtformer haiku, tanka og renga og oversat Matsuo Basho i 2011 og Bogen bliver illustreret i samarbejde med Fyens Grafiske Værksted. Antologien udgives og præsenteres ved åbningen af den stort planlagte H.C. Andersen Festival i Odense august Idéen var at haiku-forfatterne fra Dansk Forfatterforenings Haiku-gruppe og Haikunetværket kunne indsende maks. seks haikudigte, inspireret af H.C. Andersen. Der var frit valg, om man ville lade sig inspirere af digterens liv, romaner, digte eller eventyr. Dog - det skulle fremgå enten af digtets titel eller ved en kort note, hvor inspirationen var fundet hos H.C. Andersen. Antologien udgives som non-profit hos Forlaget Ravnerock. Og udgivelsen er støttet af H.C. Andersen Festival. Det er den tredje antologi fra Haiku-gruppen på tre år. De to tovholdere på Der er et herligt land er Per Nielsen og Bjarne Kim Pedersen. Titlen er første linje i H.C. Andersens digt Poesien. FORFATTEREN

12 mening & debat Kunstnernes rolle i samfundsudviklingen I Forfatteren stod for et par år siden en artikel, der satte spørgsmål ved kunstneres synlighed i den politiske debat. Hvor og hvordan udtrykker vi vores mening om samfundet? Jeg savner en diskussion om vore samfundsværdier. Hvad er det, vi som borgere prioriterer højest? Hvor langt vil vi gå for at holde fast i vore idealer? Det påstås, vi ikke mere har råd til den nuværende form for velfærd. Men hvad er det, vi prioriterer i stedet? Hvem træffer de valg? Under lærerkonflikten foregik valg blandt lukkede døre. Bjarne Corydon underskrev i hemmelighed en aftale med Moderniseringsstyrelsen om besparelser i de offentlige lønninger, og lærerne stod forrest i køen. Under dække af udvikling planlagde regeringen et lovforslag om minimering af aktindsigt for medier og borgere omkring beslutningsprocesser i det offentlige politiske rum. Jeg føler, jeg er med i en Spielberg film om magtovertagelse fra det ydre rum. Jeg fatter ikke et klap. Når jeg spørger i omgangskredsen, hvad det er, der sker i Danmark, trækkes der på skuldrene, få har overskud til at gøre noget ved det. Hvorfor opfører vores folkevalgte politikere sig, som om de er sat til at varetage en forretning, hvor borgernes meninger er noget, man kan ignorere? Hvorfor ter politikere sig, som om værdier er nogle, der skabes på Christiansborg? Jeg har hørt politikere bruge argumentet: Alt nyt giver modstand, når først det er der, (storcentret, rådhuset, 12 FORFATTEREN Kattegatbroen, motorvejen og vindmølleparken), vænner folk sig såmænd til det! Vi har demokrati, men har vi stadig retten til at blive hørt og taget til indtægt? I vores sydsjællandske kommune har der været mange protester omkring de seneste års politiske beslutninger. Lukning af små lokale skoler. Nedlagte buslinjer. Nedskæringer på bibliotekerne. Ressourcer flyttet fra landdistrikterne til den store by i kommunen. Der er lagt planer for placering af store vindmøllerområder og et indkøbscenter. Der blev givet byggetilladelse til et stort supermarked i en by, der i forvejen havde fire med det resultat, at det er blevet endnu sværere for den centrale bydel at holde handelslivet i gang. Der planlægges bygning af nyt rådhus, og ligegyldigt hvor mange protester i form af læserbreve og mennesker, der møder op til lokale høringer, ignorerer størstedelen af politikerne borgernes indvendinger. Det politiske spil minder om tv-serien Landsbyen, som Brdr. Thorsboe skrev i 90 erne. Vi kan gætte på, hvilket fodboldhold borgmesteren i al hemmelighed får støttekroner til, eller hvem der står bag planlægning af et nyt butikscenter i provinsbyen? Er det en lille mand som i fiktionen, der skal bevise over for familien, at han kan præstere noget stort? Findes han i virkeligheden? Eller er det bare fantasi? Det påstås, at vi har de politikere, vi fortjener. Gu har vi da ej! Man kan trække folk så længe rundt i manegen, at de bliver for trætte til at se sammenhænge. Mennesker foto lars Jensen der ikke orker at protestere, fordi ingen alligevel lytter. Det er derfor, jeg føler mig som statist i en science fiction-film. For et ægte demokrati handler da ikke om magtovertagelse, vel? Man har da ikke brug for at holde beslutningsprocesser skjult for offentligheden, så motiverne for eksempelvis en lockout skal fejes ind under gulvtæppet? HVEM er det egentlig, der skal bestemme over vores skattekroner? HVEM er det, der skal vise vejen? Er Danmark et land, hvor indbyggerne er blevet robotter, og beslutningerne tages hen over hovedet på os af mennesker, vi angiveligt selv har valgt til at varetage vores tarv? Hvis det, som valgkæmperne foretager sig, virkelig er politik, og det er det vel pr. definition, så er jeg lige ved at mene, at det må være en kvalifikation ikke at forstå sig på politik, når det gælder om at redde landet ud af en krise sagde forfatteren og kvindeforskeren Nynne Koch i Hvorfor finder vi os i, at politikere, der bliver valgt til kommunalbestyrelsen eller Folketinget forvandles til dem, der ved bedst? Og hæfter en etiket på brystet: Din vilje sidder i min lomme! Jeg savner politiske visioner. Drømme og idéer, ikke løsningsforslag på problemer, vi har skabt i strømmen af grådighed og magtliderlighed. Men reelt nyt, der viser vej mod en fremtid, vi alle ønsker at være en del af. Hvor er forfatterne/kunstnernes rolle i det? Reagerer vi mere, end vi udfolder vore egne visioner? Er der for mange af os, der overlegent betragter livet udefra, men ikke selv byder ind med alternativer? Kirsten Dietrich debuterede i 1999 med At skabe værdier. Skriver og illustrerer faglitteratur, romaner og artikler om samfundsværdier og ledelse. Seneste udgivelse Det feminine vores spor til fremtiden Se mere på illu kirsten dietrich

13 mening & debat Boghandlerens ord Om hvordan vejen til medlemskab af Dansk Forfatterforening kan være meget lang. Det var vist i Jeg var bybud hos boghandlen, jeg har været 13 år. Jeg kører bogpakker ud på min cykel, nogle gange skal jeg også opkræve betaling af kunden, nogle gange glemmer jeg at få pengene. Boghandlen ligger på Kongevejen i Holte, der er to i byen, denne her er den største. Butikken er pakket med bøger helt op til loftet. Den ældre boghandler residerer på sit kontor bag butikslokalet, der er tre trin op. Jeg har skrevet med arme og ben, siden jeg lærte at stave. Jeg skriver små noveller og starter på romaner, som jeg ikke ved, hvordan skal ende, og som jeg aldrig får skrevet færdige. Min dansklærerinde siger, at jeg sikkert bliver forfatter. Hun har læst en af mine noveller op på et forældremøde. Jeg optræder en gang imellem i klassen i dansktimerne, hvor jeg læser op af egne tekster. Klassekammeraterne klapper mig på skulderen og siger, at jeg garanteret bliver forfatter. Undtagen Jesper, han siger, jeg garanteret har skrevet af fra en bog. For mig er boghandlen et tempel af drømme, jeg går tit rundt imellem reolerne og lader fingrene løbe hen over bogrygge, hvor der står Karen Blixen, Anders Bodelsen, Henrik Pontoppidan, Klaus Rifbjerg, Finn Søeborg, Agatha Christie og Ernest Hemingway. Jeg er vokset fra Jan-bøgerne og fornemmer det væld af historier, der findes, og som jeg lige straks vil være gammel nok til at forstå. Mængder af rigdom og oplevelser, der venter. Og alt det, jeg selv skal skrive. Jeg falder i staver, indtil førstemanden, Christiansen, råber mit navn igennem butikken, der er bøger, der skal bringes ud, eller gulv, der skal fejes. Der er fire ansatte til at ekspedere i butikken. De ved, hvor alt står. De anbefaler med stor sikkerhed bøger, når blot de får at vide, hvilke forfattere kunden holder af. De ved, hvilke andre bøger en forfatter har skrevet, og hvornår de er udgivet. Og alt kan bestilles hjem. Jeg taler sjældent med boghandleren, det er kun, hvis jeg skal have en alvorlig reprimande. De små skideballer tager førstemanden sig af. Men en dag kommer boghandleren lidt eftertænksomt hen til mig dér imellem reolerne, hvor jeg igen står og kigger på bogrygge. Så taler han om danske forfattere, mens jeg nikker, men mest kigger væk. På et tidspunkt, jeg husker ikke præcist, hvordan ordene falder, fortæller boghandleren, at hvis jeg elsker bøger, kan jeg blive boghandler, for det er meget svært at blive forfatter, den slags kræver både talent, tålmodighed og tårer, og selv det giver ingen garanti for at blive udgivet på et forlag. Kun de bedste bliver udgivet, og de bedste af dem er medlemmer af Dansk Forfatterforening, siger boghandleren. Fornemmelsen af, at medlemskab af Dansk Forfatterforening nærmest er det højeste, man som dansk forfatter kan opnå, lagrer sig i mit modtagelige barnesind for derefter i de kommende år at glemmes igen. Fordi jeg køber en guitar og lærer tre akkorder ligesom alle de andre. Jeg foto lars gundersen spiller kun knap gennemsnitligt, men er ret god til at være langhåret og bære solbriller. Senere får jeg kørekort, bliver racerkører og bruger mange år på det. Jeg er også en tur omkring Søværnet, og endelig etablerer jeg egen virksomhed. En række overspringshandlinger, som varer mere end 20 år. I 1991 får jeg mulighed for at skrive et manuskript til en roman. Jeg fuldfører manuskriptet, men det bliver en stor skuffelse; jeg trives slet ikke i sådan en langvarig og isoleret arbejdsproces. Jeg opgiver enhver drøm om at blive forfatter, og endnu næsten 20 års overspringshandlinger følger. Så sparker livet mig over skinnebenet med en skilsmisse og et helbred, der begynder at sige fra over for 60 timers arbejdsuger. Jeg flytter i 2008 fra Nordsjælland til Skåne (hvor boliger, biler og bøffer er billigere) og går i gang med et optimistisk projekt om at skrive på fuldtid. Den isolerede arbejdsproces passer mig anderledes godt nu. Jeg skriver en spændingsroman og sender den til nogle forlag. Efter nogle få afslag bliver jeg utålmodig og udgiver den på BoD i I 2012 udgiver jeg min næste spændingsroman, denne gang på såkaldt anerkendt forlag. Kort efter kommer jeg til at tænke på, at jeg muligvis nu er kvalificeret til at blive medlem af en forfatterforening. Jeg er dog ikke sikker på, at jeg vil; jeg har faktisk aldrig følt mig særligt godt tilpas som medlem af foreninger. Men da først tanken er tænkt, vil den ikke gå væk. Jeg fornemmer en trang til at blive medlem, som jeg ikke helt forstår; men så dukker erindringen om boghandlerens ord op, og jeg bliver klar over, at jeg selvfølgelig skal forsøge at blive medlem af netop Dansk Forfatterforening. Jeg bliver optaget i Dansk Forfatterforening i sommeren Jeg finder kontingentet til Dansk Forfatterforening ret højt; men efter et års medlemskab må jeg også erkende, at jeg har fået noget for pengene. Jeg synes, jeg får god information fra foreningen via mails, og jeg finder medlemsbladet interessant at læse. Jeg fik forresten også en gratis adgangsbillet til BogForum fra foreningen. De sociale muligheder af medlemskabet kan jeg dog ikke trække så meget på, da jeg bor et stykke oppe i Skåne. Men jeg har alligevel været til et par arrangementer i forfatterforeningens lokaler, som er en oplevelse i sig selv, og hvor jeg bl.a. har fået interessante informationer om dansk litteratur i udlandet og om at søge midler. Det sidste har resulteret i, at jeg har søgt og fået bevilget et arbejdslegat og i øjeblikket afventer svar på en ansøgning om et rejselegat. Per Lau Jensen er født i 1954 og bosat i Skåne. Han har udgivet: Når ulve jager, BoD 2009, De døde ulves sang, Bindslev 2012, Bølleschæferen og pjoklederen, Hovedland, planlagt udgivelse aug/sept 2013 FORFATTEREN

14 fra foreningen regelrytteren Af Ellen Boen og Louise Ravnild Tegnsætning og i særdeleshed kommatering er noget, der kan få blodet i kog, i hvert fald hos sprognørder. I denne omgang nøjes vi med at behandle det mindre ophidsende kolon, og vel at mærke kun reglerne for, om der skal Stort eller lille begyndelsesbogstav efter kolon? Hersker der total forvirring om begyndelsesbogstavernes beskaffenhed efter kolon, og må man bare gøre, som man lyster? Umiddelbart kan det måske virke sådan, men den tilsyneladende inkonsekvens skyldes en enkel regel. Er teksten efter kolon en helsætning (dvs. med subjekt/grundled og verballed/udsagnsled), bruges stort begyndelsesbogstav, men er der ikke tale om en helsætning (ledsætninger og sætningsdele), bruges lille. Således: Forfatterens værker talte: romaner, noveller m.m. Forfatterens værk var mangeartet: Hun havde skrevet romaner, noveller m.m. Er der tale om imperativkonstruktioner (bydemåde), er subjektet indbygget i verballeddet, med resultatet: Han sagde: Skriv! Bemærk, at enkelte sætningstyper kan være lumske, fx: Hun fortalte om sin forfatterkarriere: at hun havde skrevet romaner, noveller m.m. Her optræder ganske vist både subjekt (hun) og verballed (havde skrevet), men at hun havde skrevet romaner er ikke en afsluttet sætning, der kan stå alene, i modsætning til hun havde skrevet romaner. I enkelte tilfælde kan en sætning, der ikke decideret er en helsætning, dog også optræde i en funktion, der begrunder stort begyndelsesbogstav. Fx: På skiltet stod: E-bøger 90 kr. Forklaring: a) Teksten på skiltet vil i sig selv have stort begyndelsesbogstav. Og b) her er tale om en såkaldt skjult helsætning, der implicit lyder: E-bøger (koster) 90 kr. Kapiteltitlen var: Kreativitetens kunst (titlen kræver i sig selv stort begyndelsesbogstav). Send dine spørgsmål om sprog til Ordkløveriets panel på boen@webspeed.dk eller louise@ravnild.dk Illu: Bodil Molich Af Anne Koldbæk, jurist i Dansk Forfatterforening Voldgift: Hvad er det? Jeg ser flere forlagskontrakter, der typisk til slut indeholder en variation over følgende bestemmelse: Enhver tvist om denne aftale afgøres endeligt og med bindende virkning af en voldgiftsret. Det betyder, at hvis forfatteren og forlaget bliver uenige om aftalens virkning, så skal sagen løses af en voldgift. En voldgift er en privat domstol med tre dommere, hvor hver part udpeger én dommer og den tredje udpeges af en uafhængig instans. Fordelene ved voldgift er, at det kan være hurtigere end domstolsbehandling, der er fortrolighed, og man kan anvende specialister som dommere. Parterne har som regel aftalt, at man ikke kan indbringe voldgiftsrettens afgørelse for de almindelige domstole. Efter min opfattelse er fordelene ved voldgift i forlagskontrakter næsten udelukkende på forlagets side. Voldgift er meget dyrt, da parterne skal betale hele sagsbehandlingen, dvs. også dommernes løn. Udgifterne vil typisk være delt 50/50 mellem forfatter og forlag. I de fleste tilfælde tjener det forfatteren bedst at fravælge voldgiften enten ved at slette bestemmelsen eller erstatte den med følgende: Enhver tvist om denne aftale kan prøves ved domstolene, idet parterne dog forpligter sig til at forsøge at nå en mindelig løsning inden sagsanlæg sker. 14 FORFATTEREN

15 fra foreningen KURSER Husk frister for manuskriptstøtte: 1. august og 1. november Oversættelse i teori og praksis win-win eller no gain? Primært for DOF 24. august kl Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K. Kursus Underviser: Ida Klitgård På dette kursus bliver du introduceret til hovedbegreberne inden for moderne oversættelsesteori og får samtidig lejlighed til at omsætte relevante ideer og strategier til praksis i form af forskellige øvelser og eksempler inden for litterær oversættelse. Omdrejningspunktet bliver følgende spørgsmål: Kan oversættere bruge oversættelsesteori i det daglige arbejde, eller er der for langt mellem teori og praksis? Er oversættelsesteori mere relevant for læseren eller sprogforskeren end for oversætteren? Er det interessant for oversætterens arbejde at tale om metode? Underviser er Ida Klitgård, lektor, ph.d, dr.phil., Roskilde Universitet. Skriftlig tilmelding senest 20. juni til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,- Sidste betalingsfrist 20. juni. Ved afbud efter 20. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Sådan arbejder du med apps. Workshop på Hald For forfattere og illustratorer august Hald Hovedgård, Ravnsbjergvej 76, Viborg Undervisere: Michael Valeur og Mads Salicath Kursus Hvordan laver man en app? Alle kan se at litteraturens formater er i opbrud, men hvor bevæger de sig hen, og hvordan håndterer man de her nye formater? Hvad sker der med en fortælling, når den rykker fra den traditionelle bog og f.eks. til en i-pad? Forfatteren Michael Valeur og illustratoren Mads Salicath har arbejdet med de spørgsmål siden 1996, hvor deres første interaktive produktion, Blackout, så dagens lys. Et stort projekt der forenede det klassiske romanformat i hardback, med computerspillet. De har produceret mange projekter siden, til forskellige digitale formater, men nogle grundlæggende principper om, hvordan man fortæller for det interaktive medie, og hvordan man forholder sig til den aktive bruger, har ikke ændret sig. Sidste år modtog de Gyldendals pris for bedste idé til fremtidens børnebog. Idéen var præsenteret som en lille animeret prototype og nogle eksempler på historien, og hvordan den skulle effektueres. I workshoppen vil de vise, hvordan man får sin idé videre til et interaktivt manus og en animeret sekvens, der viser præcis, hvordan universet fungerer. Kurset er et arbejdende kursus. Du skal medbringe din bærbare. Og en skitse til en idé. En side er nok. Det er valgfrit men velkomment at medbringe ting til at illustrere idéer, det kan være filmreferencer, yndlingsbøger, tegninger, klip fra nettet - alt hvad der kan være med til at give billeder på idéen. For dem der ikke er forfattere, men grafikere eller illustratorer er oplægget ikke nødvendigt skriftligt, men kan være egne tegninger o.lign. der viser hvilken stil, de arbejder i. Skriftlig tilmelding senest 19. juni til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikkemedlemmer: 2230,-- Sidste betalingsfrist 19. juni Ved afbud efter 19. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Workout for oversætterhjerner Primært for DOF 18. september kl Forfatterforeningen, Strandgade 6 Underviser: Mette Holm Kursus Jeg har nu oversat Haruki Murakami i snart 15 år, og jeg er blevet langt mere bevidst om de valg, jeg tager, selvom nogle af dem stadig er mere eller mindre ubevidste helt i ånd med den stil, som Murakami selv har valgt at skrive i. Jeg vil her med udgangspunkt i mit arbejde med Murakami blandt andet fortælle om, hvordan jeg forholder mig til: 1. at oversætte værker fra en meget anderledes kultur 2. grammatisk tid og tidsspring i teksten 3. Murakamis forkærlighed for anglicismer 4. Murakamis selvskabte ord og verdner 5. at arbejde med et semantisk skriftsprog 6. referencer og citater Afslutningsvis fortæller jeg lidt om nogle af de overvejelser, Murakami gør sig, når han oversætter fra engelsk til japansk. Der vil under hele forløbet være mulighed for at diskutere de forskellige emner og relatere til andre sprog. Skriftlig tilmelding senest 14. august til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,- Sidste betalingsfrist 14. august. Ved afbud efter 14. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Hvordan skriver man for læsesvage voksne? Primært for S 21. september kl Dronningegården, Dronningensgade 23, 5000 Odense. Underviser: Kirsten Koch Jensen Kursus Kurset henvender sig til skønlitterære forfattere, der skriver for unge / voksne i vanskeligheder med læsning. Deltagerne får indblik i, hvad læsning og læsevanskeligheder er samt hvilke faktorer, man især skal være opmærksom på, når man vil skrive en let tilgængelig tekst. Der er indlagt øvelser undervejs, og forud for kurset har man mulighed for at arbejde med en eller flere opgaver, som kan være med til at skærpe fokus på det centrale i kurset: Hvad der gør en tekst let / svær. Skriftlig tilmelding senest 14. august til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770,- Sidste betalingsfrist 14. august Ved afbud efter 14. august refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr FORFATTEREN

16 fra foreningen KURSER Novellen Primært for S og BU 5.oktober kl Forfatterforeningen, Strandgade 6 Undervisere: Erik Skyum Nielsen og Charlotte Weitze Kursus Et kursus der åbner genren novellen. Dels gennem en litteraturhistorisk og teoretisk indføring i novellen som genre, dels gennem en mere konkret indføring i, hvordan man selv kan arbejde med novellen. Hvad betyder målgruppen for det, man skriver? Kan man skrive noveller for børn? Skal novellen lukke sig eller have en åben slutning? Hvordan arbejder man med en novellesamling, er der et kompositionsprincip? Er tematiske samlinger et gode, eller bliver de hurtigt for ens? Og helt praktisk hvilke afsætningsmuligheder er der aviser, tidsskrifter, antologier? Dagen vil bestå af to moduler. I første modul underviser Erik Skyum Nielsen i novellens (primært den danske) egenart. Efter frokost vil Charlotte Weitze undervise i det mere skrivetekniske. Skriftlig tilmelding senest 4. september til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770,- Sidste betalingsfrist 4. september Ved afbud efter 4. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. LEGATER Legater fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd Følgende legat har ansøgningsfrist 1. august Forfattercentrum Arrangører af oplæsningsarrangementer kan søge om støtte til forfatterhonorar ved enkeltstående oplæsningsarrangementer. Følgende legat har ansøgningsfrist 15. august Residencyophold i udlandet - Litteratur Støtte til forfatteres og kunstformidleres ophold på udenlandske residencies. Litteratur Følgende legater har ansøgningsfrist 1. september Følgende puljer har ansøgningsfrist 1. september: Rejselegater Statens Kunstfonds Litteraturudvalg Rejselegater for skabende kunstnere. Tidsskriftstøtte Tilskud til produktion af danske almenkulturelle tidsskrifter. Tegneserieog illustrationspuljen Arbejdslegater og rejselegater til danske tegneserieskabere og til illustratorer af dansk litteratur (illustratorer af børne- og ungdomslitteratur skal søge Børnelitteraturpuljen). Oversætterarbejdslegater Arbejdslegater og rejselegater til oversættere i forbindelse med omfattende og tidskrævende litterære oversættelsesarbejder til eller fra dansk. Børnelitteraturpuljen Arbejdslegater og rejselegater til forfattere og illustratorer af børnelitteratur. Den faglitterære pulje Arbejdslegater og rejselegater til faglitterære forfattere. Den skønlitterære pulje Arbejdslegater og rejselegater til forfattere af skønlitteratur og udøvere af mundtlig litteratur mv. Følgende legat har ansøgningsfrist 3. september Huskunstnerordningen Honorarstøtte til besøg og ansættelser af professionelle kunstnere i skoler og daginstitutioner. Følgende legater har ansøgningsfrist 15. september Nordiske oversættelser Tilskud til oversætterhonorar for nordiske forlag. Oversætterpuljen Tilskud til oversætterhonorar for forlag. Følgende legater har ansøgningsfrist 1. oktober De generelle midler Litteratur Udgivelsesstøtte og projektstøtte. DIVA - Danish International Visiting Artists Programme 16 FORFATTEREN

17 fra foreningen KALENDER Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Juni 8. S-gruppens cocktailfest kl DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Zalt, Kompagnistræde S-fyraftensmøde kl For alle medlemmer. 12. Bestyrelsesmøde kl Seniorgruppen kl Legatreception kl. 15. Juli Sekretariatet holder lukket i juli August 14. Bestyrelsesmøde kl KURSUS: Oversættelse i teori og praksis win-win eller no gain? Primært for DOF-medlemmer andre arrangementer S-fyraftensarrangement: Julian af Norwich Tirsdag 11. juni kl (inkl. sandwichpause) Strandgade 6 For over 600 år siden brugte en engelsk kvinde tyve år på at skrive værket Showing of Love (da. Kærlighedens åbenbaring ). Hun levede som eneboer i St. Julian s Church i Norwich og er derfor kendt som Julian af Norwich. Forfatter Louise Øhrstrøm har oversat Showing of Love fra Middle English til dansk og skriver Ph.d. om værkets litterære kvaliteter. Kom og hør Louise fortælle om sit arbejde med Julians tekster, om middelalderens manuskripttradition og om, hvordan Julian inspirerer hende som forfatter. Gratis for medlemmer. Tilmelding senest fredag d 7. juni til anne-sophie@mail.dk Tirsdagsmøde i F-gruppen I samarbejde med de Bangske Morgenmænd Tirsdag 3. september kl. 19 til Strandgade 6 En aften om Herman Bang. Alle er velkomne. Der kan købes øl og vin. Stormøde i kvindegruppen Hvornår bliver kvindelige forfattere forfattere? Lørdag 7. september kl Strandgade 6 Hvordan ser vi på os selv hver især, og hvordan bliver der set på kvindelige forfattere udefra, ikke mindst i medierne? Det vil vi gerne diskutere! Digteren Ursula Andkjær Olsen og forfatteren og journalisten Karen Syberg lægger op. Hvordan skal interessegruppen Kvindelige Forfattere arbejde fremover? Kom og lyt og giv dit bud. Arrangementet er for alle medlemmer af foreningen og forfattere, der tidligere har holdt oplæg i gruppen. Sommerfestival om drømme og visioner Lørdag 10. august kl Gården, Strandgade 6 Her kan man høre stemmer fra nær og fjerne, bl.a. fra Polen, Kina og Ungarn, når en lang række kunstnere bidrager med deres drømme og visioner. Med sang, musik, teater, samtale og oplæsning. Mød bl.a. Bozenna Partyka, Jimbut, Krisztina Vas Nørbæk, Johnny Cash-trioen When the man comes around, Teatergruppen Asterions Hus, Lise Bidstrup, Rose Marie Tillisch, Anne Marie Bjerg, Vibeke Marx, Birte Kont, Peter Hovmand, Trine Andersen, Lotte Arnsbjerg, Trisse Gejl og Viggo Madsen. I tilfælde af dårligt vejr rykker vi inden for i foreningens lokaler. Arrangementet er åbent. Alle er velkomne, og det er gratis. Festivalen foregår i øvrigt fra den august på Vesterbro, i Charlottenlund og på Christianshavn. Arrangør & vært: Michael Svennevig. Arrangeret i samarbejde med Dansk Forfatterforenings og Danske Skønlitterære Forfatteres Internationale Udvalg, Apostelkirken, Messiaskirken og Dansk PEN. Se festivalprogram på DFFs hjemmeside. illu nina tin rasmussen Bok og Bibliotek den svenske bogmesse i Gøteborg september Medlemmer af DFF kan købe indgangskort til reduceret pris. Send en mail til foreningen med navn senest 12. august. FORFATTEREN

18 fra foreningen KALENDER StORDstrømmen Torsdag 13. juni kl Vandtårnet Hollandsgård 20, Nykøbing F Michael Næsted Nielsen og Knud Heickendorff fortæller og læser op fra deres seneste værker. Deltagerpris 40 kr. Lørdag 22. juni kl Richard Winthers Hus Marrebæksvej 6, Vindeby Kurt Johansson og hans bror Per-Oluf Johansson læser digte op i forbindelse med årets Richard Winther udstilling med temaet Syndfloden. Torsdag 27. juni 30. juni. StORDstrømmens Bogcafé på Slotsbryggen i Nykøbing F. Tilmelding hurtigst muligt til Thorvald Berthelsen: tb-it@hotmail.com Torsdag 27. juni kl Slotsbryggen, Slotsgade 2, Nykøbing Falster Thomas Boberg og Thorvald Berthelsen læser op under åbningen af Slotsbryggen dagene juni i år. Fredag 28. juni kl Sommerudstillingen Masnedøfortet, Fortvej 8 Masnedø Digtoplæsning med Søren Sørensen, Flemming Madsen Poulsen og Jørgen Munck Rasmussen. Lørdag 29. juni kl Slotsbryggen, Slotsgade 2, Nykøbing Falster Maria Helleberg, Ana Telling og Birgit Dagmar Johansen læser op under Slotsbryggen dagene d juni i år. Lørdag 20. juli kl Sommerudstillingen Masnedøfortet, Fortvej 8 Masnedø Digtoplæsning med Nina Malinovski, Michael Næsted Nielsen og Thorvald Berthelsen. Lørdag 27. juli kl Sommerudstillingen Masnedøfortet, Fortvej 8 Masnedø Oplæsning med Ana Telling og Knud Heickendorff. Fredag 2. august kl Sommerudstillingen Masnedøfortet, Fortvej 8 Masnedø Oplæsning med Gorm Rasmussen og Bent Vinn Nielsen. Fredag 9. august kl Sommerudstillingen Masnedøfortet, Fortvej 8 Masnedø Oplæsning med Pia Juul. Lørdag 17. august kl Richard Winthers Hus Marrebæksvej 6, Vindeby Niels Lyngsø (Stemmejernet) og Iben Mondrup laver oplæsningsshow og Ana Telling samt Birthe Aela Faarvang læser op i forbindelse med årets Richard Winther udstilling med temaet Syndfloden. Fyraftensmøder i Århus kl på Cafe Hos Sofies Forældre, Frederiksgade 74 Mandag 2. september 2013 Mandag 4. november 2013 Info og tilmelding hos akolstrup@stofanet.dk ILLU Bodil Molich Den Røde Sofa Den Røde Sofa afholdes nu på café Retro, Knabrostræde 26, København K. Som altid kl. 17. Du kan læse mere om arrangementerne på Den Røde Sofa bliver venligst optaget af Den2Radio, og du kan derfor (gen)opleve tidligere programmer på deres hjemmeside: Hvis du har en god ide til et arrangement i Den Røde Sofa, er du velkommen til at kontakte koordinator Niels Holm-Svendsen: holmsvendsen@gmail.com 26. september: Palle Petersen Forfatter Palle Petersen har med sine to nye store romaner Fandens Heks og Christian den 4. I krig og kærlighed netop nået på ikke mindre end 120 udgivelser. Han er medlem af Eventyrernes Klub. Hans liv som berejst eventyrer og forfatter vil danne rammerne om et interview udført af Niels Holm Svendsen. 10. oktober: Iben Melbye Iben Melbye har skrevet børne- og ungdomslitteratur i mere end 40 år, med stor succes. Den Røde Sofa vil her bl.a. behandle hendes nye bog Klemt. 24. oktober: Suzanne Brøgger Den Røde Sofa vil gerne fejre Suzanne Brøggers 40 års virke som forfatter. Dette arrangement vil dreje sig om hendes forfatterskab generelt samt om hendes nye succesroman Til T, som Suzanne også vil læse højt fra. 7. november: Preben Lilhav Preben Lilhav vil, med sine mange udgivelser bag sig, være hovedperson, når Den Røde Sofa fejrer Kierkegaards 200 års fødselsdag. 18 FORFATTEREN

19 fra foreningen NYE MEDLEMMER Lenni Mai Kari S, Senior, K N.W. Gades Gade Kbh. Ø Tlf.: lenni@kari.dk Senest udgivne titel: Tusindårsriget i Han Herred, Mellemgaard 2013 Rikke Toft Kleemann DOF Tlf.: mstoft@hotmail.com Senest udgivne titel: Ann Rosman: Porto Francos vægter, Forlaget Punktum 2012 Henriette Lund S Bodenhoffs Plads København K henriette_lund@hotmail.com Tlf.: Senest udgivne titel: Kulsorte dræbende blikke, Klitrosen 1979 Ilse Sand F Kirkevejen 4, Lading 8471 Sabro info@ilsesand.dk web: Senest udgivne titel: Kom nærmere om kærlighed og selvbeskyttelse, Ammentorp 2013 Steffen Baunbæk Pedersen L, Haiku C/o Broch Kærgårdsvej 1, Hvidovre Tlf.: damaetas@live.dk web: dk Senest udgivne titel: Picnic i Hiroshima, Det Poetiske Bureaus Forlag 2012 Maren Uthaug maren@marenuthaug.dk web: Senest udgivne titel: Ellers går det godt, Marensblog.dk 2012 ANNONCE Birgitte Steffen Nielsen DOF Lyngen 16, Glyngøre 7870 Roslev Tlf: bsntest@hotmail.com Senest udgivne titel: Thomas Bannerhed: Ravnene, Gyldendal 2013 Nelly Sander S c/o Museumsstien Skagen Tlf.: nelly@sandernet.dk Senest udgivne titel: Fryd, Mellemgaard 2012 Else Henneberg Pedersen DOF Ryesgade 17, Kbh. N Senest udgivne titel: Zadig eller skæbnen. En østerlandsk fortælling, Batzer og Co Kenny Jess Brandt S Frederiks Allé 36, 1. th Århus C Tlf.: kenny@loeves.dk Senest udgivne titel: Viktor Horsovský, Klim 2012 Rita Bitsch BU Østergade 8.B 6950 Ringkøbing Tlf.: bitsch.rita@gmail.com Senest udgivne titel: Fuck dig, Johannes, Gyldendal 2012 Nyt fra Plotværkstedet Plotværkstedets Kursusprogramsæson 2013/14 er klar. Find kursusoversigten på eller scan QR-koden: Jeg glæder mig til at se jer i den nye sæson. Bedste hilsner Malene Kirkegaard FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 72. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagerman Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik / Mette Salomonsen Forsideillustration: Tomas Björnsson Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 22. maj. Udgivelsesdato 10. juni. Materiale til næste nummer, som udkommer 9. september 2013, skal være redaktionen i hænde senest 21. august Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 05 Deadline 21. august udgivelse 9. september Nr. 06 Deadline 25. september udgivelse 14. oktober Nr. 07 Deadline 30. oktober Nr. 08 Deadline 4. december udgivelse 11. november udgivelse 16. december Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: Fax: Tlf. tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk Tlf Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: Tirs.-tors.: og Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen jura@danskforfatterforening.dk Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Anne-Sofie Lunding- Sørensen, Martine Noring og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sofie Lunding-Sørensen (fmd.), anne-sofie@mail.dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri, Christine Tjalve, Tomas Lagermand Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont. Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi Silvesti, Harald Havsteen- Mikkelsen, Eva Gro Andersen BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@ stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich og Lene Møller Jørgensen. Suppleanter: Irma Clausen og Michele Simonsen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen, Bue P. Peitersen F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@postmesteren.dk., Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup, Lykke Strunk. Suppleanter: Jørn Martin Steenhold, Søren Thaae. DOF (Dansk Oversætterforbund) Morten Visby (fmd.) mortenvisby@hotmail.com, Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer). Bestyrelsesmedlemmer: Ellen Boen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Louise Ardenfelt Ravnild, Sara Høyrup. Suppleanter: Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf , kirk@dadlnet.dk Næstformand: Ivar G. Jonsson, tlf , igj@mail.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk FORFATTEREN

20 bog poesibogen NN Foto: Anne Mie Dreves Tomas Lagermand Lundme er født i 1973 og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Gøglerskolen og var kortvarigt forbi Forfatterskolen. Debuterede i 1998 med romanen Forhud. Senest har han udgivet fra i år, Jeg er ikke dig. Han har fået Statens Kunstfonds Litteraturudvalgs treårige arbejdsstipendium Den vigtigste beslutning i mit liv som forfatter er? At blive ved. Også i alle de svære tider, hvor tænder og knogler rasler. Og hænderne gang på gang vandrer ud i køkkenet efter te og andre overspringshandlinger, fordi teksten driller. Og økonomien driller. Og øjnene driller, fordi de løber i vand. Nu har jeg lige fået det treårige arbejdsstipendium fra Statens Kunstfonds Litteraturudvalg, så nu ved jeg, at jeg har tre år med ro. Det er dejligt. Den mest irriterende bog, jeg har læst, er? Jeg synes ikke, bøger er irriterende. Det kan de ikke være. De er ligesom børn. Der er altid et eller andet, man elsker hos dem. Jeg kan godt lide bøger, der kradser, hvæser og dirrer. Ligesom jeg elsker børn, der lyver, fordi de keder sig. Hvilken bog af en anden forfatter vil jeg selv gerne have skrevet? Poul Vads meget, meget smukke bog om maleren Hammershøi. Det er en bog, jeg holder virkelig meget af. Den er så insisterende i sin egen sælsomme, grå skønhed. Den litterære genre, jeg mindst forstår, er? Er ikke glad for bøger, der indeholder manualer, regler og prøver at være retningsgivende for andre mennesker. Den fiktive person, jeg minder mest om, er? Jeg tror, der er meget Peter Plys over mig. Jeg er i hvert fald lige så naiv. Og jeg elsker honning. Ellers er der også meget Lille My over mig. Hende, der altid siger, at solen skinner så ondskabsfuldt i Mumitrolde-bøgerne. Jeg har også mange venner, der er trolde. Den forfatter, jeg helst vil gå på bar med, er? Astrid Lindgren og en flaske snaps, så vil jeg være glad. Hvis jeg kun måtte beholde én bog resten af mit liv ville det være? Har en større samling af Røde Mors grafik i forskellige udgaver fra bøger, plader og samlesæt. Grafikken er så livsbekræftende, fordi den rummer levet hverdagsliv. Med en snert af poesi og en rød fællesskabsfølelse. Den bog, jeg helst vil forære væk er? Ida Jessens Ramt af ingenting er altid god som gave. Fordi man netop bliver ramt af alting, når man læser den. Og den rammer altid alle. Mit forhold til e-bøger er? Jeg er generelt glad for tekst, der ikke kun kan bruges i den trykte papirform. Jeg blogger selv en del og jeg kan lide, når tekst optræder i andre rum, gerne på mobil eller ipad. Desuden er jeg ikke bange for fremtiden, tværtimod. Jeg gaber meget højt, når man sidder fast i noget, der var engang. Så e-bøger kan bare komme an!