HD(R) afhandling. Leasing

Transkript

1 HD(R) afhandling Leasing Regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingstagers årsrapport: Med udgangspunkt i en redegørelse og diskussion af bestemmelserne i årsregnskabsloven og IAS 17 om den regnskabsmæssige behandling af leasing med fokus på virksomhedens klassifikation af leasingaftaler. Aarhus School of Business University of Aarhus Vejleder: Per Henrik Lindrup Afleveringsdato 1. maj 2009 Udarbejdet af: Jacob Kronborg Jensen

2 FORORD Den efterfølgende rapport er udarbejdet i forbindelse med den afsluttende afhandling på HD(R) studiet. Besvarelsen er en rapport, som har til hensigt at besvare hovedspørgsmålet inden for faget eksternt regnskab. Derfor bør læser have et grundlæggende kendskab til eksternt regnskab, men behøver intet kendskab til undersøgelsesspørgsmålet. Opgavens hovedspørgsmål er: Regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingstagers årsrapport: Med udgangspunkt i en redegørelse og diskussion af bestemmelserne i årsregnskabsloven og IAS 17 om den regnskabsmæssige behandling af leasing - med fokus på virksomhedens klassifikation af leasingaftaler Selve besvarelsen starter på side 12 og afsluttes med litteraturlisten på side 92. Ved kildehenvisninger benyttes formatet [forfatter, titel, udgivelsessted og udgivelsestidspunkt]. I kildehenvisningen vil der ofte være en side eller en kapitelhenvisning. Ved internetadresser vil adressen være efterfulgt af den dato, hvor kilden blev fundet, da internethenvisningerne kan have ændret sig over tid. Skødstrup, 1. maj 2009 Side 2 af 164

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EXECUTIVE SUMMARY PROBLEMFORMULERING INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE BEGREBSAFKLARING DISPOSITION BEGREBET LEASING DEFINITION AF ET AKTIV HVAD ER LEASING Finansiel leasing Operationel leasing Sondring mellem finansiel- og operationel leasing DEFINITIONSMÆSSIGE FORSKELLE MELLEM IAS 17 OG ÅRSREGNSKABSLOVEN DELKONKLUSION AD A UDBREDELSEN AF LEASING HVILKE AKTIVER KAN LEASES MOTIVER TIL LEASING Likviditetsmæssige motiver til leasing Omkostningsmæssige motiver til leasing Regnskabsmæssige motiver til leasing Andre ikke økonomiske motiver til leasing DELKONKLUSION AD B REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING I LEASINGTAGERS ÅRSRAPPORT FINANSIEL LEASING Indregning Måling Efterfølgende måling Oplysningskrav OPERATIONEL LEASING REGLERNES ANVENDELSE I PRAKSIS Finansiel- og operationel leasing eksempel på regnskabsmæssig behandling DELKONKLUSION AD C KLASSIFIKATION AF LEASINGAFTALER KLASSIFIKATIONSMATRIXEN KLASSIFIKATIONENS PÅVIRKNING PÅ ÅRSRAPPORTEN SAMT UDVALGTE NØGLETAL Side 3 af 164

4 6.2.1 Eksemplets forudsætninger Nøgletalsanalyse DELKONKLUSION AD D PRAKTISK ANALYSE AF ÅRSRAPPORTER SAMT LEASINGAFTALER FORUDSÆTNINGER UDVÆLGELSE AF ÅRSRAPPORTER VESTAS WIND SYSTEMS A/S Bag om virksomheden Finansiel- og operationel leasing i Vestas Wind Systems A/S koncernregnskab Regnskabsmæssig behandling af leasing i Vestas Wind Systems A/S koncernregnskab WILLIAM DEMANT HOLDING A/S Bag om virksomheden Finansiel- og operationel leasing i William Demant Holding A/S koncernregnskab Regnskabsmæssig behandling af leasing i William Demant Holding A/S koncernregnskab SAMMENLIGNING DE TO VIRKSOMHEDER IMELLEM INDEHOLDT KLASSIFIKATION ANALYSE AF LEASINGKONTRAKTER Billeasing Ejendomsleasing Øvrige klassifikationsmæssige problemstillinger DELKONKLUSION AD E ANSES DE GÆLDENDE REGLER FOR KLASSIFIKATION AF LEASINGAFTALER SOM HENSIGTSMÆSSIGE ELLER UHENSIGTSMÆSSIGE G4+1 S KRITIK AF KLASSIFIKATION AF LEASINGAFTALER BØR DER SKELNES MELLEM FINANSIELT OG OPERATIONELT LEASEDE AKTIVER Hensigten med den nuværende regnskabsmæssige behandling af leasing Alternativ til den eksisterende klassifikation af finansiel- og operationel leasing DELKONKLUSION AD F KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG Side 4 af 164

5 1 Executive summary This thesis describes the accounting treatment of leases in the lessee's annual report, based upon a statement and discussion of the Danish Financial Statement Acts and IAS 17 on accounting for leases - with a focus on company classification of leases. The appearing of the present financial crisis has recently influenced the international society. The effect has influenced all parts of the society involving both families and operating companies. With the appearance of the financial crisis during the autumn of 2008, the banks have shown a continuing reluctance giving credits and loans to their loyal customers. As a result the operating companies have found refuge in the leasing industry. Leasing companies have during the period from 2003 to 2007 experienced a marked increase in the quantity of acquisition leases, particularly within the category "trucks and vans which in 2007 alone amounted to 41% of total replacement. The financial crisis have made lease attractively to businesses, but there are also other reasons for lease such as lack of liquidity and focus on costs, which often are given as a contributing reason for choosing lease rather than purchase. The international developments in financial community have contributed to higher demands on financial reporting from company shareholders, -lenders and other stakeholders. With the introduction of IAS / IFRS in Denmark we have stepped closer to annihilating the Danish Financial Statements Acts. Currently, the Danish companies quoted on the stock exchange (class D) are in their consolidated Financial Statements subjected the IAS accounting rules as of January 1 st. 2005, while the requirement for the annual report becomes effective January 1 st The rules for the companies in classes C and B are slightly different where it has been optional to use IAS for financial reporting framework for both the annual report and consolidated Financial Statements as of January 1 st The existing rules regarding the classification of leases create major problems. This is a result of distinguishing between financial and operational leases, which unfortunately appear to arbitrarily by the lessee. Furthermore, the classification give rise to speculation in the creative accounts presented by classification as a financial and operational leasing helps to show different performance highlights in the lessee's annual report. Side 5 af 164

6 The intention of this thesis is based on the above to undertake a critical review and discussion of the Annual Accounts Act and IAS 17 regarding the accounting treatment for leases - with particular focus on the firm's classification of leases. This has resulted in 6 sub-questions, which all contributes to a complete answer key task. The 6 sub-questions are as follows: a) How to define a lease, the financial and operating leases in accordance with the Annual Accounts Act and IAS 17 b) Which assets seem most likely to be leased - and what are the motives for leasing an asset? c) Which rules and regulations exist in the Danish Financial Statements Acts versus IAS 17 regarding the accounting treatment of leases? d) The classification of a lease involving the classification matrix and analyzing the effect that the classification reflects in the annual report and selected performance highlights. e) An illustrated example showing the classification of leases in the annual reports of Danish companies. Furthermore an involvement of two valid leasing contracts, which will be analyzed and evaluated according to the classification. f) Does the exciting regulation for the classification of a lease seem appropriate or inappropriate? In addition the criticism of the existing regulations pointed out by G4 +1 will be involved and also determinate whether or not the difference between financial and operational lease should be distinguish from an accountant s point of view. The thesis is prepared with a basis in the profession of external accounting. The approach for the thesis is a theoretically base involving practical examples making sure that the main question is answered adequately. The practical examples as well as the other sources found in the thesis bibliography page 92 are prepared by the author of this thesis. Initially, the concept of a lease has been compared to the idea of renting. The definition of a "lease" is identical both in the Danish Financial Statement Act and according to the international IAS 17. The identical definition appears due to the Financial Statement Act which does not state a certain definition of a lease, but refers to IAS 17. In practice it is necessary to distinguish between the two types of lease agreements respectively financial- and operational lease, which according to IAS 17 are defined as the following: Side 6 af 164

7 Financial leasing is where substantially all the risks and benefits of ownership of an asset is transferred to the lessee, however, the legal ownership is not formally assigned. Operating lease, any lease that is not classified as finance leases. In theory the best ways to distinguish financial- and operational lease agreements are regarding the risks remaining at the lessor. If the lessor does not or in a very modest scale - uphold the risks associated to the asset it is typically a financial lease. Contrary, if the lessor upholds the primary risks, including changes in market value, profitability or performance, there is to be considered as an operating lease. The number of leased assets have significantly increased during the past five years. During the period of 2003 till 2007 the purchase of leased assets have increased with astonishingly 57.60%. The amount of lease assets have simultaneously increased significantly which seems to be a reflection caused by the known market forces - supply and demand. The amount of assets included are expands everything from computer equipment to aircraft- and railway equipment. The list of motives for leasing is voluminous. The categories can be broken down into: cash flow, cost, accounting and other non-economic reasons for leasing. Considering the cash flow motives for leasing, the thesis highlights the fact that there are consistency between the lease payments and period of use. This regularly contributes to freeing capital for other business activities. Costwise there are no equivalent responses for choosing lease rather than purchase. This is due to the fact that a lease agreement must be compared with a purchase agreements effective interest rate, while the present value of agreements cash flows should be determined. The lowest present value of the period reflects the cheapest investment. From the accountants point of view the difference between financial- and operational lease is more complicated. The difference consists in the fact that operating leases should not be recognized while the financial lease on the contrary should be recognized in the lessee's balance sheet. Another highlighted difference is the impact on the lessee's key figures, which are affected differently depending on the classification of the lease agreements. Other non-economic motive to choose leasing rather than purchase seems obviously to keep flexibility. This is due to operating lease agreements often can be terminated with a relative short notice. Side 7 af 164

8 In the lessees annual report the financial- and operational leased assets are treated differently. Financially leased assets are considered according to the Financial Statement Act and IAS to meet the definition of assets and liabilities, which requires recognition in the balance sheet for accounting firms in the class C and D. Companies in Accounting Class B are according to the Danish Financial Statement Act free of choice in terms of recognition. This easing of the rules for accounting class B are not contained within the IAS rules, as a result all financial leased assets should be recognized in the lessee's balance sheet according to the IAS rules. Although financially leased assets are legally owned by the lessor, the Danish Financial Statement Act 83a argues that they should be recognized in the balance as the lessee by financially leased assets are considered to possess the considerable benefits and risks associated with the asset. The lessee also have an obligation for the information according to the Financial Statement Act 60 and IAS 17. The assets that are not legally owned by the lessee must state the value of which the assets are recognized in its annual report. Operational leased assets are not recognized in the balance. They are not considered to meet the criteria of recognition according to both the Financial Statement Act and IAS's. As a result of this fact the operating lease payments must currently defray of cost in the lessee's income statement. Also the Financial Statement Act 64 paragraph 2 and IAS 17 argues that the lessee should disclose the obligations that are not related to the lease agreement that are recognized in the balance sheet. Overall, the main difference between the Financial Statement Act and IAS are that the requirements for presentation in the lessee's annual report are more demanding according to the international IAS rules. As this thesis progressed, the classifications of leases were found more arbitrary than it seem at first hand. As a result the decision diagram also called the classification matrix is being evaluated under practical application. The matrix is prepared on the basis of IAS 17's indicators of financial leasing therefore the matrix does not contain remarkable tools for operating leases. The definition of operating lease is as previously concluded restricted to financial leasing, which the matrix manages to illustrate. If the lease agreement does not fit into the matrix, the agreement is classified as operating lease. Side 8 af 164

9 The pitiable classification of leases has proved to be important for the lessee's annual report and selected ratios in this thesis. In the thesis there is a fictitious example with two firms, respectively, A1 and A2, which classifies an identical lease differently. The two companies do not contain inconsistencies in revenue and operating costs, therefore the classification of the lease agreement is the only difference between the two companies. The significance of the classification has shown to have an influence on the ratios in the return on equity (ROE), assets return on invested capital (ROIC) and the financial standing of the firm. If a lease agreement is classified as financial leasing in this fictional example it has shown to have a positive impact on the company's return on equity (ROE). This further may be a result of two underlying factors, the asset return on invested capital and the financial gearing ratio. Only company A1 (financial leasing), makes use of financial gearing ratio. This is a result of company A2 (operating lease) lack of interest-bearing liabilities in the balance sheet. The gearing ratio in the company A1 contributes the positive return on equity (ROE), in contrast the company A2 simply managed to generate profits through return on invested capital (ROIC). Another important difference in the classification should be the impact on the ratios financial standing of the firm. The financial standing of the firm present the firm's strength to cope with losses, which can be concluded to be best with operationally leased assets. The difference in the financial standing of the firm is exclusively present in the lease term. After ending of the lease term the companies have the same strength level again. In the last part of the thesis there are also involved two Danish companies, which have been analyzed and evaluated in accordance to recognition, measurement, classification and disclosure requirements in the leasing area. The involvement only contributes illustrative to the practical understanding of the accounting treatment therefore a valid conclusion cannot be attracted on the basis of inclusion. Both the first randomly selected group - Vestas and the second randomly selected William Demant Holding seems to meet the IAS rules established, regarding accounting for leases. The only real failure was presented in the William Demant Holding consolidated annual report where a further detailed explanation on how the distinction between financial and operational leasing agreements, appears to be missing. This is considered important as the Financial Statement act Side 9 af 164

10 53 paragraph. 1 and IAS, both argue that the accounting policy must describe methods for recognition and measurement basis. An important discovery in the examination of the two companies is the underlying considerations on the basis of classification which is not possible to deduce in the annual report. This is due to the fact that it is not possible to go deeper in the annual report than the figure in the annual report reflects. Based on the lack of classification insight I have chosen to involved two actual leases, respectively a car and a real estate. They are both classified by the author of this thesis based on the publications of PricewaterhouseCoopers and the classification matrix. The result of the classification review was that the lease agreements should be classified as financial lease. The lease agreement of the car is classified as financial lease as the lessee are obliged to present a buyer at the end of the lease term. This also seems relevant for the lessee in the real estate leasing agreement which uphold a favorable purchase right which may be used at the end of the lease term. Both the car and the real estate leasing agreement are presented to two auditors from two different audit firms. Both auditors have independently classified both car and the real estate leasing as a financial lease. The other classification issues in this thesis identified shows the trend that leasing companies unfortunately prepare standardized lease agreements. As early as 1996 the G4+1 argued that the existing lease requirements present an arbitrary classification between financial and operational leased assets due to the classification often is based on assessments and estimates from the lessee's point of view. In the last part of this thesis it has conducted to the view on the existing lease requirements and made two new alternatives. The first possibility results the recognition in the lessee's balance of both financial and operational leases. The second alternative states that neither the financial or operational leased assets should be recognized in the lessee's balance sheet. Currently the listed alternatives both states that the exciting classification issues are ruled out. The best alternative to the exciting requirements is to recognize both financial and operational lease agreements in the lessee s annual report. From this point on the conditions are that operational lease should be consisted in the Financial Statement Act and the IAS definitions on assets and liabilities. The underlying considerations of both operational- and financial leases assets can conduct future economic advantages meanwhile the value can be recognized reliably. Side 10 af 164

11 At the same time the liability concerning the operational leases assets are estimated not to be listed in the liabilities immediately, but on the other hand they should be recognized with identical values in the lessee s annual report in the future. There are still uncertainty at the assess value of the leasing liability as the operational lease agreements often can be terminated with a relative short notice. A recognition with identical values does not affect equity the when a lease agreement is terminated or a leased asset is returned. The Financial Statement Act states that the annual report must show a reliable image of a company s assets and liabilities, the financial standing and result. In this thesis contradict with the exciting classification requirements. The criticism of the G4+1 as of 1996 still seems relevant therefore a regulation of the exciting requirements must be seen as a possible ameliorating of the present rules for accounting. Side 11 af 164

12 2 Problemformulering 2.1 Indledning Udviklingen i verdenssamfundet har gennem den seneste tid været voldsomt præget af den igangværende finanskrise. Påvirkningen involverer alle i samfundet, lige fra de private børnefamilier til de erhvervsdrivende virksomheder. Siden finanskrisens indtog i anden halvdel af 2008 er bankernes udlånsrente mærkbart forøget set i forhold til før den igangværende finanskrise. Ejendomsmæglerne ligger inde med så mange villaer, sommerhuse og lejligheder som aldrig før, og markedet har i perioder været så godt som ikke eksisterende, på grund af de danske banker ikke har invilget i at yde lån til deres ellers loyale og trofaste bankkunder. Netop bankernes modvilje eller mangel på kapital, til at yde kunderne lån har medført en ændret købsadfærd blandt befolkningen. Flere personer er begyndt at tænke på opsparing i stedet for forbrug, hvilket er at mærke på efterspørgslen i det danske erhversliv. Flere større danske virksomheder ser sig nødsaget til at afskedige medarbejdere på grund af den manglende efterspørgsel efter deres produkter. Eksempelvis kan nævnes at 260 Motorolamedarbejdere 1 samt ca. 300 Bang & Olufsen medarbejdere 2 er blevet afskediget på grund af manglende efterspørgsel på disse dagligdagsforbrugsgoder. Der ses i øjeblikket en meget klar tendens i samfundet, som peger i retning af nedjusteringer i de danske erhvervsvirksomheder. Næsten dagligt kan der på børsens hjemmeside læses artikler angående bristede forventninger samt faldende forhåbninger til de nærmeste fremtidsudsigter. Blandt andet nedjusteringerne i erhvervslivet samt usikkerheden om renten har medført at aktiemarkederne verden over har taget sig en rutchetur, som ikke har været at finde i årtier. De danske familier samt specielt de danske erhvervsvirksomheder ser sig i denne krisetid oftere nødsaget til at finde alternative finansieringsformer, såfremt man ønsker at investere i et aktiv. Flere virksomheder end tidligere er begyndt at reklamere med leasing for private, hvilket ellers tidligere oftest har været forbeholdt erhvervsdrivende virksomheder. De mindre leasingafdelinger er indforstået med at bankerne befinder sig i en svær situation, hvorfor flere af de mindre leasingafdelinger i blandt andet bilbranchen er begyndt at promere sig med gunstige køtilbud. 1 [ 31. januar 2009] 2 [ 31. januar 2009] Side 12 af 164

13 Som eksampel herpå kan nævnes Honda Finans 3 som har fået en lang næse i medierne på grund af et meget fordelagtigt leasingtilbud som kun blev udbudt i et meget begrænset antal. For virksomhedernes vedkommende har leasing været en alternativ finansieringsform i adskillige år, på grund af den relative fleksible finansieringform som leasing er. Udviklingen i de danske erhvervsvirksomheder vil i de kommende år være betinget af bankernes velbefindende, hvorfor den danske regering har introduceret 2 bankpakker, som har til hensigt at redde og kick starte bankernes udlånsvillighed. Dog synes planen fra regeringens side ikke at være helt implementeret i bankernes dagligdag, hvorfor stadig mange virksomheder ikke kan få lån til køb af driftsmidler eller få forhøjet kassekreditten. Virksomhederne finder sig derfor nødsaget til at finde en alternativ finansieringsform til køb af aktiver, hvor muligheden for indgåelse af en leasingaftale må anses som værende et fornuftig alternetiv. Ikke mindst betyder den mere internationale udvikling i verdenssamfundet, at virksomhedernes investorer, långivere og andre interessenter stiller højere krav til regnskabsaflæggelsen end tidligere. En harmonisering af regnskabspraksis på tværs af landegrænserne har i mange år været mange interessenters foretrukne. Med indførelsen af IAS/IFRS er vi i Danmark kommet et skridt nærmere på at udkonkurrere den danske årsregnskabslov med de nyere og mere moderne internationale regnskabsstandarder. Idag er vi nået så langt, at danske børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) i deres koncernregnskab skal anvende de internationale regnskabsstandarder tilbage fra 1. januar 2005, mens kravet om anvendelse af reglerne for moderselskabsregnskabet er trådt i kraft den 1. januar Reglerne er dog lidt anderledes for regnskabsklasse B og C, hvor det fra 1. januar 2005 er frivilligt at anvende de internationale regler ved regnskabsaflæggelsen for koncernregnskabet for såvel moderselskabsregnskabet 4. Skærpelsen af reglerne har medført at ledelserne i dagens virksomheder har rejst mange spørgsmål, omkring hvorledes leasing skal behandles regnskabsmæssigt efter indførelsen af de internatioanle regnskabsstandarder. Blandt andet anses klassifikationsproblemer stadig at opstå relativ ofte i praksis. En diskussion og vurdering af klassifikationsproblematikken vil således danne baggrund for opgavens problemstillinger. 3 [ 31. januar 2009] 4 [Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 8 samt Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IFRS, Forlaget Thomsen, 2 udgave København 2006, side 5] Side 13 af 164

14 2.2 Problemstilling Med øget pres fra samfundet, bankerne og forbrugerne, nærmer vi os en situation, hvor virksomhedernes konkurrenceevne og eksistensberettigelse afhænger af, hvor dygtig virksomhederne er til at finansiere deres driftsomkostninger. Med andre ord bliver virksomhederne nødt til finde de finansieringskilder som er tilstede på det aktuelle tidspunkt, for at kunne fortsætte deres videre drift. At afholde udgifter til leasing er en alternativ måde at finansiere en virksomheds aktiver på, og kan i enkelte tilfælde gøres på sådan en fordelagtig måde, at virksomheden kan opnå store likviditetsmæssige fordele set i forhold til hvis virksomheden selv havde investeret i samme aktiv. Det synes dog umiddelbart svært for ledelsen i virksomhederne at vurdere hvorvidt leasing anses som værende en fordel i forhold til køb. Dette kan blandt andet skyldes der findes to former for leasing, henholdsvis finansiel- og operationel leasing, ligesom de gældende regler for den regnskabsmæssig behandling er afhængig af hvilken type leasing der er tale om. Netop klassifikatioen af leasingaftaler synes at være en relevant problemstilling i erhvervslivet, idet de regnskabsmæssigt skal behandles forskelligt. Den regnskabsmæssige behandling af leasingudgifter skal nemlig i nogle tilfælde aktiveres i balancen samtidig med at der i andre tilfælde skal ske en udgiftføring i resultatopgørelsen. En aktivering præsenterer samme situation som hvis virksomheden havde købt aktivet, idet der ansættes en gæld i virksomhedens passiver og denne nedskrives løbende med afdrag. Gennem den resterende del af afhandlingen vil klassifikationsproblemstillingen blive behandlet med udgangspunkt i nedenstående problemformulering, som efterfølgende vil udgøre udgangspunket for den resterende del af opgavebesvarelsen. Side 14 af 164

15 2.3 Problemformulering Med de ovenstående afsnit taget i betragtning vil der gennem de kommende afsnit blive redegjort for opgavens hovedspørgsmål, som lyder: Regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingstagers årsrapport: Med udgangspunkt i en redegørelse og diskussion af bestemmelserne i årsregnskabsloven og IAS 17 om den regnskabsmæssige behandling af leasing - med fokus på virksomhedens klassifikation af leasingaftaler Hovedspørgsmålet vil blive besvaret udfra nedenstående underspørgsmål, som tilsammen er i stand til at udfærdige en fuldstændig besvarelse af opgavens hovedspørgsmål. a) Hvordan defineres leasing, henholdsvis finansiel- og operationel leasing i henhold til årsregnskabsloven og IAS 17. I. Herunder en redegørelse for sondringen mellem finansiel- og operationel leasing. II. Er der eventuelle definitionsmæssige forskelle på leasing mellem IAS 17 og årsregnskabsloven. b) Hvilke aktiver synes oftest at være leaset? I. Herunder en redegørelse for tendensen i antal leasinger udviklet sig gennem årerne? II. Samt hvilke motiver der findes til at lease et aktiv? c) Hvilke regler/bestemmelser findes der i den danske årsregnskabslov contra IAS 17 ang. den regnskabsmæssige behandling af leasing. I. Herunder en redegørelse for hvilke regnskabsklasser som kan/skal indregne leasing, samt hvornår leasing skal/kan aktiveres? d) Klassifikation af leasingaftaler. I. Herunder en gennemgang af hjælpeværktøjet klassifikationsmatrixen. II. Hvilken rolle spiller klassifikationens betydning for årsrapporten samt udvalgte nøgletal? Side 15 af 164

16 e) Illustreret eksempel på klassifikation af leasingaftaler i danske virksomheders årsrapporter. I. Eksemplet afbildes ved inddragelse af to virksomheder som har indregnet II. finansielle- og operationelle leasingaftaler i deres årsrapport. Hernæst inddrages to reelle leasingaftaler, hvilke vil blive analyseret og vurderet i forhold til aftalernes optrykte indhold i henhold til klassifikation. Ydermere vil der blive kommenteret hvilke problemstillinger der kan opstå i forbindelse med klassifikationen af leasingaftaler i praksis. f) Anses de gældende regler for klassifikation af leasingaftaler hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige? I. Herunder en indragelse af G4+1 s kritik af den aktuelle leasingklassifikationen. II. Samt en diskussion og redegørelse for om der bør skelnes mellem regnskabsmæssige behandling af finansielle- og operationelle leasingaftaler. 2.4 Afgrænsning Opgavebesvarelsen vil, som det fremgår af hovedspørgsmålet, have sin vægt på den regnskabsmæssige behandling af leasing med fokus på virksomhedens klassifikation af leasingaftaler, hvorfor revisions- og skattemæssige problemstillinger ikke vil blive inddraget i opgavebesvarelsen. Det er udelukkende erhvervsmæssig leasing som vil blive gennemgået i opgaven, hvorfor privatleasing ej vil blive diskuteret. Denne afgrænsning er foretaget grundet opgavens hovedspørgsmål ligger optil hvorledes leasing behandles bladt virksomhederne, hvilket ikke må anses som værende aktuelt for privatleasing. Den regnskabsmæssige behandling vil udelukkende blive belyst udfra årsregnskabsloven og IAS 17. De danske regnskabsvejledninger vil ikke blive inddraget i opgavebesvarelsen, idet 3 synsvinkler synes at være forvirrende. Ydermere taget i betragtning at regnskabsvejledning 21 er udarbejdet med udgangspunkt i IAS Opgavebesvarelsen vil udelukkende omhandle problemstillinger fra leasingtagers synsvinkel. Dette er besluttet, da de regnskabsmæssige regler synes at have størst betydning inden for dette 5 [ 10. februar 2009] Side 16 af 164

17 område. Der vil i opgaven ligeledes ikke blive fokuseret på forholdet mellem leasinggiver og leasingtager, samtidig med at de særlige regnskabsmæssige problemstillinger ved leasingformen sale-and-lease-back ikke vil blive behandlet i opgavebesvarelsen. Fravalget af sale-and-lease-back aftaler er foretaget på baggrund af denne type aftaler er en specifik form for leasingaftale, som ikke er det egentlige budskab med opgavebesvarelsen. Hovedbudskabet er klassifikation af leasing i henholdsvis finansiel- og operation leasing, samtidig med de regnskabsmæssige regler herfor vil blive gennemgået, diskuteret og vurderet. 2.5 Metode Opgavebesvarelsen er udarbejdet med udgangspunkt i faget eksternt regnskab. Tilgangsvinklen til opgavebesvarelsen er teoretisk, dog med relevante inddragelser af praktiske eksempler for at kunne besvare hovedspørgsmålet fyldestgørende. Besvarelsen indledes med en grundig definition af leasing, med speciel uddybning af sondringen mellem finansiel- og operationel leasing. Herefter vil der blive sat fokus på hvilke aktiver som er mulige at lease for en virksomhed, samtidlig med udviklingstendensen for leasing gennem de seneste år vil blive skitseret og vurderet. En central del af opgavebesvarelsen vil tage udgangspunkt i en grundig redegørelse og vurdering af de gældende regler for den regnskabsmæssige behandling af leasing i henhold til årsregnskabsloven og IAS 17, herunder en skitsering af hvilke regnskabsklasser leasingreglerne er underlagt. Afsnittet vil blive suppleret med inddragelse af et eget tilvirket eksempel på regnskabsmæssig behandling af finansiel- og operationel leasing. Klassifikation af leasingaftaler vil i et særligt afsnit blive gennemgået. Ydermere vil der blive redegjort og vurderet for hjælpeværktøjet klassifikationsmatrixen, som umiddelbart synes meget anvendelig i praksis. Endelig vil klassifikationens betydning for årsrapporten samt udvalgte nøgletal blive skitseret gennem et fiktivt illustrativt eksempel. Analytisk vil der i den sidste halvdel af opgavebesvarelsen blive inddraget to danske virksomheder som har indarbejdet henholdsvis finansielle- og operationelle leasingaftaler i deres årsrapport. De to virksomheder vil blive analyseret og vurderet med henblik på indregning, måling, klassifikation samt oplysningskrav. Der vil efter analysen og vurderingen af de to inddragede virksomheder blive konkluderet på hvorvidt virksomhederne overholder den gældende lovgivning på området. Den praktiske udvælgelse af virksomhederne vil blive foretaget Side 17 af 164

18 udfra en simpel tilfældig udvælgelse af de største danske klasse D virksomheder (børsnoteret) fra listen vedlagt bilag 1 side 95. Endvidere er det stillet til grund at virksomhederne både skal arbejde med finansielle- og operationelle leasingaftaler. Der er alene valgt at beskæftige sig med to danske virksomheder, da inddragelse af flere virksomheder synes at være forvirrende for læser af indeværende afhandling. Et yderligere udvælgelseskriterie er, at virksomhederne bliver illusteret ved hjælp af deres koncernregnskaber, for at få inddraget IAS regelsættet i den praktiske del af opgavebesvarelsen. Dette er valgt grundet koncerner tilbage fra 1. januar 2005, skal aflægge årsrapport efter IAS regelsættet. Ligeledes bliver moderselskaber i regnskabsklasse D, underlagt IAS regelsættet pr. 1. januar Det er vigtigt at understrege at hovedformålet med analysen er at undersøge hvorvidt bestemmelserne vedrørende den regnskabsmæssige behandling kan anses for opfyldt i de to årsrapporter. Analysen er dermed blot af illustrativ karakter, hvorfor der ikke kan foretages en generel gældende konklusion på samtlige børsnoterede virksomheders arbejde med leasingaftaler. Hernæst vil der med afsæt i de to analyserede årsrapporter, blive inddraget to håndgribelige dagligdags eksempler på hvorledes leasingkontrakter udfærdiges i praksis. De foreliggende kontrakter vil blive analyseret og vurderet i tilknytning til klassifikationsproblematikken. Det er vigtigt at understrege, at de to inddragede eksempler ikke direkte udspringer fra de før analyserede årsrapporter. Dette skyldes, at det i praksis ikke er muligt at fremskaffe en bagvedliggende leasingaftale fra et dansk børsnoteret selskab. De to benyttede leasingkontrakter i afhandlingen er derfor simpel tilfældig udvalgt med henblik på illustrativt at fremføre hvilke problemstillinger der kan opstå i forbindelse med klassifikation af leasingaftaler. De to valgte aftaler udtømmer dermed ikke alle problemstillinger, som kan opstå i praksis, men formår alligevel at bidrage til hvilke kategorier af problemer, som klassifikationen kan medføre i praksis. Ydermere vil der i forbindelse med analysen af de to dagligdags leasingaftaler, blive inddraget, et par på området erfarne fagfolk, bestående af to revisorer fra to forskellige revisionsfirmaer. De to revisorer vil blive sat til at skitserer hvilke problemstillinger som frembryder i forbindelse med klassifikationen af leasingaftalerne. Revisorerne vil uafhængig af hinanden blive sat til at analysere Side 18 af 164

19 de samme to leasingaftaler, hvorefter det bliver interessant, at se om de ligger vægt på de samme træk i klassifikationen af aftalerne. Der vil afslutningsvis som konsekvens af gennemgangen af reglerne blive vurderet hvorvidt klassifikationsbestemmelserne kan anses som værende hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige. 2.6 Begrebsafklaring Den danske regulering: Årsregnskabsloven af IASB: International Accounting Standards Board. IAS: International Accounting Standards. IFRS 6 : International Financial Reporting Standards. Der vil gennem opgavebesvarelsen blive anvendt enkelte forkortelser. Blandt andet kan der flere steder i opgaveteksten fremgå ÅRL som synonym for årsreglskabsloven. Endvidere må det klarlægges at begrebet leasingaftale og leasingkontrakt anvendes med en og samme betydning gennem opgavebesvarelsen. Ydermere er det vigtigt at understrege at ved benævelsen virksomhed(en) menes der i denne opgave oftest leasingtager. 6 [Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IFRS, Forlaget Thomsen, 2 udgave København 2006, side 32] Side 19 af 164

20 2.7 Disposition Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering er opgavebesvarelsen disponeret som skitseret nedenfor. Afsnit 2. Problemformulering. - Indledning. Afsnit 3. Begrebet leasing. - Hvad er leasing. - Definition af finansiel- og operationel leasing. - Sondring mellem finansiel og operationel leasing. Afsnit 4. Udbredelsen af leasing. - Hvilke aktiver kan leases - Motiver til leasing Afsnit 5. Regnskabsmæssig behandling af leasing. - I henhold til årsregnskabsloven og IAS 17. Afsnit 6. Klassifikation af leasingaftaler. - Klassifikationsmatrix. - Klassifikationens betydning for årsrapporten samt udvalgte nøgletal. Afsnit 7 Illustrativt praktisk eksempel. - Inddragelse af to danske virksomheders årsrapporter. - Analyse af to reelle leasingaftaler, med input fra forskellige teoretiske og praktiske angrebsvinkler. Afsnit 8 Vurdering af de gældende regler for klassifikation af leasingaftaler. Afsnit 9 Konklusion. Side 20 af 164

21 3 Begrebet leasing 3.1 Definition af et aktiv Forinden definitionen af leasing, er det nødvendigt at fastslå hvad der forstås ved et aktiv. Aktivet er substansen i enhver leasingaftale, hvorfor aktivets egentlige definition er fundamentet for den regnskabsmæssige behandling af leasing. Aktiver bliver, ifølge IAS 38 og årsregnskabslovens bilag 1C, defineret som følgende 7 : Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Med kontrol menes at virksomheden har indflydelse på de fremtidige økonomiske fordele fra ressourcen. Virksomheden behøver nødvendigvis ikke at have det juridiske ejerskab over ressourcen men blot besidde dispositionsretten hertil. Eksempel på fremtidige økonomiske fordele kan være generering af omsætning eller omkostningsbesparelse ved anvendelse af ressourcen. Som praktiske eksempeler på aktiver kan blandt andet nævnes produktionsmaskiner, biler samt bygninger. 3.2 Hvad er leasing Begrebet leasing eller lease som det bliver benævnt i international sammenhæng kan på dansk gengives med ordet leje. Selve begrebet leasing dækker blot over en speciel finansieringsform, hvor lejeforholdet tager udgangspunkt i et aktiv, jf. beskrevet i afsnit 3.1 ovenfor. Selve ordet leasing bliver ikke direkte defineret i årsregnskabsloven, men der henvises til lovbemærkningerne i IAS 17, hvorfor de to lovsæt er underlagt ens fortolkning. En leasingaftale 8 er en kontrakt mellem to parter, henholdsvis ejeren af aktivet samt virksomheden som får overdraget brugsretten til aktivet. Ejeren af aktivet bliver formelt benævnt 7 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 1. udgave, København 2006, side 501 og Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 175] 8 [Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IFRS, Forlaget Thomsen, 2 udgave Kbh. 2006, side 297] Side 21 af 164

22 leasinggiver mens virksomheden, som udelukkende har fået overdraget brugsretten, formelt bliver benævnt leasingtager. Leasingtager skal i leasingperioden erlægge betaling for brugsretten af aktivet til leasinggiver. Denne betaling kaldes leasingydelsen, som både dækker forrentning samt afdrag på aktivet Finansiel leasing En finansiel leasingaftale kan defineres som: En leasingaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele ved besiddelsen af et aktiv overføres til leasingtager, dog bliver det juridiske ejerskab formelt ikke overdraget. Leasinggiver overdrager for en på forhånd aftalt periode brugsretten til et aktiv til leasingtager mod betaling af en leasingydelse, hvorfor aftalen i realiteten kan sidestilles med lånefinansieret køb 9. Leasingaftaler, der klassificeres som finansielle leasingaftaler, indgås ofte i de tilfælde, hvor virksomhedens hovedformål er at opnå finansiering af et aktiv 10, hvorfor aftalen groft sagt kan tilsidestilles med lånefinansieret køb jf. definitionen ovenfor. Der findes flere incitamenter for at kunne klassificere leasing som finansiel leasing. Som eksempel herpå kan blandt andet nævnes, hvis de løbende reperations- og vedligeholdelsesudgifter afholdes af leasingtager. Yderligere er der oftest i finansielle leasingaftaler indført en klausul angående at leasingtager er forpligtet til at overtage aktivet eller forevise en køber ved leasingaftales udløb. Ligeledes vil en eventuel gevinst eller tab på aktivet tilflyde leasingtager. Væsentligst er at bemærke at en leasingaftale skal klassificeres som finansiel leasing, hvis leasingtager bærer risikoen og forpligtelserne ved aktivets undergang 11. I IAS 17, er der opstillet en kort liste med nogle regler for hvad der karakteriserer finansiel leasing. Listen er skitseret nedenfor [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 390 samt Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 93 ] 10 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 17] 11 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side ] 12 [Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 93] Side 22 af 164

23 Leasingtager overtager ejendomsretten til aktivet ved udløbet af leasingperioden. Leasingtager har købsoption til det leasede aktiv, der er så fordelagtig, at det ved indgåelse af leasingkontrakten er rimelig sikkert, at den udnyttes. Leasingperioden dækker hovedparten af leasingaktivets økonomiske levetid. Når leasingkontrakten indgås, svarer nutidsværdien af minimumsleasingydelserne til den væsenligste del af dagsværdien af det leasede aktiv. Det leasede aktiv er af så specialiseret art, at det alene kan benyttes af leasingtager, medmindre der foretages væsentlige ændringer. Leasingtager skal dække leasinggivers eventuelle tab ved opsigelse af aftalen. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for det leasede aktiv ved udløb af leasingperioden tilfalder leasingtager, fx via reduktioner i den sidste leasingydelse. Leasingtager kan fortsætte leasingkontrakten efter udløb til en fordelagtig leje Operationel leasing En operationel leasingaftale defineres i den anvendte litteratur meget kortfattet som værende: Enhver leasingaftale, der ikke er finansiel leasing 13. Leasingaftaler, der klassificeres som operationelle leasingaftaler, indgås ofte, hvor virksomheden ikke ønsker at påtage sig en ejers forpligtelser eller en ejers økonomiske risici 14. Operationel leasing er kendetegnet ved et almindeligt lejeforhold, hvor leasingtager betaler en fast ydelse for det lejede aktiv til leasinggiver. Yderligere incitamenter til om en aftale kan klassificeres som operationel leasing kan blandt andet være muligheden for tilbagelevering af aktivet når som helst i leasingperioden, samt leasinggiver betaler for reperations- og vedligeholdelsesudgifter gennem leasingperioden. 13 [Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 93] 14 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 17] Side 23 af 164

24 3.2.3 Sondring mellem finansiel- og operationel leasing Sondringen mellem finansiel- og operationelle leasingaftaler skal i praksis foretages på tidspunktet for indgåelse af leasingaftalen. Det forholder sig desuagtet således at klassifikationen af en leasingaftale ikke altid er så ligetil i praksis, men kræver en grundig analyse af aftalen. Når man i praksis skal sondre mellem om en specifik leasingaftale er finansiel- eller operationel, kan en fordel være at betragte de risici som forbliver ved leasinggiver. Hvis leasinggiver ikke eller kun i beskeden omfang beholder de risici, der er forbundet med aktivet er der sædvanligvis tale om finansiel leasing, grundet risici dermed bliver placeret ved leasingtager. Modsat gælder det, såfremt leasinggiver bærer den væsentligste risici, for eksempel ændringer i markedsværdi, rentabilitet eller ydeevne, er der sædvanligvis tale om operationel leasing 15. I det praktiske rum, blandt revisorer og virksomhedsledere synes der ofte at opstå et dilemma når der i den foreliggende leasingaftale ikke står anført hvilken type leasing der er tale om. Ofte er leasingaftalerne nemlig udført så ufuldkomment at det er op til læseren at vurdere om en spicifik aftale er finansiel- eller operationel leasing. Denne observation synes almen kendt i revisionsbranchen, blandt andet understøttet af følgende citat fra PricewaterhouseCoopers 16 : En aftale kan godt være en finansiel leasingaftale, selvom aftalen ikke specifikt er benævnt leasingaftale. Det forekommer endda, at aftaler benævnes operationelle leasingaftaler, selvom det reelle indhold af aftalen vil medføre, at aftalen klassificeres som en finansiel leasingaftale. Med uvidenheden samt de delvis mangelfulde leasingaftaler taget i mente, må det konstateres at det er indholdet frem for formalia i en given leasingaftale som danner grundlag for klassifikationen. Det er med andre ord de økonomiske realiterer frem for virksomhedens formelle ejerskab, der er afgørende for, om en leasingaftale skal behandles som lånefinansieret køb (finansiel leasing) eller som en lejeaftale (operationel leasing) 17. Der vil i opgavens afsnit 6.1 begyndende side 44 blive foretaget en mere udførlig skitsering af klassifikationsproblematikken. Ydermere vil klassifikationsmatrixen blive inddraget og 15 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 17] 16 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 12] 17 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 391] Side 24 af 164

25 gennemgået, med henblik på anvendelighed i praksis. Matrixen formår på en relativ enkel og overskuelig måde at være et hjælpeværktøj til klassifikationen i henholdsvis finansiel- og operationel leasing. Matrixen er ikke udtømmende, hvilket vil sige at man ved klassifikation af en given leasingaftale også skal skelne til indholdet af aftalen, samt bruge sin sunde fornuft. 3.3 Definitionsmæssige forskelle mellem IAS 17 og årsregnskabsloven Der foreligger ingen direkte definition af leasing i årsregnskabsloven. Der tages alene udgangspunkt i årsregnskabslovens definition af et aktiv, der kræver indregning af et aktiv, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele fra aktivet vil tilflyde virksomheden, samtidig med aktivets kostpris kan måles pålideligt. Jævnfør årsregnskabslovens 83a behøver en given virksomhed nødvendigvis ikke at have det juridiske ejerskab over aktivet men blot besidde dispositionsretten hertil, for at kunne indregne det i balancen. Årsregnskabsloven henviser i lovbemærkningerne til IAS 17 for definition af leasing. IAS 17 indeholder følgende definitin af leasing: En aftale, hvor leasinggiver overdrager brugsretten af et aktiv til leasingtager for en aftale periode mod betaling af én eller flere leasingydelser 18. Det kan hermed konkluderes at årsregnskabslovens definition af leasing er at hente i den internationale IAS Delkonklusion ad A Begrebet leasing kan overordnet gengives med ordet leje af et eller flere aktiver gennem en leasingaftale. En leasingaftale er en aftale mellem to parter, henholdsvis ejeren af aktivet som formelt bliver benævnt leasinggiver mens virksomheden, som udelukkende har fået overdraget brugsretten, formelt bliver benævnt leasingtager. Definitionsmæssigt synes begrebet leasing at være identisk i den danske regulering (årsregnskabsloven) samt de internationale regnskabsstandarder (IAS 17). Dette skyldes blandt andet at årsregnskabsloven ikke indeholder en direkte definition af leasing, men henviser i lovbemærkningerne til IAS [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 11] Side 25 af 164

26 Der sondres i praksis mellem to typer af leasing, henholdsvis finansiel- og operationel leasing. Der synes dog i praksis at være en forvirring med hensyn til klassifikationen af leasingaftalerne, på grund af de delvis mangelfulde og ufuldkomne leasingaftaler som florerer rundt blandt de danske virksomheder. Ved klassifikationen defineres finansiel leasing som: En leasingaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele ved besiddelsen af et aktiv overføres til leasingtager, dog bliver det juridiske ejerskab formelt ikke overdraget. Leasinggiver overdrager for en på forhånd aftalt periode brugsretten til et aktiv til leasingtager mod betaling af en leasingydelse. Operationel leasing synes negativt afgrænset set i forhold til finansiel leasing, hvilket definerer operationel leasing som: Enhver leasingaftale, der ikke er finansiel leasing. I den praktiske sondring mellem de to typer af leasingaftaler synes den mest fordelagtige huskeregel at være: Betragt de risici som forbliver ved leasinggiver. Hvis leasinggiver ikke eller kun i beskeden omfang beholder de risici, der er forbundet med aktivet er der sædvanligvis tale om finansiel leasing, grundet risici dermed bliver placeret ved leasingtager. Modsat gælder det, såfremt leasinggiver bærer den væsentligste risici, for eksempel ændringer i markedsværdi, rentabilitet eller ydeevne, er der sædvanligvis tale om operationel leasing Udbredelsen af leasing 4.1 Hvilke aktiver kan leases Spektret af leasingaktiver er afhængig af hvilke ressourcer en given virksomhed skal have dækket ind. Det vil med andre ord sige at markedet for leasingaktiver er underlagt de kendte markedskrafter udbud og efterspørgsel. Hvad der efterspørges kan oftest udbydes fra leasingselskabernes side, hvilket gennem årerne har betydet en segnifikant stigning i antal udbudte leasingaktiver. Jævnfør nedenstående tabel fra statistikbanken, kan ses udviklingen af leasingaktiver i mio. kr. set over en 5 årig periode fra [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 17] Side 26 af 164

27 Finansieringsselskabernes anskaffelse og beholdning af leasingaktiver ultimo året Anskaffelse af industriudstyr Anskaffelse af edb- og kontorudstyr Anskaffelse af last- og varevogne Anskaffelse af personvogne Anskaffelse af skibe, fly, jernbanemateriel Anskaffelse af bygninger Anskaffelse af andet I alt Leasingaktiver ultimo [Tabel februar 2009] Generelt kan der af ovenstående tabel 1, udledes at paletten af leasingaktiver besidder en bred spændvidde, ligefra industriudstyr, edb, biler, skibe, fly, bygninger og meget andet. Der er dog procentvis en aktivgruppe som i flere af årerne skiller sig ud med størst anskaffelsessummer, blandt andet i Nemlig kategorien last- og varevogne med en anskaffelse på mio. kr. set i forhold til den samlede anskaffelse i 2007 på mio kr. Last- og varevogne udgør med andre ord ca. 41% af anskaffelsen i Den samlede udvikling gennem årerne fra 2003 til 2007 udviser en samlet stigning i anskaffelsen på leasingaktiver på følgende: ( mio. kr mio. kr. / mio. kr.) = 57,60%. En sådan stigning over en så relativ kort årrække må karakteriseres som markant. 4.2 Motiver til leasing Der findes utallige motiver til, hvorfor en virksomhed skal vælge at lease sine aktiver. I dagens virksomheder tænkes der ofte alternativt til de ofte sjældnere anlægskøb, hvorfor leasing kan anses som værende en mulighed. Motiverne til leasing kan med fordel opdeles i likviditetsmæssige, omkostningsmæssige, regnskabsmæssige samt andre ikke økonomiske motiver til indgåelse af en leasingaftale. Der vil nedenfor blive skitseret, hvilke motiver under hver af førnævnte opdelinger, som kan være relevante for dagens virksomheder at tage til overvejelse inden det endelige valg af finansieringsform Likviditetsmæssige motiver til leasing Likviditeten bliver stadig et vigtigere parameter, taget den igangværende finanskrise for øje. Flere virksomheder ser sig derfor nødsaget til at finde alternative finansieringskilder, grundet bankernes Side 27 af 164

28 aktuelle tilstand. En sund likviditet er afgørende for dagens virksomheder, idet likviditeten er medvirkende til at holde hjulene i gang, samt at vækste i virksomheden. Likviditetsmæssigt synes både finansiel- og operationel leasing, at være et godt alternetiv til køb grundet virksomheden ikke binder en relativ stor mængde kapital i et aktiv 20. Det skal dog pointeres at der ofte ved indgåelse af en leasingaftale skal betales en engangsydelse i forbindelse med indgåelse af leasingaftlen. Sådan en engangsydelse skal regnskabsmæssigt aktiveres og afskrives over leasingperioden, hvorfor den kun påvirker et aktuelt regnskabsår med en given procentdel af engangsydelsen. Likviditetsmæssigt skal engangsydelsen dog betales i forbindelse med indgåelse af leasingaftalen. Den likviditetsmæssige fordel består således i at virksomheden ved køb af et aktiv ofte skal tilbagebetale over relativ kort tid selvfølgelig afhængig af de i låneaftalen aftalte betingelser. Efter afbetalingen er virksomhedens likviditet bundet i et aktiv. Modsat gælder det ved indgåelse af en leasingaftale, hvor betalingerne er spredt udover leasingperioden (evt. brugsperioden) og derved sker betalingerne i forbindelse med brugen af aktivet. Dette resulterer i at der er kontinuitet mellem likviditet og brugsperiode, hvilket er medvirkende til frigivelse af noget kapital løbende. Dette kan underbygges af Peter Lynggaards citat: Det er nok de færeste virksomheder der sparer omkostninger ved at lease, men den tidsmæssige fordeling bliver anderledes, idet leasing muliggør en forhøjelse af udstyrsmassen, uden at brugeren skal finansiere udstyret, allerede når det tages i brug. 21 Endelig må det oftere anses som værende mindre risikofyldt at indgå en leasingaftale fremfor et lånefinansieret køb. Denne sondring kan underbygges af, at banken kræver sikkerhed i aktivet ved lånefinansieret køb, i form af ejendomsret eller pantstillelse. Modsat er leasingselskabet reelt stadig den juridiske ejer over aktivet, hvorfor der ikke kan kræves sikkerhedsstillelse herfor. Dette bevirker at det eventuelt i praksis kan være lettere at lease et aktiv frem for at købe det, hvis virksomheden er økonomisk svag. 20 [ 7. april 2009] 21 [Peter Lynggaard, Investering & Finansiering, København Handelshøjskolens forlag, 7. Udgave 2. Oplag 2004, side 127] Side 28 af 164

29 4.2.2 Omkostningsmæssige motiver til leasing Omkostningsmæssigt er den billigste finansieringform den mest attraktive for virksomheden. Det er således behørigt at sammenholde en låneaftale med en leasingaftale for at finde den mest rentable investering. Der findes i praksis flere måder at vurdere om en given aftale anses som værende mere fordelagtig end en anden. Første step kan være at sammenholde aftalernes effektive rente. Aftalerne kan dog ikke udelukkende sammenlignes udfra den effektive rentefod, idet dette kun kan gøres når følgende forudsætninger anses for opfyldt: Lånebeløbene skal være lige store, løbetiden skal være ens, afdragsprofilerne skal være ens 22. Aftalen med den laveste effektive rentefod anses som værende den mest fordelagtige, såfremt aftalerne er sammenliglige jf. ovenstående krav. Et alternativ til sammenligning af aftalernes effektive renterfødder, kan være sammenligning af nutidsværdier. Den laveste nutidsværdi af en given aftales betalingsstrømme, udviser den mest fordelagtige investering. Grunden til at nutidsværdien skal være lavest muligt er, at investeringen derved har kostet virksomheden færrest penge. Som illustration heraf henvises til Peter Lynggaards bog Investering og Finansiering 23, side Eksemplet er ikke valgt inddraget i opgavebesvarelsen, idet eksemplet ikke er direkte medvirkende til besvarelse af opgavens hovedspørgsmål. Omkostningsmæssigt forholder det sig i praksis således, at leasingselskaberne har så fordelagtige aftaler med flere af leverandørerne, at leasingtager kan opnå en noget større rabat end ved almindelig køb. Dette er ofte aktuelt inden for området last- vare- og personvogne 24 som ifølge afsnit 4.1 s udbredelse heraf. Dette kan meget nemt være incitamentet til at netop denne aktivgruppe er den mest leasede gruppe historisk set. 22 [Peter Lynggaard, Investering & Finansiering, København Handelshøjskolens forlag, 7. Udgave 2. Oplag 2004, side 105] 23 [Peter Lynggaard, Investering & Finansiering, København Handelshøjskolens forlag, 7. Udgave 2. Oplag 2004, side ] 24 [ 7. april 2009] Side 29 af 164

30 4.2.3 Regnskabsmæssige motiver til leasing Når der tænkes på regnskabsmæssig påvirkning kan der overvejes i flere retninger. Vælger virksomheden specifik at lease sine aktiver frem for at købe dem for at få årsrapporten til at fremstå anderledes, eller vælger virksomheden specifik operationel leasing for at undgå indregning i balancen. Påvirkningen af virksomhedens nøgletal er afhængig af virksomhedens valg af finansieringsform. Finansiel- og operationel leasing vil påvirke nøgletallene forskelligt, idet finansiel leasing skal indregnes som et aktiv (regnskabsklasse C og D) 25, samtidig med forpligtelsen skal optages som gæld i balancen. Ydermere skal der afskrives på aktivet, hvilket påvirker resultatopgørelsen, samtidig med forpligtelsen vil blive nedbragt i takt med betaling af leasingydelserne. Operationel leasing skal ikke indregnes i balancen. Her har leasingydelsen således kun indflydelse på resultatopgørelsen. Idet de to former for leasingaftaler ikke skal behandles ens, kan virksomheder evt. have præferencer for en leasingaftale skal klassificeres som den ene type leasingaftale frem for den anden. Lånefinansieret køb og finansiel leasing har flere lighedspunkter. Begge typer af finansiering skal regnskabsmæssigt indregnes som et aktiv og en forpligtelse i balancen. Under afviklingen af lånet, bliver forpligtelsen løbende mindre i takt med leasingydelserne betales samtidlig med aktivet løbende afskrives over perioden. Virksomhedens nøgletal bliver i høj grad påvirket af finansieringsformen. Som eksempel herpå kan nævnes nøgletallene soliditetsgrad og afkastningsgrad som begge vil udvise det skærkeste nøgletal ved operationelle leasingaftaler, grundet den manglende indregning. Dette skyldes at egenkapitalen udgør en relativ større andel af den samlede passivsum i balancen. Der vil senere i opgavens afsnit 6.2 begyndende side 43, blive foretaget en grundige gennemgang af påvikningen på virksomhedens finansielle nøgletal Andre ikke økonomiske motiver til leasing Fleksibilitet er et relativt ukendt begreb når det gælder området driftsmidler og anlægsaktiver. Operationelle leasingaftaler formår dog at skabe en form for fleksibilitet grundet sådanne aftaler er opsigelige med relativ kort varsel. Finansielle leasingaftaler er derimod fastlagt for en given 25 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 388] Side 30 af 164

31 periode ved indgåelse af leasingaftalen, med mindre leasingtager ønsker at betale sig ud af aftalen før tid, og dække leasinggivers eventuelle finansielle tab. Grundtanken til at vælge operationel leasing frem for finansiel leasing samt lånefinansiert køb kan være fleksibiliteten samt usikkerheden om hvad fremtiden bringer. Er virksomheden usikker på hvor længe et given aktiv kan benyttes pga. hastig udvikling, kunne det for virksomheden eventuelt være en fordel at finansiere sådan et aktiv med en operationel leasingaftale. Fordelen består i at virksomheden til hver en tid kan opsige aftalen uden væsentlige økonomiske omkostninger, modsat finansiel leasing. 4.3 Delkonklusion ad B Antallet af leasingaktiver er markant forøget gennem den seneste 5 årige periode. Udbudet af aktiver strækker sig ligefra dagligdags edbudstyr til større nyteknologiske fly. Det mest leasede aktiv i 2007 er last- og varevogne, som udgør 41% af alle nye leasinganskaffelser i Listen over motiver til leasing er relativ omfangrig. Motiverne kan opdeles i 4 underkategorier, henholdsvis: Likviditetsmæssige, omkostningsmæssige, regnskabsmæssige samt andre ikke økonomsike motiver. Af likviditetsmæssige motiver til leasing kan fremhæves at der er konsistens mellem betalinger og brugsperiode på aktivet, hvilket løbende er medvirkende til frigørelse af kapital til andre aktiviteter. Omkostningsmæssigt er det umiddelbart svære at give et enstydigt svar på motivet for at vælge leasing frem for køb. Dette skyldes at en given leasingaftale skal sammenholdes med en købsaftales effektive rentefod, samtidig med nutidsværdien af aftalernes betalingsstrømme skal opgøres. Den laveste nutidsværdi, afspejler den billigste investering over en given periode. Regnskabsmæssigt synes der er være stor forskel på opererationel leasing på den ene side samt finansiel leasing og lånefinansieret køb på den anden side. Forskellen regnskabsmæssigt består overordnet i at operationel leasing ikke skal indregnes i balancen, hvor i mod finansiel leasing og lånefinansieret køb skal aktiveres og passiveres og løbende formindskes med afdrag og afskrivninger. En anden væsentlig forskel er virksomhedens nøgletal som vil blive påvirket forskelligt af henholdsvis operationelle- og finansielle leasingaftaler. Slutlig findes der også motiver som ikke har direkte økonomisk indflydelse. Et eksampel på sådan et motiv kan være fleksibiliteten i operationelle leasingaftaler, hvor mulighed for opsigelse med kort varsel er mulig. Side 31 af 164

32 5 Regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingtagers årsrapport Indeværende afsnit indeholder en redegørelse for de regnskabsmæssige regler vedrørende leasingaftaler med specielt henblik på følgende underafsnit: Indregning, måling, efterfølgende måling samt oplysningskrav. Selve klassifikationen af leasing behandles særskilt i afsnit 6 side 43, grundet afhandlingens specielle fokus på netop virksomheders klassifikation af leasingaftaler. Reglerne vil blive skitseret udfra den danske årsregnskabslov for såvel de internationale IAS standarder. Sluttelig vil der i indeværende afsnit blive præsenteret et fiktivt eksempel som formår at bidrage til den praktiske forståelse af den regnskabsmæssige behandling af henholdsvis finansiel- og operationelle leasingaftaler. 5.1 Finansiel leasing Indregning Årsregnskabslovens 33 samt IAS 38 foreskriver begge at der skal ske indregning af aktiver i balancen når følgende kriterier kan anses for opfyldt 26 : Det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets kostpris kan måles pålideligt. Det er i indeværende afhandlings afsnit 3.1 side 21 defineret hvad der forstås ved sandsynlig samt pålideligt, hvorfor definitionen derfra kan videregives hertil. Når virksomheden har indgået en finansiel leasingaftale, har den som nævnt i afsnit 3.2.1, overtaget de væsentligste risici samt fordele, der er forbundet med aktivet. Hermed kan virksomheden siges at have det pågældende aktiv under kontrol, på trods af det juridiske ejerskab stadig er leasinggivers. Ved finansiel leasing tages der således ikke hensyn til den juridiske ejendomsret over aktivet, idet råderetten anses som værende tilstrækkeligt. Dette underbygges at årsregnskabslovens 83a, som skitserer at: virksomheden skal indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, når virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 169] 27 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 500] Side 32 af 164

33 Ifølge årsregnskabsloven skal virksomheder i regnskabsklasse C og D indregne finansiel leasing som et aktiv, på betingelse af den finansielle leasingaftale opfylder kriterierne for indregning. Der er således ingen valgmulighed for indregning i regnskabsklasse C og D. Finansielle leasingaftaler tilsidestilles derved virksomhedens øvrige lånefinansierede køb, og følger dermed de samme regnskabsmæssige principper. For virksomheder i regnskabsklasse B tillader årsregnskabsloven at indregne finansiel leasing, men dette anses ikke som værende et krav, jævnfør årsregnskabslovens 33 stk IAS 17 skitserer ligeledes at finansielle leasingaftaler skal indregnes som et aktiv i leasingtagers balance. Lempelsesreglen for regnskabsklasse B med valgfri indregning af finansiel leasing i balancen, synes desuagtet ikke, at være indeholdt i IAS 17 regelsættet. Dette betyder således at aflægges en årsrapport efter IAS, skal finansiel leasing indregnes som et aktiv i balancen uanset regnskabsklasse 29. Hvad såvel angår leasingforpligtelsen skal denne ligeledes indregnes i balancen. En forpligtelse defineres i årsregnskabslovens bilag 1C nr. 5 som følger 30. Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. I lighed med leasingaktivet jævnfør ovenstående skal opfylde kriterierne for indregning, skal leasingforpligtelsen ligeså i henhold til årsregnskabslovens 33 stk. 2, som skitserer følgende. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsen kan måles pålideligt. Sandsynligt er i lighed med under aktivdefinitionen et resultat af længere praksis, hvilket indebærer at noget skal være mere end 50% sikkert, før det kan godtgøres som sandsynligt. Pålideligheden af forpligtelsens kostpris er ligeledes et krav. Pålidelighed er vigtig idet tallet i 28 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 388] 29 [Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 93 samt PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 25] 30 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 545] Side 33 af 164

34 regnskabet skal repræsentere virksomhedens aktuelle økonomiske forhold for at kunne udvise et retvisende billede jævnfør årsregnskabslovens Pålideligheden i opgørelsen af leasingforpligtelsen på et leasingaktiv synes umiddelbart at kunne opgøres pålideligt med udgangspunkt i indholdet i leasingaftalen Måling Finansielle leasingaktiver skal i lighed med andre anlægsaktiver måles til kostpris ved første indregning jævnfør årsregnskabslovens 36 samt IAS 17. Kostprisen opgøres som den laveste værdi af dagsværdien af det leasede aktiv og nutidsværdien af minimumsydelserne med tillæg for eventuelle afholdte omkostninger 32. Eksempel på sådanne afholdte omkostninger kan blandt andet være direkte omkostninger som leasingtager afholder i forbindelse med indgåelse af leasingaftalen jævnfør årsregnskabslovens 40. Dagsværdien for et leasingaktiv er det beløb som aktivet forventes at kunne indbringe ved handlen mellem to uafhængige parter. Dagsværdien vil ikke i alle tilfælde være kendt, hvorfor nutidsværdien af minimumsleasingydelserne kan være et andet indregningsalternativ. Minimumsleasingydelserne er de ydelser, som leasingtager er eller kan blive forpligtet til at betale i leasingperioden 33. Ved beregning heraf anvendes den interne rente i leasingaftalen som diskonteringsfaktor, såfremt denne er tilgængelig. Hvis den ikke er tilgængelig, skal leasingtager anvende sin alternative lånerente i stedet for. Ved den interne rente forstås den tilbagediskonteringsfaktor, som ved leasingaftalens indgåelse får nutidsværdien af minimumsleasingydelserne til at svare til dagsværdien for det pågældende leasingaktiv 34. Ligeledes skal der ved alternativ lånerente forstås den rente leasingtager enten skal betale for en tilsvarende leasingkontrakt eller et tilsvarende lånefinansieret køb, forudsat identisk beløb, løbetid samt sikkerhed. I lighed med leasingaktivet skal indregnes til kostpris skal gældsforpligtelsen indregnes ligeså, jf. IAS 17 samt årsregnskabslovens 36. Dog indregnes der ikke eventuelle omkostninger, som 31 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 42] 32 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 393] 33 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 393] 34 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 394] Side 34 af 164

35 leasingtager har afholdt i forbindelse med indgåelse af leasingaftalen, hvilket er tilladt ved indregningen af aktivet jf. ovenfor Efterfølgende måling Finansielt leasede aktiver skal indregnes og måles efter samme regnskabsprincipper som øvrige aktiver der ejes af virksomheden. Dette indebærer at finansielt leasede aktiver skal afskrives i overensstemmelse med leasingstagers anvendte regnskabspraksis, hvilket jævnfør årsregnskabslovens 43 stk. 2 samt IAS 16, skal ske systematisk over det bedste skøn af leasingaktivets brugstid. Der findes desuden en regel i årsregnskabslovens 42 stk. 1, som citerer at aktiver, herunder også finansielt leasede aktiver, er omfattet af de generelle regler om nedskrivning. Finansielt leasede aktiver, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdien defineres i årsregnskabslovens bilag 1D og IAS 16, som værende den højeste værdi af kapitalværdien eller salgsværdien fratrukket forventede omkostninger til salg. Ifølge IAS skal der ske nedskrivning i lighed med årsregnskabsloven. Virksomheden skal som minimum ved hver balancedag, vurdere om der er indikation på værdiforringelse jf. IAS Nedskrivningstesten gennemføres således kun hvis indikation herpå 36. Tidligere foretagne nedskrivninger er ifølge årsregnskabslovens 52 og IAS og mulige at tilbageføre, såfremt forudsætningerne for den tidligere foretagne nedskrivning ikke længere er gældende. Det gælder dog, at den øgede regnskabsmæssige værdi, som fremkommer efter tilbageførslen, ikke må overstige den værdi, som aktivet ville have haft, såfremt der ikke havde været foretaget nedskrivning. Endvidere kræver årsregnskabslovens 54 at alle nedskrivninger eller tilbageførsler heraf, som skyldes et ændret regnskabsmæssigt skøn eller en tidligere foretaget fejl, skal begrundes konkret og fyldestgørende. 35 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 26] 36 [Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 165] Side 35 af 164

36 Det er i henhold til årsregnskabslovens 41 stk. 1 samt IAS 16 37, muligt at vælge en regnskabspraksis, hvor finansielle leasingaktiver måles til dagsværdi og dermed eventuelt kan opskrives. Er en sådan regnskabsmæssige behandling tilvalgt, skal behandlingen omfatte alle anlægsaktiver af samme type uanset om der er tale om ejede eller finansielt leasede aktiver 38. En eventuel opskrivning skal, som andre opskrivninger, foretages direkte på egenkapitalen, medmindre den udligner tidligere foretagne nedskrivninger. Er en opskrivning først gennemført skal virksomheden jævnligt vurdere behovet for tilbageførsel jf. IAS 16. Det skal dog porienteres at IAS 16 bevilger, at opskrivning løbende overføres fra egenkapitalen til frie reserver i takt med aktivet afskrives. Dette er ikke tilladt jævnfør årsregnskabslovens 41 stk. 3, hvorfor en overførsel til frie reserver ifølge årsregnskabsloven først kan finde sted når aktivet afgangsføres Oplysningskrav Leasingtager skal i årsrapporten vedrørende sine finansielt leasede aktiver, redegøre for den anvendte regnskabspraksis jævnfør årsregnskabslovens 53 stk. 1 samt IAS 17. Yderligere citerer årsregnskabslovens 60 at leasingtager skal oplyse hvilke indregnde aktiver der ikke juridisk ejes af virksomheden, samt med hvilken værdi disse er indregnet i årsrapporten. Leasingforpligtelsen skal ligeledes oplyses i årsrapporten i henhold til årsregnskabsloven 63 og IAS 17. Forpligtelsen skal fordeles på kort- og langfristede forpligtelser i henhold til årsregnskabslovens 26 stk. 3. Ligeledes skal der oplyses om forpligtelser, der forfalder efter fem år fra balancetidspunktet jævnfør årsregnskabslovens 92. I medfør til årsregnskabsloven anses det ikke som værende et krav, at finansielt leasede aktiver og forpligteler angives særskilt i henholdsvis anlægsnoten og gældsnoten. Det er som ovenfor beskrevet kun krævet at oplyse med hvilken værdi de finansielt leasede aktiver og forpligtelser er indregnet med. IAS 17 opstillinger yderligere oplysningskrav set i forhold til årsregnskabsloven. Disse ekstra skærpede oplysningskrav er skitseret nedenfor 39 : 37 [Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 88] 38 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 28] 39 [Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 94 samt PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 34] Side 36 af 164

37 Leasingtager skal i årsrapporten oplyse om den regnskabsmæssige værdi for hver af de enkelte kategorier af aktiver. Der skal vises en afstemning af de totale minimumsleasingydelser pr. balancedagen sammenlignet med nutidsværdien. Der skal også gives oplysning om de totale minimumsydelser og deres nutidsværdi fordelt på forfaldsperioder under 1 år, mellem 1 og 5 år og over 5 år. Der skal endvidere oplyses om betingede leasingydelser, der er omkostningsført i resultatopgørelsen. Der skal for et fremlejet aktiv oplyses om fremtidige minimumslejeindtægter. En general beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingaftaler, herunder: - Grundlaget for opgørelsen af betingede lejeydelser. - Tilstedeværelsen af og vilkårene for forlængelse, fornyelse eller købsret og klausuler om op- eller nedjustering af priser. - Begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som følge af indgåede leasingaftaler, eksempelvis restriktioner vedrørende udbytteudlodning, yderligere lånoptagelse og indgåelse af nye leasingaftaler. Endelig skal der i henhold til IAS 1 gives sammenligningstal for de beløbsmæssige oplysninger. Slutlig i indeværende afsnit omfattede oplysningskrav i medfør til finansielt leasede aktiver henvises der til opgavens bilag 2 på side 96. Her forefindes en oversigt over forskelle og ligheder vedrørende regnskabsmæssige oplysningskrav mellem årsregnskabsloven og IAS. Denne er ikke valgt direkte inddraget i afhandlingen grundet hovedspørgsmålet tager udgangspunkt i den regnskabsmæssige behandling med fokus på virksomhedernes klassifikation af leasingaftaler. Det skal dog understreges, at der ikke er foretaget en fuldstændig gennemgang af oplysningskravene omfattende de internationale IAS standarder i indeværende afsnit, hvilket bevidst er fravalgt, grundet opgavens fokus. 5.2 Operationel leasing Indeværende afsnit indeholder ikke muligheden for opdeling i underafsnit af samme kategori som under den regnskabsmæssige gennemgang af finansielt leasede aktiver. Dette skyldes at operationelt leasede aktiver ikke kan indregnes i balancen, hvilket bliver udspecificeret nedenfor. Side 37 af 164

38 Omkostninger til operationelt leasede aktiver indregnes direkte i resultatopgørelsen lineært over leasingperioden, medmindre en anden systematisk metode bedre afspejler anvendelsen af leasingaktivet jævnfør IAS Dette indebærer således, at det ikke er muligt at indgå en operationel leasingkontrakt med stigende leasingydelser eller en forlods betaling ved indgåelse af kontrakten 41. Der findes dog i praksis eksempler på, at der ved operationelle leasingaftaler skal betales en større førstegangsydelse. En sådan ydelse skal desuagtet som udgangspunkt indregnes i balancen som en periodeafgrænsningspost (forudbetaling) og efterfølgende resultatføres over leasingperioden. Den direkte indregning i resultatopgørelsen skyldes, at leasingtager ikke anses for at have overtaget de væsenligste fordele og risici ved aktivet, hvilket indebærer, at operationel leasing ikke kan anses som at opfylde aktivdefinitionen i henhold til årsregnskabsloven 33 og IAS 17. Indregningen i resultatopgørelsen sker til den i leasingkontraktens aftale leasingydelse, som afspejler lejebeløbet leasingtager skal erlægge for anvendelse af leasingaktivet. Det er på operationelt leasede aktiver hverken muligt at foretage op-, ned- eller afskrivninger grundet den manglende indregning i balancen. Der foreligger ligeledes en række præsentations- og oplysningskrav til årsrapporten for operationelt leasede aktiver. Årsregnskabslovens 53 stk. 1 citerer, at der skal redegøres for den anvendte regnskabspraksis, samtidig med årsregnskabslovens 64 stk. 2 fastslår at virksomheden skal oplyse om de forpligtelser, der knytter sig til leasingaftaler som ikke er indregnet i balancen. Sidst nævnte oplysning kendes i daglig tale som eventuelforpligtelser, hvilket indebærer at det er en omkostning virksomheden kan komme til at betale. Usikkerheden herom skyldes, at operationelt leasede aktiver kan opsiges med relativ kort varsel (afhængig af aftalen) og ofte uden omkostninger for leasingtager. Revisorerne ved PricewaterhouseCoopers har yderligere tilføjet i deres publikation 42, at der bør anføres hvilken type af aktiver virksomheden leaser, samtidig med der bør oplyses hvor stor en del af leasingforpligtelsen der forfalder indenfor- og efter 5 år. Denne ekstra fortolkning af 40 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 36] 41 [Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IFRS, Forlaget Thomsen, 2 udgave Kbh. 2006, side 297] 42 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 37] Side 38 af 164

39 årsregnskabslovens opstillede rammer synes ligeledes at være almindelig praksis for revisionsfirmaet Deloitte 43. Igen opstiller de internationale IAS standarder skærpede oplysningskrav set i forhold til årsregnskabsloven. IAS 17 kræver foruden nedenstående oplysninger i leasingtagers årsrapport 44 : Leasingtager skal i årsrapporten angive de leasingydelser, der er omkostningsført i regnskabsåret. De samlede fremtidige minimumsbetalinger i henhold til uopsigelige operationelle leasingkontrakter for hver af følgende perioder: - Indtil et år efter balancetidspunktet. - Mellem et og fem år efter balancetidspunktet. - Mere end fem år efter balancetidspunktet. Kravene fra IAS 32 om finansielle forpligtelser skal også iagttages for forpligtelser ifølge operationelle leasingkontrakter. En general beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingaftaler, herunder: - Grundlaget for opgørelsen af betingede lejeydelser. - Tilstedeværelsen af og vilkårene for forlængelse, fornyelse eller købsret og klausuler om op- eller nedjustering af priser. - Begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som følge af indgåede leasingaftaler, eksempelvis restriktioner vedrørende udbytteudlodning, yderligere lånoptagelse og indgåelse af nye leasingaftaler. Endelig skal der i henhold til IAS 1 gives sammenligningstal for de beløbsmæssige oplysninger. Der skal i lighed med under oplysningskravene til finansielt leasede aktiver understreges at der ikke er foretaget en fuldstændig gennemgang af oplysningskravene omfattende de internationale IAS standarder i indeværende afsnit, hvilket bevidst er fravalgt, grundet opgavens fokus. 43 [Egen erfaring fra dagligdagen, som revisorassistent hos Deloitte, Århus] 44 [Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IFRS, Forlaget Thomsen, 2 udgave Kbh. 2006, side , PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 38 samt Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 94] Side 39 af 164

40 5.3 Reglernes anvendelse i praksis Som følge af gennemgangen af den regnskabsmæssige behandling for såvel finansielt- og operationelt leasede aktiver, vil der i indeværende afsnit blive foretaget en illustration af påvirkningen på de regnskabsmæssige poster ved begge typer af leasingaftaler. Eksemplet bygger på egne opsatte forudsætninger med en mindre anskuelse til eksemplet i KPMG s og PricewaterhouseCoopers publikationer Finansiel- og operationel leasing eksempel på regnskabsmæssig behandling Følgende forudsætninger er gjort for at kunne illustrere eksemplet: Den danske virksomhed ABC ApS (leasingtager) indgår en aftale med et leasingselskab CBA ApS (leasinggiver) angående leasing af en fabriksny VW Transporter kassevogn til brug for virksomhedens daglige aktiviteter. Øvrige forudsætninger: Virksomhed ABC ApS har indgået en finansiel leasingaftale på 3 år. Virksomhed ABC ApS' afskrivningspraksis på tilsvarende aktiver er lineær afskrivning over 5 år. Den årlige leasingydelse udgør 90 t.kr. Leasingtager har kendskab til aktivets dagsværdi og den interne rente i leasingkontrakten er fastsat til 6,5% p.a. Dagsværdi/kostpris: Leasingperiode: Aktivets brugstid: Årlig leasingydelse: kr. 3 år. 5 år kr. Idet leasingkontrakten er indgået på finansielle leasingvilkår gælder ligeledes følgende forudsætninger: Leasingtager overtager leasingaktivet efter leasingperiodens ophør til en værdi af 75 t.kr. Scrapværdien efter 5 år udgør 50 t.kr. Såfremt en operationel leasingaftale var gældende, overtager leasingtager ikke leasingaktivet efter leasingperiodens udløb. [Tabel 2 Forudsætninger til den regnskabsmæssige behandling af finansielle- og operationelle leasingaftaler. Kilde - Egen tilvirkning, med inspiration fra KPMG og PWC s publikationer, jævnfør fodnote 45] 45 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side samt KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 395 og 397] Side 40 af 164

41 Bagvedliggende beregninger samt amortiseringstabel kan rekvireres på afhandlingens bilag 3 side 98. Alle beløb er angivet i DKK Leasingperiode Køb leasing aktiv År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse: Afskrivninger Renter Resultatpåvirkning i alt Aktiver: Materielle anlægsaktiver Akk. Afskrivninger Likvider Indflydelse på aktiver i alt Passiver: Overført periodens resultat Leasingforpligtelse Indflydelse på passiver i alt [Tabel 3 Illustration af de regnskabsmæssige konsekvenser for leasingtagers arbejde med finansiel leasing Kilde - Egen tilvirkning, med inspiration fra KPMG og PWC s publikationer, jævnfør fodnote 45] Ovenstående eksempel illustrerer at finansielt leasede aktiver indregnes som et anlægsaktiv i balancen, som afskrives lineært over brugsperioden (5 år i eksemplet, taget højde for scrapværdien). Ligeledes er leasingforpligtelsen indregnet i balancen under passiverne. Denne nedskrives løbende i takt med der betales afdrag, hvilket er indeholdt i leasingydelsen. Leasingydelsen består ligeledes af renter, som påvirker resultatopgørelsen negativt i lighed med afskrivningerne. En operationel leasingaftale har ikke som finansiel leasing indflydelse på så mange regnskabsposter. Indvirkningen på leasingtagers årsrapport vil ved en operationel leasingaftale udelukkende have indflydelse på resultatopgørelsen (leasingydelsen), aktiverne (likviderne) samt passiverne (påvirkningen af periodens resultat). Ovenstående påvirkninger vil blive illustreret i nedenstående tabel, udarbejdet med udgangspunkt i de afsnittet tidligere foretagne forudsætninger. Side 41 af 164

42 Alle beløb er angivet i DKK Leasingperiode År 1 År 2 År 3 Resultatopgørelse: Leasingydelse Resultatpåvirkning i alt Aktiver: Likvider Indflydelse på aktiver i alt Passiver: Overført periodens resultat Indflydelse på passiver i alt [Tabel 4 Illustration af de regnskabsmæssige konsekvenser for leasingtagers arbejde med operationel leasing Kilde - Egen tilvirkning, med inspiration fra KPMG og PWC s publikationer, jævnfør fodnote 45] Af ovenstående tabel kan udredes at den operationelle leasingydelse løbende omkostningsføres i resultatopgørelsen med et beløbsmæssige tilsvarende modtræk på virksomhedens likvider. Når virksomhed ABC ApS s regnskabsår så er slut, har leasingydelsen haft negativ indflydelse på resultatopgørelsen, hvilket udmunder i et negativt overført resultat (i ovenstående simplificerede eksempel). Den regnskabsmæssige konsekvens ved finansielt- og operationelt leasede aktiver er således ikke identisk, hvilket skyldes den afvigende regnskabsmæssige behandling. De primære forskelle på de to leasingtyper er i indeværende eksempel at det operationelt leasede aktiv udelukkede påvirker regnskabet i leasingperioden (3 år) modsat det finansielt leasede aktiv som påvirker regnskabet i hele brugsperioden (5 år), grundet det efterfølgende køb. Endvidere synes det finansielt leasede aktiv at kræve indregning i balancen, hvilket er med til at forøge balancesummen. Side 42 af 164

43 5.4 Delkonklusion ad C Regnskabsmæssigt skal finansielt- og operationelt leasede aktiver behandles forskelligt i leasingtagers årsrapport. Finansielt leasede aktiver anses i årsregnskabsloven og IAS henseende for at opfylde definitionen af henholdsvis aktiver og forpligtelser, hvilket indebærer krav om indregning i balancen for virksomheder i regnskabsklasse C og D. Virksomheder i regnskabsklasse B har i henhold til årsregnskabsloven valgfrihed om indregning, hvilket ikke er tilfældet i IAS henseende. På trods af finansielt leasede aktiver stadig juridisk tilhører leasingselskabet, angiver årsregnskabsloven 83a at der skal ske indregning i balancen idet virksomheden ved finansielt leasede aktiver, anses for at have overtaget de væsenligste fordele og risici ved aktivet. Modsat forholder det sig ved operationelt leasede aktiver, som ikke kan indregnes i balancen. Dette skyldes at de ikke kan anses for at opfylde årsregnskabsloven og IAS s kriterier for indregning. Leasingydelserne omkostningsføres således løbende i resultatopgørelsen i takt med de forfalder til betaling, og påvirker således regnskabet i takt med leasingaktivet anvendes. Ydermere skal operationelt leasede aktiver anføres under eventuelforpligtelser i leasingtagers årsrapport. En væsentlig forskel på den regnskabsmæssige behandling mellem årsregnskabsloven og IAS, er de opstillede krav til præsentationen i årsrapporten. De internationale IAS standarder er mere strekse og kræver yderligere oplysninger i forhold til hvad der kræves at årsregnskabsloven. 6 Klassifikation af leasingaftaler Foreliggende afhandling har bagudrettet primært beskæftiget sig med den regnskabsmæssige behandling af finansielle- og operationelle leasingaftaler. Indeværende afsnit er således vendepunktet i afhandling som fremadrettet vil have sin fokus på virksomhedens klassifikation af leasingaftaler. Der vil i det kommende afsnit blive foretaget en vurdering af hjælpeværktøjet klassifikationsmatrixen, hvor de væsenligste områder vil blive fremhævet og vurderet. Der er således specifikt fravalgt en fuldstændig gennemgang af klassifikationsmatrixen, grundet flertallet af udtrykkene er almen kendte forudsat kendskab til eksternt regnskabsvæsen. Side 43 af 164

44 Slutlig vil der ved hjælp af et eget udarbejdet eksempel, blive skitseret hvorledes finansiel- og operationel leasing påvirker virksomhedens årsrapport samt udvalgte nøgletal. 6.1 Klassifikationsmatrixen Udsprungen af leasingselskabernes meget standardisede leasingaftaler, synes det i praksis at være en fordel at skelne til en eller flere hjælpeanordninger som har til hensigt at bidrage med input til den reele klassifikation af leasingaftalen. I praksis forholder det sig beklageligvis således, at en given leasingaftale kan være benævnt operationel leasing, desuagtet det reele indhold i aftalen vil medføre at aftalen klassificeres som finansiel leasing. Det er således alfa og omega at en leasingaftale klassificeres udfra frasen indhold frem for formalia 46, hvilket underbygges af årsregnskabslovens 13 stk. 1 nr. 2 (substanskriteriet) 47. Leasingtager kan således ikke tage leasingaftalens ordlyd til grund for klassifikationen, men er nødsaget til selv at gøre sig nogle overvejelser omkring klassifikationen. Leasinggiver udviser således i praksis ofte manglende kendskab til de regnskabsmæssige klassifikationsbestemmelser, hvilket i flere henseender kun kan anses som værende meget beklagelsesværdigt set fra leasingtagers synsvinkel. Som tidligere gennemgået i indeværende afhandlings afsnit 5 synes finansielt- og operationelt leasede aktiver regnskabsmæssigt at skulle behandles forskelligt. Dette betyder således at klassifikationen af en given leasingaftale vil påvirke årsrapporten forskelligt afhængig af om leasingaftalen klassificeres som finansiel- eller operationel leasing. Det er derfor vigtigt at foretage en korrekt klassifikation af leasingaftalen på indgåelsestidspunktet. Indgåelsestidspunktet anses i henhold til praksis som værende det tidligste tidspunkt af enten tidspunktet, hvor partnerne giver deres tilsagn til aftalens hovedbestemmeler, tidspunktet for leasingaftalens underskrift, samt tidspunktet for leasingaftalens ikrafttræden 48. Nedenfor synes nu at blive foretaget en gennemgang af de væsenligste områder i klassifikationsmatrixen. Matrixen skal som tidligere understreget kun antages som værede en 46 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 391] 47 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 14] 48 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 16] Side 44 af 164

45 hjælpeanordning i klassifikationsprocessen, hvorfor det stadig er vigtigt at skelne til leasingaftalens reele indhold (substansen), samt bruge sin sunde fornuft. [Tabel 5 Beslutningsdiagram til klassifikation af leasingaftaler Kilde - KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 392] Overordnet synes ovenstående matrix at være opdelt i 2 separate afdelinger. Første afdeling bestående af 5 kasser med følgende ordlyde: Ejendomsret, favorabel købsret, løber over størstedelen af aktivets økonomiske levetid samt specialiseret aktiv. Nævnte ordlyde synes som fællesnævner at have relation til leasingtagers formål med indgåelse af leasingaftalen. Anden afdeling byder på 3 kasser med følgende ordlyde: Leasingtager afholder omkostninger ved annullering af leasingaftalen, Gevindst/tab tilfalder leasingtager samt leasingtager besidder optionsmulighed. Indeværende ordlydes fællestræk synes at være uddrag som bør fremgå at den tegnede leasingaftale. Taget hele matrixen alle kasserne i betragtning, synes den at være udarbejdet med udgangspunkt i IAS 17 s opstillede indikatorer på finansiel leasing jævnfør gennemgangen i afsnit begyndende side 22. Klassifikationsmatrixen forsøger med andre ord at få samtlige Side 45 af 164

46 leasingaftaler til at fremstå som finansielle leasingaftaler, men hvor dette ikke er muligt nedklassificer matrixen aftalen til at være en operationel leasingaftale, hvilket er i overensstemmelse med definitionerne på henholdsvis finansiel- og operationel leasing. Operationel leasing er netop defineret som en leasingaftale der ikke er finansiel leasing, hvilket klassifikationsmatrixen fint formår at fremhæve. Klassifikationsmatrixens 8 kasser indeholder hver deres specielle udtryk. De væsenligste samt sværest forståelige vil kort blive skitseret. Indledningvis vil udtrykket favorabel købsret blive defineret, således der ikke hærsker tvivl ved betydningen heraf. Ved favorabel købsret forstås: Leasingtager har ret til at købe leasingaktivet til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimelig sikkert, at denne ret vil blive udnyttet 49. Ligeså skal der ved udtrykket aktivets økonomiske levetid forstås: Perioden hvor leasingaktivet kan anses som værede up to date, og kunne leve op til nutidens krav for tilsvarede aktiver 50. Øvrige udtryk og vendinger i klassifikationsmatrixen vurderes umiddelbart ikke at give anledning til forståelsesmæssige udfordninger, hvorfor de ikke er valgt indraget direkte i opgavebesvarelsen. 6.2 Klassifikationens påvirkning på årsrapporten samt udvalgte nøgletal Leasingtagers årsrapport samt udvalgte økonomiske nøgletal har vist sig at være følsomme overfor udfaldet af klassifikationen af en given leasingaftale. Dette kan uhensigtsmæssigt medfører at nogle regnskabsaflæggere bevidst prøver at klassificerer en leasingaftale forkert for at få regnskabets nøgletal til at fremstå mere præsentable overfor interessenterne. En underbyggelse af hvordan nøgletallere samt årsrapporten tager sig ud afhængig af klassifikatioen, vil blive forsøgt illustreret i nedenstående eget udarbejdede eksempel. Teoretisk vil eksemplet tage udgangspunkt i to fiktive leasingaftaler, henholdsvis en finansiel- og en operationel. Nøgletallene vil blive beregnet ved hjælp af DuPont-modelles 3 niveauer fra lærebogen Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang af forfatterne Jens O. Elling og Ole Sørensen 51. Afslutningsvis vil nøgletallet soliditetsgrad endvidere blive gennemgået. 49 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 15 samt Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København 2005, side 93] 50 [Egen fortolkning med udredning fra PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 60] 51 [Jens O. Elling og Ole Sørensen, Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang, Gylling/Gjellerup, 2. udgave, 2. Oplæg, side 173] Side 46 af 164

47 6.2.1 Eksemplets forudsætninger Følgende forudsætninger er gjort for at kunne illustrere eksemplet: Leasingaktiv: Produktionsmaskine Kostpris: ,00 kr. Leasingperiode: 5 år Scrapværdi: 0 kr. Rente: 6 % Årlig leasingydelse: kr ,58 kr. EXCEL (PMT(0,06;5; ] Selskabsskattesats 25 % (Leasingydelsen betales bagudrettet). [Tabel 6 Eksemplets forudsætninger Kilde: egen tilvirkning] År Leasingydelse Rente Afdrag Forpligtelse , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,92 0,00 [Tabel 7 Amortiseringstabel Kilde: egen tilvirkning] Gennem den videre eksemplificering arbejdes der med to forskellige virksomheder, henholdsvis A1 og A2. Virksomheden benævnt A1 har klassificeret ovenstående leasingaftale som finansiel leasing mens virksomhed A2 har klassificeret selv samme aftale som operationel leasing. Samtlige poster vil være identiske for at kunne foretage sammenligning virksomhederne i mellem. Det er således kun indarbejdelsen af leasingaftalerne som vil afvige virksomhed A1 og A2 imellem. Ved den videre gennemgang af påvirkningen på årsrapportens udvalgte nøgletal, er det nødvendigt at foretage en reformulering af resultatopgørelsen og balancen for henholdsvis virksomhed A1 og A2. Reformuleringerne har til hensigt at reklassificere balanceposterne mellem driftsaktivitet samt finansiringsaktivitet. Resultatopgørelsen skal derimod reklassificeres i drift, andre, finansiel samt skat. Yderligere er det i forbindelse med reformuleringen af resultatopgørelsen nødvendigt at allokere skattefordele såvel som skatteulemper ud på de respektive skattebærende grupper. Som eksempel herpå kan blandt andet nævnes, at en given virksomheds renter skal bære noget af selskabsskatten. Side 47 af 164

48 A1 - Finansiel leasing Resultatopgørelse År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Nettoomsætning Driftsomkostninger Bruttofortjeneste Personaleomkostninger Afskrivninger Resultat før finansielle poster Renteudgifter Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Balance År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Aktiver Leasingaktiv Likvider Aktiver i alt Passiver Egenkapital Udskudt skat Leasingforpligtelse Passiver i alt [Tabel 8 Virksomhed A1 Finansiel leasing Kilde: egen tilvirkning] A2 - Operationel leasing Resultatopgørelse År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Nettoomsætning Driftsomkostninger Bruttofortjeneste Personaleomkostninger Leasingydelse Resultat før finansielle poster Renteudgifter Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Balance År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Aktiver Leasingaktiv Likvider Aktiver i alt Passiver Egenkapital Udskudt skat Leasingforpligtelse Passiver i alt [Tabel 9 Virksomhed A2 Operationel leasing Kilde: egen tilvirkning] Side 48 af 164

49 A1 - Finansiel leasing - Reformuleret Resultatopgørelse År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Driftsoverskud Nettoomsætning Driftsomkostninger Personaleomkostninger Afskrivninger Driftsoverskud fra salg (før skat) Skat af årets resultat Skat af årets resultat Skat fra finansielle poster Skat driftsoverskud fra salg Driftsoverskud fra salg (efter skat) Finansielle poster Renteudgifter Skattefordel Netto finansielle poster Totalindkomst Balance År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Driftsaktiver Leasingaktiv Driftslikviditet (likvider) Driftsaktiver (DA) i alt Driftsforpligtelser Uskudt skat Driftsforpligtelser (DF) i alt Nettodriftsaktiver (NDA) Nettorentebærende gæld (NFF) Leasingforpligtelse Nettorentebærende gæld i alt (NFF) Egenkapital [Tabel 10 Virksomhed A1 Finansiel leasing, reformuleret resultatopgørelse og balance Kilde: egen tilvirkning] Ovenstående reformulerede resultatopgørelse og balance er udarbejdet med udgangspunkt i tabel 8 side 48. Hovedtallene, indeholdt årets resultat/totalindkomsten samt egenkapital er identiske i tabel 8 samt tabel 10. Dette skyldes at der ikke i det udarbejdede eksempel er indraget nogen Dirty Surplus poster 52, hvilket indebærer poster bogført direkte på egenkapitalen udenom resultatopgørelsen. Eksempel herpå kunne blandt andet være opskrivning på et anlægsaktiv. Yderligere er det ved reformuleringen af balancen taget til grund at virksomhed A1 s likvider anses som værende driftslikviditet, taget beløbstørrelsen i betragtning. 52 [Jens O. Elling og Ole Sørensen, Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang, Gylling/Gjellerup, 2. udgave, 2. Oplæg, side ] Side 49 af 164

50 Alternativt kunne likviderne være klassificeret som et finansieringsaktiv, hvilket ikke er vurderet tilfældet i indeværende eksempel. A2 - Operationel leasing - Reformuleret Resultatopgørelse År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Driftsoverskud Nettoomsætning Driftsomkostninger Personaleomkostninger Leasingydelse Driftsoverskud fra salg (før skat) Skat af årets resultat Skat af årets resultat Skat fra finansielle poster Skat driftsoverskud fra salg Driftsoverskud fra salg (efter skat) Finansielle poster Renteudgifter Skattefordel/byrde Netto finansielle poster Totalindkomst Balance År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Driftsaktiver Driftslikviditet (likvider) Driftsaktiver (DA) i alt Driftsforpligtelser Uskudt skat Driftsforpligtelser (DF) i alt Nettodriftsaktiver (NDA) Nettorentebærende gæld (NFF) Leasingforpligtelse Nettorentebærende gæld i alt (NFF) Egenkapital [Tabel 11 Virksomhed A2 Operationel leasing, reformuleret resultatopgørelse og balance Kilde: egen tilvirkning] Der tegner sig samme billede som ved gennemgangen finansiel leasing. Ved reformuleringen af resultatopgørelsen og balancen er det endnu tilfældet at hovedtallene, indeholdt årets resultat/totalindkomsten samt egenkapital, kan anses som værende identiske i tabel 9 samt tabel 11. Dette skyldes på samme måde som under finansiel leasing at der ikke forefindes nogen Dirty surplus poster. Desuden er det ligeledes besluttet at klassificerer likviderne som et driftsaktiv, grundet en anden klassificering vil have påvirkning på sammenligningsgrundlaget på senere beregnede nøgletal. Side 50 af 164

51 6.2.2 Nøgletalsanalyse Kort omtalt i indeværede afsnits indledning vil klassifikationens betydning for årsrapportens udvalgte nøgletal blive beregnet ved hjælp af DuPont-modelles 3 niveauer 53 med udgangspunkt i virksomhed A1 og A2 s reformulerede resultatopgørelser og balancer. Dette indebærer at der i nedenstående underafsnit vil blive foretaget en rentabilitetsanalyse udarbejdet på grundlag af egenkapitalenforrentningen (ROE), og dens underliggende værdidrivere, som illustreret nedenfor. [Tabel 12 DePont-modellens 3 niveauer - Kilde: Jens O. Elling og Ole Sørensen, Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang, Gylling/Gjellerup, 2. udgave, 2. Oplæg, side 173] Nøgletallene vil blive beregnet i perioden År 2 til År 5, grundet flere af nøgletallene beregnes på basis af gennemsnitlige værdier for perioden. Indledningsvis vil nøgletallet ROE (Return on equity) 54 blive beregnet for virksomhed A1 og A2 ved hjælp af nedenstående formel: ROE = ROIC + Finansiel gearing = Totalindkomst Gns. Egenkapital 53 [Jens O. Elling og Ole Sørensen, Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang, Gylling/Gjellerup, 2. udgave, 2. Oplæg, side 173] 54 [Jens O. Elling og Ole Sørensen, Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang, Gylling/Gjellerup, 2. udgave, 2. Oplæg, side 14] Side 51 af 164

52 ROE (%) År 2 År 3 År 4 År 5 Virksomhed A1 Finansiel leasing 69,54 % 43,13 % 31,79 % 25,49 % Virksomhed A2 Operationel leasing 66,67 % 40,00 % 28,57 % 22,22 % [Tabel 13 Udvikling i ROE - Kilde: egen tilvirkning] Ovenstående tabel 13 er udelukkende udarbejdet af illustrativ karakter, hvorfor tallene ikke skal være sammenlignlige til reele virksomheders nøgletal. Hvis dette var hensigten havde tallene sandsynligt ligget på et lavere procentmæssigt niveau selvfølgelig afhængig af branche samt vækst. Formålet med illustrationen er hermed at fremhæve at der er forskel på nøgletallet ROE afhængig af hvordan leasingaftalen klassificeres. Det kan af udviklingen i ROE ses at virksomhed A1 som arbejder med finansiel leasing umiddelbart har den højeste egenkapitalforrentning i perioden År 2 til År 5. Udviklingen er dog nedadgående hvilket skyldes at det fremsatte eksempel er udarbejdet med en relativt lille volumen i talposterne hvilket bevirker udsvinget i ROE er meget følsomt. Det kan dog på baggrund af eksemplet konkluderes at virksomhed A1 i alle årerne ligger en anelse over virksomhed A2. For yderligere at kunne årsagsforklare dette er det nødvendigt at træde et spadestik dybere hvorfor beregning af ROIC (Return on invested capital) 55 er nødvendig. ROIC kan illusteres ved hjælp af følgende formel: ROIC = OG x AOH = DO Gns. NDA ROIC (%) År 2 År 3 År 4 År 5 Virksomhed A1 - Finansiel leasing 18,14 % 19,43 % 21,00 % 22,94 % Virksomhed A2 - Operationel leasing 66,67 % 40,00 % 28,57 % 22,22 % OG (%) Virksomhed A1 - Finansiel leasing 6,30 % 6,30 % 6,30 % 6,30 % Virksomhed A2 - Operationel leasing 5,23 % 5,23 % 5,23 % 5,23 % AOH (g) Virksomhed A1 - Finansiel leasing 2,88 3,08 3,33 3,64 Virksomhed A2 - Operationel leasing 12,74 7,64 5,46 4,25 [Tabel 14 Udvikling i ROIC - Kilde: egen tilvirkning] 55 [Jens O. Elling og Ole Sørensen, Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang, Gylling/Gjellerup, 2. udgave, 2. Oplæg, side 14] Side 52 af 164

53 Illustreret i tabel 14 ses at ROIC afkastet på nettodriftaktiver i 3 udaf 4 år er højest i virksomhed A2. Årsagen hertil synes givetvis at have grobund i virksomhed A2 s overskudsgrad (OG) samt aktivernes omsætningshastighed (AOH). Det skal samtidig fremhæves, at overskudsgraden for begge virksomheder er konstant i perioden, hvilket skyldes at DO efter skat er anvendt i beregningeksemplet. Udfaldet ville have set anderledes ud såfremt man i virksomhed A1 havde indregnet renter fra den finansielle leasing med i DO, hvilket ikke er normal praksis jævnfør Jens O. Elling og Ole Sørensen, hvorfor dette ikke er praktiseret i eksemplet, da renter er og forbliver en finansiel post i årsrapporten. Virksomhed A2 s renter er dog en del af leasingydelsen, hvilket ikke bliver klassificeret ned på renteudgifter i indeværende eksempel. For så vidt angår aktivernes omsætningshastighed (AOH) ligger disse højest gennem hele perioden i virksomhed A2, der arbejder med operationel leasing. Da der i forudsætningerne er regnet med identisk omsætning for virksomhed A1 og A2 kan niveauet for AOH forklares ved, at virksomhed A1 indregner leasingaktivet i balancen, hvilket ikke er tilfældet i virksomhed A2. Dette resulterer således i, at virksomheden A2 desuagtet sin mindre aktivmasse har formået, at oparbejde identisk omsætning som virksomhed A1. Dette udmunder således i at virksomhed A2 kan præsenterer den højeste omsætningshastighed for aktiverne, grundet forholdet mellem nettoomsætning og gns. NDA. Højre side af DuPont-modellen beskæftiger sig med virksomhedens finansielle gearing, hvilken også anskues at spille en rolle set i forhold til egenkapitalens samlede forrentning (ROE). Denne synes dog i indeværende eksemplificering ikke at være relevant for virksomhed A2 s vedkommende, idet A2 ikke har indregnet nettorentebærende gæld i balancen. Dette resulterer således i, at det udelukkende er virksomhed A1, der muliggør beregning af nøgletallene FGEAR samt SPREAD, hviket er gjort nedenfor udfra følgende formeler: FGEAR = Gns. NFF Gns. EK SPREAD = ROIC r r = NFO Gns. NFF FGEAR År 2 År 3 År 4 År 5 Virksomhed A1 Finansiel leasing 3,93 1,68 0,72 0,18 Virksomhed A2 Operationel leasing 0,00 0,00 0,00 0,00 SPREAD (%) År 2 År 3 År 4 År 5 Virksomhed A1 Finansiel leasing 13,06 % 14,10 % 15,06 % 13,94 % Virksomhed A2 Operationel leasing 0,00 0,00 0,00 0,00 [Tabel 15 Udvikling i FGEAR samt SPREAD - Kilde: egen tilvirkning] Side 53 af 164

54 Efter at have beregnet alle nøgletal i DuPont-modellens 3 niveauer kan der nu laves en samlet opsummering heraf. Med andre ord er det nu muligt at vurdere, hvor stor en andel af egenkapitalens forrentning der kommer fra henholdsvis ROIC samt den finansielle gearing. Som eksempel herpå ses det i tabel 14 at virksomhed A2 s ROIC udgør 66,67 % i år 2. Hvis man sammenholder ROIC en på de 66,67 % med tabel 13 udgør virksomhed A2 s ROE selvsamme 66,67 % i år 2, hvilket underbygges af det ikke var muligt at beregne FGEAR og SPRED herfor, da hele egenkapitalens forrentning for virksomhed A2 stammer fra ROIC (afkastet på nettodriftsaktiver). Omvendt er tilfældet for virksomhed A1 hvor der som eksempel i år 2 er en ROIC på 18,14 % samt en finansiel gearing på 51,40 %, hvilket tilsammen formår at give virksomhed A1 s ROE for år 2 på 69,54 %. Heraf kan konkluderes at virksomhed A1 s arbejde med gæld kan anses som værende fordelagtigt, idet gælden formår at være medvirkende til at oparbejde et positivt afkast på egenkapitalen (ROE). Det er ydermere fundet relevant at inddrage nøgletallet benævnt soliditetsgrad, hvilket udviser forholdet mellem virksomhedens egenkapital og samlede passivsum 56. Soliditetsgraden er et meget brugt nøgletal til kreditvurdering af en virksomhed, grundet soliditetsgraden udviser hvor stor en økonomisk styrke virksomheden besidder til at imødegå tab. Soliditetsgraden for ovenstående fiktive eksempel kan udregnes til følgende: Soliditetsgrad (%) År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Virksomhed A1 - Finansiel leasing 12,28 % 25,80 % 40,67 % 57,03 % 75,00 % Virksomhed A2 - Operationel leasing 75,00 % 75,00 % 75,00 % 75,00 % 75,00 % [Tabel 16 Soliditetsgrader for virksomhed A1 og A2 - Kilde: egen tilvirkning] Af ovenstående tabel kan udledes at virksomhed A2 har den højeste soliditetsgrad i år 1 til 4. I år 5 synes begge virksomheder at opnå samme soliditetsgrad på 75 %, hvilket skyldes at leasingaftalen for begge virksomheder er udløbet. Der synes ligeledes at være symmetri de to virksomheder imellem på henholdsvis egenkapital samt udskudt skat i år 5, hvilket skyldes at leasingaftalens klassifikations indvirkning på årets resultat automatisk vil udligne sig når leasingaftalen udløber. Der er herved illustreret en markant forskel på nøgletallet soliditetsgrad, i den operationelle leasings favør. Den matematiske forskel på soliditetsgraderne de to virksomheder imellem kan forklares ved, virksomhed A1 har indregnet leasingaktivet i aktivmassen, hvilket resulterer i en for- 56 [ 7. marts 2009] Side 54 af 164

55 højet balancesum, set i forhold til virksomhed A2. Endvidere er årets resultat samt egenkapitalen forskellig de to virksomheder imellem, grundet indregningsforskellen. Tilsammen resulterer de forskellige balancesummer samt egenkapitaler i forskellen i soliditetsgraden. 6.3 Delkonklusion ad D Beslutningsdiagrammet til klassifikation af leasingaftaler, er fundet meget brugbart i praksis. Matrixen synes værende udarbejdet med udgangspunt i IAS 17 s indikatorer på finansiel leasing, hvorfor diagrammet ikke indeholder nævneværdige værktøjer til brug for operationel leasing. Med definitionen af operationel leasing taget i betragtning, formår diagrammet på en illustrativ måde at gengive, at en operationel leasingaftale er: Enhver leasingaftale, der ikke er finansiel leasing, jævnfør definitionen i afsnit begyndende side 23. Klassifikationen af en leasingaftale har vist sig at have stor betydning for årsrapporten samt udvalgte nøgletal. Der ses specielt en påvirkning af nøgletallene indenfor egenkapitalens forrentning (ROE), aktivernes afkastningsgrad (ROIC) samt soliditetsgraden. Ovenstående afsnit har formået at fremhæve at der er forskel på årsrapporten afhængig af hvilken klassifikation leasingaftalen for tildelt. Gennem et egen tilvirket eksempel har det vist sig, at klassificeres en given leasingaftale som finansiel leasing, vil det have positiv indflydelse på virksomhedens egenkapitalforrentning (ROE). Udviklingen heraf skyldes to faktorer, henholdvis aktivernes afkastningsgrad samt den finansielle gearing. I det foreliggende eksempel er det udelukkende ved finansiel leasing der bliver gjort brug af den finansielle gearingseffekt. Gearingen var i indeværende tænkte eksempel positivt medvirkende til at virksomhed A1 der arbejdede med finansiel leasing, formåede at opnå det højeste afkast på egenkapitalen, modsat virksomhed A2, der arbejdede med operationel leasing, formåede udelukkende af skabe et afkast ved hjælp af aktivernes afkastningsgrad (ROIC). En anden væsentlig opdagelse må siges at være klassifikationens betydning på nøgletallet soliditetsgrad. Soliditetsgraden udviser virksomhedens styrke til at imødegå tab, hvilket positivt kan konkluderes værende mest fordelagtigt ved arbejde med operationel leasing. Forskellen i soliditetsgraden er dog udelukkende tilstede i leasingperioden. Efter ophør af leasingaftalen har virksomhederne igen identisk soliditetsgrad. Ligesom soliditetsgraden udjævner sig over leasingperioden, er tilfældet identisk med udskudt skat samt egenkapitalen. Side 55 af 164

56 7 Praktisk analyse af årsrapporter samt leasingaftaler Indeværende afsnit har til hensigt at analysere og vurdere to danske koncernvirksomheders arbejde med leasingaftaler ved hjælp af deres årsrapporter. Årsrapporterne vil blive analyseret og vurderet med henblik på indregning, måling, klassifikation samt oplysningskrav. Det skal forinden påbegyndelsen af analysen og vurderingen understreges, at hovedformålet med gennemgangen er, at undersøge hvorvidt de gældende bestemmelser vedrørende den regnskabsmæssige behandling, kan anses som opfyldt i de to specifikke årsrapporter. Analysen er dermed blot af illustrativ karakter, hvorfor der ikke kan foretages en generel gældende konklusion på samtlige virksomheders arbejde med leasingaftaler. For nærmere udvælgelseskriterier henvises der til afhandlingens metodeafsnit begyndende side 17. Hvad angår klassifikationsovervejelserne i de to valgte årsrapporter er disse ikke mulige at udlede heraf. Derfor skal den foretagne gennemgang udelukkende illustrativt være medvirkende til at forstå den regnskabsmæssig behandling efter klassifikationen har fundet sted. Det er valgt vigtigt at inddrage dette aspekt grundet, læser af indeværende afhandling synes, at få et bedre helhedsindtryk af den klassifikationsmæssige betydning for leasingtagers årsrapport. Ligeledes formår inddragelsen af et praktisk eksempel at bidrage til den praktiske forståelse af opgavens hovedspørgsmål. Der vil ligeledes senere i indeværende afsnit blive inddraget to reelle dagligdags eksempler på leasingkontrakter, grundet den manglende klassifikationsindsigt i de før gennemgåede årsrapporter. Med den manglende klassifikationsindsigt menes, at det i en given årsrapport ikke er muligt at træde dybere end hvad tallet afspejler. Dette betyder at de bagvedliggende klassifikationsovervejelser ikke er mulige at læse med det blotte øje i årsrapporten. Det er derfor fundet interessant at inddrage to reelle dagligdags eksempler på sådanne leasingkontrakter, med henblik på at fremføre hvilke problemstillinger dette kan føre med sig. De foreliggende leasingaftaler vil blive analyseret og vurderet med henblik på klassifikationsproblematikken. Det skal understreges, at de to inddragede eksempler ikke direkte udspringer fra de tidligere analyserede årsrapporter, grundet det er problematisk at fremskaffe en leasingaftale fra et dansk børsnoteret selskab. Der vil i forbindelse med analysen og vurderingen af leasingkontrakterne blive inddraget væsenlige gengivelser fra to fagfolk på området, bestående af to revisorer fra to forskellige revisionsfirmaer. Side 56 af 164

57 7.1 Forudsætninger udvælgelse af årsrapporter Med ophav i metodeafsnittet begyndende afhandlingens side 17, vil nedenstående analyse og vurdering tage udgangspunkt i følgende to dansk børsnoterede virksomheders årsrapporter: Vestas Wind Systems A/S (Koncernregnskab 2008) 57 William Demant Holding A/S (Koncernregnskab 2008) Vestas Wind Systems A/S Bag om virksomheden Moderselskabet Vestas Wind Systems A/S 59 er en dansk klasse D (børsnoteret) virksomhed beliggende i Randers. Vestas Wind Systems A/S's daglige drift består i at udvikle, producere samt afsætte miljøskånsom energi ved hjælp af vindkraft. Virksomheden afsætter sine produkter gennem et globalt koncernsammenarbejde med specialer indenfor produktion, salg, service med flere 60. Vestas Wind Systems A/S har ambitioner om at skabe verdens stærkeste energibrand, så den fremtidige energi ville kunne leveres ved hjælp af miljøskånsomme anordninger, som ikke påvirker de omkringliggende naturlige resourcer. Moderselskabet Vestas Wind Systems A/S såvel som Vestas koncernen har gennem de seneste to regnskabsår formået at opnå positive økonomiske resultater på trods af den stærke konkurrence i markedet. Det er ligeledes virksomhedens vurdering, at der fremadrettet forventes vækst i forhold til tidligere, dog giver konkurrencen samt den generelle forringede globale økonomi usikkerhed om størrelsen heraf. 57 [ 12. marts 2009] 58 [ 12. marts 2009] 59 [Vestas Wind Systems A/S årsrapport 2008 ledelsesberetning side 4-5 og væsentligste uddrag fra årsrapporten 2008 er vedlagt bilag 4] 60 [Vestas koncernregnskab 2008 Virksomheder i koncernen side 94 og 95 - væsentligste uddrag fra koncernregnskabet 2008 er vedlagt bilag 4] Side 57 af 164

58 7.2.2 Finansiel- og operationel leasing i Vestas Wind Systems A/S koncernregnskab Leasingaftaler synes at være et almindeligt bekendskab for Vestas koncernen. Der er i koncernens balance for 2008, indregnet finansielt leasede aktiver for 5 mio euro, samtidig med at der er resultatført 20 mio. euro vedrørende operationelt leasede aktiver, hvilket kan udledes af nedenstående tabel 17 og 18 taget fra Vastas Wind Systems A/S s koncernregnskab for I moderselskabsregnskabet synes Vestas Wind Systems A/S ikke at arbejde med finansielt leasede aktiver, jævnfør årsrapportens note 8, alligevel synes moderselskabet at arbejde med operationelt leasede aktiver jævnfør note Dette vil ikke blive illusteret yderligere, grundet analysen og vurderingen koncenterer sig om Vestas koncernregnskab. Tabel 17 - [Vestas koncernregnskab 2008 Note 13 materielle anlægsaktiver, side 68 væsenligste uddrag fra koncernregnskabet 2008 er vedlagt bilag 4] Tabel 18 - [Vestas koncernregnskab 2008 Note 35 kontraktlige forpligtelser side 84 væsenligste uddrag fra koncernregnskabet 2008 er vedlagt bilag 4] 61 [Vestas Wind Systems A/S årsrapport 2008 Note 8 materielle anlægsaktiver side 114 / Note 17 - væsenligste uddrag fra årsrapporten 2008 er vedlagt bilag 4] Side 58 af 164

59 7.2.3 Regnskabsmæssig behandling af leasing i Vestas Wind Systems A/S koncernregnskab Moderselskabet Vestas Wind Systems A/S s anvendte regnskabspraksis 62 fremfører at årsrapporten for selskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske årsregnskabslovs regler for klasse D virksomheder samt yderligere skærpede krav til børsnoterede selskaber noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Yderligere fremgår det af årsrapportens anvendte regnskabspraksis at Vestas Wind Systems A/S koncernregnskab er aflagt efter de internationale IAS standarder, hvilket må anses at være i overensstemmelse med de gældende regler herfor. Børsnoterede selskaber (regnskabsklasse D) er nemlig tilbage fra 1. januar 2005 underlagt IAS regelsættet for aflæggelse af koncernregnskabet. Tilsvarende bliver ligeledes tilfældet for moderselskabet Vestas Wind Systems A/S i det næstkommende regnskabsår , grundet reglerne for aflæggelse af moderselskabsregnskab i regnskabsklasse D pr. 1. januar 2009 ligeledes kræver regnskabsaflæggelse efter IAS regelsættet. Det vil gennem indeværende underafsnit blive vurderet, hvorledes Vestas koncernregnskabet overholder de internationale IAS regnskabsregler for indregning, måling, klassifikation samt oplysningskrav. Udvalgte citater fra Vestas Wind Systems A/S koncernregnskab 2008 Side : "Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris". Leasingforpligtelser opdeles regnskabsmæssigt i finansielle og operationelle leasingforpligtelser. En leasingaftale klassificeres som finansiel, når den i al væsentlighed overfører risici og fordele ved det leasede aktiv, som var det ejet. Andre leasingaftaler klassificeres som operationelle. For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen til laveste værdi af aktivernes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. 62 [Vestas Wind Systems A/S årsrapport 2008 Anvendt regnskabspraksis side væsenligste uddrag fra årsrapporten 2008 er vedlagt bilag 4] 63 [Vestas koncernregnskab 2008 Anvendt regnskabspraksis side uddrag heraf vedlagt bilag 4] Side 59 af 164

60 Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Grunde og bygninger, produktionsanlag og maskiner samt andre anlag, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Finansielt leasede aktiver er aktiveret under materielle aktiver og afskrives over den forventede brugstid i overensstemmelse med de ovenfor anførte afskrivningsperioder. De tilsvarende finansielle leasingforpligtelser er indregnet under forpligtelser. Leasingomkostninger vedrørende operationel leasing indregnes lineært i resultatopgorelsen over leasingperioden. Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Vestas koncernen klassificerer sine leasingaftaler efter ordlyden angivet i IAS 17, hvilket må anses at opfylde de fastlagte regler herfor. Første indregning af finansielt leasede aktiver sker jævnfør anvendt regnskabspraksis, til kostpris, hvilken opgøres som den laveste værdi af aktivernes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser, med tillæg for eventuelle omkostninger afholdt i forbindelse med indgåelse af leasingaftalen. Leasingforpligtelsen indregnes modsvarende det indregnede finansielt leasede aktiv, jævnfør anvendt regnskabspraksis. Her kunne regnskabsaflægger eventuelt have tilføjet, at eventuelle omkostninger som er afholdt i forbindelse med indgåelse af leasingaftalen, ikke kan passiveres som en leasingforpligtelse, hvilket er muligt under det finansielt leasede aktiv 64. Vestas koncernen afskriver regnskabsmæssigt sine finansielt leasede aktiver over en tidshorisont svaredende til aktivets forventede brugstid. Ligeledes citerer den anvendte regnskabspraksis at der sker nedskrivning til lavere genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Af- og nedskrivningsreglerne synes derfor at opfylde det i IAS 17 og fremsatte regelsæt. Som det ses nedenfor i tabel 19, synes der i Vestas koncernregnskabet at fremgå alle væsentlige samt krævede oplysninger af noten for de materialle anlægsaktiver. 64 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 26] Side 60 af 164

61 Tabel 19 - [Vestas koncernregnskab 2008 Note 13 materielle anlægsaktiver side 68 væsenligste uddrag fra koncernregnskabet 2008 er vedlagt bilag 4] Hvad angår oplysningskravene vedrørende de finansielt leasede aktiver i Vestas koncernregnskab synes disse, at indeholde en fyldestgørende beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis, samtidig med der redegøres for de anvendte indregningsmetoder samt målegrundlag. Yderligere synes der af koncernregnskabets note at fremgå en afstemning af de finansielt leasede minimumsleasingydelser sammenlignet med nutidsværdien, samtidig med der foreligger en tidsmæssige forfaldsoversigt opdelt i kort- og langfristet del, samt hvad der forfalder efter 5 år. Endvidere synes der af koncernregnskabets note 13 materialle anlægsaktiver at være foretaget en talmæssig fordeling på henholdsvis produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg driftsmateriale og inventar. Dette anses dog ikke som værende et krav i IAS regelsættet, men synes som tidligere skitseret i afsnit 5.2 at være almen praksis for revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, som er Vestas koncernens ene af to generalforsamlingsvalgte revisorer. Operationelt leasede aktiver omkostningsføres lineært over leasingperioden i resultatopgørelsen samtidig med der i Vestas koncernregnskab note 35 kontraktlige forpligtelser, oplyses hvilket beløb der er resultatført i det aktuelle regnskabsår. Ligesom tilfældet under finansielt leasede aktiver, har Vestas i koncernregnskabet frivilligt valgt at informere regnskabsbruger om at de operationelt leasede aktiver vedrører bygninger samt biler. Endelig synes der for de operationelt leasede aktiver ligeså at være angivet en generel beskrivelse af de totale fremtidige leasingydelser opdelt på under 1 år, mellem 1 og 5 år samt over 5 år hvilket kan udredes af tabel [Vestas koncernregnskab 2008 Note 24 Finansielle gældsforpligtelser side 77 - uddrag heraf vedlagt bilag 4] Side 61 af 164

62 Samtlige ovenstående analyserede samt vurderede oplysningskrav synes samlet set at opfylde det gældende IAS regelsæt. Ligeledes er reglerne fra IAS 1 angående sammenligningstal for beløbsmæssige oplysninger opfyldt. 7.3 William Demant Holding A/S Bag om virksomheden Moderselskabet William Demant Holding A/S er en dansk klasse D (børsnoteret) virksomhed beliggende i Smørrum. William Demant Holding A/S' daglige drift består i at udvikle, producere samt afsætte højteknologiske høreapperater i midtprissegmentet. William Demant Holding A/S har specielt i 2008 foretaget en satsning på udvikling af nye produkter, for at sikre koncernens teknologiske førerposition i fremtiden. Som året 2008 skred frem viste det sig dog som en svær opgave, grundet den verdensomspændte igangværende finanskrise. Desuagtet finanskrisen har William Demant Holding A/S formået afsætte høreapperater til de omkostningsbevidste slutbrugere. I lighed med Vestas koncernen har moderselskabet William Demant Holding A/S såvel som William Demant koncern gennem de seneste to regnskabsår formået at opnå positive økonomiske resultater på trods af den stærke konkurrence på verdensmarkedet. Det er endvidere virksomhedens vurdering, at det synes svært at spå angående de præcise fremtidsudsigter for 2009, dog forventes en samlet set flad volumenvækst i markedet. Denne volumenvækst ventes neutral eller negativt at bidrage til den samlede markedsvækst i William Demant koncernen forventer samlet set en vækst i 2009 på 2-4 procentpoint Finansiel- og operationel leasing i William Demant Holding A/S koncernregnskab Koncernregnskabet for William Demant Holding A/S afspejler arbejde med finansielt- samt operationelt leasede aktiver. I koncernregnskabets balance for 2008 er der indregnet finansielt leasede aktiver for ca. 50 mio. kr., samtidig med der er omkostningsført ca. 94 mio. kr. vedrørende operationelt leasede aktiver. 66 [William Demant koncernregnskab 2008 Beretning(er) side uddrag heraf vedlagt bilag 5] Side 62 af 164

63 Som det var tilfældet under gennemgangen af Vestas Wind Systems A/S, synes moderselskabet William Demant Holding A/S ligeledes ikke at arbejde med finansiel- og operationel leasing. Dette vil i lighed med under Vestas gennemgangen ikke blive illusteret yderligere, grundet analysen og vurderingen koncenterer sig om William Demants koncernregnskab. Tabel 20 - [William Demant Holding koncernregnskab 2008 Note 9 Materielle anlægsaktiver side 54 væsenligste uddrag fra koncernregnskabet 2008 er vedlagt bilag 5] Tabel 21 - [William Demant Holding koncernregnskab 2008 Note 19 operationelle leasingforpligtelser side 64 væsenligste uddrag fra koncernregnskabet 2008 er vedlagt bilag 5] Side 63 af 164

64 7.3.3 Regnskabsmæssig behandling af leasing i William Demant Holding A/S koncernregnskab Modervirksomheden William Demant Holding A/S anvendte regnskabspraksis 67 citerer at årsrapporten for moderselskabet er aflagt efter den danske årsregnskablovs regler for regnskabsklasse D, samt yderligere skærpede krav til børsnoterede selskaber noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Ydermere fremgår det af årsrapportens anvendte regnskabspraksis at William Demants koncernregnskab er aflagt efter de internationale IAS standarder, hvilket må anses at være i overensstemmelse med de gældende regler herfor. Det vil gennem indeværende underafsnit blive vurderet, hvorledes William Demant koncernregnskabet overholder de internationale IAS regnskabsregler for indregning, måling, klassifikation samt oplysningskrav. Udvalgte citater fra William Demant Holding A/S koncernregnskab 2008 Side : Materielle aktiver indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte relateret til anskaffelsen. For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen som enten dagsværdien eller nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider. De regnskabsmæssige værdier af materielle og immaterielle aktiver med bestemmelige brugstider gennemgås på balancedagen med henblik på at fastsætte, hvorvidt der er indikationer om værdiforringelse. Hvis der er indikationer om værdiforringelse, beregnes aktivets genindvindingsværdi med henblik på at fastslå det eventuelle behov for nedskrivning. Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på det tidspunkt, hvor kontrakten indgås, til laveste værdi af dagsværdien af det leasede aktiv og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Forskellen 67 [William Demant Holding koncernregnskab 2008 Anvendt regnskabspraksis side 31 - væsenligste uddrag fra koncernregnskabet 2008 er vedlagt bilag 5] 68 [William Demant Holding koncernregnskab 2008 Anvendt regnskabspraksis side væsenligste uddrag fra koncernregnskabet 2008 er vedlagt bilag 5] Side 64 af 164

65 mellem nutidsværdien og den nominelle værdi af leasingydelserne indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning over leasingperioden. Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden. William Demants koncernregnskab præsenterer ikke direkte i den anvendte regnskabspraksis, hvorledes der regnskabsmæssigt skelnes mellem finansielt- og operationelt leasede aktiver. Dette synes for regnskabsbruger at være en oplysningsmæssig mangel, grundet der skal foretages en redegøres for de anvendte indregningsmetoder samt målegrundlag. Hvad angår målegrundlaget synes William Demant koncernen at indregne finansielt leasede aktiver samt de modsvarende forpligtelser til kostpris, hvilken opgøres til den laveste værdi af dagsværdien og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, jævnfør anvendt regnskabspraksis. Dette anses for at opfylde de gældende regler i IAS 17. Afskrivninger på de finansielt leasede aktiver følger de af koncernen tilsvarende ejede aktiver. Afskrivningsperioden fastsættes over det bedste skøn af aktivets forventede brugstid. Nedskrivning sker ligeledes til lavere genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Af- og nedskrivningsreglerne synes derfor at opfylde det i IAS 17 samt fremsatte regelsæt. Som det kan udredes af nedenstående tabel 22, synes William Demant i koncernregnskabet at redegøre for de af IAS 17 opstillede minimumskrav. Tabel 22 [William Demant Holding koncernregnskab 2008 Note 9 materielle anlægsaktiver side 54 væsenligste uddrag fra koncernregnskabet 2008 er vedlagt bilag 5] Oplysningskravene tilhørende de finansielt leasede aktiver synes generelt at indeholde en tilstrækkelig beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis, samtidig med der redegøres for de anvendte indregningsmetoder samt målegrundlag. Eneste reelle mangel i koncernregnskabets Side 65 af 164

66 anvendte regnskabspraksis synes som tidligere nævnt at være en beskrivelse af hvorledes William Demant skelner mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. Note præsenterer en afstemning af de finansielt leasede minimumsleasingydelser sammenlignet med nutidsværdien, samtidig med der foreligger en tidsmæssige forfaldsoversigt opdelt i forfald under 1 år, mellem 1 og 5 år samt over 5 år. Yderligere synes der af koncernregnskabets note 9 materialle anlægsaktiver at være foretaget en talmæssig fordeling på henholdsvis grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner, andre anlæg driftsmateriel og inventar samt indretning af lejede lokaler. Dette anses dog ikke som værende et krav i IAS regelsættet, men synes som tidligere skitseret i afsnit 5.2 at være almen praksis for revisionsfirmaet Deloitte. Operationelt leasede aktiver omkostningsføres lineært over leasingperioden, imedens der i William Demants koncernregnskab note 19 operationelle leasingforpligtelser, oplyses hvilket beløb der er resultatført i det aktuelle regnskabsår. Ligesom tilfældet under finansielt leasede aktiver, har William Demant i koncernregnskabet frivilligt valgt at informere regnskabsbruger om at de operationelt leasede aktiver vedrører huslejeforpligtelser samt biler. Endelig synes der for de operationelt leasede aktiver ligeså at være angivet en generel beskrivelse af de totale fremtidige leasingydelser opdelt på under 1 år, mellem 1 og 5 år samt over 5 år hvilket kan udredes af tabel 21. Alle analyserede samt vurderede oplysningskrav synes at opfylde det gældende IAS regelsæt. Ligeledes er reglerne fra IAS 1 angående sammenligningstal for beløbsmæssige oplysninger opfyldt. 7.4 Sammenligning de to virksomheder imellem indeholdt klassifikation De to koncern virksomheder Vestas Wind Systems A/S og William Demant Holding A/S synes at arbejde meget identisk med leasingaftalerne. Der er dog ved gennemgang fundet enkelte nuancer, som kan være spændende at diskutere i henhold til klassifikationen. Allerførst synes en væsentlig forskel de to virksomheder imellem at finde i anvendt regnskabspraksis. Vestas Wind Systems A/S forklarer fyldestgørende hvorledes de klassificerer en given leasingaftale, hvilket ikke synes at være tilfældet i William Demant Holding A/S. Så kan 69 [William Demant Holding koncernregnskab 2008 Note 15 rentebærende poster side 60 væsenligste uddrag fra koncernregnskabet 2008 er vedlagt bilag 5] Side 66 af 164

67 man som regnskabsbruger eventuelt stille sig selv spørgsmålet, om det kan være fordi leasing udgør en relativ lille del af den samlede anlægssum. For Vestas Wind Systems A/S udgør de finansielt leasede aktiver i 2008, (5/1030 x 100) 0,48% af de samlede materielle aktiver. På trods af den særdeles lave procentdel, synes Vestas desuagtet at redegøre for den anvendte klassifikationspraksis herfor. Modsat finder vi i William Demant Holding A/S ikke en konkret beskrivelse af hvorledes der skelnes mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. For William Demant Holding A/S vedkommende udgør finansielt leasede aktiver i 2008, (49,80/950,30 x 100) 5,24% af de samlede materielle aktiver. Dette tal synes at udgøre en større procentmæssig andel af de materielle aktiver end hos Vestas Wind Systems A/S, alligevel synes William Demant Holding A/S ikke at redegøre for sondingen mellem finansiel- og operationel leasing. Ét yderligere iøjenfalden scenarie de to virksomheder imellem er oplysningerne i noterne. Som eksempel herpå kan fremhæves at Vestas Wind Systems A/S redegør for, at deres operationelle leasingaftaler angående uopsigelige aftaler vedrørende bygninger og biler. Hvis man ser i William Demant Holding A/S årsrapport synes deres bygninger at fremgå under posten finansielt leasede aktiver. Forskellen de to virksomheder imellem må her formodes at være William Demant Holding A/S optionsmulighed for køb til en pris under dagsværdien på tidspunktet for leasingaftalens udløb. Angående Vestas Wind System A/S klassifikationen af lejeaftaler som operationel leasing, synes denne definition af en tilsyneladende almindelig huslejeaftale at kunne tilsidestilles med ellers almindelige kontraktlige forpligtelse. Generelt set bliver huslejeforpligtelser benævnt arbitrært i de større danske selskabers årsrapporter, dels under operationelle leasingforpligtelser eller under kontraktlige huslejeforpligtelser. Der synes således ikke at være enighed om hvilket begreb der bør anvendes. Hvorledes Vestas Wind Systems A/S synes at have en optionsmulighed for køb til under dagsværdien efter leasingperiodens udløb, synes ikke direkte at fremgå af årsrapporten. Hvis dette er tilfældet synes scenariet at have taget en ny spændende drejning, grundet to danske børsnoterede selskaber hermed klassificerer leasingaftaler forskelligt. Den regnskabsmæssige behandling, herunder indregning, måling og oplysningskrav synes ellers for de to gennemgåede årsrapporter, at være sammenlignlige for regnskabsbruger. Side 67 af 164

68 7.5 Analyse af leasingkontrakter Indeværende afsnit har til hensigt at inddrage to håndgribelige dagligdags eksempler på hvorledes leasingkontrakter udfærdiges i praksis. De udvalgte leasingkontrakter vil blive analyseret og vurderet i henhold til klassifikationsproblematikken. Som kort skitseret i metodeafsnittet begyndende på opgavens side 17, udspringer indeværende eksempler ikke direkte fra de før analyserede årsrapporter, grundet det i praksis er vanskeligt at fremskaffe leasingaftaler fra danske børsnoterede selskaber. De to anvendte leasingkontrakter er derfor tilfældig udvalgt med henblik på illustrativt at fremføre hvilke overvejelser der kan opstå i forbindelse med klassifikationen af en given leasingkontrakt. De to tilfældig udvalgte leasingaftaler udtømmer dermed ikke alle mulige problemstillinger, men er medvirkende til at fremhæve hvilke klassifikationsproblemer der kan opstå i praksis. Endelig vil hver af de to leasingkontrakter blive præsenteret for to revisiorer fra to forskellige revisionsfirmaer 70. Revisorerne vil blive sat til at skitsere hvilke problemstillinger som er kommet til udtryk i forbindelse med gennemgangen af leasingaftalerne, samt foretage en diskussion af hvilken klassifikation den givne aftale ender med at få Billeasing Indeværende billeasingaftale udmunder i en Nordania leasingkontrakt fra en ukendt dansk klasse B virksomhed. Aftalen strækker sig over en leasingperiode på 48 måneder, af en brugt Volvo V50 2,5 med metallak. Aftalens ikrafttrædelse sker maj Kopi af den originale leasingkontrakt kan rekvireres på afhandlingens bilag 6 begyndende side 138. Leasingkontrakten er udarbejdet over i alt 9 sider. Siderne 1 til 4 indeholder de til leasingtager specificerede leasingvilkår. Leasingkontraktens resterende 5 sider synes således at indeholde standardiserede leasingvikår, som er at finde i tilsvarede billeasingkontrakter fra Nordania Leasing. Problemet med at leasingaftalen er opdelt i sådan to nærmest selvstændige dele kan for leasingtager virke meget forvirrende. Dette skyldes blandt andet at der i leasingkontrakten er angivet modstridende vikår. Som eksempel herpå kan ses nedenfor i tabel 23: 70 [Revisions-Partner, Skanderborg, indehaver og registreret revisor Jens Jensen samt Deloitte, Århus, revisor cand.merc.aud. Christian Hedegaard] Side 68 af 164

69 Tabel 23 [Billeasing, eksempel på modstridelser i leasingaftalen side 3 og 6, leasingaftalen er vedlagt i bilag 6] Ovenstående tabel 23, fremhæver et scenarie som for leasingtager kan være svær at gennemskue, specielt første gang leasingtager leaser et aktiv. Problemstillingen går på at aftalens specialvilkår er modstridende med de standardiserede vilkår slutlig i leasingaftalen. Indeværende billeasingaftale citerer at leasingtager ved udløb eller ved opsigelse/ophævelse af leasingaftalen er forpligtet til at anvise en momsregistreret køber af bilen til markedsværdien på kr. inkl. moms. Modsat anfører billeasingaftalens standardvilkår jævnførende 15 - tilbagelevering, at leasingtager ved udløb, ophør eller misligholdelse skal tilbagelevere bilen til Nordania Leasing. Desangående selve klassifikationen af billeasingkontrakten, vil der blive gjort brug af fremgangsmetodikken fra PricewaterhouseCoopers publikation samt klassifikationsmatrixen, som tidligere er gennemgået i afhandlingens afsnit Der vil således nedenfor blive fortaget en klassifikation af billeasingaftalen på baggrund af de tidligere gennemgående afsnit i indeværende afhandling. Efter gennemgangen af den egentilvirkede klassifikation, vil de to revisorers overvejelser blive inddraget og gengivet i omfang af relevans set i forhold til besvarelse af opgavens hovedspørgsmål. 71 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side samt KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 392] Side 69 af 164

70 Samtlige nedenstående besvarelser og gengivelser har udgangspunkt i Nordanias billeasingaftale, hvilken forefindes på afhandlingens bilag 6 begyndende side 138. Enkelte betydelige uddrag af aftalen synes inddraget i selve opgavebesvarelsen, grundet illustrationen i forbindelse med udredningen er bidragende til en bedre forståelse for læser af indeværende afhandling. Egen klassifikation - billeasing Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager ved slutningen af leasingperioden. Jævnførende leasingaftalens trykte indhold i leasingtagers specialbetingelser side 3 er leasingtager forpligtet til at overtage eller anvise en momsregistreret køber af bilen ved udgangen af leasingperioden til kr. inkl. moms. Derfor må det konkluderes at leasingtager helt eller delvis overtager ejendomsretten ved leasingaftalens udløb, hvilket må anses som værende en indikator på finansiel leasing. Leasingtager besidder ret til at købe bilen til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimelig sikkert, at denne ret vil blive udnyttet. Aftalens specialbetingelser side 3 citerer at leasingtager er forpligtet til at anvise en momsregistreret køber af bilen ved udløb, opsigelse eller ophævelse af leasingaftalen. Prisen herfor er anført til kr. inkl. moms, svarende til den forventede markedsværdi på tidspunktet for udløb af leasingaftalen. Udtryksmåden markedsværdi indikerer at leasingtager ikke besidder en købsmulighed af bilen på favorable købsvilkår. Leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres. Ja, bilen må anses som at være brugt efter udgangen af de 48 måneder, taget i betragtning af Nordania Leasing inden leasingperiodens påbegyndelse har køb bilen brugt. Dette fremgår af leasingaftalens side 1 og 3. Side 70 af 164

71 Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse udgør en væsentlig del af aktivets dagsværdi. Ja, nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse svarer til den væsenligste del af det leasede aktivs dagsværdi. Dette kan illustreres udfra følgende beregningseksempel, hvorfra tallene fra billeasingaftalen er indeholdt. Ekstra forudsætninger til beregningseksemplet: Dagsværdi Volvo V50 2,4 med metallak ved leasingaftalens indgåelse, er fastsat til kr. eksl. moms. Alternativ lånerente er fastsat til 5% p.a., idet den interne rente i leasingaftalen ikke er anført. Ved hjælp af finansmodulet i Microsoft Office Excel er det nu muligt at beregne en nutidværdi ved hjælp af leasingaftalen samt de yderligere foretagne forudsætninger. Formelen for beregningen af nutidsværdien ser således ud: Excel =PV(0,05/12;48;6700;120000) = kr. eksl. moms. Ved at foretage en sammenligning mellem de kr. og de kr., må det konkluderes at minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse svarer til den væsenligste del af det leasede aktivs dagsværdi. Det leasede aktiv er så specialiseret, at alene leasingtager kan anvende det, medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer. Nej, bilen må anses som kunne anvendes af alle personer med kørekort, hvilket indikerer at bilen ikke er specialiseret. Hvis leasingtager kan ophæve leasingaftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager. I henhold til leasingaftalens standardvilkår i 14 synes leasingtager at skulle dække de ikke forfaldne leasingydelse med tillæg af en eventuel indregnet restværdi. Ligeledes tilbagediskonteres Side 71 af 164

72 de ikke forfaldne leasingydelser med en rentesats svarende til Danmarks nationalbanks diskonto på opgørelsestidspunktet. Gevinst eller tab ved ændringer i leasingaktivets dagsværdi tilfalder leasingtager. Nej, det synes umiddelbart ikke at være tilfældet. Dette skyldes det særlige specialvikår, gående på at bilen ved udgangen af leasingperioden, kan købes til kr. inkl. moms, svarende til markedsværdien på det pågældnede tidspunkt. Dette indikerer at en eventuel gevinst mulighed ikke anses som værende sandsynlig for leasingtager. Leasingtager kan forlænge leasingaftalen til leasingydelser væsenligt lavere end markedslejen. Nej, dette anses ikke som værende en mulighed jævnførende leasingaftalen. Leasingtager vil gennem hele leasingperioden betale en leasingydelse svarende til markedslejen, udregnet med udgangspunkt i nutidsværdien af minimumsbetalingerne. Udfra ovenstående gennemgang indikerer besvarelserne af de enkelte delspørgsmål, at indeværende Nordania billeasingaftale skal klassificeres som værende finansiel leasing. Dette udredes af flere områder jævnførende gennemgangen ovenfor. Blandt andet er klausulen angående henvisning af en momsregistret køber af bilen efter leasingaftalens ophør en klar indikator som peger i retning af finansiel leasing. Yderligere synes nutidsværdien af minimumsbetalingerne at ligge så tæt på dagsværdien af bilen, hvilket ligeledes indikerer finansiel leaing. De to revisiorer Christian Hedegaard, Deloitte Århus og Jens Jensen, Revisions-Partner Skanderborg er ligeledes enige angående klassifikation af billeasingaftalen som finansiel leasing 72. Dette skyldes jævnfør begge revisorer at leasingtager ved leasingperiodens udløb er forpligtet til at finde en momsregistreret køber til bilen. 72 [Begge revisorer er uformelt blevet sat til at klassificerer de to inddragede leasingaftaler. Der er ikke foretaget interview eller spørgeundersøgelse. De to leasingaftaler er blot gennemgået af de to revisorer, hvor deres konklusion er gengivet i afhandlingen] Side 72 af 164

73 Ligeledes fremhæver begge revisorer at billeasingaftalen er atypisk i det omfang leasingtager ikke besidder en fordelagtig købsmulighed eller mulighed af forlængelse af leasingperioden til en leasingydelse væsentlig lavere end markedslejen. Desuagtet bliver udfaldet i henhold til egen klassifikation og de to revisorers klassifikation, at billeasingaftalen skal klassificeres som værende finansiel leasing Ejendomsleasing Ejendomsleasingaftalen stammer ligeledes fra Nordania leasing med udgangspunkt i en ukendt dansk klasse B virksomhed. Aftalen løber over en 15 årig uopsigelig periode, af en m2 erhvervsejendom beliggende på en m2 grund. Aftalens ikrafttrædelse sker 1. juli Kopi af den originale ejendomsleasingkontrakt kan rekvireres på afhandlingens bilag 7 begyndende side 147. Ejendomsleasingaftalen er udarbejdet over i alt 18 sider, på trods af sideantallet i aftalen fejlagtigt kun er nummereret til side 17. Leasingaftalen er ikke standardiseret på tilsvarende vis, som ved gennemgangen af billeasingaftalen. Ejendomsleasingaftalen fremstår mere specialudarbejdet og tilpasset direkte til leasingtager. Dette synes fra leasingtagers synsvinkel at være fordelagtigt, idet der ikke kan opstå tvivl angående hvilke bestemmelser i aftalen, der kan anses for gældende. Der er således ingen modstridende vilkår i indeværende ejendomsleasingaftale. For så vidt angår selve klassifikationen af ejendomsleasingaftalen, vil der i lighed med billeasingaftalen blive gjort brug af PricewaterhouseCoopers publikation samt klassifikationsmatrixen 73. Der vil således nedenfor blive foretaget en klassifikation af ejendomsleasingaftalen. Ligeledes vil der efter klassifikationen endnu engang blive inddraget, de to revisorers bagvedliggende klassifikationsmæssige overvejelser, samtidig med der efter gennemgangen af ejendomsleasingkontrakten kort vil blive illustreret hvilke andre mulige problemstillinger som kan opstå i forbindelse med klassifikation af leasingaftaler. Samtlige nedenstående gengivelser og fremhævelser har udgangspunkt i Nordania Leasings ejendomsleasingkontrakt, hvilken er vedlagt afhandlingens bilag 7 begyndende side 147. Enkelte 73 [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side samt KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 392] Side 73 af 164

74 betydelige uddrag af ejendomsleasingaftalen er inddraget i opgavebesvarelsen, grundet inddragelsen er medvireknde til en bedre forståelse for læser af indeværende afhandling. Egen klassifikation - ejendomsleasing Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager ved slutningen af leasingperioden. Jævnførende leasingaftalens trykte indhold i leasingtagers specialbetingelser side 5 og 10 er leasingtager ikke forpligtet til at overtage ejendommen ved udløb af leasingperioden, hvilket er medvirkende til indikation af operationel leasing. Der foreligger dog en købsmulighed til en pris vurderet noget under markedsprisen, hvilket bliver fremhævet senere nedenfor. Leasingtager besidder ret til at købe ejendommen til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimelig sikkert, at denne ret vil blive udnyttet. Aftalens specialbetingelser side citerer at leasingtager besidder en køberet ved udløbet af det 10. og 15. år af leasingperioden. Købesummen på de to tidspunkter udgør henholdsvis 3,2 mio kr. og 1,6 mio kr. De på forhånd fastsatte købesummer, er vurderet så fordelagtige at det må forventes at leasingtager tager imod købet af ejendommen, enten efter det 10. eller 15. år. Såfremt leasingtager ikke vælger at tage imod det fordelagtige tilbud, forlades ejendommen blot efter leasingperiodens ophør jævnførende ejendomsleasingaftalen. Leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres. Nej, ejendommen må anses som at kunne benyttes i adskillige år, hvorfor leasingperioden på de 15 år ikke udgør størstedelen af ejendommens økonomiske levetid. Dette er vurderet udfra en almindelig erhvervsejendom kan holde minimum 50 år ved almindelig vedligeholdelse, hvilket leasingtager også forpligter sig til jævnførende leasingaftalens 11 side 9. Dette resulterer blandt andet i vedligeholdelse af forsyningen og forbrugskilder såsom el, vand, gas med videre. Ligeledes Side 74 af 164

75 skal der foretages vedligeholdelse og udskiftning af nedslidte installationer såsom blandt andet WC-kummer, cisterner, vaskekummer med videre. Overordnet set skal erhvervsejendommen til enhver tid holdes i en god vedligeholdelsesmæssig stand i enhver henseende. Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse udgør en væsentlig del af aktivets dagsværdi. Ja, nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse svarer til den væsenligste del af ejendommens dagsværdi. Dette kan illustreres udfra følgende beregningseksempel, hvorfra tallene fra ejendomsleasingaftalen er indeholdt. Ekstra forudsætninger til beregningseksemplet: Dagsværdien af en m2 erhvervsejendom beliggende på m2 grund er ved leasingaftalens indgående fastsat til kr. Alternativ lånerente er fastsat til 5% p.a., idet den interne rente i leasingaftalen ikke er anført. Ved hjælp af finansmodulet i Microsoft Office Excel er det nu muligt at beregne en nutidværdi ved hjælp af leasingaftalen samt de yderligere foretagne forudsætninger. Formelen for beregningen af nutidsværdien ser således ud: Excel =PV(0,05/12;180;31167) = kr. Ved at foretage en sammenligning mellem de kr. og de kr., må det konkluderes at minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse svarer til den væsenligste del af det leasede aktivs dagsværdi, hvilket er en medvirkende indikator til finansiel leasing. Det leasede aktiv er så specialiseret, at alene leasingtager kan anvende det, medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer. Nej, erhvervsejendommen er vurderet til at kunne anvendes af alle personer/firmaer med behov for en erhvervsejendom i den størrelse, beliggenhed samt stand. Side 75 af 164

76 Hvis leasingtager kan ophæve leasingaftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager. I henhold til leasingaftalen er det ikke oplyst, hvorledes leasingtager skal dække leasinggivers eventuelle tab ved en eventuel ophævelse heraf. Det skal dog understreges, at der i ejendomsleasingkontrakten er anført en uopsigelighedsperiode på 15 år. Dette indebærer bogstavelig talt at leasingtager er forpligtet til at erlægge leasingydelser overfor leasinggiver i den 15 årige periode. Gevinst eller tab ved ændringer i leasingaktivets dagsværdi tilfalder leasingtager. Nej, udgangspunktet er jævnfør leasingkontraktens trykte ordlyd at leasingtager blot skal forlade ejendommen ved udløb af leasingperioden. Der er dog i ejendomsleasingaftalens 13 jævnfør nedenfor, en så fordelagtig købsmulighed at denne må forventes at blive anvendt af leasingtager. Såfremt købsoptionen anvendes af leasingtager, må det forventes at leasingtager kan opnå gevinst/tab ved ændringen i dagsværdien. Dette synes klart at være en indikator på finansiel leasing. Tabel 24 [Ejendomsleasing favorabel køberet 13 side 10, leasingaftalen er vedlagt i bilag 7] Side 76 af 164

77 Leasingtager kan forlænge leasingaftalen til leasingydelser væsenligt lavere end markedslejen. Nej, umiddelbart er dette ikke muligt. Det må dog fremhæves at leasingtager indirekte besidder mulighed ved anvendelse af den favorable køberet. Dette indebærer at leasingtager kan sidde væsenligt billigere i erhvervsejendommen end hvad markedsværdien afspejler. Udfra ovenstående gennemgang indikerer besvarelserne af de enkelte delspørgsmål, at gennemgåede Nordania ejendomsleasingaftale skal klassificeres som værende finansiel leasing. Dette udredes af flere områder jævnfør gennemgangen ovenfor. Blandt andet skitserer den fordelagtige købsoption klart at klassifikationen peger i retning af finansiel leasing. Yderligere synes nutidsværdien af minimumsbetalingerne at ligge så tæt på dagsværdien af erhvervsejendommen, hvilket ligeledes indikerer finansiel leaing. De to adspurgte revisorer Christian Hedegaard, Deloitte Århus og Jens Jensen, Revisions-Partner Skanderborg synes endnu engang at være enige angående klassifikationen som værende finansiel leasing. De to revisorer har begge givet udtryk for at ejendomsleasingaftalen, som udgangspunkt ligger op til at være en operationel leasingaftale. Dette bliver imidlertid fejet af banan fra begge parter, grundet den indbyggede køberet efter det 10. og 15. år til værdier vurderet væsentlig lavere end markedsværdien. Denne købsoption er således i indeværende ejendomsleasingkontrakt afgørende for at ejendomsleasingaftalen klassificeres som værende finansiel leasing Øvrige klassifikationsmæssige problemstillinger I forlængelse af gennemgangen oventil kan klassifikationen af en given leasingaftale godt give anledning til ekstra betragtninger, forinden den endelige klassifikation kan fastslås. Som kort pointeret i afhandlingens afsnit 3.2.3, må det desværre konstateres at leasingfirmaerne ofte udfærdigere leasingkontrakter på yderst standardiserede leasingvilkår, hvilket kan underbygges af artiklen bragt i erhvervsbladet den 27. maj Denne uheldige tendens kan desværre i praksis være medvirkende til, at adskillige virksomheder klassificerer deres leasingaftaler fejlagtigt, grundet regnskabsaflægger ofte i forbindelse med leasingaftaler glemmer at skelne til indhold frem for formalia i leasingaftalen. 74 [ 7. april 2009] Side 77 af 164

78 De standardiserede leasingkontrakter er ligeledes ofte medvirkende til forvirring hos leasingtager, grundet leasingaftalen ofte indeholder to sæt individuelle leasingvilkår. Dette scenarie er ligeledes illustreret ved gennemgangen af billeasingaftalen i afhandlingens afsnit Selv med de i afhandlingen præsenterede klassifikationsmodeller, ligger klassifikationsprocessen delvis optil, at regnskabsaflægger skal foretage nogle vurderinger og skøn i forbindelse med klassifikationen af en given leasingaftale. En mulig løsning fra lovgivers side kunne være at fastsætte nogle grænser og normer for, hvor specialiseret leasingaftaler skal udfærdiges fra leasingfirmaernes side. Samtidig kunne de nuværende regler i IAS 17 eventuelt præciseres med hensyn til de vendinger der er baseret på vurderinger og skøn. Her tænkes specialt på ordvalgene: Størstedelen, favorabel og væsentlig 75. Med en mere specialiseret formulering heraf, kunne der tilstræbelsesværdigt i praksis opnås større ensartethed i klassifikationen af finansielle og operationelle leasingaftaler. Jævnførende den anvendte litteratur synes ovenstående i praksis at være kendte problemstillinger. I henhold til US GAAP opereres der nemlig med vejledende grænser herfor. Blandt andet opereres der med et specifikt kriterie på 75% af den forventede levetid samt 90% af nutidsværdien. Desto højere procent mere indikerer det finansiel leasing 76. Problemstillingen må beklageligvis stadig anses som værende tilstede i US GAAP regi. Dette skyldes simpelhen at de procentmæssige grænser kun er vejledende, og at der derfor stadig ikke foreligger et generelt gældende lovsæt herfor. Umiddelbart synes lovgiverne bag IAS regelsættet at være bekendt med de berørte problemstillinger. Dette kan udredes af nedenstående gengivelse fra IAS 17.9: Because the transaction between a lessor and a lessee is based on a lease agreement between them, it is appropriate to use consistent definitions. The application of these definitions to the differing circumstances of the lessor and lessee may result in the same lease being classified differently by them. For example, this may be the case if the lessor benefits from a residual value guarantee provided by a party unrelated to the lessee 77. Indholdet i IAS 17.9 synes således direkte at fremhæve, at en identisk leasingaftale kan klassificeres forskelligt. Med denne udmelding taget i betragtning, synes det fra leasingtagers side desværre værende mere legalt at trække en leasingklassifikation i den ene retning frem for den 75 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 392] 76 [Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IFRS, Forlaget Thomsen, 2 udgave Kbh. 2006, side 300] 77 [Revisors bibliotek, intern revisorhåndbog Deloitte - IAS 17.9] Side 78 af 164

79 anden. Det vurderes således umiddelbart at lovgiver er medvirkende til bibeholdelse af gråzonen angående klassifikation af leasingaftaler i finansiel- og operationel leasing. 7.6 Delkonklusion ad E Vestas Wind Systems A/S og William Demant Holding A/S koncernregnskab opfylder de af årsregnskabsloven samt IAS fastsatte regelsæt angående den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Eneste egentlige pointerede undladelse var at finde i William Demants koncernregnskab, hvor en nærmere uddybende beskrivelse af hvorledes der skelnes mellem finansielle og operationelle leasingaftaler anses som værende manglende. Denne er vurderet vigtig i det omfang årsregnskabsloven og IAS, begge fremfører at der i anvendt regnskabspraksis skal redegøres for indregningsmetoder samt målegrundlag. Desuden må det anføres, at det af en given virksomheds årsrapport ikke er muligt at beskæftige sig med de klassifikationsmæssige overvejelser liggende bagved selve leasingaftalen. Dette skyldes helt enkelt, at det i en årsrapport ikke er muligt at træde dybere end hvad tallet i årsrapporten afspejler. Grundet den manglende klassifikationsindsigt er der indraget to reele leasingaftaler, henholdsvis vedrørende en bil samt en erhvervsejendom. Begge er klassificeret med oprindelse i PricewaterhouseCoopers publikation samt den i afhandlingen tidligere gennemgående klassifikationsmatrix. Udfaldet for begge leasingkontrakter her vist sig som værende finansiel leasing. For billeasingaftales tilfælde skyldes dette, at leasingtager er forpligtet til at anvise en momsregistreret køber af bilen ved udløb af leasingperioden. Ligesådan synes leasingtager i ejendomsleasingaftalen at besidde en så favorabel købsret at denne må forventes anvendt ved udløb af leasingperioden. Såvel bil- og ejendomsleasingaftalen er fremlagt for to revisorer fra to forskellige revisionsfirmaer. Begge revisorer synes ligeledes at være enige i klassifikation som værende finansiel leasing. Der er ikke foretaget et interview med de to involverede revisorer, hvorfor der ikke er vedlagt et resume heraf i bilagsmaterialet. Yderligere er det bevidst valgt, at inddragelsen udelukkende beskæftiger to revisorer, på trods af Ib Andersens lærebog Den skinbarlige virkelighed anfører at volumen af de adspurgte skal være mere omfangsrig. Dette er bevidst fravalgt grundet indragelsen af flere anskuelser er medvirkende til at gøre indeværende afhandling forvirrende for læser heraf. Øvrige fremførte klassifikationsmæssige problemstillinger har beklageligvis ofte udgangspunkt i de standardiserede samt delvis mangelfulde leasingkontrakter, hvilke er udarbejdet af Side 79 af 164

80 professionelle leasingfirmaer. Ligeledes er det vurderet, at den lovgivende part ligeså bærer en del af ansvaret, grundet de gældende regnskabsregler ofte udmunder i at leasingtager skal foretage en konkret vurdering og skøn af de i loven fremsatte udtryksmåder. Det er defor vurderet mere hensigtsmæssigt at fastsætte nogle grænser og normer for, hvornår der er tale om henholdsvis finansiel- og operationel leasing. 8 Anses de gældende regler for klassifikation af leasingaftaler som hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige Indeværende afsnit har til formål at samle trådene fra de i afhandlingen tidligere kommenterede klassifikationsmæssige problemstillinger. Således vil de regnskabsmæssige regler for klassifikation af leasingaftaler blive vurderet samtidig med G4+1 s kritik heraf vil blive gennemgået. Der vil ligeledes blive foretaget en kritisk vurdering af, hvorvidt der i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling bør skelnes mellem finansielle- og operationelle leasingaftaler. 8.1 G4+1 s kritik af klassifikation af leasingaftaler Allerede skitseret flere gange i bestående afhandling, er det uheldigt at selv samme leasingaftale kan klassificeres forskelligt afhængig af hvem der klassificerer den. Dette er desværre den position vi befinder os i på nuværende tidspunkt med de eksisterende klassifikationsregler. G4+1 (Gruppen består af 5 landes standardudstedende organisationer) 78 har dog tilbage i 1996 anført en del argumentationer for, at der klassifikationsmæssigt ikke bør skelnes mellem finansielt og operationelt leasede aktiver. I henhold til G indebærer de nuværende regnskabsregler, at klassifikationen mellem finansielt og operationelt leasede aktiver sker arbitrært, hvilket underbygges af klassifikationen i høj grad er påvirket af vurderinger og skøn fra leasingtagers side. G4+1 anfører at den manglende harmoni mellem den regnskabsmæssige behandling af finansielt og operationelt leasede aktiver, påvirker virksomhedens hoved- og nøgletal. Et yderligere fremhævet scenarie er at G4+1 anfører at leasingtager ofte i praksis, besidder bestemmende indflydelse på hvorledes den aktuelle leasingaftale sammensættes, således kan leasingtager trække en given leasingaftale i den ene retning frem for den anden. 78 [Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IFRS, Forlaget Thomsen, 2 udgave Kbh. 2006, side 298] 79 [ 8. april 2009] Side 80 af 164

81 På trods af G4+1 s udmeldelser har ophav i 1996, er de klassifikationsmæssige regler herfor endnu ikke ændret i De fremsatte kritikpunkter, er derfor stadig vurderet aktuelle. 8.2 Bør der skelnes mellem finansielt og operationelt leasede aktiver I henhold til G4+1 s kritik ovenfor gengives det at leasingtager, klassificerer sine leasingaftaler tilfældigt, grundet manglende struktur i de gældende klassifikationsbestemmelser. Dette er således medvirkende til, at fremhæve forespørgslen om, hvorvidt der bør skelnes mellem finansielt og operationelt leasede aktiver i leasingtagers årsrapport. Der vil derfor nedenfor blive inddraget egen tilvirkede potentialer til de eksisterende klassifikationsbestemmelser Hensigten med den nuværende regnskabsmæssige behandling af leasing Nuværende leasingregelsæt har til hensigt, at følge de af årsregnskabsloven og IAS fastsatte definitioner for henholdsvis aktiver og forpligtelser. Med andre ord skal indregning af samtlige typer aktiver og forpligtelser ske i balancen når virksomheden besidder de væsenligste risici samt økonomiske fordele/ulemper. Desuagtet findes der som opridset i afhandlingens afsnit en særregel i årsregnskabslovens 83a, som præsenterer at virksomheden skal indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, når virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet. Dette resulterer således i at leasede aktiver kan indregnes i balancen, på trods af det leasede aktiv juridisk ikke tilhører leasingtager. Nuværende regelsæt i årsregnskabsloven samt IAS synes at være udarbejdet i det omfang, virksomhedens balance skal afspejle de reelle økonomiske forhold, for såvel aktiver som forpligtelser. Hvordan årsregnskabslovens begrebsramme, hvilken er udarbejdet med ophav i IAS begrebsrammen 80 skal fortolkes på leasingområdet, er umiddelbart svært at vurdere. Begrebsrammens generalklausul om at regnskabsaflæggelsen skal udvise et retvisende billede, jævnfør årsregnskabslovens 11, synes at være lagt i skyggen af de eksisterende klassifikationsmæssige leasingregler. Det har altid jævnfør IAS og årsregnskabsloven været hensigten, at regnskabsaflægger har ansvaret for at vælge de metoder, der inden for lovens rammer bedst giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling pr. balancedagen. Hvad angår årsregnskabslovens grundlæggende forudsætninger i 13, vurderes de ofte på 80 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 40] Side 81 af 164

82 leasingområdet at være taget ud af spil. Specielt forudsætningen, benævnt substans, er ofte glemt i forbindelse med klassifikation af leasingaftaler. Alt andet lige vil en fejlagtig klassifikation være medvirkende til at præsentere et forkert billede af virksomhedens regnskabsmæssige hoved- og nøgletal Alternativ til den eksisterende klassifikation af finansiel- og operationel leasing Problematikken synes i høj grad at være styret at de problemer som frembryder under klassifikationen af en given leasingaftale. Det vil derfor være nærtliggende, at der klassifikationsmæssigt blot skal skelnes mellem to følgende nye fremsatte alternativer: Indregning af både finansielt og operationelt leasede aktiver i balancen Ingen indregning af leasingaftaler i balancen En markant fordel ved at der ikke skelnes mellem finansielle og operationelle leasingaftaler, synes at være leasingtagers tvivl angående klassifikation nu er manet til jorden. Leasingtager behøver ikke længere at foretage vurderinger og skøn af den foreliggende leasingaftale, grundet der regnskabsmæssigt ikke skelnes mellem de to typer af leasingaftaler. Et yderligere positivt udfald af sammensmeltningen af reglerne må siges at være leasingtagers tidligere mulighed for spekulation af påvirkningen af virksomhedens hoved- og nøgletal. Administrativt vurderes det også at være en privilegium for leasingtager, grundet der regnskabsmæssigt ikke skal foretages en opdeling i henholsvis finansielle og operationelle leasingaftaler. Et postulat kan være, at de nuværende klassifikationsbestemmelser kan være selvforstærkende, til den noget arbitrære klassifikation af leasingaftaler. Primært vil indregning af de operationelle leasingaftaler stride imod årsregnskabslovens 33, grundet lesingtager ikke kan anses som at have overtaget de væsenligste fordele og risici ved de operationelle leasingaftaler. Såfremt en indregning af et operationelt leaset aktiv, desuagtet blev indregnet vil dette direkte have indflydelse på virksomhedens nøgletal i negativ retning. Modsatte billede med ingen indregning af hverken finansielt og operationelt leasede aktiver vil regnskabsmæssigt betyde at hele leasingydelsen skal resultatføres i driften, samtidig med de udgiftsførte leasingbetalinger i regnskabsåret skal noteoplyses. Den manglende indregning vil regnskabsmæssigt resulterer i, at virksomhedens hoved- og nøgletal vil blive en anelse forbedret. I Side 82 af 164

83 den i afhandlingen egen tilvirkede nøgletalsanalyse i afsnit 6.2 begyndende side 46, viste det sig ligeledes at virksomhedens løbende nøgletal (ROIC, AOH og soliditetsgraden) udviste pænere nøgletal ved den manglende indregning. Ingen indregning af leasingaftaler i balancen, er umiddelbart vurderet modstridende med tidligere omtalte begrebsramme og generalklausul. Dette skyldes at virksomheden ved den manglende indregning ikke præsenterer de reelle økonomiske forhold, hvilket resulterer i at årsrapporten formodentlig ikke udviser et retvisende billede. Eksisterende leasingregler er udarbejdet således at de finansielt leasede aktiver sidestilles med virksomhedens øvrige ejede aktiver. Dette må anses som værende den mest regnskabstekniske korrekte måde, grundet finansielt leasede aktiver jævnførende årsregnskabslovens 33 og 83a opfylder kriterierne for indregning i balancen. Det vil således stride imod årsregnskabsloven såfremt finansielt leasede aktiver ikke indregnes i balancen. Eksisterende klassifikationsbestemmelser er således delvis medvirkende til at sammenlignligheden virksomhederne imellem er forringet. Dette skyldes positivt at virksomhederne der primært køber deres aktiver har alt indregnet i balancen, mens virksomheder der oftest leaser sine aktiver kun har indregnet de finansielt leasede aktiver. Sammenlignligheden er således vurderet mest retvisende såfremt både finansielt og operationelt leasede aktiver skulle indregnes i balancen. Indregning af såvel finansielt og operationelt leasede aktiver vil alt andet lige indebærer, at virksomhedens årsrapport afspejler de aktiver som virksomheden, i realiteten fysisk råder over. Det er således primært de operationelt leasede aktiver, som er medvirkende til det lidt splittede billede af leasingaktiverne. Således kunne det være relevant at undersøge om operationelt leasede aktiver ikke kan anskues for at opfylde årsregnskabslovens definition af et aktiv. De eksisterende regnskabsmæssige regler afviser desværre indregning af operationelt leasede aktiver, grundet disse ikke kan anses som værende under virksomhedens kontrol. Leasingtager skal ligeledes jævnfør årsregnskabslovens 33 besidde alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet 81. Ikke desto mindre kan der argumenteres for at leasingtager besidder kontrollen over et operationelt leaset aktiv. Argumentationen har udgangspunkt i nedenstående overvejelser: 81 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 486] Side 83 af 164

84 Leasingtager benytter sig af leasingaktivet i det daglige virke. Leasingtager vurderes at få gavn af de økonomiske fordele, som benyttelsen af aktivet indebærer. Leasingtager råder over aktivet i leasingperioden. Operationelt leasede aktiver anses således for at opfylde årsregnskabslovens 33 stk.1, idet anvendelsen af leasingaktivet for leasingtager resulterer i fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, samtidig med værdien af aktivet kan måles pålideligt i henhold til leasingaftalen eller ved dagsværdivurdering. Med udgangspunkt i ovenstående redegørelse kan det fastslås at operationelt leasede aktiver måske burde være sidestillet med finansielt leasede aktiver, hvorved indregning i balancen er krævet. Hvad angår den operationelle leasingforpligtelse kan denne ligeledes anses for at opfylde årsregnskabslovens 33 stk. 2 s definition herpå. Det er således sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden i takt med leasingydelserne betales til leasinggiver. Forpligtelsen kan dog ikke opgøres med tilstrækkelig pålidelighed, grundet operationelle leasingaftaler typisk er opsigelige med relativ kort varsel, hvorfor der foreligger en usikkerhed om størrelsen af leasingforpligtelsen. En fremtidig ny indregningsmulighed kunne således være at aktivere og passivere det operationelt leasede aktiv med identiske værdier, hvorfor der ikke sker en direkte påvirkning af egenkapitalen. Dette indebærer således, at ved leasingaftalens opsigelse/udløb udgår aktiver og forpligtelser uden resultatmæssig påvirkning. Men så længe leasingaftalen løber, påvirker indregningen de i afhandlingen udvalgte nøgletal, hvorfor sammenligningsgrundlaget virksomhederne imellem er forbedret. De eksisterende oplysningskrav for operationelt leasede aktiver under eventuelforpligtelser, synes nu at være sat ud af spil. Der bør dog forsat oplyses om hvor stor en del af aktiverne der er leaseret på henholdsvis finansielle og operationelle leasingvilkår. Noteoplysning under eventuelforpligtelserne er på nuværende tidspunkt kun berettiget, grundet de operationelt leasede aktiver ikke er indregnet i leasingtagers balance. Eventualforpligtelser defineres i henhold til årsregnskabslovens 64 stk. 2. samt i årsregnskabslovens bilag 1C pkt. 9 som følgende 82 : 82 [KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08, side 546] Side 84 af 164

85 I. Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og II. III. som kan medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, men hvor forpligtelserne eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol, eller forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, eller forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed. Den reelle usikkerhed som er forbundet med et operationelt leaset aktiv, må siges at være muligheden for opsigelse med ofte relativ kort varsel. Dette indebærer at forpligtelsen ikke kan opgøres med tilstrækkelig sikkerhed, hvorfor denne ikke kan indregnes på tilsvarende vis som finansielt leasede aktiver. 8.3 Delkonklusion ad F Så tidligt som i 1996 fremførte G4+1 at de eksisterende leasingregler ligger optil en for vilkårlig klassifikation mellem finansielt og operationelt leasede aktiver, grundet klassifikationen ofte er et resultat af foretagne vurderinger og skøn fra leasingtagers side. Dette har således været medvirkende til betragtninger af de eksisterende leasingregler. Der er fremsat to nye alternativer for den regnskabsmæssige behandling af finansielle og operationelle leasingaftaler. Første mulighed er, at der skal ske indregning i leasingtagers balance af både finansielt og operationelt leasede aktiver, andet alternativ er, at der ikke skal ske indregning af hverken finansielt eller operationelt leasede aktiver i leasingtagers balance. Gældende for begge præsenterede alternativer er at de udelukker de eksisterende klassifikationsmæssige problemstillinger. Det mest fordelagtige alternativ må siges at være indregning af såvel finansielt som operationelt leasede aktiver i leasingtagers balance, idet dette harmonerer med årsregnskabslovens generalklausul jævnfør årsregnskabslovens 11. Forudsætningen for at dette kan implementeres i eksisterende regelsæt er dog at operationelt leasede aktiver fremadrettet kan være omfattet af årsregnskabslovens og IAS definitioner på henholdsvis aktiver og forpligtelser. Hvad angår selve de bagvedliggende overvejelser bag indregning af operationelt leasede aktiver, er det Side 85 af 164

86 vurderet at de kan opfylde følgende betingelser: Det operationelle leasingaktiv anses for at bidrage til fremtidige økonomiske fordele, samtidig med værdien heraf kan måles pålideligt. Det er ligeledes fastslået at leasingforpligtelsen vedrørende de operationelt leasede aktiver ikke prompte skal henføres under eventualforpligtelser, men i stedet i fremtiden kunne ønskes aktiveret og passiveret med identiske værdier i leasingtagers balance. Dette skyldes der reelt stadig er forbundet en usikkerhed med opgørelsen af værdien af forpligtelsen, grundet operationelle leasingaftaler ofte kan opsiges med relativ kort varsel. Ved at aktivere og passivere en operationel leasingaftale med ens værdier, påvirker det således ikke egenkapitalen, når leasingaftalen ophører eller leasingaktivet bliver tilbageleveret. Hvad angår årsregnskabslovens generalklausul i 11, synes den nu mere at komme til sin ret efter de operationelt leasede aktiver er indregnet i leasingtagers balance. 9 Konklusion Konklusionen på ovenstående behandling af leasing i leasingtagers årsrapport med fokus på virksomhedens klassifikation af leasingaftaler bliver følgende: Begrebet leasing kan oversættes til ordet leje af et eller flere aktiver gennem en leasingaftale. En leasingaftale dækker blot over en special finansieringsform, hvor lejeforholdet tager udgangspunkt i et leasingaktiv. Definitionsmæssigt er begrebet leasing identisk i den danske årsregnskabslov og den internationale IAS 17. Dette skyldes blandt andet at årsregnskabsloven ikke indeholder en direkte definition af leasing, men henviser i lovbemærkningerne til IAS 17. I praksis sondres der mellem to typer af leasingaftaler, henholdsvis finansielle- og operationelle leasingaftaler, hvilke ifølge IAS 17 bliver defineret således: Finansiel leasing foreligger hvor alle væsentlige risici og fordele ved besiddelsen af et aktiv overføres til leasingtager, dog bliver det juridiske ejerskab formelt ikke overdraget. Operationel leasing synes negativ afgrænset i forhold til finansiel leasing, hvilket indebærer at operationel leasing foreligger i de tilfælde, hvor leasingaftalen ikke kan klassificeres som værende finansiel leasing. Side 86 af 164

87 I den teoretiske sondring mellem finansielle og operationelle leasingaftaler synes den mest fordelagtige måde hertil at betragte de risici som forbliver ved leasinggiver. Hvis leasinggiver ikke eller kun i meget beskeden omfang beholder de risici, der er forbundet med aktivet er der typisk tale om finansiel leasing. Modsat gælder det, såfremt leasinggiver besidder de væsenligste risici, herunder blandt andet ændringer i markedsværdi, rentabilitet eller ydeevne, er der almindeligvis tale om operationel leasing. Antallet af leasingaktiver er mærkbart forøget gennem den seneste 5 årige periode. Det hyppigst leasede aktiv jævnfør statistikbanken 83 var i 2007 kategorien benævnt last- og varevogne, hvilke udgjorde 41% af samtlige nye leasinganskaffelser i Samlet set er der sket en forøgelse i anskaffelsen af leasingaktiver gennem årerne 2003 til 2007 på hele 57,60%. Udvalget af leasingaktiver er ligeledes gennem den seneste årrække markant forøget, hvilket umiddelbart skyldes de kendte markedskrafter udbud og efterspørgsel. Spektret strækker sig lige fra dagligdags edbudstyr til fly- og jernbanemateriel. Listen over motiver til leasing er ligeledes særdeles omfangsrig. Der er i afhandlingen foretaget en kategorisk opdeling i henholdsvis: Likviditetsæssige, omkostningsmæssige, regnskabsmæssige samt øvrige ikke økonomiske motiver til leasing. Hvad angår de likviditetsmæssige motiver til leasing, er det i afhandlingen fremhævet, at der foreligger konsistens mellem leasingbetalinger og brugsperiode, hvilket løbende er medvirkende til frigørelse af kapital til andre virksomhedsaktiviteter. Omkostningsmæssigt foreligger der dog ikke et ækvivalent svar på at vælge leasing frem for køb. Dette resulterer i at leasingaftalen skal sammenholdes med købsaftalens effektive rentefod, samtidig med nutidsværdien af aftalernes betalingsstrømme skal opgøres. Den laveste nutidsværdi, afspejler den over perioden billigste investering. Regnskabsmæssigt er der vurderet en større afvigelse på finansiel og operationel leasing. Afvigelsen består overordnet i at operationel leasing ikke skal indregnes, hvor i mod finansiel leasing skal indregnes i leasingtagers balance. En anden ikke uvæsenlig forskel er påvirkningen af leasingtagers nøgletal, hvilke bliver forskelligt påvirket afhængig af hvilken klassifikation leasingaftalen får tildelt. Af andre ikke økonomiske motiver til at vælge leasing frem for køb, synes det bærende motiv at være fleksibilitet. Dette er forårsaget af operationelle leasingaftaler ofte er opsigelige med relativ kort varsel. 83 [ 14. februar 2009] Side 87 af 164

88 I leasingtagers årsrapport skal finansielt og operationelt leasede aktiver behandles forskelligt. Finansielt leasede aktiver anses ifølge årsregnskabsloven og IAS for at opfylde definitionen på henholdsvis aktiver og forpligtelser, hvilket resulterer i krav om indregning i balancen for virksomheder i regnskabsklasse C og D. Virksomheder i regnskabsklasse B har jævnfør årsregnskabsloven valgfrihed hvad angår indregning. Denne lempelsesregel for regnskabsklasse B, er ikke indeholdt i IAS bestemmelserne, hvorfor alle finansielt leasede aktiver skal indregnes i leasingtagers balance. Uagtet det finansielt leasede aktiv stadig juridisk ejes af leasinggiver, fremfører årsregnskabsloven 83a at der skal ske indregning i balancen idet leasingtager ved finansielt leasede aktiver, betragtes for at besidde de væsenligste fordele og risici forbundet med aktivet. Ligeledes besidder leasingtager oplysningspligt jævnfør årsregnskabsloven 60 og IAS 17, hvad angår de aktiver der ikke juridisk ejes af leasingtager, hvilke skal anføres med hvilken værdi disse er indregnet med i årsrapporten. Operationelt leasede aktiver skal ikke indregnes i balancen. Dette skyldes at de ikke anses for at opfylde årsregnskabsloven og IAS s kriterier for indregning. Dette resulterer således i, at operationelle leasingydelser skal omkostningsføres løbende i leasingtagers resultatopgørelse, i takt med de forfalder til betaling. Ligeledes citerer årsregnskabslovens 64 stk. 2 og IAS 17, at leasingtager skal oplyse om de forpligtelser, der ikke knytter sig til leasingaftaler som er indregnet i balancen. Overordnet set er den væsentligste forskel blandt årsregnskabsloven og IAS, at de opstillede krav til præsentation i leasingtagers årsrapport, er mere krævende i de internationale IAS bestemmelser. Klassifikationen af leasingaftaler er jo længere afhandlingen skred frem, fundet mere arbitrær end først antaget. Derfor er beslutningsdiagrammet benævnt klassifikationsmatrixen blevet vurderet i henhold til praktisk anvendelse. Matrixen er fundet udarbejdet med udgangspunkt i IAS 17 s indikatorer på finansiel leasing, hvorfor matrixen ikke indeholder bemærkelsesværdige redskaber til brug for operationel leasing. Definitionen af operationel leasing er som tidligere konkluderet negativt afgrænset i forholdt til finansiel leasing, hvilket matrixen illustrativt formår at fremhæve. Passer leasingaftalen ikke ind i matrixen, bliver aftalen såles klassificeret som værende en operationel leasingaftale. Side 88 af 164

89 Den beklagelsesværdige noget tilfældelige klassifikation af leasingaftaler har vist sig at have betydning for leasingtagers årsrapport samt i afhandlingen udvalgte nøgletal. Der er i afhandlingen opstillet et fiktivt eksempel med to virksomheder, henholdsvis A1 og A2, som klassificerer en identisk leasingaftale forskelligt. De to virksomheder indeholder ikke øvrige uoverensstemmelser indenfor regnskabstallene nettoomsætning og driftsomkostninger, hvorfor kun klassifikationen af leasingaftalen er afvekslende mellem de to virksomheder. Betydningen af klassifikation har vist sig, at have betydning på nøgletallene indenfor egenkapitalens forrentning (ROE), aktivernes afkastningsgrad (ROIC) samt soliditetsgraden. Klassificeres en given leasingaftale som finansiel leasing, har det i indeværende fiktive eksempel vist sig at have positiv indflydelse på virksomhedens egenkapitalforrentning (ROE). Hvilket yderligere kan skyldes to underliggende faktorer, henholdsvis aktivernes afkastningsgrad samt den finansielle gearingseffekt. I det i afhandlingen fiktive eksempel er det kun virksomhed A1 (finansiel leasing), der gør nytte af den finansielle gearingseffekt. Dette skyldes at virksomhed A2 (operationel leasing) ikke har indregnet rentebærende forpligtelser i balancen. Gearingen er således for virksomhed A1 medvirkende til at opnå det positive afkast på egenkapitalforrentningnen (ROE), hvor i mod virksomhed A2 udelukkende formåede at skabe afkast ved hjælp af aktivernes afkastningsgrad (ROIC). En anden ikke uvæsenlig forskel ved en given klassifikation, må siges at være påvirkningen på nøgletallet soliditetsgrad. Soliditetsgraden udviser kort sagt, virksomhedens styrke til at imødegå tab, hvilket positivt kan konkluderes værende stærkest ved operationelt leasede aktiver. Forskellen i soliditetsgraden er dog udelukkende tilstede i leasingperioden. Efter udløb af leasingperioden har virksomhederne igen identisk soliditetsgrad, ligeså er tilfældet for udskudt skat samt egenkapital. I den sidste halvdel af afhandlingen er der ligeledes illustrativt inddraget to danske koncernvirksomheder, hvilke er blevet analyseret og vurderet i henhold til indregning, måling, klassifikation samt oplysningskrav indenfor leasingområdet. Såvel første tilfældig udvalgte koncernregnskab - Vestas og anden tilfældig udvalgte William Demant synes at opfylde de af IAS fastsatte regler angående regnskabsmæssig behandling af leasing. Eneste egentlige præsenterede undladelse var at finde i William Demants koncernregnskab, hvor en nærmere uddybende redegørelse for hvorledes der skelnes mellem finansielle og operationelle leasingaftaler, synes at Side 89 af 164

90 mangle. Denne er vurderet vigtig idet årsregnskabslovens 53 stk. 1 samt IAS, begge fremfører at der i anvendt regnskabspraksis skal redegøres for indregningsmetoder samt målegrundlag. En vigtig opdagelse i gennemgangen af de to koncernregnskaber, må siges at være de klassifikationsmæssige bagvedliggende overvejelser ikke er mulige at udlede af årsrappen. Dette skyldes at det i en årsrapport ikke er muligt at træde dybere end hvad tallet i årsrapporten afspejler. Med udgangspunkt i den manglende klassifikationsindsigt er der ligeledes valgt inddraget to dagligdags leasingaftaler, henholdsvis vedrørende en bil samt en erhvervsejendom. Begge er klassificeret af opgaveløser med ophav i PricewaterhouseCoopers publikation samt klassifikationsmatrixen. Resultatet af klassifikationsgennemgangen viste sig for begge leasingaftalers vedkommende, at ende ud med finansiel leasing. For billeasingaftalens vedkommende skyldes dette at leasingtager jævnfør billeasingaftalen er forpligtet til at anvise en momsregistret køber af bilen ved udløb af leasingperioden. Ligeledes synes tilfældet for leasingtager i ejendomsleasingaftalen, at besidde en så favorabel købsret, at denne må forventes anvendt ved udgangen af leasingperioden. Såvel bil- og ejendomsleasingaftalen er fremlagt for to revisorer fra to forskellige revisionsfirmaer. Begge revisorer har ligeledes uafhængigt af hinanden klassificeret såvel bil- og ejendomsleasingaftalen som værende finansiel leasing. Der er ikke foretaget et reelt interview med de to inddragede revisorer, hvorfor der i afhandlingens bilagsmateriale ikke foreligger et resumé heraf. I afhandlingens øvrige fremsatte klassifikationsmæssige problemstillinger, er tendensen desværre at leasingselskaberne ofte udfærdigere standardiserede samt delvis mangelfulde leasingkontrakter. Så tidligt som i 1996 fremførte G4+1 at de eksisterende leasingbestemmelser ligger optil en for arbitrær klassifikation mellem finansielt og operatioenlt leasede aktiver, grundet klassifikatioen ofte drager udgangspunkt i vurderinger og skøn fra leasingtagers side, samtidig med leasingtager ofte besidder mulighed for at være medvirkende til udarbejdelse af leasingaftalen. Sidst nævnte kan hypotetisk være medvirkende til, at leasingtager trækker en given leasingaftale i den ene retning frem for den anden. Dette har i afhandlingens sidste afsnit således været medvirkende til betragtning af de eksisterende leasingbestemmelser, hvorfor der er fremsat to nye alternativer hertil. Første mulighed er, at der skal ske indregning i leasingtagers balance af både finansielt og operationelt Side 90 af 164

91 leasede aktiver. Andet alternativ er, at der ikke skal ske indregning af hverken finansielt eller operationelt leasede aktiver i leasingtagers balance. Gældende for begge fremsatte alternativer, er at de udelukker de eksisterende klassifikationsmæssige problemstillinger. Det gunstigste alternativ til de nuværende regler, er vurderet til at være indregning af såvel finansille som operationelle leasingaftaler i leasingtagers balance. Således synes harmonien med årsregnskabslovens generalklausul i 11 at kunne gøres gældende. Fremadrettet er det ikke desto mindre en forudsætning, at operationelt leasede aktiver kan være omfattet af årsregnskabslovens og IAS s definitioner på henholdsvis aktiver og forpligtelser. For såvel angår de bagvedliggende overvejelser bag indregning af operationelt leasede aktiver, er det vurderet at disse ligesom finansielt leasede aktiver kan være bidragende med generering af fremtidige økonomiske fordele, samtidig med værdien kan måles pålideligt. Det er ligeledes vurderet, at leasingforpligtelsen vedrørende de operationelt leasede aktiver ikke øjeblikkeligt skal henføres til eventualforpligtelser, men i stedet i fremtiden kunne ønskes aktiveret og passiveret med identiske værdier i leasingtagers balance. Dette skyldes at der reelt stadig er forbundet en usikkerhed ved opgørelsen af værdien af leasingforpligtelsen, idet operationelle leasingaftaler ofte kan opsiges med relativ kort varsel. En aktivering og passivering med identiske værdier, påvirker således ikke egenkapitalen, når leasingaftalen ophører eller leasingaktivet bliver tilbageleveret. Årsregnskabslovens generalklausul citerer at: Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, hvorfor der i indeværende afhandling er gjort op med de eksisterende klassifikationsbestemmelser. G4+1 s kritik tilbage fra 1996, synes således stadig at være aktuel, og en ændring af de nuværende regler i fremtiden må anses som værende en mulighed for en eventuel forbedring af det eksisterende regelsæt. Side 91 af 164

92 10 Litteraturliste Primære inspirationskilder: Internet: januar januar januar februar februar april april marts april april februar 2009 Bøger & tryksager: - Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, København Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IFRS, Forlaget Thomsen, 2 udgave København KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 1. udgave, København KPMG Indsigt i årsregnskabsloven, 2. udgave, København 2007/08 - PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april Peter Lynggaard, Investering & Finansiering, København Handelshøjskolens forlag, 7. Udgave, 2. oplag Jens O. Elling og Ole Sørensen, Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang, Gylling/Gjellerup, 2. udgave, 2. oplæg Årsrapporter: - Vestas Wind Systems A/S marts 2009 Side 92 af 164

93 - William Demant Holding A/S marts 2009 Forespurgte revisorer: - Indehaver registreret revisor Jens Jensen Revisions-Partner, Adelgade 108, 1, 8660 Skanderborg - CMA Christian Hedegaard Deloitte, Åboulevarden 31, 8000 Århus C Leasingaftaler: - Nordania leasingaftaler indhentet med krav om fortrolighed overfor leasingtager, hvorfor kilden ikke kan anføres i indeværende afhandling. Øvrige: - Revisors bibliotek, intern revisorhåndbog Deloitte IAS Sekundære inspirationskilder: Bøger & tryksager: - Ole Steen Jørgensen, Revisor håndbogen, København 2007, forlaget Thomsen, 1. Udgave, 1. Oplag - Bente Merete Vinter Pedersen & Stine Braad Jensen, HD(R) afhandling forår 2008, Den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport med fokus på klassifikation af leasingaftaler - Side 93 af 164

94 11 Bilagsoversigt Bilag 1 Oversigt over de største børsnoterede selskaber på Nasdaq OMX Copenhagen. Bilag 2 Forskelle- og ligheder vedrørende oplysningskrav mellem årsregnskabsloven og IAS 17. Bilag 3 Eget udarbejdet beregningseksempel angående finansiel leasing. Bilag 4 Årsrapport Vestas Wind Systems A/S 2008 Bilag 5 Årsrapport William Demant Holding A/S 2008 Bilag 6 Nordania billeasingaftale Bilag 7 Nordania ejendomsleasingaftale Side 94 af 164

95 1 Bilag Kilde - [ 14. februar 2009] Side 95 af 164

96 2 Bilag Side 96 af 164

97 Kilde - [PricewaterhouseCoopers, Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002, side 53-55] Side 97 af 164

98 3 Bilag Beregningseksempel - Finansiel leasing (Der kan forekomme mindre afrundingsdifferencer i nedenstående taleksempel, dog vurderet ubetydeligt da eksemplet kun er illustrativt). Forudsætninger: DKK Dagsværdi/Kostpris Leasingperiode (år) 3 Årlig leasingydelse Beløb til betaling efter leasingperiodens udløb Scrapværdi efter 5 år Intern rente p.a. 6,5 % Aktivets brugstid (år) 5 Minimumsleasingydelser: Leasingydelser Beløb til betaling ved leasingperioden ophør Nutidsværdi af minimumsleasingydelser: Leasingydelser Beløb til betaling ved leasingperioden ophør Afskrivninger: Anskaffelsessum Scrapværdi efter 5 år Anskaffelsessum til fordeling Amortiseringstabel: År Gæld primo Rente Afdrag Leasingydelse Gæld ultimo Alle beløb er angivet i DKK Leasingperiode Køb leasing aktiv År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse: Afskrivninger Renter Resultatpåvirkning i alt Aktiver: Materielle anlægsaktiver Akk. Afskrivninger Likvider Indflydelse på aktiver i alt Passiver: Overført periodens resultat Leasingforpligtelse Indflydelse på passiver i alt Side 98 af 164

99 4 Bilag Side 99 af 164

100 Side 100 af 164

101 Side 101 af 164

102 Side 102 af 164

103 Side 103 af 164

104 Side 104 af 164

105 Side 105 af 164

106 Side 106 af 164

107 Side 107 af 164

108 Side 108 af 164

109 Side 109 af 164

110 Side 110 af 164

111 Side 111 af 164

112 Side 112 af 164

113 Side 113 af 164

114 Side 114 af 164

115 Side 115 af 164

116 Side 116 af 164

117 Side 117 af 164

118 5 Bilag Side 118 af 164

119 Side 119 af 164

120 Side 120 af 164

121 Side 121 af 164

122 Side 122 af 164

123 Side 123 af 164

124 Side 124 af 164

125 Side 125 af 164

126 Side 126 af 164

127 Side 127 af 164

128 Side 128 af 164

129 Side 129 af 164

130 Side 130 af 164

131 Side 131 af 164

132 Side 132 af 164

133 Side 133 af 164

134 Side 134 af 164

135 Side 135 af 164

136 Side 136 af 164

137 Side 137 af 164

138 6 Bilag Side 138 af 164

139 Side 139 af 164

140 Side 140 af 164

141 Side 141 af 164

142 Side 142 af 164

143 Side 143 af 164

144 Side 144 af 164

145 Side 145 af 164

146 Side 146 af 164

147 7 Bilag Side 147 af 164

148 Side 148 af 164

149 Side 149 af 164

150 Side 150 af 164

151 Side 151 af 164

152 Side 152 af 164

153 Side 153 af 164

154 Side 154 af 164

155 Side 155 af 164

156 Side 156 af 164

157 Side 157 af 164

158 Side 158 af 164

159 Side 159 af 164

160 Side 160 af 164

161 Side 161 af 164

162 Side 162 af 164

163 Side 163 af 164

164 Side 164 af 164