Ny leasingstandard. - Mon 3. gang er lykkens gang? Erhvervsøkonomisk Institut Cand. Merc. Aud. Forfattere: Anita Sundgaard Larsen Dorthe Overgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny leasingstandard. - Mon 3. gang er lykkens gang? Erhvervsøkonomisk Institut Cand. Merc. Aud. Forfattere: Anita Sundgaard Larsen Dorthe Overgaard"

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Institut Cand. Merc. Aud Forfattere: Anita Sundgaard Larsen Dorthe Overgaard Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Antal anslag: Ny leasingstandard - Mon 3. gang er lykkens gang? Aarhus Universitet - Business and Social Sciences Februar, 2014

2 Summary Introduction and problem statement This thesis deals with leasing according to IFRS. Leasing is a very widespread way of financing, which has grown even more popular due to the financial crisis as it has become more difficult to borrow money in the banks and as the enterprises' cash resources are often limited. Leasing is a flexible way of gaining access to a large number of assets without having to draw on the enterprise s cash or borrow money in the bank. The existing standard on accounting treatment of leases has been subject to a good deal of criticism, and on this background and a convergence project between IASB and FASB, a committee has been set up with the purpose of preparing a new standard for the accounting treatment of leases. The aim of the new standard is that the annual reports must disclose more information on lease arrangements and thus make the annual reports more comparable and in this way enhance the value of annual reports for the users of financial statements. A new standard for accounting treatment of leases will be of great significance to the lessee, financially as well as for accounting purposes. The previous drafts of a new standard have resulted in large criticism from users and preparers of financial statements as these have conflicting interests in several points. Consequently, the final problem definition is as follows: Why is it impossible to reach an agreement on a new lease standard? The problem definition will be answered on the basis of the following questions to be examined: 1. What is the aim of a new lease standard, and how are leases treated according to Exposure Draft ED/2013/6? 2. What are the points of criticism relating to IAS 17 and Exposure Draft ED/2010/9, and are these assessed to be solved in Exposure Draft ED/2013/6? 3. How will Exposure Draft ED/2013/6 affect the lessee s financial reporting of leases in the lessee s financial statements, including financial highlights?

3 4. To which extent does Exposure Draft ED/2013/6 increase the value of the annual report for the user of financial statements, and is the aim of preparing a new standard achieved? Contents The first chapter of the thesis comprises the introduction to the subject of the thesis as well as the problem statement, including scope and selection of method. Chapter 2 comprises an account of the aim of preparing a new lease standard as well as a description of the accounting treatment of leases according to Exposure Draft ED/2013/6. Subsequently, the thesis contains a chapter describing the points of criticism to IAS 17 and Exposure Draft ED/2010/9 as well as the relevant theory in the two standards. Based on the points of criticism and theory, the proposals for the changes and the points of criticism are outlined, and it is assessed whether the points of criticism are solved in Exposure Draft ED/2013/6. After the theoretical part follows a chapter with a practical analysis of the consequences of the proposals in Exposure Draft ED/2013/6. The analysis is based on the enterprises in the Danish C20 index, and the impact of Exposure Draft ED/2013/6 on their financial statements and key figures is illustrated and analysed. Chapter 5 of the thesis comprises an account and an analysis of the financial statements reader s needs and requests and whether the changes proposed provide them with an increased value compared to the present IAS 17. The chapter will also include an analysis as to whether the aim of preparing a new standard has been achieved in Exposure Draft ED/2013/6. The analysis and account will be made on the basis of the empirical analysis in chapter 4, summary of comment letters on Exposure Draft ED/2013/6 as well as analyses already performed of the financial statements user s needs. The thesis ends with a summary of the findings, and on the basis of the questions to be examined a conclusion is made on the problem definitions and the subject of the thesis is discussed. Conclusion The theory and analyses described show that the proposals in ED/2013/06 will result in significant changes for the lessee s treatment of operating leases in the annual report. One of the most significant changes is that all leases, except for short-term leases, shall be recognised in the balance sheet in future. The accounting treatment of leases has undergone a large development from the present standard to ED/2010/09 and ED/2013/06. The present standard has been subject to massive criticism, especially in relation to the division of operating and fi-

4 nance leases and the differences in recognition thereof. ED/2010/09 had tried to take this criticism into consideration, but the proposals therein also received large criticism. In ED/2010/09 the definition of lease period, lease payment and area of use was also changed etc. Many of the proposals in ED/2010/09 faced large criticism, and the subsequent draft ED/2013/06 tried to take this criticism into account. With ED/2010/09 it was decided to treat all leases in the same way and that these must be recognised as assets and liabilities in the balance sheet. This received large criticism as many people did not find it possible to use one model for all leases, which ED/2013/06 suggested to solve with a division into type A and type B leases to better reflect the financial reality of the transactions. Moreover, it was also attempted to make small changes of the other areas criticised in an attempt to prepare a standard that would better meet the financial statements user s needs than the present standard and the proposals made in ED/2010/09. To be able to assess whether ED/2013/06 satisfies the financial statements user s needs better than the present standard and the proposals in ED/2010/09, it is necessary to know the financial statements user s needs. Users of financial statements need financial information which can help them to make correct and useful decisions. This can be obtained by the information being prepared in accordance with the qualitative properties of the framework. Moreover, the users wishes have also been reflected in the comment letters received on both ED/2010/09 and ED/2013/06. On this background it is assessed that in several areas ED/2013/06 meets the users needs better than the present IAS 17 as well as the proposals in ED/2010/09. However, there are still areas that could be improved. The costs, in particular, arising from the proposals should be weighed against the benefits which the users of financial statements obtain on the basis of the proposals. The empirical analysis shows that the proposals in ED/2013/06 will have a large impact on both key figures in the enterprises annual reports as well as on the key ratios. Both income statement and balance sheet will be affected as a result of the change in recognition of operating leases, and this will have a derived impact on key ratios. The analysis shows that it is primarily the transport and service businesses which will be affected by the proposals and to a less extent the health care sector. There is, however, some uncertainty as to the results of the analysis due to the relatively limited population and several assumptions made in connection with the recognition according to ED/2013/06. The analysis, however, provides a picture of in which direction the key figures and ratios will go if the proposals in ED/2013/06 are implemented.

5 A new lease standard will thus be of great significance to users of financial statements as well as preparers of financial statements. Due to the many comment letters on ED2, it can be concluded that the final lease standard will not include the same proposals as this draft. A meeting has already been held based on the points of criticism in the comments letters received on ED2, and efforts are still made to develop a new lease standard which meets the aim thereof.

6 Indholdsfortegnelse 1. Problemstilling Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Undersøgelsesdesign Afhandlingens struktur Kildekritik Forkortelser 9 2. Exposure Draft ED/2013/6 2. udkast til en ny leasingstandard Baggrund Formålet med en ny leasingstandard Udkast til ny leasingstandard, som skal erstatte IAS Anvendelsesområde Definition af en leasingkontrakt Udskillelse af komponenter Leasing i leasingtagers årsrapport Leasingperioden Klassifikation Indregning og måling Måling ved første indregning Leasingforpligtelsen Diskonteringsrenten Right-of-use aktivet Efterfølgende måling - balancen Efterfølgende måling af leasingforpligtelsen Revurdering af leasingforpligtelsen Efterfølgende måling af right-of-use aktivet Afskrivning på right-of-use aktivet Nedskrivning af right-of-use aktivet Alternative målingsgrundlag for right-of-use aktivet Efterfølgende måling - resultatopgørelsen Præsentation Oplysningskrav Delkonklusion Kritikpunkter til IAS 17 og Exposure Draft ED/2010/9 33

7 3.1 Kritikpunkter til IAS Regnskabsmæssig behandling efter IAS Definitioner og klassifikation Kritikpunkter til definitioner og klassifikation Indregning og måling Første indregning Efterfølgende måling Kritikpunkter vedrørende indregning og måling Præsentation Oplysningskrav Kritikpunkter vedrørende oplysningskrav Kritikpunkter til Exposure Draft ED/2010/ Definition og klassifikation Kritik af definition og klassifikation Anvendelsesområde Kritik af anvendelsesområde Leasingperioden Kritik af leasingperioden Leasingydelser Kritik af leasingydelser Indregning og måling Måling ved første indregning Kritik af måling ved første indregning Efterfølgende måling Kritik af efterfølgende måling Short-term leasing Kritik af short-term leasing Præsentation Kritik af præsentation Oplysningskrav Kritik af oplysningskrav Opsummering og delkonklusion Empirisk analyse af konsekvenserne af forslagene i ED Datagrundlag ILW-metoden Estimering af leasingforpligtelsen Estimering af right-of-use aktivet Estimering af effekten på resultatopgørelsen Opsummering af den regnskabsmæssige påvirkning af indregning efter ED2 70

8 4.3 Nøgletalsanalyse Anvendte nøgletal Resultatet af den empiriske analyse Påvirkning på regnskabstallene Påvirkning på nøgletallene Usikkerhed ved analysens resultater Delkonklusion Opfyldelse af regnskabsbrugernes behov Regnskabsbrugernes behov og ønsker Conceptual Framework Kvalitative egenskaber af nyttig finansiel information Relevans Troværdig repræsentation Forstærkende kvalitative egenskaber Omkostningers begrænsning på nyttig finansiel rapportering Undersøgelse af brugernes behov Feedback til ED Er der behov for at ændre den nuværende leasingstandard? Opsummering af øvrige kommentarer fra respondenterne Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 104

9 1. Problemstilling 1.1 Indledning Leasing er en meget udbredt og væsentlig finansieringskilde til anskaffelse af aktiver. Brugen af leasing har været stigende de seneste år, hvilket er med til at gøre regnskabsreguleringen af leasing til et yderst aktuelt emne. Behovet for leasing er steget meget de seneste år, specielt siden finanskrisen, som følge af, at det er blevet sværere at låne i bankerne, og de likvide midler i virksomheder ofte er begrænsede. Udbredelsen af leasing i Europa kan blandt andet ses på stigningen i værdien af leasingkontrakter fra 716,1 i 2011 til 731,8 i 2012 for medlemmerne i Leaseurope. De senere år har der været en stigning i antallet af nye indgåede kontrakter hos medlemmerne i Leaseurope, men fra 2011 til 2012 har der været et fald fra 255,1 til 252,6. 1 Dette er dog ikke nødvendigvis et udtryk for en ændring i vigtigheden af leasing for virksomhederne eller en generel udvikling, da der alene er tale om et fald i en enkelt periode for medlemmerne i en enkelt organisation og samtidig ikke for en længere årrække. En af fordelene ved at benytte sig af leasing er, at virksomhederne kan få adgang til en lang række aktiver, uden at de skal trække på virksomhedens likvide midler eller låne penge i banken. Ved at benytte sig af leasing opnår de en mere fleksibel form for finansiering, og det er muligt at sprede likviditetsbelastningen over en længere periode, hvilket gør det attraktivt for virksomhederne. Ved afslutningen af nogle leasingaftaler, kan leasingtager levere det leasede aktiv tilbage til leasinggiver, og dermed bliver virksomheden ikke afhængig af at skulle sælge aktivet, hvorfor risikoen for tab som følge af salg bliver minimeret, da det ikke er virksomheden, der står med denne risiko. I takt med udviklingen i brugen af leasing er der opstået debat om, hvorvidt den nuværende regnskabsmæssige regulering af leasing i de internationale standarder er tilstrækkelig. Der har siden udgivelsen af IAS 17 i 1982 været kritik fra regnskabsbrugerne, hvorfor den løbende er blevet tilpasset, dog uden succes i regnskabsbrugernes øjne. Regnskabsbrugernes kritik af IAS 17 har gået på, at den ikke giver et tilfredsstillende grundlag for at kunne sammenligne regnskaber på tværs af virksomheder, da der er inkonsistens mellem de givne oplysninger for transaktioner af samme type. Et andet væsentligt kritikpunkt fra regnskabsbrugerne er mang- 1 Leaseurope, Annual Survey 2012 Side 1

10 len på oplysninger vedrørende operationelle leasingkontrakter, hvilket mindsker regnskabsbrugernes mulighed for at få et overblik over virksomhedernes reelle forpligtelser. På baggrund af et konvergensprojekt mellem IASB og FASB samt kritikken af den nuværende regnskabsmæssige regulering af leasing er der nedsat et udvalg, der har til opgave at udarbejde en ny standard for den regnskabsmæssige behandling af leasing. I 2009 blev der udsendt et discussion paper efterfulgt af Exposure Draft ED/2010/9, indeholdende konkrete ændringsforlag til den eksisterende leasingstandard, IAS 17. Exposure Draft ED/2010/9 har været åben for kommentering fra interesserede, og på baggrund af de mange comment letters er Exposure Draft ED/2013/6 udarbejdet. Målet med at inddrage regnskabsbrugere og andre interesserede i udarbejdelsen af den nye standard er at få et bedre grundlag for at udarbejde en leasingstandard, der opfylder målet om, at årsrapporterne skal give bedre informationer og være mere sammenlignelige og dermed give højere værdi for regnskabsbrugerne. 1.2 Problemformulering Forslaget om at ændre den nuværende regnskabsmæssige behandling af leasing vil medføre økonomiske og regnskabsmæssige konsekvenser for leasingtager, hvorfor en fremtidig leasingstandard er af stor betydning for virksomheder, der benytter sig af leasing. Som følge af konsekvenserne for leasingtager er det afgørende, hvordan den nye standard udformes, og det er derfor relevant at opnå viden om, hvilke virksomheder der vil blive påvirket, samt hvilke konsekvenser den medfører, og hvilken gavn regnskabsbruger vil have af den nye standard. Indtil videre har de udsendte udkast mødt stor kritik fra både regnskabsbrugere og regnskabsudarbejdere, og det er derfor et stort arbejde at udarbejde en ny standard. Den endelige problemdefinition kommer derfor til at se således ud: Hvorfor kan man ikke blive enige om en ny leasingstandard? Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvad er formålet med en ny leasingstandard, og hvordan reguleres leasing efter Exposure Draft ED/2013/6? 2. Hvilke kritikpunkter er der til IAS 17 og Exposure Draft ED/2010/9, og vurderes disse løst i Exposure Draft ED/2013/6? Side 2

11 3. Hvilke konsekvenser vil Exposure Draft ED/2013/6 få på leasingtagers regnskabsaflæggelse af leasingkontrakter for leasingtagers regnskab, herunder økonomiske nøgletal? 4. I hvilket omfang øger Exposure Draft ED/2013/6 årsrapportens værdi for regnskabsbruger, og opnås formålet med udarbejdelsen af en ny standard? Undersøgelsesspørgsmålet: Hvad er formålet med en ny leasingstandard, og hvordan reguleres leasing efter Exposure Draft ED/2013/6 er stillet for at give en introduktion til, hvorfor arbejdet med en ny standard er påbegyndt samt at give en grundlæggende teoretisk beskrivelse af behandlingen af leasing efter forslagene i Exposure Draft ED/2013/6 med henblik på at kunne foretage analyser af konsekvenserne ved den nye standard, samt om formålet med den er opfyldt. Undersøgelsesspørgsmålet: Hvilke kritikpunkter er der til IAS 17 og Exposure Draft ED/2010/9, og vurderes disse løst i Exposure Draft ED/2013/6 er opstillet for på baggrund af teorien at belyse den udvikling, der har været som følge af kritikpunkterne til IAS 17 og Exposure Draft ED/2010/9, samt undersøge, hvorvidt disse kritikpunkter løses i Exposure Draft ED/2013/6. Undersøgelsesspørgsmålet: Hvilke konsekvenser vil Exposure Draft ED/2013/6 få på leasingtagers regnskabsaflæggelse af leasingkontrakter for leasingtagers regnskab, herunder økonomiske nøgletal? er opstillet med henblik på at foretage en praktisk analyse af, hvilken betydning de nye regler for indregning af leasing vil få på en række virksomheders regnskaber samt øvrige konsekvenser i forhold til nøgletal. Undersøgelsesspørgsmålet: I hvilket omfang øger Exposure Draft ED/2013/6 årsrapporternes værdi for regnskabsbruger, og opnås formålet med udarbejdelsen af en ny standard? er stillet for at analysere, om de ændrede regler for indregning af leasing giver den øgede værdi for regnskabsbruger i forhold til IAS 17, som var tiltænkt, og dermed om Exposure Draft ED/2013/6 i praksis er bedre end den nuværende IAS 17, og således også om formålet med at udarbejde en ny standard er opnået. Undersøgelsesspørgsmålene er således alle opstillet med henblik på at hjælpe med at besvare problemdefinitionen. Side 3

12 1.2.1 Afgrænsning Det er nødvendigt at foretage en afgrænsning således, at afhandlingens problemdefinition holdes i fokus og derved bliver besvaret med dybdegående teori og analyse. Dette er ligeledes nødvendigt set i forhold til afhandlingens begrænsede omfang. Afhandlingens fokus vil være på leasingtagers regnskab og dennes behandling af leasingkontrakter. Da fokus ligger på leasingtager, vil leasinggivers regnskab ikke blive behandlet i denne afhandling som følge af, at afhandlingens omfang ikke giver mulighed for at komme i dybden med begge sider af regelsættet. Desuden vil afhandlingen fokusere på ændringer i forhold til virksomheder, hvorfor der afgrænses fra behandlingen af privat leasing. I afhandlingen afgrænses der endvidere fra at behandle sublease, sale and lease back samt overgangsbestemmelserne til de nye regler som følge af afhandlingens begrænsede omfang samt en prioritering af, hvilke ændringer der vil få størst konsekvenser for de primære regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere. Der vil i afhandlingen blive taget udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder efter IFRS. Afhandlingen vil derfor ikke behandle forskellene i de nye regler vedrørende leasing mellem IFRS og US GAAP, ligesom der afgrænses fra den danske regnskabsregulering, årsregnskabsloven, idet IFRS er fortolkningsbidrag hertil. Afhandlingen afgrænses også fra at gå i dybden med IFRIC 4 og SIC 27, hvilket er to fortolkningsbidrag til IAS 17. IFRIC 4 s formål er at afgrænse aftaler, som omfatter brugsrettigheden til specifikke aktiver, som er omfattet af IAS 17, fra serviceaftaler. IFRIC 4 skal således fange aftaler, som normalt ikke vil være at anse som leasing, men som i substansen indeholder elementer, der svarer til en leasingaftale. 2 SIC 27 omhandler derimod de situationer, hvor en aftale i dens form er en leasingaftale, men hvor den reelle substans af aftalen ikke er leasing. 3 Disse fortolkningsbidrag behandles ikke yderligere, da de ikke vurderes særlig relevante i forhold til afhandlingens problemdefinition. 2 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder s Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder s. 380 Side 4

13 Da afhandlingens problemdefinition er rettet mod den regnskabsmæssige behandling af leasing, afgrænses der fra at inddrage skatte- og momsretlige forhold, som kan være en afledt effekt af Exposure Draft ED/2013/6. Afhandlingens teori tager udgangspunkt i IAS 17, Exposure Draft ED/2010/9 samt Exposure Draft ED/2013/6 og resumé af comment letters. Begrundelsen for at medtage både Exposure Draft ED/2010/9 og Exposure Draft ED/2013/6 er at illustrere den udvikling og proces, der har været i forbindelse med udarbejdelsen af en ny leasingstandard. Data og teori, som er offentliggjort senere end , inddrages ikke grundet afhandlingens afleveringsfrist. I afhandlingen vil der blive foretaget en analyse af det seneste udkasts effekt på danske børsnoterede virksomheders regnskaber, hvor C20-indekset anses som tilstrækkeligt repræsentativt for forskellige brancher. Der inddrages derfor ikke andre danske virksomheder, da tilgængeligheden af oplysninger på mindre virksomheder er lavere, og regnskabsbrugernes interesse for disse ikke er så stor, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at inddrage disse i afhandlingen. Der tages udgangspunkt i C20-indekset pr , hvorfor der ikke er taget højde for senere ændringer i sammensætningen af virksomheder i indekset. Der vil i afsnittet om analysen blive afgrænset yderligere fra enkelte typer virksomheder i indekset Metode Metodeafsnittets formål er at fastlægge de metodiske overvejelser, der er foretaget for at besvare afhandlingens problemdefinition. De metodiske overvejelser vil omhandle undersøgelsesdesign, afhandlingens struktur samt kildekritik Undersøgelsesdesign Afhandlingen opbygges efter en deduktiv metode, hvilket vil sige, at problemformuleringen styrer processen samt valg af teori og empiri. Problemformuleringen tager udgangspunkt i teorien, og herudfra opnås der en konklusion. Afhandlingens formål er at udarbejde en comparativ analyse af den nuværende IAS 17 og Exposure Draft ED/2013/6. Afhandlingen tager udgangspunkt i standarder, udkast hertil samt holdninger og opfattelser fra regnskabsaflæggere, regnskabsbrugere m.fl., som har interesse i Side 5

14 emnet. Herudover er formålet at analysere ændringernes betydning og konsekvenser for henholdsvis regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere. Afhandlingen er opdelt i en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del af afhandlingen bygger på litteraturstudier og tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder, som desuden vil danne baggrund for analysen i den praktiske del. Den praktiske del vil bestå af en empirisk analyse, baseret på finansielle oplysninger i årsrapporter for danske børsnoterede virksomheder i C20-indekset. Denne analyse har til formål at skabe en dybere forståelse af de konsekvenser, som ændringsforslaget til IAS 17 vil medføre samt vise hvilke brancher, der vil blive påvirket mest heraf. På baggrund af den empiriske analyse samt teori omkring brugernes behov vil det blive analyseret, om udkastet til den nye standard vil give regnskabsbruger bedre informationer. I analysen vil der ud over teori omkring brugernes behov og den opnåede forståelse fra den empiriske analyse endvidere blive inddraget resumé af comment letters til brug for vurderingen af, om årsrapporterne vil få den ønskede højere værdi for regnskabsbrugerne som følge af ændringsforslaget. Udvælgelsen af de virksomheder, som er brugt i analysen, er baseret på en række kriterier, blandt andet at alle årsrapporterne aflægges efter IFRS. C20-indekset anvendes til analysen, idet dette dækker over forskellige sektorer i Danmark, samt at det omfatter de 20 mest handlede virksomheder i Danmark, hvorved virksomhederne er i offentlighedens interesse, og analysen derved bliver mere aktuel. Såfremt enkelte årsrapporter ikke indeholder oplysninger om leasing, fravælges disse i analysen, da de således ikke er relevante set i forhold til problemdefinitionen i afhandlingen. De anvendte årsrapporter er de senest tilgængelige, hvorfor populationen primært består af regnskaber aflagt pr. 31. december Fokus i analysen vil være at se på, hvordan hoved- og nøgletal indenfor de forskellige brancher, som vi har opdelt C20-indekset i, vil påvirkes af den nye standard, og hvilke konsekvenser det dermed kan få for regnskabsaflægger. Formålet med analysen er at kunne konkludere mere generelt på påvirkningen på forskellige brancher, idet populationen vurderes at være repræsentativ. Analysen sammenholdes med resumé af comment letters, og på baggrund heraf vil vi kunne konkludere på, om den nye leasingstandard vil gøre det nemmere for regnskabsbrugere at gennemskue virksomhedernes reelle forpligtelser og dermed øge sammenligningsgrundlaget. Side 6

15 Afhandlingens struktur Afhandlingens struktur er beskrevet nedenfor og giver et overblik over indholdet i de 7 afsnit, som afhandlingen indeholder. Afhandlingen er opdelt i en teoretisk og en analytisk del. Kapitel 1 indeholder indledning til afhandlingens emne samt afhandlingens problemformulering, herunder afgrænsning og metodevalg. Kapitel 2 indeholder en redegørelse af formålet med at udarbejde en ny leasingstandard samt en beskrivelse af, hvordan den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter efter Exposure Draft ED/2013/6 vil blive. Dette gøres med henblik på at besvare undersøgelsesspørgsmål 1. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af, hvilke kritikpunkter der er til IAS 17 og Exposure Draft ED/2010/9. Hvor det findes relevant, beskrives teorien i de to standarder, samt der laves en oversigt over ændringerne og vurderes, om kritikpunkterne løses med det nye udkast til leasingstandarden. Dette besvarer undersøgelsesspørgsmål 2. Kapitel 4 består af en empirisk analyse af, hvordan de foreslåede ændringer vil påvirke årsrapporten og nøgletallene for virksomhederne i C20-indekset. Virksomhederne vil blive opdelt i forskellige brancher for at kunne lave en mere generel analyse af forslagets påvirkning. Desuden vil der blive kommenteret på analysens resultater. Analysen foretages med henblik på at kunne besvare undersøgelsesspørgsmål 3. Kapitel 5 indeholder en redegørelse og analyse af, hvad regnskabsbrugers behov og ønsker mv. er, og om de foreslåede ændringer giver dem en øget værdi i forhold til den nuværende IAS 17. Kapitlet vil også indeholde en analyse af, om formålet med udarbejdelsen af en ny standard er opnået i Exposure Draft ED/2013/6. Analysen og redegørelsen vil blive foretaget på baggrund af den empiriske analyse i kapitel 4, resumé af comment letters til Exposure Draft ED/2013/6 samt allerede foretagne analyser af regnskabsbrugers behov, og derved besvares undersøgelsesspørgsmål 4. Side 7

16 Kapitel 6 indeholder en opsummering af afhandlingens resultater på baggrund af undersøgelsesspørgsmålene og de ovenstående kapitler, og der konkluderes på afhandlingens problemdefinition. Kapitel 7 giver en perspektivering af afhandlingens emne Kildekritik Til brug for afhandlingen er der indhentet materiale fra offentligt tilgængelige kilder. For at fastlægge kildernes objektivitet og relevans, er det nødvendigt at foretage en vurdering af kilderne. Afhandlingen tager udgangspunkt i sekundære data, bestående af både kvalitative og kvantitative data. Afhandlingens empiriske data består hovedsagligt af kvalitative data, bestående af eksempelvis resumé af comment letters, regnskabsstandarder, udkast til regnskabsstandarder samt artikler. I afhandlingens kapitel 4 vil der blive anvendt kvantitative data i form af en række årsrapporter. De primære kilder, der benyttes i afhandlingen, er IAS 17, Exposure Draft ED/2010/9 og Exposure Draft ED/2013/6, som er offentliggjort af IASB, samt årsrapporter fra virksomhederne i C20-indekset. De primære kilder vurderes at være objektive. Afhandlingens sekundære kilder består af artikler, resumé af comment letters og hjemmesider mv. Disse kilder kan være subjektive, hvorfor der skal anlægges en kritisk tilgang til anvendelsen af disse for at sikre afhandlingens troværdighed samt at undgå, at denne indeholder bias. Til gennemgangen og beskrivelsen af IAS 17, Exposure Draft ED/2010/9 og E Exposure Draft ED/2013/6 samt den efterfølgende analyse af kritikpunkter og vurdering af løsningen heraf anvendes sekundære data fra IASB samt resumé af comment letters, som er modtaget fra forskellige virksomheder og privatpersoner. Kilderne vurderes troværdige og relevante, men resumé af comment letters fra virksomheder og privatpersoner kan indeholde egeninteresser fra de pågældende, hvorfor disse vurderes grundigt inden anvendelsen. For at skabe et så generelt billede som muligt, er det valgt at benytte resumé af comment letters, som op- Side 8

17 summerer holdninger fra alle respondenter og dermed repræsenterer forskellige synsvinkler. Resumé af comment letters benyttes også i forbindelse med vurderingen af, om Exposure Draft ED/2013/6 øger årsrapporternes værdi for regnskabsbrugerne. I afhandlingens empiriske analyse anvendes data fra C20-virksomhedernes offentliggjorte årsrapporter. Disse data vurderes pålidelige, da en uafhængig revisor har afgivet en revisionspåtegning på dem. Der har ikke været direkte adgang til de enkelte virksomheders leasingaftaler, hvorfor der kan forekomme usikkerhed i analysen af indvirkningen af Exposure Draft ED/2013/6 på virksomhedernes årsrapporter og nøgletal, idet det kun er generelle oplysninger om leasing, der er angivet i årsrapporterne Forkortelser Nedenstående forkortelser er anvendt i afhandlingen. CBS DP ED1 ED2 IAS IASB IFRS FASB PwC US GAAP Copenhagen Business School Discussion Paper DP/2009/1 Exposure Draft ED/2010/9 Exposure Draft ED/2013/6 International Accounting Standards International Accounting Standards Board International Financial Reporting Standards Financial Accounting Standards Board PricewaterhouseCoopers United States Generally Accepted Accounting Principles Side 9

18 2. Exposure Draft ED/2013/6 2. udkast til en ny leasingstandard 2.1 Baggrund Leasing er et globalt fænomen, hvorfor forskelle i regnskabsstandarder kan føre til en betydelig manglende sammenlignelighed på tværs af landegrænser. Leasingstandarden, IAS 17 udkom første gang i september 1982 og er siden blevet ændret en del gange. IASB og FASB har nu igangsat et fælles konvergensprojekt, som skal forbedre den regnskabsmæssige behandling af leasing ved at udvikle en tilgang, der er mere i overensstemmelse med begrebsrammens definitioner af aktiver og forpligtelser. 4 Allerede i 2006 blev leasing taget op på IASB s dagsorden, men man har endnu ikke udarbejdet en ny endelig standard for området. I marts 2009 havde IASB og FASB et DP klar til kommentering, hvilket er et diskussionsoplæg som danner baggrund for det senere udsendte udkast. Efter en kommenteringsperiode på 4 måneder havde man modtaget 302 comment letters 5, som blev gennemarbejdet, og på baggrund heraf blev der udarbejdet og offentliggjort et udkast til en ny leasingstandard den 17. august Efter offentliggørelsen af ED1 var der en kommenteringsperiode frem til 15. december 2010, hvor man modtog 786 comment letters 6 med mange reaktioner og kommentarer. På baggrund heraf offentliggjorde IASB i juli 2011, at ED1 ville blive genudgivet i en revideret udgave, som oprindelig forventedes klar i første halvår Processen med gennemarbejdning af de mange comment letters til ED1 og udarbejdelse af et revideret udkast tog dog væsentlig længere tid end forventet, og ED2 udkom derfor først 16. maj Det revurderede udkast gav igen interesserede parter mulighed for at kommentere på indholdet af udkastet Formålet med en ny leasingstandard De mange comment letters vidner om, at leasing er et højaktuelt emne, som berører mange virksomheder, og ændringerne kan få store konsekvenser for den fremadrettede behandling af leasing. Formålet med konvergensprojektet er at udvikle en signifikant bedre fælles standard, der fastlægger de principper, som leasingtager og leasinggiver skal anvende ved aflæggelse af årsrapporter for at give regnskabsbrugerne relevante og pålidelige oplysninger om beløb, tid og usikkerheden ved pengestrømme fra leasing. 8 Formålet med at lave en ny leasingstandard er derfor, at alle leasingaftaler skal indregnes i balancen for at sikre samt øge kvalitet og Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC6 6 Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC7 7 Afsnittet er primært baseret på 8 Discussion Paper DP/2009/1, punkt 1.19 Side 10

19 sammenlignelighed af årsrapporter og herved øge transparensen om gældsniveauet, leasede aktiver og de risici, som virksomheden har påtaget sig ved at indgå leasingtransaktioner. 9 Det nye udkast, ED2 skal således give et mere retvisende billede af virksomhedens forpligtelser, men vil ikke ændre på selve værdien af virksomheden. 10 Den oprindelige målsætning med en ny leasingstandard var at skabe én samlet model for leasing med symmetri mellem leasinggiver og leasingtager. Dette mål har man dog efterfølgende måttet opgive i erkendelsen af, at der hos leasingtagere er forskel på, hvor stor en del af aktivets værdi, der forbruges i en leasingperiode alt efter, om der er tale om f.eks. en bil eller en ejendom. Hos leasinggivere er der tilsvarende forskel i forretningsmodellerne alt efter hvilken type aktiver, der leases ud. 11 Formålet med udkastet til den nye standard er således at fastsætte, hvilke principper leasingtager og leasinggiver skal anvende, for at årsrapporten giver nyttig information til regnskabsbrugere. 2.3 Udkast til ny leasingstandard, som skal erstatte IAS Anvendelsesområde Af ED2 fremgår det, at standarden skal gælde for alle leasingkontrakter inklusive subleasing med undtagelse af følgende: Leasinggivers leasing vedrørende immaterielle anlægsaktiver (udkast IFRS X Renenue from Contracts with Customers) Leasing vedrørende efterforskning og udvinding af olier, naturgas og lignende ikke vedvarende ressourcer (IFRS 6) Leasing af biologiske aktiver (IAS 41) Service koncessionsaftaler, der behandles under IFRIC 12. Derudover fremgår det, at der ikke er krav om, at leasingtager benytter reglerne i standarden på leasing af immaterielle anlægsaktiver, men at dette er frivilligt Udkast til ny international standard om leasing 10 Nye regnskabsregler for leasing vil flytte rundt på store værdier 11 Nye regnskabsregler for leasing vil flytte rundt på store værdier 12 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf 4-5 Side 11

20 2.3.2 Definition af en leasingkontrakt ED2 definerer en leasingkontrakt, som en aftale der overdrager brugsretten til et aktiv (det underliggende aktiv) i en aftalt periode mod betaling af en ydelse. Ved indgåelse af en kontrakt skal virksomheden afgøre, om kontrakten er eller indeholder en leasingkontrakt ved at vurdere, om begge af følgende betingelser er opfyldte: (a) opfyldelse af aftalen er afhængig af brugen af et identificeret aktiv, og om (b) aftalen overdrager retten til at kontrollere brugen af det identificerede aktiv i en given periode mod betaling af en ydelse. 13 Ved vurderingen er det nødvendigt først at beslutte, om der er tale om et identificeret aktiv for derefter at kunne vurdere, om kunden har mulighed for at kontrollere brugen af aktivet. Dette skyldes, at det er nødvendigt at vide, hvilket aktiv der er tale om, før man kan vurdere, om kunden har mulighed for at kontrollere brugen. 14 Opfyldelse af aftalen afhænger af brugen af et identificeret aktiv, hvor et aktiv typisk vil være identificeret ved specifikt at blive beskrevet i kontrakten. Visse kontrakter giver leverandøren en ubetinget ret til at opfylde kontrakten ved til en hver tid og uden en bestemt begrundelse at udskifte det pågældende aktiv med et alternativt aktiv i hele leasingperioden. I det tilfælde hvor leverandøren har en sådan ret, vil opfyldelse af kontrakten ikke afhænge af brugen af et identificeret aktiv. I modsætning hertil kan opfyldelsen af en kontrakt afhænge af brugen af et identificeret aktiv, selv om det pågældende aktiv ikke er eksplicit specificeret i kontrakten, hvis leverandøren ikke har en afgørende ret til at udskifte aktivet i kontraktperioden. En leverandør har en afgørende ret til at udskifte et aktiv, hvis begge følgende betingelser er opfyldt: leverandøren kan udskifte aktivet med alternative aktiver uden at skulle have kundens samtykke heraf, og der er ingen barrierer (økonomiske eller andet), der forhindrer leverandøren i at udskifte aktivet med alternative aktiver i stedet for det i kontrakten specificerede aktiv. 13 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC105 a Side 12

21 Eksempler på barrierer kunne være: o omkostninger forbundet med at udskifte aktivet som er så høje, at det økonomisk set forhindrer leverandøren i at udskifte aktivet med alternative aktiver i løbet af kontraktperioden, og o operationelle barrierer, der vil forhindre eller afskrække leverandøren fra at udskifte aktivet. Operationelle barrierer kunne eksempelvis være alternative aktiver, som ikke er let tilgængelige, ikke kan købes/anskaffes inden for en rimelig tid eller anskaffes uden, at det medfører betydelige omkostninger for leverandøren. 15 Hvis en leverandør har en afgørende ret til at udskifte det underliggende aktiv på et hvilket som helst tidspunkt i kontraktens løbetid, er der ikke tale om en leasingkontrakt. Dette skyldes, at kunden ikke er i stand til at kontrollere brugen af aktivet, hvis leverandøren kan udskifte det underliggende aktiv uden kundens samtykke. 16 Opfyldelse af kontrakten kan afhænge af brugen af et identificeret aktiv, selv om leverandøren har ret eller pligt til at udskifte aktivet med et alternativt aktiv, hvis aktivet ikke fungerer korrekt, eller en teknologisk opgradering bliver tilgængelig. I visse tilfælde har leverandøren en kontraktlig ret eller pligt til at levere et alternativt aktiv af en i kontrakten fastsat grund på eller efter en bestemt dato. I sådanne situationer afhænger opfyldelsen af kontrakten af brugen af et identificeret aktiv indtil den dag, hvor retten eller pligten til at udskifte aktivet træder i kraft. Et identificeret aktiv kan også være en fysisk adskilt del af et aktiv, eksempelvis en etage i en bygning, da denne er fysisk adskilt fra de øvrige etager, som udgør den resterende kapacitet af den samlede bygning. Dog er det væsentligt at bemærke, at en del af et aktivs kapacitet ikke kan være et specificeret aktiv, da det ikke er fysisk adskilt fra den resterende del af aktivets kapacitet, for eksempel en del af kapaciteten i et fiberkabel, der er mindre end den væsentligste del af kapaciteten i kablet. 17 Er der derimod tale om den væsentligste del af kablets kapaci- 15 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC105 b 17 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Side 13

22 tet, er betingelsen om et identificeret aktiv alligevel opfyldt, og der er tale om en leasingkontrakt, hvis kunden kan bestemme brugen af kablet. 18 Når det på baggrund af ovenstående vurderinger er konkluderet, at der er tale om et identificeret aktiv, skal det vurderes, om kunden også har muligheden for at kontrollere brugen af aktivet i en given periode mod betaling af en ydelse. En kontrakt giver ret til at kontrollere brugen af det underliggende aktiv, hvis kunden har mulighed for at anvende og bestemme over aktivet samt drage fordel af brugen af det identificerede aktiv i hele kontraktperioden. En kunde har mulighed for at bestemme brugen af et identificeret aktiv, når kontrakten giver kunden retten til at træffe de beslutninger om aktivet, der har betydelig påvirkning på de økonomiske gevinster ved brugen af aktivet. Beslutninger, der betydeligt påvirker de økonomiske gevinster ved brugen af aktivet, kan for eksempel være at beslutte eller ændre formålet med hvordan og til hvad, aktivet skal bruges i løbet af kontraktperioden, samt hvem der bruger aktivet. I det tilfælde, hvor alle eller stort set alle beslutninger om aktivets brug efter ikrafttrædelsestidspunktet allerede er taget inden det tidspunkt, hvor aktivet stilles til rådighed, kan kundens mulighed for at bestemme aktivets brug opnås allerede inden eller på ikrafttrædelsesdagen. Dette kunne eksempelvis være, hvis kunden er med til at designe det pågældende aktiv til det ønskede formål eller er med til at fastsætte vilkår og betingelser i kontrakten således, at beslutninger, der har betydelig indvirkning på de økonomiske fordele ved brugen af aktivet, er forudbestemt. I disse situationer har kunden mulighed for at bestemme brugen af aktivet gennem de vilkår og betingelser, der indgår i kontrakten, som et resultat af de beslutninger, der allerede er taget inden ikrafttrædelsesdatoen. En kontrakt kan også indeholde bestemmelser, der begrænser kundens brug af et aktiv, eksempelvis en begrænsning af den maksimale mængde af anvendelsen af aktivet for at beskytte leverandørens interesse i det pågældende aktiv. Sådanne begrænsninger i brugen af et aktiv vil dog ikke isoleret set forhindre kunden i at bestemme brugen af aktivet. Hvis en kunde derimod har retten til at bestemme outputtet af et aktiv, for eksempel mængde eller beskrivelse af varen, der skal produceres, så vil dette isoleret set ikke betyde, at kunden har retten til at bestemme brugen af aktivet. For at have kontrol over brugen af aktivet, skal kunden have be- 18 Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC105 c Side 14

23 slutningskompetencer over brugen af aktivet, som giver kunden mulighed for at have indflydelse på de økonomiske fordele ved brugen af aktivet. Hvis kunden ikke er i besiddelse af denne beslutningskompetence, har kunden ikke mere kontrol over aktivet end enhver anden kunde, som køber en service. Hvis dette er tilfældet, har kunden ikke mulighed for at kontrollere brugen af aktivet. Det er ikke nok, at kunden kan bestemme brugen af aktivet, denne skal også have retten til at drage fordel heraf. En kundes ret til at drage fordel af brugen består i retten til at modtage den væsentligste del af de potentielle økonomiske fordele ved brugen af aktivet i hele kontraktens løbetid. De økonomiske fordele ved brugen af et aktiv kan opnås både direkte og indirekte på mange forskellige måder. Kunden kan eksempelvis opnå økonomiske fordele ved brug og forbrug af aktivet eller ved besiddelse samt subleasing af det pågældende aktiv. De økonomiske fordele ved anvendelsen af et aktiv omfatter det primære output samt biprodukter. En kunde har derimod ikke retten til at drage fordel af brugen, hvis følgende betingelser begge er opfyldt: fordelene kan kun opnås ved brug af yderligere produkter og services, der leveres af samme leverandør, og disse ikke sælges separat af leverandøren eller andre leverandører, og at aktivet er sekundært i forhold til leveringen af tjenesteydelser som følge af, at aktivet er designet til kun at fungere sammen med de varer eller serviceydelser, som leveres af leverandøren af det pågældende aktiv. I dette tilfælde modtager kunden en gruppe af varer og serviceydelser, som kombineret set udgør en samlet service, som kunden har indgået kontrakt om. 19 Hvis det på baggrund af ovenstående vurderes, at kunden har mulighed for at kontrollere brugen af et identificeret aktiv, er der tale om en leasingkontrakt Udskillelse af komponenter Når det på baggrund af ovenstående definition er fastslået, at en kontrakt indeholder leasing, skal virksomheden identificere hver enkelt leasingkomponent, som er i kontrakten. Der er tale om en separat komponent, hvis leasingtager kan drage fordel af brugen af et aktiv enten alene eller sammen med andre ressourcer, der er let tilgængelige for leasingtager. Let tilgængelige 19 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Side 15

24 ressourcer består af varer eller tjenesteydelser, der udlejes eller sælges separat af enten leasinggiver eller en anden leverandør, eller ressourcer, som leasingtager allerede er i besiddelse af. Derudover er det et krav, at det underliggende aktiv hverken er afhængigt af eller indbyrdes nært forbundet med de andre underliggende aktiver i kontrakten. Når hver enkelt komponent i leasingkontrakten er identificeret, skal leasingtager indregne hver af disse komponenter som en separat leasing adskilt fra komponenter i kontrakten, som ikke er leasing, og derefter skal vederlaget fordeles ud på de enkelte komponenter. Leasingtager skal fordele vederlaget til disse komponenter på baggrund af prisen for hver enkelt komponent, hvis det er muligt at udskille særskilte priser for hver af komponenterne i kontrakten. En pris kan udskilles, hvis den svarer til den pris, som enten leasinggiver eller andre leverandører kræver for en tilsvarende leasing, produkt eller servicekomponent, hvis det handles eller leases på et uafhængigt grundlag. Hvis det derimod ikke er muligt at udskille prisen for en eller flere af komponenterne i kontrakten, skal leasingtager fordele vederlaget til de komponenter, som det er muligt at udskille prisen på, og det resterende vederlag fordeles til de komponenter i kontrakten, som det ikke har været muligt at udskille prisen for. Hvis en eller flere af de komponenter, hvor prisen ikke kan udskilles, er leasingkomponenter, skal leasingtager kombinere disse og betragte dem som en samlet leasingkomponent. I de tilfælde, hvor det slet ikke er muligt at udskille særskilte priser for nogen af komponenterne, skal leasingtager ligeledes betragte disse samlet Leasing i leasingtagers årsrapport Leasingperioden Ved indregning af leasing i leasingtagers årsrapport skal leasingtager fastsætte leasingperioden, som løber fra kontraktens ikrafttrædelsesdato til det tidspunkt, hvor både leasingtager og leasinggiver kan opsige kontrakten, uden at det vil medføre væsentlige økonomiske sanktioner for nogle af parterne. Leasingperioden omfatter også eventuelle betalingsfrie perioder. Leasingperioden opgøres som den periode, hvor leasingaftalen er uopsigelig tillagt de perioder, som det ifølge kontrakten er muligt at forlænge aftalen med, hvis leasingtager har et væsentligt økonomisk incitament til at udnytte forlængelsesmuligheden. Derudover skal leasingperioden indeholde de perioder, som det ifølge kontrakten er muligt at opsige aftalen med, hvis leasingtager har et væsentligt økonomisk incitament til ikke at udnytte opsigelsesmulig- 20 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Side 16

25 heden. Ved vurdering af om leasingtager har et økonomisk incitament til at udnytte muligheden for at forlænge aftalen eller for at opsige aftalen før tid, skal virksomheden på ikrafttrædelsesdatoen overveje de kontraktbaserede, aktivbaserede, selskabsbaserede og markedsbaserede faktorer, som påvirker virksomheden. Disse faktorer skal betragtes samlet, idet de er indbyrdes forbundet, og tilstedeværelsen af blot én faktor ikke nødvendigvis vil betyde, at en leasingtager har et økonomisk incitament til at udnytte eller undlade at udnytte muligheden for at forlænge eller opsige aftalen. 21 Af Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6 fremgår det, at en forventning om at udnytte en option ikke er nok til, at den skal indregnes i leasingperioden, hvis der ikke også er et væsentligt økonomisk incitament. 22 Der kan forekomme situationer, hvor leasingtager er nødt til at revurdere leasingperioden og dermed tilpasse indregningen af leasingaktivet i regnskabet. Dette er nødvendigt, hvis der sker ændringer i de ovennævnte faktorer, som medfører, at leasingtager ikke længere har et økonomisk incitament til at udnytte eller undlade at udnytte muligheden for at forlænge eller opsige aftalen. Det skal dog bemærkes, at ændringer i markedsbaserede faktorer, eksempelvis markedsrenten, ikke alene giver anledning til revurdering. Endvidere skal der foretages revurdering af leasingperioden, hvis leasingtager vælger at udnytte muligheden for at forlænge eller opsige aftalen, selv om det tidligere var fastslået, at der ikke var et betydeligt økonomisk incitament herfor eller leasingtager vælger ikke at udnytte muligheden, selv om det tidligere var fastslået, at der var et betydeligt økonomisk incitament for at udnytte den Klassifikation Af Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6 fremgår det, at de underliggende økonomiske realiteter af leasing varierer, og at denne forskel bedst kan vises med to typer af leasing. Principperne, som anvendes ved at skelne mellem de to typer af leasing, skal baseres på andelen af det underliggende aktivs økonomiske fordele, som forventes at blive brugt af leasingtager over leasingperioden. For at mindske kompleksiteten skal leasingtager primært klassificere leasingaktivet, baseret på arten af det underliggende aktiv. 24 Virksomheden skal derfor ved leasingkontraktens indgåelse klassificere aftalen som enten en type A eller type B 21 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC119 og BC123 Side 17

26 leasing. Når virksomheden på ikrafttrædelsesdatoen har foretaget klassifikationen, skal denne ikke senere revurderes vurderingen foretages derfor én gang for alle. 25 En type A leasingkontrakt omfatter aftaler, hvor det underliggende aktiv ikke er ejendomme, eksempelvis maskiner og biler, medmindre leasingperioden udgør en ubetydelig del af den samlede økonomiske levetid for det underliggende aktiv eller nutidsværdien af leasingydelserne er ubetydelige i forhold til dagsværdien af det underliggende aktiv på ikrafttrædelsesdatoen. Hvis et af disse to kriterier er opfyldt, skal kontrakten i stedet klassificeres som en type B leasing. 26 Som udgangspunkt vil alle leasede driftsmidler skulle klassificeres som type A leasing, da det formodes, at leasingperioden for disse vil udgøre mere end en ubetydelig del af det underliggende aktivs samlede økonomiske levetid. Det forventes ligeledes, at nutidsværdien af leasingydelserne vedrørende sådanne aktiver vil udgøre en betydelig del af det underliggende aktivs dagsværdi på ikrafttrædelsestidspunktet. Der findes dog situationer, hvor det underliggende aktiv er et driftsmiddel med en lang levetid, eksempelvis et tog, hvor en leasingperiode på få år vil udgøre en ubetydelig del af det underliggende aktivs økonomiske levetid, og hvor nutidsværdien af leasingydelserne er ubetydelige i forhold til aktivets dagsværdi. I dette tilfælde vil driftsmidlet blive klassificeret som en type B leasing. 27 Er det underliggende aktiv derimod en ejendom, skal virksomheden klassificere leasingkontrakten som en type B leasing. Hvis leasingperioden udgør størstedelen af den resterende økonomiske levetid for det underliggende aktiv, eller nutidsværdien af leasingydelserne stort set udgør hele dagsværdien af det underliggende aktiv på ikrafttrædelsesdatoen, skal kontrakten dog klassificeres som en type A leasing. 28 Ved vurderingen af om leasingperioden for en ejendom udgør størstedelen af den økonomiske levetid, skal man tage udgangspunkt i den eksisterende levetid for ejendommen. Der skal tages udgangspunkt i den resterende økonomiske levetid for at sikre, at long-term leasing af ejendomme, som er indgået med finansiering som formål, vil blive klassificeret som type A leasing Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC125 b 28 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC124 og BC125 Side 18

27 Hvis leasingtager har et betydeligt økonomisk incitament til at udnytte en kontraktfastsat mulighed til at købe det underliggende aktiv, skal leasingkontrakten altid klassificeres som en type A leasing. 30 Principperne for klassifikationen mellem type A og type B leasing er baseret på en forudsætning om, at ejendomme generelt har en længere økonomisk levetid, og at leasing heraf generelt ikke vil forventes at udgøre mere end en ubetydelig del af de økonomiske fordele af det underliggende aktiv i leasingperioden. Modsætningsvis er aktiver, som ikke er ejendomme, normalt værditabende aktiver med en kortere økonomisk levetid, og derfor vil det generelt forventes, at leasingtager forbruger mere end en ubetydelig del af de økonomiske fordele af det underliggende aktiv. 31 Ud fra disse formodninger vil leasing af ejendomme generelt blive klassificeret som type B, og leasing af aktiver, som ikke er ejendomme, vil generelt blive klassificeret som type A. Det forventes derfor, at kun et relativt lille antal kontrakter vil skulle behandles efter undtagelseskriterierne. 32 Hvis en leasingkomponent indeholder retten til at bruge flere aktiver, som er indbyrdes forbundne og derfor ikke kan bruges separate, skal klassifikationen af komponenten baseres efter arten af det primære aktiv. Det primære aktiv er det væsentligste aktiv, som leasingtager har leaset retten til at bruge, og det er den økonomiske levetid for dette aktiv, der skal benyttes, når det skal vurderes, om den samlede komponent skal klassificeres som type A eller type B leasing. 33 Dette er dog meget teoretisk og vil primært være relevant i de tilfælde, hvor komponenten består af en ejendom og et andet aktiv, som ikke er en ejendom, da disse normalt klassificeres forskelligt. I de tilfælde, hvor leasingtager vælger at måle right-of-use aktivet vedrørende leasede ejendomme til dagsværdi efter bestemmelserne i IAS 40, skal der ikke foretages klassifikation mellem type A og type B leasing. Det samme gælder i de situationer, hvor leasingtager kan måle en gruppe af materielle aktiver til en omvurderet værdi efter bestemmelserne i IAS 16, såfremt alle aktiver i denne gruppe af materielle aktiver omvurderes Exposure Draft ED/2013/6, paragraf How the lease accounting proposal might affect your company, side Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC122 og Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Exposure Draft ED/2013/6, paragraf 35, 52 og 53 Side 19

28 Indregning og måling ED2 kræver, at alle leasingkontrakter indregnes i balancen som henholdsvis et aktiv og et passiv. Leasingtager skal på ikrafttrædelsesdatoen, det vil sige den dag, hvor aktivet stilles til rådighed til leasingtagers brug, indregne et right-of-use aktiv og en leasingforpligtelse. 35 Right-of-use aktivet udtrykker en ret til at benytte det underliggende leasede aktiv i leasingperioden, og den dertilhørende leasingforpligtelse udtrykker leasingtagers forpligtelse til at betale leasingydelser i leasingperioden. En undtagelse til at alle leasingkontrakter skal indregnes i balancen er, at leasing, der opfylder kravene til at være short-term-leasing, ikke behøver at blive indregnet i balancen. I stedet kan leasingtager vælge at indregne ydelserne på disse lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden. 36 Short-term-leasing er leasingkontrakter, der på ikrafttrædelsestidspunktet har en leasingperiode, der inklusive forlængelsesoptioner ikke overstiger 12 måneder. 37 Indeholder aftalen en købsoption, kan der ikke være tale om short-term-leasing, da en købsoption betragtes som en ultimativ option på at forlænge aftalen. Hvis leasingtager vælger at benytte denne undtagelse, skal princippet anvendes på alle short-term-aftaler, der indgår i den type anlægsaktiver, som det underliggende aktiv tilhører Måling ved første indregning Leasingforpligtelsen På ikrafttrædelsesdatoen skal der indregnes en leasingforpligtelse, som skal bestå af de fremtidige leasingydelser vedrørende det leasede aktiv. Leasingydelserne er de betalinger, som leasingtager foretager til leasinggiver vedrørende retten til at bruge det underliggende aktiv i leasingperioden. Leasingydelserne består af summen af følgende: faste betalinger fratrukket tilgodehavende leasingincitamenter hos leasinggiver variable betalinger som er afhængige af et indeks eller en rente variable betalinger som i substansen er faste betalinger forventede betalinger som følge af aftalte restværdigarantier udnyttelsesprisen på en købsoption, hvis leasingtager har et væsentligt økonomisk incitament til at udnytte optionen, og 35 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC Exposure Draft ED/2013/6, paragraf 120 Side 20

29 betaling af sanktioner for opsigelse af leasingaftalen, hvis den fastsatte leasingperiode afspejler, at leasingtager vil udnytte opsigelsesmuligheden. 39 Faste betalinger fratrukket tilgodehavende leasingincitamenter hos leasinggiver De faste betalinger er den faste månedlige ydelse, som leasingtager skal betale for brugsretten til aktivet. Tilgodehavende leasingincitamenter hos leasinggiver er handlinger foretaget af leasinggiver i et forsøg på at få leasingtager til at indgå leasingaftalen. Det kan f.eks. være et nedslag i lejen eller et tilskud til indretning af lejede lokaler i forbindelse med indgåelse af kontrakten, hvis lokalerne trænger til vedligeholdelse eller skal tilpasses leasingtagers virksomhed. Variable betalinger som er afhængige af et indeks eller en rente Variable betalinger er de betalinger, som løbende bliver reguleret på baggrund af et indeks eller en rente. Ved første indregning skal de variable betalinger måles efter det indeks eller den rente, som er gældende på ikrafttrædelsesdatoen. Variable leasingbetalinger, som afhænger af et indeks eller en rente, skal inkluderes ved bestemmelse af leasingydelsen, men variable betalinger, som er baseret på andre faktorer, skal ikke indgå i leasingydelsen. Det vil sige, at variable betalinger som eksempelvis skyldes antal kørte kilometer i en bil ikke skal indregnes som en del af leasingydelsen, men skal føres direkte i resultatopgørelsen, når de indtræder. 40 Variable betalinger, som i substansen er faste betalinger Nogle leasingkontrakter inkluderer betalinger, som i kontrakten er beskrevet som værende variable, men som i substansen er faste betalinger, fordi vilkår i kontrakten sikrer, at betaling af et fast beløb er uundgåeligt. 41 Et eksempel på dette kunne være en leasingtager, der leaser en ejendom med krav om betaling af en årlig ydelse, svarende til 2% af den årlige omsætning som bliver genereret fra den pågældende ejendom, men med en minimumsbetaling på kr. Leasingtager vil på ikrafttrædelsesdagen skulle indregne de kr. som en 39 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC154 og How the lease accounting proposal might affect your company, side Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC153 Side 21

30 del af leasingydelsen. Dette skyldes, at det ikke er muligt at undgå at betale dette beløb, hvorfor der er tale om en i substansen fast betaling. 42 Forventede betalinger som følge af aftalte restværdigarantier Der er tale om situationer, hvor leasingtager garanterer, at det underliggende aktiv har en fastsat mindste værdi, når det returneres til leasinggiver efter udløbet af kontrakten. De beløb, som leasingtager forventer at skulle betale til leasinggiver i forbindelse med denne type garantier, skal indgå som en del af leasingforpligtelsen. 43 Udnyttelsesprisen på en købsoption, hvis leasingtager har et væsentligt økonomisk incitament til at udnytte optionen Nogle leasingkontrakter indeholder optioner til at købe det underliggende aktiv, og disse skal behandles på samme måde som optioner på at forlænge eller opsige aftalen. Det vil sige, at hvis leasingtager har et væsentligt økonomisk incitament til at udnytte købsoptionen, skal udnyttelsesprisen indgå som en del af leasingydelsen. Dette skyldes, at en købsoption betragtes som en ultimativ option til at forlænge leasingperioden for den resterende del af den økonomiske levetid. 44 Betaling af sanktioner for opsigelse af leasingaftalen, hvis den fastsatte leasingperiode afspejler, at leasingtager vil udnytte opsigelsesmuligheden Visse kontrakter indeholder muligheden for at opsige aftalen før tid mod betaling af et gebyr. Hvis leasingtager har et økonomisk incitament til at udnytte denne mulighed, skal gebyret for førtidig opsigelse indregnes som en del af leasingydelsen. Har leasingtager derimod ikke et væsentligt økonomisk incitament til at udnytte muligheden, skal gebyret ikke indregnes. 45 Når alle ovenstående faktorer er vurderet, og den samlede leasingydelse for leasingperioden er beregnet, skal denne diskonteres ved hjælp af en diskonteringsfaktor for at beregne den leasingforpligtelse, der skal indregnes i balancen. 42 Illustrative Examples Exposure Draft ED/2013/6, IE10, Example 17A 43 Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC Exposure Draft ED/2013/6, paragraf 39 f Side 22

31 Diskonteringsrenten Ved indregning på ikrafttrædelsesdatoen skal leasingforpligtelsen måles til nutidsværdien af leasingydelserne beregnet ved hjælp af en diskonteringsfaktor. Leasingtager skal som udgangspunkt anvende den rente, leasinggiver kræver af leasingtager som diskonteringsfaktor. Hvis den rente ikke let kan fastsættes, skal den marginale lånerente benyttes. Den marginale lånerente er den rente, som leasingtager ellers skulle betale ved at optage et lån til køb af det leasede aktiv på lignende vilkår. Den diskonteringsrente, som skal bruges til at bestemme nutidsværdien af leasingydelserne, skal beregnes på baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige på ikrafttrædelsesdatoen. Det vil sige, at diskonteringsrenten afspejler karakteren af transaktionen samt de vilkår og betingelser, der er i kontrakten. 46 Leasingforpligtelsen beregnes således på baggrund af den beregnede leasingydelse for hele leasingperioden, diskonteret med en diskonteringsfaktor til nutidsværdien. Ved første indregning af leasingforpligtelsen er indregningen den samme for henholdsvis type A og type B leasing, og det samme gør sig gældende ved den efterfølgende måling Right-of-use aktivet Ud over indregning af leasingforpligtelsen skal leasingtager også indregne et aktiv bestående af et right-of-use aktiv. Right-of-use aktivet er et aktiv, som udgør leasingtagers ret til at bruge det underliggende aktiv i leasingperioden. Right-of-use aktivet skal ved første indregning måles til kostpris, som fastsættes på baggrund af nedenstående omkostninger: beløbsstørrelsen af leasingforpligtelsen, som målt ved første indregning eventuelle betalinger af leasingydelser foretaget inden eller på ikrafttrædelsesdagen, fratrukket modtagne leasingincitamenter fra leasinggiver, og omkostninger der er direkte forbundet med anskaffelsen af leasingaktivet, som leasingtager har afholdt. 47 Der er tale om omkostninger, som er direkte knyttet til forhandlinger og udarbejdelse af leasingkontrakten, og som ikke ville have været afholdt, hvis aftalen ikke var indgået. 48 Ved første indregning af right-of-use aktivet er indregningen den samme for type A og type B leasing, mens dette ikke er tilfældet ved den efterfølgende måling. 46 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf 38 a, paragraf B7-B9 47 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC164 Side 23

32 Efterfølgende måling - balancen Efterfølgende måling af leasingforpligtelsen Af Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6 fremgår det, at leasingforpligtelsen efterfølgende skal måles på samme måde som andre lignende finansielle forpligtelser, det vil sige til amortiseret kostpris. Ved betaling af en leasingydelse består ydelsen af en rentedel og en afdragsdel, og leasingforpligtelsen reguleres derfor løbende med afdragene, mens renten føres i resultatopgørelsen Revurdering af leasingforpligtelsen Leasingtager skal efter ikrafttrædelsesdagen være opmærksom på ændringer i leasingkontraktens forudsætninger, som kan medføre en revurdering af leasingperioden eller leasingydelserne. Ved revurderingen skal leasingtager måle leasingforpligtelsen på ny, så den afspejler ændringer i leasingydelserne og ændringer i diskonteringsrenten. Leasingtager skal indregne beløbet fra revurderingen af leasingforpligtelsen som en regulering til right-of-use aktivet, bortset fra den del af revurderingen som stammer fra en ændring i et indeks, eller en rente, som kan henføres til den nuværende periode. Dette beløb skal i stedet indregnes i resultatopgørelsen. Endvidere skal der ikke ske regulering af right-of-use aktivet, hvis den regnskabsmæssige værdi heraf er reduceret til nul, idet leasingtager så skal indregne eventuelle resterende beløb fra revurderingen i resultatopgørelsen og dermed ikke på right-of-use aktivet. Leasingydelserne, som ligger til grund for den beregnede leasingforpligtelse, skal revurderes, hvis der sker ændringer i følgende: den fastsatte leasingperiode. Leasingtager fastlægger de revurderede leasingydelser på grundlag af den ændrede leasingperiode. Ved vurdering af om der er ændringer i leasingperioden, skal alle relevante faktorer, som kan påvirke fastsættelsen heraf, vurderes. Det er f.eks. kontraktbaserede, aktivbaserede, selskabsbaserede og markedsbaserede faktorer. Hvis der kun er ændringer i markedsbaserede faktorer, er dette alene ikke nok til at udløse en revurdering af leasingperioden. relevante faktorer der resulterer i, at leasingtager ikke længere har et betydeligt økonomisk incitament til at udnytte en option til at købe det underliggende aktiv. Leasingtager skal fastlægge de revurderede leasingydelser, så de afspejler ændringen i de beløb, der skal betales i henhold til købsoptionen. 49 Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC166 Side 24

33 de beløb der forventes at skulle betales i henhold til restværdigarantier. Leasingtager fastlægger de revurderede leasingydelser således, at de afspejler ændringerne i de beløb, der forventes at skulle betales i henhold til de aftalte restværdigarantier. et indeks eller en rente der anvendes til at bestemme leasingydelserne i regnskabsperioden. Leasingtager skal fastlægge de revurderede leasingydelser ved hjælp af indeks eller renten ved udgangen af regnskabsperioden. Leasingtager skal kun ændre diskonteringsrenten, hvis der sker en ændring i leasingperioden, relevante faktorer, som medfører at leasingtager har eller ikke længere har et betydeligt økonomisk incitament til at udnytte en option til at købe det underliggende aktiv eller en ændring i referencerenten, hvis eventuelle variable ydelser bestemmes ved hjælp af denne sats. Diskonteringsrenten skal dog ikke ændres, hvis der allerede ved fastsættelsen af diskonteringsrenten på ikrafttrædelsesdatoen blev taget højde for en senere mulig ændring i disse forhold. Den revurderede diskonteringsrente fastsættes af leasingtager på tidspunktet for revurderingen, som den rente leasinggiver vil opkræve leasingtager på dette tidspunkt på grundlag af den resterende leasingperiode. Hvis denne rente ikke let kan fastsættes, anvendes der i stedet leasingtagers marginale lånerente på dette tidspunkt. 50 Leasingforpligtelsen således skal efterfølgende måles til amortiseret kostpris, og der skal foretages revurdering heraf, hvis der sker ændringer i en række grundlæggende forudsætninger for den indregnede forpligtelse Efterfølgende måling af right-of-use aktivet Right-of-use aktivet skal efterfølgende måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og eventuelle akkumulerede nedskrivninger som følge af værdiforringelse Afskrivning på right-of-use aktivet Type A leasing Ved type A leasing skal leasingtager afskrive right-of-use aktivet lineært, medmindre der er et andet systematisk grundlag, som bedre afspejler mønstret i, hvordan leasingtager forventer at forbruge right-of-use aktivets fremtidige økonomiske fordele. Right-of-use aktivet skal af- 50 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Exposure Draft ED/2013/6, paragraf 41 b Side 25

34 skrives fra overtagelsesdagen og frem til den tidligste af udløbet af levetiden eller leasingperioden, det vil sige, at aktivet skal afskrives over den korteste periode. Hvis leasingtager har et betydeligt økonomisk incitament til at udnytte en købsoption til det underliggende aktiv ved leasingaftalens udløb, skal leasingtager afskrive right-of-use aktivet, indtil udløbet af levetiden for det underliggende aktiv og ikke kun over leasingperioden. Under hensyntagen til disse krav skal leasingtager anvende reglerne om afskrivning i IAS 16, når right-of-use aktivet skal afskrives. 52 Type B leasing Ved type B leasing skal leasingtager i stedet bestemme afskrivningerne af right-of-use aktivet for den pågældende periode som forskellen mellem den periodiske leasingomkostning og reguleringen af leasingforpligtelsen. Den samlede leasingomkostning skal fordeles lineært ud over leasingperioden, hvilket vil sige, at den periodiske leasingomkostning, der løbende føres i driften, skal være ens for hver periode hen over leasingaftalens løbetid. Right-of-use aktivet reguleres med den driftsførte leasingomkostning fratrukket den periodiske renteomkostning, som er beregnet ved hjælp af den interne rentefods metode. Leasingforpligtelsen reguleres med afdragsdelen, som består af betalingen fratrukket renteudgiften. 53 Ved hver regnskabsperiode består de resterende leasingomkostninger af: leasingydelser, som bestemt på ikrafttrædelsestidspunktet, tillagt direkte startomkostninger, bestemt på ikrafttrædelsestidspunktet, fratrukket periodiske leasingomkostninger, der er indregnet i tidligere perioder, fratrukket eventuelle nedskrivninger af right-of-use aktivet, indregnet i tidligere regnskabsår, tillagt eller fratrukket eventuelle justeringer for at afspejle ændringer foretaget i leasingforpligtelsen, som er opstået fra revurdering af leasingforpligtelsen. Tilpasningen af de resterende leasingomkostninger vil være lig med den samlede ændring i de fremtidige leasingydelser med fradrag af eventuelle beløb indregnet i resultatopgørelsen på tidspunktet for revurdering af leasingforpligtelsen Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Exposure Draft ED/2013/6, paragraf How the lease accounting proposal might affect your company, side 36 Side 26

35 Nedskrivning af right-of-use aktivet Leasingtager skal endvidere vurdere, om der er indikationer på, at der er sket en værdiforringelse af right-of-use aktivet, som vil medføre en nedskrivning. Hvis dette er tilfældet, skal der indregnes et tab i forbindelse med nedskrivningen i overensstemmelse med IAS Alternative målingsgrundlag for right-of-use aktivet Såfremt en ejendom er leaset, og denne opfylder definitionen på en investeringsejendom i henhold til IAS 40, skal leasingtager måle right-of-use aktivet i overensstemmelse med dagsværdimodellen, hvis leasingtager vel at mærke vælger, at dagsværdimodellen i IAS 40 skal anvendes som regnskabspraksis for disse ejendomme. Endvidere er det tilladt for leasingtager at vælge at måle right-of-use aktiver vedrørende en kategori af materielle anlægsaktiver til omvurderet værdi i overensstemmelse med IAS 16, hvis leasingtager dog omvurderer alle aktiverne inden for denne kategori af materielle anlægsaktiver Efterfølgende måling - resultatopgørelsen Efter ikrafttrædelsesdagen skal leasingtager indregne alle nedenstående i resultatopgørelsen, medmindre disse omkostninger indgår i den regnskabsmæssige værdi af andre aktiver i henhold til øvrige standarder: for type A leasing indregnes afskrivningerne på right-of-use aktivet under afskrivninger, og rentedelen vedrørende leasingforpligtelsen indregnes under finansielle omkostninger. for type B leasing indregnes leasingomkostningen på en enkelt linje, der kombinerer renten på forpligtelsen med afskrivningen af right-of-use aktivet. variable leasingydelser, som ikke indgår i leasingforpligtelsen, indregnes i den periode, hvor forpligtelsen til disse betalinger er afholdt. 57 Ovenstående reguleringer i resultatopgørelsen er en effekt af de krævede reguleringer på right-of-use aktivet og leasingforpligtelsen. 55 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Exposure Draft ED/2013/6, paragraf 42 Side 27

36 Præsentation Der er en række specifikke krav til, hvordan leasingtager skal præsentere leasing i årsrapporten. Det grundlæggende krav er, at leasingtager skal vise transaktioner vedrørende leasing separat fra alle øvrige transaktioner. I balancen eller noterne skal leasingtager præsentere right-of-use aktiver separat fra andre aktiver samt leasingforpligtelser separat fra andre forpligtelser. Derudover skal right-of-use aktiver, der er klassificeret som type A leasing, præsenteres adskilt fra right-of-use aktiver klassificeret som type B leasing samt right-of-use aktiver, der er målt til omvurderet værdi. Leasingforpligtelser hidrørende fra type A leasing skal ligeledes præsenteres separat fra leasingforpligtelser hidrørende fra type B leasing. Hvis leasingtager ikke præsenterer right-ofuse aktiver og leasingforpligtelser separat fra andre aktiver og forpligtelser i balancen, skal right-of-use aktivet præsenteres inden for den samme post, som det underliggende aktiv ville blive præsenteret under, hvis det var ejet af leasingtager, samt oplyse hvilke poster i balancen der indeholder right-of-use aktiver og leasingforpligtelser. Det er valgfrit, hvilken af metoderne leasingtager vil anvende. Leasingaftaler påvirker ikke kun balancen, men også resultatopgørelsen. I resultatopgørelsen er der krav om, at leasingtager præsenterer renten på leasingforpligtelsen separat fra afskrivningen på right-of-use aktivet, når der er tale om type A leasing. Det vil sige, at leasingrelaterede afskrivninger og renteomkostninger ikke kan kombineres. For type B leasing skal leasingtager derimod præsentere renten på leasingforpligtelsen sammen med afskrivningerne på right-of-use aktivet, således at alle leasingrelaterede omkostninger præsenteres som en enkelt post i resultatopgørelsen. I pengestrømsopgørelsen skal leasingtager for type A leasing præsentere betalingen af leasingafdragene under finansieringsaktivitet og rentedelen i overensstemmelse med IAS 7. Det vil sige under driftsaktivitet. Betalinger vedrørende type B leasing skal præsenteres under driftsaktivitet. Dette gælder også for variable leasingydelser og ydelser vedrørende shortterm-leasing, som ikke er inkluderet i den indregnede leasingforpligtelse Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Side 28

37 Oplysningskrav Det fremgår af ED2, at der er en række kvalitative og kvantitative oplysninger, som leasingtager skal give om de indgåede leasingaftaler. Formålet med oplysningskravene er at give regnskabsbruger en forståelse for beløb, tidspunkt og usikkerhed vedrørende pengestrømme fra leasing. Leasingtager skal vurdere, hvilken detaljeringsgrad, der er nødvendig for at opfylde målet med oplysningskravene, og hvor stor vægt der skal placeres på hvert enkelt krav. Leasingtager skal derudover vurdere, hvilket aggregeringsniveau der er passende for de pågældende oplysninger således, at oplysningerne hverken er mangelfulde, eller at nyttige informationer sløres ved, at der inkluderes en stor mængde uvæsentlige detaljer og informationer. 59 Som det fremgår af tabellen nedenfor er der en række generelle oplysningskrav vedrørende karakteren af leasingaftalerne, som leasingtager skal overholde. 60 Generelle oplysningskrav for leasingtager 1 En generel beskrivelse af de indgåede leasingaftaler. 2 En beskrivelse af grundlag, betingelser og vilkår hvorpå variable leasingydelser fastsættes. 3 En beskrivelse af eksistensen, betingelser og vilkår af muligheden for at forlænge eller opsige indgåede leasingaftaler samt en beskrivelse af de optioner, der er indregnet som en del af right-of-use aktivet og leasingforpligtelsen, samt dem der ikke er indregnet. 4 En beskrivelse af eksistensen, vilkår og betingelser for restværdigarantier, som er stillet af leasingtager. 5 En beskrivelse af restriktioner i leasingaftalerne af leasingtagers muligheder for at udlodde udbytte og påtage sig yderligere forpligtelser og gæld. 6 Informationer om leasingaftaler som endnu ikke er påbegyndt, men som skaber betydelige rettigheder og forpligtelser. 7 En beskrivelse af vurderinger og antagelser foretaget ved indregningen af leasing. 8 Leasingtager skal give oplysninger om subleasing, som indgår i ovenstående generelle krav. Tabel 1 Kilde: Egen tilvirkning 59 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf Exposure Draft ED/2013/6, paragraf med inspiration til opdelingen fra How the lease accounting proposal might affect your company, side Side 29

38 Ud over de generelle krav, er der, som det fremgår af nedenstående tabel, en række specifikke oplysningskrav, som leasingtager skal overholde. 61 Specifikke oplysningskrav for leasingtager 1 Leasingtager skal oplyse primo og ultimo balancesum for right-of-use aktiver ud fra klassifikationen af det underliggende aktiv separat for type A leasing, type B leasing og right-of-use aktiver målt til omvurderet værdi. Afstemningerne skal indeholde de elementer, der kan bruges til at forstå ændringerne i den regnskabsmæssige værdi af rightof-use aktiverne. Oplysningskravet kan fraviges for right-of-use aktiver hidrørende fra investeringsejendomme, som indregnes til dagsværdi efter IAS Leasingtager skal oplyse om right-of-use aktiver, som er målt til omvurderet værdi og giver oplysninger om den faktiske dato for omvurderingen samt den beløbsmæssige størrelse af opskrivninger, der vedrører right-of-use aktivet primo og ultimo perioden med angivelser af ændringer i løbet af perioden samt begrænsninger i udbetalingen af udbytte. 3 Leasingtager skal oplyse primo og ultimo balancesum for leasingforpligtelserne separat for type A leasing og type B leasing. Afstemningerne skal indeholde periodens afvikling af amortiseringen af leasingforpligtelserne og andre elementer, der kan bruges til at forstå ændringerne i den regnskabsmæssige værdi af leasingforpligtelserne. 4 Leasingtager skal oplyse om omkostninger vedrørende variable leasingydelser, der er indregnet i perioden, men som ikke har været indregnet i leasingforpligtelsen. 5 Leasingtager skal præsentere en modenhedsanalyse af leasingforpligtelserne, som viser de udiskonterede pengestrømme på årsbasis for minimum de første 5 år af leasingperioden og en total af beløbene for de resterende år. Leasingtager skal afstemme de udiskonterede cash flows til leasingforpligtelsen, som er indregnet i balancen. 6 Leasingtager skal give oplysninger om de ikke-likvide transaktioner, som stammer fra anskaffelsen af et right-of-use aktiv og optagelse af en leasingforpligtelse. Det vil sige, der skal gives oplysninger om de transaktioner, som påvirker balancesummen, men som ikke kræver likvide transaktioner. Når der indgås en leasingaftale, skal der indregnes et aktiv, som i pengestrømsopgørelsen vil fremgå som et køb af et aktiv uden brug af li- 61 Exposure Draft ED/2013/6, paragraf med inspiration til opdelingen fra How the lease accounting proposal might affect your company, side Side 30

39 kvider. Tilsvarende gælder for leasingforpligtelsen, og der er dermed tale om en ikkelikvid transaktion. 7 Leasingtager skal oplyse, hvis reglerne for short-term-leasing benyttes for korte leasingaftaler. Tabel 2 Kilde: Egen tilvirkning Delkonklusion Formålet med at udarbejde en ny leasingstandard er at udvikle en signifikant bedre standard, som fastlægger principperne for indregning af leasing og giver regnskabsbrugerne mere relevante og pålidelige oplysninger om beløb, tid og usikkerhed ved pengestrømme fra leasing end den nuværende standard. En ny standard skal øge kvalitet og sammenlignelighed af årsrapporter og på den måde øge transparensen om gældsniveauet, leasede aktiver og risici forbundet med leasing. I ED2 defineres en leasingkontrakt, som en aftale der overdrager brugsretten til et aktiv (det underliggende aktiv) i en aftalt periode mod betaling af en ydelse. Der er tale om en leasingkontrakt, når leasingtager har mulighed for at kontrollere brugen af et identificeret aktiv i en given periode mod betaling af en ydelse. For at vurdere, om der er tale om en leasingkontrakt, skal det først besluttes, om der er tale om et identificeret aktiv, og derefter om leasingtager har mulighed for at kontrollere brugen af aktivet. Leasingtager skal som udgangspunkt indregne alle leasingkontrakter i balancen som henholdsvis et right-of-use aktiv og en leasingforpligtelse, medmindre der er tale om short-termleasing. Indregningen skal ske på ikrafttrædelsesdatoen, som er den dag, hvor aktivet stilles til rådighed til leasingtagers brug. Right-of-use aktivet skal klassificeres som enten type A eller B leasing. Ved første indregning skal aktivet måles til kostpris og efterfølgende til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Type A leasing omfatter aktiver, der ikke er ejendomme og afskrives lineært, medmindre et andet systematisk grundlag bedre afspejler mønstret i, hvordan leasingtager forventer at forbruge right-of-use aktivets fremtidige økonomiske fordele. Type B leasing omfatter primært ejendomme, som afskrives som forskellen mellem den periodiske leasingomkostning og reguleringen af leasingforpligtelsen. Leasingforpligtelsen skal ved første indregning måles som nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, som leasingtager er forpligtet til at betale. Faktorer, som påvirker denne måling, er Side 31

40 leasingperioden, leasingydelserne og diskonteringsrenten. Leasingforpligtelsen skal efterfølgende måles til amortiseret kostpris og skal revurderes, hvis der sker signifikante ændringer i de forudsætninger, som ligger til grund for den opgjorte leasingforpligtelse. Transaktioner, der vedrører leasing, skal præsenteres separat fra alle øvrige transaktioner i balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse, og der skal gives en række oplysninger om disse transaktioner. Side 32

41 3. Kritikpunkter til IAS 17 og Exposure Draft ED/2010/9 3.1 Kritikpunkter til IAS 17 Den nuværende IAS 17, der omhandler den regnskabsmæssige behandling af leasing, har de senere år været meget kritiseret fra flere forskellige sider, hvorfor der er opstået et ønske om at forbedre den regnskabsmæssige behandling af leasing for at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden. Som følge af den massive kritik af den nuværende regnskabsmæssige behandling har IASB og FASB udarbejdet et discussion paper, som indeholder de kritikpunkter, der har været til IAS 17, og som skal ses som et diskussionsoplæg, der skal involvere interessenter samt være med til at danne grundlag for en ny standard for den regnskabsmæssige behandling af leasing. 3.2 Regnskabsmæssig behandling efter IAS 17 Formålet med IAS 17 er at sikre en hensigtsmæssig regnskabspraksis for leasingtager samt at sikre, at leasingtager giver de oplysninger, der er krav om vedrørende leasingkontrakter Definitioner og klassifikation En leasingkontrakt defineres i IAS 17 som følgende: En leasingkontrakt er en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager mod en eller flere betalinger. 62 Leasingkontrakter skal efter IAS 17 klassificeres som enten operationel leasing eller finansiel leasing. Definitionerne på de to forskellige typer af leasing er: En finansiel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages, uanset om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej. 63 En operationel leasingkontrakt er enhver leasingkontrakt, der ikke er en finansiel leasingkontrakt IAS 17, paragraf 4 63 IAS 17, paragraf 4 64 IAS 17, paragraf 4 Side 33

42 En leasingaftale skal derfor klassificeres som finansiel leasing, hvis alle væsentlig risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages, og som operationel leasing, hvis alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv ikke overdrages til leasingtager, men fortsat er hos leasinggiver. Vurderingen af, hvorvidt en leasingaftale skal klassificeres som en finansiel eller operationel leasingkontrakt afhænger mere af indholdet i selve transaktionen, end hvordan kontrakten er udformet. 65 I IAS 17 nævnes der en række primære og sekundære kriterier, som hver for sig eller kombineret, normalt vil medføre, at transaktionen skal klassificeres som en finansiel leasingkontrakt. En leasingkontrakt anses som udgangspunkt for at være en finansiel leasingaftale, hvis et eller flere af følgende primære kriterier er opfyldt: Ejendomsretten til aktivet overgår til leasingtager ved leasingperiodens udløb Leasingtager har en option til at købe det leasede aktiv ved leasingaftalens ophør til en pris, der må forventes at ligge væsentligt under markedsprisen Minimumsleasingperioden løber over en væsentlig del af den forventede økonomiske levetid for aktivet Nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne svarer i al væsentlighed til aktivets dagsværdi Leasingaftalen omfatter et aktiv, der er fremstillet specielt til leasingtager således, at andre ikke vil kunne benytte aktivet uden væsentlige ændringer. 66 Udover de primære kriterier indeholder IAS 17 også en række hjælpekriterier, som enkeltvis eller samlet kan medføre, at en leasingaftale skal klassificeres som finansiel leasing. Følgende hjælpekriterier er nævnt: Leasingaftalen er opsigelig, men lejer bærer tabet ved en førtidig opsigelse Lejer bærer risikoen/gevinstmuligheden på restværdien ved leasingperiodens ophør Lejer har mulighed for at forlænge leasingaftalen til en leje, der er væsentligt under markedslejen IAS 17, paragraf Årsrapport efter IFRS s Årsrapport efter IFRS s Side 34

43 Det fremgår af IAS 17, at de ovenfor nævnte kriterier ikke altid er afgørende for klassifikationen af en leasingaftale. I de tilfælde, hvor det på baggrund af andre faktorer tydeligt fremgår, at en leasingaftale ikke overdrager alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til aktivet, skal aftalen klassificeres som en operationel leasingaftale. Det er derfor vigtigt at bemærke, at der skal foretages en helhedsvurdering af aftalen for at kunne vurdere, om denne skal klassificeres som operationel eller finansiel leasing Kritikpunkter til definitioner og klassifikation Et af de områder i den nuværende IAS 17, som har fået mest kritik, er selve definitionen og klassifikationen af en leasingkontrakt. Kritikken går på, at standarden er kompleks, når det skal vurderes, om der er tale om finansiel eller operationel leasing. Dette skyldes, at der i høj grad er tale om en vurdering, der foretages på baggrund af skøn, som den enkelte virksomhed har lavet, og der er derfor ikke nogen klare skillelinjer for, hvornår en leasingkontrakt skal behandles som henholdsvis finansiel eller operationel leasing. Da der er tale om en subjektiv vurdering fra leasingtagers side, kan der også opstå en situation, hvor to virksomheder klassificerer ens leasingkontrakter forskelligt, fordi de enten fejlvurderer leasingkontraktens form eller forstår indholdet i kontrakten forskelligt, hvilket er med til at nedsætte sammenligneligheden mellem de forskellige regnskaber. Det er således selve klassifikationen mellem finansiel og operationel leasing, der er det væsentligste kritikpunkt til definitionerne og klassifikationen i IAS Indregning og måling Første indregning Når det er afgjort, om der er tale om en leasingaftale, og om denne skal klassificeres som enten finansiel eller operationel leasing, skal den regnskabsmæssige behandling fastlægges. Der er stor forskel på, hvordan finansiel og operationel leasing skal behandles regnskabsmæssigt. Finansiel leasing Finansielle leasingaftaler skal ved leasingperiodens begyndelse indregnes som aktiver og forpligtelser i leasingtagers balance. Leasingaktivet skal indregnes til aktivets dagsværdi eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne, hvis denne værdi er lavere, og der skal indreg- 68 IAS 17, paragraf DP/2009/1, Leases - Preliminary Views, punkt 1.12 b og 1.13 Side 35

44 nes en forpligtelse med samme beløb. Minimumsleasingydelserne skal beregnes ud fra leasingaftalens interne rente, alternativt leasingtagers lånerente, hvis den interne rente ikke kan opgøres. I de tilfælde, hvor leasingtager afholder direkte startomkostninger i forbindelse med leasingaftalen, skal disse indregnes i leasingaktivets værdi, men ikke indgå i værdien af den indregnede leasingforpligtelse. 70 Den juridiske form af en leasingkontrakt er ikke alene afgørende for den regnskabsmæssige behandling, da transaktioner og begivenheder regnskabsmæssigt skal behandles og præsenteres i overensstemmelse med deres indhold. Dette har betydning i de situationer, hvor en leasingkontrakt ikke i dens juridiske form overdrager ejendomsretten til det leasede aktiv til leasingtager, da indholdet og den økonomiske realitet i kontrakten er den, at leasingtager overtager de økonomiske fordele fra anvendelsen af aktivet for størstedelen af den økonomiske levetid mod til gengæld at påtage sig en forpligtelse til at betale en leasingydelse, der på indgåelsestidspunktet nogenlunde svarer til dagsværdien af aktivet tillagt finansieringsomkostningerne. 71 Overdragelsen af brugsretten til aktivet vil medføre, at økonomiske fordele vil tilflyde leasingtager og dermed opfylde definitionen på et aktiv, som er følgende: Et aktiv er en af virksomheden kontrolleret ressource som følge af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde selskabet. 72 Operationel leasing Leasingydelser i henhold til operationelle leasingkontrakter skal indregnes som omkostninger direkte i resultatopgørelsen på et lineært grundlag over hele leasingperioden, medmindre et andet systematisk grundlag bedre afspejler det tidsmæssige mønster af leasingtagers fordele af det pågældende aktiv, selvom betalingerne af leasingydelserne ikke foretages på dette grundlag. 73 I praksis ses det dog meget sjældent, at leasingtager benytter en anden indregning end den lineære, da leasingtager i de fleste tilfælde får leveret den samme ydelse gennem hele leasingperioden, nemlig retten til at benytte det leasede aktiv, og det er derfor svært at retfærdiggøre et andet systematisk grundlag IAS 17, paragraf IAS 17, paragraf Årsrapport efter IFRS s IAS 17, paragraf Årsrapport efter IFRS s. 385 Side 36

45 Efterfølgende måling Finansiel leasing Ved den efterfølgende måling af finansielle leasingaftaler skal minimumsleasingydelserne fordeles mellem finansieringsomkostningen og reduktionen af den udestående forpligtelse. Finansieringsomkostningen skal allokeres til hvert regnskabsår i leasingperioden således, at der frembringes en konstant periodisk rente på den resterende forpligtelse. 75 Udover reguleringen af den indregnede forpligtelse skal der afskrives på afskrivningsberettigede aktiver, og den anvendte afskrivningspraksis for leasede aktiver skal stemme overens med den anvendte afskrivningspraksis for virksomhedens egne afskrivningsberettigede aktiver. Det afskrivningsberettigede beløb skal fordeles på et systematisk grundlag for hvert regnskabsår i den periode, hvor aktivet forventes anvendt. Hvis der er rimelig sikkerhed for, at leasingtager overtager aktivet ved udløbet af leasingperioden, svarer perioden, hvori aktivet forventes anvendt, til aktivets brugstid, og hvis dette ikke er tilfældet, skal aktivet afskrives over den korteste periode af leasingperioden og aktivets brugstid. 76 Operationel leasing Som nævnt under første indregning indregnes leasingydelser i henhold til operationelle leasingkontrakter som omkostninger direkte i resultatopgørelsen, og der skal derfor ikke ske nogen efterfølgende måling af disse kontrakter Kritikpunkter vedrørende indregning og måling Som beskrevet ovenfor er der stor forskel mellem indregningen og målingen af henholdsvis finansiel og operationel leasing, og dette har givet anledning til væsentlig kritik. En stor del af kritikken går på, at leasingtager bevidst eller ubevidst kan undgå at indregne leasingkontrakterne i balancen og på den måde slanke balancen ved at holde aktiver og forpligtelser ude af regnskabet. Når leasingkontrakterne ikke indregnes som aktiver og forpligtelser, påvirker det leasingtagers finansielle nøgletal, og det påvirker ligeledes regnskabsburgers mulighed for at sammenligne årsrapporter for forskellige virksomheder i negativ retning. Den manglende indregning af operationelle leasingkontrakter medfører, at regnskabsbrugerne ofte regulerer regnskaberne for de manglende aktiver og forpligtelser for at skabe et sammenligningsgrundlag. Reguleringerne sker på baggrund af noteoplysninger i regnskaberne, og disse er i de fleste 75 IAS 17, paragraf IAS 17, paragraf Side 37

46 tilfælde ikke tilstrækkelige til at kunne foretage en korrekt regulering, hvorfor regnskabsbrugerne i mange tilfælde foretager deres vurderinger af virksomhederne på et utilstrækkeligt grundlag. 77 Et andet kritikpunkt til reglerne om indregning er, at leasingtager og leasinggiver i fællesskab har mulighed for at strukturere kontrakterne, så man opnår den klassifikation af kontrakten, som man ønsker. I mange tilfælde, vil leasingtager ønske at strukturere kontrakten således, at den skal klassificeres som operationel leasing med den konsekvens, at der ikke skal indregnes et aktiv og en forpligtelse. På den måde kan man opnå en finansiering, som ikke bliver indregnet, og som regnskabsbrugerne derfor ikke lægger mærke til på samme måde, som hvis der var sket indregning. Denne skjulte finansiering kan være svær for regnskabsbrugerne at forstå. 78 Der har også været en del kritik af, at behandlingen af operationel leasing ikke er i overensstemmelse med begrebsrammen. Når man indgår en aftale om operationel leasing, opnår man en ret til at bruge et aktiv og samtidig en forpligtelse til at betale leasingydelserne, som opfylder begrebsrammens definitioner på aktiver og forpligtelser. Det er derfor ikke i overensstemmelse med begrebsrammen, at disse ikke indregnes. Den manglende indregning af operationel leasing udgør også en væsentlig forskel mellem indregningen af leasing og andre kontraktlige arrangementer og skaber dermed inkonsistens mellem den regnskabsmæssige behandling af transaktioner, der opfylder definitionen på leasing og lignende transaktioner, der ikke opfylder definitionen Præsentation IAS 17 indeholder ingen bestemmelser om, hvordan leasing skal præsenteres i regnskabet. Præsentationen følger derfor bestemmelserne vedrørende præsentation af materielle anlægsaktiver i IAS 1. Materielle anlægsaktiver præsenteres som en særskilt post i balancen, og denne kategori skal også indeholde finansielt leasede aktiver, da disse aktiver regnskabsmæssigt anses som et lånefinansieret køb af anlægsaktiver. 80 Præsentationen af leasing har ikke været udsat for særlig kritik, hvilket kan hænge sammen med, at kravene til præsentation ikke fremgår af IAS DP/2009/1, Leases - Preliminary Views, punkt 1.12.a 78 DP/2009/1, Leases - Preliminary Views, punkt 1.12.c 79 DP/2009/1, Leases - Preliminary Views, punkt 1.14 a+b 80 Årsrapport efter IFRS s. 388 Side 38

47 3.2.4 Oplysningskrav IAS 17 kræver, at leasingtager giver en række oplysninger om forskellige forhold i leasingaftalerne med det formål at øge regnskabsbrugers værdi af regnskabet. Finansiel leasing Leasingtager skal blandt andet oplyse følgende om finansielle leasingforpligtelser: Den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver opgjort på grupper af aktiver En afstemning mellem de udiskonterede minimumsleasingbetalinger og nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne samt en fordeling heraf på forfald inden 1 år, forfald i perioden 1-5 år og forfald senere end 5 år fra balancedagen En generel beskrivelse af betingelserne på indgåede finansielle leasingkontrakter, herunder fornyelsesoptioner, købsoptioner m.v. 81 Operationel leasing Leasingtager skal blandt andet oplyse følgende om operationelle leasingforpligtelser: Minimumsleasingydelserne på uopsigelige kontrakter fordelt på forfald inden 1 år, forfald i perioden 1-5 år og forfald senere end 5 år fra balancedagen En generel beskrivelse af indgåede operationelle leasingkontrakter, herunder fornyelsesklausuler, købsoptioner m.v. 82 Ovenstående oplysningskrav for henholdsvis finansiel og operationel leasing er blot et lille udpluk af oplysningskravene i IAS 17, idet disse oplysninger betragtes som de væsentligste og de oftest forekomne oplysninger i årsrapporterne Kritikpunkter vedrørende oplysningskrav Som nævnt tidligere har der været en del kritik af, at leasingtager ved at klassificere en leasingaftale som operationel leasing kan holde aktiver og forpligtelser ude af balancen. Af IAS 17 fremgår det, at der er færre oplysningskrav vedrørende operationel leasing end ved finansiel leasing, 83 hvilket giver regnskabsbrugerne en mindre informationsværdi og er med til at gøre det sværere at vurdere virksomhedens finansielle stilling. De manglende oplysninger omkring operationel leasing gør det kompleks for regnskabsbrugerne at få de nødvendige op- 81 Årsrapport efter IFRS s Årsrapport efter IFRS s IAS 17, paragraf og paragraf 35 Side 39

48 lysninger til at foretage analyser af årsrapporterne på tværs af brancher og dermed også få et korrekt billede af virksomhedernes finansielle situation. 3.3 Kritikpunkter til Exposure Draft ED/2010/9 På baggrund af den kritik, der har været til IAS 17, blev ED1 udarbejdet. Efter en kommenteringsperiode på udkastet til den nye leasingstandard endte man med at have modtaget 786 comment letters fra forskellige interessenter, hvilket understøtter, at leasing er et yderst aktuelt emne. De mange comment letters til udkastet indeholder såvel positive kommentarer som kritikpunkter og forslag til ændringer til udkastet. Udkastet har således givet anledning til nye kritikpunkter, som har haft stor betydning for udarbejdelsen af det reviderede udkast, ED2, der blev udsendt til kommentering den 16. maj De enkelte comment letters er udarbejdet med udgangspunkt i en række spørgsmål, som IASB og FASB har stillet i forbindelse med udsendelsen af ED1. IASB og FASB har efter kommenteringsperioden opsummeret hovedelementerne fra de modtagne comment letters i et resumé. I nedenstående beskrivelse af kritikken til ED1 er der således taget udgangspunkt i dette Comment letter summary main issues Definition og klassifikation ED1 definerer leasing som en aftale, hvori brugsretten til et specificeret aktiv (det underliggende aktiv) er overdraget i en aftalt periode mod betaling af en ydelse. 84 Ved indgåelse af kontrakten skal virksomheden ud fra substansen i kontrakten vurdere, om der er tale om en leasingkontrakt eller en kontrakt, som indeholder et leasingelement. Dette skal vurderes på baggrund af, hvorvidt opfyldelsen af kontrakten afhænger af, om der stilles et specificeret aktiv til rådighed, samt hvorvidt kontrakten overdrager retten til at kontrollere brugen af et specificeret aktiv i en aftalt periode. 85 Hvis disse to kriterier er opfyldt, er der tale om leasing. Ved vurdering af, om der stilles et specificeret aktiv til rådighed, skelnes der i ED1 mellem, om det specificerede aktiv er implicit eller eksplicit identificeret i kontrakten Exposure Draft ED/2010/9, Appendix A, side Exposure Draft ED/2010/9, Appendix B, punkt B1 86 Exposure Draft ED/2010/9, Appendix B, punkt B2 Side 40

49 Kritik af definition og klassifikation Definitionen i ED1 blev udsat for en massiv kritik, idet flertallet af respondenterne mente, at der var et behov for, at IASB og FASB arbejdede videre med definitionen, fordi den var for bred, og mange kontrakter derfor kunne omfattes af definitionen. Dette gælder især kontrakter, der af leasingtager opfattes som servicekontrakter, hvorfor respondenterne anbefalede, at definitionen skulle indsnævres, da det var vanskeligt at vurdere, om en kontrakt skulle behandles som leasing eller service. 87 Sondringen mellem en leasingkontrakt og service er ikke så kritisk efter IAS 17, idet den regnskabsmæssige behandling af operationelle leasingkontrakter og service er den samme. Dette vil dog ændre sig ved forslaget i ED1, idet kontrakter, som opfylder definitionen for leasing, medfører, at leasingtager skal indregne et leasingaktiv og en leasingforpligtelse. 88 Mange respondenter var enige i princippet om en opdeling af service- og leasingkomponenter i kontrakten, men var til gengæld bekymrede for, at både leasingtager og leasinggiver blev påkrævet at behandle den kombinerede kontrakt som leasing, hvis service- og leasingkomponenter ikke var adskilt i kontrakten. 89 Mange mente endvidere, at definitionen ville medføre yderligere stress og struktureringsfokus på grund af den betydelige forskel i den regnskabsmæssige behandling af en kontrakt, alt efter om den skal behandles som service eller leasing, og dermed var holdningen, at definitionen blot vil skabe en ny skillelinje. 90 Den nye definition vil derfor ikke gøre det nemmere for regnskabsbrugerne at gennemskue leasing i regnskaberne, idet der stadig vil være subjektive holdninger, som spiller ind ved vurderingen af, om kontrakten skal behandles efter principperne for service eller leasing. Respondenterne identificerede endvidere en række problemstillinger vedrørende kriterierne for bestemmelse af, om der er tale om leasing eller ej. Respondenterne har kritiseret, at der er for meget fokus på, at aktivet skal være eksplicit identificeret i kontakten, og ikke på muligheden for at kontrollere aktivet, hvilket kan give anledning til at fremtidige leasingkontrakter struktureres på bestemte måder for at undgå indregning som en leasingkontrakt. Derudover har der været kritik af, at der ikke er nok vejledning til, hvordan man fastsætter, om der er tale om et identificeret aktiv, samt hvordan kriteriet om retten til at kontrollere aktivet, skal fortolkes Comment letter summary main issues, punkt Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC103b 89 Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, punkt 106d 91 Comment letter summary main issues, punkt 109 Side 41

50 3.3.2 Anvendelsesområde ED1 skal anvendes på alle leasingaftaler, der opfylder definitionen for en leasingkontrakt med undtagelse af leasing af immaterielle aktiver, leasing af biologiske aktiver og kontrakter vedrørende efterforskning og udvinding af mineraler, olie, naturgas og lignende ikke vedvarende ressourcer. Endvidere reguleres leasingkontrakter, der mellem aftalens indgåelse og leasingperiodens påbegyndelse opfylder kriterierne for en tabsgivende kontrakt, heller ikke efter ED1. 92 Leasingkontrakter vedrørende investeringsejendomme, der måles til dagsværdi, reguleres efter IAS 40 og dermed ikke efter ED1. 93 Derudover er der nogle kontrakter, der som udgangspunkt indgår i anvendelsesområdet, men hvor der er undtagelser til. Dette gælder for kontrakter, der indeholder et serviceelement, kontrakter, som reelt er et køb eller salg af det underliggende aktiv og short-term leasingkontrakter. Servicekontrakter, der indeholder både leasingkomponenter og servicekomponenter, er omfattet af standarden, medmindre servicekomponenten kan udskilles. Hvis servicekomponenten kan udskilles af den samlede kontrakt, er det kun leasingkomponenten, der skal behandles efter reglerne i ED Kritik af anvendelsesområde Næsten alle respondenterne syntes godt om de foreslåede undtagelser til anvendelsesområdet bortset fra udeholdelsen af immaterielle aktiver. 95 IAS 17 udeholder alene licensaftaler fra anvendelsesområdet og således ikke alle immaterielle anlægsaktiver. Enkelte respondenter, der anvender reglerne i IAS 17 på leasing af immaterielle anlægsaktiver er bekymrede for, at leasing af immaterielle anlægsaktiver ikke er omfattet af anvendelsesområdet af ED1, da disse fortolker det således, at standarden ikke må benyttes på sådanne kontrakter. Respondenterne mener, at det vil give regnskabsbrugerne bedre informationer at anvende standarden på disse kontrakter, hvis der ikke udarbejdes særskilte regler for behandling af leasing af immaterielle anlægsaktiver Leasingperioden ED1 definerer leasingperioden som den længst mulige periode, der mere sandsynligt vil forekomme end ikke. 97 Leasingtager skal bestemme leasingperioden ved at estimere den perio- 92 Exposure Draft ED/2010/9, paragraf 5 93 Exposure Draft ED/2010/9, paragraf 7 94 Exposure Draft ED/2010/9, paragraf 6 og paragraf Comment letter summary main issues, punkt Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC82 97 Exposure Draft ED/2010/9, Appendix A, side 39 Side 42

51 de, som det er mest sandsynligt, at kontrakten vil løbe over. Ved fastlæggelse af periodens længde skal der derfor tages højde for eventuelle muligheder for at forlænge eller at ophæve leasingkontrakten før tid. 98 I ED1 fremgår det dog ikke tydeligt, hvad more likely than not er, men efter en logisk tankegang, må det være, når det er over 50 % sandsynligt. Hvis det er mere end 50 % sandsynligt, at en mulighed for at forlænge eller opsige leasingkontrakten bliver udnyttet, skal dette indgå i bestemmelsen af leasingperiodens længde Kritik af leasingperioden Definitionen af leasingperioden blev udsat for meget kritik, idet stort set alle respondenterne var uenige i den fremsatte definition af leasingperioden. 99 Mange respondenter, især regnskabsaflæggere og revisorer var bekymrede for omkostningerne, idet fastsættelsen af leasingperioden efter definitionen i ED1 ville være meget tidskrævende. Det øgede tidsforbrug skyldes, at fastsættelsen af leasingperioden vil kræve en betydelig manuel indsats, da de nuværende IT-systemer ikke er udviklet til at kunne foretage disse estimater. Den manuelle proces vil betyde, at der skal hentes input fra en lang række ledende medarbejdere. Endvidere vil det kunne medføre upålidelige estimater og skøn samt mindske sammenligneligheden, idet mere sandsynligt end ikke vil skabe en vis subjektivitet ved fastlæggelsen af leasingperioden. Det vil desuden øge kompleksiteten og omkostningerne i revisionsprocessen samt mindske sammenligneligheden som følge af den øgede kompleksitet. 100 Flere respondenter er uenige i, at leasingperioden skal indeholde eventuelle muligheder for at forlænge eller opsige kontrakten, da de ikke mener, at dette er i overensstemmelse med kriterierne for indregning af forpligtelser. Andre mener, at en leasingaftale for 5 år med en mulighed for at forlænge med yderligere 5 år ikke skal behandles på samme måden som en aftale med en leasingperiode på 10, da de økonomiske realiteter bag aftalerne ikke er ens, og at fleksibiliteten i en sådan aftale afspejles i de fastsatte minimumsleasingydelser. Ved fastsættelsen af leasingperioden skal der ikke tages højde for eventuelle købsoptioner, hvilket flere respondenter er uenige i. De mener, at købsoptioner skal behandles på samme måde som forlængelses- og opsigelsesoptioner, da købsoptioner i substansen er det samme som forlængelsesoptioner Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Comment letter summary main issues, punkt 46 og punkt Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, punkt Side 43

52 3.3.4 Leasingydelser Leasingydelser defineres i ED1 som betalinger i henhold til en leasingkontrakt, herunder faste betalinger og betalinger, som er behæftet med usikkerhed, inklusive men ikke begrænset til betingede betalinger, beløb som skal betales af leasingtager under restværdigarantier og betaling af sanktioner for opsigelse af leasingaftalen. 102 Leasingtager skal fastlægge nutidsværdien af de forventede betalinger over leasingperioden på grundlag af det forventede udfald. Leasingydelsernes størrelse opgøres ved at estimere nutidsværdien af det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af pengestrømmene fra de mulige udfald. Ved opgørelse af nutidsværdien af de forventede leasingydelser skal leasingtager inkludere et skøn over betingede leasingydelser, et skøn over restværdigarantier og et skøn over sanktioner, der skal betales ved uretmæssig opsigelse af leasingaftalen inden leasingperiodens udløb. Hvis der i leasingkontrakten indgår købsoptioner, skal disse derimod ikke medregnes i nutidsberegningen, da købsoptioner ikke er en del af leasingydelsen. 103 Leasingydelserne bestemmes ved hjælp af en estimationsteknik, som omfatter identifikation af hvert enkelt mest sandsynlige mulige udfald, estimering af størrelsen og tidspunktet for pengestrømme for hver mest sandsynlige mulige udfald, beregning af nutidsværdien af disse pengestrømme samt estimering af sandsynligheden for hvert udfald Kritik af leasingydelser ED1 s forslag til bestemmelse af leasingydelser blev også udsat for stor kritik, idet mange respondenter var uenige med forslaget om at estimere leasingydelser, betaling af sanktioner for opsigelse af leasingaftalen og restgarantiværdier ved at bruge en forventet resultatteknik. Respondenterne vurderede, at teknikken vil medføre øgede omkostninger, udfordringer med at lave pålidelige estimater samt skabe signifikant volatilitet i resultatet Indregning og måling Måling ved første indregning Når en kontrakt opfylder definitionen på leasing, skal leasingtager på ikrafttrædelsestidspunkt indregne et right-of-use aktiv og en forpligtelse. 106 Dvs. at indregning først skal ske, når brugsretten til aktivet er overdraget til leasingtager. På det tidspunkt, hvor begge parter bliver 102 Exposure Draft ED/2010/9, Appendix A, side Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Exposure Draft ED/2010/9, Appendix B, punkt B Comment letter summary main issues, punkt Exposure Draft ED/2010/9, paragraf 10 Side 44

53 forpligtet af leasingaftalen, enten ved underskrift af aftalen eller på anden måde, måles leasingforpligtelsen til nutidsværdien af leasingydelserne, som beregnes ved hjælp af en diskonteringsfaktor og right-of-use aktivet måles til kostpris svarende til størrelsen af leasingforpligtelsen tillagt eventuelle direkte startomkostninger, som er afholdt af leasingtager. 107 Right-ofuse modellen medfører, at alle leasingaktiver indregnes i balancen. Der indregnes således et leasingaktiv til en værdi svarende til retten til at bruge det pågældende aktiv og en forpligtelse svarende til de betalinger, som leasingtager har forpligtet sig til at betale i leasingperioden Kritik af måling ved første indregning Generelt var respondenterne store tilhængere af en right-of use-model, hvor alle leasingaktiver indregnes i balancen med en tilhørende forpligtelse. 108 På trods af respondenternes opbakning til right-of-use aktivet, var der dog betænkeligheder ved at skulle anvende én model til alle typer af leasingaftaler. 109 Respondenterne udtrykte en vis bekymring for, hvorvidt én leasingmodel kan anvendes på alle leasingkontrakter, samt hvorvidt alle leasingkontrakter skal betragtes som værende det samme som at finansiere anskaffelsen af et aktiv snarere end at være operationel i sin helhed. Derudover er der udtrykt bekymring for, om det tydeligt kommer til udtryk, hvorfor leasingkontrakter regnskabsmæssigt skal behandles anderledes end andre kontrakter som eksempelvis ansættelseskontrakter. Yderligere er respondenterne i tvivl om, hvorvidt formålet med right-of-use modellen bedre ville kunne opnås ved at revidere skillelinjerne i den nuværende standard eller gennem forbedrede oplysningskrav. Nogle af disse respondenter var også bekymrede for, at forslaget ville medføre en ændring i leasingtageres forretningsadfærd, idet nogle leasingtagere hellere ville købe aktiverne frem for at lease dem, hvis standarden blev vedtaget i den foreliggende form. 110 Respondenternes holdninger til indregning i resultatopgørelsen er blandet. Respondenter fra især revisionsvirksomheder og standard-sættere er tilhængere af forslaget i ED1, mens andre respondenter, især fra leasingbranchen samt regnskabsbrugere og regnskabsudarbejdere er tilhængere af en annuitetsbaseret eller terminsbaseret amortisering af right-of-use aktivet for at skabe en lineær driftsføring af omkostninger i lighed med den, der svarer til den nuværende operationelle leasing Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, punkt 37 Side 45

54 Efterfølgende måling Leasingforpligtelsen skal efterfølgende måles til amortiseret kostpris ved brug af den interne rentefods metode. Right-of-use aktivet skal ligeledes måles til amortiseret kostpris, dog med få undtagelser. 112 Hvis der efter datoen for første indregning foreligger indikationer på, at der er sket signifikante ændringer i leasingforpligtelsen siden sidste regnskabsperiode, skal der foretages en revurdering af leasingforpligtelsens størrelse. 113 Dette foretages ved, at leasingtager foretager en revurdering af længden af leasingperioden og justerer right-of-use aktivet for at afspejle eventuelle efterfølgende ændringer i leasingydelserne som følge af ændringen i leasingperioden. Endvidere skal leasingtager revurdere den forventede størrelse af betingede betalinger og forventede betalinger af opsigelsessanktioner og restværdigarantier. Eventuelle efterfølgende ændringer indregnes i leasingforpligtelsen. 114 Ved revurderingen skal leasingtager opdele ændringen på den del, der vedrører tidligere perioder, nuværende perioder og fremtidige perioder. Hvis ændringen vedrører nuværende eller tidligere regnskabsperioder, skal ændringer i den forventede størrelse af betalingerne indregnes i årets resultat. Vedrører ændringerne derimod fremtidige perioder, skal reguleringen foretages i right-of-use aktivets regnskabsmæssige værdi. 115 Ved revurderingen skal leasingtager ikke ændre den rente, der oprindeligt blev brugt til at tilbagediskontere leasingydelserne, medmindre betingede betalinger er baseret på denne. 116 Måles right-of-use aktivet efterfølgende til amortiseret kostpris, skal leasingtager afskrive aktivet over leasingperioden eller over brugstiden for det underliggende aktiv, hvis denne er kortere. Valget af afskrivningsmetode og afskrivningsperiode skal foretages i henhold til IAS Afskrivningerne skal foretages på et systematisk grundlag, hvilket typisk vil være lineært, men det kan også være efter saldometoden. Alternativet til amortiseret kostpris ved efterfølgende måling er, at leasingtager kan vælge at anvende omvurderingsmetoden, hvorefter der skal ske indregning til dagsværdi på omvurderingstidspunktet med fradrag af eventuelle af- og nedskrivninger, som er foretaget efter omvurderingstidspunktet. Hvis denne metode anvendes, er det en forudsætning, at alle aktiver i den aktivkategori, hvortil det underliggende aktiv kan henføres, alle skal omvurderes. 118 Aktivkategorierne, som de underliggende aktiver indgår i, skal jævnligt omvurderes, så værdien på regnskabsaf- 112 Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Exposure Draft ED/2010/9, paragraf 21 Side 46

55 læggelsestidspunktet ikke afviger væsentligt fra dagsværdien. Avance og tab ved denne omvurdering skal indregnes i totalindkomsten i lighed med IAS Der skal endvidere foretages nedskrivningstest af right-of-use aktivet efter IAS Kritik af efterfølgende måling Respondenterne udtrykte bekymring for kompleksiteten og omkostningerne ved at gennemføre forslagene i ED1, specielt vedrørende første og efterfølgende måling af leasingaktiver og forpligtelser. 121 Et mindretal af respondenterne tilkendegav deres støtte til kravet om, at leasingtager skal foretage en revurdering af leasingaktiver og forpligtelser, hvis der sker væsentlige ændringer. Disse respondenter mener, at dette vil give regnskabsbrugerne et mere up-todate indtryk af de ledelsesmæssige skøn. Mange respondenter og workshopdeltagere er bekymrede for omkostningerne ved at foretage revurderinger og stiller spørgsmålstegn ved, om fordelene for brugerne overstiger disse. Endvidere finder respondenterne det vanskeligt at overholde revurderingskravene, når de skal overholde kvartalsvise rapporteringskrav. Respondenterne identificerede også praktiske udfordringer ved forslagene vedrørende allokering af ændringerne fra revurderingen mellem tidligere, nuværende og fremtidige regnskabsperioder samt vanskeligheder ved at bevise, at der ikke er sket nogen væsentlige ændringer. Mange kommenterede, at regnskabsudarbejdere sandsynligvis er nødt til at udføre hele den krævede revurderingsproces for at bevise, at der ikke er sket væsentlige ændringer, som giver anledning til en revurdering Short-term leasing ED1 foreslår, at leasingkontrakter med en leasingperiode under 12 måneder kan behandles mere simpelt ved at anvende en mere lempelig indregningsmetode. Denne type leasing betegnes short-term leasing. Short-term leasing defineres som en leasingkontrakt, der på tidspunktet for leasingperiodens begyndelse maksimalt har en leasingperiode på 12 måneder eller derunder, inklusive muligheden for forlængelse eller fornyelse. 123 Hvis definitionen på shortterm leasing er opfyldt, kan leasingtager på tidspunktet for indgåelsen af leasingkontrakten vælge at måle forpligtelsen til den udiskonterede værdi af leasingydelserne og right-of-use aktivet til værdien af leasingforpligtelsen tillagt direkte startomkostninger. Dette gælder både 119 Exposure Draft ED/2010/9, paragraf 22 og Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, punkt Exposure Draft ED/2010/9, Appendix A, side 40 Side 47

56 ved første og efterfølgende måling. Der skal således stadig ved kortfristede leasingkontrakter indregnes et aktiv og en tilsvarende leasingforpligtelse i balancen, men til værdier, der ikke er tilbagediskonteret. Valget foretages på en lease-by-lease basis, hvilket medfører, at leasingkontrakter kan blive behandlet forskelligt, idet én short-term leasingkontrakt kan behandles under reglerne for short-term leasing, mens andre af disse leasingkontrakter kan blive behandlet under de almindelige regler for right-of-use aktiver. Såfremt leasingtager vælger at anvende reglerne vedrørende short-term leasing, skal leasingtager indregne leasingydelserne i resultatopgørelsen løbende over leasingperioden Kritik af short-term leasing Stort set alle respondenterne støttede forslaget om en forenklet regnskabsmæssig metode til indregning af leasingaftaler med kort løbetid. Mange respondenter var dog ikke enige i den foreslåede model, men mente i stedet, at leasingaftaler med kort løbetid skulle behandles i lighed med de nuværende operationelle leasingaftaler. 125 Nogle respondenter bemærkede, at det ville medføre store omkostninger at identificere og indregne et potentielt stort antal shortterm leasingaftaler, hvorfor de ikke mente, at den foreslåede model opfylder målet om en forenklet regnskabsmæssig behandling af korte leasingaftaler. 126 Et fåtal af respondenterne var bekymrede for, at den forenklede behandling for short-term leasing blot vil erstatte den skelnen, der er i IAS 17 mellem finansiel og operationel leasing med en anden skelnen mellem korte og lange leasingaftaler. Konsekvensen af forslaget vil muligvis være at skabe struktureringsmuligheder, specielt hvis forenklingen kan vælges for hver enkelt kontrakt, hvilket vil skabe en unødig undtagelse til de underliggende principper Præsentation I henhold til ED1 er der specifikke krav til præsentationen af leasing i balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse i leasingtagers årsrapport. 124 Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, punkt 77 Side 48

57 Balance Leasingforpligtelsen præsenteres adskilt fra øvrige forpligtelser, som er indregnet i balancen, og leasingaktivet præsenteres som materielle anlægsaktiver under den type, som det underliggende aktiv er klassificeret som, men separat fra aktiver, som ikke er leaset. 128 Resultatopgørelse Afskrivninger på leasingaktivet og renteudgifter på leasingforpligtelsen skal præsenteres separat fra øvrige afskrivninger og renteomkostninger i resultatopgørelsen eller i en tilhørende note. 129 Pengestrømsopgørelse I pengestrømsopgørelsen skal leasingtager klassificere betalingen af leasingydelserne som finansieringsaktivitet og vise disse særskilt fra virksomhedens øvrige pengestrømme fra finansiering. 130 Det kan således konkluderes, at det grundlæggende vedrørende præsentation er, at leasingtager skal præsentere alle transaktioner vedrørende leasing adskilt fra alle øvrige transaktioner i årsrapporten Kritik af præsentation Mange respondenter støttede målsætningen om at give en klar præsentation af de påvirkninger, som leasingaftaler har på årsregnskabet og særskilt angive aktiver, forpligtelser, indtægter, omkostninger og pengestrømme fra leasingkontrakter. Regnskabsbrugere var specielt glade for, at præsentationen giver mulighed for en sammenligning af det samlede resultat og pengestrømme forbundet med leasing. 131 Mange respondenter mente dog, at det ville gøre resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse rodet, hvis oplysningerne skal præsenteres separat heri. I stedet foreslog disse, at det skulle være op til virksomhederne selv at vurdere, om præsentationen skulle ske direkte i resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse eller i noterne Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Comment letter summary main issues, punkt 179 og Comment letter summary main issues, punkt 53 Side 49

58 De fleste respondenter er enige i, at right-of-use aktivet skal præsenteres efter arten af det underliggende aktiv, dvs. præsenteres som materielle anlægsaktiver frem for at blive præsenteret som immaterielle anlægsaktiver. 133 I forhold til præsentationen i resultatopgørelsen har respondenterne delte meninger om, hvorvidt leasingtager skal præsentere afskrivninger og renteomkostninger separat fremfor en samlet leasingomkostning klassificeret som leasingomkostninger. Forslaget vil betyde, at alle leasingomkostninger bliver udeholdt fra EBITDA. Det var specielt en række af regnskabsbrugere, der var for at fastholde leasingomkostninger ved fastlæggelsen af poster i resultatopgørelsen eller i det mindste præsentere eller oplyse den samlede leasingindtægt og -udgift enten i regnskabet eller i noterne. 134 Hovedparten af respondenterne var uenige i forslaget om, at alle leasingydelser skal klassificeres som finansieringsaktivitet i pengestrømsopgørelsen, idet der er forskel på, hvor og hvordan leasing anvendes i forskellige selskaber alt efter deres aktiviteter. Dette er f.eks. tilfældet i en detailhandel, hvor leasing af et område i forretningen opfattes som en driftsomkostning, mens andre leasingtagere opfatter leasing som en investering på lige fod med, hvis virksomheden havde købt aktivet. Endvidere er forslaget ikke konsistent med almen praksis under IFRS, idet denne foreskriver, at afdragsdelen af lånet præsenteres som pengestrømme fra finansieringsaktiviteter, mens renteomkostninger præsenteres som driftsaktiviteter, dvs. at man opdeler leasingydelsen og ikke klassificerer den samlet, som ED1 foreslår Oplysningskrav Oplysningskravene i ED1 er ganske omfattende og gælder for såvel leasingtager som leasinggiver. De primære krav er, at leasingtager skal give kvantitative og kvalitative finansielle oplysninger, som identificerer og forklarer de beløb, der er indregnet i årsregnskabet som følge af virksomhedens indgåede leasingaftaler samt beskriver, hvordan leasing påvirker virksomhedens fremtidige pengestrømme i forhold til beløbsstørrelse, tid og usikkerhed. Leasingtager skal derfor vurdere, hvilken detaljeringsgrad der er nødvendig for, at oplysningskravene er tilstrækkeligt opfyldt, samt sikre, at al relevant information er oplyst, mens ikke-relevante oplysninger og overflødige detaljer udelades. Såfremt oplysningskravene i ED1 og andre 133 Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, punkt Side 50

59 IFRS-standarder ikke opfylder disse primære krav, skal leasingtager give de yderligere oplysninger, som er nødvendige for at opfylde oplysningskravet. 136 Ud over de primære krav er der en række generelle og specifikke oplysningskrav, som skal overholdes. De generelle oplysningskrav vedrører arten og karakteren af leasingaftalerne. Generelle oplysningskrav En generel beskrivelse af leasingaftalerne En beskrivelse af grundlaget og vilkårene for fastsættelse af betingede leasingydelser En beskrivelse af de eksisterende forlængelses- og opsigelsesoptioner og disses vilkår samt hvilke optioner, der er blevet anvendt, og hvilke, der ikke er En beskrivelse af vilkårene for købsoptioner af det underliggende aktiv Oplysninger om forudsætninger og skøn vedrørende afskrivningsmetoder samt eventuelle ændringer til disse forudsætninger og skøn Oplysninger om eksistensen og indholdet af restværdigarantier Oplysninger om de direkte startomkostninger, der er afholdt i regnskabsperioden, og som indgår i målingen af right-of-use aktivet Oplysninger om eventuelle begrænsninger i leasingaftalerne, f.eks. vedrørende udbytte, indgåelse af yderligere gæld og flere leasingaftaler Endvidere skal der ifølge de generelle oplysningskrav gives oplysninger om de væsentligste betingelser i leasingaftaler, som endnu ikke er påbegyndt, såfremt leasing heraf skaber betydelige rettigheder og forpligtelser for virksomheden. 137 Ud over de generelle oplysningskrav skal leasingtager give en række specifikke oplysninger. Specifikke oplysningskrav Oplysninger om arten og størrelsen af subleasing efter ovenstående generelle oplysningskrav. Leasingtager skal oplyse, hvis leasingaftaler er behandlet efter reglerne om short-term leasing samt give oplysninger om, med hvilke beløb disse er indregnet i balancen. 136 Exposure Draft ED/2010/9, paragraf Exposure Draft ED/2010/9, paragraf 73 Side 51

60 Leasingtager skal udarbejde en afstemning af primo og ultimo for right-of-use aktivet og for leasingforpligtelsen opdelt på typen af det underliggende aktiv. Afstemningen skal særskilt vise regnskabsperiodens betalte leasingydelser. Oplysninger om væsentlige forudsætninger og skøn vedrørende forlængelsesoptioner, betingede leasingydelser, sanktioner, restværdigarantier og den anvendte diskonteringssats ved fastsættelse af nutidsværdien af leasingydelserne samt oplysning om eventuelle ændringer i forudsætninger og skøn heri. 138 Leasingtager skal præsentere en modenhedsanalyse af leasingforpligtelserne, som viser de udiskonterede pengestrømme på årsbasis for minimum de første 5 år af leasingperioden og en total af beløbene for de resterende år. Leasingtager skal afstemme de udiskonterede cash flows til leasingforpligtelsen, som er indregnet i balancen Kritik af oplysningskrav Næsten alle respondenterne støttede op om målet med at kræve kvantitative og kvalitative oplysninger fra leasingtager og leasinggiver, som identificerer og forklarer størrelsen af de indregnede beløb, som vedrører leasing samt beskriver, hvordan leasing kan påvirke størrelsen, tiden og usikkerheden af virksomhedens fremtidige pengestrømme. Endvidere var disse respondenter positive overfor forslaget om, at virksomhederne selv skulle vurdere det nødvendige detaljeringsniveau for at opfylde formålet med oplysningskravene. Mange af respondenterne, især regnskabsudarbejderne udtrykte dog bekymring for, at nogle af kravene vil medføre information overload, som vil være byrdefuld at opfylde og give anledning til brug af standardtekster. Disse respondenter bemærkede endvidere, at revisorer generelt vil kræve flere oplysninger frem for færre oplysninger og var bekymrede for omkostningerne kontra nytten ved at give detaljerede oplysninger omkring subjektive estimater såsom leasingbetingelser og betingede leasingydelser og ved en detaljeret analyse af subjektive skøn, som indgår ved målingen af leasingaktiver og -forpligtelser. 140 Den største bekymring for respondenterne vedrørende oplysningskravene er således balancegangen mellem at give nyttig information til regnskabsbrugerne og den byrde, som er pålagt regnskabsudarbejderne ved at kræve omfattende og standardiserede oplysninger Exposure Draft ED/2010/9, paragraf og paragraf Exposure Draft ED/2010/9, paragraf og paragraf Comment letter summary main issues, punkt Comment letter summary main issues, side 16 punkt 54 Side 52

61 3.4 Opsummering og delkonklusion I nedenstående tabel er en opsummering af hovedpunkterne i IAS 17 og ED1 samt kritikpunkterne hertil. Endvidere er hovedpunkterne fra ED2, jf. kapitel 2 indsat for at vurdere, om den massive kritik og de mange comment letters til ED1 har været med til at præge ED2, samt om kritikken til IAS 17 og ED1 er blevet afhjulpet ved det reviderede udkast, ED2. Områder IAS 17 Kritik af IAS 17 Definition En leasingkontrakt Ingen kritik er en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager mod en eller flere betalinger. Klassifikation Leasingkontrakter skal klassificeres som operationel eller finansiel leasing. Kritik af klassifikationen mellem operationel og finansiel leasing, da det er kompleks og lægger op til en subjektiv vurdering, når klassifikationen skal foretages. ED1 En aftale, hvori brugsretten til et specificeret aktiv (det underliggende aktiv) er overdraget i en aftalt periode mod betaling af en ydelse. Fokus på begreberne specificeret aktiv og kontrol. Ingen klassifikation. Opdeling mellem finansiel og operationel leasing afskaffes. Right-ofuse modellen indføres, hvorved ALLE right-of-use aktiver indregnes i balancen. Endvidere opstår begrebet short-term leasing, hvor der er valgfrihed mellem at indregne sådanne kontrakter efter right-of-use modellen eller ED2 En aftale, der overdrager brugsretten til et aktiv (det underliggende aktiv) i en aftalt periode mod betaling af en ydelse. Der er fokus på begreberne kontrol og identificeret aktiv. Kritik af ED1 Der er stor kritik af definitionen, og der vurderes, at der er behov for en mere klar definition og afgrænsning heraf. Der er for meget fokus på et eksplicit identificeret aktiv. Der er stor tilslutning til right-of-use modellen, men dog massiv kritik af krav om indregning af short-term leasing i balancen samt anvendelse af én samlet model for alle leasingaktiver. Leasingkontrakter skal klassificeres som type A eller type B leasing. Ingen klassifikation af ejendomme, der måles efter IAS 40 eller aktiver efter IAS 16. Undtagelser for Short-term leasing. Side 53

62 Indregning og måling Der skal indregnes et right-of-use aktiv samt en modsvarende leasingforpligtelse. Leasingforpligtelsen indregnes til nutidsværdien ved hjælp af en diskonteringsrente. Efterfølgende skal forpligtelsen måles til amortiseret kostpris og aktivet måles til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. Der skal foretages revurdering af forpligtelsen. Leasingperioden Finansiel leasingkontrakt: Indregning af leasingaktiv og leasingforpligtelse. Operationel leasing: Ingen indregning i balancen, men omkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Den uopsigelige periode, i hvilken leasingtager har forpligtet sig til at lease ak- Kritik af at operationel leasing ikke indregnes i balancen, og at det giver mulighed for at strukturere aftalerne, så man opnår den ønskede klassifikation. Derudover er det kritiseret, at behandlingen af operationel leasing ikke er i overensstemmelse med begrebsrammen, da definitionerne på aktiver og forpligtelser er opfyldt. Ingen kritik en forsimplet model, hvor forpligtelsen ikke tilbagediskonteres. I begge tilfælde indregnes der et leasingaktiv og en - forpligtelse. Right-of-use modellen anvendes, hvorved der skal indregnes et right-of-use aktiv i balancen som et aktiv samt en modsvarende leasingforpligtelse under passiver. Leasingforpligtelsen indregnes til nutidsværdien, som fastlægges på baggrund af leasingperioden, leasingydelserne samt diskonteringsrenten. Efterfølgende skal forpligtelsen måles til amortiseret kostpris ligesom aktivet med fradrag af af- og nedskrivninger. Ny definition af leasingperioden: den længst mulige periode, der mere sandsyn- Der er generel stor tilslutning til right-of-use modellen, men dog massiv kritik af, at alle right-of-use aktiver skal behandles på samme måde. Kritik af kompleksiteten og omkostningerne ved første og efterfølgende måling, specielt i forbindelse med revurdering af leasingforpligtelsen. Der er massiv kritik af den nye definition af leasingperioden. Meget tidskræ- Leasingperioden er den periode, hvor leasingaftalen er uopsigelig tillagt de peri- Side 54

63 Leasingydelser oder, som det ifølge kontrakten er muligt at forlænge aftalen med eller opsige aftalen i, hvis leasingtager har væsentligt økonomisk incitament hertil. Leasingydelser består af faste betalinger samt beløb, som forventes at skulle betales. Variable ydelser indregnes ikke, medmindre de er baseret på et indeks eller en rente, eller de i substansen er faste betalinger. Præsentation tivet, og eventuelle forlængelsesoptioner, som det må forventes at leasingtager vil benytte sig af Betingede minimumsleasingydelser, som leasingtager er forpligtet til at betale samt garantibeløb og restværdigarantibeløb. Ingen præsentationskrav. Ingen kritik Ingen kritik ligt vil forekomme end ikke. Leasingperioden bestemmes ved hjælp af en estimationsmetode. (mere end 50% sandsynligt). Ny definition af leasingydelser: betalinger i henhold til en leasingkontrakt, herunder faste betalinger og betalinger, som er behæftet med usikkerhed, inklusive men ikke begrænset til betingede betalinger, beløb som skal betales af leasingtager under restværdigarantier og betaling af sanktioner for opsigelse af leasingaftalen. Opgørelsen af størrelsen af leasingydelserne sker på baggrund af en estimationsteknik. Ved præsentation i årsrapporten skal leasingtager separere alle vende, og dermed vil det medføre store omkostninger. Der er generel enighed i præsentationskrav. Dog er der en ud- Der er en massiv kritik af estimationsteknikken til bestemmelse af leasingydelserne. En række specifikke krav til præsentation i resultatopgørelse, balance, Side 55

64 pengestrømsopgørelse og noter. Grundlæggende skal transaktioner vedrørende leasing vises separat fra øvrige transaktioner Oplysningskrav Oplysningskrav ved både operationel og finansiel leasing. Tabel 3 Kilde: Egen tilvirkning Kritik af at der ikke er så mange oplysningskrav til operationel leasing, og at regnskabsbruger ikke får de nødvendige oplysninger. transaktioner vedrørende leasing fra alle øvrige transaktioner således, at disse vises særskilt. Øgede oplysningskrav af generelle og specifikke oplysninger i forhold til IAS 17. bredt kritik af, at den særskilte præsentation skal ske i resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse, og ikke i noterne. Generel enighed om de primære krav, men udbredt kritik af de mange generelle og specifikke oplysningskrav, som vil være omkostningstunge og muligvis ikke kan modsvare nytteværdien. En række kvalitative og kvantitative oplysningskrav og generelle og specifikke oplysninger. Definitionen har som udgangspunkt ikke ændret sig væsentligt fra IAS 17 over ED1 til ED2, hvilket også giver mening, da det var de bagvedliggende kriterier i ED1, der bliver kritiseret ved definitionen. Med ED2 har man således forsøgt at snævre definitionen ind, så den ikke er så bred som i ED1, og der således ikke længere er så stor tvivl om behandlingen af servicekontrakter og leasingkontrakter. Anvendelsesområdet for udkastet til leasingstandarden er også ændret i ED2 som følge af kritikken til ED1. Det er således blevet valgfrit, om leasingtager ønsker at anvende leasingstandarden på immaterielle anlægsaktiver, mens denne type aktiver helt var udeholdt af anvendelsesområdet efter ED1. ED1 baseredes meget på virksomhedernes egne estimeringer, vurderinger og skøn, hvilket ikke opfyldte ønsket om øget sammenlignelighed, idet der altid vil være forskel i, hvad forskellige virksomheder vil lægge vægt på ved sådanne subjektive vurderinger. Dette er der Side 56

65 således taget højde for i ED2, idet f.eks. leasingperioden og beregningen af variable leasingydelser ikke længere bestemmes på baggrund af virksomhedernes subjektive skøn. I ED1 var der endvidere forslag om indregning af alle right-of-use aktiver baseret på anvendelsen af én leasingmodel på alle right-of-use aktiver. Kritikken af, at ikke alle aktiver kan indgå under én leasingmodel, er der taget højde for i ED2, idet right-of-use aktiver skal klassificeres i to kategorier, nemlig type A og B leasing. På trods af, at der nu ligesom i IAS 17 er tale om to kategorier, finansiel og operationel leasing, er det langt fra det samme som i IAS 17, da alle aktiver efter ED2 skal indregnes, uanset om der er tale om kategori A eller B. Alle leasingaktiver og leasingforpligtelser skal efter ED1 indregnes i balancen, men for short-term leasing er der valgfrihed mellem indregning i balancen uden tilbagediskontering eller efter de almindelige regler for right-of-use aktiver. Kritikken omkring short-term leasing som følge af denne valgfrihed for kontrakter, som opfylder definitionen på short-term leasing, er der taget højde for ved ED2, idet der ikke længere skal foretages nogen indregning af et leasingaktiv og en leasingforpligtelse, hvis kontrakten maksimalt udgør 12 måneder. Disse kontrakter behandles regnskabsmæssigt på samme måde som nuværende operationel leasing og holdes således ude af balancen. Denne ændring letter det tidsmæssige og omkostningsmæssige perspektiv i virksomhederne. Kritikken omkring oplysningskrav i IAS 17, hvor regnskabsbrugere ikke fik de nødvendige oplysninger, er ændret i ED1 ved, at der er tilføjet øgede oplysningskrav, som vil give regnskabsburgerne yderligere oplysninger. De ekstra oplysninger kræver en del tid fra regnskabsudarbejdernes side, og bekymringerne fra respondenterne er derfor, om regnskabsudarbejderne som følge af de krævende oplysninger vil ty til at bruge standardtekster i oplysningerne, hvorved regnskabsbrugerne så alligevel ikke vil få brugbare oplysninger. Det er således et spørgsmål om, hvorvidt omkostningerne til detaljeringsgraden af oplysningerne kan oppebæres af den nytteværdi, som de skaber hos regnskabsbrugerne. I forbindelse med udarbejdelsen af det reviderede udkast til ED2 er der sket en del ændringer baseret på kritikken af ED1. Der er således med ED2 ændret en del forhold, som formentlig vil medføre en større værdi for regnskabsbrugerne, da regnskaberne vil blive mere sammenlignelige og transparente, idet alle leasingkontrakter indregnes i balancen, kun med undtagelse af short-term leasing. Side 57

66 4. Empirisk analyse af konsekvenserne af forslagene i ED2 Den væsentligste ændring i den regnskabsmæssige behandling, som ED2 vil medføre, er, at alle leasingkontrakter, bortset fra short-term-kontrakter, skal indregnes i balancen. Der er i 1991 udviklet en model til kapitalisering af off-balance leasingposter, kaldet ILWmodellen. 142 Det er denne model, der vil ligge til grund for afhandlingens analyse af konsekvenserne af forslagene i ED Datagrundlag Til brug for afhandlingens empiriske analyse anvendes de seneste årsregnskaber for virksomheder, der er registreret i det danske C20-indeks. 143 Der er flere grunde til, at det netop er virksomhederne fra C20-indekset, der er udvalgt til analysen. Den væsentligste grund er, at disse virksomheder aflægger deres årsrapporter efter IFRS. Da virksomhederne aflægger deres årsrapporter efter IFRS, vil det være muligt at finde de relevante kvalitative og kvantitative oplysninger omkring leasingkontrakter i årsrapporterne. Derudover dækker virksomhederne en bred vifte af forskellige brancher, hvilket gør det muligt at undersøge, om der er brancher, der vil blive påvirket mere end andre, hvis forslagene i ED2 bliver gennemført. I det danske C20-indeks indgår der fem finansielle virksomheder, som ikke er medtaget i analysen. Det er valgt at holde disse ude af analysen, da der er tale om forsikringsselskaber og pengeinstitutter, som aflægger regnskaber efter et andet IFRS-regelsæt end de øvrige virksomheder i C20-indekset. Analysen kommer dermed til at omfatte følgende virksomheder: 142 Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization 143 Oversigt over C20-virksomheder er udskrevet Side 58

67 Virksomhed Balancesum mio.kr. Operationelle leasingforpligtelser mio.kr. A.P. Møller Mærsk Carlsberg Chr. Hansen Holding Coloplast DSV FLSmidth & Co GN Store Nord H. Lundbeck Novo Nordisk Novozymes B Pandora A/S TDC Vestas Wind Systems William Demant Holding Tabel 4 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger i selskabernes årsrapporter 4.2 ILW-metoden Til at estimere de ikke-indregnede leasingforpligtelser og leasingaktiver hidrørende fra operationelle leasingkontrakter anvendes ILW-metoden med de modifikationer, der er nødvendige, og som beskrives nedenfor. Modellen angiver en metode til at kapitalisere og indregne leasingforpligtelser og leasingaktiver vedrørende operationelle leasingkontrakter og kræver en estimering af de gældsforpligtelser og aktiver, som ville have været indregnet i balancen, hvis operationel leasing havde været behandlet som finansiel leasing fra aftalens begyndelse. 144 Der tages ved kapitaliseringen og indregningen af operationelle leasingaftaler udgangspunkt i C20- virksomhedernes senest aflagte årsrapporter, hvor oplysninger omkring operationelle leasingaftaler og de fremtidige minimumsleasingydelser fremgår af noterne. Med udgangspunkt i de fremtidige minimumsleasingydelser opgøres nutidsværdien af de ikke-indregnede leasingforpligtelser, og derefter estimeres værdien af de ikke-indregnede aktiver ved at undersøge forholdet mellem aktiver og gæld Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s Side 59

68 For at kunne kapitalisere og indregne de ikke-indregnede leasingaktiver og leasingforpligtelser er det nødvendigt at opstille en række forudsætninger. Den første forudsætning er, at alle operationelle leasingaftaler indregnes som type A leasing. I de fleste af regnskaberne fremgår det, at de operationelle kontrakter består af en blanding af leasing vedrørende ejendomme og driftsmidler. Oplysningerne i regnskaberne gør det dog ikke muligt at foretage en opdeling af leasingydelserne, som kan danne grundlag for en indregning, der er opdelt i type A og type B leasing. Det er derfor forudsat, at alle leasingydelserne skal behandles, som var de vedrørende andet end ejendomme og dermed som type A leasing. Havde det været muligt at foretage en opdeling af ydelserne mellem ejendomme og leasing af aktiver, der ikke er ejendomme, ville analysen have givet et andet resultat, da der er tale om to forskellige indregningsmetoder. Af Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6 146 fremgår det, at leasingaftaler vedrørende andet end ejendomme i langt de fleste tilfælde vil opfylde kriterierne for indregning som type A leasing, og det er derfor forudsat, at alle analysens leasingaftaler, der i dag er klassificeret som operationel leasing, vil skulle indregnes efter type A leasing. Forudsætning 1: De operationelle leasingaftaler indregnes som type A leasing Estimering af leasingforpligtelsen Første skridt i processen med at estimere den leasingforpligtelse, der skal indregnes, er, at opgøre de fremtidige minimumsleasingydelser. Disse kan i regnskaber, der er aflagt efter IFRS, findes i noterne. Der vil derfor blive taget udgangspunkt i de oplysninger, som virksomhederne selv har offentliggjort omkring de fremtidige minimumsleasingydelser. Efter reglerne i IFRS skal virksomhederne oplyse forfaldstidspunktet for de fremtidige minimumsleasingydelser vedrørende operationel leasing i intervallerne, forfald inden 1 år, ydelser der forfalder i perioden 1-5 år efter balancedagen og ydelser der forfalder senere end 5 år efter balancedagen. 147 Den oprindelige ILW-model er baseret på reglerne i US GAPP, hvor leasingydelser med forfald indenfor 5 år skal vises særskilt for hvert enkelt år. Da regnskaberne i denne analyse ikke indeholder den specifikationsgrad, som ligger til grund for den oprindelige ILW-model, er det nødvendigt at lave en antagelse om, at de leasingydelser, der forfalder i perioden 1-5 år efter balancedagen, forfalder lineært med lige store ydelser hvert år. Denne 146 Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC IAS 17 paragraf 56 Side 60

69 antagelse er baseret på fremgangsmåden for ILW-modellens behandling af leasingydelser, der forfalder 5 år eller mere efter balancedagen, som beskrives senere i dette kapitel. 148 Forudsætning 2: Leasingydelser, der forfalder i perioden 1-5 år efter balancedagen, forfalder lineært med lige store ydelser i hvert år. Forudsætningen om, at leasingydelser med forfald i perioden 1-5 år efter balancedagen forfalder lineært med lige store ydelser hvert år, vil dog ikke afspejle udviklingen i minimumsleasingydelserne korrekt. Normalt vil minimumsleasingydelser til forfald blive mindre for hvert år, der går fra balancetidspunktet. Det vurderes dog, at der ikke vil være tale om væsentlige afvigelser i de beregnede nutidsværdier af minimumsleasingydelserne, hvorfor forudsætningen findes anvendelig til brug for denne analyse. 149 Som beskrevet tidligere, fremgår det af den oprindelige artikel om ILW-modellen, at minimumsleasingydelser, der forfalder mere end 5 år efter balancedagen, antages at forfalde lineært med lige store beløb hvert år. 150 I lighed med antagelsen ovenfor vil denne forfaldsfordeling ikke korrekt afspejle den måde, minimumsleasingydelserne vil forfalde på, da minimumsleasingydelserne til forfald normalt vil blive mindre for hvert år, der går. Derudover må det formodes, at der vil være flere leasingkontrakter i år 6 end eksempelvis år 9, da det må forventes, at leasingaftalerne har forskellige løbetider, og at der derfor løbende vil være leasingaftaler, der udgår. I den oprindelige ILW-model har man dog valgt at benytte denne forudsætning for ikke at gøre modellen unødig kompliceret. Det er på baggrund af den oprindelige ILW-model valgt at forudsætte, at leasingydelser, der forfalder senere end 5 år efter balancedagen, vil forfalde lineært med lige store ydelser i de resterende år. Forudsætning 3: Leasingydelser, der forfalder mere end 5 år efter balancedagen, forfalder lineært over restperioden opgjort i hele år. 148 Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s A.P Møller Mærsk har oplyst minimumsleasingydelserne for hvert af de 5 år, og ved at sammenholde resultatet beregnet med forudsætning 2 og med de eksakte beløb, fremkommer der en afvigelse på 0,4%, hvilket betegnes som uvæsentligt. 150 Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s Side 61

70 Efter at have fastsat forfaldsmetoden for leasingydelser, der forfalder mere end 5 år efter balancedagen, skal det opgøres hvor mange år, der er tale om. Normalt vil dette afhænge af typen af leasingaktivet, da leasing vedrørende eksempelvis ejendomme, der specialindrettes, ofte foretages med en bindingsperiode på år, mens leasing af eksempelvis biler foretages med en binding på en væsentligt kortere periode. For at gøre modellen simpel er det dog valgt at forudsætte, at antallet af forfaldsperioder senere end 5 år efter balancedagen kan opgøres ved at dividere minimumsleasingydelserne med forfald senere end 5 år efter balancedagen med de leasingydelser, der forfalder i år 5, og oprundet i hele år. Denne metode anvendes ligeledes i den oprindelige ILW-model. 151 Forudsætning 4: Leasingperioden over 5 år efter balancedagen kan opgøres ved at dividere minimumsleasingydelserne til forfald mere end 5 år efter balancedagen med ydelsen i år 5, og oprundet i hele år. Ved brug af de ovenstående forudsætninger kan de fremtidige minimumsleasingydelser samt forfaldstidspunkter for DSV opgøres således: Oplysninger vedrørende operationelle leasingforpligtelser i regnskabet for DSV Forfaldstidspunkt Inden 1 år Mellem 1 og 5 år Efter 5 år Minimumsydelser Tabel 5 Kilde: DSV årsrapport 2012, note 23 I alt Minimumsleasingydelser, der forfalder inden 1 år, fremgår direkte af regnskabet og kan således opgøres til mio.kr. Minimumsleasingydelserne, der forfalder i perioden mellem 1 og 5 år, opgøres ved hjælp af forudsætning 2, som er beskrevet ovenfor, og minimumsleasingydelser, der forfalder mere end 5 år efter balancedagen, opgøres ved hjælp af forudsætning 3 og 4, som ligeledes er beskrevet ovenfor. 151 Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s Side 62

71 Minimumsleasingydelser til forfald i år 2-5 Minimumsleasingydelser, der forfalder mellem 1 og 5 år Antal år i perioden 4 Beløb, der forfalder hvert år 694 Opgørelse af antal år efter 5 år Minimumsleasingydelser, der forfalder senere end 5 år efter balancedagen Leasingydelse i år Antal år (oprundet til hele år) 3 Minimumsleasingydelser til forfald i år 6-8 Minimumsleasingydelser, der forfalder senere end 5 år efter balancedagen Antal år i perioden 3 Beløb, der forfalder hvert år 575 Tabel 6 Kilde: Egen tilvirkning Forfaldstidspunkterne for de samlede minimumsleasingydelser kan herefter opgøres således: År Total Minimumsydelse Tabel 7 Kilde: Egen tilvirkning Det næste skridt i estimering af den ikke-indregnede leasingforpligtelse er at tilbagediskontere de opgjorte minimumsleasingydelser, således at nutidsværdien bliver beregnet. Dette gøres på baggrund af de opgjorte forfaldstidspunkter samt en diskonteringssats. 152 Diskonteringssatsen fremgår ikke af virksomhedernes årsrapporter, hvorfor det er nødvendigt at estimere en diskonteringssats. 152 Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s. 53 Side 63

72 I den oprindelige ILW-model fra 1991 fremgår det, at man bør anvende en diskonteringsrente, der er lig med den historisk gennemsnitlige marginale lånerente på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse. 153 Da der er tale om en rente, der normalt ikke vil være oplyst i virksomhedernes årsrapporter, og som vil være umulig at opgøre for udenforstående personer, har udviklerne af modellen i 1997 offentliggjort en ny artikel, hvor de fremkom med to alternative metoder til at opgøre diskonteringsrenten. Den første metode er, at diskonteringsrenten kan opgøres ved at foretage en analyse af noten omkring finansielle leasingforpligtelser og estimere diskonteringssatsen på baggrund af oplysningerne heri. Den anden metode er at foretage en analyse af forholdet mellem renteomkostningerne i året og den rentebærende gæld. Ved den første metode må det forventes, at der beregnes en rente, der er en smule lavere end den, der vil være gældende for operationel leasing. Dette skyldes, at leasinggiver ofte vil kræve en højere rente ved operationel leasing end ved finansiel leasing som følge af, at leasinggiver har en større økonomisk risiko forbundet med operationel leasing. 154 Da det ikke er muligt at opgøre diskonteringsrenten efter den oprindelige model fra 1991, er det valgt at benytte metoderne i artiklen fra 1997 til at estimere diskonteringsrenterne. Hvis det har været muligt at estimere diskonteringsrenten ved at analysere noten omkring finansiel leasing, så er denne metode benyttet, ellers er metoden med at analysere forholdet mellem årets renteomkostninger og rentebærende gæld benyttet. Den første metode er benyttet til at estimere diskonteringsrenten for 4 af virksomhederne, og for de resterende 10 virksomheder er metode nummer to benyttet. Estimeringen af diskonteringsrenten ved hjælp af de to metoder kan for henholdsvis DSV og Carlsberg foretages således: DSV Finansielle leasingydelser Minimumsleasingydelser, der forfalder indenfor 1 år 65 Nutidsværdi af ydelser, der forfalder indenfor 1 år 51 Renteelement 14 Nutidsværdi ultimo Estimeret rente 4,49% Tabel 8 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af årsrapporten for 2012 for DSV 153 Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s Operating Leases: Income Effects of Constructive Capitalization s. 5-6 Side 64

73 Diskonteringsrenten for DSV estimeres ved først at beregne renteelementet i de finansielle leasingydelser, der forfalder til betaling inden for et år. Dette gøres ved at trække nutidsværdien af leasingydelserne fra minimumsleasingydelserne. Herefter fremkommer et renteelement på 14, som divideres med nutidsværdien af de resterende finansielle leasingydelser, og herved fremkommer en estimeret rente på 4,49%. Carlsberg Renteomkostninger/rentebærende gæld Renteomkostninger Bogført værdi af rentebærende gæld Estimeret rente 5,55% Tabel 9 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af årsrapporten for 2012 for Carlsberg Diskonteringsrenten for Carlsberg estimeres ved at dividere årets renteomkostninger med den bogførte værdi af den rentebærende gæld. Herved fremkommer en estimeret rente på 5,55%. Efter at have estimeret diskonteringsrenten er det nu muligt at beregne nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser vedrørende operationel leasing. Ved beregningen af nutidsværdien forudsættes det, at alle de årlige ydelser forfalder ultimo året i stedet for løbende i året. Denne metode er ligeledes benyttet i den oprindelige ILW-model og findes derfor anvendelig i denne analyse. 155 Forudsætning 5: De årlige minimumsleasingydelser forfalder ultimo året. På baggrund af alle ovenstående forudsætninger kan nutidsværdien af minimumsleasingydelserne for DSV opgøres således: År Total Minimumsydelse Nutidsværdi Tabel 10 Kilde: Egen tilvirkning 155 Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s. 53 Side 65

74 Værdien af den ikke-indregnede leasingforpligtelse for DSV udgør mio.kr. Det er denne forpligtelse, der efter forslagene i ED2 skal indregnes i balancen Estimering af right-of-use aktivet I forrige afsnit blev den ikke-indregnede leasingforpligtelse vedrørende operationel leasing estimeret. På baggrund af denne forpligtelse er det nu muligt at estimere det ikke-indregnede aktiv. Af ILW-metoden fremgår det, at værdien af det ikke-indregnede aktiv ikke vil være identisk med den estimerede ikke-indregnede leasingforpligtelse, hvilket skyldes, at disse har forskellige afskrivnings- og afdragsprofiler. Afdrag på leasingforpligtelsen vil indeholde et renteelement og et afdragselement, og leasingaktivet vil ofte blive afskrevet lineært over leasingperioden. 156 Estimeringen af det ikke-indregnede aktiv vil afhænge af de fremtidige pengestrømme, lånerenten og aktivets resterende levetid, hvilket er oplysninger, som sædvanligvis ikke er givet i årsrapporterne, hvorfor det er nødvendigt at opstille en række forudsætninger for at kunne estimere leasingaktivet. 157 Forudsætning 1: Alle aktiver afskrives lineært over levetiden Forudsætning 2: Det ikke-indregnede leasingaktiv og den ikke indregnede leasingforpligtelse udgør begge på ikrafttrædelsesdagen 100% af nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Forudsætning 3: Værdien af det ikke-indregnede leasingaktiv og den ikke-indregnede leasingforpligtelse er lig 0 efter betalingen af den sidste leasingydelse. 158 I forbindelse med udarbejdelsen af ILW-modellen har udviklerne foretaget et studie af sammenhængen mellem størrelsen på den estimerede leasingforpligtelse og det estimerede leasingaktiv. Det fremgår af studiet, at leasingaktivet sædvanligvis vil udgøre 60-80% af den estimerede leasingforpligtelse. På baggrund af dette studie har man i den oprindelige model 156 Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s Side 66

75 valgt at benytte en tommelfingerregel om, at leasingaktivet udgør 70% af den estimerede leasingforpligtelse. I denne analyse vurderes det dog, at det vil være mere korrekt at forudsætte, at leasingaktivet udgør 80% af den estimerede leasingforpligtelse. Dette er vurderet på baggrund af oplysningerne i studiet omkring sammenhængen mellem leasingaktivet og den estimerede leasingforpligtelse. Af beregningerne i studiet fremgår det, at aktivet udgør mellem 73% og 93% af leasingforpligtelsen, hvis der benyttes en rentesats på 8% og en levetid på år, hvoraf 20-50% af levetiden er gået. 159 På baggrund af dette vurderes det, at 80% kan benyttes i denne analyse, da de estimerede renter ligger på 2-6%, og levetiden forventes at være år, hvoraf 20-50% er gået. Det medfører væsentlig usikkerhed at estimere leasingaktivet på baggrund af en fastsat procentsats, da der kan være store forskelle i eksempelvis levetid for de enkelte aktiver. Derudover er estimeringen af aktivet foretaget på baggrund af en række yderligere forudsætninger, som beskrevet ovenfor, hvilket også er med til at øge usikkerheden om analysens resultater. Det vurderes dog på trods af usikkerhederne, at metoden kan anvendes i denne analyse, og det estimerede leasingaktiv for DSV kan herefter opgøres således: Estimering af det ikke-indregnede leasingaktiv Nutidsværdi af ikke-indregnede operationelle leasingforpligtelser Forhold mellem forpligtelse og aktiv 80% Ikke-indregnet leasingaktiv Tabel 11 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af årsrapporten for 2012 for DSV Som det fremgår af ovenstående beregning, skal DSV således indregne et leasingaktiv med en værdi på mio.kr Estimering af effekten på resultatopgørelsen Kapitaliseringen og indregningen af leasingkontrakter, der tidligere blev betegnet som operationel leasing, vil efter forslagene i ED2 ikke kun have indflydelse på aktiver og passiver, men også på resultatopgørelsen. Effekten i resultatopgørelsen består af, at omkostninger bliver klassificeret anderledes ved indregningen efter ED2 end efter reglerne om indregning af operationel leasing samt en ændring af omkostningernes fordeling over tid. Ændringen i omkostningernes fordeling skyldes, at omkostningerne vedrørende operationel leasing indregnes 159 Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s. 56 Side 67

76 under driftsomkostninger, og dermed indgår i EBITDA, mens omkostningerne ved type A leasing i ED2 skal indregnes som afskrivninger og renter, og dermed ikke indgå i EBITDA. Omkostningerne vil efter forslagene i ED2 indgå i EBITA med den del, der skal indregnes som afskrivninger, mens renter indgår i finansielle poster, og dermed under EBITA. Omkostningernes fordeling over tid vil blive påvirket, fordi omkostningerne i form af afskrivninger og renter vil være større end omkostningerne for operationel leasing i de første år for senere at dykke og blive mindre, jf. illustrationen nedenfor. 160 Illustration 1 Kilde: Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC447 Som det fremgår af ovenstående illustration, vil der være et tidspunkt, hvor omkostningen ved indregning efter reglerne om operationel leasing og efter ED2 vil blive indregnet i resultatopgørelsen med det samme beløb. Dette punkt opstår, jf. ILW-modellen, når mellem 53% og 63% af aktivet er afskrevet. I ILW-modellen er det antaget, at der kontinuerligt bliver indgået nye leasingkontrakter, og at der som følge heraf på et givent tidspunkt ud fra en gennemsnitsbetragtning, vil restere ca. 50% af leasingkontrakternes levetid. Ud fra denne betragtning antages det i ILW-modellen, at indregningen af operationel leasing som henholdsvis en leasingforpligtelse og et aktiv, ikke 160 Basis for Conclusions Exposure Draft ED/2013/6, BC447 Side 68

77 vil have beløbsmæssig påvirkning på resultatopgørelsen. 161 Resultatopgørelsen vil således udelukkende blive påvirket af omkostningsfordelingen som følge af, at leasing efter ED2 indregnes som afskrivninger og renter og dermed ikke indgår i EBITDA, som operationel leasing gør efter de nuværende regler. I denne analyse antages det i lighed med ILW-modellen, at indregningen af de nuværende operationelle leasingaftaler som en leasingforpligtelse og et leasingaktiv ikke beløbsmæssigt vil påvirke resultatopgørelsen. Forudsætning 1: Indregningen af operationelle leasingaftaler som en leasingforpligtelse og et leasing aktiv vil ikke påvirke resultatopgørelsen. Resultatopgørelsen netto vil ikke blive påvirket af indregningen efter ED2 ved brug af ovenstående forudsætning, men for at kunne foretage indregningen i resultatopgørelsen er det nødvendigt at estimere årets afskrivninger og renteomkostninger. Disse estimeres ud fra oplysningerne, der er givet i noterne i regnskaberne. I noterne fremgår årets driftsførte omkostninger vedrørende operationel leasing, og disse vil jf. ovenstående forudsætning være lig med årets afskrivning på aktivet og årets rente vedrørende leasingforpligtelsen. På baggrund af dette kan årets afskrivning og rente for DSV estimeres som følgende: Indregning af operationel leasing påvirkning på resultatopgørelsen Opgørelse af renteelement: Nutidsværdi af fremtidige minimumsleasingydelser Estimeret diskonteringsrente 4,49% Renteelement 220 Estimeret påvirkning på resultatopgørelsen: Leasingomkostninger i året Heraf rentedel 220 Heraf afskrivning Tabel 12 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af årsrapporten for 2012 for DSV Som følge af ovenstående opdeling af årets leasingomkostning i afskrivning og rente vil resultatopgørelsen for DSV blive påvirket ved, at leasingomkostningerne på m.kr. vil blive 161 Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization s Side 69

78 flyttet ned under EBITDA, hvor afskrivningen på mio.kr. vil indgå i EBITA, og rentedelen på 220 mio.kr. vil indgå under EBITA i finansielle poster. Estimeringen af rentedelen på baggrund af den opgjorte nutidsværdi af de fremtidige minimumsleasingydelser giver ikke et helt korrekt billede af årets rentedel, da den ikke tager højde for årets minimumsleasingydelser, hvor der også vil være et renteelement. Det vurderes dog ikke, at dette vil medføre stor usikkerhed, hvorfor det er vurderet, at fremgangsmåden giver et pålideligt resultat Opsummering af den regnskabsmæssige påvirkning af indregning efter ED2 I de foregående afsnit er processen omkring kapitalisering og indregning af de operationelle leasingkontrakter gennemgået. Det er ligeledes gennemgået, hvordan forslagene i ED2 vil påvirke indregningen i resultatopgørelsen, og nedenfor vises en samlet oversigt over, hvordan indregningen vil påvirke udvalgte hovedtal i årsregnskabet for 2012 for DSV. Resultat af indregning af operationel leasing efter forslagene i ED2 for DSV i 2012 (mio. DKK) Oprindelig årsrapport Indregning efter ED2 Årsrapport efter indregning Ændring i % Omsætning % EBITDA % EBITA % Finansielle poster (omkostning) % Resultat før skat % Immaterielle anlægsaktiver % Materielle anlægsaktiver % Øvrige langfristede aktiver % Omsætningsaktiver % Aktiver i alt % Egenkapital % Gældsforpligtelser % Passiver i alt % Tabel 13 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af årsrapporten for 2012 for DSV Side 70

79 Som det fremgår ovenfor, er den samlede påvirkning på resultatopgørelsen som tidligere beskrevet 0 kr. Påvirkningen på EBITDA er hele årets omkostningsførte leasingudgift, da denne nu skal indregnes under EBITA i stedet. I de oprindelige regnskabstal indgår årets leasingomkostninger i EBITA, hvorfor denne post kun skal reguleres med rentedelen, som efter ED2 skal indgå i de finansielle poster. Aktiverne bliver påvirket med det estimerede leasingaktiv, gældsforpligtelserne med den estimerede leasingforpligtelse og egenkapitalen med forskellen mellem det indregnede aktiv og den indregnede forpligtelse. 4.3 Nøgletalsanalyse For at kunne analysere effekten af forslagene i ED2 udarbejdes der en nøgletalsanalyse på en række udvalgte nøgletal. Forslagene i ED2 vil have effekt på flere nøgletal som følge af den øgede balancesum, den ændrede egenkapital og den ændrede indregning i resultatopgørelsen. Derudover vil de øgede forpligtelser og materielle anlægsaktiver også have påvirkning på en række nøgletal Anvendte nøgletal Nøgletallene, som bruges til analysen, er udvalgt på baggrund af vejledningen og anbefalingerne i Den Danske Finansanalytikerforening anbefalinger og nøgletal fra 2010, og det er ligeledes denne, der danner det primære grundlag for de nøgletal, der er beregnet i virksomhedernes årsrapporter. De i analysen beregnede nøgletal defineres således: Nøgletal Beregningsformel Nøgletal udtrykker EBITDA-margin (%) EBITDA x 100 Omsætning ROIC (%) EBITA x 100 Gns. Investeret kapital ROE (%) Årets resultat x 100 Gns. egenkapital Finansiel gearing (%) Nettorentebærende gæld x 100 Egenkapital Virksomhedens driftsmæssige gearing. Det afkast, som virksomheden genererer af investorernes midler. Virksomhedens forrentning af den kapital, som ejerne har investeret i virksomheden. Virksomhedens finansielle gearing. Side 71

80 Soliditetsgrad (%) Egenkapital x 100 Samlede aktiver Virksomhedens finansielle styrke. Nettorentebærende gæld/ebitda Nettorentebærende gæld EBITDA Virksomhedens driftsmæssige evne til at tilbagebetale lån. Nøgletallene ROIC og ROE måler virksomhedens rentabilitet og er almindelige faktorer ved vurderingen af en virksomheds performance og rentabilitet. Virksomhedernes finansielle risiko måles ved brug af nøgletallene finansiel gearing, soliditetsgrad og nettorentebærende gæld/ebitda. 4.4 Resultatet af den empiriske analyse På baggrund af ovenstående kapitalisering af de operationelle leasingaftaler samt definitioner af nøgletal, er konsekvenserne af forslagene i ED2 for de enkelte virksomheder og brancher analyseret. I dette afsnit vil analysens resultater blive præsenteret. Helt overordnet kan det siges, at der er store udsving i, hvordan de enkelte virksomheder og brancher vil blive påvirket af forslagene i ED2. Analysen viser, at særligt nogle typer virksomheder vil blive hårdere ramt end andre, og det er derfor vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at inddele analysens virksomheder efter brancher ved præsentation af resultaterne. De enkelte virksomheder er opdelt i følgende brancher: Branche Biotek Health Care Produktion Service Transport Virksomheder Chr. Hansen Holding og Novozymes B Coloplast, H. Lundbeck og Novo Nordisk Carlsberg, FLShmidt & co., GN Store Nord, Pandora A/S, Vestas Wind Systems og William Demant Holding TDC Tabel 14 Kilde: Egen tilvirkning A.P. Møller Mærsk og DSV Påvirkning på regnskabstallene Som beskrevet og illustreret i tidligere afsnit, så vil kapitaliseringen af de operationelle leasingkontrakter have indflydelse på en række hovedtal i årsrapporterne. Nedenfor er vist en Side 72

81 opsummering af analysens resultater fordelt på de ovenfor nævnte brancher. I bilag 2 fremgår analysens resultater for hver enkelt virksomhed. Branche Δ EBITDA Δ EBITA Δ Aktiver Δ Gns. investeret kapital Δ Egenkapital Δ Nettorentebærende gæld Biotek 2,32% 0,22% 0,76% 0,48% -0,33% 5,91% Health Care 3,51% 0,58% 4,27% 5,12% -1,70% 25,26% Produktion 6,19% 1,59% 1,46% 1,11% -0,87% 10,29% Service 10,56% 3,01% 7,75% 5,67% -5,72% 28,06% Transport 30,27% 7,06% 14,07% 9,77% -6,84% 77,33% Gennemsnit 10,57% 2,49% 5,66% 4,43% -3,09% 29,37% Tabel 15 Kilde: Egen tilvirkning Som det fremgår, så er det både resultatopgørelsen og balancen, der vil blive påvirket at kapitaliseringen af de operationelle leasingkontrakter. Effekten på resultatopgørelsen vil som tidligere beskrevet bestå af en omfordeling af omkostningerne vedrørende operationel leasing. Som illustreret ovenfor, vil dette have indflydelse på EBITDA og EBITA. Ændringen i balancen skyldes, at der indregnes et leasingaktiv vedrørende de operationelle leasingkontrakter samt en leasingforpligtelse. Den indregnede leasingforpligtelse indgår i nettorentebærende gæld, hvorfor denne bliver forøget ved indregningen, mens det indregnede aktiv vil have indflydelse på den gennemsnitlige investerede kapital. Egenkapitalen bliver påvirket som følge af forskellen mellem værdien af det indregnede aktiv og den indregnede forpligtelse, der, som tidligere beskrevet, ikke er ens. Af analysen fremgår det, at det især er transportbranchen, der vil blive påvirket af at skulle indregne de operationelle leasingaftaler efter reglerne i ED2. Dette skyldes, at disse i høj grad benytter sig af operationel leasing, og derfor på nuværende tidspunkt holder store summer ude af balancen. Derudover vil servicebranchen også blive påvirket væsentligt, da disse virksomheder ligeledes benytter operationel leasing i høj grad. Det skal dog bemærkes, at der i denne analyse kun indgår én virksomhed i servicebranchen, hvorfor det er usikkert, om dette gælder for hele servicebranchen, eller kun for enkelte virksomheder. For at kunne konkludere med sikkerhed, at servicebranchen vil blive påvirket i høj grad, er det nødvendigt at undersøge Side 73

82 yderligere virksomheder i denne branche. Healthcare branchen vil ligeledes opleve en markant stigning som følge af den ændrede indregning af de operationelle leasingaftaler, hvilket formegentlig skyldes, at disse ikke er investeringstunge virksomheder, hvorfor selv en mindre stigning i aktivmassen og de finansielle forpligtelser vil have en markant påvirkning på den investerede kapital og nettorentebærende gæld. De øvrige brancher vil ifølge analysens resultater opleve en moderat effekt af kapitaliseringen af operationel leasing Påvirkning på nøgletallene Nedenstående figur illustrerer, i hvilken grad de udvalgte nøgletal vil blive påvirket indenfor de enkelte brancher. I bilag 2 fremgår ændringerne for hver enkelt virksomhed. Branche Δ EBITDAmargin Δ ROIC Δ ROE Δ Finansiel gearing Δ Soliditetsgrad Δ Nettorentebærende gæld/ebitda Biotek 2,32% -0,27% 0,17% 6,26% -1,08% 3,50% Health Care 3,51% -4,31% 0,89% 23,96% -5,72% 27,79% Produktion 6,19% 0,47% 0,36% 11,34% -2,29% 3,94% Service 10,56% -2,52% 2,89% 35,83% -12,49% 15,84% Transport 30,27% -2,47% 3,67% 90,36% -18,34% 36,13% Gennemsnit 10,57% -1,82% 1,60% 33,55% -7,98% 17,44% Tabel 16 Kilde: Egen tilvirkning Som det fremgår af ovenstående figur, vil EBITDA-marginen stige indenfor alle brancher, hvilket skyldes en stigning i EBITDA som følge af omfordelingen af leasingomkostningerne i resultatopgørelsen. Som det fremgår, er den procentvise stigning størst indenfor service og transport, hvilket stemmer overens med en forventning om, at disse i høj grad benytter sig af operationel leasing. Nøgletallet ROIC vil blive forværret indenfor alle brancher, bortset fra produktion. Ifølge teorien burde ROIC blive forværret for alle brancher, og det er derfor undersøgt nærmere hvorfor produktion afviger herfra. Afvigelsen er nærmere beskrevet i næste afsnit, som omhandler usikkerhed ved analysens resultater. ROIC bliver forværret som følge af en stigning i den gennemsnitlige investerede kapital, som er større end stigningen i EBITA. Som det fremgår af oversigten, så vil health care branchen opleve den største procentvise forværring. Der er Side 74

83 dog betydelig usikkerhed omkring dette resultat, hvilket som nævnt vil blive beskrevet i næste afsnit. ROE stiger for alle brancher, hvilket skyldes, at den gennemsnitlige egenkapital vil falde som følge af indregningen af forskellen mellem leasingaktivet og leasingforpligtelsen heri. Som det fremgår, er det igen service og transport branchen, der vil blive påvirket mest, hvilket skyldes, at det er disse der har en høj andel af operationelle leasingaftaler, og derfor får den største regulering på egenkapitalen ved indregningen af leasingaftalerne. Den finansielle gearing stiger ligeledes for alle virksomhederne, hvilket er en af de negative følger ved indregningen af de operationelle leasingaftaler. Jo højere finansiel gearing virksomhederne har, jo sværere kan det blive for dem at skaffe ekstern finansiering, da dette sædvanligvis vil være et udtryk for en øget finansiel risiko. Dette er imidlertid ikke tilfældet, da virksomhederne allerede inden indregningen af de operationelle leasingaftaler har påtaget sig disse forpligtelser, og dermed allerede har øget den finansielle risiko, selvom dette ikke fremgår af nøgletallene beregnet på de oprindelige tal. Denne udvikling følger ligeledes forventningen, da der bliver indregnet yderligere rentebærende gæld samtidig med at der sker en reduktion af egenkapitalen. Endnu engang fremgår det, at det er service og transport branchen, der vil blive ramt hårdest. Derudover fremgår det at health care branchen ligeledes vil opleve en høj procentvis stigning, hvilket skyldes at de vil opleve en forholdsmæssig større ændring i den nettorentebærende gæld, end mange af de øvrige virksomheder, da disse generelt har en meget lav rentebærende gæld og ofte rentebærende likvide midler i stedet. Soliditetsgraden falder for alle brancherne som følge af en stigning i den samlede aktivmasse samt et fald i egenkapitalen. Denne ændring er ligeledes i overensstemmelse med forventningen, da egenkapitalandelen af den samlede balance vil blive reduceret ved indregningen af de operationelle leasingaftaler. Forholdet mellem den nettorentebærende gæld og EBITDA vil stige, hvilket vil blive betragtet negativt, da dette udtrykker et fald i virksomhedens evne til at skabe en driftsmæssig indtjening til tilbagebetaling af gælden. Stigningen skyldes, at den nettorentebærende gæld stiger som følge af den indregnede leasingforpligtelse, mens EBITDA ligeledes stiger som følge af omklassificeringen af leasingudgiften i resultatopgørelsen. I forhold til dette nøgletal vil det Side 75

84 være transport og health care branchen, der vil blive hårdest ramt hvilket er i lighed med, at det er disse, der oplever den største procentvise ændring mellem EBITDA og nettorentebærende gæld ved indregningen af de operationelle leasingkontrakter Usikkerhed ved analysens resultater Den empiriske analyse er foretaget på baggrund af en række forudsætninger, hvilket medfører en del usikkerhed om de endelige resultater. En stor del af usikkerheden retter sig mod forudsætningen om, at alle operationelle leasingaftaler skal indregnes som type A leasing, hvilket for langt de fleste virksomheders vedkommende ikke vil være korrekt. En stor del af de operationelle leasingaftaler vedrører ejendomme, og der vil derfor skulle ske en opdeling i type A og B når virksomhederne selv skal foretage indregningen. Dette vil resultere i, at de kontrakter, der vil blive indregnet som type B, ikke vil have indflydelse på EBITDA og egenkapitalen samt på ROE. Dette vil resultere i en afvigelse i forhold til denne analyses resultater. Derudover er der benyttet en række andre forudsætninger omkring indregningen og beregningen af nutidsværdien af leasingforpligtelsen samt aktivets værdi, hvilket ligeledes medfører usikkerhed omkring analysens resultater. Effekten af disse har dog kun indflydelse på hvor store ændringer virksomhederne vil opleve i de enkelte regnskabsposter og nøgletal, og ikke i hvilken retning ændringerne vil blive. Analysens resultater giver således alene en indikation af, hvad konsekvenserne vil blive for regnskabs- og nøgletallene, men ikke hvor store disse vil blive. Som det fremgår af beregningen af ROIC i foregående afsnit, kommer en del af analysens usikkerheder til udtryk her. ROIC for produktionsbranchen ender med et resultat, der modsiger teorien og forventningerne, hvilket skyldes forholdet mellem ændringerne i EBITA og den gennemsnitlige investerede kapital efter indregningen af de operationelle leasingaftaler for Carlsberg og Vestas. For med sikkerhed at kunne konkludere på udfaldet af ændringen i ROIC, er det derfor nødvendigt at udvide antallet af virksomheder i denne kategori i analysen. Generelt kan det siges, at analysen er baseret på en begrænset population, og at denne med fordel kunne udvides for at give mere overbevisende resultater at konkludere på, hvilket dog ikke er foretaget i denne afhandling grundet tid og omfang. Side 76

85 4.5 Delkonklusion Dette kapitel omhandler udarbejdelsen af den empiriske analyse samt resultaterne heraf. Resultaterne er delt op i påvirkningen på hovedtal i regnskabet og i påvirkningen på udvalgte nøgletal. Analysen har vist, at EBITDA og EBITA vil stige som følge af, at leasingomkostningerne efter reglerne for type A leasing bliver indregnet som henholdsvis afskrivning og renter, og dermed under EBITDA. Aktivmassen og den gennemsnitlige investerede kapital vil ligeledes stige, hvilket skyldes indregningen af leasingaktivet. Efter reglerne for type A leasing, skal der også indregnes en leasingforpligtelse, hvilket medfører en stigning i den nettorentebærende gæld. Værdien af den indregnede forpligtelse og det indregnede aktiv er ikke ens, og egenkapitalen vil derfor blive påvirket negativt med forskellen mellem disse. Som følge af påvirkningen på hovedtallene i årsrapporterne, sker der også en påvirkning af virksomhedernes beregnede nøgletal. I analysen er det valgt at fokusere på 6 af de oftest benyttede nøgletal, og analysere udviklingen heraf. Af analysen af nøgletallene fremgår det, at EBITDA-marginen vil stige på grund af den omfordeling af omkostningerne, der sker i resultatopgørelsen, og som medfører en stigning i EBITDA. Nøgletallene ROIC og soliditetsgraden vil begge blive forværret som følge af henholdsvis en stigning i den gennemsnitlige investerede kapital og den samlede aktivmasse. ROE udviser en stigning, som skyldes et fald i den gennemsnitlige egenkapital på grund af indregningen af forskellen mellem leasingaktivet og leasingforpligtelsen. Analysen viser ligeledes en stigning i den finansielle gearing, hvilket er et udtryk for en øget finansiel risiko. Stigningen skyldes, at der er indregnet yderligere rentebærende gæld, som resulterer i, at virksomheden fremstår som mere lånefinansieret end tidligere. Forholdet mellem nettorentebærende gæld og EBITDA viser også en stigning som følge af indregningen af leasingforpligtelsen, som øger den nettorentebærende gæld. Analysen er opdelt på brancher, og resultaterne viser, at det især er transportbranchen og servicebranchen samt til dels health care branchen, der vil blive påvirket ved indregningen af de operationelle leasingaftaler. Disse resultater skyldes, at det i høj grad er service-og transportbranchen, der benytter sig af operationel leasing. Health care branchen bliver primært påvirket på den finansielle gearing samt i forholdet mellem nettorentebærende gæld og EBITDA, hvilket skyldes at disse generelt har en lav nettorentebærende gæld, og ofte rentebærende likvide beholdninger, og derfor oplever en høj procentvis stigning heri. Side 77

86 Den empiriske analyse er baseret på en lang række forudsætninger, som resulterer i, at der er usikkerhed omkring de opnåede resultater. Derudover er analysens population relativ begrænset, hvilket ligeledes er med til at øge usikkerheden om resultaterne. For at kunne konkludere mere overbevisende på effekterne af indregningen af de operationelle leasingaftaler efter ED2, kunne analysens population udvides. Den generelle udvikling i hovedposterne og nøgletallene følger dog teorien samt forventningerne, hvorfor det vurderes, at resultaterne er brugbare til at give en indikation af effekterne, hvis forslaget i ED2 bliver vedtaget. Side 78

87 5. Opfyldelse af regnskabsbrugernes behov Det oprindelige formål med at udarbejde en ny leasingstandard var at skabe én samlet model for leasing med symmetri mellem leasinggiver og leasingtager for at gøre oplysningerne omkring leasing mere gennemskuelige og dermed øge regnskabsbrugernes værdi af disse oplysninger. Dette formål er som tidligere beskrevet blevet ændret en smule undervejs i erkendelsen af, at det ikke er muligt at skabe én samlet model. På nuværende tidspunkt i processen er formålet med den nye standard blevet, at leasingtager skal indregne alle leasingaftaler i balancen for at sikre regnskabsbrugerne en øget kvalitet samt en bedre sammenlignelighed af årsrapporterne. 162 Det nye udkast skal således øge regnskabsbrugernes værdi af de oplysninger, regnskaberne indeholder. For at kunne vurdere, om de nye regler i ED2 øger værdien af årsrapporten for regnskabsbrugerne, er man nødt til at vide, hvilke behov og ønsker disse har til årsrapportens oplysninger og indhold. 5.1 Regnskabsbrugernes behov og ønsker Conceptual Framework Som led i konvergensprojektet mellem FASB og IASB er en ny begrebsramme under udarbejdelse. A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting er det nyligt udstedte Discussion Paper til den nye fælles begrebsramme, som blev offentliggjort i juli Allerede i september 2010 blev de første godkendte afsnit til det nye Conceptual Framework offentliggjort. Disse afsnit indgår i appendix A og B i Discussion Paper til det nye Conceptual Framework og er de første 3 kapitler til den fælles begrebsramme. De godkendte afsnit omhandler regnskabers målsætning, den regnskabsaflæggende enhed og kvalitative egenskaber af nyttig finansiel information. I den allerede godkendte del af Discussion Paper beskrives regnskabsbrugernes behov for oplysninger i årsrapporten. Der er mange forskellige typer af regnskabsbrugere og dermed også mange forskellige behov og ønsker for oplysninger og indhold i årsrapporterne. Ifølge den godkendte del af Conceptual Framework er aktionærer, potentielle investorer, långivere og kreditorer de primære regnskabsbrugere af en virksomheds regnskab, mens regnskabets sekundære målgruppe er offentlige myndigheder samt alle andre, som ikke er omfattet af den primære gruppe, men har en interesse i virksomheden. 163 Grunden til at det netop er aktionæ- 162 Udkast til ny international standard om leasing 163 A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt OB2, OB5 og OB10 Side 79

88 rer, potentielle investorer, långivere og kreditorer, der er den primære gruppe af regnskabsbrugere, er, at disse har de mest kritiske og væsentligste behov for information i regnskaberne, at der er et ønske om, at de rapporterende virksomheder fokuserer på behovet hos deltagerne i kapitalmarkederne, samt at de informationer, som opfylder de primære regnskabsbrugeres behov, er tilbøjelige til at opfylde behovene hos alle typer af interessenter. 164 Det generelle formål med finansiel rapportering er at give finansielle oplysninger om den rapporterende virksomhed, som er nyttige for eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer i deres beslutninger omkring køb, salg, fortsat investering i virksomheden samt til at vurdere kreditværdigheden, bevilling og forfald af lån mv. Regnskabsbrugere har derfor brug for oplysninger om virksomhedens økonomiske stilling, resultat og pengestrømme, som kan hjælpe dem med at vurdere mulighederne for fremtidige netto pengestrømme i virksomheden og på baggrund af oplysningerne træffe de rigtige beslutninger. For at kunne vurdere virksomhedens udsigter til fremtidige pengestrømme, har regnskabsbrugerne brug for oplysninger om virksomhedens ressourcer, krav mod virksomheden, ændringer i ressourcer og krav, samt hvor efficient og effektiv virksomhedens ledelse og bestyrelse har udført deres pligter og forvaltet virksomhedens ressourcer. 165 Årsrapporten kan dog ikke indeholde al den information, som eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer har behov for. Det skyldes, at individuelle primære brugere har forskellige og muligvis modstridende interesser, informationsbehov og ønsker. Det nye Conceptual Framework vil danne grundlag for, at standardsætterne udvikler standarder, hvorefter virksomhederne afgiver de informationer, som vil dække behovene hos flest brugere. Selv om virksomhederne fokuserer på et fælles informationsbehov, kan virksomheden frit vælge at give yderligere informationer i årsrapporten, som tilgodeser en bestemt gruppe af regnskabsbrugere. 166 Målsætningen er således at give regnskabsbrugerne værdifulde oplysninger til brug for deres økonomiske beslutninger Kvalitative egenskaber af nyttig finansiel information Det nye Conceptual Framework redegør for målsætningen med regnskaber ved at definere to fundamentale kvalitative egenskaber for nyttig finansiel information. Regnskaber med disse egenskaber vil opfylde målsætningen med aflæggelse af regnskaber og dermed være til mest nytte for regnskabsbrugerne i deres beslutningstagning. De to fundamentale egenskaber er 164 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, BC A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, side A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, side 196 Side 80

89 relevans og troværdig repræsentation. Hvis informationen i årsrapporten skal være nyttig for regnskabsbrugerne, skal informationen derfor være relevant og troværdigt indeholde det, den angiver at indeholde Relevans Årsrapporten skal indeholde alle informationer, som har relevans for regnskabsbrugerne, idet relevante informationer kan påvirke regnskabsbrugerne i deres beslutningstagning. Finansiel information kan medføre en ændring i regnskabsbrugernes beslutninger, hvis de har forudsigelig værdi, bekræftende værdi eller begge dele. Finansiel information har forudsigelig værdi, hvis det kan få regnskabsbrugerne til at lave nye forudsigelser om fremtidige resultater. Regnskabsbrugerne anvender således finansiel information med forudsigelig værdi til at danne deres egne forudsigelser for virksomheden. Finansiel information har bekræftende værdi, hvis den giver feedback omkring tidligere forventninger i form af bekræftelse eller afkræftelse, som regnskabsbrugerne kan bruge til at rette tidligere forudsigelser. Forudsigelig værdi og bekræftende værdi af finansiel information er indbyrdes relaterede, idet information med forudsigelig værdi ofte også har bekræftende værdi. 167 Endvidere skal information være væsentlig for regnskabsbrugerne. Information er væsentlig, hvis udeladelse eller fejlbogføring heraf kan påvirke de beslutninger, som regnskabsbrugerne foretager på baggrund af oplysningerne i en virksomheds årsrapport. Væsentlighed er et virksomhedsspecifikt aspekt af relevans, baseret på arten eller omfanget af informationerne og derved ligeledes har indflydelse på regnskabsbrugernes økonomiske beslutninger Troværdig repræsentation For at være nyttig for regnskabsbrugerne, skal den finansielle information ikke kun repræsentere relevante økonomiske fænomener i ord og tal, men den skal også troværdigt repræsentere det økonomiske miljø, den angiver at indeholde. For at en troværdi repræsentation er perfekt, skal den være fuldstændig, neutral og fri for fejl, selv om det selvfølgelig er sjældent, hvis overhovedet muligt at opnå A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, side A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, side A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC12 Side 81

90 Fuldstændighed er vigtig for regnskabsbrugere, idet regnskabet skal indeholde alle oplysninger, som er nødvendige, for at regnskabsbrugerne kan forstå det afbildede fænomen, herunder alle nødvendige beskrivelser og forklaringer. 170 Neutrale skildringer er en udvælgelse eller præsentation af finansiel information uden bias. Neutralitet skal således sikre, at regnskabet ikke manipuleres i et forsøg på at fremme en bestemt adfærd eller reaktion hos regnskabsbrugerne, baseret på virksomhedens ønsker. 171 Troværdig repræsentation betyder ikke, at informationen skal være 100% nøjagtig, idet et regnskab, der er fri for fejl, aldrig vil være helt nøjagtigt. Fri for fejl betyder, at der ved udarbejdelsen af de finansielle informationer ikke er fundet nogen fejl eller mangler Forstærkende kvalitative egenskaber Foruden de to fundamentale kvalitative egenskaber, relevans og troværdig repræsentation, fremgår der nogle supplerende kvalitative egenskaber i Conceptual Framework, som skal forstærke den relevante og troværdigt repræsenterede informations værdi. Nytten af informationerne forstærkes således yderligere, hvis informationerne er sammenlignelige, verificerbare, rettidige og forståelige. 173 Hvis de finansielle informationer i en årsrapport ikke opfylder kravet om relevans og troværdig repræsentation, er de ikke nyttige, og de bliver ikke mere anvendelige af, at de er mere sammenlignelige, verificerbare, rettidige eller forståelige. Derimod kan finansielle informationer godt være relevante og troværdigt repræsenteret, selv om de ikke indeholder nogen af de forstærkende kvalitative egenskaber. 174 Sammenlignelighed er væsentlig for regnskabsbrugerne, idet det er den egenskab, der gør, at en virksomheds regnskab kan anvendes til at sammenligne med andre virksomheders regnskaber. Informationer fra den rapporterende virksomhed er derfor mere nyttige for regnskabsbruger i deres beslutningsproces, hvis informationerne kan sammenlignes med lignende informationer for andre virksomheder og med lignende informationer for den samme virksomhed for en anden periode. Sammenlignelighed er den kvalitative egenskab, der gør det muligt 170 A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, BC3.10 Side 82

91 for regnskabsbrugerne at identificere og forstå ligheder og forskelle i de enkelte poster i forskellige virksomheders regnskaber. Selv om konsistens er relateret til sammenlignelighed, er det ikke det samme, idet konsistens refererer til brugen af de samme metoder for samme poster enten fra periode til periode i virksomheden eller i en enkelt periode på tværs af virksomheder. Sammenlignelighed er således målet, mens konsistens hjælper til at nå målet. Sammenlignelighed skal ikke forveksles med ensartethed. Sammenligneligheden af finansiel information forbedres ikke mere ved at få uens ting til at se ens ud end ved at få ens ting til at se forskellige ud. 175 Selv om information ikke er sammenlignelig, relevant og troværdigt repræsenteret, er informationen stadig nyttig. Sammenlignelig information er dog ikke nyttig, hvis den ikke er relevant og kan vildlede, hvis den ikke er troværdigt repræsenteret. 176 Verificerbarhed er med til at understøtte troværdigheden af informationerne i virksomhedernes regnskaber, idet verificerbare informationer kan anvendes med tillid. 177 Verificerbar information vil således kunne verificeres af forskellige uafhængige personer, som vil kunne opnå enighed om, at informationerne er troværdigt repræsenteret. 178 Manglende verifikation betyder ikke nødvendigvis, at informationen er ubrugelig, men brugerne er tilbøjelige til at være mere forsigtige, fordi der er større risiko for, at informationen ikke troværdigt indeholder det, den angiver at indeholde. 179 Rettidighed betyder, at informationerne skal være til rådighed for beslutningstagerne forud for deres beslutninger således, at informationerne er aktuelle og kan påvirke regnskabsbrugernes beslutninger. Informationerne skal være så aktuelle som muligt, idet ældre informationer kan være mindre nyttige for regnskabsbrugerne. 180 Ifølge Basis for Conclusions til kapitel 1 og 3 er rettidighed ønskværdigt, men det er ikke så kritisk som relevans og troværdig repræsentation. Rettidig information er kun nyttig, såfremt den er relevant og troværdigt repræsenteret, men derimod kan informationer, som er relevante og troværdigt repræsenteret, stadig være nyttige, selv om de ikke er rapporteret så hurtigt, som man kunne ønske A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC20-QC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, BC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, BC A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC26-QC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, BC A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, BC3.39 Side 83

92 For at et regnskab opfylder kravet om forståelighed, skal informationerne i virksomhedernes regnskaber være klart og tydeligt klassificeret, karakteriseret og præsenteret. I Conceptual Framework forudsættes det, at regnskabsbrugerne har et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold samt gennemgår og analyserer informationerne med en vis omhu. Komplekse informationer skal ikke udelades, såfremt disse er relevante for regnskabsbrugernes økonomiske beslutninger, idet regnskaberne så vil være ufuldstændige og dermed misvisende. 182 Ved at klassificere forståelighed som en forstærkende kvalitativ egenskab, er intentionen ifølge Basis for Conclusions at indikere, at information, som er vanskelig at forstå, bør præsenteres og forklares så tydeligt som muligt. 183 Hvis sammenlægning af poster foretages hensigtsmæssigt, kan det gøre årsregnskabet mere forståeligt ved at opsummere en stor mængde informationer. Sammenlægning af informationer kan dog resultere i tab af detaljerede informationer. Foretages sammenlægning af poster derimod forkert, kan det tilsløre nyttige informationer og endda ende med at give vildledende informationer. Regnskabet bør derfor alene samle informationer, så nyttige informationer ikke sløres ved enten inddragelse af en stor mængde ubetydelige detaljer eller ved sammenlægning af poster, der har forskellige egenskaber. 184 De fire forstærkende kvalitative egenskaber skal være maksimeret i videst muligt omfang, men de kan ikke hverken alene eller samlet gøre information nyttig for regnskabsbrugerne, hvis informationen er irrelevant eller ikke troværdigt præsenteret Omkostningers begrænsning på nyttig finansiel rapportering Omkostninger ved finansiel rapportering afhænger i høj grad af informationernes tilgængelighed. Mange målinger er skøn, og de nødvendige oplysninger om input til disse, er ikke nødvendigvis frit tilgængelige. Omkostningerne hertil vil blive indeholdt i indsamling, behandling og kontrol/verificering af informationerne. 186 De informationer, som virksomhederne giver i deres regnskaber, bliver betydeligt begrænset af omkostningerne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Regnskabsaflæggelsen vil altid medføre omkostninger, og det er derfor vigtigt, at disse omkostninger opvejes af fordelene ved at give informationer til regn- 182 A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, BC A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, punkt A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, punkt 6.30 Side 84

93 skabsbrugerne. Regnskabsbrugere bærer en del af omkostningerne fra udarbejdelsen i form af et mindre udbytte samtidig med, at de også afholder omkostninger til at analysere og fortolke informationerne i regnskabet. Hvis den nødvendige information ikke er givet i virksomhedernes regnskaber, har brugerne en meromkostning ved at indhente disse informationer andre steder eller til at estimere dem. Rapportering af finansielle informationer, der er relevante og troværdige, hjælper brugerne til at træffe beslutninger med større sikkerhed og på et mere informeret grundlag, hvilket er en fordel for den enkelte investor, långiver eller anden kreditor. Det er dog ikke muligt at give alle de informationer i et regnskab, som hver enkelt regnskabsbruger finder relevant. Den iboende subjektivitet medvirker til, at forskellige personers vurderinger af omkostninger og fordele ved rapportering af særlige regnskabsoplysninger vil variere. Conceptual Framework forsøger derfor at vurdere omkostninger og fordele i forbindelse med regnskabsaflæggelsen generelt og ikke kun i forhold til enkelte virksomheders rapportering. Det betyder ikke, at vurderinger af omkostninger og fordele retfærdiggør de samme rapporteringskrav for alle virksomheder. Forskellene kan være hensigtsmæssige på grund af forskellige størrelser af virksomheder, forskellige måder at skaffe kapital og forskellige brugeres behov mv. 187 Hvis omkostningerne ved at indsamle, bearbejde og verificere informationerne i regnskabet til brug for regnskabsbrugerne overstiger den nytte, regnskabsbrugerne får ved at modtage disse informationer, vil virksomhederne ikke få noget for deres omkostninger. Der skal derfor findes en balancegang mellem omkostningerne, og det at give den rette mængde nyttige informationer til regnskabsbrugerne. Fordelene for regnskabsbruger skal være tilstrækkelig til, at det kan retfærdiggøre den øgede omkostning. Virksomhederne skal derfor overveje, om årsrapporten alene udarbejdes for at leve op til de minimumsregler, der er, eller om formålet er at informere regnskabsbrugerne bedst muligt samtidig med, at der alene gives de informationer, som er relevante for virksomheden. Samtidig skal virksomhederne dog overholde kriteriet om relevans og troværdig repræsentation samt de underliggende forstærkende egenskaber således, at regnskabet giver et retvisende billede og derved er til mest nytte for regnskabsbrugerne. 5.2 Undersøgelse af brugernes behov I en undersøgelse af brugernes og virksomhedernes holdninger til årsrapporten, som er udarbejdet i et samarbejde mellem PwC og Copenhagen Business School, fremgår det, at der på 187 A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting, Appendix A, punkt QC35-39 Side 85

94 flere områder er et misforhold mellem, hvad virksomhederne tror, at brugerne lægger vægt på, og hvad brugerne selv udtrykker, at de har behov for. Undersøgelsen viser, at årsrapporten er den vigtigste kilde til information om virksomheden, idet 82% af brugerne af børsnoterede virksomheders regnskaber i høj eller meget høj grad anvender oplysningerne i årsrapporten, og det tilsvarende tal for unoterede virksomheder er 99%. Derudover viser undersøgelsen, at både regnskabsbrugere og virksomheder mener, at årsrapporten er en vigtig del af virksomhedens omdømme, og at den har betydning for opfattelsen af virksomhedens troværdighed. 188 Regnskabsbrugerne lægger størst vægt på regnskabsopstillinger, noter og ledelsesberetningen, men anvender dog alle dele af årsrapporten. Det er en generel opfattelse, at brugerne ikke anvender noterne, men undersøgelsen viser, at denne generelle opfattelse ikke er korrekt, og at virksomhederne dermed undervurderer brugernes interesse for disse. Virksomhederne kan derfor med fordel begynde at lægge mere fokus herpå og ikke blot give de oplysninger, der kræves efter minimumskravene. Undersøgelsen har vist, at der er et betydeligt behov for noteoplysninger blandt regnskabsbrugerne, og for børsnoterede virksomheder er det særligt analytikere og banker, der finder noterne vigtige. Det er i noterne, at de enkelte regnskabstal forklares og specificeres i detaljer, hvorfor netop IFRS mange krav til noteoplysninger har påvirket regnskabsbrugerne til at søge mange informationer herfra. De vigtigste noteoplysninger ifølge regnskabsbrugerne er særlige poster, virksomhedssammenslutninger, væsentlige og kritiske skøn, eventualforpligtelser, finansielle instrumenter, anlægsaktiver og segmentoplysninger, dvs. at behovet for noteoplysninger vedrører en stor del af noteoplysningerne i et typisk IFRS-regnskab. 189 Noteoplysningerne behøver ikke nødvendigvis kun at bestå af tal, men kan med fordel suppleres med tekst, hvor formålet med noten og oplysningerne forklares. I undersøgelsen har brugerne endvidere tilkendegivet, at en lang række noteoplysninger kan forbedres. Dette gælder især for særlige poster, køb af virksomheder og væsentlige og kritiske regnskabsmæssige skøn, eventualforpligtelser, finansielle instrumenter mv., hvilket er oplysninger, hvor regnskabsbrugernes behov vil være højere end den ressourceanvendelse, som virksomhederne skønner ved at udarbejde disse noteoplysninger. Ved andre noter kan det være omvendt, dvs. hvor ressourcerne og omkostningerne ved at udarbejde noten synes at overstige regnskabsbrugernes behov for oplysningerne Værdien af årsrapporten, side Værdien af årsrapporten, side 17 og PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten, side 12 Side 86

95 I undersøgelsen blev både virksomhederne og regnskabsbrugerne spurgt til, hvorvidt de vurderer, at virksomhederne vil blive bedømt anderledes efter de nye regler for leasing end efter de nuværende regler, samt om de nye regler for leasing vil give bedre information om virksomhedens økonomiske forhold. Resultatet af spørgsmålene viser, at 50% af virksomhederne forventer, at de vil blive bedømt anderledes efter de nye leasingregler, mens det kun er 42,7% af brugerne, der forventer det. Der er en høj andel af regnskabsbrugerne, der har svaret ved ikke til dette spørgsmål, hvilket formentlig skyldes manglende indsigt i forslaget til de nye regler. Til spørgsmålet om hvorvidt de nye regler vil give bedre information om virksomhedens økonomiske forhold, mener 67,1% af regnskabsbrugerne, at dette vil være tilfældet, mens kun 39,5% af virksomhederne mener, at de nye regler vil medføre bedre information i årsrapporten. 191 Man kan undre sig over, at så stor en del af brugerne mener, at de nye regler vil give bedre information om virksomhedens økonomiske forhold, når en stor andel af brugerne har svaret ved ikke til, om virksomhederne vil blive bedømt anderledes. Vores vurdering af dette er, at regnskabsbruger allerede på nuværende tidspunkt i deres vurdering af virksomhederne tager højde for de ikke-indregnede leasingkontrakter, men at det med de nye regler vil blive mere gennemskueligt og give dem mere korrekte oplysninger, hvorfor det ikke vil ændre på vurderingen af virksomhederne, men blot nytten af informationerne i årsrapporten. Endvidere er det værd at bemærke, at virksomhederne mener, at de vil blive bedømt anderledes, mens størstedelen vurderer, at de nye regler ikke vil medføre bedre informationer. Dette kan efter vores vurdering skyldes, at virksomhederne mener, at oplysningerne allerede fremgår af noterne, hvorfor en indregning i balancen ikke bidrager med yderligere oplysninger, men at det vil have indflydelse på bedømmelsen, fordi balancen og nøgletallene vil blive påvirket. Derudover tror vi, at grunden til at virksomhederne ikke mener, at det vil bidrage med bedre information til dels skyldes, at det vil blive mere tidskrævende og dermed kræve flere ressourcer i forhold til den nuværende behandling af leasing samtidig med, at virksomhederne ikke vurderer, at brugernes nytte øges tilsvarende. 5.3 Feedback til ED2 Kommenteringsperioden til ED2 sluttede den 13. september 2013 med 638 modtagne comment letters. Svarprocenten er høj, hvilket hovedsageligt skyldes, at mange virksomheder er leasingtagere. Endvidere er stort set alle industrier vel repræsenteret blandt de modtagne 191 Værdien af årsrapporten, side 30 Side 87

96 comment letters. Forslagets relevans bevidnes ved den høje svarprocent fra regnskabsaflæggere, revisionsvirksomheder, nationale standard-sættere, brancheorganisationer og andre interesserede virksomheder, herunder lovgivere og akademikere. Endvidere understøttes relevansen af, at der er modtaget mere end 20 comment letters fra regnskabsbrugere. 192 Mange af respondenterne støtter forslaget om indregning af et right-of-use aktiv og en leasingforpligtelse for alle leasingaftaler, der løber længere end 12 måneder. Disse respondenter inkluderer hovedparten af de mere end 20 regnskabsbrugere, der har givet feedback på forslaget, og er af den opfattelse, at den foreslåede indregning af aktiver og forpligtelser i leasingtagers årsrapport vil give dem et bedre udgangspunkt for deres analyser. Andre respondenter så hellere, at den nuværende standard for regnskabsmæssig behandling af leasing blev forbedret ved at forbedre oplysningskravene frem for at ændre kravene for indregning og måling. Det helt store problem ved forslagene i ED2 er omkostningerne og kompleksiteten. Respondenterne finder især følgende forslag omkostningstunge eller komplekse: Dual-approach-modellen for leasingtager Type A leasing Forslagene vedrørende revurdering af leasingforpligtelsen Forslagene til oplysningskrav Rækkevidden af transaktioner som er omfattet af forslagene. På baggrund af dette ønsker mange af respondenterne, at der foretages en detaljeret costbenefit-analyse før færdiggørelse af en endelig leasingstandard, 193 så omkostningerne så vidt muligt opvejes af fordelene for regnskabsbrugerne. Hovedparten af de regnskabsbrugere, som gav feedback til ED2, foretager allerede justeringer til leasingtagers balance for at kapitalisere operationelle leasingkontrakter, når den operationelle leasing er væsentlig for leasingtager. Mange af disse brugere regulerer også leasingtagers resultatopgørelse for operationel leasing ved at opdele den operationelle leasingomkostning for perioden i afskrivninger og renteomkostninger ved brug af estimationsteknikker Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Side 88

97 Som det fremgår af den empiriske analyse i det foregående kapitel, medfører brugen af estimationsteknikker betydelig usikkerhed omkring de opnåede resultater som følge af de manglende oplysninger. Det burde derfor give disse regnskabsbrugere bedre oplysninger, hvis virksomhederne selv indregner leasingaftalerne, da virksomhederne er i besiddelse af mere præcise oplysninger herom Er der behov for at ændre den nuværende leasingstandard? Hovedparten af respondenterne mener, at der er et behov for at ændre eller forbedre den eksisterende leasingmodel i IAS 17, fordi den nuværende leasingmodel ikke i alle tilfælde præcist afspejler leasingtagers finansielle stilling, hvorfor regnskabsbrugere ofte foretager tilpasninger vedrørende operationel leasing i leasingtagers årsrapport. Endvidere giver den nuværende standard ikke tilstrækkelige oplysninger i noterne til, at regnskabsbrugerne kan foretage præcise justeringer. Dette er blevet kommenteret af næsten alle de regnskabsbrugere, der har givet feedback. Derudover giver den nuværende leasingmodel mulighed for struktureringsmuligheder, fordi leasingtager kan behandle ensartede transaktioner meget forskelligt. Andre respondenter derimod tror ikke, at der er behov for at ændre eller forbedre den nuværende leasingstandard, fordi den nuværende model er godt forstået, har vist sig at fungere i praksis og afspejler de forskellige økonomier fra forskellige leasingkontrakter. Disse respondenter mener, at noterne i årsrapporten giver tilstrækkelig information til at foretage tilpasninger af operationel leasing. Endvidere har disse kommenteret, at regnskabsbrugerne ikke foretager justeringer på samme måde eller til samme formål. Der er derfor ingen silver bullet -leasingmodel, der vil forhindre regnskabsbrugere i at skulle foretage justeringer i forbindelse med leasingkontrakter. På trods af at der er fordele ved at ændre den nuværende leasingmodel, vil enhver ændring medføre omkostninger, og kritikken går således stadig på, at forslagene vil være dyre og komplekse at implementere. Respondenter med denne holdning mener ikke, at en ændring af leasingstandarden til forslagene i ED2 vil opveje omkostningerne hertil Opsummering af øvrige kommentarer fra respondenterne Både regnskabsbrugere og andre respondenter såsom standard-sættere, revisionsvirksomheder og regnskabsaflæggere støtter den foreslåede right-of-use model med indregning af et rightof-use aktiv og en leasingforpligtelse for alle leasingkontrakter, som løber længere end 12 måneder. Argumenterne herfor er, at denne indregning giver et mere præcist billede af lea- 195 Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Side 89

98 singtagers gearing og af de aktiver, der anvendes i driften. Leasingtagers gearing er især vigtig for kreditanalytikere og aktieanalytikere, hvorfor en bedre information herom vil være en stor hjælp i deres analyser. Endvidere er holdningen, at right-of-use aktivet og leasingforpligtelsen opfylder de respektive definitioner af aktiver og forpligtelser i Conceptual Framework, hvorfor indregningen af disse aktiver og forpligtelser vil være en forbedring af årsrapporten. 196 Det er dog ikke alle respondenterne, der er enige i, at right-of-use aktivet og leasingforpligtelsen opfylder definitionen på aktiver og forpligtelser. Det er især regnskabsudarbejdere, der stiller spørgsmålstegn herved af flere forskellige årsager, såsom at leasingtager i mange tilfælde ikke indgår leasingaftaler med det formål at finansiere aktivet eller ikke har mulighed for at købe det pågældende aktiv. Endvidere er der i mange tilfælde mulighed for, at leasingtager genforhandler eller opsiger en leasingaftale tidligere. Mange af disse respondenter anser leasing for at være i lighed med eller det samme som eksempelvis en servicekontrakt og gør opmærksom på, at aktiver og forpligtelser vedrørende disse ikke indregnes. 197 Der er derimod også regnskabsbrugere, som ikke mener, at en ændring af de nuværende krav til indregning og måling vil medføre et fuldstændigt billede af leasingtagers økonomi, idet de ikke tror, at nogen model overhovedet vil kunne give dette. I stedet anbefaler de at forbedre kravene til de nuværende noteoplysninger. Mange respondenter er bekymrede for omkostningerne og kompleksiteten i forbindelse med kapitaliseringen af leasingaktivet og leasingforpligtelsen, især omkostningerne til sporing og kapitalisering af alle leasingkontrakter og ved fastsættelse af passende diskonteringssatser. Nogle respondenter kritiserer type B leasingmodellen for den foreslåede amortiseringsmodel, at right-of-use aktivet vil have øget risiko for nedskrivninger, og at leasingtager vil indregne et right-of-use aktiv, selv om leasinggiver fortsætter med at indregne hele det underliggende aktiv i sin balance. Nogle er af den holdning, at leasingtager ikke bør indregne right-of-use aktivet, hvis de rettigheder, der er indeholdt i det pågældende aktiv, allerede indregnes i leasinggivers balance. Den foreslåede afskrivningsmetode kritiseres for at resultere i, at det indregnede beløb i leasingtagers balance ikke afspejler, hvordan aktivet bliver brugt af leasingtager, samt at metoden er ulig de andre afskrivningsmetoder, som er tilladt for ikke-finansielle aktiver, hvilket vil resultere i en manglende sammenlignelighed mellem type B right-of-use aktiver og andre ikke-finansielle akti- 196 Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt 28 Side 90

99 ver. 198 Mange respondenter støtter op om beslutningen om en dual-approach-model for leasingtager og mener, at dette er en betydelig forbedring i forhold til ED1. Deres holdning er, at dual-approach-modellen på en passende måde vil afspejle de forskellige økonomiske konsekvenser, som de forskellige typer af leasingaftaler har. Mange regnskabsbrugere, især branchespecifikke analytikere, støtter forslaget vedrørende resultatopgørelsen, idet de er enige om, at der er økonomiske forskelle mellem leasing af ejendomme og leasing af andre aktiver end ejendomme. Næsten alle flyselskabs- og transportanalytikere er enige i forslaget om at indregne og præsentere afskrivninger separat fra renteomkostninger for leasingaktiver, som ikke er ejendomme, idet der skal være konsistens mellem behandlingen af egne aktiver og leasingaktiver. Butiks-, restaurant- og hotelanalytikere støtter generelt forslaget om at have en leasingomkostning for leasing af ejendomme præsenteret som en driftsomkostning, idet leasingomkostningen betragtes som en vigtig del af driftsomkostningerne blandt detailhandel, hotelvirksomheder og restauratører. Ikke-branchefokuserede brugere støtter også op om dualapproach-modellen, idet leasingtagers resultatopgørelse skal afspejle, hvad leasingtager betaler for forbrug af det underliggende aktiv i form af afskrivninger separat fra, hvad der betales for finansiering i form af renteomkostninger. Disse mener dog i modsætning til de branchefokuserede regnskabsbrugere, at leasingomkostninger for type B skal præsenteres som en finansiel omkostning, dvs. renteomkostning, men de er dog enige i, at det kan indregnes på en linje i resultatopgørelsen. 199 Der er dog delte meninger omkring dual-approach-modellen, idet flertallet af respondenterne er uenige med denne model, som er baseret på forbruget af det underliggende aktiv. De fleste af de regnskabsbrugere, som er uenige med forslaget, foreslog at indregne afskrivninger separat fra renteomkostninger for alle leasingkontrakter, dvs. at anvende type A leasing til alle leasingkontrakter, hvilket afspejler deres opfattelse af, at leasing skaber aktiver og gældslignende forpligtelser. Andre regnskabsbrugere, som også er uenige, foreslår i stedet indregning af en enkelt lineær leasingudgift for alle leasingaktiver, som efter den nuværende standard er klassificeret som operationel leasing, hvorved fordelen for leasingtager vil blive medtaget jævnt over leasingperioden. 200 Ud over bekymringerne omkring indregningen i resultatopgørelsen, er der også blandede meninger om vejledningen til klassifikationen som enten type A eller type B leasing i balancen. 198 Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Side 91

100 Nogle respondenter er positive over for vejledningen, da disse mener, at denne giver et kerneprincip om, at leasingaktiver skal klassificeres på baggrund af forbruget af det underliggende aktiv samt en operationel måde at anvende dette princip på ved, at klassifikationen skal ske på baggrund af det underliggende aktiv. Flere respondenter er dog bekymrede for de subjektive overvejelser, der ligger i begreberne ubetydelig, betydelig andel og i det væsentligste. Disse respondenter ønsker yderligere vejledning i brugen af disse begreber. Derudover er flere respondenter også uenige i opdelingen i to typer leasing på baggrund af det underliggende aktiv samt de klassifikationsforskelle af ensartede aftaler, som klassifikation på baggrund af forbruget af det underliggene aktiv kan medføre. Nogle respondenter er også bekymrede for selve klassifikationsvejledningen og ønsker denne forbedret. 201 Flertallet af respondenter er enige med princippet om at adskille leasingkomponenter fra ikkeleasingkomponenter og foretage allokering herpå, idet adskillelse af væsentlige komponenter vil give nyttig information til regnskabsbrugerne. 202 Mange af respondenterne synes endvidere, at undtagelsen vedrørende indregning og måling af short-term-leasing er en god idé, idet dette er en praktisk måde at reducere omkostningerne, men samtidig give relevant information til regnskabsbrugerne. Der er dog også mange, som er uenige med forslaget omkring shortterm- leasing, specielt definitionen som er baseret på den længst mulige periode og derved indeholder en option til at forlænge leasingaftalen. Denne mulighed mener de ikke skal indgå, hvis leasingtager ikke har et betydeligt økonomisk incitament til at udnytte optionen. Mange respondenter er dog af den opfattelse, at short-term-leasing ikke vil give tilstrækkelige omkostningsbesparelser for regnskabsudarbejdere, idet leasingaftaler sjældent har en løbetid på maksimalt 12 måneder. Andre er ikke enige i forslaget om undtagelsen for short-term-leasing, fordi omkostningerne ved at give informationen omkring disse aftaler ikke overstiger de fordele, som regnskabsbrugerne får ud af det. Endvidere er der nogle der mener, at skillelinjen på 12 måneder vil skabe mulighed for struktureringsmuligheder, som kan resultere i undervurdering af leasingtagers aktiver og passiver. 203 I forhold til det foreslåede anvendelsesområde er de fleste respondenter enige i forslaget, men hovedparten er dog bekymrede for den tid og indsats, der kræves for at anvende forslaget på den store mængde small ticket -leasing, som mange virksomheder har. Disse respondenter mener, at small ticket -leasing ofte er uvæsent- 201 Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Side 92

101 lige i forhold til leasingtagers overordnede virksomhed. De opfordrer derfor til, at det genovervejes at udeholde non-core-aktiver fra anvendelsesområdet. Hvis forslaget kun anvendes på core-aktiver, mener de, at det vil give regnskabsbrugere mere relevant og nyttig information om virksomhedens væsentligste leasingkontrakter og på samme tid lette byrden betydeligt for regnskabsudarbejderne. 204 Endvidere foretrækker respondenterne definitionen af leasingperioden efter ED2 frem for den i ED1, idet der generelt kræves mindre subjektiv dømmekraft og skøn. Derudover undgås indregning af beløb, som ikke præsenterer leasingtagers forpligtelser, og det understreges, at indholdet af forpligtelsen efter ED2 er mere i overensstemmelse med definitionen af forpligtelser i Conceptual Framework end ED1 var. Derudover undgås overdreven volatilitet fra revurderingen gennem leasingperioden. 205 Nogle respondenter mener, at forslaget vil reducere sammenligneligheden mellem virksomheder, hvis vilkår og betingelser for leasingkontrakterne er forskellige, men de økonomiske konsekvenser er de samme. Ifølge forslaget skal en leasingtager med kun variable leasingydelser ikke indregne en leasingforpligtelse, mens en leasingtager med en lignende leasingkontrakt, men med faste leasingydelser, er påkrævet at indregne en leasingforpligtelse. Næsten alle respondenterne er bekymrede for forslaget om revurdering af variable leasingydelser ud fra et omkostnings- og kompleksitetsperspektiv. Disse mener ikke, at revurderingen vil påvirke resultatopgørelsen væsentligt, hvorfor omkostningerne ved at anvende den foreslåede revurderingsmodel vil overstige fordelene for regnskabsbruger. 206 Flertallet af regnskabsbrugere synes, at forslagene vedrørende noteoplysninger vil give dem nyttig information om de antagelser, som ledelsen har foretaget, arten af leasingkontrakter og ændringer i leasingkontrakternes størrelse i balancen fra periode til periode. Et enkelt beløb kan ikke give et fuldstændigt billede af virksomhedens leasingaktiviteter, hvorfor de mener, at omfattende oplysninger vil være vigtige for deres analyser. Regnskabsudarbejderne er dog af en anden holdning, idet de generelt mener, at de foreslåede krav til noteoplysninger er for omfattende og komplekse, og nogle mener endda, at det er ulogisk, at virksomhederne er for- 204 Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt 131-?? 206 Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Side 93

102 pligtet til at give yderligere oplysninger i forhold til den nuværende standard, når de samtidig er forpligtet til at indregne et leasingaktiv og en leasingforpligtelse Delkonklusion Der er mange forskellige regnskabsbrugere, hvilket er ensbetydende med, at der også er mange forskellige behov og ønsker til den information, som virksomhedernes regnskaber skal indeholde for, at den er nyttig for regnskabsbrugerne. Ifølge Conceptual Framework er en virksomheds regnskab nyttigt for regnskabsbrugerne, hvis informationen deri er relevant og troværdigt repræsenteret, herunder skal informationen være fuldstændig, neutral og fri for fejl. Ud over de to fundamentale kvalitative egenskaber, relevans og troværdig repræsentation er der supplerende kvalitative egenskaber, som forstærker disse egenskaber. De forstærkende kvalitative egenskaber er sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forståelighed. Disse fire egenskaber kan hverken alene eller samlet gøre information nyttig for regnskabsbrugerne, hvis informationen ikke samtidig er relevant og troværdigt repræsenteret. Virksomhederne skal tilstræbe at give de informationer, som vil dække behovene hos flest regnskabsbrugere, men det er frivilligt, om virksomheden ønsker at tilgodese en bestemt gruppe af regnskabsbrugere med yderligere informationer, som er tilpasset disses ønsker og behov. Alle regnskabsbrugeres ønsker og behov kan således ikke forventes dækket af informationerne i årsrapporten, hvorfor nogle informationer må indhentes andre steder fra, hvilket kan medføre yderligere omkostninger. Endvidere begrænses informationsværdien af årsrapporten for regnskabsbrugerne af omkostningerne ved indsamling, behandling og verificering af informationerne. Hvis omkostningerne overstiger den nytte, som regnskabsbrugerne opnår ved de i årsrapporten givne informationer, er regnskabsudarbejderne tilbøjelige til at springe over, hvor gærdet er lavest og alene give oplysninger i henhold til mindstekravene. Omkostninger kontra nytte er her set ud fra regnskabsudarbejders forventninger til regnskabsbrugernes behov og ønsker, hvilket ikke altid harmonerer med regnskabsbrugernes egentlige behov. Dette underbygges af en undersøgelse af brugernes og virksomhedernes holdninger til årsrapporten, som er udarbejdet i et samarbejde mellem PwC og Copenhagen Business School. Heraf fremgår det, at der på flere områder er et misforhold mellem, hvad virksomhederne tror, at brugerne lægger vægt på, og hvad brugerne selv udtrykker, at de har behov for. Dette gælder især for noterne i regnskabet, hvor den generelle opfattelse er, at regnskabsbrugerne ikke anvender 207 Summary on Feedback on the 2013 ED, punkt Side 94

103 disse, og virksomhederne derfor mener, at det i forhold hertil er omkostningstungt. Undersøgelsen har dog vist, at regnskabsbrugerne har et betydeligt behov for relevante noteoplysninger, hvorfor virksomhederne bør overveje at give flere oplysninger end blot dem, der kræves efter minimuskravene. I undersøgelsen blev der direkte spurgt til, hvorvidt virksomhederne vil blive bedømt anderledes efter de nye regler for leasing end efter de nuværende regler, samt hvorvidt disse regler vil give bedre information om virksomhedernes økonomiske forhold. Resultaterne heraf er forskellige, idet 50% af virksomhederne forventer, at de vil blive bedømt anderledes, mens det kun er 42,7% af regnskabsbrugerne. Omvendt forholder det sig i forhold til, om den nye standard vil give bedre information, idet 67,1% af regnskabsbrugerne her mener, at dette er tilfældet, mens det kun er 39,5% af virksomhederne. På baggrund af den feedback, der er givet til ED2 i form af comment letters, kan det konkluderes, at et stort kritikpunkt stadig er omkostningerne samt kompleksiteten ved at indarbejde forslagene samt den løbende meromkostning til f.eks. revurdering af forpligtelsen og de øgede noteoplysningskrav. De fleste regnskabsbrugere mener, at de får bedre informationer ved forslagene i ED2, men hvis disse fordele ikke overstiger omkostningerne ved udarbejdelsen, vil informationerne alligevel ikke være tilstrækkelige. Om ED2 øger regnskabsbrugers værdi er derfor ikke helt entydigt, idet virksomhedernes opfattelse af det øgede omkostningsforbrug og kompleksiteten ved forslagene vil kunne begrænse værdien for regnskabsbrugerne. Som udgangspunkt får regnskabsbrugerne dog øgede informationer ved, at alle leasingaktiver og leasingforpligtelser skal indregnes i balancen samt i form af de yderligere krævede noteoplysninger, hvilket vil skabe øget værdi for regnskabsbruger. Dette underbygges ligeledes af de opnåede resultater i den empiriske analyse i det foregående kapitale. Denne viser, at regnskabsbrugers estimering og indregning af operationel leasing på baggrund af oplysningerne i de nuværende årsrapporter medfører betydelig usikkerhed omkring resultaterne. Det må derfor alt andet lige give bedre oplysninger omkring de indregne aktiver og forpligtelser, når det er virksomhederne, der foretager denne indregning, da disse ligger inde med de nødvendige oplysninger til at kunne foretage mere præcise opgørelser af aktiverne og forpligtelserne. Formålet med en ny standard vurderes delvis at være opnået med ED2, idet alle leasingaktiver og forpligtelser skal indregnes i balancen med undtagelse af short-term-leasing, hvilket alt Side 95

104 andet lige vil give et mere retvisende billede af virksomhedens finansielle situation. Dette vil derfor give regnskabsbrugerne mere værdi i form af nyttig information, idet disse ikke længere skal tage højde for den manglende indregning af operationel leasing. Der vil således være en større gennemsigtighed, og det vil være nemmere at gennemskue virksomhedernes gældsniveau. Endvidere er oplysningskravene i ED2 væsentligt forbedret i forhold til IAS17 og langt mere omfattende, hvilket også vil give regnskabsbruger bedre informationer til brug for eventuelle analyser, kreditvurderinger og andre beslutninger om investeringer i virksomheden. Indregning af alle leasingaktiver og forpligtelser vil endvidere medføre, at det bliver nemmere at sammenligne med andre virksomheders regnskaber. Målet om at den nye leasingstandard skulle gøre indregning og måling af leasing mindre komplekst vurderes på baggrund af de mange kommentarer fra respondenter samt den empiriske analyse i foregående kapitel ikke helt at være opnået, men man har dog fået fjernet en del af de subjektive vurderinger og erstattet dem med mere faste rammer for indregning og måling. Side 96

105 6. Konklusion Formålet med denne afhandling har været at undersøge, hvorfor det er så svært at blive enige om en ny leasingstandard. Dette formål er søgt belyst ved en gennemgang af det andet udkast til den nye standard, en undersøgelse af kritikpunkterne til IAS 17 samt til det første udkast til en ny standard, udarbejdelsen af en empirisk analyse på baggrund af andet udkast til standarden samt en undersøgelse af regnskabsbrugers behov. Formålet med at udarbejde en ny leasingstandard var at udvikle en bedre standard, som fastlægger principperne for indregning af leasing og giver regnskabsbrugerne mere relevante og pålidelige oplysninger om beløb, tid og usikkerhed ved pengestrømme fra leasing, end den nuværende standard gør. Den største ændring, som ED2 medfører i forhold til den nuværende standard, er, at right-ofuse modellen bliver indført. Denne model indebærer, at der ikke længere skal sondres mellem operationel og finansiel leasing, samt at alle leasingaftaler skal indregnes i balancen som henholdsvis en leasingforpligtelse og et right-of-use aktiv. Right-of-use aktivet udtrykker leasingtagers ret til at anvende det underliggende aktiv. Den eneste undtagelse til dette er short-termleasing, som er leasingkontrakter med en leasingperiode, der er kortere end 12 måneder. Det indregnede right-of-use aktiv skal klassificeres som enten type A eller type B leasing og måles til kostpris ved første indregning. Den efterfølgende måling skal ske til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Type A leasing omfatter primært aktiver, der ikke er ejendomme, mens type B leasing primært omfatter ejendomme. Leasingforpligtelsen skal ved første indregning måles som nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, som leasingtager har forpligtet sig til at betale. Efterfølgende skal leasingforpligtelsen måles til amortiseret kostpris og revurderes, hvis der sker signifikante ændringer i de forudsætninger, som ligger til grund for den opgjorte leasingforpligtelse. Ud over den indregnede forpligtelse og det indregnede right-of-use aktiv, medfører ED2 også øgede oplysningskrav samt specifikke krav for præsentationen i resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse. Den nuværende leasingstandard IAS 17 har været udsat for væsentlig kritik på flere punkter. Disse kritikpunkter har man forsøgt at løse i ED1 og ED2. Et af de væsentligste kritikpunkter til IAS 17 er definitionen og klassifikationen af leasing. Kritikken går på, at standarden er Side 97

106 kompleks, når det skal vurderes, om der er tale om operationel eller finansiel leasing, fordi der i høj grad er tale om en subjektiv vurdering. Denne subjektive vurdering kan give anledning til, at ens leasingkontrakter klassificeres forskelligt, hvilket er med til at nedsætte sammenligneligheden mellem forskellige regnskaber. Et andet væsentligt kritikpunkt er, at operationel leasing ikke indregnes i balancen, mens finansiel leasing indregnes. Dette medfører, at aktiver og forpligtelser kan holdes ude af balancen, og virksomhederne har mulighed for at strukturere leasingaftalerne efter den ønskede indregning. Behandlingen af operationel leasing vurderes ikke at være i overensstemmelse med begrebsrammen, da man opnår retten til at bruge et aktiv og påtager sig en forpligtelse, som opfylder begrebsrammens definitioner på aktiver og forpligtelser, men som ikke indregnes. I ED1 har man forsøgt at rette op på de kritiserede punkter, men også denne har modtaget stor kritik. ED1 er specielt blevet kritiseret for definitionen af en leasingaftale, som respondenterne mente skulle være mere klar og afgrænset. Dette har man i ED2 forsøgt at efterleve, og man har derfor udbygget vejledningen til definitionen. Indregningen efter ED1 baseredes meget på virksomhedernes egne estimeringer, vurderinger og skøn, hvilket ikke var i overensstemmelse med formålet om at øge sammenligneligheden. Dette er der taget højde for i ED2, idet eksempelvis leasingperioden og variable leasingydelser ikke længere baseres på virksomhedens subjektive skøn. Derudover var der stor kritik af, at alle leasingaftaler skulle indregnes på samme måde i balancen, samt at shortterm-leasing ligeledes skulle indregnes. Dette har man i ED2 løst ved at udarbejde to indregningsmetoder samt lave en undtagelse for short-term-leasing, således der ikke er krav om, at disse indregnes i balancen. Ved at indføre to indregningsmetoder vender man lidt tilbage til opbygningen i IAS 17, dog med den væsentlige forskel at indregningen som type A eller B leasing ikke baseres på samme grad af subjektive skøn som indregningen af finansiel og operationel leasing, samt at alle leasingaftaler skal indregnes i balancen. Også kritikken omkring oplysningskravene i IAS 17 er der taget højde for, idet der i ED1 og ED2 er tilføjet yderligere oplysningskrav. Alt i alt vurderes det, at en stor del af kritikpunkterne i IAS 17 og ED1 er blevet løst i ED2, som dog har medført nye kritikpunkter. På baggrund af ED2 samt ILW-modellen er der udarbejdet en analyse af, hvilke konsekvenser det kan forventes, at udkastet vil få på hoved- og nøgletal i virksomhedernes årsrapporter. Det er i analysen forudsat, at alle operationelle leasingaftaler vil blive indregnet som type A leasing, hvilket i langt de fleste tilfælde ikke vil være helt korrekt. Analysen har vist, at EBITDA og EBITA vil stige som en konsekvens af opdelingen af leasingomkostningerne i renter og Side 98

107 afskrivninger. Derudover vil balancesummen blive højere, idet, der skal indregnes yderligere aktiver og forpligtelser. Indregningen af yderligere aktiver vil påvirke den gennemsnitlige investerede kapital, som vil blive højere, og indregningen af leasingforpligtelsen vil påvirke nettorentebærende gæld, som ligeledes vil blive højere. Værdien af det indregnede aktiv og den indregnede forpligtelse vil ikke være ens, og egenkapitalen vil derfor blive påvirket negativt med denne forskel. Disse ændringer i hovedtallene i årsrapporterne vil have en afledt effekt på virksomhedernes nøgletal. Analysen viser, at EBITDA-marginen, ROE, den finansielle gearing og forholdet mellem EBITDA og nettorentebærende gæld vil stige, mens ROIC og soliditetsgraden vil blive påvirket i negativ retning. Den udførte analyse er foretaget på brancheniveau og viser, at det er transport- og servicebranchen samt til dels health-care- branchen, der vil blive påvirket mest af den ændrede regnskabsmæssige behandling. Analysen er dog baseret på en lang række forudsætninger samt en begrænset population, som resulterer i, at der er usikkerhed om de opnåede resultater. Den generelle udvikling i analysens resultater følger dog teorien, hvorfor det er muligt at foretage overordnede konklusioner på baggrund heraf. Et af formålene med at udarbejde en ny standard var at øge regnskabsbrugernes værdi af de aflagte årsrapporter. For at kunne vurdere om dette formål er opnået, er det nødvendigt at vide, hvad regnskabsbrugers behov er, samt hvad der gør regnskabet nyttigt for disse. Ifølge Conceptual Framework er en virksomheds regnskab nyttigt, hvis informationerne deri er relevant og troværdigt repræsenteret, herunder skal informationen være fuldstændig, neutral og fri for fejl. Ud over disse fundamentale egenskaber er der en række supplerende kvalitative egenskaber, som forstærker disse. Regnskabsbrugere består af mange forskellige typer, og det kan derfor ikke forventes, at alle de specifikke krav, som hver enkelt regnskabsbruger har, kan blive opfyldt. Årsrapporterne skal derfor indeholde de informationer, som vil dække behovene hos de fleste af regnskabsbrugerne. Regnskabsbrugers behov og ønsker er også undersøgt i en undersøgelse udarbejdet af PwC og CBS, og heraf fremgår, at der på flere punkter er et mismatch mellem, hvad virksomhederne tror brugerne ønsker, og hvad disse i virkeligheden ønsker. Dette gælder især for noterne, hvor brugerne har større behov for disse end virksomhederne tror. Respondenterne i undersøgelsen bliver direkte spurgt til, hvorvidt de tror virksomhederne vil blive bedømt anderledes efter de nye regler for leasing end efter de nuværende, samt hvorvidt disse regler vil give bedre informationer om virksomhedernes økonomiske forhold. Tilbagemeldingerne herpå er meget blandede og giver derfor ikke et entydigt svar. Side 99

108 Modtagne comment letters til ED2 giver ligeledes heller ikke et entydigt svar på, om den nye indregning af leasing vil øge regnskabsbrugernes værdi. ED2 er væsentligt kritiseret for at være omkostningstung, samt at det vil være komplekst at indregne leasing efter de foreslåede regler. De fleste brugere vurderer dog, at de vil få bedre informationer og dermed en øget værdi af forslagene i ED2, men der er tvivl om, hvorvidt denne øgede værdi overstiger omkostningerne ved indregningen. Formålet med ED2 vurderes delvis at være opnået, idet alle leasingaktiver og forpligtelser indregnes i balancen, hvilket vil give et mere korrekt billede af virksomhedernes finansielle situation og dermed en større gennemsigtighed og sammenlignelighed. De øgede oplysningskrav er ligeledes med til at øge brugernes værdi af årsrapporterne. Målet om at gøre standarden mindre kompleks vurderes dog ikke at være opnået, men man har dog fjernet en del af de subjektive vurderinger, som var et væsentligt kritikpunkt til den nuværende standard, og erstattet dem med mere faste rammer for indregning og måling. På baggrund af ovenstående konklusioner kan afhandlingens problemdefinition besvares. Udfordringen med at blive enige om en ny standard skyldes i høj grad de mange forskellige regnskabsbrugere samt den store påvirkning, som en ny standard kan få på virksomhedernes regnskaber. De mange forskellige regnskabsbrugere har mange forskellige ønsker til oplysninger, som kan øge lige præcis deres værdi af en virksomheds årsrapport, hvilket blandt andet kommer til udtryk i de mange modtagne comment letters til de foreløbige udkast. Virksomhederne derimod er bekymrede for, at de mange nye krav vil medføre store omkostninger og en øget arbejdsbyrde for at kunne udarbejde årsrapporter, der overholder kravene. Det er således i høj grad en vurdering af nytten i forhold til de øgede omkostninger, som er afgørende for, om man kan blive enige om en ny standard men uanset hvor lang tid og hvor mange kræfter, der lægges i udarbejdelsen af en ny forbedret standard, vil den aldrig kunne tilfredsstille og tilgodese alles ønsker. Side 100

109 7. Perspektivering Denne afhandling omhandler et udkast til en ny leasingstandard, og der er derfor stadig stor usikkerhed om, hvordan den endelige standard vil komme til at se ud. En ting er dog sikkert, den endelige standard kommer ikke til at se ud som foreslået i ED2. Forslagene i ED2 har på flere punkter mødt stor kritik i diverse comment letters, og der er allerede på nuværende tidspunkt igangsat initiativer til at ændre på nogle af de punkter, der er blevet kritiseret mest. Den megen kritik skyldes i høj grad, at de mange forskellige regnskabsbrugere og regnskabsudarbejdere har meget forskellige præferencer for, hvordan den regnskabsmæssige behandling af leasing skal være. Brugerne ønsker i høj grad flere oplysninger, mens regnskabsudarbejderne ønsker minimerede omkostninger ved udarbejdelsen af regnskaber. Efter gennemgangen af de mange modtagne comment letters til ED2 har man udarbejdet et resumé, som opsummerer kritikken samt de forslag til den regnskabsmæssige behandling af leasing, som respondenterne er kommet med. På baggrund af dette har IASB og FASB valgt at arbejde videre med enkelte af de mest kritiserede områder. I januar 2014 er der afholdt et fælles møde mellem IASB og FASB, hvor det videre forløb med udarbejdelsen af standarden var på dagsordenen. I forhold til leasingtagers regnskabsmæssige behandling af leasing var det specielt emnerne small-ticket leasing og selve leasingmodellen, der skulle diskuteres i dybden. Målet med mødet var ikke at tage beslutninger om den regnskabsmæssige behandling, men blot at komme med forslag til alternative tilgange til emnet samt diskutere de alternative forslag der var indarbejdet i det udsendte materiale til brug for mødet. Det primære fokus for behandling af leasing hos leasingtager var at diskutere en alternativ og mindre omkostningsfuld metode til behandling af small-ticket- eller non-core-leasing. Derudover var fokus på at diskutere, om det vil være muligt at behandle alle leasingaftaler som type A leasing eller eventuelt beholde opdelingen fra ED2, men videreudvikle den og gøre klassifikationskravene for de to modeller mere simple. 208 Der er endnu ikke kommet nogen udmelding om, hvad man nåede frem til på det afholdte møde, eller hvornår der skal afholdes møde igen. Det er derfor usikkert, hvorledes den fremadrettede proces med udarbejdelsen af en ny standard ser ud, og hvornår det kan forventes, at den kommer til at træde i kraft, samt hvordan den kommer til at se ud. 208 IASB/FASB (2014): Staff Paper Leases Cover Memo Side 101

110 8. Litteraturliste Bøger Andersen, IB (2008), Den skinbarlige virkelighed, Om vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, 4. Udgave, Forlaget Samfundslitteratur Fedders, Jan og Steffensen, Henrik (2009): rsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, 3. udgave. Forlaget Thomson. Standarder og udkast til standarder m.m. IASB (2010): Conceptual Framework for Financial Reporting IASB (2013): Discussion paper, DP/2013/1 - A Review of the Conceptual Framework for Financial Reporting IASB (2009): Discussion paper, DP/2009/1 Leases, Preliminary Views IASB (2013): Exposure Draft, ED/2013/6, Basis for Conclusions - Leases IASB (2013): Exposure Draft, ED/2013/6, Illustrative Examples - Leases IASB (2010): Exposure Draft, ED/2010/9 - Leases IAS 17: Leases IASB/FASB (2011): Leases, Comment letter summary main issues IASB/FASB (2013): Leases, Summary of Feedback on the 3013 ED IASB/FASB (2014): Staff Paper - Leases, Cover Memo Artikler A. Imhoff, Eugene m.fl.; Operating Leases: Income Effects of Constructive Capitalization; Accounting Horizons, Vo. 11 No. 2, June 1997 A. Imhoff, Eugene m.fl.; Operating Leases: Impact of Constructive Capitalization; Accounting Horizons, 5. Marts 1991 Ernst &Young (2013): How the lease accounting might affect your company Internetadresse: ect_your_company/$file/ey-applying-leases-august-2013.pdf FSR (2013): Udkast til ny international standard om leasing Internetadresse: y%20international%20standard%20om%20leasing KPMG (2013): Nye regnskabsregler flytte rundt på store værdier Side 102

111 Internetadresse: PwC (2011): PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten Internetadresse: PwC og CBS (2011): Værdien af årsrapporten Internetadresse: Hjemmesider Lease Europe, Annual servey Årsrapporter A.P. Møller Mærsk A/S årsrapport 2012 Carlsberg A/S årsrapport 2012 Chr. Hansen Holding A/S årsrapport 2012/2013 Coloplast A/S årsrapport 2012/2013 DSV A/S årsrapport 2012 FLSmidth & Co. A/S årsrapport 2012 GN Store Nord A/S årsrapport 2012 H. Lundbeck A/S årsrapport 2012 Novo Nordisk A/S årsrapport 2012 Novozymes A/S årsrapport 2012 Pandora A/S årsrapport 2012 TDC A/S årsrapport 2012 Vestas Wind Systems A/S årsrapport 2012 William Demant Holding A/S årsrapport 2012 Side 103

112 9. Bilag Bilag 1 Beregnet nutidsværdi af operationelle leasingforpligtelser Virksomhed Minimumsleasingydelser, Estimeret forfaldstid, Estimeret Nutidsværdi, opera- operationelle leasingforpligtelsepligtelser år rente tionelle leasingfor- A.P. Møller Mærsk ,66% Carlsberg ,55% Chr. Hansen Holding ,93% 39 Coloplast ,56% 423 DSV ,49% FLSmidt & Co ,35% 248 GN Store Nord ,04% 315 H. Lundbeck ,56% 500 Novo Nordisk ,01% Novozymes B ,99% 200 Pandora A/S ,94% 716 TDC ,40% Vestas Wind Systems ,37% William Demant Holding ,54% 506 Side 104

113 Bilag 2 Beregninger af hovedtal og nøgletal for de enkelte virksomheder Side 105

114 Bilag 3 Beregninger af hovedtal og nøgletal for de enkelte brancher Side 106

115 Bilag 4 Beregninger af hovedtal og nøgletal for de enkelte brancher uden Carlsberg og Vestas Side 107

Leasing / Leases. hvordan vil en ny standard for regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter påvirke det eksterne årsregnskab?

Leasing / Leases. hvordan vil en ny standard for regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter påvirke det eksterne årsregnskab? Kandidatafhandling cand.merc.aud studiet Copenhagen Business School 2012/13 Institut for Regnskab og Revision Leasing / Leases hvordan vil en ny standard for regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter

Læs mere

Hvad betyder den nye leasingstandard, IFRS 16 for din virksomhed?

Hvad betyder den nye leasingstandard, IFRS 16 for din virksomhed? Hvad betyder den nye leasingstandard, IFRS 16 for din virksomhed? Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail:

Læs mere

Leasing - Ændringer og konsekvenser ved ny regnskabsstandard

Leasing - Ændringer og konsekvenser ved ny regnskabsstandard Erhvervsøkonomisk institut Cand. Merc. Aud Forfattere: Daniel Gaye Anette Højberg Nielsen Vejleder: Henrik Trangeled Kristensen Leasing - Ændringer og konsekvenser ved ny regnskabsstandard Aarhus Universitet,

Læs mere

EXECUTIVE SUMMARY...3 1. INDLEDNING...5 2. PROBLEMBEHANDLING...6

EXECUTIVE SUMMARY...3 1. INDLEDNING...5 2. PROBLEMBEHANDLING...6 Kandidatafhandling Cand.merc.aud.-studiet Copenhagen Business School 2011-12 Institut for Regnskab og Revision Fremtidens Leasingstandard Ændring af IAS 17 - Leases Studerende: Martin Langhoff Hansen Vejleder:

Læs mere

Præsentation til Fondsmæglerforeningen

Præsentation til Fondsmæglerforeningen Præsentation til Fondsmæglerforeningen IFRS 16 29. april 2019 Nye regler for behandling af leasing Overblik over effekt for leasingtager Brugsrettigheden skal risikovægtes og budgettet revurderes Balance

Læs mere

Neopost Danmark A/S Årsrapport 2016/17 Annual report 2016/17 Årsregnskab 1. februar 2016-31. januar 2017 Financial statements for the period 1 February 2016-31 January 2017 Noter Notes to the financial

Læs mere

Exposure Draft Leases

Exposure Draft Leases Kandidatafhandling Aalborg Universitet cand. merc. aud. august 2011 Exposure Draft Leases En vurdering af betydningen for leasingtagers regnskab og værdien for regnskabsbrugeren Af Morten Fuglsang Nielsen

Læs mere

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 10 Aktiver Pkt Leje og leasingaftaler Bilag Leje og leasing

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 10 Aktiver Pkt Leje og leasingaftaler Bilag Leje og leasing Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 10 Aktiver Pkt. 10.8 aftaler Bilag 10.8.1 Forelagt revisionen: juni 2018 Godkendt økonomidirektøren: juni 2018 Udarbejdet af/kontaktperson: Leif

Læs mere

[REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING]

[REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING] Aalborg Universitet cand.merc.aud Vejleder: Hans Vistisen Udarbejdet af: Helle Lei Thomas Møller Nielsen Kandidatafhandling, januar 2010 [REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING] - med fokus på diskussionsoplægget

Læs mere

1 Executive summary 1.1 Introduction

1 Executive summary 1.1 Introduction Forord Denne afhandling udgør det afsluttende projekt på HD-R-studiet og er samtidig udarbejdet som et led i den afsluttende del på HD. 2 del i Regnskab og Økonomistyring på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Læs mere

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING I LEASINGTAGERS ÅRSRAPPORT

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING I LEASINGTAGERS ÅRSRAPPORT REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING I LEASINGTAGERS ÅRSRAPPORT - med fokus på indvirkningen af den foreslåede afskaffelse af sondringen mellem operationel og finansiel leasing Copenhagen Business School

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Trine Bundgaard Cand.merc.aud. Aalborg Universitet [REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING] 2 Executive Summary

Trine Bundgaard Cand.merc.aud. Aalborg Universitet [REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING] 2 Executive Summary 2 Executive Summary Trine Bundgaard Titelblad Dette speciale er udarbejdet som led i gennemførelsen af cand.merc.aud. på. Afhandlingen er skrevet inden for fagområdet eksternt regnskab ud fra en selvvalgt

Læs mere

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse

Læs mere

Regnskabsmæssig behandling af leasing efter ny IFRS

Regnskabsmæssig behandling af leasing efter ny IFRS Copenhagen Business School 2011 Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling på cand.merc.aud Regnskabsmæssig behandling af leasing efter ny IFRS - en teoretisk gennemgang og analyse af den nye

Læs mere

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING - med udgangspunkt i forslag til ny leasingstandard

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING - med udgangspunkt i forslag til ny leasingstandard REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING - med udgangspunkt i forslag til ny leasingstandard Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2013 cand.merc.aud. Institut for regnskab & revision Opgaven er udarbejdet

Læs mere

Ændring af IAS 17 Fremtidens leasingstandard

Ændring af IAS 17 Fremtidens leasingstandard Ændring af IAS 17 Fremtidens leasingstandard SØREN GJERSTRUP PEDERSEN MICHAEL KOFOD LIND VEJLEDER: PEER BRUSGAARD ANTAL ANSLAG: 171.251 ANTAL NORMALSIDER: 75,3 COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL HD(R) HOVEDOPGAVE

Læs mere

Den regnskabsmæssige behandling af leasing hos leasingtager

Den regnskabsmæssige behandling af leasing hos leasingtager Institut for Økonomi Kandidatafhandling Forfatter Sarah Dilbjerg Sørensen (SS94701) Vejleder Frank Thinggaard Den regnskabsmæssige behandling af leasing hos leasingtager En komparativ analyse af IFRS 16

Læs mere

Regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler hos leasingtager

Regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler hos leasingtager Regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler hos leasingtager IAS 17 ED 2013 HD 2. del studiet i Regnskab og Økonomistyring Aalborg Universitet 8. semester 2014 Opgaveløser: Tinne Sauer Christensen Vejleder:

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 31. august 2018 Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1 I bekendtgørelse nr. 937 af 27. juli 2015 om finansielle

Læs mere

ESG reporting meeting investors needs

ESG reporting meeting investors needs ESG reporting meeting investors needs Carina Ohm Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services, EY DIRF dagen, 24 September 2019 Investors have growing focus on ESG EY Investor Survey 2018

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. 1.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 314/15 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1164/2009 af 27. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter, og indførelsen af en ny standard Aarhus Universitet april 2013

Den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter, og indførelsen af en ny standard Aarhus Universitet april 2013 Den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter, og indførelsen af en ny standard Aarhus Universitet april 2013 Erhvervsøkonomisk institut HD(R) afhandling Forfatter: Troels Rømer Andersen TR86577

Læs mere

Investeringsejendomme

Investeringsejendomme Aarhus Universitet HD 2. del i regnskab Vejleder: Claus Holm Investeringsejendomme Hvad er forskellen på IAS 40 og IFRS 13, og har IFRS 13 haft en hensigtsmæssig påvirkning på de aflagte regnskaber for

Læs mere

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU.

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU. FORTROLIGT Bestyrelsen for DONG Energy A/S Sendt pr. digital post Dato 8. februar 2016 J.nr. 2015-3568 Udtalelse vedrørende anvendelse af et supplerende resultatmål Business performance i årsrapporten

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens

Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens Andelskassen Fælleskassen Bülowsvej 48 1870 Frederiksberg C Att. Bestyrelsen og direktionen 31. maj 2017 Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens årsrapport for 2015 1. Afgørelse Finanstilsynet

Læs mere

REGNSKABSMÆSSIG BE- HANDLING AF LEASING EFTER INTERNATIONALE REGNSKABSTANDARDER

REGNSKABSMÆSSIG BE- HANDLING AF LEASING EFTER INTERNATIONALE REGNSKABSTANDARDER REGNSKABSMÆSSIG BE- HANDLING AF LEASING EFTER INTERNATIONALE REGNSKABSTANDARDER Fra IAS 17 til IFRS 16 Af Nikolai Bjerg Monjezi, Studienr. 20156387 og Christian Ørum Pedersen, Studienr. 20157342 HD 2.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten VIDEN OM Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Med en voksende globalisering og større samhandel med udenlandske kunder har mange virksomheder behov for og ønske om at sikre virksomheden mod fremtidige

Læs mere

Arbejdskapital og balanceposter

Arbejdskapital og balanceposter 1 Arbejdskapital og balanceposter Partner, cheføkonom, Jørgen Dreyer Hemmsen, Økonomisk Analyse 2 Oversigt for de næste 40 minutter Hvad er arbejdskapital, og hvorfor er arbejdskapital vigtig? Virksomhedsspecifikke

Læs mere

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) Siden udsendelsen af IFRS-NYT 2010-02 har EU godkendt følgende ændringer til IFRS:

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) Siden udsendelsen af IFRS-NYT 2010-02 har EU godkendt følgende ændringer til IFRS: IFRS-nyt 2010-03 Faglig udviklingsafdeling IFRS-NYT 2010-03 Indhold: Ny IFRS: IFRS-standarder og fortolkningsbidrag (godkendt af EU) Kommende ændringer af IFRS-standarder. Temaer: Tema I: Fokusområder

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (3) Ændringerne af IFRS 7 indebærer følgelig ændringer af IFRS 1 for at sikre en logisk sammenhæng mellem IFRS-standarderne.

(EØS-relevant tekst) (3) Ændringerne af IFRS 7 indebærer følgelig ændringer af IFRS 1 for at sikre en logisk sammenhæng mellem IFRS-standarderne. L 330/20 16.12.2015 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2343 af 15. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse

Læs mere

Kapital 31/8 ApS. Sødalsparken 18, 8220 Brabrand. Årsrapport for 2016/17. (regnskabsår 28/ /8 2017) CVR-nr

Kapital 31/8 ApS. Sødalsparken 18, 8220 Brabrand. Årsrapport for 2016/17. (regnskabsår 28/ /8 2017) CVR-nr Kapital 31/8 ApS Sødalsparken 18, 8220 Brabrand CVR-nr. 37 77 72 85 Årsrapport for 2016/17 (regnskabsår 28/4 2016 31/8 2017) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

FORORDNINGER. (EØS-relevant tekst)

FORORDNINGER. (EØS-relevant tekst) 3.4.2018 L 87/3 FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/519 af 28. marts 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse

Læs mere

Hovedopgave. Christine Lund. Exposure Draft 2013/06 effekt for den regnskabsmæssige behandling af leasing for leasingtager.

Hovedopgave. Christine Lund. Exposure Draft 2013/06 effekt for den regnskabsmæssige behandling af leasing for leasingtager. 1 Resume Gennem de senere år har leasing vundet større indpas hos virksomhederne til brug for finansiering. Som følge af det stigende omfang af leasingkontrakter, er en korrekt og gennemsigtig regnskabsmæssig

Læs mere

Regnskabsmæssig behandling af leasing

Regnskabsmæssig behandling af leasing HD 1. del Afsluttende projekt Forfatter: Henriette Kjeldbjerg Rank HR84707 Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Regnskabsmæssig behandling af leasing - efter årsregnskabsloven/regnskabsvejledningerne og IFRS

Læs mere

Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark

Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Aarhus Universitet Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark Forfatter: Vejleder: Jeanet Lassen Simon Frank Thinggaard

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Nomeco A/S Årsrapport 2015/16 Annual report 2015/16 Ledelsesberetning Management's review Oplysninger om selskabet Company details Navn/Name Adresse, postnr., by/address, Postal code, City Nomeco A/S Borgmester

Læs mere

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Sale and lease back HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010 Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Vejleder: Per Henrik Lindrup Forord Denne afhandling er udarbejdet af Lotte Vinding Jensen, HD studerende

Læs mere

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte

Ny IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen

Læs mere

Bilag A: Anvendte forkortelser og begreber

Bilag A: Anvendte forkortelser og begreber Bilag A: Anvendte forkortelser og begreber Nærværende bilag redegør for anvendte forkortelser og begreber, der er anvendt i afhandlingen. Forkortelser BC: Basis for Conclusion Exposure Draft Revenue from

Læs mere

IASBs nye leasingstandard

IASBs nye leasingstandard Copenhagen Business School Cand.merc.aud. studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling IASBs nye leasingstandard - Er den bedre end IAS 17? IASB's new leases standard - Is it better than

Læs mere

DANSKE FINANSIERINGSSELSKABERS FORENING. Notat vedrørende leasingtagers opgørelse af finansielt leasede aktiver til dennes regnskab efter IAS 17.

DANSKE FINANSIERINGSSELSKABERS FORENING. Notat vedrørende leasingtagers opgørelse af finansielt leasede aktiver til dennes regnskab efter IAS 17. DANSKE FINANSIERINGSSELSKABERS FORENING THE ASSOCIATION OF DANISH FINANCE HOUSES DER VERBAND DER DÄNISCHEN FINANZIERUNGSGESELLSCHAFTEN ASSOCIATION DANOISES DES ESTABLISSEMENTS FINANCIERS Til foreningens

Læs mere

Leasing. en analyse af den foreslående ændring af IAS 17, som følge af konvergensprojektet mellem IASB og FASB. Institut for Regnskab og Revision

Leasing. en analyse af den foreslående ændring af IAS 17, som følge af konvergensprojektet mellem IASB og FASB. Institut for Regnskab og Revision Institut for Regnskab og Revision Cand.merc.aud Studiet Kandidatafhandling Leasing en analyse af den foreslående ændring af IAS 17, som følge af konvergensprojektet mellem IASB og FASB Antal anslag: 272.131

Læs mere

APRIL 2019 De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven FOR VIRKSOMHEDER I REGNSKABSKLASSE B TRÆDER I KRAFT I PERIODEN

APRIL 2019 De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven FOR VIRKSOMHEDER I REGNSKABSKLASSE B TRÆDER I KRAFT I PERIODEN APRIL 2019 De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven FOR VIRKSOMHEDER I REGNSKABSKLASSE B TRÆDER I KRAFT I PERIODEN 2018 2020 Nye regler for virksomheder i regnskabsklasse B Årsregnskabsloven er

Læs mere

Konsekvenser for flybranchen ved implementering af Exposure Draft ED/2013/06 som erstatning for IAS 17

Konsekvenser for flybranchen ved implementering af Exposure Draft ED/2013/06 som erstatning for IAS 17 Konsekvenser for flybranchen ved implementering af Exposure Draft ED/2013/06 som erstatning for IAS 17 Illustreret ved case: SAS A/S Af: Lea Houmark Stenskov Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Antal tegn

Læs mere

Afhandling 2014 Indregning af omsætning Regnskabsmæssige konsekvenser ved den nye IFRS 15

Afhandling 2014 Indregning af omsætning Regnskabsmæssige konsekvenser ved den nye IFRS 15 HD (R) 3. Semester - Aarhus Universitet Indregning af omsætning Regnskabsmæssige konsekvenser ved den nye IFRS 15 Forfatter: Katarina Vandbæk Studienummer.: KV92711 Vejleder: Claus Holm Fag: Eksternt regnskab

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 9.11.2017 L 291/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1986 af 31. oktober 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale

Læs mere

Revenue from Contracts with Customers

Revenue from Contracts with Customers Cand.merc.aud Kandidatafhandling Aalborg Universitet Forfatter: Jonas Agesen Larsen Vejleder: Hans B. Vistisen Revenue from Contracts with Customers En analyse af ændringsforslagenes betydning for regnskabsbrugerens

Læs mere

Blyde Holding ApS. Årsrapport for 2017

Blyde Holding ApS. Årsrapport for 2017 Blyde Holding ApS Sørupvej 72, 3480 Fredensborg Årsrapport for 2017 CVR-nr. 28 15 98 89 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18/6 2018 Jørgen Nielsen Dirigent

Læs mere

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte

Læs mere

LE AF 30. JUNI 2014 A/S under frivillig likvidation Lundvej 14, 8800 Viborg

LE AF 30. JUNI 2014 A/S under frivillig likvidation Lundvej 14, 8800 Viborg LE AF 30. JUNI 2014 A/S under frivillig likvidation Lundvej 14, 8800 Viborg CVR-nr. 27 40 98 73 Årsrapport 1. januar - 31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Bestyrelsen for Simcorp A/S. Sendt til virksomhedens digitale postkasse

Bestyrelsen for Simcorp A/S. Sendt til virksomhedens digitale postkasse Bestyrelsen for Simcorp A/S Sendt til virksomhedens digitale postkasse Dato 17. maj 2018 Ref. Jesjes J.nr. 2017-2708 Regnskabskontrolsag vedrørende halvårsrapporten for 1. halvår 2017 for SimCorp A/S CVR-nr.

Læs mere

IFRS 16 - Leases. Og regnskabsbrugers nytteværdi af regnskabet. Hovedopgave HD 2. del Regnskab og Økonomistyring

IFRS 16 - Leases. Og regnskabsbrugers nytteværdi af regnskabet. Hovedopgave HD 2. del Regnskab og Økonomistyring IFRS 16 - Leases Og regnskabsbrugers nytteværdi af regnskabet Hovedopgave HD 2. del Regnskab og Økonomistyring Forfatter: Jeanette Rygaard Vejleder: Martin Schmidt Afleveringsdato: 10. maj 2016 Antal anslag:

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Foreningen Ådalen Retræte Gl. Viborgvej 400 Randers NV CVR-nr Årsrapport 2018

Foreningen Ådalen Retræte Gl. Viborgvej 400 Randers NV CVR-nr Årsrapport 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk Foreningen Ådalen Retræte Gl. Viborgvej

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D /01 ANNEX.

Hermed følger til delegationerne dokument - D /01 ANNEX. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2017 (OR. en) 11147/17 ADD 1 DRS 50 ECOFIN 637 EF 161 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 7. juli 2017 til: Europa-Kommissionen Generalsekretariatet for

Læs mere

IASB udsendte i januar 2016 IFRS 16, Leasing, som erstatter IAS 17 og tilhørende fortolkningsbidrag.

IASB udsendte i januar 2016 IFRS 16, Leasing, som erstatter IAS 17 og tilhørende fortolkningsbidrag. IFRS 16 Omhandler Tilhørende IFRIC/SIC Bemærk Leasing Ingen IASB udsendte i januar 2016 IFRS 16, Leasing, som erstatter IAS 17 og tilhørende fortolkningsbidrag. IFRS 16 træder i kraft for regnskabsår,

Læs mere

Fredericia Golfbane A/S

Fredericia Golfbane A/S CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2012/13 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning 2 Selskabsoplysninger 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 6 Balance 7 Noter 9 Ledelsespåtegning

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (5) IASB fastsatte ændringernes ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. januar 2019, men det er tilladt at anvende dem tidligere.

(EØS-relevant tekst) (5) IASB fastsatte ændringernes ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. januar 2019, men det er tilladt at anvende dem tidligere. 26.3.2018 L 82/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/498 af 22. marts 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

Læs mere

HIGH CLASS RACING ApS

HIGH CLASS RACING ApS HIGH CLASS RACING ApS Følfodvej 3 9310 Vodskov Årsrapport 1. juli 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/12/2017 Søren Fjorback Dirigent

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (5) IASB fastsatte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne til IFRS 2 til den 1. januar 2018.

(EØS-relevant tekst) (5) IASB fastsatte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne til IFRS 2 til den 1. januar 2018. 27.2.2018 L 55/21 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/289 af 26. februar 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med

Læs mere

Regnskabsmæssig behandling af leasing

Regnskabsmæssig behandling af leasing Aalborg Universitet Cand.merc.aud Kandidatafhandling, april 2008 Regnskabsmæssig behandling af leasing - en vurdering af hensigtsmæssigheden i de nuværende regler og de fremsatte ændringsforslag Udarbejdet

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i

F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i - To fortolkningsmodeller undersøgt og sammenlignet ifm. et casestudium S i g r i d H a l l b e r g Institut for kommunikation Aalborg

Læs mere

inforevision Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

inforevision Statsautoriseret Revisionsaktieselskab A member of UHY international, a network of independent accounting and consulting firms inforevision Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Buddingevej 312 2860 Søborg Tlf. 39 53 50 00 CVR-nr.: 19 26 30

Læs mere

IAS 21. Omhandler. Valutaomregning. Tilhørende IFRIC/SIC

IAS 21. Omhandler. Valutaomregning. Tilhørende IFRIC/SIC IAS 21 Omhandler Tilhørende IFRIC/SIC Valutaomregning IFRIC 16, Regnskabsmæssig afdækning af valutarisikoen i en investering i en udenlandsk enhed IFRIC 22, Valutakursomregning af forudbetalinger SIC 7,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser BEK nr 1442 af 03/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0018 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

AIR LUX ApS. Mariendalsvej 50, st 2000 Frederiksberg. Årsrapport 1. januar december 2017

AIR LUX ApS. Mariendalsvej 50, st 2000 Frederiksberg. Årsrapport 1. januar december 2017 AIR LUX ApS Mariendalsvej 50, st 2000 Frederiksberg Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/05/2018 Camilla Christiansen

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.

(EØS-relevant tekst) (6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse. 24.10.2018 L 265/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/1595 af 23. oktober 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

VPK Fond I K/S. Årsrapport for Rugaards Skovvej 36, c/o Jon Erik Risvig, DK Ry 24/ CVR-nr

VPK Fond I K/S. Årsrapport for Rugaards Skovvej 36, c/o Jon Erik Risvig, DK Ry 24/ CVR-nr Rugaards Skovvej 36, c/o Jon Erik Risvig, DK- 8680 Ry CVR-nr. 37 67 01 62 Årsrapport for 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24/4-2019 Klaus Bülow Davidsen

Læs mere

Side 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis:

Side 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis: Side 1 af 8 Notat 10. maj 2012 ØKO/SRH/JBN Offentlig Privat Partnerskab (OPP) og finansiel leasing Læs om reglerne for den regnskabsmæssige håndtering af OPP og finansiel leasing Reglerne for den regnskabsmæssige

Læs mere

2017 opdatering af omtale vedr. standarder og fortolkningsbidrag, der endnu ikke er trådt i kraft - side 65ff i IFRS eksempelregnskab 2016.

2017 opdatering af omtale vedr. standarder og fortolkningsbidrag, der endnu ikke er trådt i kraft - side 65ff i IFRS eksempelregnskab 2016. 2017 opdatering af omtale vedr. standarder og fortolkningsbidrag, der endnu ikke er trådt i kraft - side 65ff i IFRS eksempelregnskab 2016. Implementering af nye og ændrede standarder samt fortolkningsbidrag

Læs mere

Leasing. -Ny leasingstandard er lige på trapperne! HD Afhandling 2. del HD studiet i Regnskab og økonomistyring Aarhus Universitet

Leasing. -Ny leasingstandard er lige på trapperne! HD Afhandling 2. del HD studiet i Regnskab og økonomistyring Aarhus Universitet Leasing -Ny leasingstandard er lige på trapperne! HD Afhandling 2. del HD studiet i Regnskab og økonomistyring Aarhus Universitet Table of Contents 0. Executive summary... 4 1. Indledning... 6 2. Problemformulering...

Læs mere

Regnskabsstandardens påvirkning på transportbranchen

Regnskabsstandardens påvirkning på transportbranchen 04-10-2018 IFRS 16 leases Regnskabsstandardens påvirkning på transportbranchen Speciale cand.merc.aud.-studiet, AAU Forfattere: Anders Haunstrup Jensen Stefan Bjørn Bang Pilgaard Vejleder: Peter Thor Kellmer

Læs mere

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændringer kan opdeles i områderne ændring i regnskabspraksis og ændring af regnskabsmæssige skøn. Herudover kan der være ændringer som følge af fejl.

Læs mere

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASINGKONTRAKTER HOVEDOPGAVE HD-R, DIPLOM ERHVERVSØKONOMI, ASB FORÅRET 2011 ÅRHUS D. 28. APRIL 2011 FORFATTER: ANDREAS PENDERUP MIKAELSEN VEJLEDER: JANE THORHAUGE MØLLMANN

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Den Danske Vedligeholdsforening Købmagergade 86, 7000 Fredericia

Den Danske Vedligeholdsforening Købmagergade 86, 7000 Fredericia CVR-nr. ii 7706 49 Den Danske Vedligeholdsforening Købmagergade 86, 7000 Fredericia Årsregnskab 2017 Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning Årsregnskab

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af

Læs mere

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape Jens Hoeck, Partner, Capital Markets Services 8 November 2011 Content 1. Why a need for rethinking 2. Criteria for a rethought

Læs mere

Værdiansættelse og IFRS 16 i praksis. Oktober Revision. Skat. Rådgivning.

Værdiansættelse og IFRS 16 i praksis. Oktober Revision. Skat. Rådgivning. Oktober 2019 Revision. Skat. Rådgivning. Introduktion Implementeringen af IFRS 16, som træder i kraft for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2019 eller senere, betyder, at der ikke længere skal skelnes

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

De enkelte aktiver registreres i balancen i anskaffelsesåret og afskrivning påbegyndes når aktivet er leveret og taget i brug.

De enkelte aktiver registreres i balancen i anskaffelsesåret og afskrivning påbegyndes når aktivet er leveret og taget i brug. VEJLEDNING Eventuelt afvigelse mellem leasing- og afskrivningsperiode. Retningslinierne for afskrivning af aktiver i anlægskartoteket er som hovedregel fastsat i kommunens regnskabspraksis for tilsvarende

Læs mere

Fredericia Golfbane A/S

Fredericia Golfbane A/S CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2013/14 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 4-5 Resultatopgørelse 6 Balance 7-8 Noter 9-10 Selskabsoplysninger

Læs mere

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision

Forfatter: Tinh Thi Tran Vejleder: Morten Høgh-Petersen. Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision IASB/FASBs konvergensprojekt vedrørende omsætning - En konsekvensanalyse af Exposure Draft 2011- Revenue from Contracts with Customers i forhold til den nuværende praksis for indregning og måling af omsætning

Læs mere