Regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingtagers årsrapport

Transkript

1 HD(R) afhandling Erhvervsøkonomisk institut Udarbejdet af: Heidi Lundquist Vejleder: Per Henrik Lindrup Regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingtagers årsrapport særligt med fokus på klassifikationsproblematikken Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Forår 2010

2 Forord Denne afhandling er udarbejdet som led i det afsluttende semester på HD-studiet i regnskab og økonomistyring på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Valg af emne er foretaget indenfor faget eksternt regnskab. Afhandlingen er udarbejdet i perioden medio februar 2010 til ultimo april Aarhus, den 28. april 2010 Heidi Lundquist

3 Indholdsfortegnelse 1 1. Executive summary 4 2. Indledning Problemfremstilling Problemidentifikation Problemformulering Problemafgrænsning Metodevalg Struktur Begrebsafklaring Anvendte forkortelser Kildekritik Introduktion til begrebet leasing Hvad er leasing? Operationel leasing Finansiel leasing Leasing som finansieringsform Mulighed for vækst i virksomheden Fleksibilitet Slankning af virksomheden Renteniveauet Generationsskifte Hvad kan leases? Delkonklusion Den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport Årsregnskabsloven Overordnede bestemmelser Finansielle leasingaftaler i henhold til årsregnskabsloven Indregning og oplysninger Operationelle leasingaftaler i henhold til årsregnskabsloven Indregning og oplysninger Regnskabsvejledning 21 Leasing Historisk udvikling Anvendelsesområde 36 1 Overskrifterne til de teoretiske afsnit 3 og 4 er inspireret af indholdsfortegnelsen i: Marianne Schnoor, Leasing i leasingtagers årsrapport, Handelshøjskolen i Aarhus, Hovedopgave 2004 Side 1 af 161

4 Finansielle leasingaftaler i henhold til RVL Indregning og måling Præsentation og oplysning Operationelle leasingaftaler i henhold til RVL Indregning og måling Præsentation og oplysning IAS 17 Leasingkontrakter Delkonklusion Klassifikation af en leasingkontrakt RVL Primære kriterier i klassifikationsprocessen Ejendomsretten ved udløb af kontrakten Favorabel købsret Aktivets økonomiske levetid Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne Specialiseret karakter Substans Opsamling på de primære kriterier i klassifikationsprocessen Sekundære, supplerende kriterier i klassifikationsprocessen Omkostninger ved annullering af leasingkontrakten Gevinst/tab ved ændringer Option på forlængelse til lav leje Opsamling på sekundære, supplerende kriterier i klassifikationsprocessen Teoretisk eksempel på klassifikation og regnskabsmæssig behandling af en leasingaftale Maskinfabrikken A/S Delkonklusion Vurdering af udvalgte virksomheders behandling af leasingaftaler Udvælgelse af eksempelvirksomheder FREJA Transport & Logistics A/S Anvendt regnskabspraksis Klassifikation af leasingkontrakter Præsentation, indregning og måling Vurdering af FREJA Transport & Logistics A/S leasingarrangementer DSV Anvendt regnskabspraksis Klassifikation af leasingkontrakter 75 Side 2 af 161

5 Præsentation, indregning og måling af operationelle leasingkontrakter Præsentation, indregning og måling af finansielle leasingkontrakter Vurdering af DSVs leasingarrangementer Delkonklusion Vurdering af klassifikationsbestemmelserne nu og i fremtiden G IASB og FASB-samarbejdet Indledende synspunkter på den regnskabsmæssige behandling af leasing Fremtidens regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter Vurdering i forhold til regnskabsklasse B Delkonklusion Hovedkonklusion Litteraturliste Bilagsfortegnelse 103 Side 3 af 161

6 1. Executive summary This thesis describes the accounting treatment of leases in the lessee s annual report, with a focus on the classification of lease agreements as being either finance or operating. Both Danish and International Accounting Standards regarding leases, distinguish between financial and operating leases. Because of this, the accounting treatment of financial leases differs from the accounting treatment of operating leases. The Danish Financial Statements Act however, does not include rules for classification of leases, but refers to Danish and International Accounting Standards. The Financial Statements Act is the basis for submission of annual reports in Denmark, and according to this, annual reports must reflect the realities of business transactions. Nevertheless, the provisions about leasing give rise to discussion among both companies, users and auditors. Mainly because recognition of finance leases in the balance of financial statements, has a significant impact on a company s key figures and ratios. To ensure that lessee accounts the lease properly a number of criteria s are incorporated in both the Danish and International Accounting Standards regarding leases. Nevertheless, there is ongoing criticism and frustration from users who believe that the rules for classification of a lease leaves it too much to the lessee to determine the classification on the basis of the lessee s reviews and experiences. Several discussion papers have dealt with current problems in the accounting standards, and speak for at significant change in the rules for accounting for leases. The above has given rise to the following thesis, and the main issue is therefore the accounting treatment of leases in the lessee s annual report. To examine and discuss the accounting treatments of leases in the lessee s annual report, the rules and regulations in the area will be treated in depth. To do so, the following sub questions are presented: Side 4 af 161

7 What is leasing and why do some entities choose to lease rather than buy? Which challenges face the Danish entities when accounting for leases in their annual reports? To answer these questions, the term lease is introduced in section 3. A distinction between, and a definition of financial respectively operating leases is made, as these two lease forms constitute the background to this thesis. Furthermore, the reasons for entities to choose leasing of assets instead of buying assets and which elements that are typically leased, is briefly reviewed. The review of the different backgrounds to choose leasing is non-exhaustive, since there can be a great variety of reasons depending on the lessee. To determine which items that are typically leased, information from 2005 to 2008 in Danish statistics in Danmarks Statistik form the background of an illustration of the development of leases in certain categories. This introduction is followed by an examination of which challenges that face the Danish entities when they are accounting for leases in their annual reports. In the examination, the rules and regulations in the area is reviewed. As mentioned, the Danish Financial Statements Act is the basis for submission of annual reports in Denmark. Therefore the rules in the Danish Financial Statement Act regarding leases is investigated. Both regarding the listed and the unlisted companies. However, not all entities are solely presenting financial statements in accordance with the Danish Financial Statements Act. Listed entities are obligated to present their financial statement in accordance with IFRS hereby also IAS 17and the Danish Accounting Standard 21. Therefore, a similar review of the rules that the Danish Accounting Standard 21 prescribes, is made. IAS 17 is not reviewed, but references to equivalent rules in the IAS 17 is made during the review of the Danish Accounting Standard 21. Side 5 af 161

8 Also to determine the challenges that face the entities that are leasing, the principles of classification of lease agreements as being either finance or operating is treated in depth. The Danish Accounting Standard 21 is basis for this treatment, and each criterion is reviewed critically. An example is made to illustrate the classification and following accounting treatment of leases. It is determined that leasing is equivalent to a rental or a loan financed purchase. A lease in an agreement, whereby the lessor conveys to the lessee in return for at payment or series of payments, the right to use an asset for an agreed period of time. The most common form of leasing is financial and operating leases. A finance lease is defined as a lease that transfers substantially all the risks and rewards incidental to ownership of an asset. Title may or may not eventually be transferred. An operating lease is a lease other that a finance lease. Leasing is most widespread in large entities that are operating internationally. Almost anything can be leased, just as long as the asset is easy to identify, physically existing and has a predictable value at a future sale. There may be many reasons behind the choice of leasing rather than purchase. Predominantly the interest level is assessed to have a significant impact, but leasing is also extremely flexible and adaptable to individual needs and desires. Leasing can also give opportunity in a larger scale to exploit the growth opportunities in a company. When accounting for leases in an annual report, lessee has several rules to comply with as regarding to recognition, measurement and presentation. These rules are found in the Danish Financial Statements Act and in the Danish and International Accounting Standards. Depending on the classification of a lease, the accounting treatment differs. Financial lease must be recognized in the balance, whereas operating lease is recognized in the income statement. Side 6 af 161

9 The overall challenge is regarding the accounting treatment of leases is the distinction between finance and operating leases. On basis of the present accounting rules companies often have difficulties in distinguishing between the two. Often it is difficult for the lessee give clear and proper answers to some of the classification criteria because of the use of abstract descriptions. In conclusion, the rules on leases are deficient, and lead to far too many challenges for the lessee, while also giving lessee the opportunity to speculate in the accounting. In addition to the above, the following sub question is presented: Do the companies follow the current rules regarding accounting for leases and how can the prior classification of a lease affect the company s annual report? The illustration on whether or not Danish companies apply with the current rules regarding accounting for leases, is based on two selected companies. The companies are selected via a website containing accounting information on the largest Danish companies, and are chosen so that a comparison between them can be made. Both companies are presenting financial statements according to IFRS, and through extracts of the companies accounting policies and reports, it is assessed whether or not the rules are followed. Also a discussion on the companies classification of leases will be included, and in that context assessed how the companies classification reflects on the annual report. It is concluded that the two companies both apply with the rules in IAS 17 the formulation however differs, why one of the companies is described as exemplary. It is important to note, that the conclusion here is not assumed to be representative for all Danish companies. Had the companies classified their leases differently it would have an impact on the annual report in general and the accounting ratios. The impact differs depending on the amounts in the lease contracts. The effect on not recognizing operating lease in the balance is an incorrect and much too positive annual report. Conversely, if Side 7 af 161

10 all leases, financial and operating, are recognized in the balance it would have a negative effect but the annual report is presented on a more correct foundation. This leads to the final sub question in this thesis: Should a distinction between financial and operating leases take place when it comes to the accounting treatment for leases in the lessee s annual report? The answer to this question is based on a discussion paper by G4+1 and the cooperation between IASB and FASB on leases. These sources and their work is describes, and their views on the current accounting standard for leases is discussed critically. From this a bid on the future accounting treatment on leases is made. Finally it is briefly discussed whether or not the expected new accounting standard on leases will influence on 33 in the Danish Financial Statements Act. As the rules are formulated today a classification on leases as being either financial or operating should not be made. This view also seems to be the future new approach when accounting for leases. A new standard is on its way and is expected to be ready in In this standard the right-of-use is the basis, and the term operating lease is eliminated. In conclusion all leased give rise to assets and liabilities and should be treated as such. In regards to the new standard s effect on 33 in the Danish Financial Statements Act, it is assessed that the paragraph will not be changed since it only applies to companies who are not bound by the rules set by IFRS. Side 8 af 161

11 2. Indledning I Danmark er leasing ikke en nyere finansieringsform, som man umiddelbart kan få indtryk af begrebet leasing kan faktisk spores tilbage til starten af 1960erne 2. I princippet kan enhver formuegenstand leasingfinansieres, men i Danmark er de mest almindelige leasingobjekter biler, produktionsudstyr og løsøre 3. Leasing af anlægsaktiver er oftest en både hensigtsmæssig og samtidig fleksibel måde for virksomheder at tilvejebringe finansiering af de nødvendige anlægsaktiver på, og de fordele som leasing tilbyder, kan for eftertiden danne grundlag for en større brug af denne finansieringsform. Leasingfinansiering tilbydes i Danmark i de fleste tilfælde gennem egentlige leasingselskaber, som oftest er datterselskaber af større pengeinstitutter. Interesseorganisationen for danske finansieringsselskaber Finans og Leasing skønner således, at deres medlemmer tegner sig for % af leasingmarkedet, bemærkede en stigning i leasingaktiviteten fra 2007 til 2008 på 13 % 4. For at sikre, at leasingtager regnskabsmæssigt behandler leasing korrekt, er der indført en række bestemmelser omkring problemstillingen både nationalt som internationalt. Heraf kan nævnes den danske årsregnskabslov, den danske regnskabsvejledning 21 samt IAS 17. IAS 17 stammer tilbage fra 1980 erne og er revideret senest i Ikke desto mindre er der løbende kritik og frustrationer fra regnskabsbrugere, som mener, at reglerne for klassifikation af leasingkontrakter er alt for løse, og i for høj grad overlader det til leasingtager selv at afgøre klassifikationen ud fra egne vurderinger og erfaringer. Siden arbejdsgruppen G4+1 offentliggjorde deres første kritiske rapport omkring reglerne for regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter, har der været diskussion omkring reglernes anvendelig og hensigtsmæssighed. Et opgør med den klassiske opdeling af finansielle og operationelle leasingaftaler er således godt på vej Side 9 af 161

12 2.1. Problemfremstilling Problemidentifikation Indenfor leasing, sondrer dansk og international regnskabsvejledning mellem finansiel og operationel leasing. Det faktum, at der foreligger denne sondring medfører også at leasing, alt afhængig af den forudgående klassifikation, regnskabsmæssigt skal behandles forskelligt. Udgangspunktet er, at årsrapporten skal afspejle realiteterne i virksomhedens gennemførte transaktioner. Ikke desto mindre kan bestemmelserne omkring leasing alligevel give anledning til diskussion blandt både virksomheder, regnskabsbrugere og revisorer ikke mindst fordi en indregning af finansiel leasing i årsregnskabets balance, har en væsentlig indflydelse på virksomhedens hovedtal og nøgletal 5. Også i arbejdsgruppen G4+1, som blandt andet repræsenterer IASB, samt i et samarbejde mellem IASB og FASB, har regnskabsstandarderne i forbindelse med leasing, givet anledning til udarbejdelse af flere diskussionsoplæg omhandlende den regnskabsmæssige behandling af leasing. Således kan der rejses spørgsmålstegn ved rigtigheden og hensigtsmæssigheden af at sondre mellem finansiel og operationel leasing i leasingtagers årsrapport Problemformulering Ud fra ovenstående problemidentifikation, er hovedproblemet i denne afhandling: Regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingtagers årsrapport særligt med fokus på klassifikationsproblematikken 5 Jern og Maskinindustrien, nr. 1, januar 2005, side 25, Leasing - giver stadig udfordringer i virksomhederne Side 10 af 161

13 For at undersøge og diskutere den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport, vil selve reguleringen på området blive behandles indgående. Hertil ønskes følgende underspørgsmål besvaret: Hvad er leasing og hvorfor vælger mange virksomheder leasing frem for køb? Hvilke udfordringer møder danske virksomheder, når de regnskabsmæssigt skal behandle leasing i deres årsrapport? Afhandlingen har særligt fokus på klassifikation af leasingaftaler i leasingtagers årsrapport, da sondringen mellem finansiel og operationel leasing kan have en afgørende betydning. Ligeledes er der i forbindelse med regnskabsaflæggelse efter RVL 21 samt IAS 17 mange regler omkring indregning, oplysning og præsentation, som skal overholdes. Følgende underspørgsmål ønskes derfor belyst: Følger virksomhederne de gældende regler for regnskabsmæssig behandling af leasing og hvorledes kan den forudgående klassifikation af en leasingaftale påvirke virksomhedernes årsrapport? G4+1 har i 1996 med deres diskussionsoplæg konstateret, at den regnskabsmæssige behandling af leasing ikke var tilstrækkelig. I 2000 kom gruppen med et ændringsforslag til en ny leasingstandard. Gruppen opløstes dog, og IASB samt FASB fortsatte herefter i samarbejde diskussionen. Dette lægger op til det sidste undersøgelsesspørgsmål, som ønskes undersøgt: Bør der skelnes mellem finansiel og operationel leasing, når det kommer til den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport? Side 11 af 161

14 2.2. Problemafgrænsning Som hovedproblemet ligger op til, vil denne afhandling kun tage udgangspunkt i problemstillinger set fra leasingtagers synspunkt. Denne synsvinkel tages, da det ofte er hos leasingtager, der opstår spørgsmål omkring behandlingen af leasing. Som en naturlig følge heraf udelades derfor alle problemstillinger vedrørende leasinggivers situation. Ved behandling af leasing, er der ikke kun regnskabsmæssige spørgsmål at tage stilling til. Skattemæssige aspekter og momsmæssige sammenhænge er også interessante og ikke mindst vigtige, men der afgrænses dog fra disse områder i afhandlingen. Dels fordi områderne ikke har nogen betydning for den regnskabsmæssige behandling, og dels fordi en berøring af disse emner vil kræve mere dybde og flere sider end denne afhandling tillader. Bestemmelserne om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i årsregnskabsloven, gælder for virksomheder tilhørende regnskabsklasse B-D. Kun børsnoterede selskaber har pligt til at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder og danske regnskabsvejledninger. Derimod står det øvrige regnskabsaflæggende virksomheder frit for, om de ønsker at benytte disse standarder og vejledninger. Derfor vil jeg ikke kun afgrænse mig til at behandle børsnoterede selskaber, men vil behandle alle selskaber tilhørende regnskabsklasse B-D. Dette har primært relevans i forbindelse med gennemgang af årsregnskabslovens regler da der hér er minde forskellige, regnskabsklasserne imellem. Til behandling af problemstillingen, tages der kun hovedudgangspunkt i ÅRL, RVL 21 samt IAS 17. RVL 21 samt IAS 17 skelner mellem finansiel og operationel leasing samt sale-and-lease-back. Kun finansielle og operationelle leasingarrangementer danner grundlag for denne afhandling ligesom der udelukkende er tale om behandling af leasingaftaler i erhvervsmæssig henseende. Side 12 af 161

15 Den regnskabsmæssige behandling af bygninger og grunde danner ikke genstand for denne afhandling og problemstillinger heromkring udelades af denne fagprøve Metodevalg Hovedproblemet i denne afhandling er som sagt den regnskabsmæssig behandling af leasing i leasingtagers årsrapport særligt med fokus på klassifikationsproblematikken. I forbindelse med behandlingen af hovedproblemet, er der fremsat nogle underspørgsmål, som i sammenhæng skal besvare hovedproblemet. Indledningsvis introduceres begrebet leasing i afsnit 3, for at der ikke skal herske tvivl omkring definitionen heraf. Der foretages en skelnen og en definition af finansiel henholdsvis operationel leasing, da disse to leasingformer danner baggrund for afhandlingen. Ligeledes ønskes det kort belyst, hvorfor mange virksomheder vælger at benytte sig af leasing som finansieringsform, samt hvilke elementer der typisk kan leases. Der fremsættes en ikke udtømmende gennemgang af forskellige baggrund for at lease set fra leasingtagers synspunkt. Til at svare på, hvilke elementer, der typisk leases, anvendes statistikbanken hos Danmarks Statistik, som baggrund for en skitsering af udviklingen i leasingarrangementer under bestemte kategorier. I figuren vises udbredelsen fra 2005 til Udgangspunktet er 2005, for at kunne sammenholde udviklingen i leasing fra 2005 og frem efter, med en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Sermo Analyse & Rådgivning på vegne af Nordania Leasing, som vedrører virksomhedernes egne forventninger til deres fremtidige brug af leasing. Der sluttes i 2008, da der ikke er oplyst om leasing i 2009 i statistikbanken. Efter denne indledende gennemgang, ønskes det undersøgt, hvilke udfordringer danske virksomheder møder, når de regnskabsmæssigt skal behandle leasing i deres årsrapport. Dette søges belyst via en gennemgang af reglerne på området for leasing, da der er forskelle på, hvordan leasingtager skal behandle leasingkontrakter, alt afhængig af regnskabsklasse og klassifikation. Klassifikationen af en leasingaftale gennemgås dog i et separat afsnit, da der er særlig fokus på dette i afhandlingen. Som udgangspunkt skal danske virksomheder aflægge regnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Side 13 af 161

16 Derfor indledes belysningen, med en gennemgang af de regler, som årsregnskabsloven fremsætter for virksomheder i henholdsvis regnskabsklasse B, C og D. Ikke alle virksomheder aflægger regnskab udelukkende i henhold til årsregnskabsloven. For ikke børsnoterede selskaber er det valgfrit, om de ønsker at aflægge årsrapport efter danske regnskabsvejledninger eller internationale regnskabsstandarder. Derfor foretages der herefter en tilsvarende gennemgang af de regler, som RVL 21 foreskriver på leasingområdet. Da RVL 21 bygger på IAS 17, berøres IAS 17 ikke indgående i kapital 4. I stedet er det valgt at henvise til bestemmelserne i IAS 17, når en bestemmelse i RVL 21 nævnes. Dette forhold gør sig tillige gældende i kapitel 5, som en kritisk gennemgang af processen bag klassifikationen af leasingaftaler. Der tages udgangspunkt i RVL 21 med samme begrundelse som givet ovenfor. Gennemgangen har sit afsæt i de primære og sekundære kriterier, som kan føre til klassifikation af en leasingaftale som finansiel. For at belyse de problemer og udfordringer, der kan opstå, gennemgås hvert af kriterierne. For at anskueliggøre den regn skabsmæssige behandling af leasingarrangementer i leasingtagers årsrapport, fremstilles et eksempel, som belyser klassifikationen og den efterfølgende behandling af en leasingaftale. Eksemplet er udarbejdet med baggrund i et faktisk leasingforhold, som jeg tidligere har behandlet i forbindelse med min afsluttende fagprøve til revisoruddannelsen. For at anskueliggøre, hvorvidt danske virksomheder følger de gældende regler for regnskabsmæssig behandling af leasing, tages der i kapitel 6 udgangspunkt i to udvalgte virksomheder. Udvælgelsen af eksempelvirksomhederne er foretaget på baggrund af kriterier, som skal sikre en sammenligningsgrundlag. Virksomhederne er fundet via en hjemmeside, som indeholder regnskaber for Danmarks største virksomheder 6. I kapitlet gennemgås virksomhederne hver for sig, og der inddrages udsnit af deres noter og anvendt regnskabspraksis. Det vurderes herudfra, hvorvidt de to eksempelvirksomheder aflægger deres årsrapport i overensstemmelse med gældende regler i IAS 17 (begge eksempelvirksomheder aflægger årsrapport efter IFRS). Det vurderes ligeledes, om virksomhedernes klassifikation og dermed indregning er korrekt, for kort at belyse, hvorledes den forudgående klassifikation af en leasingaftale kan tænkes at påvirke virk- 6 Side 14 af 161

17 somhedernes årsrapport. Årsrapporterne for de to eksempelvirksomheder indlægges i uddrag som bilag. For at besvare, hvorvidt der bør skelnes mellem finansiel og operationel leasing, når det kommer til den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport, tages der udgangspunkt i diskussionsoplæg og rapporter fra arbejdsgruppen G4+1, samt samarbejdet mellem IASB og FASB omkring leasing. Kapitel 7 indledes med at belyse hvem G4+1 er, og hvilke tanker gruppen har gjort sig omkring de gældende bestemmelser for regnskabsmæssige behandling af leasing. Dette efterfølges af en tilsvarende gennemgang af IASB/FASB-samarbejdet. Det vurderes herefter kritisk, med baggrund i rapporterne, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at skelne mellem finansiel og operationel leasing, ligesom der gives et bud på den fremtidige regnskabsmæssige behandling. I forbindelse med sidstnævnte, afsluttes afhandlingen med kort at diskutere, hvorvidt en fremtidig eliminering af operationel leasing, vil influere på bestemmelsen i ÅRL 33 for regnskabsklasse B-virksomheder, som vælger at følge IFRS. Side 15 af 161

18 Struktur Strukturen i afhandlingen er illustreret i nedenstående figur Figur Afhandlingsstruktur 1. Executive summary 2. Indledning Problemfremstilling Problemafgrænsning Metode 3. Generelt om leasing 4. Den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport Årsregnskabsloven Regnskabsvejledning 21 IAS Klassifikation af en leasingkontrakt Teoretisk eksempel 6. Vurdering af udvalgte virksomheders behandling af leasingaftaler 7. Vurdering af den regnskabsmæssige behandling af leasede aktiver nu og i fremtiden 8. Hovedkonklusion Kilde: Egen tilvirkning Side 16 af 161

19 2.4. Begrebsafklaring I afhandlingen anvendes både betegnelsen leasingtager, virksomheden og selskabet. Hvor ikke andet angives, er der altid tale om leasingtager. Tillige anvendes begreberne leasingkontrakt, leasingaftale og leasingarrangement synonymt Anvendte forkortelser I afhandlingen er følgende forkortelser anvendt. ABL 95: FASB: Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler Financial Accounting Standards Board IAS 17: International Accounting Standard 17 (revideret 2003) IASB: IFRS: MLP: International Accounting Standards Board International Financial Reporting Standards Minimumsleasingydelser RVL 21: Regnskabsvejledning 21 SME: ÅRL: Små og mellemstore virksomheder Årsregnskabsloven (ny) Side 17 af 161

20 2.6. Kildekritik De primære kildeanvendelser i denne afhandling er årsregnskabsloven, regnskabsvejledning 21 samt International Accounting Standard 17. I kraft af deres lovgivende natur, vurderes det, at informationer i disse kilder er både pålidelige og objektive. Udover lovgrundlaget på området for regnskabsmæssig behandling af leasing, er der tillige anvendt lærebøger fra HD(R)-studiet. Det drejer sig om Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, som er affattet af Jan Fedders og Henrik Steffensen. Jan Fedders er statsautoriseret revisor og partner i en af verdens førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og arbejder i dag med internationale regnskabsstandarder. Herudover har han tillige skrevet en række regnskabsfaglige artikler, som har fokus på internationale regnskabsstandarder. Henrik Steffen er partner i en af verdens førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og har været chefkonsulent i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt en af hovedkræfterne bag den nye ÅRL. I dag arbejder Henrik Steffensen med Internationale regnskabsstandarder, ÅRL med videre 7. I kraft af at bogen er skrevet af to yderst kompetente personer, samt at bogen anvendes som undervisningsmateriale gør, at indhold og udsagn i bogen vurderes som yderst pålidelige og korrekte. Ydermere er der også hentet teoretisk viden fra publikationen Indsigt i årsregnskabsloven 2009/10 udgivet af KPMG, samt publikationen Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 udgivet af PricewaterhouseCoopers. KPMG er en markedsledende revisions- og rådgivningsvirksomhed og er repræsenteret i mange lande verden over. Ligeledes er PricewaterhouseCoopers en førende aktør på revisions- og rådgivningsområdet, og begge udgivelser vurderes derfor til at være pålidelige og anvendelige uden et kritisk syn. Andre anvendte publikationer og noter fra KPMG anses tillige for pålidelige i henhold til ovenstående. 7 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, bagsiden Side 18 af 161

21 Som supplement er der anvendt artikler, for at nuancere fremstillingen af leasing. Der er primært anvendt følgende artikler i afhandlingen: Arskog, Jon. Leasing giver mulighed for vækst. Erhvervsbladet, 10. november Jon Arskog er journalist, og er i dag ansat som redaktør på BILEN, Berlingske Tidende. Jons Arskogs yderligere kvalifikationer for at udtale sig om leasing kendes ikke. Den nævnte artikel bygger dog på udsagn fra direktøren i brancheforeningen Finans og Leasing, Christian Brandt, samt cheføkonom i håndværkerrådet, Søren Nicolaisen. Det vurderes at de i artiklen anførte argumenter kan anvendes på et fagligt forsvarligt grundlag. Christensen, Hans Bonde og Jensen, Kenneth Sommer. Er behandling af leasingkontrakter hensigtsmæssig. Inspi, nr. 5, maj Artiklen er udgivet på baggrund af en cand.merc.aud.-hovedopgave, skrevet at cand.merc.aud. Hans Bonde Christensen samt stud.merc.økonomistyring Kenneth Sommer Jensen. Hovedopgaven blev i 2002 tildelt Danica Prisen som uddeles indenfor hovedområderne Revision og eksternt regnskabsvæsen, som har til formål at fremme forskningen indenfor disse to hovedområder. På baggrund af dette vurderes konklusionerne og vurderingerne i artiklen i sin helhed at være anvendelige og stabile. Jakobsen, Finn S. Leasing et værktøj til risk management. Børsen, 8. januar Finn Jakobsen er direktør for leasing- og finansieringsselskabet Krone Kapital A/S, hvorfor hans udsagt i pågældende artikel antages for at være troværdige. Østergaard, Troels Wenzel. Leasing Behov, kontrakten og faldgruber. Jern- og maskinindustrien, nr Troels Østergaard har en HD i finansiering og er på tidspunktet for artiklens udgivelse ansat som advokat hos SelskabsAdvokaten ApS. Troels Østergaards udsagt i pågældende artikel antages for at være subjektive men troværdige. Side 19 af 161

22 Diverse kilder stammer fra Internettet. Internetsider som statistikbanken, top1000 og finansrådet anses for at være pålidelige og korrekte, hvorimod andre må betragtes som subjektive i deres indhold, og derfor er synspunkterne i disse vurderet kritisk i forbindelse med informationsindsamlingen. Der er i afhandlingen også benyttet oplysninger fra en undersøgelse foretaget i forbindelse med fagprøven på revisionsuddannelsen. Fagprøven Regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport er skrevet af undertegnede, og de oplysninger der anvendes fra fagprøven stammer fra interviews med tre statsautoriserede revisorer, hvis udsagn er vurderet kritisk, men vurderes som værende anvendelige. Side 20 af 161

23 3. Introduktion til begrebet leasing Som en introduktion til behandling af afhandlingens problem, er det interessant at se nærmere på begrebet leasing. Derfor vil dette afsnit give en kort indsigt i, hvad leasing er, hvilke motiver der kan ligge bag virksomheders anvendelse af leasing som finansieringsform samt hvilke aktiver virksomheder kan lease Hvad er leasing? Leasing kan sidestilles med leje af et aktiv, som foregår på kontraktbasis over en længere periode. En leasingkontrakt kan derfor defineres som en aftale, ifølge hvilken leasinggiver overdrager brugsretten af et aktiv til leasingtager for en aftalt periode mod betaling af én eller flere leasingydelser 8. Disse betalinger betegnes leasingydelser og består af en leasingafgift, en rente samt moms. Ved indgåelse af en leasingaftale, overtager leasingtager således brugsretten til et givet aktiv, hvorimod selve ejendomsretten til aktivet ikke overdrages. Der er altså tale om en finansieringsform, der handler om brugsret og ikke ejendomsret. Som en naturlig følge heraf, har leasingtager altså ret til at benytte det leasede aktiv i den daglige drift, mens pantsætning eller ændring af aktivet, i den periode leasingaftalen dækker, er udelukket. Det er dog ikke i alle tilfælde der er tale om en egentlig lejeaftale. Selve leasingaftalens indhold kan ofte indikere, at der er tale om et egentligt lånefinansieret køb af et aktiv, hvor leasinggiver har indkøbt et aktiv med henblik på at udleje det til en leasingtager. Et sådant lånefinansieret køb betegnes finansiel leasing. 8 Definition på leasing er at finde i RVL 21, punkt 6 samt IAS 17, punkt 3 Side 21 af 161

24 3.2. Operationel leasing Operationel leasing minder mest af alt om en ganske almindelig lejeaftale, da leasingtager ikke har nogle umiddelbare forpligtelser ved leasingaftalens udløb 9. Og netop på dét punkt adskiller operationel leasing sig væsentligt fra finansiel leasing, da leasingtager ikke er forpligtet til at købe eller overtage det leasede aktiv ved aftalens udløb. Leasingtager bærer derved ingen eventuelle risici, som for eksempel værdiforringelse. Typisk er operationelle leasingaftaler af en kortere varighed på for eksempel få uger eller måneder. Operationel leasing afgrænses negativt i forhold til finansiel leasing. Dette udledes af RV 21, afsnit 8, som definerer operationelle leasingkontrakter som: enhver leasingkontrakt, der ikke er en finansiel leasingkontrakt 3.3. Finansiel leasing Som benævnt ovenfor, er det karakteristiske for finansiel leasing er, at et leasingselskab indtræder mellem sælger og leasingtager, og således køber leasingaktivet kontant og stiller dette til leasingtagerens rådighed, mod at denne til gengæld betaler en løbende ydelse. Leasingselskabet finansierer altså leasingtagers udnyttelse af leasingaktivet 10. Finansiel leasing defineres i RV 21, afsnit 7 11, som: en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og fordele, der er forbundet med besiddelsen af et aktiv overdrages til leasingtager, uanset om ejendomsretten fortsat tilkommer leasinggiver og eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning Bleasing/ html (den 30. marts 2010) 10 (den 18. februar 2010) 11 Se også IAS 17, afsnit 3, hvor leasing defineres på samme måde Side 22 af 161

25 Leasingtager får med finansiel leasing ikke selve ejendomsretten til det pågældende aktiv denne forbliver hos leasinggiver indtil aftalens udløb. Derimod, opnår leasingtager brugsretten over det leasede aktiv, og alle de fordele og ulemper som også ville være til stede, hvis virksomheden selv havde erhvervet aktivet. Det være sig værditab, værdistigninger, reparationer med videre. Aktiver under denne kategori er ofte specielt fremstillet under hensyntagen til den pågældende leasingtagers behov, og det er derfor vanskeligt at lease aktivet til en anden virksomhed, når leasingperioden er afsluttet. Derfor er det som regel hensigten, at leasingtager ved leasingperiodens udløb bliver den juridiske ejer af aktivet, eller at denne henviser til en anden køber Leasing som finansieringsform For år tilbage 12 var leasing, mere end noget andet, et udtryk for, at en virksomhed ikke selv havde den fornødne kapital til at anskaffe sine aktiver. Denne tankegang er efterhånden trådt i baggrunden, og leasing betragtes nu mere som en yderst attraktiv måde for virksomheder at anskaffe sig for eksempel produktionsudstyr, maskiner, firmabiler, it-udstyr, kontorinventar og sågar også ejendomme. Det er i særdeleshed de større virksomheder med mange internationale aktiviteter, som anvender leasing. I 2005 benyttede over 90 % af de danske virksomheder med mere end 100 ansatte sig af leasing, mod 61 % af de danske virksomheder med færre end 50 ansatte 13. En grund hertil kan være den øgede konkurrence på baggrund af globalisering. Der kan være mange årsager til at en virksomhed vælger leasing som finansieringsform, og overordnet kan man sige, der kan være tale om både likviditetsmæssige, omkostningsmæssige, regnskabsmæssige, skattemæssige samt ikke-økonomiske motiver. Dette 12 (29. marts 2010) 13 Nordania Leasing, Fokus Globalisering, s. 12 Side 23 af 161

26 afsnit vil behandle de motiver, som virksomheder, efter min overbevisning, ofte lægger til grund for deres valg af leasing som finansieringsform. Afsnittet er ikke udtømmende, og de skattemæssige motiver til leasing vil ikke blive berørt, da der i afhandlingen er afgrænset fra de skattemæssige aspekter Mulighed for vækst i virksomheden 14 Specielt for fremstillingsvirksomheder kan det have sine klare fordele at lease produktionsudstyr frem for at købe. Det handler om at øge konkurrenceevnen, og det kan eventuelt opnås ved at optimere eller automatisere produktionen. Der er dog ofte store finansielle summer forbundet med anskaffelse af produktionsmaskiner, men ved at lease frem for at købe, slipper virksomheden for at spekulere over købesummer og eventuelle udbetalinger i forbindelse med en lånefinansiering. Tillige er de ydelser, virksomheden betaler for at have leasingaktivet til sin rådighed, fuldt ud fradragsberettige. Ved at lease kan virksomheden frigøre noget kapital, og derved opnå et råderum til at fokusere på virksomhedens udvikling, vækst og kerneaktiviteter. Det er dog værd at bemærke, at det naturligvis ikke som hovedregel er alle virksomheder, der kan vinde på at benytte sig af leasing. I denne tid med finanskrise, er det blevet endnu sværere for virksomheder at låne penge banken ikke mindst for nystartede virksomheder. Her vil der derfor være et klart incitament til at lease de nødvendige aktiver. Omvendt har etablerede virksomheder bedre mulighed for at forhandle sig til en rimelig og mere fordelagtig lånefinansiering hos deres bank, dels fordi de kan dokumentere deres økonomiske formåen, og dels fordi de gennem længe tids samarbejde har oprettet et godt forhold til hinanden. 14 Leasing giver mulighed for vækst, Jon Arskog, Erhvervsbladet 10. november 2008 Side 24 af 161

27 Leasingaftaler har også den klare fordel for virksomhederne, at de kender alle væsentlige omkostninger forbundet med det leasede materiel flere år frem, og derfor bedre kan planlægge andre aktiviteter. Uforudsete udgifter kan desuden søges dækket via servicekontrakter Fleksibilitet Leasing er en fleksibel finansieringsform, da leasingafgifterne kan fastsættes som værende fast eller variabel, og dermed tilpasses virksomhedens indtægter ved eventuelle sæsonudsving. Desuden kan betingelserne i leasingaftalen indrettes individuelt, så de svarer til det leasede aktivs forventede levetid, og der kan indbygges tillægsydelser i form af for eksempel forsikring i leasingaftalen. Kort sagt, så kan leasingkonceptet i høj grad tilpasses den enkelte virksomheds behov. Som ved køb, kan leasingtager selv gå direkte til leverandøren og vælge mærke og specifikationer alt efter ønske og behov. Herved får virksomheden præcis det produkt, der er brug for, men selvfølgelig stiller leasinggiver vise betingelser for det valgte aktiv. For eksempel skal det være let at identificere, eksistere fysisk og indgå i virksomhedens drift. Leasing er heller ikke kun en brugbar finansieringsform ved nyinvesteringer. Der kan også ske finansiering af allerede eksisterende aktiver. Dette bestemte leasingarrangement betegnes sale and lease back (sælg og lej tilbage), og er en finansieringsform hvor ejeren, ved at sælge sin ejendom og leje den tilbage på nærmere aftalte vilkår, kan få frigjort noget kapital, som så kan benyttes i virksomheden. Sale and lease back er dog ikke en del af problemstillingen i denne afhandling, og vil ikke blive berørt yderligere i denne afhandling. Nogle aktiver forældes hurtigere end andre for eksempel it-udstyr. På andre områder sker der en hurtig udvikling på grund af krav om øget effektivisering for eksempel indenfor produktionsudstyr. Her er der den klare fordel ved leasing, at leasingtager, har Side 25 af 161

28 mulighed for at udskifte det leasede aktiv i leasingperioden, og derved hele tiden være i stand til at holde sig på det nyeste tekniske niveau. Vælger virksomheden i stedet at købe et aktiv, er der risiko for, at der må foretages flere nyinvesteringer indenfor få år, fordi det anskaffede aktiv hurtigt forældes Slankning af virksomheden Alt afhængig af selve leasingaftalens udformning, er det muligt at undgå, at det leasede aktiv fremgår af balancen. Dette er dog kun tilfældet, når der er tale om en operationel aftale, idet operationel leasing altid bogføres off balance. Ved at udelade det leasede aktiv samt den dertil hørende forpligtelse af balancen, opnår leasingtager en positiv påvirkning på soliditetsgraden og afkastningsgraden. Soliditetsgraden beskriver i procent, hvor meget egenkapitalen udgør af de samlede aktiver og benyttes til at vurdere værdien i virksomheden. Dermed er soliditetsgraden også en del af interessenters analyse af virksomhedens kreditværdighed. Afkastningsgraden er et nøgletal for virksomhedens udvikling, og viser, hvor stort det primære resultat er i forhold til aktivmassen. Ved at benytte denne form for off balance finansiering, er det muligt for leasingtager at fremstille sine nøgletal, som værende umiddelbart bedre, end hvad der reelt er tilfældet Renteniveauet For virksomheden handler det ofte om at finde de billigste løsninger. Derfor er det naturligvis også af betydning, om det er billigst at købe eller lease, og i den forbindelse kan der blandt andet tages udgangspunkt i renteniveauet. Er renten i leasingaftalen lavere end den rente, der skal betales for at låne midler til at købe aktivet, vil leasing alt andet lige være at foretrække. Virksomheden kan også løbe flere risici ved et traditionelt banklån, idet bankerne kan hæve renten som konsekvens af finansiel uro. Et traditionelt lån kan også opsiges med kort varsel, hvilket tvinger virksomheden til hurtigt at finde en alternativ finansiering en leasingkontrakt derimod er som regel gensidigt uopsige- Side 26 af 161

29 lig 15. Således mener 2 ud af tre danske virksomheder, at renten er den afgørende faktor, når der skal finansieres nye driftsmidler Generationsskifte Leasing kan også benyttes i en mere strategisk sammenhæng. Står en virksomhed overfor et generationsskifte, kan leasing være et godt finansieringsværktøj i denne sammenhæng. Der tænkes hér på de situationer, hvor sælger af virksomheden i årene forud for generationsskiftet, har leaset for eksempel selve produktionsanlægget. Her opstår der en fordel for køber af virksomheden, idet denne ikke skal ud og skaffe likviditet til at købe produktionsanlægget. Det kræver blot at leasingselskabet, som ejer aktivet, accepterer at der sker et brugerskifte fra sælger til køber Hvad kan leases? Som en overordnet regel kan et aktiv leases når det er let at identificere, eksisterer fysisk og har en forudsigelig værdi ved et fremtidigt salg. Denne ordlyd åbner op for, at det er muligt at lease næsten alle former for driftsmidler det være sig måleudstyr, procesanlæg, kontorinventar, kopimaskiner, laboratorieudstyr, biler, varevogne samt it-udstyr 18. I 2005 foretog analysefirmaet Sermo Analyse & Rådgivning på vegne af Nordania Leasing en rundspørge blandt 800 danske virksomheder, for at klarlægge deres brug af leasing. 81 % af de adspurgte virksomheder forventede uændret eller stigende anvendelse af leasing, mens kun 8 % forventede et fald. Disse forventninger har ifølge Danmarks Statistik holdt stik. 15 Leasing et værktøj til risk management, Finn S. Jakobsen, Børsen 8. januar Nordania Leasing, Fokus Globalisering, s Leasing Behov, kontrakten og faldgrupper, Troels Wenzel Østergaard, Jern- og maskinindustrien, nr. 1, (30. marts 2010) Side 27 af 161

30 Figur Større finansieringsselskabers anskaffelse af leasingaktiver Mio kr Kilde: (30. marts 2010) Af figur fremgår det, hvilke aktiver de større danske finansieringsselskaber har anskaffet i årene 2005 til Det er i den sammenhæng værd at observere, at anskaf- felsen af andre leasingaktiver er steget støt i de år der er afbildet, og således indtager en andenplads over de mest populære leasingaktiver. Det oplyses ikke, hvad denne katego- ri dækker over, men det giver et fingerpeg om, at i takt med at leasing er blevet en hyp- pigere anvendt finansieringsform, jo mere får virksomhederne øjnene op for, at det ikke kun er de mere traditionelle aktiver, som industriudstyr udstyr og varebiler, der kan leases. Som eksempel herpå kan nævnes Velorbis Cykelleasing, som finansierer større løsninger til erhvervslivet, der blandt andet kan indeholde cykler, cykeltrailere og cykelud- styr 19. Som fingerregel kan man sige, at alt hvad der kan lejes, i princippet også kan leases. Dog er der typisk en nedre grænse for, hvilke summer leasingselskaberne ønsker at beskæftige sig med (1. april 2010) Side 28 af 161

31 3.6. Delkonklusion Leasing kan sidestilles med leje eller et lånefinansieret køb af et aktiv, og de mest almindelige former for leasing er finansiel og operationel leasing. Finansiel leasing er en kontrakt hvorved alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv overdrages til leasingtager, uanset om ejendomsretten fortsat tilkommer leasinggiver og eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens udløb. Operationel leasing derimod er de leasingkontrakter, som ikke er finansielle. Årsagerne til at virksomheder benytter sig af leasing kan være mangeartede. Et incitament kan være, at det åbner op for vækstmuligheder i virksomheden, da der kan frigøres kapital. Ydermere er leasing en fleksibel finansieringsform, som kan tilpasses den enkelte virksomhed. Er renteniveauet lavere ved leasing end egenfinansiering og lån i banken er leasing almindeligvis også at foretrække, og desuden kan leasing benyttes i strategiske sammenhænge i forbindelse med generationsskifte. De virksomheder, som benytter sig af leasing er primært store virksomheder med et internationalt præg. Årsagerne hertil skal findes i den øgede globalisering. Der er ikke mange grænser for, hvad der kan leases blot skal det leasede være let at identificere, eksistere fysisk og have en forudsigelig værdi ved fremtidigt salg. I årene fra har leasing af last- og varevogne klart været topscorer. Side 29 af 161

32 4. Den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport Reglerne for den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers rapport, findes blandt andet i årsregnskabsloven, den danske regnskabsvejledning 21 samt i den internationale regnskabsstandard IAS Nærværende kapital har til formål at klarlægge, hvilke krav ovenstående hver især stiller til den regnskabsmæssige behandling, for på denne måde at belyse, hvilke udfordringer, der møder de danske virksomheder, når de skal behandle leasing i deres årsrapport Årsregnskabsloven Overordnede bestemmelser Årsregnskabsloven er en rammelov. Den indeholder ingen paragraffer, der direkte dikterer den fulde behandling af leasede aktiver, men ud fra definitioner og grundlæggende forudsætninger i årsregnskabsloven, kan der udledes bestemmelser for den regnskabsmæssige behandling. ÅRLs bestemmelser kan fordeles i en såkaldt byggeklodsmodel og reglerne for inddeling i modellen findes i ÅRL 7. Byggeklodsmodellen er vist i figur Inddelingen bevirker, at en virksomhed altid har pligt til at opfylde de krav, som gælder for en lavereliggende regnskabsklasse end den, virksomheden selv tilhører. Det vil sige, at en regnskabsklasse B-virksomhed naturligvis skal følge de regler, der gælder for denne regnskabsklasse, men også de grundlæggende forudsætninger under regnskabsklasse A. Tilsvarende vil en regnskabsklase C-virksomhed skulle aflægge regnskab efter regler 20 Bestemmelser om regnskabsmæssig behandling af leasing, findes også i SIC 15 og 27, IAS 16 samt IFRIC 4 Side 30 af 161