Kl ver Tidende Årgang 2009 Juni. Nyheder & Indlæg fra 4 afdelinger Mørke Låsby Paderup Jebjerg

Transkript

1 Kl ver Tidende Årgang 2009 Juni Nyheder & Indlæg fra 4 afdelinger Mørke Låsby Paderup Jebjerg læs bla. i dette nummer» Vokseværk» Orientering» Så kom sommeren» Hjernevrideren» Rundt om bordet» Ferie» Gangsterhistorie» Autismedagen 2009

2 Kløver Tidende i dette nummer Folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD Hovedadministrationen i Paderup Apollovej 62, Randers SØ Tlf: Skoleinspektør Nis Christensen Tlf: Viceskoleinspektør Finn Borch Tlf: Uddannelses og Uddannelses- udviklingsafdeling: og udviklingsafdeling: Tlf: Daglig leder Viceskoleinspektør Finn Regionale Borch afdelinger: Tlf: Jebjerg, Mørke 92 og 91Låsby Regionale Ungdomsafdeling: afdelinger: Jebjerg, Paderup Mørke og Låsby Ungdomsafdeling: Afdelingsleder Paderup Anders Raaby Afdelingsleder Tlf Søren Mørch Sørensen Mørkeafdelingen Tlf: Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Afdelingsleder Mørkeafdelingen Ole Kristensen Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Tlf: Afdelingsleder Ole Jebjergafdelingen Kristensen Tlf: Jebjergvej , Langå Jebjergafdelingen Afdelingsleder Jebjergvej Lene Kastrup 43, Hansen 8870 Langå Afdelingsleder Tlf: Lene Låsbyafdelingen Kastrup Hansen Tlf: Skolevej A, Låsby Låsbyafdelingen Afdelingsleder Skolevej Verner Kongsted 10 A, 8670 Låsby Afdelingsleder Tlf: Verner Kongsted Tlf: Leder...3 Vokseværk - Torben Sand...4 Orientering fra skolebestyrelsen..5 Låsby 6 Hej igen...6 Fun fodbold for alle...6 Mørke 8 Så kom den endelig - sommeren...8 Firkløverskolens årlige fodboldturnering...9 Fritidsinteresser...10 Hjernevrideren...11 Ferie for børn med ASF...12 Team 3 på lejrskole i København...14 Rundt om bordet...16 Ferie...15 Sproglige finurligheder...17 Skolebestyrelse UUA 18 At skabe et godt og dynamisk fritidstilbud...18 Hvor går eleverne hen...19 Autismedagen Jebjerg 21 Kære alle sammen...21 Idrætsemneuge i team Klubaften i Jebjerg...23 På lejrskole i Vile ved Limfjorden 24 En fiktiv gangsterhistorie...27 Paderup 29 Paderup vokser...29 København marts Kalender Låsby Paderup Mørke Jebjerg Århus Amt Formand: Anita Lindgreen, tlf (Mørke) Næstformand: Naya Larsen tlf (Låsby) Line Johansson, tlf (Jebjerg) Lotte Snabe tlf (Jebjerg) Erling Mathiesen, tlf (Låsby) Medarbejderrepræsentanter: Pia Madsen, tlf (Paderup) Malene Hansen tlf (Jebjerg) Redaktion Inge Lorenzen Rikke Bilgrau Lene Kastrup Hansen Nis Christensen Pia Kjær 2 Kløver Tidende nr

3 Inklusion Hvad betyder det? Nis Christensen Skoleinspektør Når der tales om børn med særlige forudsætninger, tales der meget ofte også om inklusion. Nogle tolker inklusion i folkeskolen svarende til, at alle børn skal gå i den almindelige folkeskole i det distrikt, hvor barnet bor. LEDER Når jeg og mange andre taler om inklusion, så taler vi om, at barnet er inkluderet i den skole eller i den klasse, hvor barnet (og forældrene) oplever at være inkluderet. At være inkluderet eller opleve sig inkluderet betyder, at barnet er inkluderet fagligt, socialt og personligt. Det betyder, at barnet skal have en skoleplacering, hvor barnet kan få anvendt de faglige evner, som de er i besiddelse af. At de oplever at være en del af det sociale fællesskab, der er på skolen og i klassen, og at de er blandt voksne, som har viden og erfaring, der gør dem i stand til at forstå børnenes særlige måde at være på, at forstå verden på og at lære på. Og endelig, at de er i en sammenhæng, hvor de kan kontrollere egen personlighed og egen adfærd og derved få hjælp til en personlig udvikling med tillid til sig selv og forståelse for egne evner og særlige styrker og svagheder. Firkløverskolens opgave er at sikre, at de børn med særlige forudsætninger, som kommer til os oplever at blive forstået ud fra, hvem de er, og hvad de kan. At de får udnyttet deres oftest gode intellektuelle evner til faglig læring i henhold til folkeskoleloven. At de føler sig som en del af et fællesskab, og at de opnår en personlig udvikling med selvværd og selvindsigt. En folkeskole som Firkløverskolen er og vil fortsat være den rigtigste placering for en lille gruppe børn. Den viden og erfaring, som vi har, vil vi gerne være med til at sprede til andre skoler, således at flest mulige børn kan føle sig inkluderet, der hvor de er. Rigtig god sommer til alle Kløver Tidendes læsere. Nis Christensen skoleleder Nr Kløver Tidende 3

4 Vokseværk Det kan være smertefuldt at vokse, selv for en skole, Torben Sand Administrativ leder der til næste år vokser til 175 elever. Flere elever til samme m2. Paderup-afdelingen får efter sommerferien 7 nye elever. Det ser vi frem til. Vi kommer dog ikke uden om, at flere elever samtidig betyder et større pres på afdelingen i Paderup, hvor der bogstaveligt talt ikke er nogen ledige cm2. Konsekvensen af dette har denne gang været, at vi nødsaget inddrager værkstedet, således at dette omdannes til elevlokaler, som skal være klar til modtagelse af eleverne efter sommerferien. Denne model betyder selvfølgelig, at vi fremover kommer til at mangle et værksted. Dette forsøger vi at kompensere for ved at lave en tilbygning til de eksisterende lokaler eller opstille en pavillon. Her har vi en ansøgning inde hos Undervisningsministeriet, således at vi kan få de nødvendige tilladelser i hus, da Paderup-afdelingen som bekendt er lejet af staten. Der er tilsvarende øvelser på de øvrige afdelinger om at få alle brikker til at falde på plads, således at hver en m2 udnyttes mest hensigtsmæssigt. Øvelserne skal nok lykkes, således at alle elever mod- tages efter sommerferien til velindrettede lokaler og til faciliteter. Hvad indad tabes, skal udad vindes eller Udendørs er der i år truffet beslutninger om, at der i Jebjerg skal etableres en multibane på det store asfalterede areal, der er foran hovedindgangen. Det bliver et spændende projekt og vurderes som en god måde at udnytte dette areal på. Multibanen skulle gerne stå færdig til skoleårets start. I Mørke er der igangsat et forsøg med en annoncefinansieret legeplads. Konceptet har været meget fremme i medierne det seneste års tid, og da det gamle legetårn i Mørke var begyndt at blive angrebet af råd, var tiden inde til at prøve ideen af inden for de rammer, som skolen kunne acceptere. 40 mio. kr. I løbet af efteråret er det planen, at byrådet i Randers Kommune træffer beslutning om anvendelsen af 40 mio. kr. på specialskoleområdets bygningsmasse. Skal der renoveres, nybygges eller flyttes i nye lokaler? Firkløverskolens to afdelinger i Randers Kommune (Jebjerg og Paderup) er i den forbindelse også i spil, hvilket også har medført, at Firkløverskolen i foråret har deltaget i en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til, hvilke hensyn og overvejelser, der skulle gøres, inden der blev truffet nogen beslutning. Rapporten, der kom ud af dette arbejde er nu sendt til politisk behandling, således at vi nu blot afventer en beslutning sidst på Torben Sand administrativ leder 4 Kløver Tidende nr

5 Orientering fra skolebestyrelsen Referat af skolebestyrelsesmøde den 25. maj 2009 Bestyrelsen holdt bestyrelsesmøde den 25. maj 2009, hvor bl.a. følgende blev debatteret: Mere fokus på studiekredse og netværksmøder, fortrinsvist forældre imellem. Vi har alle et specifikt problem, vi går og bakser med derhjemme og som supplement til stormøder med overordnede temaer, kan der også være brug for specifikke emner fx i workshops og på tværs af alle 4 afdelinger for at opnå større dybde. Valg til skolebestyrelsen primo 2010 skal planlægges. Elevtal i det kommende skoleår og fordeling på de 4 afdelinger. Paderup står for den største stigning fra 30 til 37 elever (23%!) mens Låsby oplever et fald fra 38 til 34 elever. Der vil blive afholdt intro-møder for nye forældre den 16. juni 2009, hvor bestyrelsen vil være repræsenteret. Derudover diskuterede bestyrelsen bevillinger til specialskolerne fra Randers Kommune samt Randers Kommunes sektorpolitik En god dag i skolen for skoleområdet. Husk at du altid er velkommen til at kontakte bestyrelsen hvis du har noget på hjerte. Se kontaktdata på ForældreIntra, eller forrest i dette blad. Erling Mathiesen, medlem af skolebestyrelsen Nr Kløver Tidende 5

6 »låsby firkløverskolen Hej igen Verner Kongsted Afdelingsleder LÅSBY Hvad er så det vigtigste, der er sket siden sidst? Det vil nok afhænge meget af, hvem man spørger, men jeg vil alligevel forsøge mig. Vi har haft elever til eksamen både skriftligt og mundtligt, og det er på trods af mange sommerfugle i maven hos både elever og personale indtil videre gået fint. Den 15. maj havde vi Maritim Dag på Låsby-afdelingen, hvor nogle roede i kano og kajak, mens andre tog en tur med turbåden på Silkeborgsøerne. Det var en rigtig god og hyggelig dag, selv om undertegnede måtte en tur i baljen, naturligvis med to mobiltelefoner i lommen (og nej, de klarede ikke turen). Vi har desværre på grund af faldende elevtal måttet sige farvel til en del midlertidigt ansatte. Nogle fortsætter på andre afdelinger af Firkløverskolen, andre skal noget helt andet, og vi ønsker dem alle al mulig held og lykke med det, de nu skal. Vigtigt er det vel også, at Danmark slog Sverige 1-0 lørdag den 6. juni! I skrivende stund er der en lille uges tid til, vi skal se mange af jer til sommerarrangementet den 17. juni, og vi glæder os meget til en hyggelig og forhåbentlig lun sommeraften. Med ønsket om en god sommer til alle, de venligste hilsner fra Verner Kongsted afdelingsleder Fun fodbold for alle FODBOLDSKOLEN En historie om teamwork, gode finter og en pokal Som en del af SFO-tilbuddet i Låsby, har der det sidste år været etableret fodboldskole for en gruppe elever. Projektet har navnet Fun fodbold for alle, og eleverne går i klasse, mens et par af de ældre elever har fungeret som rollemodeller og hjælpetrænere. Målet med fodboldskolen er at skabe rammerne omkring en aktivitet, hvor eleverne rummer hinanden og får en fællesskabsfølelse på tværs af teams og alder. Forhåbningen er, at vi i løbet af projektet vil se en forbedring af elevernes motivation, glæde ved projektet og hinanden, samt at de får redskaber til, at være en del af et hold. Samtidig er visionen, at eleverne lærer, hvordan de skal gebærde sig i et fremtidigt foreningsliv. Med det overordnede mål, at eleverne tilegner sig sociale kompetencer via leg, er der sat 5 principper for fodboldskolen: 1. Vi skal starte i det enkelte. 2. Forbedring sker stille og roligt. 3. Vi skal have det sjovt. 4. Vi forbedrer social kunnen. 5. Succes. Konkret vil det sige, at der bliver gået stille til værks. Der bliver ikke stillet store krav til, hvad eleverne skal kunne, legen er i fokus og målet er, at eleverne rummer hinanden og på længere sigt kan agere mere selvstændigt i aktiviteten. Nå ja, og så ville 6 Kløver Tidende nr

7 vi selvfølgelig gerne vinde pokalen til den årlige fodboldturnering i Mørke. Her mod skoleårets afslutning har erfaringerne været gode. Det har været et positivt forløb, udfordrende og lærerigt. Spørger man medarbejderne, har fodboldskolen været en succes, men hvad tænker eleverne mon om fodboldskolen? Hvad synes de, har været vigtigt, sjovt, og hvad føler de, de har lært? For at få elevernes egne fortællinger i spil, har jeg har interviewet de 6 spillere fra fodboldskolen, som overbevisende vandt pokalen ved fodboldturneringen i Mørke. Fortæl om fodboldturneringen i Mørke. Hvad var godt? Spillerne synes, det var sjovt at være med. Især fordi de vandt turneringen. Vi vandt pokalen, fordi vi udover at vinde alle kampene, scorede flest mål. Der er stor enighed om, at det bedste var at vinde pokalen, og at de scorede så mange mål. Et par af spillerne synes, det var hårdt at spille 3 kampe lige efter hinanden, og en måtte spille på trods af en skade i lillefingeren. En af spillerne fortæller, at han synes, de spillede godt sammen. De var gode til at sparke bolden til hinanden og fyre den i mål. En kunne særligt godt lide den første kamp, hvor de fik scoret, selvom modstandernes målmand hele tiden gik i spagat, for at redde bolden, mens en anden særligt husker, at hans mor var med, og at hun synes, de spillede fantastisk. Fortæl om fodboldskolen. Hvad er godt? De fleste synes, det er godt at være med i fodboldskolen. Det er godt at spille, og træningen til næste års fodboldturnering er allerede godt i gang. En af spillerne fortæller, at de spiller nede i hallen, og at de nu er startet med også at træne på græs.han kan bedst lide at træne på græs, undtagen når det regner, fordi der er mere plads uden for. Når de træner ude, er han blevet så god, at han f.eks. kan løbe baglæns helt ned til klubhuset. Spillerne fortæller, at de starter træningen med at varme op. De løbetræner bl.a. ved at løbe 2-3 runder i hallen, de spurter, laver styrketræning, og så spiller de kampe mod hinanden. Det sidste synes flere, er det bedste. En kan godt lide konkurrencerne, hvor de skyder på mål mod de voksne. De træner også ved at drible bolden i slalom mellem kegler. Når man dribler, så afleverer man bolden fra den ene fod til den anden. Nogle gange laver vi også dobbelt slalom, det er sjovt. Hvad har du lært, og hvad synes du, at du blevet bedre til? Flere synes, de er blevet bedre til at spille, og at de er kommet i bedre form. Man kan mærke man kommer i bedre form ved at man bliver mere aktiv og får flere benmuskler. Nogle kan ikke lige komme i tanke om, hvad de er blevet bedre til, men en mener, han er blevet bedre til mange små ting. En klassekammerat bryder her ind og fortæller, at han har lagt mærke til, at en af spillerne er lynhurtig og laver nogle gode finter, mens den anden er super til at score mål. En kan bestemt mærke, at han er bedre end sidste år. Jeg er blevet bedre og bedre. Jeg træner med min far hjemme i haven hver dag, for øvelse gør mester. Hvad er vigtigt, for at blive et vinderhold? Det er vigtigt, man er god til fodbold, og at man har øvet sig rigtig meget. Man skal kunne løbe hurtigt og score mange mål. En fortæller desuden, at det er vigtigt, man skyder med vristen. Det får bolden til at snurre hurtigt, så den ryger direkte i mål. Det handler også om, hvor hårdt og højt man skyder. For at være en god spiller, er det vigtigt, man har en god balance, og at man kan holde bolden inde på banen. Det er også godt at kunne nogle finter. En spiller lægger vægt på, at man spiller sammen, og sparker bolden til hinanden. Det handler om godt teamwork, som betyder, at man arbejder godt sammen. Hvis ens hold er rigtigt godt, kan man som målmand godt sætte sig ned og tage en lille lur, mens man venter på bolden. For så er bolden hele tiden i den anden ende af banen, fortæller Nr Kløver Tidende 7

8 Fun fodbold for alle målmanden med et glimt i øjet. Kan fodboldskolen bruges i forhold til at spille i andre klubber? En af spillerne spiller også i en lokal fodboldklub, mens en anden spiller hjemme på græsplænen, og en tredje i stedet går til billard. En af spillerne drømmer om at spille mod andre hold f.eks. i Århus eller på Silkeborg Stadion, og en husker, engang han vandt en konkurrence og fik mulighed for at komme ind på Silkeborg Stadion. Her fulgtes han med en af spillerne ind på banen, inden kampen blev fløjtet i gang. Vi slutter af med et par gode råd. Et godt råd til en nybegynder kunne være at huske at spille bolden til de andre. Man kan starte med at blive angriber eller forsvarer, og det er vigtigt, man kun tænker på bolden, og ikke på de andre, heller ikke selvom der står tre omkring en. En anden spiller forklarer, at man kan starte med at spille på mur. Når man bliver bedre, kan man spille på boldbanen, og en dag kan man måske ende med at spille på et stadion. Annette Nielsen, UUA.»Mørke firkløverskolen Ole Kristensen Afdelingsleder MØRKE Så kom den endelig, altså sommeren!! -- og med forår og sommer starter også Firkløverskolens planlægning af næste skoleår. Det mest spændende er altid, hvor mange nye elever, der kommer til skolestart. Det blev i år til 5 nye børn, som vi glæder os til at stifte bekendtskab med. Lærerne og pædagogerne fik en ny overenskomst i foråret, og vi er gået i gang med at få hele puslespillet med elever og overenskomster til at gå op i en højere enhed, så jeres børn kan få den bedste skolegang. 3 af afdelingens elever fortsætter deres skolegang på vores ungdomsafdeling i Paderup, og en enkelt fortsætter på efterskole. Flere elever rykker op i andre klasser/team, hvor de vil få nye kammerater, lærere og pædagoger, således der kan blive plads til de nye elever. Tak for dette skoleår, det har været en fornøjelse at samarbejde med jer og jeres børn, og vi glæder os til at modtage solbrune og oplevelsesfyldte elever efter sommerferien Rigtig god sommer til alle. Ole Kristensen afdelingsleder 8 Kløver Tidende nr

9 Firkløverskolens årlige fodboldturnering - blev afholdt 3. april i Mørkehallen I år havde vi valgt en næsten - sukkerfri dag og var derfor rundt i lokalområdet og fik flotte sponsorater i form af 200 flasker kildevand fra Sparekassen Kronjylland, 10 kg gulerødder fra Spar samt 500 stykker frisk frugt fra skolens frugtleverandør, Frugt på Solsiden. Sponsoraterne medførte, at vi kunne uddele gratis vand, frugt og rødder gratis blandt elever og tilskuere. Fodboldturneringen bød på sjove, spændende og flot spillede kampe, både for indskoling, mellemtrin og udskoling. Alle følelser var i spil både glæde og frustration som ved øvrige turneringer. Alle deltagere fik en rygsæk med skolens logo som præmie. Som altid en skøn og dejlig dag vi glæder os allerede til næste år. Om Mørke er heldig næste år at vinde en af pokalerne retur, vil tiden vise. Vi er i fuld gang med træningen. Endnu engang tak til alle sponsorer og deltagere. Nr Kløver Tidende 9

10 Ñ mørke fortsat Fritidsinteresser CECILIES Fritidsinteresser Der hjemme sætter jeg mig ved sofaen og ser TV. Det er forskelligt hvad jeg ser. Når jeg kommer hjem snakker jeg med min mor, og senere kommer far hjem klokken 4. Jeg bliver normalt hentet klokken 3. Mine legekammerater hedder Natja, Cille, Lisa, Jakob, Christine. I skolen gynger jeg, og der hjemme spiller jeg computer, og leger med små figurer. Jeg vil helst gå til noget kampsport igen. Lige nu går jeg ikke til noget. Når jeg bliver voksen vil jeg være. Sanger eller en der rejser meget. Min mor og far har fået en cykel så vi cykler ture sammen. Af Cecilie Fosgerau Rasmussen PATRICKS Fritidsinteresser I min fritid går jeg til spejder i Rougsø. Min gruppe hedder Undercover Kjeld, som hører under juniorspejderne. Vi har lige været på spejdertur fra torsdag til søndag. Vi var på et sted, der hed Toggerbo. I alt var der nok 240 børn og voksne af sted. Vi lavede mange forskellige ting, men det sjoveste var nok Middelaldermarkedet. Her lavede vi et smykke. som lignede Tors Hammer, vi fik falske mønter og vi var ved lejrbålet. Vi skulle selv lave vores mad ud fra nogle ting, som vi fik fra køkkenet. Jeg går til spejder hver tirsdag. Jeg synes det er rigtig sjovt at gå til spejder og kan anbefale det til andre. Patrick JACOBS Fritidsinteresser Jeg hedder Jacob Godsk Jensen og jeg går i m4t2 i Mørke afdelingen I min fritid spiller jeg pc på internettet og jeg intrasere mig for sjov. Med det mener jeg alt bare jeg ikke keder mig det kunne være Facebook eller habbo eller youtube poop videoer eller tegneserier eller Rummykup eller at lege med mine venner eller at svømme eller at dykke eller spøg og skæmt og meget meget mere. Jacob Godsk Jensen CECILIES Fritidsinteresser Hej jeg hedder Cecilie men bliver kaldt for Cille og nu vil jeg fortælle om min fritid når jeg kommer hjem fra skole ser jeg fjernsyn og det er børnetime og når det er færdigt går jeg bare rundt i huset og venter på der er mad. Når vi har spist sætter vi en film på og ser den indtil vi skal i seng og jeg har ikke nogle kammerater her i byen. Min yndlings leg er at hoppe i mors seng med min lillebror Chris. Mig og min storesøster Simone skal snart gå til badminton i Hørning hal men jeg ved ikke hvornår tror jeg nok. Hilsen Cille. NATJAS Fritidsinteresser Mit navn er Natja, jeg går til spring gymnastik. Da jeg startede var det lidt svært, men nu hvor jeg kender det så går det MEGET bedre. Nå nu skal i bare høre. Første dag var overraskende, fordi at jeg mødte mange af dem jeg kender. Når det er sidste dag og jul sker der meget. Da det var jul så fik vi lov til at tage den store hoppe-madras ud. Og vi måtte også tage slik eller noget andet som kager, chips osv. Det var meget hyggeligt. Da det var sidste dag så skulle vi til opvisning. Opvisning var noget hvor vi skulle vise alt det vi havde øvet og lært. Der kom også andre gymnastik hold. Der var en bod med masser af mad og slik. Der kom også nogle forældre over og se det. Når jeg skal starte til spring gymnastik igen så skal jeg starte på et hold der hedder mini mix. Efter min mening synes jeg at spring gymnastik er meget sjovt, og jeg vil gå til det flere år. Natja LUDVIGS Fritidsinteresser Hej jeg hedder Ludvig Brix Sørensen og jeg går i 4 klasse. Jeg har taget læsemakkeruddannelsen. Vi skulle øve os i at rose hinanden og læse højt Og ændre vores stemmer. Til sidst da vi havde bestået fik vi et læsemakkerkort. Jeg er læsemakker en gang om ugen for en dreng i 2 klasse. Det betyder at jeg skal læse for ham. Og jeg har læst for en hel børnehaveklasse. Det er godt at læse bogen det er sjovt at læse for de små. Ludvig Brix Sørensen 10 Kløver Tidende nr

11 Nr Kløver Tidende 11

12 Ñ mørke fortsat 22 Nr. 5 - Maj 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 12 Kløver Tidende nr

13 Nr. 5 - Maj 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 23 Nr Kløver Tidende 13

14 Ñ mørke fortsat Team 3 på lejrskole i København Mandag Det var glade og forventningsfulde elever. der mødte op mandag morgen med tasken pakket, klar til at tage på lejrskole. Kl trillede vi ud af lågen i Mørke med retning mod København. Snakken gik, og der var god stemning undervejs. På parkeringspladsen før Storebæltsbroen holdt vi en pause, spiste rundstykker og strakte benene, inden turen gik videre mod Ishøj. Flere oplevede deres første tur over Storebæltsbroen. Næste pause var ved Ishøj Strand, hvor vi spiste vores medbragte madpakker, hvorefter vi kørte til Tangloppen Campingplads. Vi indlogerede os i hytterne og kiggede lidt rundt i de nye omgivelser, inden turen gik til Nyhavn. Fra Nyhavn gik vi ad Strøget til Rundetårn. Undervejs kiggede vi på verdens højeste mand. Han måler 2,72 m og bruger str. 71 i sko. Ret imponerende. Nogle pustede mere end andre på vej op i Rundetårn, men alle nød udsigten over København. Fra Rundetårn gik vi tilbage til Nyhavn med ophold ved Storkespringvandet. Fra Nyhavn sejlede vi kanalrundfart med Nettobådene. Guiden fortalte på både dansk og engelsk om alle de seværdigheder, vi sejlede forbi: Amalienborg, Operahuset, Den sorte Diamant, Christiansborg, Vor Frelser Kirke, Kongeskibet, Christiania, Den lille Havfrue osv. Det var en afslappende og også meget spændende tur for de historieinteresserede. Herfra gik turen tilbage til Tangloppen med et lille ophold ved Flyvergrillen, hvor vi kiggede på fly, der landede og lettede fra Kastrup lufthavn. Tilbage på Tangloppen spiste vi den medbragte aftensmad: Boller i karry med ris. Vi hentede maden i madhytten og gik tilbage til egne hytter og spiste i de små lejrskolefamilier. Aftenen gik med hygge ude og inde. Kiosken var åben, og der blev gjort indhug i lommepengene. Nogle gik til lystbådehavnen for at kigge på Stein Baggers båd, der var til salg. Andre hoppede på hoppepude eller fodrede svaner og ænder med chips. Kl blev det tid til at kravle i køjen. Tirsdag Der er de elever, der står tidligt op, og der er de elever, der sover længe! Så nogle måtte vente lidt på morgenmaden, og andre måtte vækkes til morgenmaden. Kl gik turen til Eksperimentariet. I to timer knoklede eleverne med det ene eksperiment efter det andet. Efter de to timer vi havde afsat der, trængte vi til at komme ud og hvile både ørerne og hjerneaktiviteten. Det er et fantastisk spændende sted, der er et besøg værd mere end den ene gang. Vi trillede en tur til Amalienborg og derfra videre til Tøjhusmuseet, hvor vi kiggede på kanoner, skydevåben og rustning til både mand og hest. Nogle var hurtigt 14 Kløver Tidende nr

15 færdige, andre kunne have brugt en hel dag. Godt fyldt op med indtryk gik turen tilbage til Tangloppen, hvor der blev slappet af og samlet kræfter til turens højdepunkt: Tivoli. Nogle af eleverne kastede sig ud i de vilde forlystelser fra starten, andre var mere forsigtige. De inspirerede hinanden, og der blev overvundet højdeskræk og andet skræk. Alle var glade, og de nærmest løb fra den ene forlystelse til den anden. Vi spiste spareribs eller burgere med pommes frites på Valhal. Aftenen sluttede kl , og vi kørte til Tangloppen med en flok trætte og glade elever. Natten bød på kraftigt tordenvejr og lyn, der lyste hytterne op. Nogle vågnede, og andre sov bare videre. Onsdag Så blev det hjemrejsedag. Efter morgenmaden pakkede vi taskerne og gjorde rent i hytterne. Hytterne skulle godkendes, inden vi kunne køre, og dommen lød: Det er de reneste hytter, jeg har set efter besøg af en skole. Flere af eleverne rankede ryggen og fik oplevelsen af, at det var besværet værd at deltage i rengøringen. Vi havde igen en pause ved Storebæltsbroen, hvor vi spiste frokost. Nogle af eleverne synes, at turen var meget længere hjem end ud. Andre tog sig en lur. Det har været en fornøjelig tur. Eleverne har opført sig eksemplariske. De har oplevet hinanden på en ny måde, og der er skabt nye forbindelser og venskaber i teamet. Elevernes kommentarer: Mikkel Mads: Det var sjovt. I Tivoli overvandt jeg min højdeskræk i Blæksprutten. Det er en karrusel med flyvemaskiner, hvor man selv kunne bestemme, om man ville højt op. Til sidst turde jeg komme højt op. Farvel. Mathias O.: Det bedste var Tivoli, især radiobilerne og Snurretoppen. Jeg kunne også godt lide Tøjhusmuseet. Jeg ville godt have haft min far med, han ville være vild med det. Rasmus: Eksperimentariet og de vilde forlystelser i Tivoli var det bedste. Jeg prøvede Monsunen, Hurtigtoget og Rutschebanen. Jeg ville gerne have prøvet Dragen og Dæmonen, men det var der ikke tid til. Kristian: Jeg kunne bedst lide Tøjhusmuseet, fordi der var mange våben. Jeg nåede ikke at se det hele, fordi de andre ville hjem. Tivoli var også godt. Jeg prøvede den gamle rutschebane og radiobilerne og Snurretoppen 7 gange. Vi fik god mad derovre. Jeg fik spareribs og pommes frites. Mikkel Møller: Jeg synes, det bedste var Tivoli. Jeg synes også, det var sjovt at være i Eksperimentariet. Jeg synes også, det var fedt bare at slappe af hjemme ved campingpladsen. Simon: Jeg synes, at det bedste i København var Tivoli, hvor jeg prøvede Monsunen og Rutschebanen og Dæmonen og masser andre forlystelser og Eksperimentariet. Mathias S: Anette lærer tabte sin mobil i radiobilerne i Tivoli inden aftensmaden, det var sjovt Anders: Jeg synes, at turen var sjov, specielt Tivoli og Tøjhusmuseet. Der var smuk udsigt ved campingpladsen, og man kunne se nationalfuglen. Nr Kløver Tidende 15

16 Ñ mørke fortsat Rundt om bordet fællesskab på sporet Mere eller mindre utilsigtet er vores elever i team 4 samt mange af Mørke-afdelingens øvrige elever kommet i social træningslejr. Eleverne ønskede sig et udendørs bordtennisbord, Jacob (lærer) greb elevernes interesse og flettede skrivning af ansøgning ind i danskundervisningen. Jonas (elev) skrev med hjælp ansøgningen til Ole (afdelingsleder), og kimen til et nyt socialt fællesskab var lagt. Lasse (elev) argumenterede for, at bordet skulle placeres et sted, så man også kunne se det, når man gik uden for skolens område: Hvis det står her, så kan andre se, at det er en skole, der gerne signalerer, at vi vægter motion højt (samtidig kom bordet til at stå tæt på Lasses gruppe). Da bordet skulle samles, var der flere elever, der meldte sig. Eleverne gik højt op i at læse instruktionen og tyde arbejdstegningen. Uden at det var en pædagogisk udtænkt plan-snedig, fik eleverne en ejerskabsfølelse og dermed motivation for at passe på bordet - ansvarsfølelse ses og høres stadig, hvis en enkelt skulle glemme det. Bordtennisbordet bruges i frikvartererne, i luftepauser og indimellem i idræt af elever fra 0. klasse til de ældste elever i Mørke uanset diagnose, problematikker, køn. Herudover bliver vi voksne ofte spurgt, om vi vil være med. Voksne og elever mødes således om ægte samvær og ægte interesse. Ofte oplever vi, at de ældste elever inviterer de yngre elever til bordet, opmuntrer og støtter dem, giver dem ekstra chancer og viser stor tålmodighed og omsorg til trods for de yngres bordtennisevner. Kom igen, Jesper du er ude. Hvorfor virker det så godt? Primært fordi eleverne selv har ønsket et udendørs bordtennisbord og selv har måttet arbejde for det. Sekundært fordi reglerne er klare, spillet er kort, selv de bedste kan ryge ud i første runde, og når man ryger ud, er man med igen efter max. 5 min. En af de pointer vi derfor har noteret os er, at eleverne lærer meget om det sociale spil ved dels at se på hinanden og dels se på, hvordan vi voksne deltager - i denne iagttagelse ses også godmodigt drilleri og god vinder-/tabermentalitet. Det er interessant at se, hvordan nogle elever er fremme i skoene fra dag 1, mens andre sidder ved bord/bænke-sættet ved siden af for at aflure de sociale koder og sociale spilleregler. Når de har afkodet disse, deltager de først når der ikke er så mange ved bordet og senere sammen med flere og flere. Skulle vi analysere dette med de pædagogiske briller på, kunne en konklusion være, at eleverne er motiveret for at afkode disse sociale spilleregler og at de i takt med, at de har kortlagt det sociale landskab, opnår medlemskab af et eftertragtet fællesskab. Vi gør dog, hvad vi kan for ikke at kaste den klamme pædagogiske hånd på deres projekt og det er måske en udfordring for os i den pædagogiske verden? Team 4, Mørke 16 Kløver Tidende nr

17 FERIE!!!! Hermed en lille oplysning, inden sommerferien starter: Man kan gennem Kulturministeriet ved Dansk Handicaporganisation købe et DSB-børneledsagerkort på DSI Kortet koster 100 kr. og gælder i 3 år. Man skal dog sende en diagnosebeskrivelse på barnet med for at få kortet. Dette kort kan bruges til/som gratis indgangsbillet til seværdigheder og forlystelsesparker her i Danmark for ledsageren (1 person) til det handicappede barn. Kortet er personligt for barnet og giver ikke gratis adgang. Kortet indeholder billede, cpr.nr., navn og adresse. Vi har selv haft meget glæde af det, specielt i Djurs Sommerland. Når indgangen er klaret, går man i informationen og får et handicap-pas ved fremvisning/ bytte af ledsagerkortet (som hentes igen inden hjemturen). Handicap-passet tillader, at man kan springe køerne over og evt. få en ekstra tur. Man skal dog huske at nævne dette, inden første tur starter. Det gode ved passet er, at andre mennesker kan se det og stiller ikke spørgsmålstegn ved vores snyderi for at komme foran i køen. God fornøjelse med kortet. Hilsen Ib og Karina Kristensen, forældre til Maren My, Mørke team 1 Som man måske bemærkede, var min sidste klumme noget mangelfuld og temmelig kedelig. Det skyldtes en teknisk fejl, da jeg kun havde sendt ca. en tredjedel af klummen til redaktionen. Jeg beklager meget, men nu skulle det hele gerne være med. Som jeg vist har nævnt før, er eleverne i mit team med stormskridt på vej ind i puberteten. Dette har medført en del ændringer i deres adfærd, bl.a. stiller de spørgsmålstegn ved mange ting, som før bare var en naturlig del af deres hverdag. Nogle af vore elever påstår, at de sagtens kan klare sig uden kalendere og skemaer. Det har vi haft mange snakke om, vi fortæller at vi også har brug for vores skemaer og kalendere, men det er lidt spildte Guds ord på Balle-Lars. En del af vores elever har ikke kunnet se, hvorfor vi insisterede på, at de skulle svare, når vi sagde Godmorgen til dem. Nogle gange fik vi et fnys, andre gange intet svar. Det medførte en del snakke om normal adfærd og almindelig høflighed, og vi fortalte dem, at det ude i samfundet blev anset som uhøfligt, hvis man ikke svarer, når nogen hilser på én. I forvejen havde eleverne et belønningssystem, hvor de optjente stjerner i undervisningstimerne. Når de havde 20 stjerner udløste det en belønning, en aktivitet, de selv valgte. Vi bestemte derfor at inkludere morgenrutinen i dette system, således de kunne få en stjerne, hvis de huskede alt det, som morgenrutinen indebar - herunder at sige godmorgen. Nu gav det pludselig mening, og eleverne svarede, når vi hilste på dem om morgenen. Det faldt dem dog ikke naturligt, som følgende to episoder beviser. En morgen stod jeg i køkkenet i vores gruppe, ude af syne for eleverne, da de ankom om morgenen, og jeg overhørte en samtale mellem to af de drenge, der havde haft svært ved at finde godmorgen frem fra deres ordforråd. De var forargede. Den ene sagde: Nu prøver de at lokke os til at sige godmorgen, også til de voksne i den anden gruppe!! Ja, sagde den anden, men de kan godt glemme det. Jeg siger kun godmorgen til dem, jeg er tvunget til! Den anden episode fandt sted et par dage senere. Jeg mødte den ene af de ovennævnte drenge og hilste pænt på ham. Han vendte sig halvt om mod mig og Nr Kløver Tidende 17

18 Ñ mørke fortsat svarede: Det kan ikke betale sig. Jeg har allerede 20 stjerner! Ak, ja der er lang vej før det er automatiseret, men vi giver ikke op. Men bortset fra det har vi nogle dejlige drenge i teamet. I vores gruppe er de rigtig gode til at snakke om forskellige emner, og det har vi meget nytte af i f.eks. kristendom. Her diskuterer vi forskellige begreber, og vi kommer vidt omkring i vore snakke. Det kan også give anledning til, at eleverne kommer til at bruge ord og udtryk forkert. Her er et eksempel: Vi snakkede om at være udstødt, og vi kom langt omkring - fra Nazi-Tyskland til USA og kom på et tidspunkt ind på kriminelle. Ja, er der så en af drengene, der siger, og selv om en mand laver et mord, så kommer hans forældre bare og betaler pension, og så kommer han ud af fængslet igen. Og sådan kan han blive ved. Mord, pension, mord, pension. Det er øjeblikke som det, der giver arbejdet den lille ekstra dimension, hvor man bare fyldes med glæde og lyst til at opdrage videre på vores dejlige pubertetsdrenge, lige til vi går på kaution. Vi går mod lysere tider - også i Mørke! Nicoline Brodersen, lærer At skabe et godt og dynamisk fritidstilbud U.U.A. & Uddannelses- Udviklingsafdeling På Firkløverskolen prioriterer vi kvaliteten af SFO-tilbuddet, blandt andet via vores SFO-netværk. Firkløverskolens SFO er en del af skolens samlede helhedstilbud. Af hensyn til eleverne benævnes SFO-tilbuddet, især i flere af de ældre teams, som workshops eller klubtilbud. SFO-tilbuddet foregår grundlæggende i samme rammer som den øvrige undervisning og varierer fra afdeling til afdeling. Udover skolens egne rammer, indendørs og udendørs, benytter SFO-tilbuddet sig af faciliteter i nærområdet. F.eks. idrætsanlæg, naturområder og kulturtilbud. Vi tager i SFO-tilbuddet udgangspunkt i elevens særlige forudsætninger. Herunder alder, udviklingsniveau, ressourcer og interesser, ligesom der skabes rammer, som virker kompenserende for elevens vanskeligheder. SFO-tilbuddet struktureres, så der skabes tryghed, overskuelighed og variation for at tilgodese deres individuelle udvikling, behov og ønsker. Visionen med vores SFO-tilbud er at skabe et specialpædagogisk miljø, hvor den enkelte får gode muligheder for at kunne deltage og træffe valg for deres fritid på skolen, i forhold til samvær og aktiviteter. Aktiviteterne kan ses i SFO-folderne, hvor de enkelte afdelinger og teams beskriver, hvad der foregår i den kommende periode. SFO-folderne ligger klar ved skoleårets start og tilpasses i løbet af skoleåret efter behov, således at vores børn og unges egne initiativer kan gribes og støttes. SFO-netværket har nu eksisteret i 3 år og udspringer af et målrettet fokus på vores SFO-tilbud. I netværket lægger vi vægt på, at medarbejdernes pædagogiske faglige kompetencer, ideer og gode erfaringer kommer i spil på tværs af skolens fire afdelinger. På de fire årlige netværksmøder fylder vidensdeling meget. Bl.a. holder medarbejderne små kurser for hinanden - til gensidig glæde og inspiration. Det pædagogiske personale, der deltager i netværket, har ansvar for, at oplysninger fra netværket spreder sig ud på alle afdelingerne. Netværket fungerer desuden som springbræt for at igangsætte processer på afdelingerne, så alle pædagoger inspireres og sammen kan arbejde med at udvikle det bedst mulige tilbud til vores børn og unge, på tværs af teams og afdelinger. Konkret har netværket eksempelvis arbejdet med: Balancen mellem struktur og fritid. Etablering og udvikling af vores SFO-foldere. Elevinddragelse. Synliggørelse og udvikling af medarbejderkompetencer, bl.a. via interne kurser/workshops. 18 Kløver Tidende nr

19 SFO-tiden er en væsentlig del af dagligdagen på skolen, og netværket har givet mange inspirationer, opgaver og ideer, der har påvirket arbejdet i positiv retning. Netværket har hjulpet til at synliggøre det vigtige arbejde med fortsat at skabe et godt og dynamisk tilbud, og det kan både ses og mærkes, at vi nu høster nogle af de guldkorn, medarbejderne i fællesskab har sået. På vegne af netværket, Lis og Annette, UUA. Uddannelses- & U.U.A. Udviklingsafdeling Hvor går eleverne hen, når de forlader Firkløverskolen efter endt skolegang? Skoleåret 2008/09 synger på sidste vers. Forberedelserne til skoleåret 2009/10 er i fuld gang. På Firkløverskolen skal mange elever fortsætte i det nye skoleår. Men en gruppe elever er færdige med folkeskolen og skal derfor forlade Firkløverskolen. Gennem hele forløbet på Firkløverskolen er der fokus på Uddannelse, Erhverv og Arbejdsmarked gennem den såkaldte UEA-undervisning. Vejledningsindsatsen intensiveres i overbygningen ( skoleår), hvor Portfolio/Uddannelses-bogen danner grundlag for vejledningssamtaler. I overbygningen bliver der også mulighed for forskellige vejledningsaktiviteter, f.eks. praktik, brobygning, besøg på forskellige uddannelsessteder osv. Disse aktiviteter har bl.a. til formål at kvalificere den unge til på bedste vis at vælge/deltage i valg af tilbud efter folkeskolen. Samtidig forsøger vi at motivere den unge til deltagelse i egne konferencer for derigennem at få kendskab til fremtidige samarbejdspartnere, men også som træning i selv at skulle ytre sig og tage stilling. Hvis vi kigger på afgangseleverne fra Firkløverskolen gennem de sidste år, er det en bred vifte af tilbud, som eleverne går videre i. Den nye ungdomsuddannelse Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU bliver flere af eleverne visiteret til. Når vi taler STU, er det vigtigt at have fokus på, at uddannelsen er en særlig individuel tilrettelagt uddannelse, som i mange kommuner er forankret hos en udbyder, men som skal indeholde de elementer måske tilkøbt hos andre udbydere som er relevante for netop dette unge menneske. Udbyderne inden for STU dækker en meget bred vifte som bl.a. indeholder AspIT (Vejle, Skive, Århus, Odense, København), Uddannelsescenter Hilltop, CSV Randers, Voksenskolen i Arden, Vektor under Langagerskolen, Baglandet og mange flere. Hjemmesiden www. specialportalen.dk forsøger at samle alle tilbud under STU. Denne portal er endnu ikke fuldt udbygget men kan alligevel give mange gode input. En del elever fra Firkløverskolen fortsætter på en efterskole. Der findes mange forskellige efterskoler, som hver især specialiserer sig. Idrætsefterskoler, rollespilsefterskoler, naturefterskoler, landbrugsefterskoler der dukker hele tiden nye og spændende skoler op. Hjemmesiden er en meget spændende og informativ hjemmeside, hvor man bl.a. kan læse om efterskolernes dag. Denne dag er der åbent hus på alle landets efterskoler. Her har man rig mulighed for at snakke med både elever og personale, og få et billede af, hvad det vil sige at gå på efterskole. Efterskolernes dag er 27. september 2009 kl En del af vores afgangselever benytter et tilbud på en produktionsskole som næste station. Et tilbud på produktionsskolen kan være en tænkepause, fordi eleven ikke er helt klar til en ungdomsuddannelse eller andet. Det kan også være, eleven ønsker en Erhvervsfaglig Grund Uddannelse EGU. I mange kommuner er indgangen til en EGU gennem produktionsskolen. Se mere om EGU på Men det kan også være, eleven på sigt bliver klar til en ungdomsuddannelse, f.eks. som mekaniker. Så har mange produktionsskoler mulighed for at etablere uddannelsen, således eleven gennem hele uddannelsesforløbet er tilknyttet produktionsskolen. Informationer om alle Produktionsskoler i Danmark er samlet på Nr Kløver Tidende 19

20 Ñ UUA En ungdomsuddannelse på f.eks. Teknisk Skole er også en vej, som nogle af afgangseleverne fra Firkløverskolen går. Her har nogle af eleverne allerede i 10. skoleår været i brobygning for at få afprøvet, om denne uddannelsesvej havde interesse. Hvis eleven f.eks. starter et uddannelsesforløb på Teknisk Skole vil indgangen være et grundforløb, som kan vare fra 20 til 60 uger, således at elever, som måske har brug for ekstra tid, også har mulighed for at gennemføre et grundforløb. En anden indgang til et ungdomsuddannelsesforløb kan være en mesterlærer, hvor eleven det første år af uddannelsen er hos en mester og derefter kommer på skole. Denne indgang kræver, eleven har en uddannelsesaftale med en mester. Uanset indgangen til en ungdomsuddannelse er det meget vigtigt at være opmærksom på, at der er mulighed for at etablere forskellige former for støtte, hvis eleven har behov for det. Endelig er der også elever fra Firkløverskolen, som vil prøve kræfter i det normale system på et 10. klassecenter. Her er der også mulighed for at søge ekstra støtte, hvis det er det, der skal til, for at et sådan skift skal lykkes. At forlade folkeskolen er for alle elever et stort skridt. For eleverne på Firkløverskolen og deres forældre kan det være et kæmpe skridt. Gennem vejledning, forberedelse og samarbejde forsøger vi på Firkløverskolen at gøre det, at tage skridtet for det skal jo tages til en god, tryg og spændende proces fyldt med positive forventninger. Jane Bjerregaard Kurator/UUA-konsulent Autismedagen 2009Uddannelses- I december 2007 underskrev FN s generalforsamling resolution A/ RES/62/139, som slår fast, at datoen den 2. april fra og med 2008 skal være FN s internationale autismedag. FN opfordrer i resolutionen medlemslandene til at øge den offentlige bevidsthed omkring mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser og deres familier. Resolutionen påpeger, at autisme er et livslangt handicap og understreger, at diagnosticering og autismespecifik behandling er helt afgørende for, at mennesker med autisme Autismedagen 2. april 2009 Det var Kredsforeningen Østjylland, der var værter for arrangementet kan få opfyldt sine rettigheder om støtte og således deltage aktivt i samfundet ( I Århus blev dagen markeret under overskriften Kan vi samle 1000 mennesker på Rådhuspladsen?. Her var opstillet en scene, hvorfra Line Dines delte sine meget personlige U.U.A. & Udviklingsafdeling sange med publikum, og bandet Elfantastic underholdt og trak mennesker til med deres glade, iørefaldende, hurtige og ikke mindst højlydte punk-numre. Desuden deltog Århus borgmester Nicolai Wammen ved åbningen af arrangementet. Om det lykkedes at samle 1000 mennesker, tvivler jeg nok en lille smule på, men der var i hvert fald folk omkring scenen og ved informationsboden hele tiden både mennesker med Der var hele tiden tilskuere foran scenen 20 Kløver Tidende nr

21 Autisme Spektrum Forstyrrelser, familier og venner, interesserede fagfolk og tilfældige forbipasserende, så jeg er sikker på, at Kredsforeningen Østjylland med dette arrangement lykkedes med at få øget den offentlige bevidsthed omkring mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser og deres familier, sådan som FN opfordrer til i resolutionen. Line Dines og hendes guitarist Det var lidt koldt den dag, men arrangementet var alligevel pænt besøgt. Elefantastics musik vakte stor begejstring blandt tilskuerne Rådhuspladsen var pyntet med balloner, så man kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvad der foregik»jebjerg firkløverskolen Kære alle sammen Lene Kastrup Hansen Afdelingsleder JEBJERG Jeg ønsker hermed alle elever, forældre og personale en rigtig god sommer. Hvis den bliver ligeså god som foråret, ser det ud til, at vi kan forvente skønt vejr i vores ferie. Alle elever og personale har været en tur i Djurs Sommerland. De havde en rigtig god tur, og arrangementet var bare et af de tre, vi altid ser frem til her sidst på skoleåret. Vi afventer stadig den årlige markedsdag for hele skolen i Jebjerg, ligesom vi glæder os til at se jer til sommerarrangementet herude den 17. juni. Ellers er afdelingen som altid på denne tid af året præget af en hel del planlægning omkring næste skoleår. Vi bliver næste år 52 elever herude. Vi skal selv sige farvel til to elever, som nu er færdige med 10. klasse. Dem ønsker vi alt godt fremover. Derudover har vi fem elever, som næste år skal flytte til vores ungdomsafdeling i Paderup også dem ønsker vi held og lykke. I Jebjerg kommer der så til gengæld 12 helt nye elever ind de fleste i indskolingen. Det bliver spændende at modtage alle nye børn, og vi glæder os til et godt samarbejde med både gamle og nye elever og forældre. Afslutningsvis vil jeg sige både elever, forældre og personale tak for et godt og engageret samarbejde i skoleåret, der snart er gået. Jeg ønsker jer alle en god sommerferie og glæder mig til et nyt skoleår sammen med jer. Lene Kastrup Hansen afdelingsleder Nr Kløver Tidende 21

22 Ñ JEBJERG fortsat Idræts-emneuge i team 3 En uge med masser af bevægelse og sjov, hvor vi havde fokus på krop, motion, kost og sundhed en kombination af teori og praksis. Cykelturen gik til Langå videre langs naturstien til Laurbjerg og retur til skolen, i alt 13 km. En god, hyggelig og flot tur. I Romalt Bakker var der tid og plads til at få brugt noget energi og samlet noget nyt! Alle drengene fik prøvet at klatre/rapelle og dét med stor succes. Der blev heppet, guidet og rost. Orienteringsløb i Jebjerg med kort og kompas, hvilket var en udfordring, men af den slags der lykkedes! Efter en lille pause, deltes personale og elever i to blandede hold, til en rundbolddyst. Emneugen blev sluttet af med en tur i Kærsmindebadet fredag formiddag. I hjemkundskab blev der lavet sund mad, bestående af omelet, bulgursalat, gulerodsboller og jordbærsmoothies. Hver dag blev afsluttet med en evaluering af dagen, hvor drengene skulle give karakter mellem 1-10, samt begrundelse for den givne karakter. Samtlige drenge har hver dag givet en karakter, der ligger mellem 8 og 10, og det eneste de syntes, der kunne være anderledes og/eller bedre, var vejret! Det har været en super uge med nogle trætte men glade elever (og voksne). Alexander M på vej ned af klatrevæggen Kasper er ved at få reb og sikkerhedsudstyr på. Mads i toppen af klatretårnet Morten på klatrevæggen Mikkel på vej ned af klatrevæggen Elmin på vej ned af klatrevæggen 22 Kløver Tidende nr

23 Rød gruppe tager et hvil Gitte og Mikkel på Tandem En tår vand på cykelturen Rundbold på den store fodboldbane Lasse med kort og kompas. Her studerer Rikke, Mads, Kasper og BK kort. Rundbold på den store fodboldbane Rød og Blå gruppe sammen i Kærsmindebadet. Rød og Blå gruppe sammen i Kærsmindebadet. I Jebjerg har vi det sidste halve år afholdt klubaften hver anden måned. Sidste klubaften var i starten af april. 21 elever deltog og 9 forældre støttede op om arrangementet og hjalp til hele aftenen. Arrangementet begyndte kl , hvor alle var samlet i personalestuen, og der blev serveret kiks, grøntsagssnacks og saftevand. Derefter spredte eleverne sig rundt på skolen og hyggede sig med forskellige aktiviteter som: Nintendo Wii, bordfodbold, fri leg/boldspil i gymnastiksalen, Nr Kløver Tidende 23

24 Ñ JEBJERG fortsat brætspil, og udeleg samt netcafe, alt imens forældrene dækkede bord og lavede pasta med kødsovs. Kl var der fællesspisning i personalestuen. Under middagen opfordrede en af skolens ældste elever alle til at deltage i en rundboldkamp. Opfordringen blev imødekommet meget positivt, og stort set alle elever og voksne spillede med. Eleverne løb til sidst af med sejren. Vi oplevede, at sådan en aktivitet skabte samhørighed og følelsen af fællesskab mellem både elever, forældre og personale. Aftenen blev afrundet med en fælles afslutning i personalestuen, hvor eleverne fik en lille slikpose og lidt sodavand. Sidste klubaften inden sommerferien er den 4. juni, hvor vi vil grille og genoptage vores succes med en fælles rundboldkamp. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for den store forældreopbakning samt opfordre til, at endnu flere forældre deltager og får oplevelsen af dette hyggelige arrangement. På lejr Skolebestyrelsen har besluttet, at Firkløverskolen fremover skal tilbyde en årlig lejrskole for vores elever. I praksis betyder det, at et team fra hver afdeling kommer på lejrskole hvert år. Lejrskole skal i modsætning til koloni også have et undervisningsmæssigt perspektiv, og samtidig skal det fortsat være fyldt med sjovt, socialt indhold. Det blev team 2 fra Jebjergs afdeling, der skulle på lejrskole i år. Udgangspunktet for det undervisningsrettede indhold blev allerede besluttet som en del af emneugens indhold, hvor vi lavede en avis. Her besøgte vi bl.a. Naturhistorisk Museum, hvor vi fik en flot rundvisning om emnet Stenalderen. Stenalderen blev vores emne for lejrskolen. Når man planlægger en lejrskole for elever med særlige vanskeligheder, er det væsentligt, at der sker en meget detaljeret, informativ og visuel planlægning, så alt uforudsigeligt bliver forudsigeligt 24 Kløver Tidende nr