Forord. Beskrivelse af vuggestuen

Transkript

1 Forord Denne institutionsplan har til formål at give en samlet oversigt over en række pædagogiske samt praktiske forhold vedrørende Platangårdens vuggestue. Det er vort håb og forventning, at personale og forældre i samarbejde, er aktive deltagere i børnenes tilværelse i vuggestuen, samt at der udvikles et åbent og positivt samarbejde parterne imellem omkring vuggestuen og dens aktiviteter. Personalet ser det som deres fornemste opgave at give børnene en sund, glad og levende hverdag, der passer til børnenes alderstrin og formåen. Beskrivelse af vuggestuen Vuggestuen er en selvejende institution, der er oprettet af Randers Handelsstandsforening i Den har driftsoverenskomst med Randers kommune. Vuggestuen har en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. Den ligger i den nordøstlige del af Randers nær Bækkestien, som er et lille rekreativt område, hvilket vi bruger en del. Børnene, der bliver passet i vuggestuen, har forskellige kulturbaggrunde og kommer fra de omkringliggende villaer og etagebyggerier. Institutionsbestyrelsen Institutionsbestyrelsen består af: To personer fra Randers Handelsstandsforening. En person som er udpeget af Randers kommune Formanden for forældrebestyrelsen i børnehaven Formanden for forældrebestyrelsen i vuggestuen. Vuggestuens og børnehavens daglige leder er endvidere tilknyttet bestyrelsen. Institutionsbestyrelsen varetager institutionens økonomi og ansættelser. Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen består af: 4 forældre, der har børn i vuggestuen En personalerepræsentant samt vuggestuens daglige leder som tilforordnet. Forældrebestyrelsesmedlemmerne er valgt på et forældremøde af vuggestuens øvrige forældre. Forældrebestyrelsen varetager institutionens overordnede pædagogiske principper. Forældrebestyrelsen holder møde, når der er noget at holde møde omkring, dog mindst 4 gange om året. Det er enten leder eller formand for forældrebestyrelsen der indkalder til møde. Forældrebestyrelsen har udarbejdet principper for deres arbejde. 1

2 Vuggestuens normering og åbningstid Vuggestuen har følgende åbningstid: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kl Kl Kl Kl Kl Vuggestuen har åbent hele året, men har dog lukket følgende dage: Dagen efter Kr. Himmelfartsdag De 3 dage før påske Grundlovsdag Uge 29 og 30 i sommerferien Juleferien incl. 24. december og 31. december Vuggestuen er normeret til 49 børn. Vuggestuens børn er fordelt på 4 stuer. Grøn stue med 11 børn Blå stue med 11 børn Gul stue med 12 børn Rød stue med 15 børn Børneantallet kan i perioder variere fra stue til stue. Dette afhænger af stuernes sammensætning, børnenes modenhed og af børneantallet på stuen samt af at Randers Kommune har pladsgaranti hvorfor vores normering kan ændre sig i perioder.. På gul, blå og grøn stue er børnene aldersintegreret. Rød stue er for de ældste børn i vuggestuen. Når børnene bliver blandt de ældste, flyttes de op på rød stue. Stuen kan, da børnene er på samme alder, tilbyde anderledes aktiviteter end de øvrige stuer. Rød stue giver børnene en god basis for overgang til børnehaven. Stuernes og de øvrige rums fordeling i huset ses af vedlagte oversigt. Vuggestuens beliggenhed i forhold til det nærmeste miljø ses af vedlagte oversigt. 2

3 Oversigt over Platangårdens vuggestue Er under udarbejdelse 3

4 Nærmiljø 4

5 Vuggestuens formål Vuggestuens formål er gennem tillid, åbenhed og ærlighed at skabe tryghed i børnenes hverdag, samt at skabe en personlig kontakt mellem barn, forældre og personale. Vi ønsker, at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi ønsker, at styrke børnenes sociale og kreative evner gennem planlagte varierende aktiviteter, planlagt efter alder og færdigheder, samt at stimulere børnene sproglig, motorisk, intellektuel og følelsesmæssig for derved at øge deres selvtillid og selvværd. 5

6 og metoder Daglig modtagelse af børnene Vi ønsker at skabe en personlig kontakt og tryghed mellem børn, forældre og personale omkring afleveringen, således at både børn og forældre får en god start på dagen. Vi ønsker at alle børn skal føle sig velkomne og blive set. Metoder Vi hjælper forældre og børn med at tage afsked med hinanden og giver tid og mulighed til en lille snak omkring barnet, f.eks. hvordan det har haft det siden sidst. Når stuens personale møder, hilser de på hvert barn ved navn. Udeliv Vi ønsker at lære børnene glæden ved at være udenfor uanset vejret; Enten på legepladsen eller på små ture. Vi prioriterer vores udeliv højt, da det giver børnene flere udfoldelsesmuligheder både fysisk og psykisk. Samtidig mener vi, at udeliv fremmer børnenes sundhed og at risikoen for sygdom nedsættes. Metoder Vi er ude hver dag uanset vejret. Udeliv giver børnene frihed til at undres, iagttage og fordybe sig i de forskellige årstiders forandringer. De oplever og mærker forandringerne på egen krop, således at de ikke bare ser hvad slags vejr det er, men med sig selv oplever de skiftende vejrforandringer. Udeliv giver andre og flere udfoldelsesmuligheder både fysisk og psykisk. Vi prioriterer barnets ret til at lege frit, da det er her barnet bearbejder indtryk og oplevelser. Legepladsen giver børnene mulighed for at bruge deres fantasi, fri leg, rollelege, sociale kontakter og kendskab til børn og voksne fra andre stuer. Den giver plads til at tumle sig på. Vi planlægger større eller mindre ture henholdsvis for alle børn eller for enkelte og vi planlægger turene efter børnenes alder og færdigheder. Vi tager på fælles ture hver fredag på tværs af stuerne med de ældste børn. Vi tager f.eks. til skove, parker, bondegårde, legepladser o.l.. Herved får børnene forskellige oplevelser og de får mulighed for at udforske deres omgivelser i ro og mag. Vi arrangerer heldagsture med bus både forår og efterår. Vi går tur i nærmiljøet, på Bækkestien og handler f.eks. hos den lokale købmand. Vi tager på byture, så børnene oplever forretninger uden stress og jag. De yngste børn kommer fortrinsvis på små ture i nærmiljøet. Alle turene foregår i børnenes tempo. 6

7 Fri leg Vi ønsker at give børnene mulighed for selv at tage initiativ til leg, give mulighed for at barnet kan bruge og udvikle sin fantasi og kreativitet. Vi ønsker at barnet har mulighed for selv at vælge leg og legetøj. Vi ønsker at give barnet mulighed for blot at være. Vi ønsker at give barnet mulighed for at indgå i et socialt samvær med de børn eller voksne, det selv ønsker. Metoder Vi sørger for at der hver dag er tidspunkter til den frie leg så hele dagen ikke er fyldt med planlagte aktiviteter. Vi prøver at lade børnene selv styre leg og konflikter, så langt de magter det før en voksen griber ind og støtter. En gang imellem åbner vi dørene mellem stuerne og lader børnene færdes frit i huset. Vi benytter genbrugsmaterialer i hverdagen, ofte i forbindelse med fri leg og til kreative aktiviteter. En god stor papkasse kan være et eftertragtet stykke legetøj, da den kan bruges i mange lege f.eks. hus, bil, tigerbur, seng osv. Papruller, sæbeflasker, mælkekartoner m.v. kan både bruges i leg og til kreative aktiviteter. Melposer er gode at male på, marmeladeglas kan trylles om til den smukkeste vase osv.. Det er for os kun fantasien, der sætter grænser. I perioder pakker vi stuens legetøj ned og erstatter det med genbrugsmaterialer. Det giver mulighed for at stifte bekendtskab med nye materialer og god grobund for at bruge fantasien. På badeværelset Vi ønsker at gøre børnene selvstændige i forbindelse med af- og påklædning, så de oplever at kunne selv og dermed øge deres kropsbevidsthed samt selvværd. Vi ønsker at give børnene gode hygiejnevaner. Vi ønsker at gøre stunden på badeværelset så hyggelig som mulig. Metoder Børnene motiveres eller støttes i selv at tage tøj og sko af og på, alt efter alder og færdigheder. Børnene har deres egen kurv på badeværelset, hvori de selv lægger deres tøj. Børnene gøres fortrolige med potte eller toilet efter alder og egen motivation. Børnene børster selv tænder efter spisning. Børnene vasker hænder efter hvert toiletbesøg eller bleskift. Vi prioriterer at give børnene tid til at klare tingene selv. Når vi spiser Vi ønsker at gøre spisning til en god og hyggelig fællesoplevelse. Vi ønsker at lære børnene at spise en god og varieret kost samt lære dem almindelig bordskik. Vi ønsker at give børnene gode hygiejnevaner i forbindelse med spisning. 7

8 Metoder De ældste børn skiftes til at dække bord. Børnene tager selv mad og hælder selv op i kopperne efter alder og færdigheder. De ældste børn er selv med til at smøre mad. Bordet dækkes med kniv og gaffel, hvorved børnene har mulighed for at få kendskab til knivens funktion. Børnene vasker hænder både før og efter spisning. Planlagte aktiviteter Vi ønsker at give børnene varierende muligheder og nye aktiviteter, således at vi stimulerer deres udvikling med udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens alder, behov og interesser. Vi ønsker at dele børnene op i mindre grupper. Vi ønsker at skabe og bevare traditioner. Metoder Planlægningen af det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i vores overordnede formål. (se side 5). Vi har med udgangspunkt i disse mål udarbejdet en institutionsplan, hvor vi har beskrevet mål, metoder og aktiviteter for arbejdet i vuggestuen. Vi indgår aftale med Randers Kommune om indsatsområder, som vi arbejder med over en periode på 2 år. Disse indsatsområder kan være varierende. Et eksempel kunne være kost og bevægelse. Vi arbejder også ud fra en årsrytme, hvor vi lægger vægt på traditioner, som går igen fra år til år. Vi laver årsplanlægning på hver stue. Med udgangspunkt i den eksisterende børnegruppe sættes der speciel fokus på områder indenfor vores aftalemål, som vi gerne vil arbejde mere med i det følgende år. Fra den overordnede årsplanlægning udarbejdes der stuevis en månedsplan med punkter og dage for de forskellige aktiviteter i måneden. Vi har faste ugentlige aktiviteter så som gymnastik, musik og bevægelse og ture ud af huset. De ældste børn er til gymnastik på Hadsundvejens Skole hver uge. Børnene pårød stue skiftes til deltagelse på skolen Vi arrangerer en gang imellem forskellige emneuger, hvor vi over en periode går i dybden med et emne som f.eks. bondegård, tog, bamse/dukkefest, indianerfest o.l.. Det gør vi stuevis eller på tværs af huset og ofte i forbindelse med vuggestuens traditioner. Der vil selvfølgelig også være plads til spontane aktiviteter. Hver formiddag deler vi børnene op i mindre grupper for at give mulighed for mere nærvær, ro og fordybelse omkring det enkelte barn. Forældresamarbejde Vi ønsker at skabe en god kontakt mellem forældre og personale, således at forældrene føler sig trygge og velkomne i vuggestuen. Vi ønsker en god og åben dialog med forældrene omkring gensidige forventninger. Vi ønsker at støtte og hjælpe forældrene med deres ansvar for barnets opdragelse, udvikling og trivsel. 8

9 Metoder Når barnet skal starte i vuggestuen, sender vi et velkomstbrev og inviterer til et besøg, hvor barn og forældre kan se vuggestuen og hilse på personalet. Når barnet har gået i vuggestuen i ca. 3 mdr., indbydes forældrene til en samtale om, hvordan den første tid er gået. Her er det vigtigt fra starten at drøfte gensidige forventninger til hinanden, at lytte til forældrene og ligeledes fortælle, hvad vuggestuen lægger vægt på. Hver anden måned indbydes forældrene til forældrehygge på barnets stue. To gange om året indbydes forældrene til forældremøde og hvert forår tilbydes de en forældresamtale. Derudover er der altid mulighed for en samtale, hvis enten forældrene eller personalet har behov for det. Vi har en forældrebestyrelse. I denne har vi udarbejdet principper for hvordan vi vil arbejde sammen. Vi prioriterer den daglige kontakt meget højt og giver os så vidt muligt tid til en snak ved modtagelse og afhentning af børnene. Genbrug Vi ønsker at give børnene kendskab til forskellige former for genbrugsmaterialer og hvad de kan bruges til. Metoder Vi gemmer syltetøjsglas, papkasser og anden emballage og bruger det både kreativt og til leg. Vi henter genbrugsmateriale på Remida og bruger det kreativt. Vi samler kogler, bog, blade o.l. i naturen og bruger det kreativt og til leg. Vi laver billeder med tørrede blade. Vi laver lysestager af ler og bog. Vi laver bondegård af papkasser. Vi maler syltetøjsglas til vores hjemmebagte julesmåkager. Vi erstatter i perioder traditionelt legetøj med genbrugsting. Vi leger huler i papkasser. Dokumentation Vi ønsker at give børnene erindringer om deres tid i vuggestuen. Vi ønsker at vise forældre og familie, hvad børnene laver og hvem de omgås i vuggestuen. Vi ønsker at fastholde oplevelser og erfaringer for børnene. Metoder Hver stue har sit eget kamera, således at personalet kan fotografere børnene i deres hverdag. Personalet laver små bøger om børnenes hverdag med fotografier, der beskriver forskellige aktiviteter, børnenes leg m.m. Disse bøger bruges bl.a. i sproglig udvikling. Vi fotograferer vores fælles aktiviteter og hænger billederne op i gangen, således at alle kan se og fortælle om oplevelserne. Vi fotograferer børnene og bruger billederne til barnets bog og fødselsdagsbøger. 9

10 Vi bruger også billederne til at hænge op på stuen, hvilket giver børnene en følelse af at høre til her hos os og det fortæller, at børnene er en vigtig del af fællesskabet i vuggestuen, samtidig giver det børnene erindringer om deres tid i vuggestuen et billede siger mere end mange ord. Citat: Vi betragter billeder som dyrebare minder. For os er et foto ikke blot et motiv på et stykke papir, men et livsvarigt minde fanget på et øjeblik For at give forældrene et større indblik i børnenes hverdag, optager vi også børnene på video, som vi bl.a. viser i forbindelse med forældremøder og dagligt beskrives barnets oplevelser i løbet af dagen på tavlen af den medarbejder, der har haft barnet i gruppe. Sproglig udvikling Vi ønsker at stimulere, fremme og støtte børnenes sproglige udvikling. Vi ønsker at give børnene glæden ved sproget. Metoder Sprog og motorik hører sammen bl.a. derfor har alle børn en planlagt gymnastik- samt musik og bevægelsesformiddag om ugen, hvor de synger, danser og bevæger sig. (se vort mål med gymnastik samt musik og bevægelse). Vi taler meget med børnene om det vi ser, hører og foretager os i hverdagen. Vi deler børn og personaler op i små grupper om formiddagen, så det bliver lettere for barnet at blive set og hørt. Vi laver bøger over vores aktiviteter, som vi læser og fortæller ud fra. Vi viser børnene det skrevne sprog ved at skrive deres navn på deres tandkrus, garderobe m.v. Vi holder samling, hvor vi synger og blandt andet taler om hvor mange og hvem der er mødt i vuggestuen den pågældende dag. Hvem vi mangler? osv. Vi læser og lærer børnene rim og remser. Vi tager på ture til biblioteket, således at børnene bliver fortrolige med og lærer biblioteket at kende. Hver stue har deres eget bibliotek med forskellige bøger. Vi har flere sprogkufferter med forskelligt materiale, som vi bruger, når vi øver sproget. Vi spørger forældrene om lov til at lave en sproglig vurdering af barnet fra 2 års alderen. Dette gør vi udfra et TRAS-skema (Tidlig registrering af sprogudvikling). Gymnastik samt musik og bevægelse Vi ønsker gennem gymnastik samt musik og bevægelse at skabe glæde. Vi ønsker at styrke børnenes fantasi, at lære dem at bruge deres krop, styrke deres kropsbevidsthed, styrke deres sprog samt skabe fællesskab. 10

11 Metoder Vi synger med børnene hver dag. Det skaber glæde og nærvær samtidig med, at det styrker barnets sproglige udvikling. På stuerne har hvert barn sin egen sangbog, der ofte bruges, når vi holder rundkreds. En gang om ugen går vi i rytmikrummet og har musik og bevægelse. Vi synger sange og leger sanglege, hvor vi bruger rasleæg og forskellige instrumenter f.eks. trommer og rytmepinde. Vi bruger forskellige bolde, tørklæder, hånddukker, diskolys, laver forhindringsbaner, klæder os ud, synger og danser til cd er og meget andet. Alle glæder sig til den ugentlige rytmikdag, hvor der rigtig er mulighed for at bevæge sig, bruge sin krop og få fælles grin. Børnene får mulighed for at lære deres krop bedre at kende hvad kan jeg og hvad skal jeg øve mig på? En gang om ugen går vi i vores eget gymnastikrum og har her gymnastik med forskellige redskaber til at udvikle og styrke børnenes motorik. Samværet med de øvrige børn giver lyst til at tage nye udfordringer op f.eks. når et barn kravler igennem en tunnel og viser glæde ved det, smitter det af på de andre, der så også får lyst til at prøve tør jeg det, eller skal jeg vente lidt? Vi respekterer børnenes grænser, men opfordrer dem til at prøve noget nyt, alt efter alder og færdigheder. Alt efter børnesammensætningen deles børnene også i forbindelse med gymnastik samt musik og bevægelse i mindre grupper. Herved kan vi tilgodese både de yngste og de ældste børn. I perioder har vi gymnastik samt musik og bevægelse på tværs af stuerne, hvor alle stuer deltager med 2-3 børn og 1 voksen. Det giver mulighed for, at børnene kan lære de andre børn og voksne fra de andre stuer at kende. De voksne har samtidig mulighed for at få og videregive inspiration og nye ideer. Med mellemrum har vi haft en musikpædagog eller lignende udefra til at give os inspiration. Hver uge er de ældste børn til idræt på Hadsundvejens skole, dog er der turnusordning for børnene på rød stue. De ældste børn sover middagssøvn til klassisk musik. Sundhed i institutionen Vi ønsker at skabe en sund, glad og levende institution. Metoder Børnene lærer gode hygiejniske vaner, såsom håndvask før og efter spisning og efter toiletbesøg. Ved håndvask benyttes engangsklude. Alle borde vaskes af inden spisning. Personalet sørger for regelmæssig udluftning af stuerne. Personalet vasker regelmæssig legetøj og gør stuen ren efter fastlagte skemaer. Rengøringspersonalet gør rent ud fra et system, hvor der tages rent vand for hver stue, der rengøres, således at snavs og evt. smitte ikke videreføres fra stue til stue. Børnene får økologisk kost ca. 65 % (se vores kostpolitik). Børnene er ude hver dag (se vort mål med udeliv). 11

12 Børnene har gymnastik samt musik og bevægelse en gang om ugen (se vort mål om gymnastik samt musik og bevægelse).. Køkkenlederen smider køkkenaffald i en kompostbeholder. Vi arbejder hele tiden med at gøre vuggestuen så miljøvenlig og sikker som mulig. Daglig afhentning af børnene Vi ønsker at skabe en personlig kontakt og tryghed mellem børn, forældre og personale således at både børn og forældre får en god afslutning på dagen. Metoder Vi bestræber os på at give vi os tid til at aflevere barnet. Vi giver en tilbagemelding om forløbet af barnets dag og taler med forældrene om barnet i det omfang, de har behov for. Dagens rytme Vuggestuen åbner kl og den åbnes af 2 medarbejdere, hvoraf den ene laver morgenmad, medens den anden klargør stuen og byder velkommen. Vi ønsker at give børnene en forudsigelig og overskuelig hverdag, der er baseret på rutiner, fordi det skaber ro og tryghed. Kl Børnene modtages på gul stue, der fungerer som samlingsstue for de første børn, der møder i vuggestuen. Der serveres morgenmad vekslende fra dag til dag (se madplanen). Kl Børn og personale fordeler sig på egne stuer. Kl Børnene og personale leger på stuen og modtager flere børn. Børnene bliver i dette tidsrum kl. ca tilbudt f.eks.1 æblestykke og ¼ knækbrød eller ¼ rugbrød samt vand. (et lille og begrænset mellemmåltid især af hensyn til de børn som har spist morgenmad flere timer forinden). Kl Vi har nogle faste ritualer. Vi samler børnene og taler om hvilke børn og voksne, der er kommet, taler om dagens aktiviteter og synger sange fra sangbøger. Efter samværet deles børnene i små grupper med hver sin voksen og forskellige aktiviteter begynder herunder også ture ud af huset. For børn og personale er det en god ting, at være med fra start. Vores planlagte aktiviteter starter kl Hvis et barn bliver afleveret efter klokken 09.00, kan forældrene ikke regne med, at deres barn er med til de planlagte aktiviteter, der afholdes i vuggestuen, da pladsen gives til et andet barn. Ligeledes kan man risikerer, at alle børn og personale fra stuen er ude af huset eller i gang med dagens udfordringer, så derfor skal barnet 12

13 afleveres på en anden stue end dets egen. Man kan dog aftale med stuens personale, hvis man afleverer på andre tidspunkter. Kl Vi vasker hænder og borde af, før vi spiser. Spisningen skal være en god og hyggelig fælles oplevelse for børnene. Børnene lærer at spise en god, varieret og sund kost. Børnene lærer almindelig bordskik. Ved hvert bord sidder der en voksen. Børnene tager selv mad og drikke alt efter alder og færdigheder. Efter spisning går vi på badeværelset for at blive vasket og børste tænder. Børnene skiftes og de gøres fortrolige med potte eller toilet, alt efter alder og motivation. Børnene motiveres til selv at tage tøj af og på og lægge det i deres egne kurve på badeværelset. De yngste børn sover i barnevogn, de mellemste børn sover i krybbe og de ældste børn sover på madras i et af vores 2 soverum, hvor der samtidig er mindst 1 voksen til stede. De ældste børn sover til klassisk musik, fordi vi i vuggestuen mener, at musikken har en afslappende effekt. Kl Der er god tid til nærvær med de yngste børn, der har sovet om formiddagen. Børnene har tid, ro og plads til at undersøge legetøj, spise og hygge med de voksne. Grøn stue fungerer som stue for alle vuggestuens vågne børn i middagsstunden. Børnene vågner gradvist, der hygges, de skiftes og får tøj på. Der leges på grøn stue til kl , hvorefter alle er på egne stuer igen. I middagsstunden, når børnene sover, holder vuggestuens personale forskellige møder samt pauser. Kl Børnene får et eftermiddagsmåltid (se madplanen). Børnene leger på stuen eller på legepladsen. Kl (fredag kl ) Dagen er ved at være omme, og de resterende børn og voksne samles enten på gul stue, i gymnastiksalen eller bliver ude på legepladsen til alle børn er hentet. Månedsplan Stuerne udarbejder selv en månedsplan til forældrene med aktiviteter, fødselsdage, ferier o.l. Der udarbejdes ingen månedsplan i juli måned. Der opfordres til at læse månedsplanen, således at man, for barnets og gruppens skyld, er opdateret og kan deltage i aktiviteter fra deres begyndelse. Dagsrytme og månedsplan er ikke strammere end at aktiviteterne kan laves om for at følge vore egne eller børnenes pludselige indskydelser. Vi ønsker at skabe et spændende og kreativt miljø i vuggestuen med mange forskellige oplevelser for børnene. 13

14 Årets rytme med vuggestuens traditioner Januar : Februar Marts April : Fastelavn. : Diskofest for de ældste børn. : Jysk Børnefoto giver forældrene et tilbud om at fotografere deres børn. Maj Juni : OL : Heldagstur for de ældste børn. Kulturuge. Juli : Vi fejrer institutionens fødselsdag August : September Oktober November December : Høstuge, der afsluttes med høstfest om fredagen. : Heldagstur for de ældste børn. : Laver hemmeligheder (julegaver) : Juletræet står pyntet hele december måned. Hver morgen i december samles alle børn og voksne kl til julesang rundt om juletræet. Børnene har nissehuer på og sangbøger og de skiftes til at vælge sange, der skal synges. Julehygge for forældre, børn og personale. Børnene spiser julefrokost i vuggestuen Børnene er på julebytur for at se juleudstilling. Find julenisse tur. 14

15 Vuggestuens kostpolitik Vi ønsker i samarbejde med forældrene at sikre at børnene får en god og alsidig kost. Vi tilstræber at hovedparten af kosten er økologisk. I den tid børnene opholder sig i vuggestuen, er det vort mål at give børnene sunde kostvaner og derved være med til at sikre dem en god udvikling og et godt helbred. I tilfælde af at barnet skal undvære en større kostdel fra en af de vigtigste næringsgrupper evt. pga. sygdom, skal vi have en lægeerklæring. 1. Vi ønsker at give børnene glæden ved god og varieret kost. 2. Vi tilstræber at give børnene en sund, næringsrig og varieret kost. 3. Vi køber økologiske varer i det omfang disse er tilgængelige. Her prioriterer vi at alle basisvarer, så som mælkeprodukter, mel, gryn, ris, pasta og grønt er økologiske. 4. Vi laver så vidt muligt al mad selv og bruger friske råvarer. F.eks. bager vi alt brød selv. 5. Kosten skal være lækker og indbydende. 6. Personalet tilstræber at skabe nærvær, ro og hygge omkring måltiderne. 7. Børnene spiser selv, når de viser interesse for det. 8. Vi opfordrer børnene til at smage på nyt og ukendt mad og accepterer, at alle ikke spiser alt. 9. Vi tager hensyn til andre kulturers kostvaner. 10. Vi tager hensyn til børn med allergi. 11. Kosten til børn under 1 år tilpasses den enkeltes alder og behov m.v. 12. Til de børn, der får modermælkserstatning, køber vi de mærker, de er vant til hjemmefra. 13. Vi begrænser brug af sukker og har lavet principper for brug af sukker i vuggestuen. Vuggestuens køkkenleder Vuggestuens køkkenleder er udlært. Køkkenlederen følger diverse kurser og foredrag. Køkkenlederen holder møde med de andre vuggestuers køkkenpersonale 3-4 gange om året. Køkkenlederen udfører egenkontrol for at sikre at fødevarelovgivningen overholdes samt at råvarerne til kostfremstilling ikke udgør en risiko for børnenes sundhed. Når køkkenlederen er fraværende, har vi en medarbejder, der har uddannelse i, hvordan man skal forholde sig med hensyn til fødevarehygiejne. Derudover har vi rutiner for at sikre hygiejnen hos personalet f.eks. om skift af arbejdstøj m.m. Medarbejderne er instrueret i rutinerne. Fødselsdag Barnets fødselsdag kan fejres med børnene på barnets stue enten i vuggestuen eller privat. Den dag barnet fylder år, gør vi noget særligt ud af dagen i vuggestuen. Traditionen er, at vi pynter op med flag og fødselsdagsdug. Vi synger fødselsdagssang, medens fødselsdagsbarnet sidder i tronstol og barnet får en hjemmelavet fødselsdagsgave fra stuen. Fødselsdagsgaven er en lille bog med indhold alt efter, hvor gammel barnet bliver. 15

16 Forældrene er velkomne til at medbringe noget spiseligt til fælles hygge på stuen. Der aftales med stuens personale hvordan fødselsdagen kan foregå. Gode ideer til fødselsdagsdage kan være frugt, is og hjemmebagt kage eller boller. Traditionsarrangementer og fester Vi synes, at der skal være forskel på hverdag og fest. Derfor gør vi noget særligt ud af vores traditioner og fester. Vi pynter stuerne op, dækker bord med dug og servietter og eventuelle hjemmelavede dekorationer. Ved traditionsarrangementer serverer vi mad der relaterer til traditionen. Vi serverer ikke slik og chips, men bager boller som vi serverer sammen med frugt. Overgang fra vuggestue til børnehave At begynde i børnehave kan være en stor omvæltning for både barn og forældre. Vi vil gerne samarbejde med forældre og børnehave for at lette denne overgang og gøre den så overskuelig og tryg som muligt. Når et barn har fået plads i børnehaven, opfordrer vi forældrene til at tage kontakt til institutionen for at aftale et besøg sammen med barnet. Vi tilbyder en samtale, hvor det drøftes, hvad de nye udfordringer i forbindelse med at begynde i børnehave, kan betyde for barnet. Vi kontakter også barnets kommende børnehave og tager på besøg sammen med nogle af barnets venner fra vuggestuen. Vi er også behjælpelig med at give eventuelle relevante oplysninger videre til børnehaven, hvis forældrene ønsker det. 16

17 Samarbejdspartnere 17

18 Pædagogiske læreplaner Det er fra ministeriets side blevet besluttet, at alle daginstitutioner skal udarbejde pædagogiske læreplaner. Disse læreplaner er for os det fundament, der skaber mulighederne for et godt barneliv. Vi er bevidste om, at vi voksne skaber rammerne for udvikling og læring og at børnene elsker at være sammen med voksne, der er nysgerrige, har noget på hjerte og noget spændende at byde på. Læreplanerne er delt op i 6 temaer: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Personlige kompetencer Sprog Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med udgangspunkt i disse temaer har vi beskrevet, hvad vi lægger vægt på og vil arbejde med i forhold til børns udvikling og læring. Al udvikling og læring foregår gennem oplevelse, handling, følelser og senere forståelse. Børn i vuggestuealderen lærer med kroppen gennem sansemotoriske oplevelser og tilegner sig gennem legen en masse kompetencer. Vi har derfor valgt at beskrive vores pædagogiske læreplaner gennem mål, metoder og aktiviteter for på denne måde at få et konkret og let tilgængeligt arbejdsredskab i vores pædagogiske arbejde. 18

19 Sociale kompetencer Metoder 1. Vi ønsker at støtte børnene i et aktivt samspil mellem børn og voksne. 2. Vi ønsker, at børnene skal opleve tilhørsforhold til andre børn og voksne. 3. Vi ønsker, at lære børnene forståelse for andres følelser (udvise empati). 4. Vi ønsker, at lære børnene at fungere som individ og samtidig være en del af en gruppe. 1. Nærværende og troværdige voksne, hvor ord og handling følges ad. Voksne, der støtter det enkelte barn ved at der bliver lyttet til det af både børn og voksne. Børnene oplever at blive hørt, når de taler. Børnene støttes i verbal konfliktløsning. 2. Børnene tilhører en bestemt stue med primære voksne. Samarbejde mellem børn og voksne i forhold til stuens aktiviteter. Billeder af børn og voksne på stuen. Børn og voksne kender hinanden på tværs af stuerne. 3. Børnene får tid og mulighed for at give udtryk for følelser og behov. Børnene støttes i at sige til og fra. Børnene lærer at være omsorgsfulde overfor hinanden. 4. Børnene støttes i at skabe venskaber. Børnene deltager i fælles aktiviteter Børnene lærer at tage ansvar i forhold til gruppen. Aktiviteter 1. Vi giver børnene forudsigelighed ved altid at fortælle dem, hvad der skal ske. Der arbejdes i grupper (rundkreds, samling, sproggruppe), hvor det enkelte barn oplever at blive lyttet til af andre børn og voksne. Den voksne støtter børnene i en sproglig løsning af konflikter i stedet for en fysisk løsning. 2. Der arrangeres fælles aktiviteter, hvor børnene samarbejder om et fælles projekt eller produkt f. eks. lave en planche eller male et fælles billede. Der arrangeres mange fælles aktiviteter (ture, gymnastik, traditioner), hvor vi arbejder på tværs af stuerne. Vi viser børnene, at man kan være social på tværs af stuerne ved at hjælpe børn fra andre stuer, hvorved vi understøtter børnene i at opsøge børn og voksne fra andre stuer. Vi opfordrer børnene til at støtte og hjælpe hinanden. På ture holder børnene hinanden i hånden og passer på hinanden. De hjælper hinanden med tøjet, finder en sut eller et stykke legetøj til et af de andre børn. 3. Vi opfordrer børnene til at deltage i de sociale aktiviteter, men de bestemmer selv graden af deltagelse. Vi støtter børnene i socialt samvær og leg i mindre grupper, hvor børnene lærer at accepterer et ja eller et nej i forbindelse med deltagelse i gruppen. Vi lytter til barnet og opfordrer gruppens øvrige børn til at lytte, så alle oplever at blive hørt. 4. Vi respekterer, at barnet har en bedste ven. Børnene deltager i fælles aktiviteter stuevis eller for hele huset. Børnene får små praktiske opgaver, f. eks. dække bord eller oprydning efter endt 19

20 Krop og bevægelse aktivitet. Børnene lærer at vise hensyn og vente på tur f. eks., når et andet barn fortæller om en oplevelse. Metoder 1. Vi ønsker at styrke børnene motorisk og lære dem glæden ved at bevæge sig og bruge kroppen. 2. Vi ønsker at give børnene kendskab til kroppens opbygning og funktioner. 3. Vi ønsker at give børnene kendskab til sundhed gennem kost, motion og hygiejne. 1. Børnene har musik og bevægelse et par gange om ugen. Børnene har mulighed for leg og motorisk udfoldelse ude og inde. Børnene har finmotoriske aktiviteter i forbindelse med leg, sprog og kreativitet. 2. Børnene har leg, sange, sprog og temaer om kroppens opbygning og funktioner. 3. Børnene får økologisk kost. Børnene lærer hygiejne. Børnene har udeliv, leg og temaer. Aktiviteter 1. Alle stuer bruger vores musikrum en gang om ugen på skift. Alle stuer bruger vores gymnastiksal en gang om ugen på skift. Vi bruger gymnastiksalen på Hadsundvejens skole en gang om ugen. Vi har indrettet stue og legeplads med mulighed for at skabe motoriske aktiviteter for børnene med udgangspunkt i deres alder og kunnen, f. eks. at kravle over/under, op/ned, løbe, cykle, køre i bil og scooter, bevæge sig op eller ned af bakke, gynge, plads og støtte til børn som lære at kravle og gå, balancebom og sandkasse. Vi styrker finmotorikken gennem puslespil, klippe/klistre, male, bage, bruge lysbord, lege vandlege, synge fagtesange, sprog og mundmotorik, perler på snor lege fingerlege, osv. Vi tager på ture. 2. Vi har sproggrupper, hvor vi snakker om kroppen og dens funktioner, f. eks. hvor er mit øre?, min mund? osv. Vi synger sange om kroppen. Vi har små temaer om krop og sanser. 3. Med udgangspunkt i vores kostpolitik serverer vi sund økologisk kost. Vi giver børnene kendskab til sund eller usund kost gennem daglig samtale og gennem små temaer. Vi læser bøger og synger sange om mad. Vi har mad og bagedage. Børnene bager f. eks. til deres egne forældre kommer og drikker kaffe. Vi taler om, hvorfor vi motionere og bruger vores krop. Vi har f.eks. en årlig OL-dag. Vi laver bøger med opskrifter (ynglingsopskrifter, bageopskrifter) Vi går små og længere ture. Vi er ude hver dag uanset vejr og vind. Vi vasker hænder før og efter måltider og efter toiletbesøg. 20

21 Personlige kompetencer Vi bruger engangsklude til at tørre hænder i. Vi lufter jævnligt ud i løbet af dagen. Metoder 1. Vi ønsker at se og møde barnet på dets udviklingstrin. 2. Vi ønsker at give barnet selvtillid og selvværd. 3. Vi ønsker at støtte barnets fysiske og psykiske udvikling. 4. Vi ønsker at barnet bliver i stand til at indgå i et socialt og kulturelt fællesskab. 1. Vi ser på, hvad barnet kan. Vi lærer barnet at kende i samarbejde med forældrene. Vi ser barnets stærke og svage sider. 2. Børnene oplever sejre. Børnene får mulighed for at præstere noget. Børnene lærer selvaccept. Børnene lærer at give udtryk for sig selv og sine behov. 3. Børnene får mulighed for at bruge sin krop både fin- og grovmotorisk. De voksne ser barnet. De voksne giver børnene nærvær. Børnene lærer sig selv at kende: hvem er jeg?, hvad kan jeg? og hvad kan jeg næsten? De voksne er synlige som voksne. Børnene får mulighed for at være. Børnene får mulighed for at være nysgerrige og undrende i forhold til sig selv og omverdenen. 4. Børnene gøres bevidste om, at de er en del af en gruppe. Børnene lærer at se og forstå andres signaler. Aktiviteter 1. Når barnet starter i vuggestuen, inviteres det med forældre på besøg, hvor vi får en samtale om barnet og vuggestuen. Den daglige kontakt med barnets forældre prioriteres højt og vi er altid parate til at samarbejde. Vi iagttager barnets udvikling gennem de daglige aktiviteter og samværet med de øvrige børn og voksne. 2. Vi opfordrer barnet til selv at hjælpe til med at få tøj af og på i det omfang det magter. Vi giver barnet mulighed for at deltage i kreative aktiviteter. Vi giver barnet mulighed for at prøve egne færdigheder af i forhold til at kunne beherske sin krop. Vi giver barnet mulighed for at deltage i praktiske opgaver. Vi giver barnet lov til at give udtryk for sine følelser og respekterer disse. Vi hjælper barnet med at sætte ord på disse følelser og fortæller dem at det er ok både at føle glæde, sorg og vrede. 21

22 3. Vi giver børnene mulighed for at arbejde med forskellige materialer. Børnene får mulighed for at tegne, klistre, male, lave puslespil, finde blade og insekter, spise med gaffel, tage tøj af og på. Vi leger ude hver dag. Vi tager på ture på skift. Vi tager til idræt på skolen. Vi har gymnastik en gang om ugen. Vi har rytmik en gang om ugen. Vi respekterer det enkelte barns personlighed og ser dets særlige ressourcer og og behov. Vi giver barnet mulighed for at opnå succes ved under hensyn til alder og færdigheder at kunne løse en opgave. Et eksempel kunne være at tage hjemmesko af. Vi giver børnene knus og kram. Børnegruppen deles om formiddagen i 2-3 grupper for at skabe nærvær og tid. Vi lytter til og taler med barnet. Vi sætter ord på det, vi gør. Den voksne er den ansvarlige i samværet med barnet. Den voksne afgrænser sig i forhold til det enkelte barn (hvad tillader jeg og hvad tillader jeg ikke?) Den voksne er sammen med barnet på en ligeværdig måde og udviser respekt for barnet. Vi giver børnene mulighed for at bruge deres fantasi. Vi giver børnene alsidige oplevelser i forhold til ture, materialer, kost, udfordringer, aktiviteter, andre børn og voksne. Dette er grundlaget for at danne sig nye erfaringer og ny viden. 4. Børnene deltager i aktiviteter sammen med andre og får fælles oplevelser. Vi lærer børnene at respektere andres grænser i forhold til glæde, sorg, vrede, ja eller nej. Vi lærer børnene ved stille og roligt at give dem masser af tid og mulighed for at forstå, at det er vigtigt at tage hensyn til andre. Vi lærer børnene, at de til tider skal tilsidesætte egne behov for at andres kan blive opfyldt. Vi spiller spil med børnene som øver tålmodighed og koncentration. Sprog Metoder 1. Vi ønsker at styrke og stimulere børnenes sprog. 2. Vi ønsker at børnene skal kunne udtrykke sig og forstå andre sprogligt og udvide evnen til sprogligt at indgå i sammenhænge. 3. Vi ønsker at udvide børnenes kendskab og interesse til skriftsproget. (inklusive tegn og tal). 1. Vi styrker og stimulerer børnenes sprog: gennem daglig tale gennem sproggruppeaktiviteter. 22

23 gennem sang og musik. gennem bøger. 2. gennem dagligdagen, aktiviteter og leg. gennem konflikter og løsninger. 3. gennem leg, sang, sprog, ture ud af huset, emner og interesse. gennem stuens indretning og dekorationer. Aktiviteter 1. Vi stimulerer børnenes sprog. Vi giver respons på barnets tale. Vi er bevidste om selv at tale et ordentligt sprog, fordi vi ved at børnene lærer af det sprog og udtryk de voksne bruger. Vi tager udgangspunkt i børnenes nuværende sprog og taler, pludrer, synger og leger med dem. Gennem dagligdagen og aktiviteter opstår samtaler, og vi taler om det der opstår i nuet, på puslebordet, når vi spiser, gennem legen, spontane og planlagte aktiviteter. Vi sætter ord på handlinger og nævner tingene ved rette navn. Vi ser på barnet, når vi taler sammen. Vi lytter til barnet, når det taler og lære barnet at lytte til andre. Vi sørger for at barnet oplever stille stunder. En gang om ugen bruger vi sprogkufferterne, som giver en bred vifte af muligheder for at styrke sproget. Af eksempler kan nævnes: En pose med forskellige ting, hvad er der i posen? En æske, der rasler, hvad er der i æsken, som rasler? Vi har forskellige spil som træner tålmodighed, koncentration og skaber nysgerrighed. Vi arbejder med forskellige emner og giver barnet kendskab til de nye områder f. eks. forår, trafik, bondegård Vi holder samling hver dag f. eks. med hyggesnak, rim og remser, sang m.m. Vi har rytmik en gang om ugen og fælles rytmik på tværs af huset en gang om måneden. Vi læser bøger, hører lydbånd og leger fagtesange. Vi har rim og remser på alle stuer. Vi deltager i filmklub, teater og cirkus. Hver stue har eget bibliotek. Vi låner bøger på biblioteket. Vi vurderer barnets sprogudvikling gennem TRAS skema i samarbejde med barnets forældre. 2. Børnene lærer af hinanden og de voksne. De gentager, lærer og udvider med tiden et nuanceret sprog. Børnene indgår gennem dagligdagen, aktiviteter og leg i en dialog med andre børn og voksne og lærer herigennem at kommunikere med omverdenen. Vi hjælper og støtter barnet med at gøre sig forståelig og udtrykke sig, at sætte ord på det som barnet gerne vil have eller ikke have. Vi opfordrer barnet til at sige til og fra. Vi sætter ord på barnets følelser og lærer dem herigennem at forstå egne følelser og give udtryk for disse ved at vi f.eks. siger: Jeg kan se, at du er sur, ked af 23

24 det, glad eller sig til Peter, at du bliver ked af det, når han skubber dig, sig, at du ikke kan lide det. Vi hjælper barnet sprogligt til selv at håndtere en konflikt. Vi lærer barnet at forstå sammenhæng og virkning af dets handlinger. Vi respekterer barnets svar på et givent spørgsmål. Vi motiverer barnet sprogligt til at give svar. 3. Vi klipper billeder ud af blade og kataloger. Vi tager udgangspunkt i det som interesserer børnene og som er en del af deres hverdag. Til dette skriver vi tekst og laver bøger. Vi læser og kigger i forskellige slags bøger, herunder rim og remser. Vi synger. Når vi pusler børnene, tæller vi fingre og tæer. Vi snakker meget om hvor mange år vi er og tæller 1, 2, 3. På ture ud af huset snakker vi trafik (rød, gul og grøn mand) og om de symboler, der er knyttet hertil. Vi taler om numrene på bussen. Når vi tegner eller i øvrigt laver noget kreativt, skriver vi sammen med børnene deres navn på tingene. Børnenes navne er på deres kasser på badeværelset. På stuen har vi billeder af børnene, hvor der er skrevet navne på. Naturen og naturfænomener Metoder 1. Vi ønsker at give børnene kendskab til naturen og give dem glæden ved at færdes i den. 2. Vi ønsker at give børnene kendskab til, hvordan vi bruger naturen. 3. Vi ønsker at lære børnene respekt for natur og miljø. 1. Børnene er ude hver dag uanset vejret. Vi tager ofte på ture i naturen. Vi følger og taler om de 4 årstider i naturen. Vi har små temaer om naturen. Vi har traditioner, som følger årets gang. 2. Børnene undersøger naturen. Vi bruger naturmaterialer til kreative formål. Vi har indrettet vores legeplads af og med naturens egne materialer. Vi bruger naturen som legeplads. 3. Vi lærer børnene at færdes i naturen med omtanke for dyr og planter. Vi lærer børnene at holde naturen ren Vi bruger genbrugsmaterialer til leg og kreative formål. Aktiviteter 1. Alle børn er ude hver dag enten på legeplads eller på tur, uanset vejr og vind. Vi deler os hver dag i mindre grupper og går ofte små ture i nærmiljøet, f. eks. på Bækkestien, hvor vi fodrer ænder, løber eller kælker på bakken samt samler naturmaterialer o.l. Vi tager på længere ture til skov, fjord, parker, bondegård, zoo-parker, Regnskoven o.l. herunder heldagsture til f.eks. Dyrenes Gård, Vissinghytten og Ree Park. 24

25 Vi færdes i naturen på alle årstider og fornemmer den med alle vores sanser. Vi leger i de visne blade, kælker, laver snemænd, vi hopper i vandpytterne og vi laver smatkager, vi nyder forårssolens første stråler, lytter til fuglene der synger og finder de første forårsblomster, vi bader og leger med vand. Vi arbejder ofte i temaer ca. en uge af gangen, hvor vi på forskellige måder fordyber os i et tema. Vi læser bøger, synger, leger, undersøger og arbejder kreativt. Temaet kan være bondegård, krible-krabledyr e.l. Vi holder høstuge og høstfest, vi har halmballer inde og ude, bager, laver marmelade og laver høstdekorationer af naturmaterialer. Vi fejrer fastelavn og laver fastelavnsris af grene fra naturen. Vi sår karse til påske. Vi sår sommerblomster i potter. 2. Vi finder smådyr i naturen. Vi samler naturmaterialer, bog, agern, kogler, blade m.v. og bruger det til kreative formål. Vores legeplads er indrettet, så den giver mulighed for at følge naturens gang og mulighed for at stimulerer sanserne. Vi har forskellig beplantning og stenfigurer til at sidde på. Alle legeredskaber er lavet af træ. 3. Vi ser på, undersøger og rører ved planter og smådyr i naturen, men gør børnene opmærksom på, at det er vigtigt at behandle dem ordentlig, f.eks. ikke træde på skovsneglen, ikke rykke blomsterne op osv. Vi smider ikke affald i naturen, men lærer børnene at bruge skraldespanden. Vi genbruger husholdningsemballage, mælkekartoner, syltetøjsglas m.v. til leg og kreative formål, vi fjerner f.eks. i perioder noget af stuens legetøj og leger med genbrugsting fra natur og husholdning. Kulturelle udtryksformer og værdier Metoder 1. Vi ønsker at give børnene mulighed for at lære nærmiljøet at kende. 2. Vi ønsker at give børnene mulighed for at opleve forskellige kulturelle tilbud. 3. Vi ønsker at give børnene kendskab til og mulighed for at bruge forskellige materialer. 4. Vi ønsker at give børnene en positiv oplevelse af forskellighed. 1. Vi opsøger og deltager i de arrangementer der findes og tilbydes i nærmiljøet. Vi arrangerer ture i området (enten stuen alene eller på tværs stuerne). 2. Vi opsøger og deltager i alderssvarende kulturelle tilbud 3. Vi giver børnene mulighed for at få kendskab og erfaring med forskellige materialer. 4. Vi har børn med forskellige kulturelle baggrunde på alle stuer. Aktiviteter 1. Vi handler med børnene i lokale forretninger. Vi tager på korte og længere ture i nærmiljøet. Vi benytter de forskellige fysiske muligheder, der findes i området f.eks. boldbaner, legepladser, Bækkestien og de øvrige grønne områder. 25

26 Vi tager på besøg i børnehaverne, når børnene skal skifte institution. Vi deltager i kirkens julearrangement. 2. Børnene deltager ved film på Kulturhuset. Vi låner bøger på biblioteket og lærer det at kende. Børnene ser Kufferthistorie på Kulturhuset. Børnene oplever cirkus. Vi besøger Randers Regnskov. Vi besøger de rekreative områder omkring Randers. Vi tager på heldagsture til Dyrenes Gård, Vissinghytten og Ree Park Vi kører i bus. Vi holder traditioner i hævd. Vi holder fastelavn, påske, høst, vuggestuens fødselsdag, jul, diskofest,ol og kulturuge. Vi fejrer børnenes fødselsdag. Vi læser bøger. Vi synger og leger sanglege. Vi læser rim og remser. Vi går i teater. 3. Vi deler børnene i mindre grupper efter alder og færdigheder og tager forskellige materialer frem. 4. Børnene deles i grupper uden hensyn til kulturel baggrund og lærer derved at vi alle er mennesker på godt og ondt uanset, hvor vi kommer fra. Vi giver børnene indblik i vores traditioner med hensyntagen til deres egen kulturelle baggrund. Arbejdet med svage/udsatte børn (Vi definere begrebet svage/udsatte børn, som børn der har en risikoadfærd, som vækker bekymring hos forældre og professionelle. Begrebet dækker ikke børn med fysiske og psykiske handicaps). Generelt Vi er opmærksomme på svage/udsatte børn og ønsker at arbejde for at få en god kontakt til alle vores børn. Vi er nærværende og troværdige voksne. Vi giver børnene forudsigelighed ved altid at fortælle dem, hvad der skal ske. Vi ønsker at børnene skal være trygge, åbne og glade. Vi ser barnet som individ og som en del af en familie og vi møder familien, hvor den er. Vi ønsker at skabe forskellig kulturel baggrund, ser vi som spændende og udfordrende. Vi er nærværende og deler børnene i små grupper for at skabe nære relationer børn og voksne imellem. Vi støtter børnene i at skabe venskaber. Vi tager sommetider notater af vores arbejde med børnene, men noterer kun de oplysninger, der har betydning for vores arbejde med dem. Handling i forhold til svage/udsatte børn Vi observerer barnet og drøfter observationerne med hinanden. 26

27 Vi taler med forældrene om vores observationer og om eventuelle handleplaner. Personalet har mulighed for at få supervision af en psykolog og der kan afholdes koordineringskonferencer med psykolog og talepædagog, desuden samarbejder vi med PPR. (pædagogisk/psykologisk rådgivning). Vi foretager opfølgning og evaluerer. Svage/udsatte børn Generelt. Vi er opmærksomme på svage/udsatte børn og ønsker en god kontakt til alle børnene. Vi er opmærksomme på om børnene er trygge, åbne og glade. Vi er opmærksomme på at børnene har relationer til voksne og andre børn. Børnene tilhører en stue med faste voksne med hvem de får en god kontakt og tilknytning. Disse voksne er primære for børnene på stuen, medens de er sekundære for institutionens øvrige børn. Derved bliver børnene fortrolige med alle vuggestuens medarbejdere, som de lærer at kende. Vi bestræber os på at bruge så få vikarer som muligt for at give børnene ro. Derfor omorganiserer vi os, når der er ferie, kursus, afspadsering m.v., så børnene passes af voksne, de er fortrolige med. Vi ser barnet som individ samt en del af en familie. Vi aflæser familiens behov for hjælp, støtte og vejledning. Vi møder familien, hvor den er og tager udgangspunkt i familiens egne ressourcer. Vi er nærværende og deler børnene i små grupper bl.a. for at give rum for børn med særlige behov. Hvis der er problemer med et barn. Vi observerer barnet og drøfter vores observationer med hinanden. Vi taler med forældrene om vores observationer. Vi laver forudsætningsanalyse/handleplan. Vi holder koordineringskonferencer med psykolog og talepædagog. Vi får supervision af en psykolog. Vi følger op på tingene og evaluerer. Dokumentation og evaluering Vi prioriterer dokumentation og evaluering af arbejdet med børnene for at se om børnene i vuggestuen trives og om de er trygge, åbne og glade. for at give forældrene, kommunens og andre indblik i børnenes liv i vuggestuen samt indblik i det pædagogiske arbejde. for at videreudvikle personalet til at skabe en hverdag, hvor der er tid og rum for læring. for at personalet får en forståelse for om det opfylder vuggestuens mål for at se kritisk på egen praksis og reflekterer over, om vi gør tingene godt nok eller om vi kunne have gjort det bedre og mere hensigtsmæssigt. Dokumentation og evaluering foregår via daglig kontakt 27

28 informationer og små historier om børnenes oplevelser på tavle billeder og video (se afsnit om dokumentation) måneds- og årsplan. stue-, personale- og pædagogmøder. forældresamtaler og forældremøder. Succeskriterier Vi mener, at vi opnår succes og gør en forskel når: vi udføre et ordentlig stykke arbejde, vi kan stå inde for børnene er trygge, åbne og glade samt trives og fungerer i hverdagen. forældrene er tilfredse og interesserede. forældrene taler godt om og anbefaler vuggestuen til andre. forældrene kommer igen med søskende, der skal passes. personalet har det godt, de trives, fungere i hverdagen og har et godt samarbejde. børnene forlader vuggestuen alderssvarende både psykisk og fysisk og hvis de ikke er alderssvarende, er der sat fokus på eventuelle problemer, inden de kommer i børnehave. Kommunikations- og informationspolitik Vores mål med kommunikation og information er at være så åbne som muligt omkring hvem vi er og hvad vi står for. Vi ønsker at vores kommunikation og information er relevant og tilpasset vuggestuens brugere. Vi er bevidste om, at vores vigtigste arbejdsredskab er os selv og at den personlige kommunikation er afgørende i vores daglige arbejde, hvorfor vi fortsat ønsker at blive dygtigere. Vi kommunikerer og informerer både mundtligt og skriftligt. Kommunikation og information med forældre i det daglige foregår på flere felter Når et barn bliver indmeldt i vuggestuen, sender vi et brev til forældrene med opfordring til at besøge vuggestuen inden barnet starter. Forældrene indbydes til at se vuggestuen og hilse på personalet, primært det personale, der vil drage omsorg for deres barn. De modtager ved dette besøg en pjece, som giver dem de vigtigste praktiske oplysninger om vuggestuen. Når barnet er startet i vuggestuen sker kommunikationen og informationen via en daglig uformel samtale mellem personale og forældre, når barnet afleveres og afhentes. Vi skriver daglig om børnenes oplevelser af hverdagen på tavlen ved barnets stue. Forældrene får en månedsplan, som beskriver det overordnende forløb af måneden på barnets stue. Vi tilbyder forældre- eller bedsteforældrehygge hver anden måned. 28