Med kroppen på arbejde

Transkript

1 Med kroppen på arbejde v. Allan A. Dehn og Anne-Birte Ransby

2 Formål Viden om forebyggelse af smerter i muskler og led Redskaber til at sætte det på dagsordenen på apoteket Erfaringsudveksling, mulighed for at lytte til hinandens erfaringer og praksis

3 Indhold Hvorfor fokus på forebyggelse af muskel og skeletbesvær? Ny viden på området Hvorfor får vi ondt? Den bio-psyko-sociale tilgang Balance mellem job og krop Øvelsesafprøvning ISA og Apotekeruniverset - Hvordan kan du formidle sundhedsfremme og god ergonomi, og hvordan får du kollegerne til at tænke det ind i hverdagen?

4 Anmeldte erhvervssygdomme

5 Selvrapporterede påvirkninger Udvikling fra Muskelskeletpåvirkninger: Færre har bære- eller løftearbejde, men det drejer sig stadig om en del Færre arbejder med skub eller træk, men det drejer sig stadig om en del

6 Selvrapporterede påvirkninger Udvikling fra Psykisk arbejdsmiljø: Karakteren af det psykiske arbejdsmiljø har ændret sig Positive tendenser: Stigning i støtte fra leder og kollegaer Fald i krav om at arbejde meget hurtigt Negative tendenser: Stigning i følelsesmæssige krav Fald i mening i arbejdet Stigning i mobning, vold og trusler om vold

7 Nedslidning 1/3 af sygefraværet skyldes arbejdsmiljøet Lidt over 1/3 af førtidspensioneringerne skyldes arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet har også indflydelse på hvor mange, der går på efterløn Særligt muskelskeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø har betydning, men også ulykker har betydning

8 Ny arbejdsmiljøstrategi frem mod 2020 Strategiens mål: 25 pct. færre alvorlige arbejdsulykker 20 pct. færre med overbelastninger af muskel og skelet 20 pct. færre psykisk overbelastede

9 Hvad har betydning for nedslidning? - Balance mellem arbejdskrav og ressourcer

10 Balancen mellem arbejdskrav og ressourcer Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Velvære, Arbejdsaktiv God arbejdsevne Godt muskelskelethelbred

11 Balancen mellem arbejdskrav og ressourcer Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Muskelskeletbesvær Reduceret arbejdsevne Sygefravær Førtidig frafald fra arbejdsmarkedet

12 Kan sundhedsfremme der øger ressourcerne skabe balance? Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Velvære På arbejde God arbejdsevne Godt muskelskelethelbred Sundhedsfremme

13 Statens Institut for Folkesundhed Hvor mange der havde haft ondt de seneste 14 dage? 30 pct. havde ondt i ryggen 33 pct. havde ondt i nakke og skuldre 30 pct. havde ondt i arme, hænder, knæ, hofter eller led

14 Gener og besvær i kroppen er det noget I kender til?

15 Smerter har mange årsager Når vi får ondt i muskler og led kan det skyldes arbejde. Men smerter kan også opstå i fritiden og uden en klar grund Smerter har mange årsager

16 Job & krop - forebyg smerter i muskler og led Den bio-psyko-sociale model: Oplevelsen af smerter afhænger af hvordan vi har det på jobbet og derhjemme - og om vi er bange for at smerten er et tegn på noget alvorligt. Det fortæller overlæge Ole Steen Mortensen.

17 Hvad påvirker kroppen? Hvad er godt for kroppen?

18 Sundhedsstyrelsens anbefalinger på motions-området? AARHUS TECH

19 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Voksne: Alle voksne bør være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet*), helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, f.eks. 15 minutter om morgenen og15 minutter senere, eller tre gange 10 minutter i løbet af dagen AARHUS TECH

20 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Ydermere: høj intensitet af minutters varighed 2 gange ugentligt AARHUS TECH

21 Moderat intensitet *) Fysisk aktivitet af moderat intensitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor man kan tale med andre imens f.eks. cykle eller gå til og fra arbejde, havearbejde, gå op og ned ad trapper, jogge og forskellige former for motionsidræt AARHUS TECH

22 Moderat intensitet Moderat intensitet svarer til % af den maksimale iltoptagelse, eller % af pulsreserven (maksimalpuls hvilepuls), eller % af maksimalpulsen, eller RPE (rate of percieved excertion, Borgs anstrengelsesskala) og er yderligere defineret som fysisk aktivitet, hvor man bliver lettere forpustet, men hvor samtale er mulig AARHUS TECH

23 Kan sundhedsfremme der øger ressourcerne skabe balance? Krav Sociale Fysiske Psykologiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Velvære På arbejde God arbejdsevne Godt muskelskelethelbred Sundhedsfremme

24 NFA Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø Betydning og potentiale i integreret Sundhed- og arbejdsmiljø- fremme Viden fra FINALE og Fysisk arbejdskrav og Fitness projekterne

25 Ulighed i levetid i Danmark

26 Nedslidningens paradoks Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvorfor har de med mest fysisk aktive job så de største helbredsproblemer?

27 Sundhedsfremme indenfor Bygge og anlægs branchen Målsætning: at undersøge om fysisk træning kan forbedre kondition blandt bygningsarbejdere 3 måneder intervention på arbejdspladsen I. Intervention bestående af fysisk træning 3*20 min per uge i arbejdstiden II. Kontrolgruppe

28 Resultater Bygge og anlægsarbejderne havde et lavere kondital og højere BMI end den gennemsnitlige danske arbejdende befolkning Interventionsgruppen øgede konditallet med 10% Risiko førtidig død

29 Ph.d studie Reduktion af relativ fysisk arbejdsbelastning og risiko for hjertekarsygdom ved øget fysisk fitness blandt rengøringsassistenter

30 Formål i studiet At øge konditionen gennem en arbejdspladsintervention i en rengøringsvirksomhed Og derved - Sænke den relative fysiske arbejdsbelastning - Sænke risikoen for hjertekarsygdom

31 Skridt pr. døgn Kvindelige rengøringsassistenter gik skridt pr døgn 50 % af deltagerne gik > skridt/døgn ved alle 3 døgnmålinger. Korshøj et al 2011, 24-hour physical activity and cardio-respiratory fitness among female cleaners (Submittet)

32 Intensitet under rengøringsarbejde Procentdel af arbejdsdag < 20% af HRR 20-30% af HRR 30% - 40% af HRR 40% - 50% af HRR 50% - 60% af HRR > 60% af HRR N = 22, distribution af puls intensitet under rengøringsarbejde Korshøj et al 2011, 24-hour physical activity and cardio-respiratory fitness among female cleaners (Submittet)

33 Fitness 62 % havde en kondition under middel Gennemsnitligt kondital 34 ml O 2 /min/kg kropsvægt Korshøj et al 2011, 24-hour physical activity and cardio-respiratory fitness among female cleaners (Submittet)

34 Træning 60 min/uge 2 3 sessioner per uge Aerob fysisk aktivitet På virksomheden i arbejdstiden Alle aktiviteter tilpasset i tid, sted og type ud fra ønsker til virksomhed og medarbejdere

35 Muskelskeletbesvær Hyppig blandt medarbejdere i alle jobgrupper, men specielt blandt dem med høje fysiske krav i arbejde Betydelige konsekvenser for produktivitet, arbejdsevne, sygefravær og frafald fra arbejdsmarkedet Tidligere studier har vist at fysisk træning kan reducere muskelskeletbesvær blandt kontoransatte Kan det også det blandt medarbejdere med høje fysiske krav i arbejde?

36 Elastikprojektet ~ 200 kontoransatte med skulder/nakkebesvær 10 ugers træning med elastikker Gruppe 1) 2 min pr.dag Gruppe 2) 12 min pr.dag Gruppe 3) Kontrol (info) Seniorforsker, Lars Andersen, NFA

37 Nakke/skulder smerter min 12 min Control Smerte intensitet (0-10) * Andersen LL 2010 Pain Uge

38 4 øvelser med elastik 1. Sideløft (den store nakke-skuldermuskel) Stå som på billedet og løft armene ud til siden og op, indtil overarmen er vandret. Sænk så armene kontrolleret igen. Du skal have armene lidt foran kroppen i hele bevægelsen. Hold dine albuer let bøjede under hele bevægelsen.

39 4 øvelser med elastik 2. Skulderblads-klem (musklerne mellem skulderbladene) Gør elastikken kortere til cirka skulderbredde og hold armene strakt frem foran kroppen. Træk nu armene ud til siden og bagud til elastikken rammer brystkassen. Fornem, at du klemmer skulderbladene sammen på ryggen. Før armene kontrolleret tilbage igen. Hold dine albuer let bøjede under hele bevægelsen.

40 4 øvelser med elastik 3. Udad-drejning (musklerne, der styrer armen) Sæt elastikkens ene ende fast i fx et dørhåndtag eller øverst om benet på et tungt bord. Placér dig, så elastikken er spændt, og drej så underarmen ud til siden og tilbage igen. Hold din albue bøjet 90 grader og armen en knytnæves bredde ude fra kroppen.

41 4 øvelser med elastik 4. Håndleds-vip (musklerne i underarmen) Sæt dig som vist på billedet og træd midt på elastikken med den ene fod. Dit håndled skal stikke ud over bordkanten, så du har fri bevægelighed. Bøj stille og roligt håndleddet op og ned dog uden at gå helt i bund.

42 4 øvelser med elastik Træningstips: Lav de 4 øvelser 3 gange om ugen eller gerne dagligt. Det er en god idé at lave øvelserne sammen med dine kolleger. Brug fx 5-10 minutter, inden I går til frokost, hvor I laver hver øvelse med så mange gentagelser, I kan uden pause. Husk dog 1 minuts pause mellem hver af de 4 øvelser. Start med den letteste elastik og skift til en hårdere elastik, den dag du ubesværet kan gennemføre 20 gentagelser. Hvis en øvelse føles mærkelig eller gør ondt i dine led, så prøv at nedsætte belastningen. Ellers spring øvelsen over. Se video-instruktion på job og krop

43 Muskelskeletbesvær Hyppig blandt medarbejdere i alle jobgrupper, men specielt blandt dem med høje fysiske krav i arbejde Betydelige konsekvenser for produktivitet, arbejdsevne, sygefravær og frafald fra arbejdsmarkedet Tidligere studier har vist at fysisk træning kan reducere muskelskeletbesvær blandt kontoransatte Kan det også det blandt medarbejdere med høje fysiske krav i arbejde?

44 Sundhedsfremme i rengøringsbranchen PhD projekt ved Marie Birk Jørgensen 9 deltagende store virksomheder 363 deltagende rengøringsassistenter Målsætning at reducere muskelskeletbesvær og kinesiofobi, samt forbedre fysiske ressourcer til at klare jobbet Intervention på arbejdspladsen over 1 år I. Intensiv fysisk koordinationstræning II. III. Kognitiv adfærdsrådgivning Kontrolgruppe

45 Fysisk træning på arbejdspladsen øger styrken og koordination hos rengøringsassistenter I gennemsnit en 20 % forbedring i mavemuskelstyrke I gennemsnit en 16 % forbedring i koordinationsevnen PhD projekt Marie Birk Jørgensen, Københavns Universitet

46 Fysisk træning kan mindske smerter hos rengøringsassistenter Færre personer med smerter i mere end 30 dage i fysisk træningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen efter interventionen

47 Tanketræning forbedret håndteringen af muskelsmerter hos rengøringsassistenter I gennemsnit blev opnået en 16 % reduktion i angst for bevægelse ved smerter

48 Ryggens opbygning og funktion Det indre muskelkorset: - Mavemuskulaturen består af 4 muskelgrupper. - Når det inderste lag strammes snøres korsettet og taljen bliver smallere. - Hvilespændingen sørger for stabilitet omkring rygsøjlen under dagligdagens gøremål.

49 4 øvelser for ryggen 1. Læn og drej Sænk skuldrene og undgå at svaje i ryggen. Sørg for, at dine skuldre og hofter er lige over hinanden i hele øvelsen. Spænd mavemusklerne. Drej på fødderne, mens du fører den ene arm ud til siden. Drej tilbage igen. Lav øvelsen skiftevis med venstre og højre arm. Øvelsen bliver mere krævende, hvis du stiller dig længere fra væggen.

50 4 øvelser for ryggen 2. Løft siden Træk underben og knæ bagud, og skyd hoften frem, så der er en lige linje mellem knæ, hofte og albue. Hold hovedet i forlængelse af rygraden, og sænk skulderen, så den er fri af øret. Spænd mavemusklerne. Løft hoften, til der er en lige linje fra knæ til skulder. Sænk langsomt hoften igen. Gentag, hvor du ligger på den anden side.

51 4 øvelser for ryggen 3. Løft arm og ben Spænd mavemusklerne. Hold skuldrene og hoften i ro. Forestil dig hele tiden, at der på ryggen står en bakke med tekopper, som ikke må vælte. Løft venstre arm lige frem. Sænk armen igen. Stræk højre ben bagud ien lige linje. Sænk benet igen. Gentag med modsatte arm og ben. Løft evt. armen og benet samtidig for at gøre øvelsen mere krævende.

52 4 øvelser for ryggen 4. Løft bækkenet Spænd mavemusklerne. Løft bækkenet roligt op, indtil der er en lige linje fra knæ til skulder. Sænk bækkenet kontrolleret ned til gulvet.

53 4 øvelser for ryggen Træningstips: Lav øvelserne 2-3 gange om ugen. Lav hver øvelse roligt og kontrolleret med 5-10 gentagelser. Hold en kort pause, gentag dette ad 2-3 omgange. Lav gerne øvelserne sammen med dine kolleger, så I kan hjælpe hinanden med at lave dem korrekt. Se alle øvelserne og den grundige instruktionsvideo på jobogkrop.dk, så du opnår den optimale effekt og beskytter din lænd og nakke. Her kan du også se, hvordan du kan øge øvelsernes sværhedsgrad.

54 Ergonomi Tilpasning af arbejdet, redskaber og arbejdsforhold til menneskets forudsætninger Med det formål at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel

55 Risiko for besvær Afhænger af belastningens størrelse og varighed Fx kan besvær opstå ved: Tung manuel håndtering Bøj og vrid af ryg og nakke Arbejde med løftede arme Ensidigt belastende arbejde (EBA) herunder ensidigt gentaget arbejde (EGA) Ryk, stræk, tryk af sener Problemer i det psykiske arbejdsmiljø Fysiske forhold

56 Ergonomi Psykiske forhold Tunge løft, træk & skub Arbejds- stillinger Personlige forhold Fysiske forhold EGA/ EBA Sociale forhold

57 Ergonomisk vurdering Tilrettelæggelse af arbejdet Arbejdsteknik Hjælpemidler Arbejdsstedets indretning

58 Giv eksempler på god ergonomi på jeres arbejdsplads!

59 Let belastningen!

60 Integration af sundhedsfremme og arbejdsmiljø - ISA Sammentænkning af sundhedsfremme og arbejdsmiljø Bruger sundhedsfremme til at ændre arbejdsmiljøet Ændrer arbejdsmiljøet for at styrke sundheden Understøtter et strategisk mål om fx bedre trivsel ISA er en af vejene til at opnå et godt arbejdsliv og et bedre helbred

61 Hovedpointerne Der findes ikke kun én rigtig måde, men mange Samarbejde og dialog er hjørnestenene i ISAarbejdet Tænk indsatsen ind i de systemer, rammer og fora, der er i forvejen, fx AMO Igangsæt ikke projekter, men indsatser Ledelsesopbakning er ikke nok der skal ledelsesengagement til Inddragelse i den strategiske tænkning øger effekten Der er tale om en forandringsproces på lige fod med andre forandringer

62 Hovedpointerne Der findes ikke kun én rigtig måde, men mange Kulturen spiller en vigtig rolle Man skal have et godt psykisk arbejdsmiljø Afklar rollerne for alle og hav styr på spillereglerne fra starten Det er en on-going proces sørg for at tænke i fornyelse Mål på noget relevant hvorfor måle på noget der er evidens for Brug pengene rigtigt tænk forebyggelse Sæt ekstra fokus, når pengene forsvinder og konsulenterne går >> Der kommer ikke meget handling ud af alene at have de rigtige holdninger Sparekassen Farsø

63 Udbytte Bedre trivsel Mindre smerter >> Man skal sørge for, at medarbejderne kommer ud og får noget frisk luft og hører fuglene synge. Det giver trivsel og energi AXA Power Færre ulykker og arbejdsbetingede lidelser Mere energi Større arbejdsglæde Lavere sygefravær Lavere personaleomsætning Bedre produktivitet Bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv. Og meget, meget mere

64 Indhold i kataloget Del 1 Hvad er ISA? Del 2 Fra idé til drift Del 3 Temaartikler, virksom- hedsportrætter og små praktiske ideer Fx: Sundhedsledelse, trivsel mv. Findes på

65 Fra idé til drift Tilpas og udvikl indsatsen til egen arbejdsplads Gør indsatsen og aktiviteterne synlige på arbejdspladsen Evaluér og tal om, hvordan I kan fastholde og forny indsatsen Indarbejd indsatsen i den daglige drift og de ledelsesmæssige beslutninger >> Det er en god idé at tænke indsatsen ind i det, man laver i forvejen. Det forhindrer, at det kommer til at være noget, der er isoleret fra den daglige drift Bornholms Regionskommune

66 Ideer til nye tiltag på jeres arbejdsplads?

67 Tak for i dag