Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed?

Transkript

1 Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed? Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

2 Mænd og kvinder med hårdt fysisk arbejde har forhøjet hyppighed af Muskelskeletbesvær Hypertension og hjertesygdom Overvægt og diabetes Reduceret arbejdsevne Langtidssygefravær Førtidig afgang fra arbejdsmarkedet Førtidig dødelighed

3 Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvorfor har arbejdere der er mest fysisk aktive i arbejde højest risiko for helbredsproblemer?

4 Risiko førtidig død Har fysisk aktivitet i arbejde og fritid den samme effekt på hjertesygdom? Holtermann m.fl. SJWEH, 2009

5 Risiko Er det vigtigt at være fysisk aktiv i fritiden når en har et fysisk krævende arbejde? Risiko for dødelighed Lave fysiske krav arbejde Moderat e fysiske krav arb. Høje fysisk krav arbejde Lav Moderat Fysisk aktivitet i fritiden Østerbroundersøgelsen Holtermann m.fl. BMJ Open, 2012 Høj

6 Hvad ved vi om de fysiske arbejdskrav i Danmark i dag? Hvor meget af arbejdstiden står og går en rengøringsassistent? Hvor meget arbejder industrimedarbejdere med arme over skulderhøjde? Hvor høj er arbejdspulsen til renovationsmedarbejdere? Hvor trætte er erhvervsaktive med manuelt arbejde efter endt arbejdsdag? Hvilken betydning har det for sundheden?

7 Hvor kommer vor viden fra?

8 Formål med projektet I. Undersøge belastninger og fysiske aktiviteter blandt medarbejdere inden rengøring, transport og industri II. Bedre dokumentation af sammenhængen mellem fysiske arbejdsbelastninger og helbred

9 Objektive målinger af belastninger og fysiske aktivitet over 4-5 døgn

10 Månedlig opfølgning på muskelskeletbesvær i 12 mnd med SMS LAV HØJ STIGENDE VARIERENDE

11 Status 15 virksomheder 1016 medarbejdere deltaget på NFA s del af projektet 748 medarbejdere fra produktionen påsat døgnudstyr Over 95% besvarelse SMS per måned Verdens største dataset med objektivt målet fysiske krav i arbejde & fritid, fysiske ressourcer og helbred Estimeret til at indeholde: 15-20,000 timer med målinger under arbejde 30-35,000 timer med målinger under fritid

12 Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sitte Tid

13 Rengøringsassistent Arbejdsdag kl Cykle Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge 7:00 8:00 9:00 10:00 11:00 12:00 13:00 % Slag/min Puls under arbejde % 49 % Ryg foroverbøjning under arbejde % 36 min Kvinde 62 år - BMI 35 kg/m 2 - Kondital 22 mlo 2 /min/kg

14 Rengøringsassistent Fritiden uden søvnperiode Cykle Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge Sidder/ligger 73% af fritiden (udenom 15:00 18:00 21:00 24:00 nattesøvn) % Kvinde 62 år - BMI 35 kg/m 2 - Kondital 22 mlo 2 /min/kg

15 Rengøringsassistent fly Arbejdsdag kl Cykle Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge 9:00 12:00 Slag/min Puls under arbejde % % % Ryg foroverbøjning under arbejde % Kvinde 37 år - Kondital 42 mlo 2 /min/kg

16 Renovationsarbejder Cykle Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge 6:00 7:00 8:00 9:00 10:00 Skridt 17,237 Puls under arbejde Slag/min Arbejdsdag kl. 5:45 10:30 % % Puls g.snit 112 slag/min Pulsbelastning 52 % Mand 53 år - BMI 30 kg/m 2

17 Renovationsarbejder Cykle Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Mand 53 år - BMI 30 kg/m 2 Fritid i et arbejdsdøgn kl Ligge 9 12:00 15:00 18:00 21:00 24:00 Sidder/ligger 78% af fritiden (udenom nattesøvn) %

18 Eksempel på arbejdsdag for en industrimedarbejder på gammel produktionslinje Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge Eksempel på arbejdsdag for en industrimedarbejder på ny (LEAN-baseret) produktionslinje Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge 18

19 Forskelle gammel og ny linje Gennemsnitlige antal skridt under arbejde pr. dag: Ny linje: skridt Gammel linje skridt Andel arbejdstid medarbejderne i gennemsnit sidder ned Ny linje: 12 % Gammel linje: 51% Andel arbejdstid som medarbejderne i gennemsnit arbejder med ryggen foroverbøjet Ny linje: 4 % (18 min) Gammel linje: 1% (4,5 min) 19

20 Behov for yderligere viden

21 I) Systematisk kortlægning af fysiske belastninger og aktiviteter i nedslidningstruede jobgrupper i Danmark

22 II) Hvordan skabe det gode lange arbejdsliv? også for dem med kortere uddannelse og manuelt arbejde?

23 Eksempel på arbejdsdag for en rengøringsassistent 23

24 III) Hvordan organisatorisk tilrettelægge arbejde for at reducere fysiske belastninger, anstrengelse og træthed blandt erhvervsaktive med manuelt arbejde? Manglende kundskab om effekter af bl.a: Jobudvidelse Jobrotationsordninger Uddannelse

25 IV) Hvordan skabe et arbejdsmiljø der aktivt bidrager til at reducere uligheden i sundhed? Fra: Arbejde skal ikke være nedslidende og skadelig Til: Arbejde skal i sig selv være sundhedsfremmende også for dem med kortere uddannelse og manuelt arbejde

26 Mange at takke Deltagende virksomheder Fantastiske samarbejdspartnere ved 3F og Falck Healthcare Forskningsgruppe ved NFA