Velkommen til konferencen om pædagoger i skolen

Transkript

1 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Velkommen til konferencen om pædagoger i skolen 21. marts 2017 Roskilde Kongres og Kulturcenter Roskilde

2 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Dagens program 10:00: Velkomst og introduktion til dagen v/ Elisa Bergmann, formand i BUPL og Peter Pannula Toft, kontorchef i Børn og Folkeskole, KL 10.10: Pædagogers betydning for børns læring og trivsel v/ Andy Højholt, Lektor, Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Metropol 10.50: Pædagoger i skolen eksempler fra praksis v/ KL og BUPL 11.00: Paneldebat Elisa Bergmann, formand i BUPL, Peter Pannula Toft, kontorchef i Børn og Folkeskole, KL, Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen, Helene Bech, leder af klubben Tempeltræet på Frederiksberg og Holger Bloch Olsen, skolechef i Roskilde Kommune

3 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Dagens program 11.30: Workshop runde : Frokost 13.00: Workshop runde : Kaffe og kage 14.00: Faglig ledelse af faglige fællesskaber v/ Søren Voxted, lektor, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet 14.45: Tak for i dag

4 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pædagogers betydning for børns læring og trivsel Andy Højholt, Lektor, Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Metropol

5 Pædagogens rolle i skolen Andy Højholdt 2017

6 Oplæggets blik 4. Pædagogens kompetencer, viden og funktion 1. Skolens formål Pædagogens rolle ift. børns læring og trivsel 3. Skolens pædagogik og organisering 2. Elevernes liv

7 Nytænkning? Liv i skyggen? Vi stod i en åben situation (Se fin diskussion i eksempelvis Madsen og Tofteng 2014)

8 [ ] særligt de børn, der ikke umiddelbart ekspliciterer, at det er svært, kommer nemt i klemme. Således ser vi, at enkelte børn ikke deltager i den igangværende undervisning, at nogle børn er optagede af at etablere adgang til undervisningen (og ofte mislykkes), mens læreren er i færd med at undervise de fleste (de børn der ubesværet kan deltage som elever i undervisningen). Dette er et typisk billede i den danske folkeskole anno 2016, og det er et problem. (min fremhævning, AH), (Hedegaard-Sørensen & Grumløse 2016, s. 22). Et typisk billede(?)

9 Modsætninger og muligheder Individ Undervisning Omsorg og opdragelse Gruppe Fag, faglighed Leg, aktiviteter og samvær Individuelt arbejde Skolepædagogik Fritidspædagogikken Sociale relationer Didaktik Udvikling-/ socialpsykologi Progression Tilhørsforhold Kilde: (med inspiration fra Brostrøm, 2015)

10 Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer, lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Kilde: Nationale kompetencemål taget fra UCC s modul Omsorg, læring og udvikling Mere end udvikling

11 Læring kommer i stand gennem en motivationskraft, hvor eleven er involveret, stiller spørgsmål, samarbejder med andre - og holder fast og kæmper [ ] Skolekulturen [ ] er så vigtig for et sådant projekt, at det berettiger til at sige, at her ligger selve forudsætningen. Hvis det er en kultur præget af præstation, måling og tests, så er fokus det forkerte sted, for så udvikles en kultur, hvor der ikke er plads til fordybelse i processen Kilde: Se Robuste børn af Per Schultz Jørgensen (2017) for solid diskussion af dette. Opbygning af læringsrobusthed

12 På kanten af skolen skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv Af Andy Højholdt, Lars Arndal, Britt Blaabjerg og Ulla Højmark Et ungeperspektiv Hvordan oplever unge med svag skoletilknytning de forebyggende indsatser og samarbejdet mellem dem og de professionelle og mellem de professionelle?

13 56 pct. er drenge 13,4 pct. har ADHD 29 pct. er overvægtige ved udskoling 41 pct. går i specialklasse 5,0 i karaktergennemsnit (9. klasse) 19 pct. har høj faglig trivsel 21 pct. gennemfører ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse Kilde: KL 2017 De udsatte

14 Lærerne Skal være kravsættende Skal værdisætte deres skolepræstationer og tydeliggøre dem i karakter Svært foreneligt med at skabe positive relationer De unge Føler sig stemplet Føler at de faglige vurderinger afspejler lærerens antipati Føler sig ikke set, hørt og anerkendt Relationsarbejdets svære vilkår

15 Trivselspædagog [..] der ligger en afdelingsleder ind over bordet og siger: Nu skal du tage dig sammen De får skideballer. De får at vide, at de er på det gale spor. [..] Der er ingen, der synes, at møder er gode, hvis man ikke forstår, hvad de handler om, og man ikke ved, hvad man tager med derfra. (Trivselspædagog s. 28) Andreas Til spørgsmålet om, hvad der skulle have været anderledes, for at han havde haft lyst til at gå i skole, og for at møderne skulle have hjulpet ham på en eller anden måde, svarer han: Det skal være eleven og læreren sammen, som skal finde ud af noget, der fungerer. Det kan ikke kun være læreren. Det kan ikke kun være eleven. Det skal være begge parter som ændrer sig. ( Andreas s. 23) Behov for gentænkning

16 Oliver Jeg har været i rigtig mange situationer, hvor jeg har ændret mig i en periode. Og så ændret mig og taget mig sammen, og læreren har stadig opført sig på samme måde. Selvom de siger. Jeg har været til rigtig mange møder, hvor de siger: Nu glemmer vi det hele og starter forfra. Så går der, ja næste dag, så opfører de sig stadig som om, at det er den samme Oliver, som sidder foran. Der er ikke sket en skid. Overhovedet. (s. 20) Det er mig, der er forkert..

17 Pædagogerne - de har også bare tid til en, og de vil godt snakke om de problemer, vi har her på skolen. Og de er ikke sådan helt ligeglade, ikke fordi at de i skolen er ligeglade, men der er bare ikke så meget tid til at tale om det (Pige 12 år) [Godt råd]: Man skal (som lærer/pædagog) ikke være for grov, for så synes eleverne, det er sjovere at lave ballade (Sebastian 12 år). Tid og forståelse af skolen

18 Etablere adgang til undervisningen gennem etablering af en forståelse af elevens situation og betydningen af spillet mellem eleven lærerne - klassekammeraterne Medskabe en kultur hvor eleven oplever tilhørsforhold til skolen, og den didaktisk platform gentænkes Bringe viden fra andre kontekster i spil i skolens praksis Identitetsspejl, rollemodeller, sparringspartnere med elever i udsatte positioner Etablere nye kanaler til læring Pædagogens kompetencer i spil

19 Læringsmål Procesmål

20 Pædagogens kompetencer Pædagogiskplatform Det handler om mere end faglighed og pædagogik! Opgave og funktion

21 bevidstgøre egen faglighed overfor sig selv og andre synliggøre sin faglighed være bevidste om ikke blot at være den ekstra hånd tydeliggøre hvordan pædagogens andet blik kan fremme inklusion (Det gode samarbejde - Højholdt, Hersom og Sederberg 2012). Pædagogernes egen opgave

22 Ledelse i forandring At lede i en forandringskultur betyder skabelse af en kultur (ikke kun en struktur) af forandring. Det betyder ikke at optage nye idéer, den ene efter den anden; det betyder skabelsen af en kapacitet til at søge, kritisk vurdere og selektivt inkorporerer nye idéer og praksisser hele tiden, indenfor organisationen, såvel som udenfor organisationen (Fullan 2001, s. 44) Co-teaching som implementeringsstrategi ( ) forskningen [peger] overvejende på, at co-teaching er den organiserings- og samarbejdsform, som har størst positiv effekt på elevernes faglige og sociale udvikling. Den synes samtidig at være den samarbejdsform, som er mest udforsket (Hansen m.fl. 2014, s. 7). To tiltag for at bringe pædagogens kompetencer i spil

23 Der er især ét problem (to faktisk) 4. Pædagogens kompetencer, viden og funktion 1. Skolens formål Pædagogens rolle ift. til elevens læring og trivsel 3. Skolens pædagogik og organisering 2. Elevernes liv

24 Processen og skolekulturen er afgørende for alle elevers læring og trivsel. Pædagogers viden og funktion kan spille en afgørende rolle for opbygningen af elevernes læringsrobusthed. Hvis man skal forstå pædagogers kompetencer i forhold til eleverne, må man kigge på ansvaret, opgaven, den didaktisk platform, samarbejdet og elevernes udfordringer. PS Go back vi er ved at glemme processen. Find ind til de kvalitative begrundelser for projektet Afsluttende bemærkninger

25

26 7. april 2017

27 Madsen, L. & Tofteng, Ditte (2014): Helhedsskolen: Opbrud i det organisatoriske landsskab. Billesøe og Baltzer. Brostrøm, S. (2014): Schultz Jørgensen, P. (2017): Robuste børn. Kristeligt Dagblads Forlag. Øvrige kilder

28 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pædagoger i skolen eksempler fra praksis v/ Lisbeth Due Pedersen, chefkonsulent, KL og Kjeld Christensen, rejsesekretær, BUPL

29 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pædagogerne indgår i planlægning samt opfølgning af skoleåret og de konkrete læringsforløb Medarbejdergruppen har en fælles kultur, som for eksempel indebærer fælles rammer, personalerum, Kompetenceudvikling, møder og fælles arbejde med mål og metoder

30 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN FILM LÆRING OG TRIVSEL TO SIDER AF SAMME SAG FRA ØSTRE SKOLE, MIDDELFART KOMMUNE WATCH?V=RZQVFK_JE4K

31 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Paneldebat Elisa Bergmann, formand i BUPL Peter Pannula Toft, kontorchef i Børn og Folkeskole, KL Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen Helene Bech, leder af klubben Tempeltræet på Frederiksberg Holger Bloch Olsen, skolechef i Roskilde Kommune

32 KOLDING D. 20. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN FILM FRA SKOLEN VED BÜLOWSVEJ OG KLUB TEMPELTRÆET, FREDERIKSBERG KOMMUNE WATCH?V=BGDI2XGYRNW

33 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop runde 1 1. Pædagogernes faglighed som bidrag til skolens virksomhed 2. Forvaltningens understøttelse af pædagoger i skolen 3. Workshop med UCSJ 4. Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg præsenterer deres gode eksempler fra praksis 5. Herstedøster skole i Albertslund Kommune præsenterer gode eksempler på pædagogernes opgaver i skolen 6. Trekroner Skole i Roskilde Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis

34 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Frokost Vi ses igen kl. 13 til workshop runde 2

35 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop runde 2 1. Pædagogernes faglighed som bidrag til skolens virksomhed 2. Forvaltningens understøttelse af pædagoger i skolen 3. Workshop med UCSJ 4. Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg præsenterer deres gode eksempler fra praksis 5. Herstedøster skole i Albertslund Kommune præsenterer gode eksempler på pædagogernes opgaver i skolen 6. Trekroner Skole i Roskilde Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis

36 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Pause med kaffe og kage Vi ses igen kl. 14:00

37 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Faglig ledelse af faglige fællesskaber Søren Voxted, lektor, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet

38 Pædagoger i skolen - i fællesskab med andre i faglige fællesskaber Roskilde, 21. marts

39 Faglig ledelse af faglige fællesskaber Institutionens faglige fællesskab De eksterne ressourcepersoner i det faglige fællesskab Faglig ledelse i den fælles ledergruppe

40 Faglig ledelse af faglige fællesskaber Fælles faglighed frem for tværfaglighed At definere den faglige kerne i kerneopgaven En ledelse der sætter fælles, faglige mål Ledelse tæt på de ansatte

41 Faglig ledelse af faglige fællesskaber De faglige fællesskaber skal findes ikke opfindes

42 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Tak for i dag!

43 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 1 Pædagogernes faglighed som bidrag til skolens virksomhed

44 Pædagogen i skolen - Status og udsyn Pointer fra et forskningsprojekt Ditte Tofteng, Lisbeth Madsen, Klaus Kofoed-Heller, Stine Dupont og Maj Borggaard

45 KLAUS KOFOED-HELLER - LEKTOR UCC Baggrund og opbygning Baggrund Samarbejde med BUPL Hovedstaden (4 kommuner) Spredt viden om pædagogers rolle i skolen /17 Opbygning af forskningsprojektet Survey (besvarelser i alt 194) Fokusgruppeinterviews (4 med i alt 14 deltagere) Dialogmøder (3 møder med deltagere) Et dialogisk afsæt Surveygruppe, der kvalificerede materialet og analyserne

46 KLAUS KOFOED-HELLER - LEKTOR UCC status Ansvarliggjort i forhold til flere arbejdspladser diffust inddraget i samarbejde og organisation (på skolen) Diskontinuitet i børnegruppen Flygtige relationer til kolleger lærere og andre pædagoger Fragmenteret opgaveportefølje Sammenhængen i opgaveporteføljen er individuel

47 KLAUS KOFOED-HELLER - LEKTOR UCC Mangfoldige og spredte opgaver fragmenteret arbejdsportefølje På skolen, deltager du der i (sæt gerne flere krydser):

48 KLAUS KOFOED-HELLER - LEKTOR UCC 0.kl. assisten t Spisepau se med klassen Udskoling s- pædagog Pædagog i teamsamarbejd e Pædagog i specialtilbu d Patruljevagt Stærk t samar -bejde Håndvær k og design Barnets advokat skaber ro og orden Primær pædago g Trivsel Støtt elær er Halvdårlig lærer Arbejder i pusterummet Coteaching Børnehaveklass eassisten t Bevæg -elsesbånd Skolepædago g Klasse pædago g SFO pædago g i en bh. klasse Klub pædagog FSR pædago g Gård vagt Koordinator Inklusionspædagog Specialpædago g Støttepædago g Tilsyn, herunder Spisetilsy n

49 KLAUS KOFOED-HELLER - LEKTOR UCC Logikker der mødes Skolelogikker Læring Eleven Enkelt = problem målstyring skal rammesat tid og lokalitet Klasser Disciplinering integration Blive til noget Mødesteder Tid Møder Forældre Børnesyn/børnegrupper Samarbejde Kompetence/roller Relation til børn Fritidslogikker Leg Børn/fælleskaber det hele barn forældre Uformelle Frihed Kan Fleksibelt tid og lokalitet Børn Fællesskab Inklusion Blive og være sig selv

50 KLAUS KOFOED-HELLER - LEKTOR UCC tema Skolelogik fritidslogik Sammen om Deltagelse Antal - Disciplinering/autoritet Korte projekter (time dag eller problem). undervisning Kan ikke sige nej, er tvunget til at blive Bliver ikke hørt Få støttefunktion, problemløsning, inklusionsbørn klasse kun mine øjne, ikke andres Gennem reglerne, indholdet At indordne sig, være rolig, stille, Ydre Tysse på, skabe ro, Skælde ud læringsmodtagelighed Motivation Indbildte regler om orden Længere forløb, hvor sagen er i fokus (filte, træværksted, fodboldturneringer) Meningsfuldhed Glæde ved Kan gå til og fra Skal argumentere for nej Få fordybelse, projekt, værksted Fælles, mange på tværs af klasser, årgange og alder Tidligere: alle børn, mange øjne på mange børn Nu: mine egen klasse, egne børn At finde sig til rette, finde ud af det sammen, Indre Vejlede Engagement Deltagelse, fælles 3. Gennem relationen krammer, fjoller, indforstået jargon individuel

51 KLAUS KOFOED-HELLER - LEKTOR UCC Opsamling Den prekære situation, som pædagogerne står i, har betydning for muligheden for social (faglig-)gruppering, for skabelsen af sikkerhed og for faglig forankring og udvikling mellem pædagoger hvordan undgår vi at det bliver en tilstand? Der er mange modsatrettede logikker, roller og opgaver i og på spil, og den enkelte pædagog må selv læse vejen og det kan de godt! Udfordringen er, at det ikke er pædagogikken, der systematisk inviteres men individuelle pædagoger det flytter ikke nødvendigvis på skolens logik men kan risikere at flytte på pædagogens faglige selvforståelse? Hvis man er nødt til selv at skulle skabe mening i eget arbejdsliv hvordan kan man så skabe mening i et børneliv? Den manglende kontinuitet i børnegruppen gør pædagogens arbejde vanskeligt, hvis ambitionen er at arbejde med det hele barn.

52 KLAUS KOFOED-HELLER - LEKTOR UCC Udsyn fra pædagogernes perspektiv Tværprofessionelt samarbejde Hvis vi skal skabe en ny kultur i folkeskolen så bliver vi nødt til at tale sammen. Vi bliver nødt til at skabe en fælles faglighed ellers sker der ikke noget. Så bliver skolen ved med at lukke dørene og vi bliver ved med at være dem der står og banker på med alle vores ideer om idræt og alt mulig andet og så kan de åbne brevsprækken og så kan vi putte noget ind og så kan vi få nøglen og gå ind hvis de synes de har overskud til at se det gode i det her (interview) Uddannelsesperspektiv Vi sad i et længere kursusforløb alle os fra klubber og sfo er hvor vi havde alle mulige undervisere og foredragsholdere for at give input til hvad pædagogen kan gøre i skolen og hvad ens rolle kan være. Men vi sad jo isoleret som gruppe, der var ikke nogen lærere og det der samarbejde det var lissom fra starten så sidder vi her og gør det og så sidder de der og gør det. (interview)

53 KLAUS KOFOED-HELLER - LEKTOR UCC anbefalinger At det drøftes hvordan pædagogerne er bliver en del af skolens organisering At det drøftes hvordan pædagogerne bliver en del af det kollegiale det tværprofessionelle samarbejde At det drøftes hvad der sker i og med fritidspædagogikken At det drøftes om pædagogikken er inviteret ind eller om det er de enkelte pædagoger At det drøftes hvordan der kan skabes en rød tråd i de mange roller, der er pædagogisk begrundet ikke begrundet af organisation, ad hoc, løsrevede forventninger, At det drøftes om skole- fritidspædagogikken er en mulig sammenhængende professionsprofil? Er det fritidspædagogikken der skal omsættes ind i skolen eller er der noget helt andet på spil? - Udvikling af en Professions identitet i skolen? (eller arbejdsbeskrivelser)

54 Pædagogernes faglighed som bidrag til skolens virksomhed Trine Ankerstjerne, lektor UCSJ Klaus Kofoed-Heller, lektor - UCC

55 Succeskriterierne i forhold til at projektet med pædagoger og lærere i skolen lykkes er, at der gennem en fælles og helhedsorienteret indsats med fokus på det enkelte barns trivsel, læring og udvikling, sikres: At alle børn bliver så dygtige, som de kan og får forudsætninger for at få et indholdsrigt fritidsliv og gennemføre en uddannelse Betydningen af social baggrund for børns trivsel, læring, dannelse og udvikling mindskes Børnene får forudsætninger for at deltage som aktive, demokratiske borgere i det danske samfund Tilliden til og trivslen i folkeskolen og fritidsinstitutionen styrkes gennem respekt for professionel viden og sammenhæng i praksis

56 Men hvad er målet eller kerneopgaven? Den overordnede opgave man har for at skabe langsigtede effekter Et opgør med rigide skel mellem faggrupper Et forsøg på åbent og nysgerrigt samarbejde, der høster det bedste fra flere faggrupper Et fælles tredje - Samskabte nye læringsrum

57 Læringsforståelsen er under forandring Læring kan ikke (udelukkende) styres udefra undervisning Læring kommer også indefra gennem børnenes lyst og nysgerrighed LEGEN Hvem ved noget om det? Pædagoger

58 SLIDE 58 Særlige træk og det fælles og forskellige ved leg og læring Legen Er en symbolsk virksomhed ( som om) præget af sociale relationer og kommunikation samt frivillighed og uforudsigelighed. Læring Intenderet virksomhed Som er kollektiv og social, hvor erfaringer og meningsskabelse opstår via kommunikation Det fælles Det sociale Det kommunikative Fantasi og kreativitet Kontrol, magt og positioner Det forskellige Handler om, hvem der har kontrollen i legen vælger børnene selv, hvad de leger, hvilke positioner de indtager og de er aktive Eva Johansson og Ingrid Pramling Samuleson s. 7 og 202

59 Børns leg og frie tid tænkes ind i en læringskorridor SFO tiden integreres i det samlede læringsforløb Frikvarter integreres i det samlede læringsforløb Fritiden Samarbejde med fritidsorganisationer Leg og bevægelse integreres i det samlede læringsforløb

60 Dilemmaet fra kan voksen til skal voksen og omvendt idealforestillingen om den fleksible pædagog Børnenes fritid De voksne er optaget af, hvad børnene er optaget af Børnene vælger til og fra De voksne er i en kan kultur Børnenes skole Børnenes valg er indsnævrede De voksne skal motivere Hvilke rolle giver det pædagogen? Hvad betyder det for barnet? Hvad betyder det for lærerne?

61 Dilemmaet læringsforståelse Børnenes læring Friere mål - læreplanstemaer Børns læring drives af deres nysgerrighed og lyst den kan ikke styres udefra Børnenes skole Lovgivning fælles mål Målstyret læring, elevsamtaler, karakter, test Børnenes valg er indsnævrede

62 Intentionen med pædagoger som del af uddannelsessystemet Hvad skal der forberedes til? Hvad skal den pædagogiske faglighed? Hvad er pædagogens opgave? Måske sikre dannelse og ikke et entydigt fokus på læring Måske endnu mere aktuelt med reformen og målstyret undervisning Måske arbejde endnu mere bevidst med dannelsesdimensionen og dannelsespædagogik i lyset af fritidspædagogikken

63 Fordi de bidrager til Øget social fleksibilitet Evnen til at reflektere over sig selv i forhold til andre Muligheden for at integrere forskellige erfaringer til en sammenhængende helhedsforståelse Effektivt at kommunikere og artikulere ønsker og standpunkter Udøve selvkontrol, affektkontrol og impulsregulering Tage initiativ og fremholde sin egen person selvtillid

64 Hvilken tradition orienterer du dig mest efter? Den socialpædagogiske tradition Den reformpædagogiske og børneorienterede tradition Den aktivitetspædagogiske tradition Den undervisningsorienterede didaktiske tradition Fokus på, at fritidshjemmet skal fungere forebyggende og henvende sig til børn, som af forskellige grunde anses for at være i risiko for ikke at få en normal opvækst, og børn, som udviser tegn på negativ udvikling Fritidshjemmet skal skabe plads til fri leg og frie udfoldelser uden voksnes indblanding, og fritiden skal betragtes som fri tid, som børn selv kan og skal bestemme over. Fritidshjemmet er stedet, hvor børn kan beskæftige sig med og dygtiggøre sig inden for praktisk/musiske eskæftigelsesopgaver (typisk organiseret i værksteder. Det pædagogiske arbejde har klare og tydelige mål. Højt aktivitetsfokus. Pædagogisk arbejde kan planlægges, struktureres og dokumenteres.

65 Refleksion og input fra deltagere Hvordan kan jeg bruge erfaringer fra oplægget i min praksis? Hvad vil jeg gøre anderledes, når jeg kommer hjem? Dette skrives på uddelte post-it-sedler

66 Fremtiden kalder Konsekvenser for hvordan den pædagogiske opgave og pædagogfagligheden diskuteres og defineres Det pædagogiske felt i skolen er præget af en mangfoldighed af aktører og sociale arenaer betydning for, hvordan faglighed, læringsforståelser, didaktik og samarbejdsflader kommer til at se ud i fremtiden

67 Fremtiden kalder på (Ud) dannelse forberede til at leve i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet Vilkår ikke klart hvilket samfund og arbejdsmarked der (ud)dannes til = forandringshastighed har osse betydning for uddannelsestraditioner Fremtiden hvad bliver vigtigt at lære og kunne

68 Anbefalinger fra projektet At det drøftes hvordan pædagogerne er bliver en del af skolens organisering At det drøftes hvordan pædagogerne bliver en del af det kollegiale det tværprofessionelle samarbejde At det drøftes hvad der sker i og med fritidspædagogikken At det drøftes om pædagogikken er inviteret ind eller om det er de enkelte pædagoger At det drøftes hvordan der kan skabes en rød tråd i de mange roller, der er pædagogisk begrundet ikke begrundet af organisation, ad hoc, løsrevede forventninger, At det drøftes om skole- fritidspædagogikken er en mulig sammenhængende professionsprofil? Er det fritidspædagogikken der skal omsættes ind i skolen eller er der noget helt andet på spil? - Udvikling af en Professions identitet i skolen? (eller arbejdsbeskrivelser)

69 Pædagogisk faglighed i samspil med skolen Understøtter barnets/den unges personlighed og integritet livskompetencer livsduelighed Lærer børn og unge at sige til og fra Medvirker til at barnet/den unge oplever sig værdifuldt i sig selv og i fællesskabet Taler med barnet/den unge om det, der optager ham(har mulighed for at bidrage til arbejdet med klassens fællesskaber) Sørger for at alle børn og unge får succesoplevelser Skaber rum for selvorganisering

70 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 2 Forvaltningens understøttelse af pædagoger i skolen

71 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 3 Workshop med UCSJ

72 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 4 Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg præsenterer deres gode eksempler fra praksis

73 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 5 Herstedøster skole i Albertslund Kommune præsenterer gode eksempler på pædagogernes opgaver i skolen

74 ROSKILDE D. 21. MARTS 2017 KONFERENCE OM PÆDAGOGER I SKOLEN Workshop 6 Trekroner Skole i Roskilde Kommune præsenterer deres gode eksempler fra praksis

75 Trekronerskolen Lærer pædagog samarbejde

76 Velkomst Præsentation af: Ruth Lind Alice Jensen Morten Jensen. Præsentation af Trekronerskolen.

77 Fælles mål og værdigrundlag. Trekronerskolen har som mål at tilbyde børnene et optimalt læringsmiljø baseret på et helhedssyn Trekronerskolen har som mål at fremme åbenhed og styrke børnenes forudsætninger for at indgå i forpligtende fællesskaber. Trekronerskolen har som mål at arbejde projektorienteret Trekronerskolen har som mål at være en grøn skole. Det betyder at:

78 Årsnorm for en pædagog på 37 timer: SFO 16 timer 15 min pr. uge Skoletimer 13 t. 15 min. pr. uge (Heraf 4 5 understøttende undervisningstimer) Forberedelse/møder 364 timer pr. år.

79 Fysiske rammer: Fælleslokaler Fælles personalerum Fælles kaffemaskine.

80 Struktur: Selvstyrende team Fleksibel skema. Lærer: Teamkoordinator Skemalægger for årgangen (lærer/pædagoger) Pædagog: Teamtovholder - Skemaansvarlig

81 Fællesplanlægning: Fælles forberedelse til USU Pædagoger 1. t. pr uge. Klassemøde lærer/pædagoger ½t. pr. uge Årgangsmøde lærer/pædagoger 2 t. 5 gange årligt. Årsplanlægning lærer/pædagoger 2 t. 1.gang årligt. Teamkoordinater/Tovholdermøde 5 gange årligt. Pædagogiske møder for hele personalet ca. 5 gange årligt.

82 Fælles ansvar: Elevplaner Klasselæreropgaven Forældre klasseråd Forældremøder Forældresamtaler M.m.

83 Fælles udvalg: Pædagogiske LMU TAP Fester To-sprog Elevråd Skolebestyrelse Klasseråd M.m.

84 Praksis eksempel på understøttende undervisning v/morten

85

86

87

88 Praksis eksempel på Inklusionsarbejde v/alice

89