Høringsversion. National klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne. Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsversion. National klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne. Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen"

Transkript

1 National klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen 1 of 63

2 klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: Format: PDF ISBN elektronisk udgave: xxx-x Kontaktperson Sprog dk Startdato Sidste Edit Ansvarsfraskrivelse Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. 2 of 63

3 Indhold 1 - Læsevejledning Indledning PICO 1. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, behandles med kompressionsbandager? PICO 2. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, efterbehandles med kompressionsstrømper? PICO 3. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, behandles med multikomponentbandager fremfor uelastiske eller elastiske kompressionsbandager? PICO 4. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, efterbehandles med specialfremstillede kompressionsstrømper fremfor standard kompressionsstrømper PICO 5. Bør patienter, med kronisk ødem og rosen i underekstremiteterne, behandles med kompressionsbandager? PICO 6. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne og iskæmi, behandles med kompressionsbandager? PICO 7. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne uden anden indikation for vanddrivende medicin, behandles med vanddrivende medicin fremfor kompression? PICO 8. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, tilbydes fysisk træning i kombination med kompressionsbandagering? PICO 9. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, tilbydes kompleks lymfødembehandling fremfor kompressionsbandagering? PICO 10. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne uden anden indikation for vanddrivende medicin, behandles med vandrivende medicin i kombination med kompression? Bilag 1: Baggrund Bilag 2: Implementering Bilag 3: Monitorering Bilag 4: Opdatering og videre forskning Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode Bilag 6: Fokuserede spørgsmål Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer Bilag 8: Søgebeskrivelser og evidensvurderinger Bilag 9: Arbejdsgruppen og referencegruppen Bilag 10: Forkortelser og begreber of 63

4 Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: Format: PDF ISBN elektronisk udgave: xxx-x 1 - Læsevejledning 2 - Indledning 3 - PICO 1. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, behandles med kompressionsbandager? Svag Anbefaling Overvej at behandle patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, med kompressionsbandager. Det anbefales, at der behandles med kompressionsbandager til ødemet er reduceret til stabilt niveau og eventuelle sår er helet. Det er arbejdsgruppens vurdering, at behandling med kompressionsbandager for nuværende er eneste behandlingsmulighed, som gavner hovedparten af patientgruppen. En forudsætning for optimal effekt af behandlingen er, at anlæggelse af bandagen udføres af sundhedsfagligt personale med kompetencer i bandagering samt viden om grundliggende lidelser og bivirkninger ved bandagering. Beslutning om behandling med kompressionsbandager er en sundhedsfaglig vurdering med afvejning af fordele og ulemper hos den enkelte patient. Der er behov for løbende evaluering af behandlingen. 4 - PICO 2. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, efterbehandles med kompressionsstrømper? Svag Anbefaling Overvej at efterbehandle patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, med kompressionsstrømper. Arbejdsgruppen anbefaler, at ødemet er maksimalt reduceret med kompressionsbandager (til stabilt niveau), samt at eventuelle sår er lægt inden måltagning og efterbehandling med kompressionsstrømper iværksættes (se PICO 1 og 3 vedr. behandling med kompressionsbandager). Forudsætningen for maksimal effekt og minimale bivirkninger ved efterbehandling med kompressionsstrømper er korrekt måltagning, påtagning samt valg af strømpekvalitet, og kræver således personale med kompetencer i dette. Der er behov for løbende evaluering af efterbehandlingen. Arbejdsgruppen anbefaler, at man altid tager alle standardiserede omkredsmålinger[4] og på den baggrund vurderer, om målene passer ind i det tilgængelige standardsortiment (se PICO 4 om specialfremstillede kompressionsstrømper). Disse målinger bør foretages minimum én gang om året eller ved behov, f.eks. ved nyopstået sygdom eller ved markante vægtændringer. Det anbefales, at man gør brug af hjælpemidler til af- og påtagning af strømperne. 4 of 63

5 5 - PICO 3. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, behandles med multikomponentbandager fremfor uelastiske eller elastiske kompressionsbandager? Svag Anbefaling Overvej at behandle patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, med multikomponentbandager fremfor uelastiske eller elastiske kompressionsbandager. Multikomponentbandager vurderes at være til fordel for patienterne på grund af færre bandageskift. Desuden har multikomponentbandager generelt mindre tendens til at glide ned og vedholder dermed trykket bedre. Det er arbejdsgruppens vurdering, at en forudsætning for optimal effekt af multikomponentbandager samt reduktion af risikoen for skadelig effekt er, at anlæggelse udføres af sundhedsfagligt personale med kompetencer i bandagering, viden om tilgrundliggende lidelser og bivirkninger ved bandagering. Beslutning om behandling med multikomponentbandager er en sundhedsfaglig vurdering med afvejning af fordele og ulemper hos den enkelte patient. Der er behov for løbende evaluering af behandlingen. 6 - PICO 4. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, efterbehandles med specialfremstillede kompressionsstrømper fremfor standard kompressionsstrømper God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at efterbehandle patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, med specialfremstillede kompressionsstrømper, hvis det vurderes, at patienten ikke falder inden for målene for standardstørrelser. Arbejdsgruppen anbefaler, at man altid tager alle standardiserede længde- og omkredsmålinger[17] og på den baggrund vurderer, om målene passer ind i det tilgængelige standardsortiment, eller om der skal anvendes specialfremstillede kompressionsstrømper. Disse målinger bør foretages minimum én gang om året eller ved behov, f.eks. ved forværret ødem eller ved markante vægtændringer. Det anbefales, at man gør brug af hjælpemidler til af- og påtagning af strømperne. 7 - PICO 5. Bør patienter, med kronisk ødem og rosen i underekstremiteterne, behandles med kompressionsbandager? God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at behandle patienter, med kronisk ødem og rosen i underekstremiteterne, med kompressionsbandager. Bandagering ved tilstedeværelse af rosen bør altid foretages på baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering. Bandagen skal være anlagt hele døgnet og omlægges dagligt af sundhedsfagligt personale med kompetencer i dette. Bandageringen skal være med polstring og skal altid foregå i kombination med antibiotisk behandling. 5 of 63

6 8 - PICO 6. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne og iskæmi, behandles med kompressionsbandager? God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at behandle patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne og iskæmi, med kompressionsbandager. Det anbefales, at kompressionsbandagering ved samtidig iskæmi (ankel/arm-indeks mindre end 0,5 eller tåtryk mindre end 50 mmhg) altid bør foretages på baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering. Det tilstræbes, at kompressionsbehandlingen frembringer et tilstrækkeligt højt tryk, uden at den arterielle blodforsyning kompromitteres. Der anbefales et mildt kompressionstryk (<20 mmhg), og bandagen bør altid anlægges med polstring. Arbejdsgruppen vurderer det vigtigt, at bandagen anlægges af personale med kompetencer i dette, og der er behov for daglig inspektion/omlægning. Det vurderes, at bandagerne som oftest skal tages af i forbindelse med nattesøvn i vandret leje. 9 - PICO 7. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne uden anden indikation for vanddrivende medicin, behandles med vanddrivende medicin fremfor kompression? God Praksis (Konsensus) Det er ikke god praksis at behandle patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne uden anden indikation for vanddrivende medicin, med vanddrivende medicin fremfor kompression. Anbefalingen omhandler alene patienter, som ikke har anden indikation for vanddrivende medicin. Mange patienter vil formentlig foretrække medicinsk behandling fremfor kompression, men arbejdsgruppen vurderer, at det er uden effekt og med mulige bivirkninger og derfor ikke anbefalelsesværdigt. (Se også PICO 10 vedr. vanddrivende medicin i kombination med kompression) PICO 8. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, tilbydes fysisk træning i kombination med kompressionsbandagering? Svag Anbefaling Overvej at tilbyde patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, fysisk træning i kombination med kompressionsbandagering. Der er ikke fundet evidens for en øget effekt af fysisk træning i kombination med kompressionsbandagering ift. kompressionsbandagering alene. På grund af den generelle gavnlige effekt af fysisk træning anbefales det dog, at patientgruppen tilbydes fysisk træning og opfordres til at være fysisk aktiv i kombination med kompressionsbandagering. Det vurderes, at fysisk træning i kombination med kompressionsbandager mindsker risikoen for følger af immobilisation. Det forventes, at fysisk træning kan styrke lægmuskulaturen og dermed venepumpen samt vedligeholde mobiliteten i anklen, hvilket er en forudsætning for optimal effekt af kompressionsbehandlingen[35]. 6 of 63

7 11 - PICO 9. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, tilbydes kompleks lymfødembehandling fremfor kompressionsbandagering? God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at undlade at tilbyde patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, kompleks lymfødembehandling fremfor kompressionsbandagering. Arbejdsgruppen vurderer, at kompleks lymfødembehandling ikke har bedre effekt end kompressionsbandagering til behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne. Det kan dog overvejes, om kompleks lymfødembehandling kan være gavnligt og ønskeligt for udvalgte patienter PICO 10. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne uden anden indikation for vanddrivende medicin, behandles med vandrivende medicin i kombination med kompression? God Praksis (Konsensus) Det er ikke god praksis at behandle patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne uden anden indikation for vanddrivende medicin, med vanddrivende medicin i kombination med kompression fremfor kompression alene. Anbefalingen omhandler alene patienter, som ikke har anden indikation for vanddrivende medicin. Det vurderes, at behandling med vanddrivende medicin i kombination med kompression ikke har større effekt i behandlingen af den aktuelle patientgruppe (uden anden indikation for vanddrivende) end kompression alene. Det vurderes, at der er risiko for flere bivirkninger, når der samtidig anvendes vanddrivende medicin. (Se også PICO 7 vedr. vanddrivende fremfor kompression) Bilag 1: Baggrund 14 - Bilag 2: Implementering 15 - Bilag 3: Monitorering 16 - Bilag 4: Opdatering og videre forskning 17 - Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode 18 - Bilag 6: Fokuserede spørgsmål 19 - Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 20 - Bilag 8: Søgebeskrivelser og evidensvurderinger 21 - Bilag 9: Arbejdsgruppen og referencegruppen 22 - Bilag 10: Forkortelser og begreber 7 of 63

8 1 - Læsevejledning Retningslinjen er bygget op i to lag: Første lag - Anbefalingen Styrken af anbefalingen tolkes således: Stærk anbefaling (Grøn): Det er klart, at fordelene opvejer ulemperne. Det betyder at alle, eller næsten alle, patienter vil ønske den anbefalede intervention Svag anbefaling (Gul): Det er mindre klart, om fordelene opvejer ulemperne. Der er større mulighed for variation i individuelle præferencer. God praksis anbefaling (Grå): Baseret på konsensus i arbejdsgruppen og bruges, hvis der ikke kunne findes relevante studier at basere anbefalingen på. Andet lag Detaljer Hvis du vil vide mere om grundlaget for anbefalingen: Klik på anbefalingen, hvorefter du får flere detaljer: Effektestimater: Sammenfatning af evidensen, evidensprofiler samt referencer til studierne i evidensprofilerne Nøgleinformation: Kort beskrivelse af gavnlige og skadelige virkninger, kvaliteten af evidensen og overvejelser om patientpræferencer. Rationale: Beskrivelse af hvorledes de ovenstående elementer blev vægtet i forhold til hinanden og resulterede i den aktuelle anbefalings retning og styrke. Praktiske oplysninger: Praktisk information vedrørende behandlingen og oplysninger om eventuelle særlige patientovervejelser. Adaption: Såfremt anbefalingen er adapteret fra en anden retningslinje, findes her en beskrivelse af eventuelle ændringer. Referencer: Referenceliste for anbefalingen. Diskussion: Her kan du komme med kommentarer til specifikke anbefalinger. Dog kun, hvis du er logget ind som bruger. Evidensens kvalitet - de fire niveauer Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: Høj Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. Anbefalingens styrke Stærk anbefaling for (Grøn) Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for (Gul) Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end 8 of 63

9 ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Svag/betinget anbefaling imod (Gul) Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Stærk anbefaling imod (Grøn) Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis (Grå) God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. For en hurtig og informativ introduktion til GRADE anbefales følgende artikel: G. Goldet, J. Howick. Understanding GRADE: an introduction. Journal of Evidence-Based Medicine 6 (2013) Desuden henvises til Sundhedsstyrelsens metodehåndbog for en overordnet introduktion til metoden bag udarbejdelsen af de Kliniske Retningslinjer 9 of 63

10 2 - Indledning Formål Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet. En national klinisk retningslinje indeholder alene konkrete handlingsanvisninger indenfor udvalgte, velafgrænsede kliniske problemstillinger (dvs. hvad der skal gøres og hvem er det relevant for). Den har ikke som primært formål at afklare visitation og organisering af indsatsen (hvem der skal tilbyde indsatsen) eller samfundsøkonomiske konsekvenser (hvad er den afledte effekt på ressourcerne og er disse til stede). Disse typer af problemstillinger kan eksempelvis håndteres i en visitationsretningslinje, et pakkeforløb, et forløbsprogram, et referenceprogram eller en medicinsk teknologivurdering (MTV). Denne retningslinje omhandler behandling af patienter med kronisk ødem i underekstremiteterne. Kronisk ødem er et hyppigt sundhedsfagligt problem, med stærk stigende prævalens blandt ældre[1]. Kronisk ødem er som oftest en komplikation til anden sygdom, og patienterne bliver behandlet i alle specialer og sektorer, hvor fokus er rettet mod patienternes primære lidelse. Patienter med kronisk ødem har øget risiko for gentagne anfald af rosen (infektion) i ødemområdet og for udvikling af kroniske bensår[4]. Ved udvikling af bensår er der høj risiko for tilbagevendende sårdannelse, og behandling af kroniske bensår er særligt ressourcekrævende. Kronisk ødem er årsag til betydelig funktionsnedsættelse og ressourceforbrug hos patienterne og i sundhedsvæsnet[1]. Trods omfang og konsekvenser er behandlingen af kronisk ødem ikke et højt prioriteret sundhedsfagligt problem. Afgrænsning af patientgruppe Den undersøgte gruppe i retningslinjen er patienter med kronisk ødem i underekstremiteterne. Kronisk ødem defineres som ødem af varighed over tre måneder på grund af sygdomme i det venøse og/eller lymfatiske kredsløb, enten som primær lidelse (sjældent) eller som komplikation til anden sygdom eller behandling[5]. Retningslinjen omhandler ikke patienter med kronisk universelt ødem, eller patienter som ikke er udredt og i behandling for evt. kendt tilgrundliggende årsag til ødemet. Ligeledes omhandler retningslinjen ikke terminale patienter og patienter med neuropati. Inden behandling iværksættes, understreges vigtigheden af en grundig udredning af årsagen til ødemet, idet behandlingsstrategien for kronisk ødem adskiller sig markant fra ødem af anden årsag. Det er usikkert, hvornår kronisk ødem i underekstremiteterne giver anledning til behandling. Der er tale om et kontinuum fra ganske lette og formentlig ubetydelige ødemer til tilstande, der har alvorlige gener for patienten, fx sårdannelser. Det er en sundhedsfaglig vurdering, i dialog med patienten, der må afgøre, om der er behov for behandling. Målgruppe/brugere Den primære målgruppe er sundhedsfagligt personale i primær og sekundær sektor, som er involveret i behandlingen af patienter med kronisk ødem i underekstremiteterne (eksempelvis læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter). Arbejdsgruppen vurderer, at den største gruppe af patienter med kronisk ødem i underekstremiteterne behandles i primærsektoren. Den sekundære målgruppe omfatter eksempelvis andet sundhedsfagligt personale, patienter som lider af kronisk ødem og deres pårørende. Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Den nærværende retningslinje beskæftiger sig ikke med primær forebyggelse eller udredning af kronisk ødem. Retningslinjen omhandler behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne med fokus på behandling i primærsektoren. Der er international konsensus om, at kompression er det vigtigste element i behandling af kronisk ødem, og derfor er der i retningslinjen fokus på kompressionsbehandling (behandling med kompressionsbandagering og efterbehandling med kompressionsstrømper). Det skal i denne nationale kliniske retningslinje understreges, at der i forbindelse med formuleringen af de fokuserede spørgsmål, og efterfølgende anbefalinger, ikke er taget stilling til hvor eventuelle udgifter, forbundet med anbefalingen, skal afholdes. I forbindelse med en vurdering af, hvor en udgift skal afholdes, skal de gældende regler på området anvendes, og der kan ikke lægges vægt på, om der i det fokuserede spørgsmål eller i den endelige anbefaling er anvendt ord som behandling, efterbehandling eller tildeling. Der er ved valg af ordlyden i de fokuserede spørgsmål og anbefalingerne alene lagt vægt på den fagligt bedst beskrivende formulering. Patientperspektivet Kronisk ødem i underekstremiteterne, og også behandlingen heraf, kan have fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for patienten. Viden om konsekvenserne er dog meget sparsom. Det er vigtigt, at patientens værdier og præferencer løbende inddrages i behandlingsforløbet. 10 of 63

11 Patienten skal gennem hele behandlingsforløbet orienteres om de forskellige behandlingsmuligheder, der findes i det pågældende regi, og aktivt inddrages i beslutningerne om disse og i vurderingen af, hvilken behandling der bør igangsættes. Valg af behandling skal baseres på patientens værdier, ressourcer og eventuelle tidligere erfaringer med behandling, således at den samlede indsats styrkes mest muligt. I denne retningslinje er patientperspektivet repræsenteret ved Ældre Sagen, som har udpeget et medlem i den nedsatte referencegruppe. Se medlemmerne af referencegruppen i bilag 9 (indsæt link). Derudover har der været mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje. 11 of 63

12 3 - PICO 1. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, behandles med kompressionsbandager? Der er international konsensus om, at kompressionsbandageringer er det vigtigste delelement i behandlingen af kronisk ødem med/uden sår[13]. Efter arbejdsgruppens vurdering er kompressionsbandagering for nuværende eneste behandlingsmulighed til reduktion af kronisk ødem og heling af venøse bensår, som kan anvendes til hele patientgruppen. Viden om kompressionsbehandling, herunder effekten af behandlingen, er efter arbejdsgruppens vurdering meget sparsom i det danske sundhedsvæsen. Arbejdsgruppen ønskede at klarlægge evidens for anvendelse af kompressionsbandagering i behandlingen af kronisk ødem. Svag Anbefaling Overvej at behandle patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, med kompressionsbandager. Det anbefales, at der behandles med kompressionsbandager til ødemet er reduceret til stabilt niveau og eventuelle sår er helet. Det er arbejdsgruppens vurdering, at behandling med kompressionsbandager for nuværende er eneste behandlingsmulighed, som gavner hovedparten af patientgruppen. En forudsætning for optimal effekt af behandlingen er, at anlæggelse af bandagen udføres af sundhedsfagligt personale med kompetencer i bandagering samt viden om grundliggende lidelser og bivirkninger ved bandagering. Beslutning om behandling med kompressionsbandager er en sundhedsfaglig vurdering med afvejning af fordele og ulemper hos den enkelte patient. Der er behov for løbende evaluering af behandlingen. Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Overvejende fordele ved det anbefalede alternativ Gavnlige virkninger af kompressionsbandagering er forventeligt reduktion af ødem, sygdomsrelaterede smerter, infektionsrisiko, lugt- og væskegener samt tyngdefornemmelse. Herudover vurderes det, at livskvalitet og heling af venøse bensår øges og risiko for nydannelse af sår reduceres. Kompressionsbandagering kan hos nogle patienter medføre flere smerter. Der kan desuden være skadelige virkninger ved kompressionsbandagering, der ikke er anlagt korrekt. Det kan fx være risiko for stase, forværring af venøse bensår og udvikling af tryksår. En del patienter vil opleve, at bandagering fremmer deres fysiske aktivitetsniveau, mens det for andre hindrer fysisk aktivitet. Kvaliteten af evidensen Samlet set var kvaliteten af evidensen lav. Patientpræferencer Det vurderes, at behandling med kompressionsbandager er præferencefølsomt, da nogle patienter kan føle sig sygeliggjort, stigmatiserede samt afhængige af hjælp, i og med bandagerne skal anlægges/skiftes af sundhedsfagligt personale. Lav Betydelig variation er forventet eller usikker Andre overvejelser Ingen væsentlige problemer med anbefalet alternativ Optimal effekt samt fravær af skadelige virkninger ved kompressionsbandagering er afhængig af korrekt anlæggelse. Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for fokus på kompetencer hos det behandlende personale. Der er behov for personale med kompetencer i valg af og korrekt anlæggelse af forskellige typer af kompressionsbandager for at øge effekten af bandagen og samtidig kunne tilgodese den enkelte patients behov. 12 of 63

13 Beslutning om behandling med kompressionsbandage er en sundhedsfaglig vurdering af fordele og ulemper hos den enkelte patient, og der er behov for løbende evaluering af behandlingseffekten. Det vurderes vigtigt, at ansvaret for opfølgningen er klart placeret. Rationale Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt vægt på, at den fundne evidens var til fordel for behandling med kompressionsbandager. Kvaliteten af evidensen var lav, hvorfor der blev formuleret en svag anbefaling. Fokuseret Spørgsmål Population: Patienter med kronisk ødem i underekstremiteterne af alle sværhedsgrader med/uden bensår. Personerne skal være udredte og i behandling for evt. kendt tilgrundliggende årsag til ødemet. Eksklusion: Personer med iskæmi (ankel/arm-indeks mindre end 0,5 eller distalt tåtryk mindre end 50 mmhg). Terminale patienter. Personer med kronisk universelt ødem. Personer med neuropati. Intervention: Sammenligning: Sammenfatning Daglig kompressionsbehandling med alle typer af kompressionsbandager i min. 2 uger. Ingen kompressionsbehandling Litteratur Evidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede spørgsmål består af 2 randomiserede studier[6][7]. Der blev desuden udført en søgning efter systematiske oversigtsartikler, men ikke fundet brugbare studier. Gennemgang af evidensen Studierne inkluderede patienter med gennemsnitsalder på hhv. ca. 48 år og 71,7 år, med kronisk ødem på baggrund af venøs insufficiens, men der er ikke fundet studier, der omfatter den øvrige del af populationen med kronisk ødem. Arbejdsgruppen vurderede, at anbefalingen kan overføres til hele den undersøgte patientpopulationen, på trods af at det kun er en del af populationen, der er repræsenteret i de fundne studier. Interventionen bestod af 2 typer af kompressionsbandager, 4-lagsbandager og kortstræksbandager. Der blev fundet klinisk relevant effekt af kompressionsbandagering på det kritisk outcome sårheling. Desuden blev der fundet gavnlig effekt af bandagering på de vigtige outcomes smerter og livskvalitet, men øget drop out ved bandagering. Effekten på smerter og livskvalitet vurderedes ikke klinisk signifikant. Der blev ikke fundet evidens på de kritiske outcomes tryksår og ødem eller de vigtige outcomes hudforandringer og rosen. Kvaliteten af evidensen vurderes som lav, da der kun var to studier med få patienter i hvert samt risiko for bias i begge studier. De få studier kan muligvis ses som udtryk for etiske overvejelser omkring ikke at tilbyde patienterne kompressionsbehandling. Outcome Tidsramme Resultater og målinger Effektestimater Ingen Daglig kompressionsbehandling kompressionsbehandling med alle typer af kompressionsbandager i min. 2 uger. Tiltro til estimaterne (at den afspejler den sande effekt i populationen) Sammendrag Sårheling (wound healing) End of treatment, max. 6 mdr. Relative risiko 1.24 (CI 95% ) Baseret på data fra 356 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) 533 per per Forskel: 128 mere per ( CI 95% 0 færre mere ) Lav På grund af alvorlig risiko for bias og bredt konfidensinterval Daglig kompressionsbandagering medfører muligvis en væsentlig forbedret sårheling 13 of 63

14 9 Kritisk Ødem (oedema) End of treatment, max. 6 mdr. 6 Vigtig Drop out End of treatment, max 6 mdr. 6 Vigtig Hudforandringer (alle typer) (skin changes) End of treatment, max 6 mdr. 6 Vigtig Rosen (erysipelas, cellulitis) End of treatment, max 6 mdr. 6 Vigtig Tryksår (pressure ulcer) End of treatment max 6 mdr. 9 Kritisk Livskvalitet (quality of life) End of treatment, max. 6 mdr. 6 Vigtig Relative risiko 0.62 (CI 95% ) Baseret på data fra 321 patienter i 1 studier. (Randomiserede studier) 151 per per Forskel: 92 mere per ( CI 95% 151 mere - 2 mere ) Lav På grund af alvorlig risiko for bias og kun ét studie Målt med: Charing cross venous ulcer questionnaire Skala: Lavere bedre Baseret på data fra: 321 patienter i 1 studier. (Randomiserede studier) Forskel: MD 4.15 færre ( CI 95% 8.16 færre færre ) Lav På grund af alvorlig risiko for bias og kun ét studie Vi fandt ingen studier, der opgjorde ødemreduktion Daglig kompressionsbandagering nedsætter muligvis drop out i nogen grad. Vi fandt ingen studier, der opgjorde forekomsten af hudforandringer. Vi fandt ingen studier, der opgjorde forekomsten af rosen Vi fandt ingen studier, der opgjorde forekomsten af tryksår Daglig kompressionsbandagering øger muligvis livskvaliteten i nogen grad 14 of 63

15 Smerter (pain) End of treatment Max. 6 mdr. 6 Vigtig Målt med: VAS Skala: 0-10 Lavere bedre Baseret på data fra: 321 patienter i 1 studier. (Randomiserede studier) Forskel: MD 0.89 færre ( CI 95% 1.5 færre færre ) Lav På grund af alvorlig risiko for bias og kun ét studie. Daglig kompressionsbandagering medfører muligvis nogen forbedring af smerter. Inkluderede studier og detaljer om op- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen Sårheling (wound healing) Drop out Livskvalitet (quality of life) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [12] med inkluderede studier: Wong 2012 SSB, Tiwari 2015, Wong layer, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Kontrolarm i reference brugt til interventionen Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [12] med inkluderede studier: Wong layer, Wong 2012 SSB, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Kontrolarm i reference brugt til interventionen Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [12] med inkluderede studier: Wong layer, Wong 2012 SSB, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Kontrolarm i reference brugt til interventionen Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, utilstrækkelig/manglende blinding i evalueringen, mangelfuld generering af allokeringssekvens, utilstrækkeligt skjult randomisering ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Brede konfidensintervaller ; Publikationsbias: Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, utilstrækkelig/manglende blinding i evalueringen, mangelfuld generering af allokeringssekvens ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra ét studie ; Publikationsbias: Ingen betydelig Smerter (pain) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [12] med inkluderede studier: Wong layer, Wong 2012 SSB, Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, Utilstrækkelig/manglende blinding i evalueringen ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra ét studie ; Publikationsbias: Ingen betydelig 15 of 63

16 Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Kontrolarm i reference brugt til interventionen Referencer [6] Tiwari KK, Shrestha KG, Sah B., Reddy DJ Treatment of chronic venous ulcers using new four layers compressive bandage dressing. Journal of the Nepal Medical Association 2015;53(199): Link [7] Wong IKY, Andriessen A., Charles HE, Thompson D., Lee DTF, So WKW, Abel M. Randomized controlled trial comparing treatment outcome of two compression bandaging systems and standard care without compression in patients with venous leg ulcers. Journal of the European Academy of Dermatology & Venereology 2012;26(1): Journal Link [8] Wong IKY, Andriessen A., Abel M. Clinical and cost efficacy of venous leg ulcer patient treatment: Results of a randomized controlled trial comparing two compression bandaging systems and standard care without compression. Phlebology 2012;27(6):311-null [9] Wong IKY, Andriessen A., Charles HE, Thompson D., Lee DTF, So WKW, Abel M. Erratum: Randomized controlled trial comparing treatment outcome of two compression bandaging systems and standard care without compression in patients with venous leg ulcers (Journal of Vascular Surgery (2012) 26 ( )). Journal of Vascular Surgery 2012;56(6):1830-null [10] Wong IKY, Andriessen A., Charles HE, Thompson D., Lee DTF, So WKW, Abel M. Retracted: Randomized controlled trial comparing treatment outcome of two compression bandaging systems and standard care without compression in patients with venous leg ulcers J Vass Surg 2012;55: ]. Journal of Vascular Surgery 2012;56(6):1830-null [11] Wong IKY, Andriessen A, Lee DTF, Thompson D, Wong LY, Chao DVK, So WKW, Abel M. Randomized controlled trial comparing treatment outcome of two compression bandaging systems and standard care without compression in patients with venous leg ulcers. Journal of Vascular Surgery 2012;55(5): Journal [12] NKR Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne: PICO 1 Kompressionsbandager vs ingen intervention - metaanalyse. Sundhedsstyrelsen Link [13] de Carvalho MR, de Andrade IS, de Abreu AM, Leite Ribeiro AP, Peixoto BU, de Oliveira BG All about compression: A literature review. Journal of vascular nursing : official publication of the Society for Peripheral Vascular Nursing 2016;34(2):47-53 Journal 16 of 63

17 4 - PICO 2. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, efterbehandles med kompressionsstrømper? Der er international konsensus for anvendelse af kompressionsstrømper i efterbehandling af kronisk ødem[17]. Efter arbejdsgruppens vurdering er kompressionsstrømper for nuværende eneste efterbehandlingsmulighed til at holde ødemet nede efter ødemreduktion med kompressionsbandagering, som kan anvendes til hele patientgruppen. Det er arbejdsgruppens vurdering, at viden om kompressionsstrømpebehandling, og effekten heraf, er sparsom i det danske sundhedsvæsen. Arbejdsgruppen ønskede at klarlægge evidens for efterbehandling med kompressionsstrømper til patienter med kronisk ødem. Svag Anbefaling Overvej at efterbehandle patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, med kompressionsstrømper. Arbejdsgruppen anbefaler, at ødemet er maksimalt reduceret med kompressionsbandager (til stabilt niveau), samt at eventuelle sår er lægt inden måltagning og efterbehandling med kompressionsstrømper iværksættes (se PICO 1 og 3 vedr. behandling med kompressionsbandager). Forudsætningen for maksimal effekt og minimale bivirkninger ved efterbehandling med kompressionsstrømper er korrekt måltagning, påtagning samt valg af strømpekvalitet, og kræver således personale med kompetencer i dette. Der er behov for løbende evaluering af efterbehandlingen. Arbejdsgruppen anbefaler, at man altid tager alle standardiserede omkredsmålinger[4] og på den baggrund vurderer, om målene passer ind i det tilgængelige standardsortiment (se PICO 4 om specialfremstillede kompressionsstrømper). Disse målinger bør foretages minimum én gang om året eller ved behov, f.eks. ved nyopstået sygdom eller ved markante vægtændringer. Det anbefales, at man gør brug af hjælpemidler til af- og påtagning af strømperne. Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Forventede gavnlige effekter af efterbehandling med kompressionsstrømper er reduceret risiko for forværring og udvikling af ødem, sår (nye og gentagne), infektioner i huden, sygdomsrelaterede smerter, tyngdefornemmelse, hudforandringer, staseeksem og lipodermatosclerose. Der forventes desuden øget bevægelighed og mobilitet. Kompressionsstrømper kan øge risiko for smerter og sårdannelse. Dette kan skyldes gene fra trykket ved strømpen, men kan også skyldes en forkert tilpasset strømpe, forkert materialevalg eller længde af strømpen. En del oplever besvær ved af- og påtagning af strømperne, og enkelte kan opleve allergi overfor materialet af strømpen. Efterbehandling med kompressionsstrømpe kan potentielt påvirke livskvaliteten både positivt og negativt. Kvaliteten af evidensen Samlet set var kvaliteten af evidensen meget lav. Patientpræferencer Overvejende fordele ved det anbefalede alternativ Det vurderes, at brug af kompressionsstrømper er præferencefølsomt. De fleste patienter vil opleve gavnlig effekt på ødem, sygdomsrelaterede smerter og tyngdefornemmelse. Meget lav Betydelig variation er forventet eller usikker Nogle patienter ønsker ikke en strømpe, da de føler sig sygeliggjort og stigmatiserede. Det kan også vurderes besværligt at følge behandlingen. Patienten kan føle sig fastlåst og afhængig af hjælp til af- og påtagning, hvilket kan være ekstra udbredt blandt ældre. Udfordringen er, at strømperne skal være tætsiddende og give et højt tryk for at have optimal effekt. Også udseendet af kompressionsstrømperne og besvær med renholdelse kan have betydning for brugen. Andre overvejelser Ingen væsentlige problemer med anbefalet alternativ Forudsætningen for maksimal effekt og minimering af komplikationer ved brug af kompressionsstrømper er korrekt måltagning samt 17 of 63

18 valg af strømpetype og -kvalitet. Arbejdsgruppen vurderer, at måltagning og valg af strømpetype og -kvalitet bør foretages af sundhedsfagligt personale med kompetencer i måltagning, og som har et bredt kendskab til forskellige typer af strømper og effekten af disse. Samtidig vil arbejdsgruppen understrege vigtigheden af, at den enkelte patient tilbydes hjælp til af- og påtagning, hvis nødvendigt. For de patienter, som selv kan tage strømperne af og på, anbefales brug af hjælpemiddel samt oplæring i både anvendelse af strømper og hjælpemiddel. Rationale Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt vægt på, at den fundne evidens var til fordel for efterbehandling med kompressionsstrømper. Kvaliteten af evidensen var meget lav, hvorfor der blev formuleret en svag anbefaling. Fokuseret Spørgsmål Population: Patienter med kronisk ødem i underekstremiteterne af alle sværhedsgrader uden bensår, og hvor ødemet er reduceret. Personerne skal være udredte og i behandling for evt. kendt tilgrundliggende årsag til ødemet. Eksklusion: Personer med iskæmi (ankel/arm-indeks mindre end 0,5 eller distalt tåtryk mindre end 50 mmhg). Terminale patienter. Personer med kronisk universelt ødem. Personer med neuropati. Intervention: Sammenligning: Sammenfatning Daglig brug af alle typer kompressionsstrømper i min. 2 mdr. Ingen kompressionsbehandling. Litteratur Evidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede spørgsmål består af 2 randomiserede studier[14][15]. Der blev desuden udført en søgning efter systematiske oversigtsartikler, men ikke fundet brugbare studier. Genemgang af evidensen Studierne inkluderede patienter i alderen år med kronisk ødem på baggrund af venøs insufficiens, men der er ikke fundet studier, der omfatter den øvrige del af populationen med kronisk ødem. Arbejdsgruppen vurderede desuden, at anbefalingen kan overføres til hele den undersøgte patientpopulation, på trods af at det kun er en del af populationen, der er repræsenteret i de fundne studier. Der blev fundet klinisk relevant effekt af kompressionsbehandling på det kritiske outcome ødem med bedre ødemreduktion ved behandling med kompressionsstrømpe, samt mindre klinisk relevant effekt på det kritiske outcome smerter, men risiko for lidt flere smerter ved behandling med kompressionsstrømpe. Der sås desuden øget risiko for drop out ved behandling med kompressionsstrømpe. Der blev ikke fundet evidens på det kritiske outcome tilbagevendende sår eller de vigtige outcomes hudforandringer, rosen og livskvalitet. Den samlede kvalitet af evidensen vurderedes til at være meget lav, da der kun blev fundet to studier, begge med få deltagere og risiko for bias. Desuden var der tale om meget korte interventioner. Ydermere anvendte det ene studie[14] data fra begge ekstremiteter på alle deltagere i sin analyse. Outcome Tidsramme Resultater og målinger Effektestimater Ingen Daglig brug af alle kompressionsbehandling. typer kompressionsstrømper i min. 2 mdr. Tiltro til estimaterne (at den afspejler den sande effekt i populationen) Sammendrag Ødemreduktion (edema reduction) Relative risiko 8 (CI 95% ) Baseret på data fra per per Meget lav På grund af alvorlig risiko for Daglig brug af kompressionsstrømper medfører muligvis en 18 of 63

19 End of treatment, max 12 mdr. 9 Kritisk patienter i 1 studier. (Randomiserede studier) Opfølgningstid 1 uge Forskel: 851 mere per ( CI 95% 225 mere - 2,690 mere ) bias, alvorligt upræcist effektestimat og manglende overførbarhed væsentlig bedre ødemreduktion Tilbagevendende sår (recurrent ulcer) End of treatment, max 12 mdr. 9 Kritisk Tilbagevendende sår (recurrent ulcer) Follow up 12 mdr. 9 Kritisk Tilbagevendende sår (recurrent ulcer) Follow up 12 mdr.-24 mdr. 9 Kritisk Hudforandringer (skin changes) End of treatment, max 12 mdr. 6 Vigtig Rosen (erysipelas, cellulitis) End of treatment, max 12 mdr. Vi fandt ingen studier, der opgjorde forekomsten af tilbagevendende sår Vi fandt ingen studier, der opgjorde forekomsten af tilbagevendende sår Vi fandt ingen studier, der opgjorde forekomsten af tilbagevendende sår Vi fandt ingen studier, der opgjorde forekomsten af hudforandringer Vi fandt ingen studier, der opgjorde forekomsten af rosen 6 Vigtig Rosen (erysipelas, Vi fandt ingen studier, der opgjorde forekomst af 19 of 63

20 cellulitis) Follow up 12 mdr. rosen. 6 Vigtig Drop out End of treatment, max 12 mdr. 6 Vigtig Smerter (bivirkning) (pain as adverse event) End of treatment, max 12 mdr. 9 Kritisk Livskvalitet ( quality of life) End of treatment, max 12 mdr. 6 Vigtig Ødem (edema) End of treatment, max 12 mdr. 9 Kritisk Relative risiko 9 (CI 95% ) Baseret på data fra 60 patienter i 1 studier. (Randomiserede studier) Opfølgningstid 1 uge Baseret på data fra: 60 patienter i 1 studier. (Randomiserede studier) Baseret på data fra: 84 patienter i 1 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 4 færre per Inkluderede studier og detaljer om op- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen Ødemreduktion (edema reduction) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [16] med inkluderede studier: Mariani 2013, Baselinerisiko/ komparator estimat er 0 per per Forskel: MD 0.2 mere ( CI 95% 0.02 færre mere ) Forskel: MD ( CI 95% ) Meget lav På grund af alvorlig risiko for bias og meget lavt patient antal samt manglende overførbarhed Meget lav På grund af alvorlig risiko for bias, alvorlig upræcist effektestimat og manglende overførbarhed Meget lav På grund af alvorlig risiko for bias, alvorlig upræcist effektestimat og alvorlig manglende overførbarhed Daglig brug af kompressionsstrømper øger sandsynligvis drop out i nogen grad Daglig brug af kompressionsstrømper øger muligvis risikoen for bivirkninger i form af smerter i nogen grad. Effekten er dog meget usikker. Vi fandt ingen studier, der opgjorde livskvalitet Effekten af kompressionsstrømper på ødem er meget usikker Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, utilstrækkelig/manglende blinding i evalueringen ; Upræcist effektestimat: Alvorlig Få patienter (<100) /( ) inkluderet i studierene. Kun data fra ét studie. ; 20 of 63

21 fundet i Kontrolarm i reference brugt til interventionen Drop out Smerter (bivirkning) (pain as adverse event) Ødem (edema) Referencer Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [16] med inkluderede studier: Mariani 2013, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Kontrolarm i reference brugt til interventionen Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [16] med inkluderede studier: Mariani 2013, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Kontrolarm i reference brugt til interventionen Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [16] med inkluderede studier: Carvalho 2015, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Kontrolarm i reference brugt til interventionen Risiko for bias: Alvorlig Utilstrækkelig/manglende blinding i evalueringen ; Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, utilstrækkelig/manglende blinding i evalueringen ; Upræcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra ét studie ; Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, utilstrækkelig/manglende blinding i evalueringen ; Manglende overførbarhed: Alvorlig Opfølgningstiden i studierne var utilstrækkelig ; Upræcist effektestimat: Alvorlig Få patienter (<100) /( ) inkluderet i studierne ; [14] Carvalho CA, Lopes Pinto R, Guerreiro Godoy MF, Pereira DG Reduction of Pain and Edema of the Legs by Walking Wearing Elastic Stockings. International Journal of Vascular Medicine 2015; null Journal Link [15] Mariani F., Bucalossi M., Mancini S. Placebo controlled efficacy of class 2 elastic stockings (23-32 mmhg) in reduction of edema in CVI of the lower limbs. Acta Phlebologica 2013;14(1):39-44 Link [16] NKR Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne: PICO 2 Kompressionsstrømper vs ingen intervention - metaanalyse. Sundhedsstyrelsen Link [17] Lymphoedema Framework Best practice for the management of lymphoedema. London : MEP, 2006; 21 of 63

22 5 - PICO 3. Bør patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, behandles med multikomponentbandager fremfor uelastiske eller elastiske kompressionsbandager? Behandling med henholdsvis uelastiske og elastiske kompressionsbandager er den mest udbredte type af kompressionsbehandling i Danmark. Uelastiske og elastiske kompressionsbandager bør som hovedregel omlægges dagligt for ikke at miste sin komprimerende effekt og evt. glide ned. Dette indebærer hyppige omlægninger (dagligt), ofte udført af flere forskellige behandlere med uensartede bandageringsteknikker. Dette kan medføre en forringet kontinuitet med vekslende og uensartet effekt af kompressionsbehandlingen. Nye behandlingsprincipper med multikomponentbandager med færre omlægninger (hver dag) menes at fremme sårhelingen og reducere ødemet mere effektivt[25]. Arbejdsgruppen ønskede at klarlægge, om der er evidens for bedre effekt af multikomponent bandager fremfor uelatiske og elastiske bandager til ældre med kronisk ødem. Svag Anbefaling Overvej at behandle patienter, med kronisk ødem i underekstremiteterne, med multikomponentbandager fremfor uelastiske eller elastiske kompressionsbandager. Multikomponentbandager vurderes at være til fordel for patienterne på grund af færre bandageskift. Desuden har multikomponentbandager generelt mindre tendens til at glide ned og vedholder dermed trykket bedre. Det er arbejdsgruppens vurdering, at en forudsætning for optimal effekt af multikomponentbandager samt reduktion af risikoen for skadelig effekt er, at anlæggelse udføres af sundhedsfagligt personale med kompetencer i bandagering, viden om tilgrundliggende lidelser og bivirkninger ved bandagering. Beslutning om behandling med multikomponentbandager er en sundhedsfaglig vurdering med afvejning af fordele og ulemper hos den enkelte patient. Der er behov for løbende evaluering af behandlingen. Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Lille netto gevinst eller små forskelle mellem alternativerne Det vurderes, at multikomponentbandager generelt har mindre tendens til at glide ned og dermed vedligeholder trykket bedre. Det foventes således, at behandling med multikomponentbandager, i sammenligning med uelastiske eller elastiske kompressionsbandager, har bedre effekt på reduktion af ødem og risiko for udvikling af ødem samt reduktion af sygdomsrelaterede smerter, infektionsrisiko, lugt- og væskegener og tyngdefornemmelse. Herudover vurderes det, at effekten på mobilitet, livskvalitet og heling af venøse bensår er bedre, samt at risikoen for nydannelse af sår er mindre. Kvaliteten af evidensen Samlet set var kvaliteten af evidensen lav. Patientpræferencer Det vurderes, at behandling med multikomponentbandager kan være præferencefølsomt. Mange vil formentlig vurdere det som positivt, da multikomponentbandager skal skiftes mindre hyppigt, og dermed er patienterne mindre afhængige af hjælp. Nogle vil dog opleve det som generende, at bandagen ikke skiftes dagligt, da den længere siddende bandagering kan føles varm og øge lugtgener samt komplicere badesituationer. Lav Betydelig variation er forventet eller usikker Andre overvejelser Ingen væsentlige problemer med anbefalet alternativ Det er arbejdsgruppens vurdering, at en forudsætning for optimal effekt af multikomponentbandager samt reduktion af risikoen for skadelig effekt er, at anlæggelse udføres af sundhedsfagligt personale med kompetencer i bandagering, viden om tilgrundliggende lidelser og bivirkninger ved bandagering. Beslutning om behandling med multikomponentbandager er en sundhedsfaglig vurdering med afvejning af fordele og ulemper hos den enkelte patient. Der er behov for løbende evaluering af behandlingen. Det vurderes, at de færre bandageskift ifm. brug af multikomponentbandager giver mulighed for bedre planlægning og kontinuitet, således at 22 of 63

National klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

National klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Kontaktperson Sundhedsstyrelsen, EUB Islands Brygge 67, 2300 København S Email: NKRSekretariat@sst.dk

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Baggrund og formål Kronisk ødem er en betegnelse for en væskeansamling

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Titel. Undertitel (evt.)

Titel. Undertitel (evt.) Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Læs mere

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation

Læs mere

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION

National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2018 National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 Kbh S nkrsekretariat@sst.dk

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinje

Nationale Kliniske Retningslinje Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Ergo 15 Den 11. november 2015

Ergo 15 Den 11. november 2015 Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Læs mere

National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis)

National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.0 published on 05.12.2016 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer for behandling af lumbal spinalstenose

Nationale kliniske retningslinjer for behandling af lumbal spinalstenose Nationale kliniske retningslinjer for behandling af lumbal spinalstenose 2017 Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Kontaktperson Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Publiceringsinformation v6.0 published on 15.05.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 79 klinisk

Læs mere

National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre HØRINGSVERSION. Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen.

National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre HØRINGSVERSION. Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen 1 of 72 klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Kontaktperson Sponsorer

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:

Læs mere

af alkoholafhængighed

af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

En særlig indsats i sårbehandling gør det en forskel?

En særlig indsats i sårbehandling gør det en forskel? En særlig indsats i sårbehandling gør det en forskel? 1. Indledning Denne rapport er en opfølgningsaudit på en særlig sårbehandlingsindsats i Område Hasle-Åbyhøj gennemført i perioden september 2012 til

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose

National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Titel: National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Sundhedsstyrelsen, 2017. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

National klinisk retningslinje for alkoholbehandling

National klinisk retningslinje for alkoholbehandling National klinisk retningslinje for alkoholbehandling Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v2.1 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 97 National klinisk retningslinje

Læs mere

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse Cand.psych. og Ph.D.studerende Pernille Pinderup Min baggrund Cand.psych. ved Aarhus Universitet,

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v2.0 published on 05.09.2017 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose

Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S 31. maj 2017 Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose Dansk Kiropraktor Forening vil

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse - med fokus på kombinationsbehandling National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen spa@sst.dk 1 Om præsentationen Nationale

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL

National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2014 Publiceringsinformation v1.2 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 70 National klinisk

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani

Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani Hovedforfatter Jakob Linnet Publiceringsinformation v1.0 published on 16.06.2016 Aarhus Universitetshospital 1 of 70 Effekten af behandlingsmetoder indenfor

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser

Læs mere

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v3.0 published on 06.02.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 82 klinisk retningslinje

Læs mere