Den forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet

Transkript

1 Den forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af AU Telemedicin finno@imv.au.dk

2 Overskrifter Moral og teknologi Skiftende patientbegreber De selvledende, aktive patienter Telemedierede patientroller

3 Moral og teknologiske værdier Moral kan ses som det normative forhold mellem mennesker - hvad bør vi (ikke) gøre Moral kan også ses, mere beskrivende, som værdiprægede relationer mellem mennesker Teknologi indgår ofte i menneskelige relationer Værdier er indlagt i teknologi

4 Hastighedsbegrænsning og værdi Scripts: Vejskilt: Kør maksimalt 30 km i timen! MC-betjent: Du får en bøde, hvis du kører for stærkt! Vejbump: Hvis du kører for stærkt, skader du bilen!

5 Teknologi!? Teknofobi Teknofili

6 Teknologi!? langsom entusiasme Teknofobi Teknofili

7 Historiske forestillinger om at være patient Patient, fra latin patior, jeg lider, jeg bærer, relateret til græsk paskhō pathos, jeg føler; jeg lider Udvalgte historiske nedslag: Oldtidens patient Klosterpatienten Hospitalspatienten Den anatomiske patient

8 Oldtidens patient Gudernes straf var generelt opfattet som årsag til sygdom. Derfor kan vi mennesker ikke gribe ind! Læger tilbød pleje passiv behandling og prognoser (ikke diagnoser) og sommetider gift Hippokratiske skole tilbød almen diagnose, fremhævede miljøets kausale indvirkning, og rådgav om diæter og adfærd

9 Klosterpatienten Tilbud til den almene patient i middelalderen: Urtebehandling, healing, humoral undersøgelse Bartskæreren i landsbyen udførte mindre operationer, f.eks. amputationer, knoglemanipulation, kopsætning og åreladning Klosterene tog sig af almindelige mennesker, der var syge i krop eller sjæl: basal pleje og fattigforsorg Nogle klosterordner var hospitalsordner, f.eks. Johanitterne og Helligåndsordnen Patienten blev især tilbudt pleje, lindring og omsorg Ideal: den barmhjertige samaritaner

10 Hospitalspatienten Fra 1700-tallet opførte flere danske godser et hospital, oftest med klausuler: "[Kun adgang for] rette almisse-lemmer, som ikke ved drukkenskab eller anden liderlighed, men formedelst alderdom og svaghed er komne i den stand, at de ikke selv kan erhverve deres brød, og i deres nød og fattigdom fører et kristeligt, gudeligt og skikkeligt levned." (af fundatsen, Revninge Hospital 1735) Frederiks Hospital (1755); første danske byhospital; ydede fri kur og pleje til ubemidlede patienter

11 Hospitalspatienter under behandling Industrialisering skaber tilvækst til byerne, og behov for effektiv pleje og behandling Industrikulturen er præget af opdelinger: normale-unormale, raske-syge, sunde-usunde Lægevidenskab og undersøgelses-teknologi udvikles i 1800-tallet - herunder nosologi og stetoskopi Fra symptomer til årsager og diagnose Patienten modtager nu både behandling og pleje Jacques Bertillon

12 Den anatomiske patient Ophthalmoskopi Laryngoskopi Visualiseringsteknologier Radiologi udvikles i 1800-tallet som led i at gøre lægekunsten til en videnskab

13 Patientrollen forskydes Med lægevidenskab og teknologi sker historisk en forskydning i kommunikationen: Direkte kommunikation mellem patient og læge Direkte kommunikation mellem patientens krop og lægen gennem undersøgelse Indirekte kommunikation mellem patienten (og dennes krop) og læge gennem teknologisk mediering Værdi: God behandling angår præcise målinger

14 Sygdom og krop i centrum Med teknologi og videnskabeliggørelse kom medicin især til at handle om sygdommen, den biologiske krop og ikke om subjektet Patientens viden er partikulær og subjektiv; medicinsk viden er almen og objektiv Asymmetrisk forhold mellem patient og sundhedsprofessionel; komplians-regime Tilgangen dominerer størstedelen af det 20. århundredes patientopfattelse

15 Patienten i staten Danmark har siden 50 erne været præget af velfærdsstatslig styring af offentlige sundhedsydelser via et omfattende offentligt system De centrale aktører: borgere/patienter: generelle og specifikke forventninger staten: betalende og bestemmende part sundhedsvæsenets institutioner: det udførende led

16 Nye sygdomsmønstre Statens ansvar for borgerne modarbejdes af øget gennnemsnitslevealder og gennemgående sygdomsmønstre: tobak, alkohol, fejlernæring (KRAM-faktorerne) Kroniske sygdomme: hjerte-kar, KOL, diabetes, aids, kræft, gigt, knogleskørhed, osv. Mindst 80% af sundhedsudgifterne går til kronisk sygdom Op til 1.7 mill. danskere over 18 år lider af en eller flere kroniske sygdomme, ikke tegn på fald Ofte(st) begrænset behov for hospital behandling og pleje Især behov for pleje og behandling, der kan tilbydes via primærsektoren og som kan realiseres i, eller nær eget hjem

17 Nye sygdomsmønstre Statens ansvar for borgerne modarbejdes af øget gennnemsnitslevealder og gennemgående sygdomsmønstre: tobak, alkohol, fejlernæring (KRAM-faktorerne) Kroniske sygdomme: hjerte-kar, KOL, diabetes, aids, kræft, gigt, knogleskørhed, osv. Mindst 80% af sundhedsudgifterne går til kronisk sygdom Op til 1.7 mill. danskere over 18 år lider af en eller flere kroniske sygdomme, ikke tegn på fald Ofte(st) begrænset behov for hospital behandling og pleje Især behov for pleje og behandling, der kan tilbydes via primærsektoren og som kan realiseres i, eller nær eget hjem

18 De aktive borgere Regeringens vision om forholdet mellem fremtidens patienter og borgere: Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut. Borgeren skal behandles og plejes så tæt på eget hjem som muligt og helst helt undgå at skulle på sygehuset. Regeringen ønsker, at den enkelte forbliver mest muligt borger og bliver mindst muligt patient. (Regeringen: Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen, 2013)

19 Den aktive patient Sundhedspolitiske bestræbelser på at flytte ansvar fra sundhedspersonalet til patienterne selv Borger og stat skal gensidigt tage vare på hinanden. Borgerne skal skabe de bedste betingelser for, at staten kan tage vare på dem: A. Den ansvarlige, motiverede og aktive patient er den nye idealtype - ligner en borger i vigtige henseender B. Den sårbare patient er den, der (endnu) ikke kan leve op til rollen som aktiv patient; den, der ikke kan finde rundt i systemet A- og B-holdslogik: dem, der kan, og dem, der (endnu) ikke kan. Hvad med C- og D-holdet? Eller ikke-holdet

20 Den enkeltes bedste Relationerne mellem stat, sundhedsvæsen, borger og patient har været under forandring i de seneste tre-fire årtier Fra det fælles bedste til den enkeltes bedste Der stilles stadig flere krav til patienten Patienten stiller selv stadig flere krav flere valgmuligheder større informationsniveau nye typer af behandling Selv-ledelse Nye patientroller vokser frem i dag med den enkelte patient i en central selv-ledende position

21 Selvledelse? I dagens virksomheder skal ledere udvise større grad af tillid, og give mere frihed til medarbejderne for at kunne anvende selvet i organisationens værdiskabelse Tre dimensioner af selvledelse (B.W. Rennison 2011): a. at lede sin selvbestemmelse, dvs. have frihed til at afvikle andres autoritet og myndighed, have ret til selv at tilrettelægge sit liv b. at lede sig selv, dvs. forpligte sig på at lede (efter) sin egen personlighed og autenticitet i den aktuelle kontekst for at bruge den produktivt c. at lede sig selv i forhold til en helhed, dvs. at kombinerer og varetage sine egne behov og organisationens værdiskabelse på samme tid

22 Borgerinddragelse Selvledelseskompetence er evne og vilje til at træffe beslutninger om eget arbejde, hvad angår metode, planlægning og gennemførelse med henblik på at bidrage til realisering af virksomhedens mål og værdier. (Nationale kompetenceregnskab 2005)

23 Ledelse af den selvledende medarbejder Selvledelse skal ledes regler systemet kontrol sanktioner monologisk kultur mistillid frygt

24 Ledelse af den selvledende medarbejder Selvledelse skal ledes regler systemet kontrol sanktioner monologisk kultur mistillid frygt rammer individet selvkontrol feedback dialogisk kultur tillid frihed

25 Ledelse af den selvledende medarbejder Selvledelse skal ledes regler systemet kontrol sanktioner monologisk kultur mistillid frygt rammer individet selvkontrol feedback dialogisk kultur tillid frihed Hvem skal eller kan lede selvledelsen?

26 Patienten som selvledende medarbejder? Forpligter sig på en disciplineret form for adfærd, reguleret af styringsmekanismer og ledelsesteknologier Lader sig frivilligt styre og regulere på afstand som led i det indgåede kontraktforhold med sundhedsvæsenet Men hvem leder patienten sikkert på vej?

27 Patienten som digital bruger Aktuelt gennemgribende forsøg på digitalisering af sundhedsvæsenet: EPJ, web-portaler, telemedicin, telecare, ehealth, mhealth osv. Forventes at understøtte og forbedre håndteringen af opgaver i sundhedsvæsenet og velfærdssamfundet Patienter i eget hjem involveres i produktionen af sundheds- og velfærdsydelser: selvmonitorering og -diagnosticering, teknisk evaluering og support

28 Patienten i eget hjem Hjemmet er hardwired med sygehuset/specialist Privatlivet og patientlivet er delvist sammenfaldende - udlæggelse Nye strategier udvikles af patienter og pårørende for at adskille det private fra det offentlige Borger-patienten er aktiv part i egen behandling

29 Den forstærkede patient Patienternes roller som selv-ledende aktører er iscenesat ud fra en sundhedsfaglig koreografi og sundhedspolitisk målsætning Institutionelt igangsat aktivering af den aktive patient, der indlejres i teknologiske relationer; gør sådan her, og du handler ret! Men borgere og patienter har selv dagsordener i deres eget hjem og liv

30 Pit stop Den aktive patient er i centrum eller i front Selvledelsen er en forudsætning for gode patientforløb Den ideelle patient agerer som borger og bruger i mange henseender Hvis patienten ikke kan eller vil påtage sin rolle i centrum, bliver det sundhedsfaglige arbejde vanskeligt

31 Afrunding Den standardiserede borger eller patient, der passer til en standardiseret, teknologisk løsning, findes ikke. Patientroller, omsorg og selvledelse kan derfor ikke homogeniseres Effekten af teknologi må forstås ud fra de relationer, som velfærds- eller sundhedsprofessionel og patient/borger har med hinanden og i den sociotekniske kontekst Teknologiske løsninger er ikke i sig selv et godt svar på de enkelte patienters behov Forstærkning af patienten kan ikke standardiseres

32 Tak for opmærksomheden!