Mavesår. Normalt er mavesækkens slimhinde. en livsstilssygdom hos heste?

Transkript

1 FAGLIGT Hestekongres en god kur mod mavesår og som forebyggelse er, at give hesten adgang til hø af god kvalitet og/eller sætte hesten på en god græsfold. (Foto: ridehesten.com/ mette Andersen). Mavesår en livsstilssygdom hos heste? mavesår og årsagerne til lidelsen hos heste og føl er genstand for en livlig debat, derfor var emnet også meget relevant og tiltrak sig stor opmærksomhed på Hestekongressen Af britt Carlsen Normalt er mavesækkens slimhinde beskyttet mod mavesaftens ætsende virkning af hestens spytproduktion. Men den beskyttelse kan forsvinde enten som følge af fysisk eller psykisk stress eller som følge af uhensigtsmæssig fodring. Det kan føre til beskadigelse af slimhinden i mavesækken bedre kendt som mavesår. Dyrlæge og ph.d.-studerende Louise Husted har bl.a. deltaget i forskning på området ved universitetet i Florida. Hun gav tilhørerne på kongressen et glimrende indblik i de faktorer som kan udløse et mavesår. Den eneste diagnostiske mulighed dyrlægerne har til at påvise mavesår er at lave en såkaldt gastroskopisk undersøgelse en kikkertundersøgelse af mavesækken, hvor et ca. 3 m langt endoskop føres ned i mavesækken via næsen og Dyrlæge louise Husted holdt et glimrende foredrag om mavesår hos heste og føl på årets Hestekongres arrangeret af landcentret Heste. (Foto: ridehesten.com/ britt Carlsen). 76 ridehesten h 03/09

2 spiserøret. Gennem denne kikkert kan dyrlægen så observere maveslimhinden for læsioner. De læsioner, som betegnes mavesår gradueres fra 0-4 afhængig af sværheds- og udbredelsesgrad, og hvor 4 betegner de sværeste læsioner. Det er dog ikke alle læsioner i hestens mavesæk som betegnes mavesår, det kan være fortykkede slimhinder (hyperkeratose) eller læsioner i en mild grad (erosion), betydningen af disse er endnu ikke kendt af forskerne på området. Lucernehø godt til præstationsheste Giver man lucernehø til heste med stort præstationspotentiale kan man enten forebygge mavesår eller bruge lucernens terapeutiske virkning til at behandle mavesår har forskere på texas A&m universitetet fundet ud af. - et eller andet i alfalfa (lucerne) hø ser ud til at være en effektiv buffer mod mavesyreproduktionen, fortæller pete Gibbs, specialist i heste på universitetet. mavesår kan behandles enten ved hjælp af medicin eller diæt, eller en kombination af begge. som et resultat af undersøgelsen på universitetet, opfordrer Gibbs til, at ryttere der har højtydende konkurrenceheste begynder at fodre med lucerne. indtil yderligere research er udført, råder han til, at heste, som vejer mellem 450 og 590 kg bør have 450 gram lucerne efter hver fodring med korn. Kilde: Mavesår kan være årsag til krybbebidning Den seneste forskning i UsA giver forskere grund til at mene, at heste, som er krybbebidere kan lide af et maveproblem. enten mavesår eller overskud af mavesyre kan være årsag til krybbebidningen. Forskere ved et universitet i Alabama i UsA har målt spytproduktionen hos heste, som er krybbebidere, og sammenlignet med heste, som ikke er krybbebidere. Krybbebidning betragtes ellers som en adfærdsforstyrrelse, men testene viste, at krybbebiderne generelt havde mindre spytproduktion end de raske heste. Når heste krybbebider øges spytproduktionen, og forskerne har nu fundet en sammenhæng, skriver equine science. For meget mavesyre eller mavesår kan gøre, at hesten bliver krybbebider, idet spytproduktionen øges og dermed neutraliserer overskuddet af mavesyre. Kilde: Hvad er symptomerne? Udvoksede heste med mavesår viser ofte ingen symptomer på lidelsen. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de ikke har smerter eller på anden måde er påvirkede. Men observerer man at hesten pludselig begynder at blive utrivelig, eller har nedsat ædelyst, så kan det være et symptom på mavesår, det samme er gentagne koliklignende anfald i forbindelse med fodringen. Hvis hesten er tydelig påvirket, kan ét eller flere af følgende symptomer normalt iagttages: Vægttab/utrivelighed Nedsat præstation Nedsat ædelyst Mat hårlag Diarré eller løs gødning Jævnlig kolik i forbindelse med fodring Disse symptomer kan også forårsages af andre lidelser, og ingen af symptomerne er specifikke for mavesår. Dette gør det meget vanskeligt at stille den rigtige diagnose. Hos mavesårsheste kan der også opstå nogle problemer omkring fodringen. Hesten er: Kræsen Æder langsomt Æder ikke nok/op Den udviser underlig adfærd i forbindelse med fodringen: strækker sig eller flehmer Den typiske mavesårshest I hvilket miljø er det så typisk, at dyrlægen finder mavesårsheste? Oftest er det en brugshest, som sjældent kommer på græsfold. Den fodres med en høj andel af kornprodukter, og med under 1 kg hø ridehesten h 03/09 77

3 FAGLIGT Hestekongres Non-glandular or squamous LOW DENSITY MAT; ph 4-5 Duodonum MEDIUM DENSITY MAT; ph 4-5 HIGH DENSITY LIQUID ph 1-2 Den eneste diagnostiske mulighed dyrlægerne har til at påvise mavesår er at lave en såkaldt gastroskopisk undersøgelse en kikkertundersøgelse af mavesækken. (Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen). Slimhinderne i hestens mavesæk beskyttes mod syreangreb af hestens spytproduktion. Såfremt hesten ikke har noget grovfoder at tykke på og grovfoder i mavesækken, kan mavesyren angribe maveslimhinden og skabe et mavesår. Mavesækkens øverste del angribes af mavesår, der opstår f.eks. som følge af uhensigtsmæssig fodring, transport eller opstaldningsforhold. Den lavere liggende del af mavesækken bliver oftest ramt, når der er tale om en bakteriel infektion, hesten får smertestillende medicin, eller når hesten er udsat for stress eller stor træningsmængde. pr. 100 kg hest. Det kan også være heste som rejser meget til ridestævner i ind- og udland, samt er i hård træning. Hvorfor mavesår? Det er særdeles vigtigt for hestens fordøjelse, at den får en stor mængde struk- turfoder (hø, græsensilage m.m.). Hvis hesten i stedet fodres med store mængder kraftfoder koncentreret på få daglige fodringer, giver det en stor syredannelse i maven, mens hesten ikke udvikler tilstrækkeligt spyt til at neutralisere syredannelsen. På den måde vil mavesækken blive udsat for et syreangreb. Det er hestens tyggefunktion, som udløser spytproduktionen. Det er bl.a. også derfor, at mængden af strukturfoder er så vigtig, idet hesten tygger over et større tidsrum, og dermed producerer det syreneutraliserende spyt. Problemet opstår bl.a. fordi heste, modsat mange andre arter, ikke kun Hvor stort er problemet? Flere udenlandske undersøgelser og en enkelt dansk, peger på, at mavesår er en udbredt lidelse, især blandt højtydende præstationsheste, som væddeløbsheste. Fuldblodsheste i træning: % Før træning: 38% Efter 1. Løb: 84% Travheste: 63-87% (i løb) Distanceheste: 56,7% (efter løb) Rideheste: 11-58% Før konkurrence: 17,4% Efter konkurrence: 56,5-58% Dyrlæge Nanna Lutherssons undersøgelse af et stort antal danske rideheste på forskelligt træningsniveau viste, at 53% af de undersøgte heste havde mavesår. 78 ridehesten h 03/09

4 Føl kan også få mavesår, og her er symptomerne voldsommere, og lidelsen kan være livstruende. (Foto: ridehesten. com/kasper la Cour Kamuk). Føllets mavesæk var hårdt angrebet af mavesår, det er de hvide områder, som er det normale. (Foto: Jesper møller Nielsen). Mavesår hos føl Desværre er det ikke kun de voksne heste som rammes af lidelsen, også føl kan få mavesår, og her er symptomerne voldsommere, og prognosen er også ringere for føllene end de udvoksede heste, idet mavesår hos føllene kan være livstruende. i nogle tilfælde har man på føl observeret, at mavesåret har ædt sig helt igennem mavesækken, og dermed resulteret i en bughulebetændelse. Føl, som bliver transporteret med hoppen til hingst i følbrunsten eller, når føllet er knapt en måned gammelt, er udsat for stor stresspåvirkning. og når føllet går fra udelukkende at leve af mælk, til at spise med i krybben hos moderen, skal man være meget opmærksom på, hvad man fodrer hoppen med. Får hun kraftfoder med et stort indhold af vitaminer og mineraler, kan de være medvirkende til at udvikle et mavesår hos føllet, hvis det spiser med i krybben. Symptomer hos føl Føl viser helt anderledes og voldsomme symptomer end de voksne heste. De viser ofte symptomer lige efter de har diet. symptomerne er oftest: skærer tænder har dårlig ånde savler meget har diarré akut, kritisk kolik ligger på ryggen Føllene kan få mavesår fordi de reagerer på en anden sygdom, og dermed får stress. Det er vigtigt, at denne anden sygdom diagnosticeres og behandles først. ridehesten h 03/09 79

5 " Mavesår producerer mavesyre, når de spiser, som f.eks. hunde heste producerer konstant mavesyre. Når forskere og dyrlæger taler om hestens mave, opdeler de den i den øverste hvide del, og den underste røde del af mavesækken. Mavesår i den hvide del af mavesækken stammer oftest fra miljø- og fodermæssige påvirkninger, som: kornfodring. For lidt stråfoder, opstaldning uden at komme på fold/ for lidt på fold, transport eller faste i forbindelse med anden sygdom. Man skal også være opmærksom på, at stress udløst af uro i flokken på folden kan udløse mavesår, og det samme kan flokkens hierarki, hvor lavtrangerende heste ikke får adgang til tilstrækkelige mængder stråfoder i vinterperioden, hvor hestene oftest fodres med wraphø på folden. Mavesår i den dybereliggende del af hestens mavesæk, den røde del, kan udløses af en høj træningsmængde, stress, smertestillende medicin eller bakterier. Og så er arvelighed også en mulig årsag til, at nogle heste er mere disponeret for at danne mavesår end andre. Håndtering af mavesår - Vi ser ikke altid symptomer i forbindelse med fund af mavesår, forklarede Louise Husted. Heste kan faktisk have grad 3 og 4 mavesår uden at vise symptomer eller have nedsat præstation, men hun har også oplevet ejere fortælle, at selvom de ikke har konstateret nogen symptomer, så resulterer behandlingen med mavesårsmedicin, ofte i en gladere, mere aktiv hest. Det er dog ikke nok udelukkende at behandle en sygdomsramt hest med mavesårsmedicin, man skal også se på hele managementet omkring hesten for at finde ud af, hvad der skal gøres anderledes. En god kur mod mavesår og som forebyggelse er, at give hesten adgang til hø af god kvalitet og/eller sætte hesten på en god græsfold. På markedet findes også diætetiske fodertilskud, som virker beskyttende på mavesækkens slimhindeoverflade. Man skal begrænse tildelingen af kraftfoder, og man kan med fordel give hesten en god olie i foderet, som erstatning for en del af det energirige kraftfoder, der også er så rig på stivelse, hvilket er medvirkende til at øge problemet med mavesyren. Ofte kan hesten let helbredes ved at tildele den noget syreneutraliserende medicin, og omlægge fodringen og fodringstidspunkterne. Heste som kommer i behandling vil i løbet af ca. 14 dage vise en opheling af mavesåret eller en fuldstændig helbredelse. bc@wiegaarden.dk h GRAFIKER: ST

6 FAGLIGT Hestekongres Forsker Anders Christian sørensen fra Århus Universitet fortalte tilhørerne på Hestekongressen om perspektiverne ved genselektion, sciense fiction, nej i kvægavlen er man allerede godt på vej til at udnytte de nye muligheder. Det lykkedes for forsker Anders Christian Sørensen fra Århus Universitet at gøre et vanskeligt tilgængeligt emne lidt lettere at forstå, da han på kongressen løftede sløret for, hvad fremtidens forskning i hestens DNA kan bruges til for at øge avlsfremgangen Af britt Carlsen Perspektiver ved GENSELEKTION Mere end 100 forskere fra omkring 20 lande har arbejdet sammen for at kortlægge hestens DNA, DNA er forkortelsen for de kemiske molekyler vores gener består af. DNA-molokylerne udgør arvemassen (også kaldet genom) med alle dens gener. Med livets alfabet kortlagt for hesten, så kan forskernes egentlige opdagelser begynde. Det er i de kommende år, at der vil blive forsket for at finde ud af hvilke gener, der f.eks. er ansvarlig for at hesten udvikler OCD, eller andre arvelige sygdomme. Kendskabet til hestens arvemasse betyder også, at avlerne i fremtiden kan bruge den viden til at selektere ud fra og dermed opnå en hurtigere avlsfremgang. Avlsfremgangen er et produkt af selektionsintensiteten, sikkerheden på selektionen, variationen i populationen og generationsintervallet. Der skal en vis variation til i populationen for at kunne flytte gennemsnittet, og hele formålet med avlsarbejdet er, at lave bedre heste, end dem vi har i dag. - Generationsintervallet er afgørende for, hvor hurtigt vi kan opnå en avlsfrem- Avlsfremgang Selektionsintensitet ΔG Sikkerhed på selektion i ria = σ L A Generationsinterval Variation gang, hvis vi tør bruge unge hingste lidt mere intensivt, så opnår vi et kortere generationsinterval, forklarede Anders Christian Sørensen, men for at vi kan gøre det med en vis sikkerhed for, at hingsten bidrager positivt til avlsfremgangen, skal vi kende noget mere til dens gener. Når man taler om hingsten/hoppens avlsværdi, så taler man om det genetiske avlsmæssige potentiale som hesten har. Føllet får bidrag fra faderen og moderen, og det beregnede indekstal på føllet kan fortælle os noget om de forventninger vi kan have til føllet, men det fortæller ikke hele sandheden om føllets avlsværdi, for den er også afhængig af udspaltningen. Har føllet fået de gode gener fra sine forældre, eller har den været uheldig i udspaltningen? Det vil man i fremtiden kunne konstatere med en DNA-analyse. Heldig eller uheldig? Helt enkelt kan man tale om at føl efter en hingst får enten det røde eller det blå kromosom fra hingsten, og sidder der på det ene kromosom f.eks. genet for løsspringning, så vil der naturligvis være forskel på, om afkommet har fået det ene eller andet kromosom fra faderen. Forsker Anders Christian sørensen fra Århus Universitet fortalte tilhørerne på Hestekongressen om perspektiverne ved genselektion, sciense fiction, nej i kvægavlen er man allerede godt på vej til at udnytte de nye muligheder. DNA-information er tidlig information DNA-information øger sikkerheden mulighed for øget avlsfremgang reduceret indavlsstigning - Kan man finde gener for egenskaber som har interesse, så kan man følge nedarvningen af de specifikke gener, forklarede Anders Christian Sørensen, det lyder umiddelbart ikke som noget der er nært forestående, men i kvægavlen er man rent faktisk langt fremme på dette område allerede nu. - Vi vil gerne foretage vores selektion på et tidligt tidspunkt, gerne når hesten bliver kønsmoden, men problemet er dog, at her er sikkerheden ikke særlig høj. Vi kan finde gener der påvirker de egenskaber, som vi har interesse i. Vi kan finde ud af, såfremt afkommene får det røde kromosom, om de klarer sig lidt bedre, end de der får det blå kromosom, så ved vi hvordan de klarer sig, godt/mindre godt, så nu kan vi følge det røde kromosom i nedarvningen, og så kan vi forudsige, at de heste vil blive bedre til f.eks. løsspringning. Og det kan vi gøre, mens de er føl. Så kan vi kende avlsværdien på de unge dyr, så vi ikke skal vente så længe på at få sikker information. - I stedet for at tale om; afstamning, afkom og afprøvning så taler vi nu om en højere grad af sikkerhed ved at bruge en DNA-test. Så kan vi øge avlsfremgangen, reducere generationsintervallet og bevare sikkerheden, sluttede forskeren. h