INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3"

Transkript

1 INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3

2 Indhold Indledning 2 Baggrund for projektet 3 Beskrivelse af projektets opbygning 3 Tre uger inden trailerbesøg kan skolerne 4 låne en kasse med datalogningsudstyr Traileren står på skolen i 1 eller 2 uger 5 Tiden efter trailerbesøg 5 Krop og energi som undervisningstema 6 i folkeskolen Kort faglig beskrivelse af 7 undervisningstemaet Datalogning i folkeskolen 10 Didaktiske fokuspunkter 11 1

3 Indledning Mobil lab er en lastbiltrailer med færdige øvelser baseret på datalogning. Mobil lab tager afsæt i temaet Krop og energi og lader eleverne måle, hvordan deres egen krop reagerer i forskellige situationer. I denne mappe findes information henvendt til lærere, om hvordan projektet er tænkt gennemført på skolen. Skolen er velkommen til at beholde mappen med tilhørende undervisningsmateriale efter trailerbesøget. Det har været vores ønske at fremme motiverende oplevelser med naturfag, og derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i et tema, vi har erfaring med, at mange elever finder interessant. Det har samtidig været vores mål, at lærere skulle synes, at forløbet var både interessant, lærerigt (for eleverne) og relevant i forhold til den øvrige undervisning og ikke mindst i forhold til de nye Fælles Mål. Vi har fokuseret på nogle af de nye punkter i fælles mål, der handler om tværfaglighed i naturfagene og om at kunne anvende informationsteknologi i forbindelse med dataopsamling. For at sikre, at et besøg i traileren bliver mere end et par timers underholdning, er konceptet lavet sådan, at der kommer udstyrskasser ud til skolerne allerede 3 uger inden trailerens ankomst. På denne måde forberedes eleverne på, hvad der skal ske i traileren, og besøget bliver en kulmination på et længere forløb og dermed integreret i den daglige undervisning. For at sikre denne forankring, er traileren ubemandet. Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egne kroppe, og dette bliver brugt som afsæt til at komme omkring begreber som: Energiomdannelse, energiomsætning, nyttevirkning, CO2, iltindhold i udåndingsog indåndingsluft, luft, puls, kondital, positionslogning (GPS), fotosyntese, respiration, fordampning, fordampningsvarme, luftfugtighed mm. Forløbet er tænkt som tværfagligt mellem Fysik/Kemi, Biologi og Geografi. Forløbet er udarbejdet med klasse i tankerne, øvelserne vil også kunne bruges af andre klassetrin. Århus, 29. oktober

4 Baggrund for projektet Ideen om et mobilt laboratorium opstod i forbindelse med Kick-Off-dagen i november EnergiHorsens havde inviteret undervisere, erhvervsliv og kommunerne til at drøfte spørgsmålet: Hvordan kan vi øge interessen for de naturvidenskabelige fag i lokalområdet? Et af svarene blev, at man kunne sende en lastbiltrailer med naturfaglige øvelser rundt til skolerne i området. Mobil lab er et forsøg på at føre denne idé ud i praksis. VIA University College står for udviklingen af konceptet og indholdet. Fokus er på at bruge datalogning som løftestang til at lave et forløb, som eleverne vil opfatte som motiverende, lærerne vil opfatte som fremmende for læring og undervisning, og som vil bidrage til brugen af it i naturfagene. Projektet er finansieret af EnergiHorsens. Se mere på Beskrivelse af projektets opbygning Projektet er bygget op som en tretrins raket, der starter tre uger inden traileren kommer til skolen, og som afsluttes med bearbejdning af de data, eleverne har genereret, mens de arbejdede i traileren. Traileren vil komme ud på skolen i enten 1 eller 2 uger, og i denne periode foregår øvelserne inde i traileren. Der er her tale om større og mere komplicerede setups, som forudsætter, at man har arbejdet med de små øvelser, inden man kommer i traileren. 3

5 Tre uger inden trailerbesøg kan skolerne låne en kasse med datalogningsudstyr Det er en forudsætning for et vellykket besøg af traileren, at eleverne har arbejdet med temaet Krop og energi og data- logning inden traileren kommer til skolen, så de på denne måde er blevet klædt på til trailerbesøget. Det vil sige, at eleverne dels har en grundlæggende indsigt i, hvad der sker fysiologisk med kroppen, når der udføres et arbejde, og dels har en indsigt i, hvad datalogning er. Kasserne indeholder seks håndholdte dataloggere, samt en lille bærbar computer med databehandlingsprogram installeret (se vedlagt inventarliste bagerst i mappen). Skolen skal, når man booker traileren, samtidig bestemme om man vi låne udstyr fra Pasco eller Vernier (se omtale af de to systemer senere). Kasserne indeholder også seks mapper med elevvejledninger til otte øvelser. Øvelserne findes bagerst i denne mappe med tilhørende lærervejledninger. Øvelserne giver eksempler på hvordan datalogning kan bruges af eleverne i forbindelse med praktiske øvelser, der handler om kroppen. Øvelserne skal ses som et supplement til de øvrige aktiviteter (hvor der ikke anvendes datalogning), der med fordel kan arbejdes med i et sådan tema. Vi ser altså øvelserne som en del af et forløb om krop og energi og dermed ikke som hele forløbet. Samtidig vil det være nødvendigt at plukke i øvelserne, da nogle af dem overlapper hinanden. 4

6 Traileren står på skolen i 1 eller 2 uger Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller 2 uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 større og mere komplicerede øvelser, der bygger videre på de erfaringer eleverne har gjort med de simple øvelser i kasserne. Den ene øvelse (virtual trainer) findes i to arbejdsstationer, så eleverne skal i alt arbejde i fem grupper. 1. Isoleret kasse: Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret kasse ved at måle temperaturændring og relativ luftfugtighed samt måle hvordan sammensætningen af ilt og kuldioxid ændres. 2. Respiration - Iltoptagelse på kondicykel: Eleverne kan her beregne iltforbrug ved forskellig belastning ved at måle iltkoncentrationen i udåndingsluften samt lungeventilationen. 3. Cykle om kap - virtuel cykeltrainer: Eleverne kan her cykle om kap i dele af en etape i Tour de France og opleve, hvordan kroppen reagerer forskelligt på belastningen. 4. Ud på tur - med GPS- og pulsur: Eleverne bliver her udstyret med hvert sit gps- og pulsur og sendt ud på tur for at løse forskellige opgaver. Til hver arbejdsstation findes der: 1. En poster, der giver en introduktion til, hvad øvelsen går ud på - både fagligt og teknisk. 2. Trykfølsom skærm, der guider eleverne gennem dataopsamlingen. 5

7 Krop og energi som undervisningstema i folkeskolen Mobil lab sætter fokus på temaet Krop og energi som et tværfagligt forløb i biologi, fysik/kemi og geografi. I Fælles mål 2009 kan man blandt andet finde flg. trinmål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse pro- cessers betydning i økosystemer(fælles for biologi og fysik/kemi, trinmål efter 8. klasse) Redegør for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affalds- stoffer (biologi, trinmål efter 8. klasse.) Forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår (biologi, trinmål efter 8. klasse) Beskrive og forklare udvalgte eksempler på energioverførsel i hverdagen og teknik (fysik/kemi, trinmål efter 8. klasse) Forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (biologi og fysik/kemi, trinmål efter 9. klasse) Forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodskredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning (biologi, trinmål efter 9. klasse) Der findes en række lærebogssystemer, der behandler emnet Krop og energi. For eksempel: Kosmos B (Fysik/kemi): Krop og energi (side 64 67), Gyldendal. Ny fysik/kemi Tema: Det er sport i fysik. Gyldendal BIOS, Grundbog A: Kroppen, Gyldendal Ind i Biologien 7. klasse, Alinea Vedlagt mappen findes der også 1 eksemplar af Menneske- kroppen som motor. Undervisningsmaterialet fra Fysikfor- laget er skrevet til det Naturfaglige fællesforløb i gymnasiet (2006). Hæftet er primært tænkt som baggrundsviden til læreren, men uddrag af hæftet egner sig ligeledes fint som baggrundsviden til eleverne. Hæftet kan for øvrigt down- loades på projektets hjemmeside (http://fys.dk/nfa/03/). På hjemmesiden findes der også andre gode eksempler på elev- øvelser - også øvelser der kan laves i klasse. 6

8 Kort faglig beskrivelse af undervisningstemaet Undervisningstemaet sætter fokus på, hvad der sker med kroppen, når krop- pen udfører fysisk arbejde, fx at cykle eller løbe. Kroppens fysiske aktivitet kræver energi til musklernes funktion. Energien til muskelcellernes energikrævende processer kommer fra den energi, der er bun- det i de kemiske bindinger, der er i føden, vi indtager. Og energien omsættes ved hjælp af cellens respirationsproces. Når energiomsætningen i musklerne øges, involveres også andre af kroppens funktioner. Det er vigtigt, at eleverne forstår sammenhængen mellem de ting, der sker i kroppen, når musklerne arbejder. 7

9 Muskler - energiomsætning: Muskelcellerne skaffer sig energi, ved at nedbryde fødens grundbestanddele ved respiration (forbrænding) i cellernes mitokondrier. Slutproduktet bliver kuldioxid (CO2) og vand (H2O). Energien, der frigøres ved processen, benyttes til musklernes arbejde - men til slut bliver størstedelen af den frigjorte energi omdannet til varmeenergi i kroppen. Det er vigtigt at forstå, at energien ikke bruges op, men omdannes fra en energiform til en anden. Det vil sige, at hvis musklerne skal kunne udføre et stykke arbejde, skal de have tilført energirige næringsstoffer (fx glukose) fra den indtagne føde og ilt fra luften. Og samtidigt skal der fjernes kuldioxid, vand og overskydende varme fra muskelcellerne. Fordøjelsessystem - mad: Føden, vi indtager, indeholder kemisk energi. Det er denne energi, der udnyttes af alle kroppens celler - også kroppens muskelceller. I fordøjelses- systemet nedbrydes føden til små bestanddele, som kan transporteres fra tarmen over i blodbanen. De forskellige dele af fordøjelsessystemet har forskellige roller i denne pro- ces. De næringsstoffer, som giver kroppen energi, er fedt, kulhydrater og protein. Det er dog primært fedt og kulhydrater, som kroppen bruger som energikilde. Kulhydrater er det næringsstof, som både muskler og hjerne foretrækker. Protein bruges primært til opbygningen af musklerne. Lunger - åndedræt: Man trækker vejret for at optage ilt fra og afgive kuldioxid til den omgivende luft. I lungens alveoler foregår udveksling af luftarterne ved diffusion med blodet i hårkarrene. Ved forøget fysisk aktivitet forøges diffusionens effektivitet, således at der diffunderer mere ilt fra alveolerne over i blodet og mere kuldioxid fra blodet over i alveolerne. Samtidig vil lungeventilationen og åndingsdybden forøges under fysisk aktivitet. Hjerte - blodkredsløb: Blodet transporterer ilt, fra den luft der trækkes ind i lungerne, ud til alle kroppens celler, og kuldioxiden transporteres fra cellerne tilbage til lungerne. Blodet henter også næring fra maden i tarmene og fører dem til leveren. Leveren opbevarer noget af næringen og sender resten med blodet ud til alle cellerne i kroppen. Blodet løber også gennem nyrerne og udskiller de affaldsstoffer, som det har hentet rundt om i kroppen. Blodet har desuden den funktion at transportere varmeenergi fra muskelcellerne til huden, så varmeenergien kan afleveres til omgivelserne. Det er hjertets opgave at pumpe blodet rundt i blodkarrene. Jo mere musklerne arbejder, jo hurtigere må hjertet pumpe blodet rundt i kroppen - pulsen stiger. 8

10 Hud - sved og fordampningsvarme: Ligesom andre pattedyr og fugle er mennesket nødt til hele tiden at holde kropstemperaturen nogenlunde konstant. Menneskets krops- temperatur ligger på ca. 37 C. Mennesker kan kun overleve inden for et snævert temperaturområde - bare fem grader over eller under vil være kritisk. Hårkarrene i huden medvirker til kroppens temperaturregulering. Stiger kropstemperaturen udvides de små blodkar nær hudens overflade og blodet afgiver energi til omgivelserne ved varme. Falder kropstemperaturen, trækker musklerne sig sammen og karrene lukkes næsten af, så blodgennemstrømningen i huden nedsættes. Det varme blod bliver inde i kroppen og afkølingen nedsættes. I huden findes der svedporer, som kan producere sved. For at øge varmeafgivelsen til omgivelserne, forøger hudens svedkirtler svedproduktionen. Fordampningen af sveden øger kroppens afgivelse af varmeenergi til omgivelserne. Når temperaturen er høj, eller når det enkelte menneskes muskler bliver opvarmet på grund af fysisk udfoldelse, bliver der produceret mere sved. Hvis man befinder sig i et miljø med stor luftfugtighed, vil fordampningen af sved blive begrænset og afkøling af huden bliver ligeledes begrænset. Kondition og motion: De fleste elever ved, at motion er godt, og at kondition er et udtryk for, hvor hurtigt man bliver forpustet, når man løber eller på anden måde udfolder sig fysisk. Men elevernes viden, om hvad motion og opbygningen af en god kondition betyder for kroppen, kan variere meget. I daglig tale bruges udtrykket kondition som udtryk for, hvor meget man kan præstere rent fysisk. Bedre kondition indebærer således forandringer både i lunger, hjerte, blodkar og selvfølgelig i musklerne. Overordnet set vil mere motion være ensbetydende med en bedre kondition, da kroppen vil forsøge at tilpasse sig til de krav, der stilles til den. 9

11 Datalogning i folkeskolen Blandt de fælles trinmål for Biologi, Fysik/ kemi og Geografi i Fælles mål 2009 hedder det, at Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdig- heder, der sætter dem i stand til at anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling. Datalogning kan i denne sammenhæng defineres som brug af elektroniske sensorer til at indsamle og registrere data over tid i forbindelse med praktisk, eksperimentelt arbejde. Dataene kan enten læses mens de indsamles, eller gemmes på dataloggeren eller en computer. Sensorerne kan f.eks. bruges til at foretage følgende målinger: Iltindhold i vand Temperatur i luft og i vand/væsker ph (surhedsgrad) Pulsslag (hjerterytme) Lydstyrke Elektrisk strømstyrke Spændingsforskel Tryk Det vil sige, at der kan anskaffes sensorer til de fleste typer målinger, der udføres med måleinstrumenter, som vi normalt bruger i naturfagsundervisningen. Der findes to muligheder for at anskue sine op- samlede data på. Den ene er på en hånd- holdt datalogger, som på sit display giver mulighed for at vise den aktuelle måling. En anden måde er ved at forbinde sensorerne direkte til en computer eller forbinde dataloggeren til computeren, hvorved man kan se de indsamlede data afbilledet på computerskærmen som tal eller som grafer og eventuelt bearbejde disse. Hvis man ikke ønsker at være koblet til en computer f.eks. i forbindelse med feltarbejde, kan dataloggeren opsamle flere sæt data til senere behandling i computeren. Betegnelsen dataloggerudstyr bliver brugt som en samlebetegnelse for selve dataloggeren, sensorer og den til- hørende software. Det findes flere forskellige systemer på markedet, og skolerne kan i dette projekt vælge mellem de to mest anvendte systemer, som kommer fra Pasco og Vernier. GLX Explorer LabQuest fra Vernier 10

12 Didaktiske fokuspunkter Det er tanken, at øvelserne i de kasser, der kommer ud til skolerne, gerne skulle ses som ret åbne og lægge op til, at eleverne selv skal stille spørgsmål og udvide undersøgelserne i den retning, der interesserer dem. Det er hermed målet at understøtte en undersøgende og eksperimenterende tilgang, men dette er i høj grad op til, hvordan øvelserne bliver brugt. Vi ser gerne, at lærere laver øvelserne endnu mere åbne end de er skrevet, sådan at eleverne efter et par øvelser, hvor de har vænnet sig til apparaturet, fx selv er med til at formulere, hvad de gerne vil undersøge og hvordan. Vi har valgt at lave øvelsesvejledninger til eleverne, for at være sikre på, at alle ville kunne komme i gang med datalogning og med temaet. Øvelserne skal ses som et supplement til de øvrige øvelser (hvor der ikke anvendes dataloggere) eleverne kan arbejde med i forbindelse med et tema, som handler om kroppens arbejde. Øvelserne i traileren er derimod mere specialiserede og er derfor ret styrede med få frihedsgrader, om end eleverne stadig selv skal gennemføre øvelserne og dermed mærke effekterne på deres egen krop (hands on - minds in). 11

IntromaterIale til mobil lab

IntromaterIale til mobil lab Intromateriale til mobil lab Isoleret kasse IndHold - TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG EFFEKT Coach Assistent Rytter Operatør CykelraCe - PULS, EFFEKT OG HASTIGHED Indledning Baggrund for projektet Beskrivelse

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Mobil Lab 1. Lærervejledning

Mobil Lab 1. Lærervejledning Mobil Lab 1 Lærervejledning I traileren finder du i alt fire forskellige øvelser: 1. Isoleret kasse temperatur, luftfugtighed og effekt: Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller flere uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. 1. Isoleret

Læs mere

Lærervejledninger til undervisningskasser

Lærervejledninger til undervisningskasser Lærervejledninger til undervisningskasser Det er en forudsætning for et vellykket besøg af det mobile laboratorium, at eleverne har arbejdet med temaet Krop og energi og datalogning, inden laboratoriet

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Menneskets fordøjelse og forbrænding

Menneskets fordøjelse og forbrænding Menneskets fordøjelse og forbrænding Dette forløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og en underviser på den lokale Social- og Sundhedsskole (SOSU). Forløbet er afprøvet gennem et endags

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION

EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION På trods af daglig konditionstræning, vil astronauterne når de kommer tilbage til jorden efter længere tids ophold i rummet, mærke at deres knogler

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i trailer #1

Lærervejledninger til øvelser i trailer #1 Lærervejledninger til øvelser i trailer #1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller 2 uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. De bygger videre

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget BIOLOGI Indholdsfortegnelse: Biologi 1. Generelt for faget biologi..... 3 2. Formål for faget biologi...... 4 3. Slutmål.. De levende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2014-2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Mette

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi i 7. klasse Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen

Læs mere

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Biologi Årgang: 7. årgang Lærer: Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj 2015 Institution Horsens Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Marianne Erneberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfag - Biologi C

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Fælles Mål 2009. Faghæfte 16

Fælles Mål 2009. Faghæfte 16 Fælles Mål 2009 Fysik/kemi Faghæfte 16 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 18 2009 Indhold Formål for faget fysik/kemi 3 Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin 4 Trinmål for faget fysik/kemi

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar, 2016/17 Institution Kbh Syd VUC & HF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014 Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler

Læs mere