Lærervejledninger til øvelser i trailer #1

Transkript

1 Lærervejledninger til øvelser i trailer #1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller 2 uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. De bygger videre på de erfaringer eleverne har gjort med de små øvelser der fulgte med undervisningskasserne (dataloggerudstyret), men er større og mere komplicerede. 1. Isoleret kasse temperatur, luftfugtighed og effekt: Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret kasse ved at måle temperaturændring og luftfugtighed samt måle hvordan sammensætningen af ilt og kuldioxid ændres. 2. Kondicykel ilt, åndedræt og energi: Eleverne kan her beregne iltforbrug ved forskellig belastning ved at måle iltkoncentrationen i udåndingsluften samt lungeventilationen. 3. Cykelrace puls, effekt og hastighed: Eleverne kan her cykle om kap i dele af en bjergetape på Mallorca og opleve, hvordan kroppen reagerer forskelligt på belastningen. 4. GPS position, bevægelse og puls. Eleverne bliver her udstyret med hvert sit gps- og pulsur og sendt ud på tur for at løse forskellige opgaver. Der findes i alt 6 skærme til denne arbejdsstation, men to sæt (2 x 6) gps-ure med tilhørende pulsbælter. Det er altså muligt at 2 grupper kan arbejde tidsforskudt ved denne arbejdsstation, og på den måde tage højde for at grupperne arbejder i forskelligt tempo. Øvelserne tager ikke lige lang tid, og grupperne arbejder selvfølgelig i deres eget tempo. Det gør logistikken til en udfordring. I øvelsen cykelrace skal to grupper konkurrere fra hver sin arbejdsstation, derudover findes øvelsen GPS i dublet. Disse to øvelser er noget mere tidkrævende end de to andre. Hvis man arbejder med seks grupper (A-F), kan en tidsplan se ud som følger: Gruppe A Gruppe B 1. periode 2. periode 3. periode 4. periode 5. periode 6. periode station 1 station 2 station 1 station 2 Gruppe C Kondicykel Isoleret kasse Gruppe D Isoleret kasse Kondicykel GPS 1 GPS 1 Kondicykel Isoleret kasse GPS 2 GPS 2 Isoleret kasse Kondicykel station 1 station 2 station 1 station 2 Gruppe E GPS 1 GPS 1 Kondicykel Isoleret kasse Gruppe F GPS 2 GPS 2 Isoleret kasse Kondicykel Perioderne kan fx have en varighed på minimum 30 min. Til hver arbejdsstation findes der GPS 1 GPS 1 GPS 2 GPS 2 station 1 station 2 1. To postere, der giver en introduktion til, hvad øvelsen går ud på - både fagligt og teknisk. 2. Piktogrammer, der illustrerer, hvordan øvelsen skal gennemføres. 3. Trykfølsom skærm, der guider eleverne gennem dataopsamlingen. 4. Det er muligt at printe fra hver arbejdsstation og gemme resultaterne på en fælles USB-pen. Her følger en kort lærervejledning til de enkelte arbejdsstationer i traileren. station 1 station 2 1

2 1. Isoleret kasse temperatur, luftfugtighed og effekt Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret kasse ved at måle temperaturændring og relativ luftfugtighed samt måle hvordan sammensætningen af ilt og kuldioxid ændres. Kroppen kan komme af med varmeenergi på fire måder: fordampning af sved, strålingsvarme, konvektion (opvarmning af forbipasserende luft) og varmeledning (ved direkte kontakt med omgivelserne). I fysik vil man være påpasselig med at pointere at varme er energi som går mellem steder med forskellig temperatur. Varme går altid fra det sted med højest temperatur (personen) til et sted med lavere temperatur (den isoleret kasse). I den isolerede kasse kan vi estimere strålingsvarme, konvektion og varmeledning fra forsøgspersonen ved at måle den resulterende temperaturstigning og sammenligne den med temperaturstigningen vi får ved at varme kassen op med lyspærer med kendt effekt. Kassen er kalibreret og i øvelsesvejledningen eleverne skal følge på den trykfølsomme skærm, er der en kalibreringskurve i form af effekt som funktion af slut-temperaturen. Fordampning af sved er en endoterm (=energikrævende) proces. Så længe den relative luftfugtigheden er mindre end 100 % vil kroppen afgive energi til omgivelserne ved fordampning. I termofysikken, kaldes dette for fordampningsvarme (L f). Fordampningsvarmen er temperaturafhængig, men ved kropstemperatur er den 2,4 kj/g for vand. Vand: H 2O(l) H 2O(g), L f= 2,4 kj/g, I øvelsesvejledningen, som eleverne skal følge på den trykfølsomme skærm, bliver massen af fordampet vand automatisk beregnet, og det samme gør den energi og effekt det fordampede vand tilsvarer. Koncentrationen af ilt og kuldioxid i kasse vil samtidig ændre sig som følge af cellernes respiration: C 6H 12O O 2 6 CO H 2O + energi Iltindholdet falder, mens kuldioxidindholdet stiger så længe forsøgspersonen respirerer i kassen. 2

3 Forhold man skal være specielt opmærksom på 1. Døren ind til kassen må under ingen omstændigheder blokeres. Dog er der en nødudgang i toppladen. Denne plade er ikke fastmonteret, men kan i nødstilfælde løftes af personen inde i kassen. Det er vigtigt, at man bagefter er omhyggelig med genplacering af låget, sådan at beklædningen på indersiden ikke kommer i klemme. 2. Hvis indetemperaturen i traileren er lav når man starter, vil det tage noget tid inden kassen er varmet op. De første målinger vil derfor give nogle lave slut-temperaturer i forhold til de forhold, kalibreringskurven er lavet under. 3. Kuldioxid-sensoren kan indstilles på to måle-intervaller. Den bør sættes på den største skala. Udåndingsluft indeholder forholdsvis høje koncentrationer af CO 2. Tekniske forhold ved sensorer, herunder kalibrering Det er normalt ikke nødvendigt at kalibrere sensorerne. Hvis eleverne reagerer på for høje/lave værdier i kassen, kan det skyldes, at der er gammel luft inde i dem. Man skal altså ikke forvente at det er 20,9 % O 2 og 400 ppm CO 2 når målingerne starter. Hvis man alligevel skulle få brug for at kalibrere, gøres således: Kuldioxid-sensoren benytter infrarød stråling til måling af CO 2-koncentrationen og skal derfor have tid til at varme op ca. 1½ minut. Vi ser ofte at CO 2-niveauet inde i lokaler med mange mennesker kan komme op på ppm. Derfor bør kalibreringen foretages om morgenen inden traileren er taget i brug. Sensoren kalibreres til 380 ppm ved at trykke på Cal-knappen med fx en papirklips på selve sensoren. Den røde diode blinker mens kalibreringen pågår. Vær opmærksom på, at det kan være vanskeligt at kalibrere hvis temperaturen er for lav. Ilt-sensoren kalibreres til 20,9 % ved at trykke på cal-knappen i 3 sekunder. Ilt-sensoren baserer sig på opløsning af ilt i en elektrolyt, og man skal derfor være klar over, at kalibreringen er temperaturafhængig. Til forsøget skal anvendes en fugtighedssensor. Den skal normalt ikke kalibreres. Fugtighedssensoren måler relativ fugtighed i øvelsesvejledningen bliver dette omregnet til absolut fugtighed. Nærmere oplysninger om hvordan de enkelte sensorer virker og hvordan de kalibreres, kan findes i brugsanvisninger bagerst i mappen. 3

4 2. Kondicykel Ilt, åndedræt og energi Eleverne kan her beregne iltforbrug ved forskellig belastning ved at måle iltkoncentrationen i udåndingsluften samt lungeventilationen. Ved ånding trækkes der nyt luft ned i lungerne. Fra luften i lungerne diffunderer ilt (O 2) over i blodet og kuldioxid (CO 2) fra blodet over i lungerne. Med blodet transporteres ilten ud til kroppens celler - bl.a. kroppens muskelceller. Ude i cellerne anvendes ilten til cellernes respiration: C 6H 12O O 2 6 CO H 2O + energi Energien benyttes bl.a. til musklernes arbejde. Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere kuldioxid og vand produceres der. Kuldioxiden og vandet afgives til blodet og transporteres til lungerne, hvor kuldioxiden og en del af vandet afgives til omgivelserne. Ved at måle på iltforbruget kan vi derfor beregne energiforbruget i kroppen. Iltforbruget beregnes ved at måleforskellen i iltkoncentrationen i ind- og udåndingsluften, samt lungeventilationen. Vi har et konstant hvile-stofskifte. Når vi kun yder en lille effekt (fx 25 W) vil hvilestofskiftet udgøre en relativ stor andel af det totale stofskifte. Denne andel synker ved øget effekt. Under normale forhold vil CO 2 og O 2 indholdet i udåndingsluften ligge nogenlunde konstant, uafhængig af muskelarbejdet. Kroppen vil kompensere for det forøgede iltforbrug ved at forøge åndedrætsfrekvensen og åndedrætsdybden. Forhold man skal være specielt opmærksom på 1. Det kan være svært at få masken til at forblive tilkoblet trevejsventilen, hvis eleverne/kondicyklen ikke er placeret rigtigt i forhold til slangen/stativet. Reguler kondicyklens placering sådan at slanges træk på masken ikke bliver for kraftigt. Det er også vigtigt, at masken er tør når den sætte på, ellers kan den let glide af. 2. Hvis displayet på kondicyklen ikke virker, skal man lige tjekke om kondicyklen er tilsluttet 230 V. 3. Kuldioxid-sensoren kan indstilles på to måle-intervaller. Den bør sættes på den største skala (udåndingsluft indeholder forholdsvis høje koncentrationer af CO 2). 4

5 Tekniske forhold ved sensorer, herunder kalibrering Det er normalt ikke nødvendigt at kalibrere sensorerne. Hvis eleverne reagerer på for høje/lave værdier i kassen, kan det skyldes, at der er gammel luft inde i dem. Man skal altså ikke forvente at det er 20,9 % O 2 og 400 ppm CO 2 når målingerne starter. Hvis man alligevel skulle få brug for at kalibrere, gøres således: Kuldioxid-sensoren benytter infrarød stråling til måling af CO 2-koncentrationen og skal derfor have tid til at varme op ca. 1½ minut. Vi ser ofte at CO 2-niveauet inde i lokaler med mange mennesker kan komme op på ppm. Derfor bør kalibreringen foretages om morgenen inden traileren er taget i brug. Sensoren kalibreres til 380 ppm ved at trykke på Cal-knappen med fx en papirklips på selve sensoren. Den røde diode blinker mens kalibreringen pågår. Vær opmærksom på, at det kan være vanskeligt at kalibrere hvis temperaturen er for lav. Ilt-sensoren kalibreres til 20,9 % ved at trykke på cal-knappen i 3 sekunder. Ilt-sensoren baserer sig på opløsning af ilt i en elektrolyt, og man skal derfor være klar over, at kalibreringen er temperaturafhængig. Nærmere oplysninger om hvordan de enkelte sensorer virker og hvordan de kalibreres, kan findes i brugsanvisninger bagerst i mappen. Rengøring og hygiejne Så snart en elev er færdig med øvelsen, skal åndingsmasken klargøres til næste elev. Proceduren er som følger (og fremgår af opslag inde i traileren). Det er skiftes mellem to masker. 1. Afmonter masken fra ventilen. Klik nettet af masken. VENTIL 2. Øverste del af ventilen sprayes med sprit. Aftør med papirserviet (pas på, der ikke falder noget ud). 3. Åndingsmasken skal udskiftes med en ren udgave 4. Tag den nye maske op af baljen med sæbevand og skyl den af under rindende vand. Spray maskens inderside med sprit og dup den tør med papirserviet. 5. Skyl den brugte maske under rindende vand. Placer den herefter i baljen med sæbevand. 6. Monter den nye maske på ventilen. Klik nettet fast på masken. 7. Begge masker skal afleveres tørre og rengjorte. NET MASKE 5

6 3. Cykelrace puls, effekt og hastighed Eleverne kan her cykle om kap i dele af en bjergetape på Mallorca og opleve, hvordan kroppen reagerer forskelligt på belastningen. I den virtuelle cykeltrainer skal to hold cykle om kap. De skal cykle identiske ruter, og bagefter sammenligne resultaterne: Hvem kom først i mål? Hvem havde den største effekt, den højeste fart og den højeste/laveste puls? Jo mere kroppen skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration. Til det skal der bruges ilt. Jo mere ilt der skal transporteres til musklerne, jo hurtigere vil hjertet slå pulsfrekvensen stiger. En veltrænet person har et større slagvolumen (den mængde blod, hjertet pumper pr. slag) end en utrænet person. Derfor kan han nøjes med en lavere pulsfrekvens end en utrænet person, selvom han skal have den samme mængde ilt ud til musklerne og dermed selvom han skal levere det samme arbejde. Den virtuelle cykeltrainer måler det arbejde, som udføres, når man cykler, og dette omsættes til en virtuel bevægelse. Bagefter kan effekten (arbejde pr. sekund) aflæses, og det samme kan den hastighed, som ville svare til denne effekt på den pågældende stigning (jo stejlere bakke, jo mere effekt skal du levere for at holde den samme fart). Proceduren for, hvordan man indstiller computeren, er beskrevet i manualerne. Manualerne findes ved de to arbejdsstationer samt i kopi bagerst i denne mappe. Ved arbejdsstationen findes der tre laminerede manualer, der skal overlades til coachen, computer-operatøren og cykelassistenten. Det er vigtigt, at eleverne påtager sig rollerne og læser manualerne. Fordeling af roller Det er følgende team-roller der går på rundgang : 1. Coach (skal have coach-manual) 2. Cykelrytter 3. Computer-operatør (skal have en computer-manual) 4. Cykelassistent (skal have en assistent-manual) Coachen er ansvarlig for at guide cykelteam igennem cykelracet. Coachen har ansvar for at koordinere afviklingen af etapen med coachen for det andet team. Blandt andet skal coachen aftale med den anden coach, hvem der skal sætte cykelracet i gang på computeren ( start server ), og hvem der blot skal tilmelde sig løbet ( join server ), og formidle dette videre til sit team. Rytteren cykler om kap med en fra det andet team, der arbejder ved cyklen på den anden side af plexiglasvæggen. Computeroperatør har ansvar for at opstille og styre det der foregår på computeren. 6

7 Cykelassistentens opgave er at hjælpe cykelrytteren under cykelløbet, samt at analysere og printe de opsamlede data. Når en etape er færdig, skal der byttes roller inden næste etape startes. Analyse af data Eleverne bliver bedt om at udskrive dataene fra cykeletapen på farveprinteren. Der er fire kurver med forskellige farver: hastighed (=speed) effekt (=power) kadence (=cadence) puls Den farvede baggrund nederst angiver cykeletapens højdeprofil. Tilbage på skolen, bør kurverne kunne give gode muligheder for at diskutere sammenhæng mellem effekt, puls, stigning og hastighed. 7

8 Forhold man skal være specielt opmærksom på 1. Der er mange muligheder i programmet, så eleverne kan hurtigt komme på afveje. Følger de manualen, undgår man dette, men hvis de ændrer i indstillingerne, vil dette også få konsekvenser for de næste grupper 2. Problemer med kadence-sensoren: Hvis kadence-sensoren ud for pedalen ikke registrerer et signal, vil elmotoren bremse baghjulet. Hvis dette problem opstår, er det nødvendigt at justere kadencesensoren sådan, at den står lige overfor magneten, der er fæstet til venstre pedal. 3. Signalet fra pulsbæltet har en rækkevidde på et par meter. Det er derfor muligt at sensorerne fanger signalet fra det pulsbælte, der tilhører rytteren på det andet cykelhold. Hvis begge cykler står lige langt fra skærmen, vil dette sjældent være et problem. 4. Hvis programmet ikke modtager signaler fra pulsbæltet kan der være to årsager: Enten er der dårlig kontakt mellem elektroderne i bæltet og huden (husk saltvand), eller også er pulsfunktionen slået fra i programmet. Hvis pulsfunktionen er slået fra i programmet, skal man åbne Real Life Video -> Settings og så vælge at Heart rate skal være On. Tekniske forhold ved sensorer Til måling af pulsen anvendes en brystspændt pulsmåler. Pulsmåleren indeholder en trådløs sender med en rækkevidde på ca. 1-2 meter. Elektroderne opfanger de små elektriske signaler, der udsendes, når hjertet slår. Før brystspændet placeres, fugtes elektroderne med saltopløsning. Placer brystspændet lige under brystet. Man får de mest nøjagtige målinger hvis elektroderne har direkte hudkontakt. Rengøring og hygiejne For at sikre god hygiejne, bør pulsbæltet desinficeres ved hjælp af sprit på sprayflaske og vatrondeller der findes ved arbejdsstationen. Det skal gøres mellem hver bruger. 8

9 4. GPS position, bevægelse og puls I værkstedet her skal eleverne ud på et orienteringsløb. Eleverne udstyres med et GPS-/puls-ur, så data om deres puls, geografiske koordinater, hastighed og højde over havoverfladen bliver registreret og gemt. Efterfølgende skal disse data overføres til en computer, hvor ruten bliver aftegnet på et satellitbillede, og de øvrige opsamlede data repræsenteret i grafiske fremstillinger. Præsentationen på computeren giver mulighed for, at elever lettere kan overskue og efterfølgende analysere og fortolke geografiske data. Til værkstedet hører 2 x 6 GPS-/pulsure, så to grupper (max 6 elever) kan arbejde samtidigt. Der er dog kun 6 pc er til rådighed, så grupperne skal arbejde forskudt ca. 30 minutter imellem. Arbejdet med værkstedet kan indeholde følgende delelementer: Tilrettelæggelse af rute (læreren): Udarbejdelse af opgaver til posterne: Opgaverne skal beskrive aktiviteter eleverne skal udføre frem til næste post. Udlægning af poster/registrering af posters position: Posterne placeres fysisk i nærmiljøet og samtidig registreres posternes position på alle 12 GPS-ure (se særskilt vejledning senere) Opbygning af rute på GPS-ur: Efterfølgende skal ruterne opbygges på alle 12 ure ved at koble de enkelte positioner sammen. Fotokopier et kort over området: Skal placeres i en af de informationsholdere (armbånd) gruppen skal have med på turen. Her skal eleverne markere hvor de har fundet posterne. 9

10 Afvikling af værksted (eleverne): Ruten: Her skal eleverne navigere igennem ruten og finde de udlagte poster. Samtidigt opsamler GPS-/pulsuret data på deres puls, hastighed, geografiske positioner og højde over havoverfladen Analyse af data: Her skal eleverne arbejde ved computerskærmene og analysere de data som er indsamlet Tilrettelæggelse af rute Der skal beskrives en rute eleverne skal følge og forskellige poster som angiver forskellige aktiviteter. Hele ruten skal placeres udendørs. Under planlægningen af ruten bør man udnytte de muligheder som findes i skolens nærmiljø fx trapper som der kan løbes op og ned af, bakket område hvor der kan indsamles data i forhold til at bevæge sig op og ned i terrænet osv. Ruten og posterne skal tilrettelægges på en sådan måde, at det giver eleverne mulighed for at observere sammenhænge mellem terræn, bevægelse, hastighed og puls-frekvens. Eksempler på poster: 1. Frem til næste post skal I gå i et hurtigt tempo mellem 6 og 7 km/timen (se på uret om I holder denne hastighed). (Det er en god idé at lægge en sådan tur i et varieret terræn hvor eleverne bevæger sig både op og ned af bakker) 2. Frem til næste post skal i veksle mellem løb og gang: ½min løb ½min gang ½ min løb ½min gang. Herefter slår I over i følgende rytme: 2 min løb ½ min gang 2min løb ½ min gang 3. Frem til næste post skal I løbe forsøg at holde en hastighed på 9 km/t (se på uret om i holder denne hastighed). 4. I skal vente med at bevæge jer videre indtil jeres puls er nået under 80 slag/minutet (I venter alle til den sidste har fået pulsen under 80). Herefter skal I bevæge jer videre til næste post og i skal på denne del af turen holde jeres puls på et niveau mellem 80 og 90 slag/min. Alle venter ved den næste post til sidste person er ankommet. 5. I skal nu arbejde sammen to og to. Frem til næste post skal den ene bære den anden på ryggen. I må gerne bytte roller under vejs. 6. Frem til næste post skal i forsøge at få jeres puls til at stige og falde, mens I konstant er i bevægelse. I følger jeres pulsfrekvens på GPS-/pulsuret. Først skal I arbejde jeres puls op på 150 slag/minut. Når I når 150 slag/minut skal I få pulsen til at falde. Når pulsen er faldet til 100 slag/minut skal I igen arbejde pulsen op til 150 slag/minut. Denne rytme fortsætter I med indtil I når næste post. Ved næste post venter alle på at sidste person er kommet frem. 10

11 Til værkstedet hører orange/hvide poster til at markere posterne ude i terrænet (ligesom til orienteringsløb). Ligeledes er der 3 informationsholdere (armbånd) til hver gruppe. Informationsholderne skal spændes fast til armen og beskriver: GPS-funktioner: urets opbygning/ de forskellige sider Følg en rute: hvordan navigationen fungere Kort: Her placeres et kort over område, hvor eleverne kan krydse af, hvor de finder posterne. Man beskriver ruten eleverne skal følge, ved at anvendelse af GPS-urets navigationsmuligheder: Med brug af GPS-urets navigationsmuligheder: Man kan på GPS-urene indlægge positioner (som angiver posterne) og derefter opbygge en rute ved at placere positionerne i den rigtige rækkefølge. Ruten, som angives ved en stiplet linje, viser fugleflugtslinjen mellem de enkelte poster og angiver derfor ikke ruter som nødvendigvis følger veje og stier. Det kan derfor for nogle elever være ganske vanskeligt at følge GPS-urets navigation. For at hjælpe eleverne, kan man beskrive (i ord eller på kort) i hvilken retning eller i hvilket område de kan finde næste post. Beskrivelse af hvordan man opbygger en rute på GPS-uret og hvordan denne følges fremgår af et senere afsnit. Hvis man ikke ønsker at benytte sig af GPS-urets navigationsmuligheder: Ruten kan beskrives på papir fx ved at indtegne ruten på et kort hvor posterne er angivet, eller ved - for hver post - at beskrive hvor næste post er placeret. I så fald udskiftes Følg en rute fra den ene informationsholder med din egen beskrivelse af ruten Brug af GPS-/pulsurets muligheder for at opsamle data: På turen rundt til posterne skal eleverne opsamle data om pulsfrekvens, hastighed, højde over havets overflade og geografiske positioner. Dette foretages automatisk af uret. Når eleverne starter på turen trykker alle på start/stop-knappen og dataopsamlingen går i gang. Når eleverne har været igennem hele ruten og er kommet tilbage til det mobile laboratorium stoppes dataopsamlingen ved igen at trykke på start/stop-knappen. De indsamlede data er nu klar til at blive overført til computeren. 11

12 Beskrivelse af pulssensor, GPS-/pulsur og computer Udstyret består af tre elementer: 1. GPS-/pulsur 2. Pulssensor 3. Computer med dockingstation til uret 1. GPS-/pulsur: GPS/pulsuret modtager signaler fra både en pulssensor og en række GPS-satellitter. Data fra GPS-/pulsuret kan efterfølgende overføres til en computer og studeres nærmere. GPS-signalerne gør at uret kan beregne: Position Højde over havoverflade Hastighed 12

13 2. Pulssensor: Til måling af pulsen anvendes en brystspændt pulsmåler. Pulsmåleren indeholder en trådløs sender med en rækkevidde på ca. 1-2 meter. Hver pulssensor er kodet til at sende signaler til et bestemt GPS-/pulsur. Sørg for at eleverne anvender ure og pulssensorer, som passer sammen. Før brystspændet placeres, fugtes elektroderne med saltvand (eller vand). Placer brystspændet lige under brystet. Man får de mest nøjagtige målinger hvis elektroderne har direkte hudkontakt. 3. Brug af dockingsstation overførsel til computer Når man har gennemført en rute, anbringes uret i dockingstationen. De opsamlede data overføres til en tjeneste på internettet. Til behandling af indsamlede data anvendes hvor de opsamlede data af geografiske koordinater giver mulighed for at afbilde den afviklede rute på et kort ved hjælp af tjenester fra GoogleEarth (Denne side åbner automatisk, når computerne startes). Samtidigt bliver data om tid, hastighed, højde over havoverfladen og pulsfrekvens illustreret i forhold til, hvor på ruten de forskellige data er opsamlet. Ved arbejdsstationen er manualer placeret som beskriver dette i detalje. 13

14 Knapper til afspilning af data frva ruten Indstilling af afspilningshastighede Afbildning af 2 variabler som kurver Valg af variabler som skal vises Valg mellem tid eller distance på y-aksen Valg mellem visning på kort, satellit, hybrid af disse eller kort med højdekurver Zoom af kort /satellit-billede Visning af ruten Visning af øvrige variabler som bjælkediagram 14

15 Udlæggelse af poster, registrering af posternes position og opbygning af en rute på GPS-uret En væsentlig del af forberedelsen til dette værksted, er udlæggelse af poster. Poster som for eleverne beskriver bestemte aktiviteter, der skal udføres. Du kan på uret registrere de positioner, hvor du har placeret posterne. En hvilken som helst position kan du gemme i urets hukommelse. Positionen vil fremtræde på urets kort med et navn og et symbol. Man kan på den måde genkende og finde frem til positionerne på et hvilken som helst tidspunkt. Spænd 6 ure på hver arm og bevæg dig rundt til det positioner, hvor posterne skal placeres. Sørg for at alle urene er opladet. Kontroller om tidligere markerede positioner (fra tidligere besøg på andre skoler) og ruter er blevet slette hvis ikke, skal de slettes før nye registreres (se neden for) Nedenstående anvisninger skal udføres på hvert ur. Inden du går i gang, skal uret have registreret tilgængelige GPS-satellitter. For at uret kan modtage signaler fra satellitten skal du befinde dig udendørs ( GPS-urene kan dog godt opfange signaler fra satellitterne inde fra det mobile laboratorium). Uret angiver når den har lokaliseret satellitterne. Det kan tage sekunder. Markere dine positioner: 1. Bevæg dig hen til det sted hvor du vil markere en position 2. Tryk på mode for at få adgang til Hovedmenuen. 3. Vælg Navigation > Markér position. 4. Skriv et navn i position-feltet til højre for 1, fx post 1. Du kan også ændre symbolet til venstre (brug pilene og enter) 5. Vælg OK Hvordan man finder frem til positionerne: Når du er kommet frem til næste post, gentages ovenstående denne gang for position 2 Ændre eller slette en position: 1. Tryk mode for at få adgang til Hovedmenuen. 2. Vælg Navigation > Find > Vis alle 3. Brug pilene for at vælge den ønskede position fra listen og tryk enter 4. Ændre navn/symbol efter behov. Hvis positionen skal fjernes, vælg Slet 1. Tryk mode for at få adgang til Hovedmenuen. 2. Vælg Navigation > Find 3. Vælg Vis alle (viser alle registrerede positioner) eller Nærmeste (viser den nærmeste position i forhold til din placering) 4. Brug pilene for at vælge en position fra listen og tryk enter 5. Vælg Go To. Følg linjen på kortet frem til positionen. 15

16 Slette alle positionerne: 1. Tryk mode for at få adgang til Hovedmenuen. 2. Vælg Navigation > Find > Slet alle Opbygge en rute: En rute er en ret linje mellem to eller flere positioner. Efter at du har opbygget en samling af positioner, kan du anvende dem til at opbygge en bestemt rute. Du kan navngive og gemme flere forskellige ruter. Fx hvis forskellige elever skal følge forskellige ruter 1. Tryk mode for at få adgang til Hovedmenuen. 2. Vælg Navigation > Ruter 3. Vælg Ny 4. Vælg den prikkede linje og tryk enter for at tilføje en position til din rute 5. Vælg en af positionerne fra listen, og vælg Brug - tryk enter 6. Du skal nu tilføje den næste position. Husk at bruge pil-knapperne for at komme frem til stiplet linje. Gentag ellers pkt. 4. og 5. for at tilføje flere positioner til din rute 7. Når du er færdig med at tilføje positioner, vælg Navigation. Din ny rute vil fremkomme på et kort som mørke linjer der forbinder hver position Ændre eller slette en rute 1. Tryk mode for at få adgang til Hovedmenuen. 2. Vælg Navigation > Ruter 3. Vælg den rute du ønsker at ændre. Vælg rediger. Hvis ruten skal fjernes, vælg Slet 4. Vælg en position som skal redigeres: a. Gennemse se positionen på kortet b. Indsæt indsæt en position før denne position c. Fjern fjern position fra ruten d. Skift udskift positionen med en anden position e. Flyt Flyt positionen til et andet sted på ruten Bruge og følge en rute 1. tryk på mode for at få adgang til Hovedmenuen 2. Vælg Navigation > Ruter 3. Marker den rute du ønsker at følge vælg Navigere i rullemenuen 4. Ruten vil nu fremkomme på et kort som mørke linjer der forbinder hver af de positioner som opbygger ruten 16

17 Der nu to værktøjer til at finde frem til rutens positioner: rutekortet med den indtegnede rute og kompas med beskrivelse af i hvilken retning den næste position er placeret i forhold til de 4 verdenshjørner. Du kommer frem og tilbage mellem disse ved at trykke på mode 5. Rutekort: Øverste venstre hjørne angiver Nord. En lille trekant/pil ( ) angiver din placering i forhold til ruten. Når du bevæger dig flyttes ( ) og du kan se om du bevæger dig i den rigtige retning i forhold til ruten. (Husk at linjerne imellem positionerne angiver en fugleflugtslinje- det er altså ikke sikker, at du nøjagtig kan følge den stiplede linje) Når du ankommer til positionen markeres det af GPS-modtageren med lyd og tekst på kortet. Bug piletasterne til at zoom ind og ud på kortet. 6. Kompas: Er ikke et kompas i gængs forstand, da den ikke angiver Nords placering, hvis du vender og drejer uret. Hvis du er i bevægelse og holder underarmen ind foran dig (som når du normalt vil aflæse et ur), vil pilen angive retningen til næste position(husk at retningsangivelsen til næste position angiver den direkte retning - det er altså ikke sikker, at du nøjagtig kan følge den angivne retning) På kompas-siden vises også afstanden til næste position og tid det tager at nå frem. Når du ankommer til positionen markeres det af GPSmodtageren med lyd og tekst på siden. Vær opmærksom på at uret har registreret, at du er kommet frem til posten. Hvis ikke, vil kompasset vise tilbage til denne post, når du bevæger dig videre. Kortet vil derimod stadig vise din position i forhold til alle positioner/hele ruten. 17

18 Oversigt over GPS-/pulsurets funktioner Power Tænder og slukker (holdes nede et stykke tid) Aktivere baggrundslys (enkelt tryk) Pile Bruges til at flytte markeringer på displayet og scrolle igennem undermenuer og data Zoom, hvis man har åbnet rutekort Mode Bladre imellem forskellige sider Exit fra menu eller side Enter Valg af mulighed Acceptere beskeder Lap/reset Nulstiller dataopsamlingen (holdes nede et stykke tid) Start/stop Starter og stopper dataopsamlingen På uret er der altid 2 display-sider man kan vælge i mellem: 1. Hovedmenuen. Det er under navigation, man registrerer positioner og opretter en ny rute. Det er også her man åbner en etableret rute for at navigere frem til udlagte poster. Se mere om dette under afsnittet: Udlæggelse af poster, registrering af posternes position og opbygning af en rute på GPS-uret 18

19 2. Datavisning: Uret er indstillet til at vise 4 bestemte informationer 1. Tid der er brugt 2. Hastighed (fart) 3. Tilbagelagt distance 4. Pulsfrekvens Hvis man har man har åbnet en indlagt rute og uret skal hjælpe en til at navigere frem til de indlagte positioner (poster) vises yderligere to sider: 3. Rutekort: Angiver i hvilken retning mod nord Ruten er indtegnet som linjer mellem de enkelte positioner (poster) Trekanten ( )angiver personens position i forhold til ruten 19

20 4. Kompas: Øverste felt angiver afstanden til næste position (post) Kompasset angiver i hvilken retning næste post ligger i dette tilfælde mod nord-øst. Er du i bevægelse og holder underarmen ind foran kroppen, kan du følge Nederste felt angiver den tid (beregnede) det tager at nå frem til næste post 20