Lærervejledninger til undervisningskasser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledninger til undervisningskasser"

Transkript

1 Lærervejledninger til undervisningskasser Det er en forudsætning for et vellykket besøg af det mobile laboratorium, at eleverne har arbejdet med temaet Krop og energi og datalogning, inden laboratoriet kommer til skolen. På denne måde er de blevet klædt på til at besøge de forskellige værksteder i traileren. Det vil sige, at eleverne dels har en grundlæggende indsigt i, hvad der sker fysiologisk med kroppen, når der udføres et arbejde, og dels en indsigt i, hvad datalogning er. Det er ikke vores forventning, at eleverne udelukkende arbejder med øvelser hvor der anvendes datalogning. Øvelserne skal ses som en palet af tilbud på færdige og forholdsvis simple øvelser, som kan supplere de traditionelle aktiviteter, du som lærer normalt vil gøre brug af, når en klasse arbejder med et sådant tema. Vi har en forestilling om, at eleverne får mulighed for at arbejde med 2 3 aktiviteter, hvor de gør erfaringer med datalogning. Det er vigtigt, at eleverne får nogle grundlæggende forståelser af, hvad datalogning er: Datalogning er opsamling af data på tilsvarende måde, som hvis der anvendes traditionelle måleredskaber; her foregår det blot elektronisk så mange af processerne er automatiseret, og man kan derfor foretage mange målinger pr. sekund. At den elektroniske registrering af data giver gode muligheder for visualisering gennem kurveforløb og sammenligning mellem samtidige dataopsamlinger af forskellige parametre. At datalogning giver mulighed for at opsamle og registrere ganske små ændringer og/ eller ændringer som finder sted på meget kort tid eller over en meget lang tidsperiode. At dataloggeren ikke nødvendigvis fortæller sandheden. Som med alle andre måleredskaber kan der opstå fejl i dataindsamlingen. Ud over at få opbygget en indsigt i datalogning, er det også vigtigt, at eleverne får opbygget et grundlag for at kunne for at kunne forholde sig naturfagligt til de øvelser, de møder i det mobile laboratorium: For at kunne udføre et muskelarbejde, skal musklerne have tilført kemisk energi igennem den føde der indtages, fx glukose C 6H 12O 6. For at der kan foretages en energiomsætning, skal musklerne også have tilført ilt, og i forbindelse med respirationsprocessen produceres vand og kuldioxid, som kroppen afgiver til omgivelserne Jo mere energi der skal frigøres, jo mere ilt skal der tilføres. Dette medfører at pulsen stiger, åndingsdybden øges og åndingsfrekvensen stiger. En stor del af energien omdannes til varmeenergi og temperaturen i musklerne stiger. Varmen transporteres til huden, hvor der foregår en varmeafgivelse til omgivelserne. Fordampning af sved forøger varmeafgivelsen.

2 Iltforbruget er et indirekte udtryk for energiomsætningen. Hvis man ved, hvor stor en persons iltforbrug er, kan man også beregne, hvor meget energi der frigøres i respirationsprocessen. Det er i alt 8 øvelser i undervisningskassen med dataloggerudstyr fordelt over de 6 underemner til Krop og energi, (jvf. figur). 8. Konditest (Harvard Step Test) 8. Konditest 6. Energi i mad (Harvard Step Test) 7. Puls 5. Måling på udåndingsluft 1. Kroppens arbejde og varmeafgivelse 2. Sved 3. Sved og temperaturregulering 4. Fordampning giver afkøling Herefter følger en kort lærervejledning til de enkelte øvelser i undervisningskasserne. De er lavet sådan, at det ikke er forudsat, at de læses fortløbende; man kan fx sagtens gå direkte til øvelse 4. Af den grund vil der være nogle faglige og tekniske forklaringer, der gentages i kommentarer til de enkelte øvelser.

3 1. Kroppens arbejde og varmeafgivelse (lærer) Faglig baggrund Til musklerne sendes glukose og ilt med blodet. Her anvendes ilt og glukose til cellernes respiration: C 6H 12O O 2 6 CO H 2O + energi Energien benyttes bl.a. til musklernes arbejde. Jo mere, musklerne skal arbejde, jo mere energi bliver der frigjort i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere kuldioxid og vand produceres der. En del af energien bruges i forbindelse med musklernes arbejde, men i sidste ende omdannes en stor del af energien til varme. For at undgå, at kroppens temperatur stiger for meget, øges blodgennemstrømningen til huden. Blodkarrene tæt ved huden sørger for, at varmen afgives til omgivelserne. Kroppen kan komme af med varmeenergi på fire måder: fordampning af sved, strålingsvarme, konvektion (opvarmning af forbipasserende luft) og varmeledning (ved direkte kontakt med omgivelserne). I fysik vil man være påpasselig med at pointere at varme er energi som går mellem steder med forskellig temperatur. Varme går altid fra det sted med højest temperatur (personen) til et sted med lavere temperatur (omgivelserne). I omgivelser med høj temperatur, fx i en sauna, går varmen selvfølgelig modsat vej (fra omgivelserne til personen) T 1 T 2 Q, varme Temperatur T 1 > T 2 For over 200 år siden formulerede Isaac Newton en lov vi nu kender som Newtons afkølingslov: Ændringen i et legemes temperatur er proportional med temperaturforskellen mellem legemet og omgivelserne. (Kroppens varmeeffekt øger altså med øget kropstemperatur.) Når temperaturforskellen er udjævnet, og T 1 og T 2 er blevet ens, stopper energioverførsel ved varme. Teknisk baggrund Der er ikke de store tekniske udfordringer i denne øvelse. Temperatursensorerne skal normalt ikke kalibreres, og det er heller ikke væsentligt i forsøget, om de er kalibrerede, da det er temperaturændringerne, der er interessante. Dog vil temperaturændringerne typisk være forholdsvis små, og de kan derfor umiddelbart være vanskeligt at observere på temperaturgrafen. Derfor kan det være hensigtsmæssig at skalere y-aksen, så de små temperaturændringer gøres tydeligere. Dette kan f.eks. gøres ved at autoskalere (se manual).

4 Kommentarer til spørgsmål i øvelsen Formålet med øvelsen er at eleverne bliver opmærksomme på, at kroppen afgiver varme til omgivelserne, og at når muskelarbejdet øges, så stiger varmeproduktionen i kroppen. Det kan vi observere ved, at hudens overfladetemperatur stiger. Figuren herunder viser, at temperaturen bliver højere, når forsøgspersonen har været fysisk aktiv. Lad eleverne komme med faglige bud på, hvorfor man observerer denne forskel.

5 2. Sved (lærervejledning) Øvelsen minder meget om øvelse 3 Sved og temperaturregulering, men er lidt simplere, da der ikke måles på håndfladens overfladetemperatur. Faglig baggrund Til musklerne sendes glukose og ilt med blodet. Her anvendes ilt og glukose til cellernes respiration: C 6H 12O O2 6 CO H 2O + energi Energien benyttes bl.a. til musklernes arbejde. Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere kuldioxid og vand produceres der. En del af energien bruges i forbindelse med musklernes arbejde og i sidste ende omdannes energien til varme. For at undgå, at kroppens temperatur stiger for meget, øges blodgennemstrømningen til huden. Blodkarrene tæt ved huden sørger for at varmen afgives til omgivelserne. Kroppen kan komme af med varmeenergi på fire måder: strålingsvarme, varmeledning (ved direkte kontakt med omgivelserne), konvektion (opvarmning af forbipasserende luft) og fordampning af sved. I fysik vil man være påpasselig med at pointere at varme er energi som går mellem steder med forskellig temperatur. Varme går altid fra det sted med højest temperatur (personen) til et sted med lavere temperatur (omgivelserne). T 1 T 2 Q, varme Temperatur T 1 > T 2 Når temperaturforskellen er udjævnet, og T 1 og T 2 er blevet ens, stopper den del af varmetransporten. Herefter er det sved der gælder! Selv om huden har den samme temperatur som omgivelserne, vil fordampning af sved forsat være en endoterm (=energikrævende) proces, så længe luftfugtigheden er mindre end 100 %. Afkøling ved fordampning kan altså sænke temperaturen under omgivelsernes temperatur. Det drager vi nytte af, når vi afkøler en flaske hvidvin på stranden ved hjælp af et fugtigt håndklæde, eller i mere højteknologiske indretninger som køleskabe og varmepumper. Fordampning kræver energi, og den modsatte proces (kondensering), frigør energi. I termofysikken, kaldes dette for fordampningsvarme (L f). Fordampningsvarmen er temperaturafhængig, men ved kropstemperatur er den 2,4 kj/g for vand. Vand: H 2O(l) H 2O(g), L f= 2,4 kj/g,

6 Teknisk baggrund Til forsøget skal anvendes en fugtighedssensor. Fugtigsensoren kan i nogle tilfælde måle både relativ og absolut fugtighed i forsøget skal man følge den relative fugtighed. Fugtighedssensoren indeholder normalt også en temperatursensor og man kan i så fald vælge også at følge temperaturændringen. Til forsøget kan også anvendes en vejr/klima-sensor, som ud over fugtighed typisk også vil måle temperatur, lufttryk, højde over vandoverfalde osv. Irrelevante målinger kan eventuelt fjernes fra dataloggerens eller computerens visning. Temperaturændringerne er forholdsvis små, og de kan umiddelbart være vanskelige at observere på temperaturgrafen. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at skalere akserne, så de små temperaturændringer gøres tydeligere, fx ved at autoskalere. Kommentarer til spørgsmål i øvelsen Formålet med forsøget er at vise, at der forgår en fordampning af vand fra kroppens overflade. Figuren nedenunder viser, hvordan den relative luftfugtighed typisk vil stige til 100%, efter at hånden er stukket ind i posen, da vi nu har et lukket system. Luftfugtigheden i posen vil falde, umiddelbart efter at der klippes hul i posen. Samtidig vil temperaturen falde, fordi fordampningen nu igen er større end kondenseringen.

7 Variationer af forsøget Forsøget kan gentages, efter at forsøgspersonen har udført et stykke arbejde; fx løbet op og ned af trapper i 3-5 minutter. Brug en ny plastpose og kontroller, at fugtigheden er den samme som i udgangspunktet for det første forsøg og anvend de samme tidsintervaller (indførelse af hånd i pose, opklip af pose og afslutning af dataopsamling).

8 3. Sved og temperaturregulering (lærervejledning) Øvelsen minder meget om øvelse 2 Sved, men er lidt mere kompliceret, da der her også måles på håndfladens overfladetemperatur. Faglig baggrund Til musklerne sendes glukose og ilt med blodet. Her anvendes ilt og glukose til cellernes respiration: C 6H 12O O2 6 CO H 2O + energi Energien benyttes bl.a. til musklernes arbejde. Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere kuldioxid og vand produceres der. En del af energien bruges i forbindelse med musklernes arbejde, og i sidste ende omdannes energien til varme. For at undgå, at kroppens temperatur stiger for meget, øges blodgennemstrømningen til huden. Blodkarrene tæt ved huden sørger for, at varmen afgives til omgivelserne. Kroppen kan komme af med varmeenergi på fire måder: strålingsvarme, varmeledning (ved direkte kontakt med omgivelserne), konvektion (opvarmning af forbipasserende luft) og fordampning af sved. For at øge varmeafgivelsen til omgivelserne forøger hudens svedkirtler svedproduktionen. Fordampningen af sveden øger kroppens afgivelse af varme til omgivelserne. Hvis man befinder sig i et miljø med stor luftfugtighed, vil fordampningen af sved blive begrænset, og afkøling af huden bliver ligeledes begrænset. I fysik vil man være påpasselig med at pointere at varme er energi som går mellem steder med forskellig temperatur. Varme går altid fra det sted med højest temperatur (personen) til et sted med lavere temperatur (omgivelserne). T 1 T 2 Q, varme Temperatur T 1 > T 2

9 Når temperaturforskellen er udjævnet, og T 1 og T 2 er blevet ens, stopper den del af varmetransporten. Herefter er det sved der gælder! Selv om huden har den samme temperatur som omgivelserne, vil fordampning af sved forsat være en endoterm (=energikrævende) proces, så længe luftfugtigheden er mindre end 100 %. Afkøling ved fordampning kan altså sænke temperaturen under omgivelsernes temperatur. Det drager vi nytte af når vi afkøler en flaske hvidvin på stranden ved hjælp af et fugtigt håndklæde, eller i mere højteknologiske indretninger som køleskabe og varmepumper. Fordampning kræver energi, og den modsatte proces (kondensering), frigør energi. I termofysikken, kaldes dette for fordampningsvarme (L f). Fordampningsvarmen er temperaturafhængig, men ved kropstemperatur er den 2,4 kj/g for vand. Vand: H 2O(l) H 2O(g), L f= 2,4 kj/g, Teknisk baggrund Til forsøget skal anvendes en fugtighedssensor. Fugtighedssensoren kan i nogle tilfælde måle både relativ og absolut fugtighed i forsøget skal man følge den relative fugtighed. Fugtighedssensoren indeholder normalt også en temperatursensor, og man kan i så fald vælge også at følge temperaturændringen. Til forsøget kan også anvendes en vejr/klimasensor, som ud over fugtighed typisk også vil måle temperatur, lufttryk, højde over vandoverfalde osv. Irrelevante målinger kan eventuelt fjernes fra dataloggerens eller computerens visning. Til måling af hudtemperaturen anvendes en hurtigrespons temperatursensor. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken temperaturmåling, der repræsentere lufttemperaturen, og hvilken der repræsenterer hudtemperaturen. Temperaturændringerne er forholdsvis små, og de kan være vanskelige at observere på temperaturgrafen. Derfor kan det være hensigtsmæssig at skalere akserne, så de små temperaturændringer gøres tydeligere. Kommentarer til spørgsmål i øvelsen Formålet med forsøget er at vise, at der forgår en fordampning af vand fra kroppens overflade, og at der er en sammenhæng mellem hudens overfladetemperatur og fordampningen. Når luftfugtigheden er stor, nedsættes fordampningen af sved og varmeafgivelsen mindskes. Figuren nedenunder viser hvordan den relative luftfugtighed typisk vil stige til 100%, efter at hånden er stukket ind i posen, da vi nu har et lukket system. Luftfugtigheden i posen vil falde umiddelbart efter, at der klippes hul i posen. Samtidig vil temperaturen falde, fordi fordampningen nu igen er større end kondenseringen. Endnu vigtigere ses det, at håndens overfladetemperatur stiger i takt med at

10 luftfugtigheden stiger, og når luftfugtigheden efter at der er klippet hul i posen igen falder, så falder hudtemperaturen efterfølgende. Variationer af forsøget Forsøget kan gentages efter at forsøgspersonen har udført et stykke arbejde, fx løbet op og ned af trapper i 5 minutter. Brug en ny plastpose og kontroller, at fugtigheden er den samme som i udgangspunktet for det første forsøg, og anvend de samme tidsintervaller (indførelse af hånd i pose, opklip af pose og afslutning af dataopsamling).

11 4. Fordampning giver afkøling (lærervejledning) Faglig baggrund Når en væske fordamper går fra flydende form til gasform - skal der tilføres energi. Fordampning kræver energi, og den modsatte proces (kondensering), frigør energi. I termofysikken, kaldes dette for fordampningsvarme (L f). Fordampningsvarmen er temperaturafhængig. Ved rumtemperatur er den for vand, sprit og acetone som flg: Vand: H 2O(l) H 2O(g), L f= 2,4 kj/g, Sprit: C 2H 5OH(l) C 2H 5OH(g), L f= 0,8 kj/g Acetone: CH 3COCH 3(l) CH 3COCH 3(g), L f= 0,5 kj/g Fordampningsvarmen skal jo komme et sted fra, fx fra en kogeplade, vores hud, eller fra termiske energi i væsken, der er i færd med at fordampe. I tilfældet med vand, vil temperaturen i vand, hvor der foregår en fordampning, altså falde som et resultat af, at den termiske energi i vandet bliver mindre. Det mærker vi, når vores hud er våd (efter vi fx er steget ud af badet eller går med vådt badetøj på stranden). Det er altså ikke fordi vandet er koldt i udgangspunktet, eller fordi det er god varmeleder. Det er et fænomen som skyldes fordampningsvarmen. At fordampning er energikrævende, drager vi nytte af, når vi afkøler en flaske hvidvin på stranden ved hjælp af et fugtigt håndklæde og i mere højteknologiske indretninger som køleskabe og varmepumper. Fordampningsvarme er en væsentlig del af kroppens temperaturregulering. For at undgå, at kroppens temperatur stiger for meget ved fysisk aktivitet, øges blodgennemstrømningen til huden. Blodkarrene tæt ved huden sørger for, at varmen afgives til omgivelserne. For at øge varmeafgivelsen til omgivelserne forøger hudens svedkirtler svedproduktionen. Kommentarer til spørgsmål i øvelsen Fordampning af vand er en endoterm (=energikrævende) proces. Så længe den relative luftfugtighed er mindre end 100 %, vil fordampning af vand (ved stuetemperatur) få temperaturen i vandet til at falde under omgivelsernes temperatur.

12 Variationer af forsøget Der kan anvendes andre væsker; fx sprit eller acetone. Sprit og acetone har en mindre fordampningsvarme end vand, men da de er mere flygtige (har en højere fordampningshastighed) og lavere specifik varmekapacitet, vil temperaturen i sprit og acetone falde hurtigere.

13 5. Måling på udåndingsluften (lærervejledning) Faglig baggrund Ved ånding trækkes der nyt luft ned i lungerne. Fra luften i lungerne diffunderer ilt (O 2) over i blodet og kuldioxid (CO 2) fra blodet over i lungerne. Med blodet transporteres ilten ud til kroppens celler, bl.a. kroppens muskelceller. Ude i cellerne anvendes ilten til cellernes respiration: C 6H 12O O 2 6 CO H 2O + energi Energien benyttes bl.a. til muskelens arbejde. Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere kuldioxid og vand produceres der. Kuldioxiden og vandet afgives til blodet og transporteres til lungerne, hvor kuldioxiden og en del af vandet afgives til omgivelserne. Der kan drages nogle sammenligninger mellem kroppen som energiomsætter og fx en forbrændingsmotor hvor benzin (fx C 9H 20) afbrændes. I både cellerespiration og forbrænding af benzin, bliver det dannet kuldioxid og vand som slutprodukter. C 9H O 2 9 CO H 2O benzin + ilt kuldioxid + vand Forskellen på forbrænding i kroppen og i en forbrændingsmotor, er selvfølgelig temperaturen. I kroppen kan cellerespiration foregå ved 37 C pga. tilstedeværelsen af visse enzymer. I moderne biler er der elektronisk styring af benzinindsprøjtning, sådan at der er et optimalt (støkiometriske) forhold mellem brændstoffet (benzin) og ilt. Hvis der kommer for meget benzin i forhold til ilt, vil forbrændingen være ufuldstændig. Det giver både et lavere energiudbytte og udslip af sod (uforbrændt benzin) gennem udstødningen. Nyttevirkningen i kroppen og i en forbrændingsmotor er omtrent 25 %. I tilfældet med forbrændingsmotoren, kan den indre energi i benzin nemlig ikke 100 % overføres til kinetisk energi ved arbejde. Vi vil altid, ligesom i kroppens celler, få omdannet noget af energien til varmeenergi. Brænder vi benzin i et åbent kar, altså i et åbent system, vil næsten al energien i benzinen blive omdannet til varmeenergi. Selvfølgelig er energiudbyttet det samme i de to tilfælde (i henhold til termodynamikkens 1. lov).

14 Teknisk baggrund Kuldioxidsensoren skal kalibreres før brug. Den benytter infrarød stråling til måling af CO 2-koncentrationen og skal derfor have tid til at varme op ca. 1½ minut. Da vi ofte ser, at CO 2-niveauet inde i lokaler med mange mennesker kan komme op på ppm, bør kalibreringen foretages udendørs eller i et rum, hvor der ikke er mange mennesker. Sensoren kalibreres til 400 ppm for Pasco GLX og 380 ppm for Verniers LabQuest. Vær opmærksom på, at det kan være vanskeligt at kalibrere hvis temperaturen er for lav. Hvis kuldioxid-sensoren kan indstilles på flere måleskalaer (kun Verniers sensor), skal den sættes på den største skala. Udåndingsluft indeholder forholdsvis høje koncentrationer af CO 2. Hvis der også skal anvendes iltsensor, skal denne også kalibreres. Iltsensoren kalibreres til 20,9 %. Iltsensoren baserer sig på opløsning af ilt i en elektrolyt, og man skal derfor være klar over at kalibreringen er temperaturafhængig. Pga. elektrolytten skal iltsensoren ikke opbevares i en lufttæt beholder, og den skal helst opbevares lodret. Nærmere oplysninger om, hvordan de enkelte sensorer virker og hvordan de kalibreres, kan findes i brugsanvisninger bagerst i mappen. Kommentarer til spørgsmål i øvelsen Formålet med forsøget er at vise, at jo mere energi der skal frigøres i forbindelse med respirationsprocessen, jo mere ilt forbruges der, og jo mere kuldioxid bliver der frigjort. I forsøget her, hvor eleverne måler på en udånding efter at have fortaget en dyb indånding, vil eleverne tydeligt kunne registrere denne forskel. Under normale forhold fx hvis man løber en tur vil CO 2 og O 2 indholdet i udåndingsluften ligge nogenlunde konstant - uafhængigt af muskelarbejdet. Kroppen vil kompensere for det forøgede iltforbrug ved at øge åndedrætsfrekvensen og åndedrætsdybden.

15 Efter hårdt arbejde Efter let arbejde I hvile Efter let arbejde Efter hårdt arbejde Eleverne skal blive opmærksomme på at O 2/CO 2-inholdet i atmosfæren er relativt konstant, med et indhold på henholdsvis ca 20,9 % og 380 ppm (milliontedel = 0, %). Det er denne viden, der gør at vi kan kalibrere sensorerne. Forsøget giver derfor anledning til at diskutere med eleverne, hvad det vil sige at kalibrere en sensor. I det mobile laboratorium (traileren) vil der være en forsøgsopstilling, hvor eleverne kan foretage en kontinuerlig måling på deres udåndingsluft, mens de cykler på en kondicykel. Her vil eleverne erfare at O 2- og CO 2-indholdet i deres udåndingsluft ligger nogenlunde konstant, selv om effekten øges. Men de vil også erfare, at mængden af luft som sendes igennem lungerne pr tidsenhed (lungeventilationen) forøges i takt med, at effekten øges. Variationer af forsøget Man kan lade eleverne opstille hypoteser forud for afvikling af forsøget hvad forventer de, at der vil ske? Forsøget kan også udføres ved at forsøgspersonen inden 2. udånding (i stedet for at udføre et fysisk arbejde) holder vejret i et halvt minut, og inden 3. udånding holder vejret i et minut.

16 Forsøget kan deles i to, sådan at eleverne måler på CO2 og O2 hver for sig. Forsøget kan også udføres ved at der anvendes både kuldioxidsensor, iltsensor og en fugtighedssensor. Der skal blot laves et par ekstra huller i plastposen og arrangeres, at der kan spændes flere sensorer fast på stativet.

17 6. Energi i mad (lærervejledning) Faglig baggrund Maden vi spiser dækker kroppens behov for byggemateriale og energi. Maden nedbrydes i fordøjelsessystemet til mindre enheder. Fx nedbrydes kulhydrater hovedsagligt til glukose. Glukosen transporteres fra fordøjelsessystemet over i blodbanerne, hvor det sendes rundt til kroppens øvrige celler. Her kan det indgå i cellernes respiration: C 6H 12O O 2 6 CO H 2O + energi Madvarer som fx knækbrød indeholder meget kulhydrat (17 kj/g), mens fx nødder indeholder meget protein (17 kj/g) og fedt (37 kj/g). I dette forsøg skal eleverne undersøge, hvilken type mad der indeholder mest energi, ved at måle hvor meget energi maden afgiver, når den brændes af. Når madvarerne brænder, omdannes energien i maden til varmeenergi. Varmeenergien opvarmer vand. Blot ved at måle temperaturstigningen i vandet, kan eleverne opleve energiindholdet i maden. Jo større temperaturstigning, jo mere energi indeholder maden. For at rangere madvarerne efter energiindhold pr masse, må eleverne i tillæg veje madvarerne inden de afbrænder dem. For nogle elever vil det måske være enklere at forstå, hvis man indvejer samme masse af de enkelte madvarer, for eksempel 1,0 g. Den energimængde der går med til at varme 1 g vand 1 C blev tidligere kaldt 1 cal (kalorie). 1 cal er 4,2 J. Det kræver altså 4,2 J at øge temperaturen i 1 g vand 1 C. Det er derfor muligt at beregne varmen (Q), som er overført fra madvaren til vandet med formelen: Q = 4,2 25,0 (Tslutt Tstart) J/grad Hvis man på forhånd bestemmer massen på madvarerne, kan man i tillæg beregne energi/masse for de enkelte madvarer. NB: Dog, vil det beregnede energiindhold pga. flere fejlkilder være mindre end det, som står opgivet i varedeklarationen: I forsøgsopstillingen vil noget af energien i madvarerne ikke gå til opvarmning af vandet, men i stedet opvarme omgivelserne. Hvor meget energi som går tabt til omgivelserne, afhænger blandt andet af afstanden mellem de brændende madvarer og bægerglasset, og hvor på bægerglasset man varmer. Det er derfor vigtig at holde afstand og position konstant. Der sker heller ikke en fuldstændig forbrænding af madvarerne. Det skyldes blandt andet manglende ilttilførsel og for lav forbrændingshastighed. Det er derfor vigtigt, at sikre så god luftcirkulation rundt om de brændende madvarer som muligt.

18 Fordampning af vand er meget energikrævende, hvilket betyder at måleresultaterne også er påvirket af vandindholdet i madvarerne. For eksempel er der % vand i brød, mens der kun er 2-5 % vand i nødder. Derfor er det vigtigt at tørre brødet på forhånd. Så er det også nemmere at antænde. Kilde: Den lille levnedsmiddeltabel, Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

19 Kilde: Den lille levnedsmiddeltabel, Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Teknisk baggrund Til forsøget skal det anvendes en rustfri temperatursensor. Temperatursensorerne skal normalt ikke kalibreres, og det er heller ikke væsentligt for forsøget, da det interessante er at finde temperaturstigningen. Variationer af forsøget Det er en god ide at lade eleverne opstille hypoteser forud for afvikling af forsøget hvad forventer de, at der vil ske? Samtidig kan man påvise, at der udvikles vanddamp i forbrændingen ved hjælp af en kold glasplade eller ved hjælp af fugtighedssensoren (lige som der også dannes vand ved respirationen i cellerne). Det er også muligt at vise, at der er kuldioxid i forbrændingsgasserne ved at anvende en CO 2sensor.

20 7. Puls (lærervejledning) Faglig baggrund Ved ånding trækkes der nyt luft ned i lungerne. Fra luften i lungerne diffunderer ilt (O 2) over i blodet og kuldioxid (CO 2) fra blodet over i lungerne. Med blodet transporteres ilten ud til kroppens celler, bl.a. kroppens muskelceller. Ude i cellerne anvendes ilten til cellernes respiration: C 6H 12O O 2 6 CO H 2O + energi Energien benyttes bl.a. til musklernes arbejde. Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere kuldioxid og vand produceres der. Kuldioxiden og vandet afgives til blodet og transporteres til lungerne. Her afgives kuldioxiden og noget af vandet til omgivelserne. Jo mere ilt og kuldioxid der skal transporteres til og fra musklerne jo hurtigere vil hjertet slå. Hvor hurtigt hjertet slår, angiver vi med hjerteslagsfrekvens (pulsfrekvensen,i dagligtale bare pulsen ), angivet som antallet af slag hjertet slår pr minut. En veltrænet person har et større slagvolumen (det volumen blod, hver hjertehalvdel pumper pr. slag) end en utrænet person, og kan derfor nøjes med en lavere pulsfrekvens end en utrænet person. Sammenlignet med en elektrisk pumpe, vil en stor og kraftig pumpe kunne udføre det samme arbejde (fx at pumpe vand op fra et reservoir) med et lavere omdrejningstal end en lille pumpe. Teknisk baggrund Til måling af pulsen anvendes to pulshåndtag; et til hver hånd. Der kan også anvendes brystspændt pulsmåler, eller en pulsmåler der klipses fast til øreflip eller det tynde hudområde mellem tommelfinger og pegefinger. Det er vores erfaring, at clips-pulsmåleren er for ustabil og giver alt for tilfældige måleresultater. Derfor vil vi anbefale, at man anvender pulshåndtag eller brystspændte pulsmålere til dette forsøg. Pulshåndtagene opfanger de små elektriske signaler, der udsendes når hjertet slår. For at få gode målinger, er det vigtig at der er god kontakt mellem hænder og elektroder, fx ved at sørge for at hænderne er lidt fugtige inden målingerne sættes i gang. Man kan evt. bruge en svag saltopløsning. Puls-sensoren til GLX en lyser grønt når forbindelsen er god. Det tager nogle sekunder inden den er i stand til at beregne pulsfrekvensen. Når sensoren er klar til at samle data op, blinker den røde diode med pulsfrekvensen.

21 Kommentarer til spørgsmål i øvelsen Formålet med øvelsen er, at eleverne bliver opmærksomme på, at pulsfrekvensen blandt andet afhænger af den fysiske aktivitet. Pulsfrekvensen vil i hvile hos de fleste personer ligge mellem slag/min. Kroppen reagerer hurtigt på øget aktivitet. Af grafen kan man se, at forsøgspersonens puls øges fra 67 slag/min i hvile, til 86 slag/min ved gang i løbet af ca. 10 s. Når aktiviteten går over i løb, stiger pulsfrekvensen i dette tilfælde til 106 slag/min. Ved efterfølgende almindelig gang, tager det ca. 100 s. at nå tilbage til 86 slag/min - altså 10 gange så lang tid som pulsstigningen. Det tager også længere tid at opnå hvilepulsen ved efterfølgende hvile. Det langsomme fald i pulsen skyldes blandt andet en iltgæld som skal indhentes. Ved hvile vil pulsen som regel efter et stykke tid falde tilbage på hvilepulsniveau. Hastigheden er afhængig af forsøgspersonens kondition. Begynder at gå 2 min Begynder at løbe 1 min Hvile 3 min Hvile 1 min Begynder at gå 2 min Variationer af forsøget Man kan lade eleverne opstile hypoteser forud for afvikling af forsøget hvad forventer de, at der vil ske? Man kan vælge også at måle hudtemperaturen under forsøget. Temperatursensoren fastgøres ved hjælp af plaster.

22 Øvelsen kan laves udendørs og kombineres med en GPS-sensor, så ruten kan kortlægges og pulsen kan sammenlignes med ændringer i terræn og med-/modvind. I det mobile laboratorium får eleverne mulighed for at bevæge sig ud i terrænet med et pulsur, hvor der er indbygget en GPS. Efterfølgende kan eleverne lægge de opsamlede data (puls, hastighed, stigning/fald i terrænet, positioner) ind i et elektronisk kort.

23 8. Konditest The Harvard Step Test (lærervejledning) Faglig baggrund Ved ånding trækkes der nyt luft ned i lungerne. Fra luften i lungerne diffunderer ilt (O 2) over i blodet og kuldioxid (CO 2) fra blodet over i lungerne. Med blodet transporteres ilten ud til kroppens celler - bl.a. kroppens muskelceller. Ude i cellerne anvendes ilten til cellernes respiration: C 6H 12O O 2 6 CO H 2O + energi Jo mere ilt der kan transporteres ud til musklerne, jo mere energi kan der frigøres til musklernes arbejde. En persons kondition kan beskrives som den maximale iltoptagelse pr. minut og pr. kg legemsvægt. Denne størrelse er afhængig af alder, køn og træningstilstand. En god kondition er karakteriseret ved en god ilttransport fra lungerne til de arbejdende muskler. Den maximale iltoptagelse opnås, når man yder det største muskelarbejde man er i stand til. Hvis man måler den maksimale iltoptagelse pr. minut og forsøgspersonens vægt, kan man beregne personens kondital, som kan variere fra 20 mg O 2/kg/min for den utrænede op til over 90 mg O 2/kg/min for den toptrænede topatlet. Da disse målinger er noget indviklede, har Harvard Fatigue Laboratories udviklet en anden konditest, der kan udføres, blot man har en 50 cm høj skammel, et ur og en pulsmåler. Testen kaldes Harvard Step Test og er erfaringsbaseret. Hvor hurtigt hjertet slår, angiver vi med hjerteslagsfrekvens (pulsfrekvensen,i daglig tale pulsen ), angivet som antallet af slag hjertet slår pr minut. En veltrænet person har et større slagvolumen (det volumen blod, hver hjertehalvdel pumper pr. slag) end en utrænet person, og kan derfor nøjes med en lavere pulsfrekvens end en utrænet person. Sammenlignet med en elektrisk pumpe, vil en stor og kraftig pumpe kunne udføre det samme arbejde (fx at pumpe vand op fra et reservoir) med et lavere omdrejningstal end en lille pumpe. Teknisk baggrund Til måling af pulsen anvendes to pulshåndtag; et til hver hånd. Der kan også anvendes brystspændt pulsmåler eller en pulsmåler der klipses fast til øreflip eller det tynde hudområde mellem tommelfinger og pegefinger. Det er vores erfaring, at klips-pulsmåleren er for ustabil og giver alt for tilfældige måleresultater. Derfor vil vi anbefale, at man anvender pulshåndtag eller brystspændte pulsmåler til dette forsøg.

24 Pulshåndtagene opfanger de små elektriske signaler der udsendes, når hjertet slår. For at få gode målinger, er det vigtigt, at der er god kontakt mellem hænder og elektroder. Dette kan opnås ved at sørge for, at hænderne er lidt fugtige inden målingerne sættes i gang. Man kan f.eks. bruge en svag saltopløsning. Puls-sensoren til GLX en lyser grønt når forbindelsen er god. Det tager nogle sekunder inden den er i stand til at beregne pulsfrekvensen. Når sensoren er klar til at samle data op, blinker den røde diode med pulsfrekvensen. I elevøvelsen er angivet, at der skal anvendes en skammel med en højde på 50 cm. For mindre personer (under 165 cm), bør der anvendes en skammel på 35 cm. Til at holde takten kan der anvendes en metronom. Hvis man ikke har en sådan til rådighed, kan en person holde takten, ved at sige stig op hvert andet sekund. Kommentar til spørgsmål i øvelsen Formålet med øvelsen er at eleverne får lavet en konditest, samt at eleverne bliver opmærksomme på at pulsfrekvensen afhænger af fysisk aktivitet. En typisk graf på GLX en vil se sådan ud:

25 Det er muligt at aflæse på grafen pulsfrekvensen efter 375 s, 435 s og 555 s, fx ved at flytte cursoren (markeret med en cirkel i grafen) med piletasterne på GLX en. Tid og pulsfrekvens kan man aflæse i parentesen øverst i grafvinduet (375 s og 103 slag/min). Det gir pulsfrekvens efter 375 s, 435 s og 555 på henholdsvis på 103, 85 og 79, og følgende udregning af points: points = Hvis pulsfrekvensen varierer meget (som tilfældet er i området omkring 435 s), kan man anvende Værktøjer > Statistik i GLX en og få dataloggeren til at beregne gennemsnittet i fx et 30 s interval. Så skal man flytte cursoren, så området fra 420 s til 450 s markeres (Brug piletasterne til at ændre startpositionen til cursoren til 420 s, og vælg Ombyt cursor for at justere den anden side af intervallet til 450 s). Gennemsnitsværdien for det markerede område vil blive beregnet. Af figuren til højre, kan man så aflæse på den nedre linje, at gennemsnittet er 85 slag/min i 30 s-intervallet omkring 435 s.

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Mobil Lab 1. Lærervejledning

Mobil Lab 1. Lærervejledning Mobil Lab 1 Lærervejledning I traileren finder du i alt fire forskellige øvelser: 1. Isoleret kasse temperatur, luftfugtighed og effekt: Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller flere uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. 1. Isoleret

Læs mere

IntromaterIale til mobil lab

IntromaterIale til mobil lab Intromateriale til mobil lab Isoleret kasse IndHold - TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG EFFEKT Coach Assistent Rytter Operatør CykelraCe - PULS, EFFEKT OG HASTIGHED Indledning Baggrund for projektet Beskrivelse

Læs mere

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3 INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3 Indhold Indledning 2 Baggrund for projektet 3 Beskrivelse af projektets opbygning 3 Tre uger inden trailerbesøg kan skolerne 4 låne en kasse med datalogningsudstyr

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i trailer #1

Lærervejledninger til øvelser i trailer #1 Lærervejledninger til øvelser i trailer #1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller 2 uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. De bygger videre

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION

EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION På trods af daglig konditionstræning, vil astronauterne når de kommer tilbage til jorden efter længere tids ophold i rummet, mærke at deres knogler

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler NV forløb i 1s Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler fysik og biologi fokus på formidling Dato Lektion Fag Lærer

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der Vejledning i brug af den mobile termokasse og datafangst af temperatur og fugtighed i forbindelse med måling af kroppens hvilestofskifte (BMR=basic metabolic rate). Ved hjælp af termokassen er det muligt

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Dyr i bevægelse. Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Lærervejledning - den tekniske baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Lærervejledning - den tekniske baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Forsøg med respirometer måling af opløst ilt (i vand) Respirometeret er et lukket vandkammer fremstillet af akryl med et volumen på ca. 500 ml, hvor det fx er muligt at måle vandets iltindhold i mg/l eller

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE

NATURVIDENSKAB FOR ALLE NATURVIDENSKAB FOR ALLE 1. ÅRGANG NR. 3 / 006 MENNESKEKROPPEN SOM MOTOR 1 Legemshøjde Spændvidde = 1 Strækhøjde Navlehøjde = Legemshøjde Navlehøjde = 1 + 5 Karosseriets dimensioner Livvidde Halsomkreds

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Konditest: Idrætsrapport/journal

Konditest: Idrætsrapport/journal Idrætsrapport/journal Konditest: Formål: At bestemme konditallet ved 2 forskellige testmetoder: 1. 20m Pendulløbetest 2. 2-punktstest på ergometercykel Forsøgsbeskrivelse: Forsøg 1: Alle på idræts holdet

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM? MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Hvor varmt bliver der i bilen

Hvor varmt bliver der i bilen ROSENØRN&RUDBECK Rosenørn & Rudbeck Technical Develop Factory Sølvagervej 464 Faxe. (Denmark) Telefon: +4 263 682 mr@moeller-rosenoern.dk CVR nr. DK-33788479 Hvor varmt bliver der i bilen Fra 19 til over

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt

Læs mere

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning Grundlæggende dykkerfysik Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning Luftens sammensætning Oxygen O2 Nitrogen N2 Øvrige Kuldioxid Hydrogen Ædelgasser Vanddampe Forurening

Læs mere