Overfladevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Transkript

1 Overfladevand - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg

2 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Overfladevand i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Ringsted Orehoved. Det er udarbejdet i sommeren 2010 af rådgivningsfirmaet Rambøll Danmark A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 3 Overfladevand Indledning Indhold Indledning 4 Ikke-teknisk resumé 6 Lovgrundlag 8 Naturbeskyttelsesloven 8 Internationale beskyttelsesområder (Natura 2000, bilag IV) Regionplaner, vandplaner og kommuneplaner 8 9 Metode for undersøgelserne 11 Eksisterende viden fra miljøportal, DMU m.v. 11 Eksisterende forhold 12 Søer 12 Vandløb Marine forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 29 Søer 29 Vandløb 29 Marine forhold 34 Søer 38 Vandløb 38 Påvirkninger Marine forhold alternativet 44 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 45 Referencer 46 Bilag 49

4 4 Overfladevand Indledning Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende overfladevand i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Orehoved til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Orehoved til Holeby er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet "Andre undersøgte løsninger" i fagnotatet "Anlægsbeskrivelse". Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 2 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Løsningen er ikke aktuel på strækningen som dette fagnotat omhandler. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midtliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen.

5 5 Overfladevand Indledning Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt vestliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. Tilvalget er ikke aktuelt for dette fagnotat. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af forholdene vedrørende overfladevand beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Ringsted ved km 65,0 (umiddelbart syd for Skellerødvej) til Orehoved ved km 125,6 (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved). Af Kort 1 fremgår målsætningen for vandløb og søer langs banen, og i Bilag 1 findes lokalitetsskemaer med en kort beskrivelse og et billede for hver af de undersøgte lokaliteter.

6 6 Overfladevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Dette baggrundsnotat beskriver påvirkninger af overfladevand, dvs. søer, vandløb og marine områder, under anlæg og drift af en moderniseret og udbygget jernbane mellem Ringsted og Storstrømsbroen. Der indgår en kortlægning af alle de vandområder der krydses eller passeres af jernbanen. Sammenfattende vurderes det, at det er muligt at etablere og drive jernbanen uden væsentlige negative påvirkninger af vandområderne langs strækningen. Der er én enkelt målsat sø langs strækningen og den bliver ikke påvirket ved nogen af løsningerne. Banen krydser 28 åbne og mindst 8 rørlagte vandløbsstrækninger, hvoraf de fleste er målsatte ifølge gældende landsplandirektiv og/eller beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Elektrificeringen påvirker ikke vandløbene, men ved anlæggelse af overhalingsstrækninger, forstærkning af banedæmninger og ved trace-justeringer ved tilpasning til højere hastighed, vil flere af vandløbsbroerne skulle gøres bredere eller flyttes og i enkelte tilfælde skal også vandløbene flyttes en smule. I anlægsfasen betyder det, at der skal gøres foranstaltninger for at hindre især sedimentspild i vandløbene, og i vandløb målsat som gydevand for laksefisk skal anlægsarbejdet så vidt mulig ske uden for ørredernes gydeperiode. Også i områder hvor der blot skal udføres jordarbejde, f.eks. i forbindelse med dæmningsforstærkning, skal der gøres foranstaltninger for at finkornet materiale ikke skylles ud i vandløbene ved kraftig regn, dvs. at der skal etableres midlertidige regnvandsbassiner eller udlægges fiberdug. Der etableres desuden permanente regnvandsbassiner i forbindelse med afvandingssystemets afledning til vandløbene. Bassinerne har reguleret afløb og skåner således vandløbene for store variationer i vandføringen, og bassinerne fungerer samtidig som sedimentationsbassiner og tilbageholder en del partikulært materiale. Der vil således ikke være væsentlige negative effekter på vandløbene i anlæggets driftsfase. Der bygges en ny bro over Masnedsund enten en supplerende klapbro parallelt med den eksisterende (grundløsninger) eller en ny fast bro til supplement eller erstatning for den nuværende (alternativerne 11, 12, 21 og 22). I begge tilfælde etableres nye bropiller; i det første tilfælde af samme størrelse og parallelt med de nuværende og i det andet tilfælde en smule slankere samlet set, således at gennemstrømningen i sundet ikke ændres væsentligt. Udgravningen til bropillerne sker tørt, således at der ikke sker sedimentspild i Masnedsund. Sedimentet forventes klappet på en nærliggende klapplads. Bropillerne optager plads på havbunden, men det er ikke væsentlig eller sjælden natur der fortrænges, og til gengæld etableres der ny hårdbundshabitat på bropillerne. Masnedsund er ikke en væsentlig fuglelokalitet, og der er stor afstand til de nærmeste udpegede fuglebeskyttelsesområder. I forbindelse med etablering af en ny fast bro med lav gennemsejlingshøjde, er det nødvendigt at etablere en ny 1300 meter lang sejlrende øst om Masnedsund, der forbinder Kalve strøm med Storstrømmen. Sejlrenden vil resultere i fjernelse af en større mængde ålegræs, hvoraf en del vil fjernes permanent. Ligeledes vil et smalt bælte ålegræs nær ved sejlrenden blive dækket af sediment i en sådan grad, at ålegræsset vil tage skade. Gravearbejdet skrider hurtigt frem og der forventes ingen væsentlige skygningseffekter fra sedimentfanen. Det opgravede materiale, som omfatter i alt m 3, forventes at skulle klappes på en af de nærliggende klappladser i Smålandsfarvandet. Det klappede sediment vil primært sedimentere indenfor 50 meter fra klappladsen, hvorfor der ikke vil være konsekvenser for hverken arter eller naturtyper i de nærliggende Natura områder.

7 7 Overfladevand Ikke-teknisk resumé

8 8 Overfladevand Lovgrundlag Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven beskytter naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Herunder beskytter lovens 3 mod ændringer i tilstanden af de beskyttede arealer, hvorfor der skal søges dispensation hos den hjemhørende kommune, hvis et projekt medfører ændring af tilstanden af de beskyttede naturtyper. Naturtyperne, der er omfattet af loven, er listet i 3, og udgøres af: Søer og vandhuller der er mindst 100 m 2. Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe der hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt 3-udpegning. I nærværende notat behandles kun de udpegede vandløb, idet 3-beskyttelsen af de øvrige naturtyper behandles i fagnotatet om natur. Internationale beskyttelsesområder (Natura 2000, bilag IV) Habitatbekendtgørelsen Jernbanen krydser et Natura 2000-område flere steder, og er derfor underlagt EF s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, som er implementeret i dansk lovgivning bl.a. via habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter). Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områder er, at myndighederne i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Habitatdirektivet udpeger bl.a. områder, der kan være med til at opretholde og sikre levesteder for særligt udpegede arter. Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere generel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden for Natura områdets grænser. Beskyttede arter og naturtyper langs jernbanen behandles primært i fagnotatet om Naturforhold, men idet overfladevandområdet Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen passeres flere steder og de marine områder Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Rødsand samt Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund ligger indenfor 10 km fra linjeføringen, behandles/omtales disse habitatområder i nærværende notat. I oktober 2010 blev de statslige Natura 2000-planer sideløbende med vandplanerne sendt i offentlig høring. Formålet med Natura 2000-planerne er at prioritere den nødvendige indsats på naturområdet med henblik på at stoppe tilbagegangen og sikre

9 9 Overfladevand Lovgrundlag fremgang i den sårbare danske natur, der er omfattet af EU s Natura 2000 direktiver. Prioriteringen af indsatsen bliver udmøntet i kommunale handleplaner. Vandløbsloven Vandløbsloven omfatter stort set alle offentlige og private vandløb og søer og skal både sikre vandafledningen og de miljømæssige hensyn. For de fleste vandløb er der udarbejdet et regulativ, der nøje beskriver kravene til vandløbets fysiske udformning samt til vedligeholdelsen. Kommunerne administrerer Vandløbsloven og skal ansøges om de fornødne dispensationer og tilladelser. Regionplaner, vandplaner og kommuneplaner Amternes regionplaner blev ved Kommunalreformen ophøjet til et landsplandirektiv, der er gældende, indtil tilsvarende retningslinjerne er blevet indarbejdet i kommuneplanerne. Indarbejdelsen af retningslinjer for overfladevandet afventer i de fleste tilfælde de nye vandplaner, der via Miljømålsloven udmønter EU s Vandrammedirektiv fra Vandplanerne blev sendt i offentlig høring i oktober Efter den offentlige høring, der varer 6 måneder, udarbejdes de endelige vandplaner, og kommunerne har herefter et år til at udarbejde og vedtage de endelige handleplaner. Indtil de endelige vandplaner foreligger, gælder de hidtidige retningslinjer, og det er dem, der vil blive anvendt her. Målsætninger for overfladevand I landsplandirektivet er der fastlagt målsætninger for vandløbs, søers og kystvandes kvalitet, anvendelse og beskyttelse ved brug af et målsætningssystem, der bygger på tre hovedmålsætninger: A skærpet B generel C lempet målsætning Som udgangspunkt skal alle vandområder mindst have en vandkvalitet, der svarer til den generelle målsætning; et upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv. De vandområder, der specifikt er nævnt i Landsplandirektivet, skal opfylde de fastlagte specifikke målsætninger. Mere specifikt gælder: Søer Målsætningen er baseret på funktion eller biologisk tilstand og inddeles i følgende klasser: A1 Særligt naturvidenskabeligt interesseområde A2 Badevand B - Et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Ikke, eller kun svagt kulturpåvirkede C - Accepteret påvirkning af spildevand, vandindvinding eller andre fysiske forhold.

10 10 Overfladevand Lovgrundlag Søerne beskrives vha. en række indikatorer, og der stilles specifikke krav til den enkelte sø om f.eks. sommersigtdybde, klorofyl, fosfor, undervandsvegetation eller andre biologiske, kemiske eller fysiske parametre. Vandløb Målsætninger for vandløb er baseret på den biologiske tilstand og inddeles i følgende klasser: A - Særligt naturvidenskabeligt interesseområde B0 Vandløb uden fiskeinteresse, men hvor der ønskes et alsidigt plante- og dyreliv B1 Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk B2 Laksefiskevand, dvs. opvækst og opholdsområde for laksefisk B3 Karpefiskevand, dvs. opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk C - Lempet målsætning, dvs. at der tillades væsentlige påvirkninger. Vandløbene klassificeres desuden efter sammensætningen af smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbsfauna Indeks, DVFI), og for de generelt målsatte vandløb udmøntes målsætningen desuden i en række fysiske og vandkemiske krav. DVFI angives med heltal fra 1 til 7, hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Kystvande Målsætningssystemet for kystvande følger samme overordnede hovedmålsætningskategorier A, B og C som vandløb og søer. A Særlige marine naturværdier eller særlige rekreative interesser B Et alsidigt plante- og dyreliv som kun er svagt kulturpåvirket C Forringet miljøkvalitet accepteres, f.eks. klappladser og erhvervshavne. Tilstanden beskrives på basis af en række indikatorer, og der kan være tilknyttet specifikke mål for sigtdybde, ålegræsudbredelse, næringsstofkoncentrationer, miljøfremmede stoffer og andre biologiske og vandkemiske parametre. Der er desuden specifikke krav til belastningen af kystvande med næringsstofferne, kvælstof og fosfor. Kommuneplaner Projektområdet er beliggende i Ringsted, Næstved og Vordingborg kommuner, der har vedtaget kommuneplaner for hhv , og I forhold til vandområdeplanlægning har kommunerne i bedste fald kun haft et udkast til Vandplanerne til rådighed og indholdet er derfor meget generelt, især i forhold til handleplanerne. Af relevans for nærværende projekt er, at alle tre kommuner anfører, at ved omlægning af rørlagte vandløb, skal disse så vidt mulig åbnes. Desuden anføres det at selv mindre umålsatte vandløb, så vidt mulig bør opfylde en basismålsætning med et alsidigt dyre- og planteliv.

11 11 Overfladevand Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Vandløb og søer er beskrevet på basis af feltundersøgelser udført i juni og juli 2010 suppleret med data og oplysninger fra forskellige kilder herunder især Miljøportalen, regionplaner/landsplandirektiv og vandløbsregulativer. Feltundersøgelserne omfatter vandløb og søer inden for en ca. 300 m bred undersøgelseskorridor og giver en kort beskrivelse af fysiske og biologiske forhold i krydsningspunktet eller punktet nærmest banen. Kystvande, dvs. Masnedsund og Masnedø Østflak, er beskrevet på basis af en dykkerundersøgelse udført af Orbicon i henholdsvis juni og september 2010 og omfatter en i alt 1000 m bred korridor/1//2/. Eksisterende viden fra miljøportal, DMU m.v. Miljøforholdene i sø-, vandløbs- eller kystlokaliteter varier stærkt over sæsonen og fra år til år, og et enkelt feltbesøg giver kun en begrænset information. Feltarbejdet tjener derfor i de fleste tilfælde primært til verifikation og supplement af eksisterende beskrivelser og en vurdering i forhold til målsætningen. Eksisterende beskrivelser og data er indhentet fra en række kilder herunder især Regionplan , Vestsjællands Amt /6/ Regionplan , Storstrøms Amt /7/ Basisanalyse for Vanddistrikt 35 /10/ Udkast til Vandplan, Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet /5/ Data fra Miljøportalen /16/ Data fra DOF-basen over fugleobservationer /15/ Samt en række detailrapporter fra amter og kommuner om søer, vandløb og fisk. Projektområdet er beliggende inden for vandplanens Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet, og afstrømningen er til Smålandsfarvandet og Storstrømmen mod hhv. øst og syd. Arealanvendelsen i afstrømningsområderne er domineret af landbrug (72 %) og kun ca. 14 % af arealet er bevokset med skov eller ligger hen som natur /10/.

12 12 Overfladevand Eksisterende forhold Eksisterende forhold Søer Alle mindre 3-beskyttede vandhuller langs linjeføringen er behandlet i fagnotatet om Naturforhold. Der er én enkelt målsat sø inden for undersøgelseskorridoren. Det drejer sig om Remkolde Sø (lokalitet 178, km 113) ved Remkolde på vestsiden af banen ca. 5 km nord for Vordingborg. Remkolde Sø er en mindre (1,6 ha) B-målsat sø, lang og smal, dannet ved tørvegravning i et engområde i forrige århundrede. Søen er lavvandet, med en gennemsnitsdybde på kun 1,1 m og en maksimumsdybde på 1,7 m. Søen er meget næringsrig, har en bred rørsump og er under tilgroning med piletræer næsten hele vejen rundt. Søen opfylder hverken gældende målsætning eller forslag til kommende miljømål /9/, hvilket formentlig skyldes, at hovedparten af søens opland er landbrugsareal, samt at der er et betragteligt andehold i søen. Søen afvander til et mindre C-målsat vandløb (lok 176) der afvander til Næs Å (lok 175). Søens østende ligger ca. 20 m fra jernbanedæmningen, og mellem søen og banen ligger et smalt lavbundsareal (lok 177). Figur 1 Remkolde Sø er B-målsat, og den østlige ende af søen ligger kun ca. 20 m fra banen. Vandløb Der er registreret 40 vandløb inden for undersøgelseskorridoren. Af disse krydser jernbanen 28 åbne vandløb samt 8 (registrerede) rørlagte vandløb. Alle vandløb langs den nordligste halvdel af jernbanestrækningen, fra Ringsted Å til Rønnebækken syd for Næstved, ligger inden for oplandet til Susåen, der er hovedvandløb i Vandopland 2.5 og Sjællands største vandløb med en middelvandføring ved udløbet ca. 7 m 3 /s. Åen udspringer ca. 90 m.o.h. i Tingerup Tykke syd for Rønnede og løber ud i Karrebæksminde Bugt gennem Næstved Havn. Det 83 km lange vandløb har et opland på 835 km 2 hvoraf mere end 500 km 2 ligger øst for jernbanen. Suså løber i en stor bue mod nord på østsiden af banen, som den krydser ved Vetterslev nord for Glumsø lige før sammenløbet med Ringsted Å. Herefter løber den mod syd gennem

13 13 Overfladevand Eksisterende forhold Tystrup Sø og Bavelse Sø mod Næstved. På strækningen mellem Ganges bro og Herlufsholm løber åen parallelt med og ganske tæt på jernbanen, der løber på kanten af ådalen. Åen er blevet stærkt reguleret i tidens løb og bl.a. ledes omkring 1/3 af vandføringen i den øvre del af Suså via den gravede Torpe Kanal direkte mod øst fra Spragelselille til Bavelse Sø for at hindre oversvømmelse af landbrugsland langs Suså nedstrøms Spragelseslille. Trods reguleringer er naturindholdet ganske højt og Suså er udpeget som Natura 2000-område i hele sin længde, og hermed også på strækninger, som er beliggende inden for undersøgelseskorridoren. Torpe Kanal, der krydser jernbanen mellem Glumsø og Herlufmagle, er ikke en del af Natura 2000-området, men blot 250 m nedstrøms for krydsningen findes den eneste kendte forekomst på Sjælland af bilag IV arten tykskallet malermusling. Tykskallet malermusling er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose, hvor den dog ikke længere lever. På levesteder for tykskallet malermusling skal der opretholdes/skabes gode levevilkår for arten, således også for egnede værtsfisk (f.eks. elritse) /11/. Det skal dermed sikres, at forekomsten af tykskallet malermusling i Torpe Kanal ikke påvirkes negativt ved gennemførelse af nærværende projekt. Ifølge Vestsjællands og Storstrøms amters fiskeundersøgelser fra 2005 /12/ er der registreret omkring 20 fiskearter i Suså-systemet. I de større vandløb, Suså og Ringsted Å, findes den største artsrigdom med i gennemsnit 5 fiskearter per undersøgt strækning af 50 m s længde, mens de mindre vandløb typisk huser 2-3 fiskearter. I de mindste vandløb med dårlige forhold, findes kun den ni-piggede hundestejle. Bæklampret, elritse, grundling, pigsmerling og regnløje findes i Suså-systemet, men er ellers sjældne på Sjælland, og de to sidstnævnte er på rødlisten over sjældne og beskyttelseskrævende arter. Bæklampretten er sammen med pigsmerlingen optaget på habitatdirektivets bilag II og udgør en del af udpegningsgrundlaget for EFhabitatområde nr. 194, Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen, der indgår i Natura 2000-område nr. 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. Fladså ligger syd for Næstved og er det næststørste vandløbssystem i projektområdet med et afstrømningsområde på 77 km. Fladså har en særstatus, idet den huser én af to tilbageværende oprindelige ørredstammer på Sjælland. De øvrige vandløb er generelt små med små oplande og korte forløb inden udløbet i Smålandsfarvandet. Der er ingen vandløb på Masnedø. Alle vandløb er besigtiget i det forventede krydsningspunkt i juni juli Der er udarbejdet en kort beskrivelse af de fysiske og biologiske forhold i vandløbet og i de nære omgivelser, og strækningen er fotograferet. Nedenfor er alle vandløbskrydsninger på strækningen præsenteret med oplysninger om positionen (kilometrering) af deres underføring under jernbanen, deres fysiske tilstand ved besigtigelsestidspunktet samt deres målsætning (Tabel 1). En mere detaljeret beskrivelse af resultatet af feltundersøgelsen inklusive et foto af de enkelte vandløb findes i Bilag 1, og et kort over strækningen med alle vandløbskrydsninger findes på Kort 1, Vandløb og søer.

14 14 Overfladevand Eksisterende forhold Tabel 1 Vandløb inden for undersøgelsesområdet, opført efter deres beliggenhed fra nord mod syd med angivelse af kilometrering ved krydsning med jernbanen. Vandløb der ikke krydser, men løber langs banen, har position angivet i kursiv. Fysiske forhold, beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven, vandløbenes gældende målsætning samt vandplanernes målsætning (DVFI) er angivet. Vandføringen er anslået på besigtigelsestidspunktet. Hvor der er anfør SM i DVFI kolonnen, er vandløbet stærkt modificeret (rørlagt) og ikke målsat. Position (km) Vandløb (m) Lok. Nr. Bundbred Vandføring (l/s) 3 udpeget Gældende målsæt. Fremtidig målsæt DVFI Ringsted Kommune 64,6 Ringsted Å. Banen krydser vandløbet umiddelbart vest for Ringsted. Underføring er udført i stort rør (ca. 8 m Ø) med passage for fodgængere. Den er ikke egnet som faunapassage, da underlaget er udført i metalnet Ja B2 5 65,8 vest 66,6 øst Delvist rørlagt grøft ved Rundingshuse ca. 500 m vest for banen i kabeltracé. Grøften er kun åben på ca. 150 m, og den tørrer sandsynligvis ud om sommeren. Lille, udtørrende grøft øst for Havrebjerg Huse og øst for banen. Vandløbet krydses ikke af jernbanen. Udmunder i Ringsted Å ,5 3-4 Ja Umålsat 304 0,3 1-2 Ja Umålsat 67,7 Ringsted Å. Banen krydser igen Ringsted Å vest for Høm. Underføring i stort åbent rør uden banketter. Vandløbet løber mod vest og udmunder i Suså 68,6 Vognsbæk. Mindre vandløb, der udmunder i Ringsted Å ca. 1 km vest for banekrydsningen nord for Ømark. Vandløbet er for nyligt restaureret med høller og stryg. Underføring under banen der er 2 m bred og 1,4 m høj. Underføringen er udført med en banket (0,5 m) i den ene side udført i håndsten. Konstruktionen muliggør at vandstanden kan stige uden forhindring fra banketten Ja B Ja B1 5 Næstved Kommune 69,6 Suså. Banen krydser Suså syd for Ømark, nordvest for Vetterslev. Jernbanen krydser åen på en høj dalbro og det er således muligt at passere banen på vandløbsskråningerne. Suså løber mod vest. 029 Ja B3 5 71,2 Mejerigrøften. Rørlagt vandløb er ikke besigtiget. Nej C 73,2 Møllebækken med klart vand og begyndende høller og stryg. Banen krydser vandløbet NØ for Glumsø. Underføring under banen er udført uden banketter (ca. 2 m bred og 3 m høj). Få meter fra underføringen løber vandløbet sammen med sideløb (lok Nej B1 5

15 15 Overfladevand Eksisterende forhold Position (km) Vandløb (m) Lok. Nr. Bundbred Vandføring (l/s) 3 udpeget Gældende målsæt. Fremtidig målsæt DVFI 42a). 73,2 øst Tilløb til Møllebækken. Løber til Møllebækken få meter før dennes underføring under jernbanen og vandløbet krydses derfor ikke af selve jernbanen. 042a 1 15 Ja B3 5 77,2 Lille vandløb med klart, langsomtflydende vand, der krydser banen vest for Herluflille. Underføring i lille rør ca. 8 cm i diameter. Vandløbet løber mod vest og udmunder tilsyneladende i Torpe Kanal 77,5 Tilløb til Torpe Kanal vest for Herluflille. Lille vandløb med klart vand. Vandløbet er næsten uden brinker og oversvømmer af og til de vandløbsnære arealer. Vandløbet løber mod vest og udmunder i Torpe Kanal ca. 200 m SV for underføringen. 78,6 Torpe Kanal løber mod vest og krydser jernbanen i den nordlige udkant af Ravnstrup Skov nord for Ravnstrup. Underføringen er udført med en banket (en sandbanke) i den ene side af vandløbet - med mange spor efter rådyr ,6 5 Ja U- målsat Nej C Ja B1 5 Torpe Kanal huser den eneste kendte bestand på Sjælland af tykskallet malermusling, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, og er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området omkring Suså hvor den imidlertid ikke findes mere. Lokaliteten er kun ca. 250 m nedstrøms jernbanekrydsningen /16 m.fl./. 78,5 Stillestående, udtørrende grøft i den nordlige del af Ravnstrup skov syd for Herluflille. Vandløbet udmunder i Torpe Kanal. 78,6 Tilløb til Torpe Kanal. Afvandingssystem med grøft langs banen i den nordlige del af Ravnstrup skov syd for Herluflille. 81,7 Tilløb til Søgård Sø. Der er ingen vandløb i korridoren syd for Herlufmagle - evt. er det rørlagt på strækningen. 82,2 Vinkælderrenden. Vandløb NV for Gelsted med C-målsætning øst for banen og B1-målsætning vest herfor. Vest for banen er vandløbet meget kanaliseret med klart vand og en sandet bund. Udmunder i Søgård Sø ca. 600 m vest for krydsning med 317 Nej C Nej C Nej B ,8 12 Ja B1/C 5

16 16 Overfladevand Eksisterende forhold Position (km) Vandløb (m) Lok. Nr. Bundbred Vandføring (l/s) 3 udpeget Gældende målsæt. Fremtidig målsæt DVFI banen. 83,9 Skåremose. Grøften SV for Gelsted. Dybt nedskåret vandløb med næsten stillestående vand. Vandløbet føres under banen i en tunnel, der er udformet med en svag u-form, således at der fremkommer en lille banket v. lav vandføring Ja (kun vest for banen) C 5 84,7 Valmose Grøften NØ for Rislev. Relativt dybtskåret vandløb med klart vand. Underføring i rør uden banketter. 86,9 Vasegrøft ved Gangesbro. Vandløb med brunligt - lidt uklart vand og en gruset/sandet bund. Vandløbet løber under banen i et rør, og der er ikke mere end 10 m fra udløbet under jernbanen til indløb under vejen. Vasegrøft udmunder i Suså ca. 200 m vest for banekrydsningen. 87,2 Stærkt modificeret og delvist rørlagt afløb fra Vridsløse by. Åbent under jernbanen og videre mod vest. Vandløbet udmunder i Suså ca. 500 m vest for banekrydsningen. Vandet er af dårlig kvalitet og der er tykke algebelægninger på stenene. Underføring udført med grusbelagt sti i den ene side og frit vandløb i den anden. 87,6 Suså mellem Gangesbro og Næstved. Vandløbet krydser ikke banen på denne strækning men løber ca. 20 m vest for banen på det sted, hvor der er kortest afstand. Bredt vandløb med flade brinker i flot ådal. 88,0 Mejerirenden. Stærkt modificeret vandløb ved Ny Holsted. Kunne ikke erkendes i felten. Rørlagt inden for korridoren Ja B ,5 50 Ja B Nej C Ja A Nej C SM 89,6 Ellebæk ved Rådmandshave i Næstved. Vandløb i bebyggelse med brunligt vand og en bund af sten + byggeaffald. Underføringen er udført uden banketter. Vandløbet udmunder i Suså ca. 800 m vest for banekrydsningen. 90,0 Rådmandsgrøften. Rørlagt vandløb ikke besigtiget. 93,0 Rønnebæk mellem Næstved og Fruens Plantage. Vandløb med klart vand og stenet/sandet bund. Vandløbet løber langs rekreativ sti i en skov. Underføringen er udført med en bred 326 1,5 60 Nej (ikke i korridor en) Nej Ja (kun vest for banen) B1 5 SM B1 5

17 17 Overfladevand Eksisterende forhold Position (km) Vandløb (m) Lok. Nr. Bundbred Vandføring (l/s) 3 udpeget Gældende målsæt. Fremtidig målsæt DVFI munding, der snævrer ind til et smalt rør. 93,1 Rørlagt afløb fra matrikel mellem Næstved og Fruens Plantage. Vandløbet kunne ikke erkendes i landskabet. 95,6 Vandløb ved Grevensvænge i kanten af skoven med stillestående vand. Der er dyrespor i underføringen under banen - dvs. passagen benyttes som faunapassage. Der kunne med fordel placeres en banket af småsten i den ene side. 328 Nej C ,5 0,5 Nej C 5 95,8 Rørlagt vandløb ved Grevensvænge ikke besigtiget. Nej C 96,0 Tilløb til Fladså nord for Fladså Løjed. Langsomtflydende vandløb SØ for Grevensvænge. Vandløbet udmunder i Fladså ca. 450 m SV for banekrydsningen. 118/ 330 1,2 12 Ja (vest for banen) B1 5 96,9 Tilløb til Fladså syd for Fladså Løjed. Der er kun 3 m frit vandløb mellem vejen, og hvor vandløbet løber i cementrør under banen. Bunden er mudret, og vandet er grumset og stillestående 97,5 Fladså NV for Pedestrup. Hurtigtstrømmende vandløb med stenet bund og svagt uklart vand. Underføring er udført uden banketter ,8 Ja C Ja B2 6 99,5 Tilløb til Lov Hovedgrøft. Rørlagt ca. 1 km. Vandløbet er ikke besigtiget. 99,7 Tilløb til Lov Hovedgrøft. Rørlagt ca m. Vandløbet er ikke besigtiget. Nej Nej C C 100,7 Vandløb vest for Sønderskov ved Riselod Huse. Øst for banen er vandløbet frit i ca m før det ender i et moseareal. Afløb fra mosen kendes ikke. 101,6 Jernbanegrøften. Rørlagt vandløb mellem Riselod Huse og Hammer. Vandløbet er kun åbent på ca. 3 m umiddelbart vest for banen i et ca. ½- 1 m dybt mudderhul. Øst for banen er det ligeledes rørlagt Ja C Nej B3 0 (5) 102,6 Tilløb til Jernbanegrøften. Vandløb SV for Hammer med klart vand og en voldsom sandflugt pga. nylig oprensning. 140 Ja (øst for banen) B1/C 5

18 18 Overfladevand Eksisterende forhold Position (km) Vandløb (m) Lok. Nr. Bundbred Vandføring (l/s) 3 udpeget Gældende målsæt. Fremtidig målsæt DVFI 104,6 Ellebæk. Hastigt strømmende bæk syd for Skrædderbakken. Bækken har et godt fald, stenet/gruset bund og klart vand. Underføring under banen udført i cementrør uden banketter Ja B1 5 Vordingborg Kommune 107,8 Øager Grøft efter tilløb af Stolebjerg Grøft. Tilløb til Køng Å syd for Lundby. Lysåbent vandløb, der er uddybet for nyligt og der forekommer sandvandring. Underføring under banen (ca. 3 m bred) er udført uden banketter. Vandløbet udmunder mod vest i Køng Å, der afvander til Avnø Fjord. 107,8 Øager Grøft inden tilløb af Stolebjerg grøft. Tilløb til Køng Å syd for Lundby. Lige, kanaliseret vandløb med uklart grumset vand og bund af sand/mudder. Vandløbet er rørlagt løber under en ejendom og munder ud i et tilløb til Køng Å. Vandløbet krydser ikke banen. 109,6 Svinninge-Sværdborg Vandløbet. Lysåbent vandløb med sandet/mudret bund. Krydser banen NV for Svinninge og munder ud i Køng Å vest for jernbanen. 109,6 Klarskov Svinninge Bækken. Lysåbent vandløb med svagt uklart vand, der munder ud i et tilløb til Køng Å vest for banekrydsningen vest for Svinninge. Vandløbet krydses ikke af jernbanen. 111,1 Bækken ved Klarskov. Rørlagt vandløb vest for Klarskov. Vandløbet krydses ikke af jernbanen. 112,4 Næs Å mellem Klarskov og Remkolde. Underføring under banen udført uden banketter. Udmunder mod vest i Avnø Fjord. 113,0 Tilløb til Næs Å syd for Remkolde. Efter udmunding og sammenløb med grøft langs banen (5 m) løber vandløbet gennem 30 cm bredt cementrør under en markvej. 117,0 Præstegårdsgrøften. Vandløb i Neder Vindinge, der er delvist rørlagt, men åbent på begge sider af banen. Under banen er vandløbet ført under i et cementrør (1 m diameter). Parallelt med banen er vandløbet ført igennem endnu en dæmning - uvist til hvilket formål. Udmunder i Avnø Fjord ,5 135 Ja B ,5 90 Ja B ,5 180 Ja B Nej C Nej C Ja B ,75 3,75 Ja C Nej C SM

19 19 Overfladevand Eksisterende forhold Marine forhold Masnedsund Masnedsund er det ca. 180 m brede sund mellem Vordingborg og Masnedø, som krydses af Masnedsundbroen. På sjællandssiden umiddelbart øst for broen ligger Vordingborg Sydhavn, der er den tidligere erhvervshavn med en kajlængde på over 500 m. For enden af kajen ligger fiskeri- og lystbådehavnen Masnedsund Havn. På Madsnedø umiddelbart vest for den eksisterende bro ligger den nuværende erhvervshavn (Vordingborg Vesthavn), der også er Masnedøværkets havn. Vordingborg Vesthavn anløbes årligt af 150 skibe. Ca. 150 meter øst for broen har den lokale hjemmeværnskutter kajplads, og her ligger Masnedø Marina, der er en mindre lystbådehavn /3/. Mens det meste af Storstrømmen har en generel målsætning, er området vest for Masnedsundbroen og rundt langs nordvestenden af Masnedø lempet målsat ligesom området langs den gamle erhvervshavn. Den lempede målsætning skyldes bl.a. selve havnen, men også udledningen af kølevand fra Masnedøværket. Figur 2 Den eksisterende generelle målsætning for Storstrømsområdet er lempet omkring erhvervshavnene og kølevandsudledningen fra Masnedøværket. Det lempede område ved Kalvestrømmen sydøst for Masnedø er både klapplads og recipient for spildevand fra Vordingborg Renseanlæg. Feltundersøgelser For at kortlægge dybde- og substratforholdene samt plante- og dyreliv i Masnedsund blev der i juni 2010 udført marine feltundersøgelser. Undersøgelserne blev dels gennemført som i alt 10 paravanedykninger placeret som vist på Figur 3. Langs disse transekter, blev der på i alt 105 observationspunkter noteret vandybde, bundtype, dækningsgrader af sten, blomsterplanter, makroalger og blåmuslinger og øvrig fauna. Der blev desuden udtaget fem HAPS-bundprøver til efterfølgende faunaanalyse.

20 20 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 3 Paravanedykningerne er foretaget langs de 10 transekter vist på figuren. Dybde- og strømforhold Dybden i Masnedsund varierer i det meste af området mellem 6-8 meter, dog med enkelte huller og render på ned til meters dybde øst for den eksisterende bro (Figur 4). Masnedsund fortsætter med nogenlunde samme bredde og dybde mod øst i den smalle rende Færgestrømmen nord for det lavvandede Masnedø Flak mellem Masnedø og Farø. Masnedsund kan være meget strømfyldt. Normalt skifter strømmen med tidevandet hver 6. time og løber da med 0,3-0,8 m/s, men ved storm fra øst eller vest følger strømmen vindens retning og kan nå 1,5-2 m/s. Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er kun 0,4 m, men kraftig vind fra nord kan resultere i højvande på 1,5 m. Omvendt kan kraftig sydlig vind resultere i en vandstand 1,0 m under normalen /3/.

21 21 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 4 Dybdeforhold i Masnedsund. Temperatur og saltholdighed Temperaturen i sundet følger de årstidsbestemte temperatursvingninger i de indre danske farvande. Dog udleder kraftværket på Masnedø kølevand til Masnedsund, og temperaturen kan derfor i området ved udledningen være højere. Dog er kun tilladt en overtemperatur på 5 ºC /7/. Saltholdigheden i Smålandsfarvandet varierer normalt mellem ca. 10 og 15, men kan lejlighedsvis udvise større udsving/5/, /22/. Bundforhold Substrattypen i området domineres overvejende af sand med sten i varierende størrelse (Figur 5). Små sten (0,2 10 cm) forekommer spredt over størstedelen af området, ligesom større sten (> 10 cm) dækker op til 35 % på de enkelte lokaliteter. Desuden blev der i enkelte områder observeret sten på ca. 50 cm, dog uden at der er nogen egentlig revdannelse. I den sydøstlige del af området var der fint siltet sediment enkelte steder. Vest for broen blev der på enkelte lokaliteter på dybt vand observeret 1-2 % dækning af svovlbakterier, hvilket er tegn på kraftig organisk nedbrydning under anaerobe forhold nær bunden i dette område.

22 22 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 5 Substratforhold i Masnedsund. Blomsterplanter og alger Under feltundersøgelserne blev der ikke registreret nogen sårbare marine naturtyper eller sjældne arter i området omkring Masnedsund broen. Forekomsten af blomsterplanter, herunder ålegræs var meget sparsom, og fandtes kun på 9 ud af de 105 observationspunkter. Heraf var et enkelt observationspunkt med ca. 10 % dækning, hvorimod dækningsgraden for de resterende observationer var 1-3 %. Dybdegrænsen for ålegræs blev registreret på 2,1 m, men er usikker pga. den ringe tilstedeværelse af blomsterplanter i området. Derimod var udbredelsen af løstdrivende plantemateriale væsentligt større og på enkelte lokaliteter dækkede den løsrevne vegetation hele bunden (Figur 6). Den løsrevne vegetation var en blanding af, rødalger, blæretang og grønalger samt dødt ålegræs.

23 23 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 6 Dækningsgraden af løstdrivende alger og andet løst plantemateriale. Bundfauna Forekomsten af blåmuslinger varierede fra 0 til 50 % dækning af havbunden og var i nogen grad korreleret med forekomsten af større sten (> 10 cm) (Figur 7). Generelt ser udbredelsen af blåmuslinger i Masnedsund ud til at være styret af substrattypen og de højeste forekomster blev registreret i områder med større sten (> 10 cm), dvs. øst for den eksisterende bro. Der blev til gengæld ikke registreret blåmuslinger i områder med blødt siltet sediment, hvilket skyldes kombinationen af strøm og manglende fasthæftningsmuligheder. Den øvrige fauna i området nær Masnedsundbroen er begrænset både mht. arts- og individantal. De dominerende arter, der blev observeret, var kutling, sandorm, rur samt sandmusling, hvilket er almindelige arter for den vestlige Østersø. Herudover blev der registreret enkelte hesterejer, tangnål, tangspræl, tangsnare, hjertemuslinger, hundestejler og juvenile fladfisk samt tanglus og pungrejer, som også er almindelige arter i de danske farvande. Faunaen blev yderligere karakteriseret ud fra 5 sedimentprøver udtaget med en HAPS bundprøvetager. Dyndsnegle var her dominerende mht. til individantal, mens sandmusling og den invasive børsteorm Marenzelleria viridis dominerede biomassen. Desuden blev der fundet 4 andre almindelige arter af børsteorme. Generelt må faunaen i området betegnes som forholdsvis arts- og individfattig, men ikke ualmindelige for et brakvandsområde i Østersøregionen. Ved udledningen af kølevand fra Masnedøværket, er der en accepteret påvirkning af bundfaunaen indenfor en afstand af op til 100 meter fra udledningsstedet /7/ Hvinand (rastende)

24 24 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 7 Arealdækningen af blåmuslinger i Masnedsund. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Der foreligger ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i Masnedsund. Erhvervshavnen og Kraftværket kan give en vis belastning, men den stærke strøm i sundet forhindrer formentlig at der deponeres særlig høje koncentrationer i sedimentet. Der kan således opstå behov for at deponere større eller mindre mængder sediment. I den forbindelse vil der blive udtaget sedimentprøver til analyse, og afhængig af indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer vil sedimentet enten blive deponeret på en af de nærliggende klappladser eller deponeret på land. Analyserne kan undlades hvis Miljøcentret vurderer at det er åbenbart at sedimentet ikke er forurenet /18/. Det opgravede materiale forventes at kunne klappes på en af de eksisterende klappladser i området. De nærmeste klappladser med kapacitet til at modtage de relevante mængder sediment er klappladserne 2.1 og ny 7.1 hhv. 15 og 2 km vest for Masnedø /7, bilag 3/ og /MCR pers comm/. Fugle Masnedsund ligger mindre end 4 km nordøst for Natura 2000-område 173 der bl.a. består af Habitatområde 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Rødsand, og Fuglebeskyttelsesområde 85, Smålandsfarvandet nord for Lolland, hvor rastende knop- og sangsvane, grågås, hvinand, stor skallesluger og toppet skallesluger samt blishøne indgår i udpegningsgrundlaget. Disse arter og andre vandfugle optræder ofte i store flokke i vintermånederne i hele Smålandsfarvandet, i Storstrømmen og i Masnedsund /13/, /15/. Der er dog ikke fundet oplysninger der tyder på at ynglende eller rastende fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet i særlig grad er knyttet til Masnedsund, og der er heller ikke fundet oplysninger, der tyder på, at der forekommer andre særligt følsomme ynglefugle herunder sjældne eller rødlistede arter i nærheden af broen. Masnedø Østflak Ved Alternativ 11, 12, 21 og 22 erstattes den eksisterende klapbro over Masnedsund med en fast lavbro i beton, der ikke kan åbnes for skibsfarten. Da der ikke findes anden sejlrute med tilstrækkelig dybgang til Stege og Kalvehave og Vordingborg inderhavn, må der etableres en ny sejlrende andetsteds. Den mest oplagte mulighed er en rende gennem Masnedø Østflak, der er et lavvandet område øst for Masnedø. Renden vil forbinde Masnedsund/Færgestrømmen med Storstrømmen (Figur 8).

25 25 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 8 Beliggenhed af sejlrende over Masnedø Østflak, samt undersøgelsestransekter og de nærmeste klappladser Feltundersøgelser Ligesom i Masnedsund er der gennemført undersøgelser af sedimentforhold, flora og fauna i området. Undersøgelserne blev planlagt med udgangspunkt i den på daværende tidspunkt planlagte sejlrende, og pga. af den spredning af sediment, der kan forudses i forbindelse med gravearbejdet, er undersøgelserne udstrakt til en afstand af op til 2 km fra sejlrenden. Der blev foretaget visuelle undersøgelser ved paravanetræk med dykkere i selve traceet og langs transekter i 500, 1000 og 2000 meters afstand på hver side af den planlagte rende (Figur 8 og Figur 9).

26 26 Overfladevand Eksisterende forhold Figur 9 Kort over de undersøgte transekter på Masnedø Østflak. I selve sejlrendetraceet blev der udtaget fem prøver til bestemmelse af bundfaunasamfund, medens der langs de øvrige paravanetransekter blev udtaget tre på hver. Der blev således udtaget i alt 23 bundfaunaprøver. Der blev gennemført en kvalitativ beskrivelse af sedimentets beskaffenhed for alle 23 prøvelokaliteter, ligesom der centralt langs den planlagte sejlrute blev udtaget 5 prøver til bestemmelse af kornstørrelsesfordeling, tørstof og glødetab. Samme steder blev der desuden udtaget prøver til evt. senere måling af miljøfremmede stoffer i forbindelse med en ansøgning om klaptilladelse. Dybde- og strømforhold Masnedø Østflak er et fladt og ganske lavvandet område, der er gennemskåret af en række dybere render med meget stejle sider. De største dele af det undersøgte område havde en dybde imellem 3 og 3,5 meter, men der blev målt dybder på op til 10 m i renderne. I det store og hele blev søkortets angivelser bekræftet. Der blev i traceet for den planlagte sejlrende registreret dybder mellem 2,8 og 3,3 meter. De største strømhastigheder er i de smallere stræder og ude i Storstrømmen, mens strømhastighederne på Masnedø Østflak er forholdsvis lave, typisk i størrelsesordenen 0,05 0,15 m/s, og sjældent overskrider 0,2 m/s /22/. Temperatur og saltholdighed Temperatur og saltholdighed er forventeligt den samme som i Masnedsund, dvs. en temperatur som følger de årstidsbestemte temperatursvingninger i de indre danske farvande og kan lejlighedsvis islægges. Saltholdighed varierer normalt indenfor intervallet 10-15, især afhængig af strøm/5/. Bundforhold Substrattypen varierer kun ganske lidt, og sedimentet i de øverste 25 cm af bunden består primært af fint sand (60-70 %) og silt. Der var generelt kun få sten i området, og der blev kun registreret større sten (> 10 cm) på transekt 1, med dækningsgrader mellem 0,5 5 %, og der blev observeret småsten (0,2 10 cm) på transekt 7 med dækningsgrader på 0,2 2 %. Sedimentets indhold af tørstof er højt, %. Prøverne viser desuden, at indholdet af minerogent materiale er højt og at indholdet af organisk stof er tilsvarende lavt (1,8 3,6 %).

27 27 Overfladevand Eksisterende forhold Blomsterplanter og alger Området ved Masnedsund Østflak er domineret af ålegræs, og der var stort set fuld dækning ( %) i hele undersøgelsesområdet bortset fra i de dybe render (Figur 10). Dybdegrænsen for ålegræs på skrænterne mod de dybe render varierede imellem 4,2 meter og 5,4 meter. Der var spredte forekomster af arter af vandaks og havgræs i hele området. Figur 10 Dækningsgrad af ålegræs og alger i området. På lokaliteter med større sten, blev der registreret fastsiddende makroalger med dækningsgrader på op til 40 %. Af fastsiddende makroalger blev der registreret både enårige og flerårige arter, primært gaffeltang, blæretang, pudderkvastalge, krølhårstang, savtang, vandhår og strengetang. Bundfauna Der blev observeret blåmuslinger i området ved Masnedø Østflak på størstedelen af verifikationslokaliteterne. Dækningsgraden var generelt lav og varierede mellem 0,5 10 % af den samlede bund. De højeste dækningsgrader var sammenfaldende med højeste forekomster af anden fauna. Faunasammensætningen i hele området ved Masnedø Østflak var meget ensartet og arts- og individfattig. På overfladen dominerede brødkrummesvamp, strandsnegl, dyndsnegl og kutling og der blev kun set ganske få andre arter med lave individantal. Nede i sedimentet dominerede dyndsnegl og juvenile blåmuslinger, men der blev også observeret enkelte sandorm, strandkrabbe, hjertemusling langs transekterne. Overordnet set, er alle registrerede arter almindeligt forekommende for et brakt område i vestlige Østersø. Tillige kan det nævnes, at de fem faunaprøver taget i sejlruten ikke adskilte sig væsentligt fra de øvrige prøver, der blev udtaget i resten af undersøgelsesområdet.