Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Transkript

1 Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg

2 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN

3

4 5 Arealbehov Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Grundløsning 1 Grundløsning Alternativer Tilvalg Metode for undersøgelserne 13 Byggelinjer 15 Forlods overtagelser 17 Permanente ekspropriationer 18 Grundløsning 1 Grundløsning Midlertidige ekspropriationer 23 Grundløsning 1 Grundløsning Servitutter 25 Typer af servitutter 25 Erstatning 27 Øvrige servitutter 27 Øvrige forhold 29 Grundløsning 1 Grundløsning Alternativet 31 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 33 Referencer 34 Bilag 35 Arealplaner: 35 Bilag 1 Ejendomme hvor der eksproprieres bygninger 38

5

6 7 Arealbehov Indledning Indledning Trafikstyrelsen har siden projekteringsloven om en fast forbindelse over Femern Bælt blev vedtaget i april 2009 gennemført en indledende projektering og foretaget miljøundersøgelser af en udbygning af de eksisterende jernbaneanlæg i Danmark, herunder på strækningen mellem Orehoved og Holeby med henblik på at afdække påvirkningerne af omgivelserne. I forbindelse med elektrificering og udbygning af Sydbanen på strækningen mellem Orehoved og Holeby er det nødvendigt at ekspropriere arealer fra nogle ejendomme for at gøre plads til det nye anlæg. Der er foretaget en besigtigelse af de arealer, der berøres af elektrificering og udbygning af Sydbanen til to spor. Ejendomme, som det er nødvendigt at ekspropriere, har vægtet højest i besigtigelsen. For strækningen er der udarbejdet 62 arealplaner, som viser omfanget af ekspropriationerne. Arealplanerne er fordelt med 30 arealplaner for hver af de to grundløsninger og 2 supplerende arealplaner for alternativer og tilvalg. Alle arealplaner er udarbejdet i måleforholdet 1: I fagnotatet er Grundløsning 1 og 2 samt alternativer og tilvalg beskrevet. Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Ved krydsningen af Masnedsund anlægges dobbeltspor på en ny, fast bro vest for den eksisterende bro. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der undersøges konsekvenser og omkostninger på overordnet niveau for 3 mulige linjeføringer nord om Nykøbing F. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Gevinsterne ved anlæg af en bane til mere end 200 km/t vurderes. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Der anlægges et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for overhalingsspor på Masnedø. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø,

7 8 Arealbehov Indledning samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt vestliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor til m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen arealbehovet beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st (vest for Ladhavevej).

8 9 Arealbehov Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Grundløsning 1 Ved udbygning af Sydbanen på strækningen Orehoved Holeby er der behov for permanent areal til etablering af et ekstra spor på hele strækningen, et overhalingsspor syd for Orehoved og to overhalingsspor ved Ladhavevej samt etablering af regnvandsbassiner og omlægning af skærende veje. Noget af arealbehovet kan dækkes ved at inddrage Banedanmarks arealer langs det eksisterende spor. Banedanmarks eget areal er dog ikke tilstrækkeligt til at dække hele arealbehovet, og det er derfor nødvendigt at ekspropriere fra naboejendommene. Naboejendommene er landbrugsejendomme, ejendomme med private helårsboliger, ejendomme til erhverv samt kommunale og statslige arealer. De kommunale og statslige arealer er hovedsageligt kommunale og statslige veje og jernbaner. Langt den største del af arealerne, der eksproprieres, er landbrugsarealer. En del af såvel Banedanmarks som naboarealerne, der skal eksproprieres, er fredskov. En ny vej langs banens østside fra Tårngade til Eskilstrup Jernbanegade, der var nævnt i høringsudgaven af miljøredegørelsen som erstatningsanlæg, er fravalgt i projektet. I stedet anlægges Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup. Det samlede arealbehov er ca. 49,7 ha. Heraf udgør ca. 22,8 ha eksisterende banearealer, hvorved det er nødvendigt at foretage permanente ekspropriationer af ca. 26,9 ha. Til ny bro syd for Kong Frederik I s Bro over Guldborgsund skal der ansøges om at matrikulere et areal på ca. 0,5 ha fra søterritoriet. Der skal herudover eksproprieres arealer til midlertidige arbejdsveje og arbejdspladser. Langs arealet, der permanent eksproprieres, etableres en arbejdsvej med en bredde på ca. 7 meter på det meste af strækningen på den side af Sydbanen, hvor det nye spor anlægges. Det forventes, at arbejdsvejen vil være i brug i hele anlægsperioden. I forbindelse med udvidelse af eksisterende broanlæg etableres der arbejdspladser. Det samlede arealbehov for midlertidige ekspropriationer er ca. 62,7 ha. Generelt anlægges arbejdsveje og arbejdspladserne på landbrugsarealer. Efter anlægsperioden retableres arealerne så vidt muligt til deres oprindelige formål og stand og leveres tilbage til ejeren. Der ydes erstatning til ejeren for de arealer, der midlertidigt eksproprieres. Projektet medfører ekspropriation af bygninger på en række ejendomme, hvilket bl.a. skyldes projektets arealbehov, vibrationer under drift og elektrificering af Sydbanen. Der eksproprieres i alt 40 boligejendomme samt bygninger fra 6 erhvervs- og landbrugsejendomme i Grundløsning 1. Grundløsning 2 Ved Grundløsning 2 er arealbehovet til permanente ekspropriationer større, da løsningen stiller større krav til skråningspartierne langs Sydbanen. Ændring af skråninger medfører flere arbejdsveje og enkelte flere arbejdspladser og medfører dermed også et lidt større arealbehov til midlertidige ekspropriationer. Det samlede arealbehov for Grundløsning 2 er ca. 52,0. Heraf udgør ca. 23,6 ha eksisterende banearealer, hvorved det er nødvendigt at foretage permanente ekspropriationer af ca. 28,4 ha. Det samlede arealbehov for midlertidige ekspropriationer er ca. 65,6 ha. I Grundløsning 2 eksproprieres i alt 52 boligejendomme samt bygninger fra 7 erhvervs- og landbrugsejendomme.

9 10 Arealbehov Ikke-teknisk resumé Alternativer Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Det er besluttet at indarbejde Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, i det anlæg der etableres. Tilvalg Tilvalg 3, Station på Lolland Etablering af den nye passagerstation Lolland Syd ved Ladhavevej medfører behov for permanent ekspropriation af ca. 1,2 ha. landbrugsjord. Skematisk oversigt over løsningerne I Tabel 1 og Tabel 2 fremgår det samlede permanente arealbehov samt antallet af berørte ejendomme, der eksproprieres, ved de forskellige løsninger. Udover de nedenfor anførte arealer, er arealbehovet til totalekspropriationer hhv. 2,8 ha. og 4,6 ha. i Grundløsning 1 og 2. Arealerne er boligarealer.

10 11 Arealbehov Ikke-teknisk resumé Tabel 1. Opgørelse over det samlede arealbehov i ha ved de forskellige løsninger. Arealbehov i ha Kommunalt /statsligt ejet Landbrug, skov og gartneri Erhverv Bolig I alt Grundløsning 1 inkl. Alternativ 3 22,8 24,4 0,6 1,9 49,7 Grundløsning 2 inkl. Alternativ 3 23,6 25,8 0,6 2,0 52,0 Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Tilvalg 3, Station på Lolland 0 1, ,2 Tabel 2. Opgørelse over antallet af ejendomme, der eksproprieres, ved de forskellige løsninger. Ejendomme Kommunalt /statsligt ejet Landbrug, skov og gartneri Erhverv Bolig I alt Grundløsning 1 inkl. Alternativ Grundløsning 2 inkl. Alternativ Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Tilvalg 3, Station på Lolland

11

12 13 Arealbehov Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne De indledende undersøgelser til brug for vurdering af arealindgreb har omfattet en gennemgang af projektgrundlaget sammenholdt med matrikelkort og ortofoto. Med baggrund i den projekterede løsning er der udarbejdet arealplaner, som viser behovet for midlertidige og permanente ekspropriationer. Ligeledes indeholder planerne informationer om linjeføringen, eldriftservituttens geografiske udstrækning, hvilke bygninger, der eksproprieres, samt en række relevante baggrundstemaer. Med baggrund i de indledende udgaver af arealplanerne og oplysningerne om arbejdspladser og arbejdsveje er der foretaget en besigtigelse i marken, hvor de berørte arealer er vurderet. Forholdene i marken er sammenholdt med forholdene på arealplanerne herunder de ortofoto, der er brugt som baggrundskort. Besigtigelsen, ejendomsoplysningerne, ortofoto, matrikelkort samt OIS-data /1/ har efterfølgende ligget til grund for endelig optegning af arealplaner. De to grundløsninger afviger hovedsageligt fra hinanden i forhold til udstrækningen af fremtidige skråningspartier for det eksisterende spor og udretning af en enkelt kurve i Grundløsning 2. Dette er medvirkende til forskelle i arealbehovet for de to grundløsninger, og der er dermed udarbejdet 30 arealplaner for hver af de to grundløsninger. Derudover er der udarbejdet 2 supplerende arealplaner, som omhandler alternativer og tilvalg. Arealplanerne for Grundløsning 1 er navngivet TAE_1_SY_P_011 - TAE_1_SY_P_040. Arealplanerne for Grundløsning 2 er navngivet TAE_1_SY_P_051 - TAE_1_SY_P_080. Arealplanen omhandlende tilvalg er navngivet TAE_1_SY_P_092. Arealbehovet til permanente ekspropriationer er primært fastlagt på baggrund af udstrækningen af den projekterede løsnings fremtidige skråningspartier, som er sammenholdt med matrikelkortet og informationer om ejerforhold. Derudover er arealbehovet også påvirket af anlæg af f.eks. regnvandsbassiner og andre anlæg. Arealbehovet til midlertidige ekspropriationer består af arbejdsveje langs den projekterede løsning samt arbejdsarealer og midlertidige adgangsveje. Fra arbejdsarealerne er fratrukket eksisterende banearealer og arealer, der skal eksproprieres permanent, hvorved de resterende arealer skal eksproprieres midlertidigt. Beregninger af størrelsen på arealbehovet for de to grundløsninger udgøres af summen af de arealer, der eksproprieres. Dette er gjort på baggrund af forskellige tematiseringer af arealerne i forhold til zonestatus, arealanvendelse mv. Informationerne, der ligger til grund for tematiseringerne, er fra matrikelregistret og OIS.

13

14 15 Arealbehov Byggelinjer Byggelinjer I Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark /2/ eksisterer der hjemmel til at pålægge byggelinjer ved den faste forbindelse over Femern Bælt samt de danske jernbanelandanlæg i tilknytning hertil. Byggelinjer er medvirkende til at forhindre opførsel af uønsket byggeri, der kan fordyre projektet. Byggelinjer pålægges normalt ved at lade dem tinglyse på berørte ejendomme. Der er ikke tinglyst eller defineret nogen byggelinjer langs strækningen Orehoved - Holeby. Transportministeriet har udsendt et brev om indberetningspligt til relevante kommuner. I brevet anføres det under henvisning til lovens 11, stk. 2 /3/, at kommunerne skal indberette til transportministeren om ansøgt byggeri på ejendomme, der berøres af projekteringen af den faste forbindelse og de tilhørende landanlæg i Danmark, inden der meddeles tilladelse til det ansøgte byggeri. Det anføres endvidere i brevet, at der ved afgørelse af, hvorvidt en ejendom berøres af projekteringen, skal tages udgangspunkt i kommuneplanernes angivelse af interesseområdet for den faste forbindelse og de tilhørende landanlæg. Disse interesseområder fremgår ikke af den nye kommuneplan for Guldborgsund Kommune /4/. For Lolland Kommune er der i forslag til Kommuneplan 2010 /4/ angivet et større interesseområde ved forbindelsens danske landfæste. Dette interesseområde omfatter jernbanestrækningen mellem landfæstet og st

15

16 17 Arealbehov Forlods overtagelser Forlods overtagelser Transportministeren kan efter anmodning fra ejeren forlods overtage en ejendom, der berøres særlig indgribende af projekteringen, når ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation, og ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår. Overtagelsessummen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom /2/. Indtil d. 31. december 2011 er der overtaget følgende ejendomme: Skernevej 4, Matr. nr. 48e Nr. Alslev By, Nr. Alslev. Skernevej 13, Matr. nr. 47q Nr. Alslev By, Nr. Alslev. Jernbanevej 5, 4863 Eskilstrup. Matr. nr. 11 Eskilstrup By, Eskilstrup. Bangsebrovej 31, 4800 Nykøbing F. Matr. nr. 13aa Øverup By, Tingsted.

17 18 Arealbehov Forlods overtagelser Permanente ekspropriationer Grundløsning 1 Modernisering og udbygning af Sydbanen til hastigheden 160 km/t indebærer etablering af et nyt spor på Falster og Lolland samt elektrificering af hele strækningen. Det nye spor medfører, at skråningsanlægget langs Sydbanen skal udvides. Der er derfor behov for at foretage permanente ekspropriationer af arealer langs hele den ene side af eksisterende spor. Enkelte steder er der behov for at ekspropriere arealer på begge sider af eksisterende spor. Flere steder på strækningen er de eksisterende banearealer af en tilstrækkelig udstrækning til, at det ikke bliver nødvendigt at foretage permanente ekspropriationer i disse delområder. Dette gælder som hovedregel i byerne Nørre Alslev, Eskilstrup og Nykøbing F. samt ved Orehoved Station, men også enkelte steder i det åbne land. Der etableres desuden et sidelagt overhalingsspor syd for Orehoved til 750 m lange godstog og to overhalingsspor til m lange godstog ved Ladhavevej, hvilket medfører behov for permanent ekspropriation af et noget bredere areal på delstrækningerne hhv. st st øst for eksisterende spor og st st på begge sider af eksisterende spor. Det sidelagte overhalingsspor ved Orehoved medfører behov for ekspropriation af et op til 13 m bredt areal på den østlige side af sporet, mens de to overhalingsspor ved Ladhavevej medfører behov for ekspropriation af arealer med en bredde på ca. 7 m. En ny vej langs banens østside fra Tårngade til Eskilstrup Jernbanegade, der var nævnt i høringsudgaven af miljøredegørelsen som erstatningsanlæg, er fravalgt i projektet. Hovedparten af vejen skulle anlægges på eksisterende baneareal og kun en mindre del på ca. 0,3 ha skulle eksproprieres. Desuden ville det være nødvendigt at nedrive et skur i det sydvestlige hjørne af ejendommen Nørregade 31, Eskilstrup. I stedet anlægges Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup. Guldborgsund Kommune ønsker dog vejen anlagt som beskrevet i høringsudgaven af miljøredegørelsen, og den kan derfor senere besluttes etableret, såfremt der indgås aftale med Guldborgsund Kommune om medfinansiering. Lukning af 14 vej-/stikrydsninger af Sydbanen medfører, at der skal eksproprieres areal til omlægning af følgende veje og stier: Der etableres permanent vejadgang til arealet øst for Sydbanen ved etablering af en grusvej langs banen fra Gåbensevej (markvej) til Sommersang. Den nye vej udløser behov for permanent ekspropriation af et areal på ca. 0,4 ha. Skjoldmosevej langs Sydbanen frem til Skjoldmosevej nr. 16 st forlægges mod vest, hvilket medfører et arealbehov på ca. 0,4 ha. Der etableres en ny sti langs nordsiden af banen fra st , hvilket medfører et arealbehov på ca. 0,1 ha. Stien Nordensvej skal på en del af strækningen st langs Sydbanen flyttes mod øst, hvilket medfører et arealbehov på ca. 0,2 ha. Der etableres en ny grusvej langs Sydbanens nordside, som forbinder markvejen ved Karlebygård med Karlebyvej st Den nye grusvej medfører et arealbehov på ca. 0,4 ha. Syd for Kong Frederik I s Bro over Guldborgsund etableres en ny bro til 2. sporet. Dette medfører, at der skal ansøges om at matrikulere et areal på ca. 0,5 ha fra søterritoriet.

18 19 Arealbehov Forlods overtagelser Der anlægges regnvandsbassiner adskillige steder langs Sydbanen. De fleste af regnvandsbassinerne er placeret helt op til baneanlægget, og derfor vil dele af regnvandsbassinerne blive etableret på eksisterende baneareal, mens de resterende delarealer skal eksproprieres. Eventuel ekspropriation af arealer til deponering af overskudsjord fra anlægsarbejderne udestår. På steder hvor der etableres teknikhytter og sikringshytter helt eller delvist uden for eksisterende baneareal, er det nødvendigt at foretage permanent ekspropriation af arealer, som har en størrelse på ca. 36 m 2. Tabel 3. Opgørelse over steder, hvor der foretages ekspropriation af mindre arealer til etablering af teknikhytter og sikringshytter. Stationering Placering i forhold til banen Grundløsninger Gr. 1 Gr Øst Vest Vest Øst Øst Nord Syd Syd Nord Ved Nystedvej st etableres en fordelingsstation med tilhørende transformere og vejadgang nord for sporet. Hertil er det nødvendigt at foretage permanent ekspropriation af ca. 0,4 ha. Se arealplan: TAE_1_SY_P_024. Ombygning af broer ved veje, der krydser Sydbanen, kan medføre ekspropriation af arealer på offentlig vej. Der etableres støttemure langs skråningsanlæggene ved størstedelen af broerne, hvorved behovet for permanente ekspropriationer nedbringes. Udstrækningen af de fremtidige skråningsanlæg til banen og de skærende veje er flere steder i konflikt med eksisterende bebyggelse. Så vidt det er muligt, er der taget hensyn til bebyggelsen ved at etablere støttemure, som begrænser skråningsanlæggenes udstrækning og dermed behovet for permanente ekspropriationer. Der etableres støttemure for at sikre plads til bibeholdelse af bebyggelse ved følgende lokaliteter: st , , , , , , , , , , , , , og Det samlede arealbehov for permanente ekspropriationer i forbindelse med elektrificering og udbygning af Sydbanen til hastigheden 160 km/t er ca. 49,7 ha. Heraf er ca. 22,8 ha kommunalt eller statsligt ejet, ca. 24,4 ha er landbrug, mens ca. 2,5 ha er erhverv eller privatejet. Bygninger der eksproprieres Flere steder langs Sydbanen er der bygninger, der eksproprieres. Der kan være forskellige begrundelser for, hvorfor en given bygning skal eksproprieres. At en bygning eksproprieres er ikke ensbetydende med, at den også skal neddrives, selvom det ofte er tilfældet. De mulige årsager til ekspropriation af en given bygning kan være at:

19 20 Arealbehov Forlods overtagelser - Arealbehov: bygningen ligger på et areal, som er omfattet af anlæggets arealbehov. Denne begrundelse medfører desuden, at bygningen skal nedrives. Dette kan være alle typer bygninger. - Vibrationer > 75 db(a): beboelsesbygning påvirkes af vibrationer i et omfang, så den ikke længere er egnet til beboelse. - Eldriftservitut 10 m fra spormidte: bygningen ligger inden for et område, hvorpå der pålægges en servitut om eldrift jf. afsnit Servitutter. Hvis en bygning ligger inden for 10 m fra nærmeste elektrificerede spormidte, skal den eksproprieres og evt. nedrives. - Totalekspropriation: bygningen medeksproprieres, da den tilhører en ejendom som skal totaleksproprieres, fordi der eksproprieres andre bygninger. Da arealplanerne anvender samme signatur for bygninger, der eksproprieres, uanset årsag, er det ikke muligt herpå at se den direkte årsag til ekspropriationen. Årsagen fremgår i stedet af tabellen i bilag 1. Tabellen indeholder alle de ejendomme, hvorpå der eksproprieres bygninger samt hvilke årsager der ligger til grund for ekspropriationerne. Ekspropriation af beboelsesbygninger omfatter også bygninger med lejemål, hvorved ekspropriationen omhandler opsigelse af lejemål og tinglysning af forbud mod efterfølgende at anvende bygningen til beboelse. Elektrificering af strækningen indebærer, at der skabes magnetfelter omkring højspændingsanlæggene, hvilket kan medføre, at nogle ejendomme herefter ikke er egnet til beboelse eller børneinstitution. For bygninger, der eksproprieres som følge af magnetfelter, skal der tages forbehold for, at der kan være mange faktorer der kan have betydning for magnetfelternes styrke og om en bygning overhovedet er uegnet til beboelse. Generelt vurderes bygningerne ikke at være egnede til beboelse, hvis de ligger tættere end 7 m fra højspændingsanlægget, hvilket svarer til en afstand på 10 m fra spormidten til et spor, der elektrificeres. Bygninger inden for 7 m fra højspændingsanlægget forventes derfor eksproprieret. Som ved bygninger der eksproprieres pga. magnetfelter kan der være en vis usikkerhed forbundet med omfanget af vibrationer, der påvirker beboelsesbygninger, idet vibrationerne afhænger af en række konkrete forhold. En bygning vurderes ikke at være egnet til beboelse, såfremt den udsættes for vibrationer, der overstiger grænseværdien 75 db og den eksproprieres derfor. Der kan være forskelle på omfanget af vibrationer og antallet af bygninger, der skal eksproprieres, alt afhængig af grundløsningerne. Der eksproprieres i alt 40 boligejendomme samt bygninger fra 6 erhvervs- og landbrugsejendomme i Grundløsning 1. Følgende erhvervsejendomme omfatter en eller flere bygninger, som bør eksproprieres af hensyn til pålægget af eldriftservitutten: Gåbensevej 36, Stationspladsen 3, Langgade 3a, (Beboelse) Prinsholmvej 1, Nykøbing F. Nystedvej 10, Toreby Brænder Allé 4-6, Toreby Da ovenstående ejendomme er erhvervsejendomme, kan der muligvis dispenseres fra eldriftsservitutten, så bygningerne ikke skal eksproprieres. Ejendomme der totaleksproprieres På ejendomme, hvor der eksproprieres bygninger kan det være nødvendigt at totalekspropriere ejendommen. Dette er nødvendigt, hvis der på ejendommen eksproprieres bygninger som medfører, at ejendommen ikke længere kan opretholde sin hovedfunktion. Et eksempel på dette er, at et hus rammes af

20 21 Arealbehov Forlods overtagelser vibrationer, hvorfor det er nødvendigt at ekspropriere beboelsesbygningen på ejendommen. Herved er det ikke længere muligt for ejendommen at opretholde sin funktion som beboelsesejendom, og den totaleksproprieres derfor. Sidstnævnte medfører dermed også, at de resterende bygninger på ejendommen f.eks. skure og carporte også eksproprieres og er markeret på arealplanerne. Et eksempel på det modsatte kan være en ejendom, hvor bygningen anvendes til erhverv og bolig. Hvis bygningen eksproprieres, fordi den som følge af vibrationer er uegnet til beboelse, kan ejendommen fortsat anvendes til erhverv, og ejendommen totaleksproprieres derfor ikke. Det samme kan gøre sig gældende for andre erhvervsejendomme, hvor der eksproprieres en enkelt eller få bygninger, som anvendes i driften. I Grundløsning 1 totaleksproprieres i alt 40 beboelsesejendomme. Den hyppigste årsag er, at vibrationer påvirker beboelsesbygningen på en ejendom. Det samlede areal af ejendommene, der totaleksproprieres, udgør 2,3 ha, og er ikke en del af anlæggets reelle arealbehov som fremgår af Tabel 1. I tabellen i bilag 1 fremgår det, hvilke ejendomme der forventes totaleksproprieret. Grundløsning 2 Modernisering af eksisterende spor til 200 km/t indebærer, at der stilles større krav til de fremtidige skråningsanlæg (fladere), hvilket nogle steder medfører et større arealbehov. Der skal således tillige eksproprieres et areal på ydersiden af eksisterende spor på delstrækninger. Kurverne i sydenden af Eskilstrup rettes ud, hvilket vil sige, at eksisterende spor justeres og rykkes op til 3 m mod øst fra st Justeringen har ingen betydning for arealbehovet, da der er tilstrækkeligt plads på eksisterende banearealer. Arealbehovet til etablering af nye teknikhytter er lidt mindre i Grundløsning 2. Se Tabel 3. Det samlede arealbehov for permanente ekspropriationer i forbindelse med elektrificering og udbygning af Sydbanen til hastigheden 200 km/t er ca. 52,0 ha. Heraf er ca. 23,6 ha kommunalt eller statsligt ejet, ca. 25,8 ha er landbrug, mens ca. 2,6 ha er erhverv eller privatejet. Bygninger der eksproprieres Bygninger der eksproprieres i Grundløsning 2 som følge af anlæggets arealbehov eller eldriftservitut er de samme som i Grundløsning 1. For vibrationer eksproprieres de samme bygninger som i Grundløsning 1 samt yderligere 12 beboelsesbygninger og beboelse på landbrugsejendommen Smalbyvej 15 se arealplan TAE_1_SY_P_061. Se endvidere tabellen i bilag 1. Ejendomme der totaleksproprieres I Grundløsning 2 totaleksproprieres yderligere 12 beboelsesejendomme, hvorved der i alt totaleksproprieres 52 beboelsesejendomme. Det samlede areal til totalekspropriationer i Grundløsning 2 udgør 4,4 ha og er ikke en del af anlæggets reelle arealbehov, som fremgår af Tabel 2. Se endvidere tabellen i bilag 1. Alternativer Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Det er besluttet at indarbejde Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, i det anlæg der etableres

21 22 Arealbehov Forlods overtagelser Tilvalg Tilvalg 3, Station på Lolland Etablering af den nye passagerstation Lolland Syd ved Ladhavevej (st ) medfører behov for permanent ekspropriation af ca. 1,2 ha landbrugsjord. Se arealplan: TAE_1_SY_P_092.