Lærervejledning. Til Klimaudfordringenoogddetgglobale Syd Udviklet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling
|
|
- Rasmus Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærervejledning Til Klimaudfordringenoogddetgglobale Syd Udviklet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling
2 Sustainable.dk - lærervejledning til Klimaudfordringen og det globale Syd Klimaudfordringen og det globale Syd er udviklet, og udgives af, Danmarks grønne tænketank CONCITO/Klimaambassaden med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.
3 KAPITEL 1 Kort om Klimaudfordringen og det globale Syd Kilde: thorstraten Klimaudfordringen og det globale Syd er målrettet samfundsfags A- og B-niveau i gymnasiet (stx) og er et delelement af det digitale og interaktive læremiddel Sustainable.dk. Klimaudfordringen og det globale Syd er udviklet af Klimaambassaden (Danmarks grønne tænketank CONCITO s formidlingsplatform for børn og unge) med støtte fra Danida Oplysningsbevilling. Hovedomdrejningspunktet er samspillet mellem samfundsfag (med fokus på sociologi, økonomi og international politik), klima og bæredygtig udvikling. 2
4 Materialet kan også bruges i en tværfaglig sammenhæng, hvor fokus er på eksempelvis klima eller det globale Syd. TILGÆNGELIGHED: Læremidlet er gratis og kan findes på hjemmesiden samt som ipad-version, der frit kan tilgås via itunes eller hjemmesiden. (uden at klikke), hvorefter en kapitellisten fremkommer (se skærmbilledet herunder). Man kan også klikke på billedet Det Globale Syd nederst på forsiden for at komme til materialet. TEMAER OG TVÆRFAGLIGHED: Sustainable fungerer som et uddybende materiale til de områder inden for samfundsfag, knytter det globale Syd og bæredygtigudvikling. Det er opdelt i 3 overordnede kapitler, som hver især inddrager fagligt indhold fra sociologi, international politik, og økonomi (alle kapitler arbejder på tværs af disciplinerne, så man som en naturlig del vil behandle flere discipliner på samme tid). De 5 temaer er: " " " Klimaudfordringen og det globale Syd International klimapolitik Fremtidens bæredygtige udvikling Billede: Forsiden på sustainable.dk. Temaerne kan vælges i menuen øverst. Kapitlerne kan enten vælges øverst i menuen på hjemmesiden ved at holde markøren over Samfundsfag Sustainable er udarbejdet i overensstemmelse med læreplanen for samfundsfag ift. både A- og B-niveau. 3
5 KAPITEL 2 Elementer til støtte for elevernes læring Kilde: Flickr, Skakerman (creative common) Der bliver i læremidlet lagt vægt på vigtigheden af at understøtte elevernes læring gennem brugen af forskellige kommunikative elementer. Derfor inkluderes både tekst, videoer, billeder, animationer og forskellige informationsbokse, der tilsammen skal gøre den naturvidenskabelige formidling mere vedkommende. Kombinationen af disse kan være med til at sætte det faglige indhold i en relevant kontekst for eleverne (se kapitel 4 om didaktiske overvejelser) og derved fange deres interesse. Her en gennemgang af forskellige elementer, der indgår: 4
6 4 1 TEKST-BOKSE VIDSTE DU, AT Disse bokse sætter det faglige indhold i en relevant kontekst for eleverne, som de kan forholde sig til. I nogle tilfælde kan informationerne heri også benyttes som inspiration til det afsluttende eksamensprojekt. DEFINITION: Disse bokse indeholder defenitioner af forskellige termer m.v., som bliver brugt i læremidlet. VIDEOER OBS: I temaet Energi hedder denne boks eksempel og indeholder regneeksempler, der viser anvendelse af teorien. FAKTA: Disse bokse indeholder uddybende informationer om indholdet, som er nyttige for eleverne for at forstå det faglige område ØVELSE: Disse bokse indeholder opgaver, som eleverne skal løse i forbindelse med gennemgangen af materialet. I undervisningsmaterialet inkluderes forskellige videoer, som enten er indlejret fra YouTube (eller andre platforme) og som præsenterer relevante cases og eksempler for at perspektivere det faglige stof, der gennemgås i teksten. Brugen af video er valgt for at konkretisere teksterne og dem mere nærværende og relevante for eleverne. Eksempelvis indgår videoer såsom: interviews med eksperter reportager om klima og bæredygtighed animationer om klimatiske processer gode visuelle eksempler på svært fagligt stof 5
7 INTERAKTIVE FIGURER/ANIMEREDE MINDMAPS Der inkluderes også interaktive figurer og modeller, hvorigennem eleverne kan navigere frem og tilbage f.eks. i en given samfundsfaglig proces - eller omkring andre former for faglig information. Det benyttes f.eks. til at vise, hvad drivhuseffekten indebærer, så eleverne derved både læser om emnet men også kan undersøge den visuelle model. Et andet eksempel kan ses herunder fra kapitlet Den globale klimaudfordring, hvor man på en interaktiv tidslinje (ved at klikke på billedet) kan trække i markøren nederst og se, hvordan jordens overfladetemperatur løbende har udviklet sig på globalt plan fra 1884 og frem til år 2012 (kan kun testes på ipad-versionen ikke.pdf): Et eksempel på en eksplorativ figur/model kan ses herunder, fra kapitlet International klimapolitik, hvor eleverne skal klikke på de overordnede kategorier for at finde uddybende information (kan kun testes på ipad-versionen ikke.pdf): Interaktiv tidslinje: Kortet viser progressionen af den ændrede globale overfladetemperatur gennem tiden. Temperaturskalaen ses over tidslinjen. Referenceperioden er fra Kilde: NASA 6
8 Der findes også mange andre former for interaktive elementer i undervisningsmaterialet, som f.eks. figurer eller lignende hvor eleverne kan zoome ind og ud og udforske forskellige informationer i forhold til den givne faglige kontekst. QUIZ Opsummeringen i slutningen af hvert kapitel efterfølges af en Q&A-quiz. Her bliver eleverne stillet relevante spørgsmål om noget af det indhold, der er blevet gennemgået i kapitlet. Der opstilles 3-4 svarmuligheder til spørgsmålet, og hvis man er i tvivl om svaret, kan de selvfølgelig gå tilbage i materialet og finde det korrekte. Quiz-funktionen fungerer som en selvtest for eleverne, så de kan se, hvor meget de kan huske af det indhold, som tages op. ORDFORKLARINGER Ord der er markeret med fed og understreget, kan man trykke på og få en uddybende forklaring, hvis man ikke ved, hvad de betyder. Tryk f.eks. på dette ord: Ordforklaring. 7
9 KAPITEL 3 Didaktiske overvejelser Billede: Drivhusgasser. Kilde: CONCITO/Klimaambassaden Klimaambassadens erfaring med undervisning viser, at jo mere præcist et læremiddel rammer ind i uddannelsernes læreplaner og eksisterende fag, desto mere vil det også blive brugt. Og jo mere tilgængeligt og umiddelbart appetitligt det er lavet, des større chance er der for, at eleverne også tager det til sig. Det har derfor været vigtigt, at indholdet er aktuelt og løsningsorienteret med fokus på emner, som er centrale i læreplanen. Derudover er interaktive og engagerende opgaver og web-elementer også en essentiel del af læremidlet, da det er med til at gøre undervisningen mere levende og vedkommende for eleverne. 8
10 DIGITAL LÆRING Digitale medier er i dag med til at ændre måden, hvorpå der kommunikeres og læres i det moderne samfund. Det bliver mere og mere almindeligt at inddrage digitale teknologier i undervisningen, og såvel formel som uformel læring sker gennem informationssøgning på internettet hver eneste dag. Eleverne er vokset op med brugen af digitale medier, og det påvirker i høj grad deres måde at gribe information, kommunikation og underholdning an på. Derudover spiller internettet en stor rolle i forhold til både identitetsdannelse og socialisering men især også for læring uden for de institutionelle rammer. Derfor har det været vigtigt at tænke inddragelsen af digitale medier ind i undervisningssituationen, så der tages udgangspunkt i de unges livsverden. Ved at benytte et webbasseret materiale, i en formel læringssammenhæng, forsøges det at møde eleverne på deres hjemmebane (internettet) og derved skærpe interessen for det samfundsfaglige område ved at inddrage velkendte elementer fra elevernes daglige brug af digitale medier. Et digitalt læremiddel har pga. dets mulighed for mangesidede egenskaber store innovative potentialer for læringsaktiviteter i gymnasiet. TEORI Samfundsfag består af en teoretisk forståelse, som for nogen elever kan virke fremmed. Der kan derfor nemt opstå en mangel på forståelse af det faglige stof, hvis ikke relevansniveauet tages i betragtning i forhold til elevernes forudsætninger. Det har således været vigtigt, at gymnasieeleverne kan identificere sig med indholdet i læremidlet, så de føler, at der er en mening med at beskæftige sig med det. En af måderne, hvorpå naturvidenskaben er blevet præsenteret mere identificerbart for eleverne, er ved at inddrage uformelle læringsmetoder og tage udgangspunkt i deres generelle livserfaringer/interesser, hvorved det faglige indhold gøres mere meningsfyldt for flere elever. Læremidlet lægger op til muligheden for at illustrere forholdet i mellem sociologi, politik, økonomi, kreativitet, innovation, klima og bæredygtighed på en dynamisk og aktuel måde for eleverne. Nogle af de væsentligste fokusområder inden for læring i læremidlet drager således på principper som medbestemmelse, 9
11 oplevelsesorientering, eksperimenterende arbejde, kreativitet samt sammenhænge mellem teori og praksis. Elevernes selvstyring og differentieret læring er i denne kontekst i centrum ved, at der er fokus på, at de får en øget indflydelse på deres læreprocesserne. Eleverne skal selv være aktive deltagere i skabelsen af viden i undervisningen, hvilket bl.a. gøres muligt ved brugen af flermediale læringselementer, da kombinationen kan medvirke til at udvidelse både læringsmiljø og -former. Ved at inddrage forskellige oplevelsesformer tages der også hensyn til, at eleverne lærer forskelligt, så en differentiering af læringen i højere grad opstår. Den enkelte elev bygger sin forståelse af verden op gennem kommunikation med andre, og viden og læring er afhængig af den situation, som individet befinder sig i. Sustainable har potentialer, der skaber nye forudsætninger for kommunikation, samarbejde, videndeling og formidling i undervisningen, i forhold til traditionel undervisning, og det bidrager samtidig med muligheden for et fleksibelt læringsrum, der overskrider den traditionelle klasserumsundervisning. Kilder: Hansen, Vygotsky, Holm Sørensen, Koschmann, Qvortrup, Hiim og Hippe, Bang i Heilesen, speciale 10
12 KAPITEL 4 Kapitlernes indhold Kilde: Flickr, Yogendra (creative common) Fokus i undervisningsmaterialet er på klimaudfordringerne og det globale Syd med 3 overordnede kapitler om: 1) hvordan de fattigste lande konkret kan blive påvirket af klimaforandringerne, 2) hvordan klima diskuteres internationalt på politisk plan, og 3) hvordan udfordringerne potentielt set kan mindskes gennem forskellige grønne løsninger og innovative teknologier. 11
13 UDDYBNING AF KAPITLERNE Første kapitel handler om, hvordan flere lande i det globale Syd kommer til at blive påvirket af klimaforandringerne. Kraftige naturlige begivenheder vil i de tropiske områder vokse i omfang, hyppighed, varighed og styrke i højere grad, end hvad man vil se mange andre steder i verden, er der konsensus om blandt forskere. Det er i de udsatte lande komplekst at tilpasse sig mod et mere ekstremt klima, fordi mange mennesker ikke har et økonomisk råderum til at kunne fokusere på netop det. Da man har sværere ved at tilpasse sig et mere ekstremt klima, betyder det også, at landbruget også er mere udsat. Dette ses som et stort problem, fordi det er et af de vigtigste områder for at en stor andel af mennesker i Syd i forhold til at kunne opretholde en minimal levestandard. Derudover kan et forandret klima også komme til at betyde flere konflikter i de fattigste lande i verden. interesser, som kan påvirke forhandlingerne. Der bliver også set på forhandlingerne i et historisk perspektiv og på, hvordan Nord/Syd-delingen kan ses som en barriere for et større internationalt samarbejde. Tredje kapitel fokuserer på fremtidens bæredygtige udvikling og de muligheder/udfordringer, som kan ses i den forbindelse. I kapitlet bliver det gennemgået, hvordan man forstår udvikling ud fra forskellige historiske perspektiver. Derudover præsenteres en række ideer om, hvordan fremtidens bæredygtige udvikling kan foregå, og hvordan man i den kontekst skal tilpasse sig de nye klimatiske omstændigheder, og hvilke positive og negative konsekvenser, som klimaændringerne kommer til at have for opfyldelsen af menneskelige behov. Til slut tages der udgangspunkt i en konkret case, der viser muligheder og udfordringer i forhold til bæredygtig udvikling i praksis. Andet kapitel omhandler politiske klimaforhandlinger internationalt, hvor fokus er på Nord og Syd og de forskellige standpunkter, som er i spil. Derfor bliver strukturen af den internationale klimapolitik gennemgået, hvilke aktører der er aktuelle samt de økonomiske 12
14 Ordforklaring Ord der er markeret med fed og understreget, kan man trykke på og få en uddybende forklaring, hvis man ikke ved, hvad de betyder. Beslægtede termer Træk beslægtede opslagsord hertil Register Find opslagsord Kapitel 1 - Elementer til støtte for elevernes læring
Lærervejledning. Et Interaktivt Undervisningsmateriale Under Sustainable.dk
Lærervejledning Et Interaktivt Undervisningsmateriale Under Sustainable.dk Udviklet med støtte fra Fonden Roskilde Festival og Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottomidler. Sustainable -
Læs mereSustainable.dk. - lærervejledning
Lærervejledning Til det interaktive undervisningsmateriale Sustainable.dk Udviklet med støtte fra Fonden Roskilde Festival og Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottomidler. Sustainable.dk
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereLærervejledning til Samfundsfag
Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereNovelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Læs mereGenBrugsStation Go. Lærervejledning
GenBrugsStation Go Lærervejledning 1 Indhold Om GBS Go... 3 Strukturen... 3 Gruppearbejde... 3 Tid og fleksibilitet... 3 Nødvendige redskaber i undervisningsforløbet... 3 1. del Før besøget... 4 Forberedelse
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereMedialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg
Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereHvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it.
Hvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it. KL Odense 23.6.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet - København Digital
Læs mereLærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed
Lærervejledning Indledning Sustainable 2.0 er et digitalt læremiddel om klima og bæredygtighed til folkeskolens udskoling til ipad og web. Det er udviklet ud fra de forenklede fælles mål (beskrives senere)
Læs mereNaturvidenskabelig grundforløb
Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereGG strategi 17. august Forord
GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og
Læs mereProgrammering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen
Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM
Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og
Læs mereLæring udfordrer museets magtposition. Nye tilgange til viden og læring baseret på flerstemmighed, diversitet og processer
Læring udfordrer museets magtposition Nye tilgange til viden og læring baseret på flerstemmighed, diversitet og processer Ny udstilling om elektricitet og kommunikation More of the same will not do. Ban
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.
Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereIngen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:
Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag
Læs mereGenerelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:
Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til
Læs mereBrugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet
Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet - Out of the Box? Out of the Box(2)? Hvordan gør man så det? At kende kassen At have det fremmede blik
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereKlassens IT og medie checkliste Indskoling
Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs merelæring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
Læs mereIt i gymnasiet En ny start
It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2018 VUC-Storstrøm, Næstved afd. Hfe Fag
Læs mereDigitale kort fra GO-forlag
Digitale kort fra GO-forlag Et digitalt læremiddel i Tønder Kommune Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Digitale kort fra GO-forlag...4 GO Kort til 1.-6. klasse...4 Digitale vægkort og aktiviteter...4
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereLærervejledning danskedinosaurer.dk
Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mereMødafrika.dk Filmproduktion
Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereDesign dit eget computerspil med Kodu
Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen
Læs mere