Sustainable.dk. - lærervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sustainable.dk. - lærervejledning"

Transkript

1 Lærervejledning Til det interaktive undervisningsmateriale Sustainable.dk Udviklet med støtte fra Fonden Roskilde Festival og Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottomidler.

2 Sustainable.dk - lærervejledning Sustainable.dk er udviklet, og udgives af, Danmarks grønne tænketank CONCITO/ Klimaambassaden og Grøn Vision (DTU) med støtte fra Fonden Roskilde Festival og Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler. Kilde til billede: Wikimedia

3 KAPITEL 1 Kort om Sustainable.dk Kilde: thorstraten Sustainable er et digitalt og interaktivt læremiddel, som er målrettet naturvidenskabeligt grundforløb i 1. g i gymnasiet (stx). Det er udviklet i et samarbejde mellem Klimaambassaden (Danmarks grønne tænketank CONCITO s formidlingsplatform for børn og unge) og Grøn Vision (studenterorganisation tilknyttet DTU) med støtte fra Fonden Roskilde Festival og Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottomidler. Hovedomdrejningspunktet er samspillet mellem naturvidenskab, innovation, klima og bæredygtig udvikling. 2

4 TILGÆNGELIGHED: Læremidlet er gratis og kan findes på hjemmesiden sustainable.dk samt som ipad-version, der frit kan tilgås via itunes eller hjemmesiden. TEMAER OG TVÆRFAGLIGHED: Sustainable fungerer introducerende til de grundlæggende elementer af naturvidenskaben med klima som overordnet case. Den naturvidenskabelige del er opdelt i 5 hovedtemaer, som hver især inddrager fagligt indhold fra fagene naturgeografi, fysik, kemi og biologi. Temaerne kan enten vælges øverst i menuen på hjemmesiden eller ved at følge billederne nederst på forsiden (se skærmbilledet nedenfor). Temaerne findes også som ibook-versioner og kan hentes enten direkte på itunes eller ved at klikke på ipad-ikonet midt på forsiden. De 5 temaer er: " " " " " Forbrug og Bæredygtighed Energi Transport Vand Natur og Skov Billede: Forsiden på sustainable.dk. Temaerne kan vælges i menuen øverst. 3

5 Hvert tema er opbygget af forskellige kapitler og giver læreren mulighed for enten at arbejde med det enkelte tema i sin helhed eller vælge individuelle kapitler ud til brug i undervisningen. Temaerne er tværfaglige, men i enkelte temaer vil der være hovedfokus på et til to fag (se kapitel 2). Læremidlet inddrager derudover fagligheden i samfundsfag, hvilket også tilgodeser det overordnede mål om at demonstrere relevansen af naturvidenskab i en samfundsmæssig og historisk henseende (uvm.dk). Det er også muligt at arbejde med materialet efter grundforløbet i forbindelse med introduktionen til både biologi, naturgeografi, fysik eller kemi. 4

6 KAPITEL 2 Opbygning af læremidlet og indhold Kilde: CONCITO/Klimaambassaden Kapitlerne i alle de 5 temaer er opdelt således, at de første kapitler giver en faglig baggrundsviden, som introducerer processer og begreber, der er vigtige for forståelsen af senere kapitler. De efterfølgende kapitler går i dybden med konkrete relaterbare emner indenfor temaets rammer. Klik på overskifterne til boksene, for hvert enkelt tema, på næste side for at få uddybende oplysninger om: Opbygning/indhold Fagligt fokus Kommentarer til øvelser 5

7 Forbrug og Bæredygtighed (s.18) Vand (s. 21) Natur og Skov (s. 28) Energi (s. 23) Transport (s. 26) 6

8 KAPITEL 3 Elementer til støtte for elevernes læring Kilde: Flickr, Skakerman (creative common) Der bliver i læremidlet lagt vægt på vigtigheden af at understøtte elevernes læring gennem brugen af forskellige kommunikative elementer. Derfor inkluderes både tekst, videoer, billeder, animationer og forskellige informationsbokse, der tilsammen skal gøre den naturvidenskabelige formidling mere vedkommende. Kombinationen af disse kan være med til at sætte det faglige indhold i en relevant kontekst for eleverne (se kapitel 5 om didaktiske overvejelser) og derved fange deres interesse. Her en gennemgang af forskellige elementer, der indgår: 7

9 4 1 TEKST-BOKSE VIDSTE DU, AT Disse bokse sætter det faglige indhold i en relevant kontekst for eleverne, som de kan forholde sig til. I nogle tilfælde kan informationerne heri også benyttes som inspiration til det afsluttende eksamensprojekt. OBS: I temaet Energi hedder denne boks eksempel og indeholder regneeksempler, der viser anvendelse af teorien. DEFINITION: Disse bokse indeholder defenitioner af forskellige termer m.v., som bliver brugt i læremidlet. NØGLEORD: Hvert kapitel afsluttes med en opsummering, der i punktform kort ridser de væsentlige pointer op fra kapitlet. FAKTA: Disse bokse indeholder uddybende informationer om indholdet, som er nyttige for eleverne for at forstå det faglige område CASE: Benyttes i temaet Energi og indeholder links til sider, hvor man kan læse mere om praktiske anvendelser af teorien ØVELSE: Disse bokse indeholder opgaver, som eleverne skal løse i forbindelse med gennemgangen af materialet. 8

10 VIDEOER I undervisningsmaterialet inkluderes forskellige videoer, som enten er indlejret fra YouTube (eller andre platforme) og som præsenterer relevante cases og eksempler for at perspektivere det faglige stof, der gennemgås i teksten. Brugen af video er valgt for at konkretisere teksterne og dem mere nærværende og relevante for eleverne. Eksempelvis indgår videoer såsom: interviews med eksperter reportager om klima og bæredygtighed animationer om klimatiske processer reklamefilm 50 erne om overforbrug gode visuelle eksempler på svært fagligt stof Der er også blevet udviklet videoer (som er lagt på YouTube) til læremidlet specifikt, som indeholder reportager og interviews med forskellige aktører, optaget på Roskilde Festival i sommeren 2011 og De relaterer sig alle til klima og er produceret med det formål at formidle naturvidenskab på en interessant og spændende måde, så indholdet gøres relevant. Derfor er det da også primært unge, som medvirker i disse videoer, så der er tale om en ung-til-ung approach. De indeholder både et udsnit af festivalens bæredygtige tiltag men også forskellige fremadskuende og løsningsorienterede initiativer, som finder sted på festivalen. Af eksempler kan der nævnes: et fermenteringsprojekt, der kan benyttes til at opvarme mad en generator der genererer strøm gennem brugt fritureolie cykler, der genererer strøm til mobiltelefoner lejr med flere forskellige alternative energikilder festivalens madpolitik lejre med solcelleanlæg festivalens miljøgruppe cykling til fra København til festivalen lejr med solarturbine lejr der køber aflad for deres CO 2 -udledning el-biler på festivalen lejr hvor der ikke spises kød 9

11 INTERAKTIVE FIGURER/ANIMEREDE MINDMAPS Der inkluderes også interaktive figurer og modeller, hvorigennem eleverne kan navigere frem og tilbage f.eks. i en given naturvidenskabelig proces eller omkring andre former for faglig information. Det benyttes f.eks. til at vise, hvad drivhuseffekten indebærer, så eleverne derved både læser om emnet men også kan undersøge den visuelle model. Et andet eksempel kan ses herunder fra temaet om Forbrug og Bæredygtighed, hvor man på en interaktiv tidslinje (ved at klikke på billedet) kan trække i markøren nederst og se, hvordan jordens overfladetemperatur løbende har udviklet sig på globalt plan fra 1884 og frem til år 2012 (kan kun testes på ipad-versionen ikke.pdf): Et eksempel på en eksplorativ figur/model kan ses herunder, fra temaet om vand, hvor eleverne skal klikke på de overordnede kategorier for at finde uddybende information (kan kun testes på ipad-versionen ikke.pdf): Interaktiv tidslinje: Kortet viser progressionen af den ændrede globale overfladetemperatur gennem tiden. Temperaturskalaen ses over tidslinjen. Referenceperioden er fra Kilde: NASA Animationen viser, hvordan vandforbruget i de enkelte lande så ud verden over i år

12 Der findes også mange andre former for interaktive elementer i undervisningsmaterialet, som f.eks. figurer eller lignende hvor eleverne kan zoome ind og ud og udforske forskellige informationer i forhold til den givne faglige kontekst. I begyndelse af temaerne findes også animerede mindmaps, som grafisk viser nogle af de vigtigste delelementer i kapitlerne. De fungerer introducerende og medvirker til at give eleverne et overblik over, hvad der skal gennemgås i temaet. QUIZ ORDFORKLARINGER Ord der er markeret med fed og understreget, kan man trykke på og få en uddybende forklaring, hvis man ikke ved, hvad de betyder. Tryk f.eks. på dette ord: Ordforklaring. LABORATORIEØVELSER/FORSØG Som tillæg til temaerne findes der på forsiden af Sustainable.dk også et link til forskellige laboratorieøvelser og forsøg, som kan bruges i undervisningen. Opsummeringen i slutningen af hvert kapitel efterfølges af en Q&A-quiz. Her bliver eleverne stillet relevante spørgsmål om noget af det indhold, der er blevet gennemgået i kapitlet. Der opstilles 3-4 svarmuligheder til spørgsmålet, og hvis man er i tvivl om svaret, kan de selvfølgelig gå tilbage i materialet og finde det korrekte. Quiz-funktionen fungerer som en selvtest for eleverne, så de kan se, hvor meget de kan huske af det indhold, som tages op. 11

13 KAPITEL 4 Læreplan og faglige mål Kilde: Flickr, Sean MacEntee (creative common) Sustainable er udarbejdet i overensstemmelse med læreplanen for naturvidenskabeligt grundforløb. Med udgangspunkt i læreplanens faglige mål (uvm.dk A: 2010) har det i udviklingen af sustainable været vigtigt at lægge vægt på, at eleverne, efter arbejdet med læremidlet, bl.a. kan: gennemføre praktiske undersøgelser og iagttagelser, såvel i laboratoriet som i naturen, blandt andet med henblik på at opstille og vurdere enkle hypoteser En større del af opgaverne i læremidlet er af praktisk karakter. Derudover stilles flere laboratorieøvelser til rådighed til nogle af 12

14 temaerne, som kan benyttes aktivt i undervisningen. anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i naturen, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger Forskellige modeller inkluderes til både at danne et overblik over komplicerede sammenhænge, forudsige en udvikling og beskrive fænomener. formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber Opgaverne i læremidlet knytter sig til faglige elementer, hvilket er med til at give eleverne en bedre forståelse og anvendelse af naturvidenskabelige begreber, både mundtligt og skriftligt. Til slut i hvert kapitel skal eleverne derudover gennemgå quiz som selvtest og identificere naturvidenskabelige elementer i læremidlet, og der findes her også en opsummering af væsentlige gennemgåede begreber. perspektivere bidrag fra naturvidenskab til teknologisk og samfundsmæssig udvikling gennem eksempler Ved at tage udgangspunkt i klima som case inkluderes et stort antal af repræsentative eksempler, som har betydning for elevernes egen dagligdag. En del af opgaverne i læremidlet lægger netop også op til refleksion og perspektivering. Ovenstående punkter er i læremidlet med til at skærpe elevernes evne til at demonstrere grundlæggende viden om naturvidenskabens identitet og metoder. OVERVEJELSER OM LÆREPLAN Der er i læremidlets metodiske overvejelser lagt vægt på, at der skal tages hensyn til elever med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger, så man potentielt set øger flere elevers syn på naturvidenskabens relevansniveau. Et primært fokusområde i læremidlet er derfor at gøre naturvidenskab inspirerede og relevant for gymnasieeleverne - også for de elever der ikke normalt finder naturvidenskab interessant - så elevernes nysgerrighed og engagement inden for det naturfaglige område understøttes og fremmes (uvm.dk B, 2010: 3). 13

15 Desuden er det i Sustainable af stor betydning, at brugen af indholdet i undervisningen kommer til at afspejle, hvordan naturvidenskabelig viden indgår i en bred almendannende ramme, der åbner mod omverdenen og mod skolens øvrige fag og aktiviteter (uvm.dk B, 2010: 2). Ved at have klima, bæredygtighed og ressourcer som overordnede cases i læremidlet, benyttes de muligheder, der ligger i at tage udgangspunkt i de globale klimaforandringer og inspirere eleverne til selv at opleve, forstå og forholde sig til naturvidenskab. Der bliver, som læreplanen foreskriver, inddraget eksemplariske og aktuelle problemstillinger kombineret med en oplevelsesorienteret tilgang til omverdenen (uvm.dk B, 2010: 1). Dette skal være med til, at eleverne sættes i stand til at agere som borgere i det omgivende samfund også når det gælder spørgsmål med naturvidenskabeligt indhold (uvm.dk B, 2010: 3). Derfor ligger læremidlet også op til, at eleverne får mulighed for at udtrykke vidensbaserede meninger om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt, mens deres nysgerrighed og engagement inden for området også understøttes. 14

16 KAPITEL 5 Didaktiske overvejelser Billede: Drivhusgasser. Kilde: CONCITO/Klimaambassaden Klimaambassadens erfaring med undervisning viser, at jo mere præcist et læremiddel rammer ind i uddannelsernes læreplaner og eksisterende fag, desto mere vil det også blive brugt. Og jo mere tilgængeligt og umiddelbart appetitligt det er lavet, des større chance er der for, at eleverne også tager det til sig. Det har derfor været vigtigt, at indholdet er aktuelt og løsningsorienteret med fokus på emner, som er centrale i læreplanerne. Derudover er interaktive og engagerende opgaver og web-elementer også en essentiel del af læremidlet, da det er med til at gøre undervisningen mere levende og vedkommende for eleverne. 15

17 DIGITAL LÆRING Digitale medier er i dag med til at ændre måden, hvorpå der kommunikeres og læres i det moderne samfund. Det bliver mere og mere almindeligt at inddrage digitale teknologier i undervisningen, og såvel formel som uformel læring sker gennem informationssøgning på internettet hver eneste dag. Eleverne er vokset op med brugen af digitale medier, og det påvirker i høj grad deres måde at gribe information, kommunikation og underholdning an på. Derudover spiller internettet en stor rolle i forhold til både identitetsdannelse og socialisering men især også for læring uden for de institutionelle rammer. Derfor har det været vigtigt at tænke inddragelsen af digitale medier ind i undervisningssituationen, så der tages udgangspunkt i de unges livsverden. Ved at benytte et webbasseret materiale, i en formel læringssammenhæng, forsøges det at møde eleverne på deres hjemmebane (internettet) og derved skærpe interessen for det naturvidenskabelige område ved at inddrage velkendte elementer fra elevernes daglige brug af digitale medier. Et digitalt læremiddel har pga. dets mulighed for mangesidede egenskaber store innovative potentialer for læringsaktiviteter i gymnasiet. TEORI Naturvidenskab består ofte af abstrakt teoretisk læring, som for nogen elever kan virke fremmed. Der kan derfor nemt opstå en mangel på forståelse af det faglige stof, hvis ikke relevansniveauet tages i betragtning i forhold til elevernes forudsætninger. Det har således været vigtigt, at gymnasieeleverne kan identificere sig med indholdet i Sustainable, så de føler, at der er en mening med at beskæftige sig med det. En af måderne, hvorpå naturvidenskaben er blevet præsenteret mere identificerbart for eleverne, er ved at inddrage uformelle læringsmetoder og tage udgangspunkt i deres generelle livserfaringer/interesser, hvorved det faglige indhold gøres mere meningsfyldt for flere elever. Sustainable lægger op til muligheden for at illustrere forholdet i mellem kreativitet, innovation, klima og bæredygtighed på en dynamisk og aktuel måde for eleverne, hvilket samtidigt gør op med en traditionel tilgang til læring som en form for envejskommunikation af prædefineret viden. Nogle af de væsentligste 16

18 fokusområder inden for læring i læremidlet drager således på principper som medbestemmelse, oplevelsesorientering, eksperimenterende arbejde, kreativitet samt sammenhænge mellem teori og praksis. Elevernes selvstyring og differentieret læring er i denne kontekst i centrum ved, at der er fokus på, at de får en øget indflydelse på deres læreprocesserne. Eleverne skal selv være aktive deltagere i skabelsen af viden i undervisningen, hvilket bl.a. gøres muligt ved brugen af flermediale læringselementer, da kombinationen kan medvirke til at udvidelse både læringsmiljø og -former. Ved at inddrage forskellige oplevelsesformer tages der også hensyn til, at eleverne lærer forskelligt, så en differentiering af læringen i højere grad opstår. Den enkelte elev bygger sin forståelse af verden op gennem kommunikation med andre, og viden og læring er afhængig af den situation, som individet befinder sig i. Sustainable har potentialer, der skaber nye forudsætninger for kommunikation, samarbejde, videndeling og formidling i undervisningen, i forhold til traditionel undervisning, og det bidrager samtidig med muligheden for et fleksibelt læringsrum, der overskrider den traditionelle klasserumsundervisning. Kilder: Hansen, Vygotsky, Holm Sørensen, Koschmann, Qvortrup, Hiim og Hippe, Bang i Heilesen, speciale 17

19 KAPITEL 6 Forbrug og Bæredygtighed Primære fag: Naturgeografi/Biologi/Kemi. Sekundære fag: Samfundsfag Kilde: Flickr, JeffreyTurner (creative common) Temaet Forbrug og Bæredygtighed handler om de miljømæssige konsekvenser af det globale forbrugssamfund, og hvilken effekt det har på klimaet. Det indeholder desuden eksempler på forskellige måder at tænke i konkrete grønne, bæredygtige og klimavenlige løsninger, som tilsammen kan være skridt på vejen til at nå de mål, der er sat for at reducere CO 2 -udledningen. I temaet inddrages der primært indhold fra fagene naturgeografi og biologi, og store dele kan også bruges til at få en tværfaglig vinkling med samfundsfag. 18

20 OPBYGNING I Forbrug og Bæredygtighed udgør kapitel 1 en introduktion til temaet, mens kapitel 2, 3 og 4 tager udgangspunkt i, og forklarer, naturvidenskabelige processer, som er årsag til klimaforandringerne (og menneskets rolle). Kapitel 5, 6, 7 og 8 går i dybden med forskellige hovedområder om forbrugssamfundets klimapåvirkning. Første kapitel er kort og introducerende til temaet. Det opstiller en overordnet ramme om forbrugssamfundets påvirkning af klimaet og nødvendigheden af at tænke tværfagligt og løsningsorienteret. Andet kapitel handler om drivhuseffekten og kulstofkredsløbet og tager udgangspunkt i teorien omkring, hvordan de naturlige, fysiske processer fungerer i praksis, og hvordan temperaturen på jorden påvirkes. Tredje kapitel beskæftiger sig menneskets indvirken på kulstofkredsløbet. Det kommer f.eks. til udtryk ved at sammenligne temperaturmålinger med målinger af atmosfærens historiske indhold af CO 2 i iskerneboringer. Der fokuseres også på, hvordan global opvarmning øges i takt med en stigende afbrænding af fossilt brændstof - hvilket bl.a. kan medføre forsuring af havene. Der er i kapitlet også eksempler på brugen af forskellige bæredygtige energiformer. Fjerde kapitel tager udgangspunkt i drivhusgasserne, og hvordan de lagres. Der fokuseres også på FN s klimapanels forskellige fremtidsscenarier og på konkrete forandringer i klimaet såsom havvandsstigninger, tørke, afsmeltning mv. Femte kapitel handler om, hvordan forbrug kan være til at påvirke de naturlige processer, og hvordan det i særdeleshed kommer til udtryk, når man indregner mængden af energi og ressourcer, der anvendes i produktionen af varer. Kapitlet berører også, hvordan landes CO 2 -udledning opgøres internationalt, og at der findes flere forskellige måder at beregne udledning på, hvilket har stor betydning for resultaterne. Sjette kapitel er centraliseret omkring naturressourcer, og der bliver bl.a. opstillet en teori om knaphed på heraf, da de ikke når at regenereres i takt med brugen af dem - samt en kritik af denne teori. Syvende kapitel fokuserer på affald og introduceres ud fra en historisk kontekst. Derefter kommer kapitlet ind 19

21 på hele processen omkring bortskaffelse, og en central del omhandler også genanvendelse og genbrug. Ottende kapitel handler om mad og den udledning af drivhusgasser, der opstår ved fødevareproduktion. Landbruget fremhæves, hvor metan er en central i forhold til udledning af drivhusgasser. Til slut er madspild i fokus. Klik her for at komme tilbage til temaoversigten. Eller klik her for næste kapitel: Elementer til støtte for elevers læring. 20

22 KAPITEL 7 Vand Primære fag: Biologi/Naturgeografi. Sekundære fag: Samfundsfag Kilde: Flickr, Yogendra (creative common) Temaet Vand handler om, vands betydning for liv på Jorden, og hvordan det begynder at blive en knap ressource i takt med verdens stigende befolkningstal og et varmere klima. Det indeholder desuden eksempler på forskellige måder at tænke i konkrete grønne, bæredygtige og klimavenlige løsninger, som kan være med til at reducere vandforbruget. I temaet inddrages primært indhold fra fagene naturgeografi og biologi, og store dele kan også bruges til at få en tværfaglig vinkling med samfundsfag. 21

23 OPBYGNING Første kapitel er introducerende og handler bl.a. om, vand som forudsætning for liv, hvordan fordelingen af saltvand og ferskvand er på jorden, og at der de seneste år er opstået et pres på vandressourcerne. Andet kapitel omhandler, hvad vand bruges til i praksis, og der lægges vægt på tre hovedområder: husholdninger, industri og landbrug. Tredje kapitel fokuserer på, hvor meget vand der går til at producere forskellige forskellige fødevarer, og hvordan man kan undgå vandspild gennem det, man spiser. Fjerde kapitel tager udgangspunkt i, hvordan man kan reducere vandforbruget gennem teknologiske løsninger. To danske virksomheder inddrages som praktiske cases. Femte kapitel er centraliseret omkring det hydrologiske kredsløb, og hvordan denne cirkulering af vand mellem jorden og atmosfæren hænger sammen. Sjette kapitel beskæftiger sig med forekomsten af vand i verden og i Danmark. Her bliver specielt den skæve fordeling af vand - globalt lige så vel som lokalt - fremhævet. Syvende kapitel er centraliseret omkring dannelsen af grundvand og betydningen af det i forhold til drikkevand i Danmark. Kapitlet kommer også ind på, hvordan vandressourcerne er under pres i en dansk kontekst, selvom her ikke er vandmangel. Ottende kapitel fokuserer på, hvordan klimaforandringer vil påvirke den fremtidige efterspørgsel af vand. Derudover er der også fokus på, hvordan regnen vil falde fremover og på, hvordan man på politiske plan forsøger at klimatilpasse i byer. Tiende kapitel tager udgangspunkt i de konflikter, der udspiller sig på verdensplan pga. vand. Der fokuseres bl.a. på brugen af dæmninger, og hvad de har af både positive og negative effekter i en lokal og international kontekst. Klik her for at komme tilbage til temaoversigten. Eller klik her for næste kapitel: Elementer til støtte for elevers læring. 22

24 KAPITEL 9 Energi Fag: Fysik/Matematik. Sekundære fag: Samfundsfag Kilde: Flickr, JeffreyTurner (creative common) Temaet Energi handler om de miljømæssige konsekvenser af det globale energiforbrug og hvilket effekt det har på klimaet. Det indeholder desuden eksempler på forskellige måder at tænke i konkrete grønne, bæredygtige og klimavenlig løsninger, som tilsammen kan være skridt på vejen til at nå de mål, der er sat for at reducere CO 2 -udledningen. I temaet inddrages der primært indhold fra fagene fysik og matematik, og store dele kan også bruges til at få en tværfaglig vinkling med samfundsfag. 23

25 OPBYGNING I Energi udgør kapitel 1 en introduktion til temaet og begrebet energi. Kapitel 2 kortlægger hvilke forskellige typer af energi der findes og hvilke naturvidenskabelige processer, som er årsag til klimaforandringerne. Kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 tager udgangspunkt i vedvarende energier og i kapitel 8 afsluttes emnet med henvisninger til videre læsning. Første kapitel er en kort og introducerende tekst til temaet Energi. Her belyses det hvad energi egentligt er og de kommende kapitlers centrale emner berøres kort. Andet kapitel handler om forskellige typer af energi. Kapitlet præsenterer grundlæggende termer som kinetisk energi og potentiel energi. Former for vedvarende og konventionel energi vil også blive berørt i dette kapitlet, og ydermere kommer kapitlet omkring hvordan man omdanner energi og hvordan energi måles. Slutteligt vil effekt af energi og energis virkningsgrad blive forklaret. Tredje kapitel beskæftiger sig overordnet med vedvarende energi. Derfor fremhæves solenergi, geotermisk energi, vindenergi og vandenergi. Videre i kapitlet præsenteres begreberne atomskaller og solceller. Der lægges op til diskussion og forklaring, omhandlende vores energiforbrug i dag og hvor vores energi kommer fra. Fjerde kapitel tager udgangspunkt i solenergi. Derfor præsenteres centrale begreber som Kelvinskalaen & det absolutte nulpunkt samt Stefan Boltzmanns Lov. Som næste skridt forklares de forskellige opsamlings-installationer, solvarme-anlæg og solcelle-anlæg. Dertil fremhæves teori om Atom-skaller, Oktet-reglen og fotovoltaisk effekt. Som afslutning ledes der op til diskussions om energiformens udfordringer og fremtidigt potentiale. Femte kapitel omhandler vindenergi. Der ses nærmere på hvorfor vinden blæser, hvad tryk er og hvordan man måler jordens tryk. Derudover forklares teknikken bag en vindmølle, og i den forbindelse energi og effekt i vinden. I kapitlet fokuseres der til sidst på vindenergiens udfordringer og fremtidigt potentiale. Sjette kapitel er centraliseret omkring geotermisk energi. Først og fremmest forklares geotermisk energi, endvidere hvordan man fremstiller elektricitet fra geotermisk energi og der gives et eksempel på hvordan vi gør brug af det i Danmark. Kapitlet indeholder dertil 24

26 udregninger og øvelser om varmekapacitet, og slutteligt ledes der op til diskussions om geotermisk energis udfordringer og fremtidigt potentiale. Syvende kapitel fokuserer på vandenergi. Der redegøres for hvad vandenergi er, og teknikken bag en turbine forklares. I kapitlet kortlægges de forskellige vandenergikilder: vandenergi og dæmninger (tidevandsenergi) og bølgeenergi. De forskellige vedvarende energier sammenlignes i en beskrevet øvelse og afsluttende fremlægges udfordringer og fremtidigt potentiale for vandenergi. Ottende kapitel afslutter temaet Energi ved at linke til forskellige eksperimenter og informationer omhandlende energi. Hvis man har mod på mere, har man dermed et godt afsæt. Klik her for at komme tilbage til temaoversigten. Eller klik her for næste kapitel: Elementer til støtte for elevers læring. 25

27 KAPITEL 10 Transport Fag: Naturgeografi/Biologi/Kemi. Sekundære fag: Samfundsfag Billede: Kilde: Flickr, National Library of Scotland (creative common) Temaet Transport handler om de miljømæssige konsekvenser af den verdensomspændende transport, og hvilket effekt det har på klimaet. Det indeholder desuden eksempler på forskellige måder at tænke i konkrete grønne, bæredygtige og klimavenlig løsninger, som tilsammen kan være skridt på vejen til at nå de mål, der er sat for at reducere CO 2 -udledningen. I temaet inddrages der primært indhold fra fagene naturgeografi og biologi, og store dele kan også bruges til at få en tværfaglig vinkling med samfundsfag. 26

28 OPBYGNING I Transport udgør kapitel 1 en introduktion til temaet, mens kapitel 2 forklarer nogle af de samfundsmæssige og naturvidenskabelige processer, som er årsag til klimaforandringerne. Kapitel 3, 4, 5 og 6 tager udgangspunkt i den tekniske udvikling inden for motor, batteri og brændsel. Første kapitel er en kort og introducerende tekst til temaet Transport. Det opstiller den overordnede ramme for hvad transport er, samt en oversigt over de centrale emner, der vil forekomme i de efterfølgende kapitler. Andet kapitel handler om transportsektoren i Danmark, og kortlægger omfanget af gods- og persontransport på veje, med skib og med fly. Derudover fokuseres der på forbrug af brændstof og CO 2 e-udslip, samt hvorfor der er brug for alternative persontransportformer som samkørsel og elbiler. I kapitlet sættes der fokus på udviklingen fra fossile brændstoffer og biobrændsler, samt hvilke miljøtiltag der sker i forbindelse med transport i byerne. samfundshistoriske betydning. Kapitlet afsluttes med en introduktion til elbilen og dens historie. Fjerde kapitel tager udgangspunkt i elbilen et spadestik dybere end i de foregående kapitler. Her forklares batteriet, opladningsfunktionen, udviklingen af batterierne og opladningseffektiviteten. Femte kapitel omhandler energibehov ved de forskellige transporttyper. Kapitlet berører også hvordan man udregner vindmodstand på fly, og ser på forskellene i CO 2 udslip ved brug af lastbiler eller skibe. Sjette kapitel er centraliseret omkring biobrændsler. Der bliver redegjort for hvad bioenergi er, hvordan 1.- og 2.- generations biobrændsler defineres, samt hvilke alternative brændstoffer der findes til diesel og benzin. Kapitlet afsluttes med en forklaring af forskellen mellem biogas og naturgas. Tredje kapitel beskæftiger sig med forbrændingsmotorens funktionalitet og den 27

29 KAPITEL 8 Natur og Skov Primære fag: Naturgeografi/Biologi/Kemi Kilde: Flickr, Kyden (creative common) OPBYGNING og 8 går i dybden med forskellige hovedområder om forbrugssamfundets klimapåvirkning. I Skov og Jord udgør kapitel 1 en introduktion til temaet, mens kapitel 2, 3 og 4 tager udgangspunkt i, og forklarer, naturvidenskabelige processer, som er årsag til klimaforandringerne (og menneskets rolle). Kapitel 5, 6, 7 Første kapitel er kort og introducerende til temaet. Det opstiller en overordnet ramme om forbrugssamfundets påvirkning af klimaet og nødvendigheden af at tænke tværfagligt og løsningsorienteret. 28

30 Andet kapitel handler Klik her for at komme tilbage til temaoversigten. Eller klik her for næste kapitel: Elementer til støtte for elevers læring. 29

31 Ordforklaring Ord der er markeret med fed og understreget, kan man trykke på og få en uddybende forklaring, hvis man ikke ved, hvad de betyder. Beslægtede termer Træk beslægtede opslagsord hertil Register Find opslagsord Kapitel 1 - Elementer til støtte for elevernes læring

Lærervejledning. Til Klimaudfordringenoogddetgglobale Syd Udviklet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Lærervejledning. Til Klimaudfordringenoogddetgglobale Syd Udviklet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Lærervejledning Til Klimaudfordringenoogddetgglobale Syd Udviklet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Sustainable.dk - lærervejledning til Klimaudfordringen og det globale Syd Klimaudfordringen

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed Lærervejledning Indledning Sustainable 2.0 er et digitalt læremiddel om klima og bæredygtighed til folkeskolens udskoling til ipad og web. Det er udviklet ud fra de forenklede fælles mål (beskrives senere)

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland OM ANSØGER Navn på organisation eller virksomhed Boligselskabet Sjælland Ansøgers adresse * Sjællandsvænget 1 Postnummer og by * 4000 Roskilde Navn på ansvarlig kontaktperson * Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt

Læs mere

Farlig Kemi i Blodet. Lærervejledning til Farlig Kemi i Blodet

Farlig Kemi i Blodet. Lærervejledning til Farlig Kemi i Blodet er et undervisningsmateriale til det naturvidenskabelige grundforløb i gymnasiet (STX) og HTX, sygeplejerskeuddannelsen samt bioanalytikeruddannelsen. Farlig Kemi i Blodet Lærervejledning til 2 Kolofon

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Besøgsprogram. Opgaver

Besøgsprogram. Opgaver Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik

KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! 3.-10. klasse BIOFOS TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik FAGLIGHED OG INDSIGT KLOAKLAB ER FORMIDLING OM SPILDEVAND, MILJØ OG BÆREDYGTIG ENERGI. VI KOBLER TEORI OG ØVELSER

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf enkeltfag Geografi C Tobias

Læs mere

Den grønne læseplan. Indhold

Den grønne læseplan. Indhold Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin...

Læs mere

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Øverst: Strategien sætter

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder

Læs mere

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår

Læs mere

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 0. klasse, som trådte i kraft i august 0. Undervisningsmaterialet berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere