Sustainable.dk. - lærervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sustainable.dk. - lærervejledning"

Transkript

1 Lærervejledning Til det interaktive undervisningsmateriale Sustainable.dk Udviklet med støtte fra Fonden Roskilde Festival og Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottomidler.

2 Sustainable.dk - lærervejledning Sustainable.dk er udviklet, og udgives af, Danmarks grønne tænketank CONCITO/ Klimaambassaden og Grøn Vision (DTU) med støtte fra Fonden Roskilde Festival og Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler. Kilde til billede: Wikimedia

3 KAPITEL 1 Kort om Sustainable.dk Kilde: thorstraten Sustainable er et digitalt og interaktivt læremiddel, som er målrettet naturvidenskabeligt grundforløb i 1. g i gymnasiet (stx). Det er udviklet i et samarbejde mellem Klimaambassaden (Danmarks grønne tænketank CONCITO s formidlingsplatform for børn og unge) og Grøn Vision (studenterorganisation tilknyttet DTU) med støtte fra Fonden Roskilde Festival og Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottomidler. Hovedomdrejningspunktet er samspillet mellem naturvidenskab, innovation, klima og bæredygtig udvikling. 2

4 TILGÆNGELIGHED: Læremidlet er gratis og kan findes på hjemmesiden sustainable.dk samt som ipad-version, der frit kan tilgås via itunes eller hjemmesiden. TEMAER OG TVÆRFAGLIGHED: Sustainable fungerer introducerende til de grundlæggende elementer af naturvidenskaben med klima som overordnet case. Den naturvidenskabelige del er opdelt i 5 hovedtemaer, som hver især inddrager fagligt indhold fra fagene naturgeografi, fysik, kemi og biologi. Temaerne kan enten vælges øverst i menuen på hjemmesiden eller ved at følge billederne nederst på forsiden (se skærmbilledet nedenfor). Temaerne findes også som ibook-versioner og kan hentes enten direkte på itunes eller ved at klikke på ipad-ikonet midt på forsiden. De 5 temaer er: " " " " " Forbrug og Bæredygtighed Energi Transport Vand Natur og Skov Billede: Forsiden på sustainable.dk. Temaerne kan vælges i menuen øverst. 3

5 Hvert tema er opbygget af forskellige kapitler og giver læreren mulighed for enten at arbejde med det enkelte tema i sin helhed eller vælge individuelle kapitler ud til brug i undervisningen. Temaerne er tværfaglige, men i enkelte temaer vil der være hovedfokus på et til to fag (se kapitel 2). Læremidlet inddrager derudover fagligheden i samfundsfag, hvilket også tilgodeser det overordnede mål om at demonstrere relevansen af naturvidenskab i en samfundsmæssig og historisk henseende (uvm.dk). Det er også muligt at arbejde med materialet efter grundforløbet i forbindelse med introduktionen til både biologi, naturgeografi, fysik eller kemi. 4

6 KAPITEL 2 Opbygning af læremidlet og indhold Kilde: CONCITO/Klimaambassaden Kapitlerne i alle de 5 temaer er opdelt således, at de første kapitler giver en faglig baggrundsviden, som introducerer processer og begreber, der er vigtige for forståelsen af senere kapitler. De efterfølgende kapitler går i dybden med konkrete relaterbare emner indenfor temaets rammer. Klik på overskifterne til boksene, for hvert enkelt tema, på næste side for at få uddybende oplysninger om: Opbygning/indhold Fagligt fokus Kommentarer til øvelser 5

7 Forbrug og Bæredygtighed (s.18) Vand (s. 21) Natur og Skov (s. 28) Energi (s. 23) Transport (s. 26) 6

8 KAPITEL 3 Elementer til støtte for elevernes læring Kilde: Flickr, Skakerman (creative common) Der bliver i læremidlet lagt vægt på vigtigheden af at understøtte elevernes læring gennem brugen af forskellige kommunikative elementer. Derfor inkluderes både tekst, videoer, billeder, animationer og forskellige informationsbokse, der tilsammen skal gøre den naturvidenskabelige formidling mere vedkommende. Kombinationen af disse kan være med til at sætte det faglige indhold i en relevant kontekst for eleverne (se kapitel 5 om didaktiske overvejelser) og derved fange deres interesse. Her en gennemgang af forskellige elementer, der indgår: 7

9 4 1 TEKST-BOKSE VIDSTE DU, AT Disse bokse sætter det faglige indhold i en relevant kontekst for eleverne, som de kan forholde sig til. I nogle tilfælde kan informationerne heri også benyttes som inspiration til det afsluttende eksamensprojekt. OBS: I temaet Energi hedder denne boks eksempel og indeholder regneeksempler, der viser anvendelse af teorien. DEFINITION: Disse bokse indeholder defenitioner af forskellige termer m.v., som bliver brugt i læremidlet. NØGLEORD: Hvert kapitel afsluttes med en opsummering, der i punktform kort ridser de væsentlige pointer op fra kapitlet. FAKTA: Disse bokse indeholder uddybende informationer om indholdet, som er nyttige for eleverne for at forstå det faglige område CASE: Benyttes i temaet Energi og indeholder links til sider, hvor man kan læse mere om praktiske anvendelser af teorien ØVELSE: Disse bokse indeholder opgaver, som eleverne skal løse i forbindelse med gennemgangen af materialet. 8

10 VIDEOER I undervisningsmaterialet inkluderes forskellige videoer, som enten er indlejret fra YouTube (eller andre platforme) og som præsenterer relevante cases og eksempler for at perspektivere det faglige stof, der gennemgås i teksten. Brugen af video er valgt for at konkretisere teksterne og dem mere nærværende og relevante for eleverne. Eksempelvis indgår videoer såsom: interviews med eksperter reportager om klima og bæredygtighed animationer om klimatiske processer reklamefilm 50 erne om overforbrug gode visuelle eksempler på svært fagligt stof Der er også blevet udviklet videoer (som er lagt på YouTube) til læremidlet specifikt, som indeholder reportager og interviews med forskellige aktører, optaget på Roskilde Festival i sommeren 2011 og De relaterer sig alle til klima og er produceret med det formål at formidle naturvidenskab på en interessant og spændende måde, så indholdet gøres relevant. Derfor er det da også primært unge, som medvirker i disse videoer, så der er tale om en ung-til-ung approach. De indeholder både et udsnit af festivalens bæredygtige tiltag men også forskellige fremadskuende og løsningsorienterede initiativer, som finder sted på festivalen. Af eksempler kan der nævnes: et fermenteringsprojekt, der kan benyttes til at opvarme mad en generator der genererer strøm gennem brugt fritureolie cykler, der genererer strøm til mobiltelefoner lejr med flere forskellige alternative energikilder festivalens madpolitik lejre med solcelleanlæg festivalens miljøgruppe cykling til fra København til festivalen lejr med solarturbine lejr der køber aflad for deres CO 2 -udledning el-biler på festivalen lejr hvor der ikke spises kød 9

11 INTERAKTIVE FIGURER/ANIMEREDE MINDMAPS Der inkluderes også interaktive figurer og modeller, hvorigennem eleverne kan navigere frem og tilbage f.eks. i en given naturvidenskabelig proces eller omkring andre former for faglig information. Det benyttes f.eks. til at vise, hvad drivhuseffekten indebærer, så eleverne derved både læser om emnet men også kan undersøge den visuelle model. Et andet eksempel kan ses herunder fra temaet om Forbrug og Bæredygtighed, hvor man på en interaktiv tidslinje (ved at klikke på billedet) kan trække i markøren nederst og se, hvordan jordens overfladetemperatur løbende har udviklet sig på globalt plan fra 1884 og frem til år 2012 (kan kun testes på ipad-versionen ikke.pdf): Et eksempel på en eksplorativ figur/model kan ses herunder, fra temaet om vand, hvor eleverne skal klikke på de overordnede kategorier for at finde uddybende information (kan kun testes på ipad-versionen ikke.pdf): Interaktiv tidslinje: Kortet viser progressionen af den ændrede globale overfladetemperatur gennem tiden. Temperaturskalaen ses over tidslinjen. Referenceperioden er fra Kilde: NASA Animationen viser, hvordan vandforbruget i de enkelte lande så ud verden over i år

12 Der findes også mange andre former for interaktive elementer i undervisningsmaterialet, som f.eks. figurer eller lignende hvor eleverne kan zoome ind og ud og udforske forskellige informationer i forhold til den givne faglige kontekst. I begyndelse af temaerne findes også animerede mindmaps, som grafisk viser nogle af de vigtigste delelementer i kapitlerne. De fungerer introducerende og medvirker til at give eleverne et overblik over, hvad der skal gennemgås i temaet. QUIZ ORDFORKLARINGER Ord der er markeret med fed og understreget, kan man trykke på og få en uddybende forklaring, hvis man ikke ved, hvad de betyder. Tryk f.eks. på dette ord: Ordforklaring. LABORATORIEØVELSER/FORSØG Som tillæg til temaerne findes der på forsiden af Sustainable.dk også et link til forskellige laboratorieøvelser og forsøg, som kan bruges i undervisningen. Opsummeringen i slutningen af hvert kapitel efterfølges af en Q&A-quiz. Her bliver eleverne stillet relevante spørgsmål om noget af det indhold, der er blevet gennemgået i kapitlet. Der opstilles 3-4 svarmuligheder til spørgsmålet, og hvis man er i tvivl om svaret, kan de selvfølgelig gå tilbage i materialet og finde det korrekte. Quiz-funktionen fungerer som en selvtest for eleverne, så de kan se, hvor meget de kan huske af det indhold, som tages op. 11

13 KAPITEL 4 Læreplan og faglige mål Kilde: Flickr, Sean MacEntee (creative common) Sustainable er udarbejdet i overensstemmelse med læreplanen for naturvidenskabeligt grundforløb. Med udgangspunkt i læreplanens faglige mål (uvm.dk A: 2010) har det i udviklingen af sustainable været vigtigt at lægge vægt på, at eleverne, efter arbejdet med læremidlet, bl.a. kan: gennemføre praktiske undersøgelser og iagttagelser, såvel i laboratoriet som i naturen, blandt andet med henblik på at opstille og vurdere enkle hypoteser En større del af opgaverne i læremidlet er af praktisk karakter. Derudover stilles flere laboratorieøvelser til rådighed til nogle af 12

14 temaerne, som kan benyttes aktivt i undervisningen. anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i naturen, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger Forskellige modeller inkluderes til både at danne et overblik over komplicerede sammenhænge, forudsige en udvikling og beskrive fænomener. formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber Opgaverne i læremidlet knytter sig til faglige elementer, hvilket er med til at give eleverne en bedre forståelse og anvendelse af naturvidenskabelige begreber, både mundtligt og skriftligt. Til slut i hvert kapitel skal eleverne derudover gennemgå quiz som selvtest og identificere naturvidenskabelige elementer i læremidlet, og der findes her også en opsummering af væsentlige gennemgåede begreber. perspektivere bidrag fra naturvidenskab til teknologisk og samfundsmæssig udvikling gennem eksempler Ved at tage udgangspunkt i klima som case inkluderes et stort antal af repræsentative eksempler, som har betydning for elevernes egen dagligdag. En del af opgaverne i læremidlet lægger netop også op til refleksion og perspektivering. Ovenstående punkter er i læremidlet med til at skærpe elevernes evne til at demonstrere grundlæggende viden om naturvidenskabens identitet og metoder. OVERVEJELSER OM LÆREPLAN Der er i læremidlets metodiske overvejelser lagt vægt på, at der skal tages hensyn til elever med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger, så man potentielt set øger flere elevers syn på naturvidenskabens relevansniveau. Et primært fokusområde i læremidlet er derfor at gøre naturvidenskab inspirerede og relevant for gymnasieeleverne - også for de elever der ikke normalt finder naturvidenskab interessant - så elevernes nysgerrighed og engagement inden for det naturfaglige område understøttes og fremmes (uvm.dk B, 2010: 3). 13

15 Desuden er det i Sustainable af stor betydning, at brugen af indholdet i undervisningen kommer til at afspejle, hvordan naturvidenskabelig viden indgår i en bred almendannende ramme, der åbner mod omverdenen og mod skolens øvrige fag og aktiviteter (uvm.dk B, 2010: 2). Ved at have klima, bæredygtighed og ressourcer som overordnede cases i læremidlet, benyttes de muligheder, der ligger i at tage udgangspunkt i de globale klimaforandringer og inspirere eleverne til selv at opleve, forstå og forholde sig til naturvidenskab. Der bliver, som læreplanen foreskriver, inddraget eksemplariske og aktuelle problemstillinger kombineret med en oplevelsesorienteret tilgang til omverdenen (uvm.dk B, 2010: 1). Dette skal være med til, at eleverne sættes i stand til at agere som borgere i det omgivende samfund også når det gælder spørgsmål med naturvidenskabeligt indhold (uvm.dk B, 2010: 3). Derfor ligger læremidlet også op til, at eleverne får mulighed for at udtrykke vidensbaserede meninger om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt, mens deres nysgerrighed og engagement inden for området også understøttes. 14

16 KAPITEL 5 Didaktiske overvejelser Billede: Drivhusgasser. Kilde: CONCITO/Klimaambassaden Klimaambassadens erfaring med undervisning viser, at jo mere præcist et læremiddel rammer ind i uddannelsernes læreplaner og eksisterende fag, desto mere vil det også blive brugt. Og jo mere tilgængeligt og umiddelbart appetitligt det er lavet, des større chance er der for, at eleverne også tager det til sig. Det har derfor været vigtigt, at indholdet er aktuelt og løsningsorienteret med fokus på emner, som er centrale i læreplanerne. Derudover er interaktive og engagerende opgaver og web-elementer også en essentiel del af læremidlet, da det er med til at gøre undervisningen mere levende og vedkommende for eleverne. 15

17 DIGITAL LÆRING Digitale medier er i dag med til at ændre måden, hvorpå der kommunikeres og læres i det moderne samfund. Det bliver mere og mere almindeligt at inddrage digitale teknologier i undervisningen, og såvel formel som uformel læring sker gennem informationssøgning på internettet hver eneste dag. Eleverne er vokset op med brugen af digitale medier, og det påvirker i høj grad deres måde at gribe information, kommunikation og underholdning an på. Derudover spiller internettet en stor rolle i forhold til både identitetsdannelse og socialisering men især også for læring uden for de institutionelle rammer. Derfor har det været vigtigt at tænke inddragelsen af digitale medier ind i undervisningssituationen, så der tages udgangspunkt i de unges livsverden. Ved at benytte et webbasseret materiale, i en formel læringssammenhæng, forsøges det at møde eleverne på deres hjemmebane (internettet) og derved skærpe interessen for det naturvidenskabelige område ved at inddrage velkendte elementer fra elevernes daglige brug af digitale medier. Et digitalt læremiddel har pga. dets mulighed for mangesidede egenskaber store innovative potentialer for læringsaktiviteter i gymnasiet. TEORI Naturvidenskab består ofte af abstrakt teoretisk læring, som for nogen elever kan virke fremmed. Der kan derfor nemt opstå en mangel på forståelse af det faglige stof, hvis ikke relevansniveauet tages i betragtning i forhold til elevernes forudsætninger. Det har således været vigtigt, at gymnasieeleverne kan identificere sig med indholdet i Sustainable, så de føler, at der er en mening med at beskæftige sig med det. En af måderne, hvorpå naturvidenskaben er blevet præsenteret mere identificerbart for eleverne, er ved at inddrage uformelle læringsmetoder og tage udgangspunkt i deres generelle livserfaringer/interesser, hvorved det faglige indhold gøres mere meningsfyldt for flere elever. Sustainable lægger op til muligheden for at illustrere forholdet i mellem kreativitet, innovation, klima og bæredygtighed på en dynamisk og aktuel måde for eleverne, hvilket samtidigt gør op med en traditionel tilgang til læring som en form for envejskommunikation af prædefineret viden. Nogle af de væsentligste 16

18 fokusområder inden for læring i læremidlet drager således på principper som medbestemmelse, oplevelsesorientering, eksperimenterende arbejde, kreativitet samt sammenhænge mellem teori og praksis. Elevernes selvstyring og differentieret læring er i denne kontekst i centrum ved, at der er fokus på, at de får en øget indflydelse på deres læreprocesserne. Eleverne skal selv være aktive deltagere i skabelsen af viden i undervisningen, hvilket bl.a. gøres muligt ved brugen af flermediale læringselementer, da kombinationen kan medvirke til at udvidelse både læringsmiljø og -former. Ved at inddrage forskellige oplevelsesformer tages der også hensyn til, at eleverne lærer forskelligt, så en differentiering af læringen i højere grad opstår. Den enkelte elev bygger sin forståelse af verden op gennem kommunikation med andre, og viden og læring er afhængig af den situation, som individet befinder sig i. Sustainable har potentialer, der skaber nye forudsætninger for kommunikation, samarbejde, videndeling og formidling i undervisningen, i forhold til traditionel undervisning, og det bidrager samtidig med muligheden for et fleksibelt læringsrum, der overskrider den traditionelle klasserumsundervisning. Kilder: Hansen, Vygotsky, Holm Sørensen, Koschmann, Qvortrup, Hiim og Hippe, Bang i Heilesen, speciale 17

19 KAPITEL 6 Forbrug og Bæredygtighed Primære fag: Naturgeografi/Biologi/Kemi. Sekundære fag: Samfundsfag Kilde: Flickr, JeffreyTurner (creative common) Temaet Forbrug og Bæredygtighed handler om de miljømæssige konsekvenser af det globale forbrugssamfund, og hvilken effekt det har på klimaet. Det indeholder desuden eksempler på forskellige måder at tænke i konkrete grønne, bæredygtige og klimavenlige løsninger, som tilsammen kan være skridt på vejen til at nå de mål, der er sat for at reducere CO 2 -udledningen. I temaet inddrages der primært indhold fra fagene naturgeografi og biologi, og store dele kan også bruges til at få en tværfaglig vinkling med samfundsfag. 18

20 OPBYGNING I Forbrug og Bæredygtighed udgør kapitel 1 en introduktion til temaet, mens kapitel 2, 3 og 4 tager udgangspunkt i, og forklarer, naturvidenskabelige processer, som er årsag til klimaforandringerne (og menneskets rolle). Kapitel 5, 6, 7 og 8 går i dybden med forskellige hovedområder om forbrugssamfundets klimapåvirkning. Første kapitel er kort og introducerende til temaet. Det opstiller en overordnet ramme om forbrugssamfundets påvirkning af klimaet og nødvendigheden af at tænke tværfagligt og løsningsorienteret. Andet kapitel handler om drivhuseffekten og kulstofkredsløbet og tager udgangspunkt i teorien omkring, hvordan de naturlige, fysiske processer fungerer i praksis, og hvordan temperaturen på jorden påvirkes. Tredje kapitel beskæftiger sig menneskets indvirken på kulstofkredsløbet. Det kommer f.eks. til udtryk ved at sammenligne temperaturmålinger med målinger af atmosfærens historiske indhold af CO 2 i iskerneboringer. Der fokuseres også på, hvordan global opvarmning øges i takt med en stigende afbrænding af fossilt brændstof - hvilket bl.a. kan medføre forsuring af havene. Der er i kapitlet også eksempler på brugen af forskellige bæredygtige energiformer. Fjerde kapitel tager udgangspunkt i drivhusgasserne, og hvordan de lagres. Der fokuseres også på FN s klimapanels forskellige fremtidsscenarier og på konkrete forandringer i klimaet såsom havvandsstigninger, tørke, afsmeltning mv. Femte kapitel handler om, hvordan forbrug kan være til at påvirke de naturlige processer, og hvordan det i særdeleshed kommer til udtryk, når man indregner mængden af energi og ressourcer, der anvendes i produktionen af varer. Kapitlet berører også, hvordan landes CO 2 -udledning opgøres internationalt, og at der findes flere forskellige måder at beregne udledning på, hvilket har stor betydning for resultaterne. Sjette kapitel er centraliseret omkring naturressourcer, og der bliver bl.a. opstillet en teori om knaphed på heraf, da de ikke når at regenereres i takt med brugen af dem - samt en kritik af denne teori. Syvende kapitel fokuserer på affald og introduceres ud fra en historisk kontekst. Derefter kommer kapitlet ind 19

21 på hele processen omkring bortskaffelse, og en central del omhandler også genanvendelse og genbrug. Ottende kapitel handler om mad og den udledning af drivhusgasser, der opstår ved fødevareproduktion. Landbruget fremhæves, hvor metan er en central i forhold til udledning af drivhusgasser. Til slut er madspild i fokus. Klik her for at komme tilbage til temaoversigten. Eller klik her for næste kapitel: Elementer til støtte for elevers læring. 20

22 KAPITEL 7 Vand Primære fag: Biologi/Naturgeografi. Sekundære fag: Samfundsfag Kilde: Flickr, Yogendra (creative common) Temaet Vand handler om, vands betydning for liv på Jorden, og hvordan det begynder at blive en knap ressource i takt med verdens stigende befolkningstal og et varmere klima. Det indeholder desuden eksempler på forskellige måder at tænke i konkrete grønne, bæredygtige og klimavenlige løsninger, som kan være med til at reducere vandforbruget. I temaet inddrages primært indhold fra fagene naturgeografi og biologi, og store dele kan også bruges til at få en tværfaglig vinkling med samfundsfag. 21

23 OPBYGNING Første kapitel er introducerende og handler bl.a. om, vand som forudsætning for liv, hvordan fordelingen af saltvand og ferskvand er på jorden, og at der de seneste år er opstået et pres på vandressourcerne. Andet kapitel omhandler, hvad vand bruges til i praksis, og der lægges vægt på tre hovedområder: husholdninger, industri og landbrug. Tredje kapitel fokuserer på, hvor meget vand der går til at producere forskellige forskellige fødevarer, og hvordan man kan undgå vandspild gennem det, man spiser. Fjerde kapitel tager udgangspunkt i, hvordan man kan reducere vandforbruget gennem teknologiske løsninger. To danske virksomheder inddrages som praktiske cases. Femte kapitel er centraliseret omkring det hydrologiske kredsløb, og hvordan denne cirkulering af vand mellem jorden og atmosfæren hænger sammen. Sjette kapitel beskæftiger sig med forekomsten af vand i verden og i Danmark. Her bliver specielt den skæve fordeling af vand - globalt lige så vel som lokalt - fremhævet. Syvende kapitel er centraliseret omkring dannelsen af grundvand og betydningen af det i forhold til drikkevand i Danmark. Kapitlet kommer også ind på, hvordan vandressourcerne er under pres i en dansk kontekst, selvom her ikke er vandmangel. Ottende kapitel fokuserer på, hvordan klimaforandringer vil påvirke den fremtidige efterspørgsel af vand. Derudover er der også fokus på, hvordan regnen vil falde fremover og på, hvordan man på politiske plan forsøger at klimatilpasse i byer. Tiende kapitel tager udgangspunkt i de konflikter, der udspiller sig på verdensplan pga. vand. Der fokuseres bl.a. på brugen af dæmninger, og hvad de har af både positive og negative effekter i en lokal og international kontekst. Klik her for at komme tilbage til temaoversigten. Eller klik her for næste kapitel: Elementer til støtte for elevers læring. 22

24 KAPITEL 9 Energi Fag: Fysik/Matematik. Sekundære fag: Samfundsfag Kilde: Flickr, JeffreyTurner (creative common) Temaet Energi handler om de miljømæssige konsekvenser af det globale energiforbrug og hvilket effekt det har på klimaet. Det indeholder desuden eksempler på forskellige måder at tænke i konkrete grønne, bæredygtige og klimavenlig løsninger, som tilsammen kan være skridt på vejen til at nå de mål, der er sat for at reducere CO 2 -udledningen. I temaet inddrages der primært indhold fra fagene fysik og matematik, og store dele kan også bruges til at få en tværfaglig vinkling med samfundsfag. 23

25 OPBYGNING I Energi udgør kapitel 1 en introduktion til temaet og begrebet energi. Kapitel 2 kortlægger hvilke forskellige typer af energi der findes og hvilke naturvidenskabelige processer, som er årsag til klimaforandringerne. Kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 tager udgangspunkt i vedvarende energier og i kapitel 8 afsluttes emnet med henvisninger til videre læsning. Første kapitel er en kort og introducerende tekst til temaet Energi. Her belyses det hvad energi egentligt er og de kommende kapitlers centrale emner berøres kort. Andet kapitel handler om forskellige typer af energi. Kapitlet præsenterer grundlæggende termer som kinetisk energi og potentiel energi. Former for vedvarende og konventionel energi vil også blive berørt i dette kapitlet, og ydermere kommer kapitlet omkring hvordan man omdanner energi og hvordan energi måles. Slutteligt vil effekt af energi og energis virkningsgrad blive forklaret. Tredje kapitel beskæftiger sig overordnet med vedvarende energi. Derfor fremhæves solenergi, geotermisk energi, vindenergi og vandenergi. Videre i kapitlet præsenteres begreberne atomskaller og solceller. Der lægges op til diskussion og forklaring, omhandlende vores energiforbrug i dag og hvor vores energi kommer fra. Fjerde kapitel tager udgangspunkt i solenergi. Derfor præsenteres centrale begreber som Kelvinskalaen & det absolutte nulpunkt samt Stefan Boltzmanns Lov. Som næste skridt forklares de forskellige opsamlings-installationer, solvarme-anlæg og solcelle-anlæg. Dertil fremhæves teori om Atom-skaller, Oktet-reglen og fotovoltaisk effekt. Som afslutning ledes der op til diskussions om energiformens udfordringer og fremtidigt potentiale. Femte kapitel omhandler vindenergi. Der ses nærmere på hvorfor vinden blæser, hvad tryk er og hvordan man måler jordens tryk. Derudover forklares teknikken bag en vindmølle, og i den forbindelse energi og effekt i vinden. I kapitlet fokuseres der til sidst på vindenergiens udfordringer og fremtidigt potentiale. Sjette kapitel er centraliseret omkring geotermisk energi. Først og fremmest forklares geotermisk energi, endvidere hvordan man fremstiller elektricitet fra geotermisk energi og der gives et eksempel på hvordan vi gør brug af det i Danmark. Kapitlet indeholder dertil 24

26 udregninger og øvelser om varmekapacitet, og slutteligt ledes der op til diskussions om geotermisk energis udfordringer og fremtidigt potentiale. Syvende kapitel fokuserer på vandenergi. Der redegøres for hvad vandenergi er, og teknikken bag en turbine forklares. I kapitlet kortlægges de forskellige vandenergikilder: vandenergi og dæmninger (tidevandsenergi) og bølgeenergi. De forskellige vedvarende energier sammenlignes i en beskrevet øvelse og afsluttende fremlægges udfordringer og fremtidigt potentiale for vandenergi. Ottende kapitel afslutter temaet Energi ved at linke til forskellige eksperimenter og informationer omhandlende energi. Hvis man har mod på mere, har man dermed et godt afsæt. Klik her for at komme tilbage til temaoversigten. Eller klik her for næste kapitel: Elementer til støtte for elevers læring. 25

27 KAPITEL 10 Transport Fag: Naturgeografi/Biologi/Kemi. Sekundære fag: Samfundsfag Billede: Kilde: Flickr, National Library of Scotland (creative common) Temaet Transport handler om de miljømæssige konsekvenser af den verdensomspændende transport, og hvilket effekt det har på klimaet. Det indeholder desuden eksempler på forskellige måder at tænke i konkrete grønne, bæredygtige og klimavenlig løsninger, som tilsammen kan være skridt på vejen til at nå de mål, der er sat for at reducere CO 2 -udledningen. I temaet inddrages der primært indhold fra fagene naturgeografi og biologi, og store dele kan også bruges til at få en tværfaglig vinkling med samfundsfag. 26

28 OPBYGNING I Transport udgør kapitel 1 en introduktion til temaet, mens kapitel 2 forklarer nogle af de samfundsmæssige og naturvidenskabelige processer, som er årsag til klimaforandringerne. Kapitel 3, 4, 5 og 6 tager udgangspunkt i den tekniske udvikling inden for motor, batteri og brændsel. Første kapitel er en kort og introducerende tekst til temaet Transport. Det opstiller den overordnede ramme for hvad transport er, samt en oversigt over de centrale emner, der vil forekomme i de efterfølgende kapitler. Andet kapitel handler om transportsektoren i Danmark, og kortlægger omfanget af gods- og persontransport på veje, med skib og med fly. Derudover fokuseres der på forbrug af brændstof og CO 2 e-udslip, samt hvorfor der er brug for alternative persontransportformer som samkørsel og elbiler. I kapitlet sættes der fokus på udviklingen fra fossile brændstoffer og biobrændsler, samt hvilke miljøtiltag der sker i forbindelse med transport i byerne. samfundshistoriske betydning. Kapitlet afsluttes med en introduktion til elbilen og dens historie. Fjerde kapitel tager udgangspunkt i elbilen et spadestik dybere end i de foregående kapitler. Her forklares batteriet, opladningsfunktionen, udviklingen af batterierne og opladningseffektiviteten. Femte kapitel omhandler energibehov ved de forskellige transporttyper. Kapitlet berører også hvordan man udregner vindmodstand på fly, og ser på forskellene i CO 2 udslip ved brug af lastbiler eller skibe. Sjette kapitel er centraliseret omkring biobrændsler. Der bliver redegjort for hvad bioenergi er, hvordan 1.- og 2.- generations biobrændsler defineres, samt hvilke alternative brændstoffer der findes til diesel og benzin. Kapitlet afsluttes med en forklaring af forskellen mellem biogas og naturgas. Tredje kapitel beskæftiger sig med forbrændingsmotorens funktionalitet og den 27

29 KAPITEL 8 Natur og Skov Primære fag: Naturgeografi/Biologi/Kemi Kilde: Flickr, Kyden (creative common) OPBYGNING og 8 går i dybden med forskellige hovedområder om forbrugssamfundets klimapåvirkning. I Skov og Jord udgør kapitel 1 en introduktion til temaet, mens kapitel 2, 3 og 4 tager udgangspunkt i, og forklarer, naturvidenskabelige processer, som er årsag til klimaforandringerne (og menneskets rolle). Kapitel 5, 6, 7 Første kapitel er kort og introducerende til temaet. Det opstiller en overordnet ramme om forbrugssamfundets påvirkning af klimaet og nødvendigheden af at tænke tværfagligt og løsningsorienteret. 28

30 Andet kapitel handler Klik her for at komme tilbage til temaoversigten. Eller klik her for næste kapitel: Elementer til støtte for elevers læring. 29

31 Ordforklaring Ord der er markeret med fed og understreget, kan man trykke på og få en uddybende forklaring, hvis man ikke ved, hvad de betyder. Beslægtede termer Træk beslægtede opslagsord hertil Register Find opslagsord Kapitel 1 - Elementer til støtte for elevernes læring

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer -undervisning VERSION 1.0.2014 Inspirationen til dette undervisningsmateriale fra er udarbejdet ud fra Undervisningsministeriets nye forenklede fælles mål for faget. Undervisningsmaterialet er rettet mod

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere