Master class 3 Energieffektivisering i eksisterende og nye byområder 10. Juni 2014 i Albertslund

Transkript

1 Master class 3 Energieffektivisering i eksisterende og nye byområder 10. Juni 2014 i Albertslund Elsebeth Terkelsen, FBBB Mål med undervisningen Generelt mål: Bedre integration af energi og bæredygtighed i strategisk planlægning På et tidligere tidspunkt i processen Igennem hele processen Konkret mål: at formidle viden, færdigheder og værktøjer Tilpasset lokale behov Sammen med deltagerne Dagens mål: at sætte fokus på to temaer Energieffektivisering i nye og eksisterende byområder Klimatilpasning 1

2 Indhold: - Opsamling fra sidst - Principper og begreber - Energieffektivisering af nye og eksisterende bygninger - Tilføring af vedvarende energi BIPV - Bygningen og området - Processer Energikæden 4 2

3 Kommunens roller (bl.a.) Kommunen som virksomhed Ejer af forsyningsselskaber Planlægningsmyndighed (trafik, varme, affald ) Godkendende myndighed Partnerskaber med virksomheder Oplysning af borgere 5 Transport Affald Forbrænding El og fjernvarme Bygninger Biogas 6 3

4 Energieffektivisering: Principper og begreber Passive strategier Typiske passive strategier Byer/områder Bygninger Sol/skygge. Vegetation. Urbaniseringsgrad (tæthed) Sol/skygge. Termisk masse Naturlig ventilation Fugt/ Affugtning Det er vanskeligt at definere en generel passiv strategi for alle bygninger i en by Det er nødvendigt at analysere hver enkelt bygning i forhold til brug, lokalisering og målet med projektet 4

5 Integration på tre niveauer Område Bygning Attraktivitet Tilgængelighed Blandet anvendelse Smart energibalance Attraktivitet Flexibilitet Materialer Orientering Installationer Energibesparelser Teknologi Sand bæredygtighed kan kun opnås ved integrering på områdeniveau! 60% 70% af points i energimærkning indtjenes her Bygningen og området 5

6 Lufttemperatur Vindhastighed Fugtanalyser (by skala) Igennem analyser kan man undgå problemer relateret til urbane varmeø effekter. Passive Strategier Påvirkning af bygningers geometri. Placering af vegetation. Inflydelse via grønne tage. Kilde: 6

7 Passive Strategier Sol /skygge analyser Kilde: Oregi Isasi, X. Definer de første strategier for Området Bygningernes højde, gadebredder, geometri og proportioner Bygningen optimér orienteringen, vinduesstørrelser, behov for skygge Vindhastighed (By/Bygnings skala) Passive Strategier Evne til at lokalisere konfliktområder eller områder med dårlig komfort Kilde: Aurea Consulting Mulighed for at ændre / tilpasse geometrien i lokliseringen af forskellige urbane elementer. 7

8 Passive Strategier Problemer eksempler 1 En bygning i London smelter biler og sætter bygninger i brand Problemer eksempler Passive Strategier 2 Microklimatisk påvirkning: Blænding omkring Walt Disney Concert Hall, LA Kilde: Marc Schiler 8

9 Energiforbrug i bygninger i nye og eksisterende byområder Afklaring af begreber Begreber Energiforbrug Varmebalance Energibalance Varmeforbrug Energiudnyttelse Energimærker 9

10 Energiforbrug i bygninger Vedvarende energi Ventilation Opvarmning (SH), Belysning Varmt vand Q tot = Q SH + Q cooling + Q DHW +Q vent + Q Aux + Q Light -Q RE Varme balance 5 C Tab: Transmission Tab: Ventilation Tab: Air Infiltration 5 C 18 C Gevinst: Solvarme Gevinst: Interne kilder Gevinst: Opvarmning (kedel) 10

11 Energibalance Varme / Kølebehov Transmission (klimaskærm, zoneopdeling) Ventilation og infiltration (lufttæthed) Energiforsyning Varmeinstallationer Varmeforbrug SUSREG masterclass #1 11

12 Energimærkning bygninger Label E Label E Label E Boliger med samme energimæssige kvalitet fx et E mærke kan stadig have meget forskelligt energiforbrug pga. forskelle i bygningsstørrelse og type Energiforbrug / energimærker Energimærker Primært energiforbrug i forhold til nybyggeri 2006 Boliger Virksomheder G 469% 384% F 469% 384% E 372% 311% D 295% 253% C 218% 195% B 141% 137% A 100% 100% SUSREG masterclass #1 12

13 Energimærker kommunale bygninger i Skive a b c d e f g 13

14 Energieffektivisering Energiforbrug i bygninger Skelne mellem to hovedkategorier: Bygningsrelaterede energiefterspørgsel Rumopvarmning Køling Ventilation Varmt vand Belysning Elevatorer Brugerrelateret efterspørgsel Vaske maskine Køleskab Komfur Tv, radio, computer Reguleret ved at bygningens energimæssige ydeevne Ydelsesberegning ud fra "standard brug af bygning" Faktiske efterspørgsel afhænger beboernes adfærd Ikke reguleret (kun energimærker for apparater) Hovedsageligt elforbrug (90%) Afhængig af livsstil 14

15 EA4 Muligheder for energieffektivisering Effektiv brug af fossil energi (højeffektiv kedel, varmepumpe, fjernvarme, kraftvarme, spildvarme) Nærhed og tab i varmenettet Passiv solenergi (solorienteret arealplanlægning og solorienterede bygninger) Kompakte bygninger Isolering, glas Rumopvarmning, varmt vand Ventilation, belysning, elevatorer Bruger aspekter / livsstil / energibevidsthed Optimering af klimaskærmen Optimering af en bygnings isolering Klimaskærmens transmitterings værdi (U værdien) er direkte relateret til isoleringen. Klimaskærmens isolering. Interne gevinster. Vinduernes værdi: transmitterings and sol faktor. Bygningens anvendelse: brugen, tiden, fordelingen. Muligheden for at forstå hver parameters indflydelse på opvarmningen Dynamisk simulation 15

16 Dias nummer 29 EA4 to be detailed further Erik Alsema;

17 Isolering af vægge SUSREG masterclass #1 Lufttæthed SUSREG masterclass #1 16

18 Renovering PASSIV renovering: Forbedre karakteristiske elementer som direkte påvirker bygningens energiforbrug Refurbishment strategies passive insulation Isolering Ud fra synspunktet om varmetransmission og energiforbrug er the mest markante tiltag i et renoveringsprojekt varmeisolering. Det er det eneste tiltag, der møder samtlige af tre følgende krav SPARE energi, REDUCERE CO2 emissioner og ØGE komforten for brugerne. Laveste omkostninger og maximum fordel for bruger / ejer af bygningen 17

19 Optimering af rumopvarmning og varmt vand Optimering af en bygnings rumopvarmning og varmt vand Rigtig dimensionering af varmeanlægget Isolering af rørføringer Korrekt justering Brugervenlige målere Optimering af ventilation, belysning og elevator Optimering af en bygnings ventilation, belysning og elevator Ventilationsanlæg med varmegenindvinding 85 90%. LED Bevægelsessensorer i fællesarealer Opmærksomhed på elevatorens funktioner energiforbrug, stopstilling m.v. 18

20 Opsummering Forbedring af kvaliteten af bygninger kan bidrage væsentligt til klimapolitiske mål; Opmærksomhedspunkter: Bygningsorientering og kompakthed Kvaliteten af klimaskærmen (Facilitering af) reduceret energiforbrug Udnytte bæredygtige ressourcer Effektive og robuste bygningsinstallationer Energieffektivisering af bygninger og VE 19

21 Passive strategier BEGRÆNSNINGER I mange tilfælde er det ikke muligt at tilvejebringe passive løsninger - Fx til at opfylde Bygningsreglementets 2020 mål Definition af nye løsninger for at forbedre byernes energi og miljømæssige forhold Vedvarende energi Vedvarende Energi (VE) Solceller og varmepumper 20

22 VE solceller Aktiv solenergi / varmt vand og el (Source: IEA. Solar Heating and Cooling Technology Roadmap) VE solceller Aktivesol and dagslysteknologier 21

23 VE solceller Overensstemmelse mellem forsyning og efterspørgsel Renovering + Effektivitet+ Vedvarende Energi Integreret design nødvendigt 22

24 Diskussion Hvilke forhold kan vi øve indflydelse på i et nybyggeri? Passive? Aktive? Hvilke parametre kan vi forbedre eller optimere i et renoveringsprojekt? Passive? Aktive? Hvilke forhold er adfærdsbetingede? Hvilke komfortmæssige forhold er vigtige i brugernes dagligdag? Eksempler Ellebo Ballerup, DK 1. præmie Nordic Build 23

25 Ellebo Ballerup Eksisterende forhold: Bygget i 1963 Fladt tag, gamle vinduer, installationer etc. Mål for projektet: Holistisk løft Zero CO2 emission igennem hele livscyclus (fokus på energiforbrug, materialer cradleto cradle principper, energi produktion etc.) Begrænsede ressourcer (alment byggeri) 24

26 Klimatilpasning Flo Risiko for oversvømmelse 25

27 Regnvandsoplande og absorberingskapaciteter 26

28 Quality street Kvalitet i omgivelserne det offentlige rum/ mødesteder EUROPAN 12 : I København var vinderen Vores gård i Gaden', der lægger vægt på vand, naturligt lys og på at omdanne gaden til en fælles gårdhave. Desuden giver det mulighed for at bruge de tidligere kældre til boligformål. 27

29 Energieffektivisering og processer Bæredygtig planlægning Miljø og energimæssig kvalitet Bæredygtig planlægning Område kvalitet Proces kvalitet 28

30 Proces kvalitet Trinvis planlægningsproces Inddrage interessenter og fokusere på deres rolle i planlægningsprocessen Understøtte nuværende og fremtidige aktiviteter i området Bruge nye værktøjer? Energieffektivisering i nye og eksisterende byområder Er de nuværende redskaber tilstrækkelige til at nå vores mål om energieffektivisering? Kan man bruge en spredt strategi over tid en værktøjskasse eller et katalog i stedet for en masterplan? Kan man bruge bæredygtighed, energibesparelser og klimatilpasning som teknikker eller værktøjer til at finde nye potentialer for det gode liv samtidig med energieffektiviseringer? 29

31 30