Lokal eller central udbygning af VE?

Transkript

1 Lokal eller central udbygning af VE? Workshop 3 om VE i bygningsreglementet Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse

2 Emne for workshoppen Primært skal vi dele viden og erfaringer på dette område Er det nuværende bygningsreglement hensigtsmæssigt? Og hvordan kan vi forbedre det? Jeg vil give et indledende indspil om økonomi for VE anlæg og fakta om bygningsreglement Endelig kommer jeg med nogle spørgsmål til debat 2

3 3 Kilde: Fraunhofer ISE,

4 I Danmark er produktionsomkostningen ca. 80 øre/kwh for husstandsanlæg ekskl. moms For markanlæg øre/kwh

5 BR15 1. Mindstekrav til klimaskærm 2. Energiramme -25 % -50 % -75 % 5 Kilde: Bygningsreglement.dk

6 Hvordan anvendes energirammen? angiver en øvre grænse for, hvor stort en nyopført bygnings samlede behov for tilført energi må være til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand Tilførsel af energi indgår med forskellige faktorer: 6 Kilde: DØR 2016, VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGSREGLEMENTETS ENERGIRAMMER

7 VE kan indregnes i energirammen Fælles VE-anlæg kan indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne af bygningerne bidrager økonomisk til etablering heraf. VE-anlægget skal endvidere opføres i bebyggelsen eller i nærheden. VE-anlæg må dog maksimalt bidrage med 25 kwh/m 2 Indenfor kommunen eller i umiddelbar nærhed af bygningen 7

8 Hvordan bliver det resulterende mulige varmebehov? *uden hensyntagen til at komponentkravene sætter begrænsninger Kilde: DØR 2016, VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGSREGLEMENTETS ENERGIRAMMER

9 Spørgsmål til debat 1. Er det hensigtsmæssigt, at lokal forsyning med fx solceller og solvarme indgår i bygningens energiramme? Eller bør energirammen alene fokusere på bygningens energiforbrug? 2. Hvilke hensyn skal energifaktorerne afspejle? Brændselsforbrug? CO2-udledning? Økonomi? Er det hensigtsmæssigt at nogle typer af VE, som biomasse indgår med en faktor 1, i energirammen, mens solvarme og solceller indgår med faktor 0? Bør energifaktoren for fjernvarme afspejle det lokale fjernvarmeværks produktionskarakteristika? 3. Er VE forsyning blevet så billigt, at bygningsreglementet ikke bør strammes efter 2020? 4. Bør der stilles krav om lavtemperaturforsyning i nybyggeri? Aht. indpasning af varmepumper og lavtemperatur fjernvarme 9

10 Drøftelser i workshoppen Er det hensigtsmæssigt, at lokal forsyning med fx solceller og solvarme indgår i bygningens energiramme? Argumenter for En solcelle på taget kan fremme fokus på energiforbrug/forsyning og dermed energibevidst adfærd Udnytte husenes tagareal VE anlæg kan bruges som kompensation for bygninger, der ikke ellers ikke kan lovliggøres, fordi de ikke overholder energirammen. Hvordan kan man ellers kompensere? Argumenter imod Fokus på robuste bygninger og isolering. Derfor bør vi have en energitabsramme frem for en energiramme. Bygningen holder i 100 år altså langt længere end VE anlæg og varmeinstallation. Derfor vigtigst med høj kvalitet her. Solceller på taget er grimme... 10

11 Drøftelser i workshoppen Øvrige emner Bør bygningsreglement fremadrettet have et særskilt krav om bygningsintegreret VE produktion? Så vi sikrer at fx tagarealet udnyttes: fordi areal bliver en knap resurse Måske stort vækstpotentiale for den danske byggebranche, hvis vi går foran her? Men måske for rigidt og hvis bygningsintegrerede bygninger bliver meget billige kommer de vel af sig selv? Det kan være hensigtsmæssigt at stille krav om at nye bygninger skal have lavtemperatur-varmesystemer til opvarmning (fx max 40 gr. C), således at de er parate til lavtemperatur-fjernvarme eller varmepumper. 11

12 12 EKSTRA

13 Hvad koster det at forsyne en bygning med vedvarende energi? El fra havvindmølle: 75 øre/kwh Distribution: 25 øre/kwh Virkningsgrad for varmepumpe: 300% Driftsomkostning: 100/3 = 33 øre/kwh-varme Investering og drift af varmepumpe: 8000 kr./årlig => 42 øre/kwh-varme I alt 75 øre/kwh 13

14 14 Dansk Energi (2016): Ny politik til et grønt energisystem