Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag 27.6.2007"

Transkript

1 Bilag 1 Stx, juni 2007 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 Uddannelsens formål ( 1-3) Kapitel 2 Uddannelsens varighed og omfang ( 4-6) Kapitel 3 Struktur og indhold i de 3- og 4-årige uddannelsesforløb ( 7-46) Kapitel 4 Vejledning ( 47) Kapitel 5 Uddannelsens styring ( 48-66) Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse ( 67-96) Kapitel 7 Struktur, organisering og indhold i det 2-årige studenterkursusforløb ( ) Kapitel 8 4-årige tilrettelæggelser mv. ( ) Kapitel 9 Særlig tilrettelæggelse af pre-ib ( ) Kapitel Enkeltfag ( ) 10 Kapitel Selvstuderende ( ) 11 Kapitel Intern evaluering ( ) 12 Kapitel 13 Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning ( ) Kapitel 14 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ( ) Kapitel Sygeundervisning ( ) 15 Kapitel Klage ( 146-8) 16 Kapitel Fravigelser fra bekendtgørelsens regler ( 149) 17 Kapitel Ikrafttrædelses- og overgangsregler ( 150) 18 Bekendtgørelsens læreplaner Bilag 2 Blokke til studieretninger og valgfagene Bilag 3 Bindinger mellem studieretningsfag Bilag 4 2.g-oOpgaven i dansk og/eller historie Bilag 5 Laboratoriekurser Bilag 6 Projektopgaven for enkeltfagskursister og selvstuderende Bilag 7 Studieretningsprojektet Bilag 8 Almen sprogforståelse Bilag 9 Almen studieforberedelse

2 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Bilag 23 Bilag 24 Bilag 25 Bilag 26 Bilag 27 Bilag 28 Bilag 29 Bilag 30 Bilag 31 Bilag 32 Bilag 33 Bilag 34 Bilag 35 Bilag 36 Bilag 37 Bilag 38 Bilag 39 Bilag 40 Bilag 41 Bilag 42 Bilag 43 Bilag 44 Bilag 45 Bilag 46 Bilag 47 Bilag 48 Bilag 49 Bilag 50 Bilag 51 Bilag 52 Bilag 53 Bilag 54 Bilag 55 Billedkunst B Billedkunst C Biologi A Biologi B Biologi C Dansk A Dramatik B Dramatik C Engelsk A Engelsk B Fransk begyndersprog A Fransk fortsættersprog A Fransk fortsættersprog B Fysik A Fysik B Fysik C Græsk A Historie A Idræt C Italiensk A Kemi A Kemi B Kemi C Latin A Latin B Matematik A Matematik B Matematik C Mediefag B Mediefag C Musik A Musik B Musik C Naturgeografi B Naturgeografi C Naturvidenskabeligt grundforløb Oldtidskundskab C Religion C Russisk A Samfundsfag A Samfundsfag B Samfundsfag C Spansk A Tysk begyndersprog A Tysk fortsættersprog A Tysk fortsættersprog B

3 Bilag 2 - blokke Stx, juni 2007 Blokke til studieretninger og valgfag B A Blok 7 Blok 8 C B Blok 4 Blok 5 Blok 6 C Blok 1 Blok 2 Blok 3 Gennem studieretninger og valgfag skal der udfyldes 8 blokke, hvor: 3 blokke anvendes til ét fag på mindst C-niveau og mindst 2 af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau 3 blokke anvendes til at hæve 3 fag fra C-niveau til B-niveau, hvoraf mindst én bruges til at hæve et naturvidenskabeligt fag til B-niveau. 2 blokke anvendes til at hæve 2 fag fra B-niveau til A-niveau. I en blok er der plads til et fag på C-niveau, til at løfte et C-niveau til et B-niveau (C B) eller til at løfte et B-niveau til et A-niveau (B A). Når et fag løftes fra C-niveau til A-niveau, anvendes der 2 blokke (nemlig en blok C B og en blok B A). Ved udbud og oprettelse af studieretninger kan skolen ændre sammensætningen af en studentereksamen i bestemte studieretninger ved at løfte en eller flere blokke opad i skemaet. Således kan en C- blok erstattes af en C B-blok eller en B A-blok, eller en C B-blok kan erstattes af en B A-blok. Desuden kan den enkelte elev gennem valget af bestemte valgfag ændre sammensætningen af studentereksamen efter samme princip. Derved ændres sammensætningen af niveauer. Man kan ikke sænke niveauet for en studentereksamen ved at flytte blokke nedefter. Undtagelser For elever, der har 4 fremmedsprog, og som har engelsk B, fortsættersprog B, enten 2 begyndersprog A eller 1 begyndersprog A og latin A, henvises til 26, stk. 1. For elever, der har 3 fremmedsprog, hvoraf mindst 2 er på A-niveau, henvises til 27.

4 Bilag 3 - bindinger Stx, juni 2007 Oversigt over bindinger mellem studieretningsfagene i uddannelsen til studentereksamen (stx) Enhver studieretning skal indeholde mindst ét studieretningsfag på A-niveau. Afhængigt af valget af studieretningsfag på A-niveau skal studieretningen også indeholde et fag fra en bestemt gruppe af fag på mindst B-niveau, jf. nedenstående. Hvis studieretningen indeholder: biologi A, skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau kemi A, skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau fysik A, skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau matematik A, skal den også indeholde mindst et af fagene biologi, fysik, kemi og samfundsfag på mindst B-niveau samfundsfag A, skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau engelsk A, skal den også indeholde enten samfundsfag på mindst B-niveau eller et fortsættersprog, et begyndersprog eller musik på A-niveau et fortsættersprog A, skal den også indeholde enten samfundsfag på mindst B-niveau eller engelsk A, et begyndersprog A eller musik A et begyndersprog A, skal den også indeholde et andet begyndersprog A, engelsk A, et fortsættersprog A, et klassisk sprog A eller musik A et klassisk sprog A, skal den også indeholde et begyndersprog A, engelsk A, et fortsættersprog A, et andet klassisk sprog A eller musik A musik A, skal den også indeholde enten et andet kunstnerisk fag B eller engelsk A, et fortsættersprog A, et begyndersprog A eller et klassisk sprog A eller matematik på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau. Indeholder studieretningen flere fag på A-niveau, skal bindingerne være opfyldt for hvert af fagene.

5 Bilag 4 2.g-oOpgaven i dansk og/eller historie Stx, juni g-oOpgaven i dansk og/eller historie 1. Formål 1.1 I løbet af 1. eller 2.g skal hver elev besvare en større skriftlig opgave (2.g-opgaven) i et af fagene dansk eller historie eller i begge fag, jf. 122, stk Formålet med 2.g-opgaven er dels at styrke de faglige mål ved, at eleven i tilknytning til det faglige arbejde og med inddragelse af faglig teori og metode arbejder med et centralt fagligt emne, dels at skabe progression i udarbejdelsen af større skriftlige opgaver ved, at eleven med vægt på de fremstillingsmæsige og opgavetekniske aspekter udarbejder et større skriftligt produkt. 2. Valg af fag og område; vejledning 2.1 Den enkelte elev vælger selv det/de fag, som opgaven skrives i. Valget skal foretages senest 6 uger inden afleveringstidspunktet. Skolen fastlægger en procedure herfor. 2.2 Elevens faglærer/faglærere er vejleder/vejledere på opgaven. 2.3 I samråd med vejleder/vejledere skal eleven vælge område for opgaven. Området skal afgrænses på en sådan måde, at der sikres en forankring i undervisningen i faget/fagene og dermed en faglig dybde i arbejdet. Afgrænsningen af området skal samtidig sikre, at væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for gennemgået stof, samt at eleven ikke kan genanvende væsentlige dele af besvarelser af tidligere opgaver. 2.4 Eleven tilbydes vejledning med henblik på, at vejleder og elev i fællesskab indkredser en problemformulering inden for området. Problemformuleringen skal godkendes af vejlederen/vejlederne senest 2 uger inden afleveringstidspunktet. Skolen fastlægger en procedure herfor g-o Opgaven besvares individuelt. Elever kan vælge samme område, men skal i vejledningsforløbet have formuleret forskellige problemformuleringer. 2.6 Skolens lokaler, bibliotek samt øvrige undervisningsudstyr skal i videst muligt omfang være til rådighed for eleven i den periode, hvor besvarelsen udarbejdes. 3. Bedømmelsen 3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen foretages af faglæreren/-lærerne og er en faglig helhedsvurdering. I bedømmelsen lægges vægt på: emnebehandling, herunder dokumentation anvendelse af faglig viden og fagets/fagenes grundlæggende metoder fremstilling, herunder kildeoplysning, noteapparat og litteraturliste. Endvidere indgår det i bedømmelsen, om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet. Der gives én karakter, som indgår i fastlæggelsen af den afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) i faget/fagene.

6 Bilag 5 - laboratoriekurser Stx, juni 2007 Laboratoriekurser 1. Fagrække 1.1 Der skal afholdes laboratoriekurser i fagene biologi, fysik og kemi på niveau A, B og C samt i og naturgeografi på niveau B og C efter nedenstående regler. 2. Formål 2.1 Laboratoriekursus erstatter den eksperimentelle del af undervisningen i fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi, jf. læreplanerne for disse fag. Laboratoriekursus skal derfor give kursisterne mulighed for at tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at kunne honorere kravene mht. det eksperimentelle arbejde, som de fremgår af læreplanerne for de pågældende fag, herunder især afsnittet om den afsluttende mundtlige prøve i faget. 3. Kursernes placering mv. 3.1 Laboratoriekurserne afholdes ultimo marts/april måned, normalt såvel øst som vest for Storebælt. Laboratoriekurserne skal foregå på en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen. Undervisningsministeriet udpeger for tre år ad gangen én institution øst og én vest for Storebælt til at afholde kurserne. 3.2 Laboratoriekurser i samme fag på forskellige niveauer tilrettelægges således, at kursisterne kan følge alle niveauer successivt inden for samme termin. 3.3 Der skal sikres kursusplads til alle, der har tilmeldt sig, jf. pkt De institutioner, der afholder laboratoriekurser, udsender tilmeldingsskemaer til alle gymnasieskoler og studenterkurser inden den 1. december sammen med meddelelse om tid og sted for laboratoriekursernes afholdelse. 4. Tilmelding til laboratoriekurser 4.1 Tilmelding til laboratoriekurserne sker gennem den institution, hvor tilmelding til prøve i det pågældende fag finder sted. Kurserne sender tilmeldingerne til den institution, der afholder laboratoriekursus, inden den 20. februar, dog senest 20. marts for elever/kursister, der er bortvist fra uddannelsen til studentereksamen. 4.2 Den institution, der afholder laboratoriekursus, udsender kursusmateriale til deltagerne før kursets start. 5. Kursernes omfang 5.1 Uddannelsestiden for laboratoriekursus er: Laboratoriekursus på A-niveau: 15 timer, der fordeles efter den afholdende institutions nærmere beslutning. Deltagelse i laboratoriekursus i et fag på A-niveau forudsætter, at undervisningen på B-niveau i faget er gennemført, eller at laboratoriekursus på B-niveau er gennemført.

7 Laboratoriekursus på B-niveau: 15 timer, der fordeles efter den afholdende institutions nærmere beslutning. Deltagelse i laboratoriekursus i et fag på B-niveau forudsætter, at undervisningen på C-niveau i faget er gennemført, eller at laboratoriekursus på C-niveau er gennemført. Laboratoriekursus på C-niveau: 15 timer, der fordeles efter den afholdende institutions nærmere beslutning. Dertil kommer tilhørende journal- og rapportarbejde. 5.2 Som del af uddannelsestiden indgår vejledning i rapportskrivning og gennemgang af de første rapporter. 6. Attestation 6.1 Den institution, der afholder laboratoriekursus, udsteder en attestation til kursister, der har gennemført kurset. Kursisten afleverer attestationen til den institution, hvor prøven i faget finder sted.

8 Bilag 6 projektopgaven for enkeltfagskursister og selvstuderende Stx, juni 2007 Projektopgaven for enkeltfagskursister og selvstuderende 1. Opgavens rammer 1.1 Hver kursist udarbejder en projektopgave. Projektopgaven skrives i 1-3 af de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Mindst ét af fagene skal være på A-niveau. 1.2 Kursisten skal enten have aflagt eller indstille sig til prøve i det eller de indgående fag i den førstkommende eksamenstermin efter, at kursisten har afsluttet undervisningen i fagene. 1.3 Den enkelte kursist vælger inden for rammerne af pkt selv, hvilke fag projektopgaven skrives i. 1.4 Udarbejdelsen af projektopgaven skal ske i løbet af to sammenhængende uger i en periode, der fastsættes af skolen. 2. Vejledning og opgaveformulering 2.1 Skolen udpeger blandt skolens lærere en eller flere vejledere for den enkelte kursist i de fag, der indgår i projektopgaven. Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser. 2.2 Kursisten vælger i samråd med vejlederne område for projektopgaven. Området skal inden for faget eller fagenes kernestof og/ eller det supplerende stof afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra opgaver, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Kursisten skal senest 6 uger inden projektperiodens start skriftligt oplyse det eller de valgte fag og område. 2.3 Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformulering. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det faglige stof, der er indgået i den enkelte kursists undervisning. Der er dog intet til hinder for, at projektopgaven udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed. 2.4 Opgaveformuleringen udfærdiges af vejlederne. Den skal rumme fagspecifikke krav i det eller de indgående fag, og den kan desuden rumme mere tværgående faglige krav i tilfælde, hvor der indgår mere end ét fag. Opgaveformuleringen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af kursisten, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med kursisten under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. 2.5 Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog. 2.6 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. 2.7 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk. 3. Bedømmelse

9 3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektopgaven. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: om projektopgaven er besvaret i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne om der er sammenhæng mellem de tidsmæssige rammer for projektopgaven og opgavebesvarelsens omfang og kvalitet om eksaminanden selvstændigt har udvalgt, inddraget og anvendt relevant baggrundsstof for besvarelsen om eksaminanden har anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående om der er gennemført en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag om der er sket en selvstændig bearbejdelse og perspektivering af stoffet om problemstillingerne har været særligt vanskelige og komplekse om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation om alle kilder er oplyst om noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende om fremstillingen i opgavebesvarelsen er overskueligt disponeret, og om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven. 3.2 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. 3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af besvarelsen.

10 Bilag 7 - studieretningsprojekt Stx, juni 2007 Studieretningsprojektet 1.1 I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau, og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller fagene dansk A og historie A. 1.2 Den enkelte elev vælger inden for rammerne af pkt. 1.1 selv, i hvilke fag studieretningsprojektet udarbejdes. Eleverne vælger dernæst studieretningsprojektets område, jf. pkt. 2.2, samt hvilke(t) af studieretningsprojektets fag, der skal være dets hovedfag, jf. pkt Udarbejdelsen af studieretningsprojektet skal ske i løbet af 2 sammenhængende uger (i alt 10 skoledage) i perioden fra 15. oktober til 1. marts. Skolen kan dog, hvis særlige forhold taler derfor, beslutte, at nogle af de første 5 dage kan placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste, sammenhængende del af perioden. I de dage, der er afsat til studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning. 2. Område og opgaveformulering 2.1 Skolen udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag en eller flere vejledere for den enkelte elev. Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser, indtil opgaveformuleringen, jf. pkt. 2.5, er udleveret. Derefter må vejlederne blot besvare konkrete, opgavetekniske spørgsmål og kun efter henvendelse fra eleverne. 2.2 Eleven vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område for studieretningsprojektet. Området skal inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. 2.3 Eleven skal senest 6 uger inden projektperiodens start skriftligt meddele de valgte fag og område. Eleven meddeler samtidig, hvilke(t) af de indgående fag der er projektets hovedfag. Hvis der kun er ét hovedfag, skal det være et studieretningsfag på mindst B-niveau. Hvis der er flere hovedfag, skal mindst ét af dem være et studieretningsfag på mindst B-niveau. 2.4 Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke alene bygge på den del af projektets hovedfag, der allerede er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i projektets hovedfag eller har forbindelse hermed. Fag, der ikke er hovedfag, kan indgå med kernestof, supplerende stof, eksempler og metoder, der ligger inden for eller i umiddelbar forlængelse af undervisningen i fag(ene). 2.5 Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i projektets hovedfag. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven herunder krav til og rammer for omfang af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. 2.6 Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog.

11 2.7 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. 2.8 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk. 3. Bedømmelse 3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i studieretningsprojektet. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: overensstemmelsen mellem besvarelsen og opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne, eksaminandens udvælgelse, inddragelse, bearbejdning, vurdering og perspektivering af relevant fagligt stof, problemstillingernes sværhedsgrad og kompleksitet, samt formidlingen af stoffet. 3.2 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. 3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.

12 Bilag 8 almen sprogforståelse Stx, juni 2007 Almen sprogforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Almen sprogforståelse sikrer som del af grundforløbet en fælles basis for det sproglige arbejde i det almene gymnasium og fungerer som en introduktion til valget af de sproglige studieretninger ved at vise, hvordan beskæftigelsen med sprog er en del af den almene dannelse. Almen sprogforståelse er et forløb, hvor sprogene samarbejder om det kernestof, der er fælles for alle gymnasiets sprogfag. 1.2 Formål Almen sprogforståelse styrker elevernes teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen. Eleverne opnår gennem forløbet færdigheder i sproglig analyse af tekster med præcis brug af den relevante terminologi, dvs. grammatiske, pragmatiske, stilistiske og genremæssige termer. Stoffet perspektiveres historisk gennem kendskab til overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik, europæisk sproghistorie og et elementært kendskab til sociolingvistik. Eleverne skal endvidere have kendskab til sproglige læringsstrategier. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis terminologi herom gennemføre en syntaktisk analyse af en helsætning belyse forskelle mellem de sprog, de møder i gymnasiet anvende deres viden om latin og sproghistorie til at redegøre for ordforråd og forskellige former for orddannelse i typiske eksempler fra dansk og de sprog, de møder i gymnasiet anvende deres viden om latin og andre sprog til at belyse sammenhænge mellem sprog og kultur anvende viden om sproglige genrer og sproghandlinger anvende viden om sprognormer til at begå sig i national og international sammenhæng anvende forskellige strategier til indlæring af fremmedsprog. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: sproglig praksis, herunder tale og skrift, udtryks- og indholdsside samt sproghistorie grammatisk terminologi og analysefærdighed sociolingvistik, herunder standard og variation, norm og individualitet sprog og nationalitet, sprog i globaliseringens tidsalder sprog i læringssammenhæng, herunder sproglige læringsstrategier og sprogsyn.

13 Latindelen, jf. pkt , omfatter: forholdet mellem kasus og ledstilling, morfologi, analytisk syntetisk sprog orddannelse i sproghistorisk sammenhæng, herunder stammer og affikser græsk i latin og latin i de moderne europæiske sprog, herunder videnskabssprog sprog og kultur, herunder domæner, bevidsthedshistorie, kulturbetinget betydningsindhold, oversættelsesproblematik. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen i almen sprogforståelse tilrettelægges i et samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin. Det skal ved tilrettelæggelsen sikres, at hele forløbet i almen sprogforståelse er sammenhængende. Temaerne fra almen sprogforståelse tages løbende op i undervisningen i dansk og de andre sprog, som alle er lige forpligtede på, at undervisningen i almen sprogforståelse integreres i den øvrige sprogundervisning, også efter grundforløbets afslutning. Almen sprogforståelse har to elementer: sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed. Undervisningen i de to elementer finder sted parallelt, så det ene element af forløbet ikke isoleres fra det andet. Tilrettelæggelsen skal sikre et samspil mellem teoretiske betragtninger og arbejde med konkrete eksempler på de involverede sprog Latins rolle i almen sprogforståelse Latins rolle i almen sprogforståelse er at konkretisere, eksemplificere og perspektivere de emner, der arbejdes med i forløbet. Der sikres et nært samarbejde mellem undervisningen i latin og i de øvrige discipliner i almen sprogforståelse. Da et vist kendskab til latin er vigtig for forståelse af sproghistorie, grammatik, ordsammensætninger mv. i både dansk og en række fremmedsprog, indgår læsning af korte, lette, tilrettelagte tekster på latin i almen sprogforståelse. Teksterne skal vise konkrete sproglige fænomener, som hører med til en grundlæggende uddannelse i sprog, og hvis indhold giver baggrund for forståelse af den sprog-, kultur- og videnskabshistoriske rolle, latin har spillet og spiller. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer, så eleverne udvikler såvel de færdighedsmæssige som de bevidsthedsmæssige sider af almen sprogforståelse. Der arbejdes med både induktive og deduktive arbejdsformer samt med oversigtsmateriale og opgavetyper, herunder internetbaserede opgaver, der fremmer de faglige mål og tilgodeser kernestoffet. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Forløbet indledes med en screening af elevernes forudsætninger mht. sproglig bevidsthed og analysefærdighed. Her kortlægges elevernes grundlæggende kendskab til ordklasser, bøjningsformer og sætningsanalyse samt til genrer og afsender-modtagerforhold. Undervejs i forløbet testes elevernes udbytte en eller flere gange. Ved testningen kontrolleres udbyttet af både analyse- og bevidsthedsdelen.

14 Ved afslutningen af almen sprogforståelse evalueres elevernes udbytte af undervisningen. Der gives én ikke-medtællende karakter ud fra en helhedsvurdering.

15 Bilag 9 almen studieforberedelse Stx, juni 2007 Almen studieforberedelse 1. Identitet og formål Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder. Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling. Desuden skal almen studieforberedelse styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. 2.2 Fagligt indhold Almen studieforberedelse skal sikre indsigt i karakteristiske kendetegn for gymnasiets hovedområder og fag og tydeliggøre for eleverne, at videnskabelighed i bred forstand bygger på en fortsat diskussion og argumentation. Gymnasiets tre faglige hovedområder udgør således den faglige grundstruktur for arbejdet med emner i almen studieforberedelse i alle studieretninger. De betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid, der arbejdes med i almen studieforberedelse, rækker ud over det enkelte fag og faglige hovedområde. Bredden og kompleksiteten i disse emner kræver fagligt samarbejde og refleksion. De tre hovedområders og de enkelte fags rolle og vægt skal derfor præciseres gennem afgrænsning af de problemstillinger, man vælger at fokusere på i forhold til det givne emne. De enkelte emner

16 Almen studieforberedelse består af emner, hvis belysning kræver flere fag og faglige hovedområder, og som samtidig er med til at kaste lys over fundamentale idémæssige og videnskabelige spørgsmål. Stoffet rummer problemstillinger fra nutid og fortid og omfatter konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande o.l. knyttet til de pågældende problemstillinger. Fokus i det enkelte emneforløb skal være klart formuleret og skal give anledning til både indholdsmæssige og metodiske problemstillinger. Emneforløbet skal have en sådan fylde, at den enkelte elev naturligt bringes i en situation, hvor der skal foretages valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med det produkt, som det pågældende forløb skal resultere i. I arbejdet med hvert emne skal flere fag være aktive. Emnerne skal inddrage stof fra fagene og støtte fagenes mål og den faglige progression. Det samlede forløb For den enkelte elev skal summen af emneforløbene ved inddragelse af alle tre faglige hovedområder bidrage til at give sammenhæng og overblik. Det samlede forløb skal skabe forudsætninger for at vurdere skiftende tiders tankemønstre, centrale forestillinger, samfundsmæssige problemstillinger, videnskabelige, teknologiske og kunstneriske gennembrud. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Arbejdet med stoffet tilrettelægges i emneforløb, således at fagene arbejder sammen i skiftende konstellationer. Skolens leder sikrer, at der over hele gymnasieperioden er en bred dækning af emner på tværs af fag og alle tre faglige hovedområder, og at der er en planlagt variation og progression i arbejdsformer, elev- og lærerroller og læringsrum. Ud over det fagligt-metodiske indhold i almen studieforberedelse skal der således arbejdes med at udvikle elevernes studiekompetence gennem bevidst og systematisk beskæftigelse med studiemetoder og arbejdsformer. I grundforløbet arbejdes med et antal Skolens leder sikrer, at arbejdet med emneforløb i 1.g, der samlet set giver eleverne faglige og pædagogiske udfordringer inden for alle tre faglige hovedområder og derved understøtter deres udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev. For at give eleverne et kvalificeret et kvalificeret grundlag for endelig valg af studieretning skal alle tre faglige hovedområder have en væsentlig vægt i forløbene under ét. I hvert forløb skal mindst to hovedområder være repræsenteret. Skolens leder sikrer, at der i studieretningsforløbet indgår forløb, som bygger videre på de kompetencer, eleverne har opnået i almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb. På studieretningerne arbejdes med emne- Skolens leder skal gennem planlægning af det samlede forløb i almen studieforberedelse fra 1.g til 3.g sikre, at der skabes progression med hensyn til forløbenes længde, indhold, problemstillinger, produktkrav, formidlingsformer, inddragelse af videnskabsteoretiske elementer og elevernes evaluering af indhold og kompetencer. Forløbene skal dække en bred vifte af fag, således at de tre hovedområder er repræsenteret på hvert klassetrin. Emnerne skal som udgangspunkt have et potentiale til, at flere faglige hovedområder kan bidrage til belysning af emnet og dets problemstillinger, selv om det ikke er et krav, at fag fra forskellige faglige hovedområder skal indgå i hvert emneforløb 3.2 Studierapport I et samarbejde mellem lærerteam og Den enkelte elever udarbejders gennem hele forløbet en studierapport over den enkelte elev sit arbejde i almen studieforberedelse.

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst stx B i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

A C? B Studieretninger 2016

A C? B Studieretninger 2016 A C? B tudieretninger 2016 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk od@skanderborg-gym.dk

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fælles principper for AT på FG

Fælles principper for AT på FG 1 AT på FG 2012-13 2. Introduktion 3. Formål og ansvarsfordeling 4. Fag og forløb 5. Synopsis 7. Studierapport 8. Talepapiret og den afsluttende prøve 9. Bedømmelseskriterier 2 Fælles principper for AT

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Obligatoriske fag og niveauer

Obligatoriske fag og niveauer Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.

Læs mere

Studieplan for studieretninger 2g og 3g

Studieplan for studieretninger 2g og 3g Studieplan for studieretninger 2g og 3g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle studieretninger startet den 1/1 2010 og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio, hvor

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne BEK nr 780 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

STX - Læreplaner. Indholdsfortegnelse

STX - Læreplaner. Indholdsfortegnelse STX - Læreplaner Indholdsfortegnelse Almen sprogforståelse stx, august 2017... 3 Billedkunst B stx, august 2017... 6 Billedkunst C stx, august 2017... 9 Biologi A stx, august 2017... 12 Biologi B stx,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne I medfør af 11, stk. 2, 14, stk. 4, 15, stk. 2, 16, stk. 4, 17, 25, 35, stk. 1, 36, stk. 3, 37,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Studieretningsprojektet SRP

Studieretningsprojektet SRP Studieretningsprojektet SRP Samspilskursus november 2008 Fagene ifølge læreplanen - 1 1.1. I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på opgaveformuleringer.

Læs mere