Om glæden ved Pixar. Af LOUIS THONSGAARD

Transkript

1 September årgang nummer 8 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Om glæden ved Pixar Af LOUIS THONSGAARD Efter bruddet med Disney er fremtiden uvis for Pixar Animation Studios, men intet tyder på, at det kommer til at stoppe John Lasseter og kollektivet bag Toy Story og Finding Nemo. Her følger historien om en af filmhistoriens største succeser. Pixar Animation Studios indgangsportal. Toy Story (1995), A Bug s Life (1998), Toy Story 2 (1999), Monsters Inc. (2001) og Finding Nemo (2003). De starter alle med et Disney logo, men er skabt af Pixar Animation Studios. Et filmstudio, der bliver kaldt for filmhistoriens mest succesfulde, fordi det kun har produceret originale, seværdige og succesfulde spillefilm. Tilsammen har de fem film indspillet $2,5 milliarder. Pixar er historien om overlegen teknologisk udvikling kombineret med visionære ideer, ildsjæle og en håndværkskunnen ud over det sædvanlige. Pixar er også historien om en virksomhed, der har forstået at kombinere kollektiv ånd med individuel trivsel, hvilket har gjort Pixar til den amerikanske underholdningsindustris mest attraktive arbejdsplads. Selvom Pixar lagde ud med succes lige fra starten i 1986, så tager artiklen afsæt i Pixars første spillefilm, Toy Story, der på mange måder var en milepæl. Toy Story Da Toy Story havde premiere i 1995, blev den filmhistoriens første fuldt genererede 3D spillefilm; en såkaldt full Computer Generated (CG) film. En stor teknisk bedrift, der kan illustreres ved, at det i nogle af filmens sekvenser tog op til 60 timer at udregne én enkelt billedframe. Frames, som der altså skulle bruges 30 af i sekundet. Udregningsprocessen, den såkaldte rendering, har lige siden den første film været et af de tekniske områder, Pixar har været gode til at håndtere. Ud over det at den nuværende Pixar hovedbygning er blevet anlagt ovenpå en kompleks absorberende konstruktion, der kan beskytte computerne mod jordskælvsrystelser, så regnes Pixars computerpark iblandt verdens kraftigste. Lige siden Pixars grundlæggelse har man ligeledes udviklet softwaren til hele tiden at kunne skabe mere naturtro illusioner i sine film, hvilket man løbende har vundet prestigefyldte priser for. Instruktør John Lasseter vil nok finde denne indledning med overskriften Toy Story temmelig trist. For selvom man kunne forledes til at tro, at det vigtigste for en Pixar film er dens tekniske overlegenhed, så er det de godt fortalte historier, der giver Pixar film en særlig tiltrækningskraft. Gode historier, der gør, at man kan se dem igen og igen. Toy Story (1995). Toy Story tilførte animationsgenren en hidtil uset visuel realisme, som den anvendte på at virkeliggøre fantasien om levende legetøj. Pixar skabte en film om venskab; om de to meget forskellige stykker legetøj, cowboyen Woodys og rumlegetøjet Buzz Lightyears konfrontation, samarbejde og venskab; og om deres skiftende forhold til det meget forskellige legetøj på Andys værelse.

2 Legetøjet skulle appellere til børnepublikummet, mens legetøjsfigurernes bekymringer og overvejelser skulle appellere til det voksne publikum. Det var i hvert fald det Pixar fik overbevist Disney om, der som medinvestor var bekymret over titlen Toy Story. Tænk nu hvis det kun var børn, der ville se filmen! Men sådan gik det jo langt fra. Alligevel var det primært teknisk anerkendelse filmen fik. Ved den amerikanske animationsindustris prisuddeling modtog Toy Story otte Annie Awards i 1996, og ved Oscaruddelingen fik instruktør John Lasseter en Special Achievement Award for at have inspireret til den første computeranimerede spillefilm. Til gengæld blev Toy Story også den første animerede film, der blev nomineret i kategorien Writing (Screenplay Written Directly for the Screen). A Bug s Life Selvom muligheden for publikumssucces med CG film var åbenlys efter Toy Story, var der stort set ingen konkurrence, før Pixars næste film, A Bug s Life, havde premiere i Jo, der var lige én. DreamWorks første full CG film Antz. Antz handlede om en myre, der havde det svært med sine daglige gøremål, og som forelskede sig i en myreprinsesse. Akkurat det samme set up som der er i Pixars A Bug s Life! Pixars film var først parat til at blive vist i biograferne en måned efter premieren på Antz, hvilket må siges at være den største ufrivillige kvalitetstest, man kan udsætte en spillefilm for. Til held for Antz, havde den som sagt en måneds forspring og blev en pæn succes. Til held for A Bug s Life havde Pixar igen skabt en film, som var både kunstnerisk, teknisk og historiemæssigt fremragende. A Bug s Life blev en kæmpe succes. A Bug s Life (1998). I modsætning til Antzs brune og sorte farvetone, lagde man hos Pixar vægt på, at det var et eventyr, og farvelagde fortællingen med et bredt spektrum af farver. Og imens myrerne i Antz er kantede og 3D-agtige, har myrerne i A Bug s Life et blødt og venligt udseende. Det er i det hele taget kendetegnende for A Bug s Life, at insekterne har et sympatisk udseende med menneskelige træk. Græshopperne er som filmens skurke, de eneste insekter, der virker ubehagelige, ja, faktisk sådan lidt insektagtige. Miljøet er en mikroverden under bladenes transparente, grønne tage. Synsfeltet er stærkt begrænset, således at omgivelserne kun ses skarpt i insekternes umiddelbare nærhed. Antz (DreamWorks, 1998). Drømmen om at kunne leve sig ind i en eventyrlig verden fuld af myrer og andre insekter, virkeliggjorde John Lasseter med A Bug s Life. Selvom filmen blev en publikumssucces, vandt den ikke de mest prestigefyldte priser. Den vandt dog blandt andet en Golden Satellite Award, en Broadcast Film Critics Association Adward og en Los Angeles Critics Association Adward for bedste animerede spillefilm. Toy Story 2 Efter den første Toy Story film var det oplagt at lave en opfølger, en Toy Story 2. Både Pixar og deres co-investor Disney mente, at det var en god idé. Man planlagde at lave en direct-to-video film. Det tager Pixar 3-4 år at producere en biograffilm, så hvis man valgte en direct-tovideo version, ville det kunne ske betydeligt hurtigere og billigere. Man ville bl.a. slippe for at bruge tid på små detaljer i billederne, da de alligevel ikke ville kunne ses i videoformatet. Desuden er det kutyme, at man går på kompromis over hele produktionslinien på en direct-tovideo film, fordi det er sværere at tjene udgifterne ind igen. En stor del af medarbejderne var også i gang med A Bug s Life og ville derfor ikke kunne arbejde på en biografversion af Toy Story 2. Man regnede heller ikke med, at være i stand til at kunne tiltrække nok kvalificerede folk udefra. Alt sammen gode grunde til at Toy Story 2 skulle have været Pixars første discount-film. Ovenstående scenario har sikkert påført Lasseter en del søvnløse nætter, for i sidste øjeblik kommer man alligevel til den erkendelse hos Pixar, at man ikke vil være et filmselskab, der går på kompromis med kvalitet. Man vil ikke producere to slags film. Gode og dårlige. Pixar Toy Story 2 (1999).

3 vælger at lave biografudgaven og ikke nok med det. Til udarbejdelsen af Toy Story var der 10 manuskriptkonsulenter (de såkaldte story artists) involveret, i Toy Story 2 kaster man hele 25 manuskriptkonsulenter ind i manuskriptprocessen og går efter at lave det absolut bedst mulige. En afgørende beslutning for Pixars selvopfattelse og et vigtigt skridt på vejen til renomméet som selskabet, der kun producerer succeser. Desuden havde Pixar ingen problemer med at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Toy Story 2 blev færdig i Og hvilken film! Historien udnytter, at man kender figurerne i forvejen, men tilføjer så en masse flere og komponerer en historie, der er super godt skruet sammen. Replikkerne er også fremragende. Igennem hele filmen er dialogen lige så sjov og kvik, som hos Woody Allen, når han er bedst. Der er ikke en eneste overflødig replik i Toy Story 2, og humoren er overalt. Læg f.eks. mærke til den sidste sætning i hver eneste scene. Den er stort set altid morsom og skaber en god stemning og forventning til den næste. Toy Story 2 - figurerne. Man kunne frygte, at 25 manuskriptkonsulenter ville kunne ødelægge det hele, men ikke hos Pixar. Toy Story 2 bliver på den måde et symbol på, hvad der kan lade sig gøre fortællermæssigt, når man har kunstnerisk evne og overblik til at forvalte den totale kontrol, som CG filmen giver. Publikum valfartede også til biograferne, og Toy Story 2 slog en del af de såkaldte opening weekend records over hele verden. Filmen endte med at have kostet ca. $90 millioner, og indbragte allerede i sin åbnings weekend $57 millioner i USA. I Danmark så biografgængere filmen. Det kan måske virke lidt ynkeligt med disse referencer, men Toy Story 2 vandt ikke så mange priser, som den fortjente. Godt nok vandt Toy Story 2 den prestige fyldte Golden Globe for bedste komedie og blev valgt som bedste animerede spillefilm af Broadcast Film Critics Association. Men festivalmæssigt vælger jeg at tro på, at den led under at være en to er, og at konceptet derfor ikke kan siges at være så originalt, som det ofte er nødvendigt for at opnå festivalsucces. En forrygende flot og godt fortalt film er det under alle omstændigheder. John Lasseter John Lasseter instruerede Pixars tre første spillefilm Toy Story, A Bug s Life (med Andrew Stanton som medinstruktør) og Toy Story 2 (med Ash Brannon og Lee Unkrich som medinstruktører). Pixars historie er tæt forbundet med Lasseters. John Lasseter blev født i Hollywood i 1957 og voksede op i Whittier, Californien. Allerede i High School fik han forbindelse til Disney, og efter High School tog han en fireårig animationsuddannelse, der var arrangeret af Disney på California Institute of Arts (også kendt som CalArts). Efter endt uddannelse i 1979 fik Lasseter med det samme job hos Disney. I 1983 besøgte Lasseter imidlertid Lucasfilm Industrial Light and Magics grafiske computerafdeling på foranledning af dets leder Ed Catmull. Inspireret af sit besøg og med visioner om hvad der kunne lade sig gøre grafisk vha. computere, forlod Lasseter i 1984 Disney til fordel for Lucasfilm. Disney ønskede ikke at foretage de store investeringer, der var nødvendige, hvis det grafiske computerområde skulle udvikles og havde svært ved at forestille sig, at fremtidige indtægter skulle kunne dække dette. Det samme havde faktisk George Lucas, der allerede året efter bad Catmull om at finde en køber til afdelingen. Catmull besøgte Steve Jobs, der netop var blevet afsat som CEO (Chief Executive Officer) hos Apple Computer Inc., som han havde været medstifter af. Året efter, i 1986, købte Steve Jobs afdelingen for omkring $10 millioner. Det nye firma blev navngivet PIXAR, og Lasseter fik frie hænder til at skrive, producere og udvikle modeller til mange forskellige projekter. I perioden fra 1986 til 1995 producerede Pixar de meget berømte kortfilm Luxo Jr. (1986), Red s Dream (1987), Tin Toy (1988) og Knick Knack (1989), som alle er instrueret af John Lasseter. Kortfilmene gav opmærksomhed og skabte et kundegrundlag for produktion af John Lasseter, instruktør og vicepræsident. Luxo Jr. (1986) nomineret til Oscar for bedste animerede kortfilm.

4 reklamefilm, så de mange investeringer i hard- og softwareudvikling kunne fortsætte. Målet var hele tiden en full CG spillefilm, og da Toy Story fik premiere i 1995 blev Pixars tekniske og kunstneriske succes en økonomisk ditto. Lasseters succes skyldes ikke mindst hans baggrund som traditionel animator, hans evne som inspirator samt hans evne til at fortælle gode historier på film. På disse områder bliver John Lasseter sammenlignet med Walt Disney, der heller ikke satte teknikken over fortællingen. Og uden en John Lasseter til at fastholde den godt fortalte historie inden for CG filmproduktion kunne CG film sagtens have udviklet sig til at være effektfilm for effekternes skyld. Men så havde CG filmen aldrig kunnet give animationsgenren det comeback i popularitet, som den har. Knick Knack (1989). Tin Toy (1988) vandt Oscar for bedste animerede kortfilm. Red s Dream (1987). Den kollektive periode Efter Toy Story 2 har Pixar haft en periode, hvor den kollektive tankegang er blevet styrket. Lasseter gav plads til andre af Pixars instruktørtalenter, som nu fik muligheden for selv at instruere film. Peter Docter havde ideen til Monsters Inc. som blev produceret og kom i biograferne i Docter havde tidligere lavet kortfilm og har af større funktioner været både medforfatter, storyboarder og supervising animator på Toy Story, additional storyboarder på A Bug s Life, og medforfatter på Toy Story 2. Komponisten Randy Newman, der både var nomineret til en Academy Award for musik til Toy Story, A Bug s Life og Toy Story 2, vandt med sin 16ende oscarnominering endelig en Oscar. Det var for bedste originale sang If I Didn t Have You i Monsters Inc. Derudover blev Monsters Inc. nomineret på 20 forskellige festivaler i ind- og udland og vandt adskillige priser. Monsters Inc. (2001). I 2003 havde filmen Finding Nemo premiere. Den var instrueret af Andrew Stanton og Lee Unkrich. Andrew Stanton havde tidligere været medforfatter på både Toy Story 1 og 2, samt A Bug s Life, hvor han også var medinstruktør. Desuden har Stanton været inde over flere af Pixars kortfilmsproduktioner. Lee Unkrich har været klipper på både Toy Story 1 og 2 samt A Bug s Life. På Toy Story 2 og Monsters Inc. var han desuden medinstruktør. Finding Nemo er den hidtil mest prisbelønnede Pixarfilm. Den vandt en Oscar for bedste animerede spillefilm og tog prisen i hele ni kategorier ved Annie Awards. Finding Nemo (2003). Pixars antal af festivalpriser er steget kontinuerligt fra den første spillefilm og frem til den seneste. Et forløb, der selvfølgelig har baggrund i Pixars interne dygtiggørelse, men som også skal ses som omverdens stadig større accept og forståelse af CG film som en kunstart og ikke blot som et effektmedie. En udvikling Pixar har været katalysator for.

5 Med de to sidste spillefilms succeser har Pixar som selskab bevist, at deres succes ikke er afhængig af en enkelt mand. Det kollektive system, filmene bliver produceret efter, indikerer, at Pixar vil blive ved med at frembringe talenter, der vil kunne tage over løbende. De medarbejdere, der viser talent for at kunne fortælle historier, bliver hjulpet frem. De får først medansvar og siden hen mulighed for i sidste ende at blive sat i spidsen for en spillefilmsproduktion. Pixar har desuden en klausul, der fremmer dette, idet Pixar kun producerer film fra originale, inhouse manuskripter. Man modtager ikke ideer udefra. Til gengæld er man så åben over for filmidéer fra samtlige medarbejdere, hvilket må være meget motiverende. Brad Bird er ikke en undtagelse fra denne regel, men næsten. Bird der til november har premiere på Pixarfilmen The Incredibles kom først til Pixar i Modsat de andre Pixar-instruktører, som er modnet i Pixars miljø, har Bird en anden, men imponerende baggrund. Brad kender Lasseter helt tilbage fra CalArts. Han har arbejdet hos Disney og været instruktør på flere afsnit af Simpsons i de første fire sæsoner. Mest kendt i offentligheden er han blevet gennem sit samarbejde med Warner Bros., hvor han skrev og instruerede The Iron Giant (1999), der regnes for et mesterværk. Bird skrev manuskriptet til The Incredibles hos Warner Bros., hvor det var tænkt som en traditionel animationsfilm. Men da Warner Bros. lukkede deres traditionelle animationsafdelingen, smækkede Bird med døren og tog sin film med til Pixar, hvor han som ansat fik lov til at lave filmen. The Iron Giant (1999). Ligesom de fleste andre filmproduktionsselskaber har Pixar altså en strategi for deres instruktørtalentudvikling. Det samme har de også for Pixars andre medarbejdere. The Incredibles (2004). Den kollektive tanke Pixar University blev stiftet i 1996 i forbindelse med et stort antal nyansættelser. Da de nyansatte var blevet sluset ind i virksomheden gennem et tremåneders studieforløb, udviklede Pixar University sig til at blive en undervisningsenhed for videreuddannelse af alle Pixars ansatte. De ansatte opfordres til at bruge mindst et par timer om ugen af deres arbejdstid til at blive undervist. De undervises både praktisk og teoretisk i emner som tegning, farve, lys, matematik, programmering samt andre områder, der relaterer direkte eller indirekte til det at lave computeranimerede film. For tiden er der omkring 14 forskellige kurser, man kan melde sig til hver uge. Der bliver lagt vægt på, at den enkelte medarbejder spreder sine studier, så vedkommende også deltager i undervisning i fagområder, der ligger ud over dennes normale arbejdsområde. Det kan f.eks. være en programmør, der tager undervisning i improvisationsskuespil. Improvisationsundervisningen er et godt eksempel på idéen med Pixar University. Målet med improvisationsundervisningen er nemlig at udvikle et arbejdsklima, hvor den enkelte føler sig tryg, og hvor det derfor også føles trygt at fremlægge nye idéer. Den individuelle udvikling peger altså direkte tilbage på styrkelsen af den kollektive tankegang i dette tilfælde. Pixars hovedbygning, forår 2004 foto: Bjarne Slipsager. Da jeg i foråret 2004 besøgte Randy Nelson, Dean of Pixar University hos Pixar Animation Studios i Emeryville (ved San Francisco), blev jeg præsenteret for et gæsteskilt med påskriften A Stranger from the Outside. Der ligger selvfølgelig en sjov reference til Toy Story i den ordlyd, men samtidig er det egentlig meget kendetegnende for den oplevelse, man har som udefrakommende. Pixar fungerer som et stort, rart men lukket kollektiv. Da mødet med Nelson var slut, blev jeg ikke vist hen til døren, som man ellers forventer at blive det, når man besøger en virksomhed, der er afhængig af et vist hemmelighedskræmmeri. I stedet var der mulighed for at hænge ud med Pixars ansatte i de mange fællesarealer. De ansatte har en frokostpause på hele to timer midt på dagen. Det giver dem tid til rekreation og deltagelse i mange forskellige former for fritidsaktiviteter, såsom balletdans, basketball og yoga i det omkringliggende parkareal. Den venlige kollektive stemning, Pixars hovedbygning, forår 2004 foto: Bjarne Slipsager.

6 medarbejderne mødte hinanden med, var bemærkelsesværdig. At Pixar tager sig af deres ansatte kom også tydeligt til udtryk sidste jul. Der blev uddelt en særlig julebonus til samtlige 750 medarbejdere på ikke mindre end $ per person! I et Californien, der i flere år har været præget af fyringer og lønnedgang, har denne svimlende bonus naturligvis bidraget til historien om Pixar som et helt særligt sted Animators Paradise. Steve Jobs ejer i dag 53,1% af aktierne i Pixar Animation Studios og bidrog i 2003 til den kollektive tankegang ved kun at tildele sig selv $1 om ugen i løn. Catmull er Præsident, og Lasseter er Vice-præsident. Pixar har formået at skabe et succesfuldt, kreativt, velfungerende filmproduktionsmiljø, som allerede er legendarisk. Så hvad vil fremtiden byde på? Father of the Pride, NBC tv-serie. DreamWorks, Fremtidige film Walt Disney Studios og Pixar Animation Studios lavede i 1997 en coproduktionskontrakt om fem CG spillefilm. Toy Story 2 er også et fælles projekt, men blev lavet under en særkontrakt, hvilket gør, at den ikke tæller med i de fem. Indtil videre er der lavet fire film ifølge kontrakten. A Bug s Life, Monsters Inc., Finding Nemo og The Incredibles. Den femte og sidste film er også meget langt fremme i produktionsprocessen, da den er færdig om et år. Det er John Lasseters fjerde spillefilm Cars. Ifølge den gamle aftale stod Disney for distributionen og betalte 50% af de samlede produktionsomkostninger, men fik så til gengæld også 50% af overskuddet. Men med indtægter i milliardklassen er Pixar nu selv i stand til at betale for produktionen af deres film. Ved forhandlingerne om en ny aftale gav Pixar et tilbud til Disney, der fik Disney til at forlade forhandlingerne. Hvad der nu skal ske er ikke klart. Pixar skal naturligvis finde en ny distributør. Men Pixar betaler sandsynligvis selv for produktionen og kan så beholde hovedparten af et muligt overskud i milliardklassen, hvis filmene fortsætter med samme succes som hidtil. Hvordan de har tænkt sig at investere de penge bliver interessant at følge. En ting er dog sikkert: Pixar vil sikre intentionerne om at kunne frigive en spillefilm om året. Et mål som Pixar allerede er tæt på med striben: Finding Nemo - The Incredibles - Cars bliver det første år i USA, hvor hele fire full CG film har premiere. Fra DreamWorks kommer Shrek 2 og Shark Tale, fra Warner Bros. The Polar Express og fra Pixar The Incredibles. Desuden kommer der tre 3D tv-serier ud i USA i dette efterår. Så det bliver spændende at se, om de andre selskaber er i stand til at leve op til Pixars høje standard. Animationsbranchen som sådan står også overfor en meget spændende periode. Den traditionelle animationsspillefilm er trængt af CG filmene, og branchens svar på publikums forkærlighed for CG film lader til at blive radikalt. De traditionelle animatorer i Hollywood er blevet sat ned i løn inden for de seneste år, og en omfattende omskoling af 2D animatorer til 3D er gået i gang i Hollywood. Man skal ikke opfatte 2D spillefilmen som et fænomen, der er ved at være passé, selvom flugten fra 2D produktioner er i gang. Men traditionelle animationsfilm er dyre at producere, og vil publikum ikke se dem, så vil der ikke længere være råd til at producere gode 2D animationsfilm, og så bliver kunstformen udhulet. Det ville selvfølgelig være en katastrofe. Det eneste store studio der har meldt ud, at de vil bekæmpe en sådan udvikling, er ingen andre end Pixar! Pixar hævder, at hvis udviklingen fortsætter i den retning, at alle andre vil lave 3D film, så vil de begynde at lave 2D spillefilm af respekt for kunstformen, der ligger til grund for deres egen succes. Så når et selskab som Pixar bliver ved med at lave den ene gode film efter den anden og ser ud til at fortsætte med at være

7 hovedinspirationskilde for udviklingen i animationsbranchen, så er det svært ikke at glæde sig. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (??? Kb) forrige side næste side 16:9, september 2004, 2. årgang, nummer 8 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.